Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 5. november 2018

Godkendelse af dagsorden.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at dagsorden godkendes.

Godkendt.

Orientering fra Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik.

· Masterplan

· Mailliste (følger den endelige dagsorden)

· Afgørelser fra andre instanser

· Status lokalplaner (følger den endelige dagsorden)

Orientering fra Administrationen:

· HJM skrot

· Færgedrift

Orientering fra udvalgsformanden:

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Jørgen Grüner (F) orienterede om skovrejsning i Sønderup og spurgte ind til høringsprocedure.

Jørgen Grüner (F) orienterede om møde om støj fra motorvejen ved Rønnebærvej.

Der blev orienteret om tiltag ift. støj, "Tutten".

Der blev orienteret om Bybjergvej 70.

Udvalget ønsker en generel drøftelse af  principper for landzonetilladelser.

Anne Bjergvang (A) orienterede om indslag i TV ØST om Næsby Strand og vidensmesse om Ø-politikken.

Udvalget ønsker at drøfte retningslinjer for byggesager.

Knud Vincents (V) orienterede om møde i Gefion om klimatilpasninger mv.

Lokalplaner, byggemodninger og afledte udgifter til infrastruktur blev drøftet.

Udvalget opfordrede til, at der sker en afleveringsforretning mellem Kommunen og Korsør Havn ift. færgedrift.

Orientering om politisk kalender for perioden 2019-2021.

Byrådet besluttede på møde den 25. juni 2018 en politisk mødekalender for perioden 2019-2021.

For år 2019 er mødedatoerne som følger:

· Mandag den 07. januar 2019

· Mandag den 04. februar 2019

· Mandag den 04. marts 2019

· Mandag den 01. april 2019

· Mandag den 06. maj 2019

· Mandag den 03. juni 2019

· Mandag den 05. august 2019

· Mandag den 02. september 2019

· Mandag den 30. september 2019

· Mandag den 04. november 2019

· Mandag den 02. december 2019

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget fastlagde nyt mødetidspunkt på mødet den 03. september 2018 til kl. 13.00 – 16.30.

Det følger af Styrelseslovens § 2, at kommunens anliggender styres af Byrådet.

Ingen bemærkninger.

Administrationen anbefaler, at Byrådets godkendte mødeplanen for udvalgets møder for 2019-2021 følges.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at den politiske mødekalender for 2019-2021 tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Møderne flyttes fra kl. 13.00 til kl. 12.30 (til 16.30). Såfremt det er muligt flyttes udvalgsmødet d. 5. august til d. 13. august.

Der afholdes temamøder i foråret og efteråret.

Byrådet skal tage stilling til om et kommuneplantillæg for en udvidelse af boligramme 6.B1 ved Blomstervænget i Dalmose skal sættes i gang.

Center for Kommunale Ejendomme har anmodet om en ændring af kommuneplanrammen for den tidligere børnehave ”Humlebien”, Blomstervænget 4, og den tidligere tandklinik Blomstervænget 3B, beliggende i Dalmose, så ejendommene overgår til boligformål.

Den tidligere tandklinik og daginstitutionen ved Blomstervænget med tilknyttede arealer er omfattet af rammområde 6.D1 til offentlige formål. Arealerne grænser op mod rammeområde 6.B1 til boligformål.

En ændring af Kommuneplanens rammer kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en forudgående høring med indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Byrådet kan vælge at imødekomme anmodningen om udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Det vil betyde, at udarbejdelsen af et kommuneplantillæg sættes i gang med afholdelse af en foroffentlighedsfase.

Byrådet kan vælge ikke at imødekomme anmodningen om udarbejdelse af et Kommuneplantillæg. Det vil betyde, at den tidligere tandlægeklinik og daginstitution fortsat vil være omfattet af rammeområde 6.D1 til offentlige formål.

Efter etableringen af Dalmose Daginstitution i det tidligere rådhus på Vemmeløsevej 40 i Dalmose er der ikke længere brug for bygningen på Blomstervænget 4 til daginstitution. Den tidligere tandklinik tilknyttet Dalmose Skole har ikke været i brug igennem en årrække. Erhvervs- og Teknikudvalget har derfor hhv. den 5. marts 2018 (Blomstervænget 4 - daginstitutionen) og den 4. juni 2018 (Blomstervænget 3B – tandklinikken) vedtaget at afvikle de 2 ejendomme.

I forhold til Dalmose Skole, er der ikke noget, der tyder på, at skolen i fremtiden vil få brug for bygningsmassen, idet skolen oplever faldende elevtal. Dalmose Skole kan rumme op til ca. 600 elever. Med det nuværende elevtal vil der være plads til yderligere ca. 130 elever. Dalmose Daginstitution kan rumme op til 149 børn. Der er i dag udnyttet 106 pladser. Det skønnes, at der også på sigt vil være et tilstrækkelig antal pladser.

Administrationen anbefaler, at Byrådet imødekommer anmodningen om udarbejdelse af et kommuneplantillæg der udvider boligramme 6.B1 ved Blomstervænget i Dalmose. Da der ikke længere er behov for anvendelse af den tidligere tandklinik eller daginstitution til offentlige formål, vil en ændring af kommuneplanrammerne, så bygningerne med tilknyttede arealer i stedet bliver omfattet af rammeområde 6.B1 til boligformål, kunne bidrage til at aktivere bygningerne.

Blomstervænget 4 ligger midt i et boligkvarter, hvilket gør det helt naturligt, at ejendommen får samme anvendelse som de omkringliggende ejendomme, der ligger i rammeområde 6.B1. Blomstervænget 3B grænser op til det tilstødende boligkvarter og ligger relativt tæt på en af bygningerne på Dalmose Skole. Det er vurderingen, at en adskillelse af den tidligere tandklinik fra Dalmose Skole vil kunne gennemføres, så også den tidligere tandklinik kan blive en del af det tilstødende boligområde. Muligheden for at afhænde ejendommen til en privat tandklinik skal undersøges tidligt i processen som del af kommuneplantillæggets forudgående høring.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at kommuneplantillægget sættes i gang.

Anbefales.

Byrådet skal tage stilling til, om et kommuneplantillæg for store solenergianlæg skal sættes i gang.

Administrationen oplever en øget interesse fra forskellige aktører, herunder Slagelse Kommunes ejet forsyningsselskab, for at etablere store solenergianlæg på arealer i Slagelse kommune. Samtidig opleves en efterspørgsel på planlagte erhvervsarealer til placering af mindre solenergianlæg på mellem 1-2 Ha.

Den øgede efterspørgsel på arealer til solenergianlæg har medført et behov for at få afklaret nærmere, hvor disse store solenergianlæg bør placeres og hvor de ikke bør placeres.

En udfordring ved etablering af store solenergianlæg er at lokalisere egnede og sammenhængende områder, idet sådanne anlæg ofte udgør store arealer som kan være op til 100 Ha eller mere. Eksempelvis har Slagelse Kommune et planlagt område til en solcellepark mellem Sorøvej og Vestmotorvejen som udgør ca. 33 Ha.

Store solenergianlæg vil, i kraft af deres arealmæssige størrelse kunne virke dominerende i landskabet særligt når de betragtes på afstand. Det er derfor vigtigt, at disse anlæg indpasses på en måde så hensynet til landskabet og dets oplevelsesmuligheder også bliver varetaget.

Plangrundlaget for administrationens sagsbehandling i forhold til henvendelser om store solenergianlæg på terræn er forankret i Kommuneplan 2017, retningslinjetema 2.6. Her fremgår det, at det skal være muligt at placere større fælles solcelleanlæg i Slagelse Kommune. Der kan etableres større fælles solcelleanlæg hvor der ikke tilsidesættes væsentlige beskyttelseshensyn. Ved etablering af fælles solcelleanlæg skal der tages hensyn til det omgivne landskab og øvrige omgivelser. Retningslinjerne omfatter ikke et kort med udpegninger.

For at kunne kvalificere sagsbehandlingen af henvendelser om store solenergianlæg, er der behov for mere udførlige retningslinjer, som sikrer afvejningen af øvrige planlægningsmæssige interesser samt en fornuftig indpasning af anlægget i landskabet. Der er derudover behov for at retningslinjerne ledsages af et retningslinjekort med udpegning af positivområder, hvor der efter nærmere konkret vurdering og besigtigelse kan planlægges for store fælles solenergianlæg på terræn. Et sådan kort vil samtidig udpege områder, hvor der ikke bør placeres store solenergianlæg.

En ændring af kommuneplanens retningslinjer for solcelleanlæg og solvarmeanlæg samt en udpegning af positivområder på kort, vil kræve udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en forudgående høring med indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen.

Som en del af det indledende arbejde omkring anmodningen om udarbejdelse af kommuneplantillægget for store solenergianlæg, er der udarbejdet et oplæg til hhv. retningslinjer og retningslinjekort. Oplæg til retningslinjer og retningslinjekort er vedlagt som bilag. Kortet udpeger positivområder til lokalisering af store solenergianlæg. Positivområderne udgør områder indenfor kommuneplanens landskabsplanlægning, hvor det potentielt er muligt at placere store solenergianlæg, og hvor der i øvrigt ikke er beskyttelsesinteresser. Dele af udpegningen ligger indenfor Kystnærhedszonen, hvor der kræves en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering af anlæg, byggeri m.v.

De udpegede positivområder er områder, hvor der potentielt vil kunne tillades større fælles solenergianlæg efter en nærmere vurdering af et konkret projekt og den konkrete lokalitet. Grundlaget for den nærmere vurdering er kommuneplanens retningslinjer.

Kommuneplantillæg udarbejdes efter Planlovens § 23c.

Byrådet kan vælge at imødekomme anmodningen om udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Det vil betyde, at udarbejdelsen af et kommuneplantillæg sættes i gang med afholdelse af en foroffentlighedsfase.

Byrådet kan vælge ikke at imødekomme anmodningen om udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Det vil betyde, at der strategisk ikke er taget stilling til, hvor der, på baggrund af en konkret vurdering og planlægning, er mulighed for at placere store solenergianlæg.

Det er et nationalt mål, at Danmarks energiforsyning i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler (kul, olie og gas). Af energiaftalen af juni 2018 fremgår det, at vedvarende energi, inden for en overskuelig fremtid, skal være de primære energikilder, og at der derfor fortsat skal ske en udbygning med vedvarende energi.

Administrationen anbefaler, at Byrådet imødekommer anmodningen om udarbejdelse af et kommuneplantillæg. En revision af kommuneplanens retningslinjer for solcelleanlæg og solvarmeanlæg vil understøtte den nationale målsætning om at være uafhængig af fossile brændsler i 2050 og energiaftalen af juni 2018. Derudover vil det medvirke til at skabe et bedre plangrundlag som administrationsgrundlag.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Kommuneplantillægget sættes i gang.

Anbefales med Steen Olsens (A) bemærkninger.

Udvalget ønsker at placeringen af solcelleanlæg sammentænkes i forhold til arealer med grundvandsinteresser.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for en ny almenboligbebyggelse på Sverigesvej i Slagelse skal sættes i gang.

Slagelse Kommune ejer i dag en grund på Sverigesvej. Den udgør ca. 46.000 m², der er udlagt til boligområde med Lokalplan 1154 (2016). Grunden er i dag bebygget med et større bygningskompleks, der er PCB- og asbestforurenet. Det husede den tidligere Hellig Anders Skole. Desuden er en stor del af grunden tidligere losseplads. Hvis grunden skal udnyttes, skal den miljøsaneres som en del af byggemodningen på arealet.

Den gældende lokalplan giver mulighed for at bygge 35 boligenheder som rækkehuse i to plan. En lokal ejendomsmægler har vurderet, at det vil være vanskeligt at sælge grunden med en så begrænset byggeret, da den omkostningstunge miljøsanering skal modregnes provenuet.

Der har været beskeden interesse for grunden, og det har ikke været muligt at afstå den. På den baggrund har Planafdelingen sammen med Center for Kommunale Ejendomme fremlagt en ny tilgang til at aktivere grunden. Sagen er blevet behandlet i Økonomiudvalget den 18. juni 2018, den 20. august 2018 og den 22. oktober, hvor der var flertal for at arbejde videre med et scenarie, hvor ejendommen afstås som grundkapital til et almenbyggeri med et volumen, der er stort nok til at begrunde investeringen.

Slagelse Kommune blev tidligt i overvejelserne kontaktet af Slagelse Boligselskab, der udtrykte interesse for at indgå i et projektsamarbejde på denne grund. Samtidig har Slagelse Kommune haft løbende dialog med Region Sjælland, der udtrykker et ønske om at undersøge muligheden for at etablere et antal personaleboliger til Slagelse Sygehus – gerne tæt på sygehusområdet. Både Slagelse Boligselskab og Region Sjælland udtrykker sig positivt om et samarbejde, hvor der kan etableres sygepleje- og lægeboliger mv. i boligselskabets bebyggelse. På den baggrund har Økonomiudvalget på mødet den 22. oktober 2018 besluttet at tildele Slagelse Boligselskab byggemulighed.

Slagelse Boligselskab har fremsendt en anmodning om opstart af lokalplan, der skal gøre det muligt at realisere et nyt, stort almenboligprojekt i Slagelse, kaldet Teglkuberne. Lokalplananmodningen er vedlagt.

Som det fremgår af lokalplananmodningen og det tilhørende idéprojekt, udarbejdet af Arkitema, vil der være tale om et antal punkthuse opført i mursten i 4-5 etagers højde, med op til 200 boliger. Der lægges vægt på at skabe variation i lejlighedstyperne, f.eks. ungdomsboliger, familieboliger, seniorboliger, mindre boliger til enlige med/uden børn, boliger som er tiltænkt sygehuspersonale, og boliger til borgere med særlige behov. Den nøjagtige fastlæggelse af fordelingen vil ske i forbindelse med projekteringen af byggeriet via dialog med de forskellige interessenter – Slagelse Kommune og Region Sjælland. For at skabe mest muligt rekreativt areal omkring boligerne reduceres boligernes ’fodaftryk’ for i stedet at bygge i højden. Der lægges vægt på sammenhængen til de omgivende bebyggelser, og udeopholdsarealerne udformes, så der bliver mulighed for mødesteder og fællesskab mellem husene.

En lokalplan for et nyt byggeri, som beskrevet, vil stride imod bestemmelserne i rammeområde 1.3R6 og 1.3B22, dels på grund af konflikt med anvendelsesbestemmelse og dels på grund af en øget bebyggelsesgrad.

En lokalplan skal derfor vedtages sammen med et kommuneplantillæg, der korrigerer disse forhold.

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Administrationen anbefaler, at lokalplananmodningen imødekommes, da det vil åbne nye muligheder for at bygge i området – og dermed imødegå, at grunden og skolebygningerne kommer til at stå øde hen.

Samtidig vil en bebyggelse her kunne imødekomme særlige boligbehov for f.eks. sygehusets medarbejdere, for seniorer og for unge og studerende samt for borgere med særlige behov
– alt sammen boligtyper, der i dag er efterspørgsel på i Slagelse by.

Administrationen skal dog pege på en række forhold, der bør udgøre forudsætningsgrundlaget for en ny bebyggelse, nemlig at det påhviler boligselskabet af klargøre grunden til byggeri (rive nuværende bygninger ned og miljøsanere den forurenede grund tilstrækkeligt), at boligantallet afklares nærmere for at undgå overbebyggelse, at projektet tager højde for skygge- og indbliksgener for naboer, og at der bruges ressourcer på at skabe de bedst mulige udeopholdsarealer, så også livet mellem husene bliver attraktivt.

Lokalplanarbejdet udføres med bistand fra boligselskabets rådgivere og afholdes inden for nuværende ressource i Planafdelingen. Vedtagelsen om at udarbejde lokalplanen rummer ikke i sig selv en økonomisk konsekvens, men en beslutning i Økonomiudvalget om at afstå grunden som grundkapital vil naturligvis påvirke kommunens økonomi, hvilket en separat sag vil redegøre for.
 

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg sættes i gang,

2.    at lokalplanen skal skabe grundlag for et passende forhold mellem antallet af boliger, bygningernes størrelse og grundens areal,

3.    at lokalplanen skal skabe grundlag for et varieret boligmiljø for at dække forskelligartede boligbehov, og at udeopholdsarealerne tilsvarende bidrager til boligkvaliteten.

Godkendt.

Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1191, parkeringsplads ved restaurant, Drøsselbjergvej, Stillinge Strand skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Den nuværende restaurant på Drøsselbjergvej 92 har oplevet en kundetilvækst, der har medført et øget parkeringsbehov. Da der ikke er tilstrækkelig plads til parkering på egen grund, parkerer mange gæster i dag på de omkringliggende veje. Ejeren af Drøsselbjergvej 92 har derfor opkøbt naboejendommen, en sommerhusgrund på Drøsselbjergvej 94, med henblik på at etablere aflastningsparkering her. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget behandlede den 6. november 2017 ejerens ansøgning om udarbejdelse af lokalplan, der fastlægger anvendelsen til parkering. Udvalget besluttede at igangsætte lokalplanarbejdet med fokus på hensyn til naboer, herunder afskærmning og trafikafvikling.

Undervejs i arbejdet med lokalplanen har administrationen revurderet behovet for et kommuneplantillæg, der ændrer anvendelsesbestemmelsen fra sommerhusområde til erhvervsområde. Det skyldes, at en parkeringsplads ikke i sig selv defineres som erhverv og godt kan forekomme på arealer, der ikke er udlagt til erhverv. Det er allerede tilfældet andre steder i samme sommerhusområde. Denne beslutning betyder, at det vil være nemmere at genskabe ejendommens funktion som sommerhus, hvis parkeringsbehovet ændrer sig og parkeringspladsen nedlægges. Der udarbejdes derfor ikke kommuneplantillæg.

Det har i løbet af processen vist sig, at der er ganske markant modstand mod projektet fra flere naboers side. De føler sig generet af den øgede aktivitet omkring restauranten, og ønsker ikke at blive generet af yderligere trafik og parkering. Slagelse Kommune afholdte derfor et dialogmøde i januar 2018 for at få sat ord på de divergerende synspunkter. Lokalplanens indhold har forsøgt at tilgodese parterne bedst muligt.

Et af de punkter, der har været emne for uenighed, er placeringen af tilkørsel til parkeringspladsen. I dag køres der ind til Drøsselbjergvej 94 ad Bregnevej. Ejer ønsker i stedet direkte adgang fra Drøsselbjergvej, omtrent ud for nuværende busstop. Administrationen har derimod, ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt, foreslået adgang fra Blomstervej. Uenigheden blev søgt klarlagt gennem en politisk behandling i Erhvervs- og Teknikudvalget, der den 4. juni 2018 besluttede at imødekomme ejers ønske om direkte adgang fra Drøsselbjergvej.

Lokalplanforslaget har derfor taget udgangspunkt i at koble ejerens ønske om at anvende Drøsselbjergvej 94 til parkering til ca. 15 biler med den politiske beslutning om adgang fra Drøsselbjergvej – og samtidig tilgodese naboernes forventning om mindst mulig gene i form af støj, støv og lys fra billygter. Der er lagt vægt på krav til hegning og belægning, lige som planen reelt gør det muligt at bevare et sommerhus på grunden og i øvrigt at sikre en eventuel senere tilbagerulning til sommerhusgrund.

For så vidt angår Drøsselbjergvej 92, hvor restauranten ligger, fastlægger lokalplanen en række betingelser for fremtidige ændringer af bygning og anvendelse. Det betyder bl.a., at bebyggelsesprocenten skal reduceres til 30% (mod nuværende 32%), underforstået at der ikke kan ske yderligere udvidelse af restauranten, lige som der fastsættes en række simple krav til bygningsudtryk og skiltning. Lokalplanen hindrer ikke, at ejendommen ændres til sommerhusanvendelse, hvis restauranten en dag måtte blive nedlagt. Det skal understreges, at lokalplanen ikke kan stille krav til ændringer af allerede eksisterende forhold, og at disse bestemmelser derfor først træder i kraft ved fremtidige ændringer af bygninger og udearealer. 

Lokalplanlægning finder hjemmel i planlovens kapitel 5.

Byrådet kan vælge at vedtage forslag til lokalplan 1191, parkeringsplads ved restaurant, Drøsselbjergvej, Stillinge Strand, og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Administrationen vurderer, at det fremlagte lokalplanforslag har forsøgt bedst muligt at tilgodese både grundejer og naboer, der må anses for at være uenige om udviklingen af lokalplanområdet.

Lokalplanforslaget tager på bedste vis højde for de divergerende ønsker og sikrer en mulighed for parkering på en måde, så hegning og belægning kan imødegå en del af generne. Samtidig sikrer lokalplanen i muligt omfang, at begge grunde – altså både Drøsselbjergvej 92 og 94 – vil kunne ændres/tilbageføres til almindelig sommerhusanvendelse.

Administrationen anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 1191, vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring. Administrationen anbefaler samtidig, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at forslag til lokalplan 1191, parkeringsplads ved restaurant, Drøsselbjergvej 92-94, Stillinge Strand vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3.    at borgermøde afholdes på Slagelse Bibliotek, enten den 11. eller 12. december 2018, mellem 18.30 og 20.00.

Anbefales.

Der afholdes borgermøde den 11. december 2018.

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2017, Landanlæggene til Omø Syd Havmøllepark med tilhørende miljøvurdering, skal fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Selskabet Omø South Nearshore A/S har i flere år ønsket at etablere en havmøllepark syd for Omø på et ca. 44 km² stort havområde. Havmølleparken planlægges at indeholde en samlet effekt på 200-320 MW og vil indeholde op til 80 havmøller. Det er planen, at den genererede strøm fra havmøllerne skal føres i land ved Stigsnæs via op til seks 66 KV kabler og videre frem til transformerstationen ved Stigsnæsværket.

Myndighedsarbejdet varetages fælles mellem Energistyrelsen og Slagelse Kommune. Energistyrelsen er myndighed på havet. Slagelse Kommune er myndighed på land. Før anlægget kan realiseres skal Energistyrelsen meddele en etableringstilladelse og Slagelse Kommune skal vedtage et kommuneplantillæg samt meddele en VVM-tilladelse til landanlægget ved Stigsnæs.

Energistyrelsen meddelte i marts 2014 tilladelse til at virksomheden kunne foretage de såkaldte forundersøgelser og udarbejde en VVM redegørelse for anlægget.

Styrelsen har i juli 2018 givet tilsagn om, at den er indstillet på at give en etableringstilladelse til projektet baseret på VVM redegørelsen.

Byrådet vedtog den 27. august 2018 at igangsætte udarbejdelsen af et nyt kommuneplantillæg for landanlæggene til Omø Syd Havmøllepark. I forbindelse med Byrådets beslutning ønskedes udarbejdet et notat om havmølleparkens indvirkning på beskyttede fugle iht. Fuglebeskyttelsesdirektivet i relation til Miljøstyrelsens høringssvar til VVM redegørelsen for Omø syd Havmøllepark.

Bygherres rådgiver, som har udarbejdet VVM redegørelsen for det samlede anlægsprojekt og har indgående kendskab til undersøgelserne, har udarbejdet vedlagte notat med bidrag fra Energistyrelsen (se bilag). Notatet gør rede for hvorledes Miljøstyrelsens høringssvar er blevet håndteret og beskriver hvordan havmølleparkens indvirkning på beskyttede fugle er blevet vurderet. Det fremgår af notatet, at der er foretaget indskrænkninger af området for havmøller for at mindske påvirkningen af fugle og at Miljøstyrelsen har accepteret justeringerne. Det fremgår ligeledes af notatet, at landanlæggene, som omfatter nedgravning af kabler, ikke vil have nogen påvirkning af vandfugle i området.

Der er nu udarbejdet et Forslag til Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2017, landanlæggene til Omø Syd Havmøllepark med tilhørende miljøvurdering (se bilag). Det udpeger et anlægsområde ved Stigsnæs med tilhørende retningslinjer for etablering af kabelanlæg med mulighed for to ilandføringspunkter ud for Østerhoved, enten ved Klintevej (korridor 1) eller længere mod øst (korridor 2).

Som en del af planprocessen for det nye kommuneplantillæg har der været afholdt en foroffentlighedsfase samt en høring af berørte myndigheder i forhold til afgrænsningen af miljøvurderingen. Der er ikke modtaget bemærkninger til afgrænsningen af miljøvurderingen, men der er modtaget 7 bemærkninger til indholdet af kommuneplantillægget.

Bemærkningerne fremgår af vedlagte hvidbog (se bilag) og handler om, at museet tidligere har udtalt sig til projektets landanlæg, at kablet bør gå i land ved korridor 1 (den vestlige korridor), at landanlæggene etableres under hensyntagen til risikozoner og afstandskrav til risikovirksomhed, at der bør udvises opmærksomhed omkring Maderendens forløb og funktion som afvandingskanal, at der tages hensyn til beskyttet natur samt at kommuneplantillægget skal indeholde en vurdering af om planen kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV arter. De forhold bemærkningerne vedrører er indarbejdet i kommuneplantillægget.

Der er udarbejdet en miljøvurdering som har undersøgt kommuneplantillæggets indvirkning på følgende miljøforhold for de to ilandføringspunkter (korridorer): Landskab og Kulturinteresser, Naturinteresser, Overfladevand, Jord, Socioøkonomi, Befolkning og Sundhed, Støj, Øvrige miljøforhold (påvirkninger fra lys, råstoffer og affald) og Natura 2000. Samlet set konkluderer miljøvurderingen, at miljøpåvirkningen vurderes at være lav eller uden påvirkning, særligt hvis de i miljøvurderingen beskrevne afværgeforanstaltninger gennemføres. Der vurderes dog at være en middel påvirkning i forhold til Socioøkonomi, Befolkning og Sundhed idet der vil være kortvarige begrænsninger i landbrugsdriften. I forhold til støj, er det vurderingen, at der vil være en middel påvirkning, som dog vurderes at være meget begrænset og langt fra de fastsatte grænseværdier for påvirkning af beboelser. Generelt vil miljøpåvirkningen fra kommuneplantillægget finde sted i anlægsfasen for landanlæggene som er tidsbegrænset.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Miljøvurderingen af planen tilvejebringes efter Miljøvurderingsloven (Lovbekendtgørelse 448 af 10/05/2017).

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2017, Landanlæggene til Omø Syd Havmøllepark med tilhørende miljøvurdering og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. Det vil betyde, at der ikke bliver udpeget et anlægsområde ved Stigsnæs med tilhørende retningslinjer for etablering af kabelanlæg. Konsekvensen vil være, at havmølleparken og projektet i den kendte udformning ikke vil kunne realiseres.

I henhold til ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanelægning” (Erhvervsstyrelsen, marts 2018), er det en national interesse jf. afsnit 4.2.10, at der i kommuneplanen sikres hensyn til gas- og eltransmissionsanlæg, herunder landdelen af ilandføringsanlæg i forbindelse med etablering af nye havmølleparker.

VVM-redegørelsen med tilhørende baggrundsrapporter som er tilgængelig på Slagelse Kommunes hjemmeside, konkluderer, at havmølleparkens negative påvirkninger af miljøet hovedsagelig vil være knyttet til anlægsfasen og vil derfor være midlertidige. Påvirkningerne i driftsfasen vil for både det marine og det terrestriske miljø være begrænsede og ulemperne ved at gennemføre projektet vil ikke overstige fordelene. Projektet vil føre til en væsentlig reduktion af CO₂-udledningen i Danmark, og vil dermed medvirke til at opfylde den energipolitiske målsætning i Danmark.

Energistyrelsen vurderer projektets påvirkninger som acceptable og vil i givet fald meddele etableringstilladelse til projektet.

I lyset af Energistyrelsens vurdering anbefaler administrationen, at Byrådet vedtager Forslag til Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2017, Landanlæggene til Omø Syd Havmøllepark med tilhørende miljøvurdering og dermed sender det i 8 ugers offentlig høring.

Der er mulighed for at afholde borgermøde i forbindelse med den offentlige høring med deltagelse af bygherre, bygherres rådgiver og Energistyrelsen.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 19, Landanlæggene til Omø Syd Havmøllepark samt tilhørende miljøvurdering vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at Borgermøde afholdes på Skælskør Bibliotek den 11. eller 12. december 2018 i tidsrummet mellem kl. 18.30 og 20.00.

Anbefales.

Der afholdes borgermøde den 12. december om landanlægget.

Udvalget ønsker en status fra Energistyrelsen om projektet i forhold til indsigelse fra Naturvårdsverket.

Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug i 2018 skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender budgetopfølgning 4, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

I henhold til budgetopfølgningen forventes Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget i 2018 at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 5,4 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 0,7 mio. kr. Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget, og Bilag 1a specificerer anlæg på enkelte anlægsprojekter.

For politikområde Miljø og Natur forventes et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. for den skattefinansierede drift.

Afvigelsen er primært på naturområdet med 1,7 mio. kr., herunder forsinkelse på vandløbsprojekter med 1,2 mio. kr. Harredsted Sø projektet kan ikke nå at blive realiseret i 2018. Drøftelser med lodsejere viser, at der på nuværende tidspunkt tegner sig en delvis opbakning til de fleste projektdele vedrørende Harrested Sø, men der er stillet forslag om, at projektets ejendomsmæssige forhold skal løses via en jordfordeling. Dette forhold, som ikke var en del af den oprindelige tidsplan, vil være en tidskrævende proces der gør, at anlægsarbejder først kan igangsættes i 2019.

På klimaområdet forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Det skyldes, at der afventes politisk stillingtagen til indsatsen indenfor højvandssikring i Korsør By samt et mindre aktivitetsniveau på Nordskoven og energiområdet.

Den brugerfinansierede drift forventer et merforbrug på ca. 2,0 mio. kr. Forventningen til regnskabet er på nuværende tidspunkt meget usikkert grundet implementering af de nye affaldsløsninger.

For politikområde Planlægning og Byggesager forventes et mindreforbrug på driften på 1,0 mio. kr. Afvigelsen skyldes projekter der ikke bliver igangsat inden 2019, herunder arbejdet med kulturmiljø, landsbyudvikling og Udviklingsstrategi 2019.

Projekterne omfatter gennemgang af 53 udpegede kulturmiljøer i Slagelse Kommune, herunder opdatering af beskrivelserne. Udarbejdelse af strategi for landsbyudvikling, der understøtter en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer. Udarbejdelse af udviklingsstrategi indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, og kommunens vurdering af og strategi for udviklingen.

For politikområde Landdistriktsudvikling forventes et mindreforbrug på 1,8 mio. kr., som består af udisponerede midler vedrørende landdistriktsudvikling på 0,7 mio. kr., nedrivningsprojekter som ikke når at blive igangsat 0,6 mio. kr. samt mindreforbrug på de borgerstyrende projekter 0,5 mio. kr.

For politikområde Færger forventes et mindreforbrug på 2,2 mio. kr.

Mindreforbrug skyldes primært disponerede midler til planlagt periodisk vedligeholdelse af færgerne samt overførte midler fra 2017.

På anlæg under Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Ingen bemærkninger.

Center- og stabschefer anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Center- og stabschefer indstiller,

1.    at Budgetopfølgningen 4 for 2018 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet.

Godkendt.

Udvalget ønsker en redegørelse for mindreforbrug på 0.7 mio. kr. i forhold til landdistriksudvikling og 0.5 mio. kr. i forhold til borgerstyrede projekter.

Der ønskes en redegørelse for udvalgets budgetgrundlag på udvalgsmøde i januar/februar 2019.

Forslag til spildevandsplan 2019 og tilhørende miljøvurdering skal godkendes til 8 ugers offentlig høring.

Det skal endvidere særskilt besluttes, om de resterende sommerhusområder i Slagelse Kommune skal kloakeres.

Spildevandsplanen skal ligesom kommuneplanen revideres hver 4. år.

På et fælles temamøde d. 26. juni 2018 mellem Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og SK Forsynings bestyrelse blev spildevandsplanen drøftet. Efterfølgende besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget d. 6. august 2018, at sende forslag til spildevandsplan 2019 i høring hos SK Forsyning A/S.

SK Forsynings høringssvar fremgår af bilag. Bemærkninger er med undtagelse at kloakering af sommerhusområde indarbejdet i forslaget

Spildevandsplan 2019 er en overordnet rammeplan for arbejdet med spildevandet i en planperiode på 12 år. Planen beskriver, hvor og hvornår der skal foretages spildevandsindsatser i et område. Efterfølgende udarbejdes der i samarbejde med borgerne, forsyningen og kommunen et spildevandsplanstillæg for de konkrete anlægsprojekter, der berører grundejerne direkte. Et spildevandsplantillæg skal ligesom denne plan i høring og endelig godkendes politisk.

Spildevandsplanen har fokus på at få ”Mest miljø for pengene”. Det betyder, at vi sætter ind der, hvor effekterne er størst.  Udgangspunkt for forslaget er, at det skal kunne gennemføres inden for SK Forsynings budget, uden at det bliver nødvendigt at hæve spildevandstaksten.

I store træk fortsætter forslaget indsatserne fra den gældende spildevandsplan i forhold til miljø, klima og forsyningssikkerhed.

Spildevandsplanen består af 3 dele. En digital spildevandsplan der beskriver indholdet, en miljøvurdering der beskriver konsekvenserne for miljøet, et digitalt kort, hvor borgere og virksomheder kan søge, hvad der gælder for deres ejendom.

Spildevandsplanen indeholder 3 fokusområder:

· Kortlægning af forsyningens ledningsnet frem til 2030

· Undersøgelse af 100 km kloakledning om året

· Tætne 10 km kloakledning om året

· Separatkloakere en række områder

· Kortlægge og registrerer kommunens egne regnvandsledninger

· Forbedre vandmiljøet i Vestermose Å, Gudum Å, Bjerge Å, Lindes Å og Harrested Å.

· Forbedret spildevandsrensning i det åbne land på ca. 320 ejendomme

· Renovere/kloakere og/eller rense spildevandet i landsbyerne:  Bildsø, Flakkebjerg Stationsby, Gerlev, Gl. Forlev, Hejninge, Hemmeshøj, Lundforlund, Nordrup, Næsby ved Stranden, Skørpinge, Skalsbjerg, Snekkerup, Stude, Sønderup og Hyllested.

I løbet af 2019 forventes det, at det omfattende arbejde med sommerhuskloakeringerne afsluttes, hvorefter fokus i højere grad rettes mod kloakering og renovering af landsbyerne.

I de større byområder fortsættes den hidtidige indsats med at skabe et bedre overblik over det eksisterende ledningsnet. Renovering sker under hensyn til tilstand og aflastning af nedstrøms anlæg ved at afskære regnvandet opstrøms fx med separatkloakering, som er med til at gøre vores kloaksystemer mere robuste i forhold til klimaforandringer.

Det søges løbende at samordne indsatsen med andre større anlægsprojekter, hvor det giver mening at få ordnet kloakken samtidigt. F.eks. betyder elektrificeringen af jernbanen, at ledningsanlæg under Bane Danmarks arealer skal sikres i den kommende planperiode.

Nye byggemodninger kan – af økonomiske hensyn-  forskyde indsatserne med at renovere byernes ledningsanlæg eller indsatsen i landsbyerne.

I de kommende år forventes det, at en del gamle erhvervsområder bliver omdannet til boligområder. Selv om områderne i dag er tilsluttet Forsyningens kloak, betyder omdannelserne ofte at de gamle interne ledningsanlæg på erhvervsgrundene skal erstattes af nye ledningsanlæg frem til nye matrikler. Som noget nyt skal bygherre på de gamle erhvervsgrunde forvente at skulle betale ekstraomkostningerne til de nye ledningsanlæg. Efter aftale med Forsyningen vil det være muligt at aftale en overdragelse af ledningsanlægget til Forsyningen.

SK Forsynings bestyrelse har stillet forslag om, at sommerhuskloakeringen fortsætter for områderne Frølunde Fed, Knivskær, Stigbjerg Huse og Agersø Strandgården uden at de ovenstående aktiviteter nedprioriteres. Kloakeringen de resterende sommerhusområder forventes finansieret ved optagelse af lån. Forslaget er ikke indarbejdet i nærværende forslag.

Ifølge miljøbeskyttelsesloven § 32 er det Slagelse Kommune, der skal løfte opgaven med at udforme spildevandsplanen.

Spildevandsplanen omfatter oplysning jf. Spildevandsbekendtgørelsens (BEK nr. 1469 af 12/12/2017) § 5 stk. 1, samt § 6 om behandlingen af forslaget samt kapitel 8 om ophævelse af tilslutningsretten og pligten.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En klage kan have opsættende virkning.

Forslaget skal fremlægges i offentlig høring i 8 uger fra den 27. november 2018 til den 21. januar 2019.

Forslaget til spildevandsplanen kan sendes i offentlig høring. Alternativt kan Byrådet sende forslaget tilbage til fornyet behandling, f.eks. hvis der ønskes en anden prioritering af forslagene.

Endvidere kan Byrådet beslutte, at SK Forsyning bestyrelses forslag om fortsættelse af sommerhuskloakeringen skal indarbejdes i forslag til spildevandsplan 2019, inden planen sendes i offentlig høring.

Administrationen vurderer, at forslaget lever op til de overordnede mål med en spildevandsplan, herunder også målet om at sikre et bedre vandmiljø.

Administrationen anbefaler, at forslaget til spildevandsplanen med den tilhørende miljøvurdering sendes i 8 ugers offentlig høring.

Byrådet bør overveje om en fortsættelse af sommerhuskloakeringen skal prioriteres, f.eks. i forhold til en ekstraindsats for regnvandsbetingede udledninger til kommunes vandløb, som kan have en væsentlig betydning for målopfyldelsen bl.a. i Skovsø/Gudum Å. Tiltag i forhold til regn betingede udledninger vil ud fra et miljømæssigt synspunkt have en større miljøeffekt end kloakering af de resterende sommerhusområder.

Udgifter til kloakering afholdes af SK Forsyning. Grundejere skal selv afholde udgifter til kloakering på egen grund.

Ved optagelse af lån til finansiering af sommerhuskloakering må det forventes, at det vil presse den fremtidige investeringsramme for SK Forsyning, da lånet skal afdrages indenfor investeringsrammen. Dette betyder, at der fremadrettet vil være færre penge til kloakeringsprojekter.

Udgifter til etablering af renseforanstaltninger i det åbne land afholdes af grundejer.

Det er i spildevandsplanen foreslået, at der udarbejdes en plan og budget for etablering, drift og vedligeholdes af kommunale spildevandsanlæg (regnvandsledninger for vejafvanding). Ressourcer til arbejdet med denne plan forventes at kunne afholdes inden for eksisterende budget.

Kommunalt ejet ejendomme er ligesom alle andre ejendomme i Slagelse Kommune omfattet af spildevandsplanen og kan derfor blive berørt.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at der træffes beslutning om, hvorvidt sommerhuskloakeringen fortsætter for områderne Frølunde Fed, Knivskær, Stigbjerg Huse og Agersø Strandgården.

2.    at  Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget sender forslag til Spildevandsplan 2019 med tilhørende miljøvurdering videre til Byrådet med anbefaling om, at planen kan sendes i 8 ugers offentlig høring.

Ad. 1: Udvalget anbefaler at sommerhuskloakeringen fortsætter.

Jørgen Gruner (F) kunne ikke tilslutte sig denne ændring.

Udvalget ønsker en nærmere redegørelse for Forsyningens låneramme og prioritering af andre projekter.

Ad. 2: Anbefales.

Udvalget ønsker at regnvandsbetinget udløb indgår i den samlede vurdering af belastning til vandløbene.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om ordningen skal ophøre eller fortsætte. Såfremt ordningen skal fortsætte, skal der tages stilling til vilkår for fortsættelsen.

Energitjek Slagelse er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og SK Forsyning. Energitjek tilbyder gratis og uvildig energigennemgang af boliger og energivejledning til alle borgere i Slagelse Kommune.

Ordningen udspringer af kommunens arbejde for at reducere CO₂-udledningen, skabe attraktive boliger og grønne jobs. SK Forsyning har en lovfæstet forpligtigelse til at generere energibesparelser, og selskabet ønsker at bidrage til lokal udvikling og grønne jobs. Derfor medvirker selskabet til Energitjek Slagelse.

Energitjek Slagelse startede i 2014 og løb i første omgang frem til maj 2016. I løbet af de år fik 523 boligejere et energitjek, og ca. 1/3 del af dem gennemførte konkrete energisparetiltag. Den afledte beskæftigelseseffekt for håndværkere er vurderet til 40-45 direkte årsværk. Energitjek har i perioden 2014-2016 medført energibesparelser på 1,9 mio. kWh. 

Siden 2016 har politikerne forlænget Energitjek 2 gange, hver gang med et år ad gangen. Det betyder, at ordningen i sin nuværende form udløber ultimo 2018. Siden 2016 frem til oktober 2018 har 271 boligejere fået et energitjek.

En evaluering, vi har gennemført for nyligt viser, at boligejerne er meget tilfredse med Energitjek. Halvdelen af de boligejere, som har gennemført energibesparelser (fx udskiftet vinduer), har hyret håndværkere. Men undersøgelsen viser ikke noget om, hvor meget de har investeret eller størrelsen på energibesparelsen.  

P.t. finansieres Energitjek Slagelse ved, at Slagelse Kommune bidrager med 600.000 kr. pr. år og SK Forsyning med ca. samme beløb. Det er muligt, at kommunens bidrag til ordningen i 2018 bliver mindre, da der siden foråret 2018 kun har været en energirådgiver ansat. Det betyder, at der formentlig gennemføres færre energitjek i årets resterende måneder, hvilket betyder et lavere bidrag fra kommunen.

Ordningen er p.t. uden direkte betaling fra boligejeren. Markedsføringen af Energitjek sker på messer, annoncer mv. og siden 2017 også via målrettede kampagner.

Administrationen har i 2018 undersøgt, om det er var andre, mere hensigtsmæssige måder at tilbyde energirådgivning til boligejere end den nuværende. Men det har vist sig, at der på nuværende tidspunkt ikke er oplagte alternativer. 

Kommunen har i henhold til kommunalfuldmagten mulighed for at yde energivejledning til kommunens borgere. Kommunen har ikke hjemmel til at yde specifik rådgivning til den enkelte borger. SK Forsyning A/S kan i henhold til el- og varmeforsyningsloven påtage sig denne rolle.

1. Udvalget kan beslutte, at Energitjek Slagelse ophører pr. 31. december 2018.

2. Udvalget kan beslutte, at Energitjek Slagelse fortsætter. I dette tilfælde kan udvalget tage stilling til aktivitetsniveauet i ordningen. Når der tages stilling til finansiering, tager der også stilling til, hvor lang tid ordningen skal fortsætte.

a. Udvalget kan vælge at bevilge 600.000 kr. pr. år med en målsætning om at gennemføre 300-400 energitjek i private boliger pr. år. Handlemuligheden forudsætter, at ordningen forlænges i 2 år, dvs. at der i alt bevilges 1,2 mio. kr. SK Forsyning vurderer, at det ikke er muligt at tiltrække en ny medarbejder til en 1-årig ansættelse, og det kræver en ansættelse at opnå målsætningen på de 300-400 energitjek pr. år.

b. Udvalget kan vælge at bevilge 300.000 kr. pr. år. I det tilfælde forlænges ordningen i 1 år. SK Forsyning ansætter ikke en ekstra energirådgiver og målsætningen om gennemførte energitjek vil ligge på højst 150-200 energitjek pr. år.

c. Udvalget kan vælge at supplere en af de ovenstående løsninger med en mindre brugerbetaling i størrelsesordenen 200-750 kr. pr. energitjek.

Administrationen anbefaler løsning 2a, hvor der afsættes i alt 1,2 mio. kr. fordelt over 2 år.

Det vil betyde, at der gennemføres 300-400 energitjek pr. år. SK Forsyning vil ansætte yderligere en energirådgiver, hvilket også vil gøre ordningen mere robust. Desuden vil det være muligt at planlægge med en 2-årig horisont. Den målrettede tilgang til markedsføring/kampagner bibeholdes evt. suppleret med forskellige informationsarrangementer.

Administrationen vurderer, at energirenovering af boliger fortsat er en indsats som kan bidrage til en klimagevinst, grøn jobskabelse og attraktive boliger.

Det foreslås dog også, at der indledes drøftelser med andre parter med det formål til at sikre en energispareindsats i private boliger efter 2020, hvor SK Forsynings energispareforpligtigelse udløber. Medio 2020 vil administrationen fremlægge en sagsfremstilling om emnet.

Det anbefales, at ordningen fortsat er gratis for boligejeren. Brugerbetaling kunne være en måde at målrette indsatsen, men hermed sikres ikke, at de boligejere, hvor der er stort besparelsespotentiale, også er dem, der bestiller energitjek eller efterfølgende gennemfører energisparetiltag. Desuden vurderer vi, at administration af brugerbetalingen at være forholdsvis tung og dyr.

Hvis udvalget vælger løsning 2b, hvor der bevilges 300.000 kr. i et år, vil der kun være én energirådgiver til rådighed. Det vil gøre ordningen mere skrøbelig og sårbar. Det vil formentlig forlænge ventetiden på et energitjek og reducere antallet af energitjek til det halve af de nuværende eller færre. 

Hvis udvalget vælger løsning 1, vil det betyde, at SK Forsyning vil fortsætte med energirådgivningen til sine egne kunder (dvs. el- og fjernvarmekunder). Boligejere i det åbne land vil ikke kunne bruge ordningen. De vil i stedet have mulighed for at trække på markedsbaserede tilbud (f.eks. kan en Bedre Bolig Rådgiver gennemføre et energitjek til ca. 3-4.000 kr.)

Det foreslås, at indsatsen betales af driftskontoren for klimaområdet.
Det beløb, som Slagelse Kommune bevilger, afholder udgifter til de dele af ordningen, som kommunen har hjemmel til at varetage, dvs. generel vejledning af borgere mv. og markedsføring af ordningen. Opgaven er outsourcet til SK Forsyning, jf. samarbejdsaftalen.
SK Forsyning bidrager økonomisk til ordningen på ca. samme niveau som Slagelse Kommune. SK Forsyning afholder udgifterne til den konkrete energigennemgang af boligerne og direkte rådgivning til borgerne.

Energitjek Slagelse er med til at fremme energirenoveringer hos private boligejere og dermed bidrage til at skabe øget vækst og beskæftigelse, i tråd med kommunens overordnede vision om at skabe øget vækst gennem blandt andet bosætning og erhvervsudvikling. Indsatsen understøtter FN’s verdensmål 7 om bæredygtig energi.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Energitjek Slagelse forlænges.

2.    at handlemulighed 2a vælges, hvilket indebærer, at ordningen fortsat er gratis for boligejerne, at ordningen forlænges med 2 år, og at kommunens bidrag udgør 600.000 kr. pr. år.

Godkendt.

Steen Olsen (A) skal jf. gældende regler for initiativsager anmode om, at følgende sag optages på Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgsmødet den 05. november 2018. Centerchefen og udvalgsformanden redegør for de rejste spørgsmål og udvalget tilsendes efterfølgende skriftlig besvarelse.

· Hvad er beslutningsgrundlag for de minimale skader på i Øllemose Å? Betyder det, at der slet ikke ses på genrestaurering? Har det sin rigtighed at Sportsfiskerne afventer svar på denne afgørelse?

· Hvad er baggrund for, at materialer i forbindelse med genetableringen der er opgjort til ca. 10.000 kr. ikke hurtigere blev lagt tilbage?

· Når underentreprenøren har opgravet fast bund på en længere strækning og vedligeholdelsen/ arbejdet er i strid med gældende regler - betyder svaret så, at en sådan handling er gratis for entreprenør? at værdien af ødelæggelserne ikke er værdi sat? samt det er administrationens indstilling at dette ikke finder sted?

1. Jørgen Grüners politiske vurdering om af at ”Vandløbene først og fremmest skal aflede vand fra markdrift”.

2. Administrationens (måske konsulentfirmas) vurdering af dette i forhold til vandløbslovens konklusion om, at vandafledningsformålet og miljøformålet er ligeværdigt.

3. Navngiven administrativ medarbejder oplyser i artiklen, at der er restaureret 60 km vandløb gennem seneste 10 år. Hvordan opgøres og defineres denne restaurering og kilometer? Hvor meget har de 60 km kostet i fold af 500 tkr.?

4. Fremlæggelse af kildemateriale til, at Slagelse Kommune er længere fremme end nabo kommunerne - herunder sat i forhold til hvad?

Styrelsesloven.

Steen Olsen (A) indstiller,

1.    at Centerchefen og udvalgsformanden besvarer de rejste spørgsmål og efterfølgende fremsender skriftlig besvarelse til udvalget.

Steen Olsen (A) frafaldt pkt. 1: spørgsmål 6.

Jørgen Grüner (F) kom med følgende ændringsforslag:

Vandløbsregulativer og vandløbsvedligeholdelse tages op på udvalgsmøde i december, og der i forbindelse med sagens fremlæggelse skriftligt svares på pkt. 1:  spørgsmål 1 til 5 og pkt. 2:  spørgsmål 3 og 4.

Jørgen Grüner (F), Pernille Ivalo Frandsen (V), Knud Vincents (V) kunne tilslutte sig ændringsforslaget.

Anne Bjergvang (A) tilsluttede sig ændringsforslaget med bemærkning om at spørgsmål skal besvares, idet der alene er tale om en tidsmæssig forskydning.

Steen Olsen (A) kunne ikke tilslutte sig ændringsforslaget og ønsker skriftlig svar på pkt. 1; spørgsmål 2 til 5 samt pkt. 2: spørgsmål 2 til 4 som ønsket på udvalgsmødet.

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 21. oktober 2018 via sin initiativret ønsket, at Byrådet behandler sagen om udarbejdelse af en pesticidstrategi med tilhørende pesticidplan for beskyttelse af drikkevandet.

Enhedslisten har som politik, at Slagelse Kommune skal arbejde aktivt for at sikre rent drikkevand og for at beskytte drikkevandet imod forurening fra ukrudtsmidler/pesticider.

Skal vi som samfund lade stå til, eller skal vi gøre noget aktivt for at beskytte grundvandet?

Derfor stillede Enhedslisten på byrådsmødet den 30. oktober 2017 forslag om, at det daværende Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg skulle tage stilling til, hvad Slagelse Kommune skal gøre ved forurening af drikkevandsboringer.

Kommunen og SK Forsyning gennemførte i sommeren 2017 en analyse af drikkevandsboringerne, hvorved det kom frem, at en kildeplads ved Nordre Vandværk ved Eggeslevmagle kun er beskyttet af et tyndt lerlag, som betyder, at grundvandet her er mere udsat i forhold til forurening med nitrat og pesticider.

En kommunal medarbejder udtalte til Sjællandske: ”Det er her, vi har fundet spor af et nedbrydningsprodukt af desphenyl-chloridazon i fem ud af de syv boringer på kildepladsen.” (Sjællandske, 24. august 2017)

Af avisartiklen fremgår det også, at der også er fundet spor af stoffet på Agersø og Omø vandværker.

Ukrudtsmidlet chloridazon har været brugt i landbruget fra 1964 til 1996, hvor det blev forbudt.

Sagen blev behandlet på mødet den 4. december 2017 i det daværende Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg, den 18. december 2017 i byrådet og den 5. februar 2018 i det daværende Miljø-, Plan- og Bæredygtighedsudvalg.

Som besluttet på mødet den 5. februar 2018 blev udvalgets medlemmer efterfølgende orienteret. Allerede dagen blev udvalget orienteret om omfanget af forureningen. Heri står der blandt andet:

Der var indtil for ½-årstid siden 4 aktive boringer på Hovedværket i Slagelse. Ved en TV-inspektion blev det konstateret, at boringerne var i dårlig eller meget dårlig stand. Der er derfor etableret 2 nye boringer på Hovedværket.

De 2 nye boringer kan levere den samme vandmængde som de 4 gamle. Der er ikke konstateret indhold af desphenyl-chloridazon i hverken de gamle eller de nye boringer.

I flere af de gamle boringer var der indhold af mechlorprop (ukrudtsmiddel, forbudt 1997). Stoffet er ikke fundet i de nye boringer. En forklaring kunne være, at indholdet af mechlorprop i de gamle boringer skyldes indsivning fra terrænnære jordlag igennem utætheder i boringen.

SK Vand starter indvinding fra de 2 nye boringer i løbet af den kommende måned. De 4 gamle boringer bliver sløjfet i løbet af 2018.

Boringen DGU nr. 210.632, hvor indholdet af desphenyl-chloridazon er over grænseværdien for drikkevand, er blevet TV-inspiceret. Boringen er utæt og bliver erstattet, sandsynligvis i løbet af 2018.

Boringen DGU nr. 215.919, hvor indholdet af desphenyl-chloridazon er over grænseværdien for drikkevand, er blevet TV-inspiceret. Boringen ser fin og tæt ud, så det høje indhold af desphenyl-chloridazon ser derfor desværre ud til at komme fra selve grundvandsmagasinet.”

I juni 2018 var den gal igen på landsplan. Pesticidnedbrydningsproduktet N,N-dimethylsulfamid (DMS) blev fundet i drikkevandsboringer og drikkevand.

Og det fortsatte også lokalt. Den 28. august 2018 udsendte SK Forsyning en pressemeddelelse, hvori det hed:

”SK Forsyning har fundet spor fra et pesticid - Dimethachlor i vandboringer på kildepladser til Nordre Vandværk ved Skælskør. Dimethachlor er et nedbrydningsprodukt fra et pesticid, der især blev anvendt til sprøjtning af rapsplanter i perioden 1980-2012.”

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

1.    at Slagelse kommune udarbejder en pesticidstrategi med tilhørende pesticidplan med det formål at sikre rent drikkevand uden indhold af pesticider og uden opblanding af rent drikkevand med forurenet drikkevand over grænseværdi.

2.    at administrationen offentliggør korrespondancen mellem kommunen og Miljøstyrelsen vedrørende overvågning af drikkevandsboringer mv., jævnfør referat fra møde den 21. august 2018 i Partnerskab mellem Kommunernes Landsforening og Miljø- og Fødevareministeriet om grundvandsbeskyttelse i BNBO (boringsnære beskyttelsesområder).

Sagen oversendes til Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget.

Forslaget indgår i det videre arbejde med indsatsplaner mv.

Korrespondance mellem Miljøstyrelsen og Kommunen fremsendes til Byrådet til orientering.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om status for indsatsplanen i Slagelse-området og om, at Statens grundvandskortlægning for den nordligste del af Slagelse Kommune nu er afsluttet.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget er senest blevet orienteret om status for indsatsplanen ved udvalgets temamøde den 4. juni 2018. Udvalget blev desuden, ved mail af 19. juni 2018, orienteret om, at udkast til overvågningsprogrammer ville blive sendt i høring blandt de berørte vandværker.

Udkast til overvågningsprogrammer blev udarbejdet som konsekvens af Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets beslutning af 4. december 2017. Overvågningen har til formål at måle udvaskningen af pesticider og nitrat fra landbrugsarealer i særligt sårbare områder til det højest liggende grundvand. Overvågningen skal danne grundlag for beslutninger om, hvorvidt der skal indføres begrænsninger i brugen af pesticider og kvælstofgødning i områder, hvor grundvandet er særligt sårbart.

Center for Miljø, Plan og Teknik har nu modtaget høringssvar fra de 8 vandværker, der er udarbejdet overvågningsprogrammer for. De indkomne høringssvar er vedlagt. SK Forsyning har i forbindelse med deres høringssvar anmodet om et møde med Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget. Dette møde forventes afholdt i forbindelse med Udvalgets ”12-12-møde” den 29.-30. november 2018.

Det videre arbejde med indsatsplanen vil afvente Udvalgets møde med SK Forsyning. Der er på den baggrund udarbejdet en revideret tidsplan for færdiggørelsen af indsatsplanen. Denne er vedlagt.

Miljøstyrelsen fremsendte den 15. oktober 2018 den afsluttende rapport om grundvandskortlægningen af området nord for Slagelse By – officielt kaldet Tude Å kortlægningsområdet. Dermed er Statens grundvandskortlægning overdraget til Slagelse Kommune, der skal udarbejde indsatsplan for området.

Der er afgrænset nye indsatsområder i den vestlige del af Slagelse-Nord-området. Indsatsområderne bliver endeligt udpeget i den næste bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, der forventes at træde i kraft inden årets udgang. De nye indsatsområder er vist på vedlagte bilag. SK Forsyning er det eneste almene vandværk i Slagelse Kommune, der bliver berørt af de nye indsatsområder.

Center for Miljø, Plan og Teknik vil indarbejde de nye indsatsområder i den indsatsplan, der arbejdes med for Slagelse-området således, at der udarbejdes en samlet plan for fastlandsdelen af Slagelse Kommune. Dette vil være væsentligt ressourcebesparende for administrationen, men vil samtidig medføre en mindre forsinkelse af den samlede indsatsplan. Udvidelsen af indsatsplanen med de nye indsatsområder er indarbejdet i den vedlagte tidsplan.

Indsatsplaner udarbejdes med hjemmel i vandforsyningslovens § 13.

Indsatsområder udpeges i bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Slagelse Kommune modtager DUT-midler (Det Udvidede Totalbalanceprincip) fra Staten til at løse opgaven med at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Beløbets størrelse vil fremover blive fastlagt i finansloven. Beløbet skal både dække kommunens eget tidsforbrug og rådgiverydelser.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Intet.