Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 31. august 2020

Godkendelse af dagsorden.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at dagsorden godkendes.

Godkendt.

Pkt. 4 og 14 udsat på grund af manglende bilag.

Bredbåndskonsulenten giver en orientering på udviklingen i den digitale infrastruktur, hvorefter Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til den videre indsats for området.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på deres møde 3. juni 2019 at frigive midler til at ansætte en bredbåndskonsulent til at varetage Kommunens interesser ift. sikring af en koordineret indsats omkring den digitale infrastruktur.

Bredbåndskonsulentstillingen har været besat siden 1. august 2019 og afsluttes 31. juli 2021 med en ambition om at gøre kommunen mere ”proaktiv” indenfor etablering af digital infrastruktur. Opgaverne har været som følger for bredbåndskonsulenten:

Effektivisering af sagsbehandling for at opstille mobilmaster. Koordinering af arbejdet mellem Kommunale Ejendomme, Planafdelingen, Landzonemedarbejder og Byggesagsmedarbejder, har vist sin værdi i de første sager, bl.a. med masten på Omø og Rude, hvor sagsforløbet har været så hurtigt, at masterne forventes etableret ultimo 2020.

Arbejdet med at forbedre sagsforløb vil fortsætte med udgangspunktet at Slagelse Kommune har implementeret KKR’s reviderede retningslinjer for Digital Infrastruktur indenfor et par år. De reviderede retningslinjer skal fordre investeringsviljen hos teleudbyderne, bl.a. gennem hurtigere kommunalt sagsforløb og processer, der sikrer, at sager ikke bliver ”tabt mellem to stole”.

For at sikre en bedre mobildækning i landdistrikterne, kan det også være en mulighed at opstille passiv infrastruktur, altså kommunalt ejede mobilmaster. Dette har dog endnu ikke vist sig muligt pga. bl.a. statsstøtteregler, men vil fortsat blive afsøgt som en mulighed.

Frekvensauktionerne er et af Energistyrelsens redskaber til at forpligte teleselskaber til at give en konkret dækning visse steder. Der er i denne forbindelse planer for master i bl.a. Eggeslevmagle, Vemmelev og Glænø, der således forventes at få markant bedre mobildækning senest til april 2022. Kommende frekvensauktioner forventes at blive offentliggjort i løbet af efteråret 2020. Der kommer til at ligge en stor opgave i proaktivt at engagere teleudbydere og at strukturere og facilitere interne arbejdsgange, så disse planer udføres hurtigst muligt i Slagelse Kommune til glæde for borgere og virksomheder.

Ny mobilmast på Omø. Borgerne var med meget tidligt i forløbet med konkret information, blandt andet igennem borgermøder holdt på Omø for maksimal involvering. Både fremmøde og tilbagemeldinger har tydeligt vist at det har været en positiv proces.

Der vil fortsat blive arbejdet for at sikre bedre information og inddragelse af borgere om mulighederne for at forbedre eksempelvis bredbåndsdækningen lokalt eller om kommende mobilmaster, bl.a. via dialogmøder med lokal- og landsbyråd, borgermøder og på slagelse.dk.

I foråret 2020 var der en hidtil uset konkurrencesituation mellem to bredbåndsleverandører, der pludselig stillede krav til at kommunen skulle forholde sig til nye udfordringer og udarbejde nye retningslinjer. Det krævede dialog med bl.a. bredbåndsleverandører, brancheforeningen TeleIndustrien og øvrige kommuner ift. at sikre fortsat dialog, vurdere løsningsmuligheder og udarbejde nye retningslinjer. Efterfølgende har andre kommuner set til Slagelse Kommunes løsningsmodel.

Information og borgerinddragelse, bl.a. ved at tage initiativ til- og været vært for Energistyrelsens informationsmøde, afholdt i Slagelse Kommune.

Indtil videre er der flere projekter, der ellers ville være stoppet før de kom ordentligt i gang. På nuværende tidspunkt ser det ud til at der er over 150 husstande, der kommer til at søge puljen, i mod 7 i 2019. Puljen er vigtig for udrulningen af bredbånd i landdistrikterne.

5G teknologi

Det forventes at man i de kommende år vil kunne finde mange nye tekniske løsninger på diverse problemstillinger vha. sensorer og 5G, som er den nyeste mobilteknologi (løsninger såsom vejskilte, der automatisk leder trafikken andre veje, brønde, der selv indberetter hvis de er oversvømmede mm.). Denne udvikling kræver dog, at man identificerer de relevante muligheder og koordinerer indsatsen, både internt i kommunen, men også ift. erhvervsliv, borgere og industrien. Både for at sikre, at det er de rette tiltag, der initieres, men også for at gøre Slagelse Kommune til en mere attraktiv kommune for leverandører af den understøttende digitale infrastruktur og tekniske løsninger.

Det skal sikres med hurtige og smidige sagsforløb med myndigheder og med god dialog til erhvervsliv, borgere og det politiske niveau.
Arbejdet forventes at kunne tage form og blive konkretiseret over de næste år.

På mødet vil bredbåndskonsulenten nærmere redegøre for status og muligheder for de enkelte områder.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte om arbejdet skal fortsætte i ovenstående retning, herunder om bredbåndskonsulenten skal fortsætte efter medio 2021.

Det vurderes at den koncentrerede indsats for bedre digital infrastruktur har haft synlige resultater hvorfor det anbefales at indsatsen fortsat understøttes.

Der er afsat 6 mio. kr. indenfor området, hvoraf en del af anlæg 10 benyttes til aflønning af bredbåndskonsulenten. Midlerne på anlæg 11 er afsat til etablering af passiv infrastruktur, og vil dermed kunne understøtte de kommende tekniske muligheder og vil bl.a. kunne tilgodese landdistriktsområderne. Eksempelvis ved at understøtte erhvervsliv med 5G-facilitering, opsætning af mobilmaster eller øvrige tekniske muligheder for borgere og lokalsamfund.

På Anlæg 10 er der derudover disponeret 50.000 til undersøgelse af mobildækningen, samt 374.000 til støtte til bredbåndspuljeprojekter.

Ingen kommentar.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktet tager orienteringen til efterretning

2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktet træffer beslutning om hvorvidt bredbåndskonsulenten skal fortsætte i de overordnede beskrevne spor efter medio 2021.

Ad 1: Orientering taget til efterretning.

Ad 2:

-Udvalget ønsker at bredbåndskonsulenten fortsætter i de overordnet beskrevne spor efter medio 2021.

-Udvalget anbefaler, at emnet tages op på det kommende dialogmøde med landdistrikterne.

-Steen Olsen (A) og Anne Bjergvang (A) ønsker en forventet tids- og handleplan

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om der skal arbejdes videre med naturparkprojektet. Såfremt at udvalget beslutter, at der arbejdes videre med projektet, skal udvalget godkende administrationens oplæg til proces for, hvordan vi genoptager arbejdet med projektet.

I 2018 blev der igangsat en proces med at undersøge potentialet for at etablere en naturpark under Friluftsrådets mærkningsordning ”Dansk Naturpark” i området fra Omø, Agersø og dobbeltkysten fra Skælskør over Glænø til Bisserup. Ønsket om naturpark er skrevet ind i Kommuneplan 2017, og der er afsat 2 mio. kr. til at modne processen.

Vores tilgang til processen har indtil nu være inddelt i 3 overordnede faser:

1.    Den indledende fase med information og uformelle dialoger om naturpark (det er den fase, vi er i)

2.    Idéfasen: De gode idéer kommer på banen, og vi arbejder sammen om indholdet af naturparken

3.    Arbejdsfasen: Vi arbejder for at skabe en vision og plan for naturparken og i sidste ende opnå mærket Dansk Naturpark.

Vi har tidligere anslået, at det vil tage 2-5 år og sandsynligvis længere at gennemføre processen, der skal lede hen mod en ansøgning om naturpark.

Som led i fase 1 har vi holdt dialogmøder med otte ud af de ni største lodsejere, møder med lokalråd o.lign. og borgermøder på Agersø, Omø, Glænø, i Bisserup og ved Magleby. Møder med Skælskør, Ørslev og Rude udestår. Endvidere har der været møder med Gefion og VisitVestsjælland.

Tilbagemeldingerne fra borgerne har været blandede. Vi har mødt stærke kræfter, som har talt imod naturparken, og borgere som var meget interesserede, og som kan se stor værdi i, at området certificeres som naturpark. Og dem midt i mellem som er skeptiske, men også åbne og nysgerrige overfor den videre proces. Modstanden/bekymringerne har især handlet om øget færdsel/publikumstryk, nedsættelse af naturparkråd (mistillid til sammensætningen og afkobling af det lokale), usikkerhed om afledte restriktioner for erhvervsudvikling, om turisme og rekreative faciliteter fremmes på bekostning af naturbeskyttelse, og om kommunens reelle intentioner med projektet, herunder om kommunen er villig til at afsætte de nødvendige midler til drift af naturparken.

Den største udfordring for projektet her og nu er de største lodsejeres modstand og skepsis mod naturparken.

Borgerinddragelsesprocessen blev sat i bero i anden halvdel af 2019 for at gentænke konceptet og processen.

Vi har lagt en plan for at genoptage og komme videre med processen på en ny måde, hvor vi har justeret vores tilgang efter tilbagemeldingerne fra de afholdte borgermøder og dialogmøder med de største lodsejere.

I stedet for at køre målrettet efter de tre faser som skitseret ovenfor med naturpark som endemål bruger vi her og nu ressourcerne på at modne processen. Det betyder, at vi fokuserer på intentionerne bag ønsket om at blive naturpark mere end på målet om at opnå status som naturpark.

Det gør vi gennem følgende tiltag i nævnte rækkefølge:

Vi skal være skarpere på fortællingen om, hvad områdets stedbundne værdier og identitet er, hvad vi ønsker at opnå gennem projektet, og hvad det skaber af værdi for borgerne.

Rammefortællingen drøftes og godkendes politisk.

Der arrangeres ekskursion og fortsat dialog som aftalt med de største lodsejere i 2019. Vi indhenter erfaringer og blive sammen klogere på, hvordan intentionerne med naturparken kan skabe værdi for lodsejerne. Forretningsudvikling kommer i fokus.

Med afsæt i rammefortællingen inviteres borgerne ind til at komme med deres bud på de   kvaliteter, de ser og værdsætter i området. Formålet er at synliggøre de natur- og kulturmæssige værdier, som opleves i området.  

Borgerne vil blive inviteret til at dele deres yndlingshistorier og viden fra området, som en borgerdreven formidlingsaktivitet. Derudover vil vi sætte spot på og fortælle om særlige steder og kendetegn.

Vi vil afholde arrangementer med naturvejledere o.lign, hvor borgere kan lære mere om områdets natur, kultur og geologi/landskab. Der vil også blive arrangeret inspirationsture til fx naturparker og andre større områder, hvor der er arbejdet med at fremme natur, kultur og oplevelser.

Formålet med processen er at formidle mere om området som helhed og opnå viden om, hvad der optager og giver værdi for borgerne at arbejde med i området. Det vil give os en fornemmelse af engagementet, hvad der giver mening at udvikle mere af i området, og en indikation af potentialet for at udvikle området til naturpark. Det giver også input til, hvor en afgrænsning af en evt. naturpark vil give mening.

Arbejdet med formidling vil blive integreret i forskellige igangværende indsatser inden for landdistriktsudvikling, kultur og fritid, natur og drift/pleje.

Naturpark er fortsat noget, vi sigter efter, men første trin i den videre processen er fokus på identitet og meningsskabelse, hvor vi bruger tid på synliggøre de værdier, der allerede findes inden for området. Med afsæt heri kan vi senere fokusere på idéudvikling, og hvad vi skal have mere af.

Administrationen vil på mødet redegøre nærmere for processen.

En naturpark etableres i henhold til gældende lovgivning og kræver ikke særlovgivning.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge:

·         At der arbejdes videre med projektet mhp fortsat at afsøge muligheder for på sigt at opnå status som naturpark

·         At projektet stoppes.

Såfremt at udvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med projektet, kan udvalget vælge at:

·         Godkende den foreslåede proces

·         Komme med ændringer til processen

Trods væsentlige (og forventelige) udfordringer for projektet, især modstand/skepsis fra lodsejere, er det vores vurdering, at det fortsat giver mening at arbejde med projektet. Området rummer potentialer til at blive naturpark, og det er efter administrationens opfattelse for tidligt i processen at opgive dette mål, idet vi kun har afholdt de indledende borgermøder. Vi anbefaler, at vi holder fast i endemålet om at blive naturpark, da det vil forpligte os til en fortsat udvikling af området og til at afsætte ressourcer og opmærksomhed.

Erfaringer fra andre naturparker viser, at processen med at søge om naturpark typisk er lang, og at den kan tage over 10 år. Vores indledende proces viser også, at naturpark kan opleves som en trussel og noget diffust. 

Derfor skal der bruges god tid på modne processen. Vi vurderer, at det er for tidligt at påbegynde idéudvikling med borgerne her og nu. Det er afgørende for projektets fremdrift, at de største lodsejere indgår som samarbejdspartnere i projektet. Derfor fokuseres i den kommende tid på dialog med disse.

Vi forventer, at en tydeligere rammefortælling og formidling af områdets eksisterende kvalitet og potentialer i relation til naturpark vil modne projektets parathed til senere at gå over i en idéfase.

Det er således vores vurdering, at vi her og nu skal fokusere på dialog med de største lodsejere og fortællingen om, hvad området allerede kan og er og afvente/neddrosle generelle borgermøder om naturparken og idéudvikling indtil videre. 

Hvis ikke vi når i mål med projektet, vil processen på ingen måde være spildt. Formidling af områdets kvaliteter og de idéer, der vil fremkomme undervejs i processen vurderes i sig selv at være værdiskabende for udvikling af området.

Der er afsat 2 mio. kr. til det forberedende arbejde med at ansøge om at blive godkendt som naturpark. Processen og dermed ressourceforbruget strækker sig over flere år. Det forventes, at der i indeværende år bruges ca. 200.000 kr. til formidlingsindsatser, ekskursioner og konsulentbistand, jf. den skitserede proces.

Kultur- og fritidsudvalget.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Der arbejdes videre med projektet mhp fortsat at undersøge mulighederne for på sigt at opnå status som Dansk Naturpark

2.    at Forslag til den videre proces for arbejdet med projektet godkendes.

Ad 1: Godkendt.

Ad 2: Godkendt, idet sagen genoptages efter møde med godsejere i henhold til tidligere aftaler.

Byrådet skal godkende den reviderede kompetenceplan, hvor kommunens opgaver er uddelegeret.

Alle udvalg har drøftet forslag til revidering af kompetenceplanen ved møderne i august 2020.

I forbindelse med møderne er der udtrykt ønske om at ændringerne skal fremgå tydeligere. Det er indarbejdet i det nye forslag til kompetenceplan (bilag 1) som følger:

·         Teksten i den oprindelige kompetenceplans punkter, som administrationen foreslår rettet, er overstreget med gul.

·         De nye ændringer er markeret med rød.

·         Forslag der er fremsat ved august-møderne er markeret med grøn.

Fra udvalgsmøderne er der kommet følgende forslag:

·         Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget ønsker en mere detaljeret behandling af kompetenceplanen.

·         Erhvervs- og Teknikudvalget ønsker, at transportområdet skal samles under Erhvervs- og Teknikudvalget jf. budgetaftalen 2020: ”Slagelse kommune vil i budgetperioden arbejde for en reorganisering af den kollektive transport med det formål at opnå dels en bedre og billigere service, dels en mere skånsom belastning af hhv. veje og miljø. Det forudsættes, at kommunen hjemtager de dårligst udnyttede busruter, og at der sker en skarpere styring og koordinering af den visiterede kørsel. ETU varetager den politiske inddragelse på tværs af de mange brugergrupper, og udarbejder forslag til ny struktur på området i samarbejde med brugergrupper mv.”

Forslaget er ikke indskrevet i forslaget til kompetenceplanen, da det berører flere slags kørsel og flere udvalgs kompetencer og udvalgene ønsker mere tid til behandlingen.

Beslutning om kompetenceændringer er byrådets kompetence med hjemmel i Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt.

Vedr. ændringer i vedhæftede kompetenceplan:

1.    Fagudvalgene kan vælge at komme med yderligere forslag til ændringer.

2.    Byrådet kan vælge helt eller delvist at godkende de ændringer, som er indskrevet i vedhæftede kompetenceplan.

3.    Byrådet kan vælge ikke at godkende de ændringer, som er indskrevet i vedhæftede kompetenceplan.  

1.    Byrådet kan anmode udvalgene om at arbejde videre med deres respektive kompetenceplaner med henblik på en senere godkendelse i byrådet.

2.    Byrådet kan afvise at lade udvalgene arbejde videre med de respektive kompetenceplaner.

Administrationen anbefaler, at de foreslåede ændringer i den vedlagte kompetenceplan godkendes.

Administrationen vurderer, at forslagene fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget kræver en nærmere bearbejdning bl.a. fordi det er et område, der går på tværs af flere udvalg.

Ingen bemærkninger.

Forslaget fra Erhvervs- og Teknikudvalget vil påvirke Børne- og Ungeudvalget, Forebyggelses- og Seniorudvalget, Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Social- og Beskæftigelsesudvalget.  

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Fagudvalgene indstiller til byrådet, at byrådet godkender de foreslåede ændringer i den vedlagte kompetenceplan. 

2.    at Byrådet godkender den vedhæftede kompetenceplan med de foreslåede ændringer fra fagudvalgene og administrationen.

3.    at Byrådet godkender, at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget arbejder videre med deres kompetenceplan, som senere godkendes af byrådet.   

Sagen ønskes genoptaget. Der arbejdes videre med forslagene fra Miljø-, Plan- og Landsdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget.

Udsat.

Byrådet skal tage stilling til om Forslag til Lokalplan 1243, for Landsbyen Næsby ved Stranden samt miljøvurderingsscreening skal vedtages og fremlægges i 4 ugers offentlig høring.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af Lokalplan LP 1213, Landsbyen Næsby ved Stranden besluttede Byrådet, at udsætte sagen og sende lokalplanforslaget tilbage i fagudvalget. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget behandlede sagen den 8. juni 2020 og besluttede, at der skulle udarbejdes en revideret lokalplan der tager udgangspunkt i husenes eksisterende forhold. Endvidere, at der skal være mulighed for 2 boliger på Forten og udstykning af grund på Smedevej.

Mht. sidstnævnte drejer det sig om, at der fra ejendommen Næsbyvej 22 skal kunne udstykkes 2 selvstændige grunde.

Nærværende lokalplanforslag er udarbejdet på baggrund af denne beslutning.

Forslaget til lokalplanen omfatter landsbyen Næsby ved Stranden der består af 13 bebyggede ejendomme, hvoraf der er 5 gårde og 7 landsby huse.

Forslag til Lokalplanen skal sikre at landsbyens nuværende charme og kendetegner bevares og sikres fremadrettet. Landsbyen fremtræder i sin helhed som bevaringsværdig. Lokalplanforslaget fastholder på den baggrund to af områdets ejendomme med høj bevaringsværdi, herunder den fredet Ågård og den bevaringsværdige Rytterskole. Endvidere fastholdes øvrige ejendommes placering således landsbyens bebyggelsesstruktur bevares.

Det vil sige, at gårdbebyggelser der oprindeligt er opført som firelængede gårde opfordres tilbageført, og længehuset der er fremhærskende i landsbyen fastholdes i sin udformning. Endvidere vil alle nye beboelsesbygninger der opføres efter lokalplanens endelige vedtagelse blive opført som traditionelle længehuse.

Lokalplanen skal desuden sikre en indpasning af i alt 4 nye ejendomme der er fordelt på to matrikler centralt beliggende i landsbyen. De nye huse vil som eventuelle andre nye beboelseshuse skulle opføres med et teglstens- eller et stråtag. Eksisterende bebyggelse har lempede krav særligt i forhold til materialevalg, hvor ejendommene vil kunne bibeholde et materialevalg svarende til det den enkelte ejendom har i dag.

Landsbyen rummer større løvfældende træer der er bevaringsværdige. Lokalplanen fastholder disse træer og sikre dem mod unødvendig fældning. Særligt den eksisterende beplantning er med til at sikre landsbyens væsentlige bevaringsværdier, der sammen med den snørklede landsbyvej giver landsbyen den charme der i dag ses. Lokalplanforslaget går ind og sikre, at ingen ny bebyggelse kan opføres tættere end 5 meter mod vej. Denne vejbyggelinje er med til at sikre dels, at landsbyens huse er tilbagetrukket og adskilt mod vej med forhave, samtidig fastholdes arealet for beplantning således landsbyens grønne look fastholdes. 

Administrationen foreslår en forkortet offentlig høring på 4 uger.

Der er gennemført en miljøscreening af lokalplanforslaget, hvor det konkluderes, at lokalplanlægningen ikke udløser en miljøvurdering.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1213 og dermed sende det i 4 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage lokalplanen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et plangrundlag. Dette vil betyde, at matr. nr. 32 og 5a ikke vil kunne udstykkes og, at landsbyen som helhed ikke vil få sikret sine bevaringsværdier.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 4 ugers offentlig høring.

Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager lokalplanforslaget, da det sikrer landsbyens nuværende charme, og i et vist omfang vil medvirke til, at eksisterende huse fremadrettet om- og tilbygges i en form med et mere oprindeligt udseende.

Endelig vil forslaget til lokalplanen muliggøre en udstykning, herunder en indpasning af 4 selvstændige boliger i den eksisterende landsby. De nye huse vil ligge midt i landsbyen med en udformning, der indordner sig de eksisterende huses byggestil og karakter.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at forslag til Lokalplan 1243, Lokalplan for Landsbyen Næsby ved Stranden vedtages til fremlæggelse i 4 ugers offentlig høring,

2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3.    at borgermøde afholdes på Slagelse Rådhus, d. 29. september eller 30. september 2020 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Ad 1 og Ad 2: Anbefales.

Borgermøde anbefales afholdt 30. september kl. 18.30.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal drøfte indholdet i vedlagte rapport om bygningshøjder i Slagelse og efterfølgende beslutte, om rapportens principper skal anvendes som administrationsgrundlag gennem indarbejdelse i den kommende kommuneplan.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede den 7. januar 2019, at fortætning af boligmassen i Slagelse bymidte skal søges fremmet, bl.a. ved hjælp af øget bygningshøjde, beroende på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Både før og efter har der været fremlagt sager, der har skabt både politisk og offentlig diskussion om de konkrete projekters højde (Sverigesvej, Ingemannsvej, Kløverhuset på Østerbro og den gamle brandstation på Rytterstaldstræde). Udvalget har derfor på mødet den 30. marts 2020 ønsket en kvalificering af drøftelserne om bygningshøjder.

På den baggrund har Center for Miljø, Plan og Teknik udarbejdet en rapport om bygningshøjder og fortætning i Slagelse. Rapporten er vedlagt sagen. 

Rapporten bygger på en analyse af Slagelses topografi og nuværende bygningshøjder. Herefter er områder med sammenfaldende bygningshøjdeprofil blevet grupperet. Dernæst er der udpeget dels en definition af bymidten i forhold til bebyggelsesstrukturen, og dels nogle særlige nedslagsområder i byen. Bagest i rapporten er der beskrevet en række anbefalinger, hhv. som generelle principper og som konkrete forslag til bygningshøjder.

Rapporten og et eventuelt efterfølgende administrationsgrundlag skal i høj grad ses som et værktøj til forventningsafstemning mellem developere/bygherrer (der ofte gerne vil bygge højt for at øge sit afkast), borgerne (der udtrykker bekymring for genevirkninger ved nye, høje nabobyggerier) og kommunen (der som myndighed, skal sikre en objektiv behandling af begge parter). Med administrationsgrundlaget skal det være nemmere for bygherren at forudse, hvor højt han kan bygge.

Rapporten har som overordnet formål at skabe en fælles rammesætning for, hvordan der kan opnås en balanceret højdetilvækst i Slagelse. Det er et faktum, at byen kan fortættes gennem en øget bygningshøjde, og det er et faktum, at det allerede sker i disse år. Med balanceret højdetilvækst menes grundlæggende, at væksten ikke må ske uproportionalt i forhold til omgivelserne, men at det enkelte byggeri forholder sig til naboerne og ikke ’stikker af’ – med mindre det ligger et sted, der på forhånd er udpeget som positivområde for højere byggeri.

Rapporten italesætter således, at Slagelse kan vokse i højden – men at det sker ud fra en bevidst holdning til byens topografi, historie, bebyggelsesstruktur og arkitektur. Forenklet sagt anbefaler rapporten, at hele byen kan vokse lidt, bymidten kan vokse lidt mere, og enkelte steder kan den vokse endnu mere. Der hvor bebyggelsesstrukturen i forvejen er lav, anbefales en begrænset højdetilvækst, mens den kan vokse mere, hvor byen i dag er lidt højere. Derved opnås en tydeligere definition af bymidten, der over tid vil få lov til at markere sig tydeligere i byens skyline.

Rapporten slår fast, at Slagelse – set udefra – er en flad by, der er gemt lidt af vejen i en lavning og ligger godt skjult bag skove, bevoksninger, støjvolde og lignende. Bortset fra et par kirketårne, der bryder byens profil, karakteriseres Slagelses skyline af enkelte siloer og et stort antal skorstene.

Sct. Mikkels Kirke har altid været og er reelt stadig det mest markante bygning i byens profil. Med rapporten lægges op til en fastholdelse af det billede:

GRUNDREGEL: Forenklet beskrevet, så må ingen bygning i Slagelse komme til at kæmpe med Sct. Mikkels Kirke som det dominerende element i byens skyline. Det betyder, at der ikke må bygges højere end til foden af kirkens spir, svarende til en højde på omtrent 95 meter over havet. Som et tænkt eksempel betyder det, at der f.eks. omkring Kvægtorvsvej, der ligger i kote 27, vil kunne bygges op til 21 etager, før grundreglen brydes.

Dertil kommer tre principper, der skal sikre en balanceret højdetilvækst:

PRINCIP NR. 1: I hele Slagelse by gælder, at udnyttelse af eksisterende tagetage kan forventes godkendt, hvis byggelov og gældende planlægning overholdes. I dette ligger en reel opfordring til at overveje fortætning ved at bygge inden for ejendommens eksisterende volumen frem for at bygge til.

PRINCIP NR. 2: I hele Slagelse by – uden for bymidten – gælder, at en højdeforøgelse af ejendommen op til det for området toneangivende, vandrette højdegrænseplan kan forventes tilladt, forudsat at byggelov og gældende planlægning overholdes. Dog kræves, at bygningshøjden derved ikke bliver højere end den højeste naboejendom beliggende inden for en afstand af 20 meter fra ansøgerens matrikelskel. Områdets toneangivende, vandrette højdegrænseplan og bymidtens afgrænsning defineres i kortbilag i rapporten. Herved sikres, at Slagelses generelt flade bebyggelsesstruktur uden for bymidten fastholdes, men med en vis rummelighed for en samlet fortætning.

PRINCIP NR. 3: I bymidten gælder, at en højdeforøgelse af ejendommen op til det for området toneangivende, vandrette højdegrænseplan tillagt 1 etage (eller max. 3,5 meter) kan forventes tilladt, forudsat at byggelov og gældende planlægning overholdes. Dog kræves, at bygningshøjden derved ikke bliver mere end 1 etage højere end den højeste naboejendom beliggende inden for en afstand af 20 meter fra ansøgerens matrikelskel. Områdets toneangivende, vandrette højdegrænseplan og bymidtens afgrænsning defineres i kortbilag i rapporten. Herved sikres, at der i den allerede tættere og højere bymidte kan ske en balanceret højdetilvækst, hvor bygningernes generelle højde forøges i forhold til deres nærmeste omgivelser – og aldrig til mere end 6 etager (det maksimale højdegrænseplan er defineret som 5 etager). Det betyder, at de enkelte bygninger, der ’ekstraordinært’ tillades opført med en større højde, faktisk får lov til at markere sig i byens skyline.

For at åbne for muligheden for at bryde det generelt flade højdeprofil og dermed skabe en mere dynamisk skyline, udpeges en række ’positivområder’, hvor der kan bygges højere end principperne gør muligt:

POSITIVOMRÅDE 1: Kvægtorvskvarteret, området omkring Kvægtorvsvej også kaldet Slagelse Bypark, ligger lavt men med en relativ høj boligbebyggelse mod syd, langs Ndr. Stationsvej og med endnu højere bebyggelse på den anden side af baneterrænet. Området er omfattet af en lokalplan, der i dag gør det muligt at bygge op til 7 etager. Hvis der senere sker ny planlægning i området bør det overvejes at gøre det muligt at bygge op til 12 etager, gerne i en punkthusbebyggelse med varierende højder placeret centralt i området med de lidt lavere bebyggelser rundt om. Det forudsættes at indvirkningen på nærmiljøet i så fald undersøges nærmere. Det vil styrke områdets samlede højdeprofil og bidrage til en særlig byarkitektonisk identitet for området.

POSITIVOMRÅDE 2: Stadionpark-kvarteret er et udtryk for et ønske om at byudvikle området omkring Slagelse Stadion med bl.a. forbedrede stadionfaciliteter og kontor- og boligbebyggelse. Projektet benævnes indtil videre ’Slagelse Park’. På nuværende tidspunkt hindrer Forsvarets tolkning af reglerne om støjkonsekvenszonen, at der kan bygges boliger. Men hvis de bliver lempet, kan der åbnes for en ny planlægning i området. I så fald foreslås især den højere liggende del af området bebygget i op til 12 etager, hvilket er grænsen i forhold til den formulerede grundregel – men ud fra et byarkitektonisk synspunkt formodentlig også en maksimal højde i forhold til de omkringliggende sygehusbygninger.

Ud over udpegningen af de to positivområder beskriver rapporten en række konkrete projektområder, hvor der anbefales undtagelser fra principperne:

TIDSELBJERGET, ETAPE 2: I forbindelse med igangværende lokalplan for området udpeges et delområde højt beliggende, hvor der foreslås punkthuse i op til 6 etager.

SVERIGESVEJ, TEGLKUBERNE: I den igangværende lokalplan åbnes mulighed for at bygge op til 6 etager, hvilket i praksis kun betyder en højdeforøgelse på ca. 0,5 meter i forhold til nabobebyggelsen. Der er udarbejdet skyggediagrammer, der påviser ingen eller meget minimal påvirkning af de lavere naboejendomme.

INGEMANNSVEJ, TIDL. ABSALON: Her er ansøgt om boligbyggeri på 6 etager, der umiddelbart møder væsentlig modstand fra naboerne. Den foreslåede bebyggelsesplan synes ud fra et byarkitektonisk synspunkt da også at være noget ude af områdets proportioner med villaer og byhuse i 1-2 etager, og rapporten anbefaler derfor, at der arbejdes for at opnå et kompromis omkring både bygningshøjde, volumen og placering.

DEN GAMLE BRANDSTATION: Her er ligeledes ansøgt om boligbyggeri på 6 etager, hvilket er et stykke fra de oprindelige anbefalinger for området (max. 4 etager centralt på grunden). Rapporten anbefaler, at princippet om maksimalt 1 etage eller 3,5 meter mere end højere nabobebyggelse overholdes og derved muliggør 4½ etage – i hvert fald for en mindre del af bebyggelsen og derefter 2-4 etager for resten.

HJØRNET AF ØSTERBRO/STORMBROEN, KLØVERHUSET: Her er der vedtaget en lokalplan, der gør det muligt at bygge et punkthus på 8 etager, hvilket dermed bliver Slagelses højeste boligejendom. Placeringen på hjørnegrunden er markant og synlig fra flere veje i området. Det virker derfor som et arkitektonisk, visuelt fokuspunkt, og rapporten anbefaler, at Kløverhuset fastholdes som den mest markante og højeste bygning i området. Det betyder, at der lægges en højdebegrænsning på eventuelt nye nabobebyggelser på Østerbro og Jernbanegade.

RÅDHUSPLADSEN OG NYTORV: Rapporten beskriver, at princippet om en højdeudvidelse i bymidten styrer fremtidige bygningshøjder i dette område, inklusiv Torvegade og Gørtlergade. Det skal på dette sted tolkes sådan, at alle bygningerne kan få tillagt 1 etage eller 3,5 meter. Dog foreslås, at den vestlige side af Rådhuspladsen undtages af hensyn til skyggekastning, og at hele Nytorv undtages af hensyn til pladsens nuværende arkitektoniske karakter og nærheden til kirken.

Det skal understreges, at rapportens anbefalinger formelt ikke kan styre bygningshøjderne. De bruges alene som et dialogredskab, og at det vil være den politiske beslutning omkring det enkelte projekt, der er gældende. Dertil kommer selvfølgelig krav i byggeloven og den gældende planlægning for det enkelte område. Bestemmelser om bygningshøjder i vedtagne lokalplaner ændres ikke af et eventuelt nyt administrationsgrundlag.

Kommunalfuldmagten bemyndiger byrådet til at træffe beslutninger om kommunens generelle udvikling.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, at den fremlagte rapport bruges som afsæt for et egentligt administrationsgrundlag, der indarbejdes i kommende kommuneplan. I dette tilfælde vil processen blive fortsat, og der gennemføres undervejs en høring af relevante parter.

Udvalget kan også foreslå ændringer til rapporten og bede om fornyet behandling. Administrationen vil derefter arbejde videre med projektet og fremlægge det på et senere tidspunkt.

Og endelig kan udvalget vælge helt at forkaste rapporten og forslaget om et administrationsgrundlag. Det betyder, at spørgsmål om bygningshøjder håndteres fra sag til sag som hidtil.

Administrationen vurderer, at Slagelse bys nuværende bebyggelsesstruktur og højdegrænseprofil gør det muligt at skabe fortætning gennem en balanceret højdetilvækst med et særligt fokus på tilvækst i bymidten. De nævnte principper og særlige indsatser vil kunne fungere som dialogværktøj og i bearbejdet form (optaget i kommuneplanen) som et formelt administrationsgrundlag.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at udvalget drøfter rapportens indhold og beslutter, at rapporten kan bruges som afsæt for et egentligt administrationsgrundlag, der indarbejdes i kommende kommuneplan. Hvis udvalget har ønsker til ændringsforslag, beskrives disse og protokolleres.

Drøftet.

Sagen videresendes til drøftelse i Byrådet.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om oplæg til inddragelsesproces for Kommuneplan 2021 kan godkendes.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på mødet den 11. august 2020, at det ønskede et oplæg til inddragelsesproces for hele kommuneplanen.

Kommuneplanen består af 12 retningslinjetemaer med dertilhørende emner. Administrationen foreslår, at der, forud for den politiske behandling af de enkelte retningslinjetemaer, tages kontakt til de relevante interessenter med henblik på at få deres bemærkninger til administrationens udkast.

Det vil sige, at der eksempelvis for retningslinjetemaet ”Byer”, der indeholder emnerne byudvikling, boliger, erhverv og detailhandel, tages kontakt til erhvervsforeningerne i de tre købstæder, Slagelse Erhvervscenter, lokale ejendomsmæglere og ejendomsudviklere og Handicaprådet.

For retningslinjetemaet ”Fritid”, ”Klimatilpasning”, ”Landbrug” og ”Natur og landskab” inddrages Forum for Folkeoplysning, Vandsynsrådet, Grundvandsrådet og Naturforum, med repræsentanter fra en række relevante interesseorganisationer, samt Kystbeskyttelseslag, Pumpelag, SK Forsyning, Korsør Lystfiskerforening, Agrovi og VKST. Kulturmiljørådet, bevaringsforeningerne og Stiftsøvrigheden inddrages under ”Kulturhistorie”, Destination Sjælland, repræsentanter fra øerne og erhvervsforeningerne inddrages under ”Turisme”, og under ”Trafik og veje” inddrages Ældrerådet, Handicaprådet, Trafiksikkerhedsrådet og Busborgergruppen.

Herudover inddrages bymidtegrupperne og lokalrådene, som beskrevet i dagsordenspunktet for mødet den 4. maj 2020.

Udgangspunktet for inddragelsen er, at administrationen fremsender udkast til indhold, som de respektive interessenter kan forholde sig til. På baggrund af de indkomne bemærkninger vurderer administrationen nødvendigheden af at afholde møder med de forskellige interessenter.      

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende oplæg til inddragelsesproces for kommuneplanen.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at komme med ændringer til oplæg til inddragelsesproces for kommuneplanen.

Administrationen vurderer, at oplægget til inddragelsesproces sikrer, at kommunens samarbejdspartnere får mulighed for at byde ind på indholdet i kommuneplanen, inden det præsenteres som et samlet forslag. Det kan være med til at øge kendskabet til kommuneplanen samt medvirke til øget ejerskab. Endvidere kan inddragelsesprocessen være med til at skabe debat om en række emner på en anden måde, end hvis det blot blev fremlagt som en samlet kommuneplan i den offentlige høringsperiode. Det betyder dog også, at processen er mere ressourcetung og tidskrævende. Det mulige output vurderes dog at være indsatsen værd, hvorfor administrationen anbefaler, at oplæg til inddragelsesprocessen godkendes.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at oplæg til inddragelsesproces for kommuneplanen godkendes.

Den til referatet vedlagte proces- og tidsplan blev gennemgået og godkendt.

Relevante interessenter inddrages inden offentlig høring.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”Miljø” skal godkendes.

Med udviklingsstrategiens endelige vedtagelse den 22. juni 2020 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.

Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens fysiske udvikling og består af tre dele:

·         Hovedstruktur (hvad vil vi?)

·         Retningslinjer (hvordan gør vi?)

·         Rammer (hvor gør vi hvad?)

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på møde den 4. maj 2020 proces og tidsplan for Kommuneplan 2021. Kommuneplan 2021 forventes vedtaget i august 2021.

Retningslinjerne, som beskriver principperne for arealanvendelse i kommunen, revideres med udgangspunkt i at opdatere indholdet i forhold til ajourføring, ny lovgivning og internt vedtagne planer og strategier.

Kommuneplanens retningslinjer er inddelt i 12 temaer. Denne sagsfremstilling behandler temaet ”Miljø”. Under temaet ”Miljø” hører retningslinjer for:

·         Affald

·         Støjfølsomme anlæg

·         Risikovirksomheder

·         Prioritering af vandressourcen

Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår administrationen følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2017:

Indledningen er skrevet om, så den forholder sig til Regeringens Klimaplan og Slagelse Kommunes fokus på genanvendelse. I redegørelsen er det tilføjet, at Slagelse Kommune vil arbejde for at udpege og etablere område til deponering af jord til lokal genanvendelse. Redegørelsen er endvidere blevet ajourført.  

Mindre sproglige retninger. Afsnit i redegørelsen vedrørende vindmøller og forsvarets anlæg udgår.

Virksomheder med store oplag af brand- og eksplosionsfarlige stoffer, giftige stoffer og miljøfarlige stoffer udpeges som risikovirksomheder og er omfattet af risikobekendtgørelserne.

Redegørelsen er uddybet, så det tydeligt fremgår, hvad der skal tages hensyn til, hvis man ønsker at byudvikle i nærheden af risikovirksomheder.

I både retningslinje og redegørelse nævnes den kommende vandområdeplan, som træder i kraft i december 2021. Enkelte afsnit er præciseret, og der henvises til, at der arbejdes på en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.

De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”Miljø”.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”Miljø”.

Administrationen vurderer, at revisionen af de enkelte retningslinjetemaer ikke er så væsentlige, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2021.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at forslag til retningslinjetemaet ”Miljø” godkendes.

Genoptages.

Der ønskes et oplæg til en inddragelsesproces i forhold til hele kommuneplanen.

Administrationens bemærkninger:

Administrationen har i et selvstændigt dagsordenspunkt, der behandles på samme møde den 31. august 2020, beskrevet oplæg til mulig inddragelsesproces for kommuneplanen. Forud for behandlingen af de enkelte retningslinjetemaer foreslås det, at relevante interessenter får mulighed for at komme med kommentarer til de enkelte emner under temaerne.

For at sikre fremdrift i forhold til tidsplanen, anbefaler administrationen, at retningslinjetemaet for ”Miljø” godkendes, hvorefter det sendes til udpegede interessenter, der orienteres om indholdet, så de eventuelt er klædt på til at komme med bemærkninger, når kommuneplanen sendes i høring medio 2021.  

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at forslag til retningslinjetemaet ”Miljø” godkendes.

Godkendt med udvalgets bemærkninger.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”Energi og teknik” skal godkendes.

Med udviklingsstrategiens endelige vedtagelse den 22. juni 2020 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.

Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens fysiske udvikling og består af tre dele:

·         Hovedstruktur (hvad vil vi?)

·         Retningslinjer (hvordan gør vi?)

·         Rammer (hvor gør vi hvad?)

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på møde den 4. maj 2020 proces og tidsplan for Kommuneplan 2021. Kommuneplan 2021 forventes vedtaget i august 2021.

Retningslinjerne, som beskriver principperne for arealanvendelse i kommunen, revideres med udgangspunkt i at opdatere indholdet i forhold til ajourføring, ny lovgivning og internt vedtagne planer og strategier.

Kommuneplanens retningslinjer er inddelt i 12 temaer. Denne sagsfremstilling behandler temaet ”Energi og teknik”. Under temaet ”Energi og teknik” hører retningslinjer for:

·         Antennemaster

·         Biogasanlæg

·         Kraftvarmeanlæg og varmeanlæg

·         Ledningsanlæg

·         Vindmøller

·         Solceller og solcelleanlæg

Emnet ”Solceller og solcelleanlæg” udsættes og behandles efter planen i det nye år i forbindelse med udpegningen af områder til solcelleanlæg, jf. byrådets beslutning den 22. juni

2020.

Der er ikke vedtaget interne strategier eller planer, der vil påvirke retningslinjerne. Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår administrationen følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2017:

I indledningen er der tilføjet et afsnit om energiaftalen fra 2018 og om den nationale Energi- og Klimaplan fra 2019. Endvidere forholder indledningen sig til kommunens kommende Bæredygtighedsstrategi med særligt fokus på at reducere kommunens udledning af CO₂.

Mindre sproglige tilretninger.

Mindre sproglige tilretninger. Energiaftalen fra 2018 nævnes og tilføjes som link.

Mindre sproglig tilretning. Link til varmeforsyningsloven er opdateret. Retningslinjekortet er opdateret med tilføjelse af SK Forsynings varmeværk i Korsør.

I redegørelsen er der tilføjet et afsnit om Baltic Pipe, som er en arealreservation til en ny gastransmissionsledning, der strækker sig fra den jyske vestkyst til Faxe Bugt via Kongsmark og Gimlinge i Slagelse Kommune. Landsplandirektivet er tilføjet som link, og arealreservationen er tilføjet på retningslinjekortet. Endvidere er der tilføjet et afsnit om landanlæggene til Omø Syd Havmøllepark.

Energiaftalen fra 2018 nævnes i indledningen til redegørelsen. Der er foretaget mindre sproglige tilretninger og præciseringer, og bekendtgørelser og navne på ansvarlige statslige instanser er blevet opdateret.

De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”Energi og teknik”.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”Energi og teknik”.

Administrationen vurderer, at revisionen af de enkelte retningslinjetemaer ikke er så væsentlige, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2021.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at forslag til retningslinjetemaet ”Energi og Teknik” godkendes.

Genoptages.

Der ønskes et oplæg til en inddragelsesproces i forhold til hele kommuneplanen.

Administrationens bemærkninger:

Administrationen har i et selvstændigt dagsordenspunkt, der behandles på samme møde den 31. august 2020, beskrevet oplæg til mulig inddragelsesproces for kommuneplanen. Forud for behandlingen af de enkelte retningslinjetemaer foreslås det, at relevante interessenter får mulighed for at komme med kommentarer til de enkelte emner under temaerne.

For at sikre fremdrift i forhold til tidsplanen, anbefaler administrationen, at retningslinjetemaet for ”Energi og teknik” godkendes, hvorefter det sendes til udpegede interessenter, der orienteres om indholdet, så de eventuelt er klædt på til at komme med bemærkninger, når kommuneplanen sendes i høring medio 2021.  

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

2.    at forslag til retningslinjetemaet ”Energi og teknik” godkendes.

Godkendt med udvalgets bemærkninger.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget skal overfor Byrådet anbefale, hvorvidt der skal gives anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekt.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 30. september 2019, at projektet om højvandssikring af Korsør bymidte skulle udbydes uden projektkonkurrence.

Da de forventede rådgiverydelser overstiger grænserne for EU-udbud, blev udbuddet gennemført efter reglerne herfor.

Slagelse Kommune prækvalificerede tre rådgiverteams til opgaven med at få skabt en bæredygtig sikring af Korsør bymidte mod oversvømmelser fra havet.

Til gennemførsel af opgaven er afsat en økonomisk ramme på i alt 16 mio. kr. ekskl. moms. Den kommunale andel af projektet er 7 mio. kr. Midlerne er afsat i anlægsbudgettet.

Slagelse Kommune har valgt at indgå kontrakt med Sweco. Sweco med underrådgiver Arki_lab har vundet udbuddet, da de havde det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Totalrådgiverkontrakten er på 1.750.000 kr.

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have afsat et anlægsbudget til projektering, samt godkendt en anlægsbevilling.

Anlægsbudgettet er det afsatte rådighedsbeløb, og er ikke i sig selv en bevilling.

Anlægsbevillingen er det beløb som må bruges af det afsatte anlægsbudget. Anlægsudgifter og anlægsindtægter bevilliges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.

Der søges om anlægsbevilling til projektering af nedenstående anlægsprojekt:

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have givet en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Ingen bemærkninger.

Anbefales.

Miljø-, Plan- og landdistriktsudvalget skal godkende udkast til Miljøtilsynsplan 2020-2024.

Tilsynsbekendtgørelsen beskriver hvilke typer virksomheder og landbrug, som kommunen skal føre tilsyn med samt omfanget af tilsyn. Kommunen skal udarbejde en miljøtilsynsplan, som indeholder en vurdering af væsentlige miljøproblemer i kommunen, hvilke virksomheder, vi fører tilsyn med samt en beskrivelse af tilsynsindsatsen. Udkastet til miljøtilsynsplanen skal offentliggøres og sendes i høring i fire uger.

Miljøtilsynsplanen er i overensstemmelse med politik for miljøregulering af virksomheder og landbrug, herunder prioritering af særligt forurenende virksomheder og landbrug samt grundvandstilsyn.

Kommunen fører tilsyn med 96 virksomheder og 44 husdyrbrug, som har en størrelse/-produktion, der betyder, at vi skal besøge dem mindst hvert 3. år (kategori 1) og 205 virksomheder og 137 husdyrbrug, som vi skal besøge mindst hvert 6. år (kategori 2). Derudover skal vi årligt besøge 40% af virksomhederne og landbrug i kategori 1 og 25% af virksomhederne og landbrug i kategori 2.

For andre virksomheder og landbrug er der ikke fastlagt regelmæssige miljøtilsyn. På disse virksomheder og landbrug kommer kommunen kun på besøg, hvis en borger klager over støj, lugt, fluer eller andet, eller ved formodede overtrædelser af miljøloven.

I 2019 foretog kommunen 192 miljøtilsyn på virksomheder og landbrug. Vi besøgte 53 % af virksomhederne og landbrug i kategori 1 og 26 % af virksomhederne og husdyrbrug i kategori 2. Tilsynsfrekvensen blev således overholdt.

Slagelse Kommune er forpligtet til at udarbejde en miljøtilsynsplan i henhold til §3 i bekendtgørelse nr. 1536 af 9. december 2019 om miljøtilsyn. (Tilsynsbekendtgørelsen)

Udkast til miljøtilsynsplan 2020-2024 kan godkendes eller sendes tilbage til administrationen til fornyet behandling. Tilsynsindsatsen kan ændres, dog ikke mindre end minimum jf. krav i tilsynsbekendtgørelsen.

Miljøtilsynsplanen 2020-2024 opfylder kravene i lovgivningen, og er i overensstemmelse med politik for miljøregulering af virksomheder og nuværende ressourcer.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at udkast til miljøtilsynsplan 2020-2024 godkendes og sendes i 4 ugers offentlig høring

2.    at miljøtilsynsplanen offentliggøres efter høringsperiodens udløb uden yderligere politisk behandling, såfremt der ikke indkommer væsentlige bemærkninger i høringsperioden.

Genoptages på ekstraordinært udvalgsmøde d. 22. juni.

Drøftet.

Anne Bjergvang (A) kom med forslag til ændringer / justering som er vedlagt referatet.

Sagen genoptages på næste udvalgsmøde.

Administrationens bemærkninger til Anne Bjergvangs forslag til ændringer og justeringer af miljøtilsynsplanen fremgår af bilag.

Udsat.

Byrådet skal tage stilling til, om spildevandsplantillæg 6 for spildevandskloakering af Slagelse, Boeslunde og Skælskør kan godkendes.

Tillæg 6 til spildevandsplan 2019 omhandler spildevandskloakering af 6 ejendomme i Boeslunde, 2 i Skælskør samt separatkloakering af 1 ejendom i Slagelse.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde den 8. juni 2020 at sende tillæg 6 til spildevandsplan 2019 i offentlig høring.

Der er sendt høringsbreve ud til samtlige berørte ejendomme, og tillægget er ligeledes offentliggjort på kommunens hjemmeside. Endvidere er der i høringsperioden blevet afholdt et borgermøde, hvor alle berørte grundejere var inviteret.

Slagelse Kommune har ikke modtaget nogle høringssvar.

§ 32 i Miljøbeskyttelsesloven samt spildevandsbekendtgørelsen.

Byrådet kan vælge at godkende eller ikke at godkende kloakeringen af 9 ejendomme fordelt i Slagelse, Boeslunde og Skælskør.

Kloakeringsprojektet forventes at få en positiv effekt på både Spegerborgrenden, Hulbyrenden og Jernbjerg å, når udledningen af spildevand til vandløbene fremadrettet mindskes. 

Administrationen anbefaler, at det vedlagte tillæg 6 til spildevandsplanen godkendes.

Alle udgifter afholdes af SK Forsyning. SK Forsyning A/S oplyser, at der er budgetteret med ca. 500.000 kr. for kloakeringsprojektet.

Ved ny spildevandskloakering skal hver ejendom betale et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget er en takst, der reguleres årligt pr. 1. januar. Taksten for 2020 er inkl. moms kr. 39.049,50 for delvis tilslutning (kun spildevand).

Udover tilslutningsbidraget kommer udgifter til sløjfning af septiktanken og ledningsarbejder på egen grund.

Når tilslutningen er foretaget, skal grundejer fremadrettet betale vandafledningsbidrag mv. efter SK Forsynings gældende takster.

Der er umiddelbart ingen konsekvenser for andre udvalg.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at tillæg 6 til spildevandsplan 2019 godkendes.  

Anbefales.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte det fremtidige serviceniveau i forhold til rottebekæmpelsen samt prioriteringen af forebyggende bekæmpelse.

Ved vedtagelsen af handlingsplanen for forebyggelse og bekæmpelse af rotter på udvalgsmødet den 4. november 2019, informerede administrationen omkring de økonomiske konsekvenser. Det blev varslet at prioriteterne i handleplanen medfører en budgetstigning til ca. 5 mil. kr. årligt fra 2021, svarende til en stigning i rottegebyret til 0,075 ‰ af ejendomsværdien. Handlingsplanen indeholder både forebyggende tiltag samt de lovpligtige krav, der er til kommunen.

Siden da er der sket en stor stigning i anmeldelsestallet, da vi har modtaget 2.279 henvendelser om rotter i den første halvdel af 2020, hvor vi til sammenligning modtog 2.894 henvendelser i hele 2019. Dette medfører udfordringer i at opretholde serviceniveauet over for borgerne inden for nuværende budget.

Administrationen har lavet tre beregningsmodeller med forskellige grader af serviceniveau og forebyggende bekæmpelse.

Det retlige grundlag for rottebekæmpelsen er bekendtgørelse nr. 913 af 27/06/2016 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

1. Udvalget kan vælge at fastholde den nuværende takst for skadedyrsbekæmpelse. Dette vil forringe serviceniveauet for borgerne samt gøre det vanskeligt at efterleve handlingsplan og gældende lovgivning.  

2. Udvalget kan vælge at taksten for skadedyrsbekæmpelsen hæves, så der enten bliver ressourcer til at opretholde serviceniveauet, prioritere forebyggende bekæmpelser eller begge dele.

Under handlemulighed 2 har administrationen fremsat tre beregningsmodeller.

Model 1: taksten hæves, som varslet, til 0,075‰. Dette vil dække de forventede udgifter til forebyggelse i henhold til handlingsplanen samt lovpligtige krav. Serviceniveauet for bekæmpelsen vil forringes markant, da nuværende budget ikke er i ligevægt på grund af et større anmeldelsespres. 

Model 2: Taksten hæves til 0,082‰. Dette vil dække udgifterne til bekæmpelsen, der kræver flere ressourcer på grund af stigning i antal anmeldelser. Takstændringen vil medføre ligevægt i budgettet, men her vil ikke være ressourcer til at udføre de forebyggende tiltag jf. handlingsplanen eller efterleve alle lovpligtige krav.

Model 3: Taksten hæves til 0,091‰. Dette vil dække de forventede udgifter til den forebyggende bekæmpelse i henhold til handlingsplanen, lovpligtige krav, samt de øgede udgifter til bekæmpelsen, grundet stigningen i antal anmeldelser. Serviceniveauet over for borgerne forventes opretholdt.

Administrationen anbefaler, at taksten for skadedyrsbekæmpelsen hæves til 0,091‰, sådan at der bliver ressourcer til at opretholde serviceniveauet, efterleve alle lovpligtige krav samt prioritere de forebyggende tiltag.

Ved handlemulighed 1 er der ingen økonomiske konsekvenser, da der ikke sker ændringer.

Modellerne påvirker budgettet i forskellig grad.

Model 1 kræver en takst på 0,075‰ og giver et budget på 5.046.628,98 kr.

Model 2 kræver en takst på 0,082‰ og giver et budget på 5.476.777,00 kr.

Model 3 kræver en takst på 0,091‰ og giver et budget på 6.136.927,00 kr.

Takstændringen medfører ingen konsekvenser for andre udvalg.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget hæver taksten for skadedyrsbekæmpelsen.

2.    at takstændringen medtages i de kommende budgetforhandlinger for 2021 og overslagsårene.

Ad 1: Udvalget anbefaler model 3.

At yderligere tiltag igangsættes hurtigst muligt.

Handleplanen evalueres i efteråret.

Indsatsen bør indbefatte vandrotter.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal overfor byrådet indstille forslag til indsatser i de vandløb, der er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2027, i den kommende vandområdeplan 2021-2027.

I lighed med i 2014 og 2017 er der nedsat vandråd i forbindelse med arbejdet med vandområdeplanerne. Vandrådene rådgiver kommunerne i arbejdet med at komme med forslag til vandløbsindsatser i de kommende vandområdeplaners indsatsprogram. Der er nedsat et vandråd for hvert hovedvandopland.

Indsatserne skal forbedre de fysiske forhold så de er forenelige med målet om ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologiske potentiale”. Forslagene vil indgå i grundlaget for de kommende vandområdeplaner 2021-2027.

Der er for hvert hovedvandopland fastlagt et minimumskrav til omfanget af den foreslåede indsats.

Slagelse Kommune bad vandsynsrådet, bestående af lokale repræsentanter fra foreninger og organisationer, om at gennemgå alle de strækninger, der var udpeget som værende i risiko for ikke at opfylde miljømålet inden 2027. Et enigt Vandsynsråd kom med en række forslag til indsatser for en del af disse vandløb. Gennemgangen af strækningerne og valg af indsatser skete på et vandsynsrådsmøde 6. februar 2020.

På mødet deltog repræsentanter fra:

·         DOF

·         Gefion

·         Vandløbslaug for Saltø Å

·         Vandløbslavet for Nedre Tude Å og Vårby Å

·         Ålauget for Lindes Å, Seerdrup Å, Bjerge Å med tilløb

Vandsynsrådets forslag til indsatser blev anbefalet af MPL-udvalget den 2. marts 2020.

Vandsynsrådets forslag til indsatser blev fremlagt, for Vandrådet og teknikerne fra de andre kommuner i hovedvandopland 2.5, på et vandrådsmøde den 11. juni 2020.

Vandsynsrådet havde for Slagelse Kommune i alt forslået indsatser på 46 km vandløb, hvilket var ca. 18 km mere end målet i forhold til fordelingsnøglen, der gav 28 km til Slagelse Kommune.

Teknikergruppen (dvs. de administrative medarbejdere fra kommunerne) pegede på et møde den 18. juni 2020 på, at Slagelse Kommune lod 18 km vandløb til en samlet økonomi på 322.779 kr. udgå for at få hovedvandoplandets samlede antal km samt økonomi til at passe med rammen stillet af Miljøstyrelsen.

På et vandrådsmøde den 25. juni 2020 blev det besluttet, at sende opgaven med justering af forslaget tilbage til vandsynsrådet. Vandsynsrådet blev således bedt om at finde 18 km indsats af 322.779 kr. der kunne udgå af de forslåede indsatser.

På et vandsynsrådsmøde den 1. juli 2020 besluttede vandsynsrådet at pege på at

o8340_d Tude å og o4553_b Vestermose Å udgik. Dermed er der fundet 13,391 km indsats af 324.620 kr.

Dette forslag var i høring den 2.-17. juli 2020 hos Vandrådets medlemmer og der kom ikke nogen bemærkninger og dermed blev forslaget godkendt.

Vandrådets samlede anbefalinger skal godkendes af Byrådet.

Det endelige forslag skal sendes til Miljømisteren senest den 22. november 2020.

Senest den 22. december 2020 sendes indsatsprogrammet i 6 måneders offentlig høring. Indsatsprogrammet skal være endeligt godkendt senest den 22. december 2021 og træde i kraft 1. januar 2022.

EU's vandrammedirektiv (200/60/EF af 23. oktober 2000) og lov nr. 126 af 26. januar 2017 om vandplanlægning.

a)    Byrådet kan vælge at godkende Vandrådets forslag til indsatser.

b)    Byrådet kan vælge at ændre på strækninger og indsatser, dog kun indenfor den økonomiske ramme i forslaget fra Vandrådet (1.460.000 kr.).

c)    Byrådet kan vælge ikke at godkende Vandrådets forslag og finde et alternativ, som skal præsenteres for Vandrådet. Herefter skal Vandrådet have mulighed for at lave en udtalelse til Miljøministeren.

Det er politisk besluttet at bede vandsynsrådet udpege strækninger og indsatser for Slagelse Kommune. Den økonomiske ramme tillod Slagelse Kommune at udpege flere indsatser end det er tilfældet i vandrådets forslag. Den overskydende økonomi har til gengæld betydet, at der er blevet udpeget flere indsatser andre steder på Sjælland.

Administrationen anbefaler, at Byrådet vælger handle mulighed a).

Hvis Byrådet vælger b) kan det gøres uden konsekvenser for resten af hovedvandoplandet, hvis der vælges strækninger og indsatser der svare til den økonomiske ramme (1.460.000 kr.). Administrationen vurderer, at dette vil kunne godkendes af Vandrådet.

Hvis Byrådet vælger c) vil de handle i strid med det arbejde som er foregået på de afholdte møder i både vandsynsrådet og Vandrådet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at handlemulighed a) vælges.

Udsat

Det skal besluttes, om der skal afholdes en konference om nedgangen i fiskebestanden i Agersø Sund.

På møde i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget d. 24. juni 2020 blev besluttet, at der skulle iværksættes en undersøgelse af årsagerne til den reducerede fiskebestand i Agersø Sund og de omkringliggende vandområder, og at der skulle udarbejdes et kommissorie for en undersøgelse.

Efterfølgende har udvalget d. 21. august 2020 afholdt et møde med RGS Nordic, Stigsnæs, hvor der blev orienteret om driften og miljøtilsynet med virksomhedens affaldsbehandlingsanlæg og spildevandsudledning.

På mødet blev det foreslået, at der forinden en eventuel undersøgelse afholdes en ”konference” om fiskebestanden i Agersøsund med borgere, relevante interessenter og fageksperter.

På konferencen kan de generelle årsager til nedgangen i fiskebestanden diskuteres, og der kan også blive lejlighed til at stille spørgsmål til miljømyndigheder, RGS Nordic og fageksperterne.

Ingen bemærkninger.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge om der skal eller ikke skal afholdes en konference.

Administrationen finder, at det er en god idé at afholde en konference, hvor nedgangen i fiskebestanden i Agersø Sund og omkringliggende vandområder kan drøftes.

Udgifterne til en konference anslås til maksimalt 50.000 kr., som findes på driftsbudgettet.

Ingen konsekvenser.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at der afholdes en konference om nedgangen i fiskebestanden i Agersø Sund.

Godkendt.

Overskriften for konferencen skal være |Et bedre havmiljø|.

Der udarbejdes forslag til deltagerliste, som fremsendes til udvalget,

Orientering fra Chefen for Miljø, Plan og Teknik:

·         Opfølgning fra sidste møde.

Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration:

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Der udarbejdes oplæg til pressemeddelelse i forhold til artikel RGS /weekendavisen. Oplægget sendes til udtalelse i udvalget.

Udvalgsmøde d. 14 september aflyses.

Der afholdes ordinært møde / temamøde 15. september fra kl. 14.00 til 18.00.

Godkendelse af referat.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at referatet godkendes.

Godkendt.