Økonomiudvalget – Referat – 3. oktober 2016

Godkendelse af dagsorden.

Borgmesteren indstiller,

1.    at dagsordenen godkendes

Godkendt.

Orientering fra udvalgets medlemmer.

Borgmesteren indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning

Michael Gram (FB) spurgte til om der er sker ændringer i sammensætningen af de asylansøgere, som kommer til Korsør. Administrationen kontakter Røde Kors for at afklare status.

Troels Christensen (I) spurgte til status på Slagelse Vandrehjem. Sag forelægges på næste møde i økonomiudvalget med handlemuligheder.

Orientering fra borgmesteren og kommunaldirektøren.

Borgmesteren indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning

Borgmesteren orienterede om status på udflytning af statslige arbejdspladser.

Kommunaldirektøren orienterede om justering af ansvarsområder mellem direktørerne i forhold til udvalgsbetjening:

Borger- og udviklingsdirektør Lone Irene Wenzell overtager udvalgsbetjeningen af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration får samtidig reference til Lone Irene Wenzell.

Økonomi- og vicekommunaldirektør Ole Kristensen overtager udvalgsbetjeningen af Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget . Centerchefen for Teknik og Miljø får samtidig reference til Ole Kristensen. Dog bibeholdes sagsområdet Landistriktsudvikling, herunder udvalgsbetjeningen, i regi under Lone Irene Wenzell.

Uddannelsesdirektør Vini Lindhardt overtager udvalgsbetjeningen af Handicap- og Psykiatriudvalget. Centerchefen for Handicap og Psykiatri får samtidig reference til Vini Lindhardt.

Centerhefen for IT og Digitalisering får reference til Kommunaldirektør Jane Wiis.

Økonomi- og vicekommunaldirektøren orienterede om udbud af lovpligtig revision. Når udbuddet er gennemført forelægges det for Økonomiudvalg og Byråd.

Økonomiudvalget skal til Byrådets 2. behandling videresende budgetforslag for 2017-2020 som godkendt ved Byrådets 1. behandling samt fremsatte ændringsforslag.

Økonomiudvalget beslutter, om teknisk-administrative ændringsforslag indstilles til Byrådets godkendelse.

Den 2. september 2016 er der indgået forligsaftale om Budget 2017 – 2020 mellem partierne Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Fair Balance samt løsgænger Tonny Borgstrøm (bilag 1).

Resultatopgørelse og bevillingsoversigt (bilag 2 og 3) tager udgangspunkt i Byrådets 1. behandling af budget 2017-2020. Resultatopgørelse og bevillingsoversigt skal tilpasses, såfremt ændringsforslag godkendes af Byrådet.

ü Udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat fastsættes til 24,7 %

ü Udskrivningsprocenten for kirkelige skatter fastsættes til 0,96 %, som er indarbejdet i budget fra Slagelse-Skælskør Provsti

ü Grundskyldpromillen for kommunal ejendomsskat fastsættes til 25,3 ‰

ü Der opkræves ikke dækningsafgift af forretningsejendomme

ü Der opkræves dækningsafgift af offentlige statslige og regionale ejendomme. Denne fastsættes til 12,65 ‰ af grundværdien samt 8,75 ‰ af forskelsværdien mellem grundværdi og ejendomsvurdering

ü Skatter, tilskud og udligning budgetlægges ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag

2. Teknisk, administrative ændringsforslag
Der er udarbejdet teknisk-administrative ændringsforslag (bilag 4), som omfatter følgende områder:

ü Afsættelse af generel reserve i 2017 på serviceudgifterne finansieret af kassen

ü Tekniske justeringer uden kassevirkning:

o Omplacering af driftsbevilling mellem Beredskab og Administrativ Service

o Omplacering af driftsbevillinger vedr. leje af hal

o Omplacering af driftsbevilling vedr. overhead fra finansiering og forrentning

o Omplacering af driftsbesparelse vedr. asfaltkontrakt til anlægsbesparelse

Her ud over indarbejdes teknisk de tillægsbevillinger, der blev givet af Byrådet i august 2016, for så vidt de har virkning i 2017-2020.

Der er modtaget ændringsforslag til budgetforslaget fra Socialdemokraterne (bilag 5), og Enhedslisten (bilag 6).

Det anbefales, at Center for Økonomi bemyndiges til at foretage den endelige afbalancering af budget 2017-2020 via kassebeholdningen (mindre tekniske afrundinger mv.)

Byrådet godkender med budgettet takster for 2017. Forslag til takster fremgår af bilag 7. De fremlagte takster er beregnet administrativt efter uændrede principper.

En række takster vil først kunne beregnes endeligt efter budgetvedtagelsen, og disse fremlægges til Byrådets godkendelse på kommende møder.

Byrådet skal ved behandling af årsbudgettet også fastlægge bevillingsniveauet for det kommende år.

Det anbefales, at bevillingsniveauet fastholdes uændret, således at der gives en samlet netto bevilling til hvert fagudvalg. Bevillingen pr. udvalg er endvidere opdelt i nettobevillinger på serviceudgifter, overførelsesudgifter, brugerfinansierede udgifter, udgifter til medfinansiering, og udgifter til forsikrede ledige.

Høringssvar fra bestyrelser, virksomheder, centre og borgere m.v er fremsendt til Byrådets medlemmer pr. mail den 22. september og kan ses på kommunens hjemmeside her.

Styrelseslovens § 37 og 38, hvoraf det blandt andet fremgår, at Økonomiudvalgets forslag til budget for det kommende år, samt budgetoverslagsårene skal behandles 2 gange i Byrådet, og være endelig godkendt senest 15. oktober.

Forretningsorden for Slagelse Byråd fastlægger i § 11 regler for fremsættelse og behandling af ændringsforslag og underændringsforslag for sager, der undergives 2 behandlinger.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Det indstilles,

1.    at Økonomiudvalget anbefaler teknisk-administrative ændringsforslag som angivet i bilag 4 til Byrådets godkendelse

2.    at Økonomiudvalget oversender ændringsforslag fra Socialdemokraterne (bilag 5) til Byrådets behandling

3.    at Økonomiudvalget oversender ændringsforslag fra Enhedslisten (bilag 6) til Byrådets behandling

4.    at Økonomiudvalget anbefaler takster i henhold til bilag 7. til Byrådets godkendelse

Punkterne 1 og 4 anbefales til byrådets godkendelse. Punkterne 2 og 3 oversendes til byrådets behandling.

Økonomiudvalget orienteres omkring udvikling i forbrugsprocenter og den gennemsnitlige kassebeholdning pr. ultimo august, samt givne tillægsbevillinger til budget 2016.

Økonomiudvalget orienteres i de måneder, hvor der ikke forelægges budgetopfølgninger omkring væsentlige forhold, som indikerer den økonomiske udvikling.

Center for Økonomi har i bilag 1 indarbejdet forskellige grafer og tabeller som viser udviklingen i forbrugsprocenter og den gennemsnitlige kassebeholdning, samt økonomiske forhold af væsentlig betydning for udviklingen i kassebeholdningens størrelse. Situationen giver følgende hovedkonklusioner:

Der er i august sket en opbremsning i forbrugsprocenterne for serviceudgifterne. Det kan indikere at Byrådets anmodning pr. 27. juni om at udvise mådehold, har haft effekt. Forbrugsprocenten ultimo august indikerer dog forsat en mindre overskridelse af den samlede serviceramme

Ifølge den seneste udmelding fra KL forventes kommunerne under ét at overholde servicerammen. Der er dog stor usikkerhed herom, hvorfor der stadig er en risiko for overskridelse af servicerammen på landsplan. I så fald vil Slagelse Kommune få en økonomisk sanktion fra staten.

Forbrugsprocenten ultimo maj for anlægsudgifterne indikerer forsat, at den budgetterede anlægsramme vil blive overskredet. Det skyldes, at der bruges af de overførte anlægsmidler fra 2015. Udviklingen ligger således helt i tråd med de styringstiltag, der er foretaget for at få øget hastigheden i gennemførelsen af anlægsprojekterne og få minimeret overførslerne mellem årene.

365-dages gennemsnitlig likviditet falder som forventet forsat. Ud fra de kendte forudsætninger vil den gennemsnitlige likviditet forsat falde resten af 2016.

Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyns bestemmelser omkring løbende budgetorientering til Økonomiudvalget.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Det indstilles,

1.    at Budgetorienteringen tages til efterretning

Taget til efterretning.

Udvalget skal beslutte en placering af erstatningsskov på 2,9 hektar.

I samarbejde med Vejdirektoratet er der anlagt en støjvold mellem motorvejen og Amerika/ Afrikavej. For at kunne anlægge støjvolden, har det været nødvendigt at fjerne eksisterende fredsskov, som til gengæld skal reetableres samt erstattes med yderligere 2,9 hektar skov andetsteds.

Skovloven.

Bekendtgørelse om erstatningsskov.

Planloven om VVM-pligt i forhold til skovtilplantning.

Skalsbjerg:

Erstatningsskoven kan plantes på et kommunalt areal ved Skalsbjerg, hvor ca. 9 hektar er bortforpagtet til almindelig landbrugsdrift. Kommuneplanen har ikke en realistisk alternativ anvendelse til området, som fx ny bebyggelse. På sigt skal kommunen kunne anvise arealet til kommunale formål eller alternativt afhænde det. I forbindelse hospitalsbyggeriet i Slagelse er et tilsvarende stykke erstatningsskov allerede plantet ved Skalsbjerg. Området ligger lige op af toilet-, shelter- og bålpladser på Fodsporet, hvor Slagelse Kommune og Naturstyrelsen samarbejder om naturformidling.

For at sikre en fornuftig markstruktur på det resterende areal ved Skalsbjerg og holde strækninger med hoveddræn fri af træbebeplantning foreslås det, at der inddrages ca. 4,2 hektar til den nye erstatningsskov (indrammet med gult på kortbilaget).

Bynær skov ved Hesselbyvej i Skælskør:

Der kan også peges på en bynær placering ved Hesselbyvej i Skælskør, hvor kommunen bortforpagter et landbrugsareal på ca. 20 hektar. Området er i kommuneplanens rammeområde udlagt til boligbebyggelse. Her kan skoven indgå i et område med eksisterende våde områder og beplantning. Hvis man binder de eksisterende naturområder og vandhuller sammen med den nye skovtilplantning, vil det være muligt at skabe et samlet rekreativt område på ca. 5 hektar (indrammet med gult på kortbilaget). Hvis dette område vælges, bliver afgrænsningen bearbejdet i forhold til fremtidig byplanlægning. Området nord for (trekanten ud mod Trestensvej) kunne også være en mulighed. Dette område er netop udpeget til rekreative formål og boligområde. Man kan også arbejde med en kombination af de to forslag, så den eksisterende sø i området så vidt muligt indarbejdes i skoven.

Opfyldelse af vilkår om erstatningsskov ved betaling for etableringen:

Det er også muligt at betale sig ud af forpligtigelsen. Hermed skal Slagelse Kommune ikke lægge areal til, men blot betale for etablering af skoven et andet sted. fx på et areal udlagt med ”puljeskov” (se nedenfor).

Puljeskov:

Slagelse Kommune kan søge om at udlægge et større fredsskovareal, end der stilles vilkår om. Den yderligere beplantning kan indgå som puljeskov, der kan bringes i spil ved eventuelt senere vilkår om at etablere erstatningsskov enten i Slagelse Kommune eller i andre kommuner. Puljeskoven skal dog være udnyttet inden for en nærmere afgrænset periode på ca. 10 år. Puljeskov kan være interessant, hvis kommunen i nær fremtid skal finde plads til flere erstatningsarealer for fredsskov, eller hvis man har planer om, at et areal alligevel skal overgå til skov. Udlæg af et større areal kan gøre anlægsfasen mere effektiv mht. plantning, hegning og vedligehold, og i det hele taget disponering af arealet.

Skalsbjerg:

Udvidelse af skoven ved Skalsbjerg understøtter faciliteterne på Fodsporet ved siden af. Den eksisterende nye skov gøres større, ligesom der er driftsmæssige fordele ved at have de nye skovtilplantninger et sted rent geografisk. En ulempe kan være, at der er mere areal til rådighed end der er brug for til erstatningsskoven, og at restarealet bliver mindre attraktivt for en forpagter af landbrugsjorden.

Bynær skov ved Hesselbyvej i Skælskør:

Denne side af Skælskør er i forvejen skovfattig og et nyt skovparti vil kunne gøre nuværende og kommende boligområder mere attraktive, og binde eksisterende naturområder sammen. Skoven ville kunne blive et aktiv for de eksisterende kommunale institutioner og idrætsanlæg i området. Ulempen er, at det pågældende areal bindes med skovtilplantning, så det ikke fremadrettet kan udnyttes til boligbebyggelse.

Opfyldelse ved betaling for etablering:

Når kommunen betaler sig ud af sin forpligtigelse, undgås det at afgive jord til den nye skov. Til gengæld bliver det andre borgere i Danmark, der får glæde af de penge, som kommunen alligevel skal afsætte til at plante skoven.

Puljeskov:

Ved Skalsbjerg er det tilgængelige areal på i alt ca. 9 hektar. Hele området kunne eventuelt udlægges til skov, hvoraf en del til puljeskov. Det vurderes dog ikke umiddelbart at være en fordel. Der er ikke udsigt til, at Slagelse Kommune får brug for større erstatningsarealer til fredsskov, så der vil derfor være risiko for, at man ikke når at udnytte arealet til vilkårsopfyldelse af fredsskov. Fordelen vurderes derfor ikke at kunne modsvare tabet af forpagtningsindtægt eller en eventuel salgsindtægt.

En skovmæssig udnyttelse af jorden vil afskære kommunen fra anden anvendelse fx bortforpagtning, bolig- eller erhvervsmæssig bebyggelse eller salg, samt de indtægter der er forbundet hermed.

Forpagtningen ved Skalsbjerg indbringer ca. 3.900 kr./ha/år og forpagtningen i Skælskør ca. 4.900 kr./ha/år.

Med udlæg af ca. 4 ha., skal der derfor påregnes en tabt forpagtningsindtægt på 15-20.000 kroner om året.

Omkostningen til plantning, hegning og første 3 års vedligeholdelse af den nye skov er forudsat inden for økonomien til støjvoldprojektet. Herefter overgår området til almindelig drift, der i de første 10-15 år efter etablering af skoven er relativ beskeden.

Ved Skalsbjerg vil skovrejsning kunne understøtte planstrategiens mål inden for naturturisme, og i Skælskør vil en ny skov kunne understøtte målene om bynær skov og Skælskør som et dejligt sted at bosætte sig.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1.   at  der anvendes ca. 4,2 hektar på det kommunalt ejede areal ved Skalsbjerg til opfyldelse af vilkår om plantning af 2,9 hektar erstatningsskov,

2.   at  sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget.

Udsat, med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger.

Anbefales.

Økonomiudvalget har behandlet sagen på mødet den 22. august 2016 og udsat sagen med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger. Der er udarbejdet notat, som vedlægges sagen.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1.   at  der anvendes ca. 4,2 hektar på det kommunalt ejede areal ved Skalsbjerg til opfyldelse af vilkår om plantning af 2,9 hektar erstatningsskov.

Godkendt.

Staten udarbejder hvert 6. år Natura 2000-planer for de 252 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk. Formålet med planerne er at sikre og forbedre forholdene for en række særlige dyrearter og naturtyper. Planerne beskriver målene for hvert enkelt område og fastlægger de overordnede indsatser, der skal ske inden for planperioden.

Naturstyrelsen offentliggjorde den 20. april 2016 anden generation af Natura 2000-planer gældende for perioden 2016-2021.

På baggrund af de statslige Natura 2000-planer skal kommunerne udarbejde handleplaner. Udkast til handleplaner skal være vedtaget senest 6 måneder efter offentliggørelsen af Natura 2000-planerne, dvs. senest den 20. oktober 2016. Forslagene sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. De endelige handleplaner skal være vedtaget senest 12 måneder efter offentliggørelsen dvs. senest den 20. april 2017.

Natura 2000-planerne er bindende for myndighederne, men staten bemærker, at frivillighed er en hjørnesten i gennemførelsen af planerne. Kommunerne er derfor kun forpligtet til at sikre gennemførsel af handleplanerne på privat ejendom i det omfang, der kan opnås frivillige aftaler.

Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder.

Natura 2000-handleplanerne indeholder ikke indsatskrav om vandkvalitet i vandløb, vådområder eller grundvand da dette sikres gennem vandområdeplanerne. Ligeledes er der ikke krav om reduktion af kvælstofdeposition, som reguleres via anden lovgivning bl.a. husdyrgodkendelsesloven.

Center for Teknik og Miljø har udarbejdet forslag til handleplan for Natura 2000-område nr. N116 ”Centrale Storebælt og Vresen” og nr. N162 ”Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø”. Forslagene er vedlagt som bilag 1 og 2.

Kommunerne har i KL-regi udarbejdet et fælles paradigme, der kan anvendes ved udarbejdelse af handleplanerne. De to fremlagte forslag er udarbejdet på grundlag af dette paradigme. Der er tale om kortfattede skematiske handleplaner, der overordnet beskriver den forventede indsats i planperioden. Det er et statsligt krav, at handleplanerne skal være så konkrete, at gennemførslen kan vurderes, men de må ikke foregribe indholdet af aftaler eller afgørelser på den enkelte ejendom. Handleplanerne beskriver derfor ikke projekter på konkrete private arealer. Undtaget er dog handleplaner, der kun omhandler en enkelt ejendom, hvilket er tilfældet for Slagelse Kommunes indsats i handleplan for N116.

Handleplanen for område nr. N116 har hovedvægt på en indsats for dværgterne og splitterne på Lejodde. Lejodde er det eneste geografiske område på land i dette Natura 2000-område, som varetages af Slagelse Kommune. Sprogø varetages af A/S Storebælt og Vresen varetages af Naturstyrelsen Fyn. De to statslige enheder fremsender resumé af forvaltningsplaner for de nævnte områder senest den 20. januar 2017. Disse resuméer vil blive vedhæftet som bilag til handleplanen.  Indsatsen på Lejodde vil indledende bestå i en vurdering af konkrete trusler og muligheder for forbedringer af ynglesteder. Efterfølgende vil der blive overvejet tiltag som frahegning af kreaturer for at sikre mod nedtrampning af reder, en indsats mod rovdyr f.eks. ræv og anlæggelse af fugleøer i Lejsø.

Handleplanen for område nr. N162 har hovedvægt på:

· Forbedring af vilkårene for fuglearterne almindelig ryle, rørdrum, havterne, splitterne, dværgterne og klyde.

· Bekæmpelse af invasive arter (primært rynket rose) på naturtypen grå/grøn klit.

· Videreførelse af den indsats for klokkefrø, som blev igangsat i første planperiode.

Indsatsen her vil indledende bestå i en vurdering af konkrete trusler for de ovennævnte arter og naturtyper og muligheder for biotopforbedringer. Kortlægning og bekæmpelse af rynket rose vil blive påbegyndt hurtigt, og der vil overvejet tiltag som supplerende kreaturgræsning eller høslæt, frahegning af kreaturer for at beskytte fuglereder, en indsats mod rovdyr som ræv og mink, anlæggelse/oprensning af vandhuller, ekstensivering af agerjord og udsætning af klokkefrø.

Staten understreger vigtigheden af, at der ved realisering af konkrete projekter, som udføres på baggrund af handleplanerne, sker en inddragelse af lodsejere og lokale interessenter herunder f.eks. grønne råd o.l. Center for Teknik og Miljø har derfor i handleplanerne formuleret, at der løbende gennem planperioden sker en inddragelse af Natursamrådet i Slagelse Kommune. Natursamrådet består af repræsentanter fra Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Sportsfiskerforeningerne, Gefion, Dansk Skovforening, Museum Vestsjælland, Bevaringsforeningerne, Naturstyrelsen, VisitVestsjælland, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget samt Center for Teknik og Miljø.

Center for Teknik og Miljø har givet medlemmerne af Natursamrådet mulighed for at komme med bemærkninger til handleplanerne inden denne politiske behandling. Slagelse Jægerråd er kommet med en række bemærkninger til Natura 2000-område nr. 162. Det foreslås bl.a., at man som supplement til traditionelt dyrehold ser på muligheden for alternativ græsning med gæs, får, geder frilandsgrise m.m. og muligheden for afsætning hos lokale aktører. Center for Teknik og Miljø har i handleplanen bemærket, at Natursamrådet kan inddrages i sådanne overvejelser i forbindelse med konkrete projekter, hvis det er i overensstemmelse med beskyttelsesinteresserne.

Natura 2000-handleplanerne udarbejdes på baggrund af Bekendtgørelse nr. 1531 af 08/12/2015 af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), og Bekendtgørelse nr. 944 af 27/6/2016 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at de to forslag til handleplaner lever op til de krav, der fremgår af indsatsprogrammet i de statslige Natura 2000-planer.

Byrådet kan beslutte at tilføje en indsats, som går ud over disse krav.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at de fremlagte forslag til Natura 2000-handleplaner lever op til statens krav for udarbejdelsen.

Den del af indsatsen, som vedrører afgræsning og høslæt finansieres via tilskudsordninger i NaturErhvervstyrelsen. Øvrige tiltag forudsættes af staten finansieret af kommunen kompenseret via DUT-midler. DUT-forhandlingen angående Natura 2000- indsatsen er dog endnu ikke er på plads. KL anbefaler derfor, at kommunerne indtil videre budgetterer indsatsen ud fra budgettet i første planperiode, hvilket for Slagelse Kommune var 536.000 kr. årligt.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede den 3. november 2014 at bidrage med 250.000 kr. årligt i perioden 2016-20 til projektet SemiAquatic-LIFE, der er målrettet en indsats for udpegede arter i Natura 2000-områderne.  Udgifternes afholdes via driftskontoen på naturområdet. Center for Teknik og Miljø er opmærksom på, at der via driftskontoen sikres en samlet Natura 2000 indsats, der modsvarer DUT-kompensationen.

Ingen.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1.    at det overfor Byrådet anbefales at godkende forslag til Natura 2000-handleplanerne.

Anbefales.

Anbefales til byrådets godkendelse.