1. Godkendelse af dagsorden (B)
1. Godkendelse af dagsorden (B)
Sagsnr.: 330-2020-1487 Dok.nr.: 330-2020-54192 Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.
at dagsordenen godkendes
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
Godkendt.
2. Budgetopfølgning 1 for 2020 - Økonomiudvalget (B)
2. Budgetopfølgning 1 for 2020 - Økonomiudvalget (B)
Sagsnr.: 330-2020-2521 Dok.nr.: 330-2020-13798 Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning
1 for 2020 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på
udvalgets område.
Økonomiudvalget godkender
budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Byrådet.
Baggrund
Budgetopfølgningerne udarbejdes
i almindelighed på baggrund af aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt
forventninger til forbrugsudviklingen i resten af året.
Budgetopfølgning 1 gennemføres
dog så tidligt på året, at de aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata er
begrænsede. Derfor er udgangspunktet for budgetopfølgning 1, at budgettet
overholdes på alle områder medmindre der er konkret viden om andet.
Budgetopfølgningen udarbejdes derfor med fokus på:
• Væsentlige
ændringer siden budgetvedtagelsen - særligt for områder, der er
aktivitetsstyrede, eller tillægsbevillinger givet i 2019, som også har effekt i
2020
• Status
vedr. til de særligt budgetudfordrede områder
•
Forventet realisering af anlægsbudget
Der sættes således primært fokus
på de områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver
særlig handling. Handleplaner fra tidligere år, der fordrer indsats i 2020,
forelægges ligeledes.
Indtægter
I
forbindelse med Finansloven er der i 2020 afsat 500 mio. kr. til minimumsnormeringer.
Den endelige fordeling er ikke udmeldt. Forventet ekstra tilskud omkring 7,3
mio. kr., som forventes tilført dagtilbudsområdet.
På
tilskud/udligning forventes en mindreindtægt på -4,3 mio. kr. som skyldes, at
det aftalte beløb for skatteforhøjelser er overgået med 291 mio. kr. Det
medfører en sanktion, og nedsættelse af statens bloktilskud i 2020.
Kommunal
medfinansiering
Der er
udmeldt en foreløbig efterregulering på 4,9 mio. kr. som kan finansieres inden
for den afsatte pulje på 5,0 mio. kr. til efterreguleringer.
Drift og anlæg 2020
For Økonomiudvalget er til budgetopfølgning 1 følgende bemærkninger
til budget og regnskab for 2020.
·
På Økonomiudvalgets budgetområde er der i budget 2020 indarbejdet
effektiviserings- og besparelsespuljer, som skal udmøntes indenfor udvalgets
budget samt tværgående.
·
Reduktion af centralt opsparede midler på -12,0 mio. kr. årligt udmøntes i 2020 af forvaltningen i sammenhæng med
overførselssagen til marts.
·
Reduktion fra fleksibelt
ansættelsesstop i 2020/2021 på -13,0 mio. kr. årligt. Økonomiudvalget holdes
orienteret om udmøntningen jf. orienteringssagen til økonomiudvalget i januar.
·
Udmøntning af pulje vedrørende
”intelligente investeringer/effektiviseringer” på -7,8 mio. kr. i 2020, -12,1
mio. kr. i 2021 og -16,1 mio. kr. i 2022-2023. Forvaltningen vil udarbejde
oplæg frem mod 2. budgetopfølgning.
Administrationsbidrag – salg
af ophold/pladser
På administrationsbidrag
vedrørende salg af ophold/pladser for de takstfinansierede virksomheder
forventes der en mindreindtægt på -4,8 mio. kr. i 2019 i forhold til det
budgetterede. Det skal bemærkes, at indtægtsbudgettet i forbindelse med
vedtagelse af budget 2019 blev forhøjet med 5,5 mio. kr. på baggrund af en
forventning til salget af ophold/pladser. Indtægten blev tilført kassen. Det
forventede salg er i den forbindelse blevet estimeret for højt og der vil være
behov for en bevillingskorrektion af indtægtsbudgettet i 2020-2023 i forhold
til den faktisk udvikling.
Problemstilling tages op til
budgetopfølgning 2 og budget 2021.
Der forventes på nuværende tidspunkt ingen afvigelser på
anlæg.
Bevillingsberigtigelse
Administration af køb og salg.
Administrationen af køb og salg
har haft en medarbejder ansat på en tidsbegrænset stilling til at hjælpe med
den øgede efterspørgsel på køb og salg af ejendomme og arealer. Da der stadig
er en øget efterspørgsel på området foreslås det at forlænge stillingen
indtil 31/12 2020. Der er ikke afsat budget til denne udgift på
administrationen af Kommunale ejendomme, hvor udgiften til denne stilling
afholdes. Det foreslås derfor, at der i 2020 budgetomplaceres 394.000 kr. af de
forventede indtægter på anlægsprojektet Salg af jord og fast ejendom til
administrationen af Kommunale Ejendomme. Der er givet en tilsvarende
tillægsbevilling i 2019.
Handleplaner
Der er i 2019 udarbejdet handleplan for Center for
Arbejdsmarked og Integration. Handleplanen har udviklet sig positivt og det
forventede merforbrug på -1,2 mio. kr. vil være indhentet i starten af 2020.
Retligt
grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf.
styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens
kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse
Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige
budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til
Økonomiudvalget og Byrådet
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Økonomi- og Teknikdirektøren anbefaler, at
budgetopfølgningen godkendes og at bevillingsberigtigelser anbefales overfor
byrådet.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsønske | |||||
Drift – køb og salg | 1.2 Administration | 394 | |||
Anlæg – køb og salg | 1.5 Køb og Salg | -394 | |||
Afledt drift | |||||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb | |||||
Kassen |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,
1. at Budgetopfølgningen
1 for 2020 godkendes og videresendes til orientering for Byrådet
2.
at Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet at der i 2020 til drift gives
en tillægsbevilling på 394.000 kr. til politikområde Administration finansieret
af en tilsvarende indtægtsbevilling på anlæg under politikområde Køb og Salg af
Jord.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Godkendt og videresendt til Byrådets orientering.
VOB tog budgetopfølgningen til orientering, med henvisning
til at VOB ikke er en del af Budgetaftale 2020-23.
At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
3. Budgetopfølgning 1 for 2020 - samlet opfølgning (B)
3. Budgetopfølgning 1 for 2020 - samlet opfølgning (B)
Sagsnr.: 330-2020-1945 Dok.nr.: 330-2020-43198 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Alle fagudvalg har i februar behandlet Budgetopfølgning 1
for 2020 med vurdering af forventet regnskabsresultat for 2020. Økonomiudvalg
og Byråd orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgningen og træffer
beslutning om de fremsendte bevillingsansøgninger.
Baggrund
Fokus har været på, hvorvidt der
er væsentlige ændringer i de forudsætninger, som Budget 2020-2023 bygger på,
samt opfølgning på anlægsprojekter Endvidere har opfølgningen haft skærpet
opmærksomhed omkring budgetoverholdelse på de fra budgetlægningen definerede
”Særligt udfordrede budgetområder”
Der er således ikke tale om en
traditionel budgetopfølgning med baggrund i forbrug og disponeringer, men alene
fokus på de områder, hvor der som følge af udviklingen siden budgettets
vedtagelse forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling.
Handleplaner fra tidligere år, der fordrer indsats i 2020, er ligeledes
forelagt fagudvalgene.
Budgetopfølgning 1 for 2020 er
fremlagt for alle fagudvalg. Kultur- og Fritidsudvalget har ikke haft møde i
februar og er orienteret omkring status på økonomien via notat.
De overordnede beløb i
budgetopfølgningen er vist nedenstående. Opfølgningen er baseret på korrigeret
budget pr. 31 januar 2020. Det skal understreges, at der i de anførte beløb ikke
indgår overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2019. Disse overførsler
behandles af Byrådet i marts.
Samlede indtægter, udgifter og anlæg (mio. kr.) | Oprindeligt
budget | Korrigeret
budget | Forventet
resultat | Foreløbigt estiamt |
Indtægter | -5.402,4 | -5.402,4 | -5.398,1 | 4,3 |
Renter m.v. | -0,3 | -0,3 | -0,3 | 0,0 |
Driftsudgifter | 5.270,7 | 5.270,7 | 5.286,7 | 16,0 |
Heraf: serviceudgifter | 3.640,8 | 3.640,8 | 3.656,8 | 16,0 |
Øvrige driftsudgifter | 1.629,9 | 1.629,9 | 1.629,9 | 0,0 |
Anlæg | 213,4 | 213,4 | 213,4 | 0,0 |
Forsyningsvirksomhed (brugerfinansieret) | 0,4 | 0,4 | 0,4 | 0,0 |
Resultat i alt | 81,9 | 81,9 | 102,2 | 20,3 |
*
Kommunens serviceramme er fastlagt med vedtagelsen af budget 2020 og udgør
3.640,8 mio.kr. Negative tal angiver merindtægter/mindreudgifter.
På nuværende tidspunkt er der indikationer på merforbrug på
drift 16,0 mio.kr., samt mindreindtægter på 4,3 mio.kr. i alt 20,3 mio.kr.
Indtægter
Der forventes en sanktion på 4,3 mio.kr. som udmøntes via
nedsættelse af kommunernes bloktilskud. Sanktionen forventes at blive
effektueret, da kommunerne samlet set har forhøjet skatterne med mere end
aftalt i Økonomiaftalen for 2020.
I finansloven for 2020 er der afsat 500 mio.kr. til
Minimomsnormeringer. Kriterierne for fordeling af tilskuddet er endnu ikke
meldt ud - kommunens andel udgør ca. 7,3 mio.kr. Tilskuddet indgår ikke
ovenstående tabel, da der også skal tages politisk stilling til udmøntning af
tilskuddet.
Udgifter
Økonomiudvalget
Der forventes på Administrationsbidrag (salg ophold/pladser)
i lighed med 2019 en mindreindtægt på ca. 4,8 mio.kr. Der vil derfor på dette
område være behov for en budgettilpasning for 2020-2023, så budgettet afspejler
de faktiske indtægter.
På Kommunal Medfinansiering er der udmeldt en foreløbig
efterregulering på 4,9 mio.kr. for 2019 som vil kunne finansieres inden for den
afsatte pulje. Afregningsmodellen og grundlaget har været underlagt stor kritik
og derfor har tidligere afregningsmodel været suspenderet fra og med 2019. Med
den nye afregningsmodel er der på nuværende tidspunkt usikkerhed omkring den
endelige efterregulering for 2019.
Social- og beskæftigelsesudvalget
Områderne følges tæt og der forventes budgetoverholdelse.
Dog er der ikke taget endelig stilling til udmøntning af besparelse på 13
mio.kr.
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Der forventes budgetoverholdelse under forudsætning af at
igangsatte initiativer lykkedes.
Forebyggelses- og Seniorudvalget
Området forventer budgetudfordringer på en række områder og
for nuværende tyder udviklingen på et samlet merforbrug på omkring 15 mio.kr.
·
Hjemmesygeplejen 2,5 mio.kr.
·
Hjemmeplejen 3,0 mio.kr.
·
Hjælpemidler 1,5 mio.kr.
·
Mellemkommunale betalinger 8,0 mio.kr.
Det anslåede merforbrug er på nuværende tidspunkt usikkert,
og administrationen vil på udvalgets møde i marts forelægge en nærmere
kortlægning af områderne, samt hvilke handlemuligheder der kan iværksættes.
Børne- og ungeudvalget
Med udgangspunkt i aktivitet og priser for 2019 forventes et
merforbrug på det specialiserede børne- og ungeområde på 8 mio.kr. Der er
iværksat handleplan og hvis den lykkes forventes budgetoverholdelse.
På dagtilbud forventes et mindreforbrug på ”Vippen” på 3,8
mio.kr. Børnetallet er ikke steget så meget som forudsat i
befolkningsprognosen, der ligger til grund for budgettildeling af budget
2020-2023.
Anlægsudgifter
Det forventes at det afsatte anlægsbudget på 213,4 mo.kr.
vil blive anvendt i 2020.
Frem mod næste budgetopfølgning forventes en justering af
anlægsbudgetterne på de enkelte anlægsprojekter. Justeringen skyldes blandt
andet overførsel af uforbrugte anlægsbudgetter, udmønting af budget til
finansiering af Projekt og Rådgivning -5,9 mio.kr., samt udisponeret
anlægsbudget på -30 mio.kr. m.m.
Serviceramme
Servicerammen på 3.640,8 mio.kr. forventes i denne
budgetopfølgning overskredet med 15 mio.kr. Men denne forventning er på dette
tidspunkt forbundet med stor usikkerhed.
I og med at forventningerne til kommunerne samlede forbrug
på serviceudgifter i 2019 ligger meget tæt på den udmeldte serviceramme og
dermed tæt på at udløse individuel og kollektiv sanktion vil der i 2020 komme
ekstra fokus på styring kommunernes serviceudgifter.
Der er i 2020 afsat en budgetreserve på 36 mio.kr. under
serviceudgifterne – til blandt andet overførelser fra 2019.
Handleplaner
Fagudvalgene har behandlet handleplaner for de enheder, hvor
der forventes et merforbrug på over 100.000 kr. Oversigt over handleplaner
fremgår af bilag 1, afsnit 7.
Likviditet
Budgetopfølgningen estimere en gennemsnitlig kassebeholdning
ved årets udgang på 360 mio.kr.
Prognosen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig
kassebeholdning på 367 mio.kr. ved starten af 2020 og forventes at falde lidt i
løbet af 2020 - blandt andet som følge af et budgetlagt kassetræk på 44,5
mio.kr. i 2020.
Bevillinger
I forbindelsen med budgetopfølgningen er der søgt om
følgende bevillinger:
1. Økonomiudvalget
søger om, at der pga. øget efterspørgsel på køb og salg af arealer og ejendomme
til finansiering af ekstra resurser budgetomplaceres 394.000 kr. kr. fra
anlægsbudget på køb og salg (pol 1.5) til administration (pol. 1.2)
2. Social- og
beskæftigelsesudvalget søger om:
a. Der skal omplaceres
1,5 mio. kr. fra Social- og Beskæftigelsesudvalget (overførselsudgift) til
Økonomiudvalget (serviceudgift), til igangsætning af businesscase på
sygedagpengeområdet som vedtaget i budget 2020. I det oprindelige budget var
kun medtaget nettobesparelsen på 8,5 mio. kr., den forventede besparelse på
sygedagpengeområdet er 10 mio. kr., dette kræver en investering på 1,5 mio. kr.
under Økonomiudvalget.
b. I forbindelse
med ændringer til kontoplanen på beskæftigelsesområdet er der utilsigtet
flyttet budget mellem serviceudgifter og overførselsudgifter. Det er derfor
nødvendigt, at der budgetomplaceres 1,3 mio.kr. fra løntilskud til forsikrede
ledige (serviceudgift) til området beskæftigelsesordninger (overførselsudgift).
c. På området for
løntilskud til forsikrede ledige, har man i budgetprocessen fundet frem til, at
det er muligt at nedjustere budgettet med 500.000 kr. på dette område.
3. Erhvervs- og
Teknikudvalget søger om, at der i forbindelse med organisationsprojektet og
udførelse af en prøvehandling, hvor Hvilebjergskolen selv vil forestå
rengøringen budgetomplaceres 600.000 kr. til Børn- og ungeudvalget.
Retligt
grundlag
I kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn er
der fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger pr. ult. januar,
marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og
efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Jf. regler for økonomistyring og
ledelsestilsyn skal der udarbejdes handleplaner på de områder, hvor
merforbruget overstiger 100.000 kr. Oversigt over handleplaner, der er forelagt
fagudvalgene, findes i bilag 1, afsnit 7. Udvalgene følger løbende op på
handleplanerne.
Vurdering
Budgetopfølgning 1 finder sted så tidligt på året, at det
ikke er muligt at lave estimat på baggrund af realiseret forbrug. Endvidere
finder overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2019 først sted i marts.
Budgetopfølgningen har derfor hovedsagelig opmærksomhed rettet mod om der er
væsentlige forskydninger i budgetforudsætningerne.
De særligt udfordrede budgetområder følges tæt af
fagudvalgene med henblik på vurdering af budgetoverholdelse og om de værksatte
initiativer og handleplaner kan imødegå indlagte besparelser og estimeret
merforbrug.
Forebyggelses- og Seniorudvalget varsler på nuværende
tidspunkt et merforbrug, som vil skulle følges tæt frem til budgetopfølgning 2
i maj 2020.
Overholdelse af servicerammen for landets kommuner er under
pres på grund af stigende serviceudgifter og dermed er risikoen for individuel
og kollektiv sanktion steget i forhold til tidligere år.
Opfølgningen viser et fortsat behov for tæt styring og opmærksomhed
på både drift og anlæg.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Bevillinger beskrevet i ovennævnte pkt. 1-3 fremgår af
nedenstående skema.
Bevillinger med konsekvenser for budgetårene 2021 og 2023
indarbejdes i forslagsbudgettet for 2021-2024.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsønske | |||||
Pkt.1.
Drift Pkt.1.
Anlæg | ØU 1.02 ØU 1.05 | 394 -394 | |||
Pkt. 2.a Drift | ØU 1.02 SBU 2.01 | 1.500 -1.500 | 1.500 -1.500 | 1.500 -1.500 | 1.500 -1.500 |
Pkt. 2.b Drift | SBU 2.01 (service) SBU 2.01(Overførsel) | -1.300 1.300 | -1.300 1.300 | -1.300 1.300 | -1.300 1.300 |
Pkt. 2.c Drift | SBU | -500 | -500 | -500 | -500 |
Pkt. 3. Drift | ETU 6.3 BUU 8.1 | -600 600 | -600 600 | -600 600 | -600 600 |
Finansiering | |||||
Kassen | 500 | 500 | 500 | 500 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektør indstiller,
1.
at Budgetopfølgning 1 for 2020 tages til efterretning
2.
at Bevillinger og omplaceringer godkendes og sagens pkt. 1-3
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - A og F anbefaler til Byrådet.
VOB tog budgetopfølgningen til orientering, med henvisning
til at VOB ikke er en del af Budgetaftale 2020-23.
Ø tog budgetopfølgningen til orientering på grund af
utilstrækkelige handleplaner.
VOB udtrykte bekymring for udgiftsudviklingen på
Forebyggelses- og Seniorudvalget, Børne- og Ungeudvalget og Social- og
Beskæftigelsesudvalget, idet der ikke er vedtaget retvisende budgetter for
2020-23.
Punktet oversendes til Byrådets behandling.
At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
4. Opfølgning på Budgetaftale 2019 og 2020 - Økonomiudvalget(D)
4. Opfølgning på Budgetaftale 2019 og 2020 - Økonomiudvalget(D)
Sagsnr.: 330-2019-84539 Dok.nr.: 330-2020-54957 Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget orienteres om budgetaftaler og status på
indsatser, samt drøfter og prioriterer indsatserne i Budgetaftalen 2019-2022 og
2020-2023 på udvalgets eget område.
Baggrund
Opfølgningen tager udgangspunkt i Budgetaftale 2019-2022, og
Økonomiudvalgets beslutning om, at Budgetaftalens elementer og indsatser
løbende forelægges og drøftes på fagudvalgene.
Økonomiudvalget besluttede på møde i december 2019, at
opfølgning og styringsark forelægges på hvert møde.
Styringsarket indeholder elementer fra dels ny budgetaftale
2020-2023 og dels fra budgetaftale 2019-2022, og skal bl.a. tjene som
orientering til og overblik for Økonomiudvalget, samt som styringsdokument i
forhold til aftalepunkterne i budgetaftalerne.
Bilag 1. indeholder ajourført oversigt over de punkter i
budgetaftalerne, som økonomiudvalget skal vurdere.
Retligt
grundlag
Handlemuligheder
Udvalget har mulighed for at foretage en prioritering af
indsatserne i Budgetaftalerne
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi-og Teknikdirektøren indstiller,
1.
at Oversigt i bilag 1. drøftes og tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Taget til efterretning.
VOB tog opfølgning på budgetaftalen vedrørende 2019-22 til
efterretning og opfølgning på budgetaftalen for 2020-23 til orientering, med
henvisning til, at VOB ikke er en del af Budgetaftale 2020-23.
Ø tog opfølgningen på budtaftalen vedrørende 2019-22 til
orientering.
5. Opfølgning på budgetaftale 2019-2022 og 2020-2023 -samlet (O)
5. Opfølgning på budgetaftale 2019-2022 og 2020-2023 -samlet (O)
Sagsnr.: 330-2020-3826 Dok.nr.: 330-2020-54849 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget og Byrådet orienteres om status for
budgetaftale 2019-2022 og budgetaftale 2020-2023.
Baggrund
Orientering om fremdrift og opfølgning på budgetaftalerne
som helhed, er i budgetaftalen 2020 aftalt til at ske i økonomiudvalget hver
måned, samt Byrådet hvert kvartal - når budgetopfølgningen forelægges.
Administrationen har udarbejdet en revideret og forenklet
skabelon for styringsark for både budgetaftale 2019 og budgetaftale 2020. (bilag 1+2)
Styringsarket vises i LIM, hvor både politikere og ansatte
har adgang. Opdateringer sker fortløbende.
Retligt
grundlag
Budgetaftalen 2020-2023.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,
1.
at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Taget til efterretning.
VOB tog opfølgning på budgetaftalen vedrørende 2019-22 til
efterretning og opfølgning på budgetaftalen for 2020-23 til orientering, med
henvisning til at VOB ikke er en del af Budgetaftale 2020-23.
Ø tog opfølgningen på budgetaftalen vedrørende 2019-22 til
orientering.
6. Økonomisk politik for Slagelse kommune - revision ifb. med budget 2020 (B)
6. Økonomisk politik for Slagelse kommune - revision ifb. med budget 2020 (B)
Sagsnr.: 330-2018-15722 Dok.nr.: 330-2020-34727 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
I budget 2020-23 er det aftalt at den økonomiske politik
skal revideres
Baggrund
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020-23 blev det
aftalt at revidere den økonomiske politik på følgende punkter:
·
Krav om råderumskatalog udgår af politikken
·
Regnskabsværnet indgår ikke i opgørelsen af driftsudgifterne
·
Anlægsniveauerne tilpasses, således at der fortsat sigtes mod et
relativt højt anlægsniveau
Retligt
grundlag
Styrelsesloven og Budgetloven
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte at de foreslåede ændringer ikke indarbejdes
i den økonomiske politik.
Byrådet kan udover ændringerne drøfte om den økonomiske
politik i højere grad skal understøtte, at der arbejdes med en
investeringsvinkel på forslag til ændringer, omprioriteringer mv. Investeringen
kan f.eks. bidrage til at kommunens indtægter øges over tid.
Investeringsvinklen kan anlægges både i forhold til nye
anlægsprojekter og i forhold til driften.
Vurdering
De foreslåede ændringer vil understøtte ønsket om at få
fokus på at udmønte et højt anlægsniveau, samt give flere handlemuligheder i
planlægningen af budgetprocessen.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,
1.
at De foreslåede ændringer til den Økonomiske Politik godkendes
2.
at Forslag om yderligere fokus på investeringsvinklen drøftes
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Drøftet.
Muligheden for at indskrive "prioriteringstemaer"
overvejes. Anlægsniveauet anses ikke for relativt høj og forhøjes mod
tilsvarende forhøjelse af driftsoverskudet. Oplysning om befolkningstilvæksten
tilrettes til den reelle vækst de senste år. Muligheden for at gøre dokumentet
mere styringsorienteret indarbejdes.
Revideret forslag på baggrund af de faldne bemærkninger
forelægges Økonomiudvalget.
At 2 - udsat.
7. Budgetproces for 2021-2024 (D)
7. Budgetproces for 2021-2024 (D)
Sagsnr.: 330-2020-2138 Dok.nr.: 330-2020-11449 Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget drøfter med udgangspunkt evaluering af
budgetproces 2020 - hvilke overordnede elementer, der skal indgå i
budgetprocessen vedr. Budget 2021 – 2024.
På grundlag af drøftelsen udarbejdes beslutningsoplæg med
proces- og tidsplan til Økonomiudvalg og Byråd i marts.
Baggrund
I Budgetaftalen for 2020 er der tilført de budgetudfordrede
områder ekstra midler i forventning om, at områderne kan løse opgaverne på en
anden og mere helhedsorienteret måde og samtidig modstå det stigende
udgiftspres. Der er i budgetaftalen også fastholdt et højt anlægsniveau, samt
en forventning om, at ny mere fair udligningsreform vil kompensere kommunens
stigende udgifter og indarbejdede tværgående reduktioner.
Budgetprocessen for 2021-2024 skal tage afsæt disse
udfordringer og et budgetlagt kassetræk i 2021-2023 på 326 mio.kr.
Evaluering af budgetproces 2020
På økonomiudvalgsmødet i november 2019 blev noteret
forskellige bemærkninger og synspunkter (bilag
1).
·
Bedre og tidligere grundlag i fagudvalgene i form af målrettede
analyser og oplæg, som tager afsæt i regnskab 2019 og budgetopfølgninger i
2020.
·
Ud over ønsker og behov også grundlag for at skabe råderum,
omprioritereringer, og effektiviseringer i fagudvalgene.
·
Forslag og muligheder for at udmønte tværgående reduktioner
2021-2023
·
Temamøder for Byrådet i foråret med afsæt i regnskab 2019 og
fagudvalgenes drøftelser, samt kommuneaftale 2021
·
Byrådet skal på et tidligere tidspunkt (før sommerferien) med
afsæt i fagudvalgenes drøftelser have overblikket over budgetsituationen og
handlemuligheder.
·
Bredere inddragelse af byrådets medlemmer på budgetseminarerne,
samt drøftelse af behovet for 2 seminarer af 2 dage.
HovedMED har på møde den 19.december 2019 drøftet
inddragelse i budgetprocessen og har følgende bemærkninger.
·
Styrket dialog mellem SektorMED og fagudvalgene
·
2 høringsperioder vil give medarbejderne bedre mulighed for at
komme med bemærkninger forud for budgettets vedtagelse
·
Årligt møde med Økonomiudvalget ønskes fastholdt, endvidere
ønskes inddragelse omkring budgetseminaret fortsat som tidligere.
Budgetfaser
Budgettet i Slagelse Kommune fastlægges traditionelt gennem
en proces, der kan beskrives med følgende 4 faser:
1.
kvartal. Økonomiudvalget og Byrådet fastlægger principper, rammer og proces
bl.a. på baggrund af status vedr. Økonomisk Politik
2.
kvartal. Der udarbejdes budgetoplæg og afholdes dialogmøder, som kan danne
grundlag for Byrådets kommende budgetforhandlinger
3.
kvartal. Byrådet forhandler en endelig budgetaftale på plads
4.
kvartal. Fagudvalgene og administration udmønter budgetaftalen, således at
grundlaget i det enkelte fagudvalg er på plads inden budgetårets start.
Politisk proces
Den politiske del af budgetprocessen tilstræbes
tilrettelagt, så alle medlemmer af Byrådet har mulighed for at deltage aktivt i
budgetudarbejdelsen samt at der inden sommerferien kan foreligge et første
budgetoplæg. Den politiske proces foreslås bygget op om følgende
hovedelementer:
·
I januar-marts drøfter fagudvalgene udmøntning af Budgetaftalen
for 2020 på eget områder, herunder konsekvenser for 2021-2024.
·
12. marts gennemføres et temamøde for Byrådets medlemmer med
fokus på de samlede rammer for fagudvalgene. Drøftelser på temamødet skal danne
grundlag for henholdsvis dialogmøder i fagudvalgene og de videre drøftelser
frem mod budgetseminarerne. I drøftelserne fokuseres på både budgetåret 2021 og
på overslagårene, således at der bliver et flerårigt perspektiv i
budgetlægningen.
·
I april-juni indgår fagudvalgene i dialog med brugere, MED-udvalg
m.fl. om opgaverne på udvalgets område. Formålet er at sikre den bedst mulige
anvendelse af de ressourcer, som udvalget disponerer over.
·
Til brug for dialogmøderne udarbejder fagcentrene oplæg til
grundlag for og temaer til dialogen. Der tages udgangspunkt i budgetgrundlag
2021-2024, regnskab 2019 og forventninger til 2020.
·
Fagudvalgene drøfter det vedtagne anlægsprogram, samt evt.
forslag til ændringer heri
·
18. juni afholdes et temamøde for Byrådets medlemmer med
orientering om den aktuelle økonomi, bl.a. på baggrund af en evt. ny
udligningsreform, Økonomiaftale mellem KL og Regeringen og forventet
indtægtsprognose. Der fremlægges på det givne grundlag et teknisk-administrativt
budgetoplæg, som Økonomiudvalget har mulighed for at vurdere i forhold til at
iværksætte eventuelle initiativer til at sikre et budget i balance.
·
I august behandler Økonomiudvalget det tekniske budgetgrundlag,
herunder endelige forslag til indtægtsprognose. Administrationen udarbejder på
baggrund af det tekniske budgetgrundlag og fagudvalgenes forslag oplæg til
budgetforhandlingerne. Der afholdes budgetdag den 21. august og budgetseminar
den 4. og 5. september.
·
Økonomiudvalget fremsender i sit møde den 7. september
budgetforslag til Byrådets 1. behandling af budgettet den 14. september.
·
1. Høringsrunde - budgetforslag imellem 1. og 2. behandling (9.-23. september)
·
Ændringsforslag indstilles af Økonomiudvalget den 28. september
til Byrådets 2. behandling af budgettet den 5. oktober
·
2. høringsrunde – omkring eventuelle ændringsforslag (tirsdag d. 29.september)
·
I november-december udmøntes budgetaftalen i fagudvalg med
virkning fra 1. januar 2021.
Administrativ proces
Frem til sommerferien udarbejdes et teknisk budgetoplæg, som
indeholder et basisbudget med fremskrivning til 2021-prisniveau,
demografiregulering ifb. med godkendelse af befolkningsprognose, foreløbig
indtægtsprognose samt opdatering med evt. besluttede tillægsbevillinger for
2021-2024. Endvidere fremlægges seneste skøn for overførselsudgifter samt lov-
og cirkulæreprogram.
Økonomiudvalget godkender i forbindelse med budgetprocessen
de præmisser, der skal lægges til grund for det tekniske oplæg. Eventuelle
yderligere tiltag, der vil være nødvendige for at sikre budgetbalancen, kan
indgå i de politisk forhandlinger i september.
Forvaltningen udarbejder oversigt over vedtaget
anlægsprogram, samt bistår med beskrivelse af forslag til nye anlægsprojekter.
Høring og inddragelse af MED-organisation m.v.
MED-organisationen, brugerbestyrelser og andre interessenter
inddrages i budgetlægningen gennem dialog og høring, der tilrettelægges konkret
for de enkelte fagområder.
En væsentlig inddragelse sker allerede i foråret i udvalgenes
dialog om opgaveløsning og effekt af indsatserne.
Derudover gennemføres 2 høringsrunder i september, - 1.
høringsrunde når budgetaftale foreligger til 1.behandlingen, og 2. høringsrunde
efter frist for ændringsforslag er udløbet.
Høringsmaterielt gøres tilgængeligt via hjemmesiden, ligesom
høringssvarene offentliggøres. Endvidere orienteres HovedMED løbende undervejs
i processen.
Retligt
grundlag
Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om
kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for
budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15. september 2020 udarbejde
budgetforslag til Byrådet.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan justere i den skitserede proces for
budgetlægningen.
Vurdering
Den politiske budgetproces er
udarbejdet med udgangspunkt i Økonomiudvalgets og HovedMEDs bemærkninger til
budgetprocessen for 2020-2023.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,
1.
at Økonomiudvalget drøfter den skitserede budgetproces med henblik på
udarbejdelse af oplæg, der forelægges til Byrådets godkendelse i marts
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Drøftet.
I næste oplæg tydeliggøres bl.a. processen vedrørende
anlægsønsker og fagudvalgenes rammer og opgaver i budgetprocessen.
8. Slagelse Boligselskab, minihelhedsplan for afdeling 2 på Marievej/Vestergade i Slagelse (B)
8. Slagelse Boligselskab, minihelhedsplan for afdeling 2 på Marievej/Vestergade i Slagelse (B)
Sagsnr.: 330-2020-5933 Dok.nr.: 330-2020-33693 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal tage
stilling til ansøgning fra Slagelse Boligselskab om låneoptagelse i forbindelse
med minihelhedsplan for afdeling 2, Marievej 17-21 og Vestergade 31-35, 4200
Slagelse, og Byrådet skal tage stilling til om 100 % kommunal garantistillelse.
Både lån og garanti udgør 20.580.000 kr.
Baggrund
Afdeling 2, der er beliggende på Marievej 17-21 og
Vestergade 31-35, 4200 Slagelse ansøger om godkendelse af låneoptagelse og
kommunal garanti til udførelse af en gennemgribende renovering – herunder
energirenovering af afdelingens ældste afsnit på Marievej/Vestergade.
Afdeling 2 består af flere afsnit og den ældste del er
beliggende på hjørnet af Marievej og Vestergade er en af Slagelse Boligselskabs
første afdelinger. Afsnittet er bygget i 1944 og består af 2 blokke i gule
mursten.
Der er i årenes løb ikke fortaget de helt store renoveringer
på disse 2 blokke, men der er for 22 år siden monteret vinduer. Derfor har der
været iværksat en række af bygningsundersøgelser og tilstandsvurderinger, der
har dannet grundlag for en minihelhedsplan med det formål at få nedbragt
energiforbrug for driftsomkostninger, og ikke mindst forhindre større kostbare
byggeskader. Projektet omfatter renovering af 36 lejemål ud af afdelingens 73
lejemål.
Følgende istandsættelser og renoveringer blev forelagt
afdelingen:
1. Prioritet:
a. Renovering af
badeværelser
b. Udskiftning af
afløbs- og vandinstallationer
c. Ventilation af
køkken og baderum
d. Udskiftning af
altaner
e. Renovering af
varmecentraler
2. Prioritet:
(Energirenovering)
a. Udskiftning af
døre og vinduer
b. Udvendig
isolering af gavle
c. Isolering af
lofter
Og begge prioriteter blev godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde
den 10 december 2019.
Den samlede økonomi for minihelhedsplanen udgør:
Samlende
projektomkostninger: 22.850.000 kr.
Brug af trækningsretsmidler
fra Landsbyggefonden -1.500.000 kr.
Brug af afdelingens egne
henlæggelser -770.000 kr.
Rest til belåning
20.580.000 kr.
Afdelingen søger om at optage lån til projektet på
20.580.000 kr. Et 30 årigt realkredit lån med en årlig ydelse på ca. 860.000
kr.
Restgælden på eksisterende realkreditlån udgør 9.154.000 kr.
pr. 31/12 2019.
Derudover søges der om 100 % kommunal garanti for lånet.
Realkreditinstitut har stillet krav om kommunalgaranti, bl.a. under hensyn til
ejendommens værdiansættelse og størrelsen af foranstillede lån.
Slagelse Boligselskab anser projektet for yderst vigtig for
fremtidssikring af afdeling 2. Derfor har hovedbestyrelsen i Slagelse Boligskab
bevilget et årligt tilskud på 500.000 kr. til at nedbringe afdelings udgifter
til låneydelserne i hele lånets løbetid og derved holde huslejen på et
fornuftigt niveau.
Afdelingens andel af den årlige ydelse udgør herefter kun
360.000 kr., der ligger til grund for beregningen af den fremtidige
huslejestigning.
Nuværende husleje pr. m2 pr. år udgør 787,00 kr. Fremtidig
huslejeniveau vil ligge på 858,00 kr. pr. m2 pr år, svarende til en stigning på
9,03 %.
Udlejningssituationen i afdelingen er p.t., at der er
venteliste på 2 år for at få et lejemål.
Retligt
grundlag
Optagelse af lån mod pant i fast
ejendom skal godkendes af kommunen jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.
Lejestigning skal godkendes af
kommunen, da huslejen inden for 1 år overstiger 5 %; jf. den almene lejelovs §
10 stk. 3.
Kommunen kan yde kommunal garanti for lån til ekstraordinære
renoveringsarbejder jf. almenboliglovens § 98.
Handlemuligheder
Kommunen kan stille kommunal
garanti til lån til ekstraordinære renoveringsarbejder. Det er ikke klart
defineret, hvad ekstraordinære renoveringsarbejder omfatter. Det er dermed
kommunerne, som beslutter hvilke arbejder, der kan betragtes som ekstraordinære
renoveringsarbejder, og der er således et vist rum for fortolkning. Efter
ministeriets opfattelse er rene forbedringsarbejder ikke omfattet. Det gælder
uanset formået med forbedringsarbejderne. Det vurderes endvidere, at
ekstraordinære renoveringsarbejder typisk er arbejder, som er påtrængende at få
gennemført.
Umiddelbart er renovering af
køkken og bad, udskiftning af altaner fra 1944 m.v. er ikke at betragte som
værende ekstraordinære renoveringsarbejder og der har derfor været dialog med
Boligstyrelsen om fortolkning af begrebet ”ekstraordinære renoveringsarbejder”,
og Boligstyrelsen oplyser at vurderingen/kriterierne fastlægges af kommunen,
men at investeringen skal have en vis volume, afdelingen skal have en sund
økonomi og en tilfredsstillende udlejningsprocent – og så skal projektet være
til gavn for lejerne.
Byrådet kan stille garanti, men
er ikke forpligtet hertil. Det er således 2 handlemuligheder:
1.
At give tilsagn om garantistillelse
2.
At give afslag på garantistillelse
Vurdering
Finans, Betaling og Revision
anbefaler,
At projektet godkendes til gavn
for lejerne og afdelingen efter projektets gennemførelse fremtidssikres og
bliver mere attraktive for fremtidige lejere.
At huslejestigningen godkendes,
da denne er forholdsvis beskeden efter at Boligselskabet har bevilget et årligt
tilskud på 500.000 kr. i 30 år (lånets løbetid).
at ansøgning om optagelse af lån
og garantistillelse imødekommes, da det er en forudsætning for projekts
gennemførsel.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Garantistillelse for lån optaget
i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2
nr. 1 ikke omfattet af den
kommunale låneoptagelse og påvirker dermed ikke kommunens låneramme.
En garantistillelse kan få
konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes.
Dette sker dog yderst sjældent, hvorfor
risikoen anses for at være minimal. Et eventuelt tab finansieres af kassen.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Børn- og Ungedirektør Vini Lindhart indstiller,
1. at den
skitserede minihelhedsplan godkendes.
2. at låneoptagelse
på maksimalt 20.580.000 kr. med en løbetid på 30 år til afdeling 2 i Slagelse
Boligselskab godkendes.
3. at der
meddeles 100 % garanti for lånet.
4. at huslejestigningen
godkendes på de nævnte vilkår.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 til 4 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Der forespørges hos boligselskabet om beregninger på, hvor
meget CO2 der spares.
(O) gjorde opmærksom på, at der ikke for alle vil være tale
om en uvæsentlig huslejestigning.
9. Slagelse Boligselskab, minihelhedsplan for afd. 25 på Bredahlsgade i Slagelse (B)
9. Slagelse Boligselskab, minihelhedsplan for afd. 25 på Bredahlsgade i Slagelse (B)
Sagsnr.: 330-2020-8378 Dok.nr.: 330-2020-52415 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal tage
stilling til ansøgning fra Slagelse Boligselskab om låneoptagelse i forbindelse
med minihelhedsplan for afdeling 25, Bredahlsgade 2 - 12, 4200 Slagelse, og
Byrådet skal tage stilling til om 100 % kommunal garantistillelse. Både lån og
garanti udgør 12.805.000 kr.
Baggrund
Afdeling 25, der er beliggende på Bredahlsgade 2 - 12, 4200
Slagelse ansøger om godkendelse af låneoptagelse og kommunal garanti til
udførelse af en gennemgribende renovering – herunder energirenovering af alle afdelingens
lejemål. Afdeling 25 er bygget i 1949/1952 og består af 42 lejligheder.
Ifølge Slagelse Boligselskab der er nu et stort behov for at
få moderniseret afdelingen, og for at få nedbragt energiforbrug og
driftsomkostninger, og ikke mindst forhindre større kostbare byggeskader – og
det har dannet grundlag for den udarbejdede minihelhedsplan.
Følgende istandsættelser og renoveringer blev forelagt
afdelingen:
1. Prioritet:
a. Renovering af
badeværelser
b. Udskiftning af
afløbs- og vandinstallationer
c. Ventilation af
køkken og baderum
d. Udskiftning af
altaner
e. Renovering af
varmecentraler
2. Prioritet:
(Energirenovering)
a. Udskiftning af
døre og vinduer
b. Udvendig
isolering af gavle
c. Isolering af
lofter
Og begge prioriteter blev godkendt på et ekstraordinært
afdelingsmøde den 18. december 2019.
Samlende
projektomkostninger: 22.850.000 kr.
Brug af trækningsretsmidler
fra Landsbyggefonden -1.500.000 kr.
Brug af afdelingens egne
henlæggelser -360.000 kr.
Rest til belåning
19.700.000 kr.
Afdelingen søger om at optage lån til projektet på
19.700.000 kr. Et 30 årigt realkreditlån med en årlig ydelse på ca. 825.000 kr.
Derudover søges der om kommunal garanti for 65 % af hovedstolen (restgælden)
eller i alt 12.805.000 kr. Realkreditinstitut har stillet krav om
kommunalgaranti, bl.a. under hensyn til deres værdiansættelse af ejendommen og
størrelsen af foranstillede lån.
Restgælden på eksisterende realkreditlån udgør 6.359.000 kr.
pr. 31/12 2019.
Slagelse Boligselskab anser projektet for yderst vigtig for
fremtidssikring af afdeling 25. Derfor har hovedbestyrelsen i Slagelse
Boligselskab bevilget et årligt tilskud på 625.000 kr. til at nedbringe
afdelingens udgifter til låneydelser i hele lånets løbetid og dermed holde
huslejen på et fornuftigt niveau. Der er yderligere indregnet en årlig
driftsbesparelse efter udskiftning af vinduer/døre og altaner på 25.000 kr. Afdelingens
andel af den årlige ydelse udgør herefter kun 175.000 kr., der ligger til grund
for beregningen af den fremtidige huslejestigning.
Nuværende husleje pr. m2 pr. år udgør 857,00 kr. Fremtidig
huslejeniveau vil ligge på 922,00 kr. pr. m2 pr år, svarende til en stigning på
7,60 %.
Udlejningssituationen i afdelingen er p.t., at der er
venteliste på 2 år for at få et lejemål.
Retligt
grundlag
Optagelse af lån mod pant i fast
ejendom skal godkendes af kommunen jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.
Lejestigning skal godkendes af
kommunen, da huslejen inden for 1 år overstiger 5 %; jf. den almene lejelovs §
10 stk. 3.
Kommunen kan yde kommunal garanti for lån til ekstraordinære
renoveringsarbejder jf. almenboliglovens § 98.
Handlemuligheder
Kommunen kan stille kommunal
garanti til lån til ekstraordinære renoveringsarbejder. Det er ikke defineret,
hvad ekstraordinære renoveringsarbejder omfatter. Det er dermed kommunerne, som
beslutter hvilke arbejder, der kan betragtes som ekstraordinære
renoveringsarbejder, og der er således et vist rum for fortolkning. Efter
ministeriets opfattelse er rene forbedringsarbejder ikke omfattet. Det gælder
uanset formået med forbedringsarbejderne. Det vurderes endvidere, at
ekstraordinære renoveringsarbejder typisk er arbejder, som er påtrængende at få
gennemført.
Umiddelbart er renovering af
køkken og bad, udskiftning af altaner m.v. er ikke at betragte som værende
ekstraordinære renoveringsarbejder og der har derfor været dialog med
Boligstyrelsen om fortolkning af begrebet ”ekstraordinære renoveringsarbejder”,
og Boligstyrelsen oplyser, at vurderingen/kriterierne fastlægges af kommunen,
men at investeringen skal have en vis volume, afdelingen skal have en sund
økonomi og en tilfredsstillende udlejningsprocent – og så skal projektet være
til gavn for lejerne.
Byrådet kan stille garanti, men
er ikke forpligtet hertil. Det er således 2 handlemuligheder:
1.
At give tilsagn om garantistillelse
2.
At give afslag på garantistillelse
Vurdering
Finans, Betaling og Revision anbefaler
At projektet godkendes til gavn for lejerne og afdelingen
efter projektets gennemførelse fremtidssikres og bliver mere attraktive for
fremtidige lejere.
At huslejestigningen godkendes, da denne er forholdsvis
beskeden efter at Boligselskabet har bevilget et årligt tilskud på 625.000 kr.
i 30 år (lånets løbetid).
At ansøgningen om optagelse af lån på 19.700.000 kr.
imødekommes, da det er en forudsætning for projektets gennemførsel og at der
ligeledes stilles en kommunal garanti 65% af hovedstolen og maksimalt
12.805.000 kr.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Garantistillelse for lån optaget
i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2
nr. 1 ikke omfattet af den
kommunale låneoptagelse og påvirker dermed ikke kommunens låneramme.
En garantistillelse kan få
konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes.
Dette sker dog yderst sjældent, hvorfor
risikoen anses for at være minimal. Et eventuelt tab finansieres af kassen.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Børn- og Ungedirektør Vini Lindhart indstiller,
1.
at den skitserede minihelhedsplan godkendes
2.
at låneoptagelse på maksimalt 19.700.000 kr. og med en maksimal løbetid på
30 år til afd. 25 i Slagelse Boligselskab godkendes.
3.
at der meddeles garanti på 65 % garanti af lånets hovedstol og maksimalt
12.805.000 kr.
4.
at huslejestigningen godkendes på de nævnte vilkår.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 til 4 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Der forespørges hos boligselskabet om beregninger på, hvor
meget Co2 der spares.
(O) gjorde opmærksom på, at der ikke for alle vil være tale
om en uvæsentlig huslejestigning.
10. Bisserup Vinterbadere søger om mellemfinansiering i forbindelse med opførsel af sauna (B)
10. Bisserup Vinterbadere søger om mellemfinansiering i forbindelse med opførsel af sauna (B)
Sagsnr.: 330-2020-9208 Dok.nr.: 330-2020-57546 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte om ansøgning om lån fra foreningen
”Bisserup Vinterbadere” skal imødekommes.
Baggrund
Foreningen ”Bisserup Vinterbadere” har søgt forskellige
institutioner og fonde om tilskud til opførelse af sauna og fået tilsagn fra
LAG (landudvikling), Veluxfonden, Nordea-fonden og Friluftsrådet for i alt 300.000
kr. Det samlede projekt er budgetteret til 920.000 kr.
LAG har via Erhvervsstyrelsen bevilget et tilskud på 100.000
kr., dog på den betingelse, at tilskuddet først kan udbetales når projektet er
færdigt og der foreligger et godkendt projektregnskab. Foreningen har derfor
behov for et lån til mellemfinansiering af projektet på 100.000 kr.
Foreningen har fået dispensation fra Kystbeskyttelseslinjen
fra Kystdirektoratet og Slagelse Kommune har givet Landzonetilladelsen og
byggetilladelse. Tilsagnet fra Erhvervsstyrelsen udløber 31. december 2020 og
anmodning om udbetaling skal ske senest 2 måneder efter denne dato.
Byrådet besluttede den 27. maj 2013, at stille lån til
rådighed for foreninger, der har fået tilsagn om EU- og Statsstøtte, og hvor
tilskuddet først afregnes når projektet er færdigt. Den samlede ramme, der
stilles til rådighed udgør 2 mio. kr. og på følgende vilkår:
·
Kommunen skal have lovhjemmel til at yde støtte til foreningen.
·
Foreningen skal være hjemmehørende i Slagelse kommune
·
Lånet kan maksimalt udgøre 250.000 kr., og kan aldrig udgøre mere
en tilsagnet.
·
Der udstedes gældsbrev på lånets størrelse.
·
Der udarbejdes likviditetsbudget og lånet udbetales i rater efter
behov.
·
Tilbagebetalingen sker når projektet er afsluttet og tilskuddet
udbetalt.
Status på den økonomiske ramme
på 2 mio. kr. er, at der p.t. er ydet lån til:
·
Skælskør Turisme til projektet Stigsnæs Skanse med 197.281,88 kr.
Lånet forventes tilbagebetalt i 2020.
·
Storebælt Vinterebadere til opførsel af omklædning og
kursusfaciliteter med 200.000 kr. Lånet forventes tilbagebetalt i 2021.
Retligt
grundlag
Lov om udvikling af landdistrikterne (Landdistriktsloven)
hvoraf det fremgår af § 4, at kommuner og andre offentlige myndigheder kan
finansiere forskellige støtteforanstaltninger som beskrevet i § 2, 6) herunder
foranstaltninger til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne, som
omfatter c) fornyelse og udvikling i landsbyer og dermed er del af et kommunalt
formål.
Retningslinjer ved lån i forbindelse med
likviditetsforskydning ved bevilling af EU og/eller Statsstøtte som godkendt af
Byrådet den 27. maj 2013.
Handlemuligheder
Der er to handlemuligheder:
1. at give afslag
på lån
2. at give tilsagn
på lån på de anførte betingelser.
Vurdering
Finans, Betaling og Revision anbefaler, at foreningen ydes
et lån på 100.000 kr., så projektet kan gennemføres og den bevilgede støtte kan
hjemtages.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Lånet vil få en likviditetsmæssig betydning – derudover vil
der være altid være en risiko for, at tilskuddet af forskellige årsager ikke
udbetales. Denne vurderes dog til at være minimal.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsønske | |||||
Drift | |||||
Anlæg | |||||
Afledt drift | |||||
Finansiering | 1.04 | 100 | -100 | ||
Afsat rådighedsbeløb | |||||
Kassen | -100 | 100 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,
1.
at der gives tilsagn om lån på 100.000 kr. på de godkendte vilkår.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1- Anbefales til Byrådets godkendelse.
11. Bidrag til Storebæltskomitéen 2020 (B)
11. Bidrag til Storebæltskomitéen 2020 (B)
Sagsnr.: 330-2017-16379 Dok.nr.: 330-2020-56538 Åbent
Kompetence:
Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal beslutte om Slagelse Kommune skal øge
det økonomiske bidrag til Storebæltskomiteen.
Baggrund
Slagelse Kommune har siden oprettelsen i 2017 støttet
Storebæltskomitéen økonomisk. Formanden har nu anmodet om, at kommunerne i
komitéen (pt. Slagelse og Nyborg) øger deres årlige økonomiske bidrag.
Bestyrelsen vil anvende de øgede ressourcer til yderligere
aktiviteter for at bringe fokus på den brede folkelige opbakning til lavere
priser.
På nuværende tidspunkt er kontingentet kr. 10.000,-.
Bestyrelsen har foreslået et bidrag på en krone per borger i
kommunen. Alternativt kunne det være et højere bidrag for kommuner end for
virksomheder f.eks. kr. 50.000 for kommuner.
Efter dialog mellem borgmestrene i Slagelse og Nyborg er
forslaget, at de to kommuner øger deres årlige kontingent til kr. 25.000, -.
Retligt
grundlag
Kommunalfuldmagten
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge at øge det årlige kontingent til
det foreslåede eller et andet beløb. Alternativt kan økonomiudvalget fastholde
det nuværende kontingent.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Det nuværende kontingent finansieres via økonomiudvalgets
pulje. Herfra vil det kommende kontingent også kunne finansieres.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.
at Slagelse Kommune fremadrettet indbetaler 25.000,- kr. i kontingent til
medlemskab af den nationale Storebæltskomité.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Godkendt at Slagelse kommune indbetaler 25.000 kr.
(O) ønskede at fastholde det nuværende kontingent, idet det
fremstår uklart hvad bevillingen går til.
(Ø) stemte imod og ønskede, at Slagelse Kommune melder sig
ud af komiteen.
Økonomiudvalget får tilsendt seneste årsrapport fra Den
nationale Storebæltskomite.
12. Anlægsbevilling Slagelse Posthus Etape 2 (B)
12. Anlægsbevilling Slagelse Posthus Etape 2 (B)
Sagsnr.: 330-2016-33556 Dok.nr.: 330-2020-41926 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal overfor
Byrådet anbefale, hvorvidt der gives en anlægsbevilling ud fra det afsatte
rådighedsbeløb på 6,958 mio. kr. til arbejdet på etape 2 på Slagelse Posthus.
Baggrund
Byrådet afsatte i forbindelse
med Budget 2019-2021, 5,0 mio. kr. i 2019 og 7,5 mio. kr. i 2020 til anden
etape af renovering af Slagelse Posthus.
Budgettet er efterfølgende
korrigeret mellem årene samt projektet har afholdt en ekstra ordinær udgift til
intern rådgivning, hvilket betyder at der er korrigeret budget på 9,458 mio.
kr. i 2019 og 2,5 mio. kr. i 2020.
Der søges om en anlægsbevilling
på 6,958 mio. kr. i 2020 til renovering af Slagelse Posthus. Se bilag.
Jf. regler for økonomistyring og
ledelsestilsyn skal Byrådet godkende anlægsbevillinger inden arbejdet
påbegyndes, dette er ikke sket i denne sag, derfor søges anlægsbevillingen nu.
Status på arbejdet
Arbejdet blev igangsat i 2019 og
store dele af renovering er gennemført. Renovering af Posthuset, etape 2,
indeholder:
Miljøsanering af hele tagetagen, nyt tag, kviste og
isolering, samt indretning af kontorer, alle disse arbejdere er færdige og
overdraget til Slagelse Erhvervscenter 6. januar 2020.
Der er opsat personlift, med stop på alle etager, samt
kælder. Der er udskiftet vinduer og porte i stueetagen, og den midlertidige
varme og belysning, er nedtaget og erstattet med fast installation. Mellem jul
og nytår blev brønde og sammenfaldne regnvandsledninger i gården udskiftet.
Der udestår enkelte renoveringsarbejder i kælderen, primært
malerarbejde samt etablering af affaldsskur/cykelskur, færdig opstregning til
p-pladser – disse arbejder bliver udført i 1.kvartal 2020.
Retligt
grundlag
I henhold til Regler for økonomistyring og ledelsestilsyn
skal anlægsbevillingen frigives af Byrådet.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge at anbefale overfor Byrådet,
hvorvidt der gives anlægsbevilling til det allerede udførte arbejde samt
gennemførelse af resterende arbejde på Posthuset.
Vurdering
Center for Kommunale Ejendomme anbefaler, at der gives en anlægsbevilling til udførelse af projektet
finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsønske | |||||
Anlæg | 6,958 | ||||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb | -6,958 | ||||
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektør indstiller,
1.
at Det overfor Byrådet anbefales, at der gives en
anlægsbevilling til det allerede udførte arbejde og afslutning af arbejdet på
Etape 2 på Slagelse Posthus finansieret af det afsatte rådighedsbeløb
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
13. Erhvervs- og Teknikudvalget - Anlægsbevillinger 2020 - Veje og Trafik (B)
13. Erhvervs- og Teknikudvalget - Anlægsbevillinger 2020 - Veje og Trafik (B)
Sagsnr.: 330-2020-537 Dok.nr.: 330-2020-1641 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal overfor Byrådet anbefale,
at der meddeles anlægsbevilling for de i budget 2020 afsatte beløb til nye og
igangværende anlæg inden for Vej- og Trafikområdet. Anlægsrammen er på i alt
26,85 mio. kr. og vedrører 9 anlægsrammer; Trafiksikkerhedsfremmende
foranstaltninger, Trafiksikkerhed, Cykelstier, Cykelstier til skoleveje,
Udvidelse og omprofilering af Rosenkildevej og Valmuevej, Udvidelse af
Valmuevej (nord), Udstykning Hvilebjerg, Opgradering af infrastruktur ift.
Trelleborg og Pullerter i bymidterne.
Baggrund
I investeringsoversigten vedrørende budget 2020 er afsat
følgende rådighedsbeløb:
a) Trafiksikkerhedsfremmende
foranstaltninger 5.000.000 kr.
b) Trafiksikkerhed 1.000.000
kr.
c) Cykelstier 5.000.000
kr.
d) Cykelstier til skoleveje 5.000.000
kr.
e) Omprofilering af
Rosenkildevej og Valmuevej 5.000.000 kr.
f) Udvidelse af Valmuevej
(nord) 700.000 kr.
g) Opgradering af infrastruktur
ift. Trelleborg 200.000 kr.
h) Pullerter i bymidterne 1.500.000
kr.
a) Trafiksikkerhedsfremmende
foranstaltninger
Anvendelsen af anlægsrammen behandles i særskilt sag ”Trafiksikkerhedsplanens handleplanprojekter for 2019”.
Anvendelsen af anlægsrammen behandles i særskilt sag ”Trafiksikkerhedsplanens handleplanprojekter for 2019”.
b) Trafiksikkerhed
Anvendelsen af anlægsrammen ses i sammenhæng med a).
Anvendelsen af anlægsrammen ses i sammenhæng med a).
c) Cykelstier
(Gårdagervej - Vemmelev)
Anlægsarbejdet pågår og forventes afsluttet ultimo 2020.
(Gårdagervej - Vemmelev)
Anlægsarbejdet pågår og forventes afsluttet ultimo 2020.
d) Cykelstier til skoleveje
Anvendelsen af anlægsrammen er behandlet på Erhvervs- og Teknikudvalgets møde den 13. januar 2020.
Anvendelsen af anlægsrammen er behandlet på Erhvervs- og Teknikudvalgets møde den 13. januar 2020.
e) Omprofilering af
Rosenkildevej og Valmuevej
Udbud af rådgivningsopgaven pågår og forventes afsluttet primo 2020. Det forventes, at der kan udbydes anlægsarbejder til opstart efter sommer 2020.
Udbud af rådgivningsopgaven pågår og forventes afsluttet primo 2020. Det forventes, at der kan udbydes anlægsarbejder til opstart efter sommer 2020.
f) Udvidelse af
Valmuevej (nord)
Indgår som et samlet arbejde med e).
Indgår som et samlet arbejde med e).
g) Opgradering af
infrastruktur ift. Trelleborg
Udarbejdelse af forslag til anlægsmæssige tiltag på adgangsvejene til Trelleborg.
Udarbejdelse af forslag til anlægsmæssige tiltag på adgangsvejene til Trelleborg.
h) Pullerter i bymidterne
Anvendelse af anlægsrammen behandles i særskilt sag.
Anvendelse af anlægsrammen behandles i særskilt sag.
Retligt
grundlag
Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ, skal Byrådet
give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at anbefale
anlægsbevillinger på det foreliggende grundlag, eller ønske sagen udsat til der
foreligger yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.
Vurdering
Med hensyn til fremdriften i projekterne anbefaler
administrationen, at der gives anlægsbevilling med behandling af denne sag, og
at de enkelte projekter kan igangsættes under forudsætning af, at projekterne
kan udføres indenfor de afsatte anlægsrammer.
Yderligere anbefales det, at der gives driftsbevilling til
afledt drift af de anlægsmæssige tiltag som vedrører; ”Cykelstier til
skoleveje”. Beregning af afledt drift i forhold til ”Pullerter i bymidterne”
vil fremgå af den specifikke sag vedrørende dette anlæg når denne forelægges
til behandling i Erhvervs- og Teknikudvalget.
Med beslutningen i Byrådets den 26. august 2019 er der
meddelt bevilling til afledt drift på projektet ”Omprofilering af Rosenkildevej
og Valmuevej”.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Den årlige afledte drift til ”Cykelstier til skoleveje” er
overslagsmæssigt beregnet til 0,175 mio. kr. i 2022 og fremefter. Afledt drift foreslås
finansieret af kassen.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsønske | |||||
Drift | |||||
Anlæg | 6.02 Drift og Teknik | 26.850 | |||
Afledt drift - Cykelstier til skoleveje | 6.02 Drift og Teknik | 175 | 175 | ||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb | 6.02 Drift og Teknik | 26.850 | |||
Kassen | 175 | 175 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det
overfor Byrådet anbefales,
1.
at der meddeles anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. til det på
”Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger” afsatte rådighedsbeløb i 2020,
2.
at der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til det på
”Trafiksikkerhed” afsatte rådighedsbeløb i 2020,
3.
at der meddeles anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. til det på ”Cykelstier”
afsatte rådighedsbeløb i 2020,
4.
at der meddeles anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. til det på ”Cykelstier til
skoleveje” afsatte rådighedsbeløb i 2020,
5.
at der meddeles anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. til det på ”Udvidelse og
omprofilering af Rosenkildevej og Valmuevej” afsatte rådighedsbeløb i 2020,
6.
at der meddeles anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. til det på ”Udvidelse af
Valmuevej (nord)” afsatte rådighedsbeløb i 2020,
7.
at der meddeles anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til det på ”Opgradering af
infrastruktur ift. Trelleborg” afsatte rådighedsbeløb i 2020,
8.
at der meddeles anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til det på ”Pullerter i
bymidterne” afsatte rådighedsbeløb i 2020,
9.
at Der gives en bevilling til afledt drift for henholdsvis ”Cykelstier til
skoleveje” og ”Pullerter i bymidterne” på 0,175 mio. kr. i 2022 og fremefter.
Beslutning i Erhvervs- og
Teknikudvalget den 3. februar 2020:
Fraværende:
Anbefales.
Bilag 4 ændres, så det er i overensstemmelse med
beslutningen på Erhvervs- og Teknikudvalgets møde d. 13. januar 2020.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 til 9 - anbefales til Byrådets godkendelse med
bemærkningen fra Erhvervs- og Teknikudvalget.
Jørgen Grüner (F) gjorde opmærksom på, at det fremadrettet
overvejes nærmere, at sætte ind hvor cykelstiinvesteringerne giver mest værdi i
forhold til trafiksikkerhed.
Cykelstiplan for 2015 til 2028 vedlægges til Byrådets
behandling.
14. Frigivelse af anlægsbevilling: Toiletter - skoler (B)
14. Frigivelse af anlægsbevilling: Toiletter - skoler (B)
Sagsnr.: 330-2019-83459 Dok.nr.: 330-2019-492448 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal via Børne- og Ungeudvalget træffe beslutning om
at give anlægsbevilling til det afsatte rådighedsbeløb på 5 mio. kr. i 2020 til
renovering af skoletoiletter.
Baggrund
Byrådet afsatte i forbindelse med Budget 2017 2,5 mio. kr.
årligt i hver af de fire budgetår 2017-2020 til renovering af skoletoiletterne
i Slagelse Kommune. Den første halvdel af de i alt 10 mio. kr. er allerede
blevet frigivet, og arbejdet er således i gang.
I denne sag søges der om frigivelse af anden halvdel af de
10 mio. kr., dvs. 5 mio. kr. Dermed vil samtlige 10 mio. kr., fordelt på de
fire år, være frigivet.
Anlægsprojektet skal bidrage til at hæve standarden på
skoletoiletterne i Slagelse Kommune. Der er udarbejdet en minimumsstandard og
en designlinje, og selve anlægsarbejdet består i at renovere skoletoiletterne,
så de kommer op til standard. Anlægsarbejdet prioriteres således, at de
skoletoiletter der ligger længst fra minimumsstandarden bliver renoveret først.
I bilag 1 ses forbrugsspecifikation af det frigivne
rådighedsbeløb i 2020.
I bilag 2 kan ses tidsplan for udførelsen af renoveringerne
af skoletoiletterne.
Retligt
grundlag
Ifølge Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og
ledelsestilsyn skal Byrådet give anlægsbevilling, før arbejdet kan igangsættes.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan anbefale frigivelse af
anlægsbevillingen.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Byrådet via Børne- og
Ungeudvalget træffer beslutning om at frigive anlægsbevillingen på 132
Toiletter – skoler.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsønske | |||||
Drift | |||||
Anlæg | 8.1 | 5.000 | |||
Afledt drift | |||||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb | 8.1 | -5.000 | |||
Kassen |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at
der bliver givet anlægsbevilling på 5 mio. kr. i 2020 til det afsatte
rådighedsbeløb på 132 Toiletter – skoler.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende:
Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
Udvalget ønsker en status for arbejdet inden sommerferien.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
15. Rådighedsbeløb og anlægsbevilling vedr. etablering af vejadgang i erhvervsområdet Japanvej i Slagelse (B)
15. Rådighedsbeløb og anlægsbevilling vedr. etablering af vejadgang i erhvervsområdet Japanvej i Slagelse (B)
Sagsnr.: 330-2019-84906 Dok.nr.: 330-2020-51859 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Ansøgning om rådighedsbeløb og anlægsbevilling til
etablering af stikvej fra Japanvej i Slagelse og ind på erhvervsområdet for at
forbedre salgsmulighederne.
Baggrund
På baggrund af et ønske om køb af ca. 5.000 m2 af
hjørnegrunden på i alt ca. 19.480 m2 i erhvervsområdet på Japanvej i
Slagelse, har administrationen bedt landinspektøren udarbejde udstykningsskitse
for arealet, jf. vedhæftede skitseforslag. Der har hidtil ikke været
efterspørgsel til hjørnegrunden.
Vej og Trafik skønner overslagsmæssigt, at en ny ca. 58
meter stikvej i en bredde på 9 meter, hvoraf en del udlægges til fortov, vil
udgøre ca. 0,7 mio. kr. + moms. Overslagsprisen indeholder alene udgift til
etablering af vej, fortov og afvanding af vej.
Erhvervsarealerne på Japanvej sælges til 225 kr. pr. m2
+ moms. Et salg af 5.000 m2, som vil betyde en indtægt på 1,125 mio.
kr., vil således kunne dække udgifterne til etablering af ny stikvej. Ved
bevilling af midler til etablering af stikvejen foreslås denne først igangsat,
når der foreligger underskrevet købsaftale, der kan forventes at dække
udgiften.
Stikvejen søges registreret som privat fællesvej, hvilket
betyder, at kommunen ikke kommer til at afholde driftsudgifter.
Retligt
grundlag
Det fremgår af regler for økonomistyring og ledelsestilsyn i
Slagelse Kommune, at ansøgning om rådighedsbeløb og anlægsbevillinger skal
godkendes af Byrådet. Ligeledes skal Byrådet godkende bevillinger med forbrug
af kassebeholdningen.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge at
1. Godkende
rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. i 2020 med finansiering af
salgsindtægterne, eller foreslå en anden finansiering.
2. Afvise
ansøgningen om rådighedsbeløb og anlægsbevilling.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der bevilges rådighedsbeløb
og anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. til etablering af ny stikvej med
finansiering af salgsindtægt.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Der søges om rådighedsbeløb og anlægsbevilling til
etablering af stikvej fra Japanvej og ind på hjørnegrunden.
Anlægsudgifterne finansieres af salgsindtægterne for
området.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsønske | |||||
Drift | |||||
Anlæg (etablering af vej) | 01.05 | 700 | |||
Afledt drift | |||||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb | |||||
Salgsindtægter 40
-Erhvervsarealer Kinavej/Japanvej | 01.05 | -700 | |||
Kassen |
Konsekvenser
for andre udvalg
Erhvervs- og Teknikudvalget i forhold til registrering af
vej som privat fællesvej.
Indstilling
Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.
at der gives et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling i 2020 på 0,7 mio. kr.
til 40 – Erhvervsarealer Kinavej/Japanvej til etablering af stikvej fra Japanvej
og ind på hjørnegrunden,
2.
at anlægsudgifterne finansieres af salgsindtægter på 40 – Erhvervsarealer
Kinavej/Japanvej, hvortil der ligeledes søges om indtægtsbevilling på 0,7 mio.
kr.
3.
at etableringen af den nye stikvej igangsættes, når der foreligger godkendt
købsaftale for del af hjørnegrunden.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 til 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
16. Status på anlægsstyring 2020 (O)
16. Status på anlægsstyring 2020 (O)
Sagsnr.: 330-2019-81420 Dok.nr.: 330-2020-17088 Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Som opfølgning på drøftelser april
og maj 2019 orienteres udvalget om status på initiativer for at styrke
fremdriften i anlægsprojekter. Samtidig gives der et overblik over
Økonomiudvalgets anlægsprojekter.
Baggrund
Med afsæt i budgetaftalen
2019-2022 besluttede Økonomiudvalget i maj 2019 at styrke kvalificeringen og
fremdriften i anlægsprojekter ved at etablere et anlægsteam og en koordinerende
funktion (anlægskoordinator).
Center for Kommunale Ejendomme har, i tråd med
Økonomiudvalgets beslutning, ansat en anlægskoordinator samt styrket
bygherrerådgivningen. Pr.1. februar er Bygherrerådgivningen er fuld bemandet.
Tiltagene fokuserer på:
-kvalificering af anlægsprojekter,
- at sikre hurtigere igangsættelse af anlæg,
- at udarbejde retvisende tidsplaner for anvendelse af
anlægsmidler, samt
- at samle informationer om alle anlæg ét sted
Koordinatorfunktionen har fokus på ovenstående og igangsat
initiativer for at understøtte det. Samtidig er rolle- og ansvarsfordelingen i
forbindelse med anlægsprojekter tydeliggjort. I december og januar har der været
dialog med fagchefer og projektleder med henblik på at tydeliggøre rolle- og ansvarsfordeling.
Der er ligeledes været positive tilbagemeldinger i forhold til den nye
finansieringsmodel, hvor fagcentrene ikke længere opkræves for rådgivning og
kvalificering af anlægsprojekter. Der er fokus på
fremdrift, herunder at få ansøgt anlægsbevillinger de seneste og kommende
måneder med konkrete sager til fagudvalg/byråd. Disse tiltag øger
mulighederne for at gennemføre anlægsbeslutninger indenfor givne tidsmæssige og
økonomiske rammer.
Fremadrettet fokus
Der er behov for at skabe ét bedre samlet digitalt overblik
over anlægsprojekterne via de eksisterende datakilde. Anlægsoverblikket har til
formål at samle informationer om anlægsprojekter ift. økonomiske nøgletal,
tidsplaner (herunder bygge-anlægsfaser), risici og fremdrifts-overblik på de
enkelte projekter. Som eksempel på dette vises en oversigt over udvalgets
anlægsportefølje, se bilag 1. Overblikket er under udvikling og er første
version med henblik på at vise mulighederne for at trække data på tværs af
systemer. Kvalificeringen af overblikket skal ske med inddragelse af udvalgene
for at identificere de behov, der må være.
Anlægskoordinatorrollen vil styrke de økonomiske aspekter
omkring anlægsprojekter, herunder sikre rettidige anlægsbevillinger, løbende indberetninger,
tidlig opsparing af afvigelser og afslutning af anlægsprojekter.
Anlægsregnskaber vil fremadrettet blive samlet og fremsendt til politisk
behandling to gange årligt i maj og november. Samlesag over alle
anlægsprojekter med henblik på evt. omplaceringer af rådighedsbeløb til
anlægsprojekter mellem årene vil blive forelagt udvalget i juni og december.
Det vil samtidig være anlægsteamets ambition, at
beslutningsoplæggene ifm. anlægsprojekter er endnu mere velkvalificerede (ud
over de økonomiske rammer), hvilke muliggør at fagudvalgene træffer bevidste
beslutninger også i relation til anlæggenes kvalitet, konsekvens og omfang.
Dette vil muliggøre politiske drøftelser og beslutninger, der rækker ud over
anlæggets økonomiske konsekvenser (fx strategiske beslutninger om anlæggets
karakter såsom bæredygtighed, grøn vækst, samtækning af institutioner mm.).
Etableringen af Anlægsteam gør det muligt at styrke
forberedelsen af de politiske drøftelser omkring anlægsinvesteringer, således
at anlægsønsker og tidsplaner er kvalificeret forud for budgetbehandlingen.
For at styrke kvalificeringen omkring anlægsprojekter,
herunder fremdriften, etableres et netværk for kommunens projektledere med
anlægsprojekter. Netværket skal sikre fælles tilgang til håndtering og løbende
udvikling af anlægsprojekter (f.eks. tilpasning af anlægsskemaer til politisk
behandling, kvalificering af anlægsoverblik mm). Netværket skal endvidere
bidrage til gennemsigtighed og koordinering med samarbejdspartnere af
anlægsprojekter på tværs af kommunen til gavn for eksekvering af
anlægsprojekterne.
På sigt, når anlægsoverblikket kan tilgås administrativt og
politisk i ledelsesinformationssystemet, vil der alene blive fremlagt politiske
beslutningssager i de tilfælde, hvor anlægsprojekterne er udfordret ift.
oprindelig økonomi, tidsplan og kvalitet. Dette vil understøtte det tidligere
udmeldte politiske ønske om at styrke drøftelses- og beslutningssager samt
mindske løbende orienteringssager.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Forvaltningens vurdering er, at de
igangsætte tiltag på anlægsprojekterne samlet vil styrke fremdrift og
gennemsigtighed men også forbedre beslutningsgrundlaget i de kommende
budgetprocesser.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ændrede procedurer og arbejdsgange vedrørende anlægssager
har indvirkning på alle fagudvalg.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren
indstiller,
1.
at Økonomiudvalget tager til orienteringen om udviklingen af
anlægsstyringen til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Orienteringen taget til efterretning.
17. Godkendelse af takster for spildevand 2020 (B)
17. Godkendelse af takster for spildevand 2020 (B)
Sagsnr.: 330-2020-2052 Dok.nr.: 330-2020-12625 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der skal tages stilling til, om 2020 taksterne for SK Spildevand
A/S kan godkendes.
Baggrund
Den 14. november 2019 godkendte bestyrelsen i SK Forsyning
A/S taksterne for 2020, som herefter er sendt til godkendelse af Byrådet.
Byrådet skal i vurderingen sikre overholdelsen af følgende
principper:
·
at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene
skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og der må ikke
opsamles uproportionelt store formuer.
·
at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens
borgere behandles lige.
·
at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning,
herunder at SK Forsyning overholder det prisloft, der er fastsat af Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen.
Takster for spildevand
Spildevandstaksten for 2020 er uændrede i forhold til 2019.
Det faste bidrag indeksreguleres normalt hvert år, men fastholdes på
2019-niveau, således at der i 2020 ikke foretages indeksregulering.
Tilslutningsbidragene stiger alene med den centralt fastsatte
inflationsregulering, hvilket udgør 0,75 %.
Særbidrag (opkræves for særligt forurenet spildevand)
opkræves a conto og fastsættes ud fra realiserede omkostninger i 2019. Beløbet
opkræves kun en gang i slutningen af året. Taksterne vil derfor være tilrettet
før næste opkrævning.
Vejbidraget for kommune- og statsveje opkræves iht.
Betalingsvedtægten. Den forventede omsætning afhænger her af de realiserede
anlæg. Vejbidraget på 6 % i 2020 er uændret i forhold til 2019.
Takster for Tømningsordningen
Tømningsordningen gælder for ejendomme i det åbne land og
sommerhusområder, som ikke er kloakeret. Disse ejendomme skal én gang om året
have tømt deres samletank eller bundfældningstank. Endvidere gælder
tømningsordningen for fedtudskillere. Taksterne under tømningsordningen
indeksreguleres i 2020 i forhold til slamsugning, hvilket medfører en stigning
i taksterne med 2,7 % i forhold til 2019.
SK Spildevand A/S opkræver med de nye takster i 2020 ca. 1,3
mio. kr. mindre end den indtægtsramme, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har
fastsat i prisloftet.
Retligt
grundlag
Den 1. juli 2009 trådte Vandsektorloven i kraft (Lov nr. 469
af 12. juni 2009). Med loven blev Forsyningssekretariat under
Konkurrencestyrelsen oprettet. Forsyningssekretariatet fastsætter hvert år en
indtægtsramme for, hvor mange penge SK Spildevand A/S må opkræve fra
forbrugerne.
Kommunens godkendelse af kubikmetertakst og faste bidrag for
spildevand sker efter betalingslovens § 3 (LBK nr. 633 af 7. juni 2010).
Kubikmetertakster og faste bidrag skal godkendes hvert år.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge enten at godkende, eller ikke at godkende
2020 taksterne for anlægs- og driftsbidragene for spildevand og
tømningsordningen.
Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen
begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling med SK
Forsyning A/S om at nå til enighed om taksterne.
Byrådet kan ikke selv fastsætte taksterne.
Vurdering
De fremlagte takster vurderes ikke at stride imod de ovenfor
anførte principper, som Byrådet skal tilse i forbindelse med godkendelsen af takstbladet.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Takst- og bidragsændringer har betydning for kommunens
udgifter til afledning af spildevand.
Konsekvenser
for andre udvalg
Se pkt. ”økonomiske og personalemæssige konsekvenser”.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det
overfor Byrådet anbefales,
1.
at takstblade 2020 for SK Spildevand A/S godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 3. februar 2020:
Fraværende:
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
18. Godkendelse af SK Vand A/S´s takster for drikkevand for 2020 (B)
18. Godkendelse af SK Vand A/S´s takster for drikkevand for 2020 (B)
Sagsnr.: 330-2020-2052 Dok.nr.: 330-2020-20258 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om, om taksterne for 2020 for
SK Vand A/S kan godkendes.
Baggrund
Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang
årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet. Taksterne består af et anlægs- og
driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom
tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af
en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i
et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens
forsyningsområde.
Byrådet skal ved vurderingen sikre overholdelsen af følgende
principper:
·
at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene
skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og der må ikke
opsamles uproportionale store formuer.
·
at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens
borgere behandles lige.
·
at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning,
herunder at SK Vand A/S overholder det prisloft, der er fastsat af Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens udmeldinger om økonomiske rammer.
Taksterne for 2020 er uændrede i forhold til taksterne for 2019.
Taksterne er fastsat på baggrund af det bagvedliggende
driftsbudget og de kommende investeringer hos SK Vand A/S. Takstfastsættelsen
hos SK Vand A/S finder sted i overensstemmelse med Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens udmelding om økonomiske rammer, jf. Vandsektorloven. Se
vedhæftede bilag.
Den nuværende vandsektorlov tager udgangspunkt i en
totaløkonomisk regulering. Vandsektorlovens muligheder for udjævning af
taksterne inden for en reguleringsperiode er udnyttet til at sikre stabile
takster.
Retligt
grundlag
Vandforsyningslovens § 53.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge enten at godkende eller ikke at godkende
taksterne.
Hvis taksterne ikke godkendes, skal det begrundes, og
kommune og forsyning må herefter indgå i en forhandling, så der kan blive
godkendt et takstblad. Byrådet kan ikke selv fastsætte andre takster end de der
er foreslået af SK-Vand A/S.
Vurdering
Det vurderes, at takstbladet kan godkendes, da SK-Vand A/S
overholder ovenstående principper, som kommunen skal tilse i forbindelse med
godkendelse af takstbladet.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Takstændringer har betydning for
kommunens udgifter til vand.
Konsekvenser
for andre udvalg
Se pkt. ”Økonomiske og personalemæssige konsekvenser”.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det
overfor Byrådet anbefales,
1.
at Takstbladet for 2020 for SK Vand A/S godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 3. februar 2020:
Fraværende:
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
19. Endelig vedtagelse - Stibjerg Huse/Knivkær, 4220 - Kloakering af sommerhusområder (B)
19. Endelig vedtagelse - Stibjerg Huse/Knivkær, 4220 - Kloakering af sommerhusområder (B)
Sagsnr.: 330-2019-63930 Dok.nr.: 330-2020-12162 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om spildevandsplantillæg 2
for spildevandskloakering af sommerhusområderne Stibjerg Huse og Knivkær Strand
kan godkendes.
Baggrund
I spildevandsplan 2019 fremgår det, at de resterende
ukloakerede sommerhusområder i Slagelse Kommune skal spildevandskloakeres.
Derfor besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsvalget på
møde d. 4. november 2019 at sende tillæg 2 til spildevandsplan 2019 i offentlig
høring i perioden 6. november 2019 til den 2. januar 2020.
Kloakeringen af Stibjerg Huse og Knivkær Strand omfatter 197
ejendomme som fordeler sig med 43 ejendomme i Stibjerg Huse og 154 ejendomme i
Knivkær.
Der er sendt høringsbreve ud til samtlige berørte ejendomme,
og tillægget er ligeledes offentliggjort på kommunens hjemmeside. Endvidere er
der i høringsperioden blevet afholdt et borgermøde, hvor alle berørte
grundejere var inviteret. Borgermødet var velbesøgt, og kloakeringsprojekterne
blev positivt modtaget af de fremmødte grundejere.
Efter endt høring er der modtaget 3 høringssvar af privat
karakter, som omhandler 2 indsigelser til tilslutningspunkter og 1 indsigelse for
placering af forsyningsledning på privat grund. Der er ikke kommet indsigelser
til selve kloakeringsprojekterne.
Indsigelserne har været i høring hos SK Forsyning, som bl.a.
oplyser, at det er nødvendigt enkelte steder, at placere forsyningsledninger på
privat grund. Grundejerne ydes erstatning for deklaration/servitut af
forsyningsanlæg på privatgrund. SK Forsyning tager kontakt til de berørte
grundejere.
Endvidere fremsendes stikledningsskitse til alle grundejere med
mulighed for kommentering.
De 3 høringssvar kan ses i hvidbogen, der er bilagt sagen.
Retligt
grundlag
Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende eller ikke at godkende
kloakeringen af Stibjerg Huse og Knivkær Strand.
Vurdering
Kloakering af Stibjerg Huse og Knivkær Strand vil få positiv
betydning for badevandskvaliteten ved strandområderne. Endvidere vil
spildevandsrensning af de ukloakerede sommerhusområder have en positiv effekt
på det omgivende miljø.
Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at det vedlagte
tillæg 2 til spildevandsplanen godkendes.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Alle udgifter afholdes af SK Forsyning. SK Forsyning A/S
oplyser, at der er budgetteret med ca. 24,5 mil. kr. for spildevandskloakeringen
af området ved Stibjerg Huse og Knivkær Strand.
Der opkræves tilslutningsbidrag for alle ejendomme (kr.
38.758,75 i 2019). Lodsejeren skal endvidere selv afholde udgifter til
ledningsarbejdet på egen grund, og der betales vandafledningsbidrag efter SK
Forsynings takster.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det
overfor Byrådet anbefales,
1.
at tillæg 2 til spildevandsplan 2019 godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 3. februar 2020:
Fraværende:
Godkendt.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
20. Sammenlægning af Børnehuset Loppen og Strandvejens Børnehus (B)
20. Sammenlægning af Børnehuset Loppen og Strandvejens Børnehus (B)
Sagsnr.: 330-2020-6514 Dok.nr.: 330-2020-37351 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal overfor Byrådet anvise mulig
finansiering af bygningsmæssige tilpasninger vedrørende sammenlægningen af
Børnehuset Loppen og Strandvejens Børnehave.
Baggrund
Strandvejens Børnehave er en lille institution, der har til
huse i et ældre toetagers byhus på Strandvejen i Korsør. Der er i institutionen
plads til godt 42 børn i alderen 2-5 år. Strandvejens Børnehave har
fællesledelse med Børnehuset Loppen. Der er en daglig pædagogisk leder i
Strandvejens Børnehave, og den overordnede fællesleder for de to institutioner
er lederen i Børnehuset Loppen. Børnehuset Loppen ligger på Birkemosevej i
Korsør, lige ved siden af Broskolen. Børnehuset Loppen har til huse i en
etplansbygning.
Strandvejens Børnehave har en så lille størrelse, at det gør
den meget sårbar i forbindelse med personalets løbende fravær (feries,
omsorgsdage, kompetenceudvikling, sygefravær, møder m.m.). Dette skyldes, at
det er svært for personalet i det daglige at hjælpe hinanden, fordi
børnegrupperne er fordelt på to etager. Udfordringerne har de seneste år haft
det resultat, at Børnehuset Strandvejen har et uforholdsmæssigt stort
vikarforbrug. Det har en betydning for det pædagogiske arbejde – og dermed også
børnenes trivsel og udvikling. Derudover har det rent økonomisk ikke været
bæredygtigt. Strandvejens Børnehus havde i 2019 et merforbrug på 250.000 kr.
Børnehuset Loppen havde til sammenligning et mindreforbrug på 90.000. For
institutionernes samlede økonomi er der et merforbrug på 160.000 kr.
Overordnet set er Strandvejens Børnehave ikke økonomisk
bæredygtig, og der er enighed blandt begge institutioner om, at en fysisk
sammenlægning vil kunne afhjælpe både de økonomiske og pædagogiske
udfordringer. Børnehuset Loppen har dog ikke kapacitet til samtlige børn og
personaler fra Strandvejens Børnehave.
Den samlede personalegruppe i Børnehuset Loppen og
Strandvejens Børnehave har drøftet en sammenlægning siden maj 2019, ligesom der
har været løbende drøftelser med den fælles forældrebestyrelse. Alle parter er
enige om, at en sammenlægning er det rette.
Børnehuset Loppen har gennem en årrække opbygget et stærkt
samarbejde med Broskolen – naturligvis særligt omkring brobygningsarbejdet i
forbindelse med børnenes overgang fra dagtilbud til skole. Den samlede
personalegruppe i institutionerne ønsker muligheden for et endnu tættere
samarbejde med lærere og pædagoger på Broskolen, og Broskolen ser også stor
værdi i dette.
Det har i forbindelse med afdækningen af muligheder vist
sig, at der er ledig kapacitet på Broskolen. Medarbejdere og forældre fra Børnehuset
Loppen og Strandvejens Børnehave vurderer ligesom Broskolens ledelse samt
repræsentanter fra Center for Kommunale Ejendomme og Center for Børn og Unge,
at en sammenlægning af de to institutioner med fordel vil kunne virkeliggøres
ved en samtidig udnyttelse af ledig kapacitet på Broskolen. Det vil i praksis
medføre, at en del af skolens areal overdrages til den kommende sammenlagte
institution bestående af Børnehuset Loppen og Strandvejens Børnehave
(Strandloppen). Det vil samtidig give endnu flere muligheder for at tænke på
tværs og sammen i skole og dagtilbud.
Samtlige interessenter ser gerne planerne virkeliggjort så
hurtigt som mulig. Derfor har Center for Kommunale Ejendomme sammen med Center for Miljø Plan og Teknik udarbejdet et overslag på,
hvad det vil koste at etablere en løsning. Overslaget er todelt og indeholder
udgifter til en midlertidig løsning, der kan være klar ved en sammenlægning pr.
1. april 2020, og den efterfølgende permanente løsning.
Den midlertidige løsning gør brug af ledige lokaler i midten
af Broskolen. Børnene vil skulle gå rundt om/igennem skolen for at komme til
legeplads eller til Loppen. De midlertidige lokaler forventes anvendt i
tidsrummet fra ca. 9.00 – 14.00 hver dag, således der kun skal åbnes og lukkes
samlet i Børnehuset Loppens nuværende lokaler.
Den permanente løsning vil være en
bygningsmæssig tilpasning af lokaler i den fløj af Broskolen, der ligger
umiddelbart ved siden af Børnehuset Loppen. Der vil blive direkte adgang til
Loppens nuværende legeplads, som dog vil skulle udvides i tilfælde af en
sammenlægning.
Estimeret pris på midlertidig løsning/overslag: 0,4 mio. kr.
Estimeret pris på permanent løsning/overslag: 6,6 mio. kr.
0,2 mio. kr. af midlerne til den midlertidige løsning går
til udvidelse af legeplads. Såfremt der ikke laves en midlertidig løsning, vil
de 0,2 mio. kr. i stedet skulle indgå i prisen på etablering af den permanente
løsning. Estimeret pris på permanent løsning/overslag vil i dette tilfælde være
6,8 mio. kr.
Hverken personale og især ikke forældre er interesserede i,
at den midlertidige løsning bliver langvarig, men alle parter ønsker samtidig
at komme videre i sammenlægningen så hurtigt som muligt.
Det kan nævnes, at sammenlægningen vil have positive
konsekvenser i forhold til Loven om Bedre Fordeling i Daginstitutioner.
Børnehuset Loppen har på nuværende tidspunkt et andel af indmeldte børn med
bopæl i et udsat boligområde, som overstiger de tilladte 30 % med en smule. Med
sammenlægningen vil andelen falde til under 30 %.
Retligt
grundlag
Den kommunale styrelseslov,
Dagtilbudslovens §4, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen
skal sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud, samt Dagtilbudslovens
§26a, som fastsætter, at Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der i løbet af et
kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder, jf. listen
over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger
m.v., i hver daginstitution.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan indstille overfor Byrådet:
1) at der
frigives midler til at iværksætte midlertidig løsning med det samme, samt
permanent løsning i 2021
Den midlertidige løsning kan
finansieres med 0,4 mio. kr. fra Center for Børn og Unges centrale budget, hvor
der fra 2019 til 2020 forventes overført et mindreforbrug.
Finansiering af den permanente løsning kan findes i 2021 ved
at overføre budget fra det ikke-konkretiserede anlægsprojekt ”Ny daginstitution
i Slagelse by”. Til dette projekt blev i Budget 2019-22 afsat i alt 42 mio. kr.
Heraf blev 27 mio. kr. i september 2019 afsat til Ny daginstitution ved
Jonslunden. Restbudgettet på 7,85 mio. kr. i 2021 og 6,25 mio. kr. i 2022 er
endnu ikke konkretiseret.
2) at der
frigives at der frigives midler til at iværksætte midlertidig løsning med det
samme samt permanent løsning med det samme
Den midlertidige løsning kan finansieres med 0,4 mio. kr.
fra Center for Børn og Unges centrale budget, hvor der fra 2019 til 2020
forventes overført et mindreforbrug. Hvis den permanente løsning skal
iværksættes med det samme kræver det en kassefinansieret tillægsbevilling på
6,6 mio. kr. i 2020. Evt. kan det tilsvarende beløb i 2021 tilføres kassen fra
det endnu ikke konkretiserede anlægsprojekt beskrevet i handlemulighed 1.
3) at der
frigives midler til at iværksætte permanent løsning med det samme
Der etableres ingen midlertidig løsning, men fokuseres i
stedet på straks at iværksætte den permanente løsning. Hvis den permanente
løsning skal iværksættes med det samme kræver det en kassefinansieret
tillægsbevilling på 6,8 mio. kr. i 2020. Evt. kan det tilsvarende beløb i 2021
tilføres kassen fra det endnu ikke konkretiserede anlægsprojekt beskrevet i
handlemulighed 1.
4) at der
ikke frigives midler til at sammenlægge Børnehuset Loppen og Strandvejens
Børnehave
Den nuværende konstruktion bibeholdes, og Børnehuset Loppen
og Strandvejens Børnehave vil fortsætte med at være på to forskellige
matrikler. Dette medfører også, at Strandvejens Børnehave formentlig fortsat
vil have et merforbrug på vikarudgifter grundet et stort vikarforbrug. Dette
har i sidste ende også betydning for det pædagogiske arbejde.
Vurdering
Administrationen vurderer, at en fysisk sammenlægning af
Børnehuset Loppen og Strandvejens Børnehave tilgodeser alle parter. Der er
opbakning til projektet fra både personale, forældre og Kommunale Ejendomme, og
sidstnævnte får mulighed for enten at sælge bygningen på Strandvejen eller
benytte den til andet formål.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Nedenstående skema er baseret på finansieringen beskrevet i
handlemulighed 2:
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsønske | |||||
Drift | 8.2 Center for Børn og Unge | -400 | |||
Anlæg | 8.2 Midlertidig løsning 8.2 Ikke konkretiseret
anlægsprojekt vedr. ny daginstitution (rest fra Jonslunden) 8.2 Permanent løsning | 400 6.600 | -6.600 | ||
Afledt drift | |||||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb | |||||
Kassen | -6.600 | 6.600 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget overfor Byrådet anbefaler, at der frigives midler
til at iværksætte midlertidig løsning med det samme samt permanent løsning med
det samme.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 10. februar 2020:
Fraværende:
Sagen videresendes til Byrådet med anbefaling om at frigive
midler med det samme til at iværksætte både midlertidig og permanent løsning.
Den midlertidige løsning kan finansieres fra Center for Børn
og Unges centrale budget, hvor der fra 2019 til 2020 forventes overført et mindreforbrug.
Finansiering af den permanente løsning kan findes i afsatte anlægsmidler inden
for området i de kommende år, hvor der forudses et restbudget som følge af
faldende børnetal. I budgetlægningen for 2021 skal der være opmærksomhed på, at
der fortsat er finansiering til de øvrige anlæg på området.
Til Byrådets behandling laves en uddybende beskrivelse af,
hvor løsningerne finansieres fra.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse med bemærkningerne
fra fagudvalget.
21. Motion i arbejdstiden (B)
21. Motion i arbejdstiden (B)
Sagsnr.: 330-2019-87410 Dok.nr.: 330-2020-62179 Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal tage stilling til indførelse af motion
i arbejdstiden og herunder rammer og proces.
Baggrund
Økonomiudvalget drøftede på mødet den 9. december 2019
indførelse af motion i arbejdstiden.
Det fremgik af sagen, at der blev lagt op til en ordning,
hvor de enkelte Sektor- og LokalMED selv tilrettelægger ordningen og herunder
også de organisatoriske og styringsmæssige forhold, som tager hensyn til både
den enkelte medarbejder/medarbejdergruppe og til tjenestens tarv. Ordningen
skal være udgiftsneutral og frivillig. Det er en forudsætning, at det enkelte
SektorMED beslutter at indføre en motionsordning før det giver den enkelte
medarbejder en rettighed.
Kommunaldirektøren har efterfølgende drøftet det med
HovedMED, som finder det positivt, at man politisk ønsker at fremme sundhed og
motion på arbejdspladsen. HovedMED lægger vægt på, at der er på frivilligt
basis og at det lokalt kan tilpasses arbejdspladsens og medarbejdernes forhold.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der kan være
forskel på arbejdspladsernes mulighed for at lægge motion ind i dagligdagen
uden at påvirke driften eksempelvis i områder, hvor der er meget tydelig
sammenhæng mellem timeforbrug og budget som fx i hjemmeplejen.
Det fremgår af forslaget, at der lægges op til en lokal
dialog både på SektorMED niveau og i LokalMED på de enkelte arbejdspladser.
Dette ser HovedMED som væsentligt for at sikre engagement blandt medarbejderne
som på den måde får mulighed for selv at drøfte og beslutte, hvordan man evt.
ønsker at indføre motion i arbejdstiden.
Det kan være hensigtsmæssigt at beskrive rammerne for motion
i arbejdstiden, således at SektorMED og LokalMED har den fornødne viden i deres
drøftelser. Fx bør der tages stilling til om motion skal foregå i fællesskabet
omkring arbejdspladsen eller også omfatter muligheden for, at medarbejdere
individuelt eller i grupper kan dyrke motion uden for arbejdspladsen som en del
af arbejdstiden.
HovedMED anbefaler, at der i inspirationsmaterialet til
motion også indgår inspiration til motion, som kan gøres i fællesskab med
borgere, brugere, elever osv. Der kan evt. også tænkes i at uddanne
”ambassadører” fx gennem Dansk Firmaidræts uddannelse.
Retligt
grundlag
Aftale om trivsel og Sundhed på arbejdspladserne.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.
at Økonomiudvalget godkender rammerne for motion i arbejdstiden og
opfordrer Sektor- og LokalMED til at drøfte og beslutte, hvordan man evt. vil
indføre motion i arbejdstiden.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Forslaget oversendes til drøftelse i Sektor- og
lokalMed, med henblik på, at konkrete forslag m.v. forelægges Økonomiudvalget
senest i august 2020.
(O) understregede at der skal være tale om frivillinge
ordninger og at modellerne skal være udgiftsneutrale. (O) har svært ved at se,
at det kan være udgiftneutralt, hvor der er borgere involveret.
22. Drøftelse af internationalt samarbejde/venskabsbyssamarbejde (D)
22. Drøftelse af internationalt samarbejde/venskabsbyssamarbejde (D)
Sagsnr.: 330-2019-84099 Dok.nr.: 330-2020-54052 Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Økonomiudvalget besluttede på
deres møde den 9. december 2019, at de på et kommende møde ønskede et oplæg
omkring venskabsbyer som grundlag for en overordnet drøftelse af området.
Dette ønske udsprang blandt andet
af budgetaftalen for 2020-2023. Her er det aftalt, at der ses på samarbejde med
byer i andre lande med udgangspunkt i FNs verdensmål. Jævnfør aftalens punkt 26
c,:
”Med udgangspunkt i FN mål nr.
16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner og FN mål nr. 6 om rent vand
og sanitet udvælges et antal kommuner i forskellige lande i Afrika,
Mellemøsten, Amerika, Østen og selvfølgelig i Norden, som der indledes et
samarbejde med. Formålet er på den ene side at skabe kulturel forståelse,
netværk og understøtte international samarbejde. På den anden side at
undersøge, om den nye danske teknologi til efterpolering af spildevandet fra
Slagelses kommunale renseanlæg kan være interessant for udenlandske kommuner,
hvor drikkevand er en mangelvare. Det handler om at understøtte udviklingen af
cirkulær økonomi.”
Der præsenteres et oplæg til
drøftelse af venskabsbyer og internationalt samarbejde. Indledningsvist gives
der kort overblik over de eksisterende samarbejder i Slagelse Kommune. Herefter
præsenteres et diskussionsoplæg.
Tidligere venskabsbyer og Foreningen
Norden
I forbindelse med
kommunesammenlægningen besluttede Økonomiudvalget i 2007, at fokusere
venskabsbyssamarbejder fra de tidligere kommuner. Udvalget besluttede at
forsætte venskabsbysamarbejdet med; Vihti i Finland, Motala i Sverige, og
Kragerø i Norge. Udenfor Norden var de officielle venskabsbyer var Police i
Polen, og Dargun i Tyskland.
Kontakten til disse venskabsbyer
har været begrænset siden denne beslutning. Foreninger i kommunen har
mulighed for at søge om tilskud til at besøge disse venskabsbyer. Dette har
primært været benyttet af forskellige gymnastik- og idrætsforeninger i
kommunen.
Slagelse Kommune har derudover støttet Foreningen Norden
økonomisk i deres varetagelse af nordiske venskabsbysamarbejder.
Wenzhou
Slagelse Kommune har indgået
venskabsbysamarbejde med Wenzhou i Kina. Her var repræsentanter fra Slagelse Kommune
blandt andet på besøg i 2015, ligesom repræsentanter fra Wenzhou var på besøg i
Slagelse Kommune i august 2015. Den officielle aftale om samarbejde blev
underskrevet 2. november 2017 i forbindelse med et efterfølgende besøg fra en
kinesisk delegation i kommunen.
Såvel Slagelse Gymnasium som
Gerlev Idrætshøjskole har opbygget og vedligeholdt kontakten til Wenzhou i
forlængelse af dette samarbejde. Slotsbjergby Daginstitution har et samarbejde
med kinesiske studerende fra Wenzhou via Gerlev Idrætshøjskole.
Der er ikke kendskab til, at
aftalen har affødt samarbejde inden for erhvervslivet med Wenzhou
Diskussionsoplæg - Fremtidige
Venskabsbysamarbejder/Internationale samarbejder
Det internationale samarbejde er i
høj kurs, og international kulturforståelse og viden er kompetencer, der er i
høj kurs. Kommunen kan gå flere veje, og der er mulighed for forskellige
rammesætninger af arbejdet. Meget er forandret de seneste år. Venskabsbykonstruktionen
er ikke automatisk det eneste eller bedste omdrejningspunkt for kommuners og
byernes samarbejder ud over landenes grænser. Venskabsbykonstruktionen er en ud
af flere muligheder, men et internationale samarbejde kan have mange
forskellige udgangspunkter og fokus. Alt efter hvad kommunen ønsker at opnå. Kommunen
har opstartet processer, der skal komme budgetaftalens punkt 26 c i møde. Der
foreligger dog ikke konkrete output eller aftaler endnu.
Der lægges op til en drøftelse af
Slagelse Kommunes involvering og retning i relation til det internationale samarbejde
i fremtiden fx
-
Hvordan ønsker Slagelse Kommune at
forsætte med de eksisterende samarbejder? Skal Samarbejdet forsætte i den
nuværende form, udvides, ændres, afvikles eller revitaliseres?
-
I hvor høj grad skal udgangspunktet for
det internationale samarbejde være venskabsby- konstruktionen (geografisk). Bør
fokus alternativt være mere åbne internationale samarbejder med udgangspunkt i udvalgte
indsatsområder? (fx arbejde med klima og infrastruktur eller kulturudveksling
eller uddannelsessamarbejde).
-
Ønsker Slagelse Kommune en central
ramme for internationale samarbejder, eller skal beslutningerne lægges på et
mere decentralt niveau?
-
Ønsker Slagelse Kommune overordnet at
arbejde med langsigtede aftaler eller fx med udgangspunkt i mere kortsigtede
projekter?
-
Hvilke overordnede temaer
/områder/emner skal prioriteres i Slagelse Kommunes valg af fremtidige
internationale samarbejder?
-
Hvilke geografiske ønsker er der til et
fremtidigt internationalt samarbejde?
-
Hvad skal være hovedformålet i
kommunens internationale fokus? Skal det være kulturel udveksling/interkulturel
forståelse, styrkelse af kommunens erhvervsliv, eller profilering af kommunen
inden for andre udvalgte områder?
-
Hvad er ønskerne til Slagelse Kommunens
rolle i sådanne internationale samarbejder - politisk såvel som administrativt?
Skal kommunen være formidler af kontakter, aktør eller decideret partner?
-
I hvor høj grad skal der på forhånd
afsættes faste ressourcer til det internationale samarbejde i kommunen?
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.
at Udvalget drøfter rammer og retning for Slagelse
Kommunes engagement og deltagelse i venskabsbysamarbejde/ internationalt
samarbejde i fremtiden.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Drøftet.
Økonomiudvalget anmodede om et konkret oplæg om
venskabskommunesamarbejde, med fokus på USA, Østen og Mellemøsten. Gerne rettet
mod uddannelsesområdet, med fokus på de ældste elever i folkeskolen, i
samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Der afventes i forhold til Kina.
(B) og (F) var positive over for at screene mulighederne for
internationalt samarbejde.
(O) Finder det ikke nødvendigt at kommunen afsætter centrale
ressourcer til internationalt samarbejde. De decentrale virksomheder skal have
frihed til at indgå i internationalt samarbejde.
23. Status på organisationsprojektet (O)
23. Status på organisationsprojektet (O)
Sagsnr.: 330-2019-71584 Dok.nr.: 330-2020-65953 Åbent
Kompetence:
Økonomiudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om status på organisationsprojektet.
Baggrund
Den 9. december vedtog økonomiudvalget en procesplan for det
videre arbejde med organisationsprojektet.
Status på det arbejde er:
·
I løbet af februar er gennemføres 5 åbne workshops med fokus på
organisationsprojektets tre pejlemærker – bedre velfærd, arbejdsfællesskaber og
arbejdsglæde. De afholdte workshops har haft deltagelse med repræsentation af
både medarbejdere, borgere, politikere, erhvervslivet og foreningslivet, og har
givet en del input til den videre proces.
·
Den 23. januar blev der afholdt et kick-off arrangement, der
satte processer i centre og stabe i gang. Frem til den 9. marts arbejdes der
her med at se på den nuværende organisation i lyset af de tre pejlemærker.
Arbejdet her skal munde ud i et samlet oplæg til organisationsdiagram og
organisationsgrundlag.
·
Sideløbende med de centervise processer arbejdes med en
tværgående proces om politisk servicering og bedre dagsordner. Her er
byrådsmedlemmerne inddraget i processen via fokusgruppeinterviews.
Der vil være en formel høring omkring organisationsdiagram
og organisationsgrundlag fra medio marts til ultimo marts.
Herefter vil det fortløbende arbejde med at udvikle kommunen
og vores tilgang til at løse fremtidens velfærdsopgaver fortsætte med fokus på
især organisationsudvikling i kultursportet.
Retligt
grundlag
Slagelse Kommunes kompetenceplan
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.
at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Orienteringen taget til efterretning.
VOB havde følgende bemærkninger til organisationsprojektet:
VOB finder dele af organisationsprojektet interessant, men finder
også at processen, både i forhold til politikere og administration, har været
dårlig, topstyret og uden inddragelse. Senest ved nedlæggelse af
direktionsniveauet, uden høring af medarbejderne. Vi forstår ikke, hvad der får
KL til at acceptere, at Slagelse kommune 3 gange i januar 2020 ændrer det
notat, som i sin endelige form er fremsendt til byrådet den 28. jan. 2020.
Venstre ønsker fortsat et notat fra KL som viser, at en kommune kan beslutte at
gå fra 3 til 2 niveauer, uden medarbejderhøring. At gå fra 3 til 2 niveauer er
også et klart aftalebrud fra budgetaftalens punkt 42, 2019-2022, som 30 ud af
31 har indgået.
24. Gensidig orientering (O)
24. Gensidig orientering (O)
Sagsnr.: 330-2020-1487 Dok.nr.: 330-2020-54216 Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Gensidig orientering.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 17. februar 2020:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
Borgmesteren orienterede om at der fortsat arbejdes på
projektet "Færgen Broen". Der vendes tilbage til Økonomiudvalget med
beslutningsoplæg.
Der har været afholdt møde med Antvorskovprojektet. Der
arbejdes med flere modeller. Der inviteres til borgermøde, incl. Byrådet.
Der inbydes til detailhandelskonference den 10. marts 2020.
Knud Vincents (V) var bekymret for tempoet vedrørende køb af
erhvervsjord. Der kommer en henvendelse fra direktøren og bestyrelsesformand
for Erhvervscenteret.
Stén Knuth (V) spurgte til ønske på seneste møde vedrørende
FGU. Vini Lindhardt orienterede med følgende:
·
Byrådet godkendte den 27. august 2018 udpegning af borgmesteren
til FGU’s bestyrelse. Der er ikke med udpegningen givet borgmesteren et særligt
mandat i forbindelse med varetagelse af bestyrelseshvervet.
·
Kommunernes ledere af de koordinerede ungeindsatser udarbejder
efter fælles skabelon status for den enkelte kommunes samarbejde med FGU til
borgmesteren forud for bestyrelsesmøderne. Førstegang til bestyrelsesmødet 30.
marts 2020.
·
FGU deltager i de kommunale kvartalsvise netværksmøder, ledere,
chefer og direktører fra de tre kommuner, hvor fælles temaer med relevans for
samarbejdet drøftes.
·
I et samarbejde mellem de tre kommuners administrationer og FGU
er henover efteråret 2019 udarbejdet forslag til samarbejdsaftale mellem hver
af kommunerne og FGU. Oprindelig på opfordring fra FGU. Aftalen er en administrativ
udmøntning af de forskellige politiske mål vedtaget i kommunerne. Aftalen
dækker alle fagområder.
o
Forslaget behandles på FGUs strategimøde
o
Kommunevise samarbejdsaftaler udarbejdes herefter og forelægges
fagudvalgene til orientering.
·
Byrådet besluttede ved godkendelse af den kommunale ungeindsats
25. juni 2019 at der sal udarbejdes halvårlige effektmålinger for
ungeindsatsen, som rummer FGU. Sag om målingerne skal forelægges BUU/SBU og
Byrådet.
·
Økonomioversigt over indsatserne ved den kommunale ungeindsats
forelagt byrådet den 25. juni 2019 opdateres med regnskab 2019 samt
budgetoverslagsåret 2023 efter regnskabsgodkendelsen. Oversigten vedrører
indsatser under BUU, SBU og USB. Alle udvalg orienteres. Opgørelsen indgår ved
udarbejdelse af kommende budget.
·
I administrationen er etableret en tværgående ledergruppe og
styregruppe, der har anavaret for implementeringen af ungeindsatsen og
videreudviklingen af denne.
·
Arbejdsmarkedsområdet har fornyet aftale om EGU med FGU i
forlængelse af tidligere aftaler. Er en del af set-up omkring FGU, men der skal
indgås aftale med den enkelte kommune om finansiering af virksomhedspraktikker
m.v.
Stén Knuth (V) efterlyste, hvordan der sikres mere politisk
fokus på, hvad Slagelse Kommunen ønsker i relation til FGU. (V) ønskede et mere
præcist mandat for borgmesterens arbejde ind i bestyrelsen.
Jørgen Grüner (F) stillede spørgsmål generelt til, hvilket
mandat Byrådets repræsentanter som bestyrelsesmedlemmer i forskellige eksterne
bestyrelser m.v. har at handle på.
Kommunaldirektøren kommer med oplæg vedrørende det politiske
mandat og samarbejde i forhold til FGU, samt det generelle spøgsmål om
Byrådsmedlemmernes mandat som bestyrelsesmedlemmer i eksterne bestyrelser m.v.
Troels Brandt (B) spurgte til, hvornår der svares på
henvendelse fra Ombudsmanden vedrørende halbyggeri ved Dyhrs skole. Svar
forventes afsendt fra Slagelse kommune i uge 8.
Knud Vincents (V) henviste til at Slagelse Kommune har en
10-dags frist på svar på henvendelser fra borgere. Hvis der ikke kan svares
inden for fristen, skal det inden for denne meddeles hvornår der kan forventes
svar.
Kommunaldirektøren orienterede om møde mellem
Økonomiudvalget og SK-forsyning den 20. april 2020.