Økonomiudvalget – Referat – 23. august 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2021-955                   Dok.nr.: 330-2021-189464                                          Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at dagsordenen godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Godkendt idet der indsættes nyt punkt - Gensidig orientering pkt. 38.

Retningslinjer for flagning fra kommunale bygninger tages op under Gensidig orientering.

Sag vedrørende frigivelse af anlægsmidler i forbindelse med kapacitetsudfordringer på dagtilbudsområdet (Børne- og Ungeudvalget) blev efterlyst.

2. Budgetopfølgning 3 for 2021 - Økonomiudvalget (B)

2.     Budgetopfølgning 3 for 2021 - Økonomiudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2021-48340               Dok.nr.: 330-2021-209704                                          Åbent

Kompetence:

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 3. for 2021 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.

Økonomiudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiudvalget indstiller til Byrådet og godkender bevillingsansøgning jævnfør økonomiskema.

Sagens indhold

Budgetopfølgningen tager udgangspunkt i aktuelle forbrugsdata, samt forventninger til forbrugsudviklingen i resten af året. Budgetopfølgning er udarbejdet med fokus på områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling, eller forklaring.

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2021, at have et merforbrug for driftsudgifterne på 4,5 mio. kr. og en afvigelse for anlægsudgifterne på 38,3 mio. kr. 

Afvigelsen på drift kan primært henføres til øgede udgifter på den interne forsikringsordning.

Afvigelsen på anlæg kan primært henføres til køb og salg af jord og ejendomme, hvor der forventes flere indtægter, som ikke er budgetlagte, samt en forskydning i byggemodningsudgifter.

Bilag 1. angiver nærmere specifikation af forbruget for drift og anlæg.

I forbindelse med Byrådets behandling af Budgetopfølgning 2. blev det besluttet, at Økonomiudvalget senest i august 2021 skal forelægges yderligere forslag til reduktion af anlægsrammen – da nuværende anlægsniveau ikke skønnes realistisk. 

Til udvalgenes Budgetopfølgning 3. foreligger der på nuværende tidspunkt ikke forslag til reduktioner. Denne budgetopfølgning tager derfor udgangspunkt i uændrede anlægsrammer, men det kan forventes, at anlægsrammerne og forventet forbrug vil blive justeres frem til Budgetopfølgning 4.

 Bevillingsansøgninger

1.    Køb og salg af jord og ejendomme. Der søges en tillægsbevilling på 0,55 mio. kr. i 2021 til finansiering af en medarbejder ansat i en tidsbegrænset stilling til hjælp til de administrative opgaver i forbindelse med køb og salg. Det er et område, der er stort fokus på og derfor også en støt stigende arbejdsmængde. Henover den sidste tid har stillingen ændret sig til at være meget mere salgsorienteret end administrativ. Der er ikke afsat lønbudget til denne stilling under Kommunale Ejendomme, hvor udgiften afholdes. Der er givet en tilsvarende bevilling i 2019 og 2020. 

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Det fremgår ligeledes af den økonomiske politik, at i forbindelse med ansøgning om tillægsbevillinger skal der angives andre finansieringsmuligheder end kassefinansiering.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes og videresendes til Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Bevillingsansøgning på 0,55 mio. kr. til Kommunale Ejendomme.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

 

Drift – Kommunale Ej.

1.2 Administration

550

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 1.4. Finans.

-550

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1.    at Økonomiudvalget godkender Budgetopfølgning 3. for 2021 og videresender til Byrådet til orientering.

2.    at Økonomiudvalget anbefaler over for Byrådet, at der i 2021 til drift gives en tillægsbevilling på 550.000 kr. til politikområde Administration finansieret af kassen.

Bilag

330-2021-268325

Bilag 1 - budgetopfølgning 3 - ØU

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Godkendt og videresendt til Byrådets orientering.

At 2 - Anbefales overfor Byrådet til godkendelse.

Økonomichefen undersøger afvigelse vedrørende Campus - Anlæg, bilag 1, s.4.

3. Budgetopfølgning 3 - samlet budgetopfølgning (B)

3.     Budgetopfølgning 3 - samlet budgetopfølgning (B)

Sagsnr.: 330-2021-27065               Dok.nr.: 330-2021-259012                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Alle fagudvalg har i august behandlet Budgetopfølgning 3. for 2021 med vurdering af forventet regnskabsresultat for 2021. Økonomiudvalg og Byråd orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgningen for 2021, samt træffer beslutning om de fremsendte bevillingsansøgninger.    

Sagens indhold

Fagudvalgene har gennemgået budget 2021 på baggrund af forbruget opgjort pr. ultimo juni 2021 og forventninger for resten af året. Det skal bemærkes, at ikke alle udvalg er forelagt afrapportering på anlæg. Forvaltningen har den 17. august 2021 foretaget revurdering af forventet forbrug på anlæg i 2021.

I bilag 1 er budgetopfølgningen samlet beskrevet med henblik på den overordnede rapportering.

De overordnede beløb i budgetopfølgningen er vist i nedenstående. Opfølgningen er baseret på korrigeret budget pr. 30 juni 2021.

Resultatopgørelse og finansieringsoversigt
(mio. kr.)

Oprindeligt budget

Korrigeret budget

Forventet
resultat

Afvigelse

Resultatopgørelse

Indtægter

-5.747,9

-5.747,9

-5.710,1

37,8

Renter m.v.

0,7

0,7

-1,8

-2,5

Driftsudgifter 

5.568,2

5.633,3

5.670,0

36,7

 Heraf: serviceudgifter

3.733,3

3.811,5

3.845,8

34,4

Øvrige driftsudgifter

1.834,9

1.821,8

1.824,2

2,4

Anlæg

216,5

371,7

226,6

-145,2

Forsyningsvirksomhed (brugerfinansieret)

0,0

0,0

-0,8

-0,8

Resultat i alt

37,4

257,8

183,9

-73,9

Finansieringsoversigt

Resultat efter renter 

37,4

257,8

183,9

-73,9

Optagne lån

-88,6

0

0

0

Afdrag på lån

86,6

86,6

85,4

-1,2

Finansforskydninger

-0,5

9,5

0,5

-9

Ændring af kassebeholdning (+ = kasseforbrug )

34,9

353,9

269,8

-84,1

Resultat på drift og anlæg

Revurderingen af anlæg betyder, at det forventede kassetræk ved årets udgang bliver 269,8 mio. kr. mod korrigeret budget med et kassetræk på 353,9 mio.kr.   

På overførelsesudgifter forventes nu stort set budgetbalance, mens der forventes et merforbrug på serviceudgifter.

I denne budgetopfølgning indgår også Midtvejsreguleringen for 2021, som påvirker budgetrammerne med netto 32,4 mio.kr.    

Samlet finansiering

Oprindeligt er der budgetlagt med et kassestræk på 34,9 mio.kr. Efter at der er taget højde for overførelser på drift og anlæg fra 2020, forventet merforbrug på drift samt beslutning om ikke at hjemtage lån i 2021 er det forventede kassetræk steget til 270 mio.kr.  

Indtægter

Skatter

·         Kollektiv sanktion vedr. højere skatter end aftalt i Økonomiaftale 2021 0,4 mio.kr.

·         Afregning af det skrå skatteloft er lavere end budgetlagt -0,2 mio.kr. 

Kommunal medfinansiering

På Kommunal Medfinansiering forventes en merudgift på 5,3 mio.kr. vedr. efterregulering for 2020.

Midtvejsregulering.

Den samlede midtvejsregulering giver en netto efterregulering på 32,4 mio.kr. (ex. Skrå skatteloft)

Efterreguleringen består af følgende hovedelementer:

·         Efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020 26,4 mio.kr.

·         Nedjustering af skøn for overførelsesudgifter i 2021 netto 32,7 mio.kr.

o    Overførelsesudgifter 47,4 mio.kr.

o    Lov & cirkulæreprogram 2021 vedr. sygedagpenge m.m. -14,7 mio.kr.

·         Kompensation for COVID-19 relaterede udgifter i 2021 -12,0 mio.kr.

·         Forskellige tilskud

o    Stimuli oplevelser -2,3, mio.kr.

o    Styrkelse af rehabilitering -1,2 mio.kr.

o    Faglige udfordringer og trivsel - 3,8 mio.kr.

·         Øvrige reguleringer – nyt pris og lønskøn, rest Lov & cirkulære m.m.  -8,6 mio.kr. 

I forbindelse med denne budgetopfølgning indstiller administrationen, at en række af de modtagne tilskud afsættes som pulje, eller tilføres de respektive udvalg og områder.   

Udgifter

Økonomiudvalget

Der forventes et merforbrug på driften på 4,5 mio. kr., hovedsagelig som følge af øgede udgifter til den interne forsikringsordning.

I forbindelse med denne budgetopfølgning søges om tillægsbevillinger til finansiering af en tidsbegrænset stilling i forbindelse med køb og salg af jord og ejendomme.

Social- og beskæftigelsesudvalget

I modsætning til budgetopfølgning 2 forventes ved denne budgetopfølgning en balance mellem forventet regnskab og budget.

Dette dækker over følgende væsentlige ændringer:

-      Førtidspensioner 5,0 mio. kr.

-      Sygedagpenge -15,8 mio. kr.

-      Tilbud til udlændinge 8,4 mio. kr.

-      Sprogskolen -1,8 mio. kr.

-      Forsikrede ledige -12,3 mio. kr.

-      Revalidering og fleksjob -3,5 mio. kr.

-      Arbejdsmarkedsforanstaltninger 8,2 mio. kr.

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Der forventes et merforbrug på 5,3 mio. kr. på driften, som hovedsageligt relaterer sig til Specialcenter Slagelse og Center for Psykosocial Udvikling Slagelse. Merforbruget kan blandt andet henføres til lave belægningsprocenter. Derudover forventes et merforbrug på myndighedsområderne på 1,3 mio. kr., og skyldes primært en stigning i antallet af unge i misbrugsbehandling.

Kultur- og Fritidsudvalget

Området forventet et merforbrug på 0,8 mio. kr. på driften, som hovedsageligt skyldes merudgifter til svømmehallerne blandt andet som følge af manglende indtægter.

I forbindelse med denne budgetopfølgning søges om tillægsbevillinger til renovering af Korsør Atletik Stadion og etablering af lysanlæg i Ørslev Bjerge.

Erhvervs- og Teknikudvalget

Der forventes et merforbrug på 5,0 mio. kr. på driften, hvilket fortrinsvis skyldes områderne entreprenørservice, vintervedligeholdelse og ejendomsservice.

Forebyggelses- og Seniorudvalget

Området forventer et merforbrug på 15,8 mio. kr. på driften, som hovedsageligt relateres til sygeplejen på 7,75 mio. kr. og myndigheden – visitation til hjemmeplejen på 5,4 mio. kr.

Børne- og Ungeudvalget   

Der forventes et samlet merforbrug vedrørende driften på 6,8 mio. kr. Merforbruget dækker over følgende ændringer:

-      Skoleområdet specialundervisning -6,3 mio. kr.

-      Dagtilbud myndighed -5,6 mio. kr.

-      Dagtilbud virksomhederne 7,3 mio. kr.

-      Forberedende grunduddannelse 3,0 mio. kr.

-      Børn og Familie myndighed -9,0 mio. kr.

COVID-19 kompensation

I Økonomiaftalen for 2022 er der indgået om en kompensation til kommunerne på 889 mio.kr.  – for Slagelse udgør kompensationen 12 mio.kr. Administrationen indstiller derfor, at der afsættes en pulje under Økonomiudvalget –som administrationen efterfølgende udmønter til konkrete afledte CORONA relaterede udgifter.  

Anlæg

Forvaltningen har med udgangspunkt i nuværende forbrug og fremdrift på anlægsprojekterne foretaget en gennemgang af anlæg i 2021 og estimeret et forventet forbrug i 2021 på 227 mio.kr.

Udvikling Langfristet gæld

Kommunens samlede langfristet gæld forventes, at falde med godt 110 mio.kr. fra 1,618 mia.kr. til 1,508 mia.kr. – en væsentlig årsag til faldet skyldes Byrådets beslutning om, at udskyde budgetlagt låntagning i 2021 på godt 88 mio.kr. til 2022.

Likviditet

Den gennemsnitlige kassebeholdning er steget fra 441 mio.kr. ved starten af 2021 til 450 mio.kr. ultimo juli 2021.

Med udgangspunkt i forventet resultat og et kassetræk på omkring 269,8 mio.kr. vil den gennemsnitlige kassebeholdningen falde til omkring 366 mio.kr. ved årets udgang. 

Ændrede forventninger til forbrug på anlæg, samt overførelses- og serviceudgifter vil påvirke den nuværende likviditetsudvikling     

Forbrugsprocenter

Forbrugsprocenter på serviceudgifter ifht. vedtaget budget ligger ultimo juli på samme niveau som 2019/2020.  De nuværende forbrugsprocenter indikerer et forbrug, som ligger tæt på et vedtagne budget.

Forbrugsprocent sammenholdt med vedtaget budget

 

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

2019

7,8

17,1

26,2

34,3

42,5

50,1

60,8

2020

8,8

17,0

25,4

33,9

42,5

50,3

60,7

2021

8,8

16,9

25,1

33,4

42,0

49,8

60,7

Serviceramme

Efter midtvejsreguleringen er servicerammen justeret til 3.753,1 mio.kr.   Med udgangspunkt i budgetopfølgning 3. forventes et forbrug på serviceudgifter på 3.845,8 mio.kr. svarende til en budgetlagt overskridelse af servicerammen på 92,7 mio.kr.

Hvis udgangspunktet er nuværende forbrugsprocenter tyder det dog ikke på, at servicerammen vil blive overskredet.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet

Handlemuligheder

Ansøgning om tillægsbevillinger

I forbindelse med fagudvalgenes behandling af budgetopfølgning 3. er der fremsendt følgende ønsker omkring tillægsbevillinger og budgetomplaceringer.

(Der udarbejdes dog ikke handleplaner på merforbrug opstået, som følge af manglende oveførelse fra 2020 og som søges finansieret til budgetopfølgning 3. eller 4.) 

Økonomiudvalget og Byrådet kan vælge imellem følgende muligheder: 

A: Nedenstående ansøgninger om tillægsbevillinger og budgetomplaceringer godkendes.

B: Nedenstående ansøgninger om tillægsbevillinger og budgetomplaceringer drøftes med henblik på, hvorvidt finansieringen kan ske inden for egen budgetramme. 

1.    Økonomiudvalget søger om følgende bevillinger som relatere sig til midtvejsreguleringen for 2021:

a.    Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020 - netto 26,4 mio.kr.

b.    Midtvejsregulering af overførelsesudgifter for 2021 –nedjustering af forventede udgifter 47,4 mio.kr. – korrigeret for Lov og Cirkulærprogram i 2021 vedr. især lovændringer i 2021 på opfølgning på Sygedagpenge -14,7 mio.kr.  netto 32,7 mio.kr.

c.    I Økonomiaftalen for 2022 er aftalt en COVID-19 kompensation i 2021 svarende til 12 mio.kr.  – i samme forbindelse afsættes pulje under Økonomiudvalget til senere udmøntning efter konkret behov.

d.    Budgetregulering af modregning vedr. det skrå skatteloft som er 0,2 mio.kr. lavere end budgetlagt 

e.    Der er afregnet tilskud til Styrkelse af Rehabilitering mv. af sårbare ældre på 1,2 mio.kr. Forebyggelses- og Seniorudvalget tilføres i forbindelse med BO3 midler svarende til indtægten.

f.     Slagelse kommune har i perioden 2013-2019 haft overskud på drift af solcelleanlæg på 0,5 mio.kr. Som der skal betales afgift af svarende til 40 % i alt 0,2 mio.kr.

g.    Der er udbetalt tilskud på 2,3 mio.kr. til Stimuli oplevelser målrettet ældre, udsatte borgere –herunder borgere med handicap. Beløb vil efterfølgende blive fordelt imellem FSU og USB  

h.    Tilskud på 3,8 mio.kr til faglige udfordringer og indsatser for styrket trivsel og trivselsfremmende aktiviteter forår og efterår – �Forår� er udmøntet til BUU i forbindelse med Budgetopfølgning 2. BUU tilføres 1,6 mio.kr. vedr. �Efterår�

i.      Lov & cirkulæreprogram – på områder med forventede mindre eller merforbrug (Lov og cirkulære vedr. overførelsesudgifter indgår under punkt b.)

                                                  i.    Forskellige tilpasninger på Økonomiudvalget hovedsagelig merudgifter til systemunderstøttelse og UDK  2,5 mio.kr.

                                                 ii.    Mindreudgifter til sondreremedier – ændring i praksis for egenbetaling -0,3 mio.kr. 

                                                iii.    Ændring i dagtilbudsloven 0,1 mio.kr.

j.     Øvrige tilpasninger som ikke udmøntes og derfor tilføres kassen -5,4 mio.kr.

                                                  i.    Midtvejsregulering vedr. Pris og lønudviklingen -4,1 mio.kr.

                                                 ii.    Andre reguleringer - 1,3 mio.kr.

k.    Grundet stigning i administrative opgaver omkring køb og salg af grunde og bygninger søges tillægsbevilling til finansiering af ekstra medarbejder i 2021

2.    Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

a.    Indtægt- og udgiftsbevilling vedr. Projekt for center specialundervisning på +/-148.00 kr.

3.    Kultur- og Fritidsudvalget

a.    Flytning af budget til Træskibstræf fra 2021 til 2022 – 0,4 mio.kr.

b.    CORONA – hjælpepulje. Der er indstillet godkendt udbetaling af tilskud på 192.234 kr. Da puljen ikke er overført fra 2020 til 2021 skal tilskuddet finansieres af kassen.   

c.    På grund af manglende overførelse af mindreforbrug fra 2020 til 2021 søges tillægsbevilling på 1,3 mio.kr. til nødvendig renovering af Korsør Atletik Stadion.

4.    Forebyggelse- og Seniorudvalget

a.    Udvalget søger om tillægsbevilling til dækning af merudgift på 185.000 kr. i forbindelse med brandtilsyn og konstaterede mangler på Blomstergården

5.    Børne- og Ungeudvalget

a.    Budgetomplacering i forbindelse med overdragelse af arbejdsopgaver fra Dagplejen (BUU) til visitationen (ØU) +/-166.000 kr. i 2021 og overslagsår.

b.    Budgetomplacering mellem udgiftstyper på FGU - Serviceudgifter nedjusteres med 7,8 mio. kr. og overførelsesudgifter opjusteres med samme beløb

Handleplaner

Hvis der forventes et merforbrug på mere end 5 % af korrigeret udgiftsbudget eller 1. mio.kr. skal virksomheder/enheder udarbejde handleplaner med henblik på at afvikle merforbruget. Igangværende handleplaner fremgår af bilag 1. afsnit 6.

Økonomiudvalget og Byrådet kan vælge imellem følgende muligheder:

A: Tage orientering om handleplaner til orientering

B: Drøfte orienteringen og evt. bede om yderligere uddybning/forklaringer  

Der er for øjeblikket virksomheder/enheder med væsentlige driftsudfordringer – hvoraf flere enheder forventer en stigning i forventet merforbrug. Samtidig er der flere enheder som ikke har udarbejdet handleplan, og som varsler et muligt behov for tillægsbevilling til Budgetopfølgning 4.

·         Myndighed for skoler, Dagtilbud, Børn og Famille

·         Slagelse Sprogcenter

·         Specialcenter Slagelse

·         Hjemmesygeplejen 

·         Myndighed – Hjemmeplejen

·         Blomstergården

·         Børn og Familie – specialiserede børneområde 

Vurdering

Det er Stab for Økonomi og Digitaliserings vurdering, at estimatet for det forventede regnskab for 2021 er realistisk.

Det nuværende skøn for det samlede forventede anlægsforbrug for 2021 på 227 mio.kr. vurderes at være realistisk og i overensstemmelse med den viden, der er pt. til fremdrift i projekterne. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske drift

 

 

 

1.a Beskæftigelsestilskud

ØU 1.4

26.424

 

 

1.b Overførelsesudgifter incl L&C

ØU 1.4

47.400

-14.700

 

 

 

1.c COVID-19 kompensation + pulje

ØU 1.4

ØU 1.2

-12.048

12.048

 

 

 

1.d Skrå skatteloft

ØU 1.4

-200

 

 

 

1.e Tilskud til rehabilitering + budget FSU

ØU 1.4

FSU 7.1

-1.188

1.188

 

 

 

1.f Solceller afgift – af gevinst

ETU 6.3

ØU 1.4

-204

204

 

 

 

1.g Stimuligoplevelser

ØU 1.4

FSU+USB

-2.300

2.300

 

 

 

1.h Faglig trivsel + Budget BUU efterår

ØU 1.4

BUU 8.1

-3.800

1.558

3

 

 

1.i L&C   Forskellige justeringer 

ØU 1.2

FSU 7.2

ØU1.4

2.638

-305

-2.353

 

 

 

1.j Øvrige Reguleringer midtvejsreg.

ØU 1.4

-5.394

 

 

 

1.k ekstra normering til Køb & Salg

ØU 1.2

550

 

 

 

2.a Projekt bevilling

USB 4.1

148

-148

 

 

 

3.a Flytning af budget

KFU 5.1

-403

403

 

 

3.b Lokal Coronahjælpepulje

KFU 5.1

192

 

 

 

3.c Renovering af Korsør Atletik Stadion

KFU 5.1

1.270

 

 

 

4.a Brandtilsyn

FSU 7.1

185

 

 

 

5.a Opgaveflytning

BUU 8.2

ØU 1.2

-166

166

-166

166

-166

166

-166

166

5.b Justering udgiftstyper

BUU 8.3 Service

BUU 8.3 Overfør.

-7.800

7.800

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Kassen

 

-53.082 

-403 

 

 

*minus = kassetræk/mindre udgift/indtægt  

Tværgående konsekvenser

Tilpasning af anlægsrammerne vil ændre fagudvalgenes anlægsrammer til budget 2021, samt anlægsrammer for budgetforslag 2022-2025  

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen  indstiller,

1.    at Budgetopfølgning 3. tages til efterretning

2.    at Bevillinger og omplaceringer drøftes og godkendes jf. sagens pkt. 1.a til 5.b.

3.    at Bevillinger jf. pkt. 1a.til 5.b. finansieres af kassen med 53,082 mio.kr. i 2021, samt at bevillinger med virkning i overslagsår indarbejdes i budgetforslag for 2022-2025

4.    at Handleplaner drøftes og tages til efterretning 

Bilag

330-2021-268439

2021 - BO3  - Bilag 1. Samlet budgetopfølgning

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Budgetopfølgning 3 taget til efterretning og anbefales til Byrådets orientering.

Der anmodes om en sammenligning med de sidste års BO3 og årsregnskaber, samt en vurdering af forventet regnskab 2021 med udgangspunkt i forbrugsprocenterne.

Ann Sibbern (UFP) bemærkede, at hun ikke kunne tilslutte sig handleplanen for sygeplejen, og ønsker at merforbruget på Forebyggelses- og Seniorudvalgets området sendes til de kommende budgetbehandlinger.

At 2 - Drøftet og anbefales til Byrådets godkendelse jf. sagens pkt. 1a til 5b.

At 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

At 4 - Anbefales til Byrådets orientering.

4. Anlægsbevilling Daginstitution Firkløveren etape 2 (B)

4.     Anlægsbevilling Daginstitution Firkløveren etape 2 (B)

Sagsnr.: 330-2021-50544               Dok.nr.: 330-2021-221246                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget godkende ansøgning om anlægsbevilling til anlægsprojekt �Daginstitutionen Firkløveren etape 2� på 25,1 mio. kr., der finansieres af det afsatte anlægsbudget.

Sagens indhold

Som en del af Slagelse Kommunes udbygningsplan for børneinstitutioner, blev Børneinstitutionen Firkløveren på Skanderborgvej i Slagelse i perioden 2018-2020 udvidet med en tilbygning, med ca. 50 vuggestuepladser. Denne bygning blev ibrugtaget i forsommeren 2020.

Det blev i tillæg hertil besluttet, i forbindelse med Budget 2020-2023, at påbegynde udvidelsen af daginstitution Firkløveren med ca. 120 pladser for i alt 30 mio. kr. Udvidelsen erstatter de nuværende bygninger på grunden, som er vurderet utidssvarende og ikke bæredygtige.

Der er afsat et anlægsbudget (rådighedsbeløb) på samlet 30 mio. kr. i budgetaftale 2020-2023, budgettet er nu fordelt på 0,3 mio. kr. i 2020 og 25,5 mio. kr. i 2021 og 4,2 mio. kr. i 2022.

Projektet befinder sig i udførelsesfasen og følger tidsplanen, hvilket betyder, at etableringen af de nye bygninger forventes afsluttet i december måned 2021. Herefter skal den sidste af de gamle børnehavebygninger fjernes, og der skal etableres et nyt sammenhængende udeareal/legeplads for den samlede institution. Den nye samlede institution forventes at kunne ibrugtages fuldt ud i forsommeren 2022. Der er pt. et forventet samlet forbrug på 27,6 mio. kr. i forhold til det afsatte anlægsbudget. Det skal bemærkes, at der kan komme øget udgifter til byggeriet grundet evt. prisstigninger mm., men i denne sag søges anlægsbevilling svarende til forventet forbrug. 

Byrådet godkendte den 5. oktober 2020 en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr., og i denne sag søges om anlægsbevilling på 25,1 mio. kr. finansieret af det afsatte anlægsbudget.

I vedlagte bilag 1 kan ses en nærmere beskrivelse ift. anlægsbevillingen.

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende den ansøgte anlægsbevilling på foreliggende grundlag eller bede om yderligere beskrivelse af, hvordan anlægsrammen anvendes.

Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget kan videresende den ansøgte anlægsbevilling på det foreliggende grundlag til hhv. Økonomiudvalget og Byrådet, eller bede om yderligere beskrivelse af, hvordan anlægsrammerne anvendes.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender ansøgningen om anlægsbevilling til det videre arbejde med etablering af Daginstitution Firkløveren etape 2.

 Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingen er finansieret af det afsatte anlægsbudget på anlæg 197 Daginstitution Firkløveren etape 2.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

 

Drift

 

 

 

 

Anlæg 197 Daginstitution

Firkløveren etape 2

 BUU 8.2

25.100 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

-25.500 

-4.131 

 

 

Kassen

 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Dagtilbudschefen indstiller,

1.    at Byrådet godkender anlægsbevillingen på 25,1 mio. kr. finansieret af det afsatte anlægsbudget

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 9. august 2021:

Fraværende:  Søren Lund Hansen (O)

At 1 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

Bilag

330-2021-239778

Bilag 1 - Anlægsbevilling Firkløveren 2. etape

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

5. Ansøgning om anlægsbevilling Vejudvidelse Møllebakken Skælskør (B)

5.     Ansøgning om anlægsbevilling Vejudvidelse Møllebakken Skælskør (B)

Sagsnr.:                                           Dok.nr.: 330-2021-221039                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ansøgning om anlægsbevilling til anlægsprojekt �Boligudbygning Skælskør�, som finansieres af det afsatte anlægsbudget.

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget samt godkendt en anlægsbevilling. I denne sag søges om anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til udvidelse af vej.

Slagelse Kommune ønsker at udvide af Møllebakkens eksisterende vej, og det nye tværprofil skal udformes ud for �Ved Fjorden til tidligere højskole�, strækning er ca. 465 m.

Møllebakken skal udvides, så den har et kørebaneareal i min. 5,5 meters bredde og en dobbeltrettet fællessti på 2,5 m adskilt af en rabat.

Der skal etableres vendeplads i overgangen mellem stamvejen Møllebakken og adgangsvejen som vist i princippet på kortbilag 2 i lokalplan nr.1162, der muliggør, at renovationskøretøjer og lignende samt køretøjer, op til 12 m, forbundet med den kollektive trafik kan betjene lokalplanområdet.

Formålet med vejudvidelserne er en bedre vejbetjening af området, for at understøtte udvikling af området. En forudsætning for at etablere boliger er, at Møllebakken, som stamvej udvides, så de trafikale foranstaltninger, der skal sikre forsvarlig til- og frakørsel, er på plads før ibrugtagning af området til boligformål.

Planlægning og projektering er igangsat, åstedsforretning skal udføres i 2021 og anlægsarbejder i 2022 og 2023.

Der er afsat et samlet anlægsbudget på 12,0 mio. kr. til boligudbygning Skælskør i budget 2021 og herunder 7,0 mio. kr. til vejudvidelsen.

I denne sag søges om en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til projektering, ekspropriation og udbud til udvidelse/omprofilering af stamvej/Møllebakken.

I sagens bilag kan ses en nærmere beskrivelse ift. anlægsbevillingen.

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have givet en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at godkende den ansøgte anlægsbevilling på foreliggende grundlag eller bede om yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammen anvendes.

Økonomiudvalget kan vælge at videresende den ansøgte anlægsbevilling på det foreliggende grundlag til Byrådet, eller bede om yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.

Vurdering

Administration anbefaler, Byrådet godkender ansøgningen om anlægsbevilling til udvidelse af Møllebakken.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den ansøgte anlægsbevilling fremgår af tabellen nedenfor og er finansieret af de afsatte anlægsbudgetter.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

 

Anlæg

152 Bolig udbygning Skælskør

 ØU 1.4

1.300 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 ØU 1.4

-1.300 

 

 

 

Kassen

 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik Chefen indstiller;

1.    at Byrådet godkender ansøgning om anlægsbevilling, som er finansieret indenfor det afsatte anlægsbudget

Bilag

330-2021-239784

Bilag_ ansøgning om anlægsbevilling 152 Boligudbygn Skælskør

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Ansøgning om anlægsbevilling anbefales til Byrådets godkendelse. Finansieres indenfor det afsatte anlægsbudget.

Økonomiudvalget bad om, at det undersøges, i hvilken udstrækning knuste murbrokker fra nedrivning kan anvendes til kommende vejanlæg samme sted.

Thomas Clausen (Ø) stemte imod.

6. Ansøgning om anlægsbevilling til Højvandssikring Skælskør (B)

6.     Ansøgning om anlægsbevilling til Højvandssikring Skælskør (B)

Sagsnr.: 330-2021-32346               Dok.nr.: 330-2021-156675                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget anbefale, at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til rådgivning i forbindelse med Anlægsprojekt Højvandssikring Skælskør 

Sagens indhold

Højvandssikring af Skælskør skal ske ved etableringen af en stormflodsbarriere i Skælskør Fjord. Der er tidligere blevet udarbejdet skitseprojekter, der har afdækket mulighederne, og på den baggrund besluttede Miljø-, Plan- og landdistriktsudvalget at arbejde videre med en stormflodsbarriere ved Slagter Næse.

Projektet er sendt i EU udbud, med henblik på at finde en rådgiver der kan varetage opgaven, herunder at udarbejde et projekt som kan tillades jf. Kystbeskyttelsesloven. Rådgiver skal også stå for at væsentlighedsvurdere projektet jf. Kysthabitatbekendtgørelsen og eventuelt fortage en konsekvensvurdering. Det forventes at der kan indgås kontrakt til oktober.

Der er afsat et samlet rådighedsbeløb på 8,0 mio. kr. til anlægsprojekt 193 Højvandsikring Skælskør. I Budgetopfølgning 2 i maj 2021 er budgettet omfordelt således, at der er 0,50 mio. kr. i 2021, 1,0 mio. kr. i 2022, 3,5 mio. kr. i 2023 og 3,0 mio. kr. 2023

Der søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekt.

Pkt.

Nr.

Anlæg

Anlægsbevilling

A

193

Højvandssikring Skælskør 

500

Beløb i 1.000 kr.

I sagens bilag kan ses en nærmere beskrivelse ift. anlægsbevillingen

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

A.    Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget godkende den ansøgte anlægsbevilling eller bede om yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammen anvendes.

B.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget kan vælge at videresende den ansøgte anlægsbevilling på det foreliggende grundlag til Byrådet, eller bede om yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Miljø, Plan og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget sender ansøgningen om anlægsbevilling til Byrådet.

Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender ansøgningen om anlægsbevilling

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Jf. ovenstående skema ansøges om en anlægsbevilling på 500.000 kr. finansieret af afsatte rådighedsbeløb.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,

1.    at Ansøgning om anlægsbevilling godkendes, og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 10. august 2021:

Fraværende:  Pernille Ivalo Frandsen (V)

Anbefales.

Bilag

330-2021-232084

Bilag 1 - Ansøgning om anlægsbeviling 193 Højvandssikring

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 | Anlægsbevilling anbefales til Byrådets godkendelse. Finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

7. Forslag til Lokalplan 1247, Etageboliger og friplejehjem ved Kvægtorvsvej, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 64 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening (B)

7.     Forslag til Lokalplan 1247, Etageboliger og friplejehjem ved Kvægtorvsvej, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 64 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2020-144844             Dok.nr.: 330-2021-230735                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1247, Blandet byområde ved Kvægtorvsvej, Slagelse samt Forslag til tillæg nr. 64 til Kommuneplan 2017 og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Sagens indhold

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på mødet den 2. november 2020 under punkt 4 at igangsætte lokalplanlægningen af en etageboligbebyggelse samt friplejehjem som en del af Kvægtorvskvarteret i Slagelse.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på mødet den 1. marts under punkt 2 at vedtage en helhedsplan for Kvægtorvskvarteret i Slagelse. Helhedsplanen har til formål at skabe overblik over den igangværende udvikling og samtidig formulere relevante rammer for fremtidige indsatser i området. Lokalplanforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med helhedsplanen.

Lokalplanområdet er i dag omfattet af Lokalplan 1145, Slagelse Bypark, som udlægger området til blandet byformål. Lokalplan 1145 er en rammelokalplan, som udstikker nogle generelle bebyggelsesregulerende rammer og visioner. Den overordnede tanke er, at oplevelsen af området er som at bo i et grønt område, præget af grønne landskabsforløb og store træer. Lokalplanområdet er ikke detailplanlagt i Lokalplan 1145, hvorfor der er tilvejebragt en supplerende lokalplan.

Forslag til Lokalplan 1247 giver mulighed for 16.000 m² bebyggelse, hvilket svarer til ca. 129 etageboliger samt 60 friplejeboliger. Bebyggelsen er bygget op omkring en bygade, som skal fungere som hovedstrøg for bløde trafikanter i området og give mulighed for ophold.

Bebyggelsen skal udformes med et varieret og levende formsprog, hvor bygningskroppene forskydes, og der arbejdes med varierende bygningshøjder. Facader skal fremstå i teglsten. Den tilladte etagehøjde varierer fra 3-8 etager for området som helhed.

I den sydlige del af lokalplanområdet etableres et friplejehjem med 60 plejeboliger. Friplejehjemmet disponeres i 4 etager med fælles faciliteter i stueetagen og plejeboliger på de øvre etager. Friplejehjemmets stueetage planlægges desuden med mulighed for etablering af liberalt erhverv eller en café for at skabe liv og aktivitet langs den planlagte bygade.

Opholdsarealer er primært planlagt i gårdarealerne mellem husene. De enkelte lejligheder kan desuden få et privat opholdsareal tilknyttet i form af altaner, tagterrasser eller havestykker i stueetagen.

Lokalplanområdet vejbetjenes fra Kvægtorvsvej. Biler holdes primært til den planlagte bygade. Gårdrummene holdes derfor fri af biltrafik og sikres en mere grøn karakter.

De planlagte ca. 160 boliger udløser et parkeringsbehov på ca. 220 p-pladser. Bygherre ønsker at gøre brug af Slagelse Kommunes parkeringsfond til etablering af ca. 83 p-pladser uden for lokalplanområdet.

Den eksisterende rammelokalplan 1145 giver en byggeret på 16.000 m2 inden for lokalplanområdet. Dette er ikke i overensstemmelse med kommuneplanrammen som fastlægger en bebyggelsesprocent på 110.

For at skabe overensstemmelse mellem gældende lokalplan og kommuneplan er der udarbejdet et forslag til et tillæg til Kommuneplan 2017, der hæver bebyggelsesprocenten fra 110 til 120. Byggeretten fastholdes på 16.000 m2 i Forslag til Lokalplan 1247.

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget været afholdt en lovpligtig foroffentlighedsfase i perioden fra den 8. juli 2021 til den 22. juli 2021. Kommunen modtog ingen høringssvar.

Administrationen har foretaget en miljøvurderingsscreening, hvori det samlet vurderes, at miljøpåvirkningen fra planforslaget ikke vil være væsentlig.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Handlemuligheder

A.    Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1247 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 46 til Slagelse Kommuneplan 2017 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

B.    Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at den planlagte bebyggelse med etageboliger og friplejehjem ikke kan realiseres, og at der skal udarbejdes et nyt lokalplanforslag.

C.    Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget vælge at foretage mindre justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Vurdering

Administrationen vurderer, at den planlagte bebyggelse vil bidrage positivt til udviklingen af Kvægtorvskvarteret. Med planen skabes rammerne for en varieret bebyggelse, der øger udbuddet af boliger i det centrale Slagelse med lejligheder i forskellige størrelser, der både kan tiltrække studerende, enlige, familier og ældre, som ønsker at bo centralt og stationsnært.

Lokalplanforslaget bygger videre på principperne i Lokalplan 1145, der kombinerer urbane kvaliteter og en grøn parkstruktur. Området bliver tæt bebygget, men samtidigt kendetegnet af åbne friarealer, pladser, grønne stier, vand og mødesteder, hvilket giver gode muligheder for ophold og rekreative faciliteter.

Med lokalplanen stilles der krav om etablering af ca. 220 p-pladser, hvis byggeretten på 16.000 m2 skal udnyttes. Der er mulighed for, at en del af disse p-pladser kan etableres uden for lokalplanområdet gennem kommunens parkeringsfond efter aftale med Slagelse Kommune. Alternativt skal parkeringspladserne tilvejebringes inden for lokalplanområdet, f.eks. ved etablering af parkeringskælder.

Administrationen anbefaler, at forslag til lokalplan 1247 samt forslag til kommuneplantillæg nr. 64 vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Byrådet besluttede på mødet den 21. juni 2021 punkt 14 at udvide kommunens parkeringsfond med et område omkring Kvægtorvsvej. Området skal etableres som offentlig parkeringsplads, hvor der kan gives mulighed for, at omkringliggende boligområder kan tilkøbe parkering, der ikke kan skaffes på egen grund.

Omkostningerne til etablering af parkeringspladser inden for parkeringsfondsområdet deles af bygherre og kommune, hvor hver part betaler halvdelen af omkostningerne pr. parkeringsbås. Administrationens erfaringer viser, at den samlede anlægsudgift for én parkeringsbås på terræn vil være ca. 40.000 kr.

Bygherre påtænker at etablere ca. 137 p-pladser inden for lokalplanområdet. Hvis de resterende 83 p-pladser skal etableres inden for parkeringsfondsområdet, vil dette udløse en kommunal medfinansiering på ca. 1.660.000 kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget indstiller,

1.    at Forslag til Lokalplan 1247, Blandet byområde ved Kvægtorvsvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 64 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at borgermøde afholdes på Slagelse Bibliotek d. 14. eller 16. september 2021 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 10. august 2021:

Fraværende:  Pernille Ivalo Frandsen (V)

Ad 1; Anbefales.

Spørgsmålet om p-hus tages op efterfølgende.

Ad 2: Det anbefales, at der afholdes borgermøde d. 16. sept. Kl. 18.30 (kombineret online /fysisk møde).

Bilag

330-2021-250368

Bilag 1 - Forslag til Lokalplan 1247, Etageboliger og friplejehjem ved Kvægtorvsvej, Slagelse

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

P-forholdene drøftes efterfølgende.

Ann Sibbern (UFP) kunne tilslutte sig at sagen sendes i høring. Ønskede ikke at byggeriet bliver op til 8 etager og at bygherre selv afholder udgifterne til P-pladser.

At 2 - Anbefales med afholdelse af borgermøde den 16. september kl. 18.30, kombineret fysisk møde/online.

8. Forslag til Lokalplan 1250, udbygning på Herrestræde 11 i Slagelse og Tillæg nr. 56 til Slagelse Kommuneplan 2017 (B)

8.     Forslag til Lokalplan 1250, udbygning på Herrestræde 11 i Slagelse og Tillæg nr. 56 til Slagelse Kommuneplan 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2021-4590                 Dok.nr.: 330-2021-230383                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1250, Udvidelse af VUC & HF Klar på Herrestræde 11 i Slagelse og tilhørende Tillæg nr. 56 til Slagelse Kommuneplan 2017 samt miljøvurderingsscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Sagens indhold

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på sit møde den 1. februar 2021 under pkt. 3, at igangsætte planlægning for en udbygning af VUC & HF Klar, beliggende Herrestræde 11 i Slagelse Midtby.

Skolens udbygning består i en modernisering af eksisterende rammer, herunder bl.a. en ny kantine/multisal og 6 nye undervisningslokaler. Byggeriet omfatter ca. 1550 m2 og tænkes opført i op til 3 etager.

Behovet for en udvidelse er opstået fordi den pavillon hvor undervisningslokalerne er placeret er væsentligt nedslidt. Desuden foregår den eksisterende elevkantine i skolens kælder. Projektet for de nye faciliteter har taget højde for, at Slagelse Teater vil kunne benytte sig af faciliteterne.

Udbygningen placeres på en del af det areal der er anvendt til parkering. Derfor er der i projektet indeholdt en omlægning af den eksisterende parkering samt omlægning af den eksisterende private fællesvej der løber fra Oehlenschlægersgade og ind i lokalplanområdet. Begge forhold tinglyses samtidig med, at lokalplanforslaget sikrer, at der som minimum skal anlægges mindst 107 parkeringspladser, svarende til det antal der i dag. Det betyder, at kommunens parkeringsnorm ikke følges i det konkrete tilfælde fordi der kun er tale om en fysisk bygningsudvidelse, hvor der ikke sker udvidelse af skoleinstitutionen, herunder en tilgang af flere elever eller undervisere.

Forslag til lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg, der fastholder begge matrikler i en offentlig ramme og sikre, at der indenfor lokalplanområdet kan bygges i op til 3 etager med en bebyggelsesprocent på 100.

Der er gennemført en forhøring. Kommunen har modtaget 6 høringssvar fra omkringboende, der omhandler byggefelt, ind- og udvendige funktioner i projektet, trafik og parkeringspladser, inlinerbane samt gener i byggeperioden. Bemærkningerne er indarbejdet i det omfang det giver mening og det er muligt. Bl.a. er lokalplanafgrænsningen mod vest udvidet en smule, således det sikres, at der kan etableres flere parkeringspladser på sigt. Høringssvarene er lagt i bilag ved sagsfremstillingen.

Endeligt er der gennemført en miljøscreening af planforslagene, hvor det konkluderes, at lokalplanlægningen ikke udløser en miljøvurdering.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

A.    Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1250 samt Tillæg nr. 56 og dermed sende forslagene i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens krav samt formål om at skabe debat omkring planforslagene, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage lokalplanen endeligt.

B.    Byrådet kan vælge at forkaste planforslagene. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at projektet ikke vil kunne gennemføres.

C.    Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af lokalplanforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Vurdering

Lokalplanen har til formål at muliggøre en modernisering af skolen. Projektet er udarbejdet i en form, der sikrer at teatret også vil kunne drage fordel af udvidelsen.

Administrationens vurdering er, at det samlede projekt vil bidrage til et løft af lokalplanområdet. Endvidere er det udarbejdet således, at de omkringboende ikke for flere gener end de eventuelt måtte opleve i dag. Desuden opføres de 3 etager længst væk fra lokalplanområdets afgræsning, ved at centrerer sig omkring VUC’s hovedindgang Slagelse Teaters nordlige facade.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter ,

1.    at forslag til lokalplan 1250, Udbygning af VUC & HF Klar, samt tillæg nr. 56 til Slagelse Kommuneplan 2017 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3.    at borgermøde afholdes fysisk og digitalt den 29. eller 30. september 2021 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 10. august 2021:

Fraværende:  Pernille Ivalo Frandsen (V)

Ad 1 og 2; Anbefales.

Ad 3; Det anbefales, at der afholdes borgermøde d. 30 sept. Kl. 18.30 (kombineret online /fysisk møde).

Bilag

330-2021-239798

Bilag 1 - Lokalplan 1250 og KP 56

330-2021-240217

Bilag 2 - Hvidbog og bemærkninger

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Ann Sibbern (UFP) fandt ikke at der er det antal parkeringspladser der er behov for.

At 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse at der afholdes borgermøde den 30. september 2021

9. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1218, Boligbebyggelse på Møllevej 3 og 5, Slagelse samt kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017 (B)

9.     Endelig vedtagelse af Lokalplan 1218, Boligbebyggelse på Møllevej 3 og 5, Slagelse samt kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2019-12211               Dok.nr.: 330-2021-233290                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til om Lokalplan 1218, Boligbebyggelse på Møllevej 3 og 5, Slagelse samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017 skal vedtages endeligt.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 26. april 2021 at sende forslag til lokalplan og kommuneplantillæg i offentlig høring i perioden fra den 30. april til den 25. juni 2021.

Lokalplan nr. 1218 giver mulighed for, at der kan opføres op til ca. 16 boliger i en etagebebyggelse på op til 3½ etage. Bebyggelsen kan desuden opføres med kælder. Bygningshøjden må ikke overstige 15 m. Facader skal fremstå som blank mur i tegl eller som pudset facade. Bygningens tag skal udføres som sadel- eller mansardtag med en hældning mellem 30-45 grader og udføres med teglsten. Bebyggelsen kan opføres med udvendig svalegang, trappeopgange og elevatortårn på bygningens bagside set i forhold til Møllevej. 

Lokalplanen omfatter desuden en eksisterende etageejendom på Møllevej 3. Lokalplanen medfører, at udsmykningen af facaden på Møllevej 3 skal bevares.

Til bebyggelsen skal der udlægges areal til min. 1,2 parkeringsplads per ny bolig. Af disse skal min. 0,8 parkeringspladser per ny bolig indledningsvis etableres. Derudover skal der anlægges yderligere 3 parkeringspladser til brug for beboere på Møllevej 3 i henhold til en tinglyst servitut. De resterende 0,4 p-plads per bolig kan anvendes som grønt opholdsareal. På bygningens bagside etableres, udover parkering og arealer til affaldshåndtering, et grønt opholdsareal til brug for beboerne fra både Møllevej 3 og 5.

Lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg, der udvider det tilstødende rammeområde 1.1B6, så det omfatter lokalplanområdet. Rammeområde 1.1B6 giver mulighed for en bebyggelsesprocent på 110 og 3½ etage.

Slagelse Kommune har i den offentlig høring modtaget 2 høringssvar. De fremkomne høringssvar handler primært om:

·         Parkeringsforhold på Møllevej og Hellig Andersvej

·         Udfordringer med affald og storskrald

·         Bebyggelsens mulige etageantal og antal boliger

·         Forhold vedrørende en eksisterende kældernedgang ved Møllevej 3

Høringssvarene fra den offentlige høring og Slagelse Kommunes kommentarer kan ses i hvidbogen som er vedlagt som bilag. De fremkomne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer af lokalplanen eller kommuneplantillægget.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Handlemuligheder

A.    Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1218 og kommuneplantillæg nr. 31 endeligt. Derved skabes plangrundlaget for etableringen af en ny boligbebyggelse i 3,5 etage på Møllevej.

B.    Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1218 og kommuneplantillæg nr. 31 endeligt. Dette vil medføre at der ikke kan opføres en boligbebyggelse i 3,5 etage.

Vurdering

Administrationen anbefaler at lokalplanen vedtages endeligt. Lokalplanen skaber mulighed for fortætning på en central placering i Slagelse. Nye boliger indenfor lokalplanområdet vil få god forbindelse til Slagelse Station, Campusområdet og bymidten. Der vil således kunne opføres attraktive centralt beliggende boliger på en relativt rolig beliggenhed.   

Lokalplanområdet indeholder i dag en etageejendom i 3½ etage, der planlægges bevaret. Derudover er der etagebygninger i henholdsvis 3 og 3½ etage som umiddelbare naboer til lokalplanområdet. Det vurderes, at en bygning i 3½ etage udført i henhold til lokalplanens bestemmelser kan indpasses hensigtsmæssigt indenfor lokalplanområdet.  

Forslaget til lokalplan 1218 fastsætter krav til antal parkeringspladser i henhold til parkeringsnormen for etageboliger i Slagelse By. Hermed vurderes det, at der sikres en god balance mellem antallet af parkeringspladser og muligheden for et attraktivt og brugbart grønt opholdsareal til bebyggelsen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,

1.    at Lokalplan 1218, Boligbebyggelse på Møllevej 3 og 5, Slagelse med tilhørende kommuneplantillæg nr. 31 vedtages endeligt.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 10. august 2021:

Fraværende:  Pernille Ivalo Frandsen (V)

Anbefales.

Bilag

330-2021-244438

Bilag 1 - Lokalplan 1218, Boligbebyggelse på Møllevej 3 og 5, Slagelse og kommuneplantillæg nr. 31

330-2021-233771

Bilag 2 - Hvidbog_Lokalplan 1218, Boligbebyggelse på Møllevej 3 og 5, Slagelse og kommuneplantillæg nr. 31

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Ann Sibbern (UFP) fandt at antallet af parkeringspladser er for lavt.

10. Høringssvar til Forslag til Danmarks første havplan - bekendtgørelse om Danmarks havplan (B)

10.   Høringssvar til Forslag til Danmarks første havplan - bekendtgørelse om Danmarks havplan (B)

Sagsnr.: 330-2021-31135               Dok.nr.: 330-2021-225018                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte at fremsende et høringssvar til Forslag til Danmarks første havplan – bekendtgørelse om Danmarks havplan.

Sagens indhold

Erhvervsministeriet ved Søfartsstyrelsen har fremsendt Forslag til Danmarks første havplan – bekendtgørelse om Danmarks havplan i høring i 6 måneder med frist for høringssvar den 30. september 2021.

Danmarks havplan er en digital bekendtgørelse som findes på https://havplan.dk/da/page/info og dækker hele Danmarks havareal på ca. 105.000 km2. Bekendtgørelsen består af arealudlæg med tilhørende forskrifter, som er anført på det digitale havplanskort. Derudover ledsages bekendtgørelsen af en redegørelse, der beskriver baggrunden for havplanen.

I dag anvendes havet bl.a. til fiskeri, søtransport, energiindvinding og naturbeskyttelse samt rekreative aktiviteter tæt ved kysten. Med havplanen indføres for første gang i Danmark en helhedsorienteret planlægning for det samlede danske havareal. Danmark går således fra en tilgang, hvor havet er blevet anvendt ud fra et først-til-mølle princip til en langsigtet, tværsektoriel helhedsplanlægning for udvikling på havet, der gælder i de kommende 10 år.

Havområder der støder op til Slagelse Kommune udgøres af Storebælt, Musholm Bugt, Agersø Sund Skælskør Fjord, Skælskør Nor og Smålandsfarvandet.

I Storebælt og Agersø Sund udlægger havplanen zoner til sejladskorridorer. Udpegning af sejladskorridorer sikrer, at der ikke lægges hindringer i vejen for den frie sejlads eller at denne væsentligt vanskeliggøres.

De helt nære kystvande ved Musholm Bugt, langs sommerhusområderne og ned til Svenstrup/Halsskov Overdrev samt ved Korsør og Korsør Nor og enkelte mindre områder ud for Kobæk Strand og ved Stigsnæs, udlægges til generel anvendelseszone. Inden for denne zone er der mulighed for bl.a. fiskeri, sejlads samt aktiviteter og anlæg, der ikke planlægges for med havplanen, herunder f.eks. havneudvidelser, kystbeskyttelsesanlæg, turisme og rekreativ anvendelse.

I Storebælt, fra Halsskov Overdrev og ned langs kysten ved Kobæk, Skælskør Fjord og Skælskør Nor og videre ind i Agersø Sund, frem til Stigsnæs samt efter Stigsnæs og ind i Smålandsfarvandet, udlægger havplanen en zone som Natur- og miljøbeskyttelsesområder. Angivelsen af natur- og miljøbeskyttelsesområderne er afgrænset ind imod havplanens kystlinje.

De nærmere regler for områderne inden for udpegningen af Natur- og miljøbeskyttelsesområder fremgår af natur- og miljøbeskyttelseslovgivningen og beskyttelsen af områderne følger afgrænsningen heri. Formålet med angivelsen af natur- og miljøbeskyttelsesområder er at sikre, at havplanen afspejler de områder, som er udpeget som havstrategiområder, Natura 2000-områder (habitatområder og fuglebeskyttelsesområder), Ramsarområder, natur- og vildtreservater eller områder, som er fredede, for at sikre beskyttelse af havets natur og miljø.

Enkelte steder er der udpeget udviklingszoner til råstofindvinding i hhv. Storebælt/Musholm Bugt, Vest for Agersø og syd for Omø. Syd for Omø er desuden udpeget en udviklingszone til vedvarende energi (Omø syd havmøllepark) med tilhørende kabelkorridor ind til Stigsnæs. Vest for Korsør er der udpeget en udviklingszone til opdræt af muslinger og østers i vandsøjlen.

Retligt grundlag

Lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven).

Handlemuligheder

Byrådet har mulighed for at sende et høringssvar til Danmarks havplan.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der med Danmarks første havplan skabes en helhedsorienteret fysisk planlægning for det danske havareal, som skaber synlighed omkring de kommende 10 års udvikling på søterritoriet.

I forhold til Slagelse Kommunes interesser, vurderer administrationen ikke at havplanen påfører yderligere restriktioner for kystnære aktiviteter inden for turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv og landindvinding, herunder havneudvidelser og kystbeskyttelsesanlæg.

Store dele af Storebælt, Agersø Sund og Smålandsfarvandet samt Skælskør Fjord og Skælskør Nor er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde og er som sådan reguleret af natur- og miljøbeskyttelseslovgivningen, hvilket havplanen også giver udtryk for.

Det er administrationens vurdering, at der, fra Slagelse Kommunes side, ikke er behov for at fremsende egentlige bemærkninger til Forslag til Danmarks første havplan – bekendtgørelse om Danmarks havplan. Dog vurderer administrationen, at det i høringssvaret til Forslag til Danmarks første havplan bør fremføres, at Slagelse Kommune konstaterer, at miljøforhold generelt ikke er beskrevet set i relation til formålet om at udnytte havressourcer på et bæredygtigt grundlag samt at havplanen skal planlægge for anvendelser og aktiviteter der bl.a. sigter på bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,

1.    at det som høringssvar til Forslag til Danmarks første havplan – bekendtgørelse om Danmarks havplan meddeles Søfartsstyrelsen, at Slagelse Kommune ikke har egentlige bemærkninger til havplanen men konstaterer, som fremført under vurderingen, at miljøforhold generelt ikke er beskrevet.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 10. august 2021:

Fraværende:  Pernille Ivalo Frandsen (V)

Anbefales.

Udvalget konstaterer, at miljøforhold generelt ikke er beskrevet set i relation til formålet om at udnytte havressourcer (fiskeri og råstofindvinding). Det gælder blandt andet tilførsel af næringsstoffer på et bæredygtigt grundlag samt, at havplanen skal indeholde handlinger der bl.a. sigter på bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet i forhold til FN|s verdensmål, samt EU's vandrammedirektiv og øvrige miljømål og at der udarbejdes et supplerende tillæg af Cowi, hvori man netop ser på muligheden/handlinger for at opnå god miljømæssig tilstand i overensstemmelse med vandrammedirektoratet i forhold til kystnære vandområder.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets bemærkning anbefales til Byrådet:

"Udvalget konstaterer, at miljøforhold generelt ikke er beskrevet set i relation til formålet om at udnytte havressourcer (fiskeri og råstofinddrivning). Det gælder bl.a. tilførsel af næringsstoffer på et bæredygtigt grundlag samt, at havplanen skal indeholde handlinger der bl.a. sigter på besvarelse og forbedring af miljøet i forhold til FN's verdensmål, samt EU's vandrammedirektiv og øvrige miljømål, og at der udarbejdes et supplerende tillæg af Cowi, hvor man netop ser på muligheder/handlinger for at opnå god miljømæssig tilstand i overensstemmelse med vandrammedirektoratet i forhold til kystnære vandområder."

11. Forslag til Affaldsplan 2021-2032 til offentlig høring (B)

11.   Forslag til Affaldsplan 2021-2032 til offentlig høring (B)

Sagsnr.: 330-2021-30972               Dok.nr.: 330-2021-225169                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget godkende forslag til Affaldsplan 2021-2032 til offentlig høring.

Sagens indhold

På Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets møde 7. juni 2021 blev der godkendt en politisk tids- og procesplan. Ifølge tidsplanen vil Affaldsplan 2021-2032 efter gennemførelse af de 8 ugers lovbestemte høringsperiode kunne godkendes i december 2021. Byrådet skal vedtage en 12-årig kommunal plan for håndtering af affald. Planen skal revideres hvert 6. år.

Med affaldsbekendtgørelsen er kommunerne blevet pålagt at hustandsindsamle 10 sorterede affaldsfraktioner (mad, rest, pap, papir, plast, metal, glas, mad- og drikkekar-toner, tekstil samt farligt affald) fra 1. juli 2021. På denne baggrund er udkast til nærværende affaldsplan for husholdningsaffald i Slagelse Kommune blevet udarbejdet. Miljøstyrelsen har 4. maj 2021 meddelt Slagelse Kommune dispensation fra implementeringsfristen 1. juli 2021 til at etablere en henteordning, hvorfor der sigtes mod at affaldsordning med husstandsindsamling af 10 sorterede fraktioner er fuldt implementeret ved udløb af indsamlingskontrakterne i 2023.

Kort om planen

Affaldsplanen er inddelt i seks afsnit, tre lovpligtige om henholdsvis kortlægning, målsætning og planlægning, samt tre ekstra om henholdsvis klimamæssige konsekvenser, sammenhæng med kommunens øvrige politikker, strategier og planer, samt en tidsplan. Afsnittenes indhold beskrives kort nedenfor.

Planen vedrører husholdningsaffald fra private husholdninger. Erhvervene skal fortsat sikre en høj genanvendelse ved selv at finde løsninger for deres genanvendelige affald.

Kortlægningsafsnittet - Her beskrives hvilke affaldsordninger der er på nuværende tidspunkt, de indsamlede mængder, hvilke sorterings- og behandlingsanlæg der benyttes, samt hvad ordningerne koster i drift og administration.

Målsætningsafsnittet - Her beskrives hvilke mål kommunen har for affaldsindsamlingen. Målene i Slagelse Kommune fraviger ikke fra de nationale mål om 55 % reel genanvendelse af det kommunale affald i 2025 og 60 % i 2030. Afsnittet indeholder også en beskrivelse af kommunens idéer til genanvendelse og affaldsforebyggelse.

Planlægningsafsnittet - Her beskrives hvordan de nye krav tænkes implementeret i Slagelse Kommune, dog uden en konkretisering af den specifikke indsamlingsordning, da denne beskrives i det kommende regulativ for husholdningsaffald i Slagelse Kommune. Afsnittet indeholder et skøn over fremtidige affaldsmængder, en vurdering af fremtidige behov vedrørende håndtering af disse affaldsmængder, samt et overslag over planens økonomiske konsekvenser.

Afsnit om planens klimamæssige konsekvenser - Her beskrives de nuværende CO2-fortrængninger ved den aktuelle genanvendelse af affald, samt den forventede øgede CO2 reduktion ved implementering af den nye affaldsordning.

Afsnit om øvrige politikker, strategier og planer - Her beskrives sammenhængen med nogle af kommunens øvrige politikker, strategier og planer, blandt andet bæredygtighedsstrategien.

Afsnit med tidsplan - Her beskrives de enkelte tiltag der vil blive udført i perioden 2022-2027 for at opfylde målsætninger om høj genanvendelsesprocent.

Planens hovedindhold er udarbejdet i samarbejde med de øvrige AffaldPlus kommuner og er derefter blevet gjort specifik for Slagelse Kommune. Eksempelvis ved at genbruge mere storskrald og indføre affaldssortering i det offentlige rum.

Høring

Der vil være en otte ugers høringsperiode umiddelbart efter Byrådet har godkendt planudkastet hertil. Høringen er åben for alle og vil blive lagt på kommunens hjemmeside.

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelsesloven nr. 1218 af 26. december 2019, kapitel 6 om affald.

Affaldsbekendtgørelse nr. 2159 af 9. december 2020, kapitel 5 om kommunal affaldsplanlægning.

Handlemuligheder

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget godkende, ændre eller forkaste forslag til Affaldsplan 2021-2032 til offentlig høring. Forslag af juli 2021 til Affaldsplan 2021-2032 er vedhæftet som Bilag 1.

Vurdering

Administrationen anbefaler at forslag til Affaldsplan 2021-2032 godkendes til offentlig høring. Forslaget opfylder affaldsbekendtgørelsens krav om sortering i 10 affaldsfraktioner samt underbygger Slagelse Kommunes Bæredygtighedsstrategi.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Renovationen er et brugerfinansieret område efter �hvile i sig selv-princippet�. Alle udgifter til affaldsordningerne skal over en årrække dækkes af de affaldsgebyrer, der opkræves hos borgerne/virksomhederne. Der vil i forbindelse med budget 2022 blive påbegyndt en opsparing til de nye affaldsordninger.

Forud for udrulning af den nye indsamlingsordning vil der være en større udgift til indkøb af nye beholdere. Dette både for at opfylde kravet om opdeling i flere fraktioner, og for at få udskiftet nedslidte eksisterende beholdere i kommunen. Hertil kommer også indkøb af kasser til farligt affald og miljøskabe til indsamling af dette ved etageboliger. Da den endelige sammensætning af beholdere og indsamlingsmetoder og -frekvenser endnu ikke er fastlagt, kan en nøjagtig pris ikke gives, men det skønnes at komme til at koste 500-1000 kr. pr. husstand i opstart. En del af dette vil formodentlig kunne dækkes dels af et mindre overskud fra 2021 samt af opsparingen til de nye affaldsordninger.

Tværgående konsekvenser

Kommunen vil inddrage affaldsplanens tiltag i sin klimaplanlægning – og omvendt.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender at Forslag til Affaldsplan 2021-2032 sendes i offentlig høring.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 10. august 2021:

Fraværende:  Pernille Ivalo Frandsen (V)

Anbefales.

Bilag

330-2021-255076

Bilag 1 - Forslag til Affaldsplan 2021-2032 Slagelse K - august 2021

330-2021-255082

Bilag 2 - Affaldsplanen i korte træk Slagelse K - august 2021

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Ann Sibbern (UFP) kunne ikke tilslutte sig anbefalingen og bemærkede:

Mangler at fordele og ulemper bliver nærmere belyst i sagen samt ca. udgifter for kommunen. I boligområder med etagebyggeri efterlyses en nærmere beskrivelse af, hvorvidt en ny affaldsplan vil optimere affaldssortering m.m. og hvorvidt sortering med 10 sorteringsmuligheder reelt bidrager til en øget genanvendelse.

Affald+ anmodes om en beskrivelse af mulighederne for samlet sortering i høringsperioden.

Erhvervs- og Teknikudvalget har temamøde i september omkring en række af de rejste problemstillinger.

12. Hensigtserklæring om bygning af ny standardfærge for Omø (B)

12.   Hensigtserklæring om bygning af ny standardfærge for Omø (B)

Sagsnr.: 330-2021-59326               Dok.nr.: 330-2021-255665                                          Åbent

Komptence:

Økonomiudvalg

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til om kommunen skal indgå en hensigtserklæring om bygning af ny standardfærge for Omø.

Sagens indhold

Færgesekretariatet – en sammenslutning af 18 danske kommuner med ø-færgedrift - indledte sidste år en udbudsproces for udvikling af et standardfærgekoncept og serviceydelser til brug ved medlemskommunernes fremtidige anskaffelse af færger. Et konsortium bestående af PensionDanmark og Odense Maritime Technology vandt udbuddet.

Udbuddet har en anslået samlet værdi på DKK 1 mia. og skal munde ud i en rammeaftale, som medlemskommunerne kan benytte i de kommende år ved fornyelse af deres færger.

Et fælles færgekoncept medfører stordriftsfordele og synergier for de kommunale færger. En samtænkning af den danske færgedrift har været på tale i færgebranchen over de seneste årtier og konceptet bidrager til en moderne, fleksibel og bæredygtig løsning for færgedriften til de danske småøer.

Der er nu igangsat udviklingsproces med deltagelse af konsortiet (benævnt Danske Standardfærger), Færgesekretariatet og kommunerne.

Som led i udviklingsfasen pågår der pt. miljø-, drifts- og økonomiske analyser / vurderinger om hvorvidt konceptet – i første omgang - kan være relevant for Omøfærgen.  

Færgesekretariatet sammen med pionerkommunerne Svendborg, Ålborg, Kalundborg og Slagelse fået udarbejdet en hensigtserklæring mellem den enkelte kommune og konsortiet med henblik på indgåelse af en efterfølgende indkøbsaftale.

I hensigtserklæringen fremgår det at Slagelse Kommune har til hensigt at tilgå det standardfærgekoncept og serviceydelser, der udvikles i henhold til standardfærgekonceptet og derved anskaffe sig færgekapacitet ved at chartre færge fra konsortiet.  Ligeledes og på samme måde har parterne til hensigt at indgå aftale om facilitering af driftssupport til Kommunen

Hensigtserklæringen er som udgangspunkt ikke juridisk bindende. Den dokumenterer blot en hensigt fra kommunens side om at tilgå indkøbsaftalen, når udviklingsfase er afsluttet. Hvis kommunen til den tid skulle finde, at indkøbsaftalen - herunder Standardfærgekonceptet og serviceydelserne - ikke skulle være tilfredsstillende, så er der ingen pligt til at tilgå indkøbsaftalen. Det samme gælder, hvis det færgedesign, som leverandøren p.t. udvikler for de enkelte pionérkommuner, ikke er tilfredsstillende.

Ovenstående skal også ses i lyset af at der i alt er afsat 285 mio. kr. primært til de kommunale indenrigsfærger til tilskud til grøn omstilling (nedbringelse af CO2 og øvrige emissioner). Midlerne skal primært fordeles i indeværende år, mens en mindre del af puljen er afsat i 2022.

Tidsplan vedlagt.

Der vil til mødet i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget foreligge supplerende overordnet materiale om konceptet og om Omø færgen specifik.

Handlemuligheder

Udvalget kan vælge at tilslutte sig eller ikke tilslutte sig hensigtserklæringen.

Vurdering

Ud fra såvel driftsmæssige, økonomiske og miljømæssige vurdering (herunder realisering af kommunens bæredygtighedsstrategi / DK2020 og mål for reduktions af drivhusgasser) anbefales at kommunen i forhold til Omøfærgen tilslutter sig hensigtserklæringen.

Når der er tilvejebragt et tilstrækkeligt analysearbejde, vil en mulig indkøbsaftale blive forelagt udvalg og Byråd.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Økonomiudvalget på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter,

1.    at Tilslutte sig hensigtserklæringen.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 10. august 2021:

Fraværende:  Pernille Ivalo Frandsen (V)

Anbefales.

Ø-udvalget høres inden sagen forelægges ØK.

Bilag

330-2021-255691

Bilag 1 - Template hensigtserklæring, pioner-kommune(15596332.5)

330-2021-255692

Bilag 2 - Tidsplan standardfærge

330-2021-259793

Bilag 3 - Intro Standardfærge Slagelse Kommune

330-2021-265478

Høringssvar vedr. hensigtserklæring om standardfærge for Omø - 16.08.2021

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Godkendt.

Økonomiudvalget beklagede den korte høringsperiode for Ø-udvalget.

13. Opførsel af træningsfaciliteter på Blomstergården - Grundforhold og fremdrift (B)

13.   Opførsel af træningsfaciliteter på Blomstergården - Grundforhold og fremdrift (B)

Sagsnr.: 330-2020-2658                 Dok.nr.: 330-2021-172219                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet, Forebyggelses- og Seniorudvalget.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Forebyggelses- og Seniorudvalget og Økonomiudvalget beslutte at tilføre projektet yderligere 3,7 mio. kr., finansieret af kassen.

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan beslutte at godkende projekts ændrede tidsplan.

Sagens indhold

I forbindelse med besparelsesforhandlinger har Entreprenørens undersøgelser af jordbundsforhold afsløret betydelige udfordringer samt mindre nødvendige tilpasninger af ankomst- og vejforhold. De ændrede forhold har påvirket projektets samlede økonomi og tidsplan.

I Byrådets budgetaftale for 2020-2023 er der givet anlægsmidler til etablering af træ-ningsfaciliteter i tilknytning til Blomstergården. I alt 32,4 mio. kr. i årene 2020-2022.

På Byrådets møde 31. august 2020 blev anlægsmidlerne frigivet, og licitation afholdt. Billigste entreprenørtilbud beløb sig til 36,4 mio. kr. En overskridelse på 4 mio. kr. Det blev vurderet af rådgiver og entreprenør at der kunne findes besparelser for 2,2 mio. kr. Der blev derfor ansøgt om en tillægsbevilling på 1,8 mio. kr.

På Byrådets møde 25. januar 2021 blev der bevilget yderlige anlægsmidler på 1,8 mio. kr. så den samlede bevilling er på 34,2 mio. kr. i årene 2020-2022.

Rådgiver, Entreprenør og Bygherre har gennemført forhandlinger og tilpasning af projektet, og på Forebyggelses og Seniorudvalgets møde 2. marts 2021 blev besparelserne i projektet godkendt og Center for Kommunale Ejendomme bemyndiget til at indgå kontrakt med entreprenør.

I perioden med forhandlinger med entreprenøren blev der foretaget boreprøver af jordbundsforholdene. Disse viser, at grundforhold er markant dårligere end beskrevet i udbuddet og udgiften til udbedring af dette, er således ikke med entreprenørens tilbudspris. Det vurderes, at der skal bortgraves og efterfølgende tilføres yderligere 3000 m3 jord/grus.

Under forhandlingerne har der også vist sig behov for større adkomstareal, samt fjernelse og reetablering af eksisterende vej/parkering og træningshave.

De nye økonomiske poster er:

Udskiftning af jord kr. 2.400.000

Fjernelse og reetablering af eksisterende parkering og træningshave kr. 300.000

Prisstigning på materialer, anslået, kr. 1.000.000 som entreprenøren har krav på dækning for.

Projektets afsatte budget til uforudseelige udgifter er ikke tilstrækkelig til at rumme disse øgede udgifter.

Derfor søges om yderlig en tillægsbevilling på 3,7 mio. kr.

Forhandlinger og tilpasning af projektet har været mere tidskrævende og omfattende end forventet samtidig med, at opsvinget i byggeriet har indvirkning på Entreprenørens muligheder. Derfor er det nødvendigt at tilpasse tidsplanen. Entreprenøren har således, med udgangspunkt i underskrevet kontrakt tilbudt aflevering af færdig byggeri 15. september 2022. Tilbuddet er dog betinget af, at der ikke kommer yderligere væsentlige ændring i leveringstider på materialer.

Retligt grundlag

Byrådets budgetaftale 2019-2022 og Byrådets budgetaftale 2020-2023.

Handlemuligheder

Administrationen vurderer, at projektet ikke kan gennemføres uden, at projektet tilføres en anlægsbevilling på 3,7 mio. kr. og at entreprenørs tilbudte tidsplan godkendes.

Såfremt projektet ikke tilføres en anlægsbevilling på 3,7 mio. kr. og yderlige besparelser dermed skal findes vil dette medføre reduktion i husets størrelse og dermed i husets funktioner og dermed i husets egnethed.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, som også beskrevet i sagsfremstillingen, behandlet i Byrådet 25. januar 2021, at det vil medføre store negative konsekvenser for driften, hvis arealet reduceres.

Hvis projektet ikke tilføres den ansøgte bevilling vil projektet ikke kunne opfylde de opstillede forudsætninger og ønsker. Det vurderes ligeledes, at ændrede tidsplan er realistisk i forhold til markedssituationen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der søges en tillægsbevilling til anlæg på 3,7 mio. kr. i 2022, hvilken søges finansieret af kassen.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

 

Drift

 

 

 

 

Anlæg (144)

 7.01

Træningsfaciliteter

 

3.700 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

 

-3.700 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    At Byrådet på baggrund af indstilling fra Forebyggelses- og Seniorudvalget og Økonomiudvalget beslutter, at projektet tilføres en anlægsbevilling på 3,7 mio. kr., finansieret af kassen.

2.    At Forebyggelse- og Seniorudvalget godkender projekts ændrede tidsplan.

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 10. august 2021:

Fraværende:  Helle Jacobsen (V)

At 1 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og Byrådets godkendelse.

At 2 - Godkendt.

Bilag

330-2021-241962

Grafisk tidsplan 16-07-2021

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Ann Sibbern (UFP), medlem af Forebyggelses- og Seniorudvalget, bemærkede at anlæg vedr. træningsfaciliteter ikke bør udskydes grundet den aktuelle status vedr. økonomi og tidsplan. Behovet for træningsfaciliteter er med henblik på at skabe optimale træningsfaciliteter, hvilket udfordres i forhold til den plads Blomstergården aktuelt har til rådighed eller i forhold til de træningsmuligheder der er på Blomstergården på nuværende tidspunkt.

14. Udmøntning af Tilgængelighedspuljen 2021(B)

14.   Udmøntning af Tilgængelighedspuljen 2021(B)

Sagsnr.: 330-2021-31454               Dok.nr.: 330-2021-232479                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkende Handicaprådets forslag til udmøntning af de budgetafsatte tilgængelighedsmidler i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2021-24.

Sagens indhold

Slagelse Byråd har i Budget 2021-2024 afsat 2 mio. kr. til øget tilgængelighed på baggrund af ønske fremsat af Handicaprådet.

Handicaprådet har indgået aftale med Borgmesteren om Rådgivning til Slagelse Byråd vedrørende de budgetafsatte tilgængelighedsmidler i 2021. Med aftalen fik Handicaprådet mulighed for overfor Byrådet at stille forslag til den konkrete udmøntning af midlerne. Som en del af denne proces forpligtede Handicaprådet sig til at inddrage en bred kreds af interessenter i udpegning og prioritering af konkrete indsatser, mens Slagelse Kommune stiller viden og ekspertise til rådighed, som sparring for Handicaprådet. Aftalen er vedlagt som bilag.

Handicaprådet har haft nedsat en arbejdsgruppe til arbejdet omkring tilgængelighedsmidlerne 2021. Arbejdsgruppen udsendte den 21. april 2021 pressemeddelelse med henblik på at indhente forslag og ideer til udmøntningen af puljen fra borgere, organisationer og interessenter. Flere medier valgte at bringe budskabet videre.

Ud over formidlingen til pressen og Byrådet, så blev informationen spredt både internt og eksternt af såvel administration som via Handicaprådets bagland – med opfordring om at sprede budskabet yderligere.

Ved fristen udløb var der modtaget 25 henvendelser indeholdende 1 eller flere forslag. En oversigt over modtagne forslag til udmøntning af tilgængelighedsmidler 2021 er vedlagt som bilag.

Handicaprådets forslag til udmøntning af tilgængelighedsmidler 2021

Arbejdsgruppen har grundigt gennemgået alle modtagne forslag med henblik på udpegning og prioritering. Arbejdsgruppen har i processen fået afklaret, at gruppen, jf. aftalen med Slagelse Kommune, kunne arbejde med en bred fortolkning af tilgængelighedsbegrebet. Arbejdsgruppen har således ikke været begrænset til alene at komme med forslag til fysiske anlæg, men har også kunne arbejde med forslag, som øger tilgængeligheden til at deltage aktivt i samfundslivet.

På baggrund af de modtagne forslag er arbejdsgruppens forslag til udmøntning af tilgængelighedsmidlerne som følger:

Tilgængelighed

 

1: Lige adgang til strandene/vandet:

 

Slagelse Kommune skal være handicapvenlig for borgere og turister.

 

Derfor gives støtte til at sikre etablering/forlængelse af kørestier/riste ved følgende strande:

 

·         Kobæk Strand

 

·         Stillinge Strand

 

·         Ceres Strand

 

Det kan både være eksisterende stier som forlænges/udvides samt nyetableringer.

 

2: Handicapvenlige legepladser:

 

Legepladser i det offentlige rum skal optimeres til at være handicapvenlige – leg og bevægelse på tværs af børn skaber fællesskaber og glæde/mental sundhed.

 

Derfor laves pulje til gøre de eksisterende legepladser i købstæderne bymidte mere handicapvenlige.

 

 

3: Øget handicaptilgængelighed i købstædernes bymidte:

 

Der er akut brug for et løft/serviceeftersyn på skilte/fortove mv.  – der skal gennemføres byvandringer med udfører, hvor der laves serviceeftersyn.

 

Derfor laves pulje til udbedring efter serviceeftersyn

 

4: Øget tilgængelighed til fællesskaber blandt de svageste borgere med handicaps:

 

Slagelse Kommune skal styrke tilgængeligheden til bevægelse både som en del af indsats mod bedre mental sundhed, og for at udvikle nye fællesskaber blandt de svageste borgere med handicaps.

 

Derfor gives støtte til 2 forslag:

 

·         10 stk. �aktivitetspakker� med tilgængelighed til �Små HandiLege og Spil� for borgere med handicap i Slagelse Kommune - en straks-indsats i 2021.

 

·         Flere og mere kvalificerede idræts- og fritidsaktiviteter for børn og unge med autisme: Fem forskellige foreninger uddannes, modtager foreningskompensation samt tilskud til rekvisitter og udstyr til at oprette aktiviteter/hold for børn og unge med autisme i alderen 4-17 år.

 

o    Ovenstående forslag om flere og mere kvalificerede idræts- og fritidsaktiviteter for børn og unge ønskes udvidet til at omfatte flere foreninger og målgrupper ud over autisme.

 

5: Øget tilgængelig på samlingssteder i landdistrikterne:

 

Der er brug for, at borgere med handicaps kan deltage i aktiviteter i de naturlige samlingssteder i landdistrikterne.

 

Der gives støtte til 4 forslag med forudsætning om, at ramper etableres efter gældende retningslinjer for kørestolsvenlige ramper:

 

·         Etablering af handicapvenlig adgang til Skørpinge Forsamlingshus(kørestolsrampe)

 

·         Etablering af handicapvenlig adgang til Omø Forsamlingshus – rampe og dørautomatik

 

·         Etablering af fysisk handicapvenlig fliseadgang på tilkørselsrampe og trappe til Eggeslevmagle Boldklub klubhus.

 

·         Etablering af en ny handicap-venlig terrasse ved Dalmosehallen.

 

Notat med forslag og yderligere beskrivelse vedr. økonomien er vedlagt som bilag.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser:

·         Godkende Handicaprådets forslag til udmøntning af de budgetafsatte tilgængelighedsmidler.

·         Bede om yderligere oplysninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Handicaprådet har levet op til aftalen omkring at yde rådgivning vedrørende udmøntning af de budgetafsatte tilgængelighedsmidler i 2021. Administrationen skal rose Handicaprådet for indsatsen omkring at indhente forslag og idéer hos borgere og interessenter i Slagelse Kommune. Det endelige forslag viser, at der er blevet arbejdet grundigt på tværs af de mange idéer og forslag samtidigt med, at der har skulle prioriteres, hvor midlerne vil kunne få effekt.

Efter den politiske behandling forestår en proces med udførelse af forslagene i tæt samarbejde mellem Handicapråd, Slagelse Kommune og konkrete forslagsstillere.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Handicaprådets forslag til udmøntning har følgende fordeling af tilgængelighedsmidlerne 2021:

Tilgængelighed

 

Økonomi – fordeling

Type af bevillingsforslag

1.    Lige adgang til strandene/vandet

 

Kr. 300.000

Anlæg

2.    Handicapvenlige legepladser

 

Kr. 550.000

Anlæg

3.    Øget handicaptilgængelighed i købstædernes bymidte

Kr. 600.000

Anlæg

4.    Øget tilgængelighed til fællesskaber blandt de svageste borgere med handicaps

Kr. 370.000

 

Drift

5.    Øget tilgængelig i samlingssteder i landdistrikterne.

Kr. 180.000 

Anlæg

 

I alt

 

Kr. 2.000.000

 

Såfremt Byrådet godkender forslagene til udmøntning, så vil Administrationen efterfølgende kvalificere forslagene yderligere med henblik på ansøgning om anlægsbevilling og øvrig tilpasning af projektøkonomien.

Tværgående konsekvenser

Der er tale om tværgående forslag.

Indstilling

Social og Projektchefen indstiller,

1.    at Handicaprådets forslag til udmøntning af tilgængelighedsmidler 2021 godkendes.

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. august 2021:

Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørgen Andersen (A)

At 1 - Forslaget til udmøntning af tilgængelighedsmidler i 2021 samt frigivelse af bevillingerne til anlæg anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

Bilag

330-2021-151150

Aftale mellem Handicaprådet og Byrådet om udmøntning af tilgængelighedspulje 2021

330-2021-168794

Oversigt over modtagne forslag til udmøntning af tilgængelighedsmidler 2021

330-2021-209563

Handicaprådets indstilling til udmøntning af tilgængelighedspuljen 2021

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Udmøntning af tilgængelighedsmidler og frigivelse af bevillingen til anlæg anbefales til Byrådets godkendelse.

Forud for sag på Erhvervs- og Teknikudvalget den 30.8.21 drøfter udvalgsformanden forslag vedrørende etablering af handicapvenlig badebro med formanden for Handicaprådet.

15. Ejerkommunernes godkendelse af ejeraftale vedr. ejerskabet af Destination Sjælland A/S (B)

15.   Ejerkommunernes godkendelse af ejeraftale vedr. ejerskabet af Destination Sjælland A/S (B)

Sagsnr.: 330-2021-59216               Dok.nr.: 330-2021-255293                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende ny ejeraftale for Destination Sjælland, som fremgår af bilag 1.

Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 26. april 2021 aftalen om Odsherred Kommunes udtræden af ejerskabet af Destination Sjælland A/S. Aftalen indebærer, at Odsherred Kommune er udtrådt af ejerskabet med udgangen af juni måned 2021. Som led i aftalen (aftalens pkt. 9) blev den gældende ejeraftale opsagt, hvorfor de tilbageværende ejere af selskabet, Holbæk, Kalundborg, Slagelse og Sorø kommuner skal indgå en ny aftale om ejerskabet af selskabet.

Sagens indhold

I forbindelse med at Odsherred Kommune er udtrådt af ejerskabet af Destination Sjælland

A/S blev det aftalt at den gældende aftale mellem ejerkommunerne om ejerskabet (�ejeraftalen�) skulle opsiges med henblik på at indgå en ny aftale mellem de tilbageværende 4 ejerkommuner.

Nærværende forslag til ejeraftale tager afsæt i de samme principper og struktur som den netop udløbne aftale med følgende tilpasninger:

·         Aktiekapitalen er med Odsherred Kommunes udtræden reduceret til 1,0 mio. kr., hvor hver af de 4 kommuner ejer 25%. Den enkelte ejerkommunes indskudte kapital på 250.000 er dermed uændret.

·         Ejerkommunernes årlige betaling til selskabet, som i den hidtidige aftale blev benævnt �samhandel med selskabet� er ændret til �driftstilskud�. Reelt er der ikke tale om en ændring.

·         Alle modeller for beregning af ejernes årlige betaling til selskabet er udeladt i den nye aftale. I stedet er den årlige betaling fastsat med udgangspunkt i det beløb, der var aftalt i 2020 og fremskrives herefter årligt med KL’s pris- og lønskøn (P/L). Slagelse, Sorø og Kalundborg Kommunes rabat for årene 2020-2024, som modsvarer selskabets opsparede egenkapital ved Holbæk og Odsherred kommuners indtræden i selskabet, er ligeledes videreført fra den gamle aftale.

·         Ejeraftalen pointerer vigtigheden af samarbejdet mellem selskabets ledelse og bestyrelsen, bl.a. ved at ejerkommunernes administration er forpligtet til at stå til rådighed for sparring med bestyrelsesmedlemmerne samt at virksomhedens direktør forpligtes til løbende at indkalde et forum af ledende medarbejdere fra ejerkommunerne med henblik på gensidig orientering, drøftelser og forventningsafstemninger.

·         For at sikre, at selskabet kan nå at tilpasse sin driftsøkonomi ved en ejers udtræden af ejerskabet, er fristen for at en ejerkommune kan meddele de øvrige ejerkommuner at de ønsker at udtræde af ejerskabet, forlænget til 13 måneder, og udtrædelse vil kun kunne ske med udgangen af et år.

Destination Sjællands organisering som aktieselskab betyder, at ejerne yder deres indflydelse på selskabet gennem generalforsamlingen, medens den valgte bestyrelse har ansvaret for den daglige drift. Ejerne har således ikke direkte indflydelse på driften af selskabet.

Et antal styrende dokumenter regulerer således samspillet mellem ejere, bestyrelse og selskab:

·         Vedtægt: Rammen omkring selskabet som juridisk person. Besluttes af generalforsamlingen.

·         Ejeraftale: Ejernes indbyrdes aftale om ejerskabet af selskabet. Besluttes af ejerne.

·         Ejerstrategi: Ejerkommunernes rammesætning af bestyrelsens indsatsområder. Besluttes af ejerne.

·         Virksomhedens strategi: Bestyrelsens udmøntning af ejerstrategien i konkrete indsatsområder. Besluttes af bestyrelsen.

·         Aftaler om leverancer: Aftale mellem ejerne og bestyrelsen om leverancer, der leveres for driftstilskuddet.

·         Forretningsorden: Regulerer bestyrelsens arbejdsform og metode. Besluttes af bestyrelsen.

I en kommunal kontekst vil de af de ovennævnte dokumenter, som besluttes af generalforsamlingen eller af ejerne, forudsætte en forudgående politisk beslutning i den enkelte ejerkommune.

Forslag til ny ejeraftale fremlægges hermed til politisk godkendelse, medens forslag til ejerstrategi samt eventuelle forslag til vedtægtsændringer forventes at blive fremlagt til politisk godkendelse i november måned.

Retligt grundlag

Det retlige grundlag for kommunernes rolle omkring etablering og drift af destinationsselskaber findes i lov om erhvervsfremme og lov om dansk turisme og er nærmere beskrevet i den politiske aftale mellem regeringen og KL på turismeområdet herunder Rammerne for konsolidering af den kommunale turismefremme.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende ejeraftalen.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender ejeraftalen, der ligger inden for den eksisterende økonomiske ramme, og som er udarbejdet i et samarbejde mellem ejerkommunerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Indgåelse af den nye ejeraftale sker indenfor de hidtil gældende økonomiske rammer og dermed det godkendte budget.

Tværgående konsekvenser

Ingen tværgående konsekvenser.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Byrådet godkender ejeraftalen.

Bilag

330-2021-258336

Ny ejeraftale for Destination Sjælland, august 2021

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Vedtægterne vedlægges til Byrådets behandling.

16. Uddelegering af kompetence vedr. påtale og fravigelse af bestemmelser fastsat i deklarationer mv. inden for Økonomiudvalgets område (B)

16.   Uddelegering af kompetence vedr. påtale og fravigelse af bestemmelser fastsat i deklarationer mv. inden for Økonomiudvalgets område (B)

Sagsnr.: 330-2021-52161               Dok.nr.: 330-2021-227604                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til uddelegering af kompetence i forhold til at udøve påtale og tage stilling til fravigelse af bestemmelser fastsat i deklarationer mv. inden for udvalgets område.

Sagens indhold

Administrationen foreslår, at der i lighed med kompetenceplanen for Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, uddelegeres kompetence inden for Økonomiudvalgets område vedr. privatretlige forhold, hvor Byrådet/Slagelse Kommune er indsat som påtaleberettiget, således at administrationen kan træffe beslutninger i forhold til disse: �Udøve påtale og tage stilling til fravigelse af bestemmelser fastsat i deklarationer mv.�

Deklarationer inden for Økonomiudvalgets område omhandler bl.a. bestemmelser om køberes evt. beskadigelser af vejforhold ved byggeri, højde og placering af hegn, vedligeholdelse af ubebyggede arealer, byggepligt og forkøbsret i forhold til salg af parcelhusgrunde og erhvervsarealer.


Kompetencen har særlig betydning overfor bestemmelserne om byggepligt og forkøbsret, som udover at være indskrevet i deklarationer, også er nærmere beskrevet i købsaftalerne.

Byggepligt

I ældre salgssager er der sædvanligvis tinglyst deklaration om at �Byggeri skal påbegyndes inden 1 år (for parcelhusgrunde) og 2 år (for erhvervsarealer) efter overtagelsesdagen, og at byggeriet skal være fuldført inden 2 år (for parcelhusgrunde) og 4 år (for erhvervsarealer) fra overtagelsesdagen. Hvis en eller begge af disse frister ikke overholdes, er køber forpligtet til – hvis Slagelse Kommune kræver det – at tilbageskøde grunden til sælgeren for den samme købesum, som køberen overtog den af Slagelse Kommune.�

I forhold til nye erhvervsarealer og større ikke-byggemodnede boligarealer vedtog Økonomiudvalget den 23. april 2018, punkt 29, at godkende følgende tilføjelse: �Såfremt den foran anførte byggepligt ikke overholdes, og såfremt Slagelse Kommune ikke senest 5 år efter overtagelsesdagen har krævet ejendommen tilbageskødet, skal bestemmelsen om byggepligt i sin helhed bortfalde og være uden retsvirkning.�

Slagelse Kommune har efter kommunesammenlægningen ikke stillet krav om tilbageskødning af parcelhusgrunde eller erhvervsarealer som følge af, at byggefristen ikke er overholdt.

Økonomiudvalget har senest den 15. juni 2020, punkt 32, vedtaget at forlænge byggefristen til 5 år for erhvervsareal på Håndværkervænget i Sørbymagle

Administrationen vil ved godkendelser af evt. forlængelse af byggefrister sørge for, at der bliver taget højde for, om der er tale om områder eller mindre byer med lav efterspørgsel (hvor tilladelserne vil blive administreret forholdsvis lempeligt) eller byer/områder, hvor der er stor efterspørgsel (hvor tilladelserne vil blive administreret mere restriktivt). Herudover vil det indgå i vurderingerne, om en ændring sker ud fra en saglig begrundelse med henblik på købers udnyttelse af arealet/grunden, så arealer ikke kommer til at stå ubenyttede hen.

Det skal bemærkes, at kommunen altid har forkøbsret og skal godkende videresalg af arealer, og at en køber dermed ikke blot kan købe arealer/grunde mhp. på videresalg til en højere salgspris.

I forhold til salg af større arealer til investorer mv., hvor byggefristen er udløbet, uden at byggepligten er opfyldt, vil der blive forelagt sag for Økonomiudvalget, hvor der særskilt tages stilling til, om kommunen skal benytte sin forkøbsret.

Forkøbsret/videresalg

Der er i forhold til såvel parcelhusgrunde som erhvervsarealer tinglyst bestemmelsen: �Grunden må ikke videresælges i ubebygget stand uden Slagelse Kommunes godkendelse. Kommunen har forkøbsret. Såfremt Slagelse Kommune skal købe erhvervsgrunden tilbage, er kommunen berettiget til at købe den for den salgssum, som køberen overtog erhvervsgrunden for at Slagelse kommune, fratrukket omkostningerne i forbindelse med tilbageskødningen. Såfremt særlige forhold taler for det, kan Slagelse Kommune dispensere fra nævnte bestemmelse. Der vil ved videresalg af arealet ikke kunne forventes godkendt større salgssum end den købesum, som køberen overtog grunden for af Slagelse Kommune. Slagelse Kommune skal i øvrigt godkende samtlige salgsbetingelser ved salg af ubebyggede grunde.�

Slagelse Kommune har efter kommunesammenlægningen ikke tilbagekøbt parcelhusgrunde eller erhvervsgrunde. Der har været givet enkelte tilladelser til videresalg, hvor ovennævnte bestemmelserne er blevet efterfulgt.

Det skønnes, at der samlet set, som hidtil, kun vil være tale om meget få sager, der kommer inden for kompetenceområdet. Der kan således gå flere år mellem sagerne.

Men især for virksomheder er det meget vigtigt, at de kan få en hurtig afklaring om forlængelse af byggepligt eller maksimal sikkerhed for, at byggepligten ikke på et tidspunkt bliver et krav, fx ved tilkøb af arealer til eksisterende virksomheder eller lignende. En hurtig afgørelse kan være afgørende i forhold til placering af nye virksomheder eller fastholdelse af eksisterende.

Retligt grundlag

Beslutning om kompetenceændringer inden for Økonomiudvalgets kompetenceområde med hjemmel i Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt.

Handlemuligheder

Der er følgende valgmuligheder:

A.    Økonomiudvalget godkender uddelegering af kompetencen til administrationen inden for Økonomiudvalgets område som følgende: �Udøve påtale og tage stilling til fravigelse af bestemmelser fastsat i deklarationer mv.�

B.    Uddelegering af kompetence til administrationen i forhold til deklarationer, men med præciseringer eller ændringer i forhold til uddelegeringen.

C.    Fastholdelse af kompetencen hos Økonomiudvalget.

Vurdering

Især ved salg af erhvervsarealer har virksomheder ind i mellem behov for, at der kan træffes en hurtig beslutning omkring enten annullering eller forlængelse af byggepligten. Fx når eksisterende virksomheder ønsker at købe erhvervsareal i tilknytning til virksomheden til anvendelse i forbindelse med denne, men hvor erhvervsarealet alene ønskes anvendt til oplag, parkering eller og lignende, og hvor virksomheden ikke ønsker at sammenlægge arealet med den bebyggede ejendom, pga. af fx krav om tilslutningsbidrag til spildevand.

Det har desuden tidligere været drøftet med SK-Forsyning om muligheder for at sælge erhvervsarealer, hvor køber i specifikke tilfælde kan udstykke et erhvervsareal i 2, hvor der alene i første omgang betales tilslutningsbidrag for den del af udstykningen, hvorpå virksomhedens byggeri placeres. Dette kommer imidlertid i konflikt med bestemmelserne om byggepligt.

Nye virksomheder har også ind i mellem brug for en hurtig afgørelse om forlængelse af byggefristen til fx 3-5 år i forbindelse med fx planlægning af flytning af en eksisterende virksomhed til et af kommunens erhvervsarealer, eller til eksisterende bygninger beliggende op til kommunens erhvervsarealer.

Det kan således have stor betydning for fastholdelse af eksisterende virksomheder eller placering af nye virksomheder, at der kan træffes en hurtigt afgørelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Ejendomschefen indstiller,

1.    at Økonomiudvalget godkender uddelegering af kompetence til administrationen, således at der under Økonomiudvalget tilføjes uddelegering af kompetence til administrationen i forhold til de sager hvor Byrådet/Slagelse Kommune er indsat som påtaleberettiget: �Udøve påtale og tage stilling til fravigelse af bestemmelser fastsat i deklarationer mv.�

2.    at Administrationen forvalter kompetence vedr. byggepligt og forkøbsret/videresalg som beskrevet i dette dagsordenspunkt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 til 2 - Godkendt handlemulighed A.

Ann Sibbern (UFP) anbefalede at kompetencen blev fastholdt hos Økonomiudvalget.

17. Godkendelse af støtte til byrådsmedlemmer i forbindelse med chikane og trusler mv. (B)

17.   Godkendelse af støtte til byrådsmedlemmer i forbindelse med chikane og trusler mv. (B)

Sagsnr.: 330-2021-60559               Dok.nr.: 330-2021-261190                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte at oprette en ordning, hvorefter Slagelse Kommune kan yde byrådsmedlemmerne bistand til at indgive og følge op på en politianmeldelse samt dække udgifterne til psykologbistand, hvis politikerne har været udsat for chikane, trusler mv. i sammenhæng med varetagelsen af deres politiske hverv.

Sagens indhold

Kommunernes Landsforening (KL) har den 18. juni 2021 skrevet til landets kommunalbestyrelsesmedlemmer og orienteret om kommunernes mulighed for at hjælpe deres byrådsmedlemmer med at indgive og følge op på en politianmeldelse, hvis de som led i deres politiske hverv er blevet udsat for chikane, trusler mv. Det samme gælder muligheden for at godtgøre politikernes udgifter til psykologbistand, hvor behandlingsbehovet udspringer af chikanen mv. og varetagelsen af deres virke som politiker.

Orienteringsskrivelsen har baggrund i et notat af 14. juni 2021 fra Indenrigs- og Boligministeriet til KL, der slår fast, at byrådet efter kommunestyrelsesloven har adgang til at støtte byrådsmedlemmerne i nævnte omfang. Efter ministeriets opfattelse er støtten betinget af, at politikerne er blevet udsat for chikanen mv. i forbindelse med varetagelsen af deres kommunalpolitiske hverv. Det er endvidere en betingelse, at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem chikanen mv. og politikerens ønske om at lade sig bistå af kommunen med at indgive politianmeldelse, følge op på anmeldelsen og få godtgjort udgifter til psykologbistand.

Ministeriet udtaler videre, at byrådene har mulighed for at tilrettelægge bistanden gennem en generel ordning, som kan administreres af forvaltningen, eller selv tage stilling fra sag til sag. I lighed hermed kan byrådet beslutte at yde støtte i forhold til både politianmeldelse og psykologbistand eller kun en af delene.

I alle tilfælde skal byrådet fastlægge de overordnede betingelser for, hvornår politikerne er omfattet af muligheden for hjælp fra kommunen.

KL har også opfordret kommunerne til at holde øje med, om Justitsministeriets målsætning om en maksimal sagsbehandlingstid på 85 dage i halvdelen af sagerne fra, politianmeldelse indgives til, tiltalespørgsmålet afgøres (ikke domstidspunktet) efterleves.

På baggrund af brevet fra KL skal Byrådet således tage stilling til, om og i givet fald hvordan Byrådet ønsker at tilrettelægge sin hjælp til byrådsmedlemmerne, hvis de udsættes for chikane, trusler mv. forbundet med varetagelsen af deres lokalpolitiske hverv.

Som bilag til sagen findes Indenrigs- og Boligministeriets notat af 14. juni 2021 og KL’s brev af 18. juni 2021.

Retligt grundlag

Kommunestyrelseslovens § 16, stk. 11, 2. pkt.

Bestemmelsen giver et byråd adgang til at yde byrådsmedlemmer støtte til udgifter forbundet med varetagelse af deres kommunalpolitiske hverv. Der er tale om en kan-bestemmelse.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte:

A.    At afvise at yde støtte til byrådsmedlemmer, der udsættes for chikane, trusler mv. og dermed fastholde nuværende praksis.

a.    Fordelen er, at der ikke afsættes administrative og økonomiske ressourcer til opgaven.

b.    Ulempen er, at engagementet i kommunalpolitik vil kunne svækkes, da det kan virke afskrækkende for lokale politikere, hvis de ikke kan imødese hjælp fra kommunen, hvis de som led i deres politiske virke udsættes for chikane mv. En anden ulempe er, at potentielle gerningsmænd ikke vil afholde sig fra at udøve chikane mv., hvis byrådsmedlemmerne finder det vanskeligt at indgive politianmeldelse og dermed afstår derfra.

B.    At yde støtte til indgivelse af og opfølgning på politianmeldelse mod den eller de person(er), der har udsat et byrådsmedlem for chikane, trusler mv. i forbindelse med dennes varetagelse af sit kommunalpolitiske hverv samt godtgøre udgifterne til psykologbistand ved behandlingsbehov afledt af chikanen mv.

a.    Fordelene er, at det lokale demokrati beskyttes, at det gøres trygt for politikere at engagere sig i kommunalpolitik, fordi de ved, der er hjælp at hente, hvis uheldet er ude og, at ordningen kan virke præventivt over for potentielle gerningsmænd, da der vil være konsekvenser af deres handlinger.

b.    Ulempen er, at det har administrative og økonomiske omkostninger for kommunen.

Kun hvis Byrådet beslutter sig for at yde støtte i henhold til punkt B, bliver punkterne C-E aktuelle.

C.    At yde støtte til at indgive og følge op på politianmeldelse og/eller godtgøre udgifterne til psykologbistand.

a.    Fordelene ved begge støtteformer er de samme som nævnt under punkt Ba. Hvis kun den ene støtteform tilbydes, vil det reducere fordelene.

b.    Ulempen ved at vælge begge støtteformer er den samme som nævnt under punkt Bb. Hvis kun den ene støtteform tilbydes, vil det reducere ulempen.

D.   At indføre en generel ordning, hvorefter forvaltningen tager stilling til, om en sag falder indenfor kriterierne for bistand til byrådsmedlemmerne. Kriterierne fastlægges af Byrådet (se nedenfor).

a.    Fordelene er, at Byrådet ikke skal bruge ressourcer på at behandle de konkrete sager og undgår at tage stilling til ofte følsomme sager om deres kolleger.

b.    Ulempen er, at Byrådet ikke har mulighed for at tage stilling i de konkrete sager.

E.    At indføre en ordning, hvorefter Byrådet selv behandler sagerne og tager stilling til, om en sag falder indenfor kriterierne for bistand til byrådsmedlemmerne. Kriterierne fastlægges af Byrådet (se nedenfor).

a.    Fordelene er, at Byrådet har mulighed for at tage stilling i de konkrete sager og opnår konkret indsigt i temperaturen på det kommunalpolitiske arbejdsmiljø.

b.    Ulemperne er, at Byrådet skal bruge ressourcer på at behandle de konkrete sager og skal tage stilling til ofte følsomme sager om deres kolleger, hvorved en uhensigtsmæssig indsigt opnås.

Hvis Byrådet beslutter sig for at yde støtte til politianmeldelse og psykologbistand, foreslås følgende kriterier at skulle være opfyldt for, at byrådsmedlemmerne kan omfattes af hjælpen:

·         Medlemmet skal være blevet udsat for chikane, trusler, vold, hærværk og lignende i sammenhæng med varetagelsen af sit virke som kommunalpolitiker.

·         Der skal være en tidsmæssig forbindelse mellem chikanen mv. og byrådsmedlemmets ønske om at indgive politianmeldelse eller kontakt til politiet i øvrigt.

·         Det behandlingskrævende behov for psykologbistand skal være forårsaget af byrådsmedlemmets varetagelse af sit kommunalpolitiske hverv, og der skal foreligge en tidsmæssig forbindelse mellem chikanen mv. og byrådsmedlemmets behov for psykologbistanden.

Økonomiudvalget kan drøfte sagen, handlemulighederne i punkterne A-E og kriterierne samt indstille til Byrådet på baggrund af drøftelsen.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der med fordel kan ydes byrådsmedlemmerne i Slagelse Kommune hjælp i forbindelse med chikane, trusler mv. rettet mod dem i kraft af deres virke som kommunalpolitikere. Det vil medvirke til at værne om det lokale demokrati og bidrage til at skabe tryghed for de folkevalgte samt øge engagementet i det lokale politiske liv.

For at reducere arbejdsmængden for Byrådet og undgå situationer, hvor personlige og følsomme forhold skal drøftes byrådsmedlemmerne imellem og om hinanden, vurderes det hensigtsmæssigt at etablere en generel ordning, hvorefter forvaltningen i det daglige administrerer bistanden til byrådsmedlemmerne ud fra de kriterier, Byrådet fastsætter, jf. ovenfor under handlemuligheder.

Af hensyn til at støtte og beskytte byrådsmedlemmerne bedst muligt, vurderes det, at hjælpen bør omfatte såvel bistand til at indgive og følge op på en politianmeldelse samt yde dækning af udgifter til psykologbistand.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis Byrådet beslutter at yde støtte til byrådsmedlemmerne ved at bistå med at indgive og følge op på politianmeldelse samt godtgøre udgifter til psykologbistand, vil der være følgende administrative konsekvenser:

Forvaltningen vil skulle bistå byrådsmedlemmerne med at indgive politianmeldelse mod den eller de person(er), der har udsat medlemmet for chikane, trusler mv. og følge op herpå, herunder holde øje med sagsbehandlingstiden for anmeldelsen. Det vil ligge i naturlig sammenhæng med den bistand, kommunens medarbejdere modtager i dag.

For så vidt angår psykologbistand og udgifterne afledt heraf betaler kommunen i dag for sine medarbejdere en enhedspris pr. sag på 2.950 kr., og en sag kan inkludere op til seks konsultationer. Hvis der er behov for flere konsultationer, afregnes de med 520 kr. pr. konsultation. Tilsvarende ordning vil kunne etableres for byrådsmedlemmerne.

Hvis et byrådsmedlem ønsker at benytte en anden psykolog end en fra Wattar-gruppen, som kommunen har aftale med, vil der formentlig være en højere enhedspris i størrelsesordenen 800-1000 kr. pr. konsultation.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutter,

1.    at Yde støtte til byrådsmedlemmer, der har været udsat for chikane mv. i sammenhæng med varetagelsen af deres politiske hverv.

2.    at Støtten ydes i form af hjælp til at indgive og følge op på politianmeldelse samt godtgøre udgifterne til psykologbistand.

3.    at Etablere en generel ordning administreret af forvaltningen efter kriterierne angivet under �Handlemuligheder�.

Bilag

330-2021-260517

Brev fra KL af 18. juni 2021 til KB-medlemmer

330-2021-259935

Notat af 14. juni 2021 fra Indenrigs- og Boligministeriet om kommunalbestyrelsens mulighed for at yde støtte og udgiftsgodtgørelse til medlemmer, som oplever chikane, trusler mv. forbundet med det kommunale hverv

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

At 3 - Med handlemulighed B/D og de angivne kriterier anbefales til Byrådets godkendelse.

18. Tilbud om vaccination til ansatte (B)

18.   Tilbud om vaccination til ansatte (B)

Sagsnr.: 330-2020-142160             Dok.nr.: 330-2021-263688                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Slagelse Kommune skal tilbyde gratis influenzavaccination til de ansatte i kommunen som et tiltag for at forebygge øget sygefravær – blandt andet i forbindelse med indsatsen mod COVID-19.

Sagens indhold

I 2020 tilbød regeringen i lyset af situation med COVID-19 social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger og andet sundheds- og plejepersonale med tæt kontakt til personer i særlig risiko at blive vaccineret gratis mod influenza. Dette skete både for at beskytte borgere og patienter mod influenza, men også for at understøtte modstandsdygtigheden i sundheds- og plejesektoren. Som udgangspunkt vil regeringen ikke tilbyde en sådan vaccinationsordning igen. Ligesom tilbuddet heller ikke omfatter alle de kommunale faggrupper.

Et udbrud af COVID-19 samtidigt med et udbrud af influenza vil dog lægge et stort pres på de kommunale områder, særligt for medarbejdere i områder med meget borgerkontakt.

Symptomerne på Covid-19 og influenza er meget ens. Kommunen kan risikere frafald i personalegrupperne henover efteråret og vinteren, hvis personale hjemsendes med symptomer og for visses vedkommende skal testes for COVID-19, inden de kan vende tilbage til job igen. En vaccination mod influenza kan reducere sådanne situationer. Samtidig vil en vaccination reducere antallet af sygemeldinger i organisationen som følge af normal influenza.

I Slagelse Kommune er der ca. 7500 medarbejdere. Der lægges op til at tilbyde alle medarbejdere en gratis vaccination mod influenza i løbet af efteråret som et tiltag til at styrke Slagelse Kommune og den enkelte medarbejder mod effekterne ved COVID-19 i kombination med et influenzaudbrud.

Der har været kontakt til udvalgte leverandører for at afklare de potentielle omkostninger pr. medarbejder ved vaccination mod influenza. På baggrund heraf vurderes det, at udgiften til at vaccinere alle ca. 7500 medarbejdere i Slagelse Kommune mod influenza i 2021 vil være op til ca. 1.350.000 kroner. Der vil være tale om en engangsudgift.

Det endelige beløb kan ikke fastsættes, da det vil være en frivillig ordning, og der lægges op til kun at betale pr. vaccineret medarbejder.

Den konkrete gennemførsel af et frivilligt vaccinationsprogram afhænger af valget af leverandør. Typisk vil det ske ved, at medarbejderen modtager en voucher eller oprettes i et system, og medarbejderen derefter møder op hos leverandøren eller dennes lokale samarbejdspartnere for at blive vaccineret.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Tilbud om influenzavaccination til alle Slagelse Kommunes ansatte vurderes omfattet af kommunalfuldmagten, idet kommunen herved varetager en berettiget interesse som arbejdsgiver ud fra hensynet til de ansattes helbred og forebyggelse af sygefravær. Der henvises også til Statsforvaltning Hovedstadens udtalelse af 30. oktober 2008 om sundhedsforsikringer til en kommunes ansatte.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte, at de vil

1.    Vælge at afsætte 1.350.00 kroner til i 2021 at vaccinere alle medarbejdere i Slagelse Kommune.

2.    Afslå at give gratis influenzavaccination til alle medarbejdere i Slagelse Kommune

Vurdering

Administrationen vurderer, at en vaccination af alle medarbejdere vil øge Slagelses Kommunes modstandsdygtighed og evne til at bibeholde serviceniveauet, løbende såvel som i forbindelse med udbrud af COVID-19. Samtidigt vil en generel vaccination af alle medarbejdere mod influenza reducere antallet af sygemeldinger som følge af influenza i efteråret 2021, og vinter og forår 2022.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der vil skulle afsættes 1.3500.000 kr. til, at vaccinere Slagelse Kommunes 7500 medarbejdere.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Byrådet godkender handlemulighed 1.

2.    at Byrådet drøfter og beslutter finansieringen af et sådan vaccinationsprogram.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse at finansieringen sker via Kassen.

19. Ændringer til Vedtægt for borgerrådgiveren (B)

19.   Ændringer til Vedtægt for borgerrådgiveren (B)

Sagsnr.: 330-2021-59218               Dok.nr.: 330-2021-255300                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte, om der skal foretages ændringer i borgerrådgiverens vedtægt som en konsekvens af Budgetaftale 2021-24 og som følge af beslutning i Byrådet 31. maj 2021. Ved budgetaftalen besluttede Byrådet at tilføre borgerrådgiveren ressourcer med henblik på etablering af en stilling, således at der kan tilbydes mægling m.v. Af budgetaftalen fremgår ligeledes, at borgerrådgiveren selvstændigt kan rejse opmærksomhedssager. Den 31. maj 2021 besluttede Byrådet, at borgerrådgiveren indgår i dialog med fagudvalgene, og at læringspunkter fra mæglingsfunktion indskrives i borgerrådgiverens årsberetning.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 5. oktober 2020 ved Budgetaftale 2021-24, pkt. 30, at der �som en del af borgerrådgivningen etableres en stilling, med det formål at agere som uvildig myndighed, som kan mægle/rådgive udsatte familier/borgere i særligt vanskelige sager. Borgerrådgiverne kan selvstændigt rejse opmærksomhedssager i forhold til forvaltningen med henblik på at sikre borgernes rettigheder�.

Den gældende vedtægt for borgerrådgiveren indeholder ikke mægling som en del af borgerrådgiverens opgaver. Vedtægten indeholder heller ikke kompetence til, at borgerrådgiveren på eget initiativ kan rejse sager. Som en konsekvens af budgetaftalen ændres Vedtægt for borgerrådgiveren, således at vedtægtens § 8 tilføjes stk. 2 og stk. 3.

Vedtægtens § 8, stk. 2 vil herefter have følgende ordlyd:

Borgerrådgiveren kan tilbyde mægling mellem forvaltning og borger, hvis borgerrådgiveren vurderer, at mægling vil være værdiskabende for borgeren. 

Vedtægtens § 8, stk. 3 vil herefter have følgende ordlyd:

Borgerrådgiveren kan af egen drift gennemføre undersøgelser på baggrund af konkrete sager, når der formodes at foreligge et principielt aspekt, eller der må antages at være tale om grove eller væsentlige fejl.

Byrådet besluttede den 31. maj 2021, at borgerrådgiveren indgår i dialog med fagudvalgene og ikke kun med udvalgsformændene, og at læringspunkterne fra borgerrådgiverens mæglingsfunktion indskrives i borgerrådgiverens årsberetning. Som en konsekvens af beslutningen ændres formulering af vedtægtens § 21, således at det fremgår, at borgerrådgiverens dialog foregår med de respektive udvalg, og at læringspunkter fra mæglingsfunktion skal indgå i årsberetningen. Der foretages desuden ændring af formuleringen af stk. 2, således at der står, at borgerrådgiveren tilbyder at drøfte den årlige beretning. Det vil give mulighed for, at drøftelserne finder sted med de udvalg, som finder det relevant.

Vedtægtens § 21, stk. 1, 5) og stk. 2, 1) vil herefter have følgende ordlyd:

§ 21. Borgerrådgiverens årsberetning skal indeholde

5) Læringspunkter fra mæglingsfunktion

Stk. 2. Borgerrådgiveren tilbyder at drøfte den årlige beretning med

1) De respektive udvalg/udvalgsformænd

Retligt grundlag

Det er Byrådets kompetence at ændre Vedtægt for borgerrådgiveren.

På Byrådets møde den 26. maj 2015 blev Økonomiudvalget pålagt at varetage den forberedende sagsbehandling vedrørende borgerrådgiverens område. Forslag til ændring af Vedtægt for borgerrådgiveren forelægges derfor Økonomiudvalget forud for forelæggelsen i Byrådet.

Handlemuligheder

Se under Sagens indhold.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller,

1.    at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender ændringer til Vedtægt for borgerrådgiveren

Bilag

330-2021-255296

Vedtægt for borgerrådgiver.udkast

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

20. Whistleblowerordning (B)

20.   Whistleblowerordning (B)

Sagsnr.: 330-2021-38005               Dok.nr.: 330-2021-256050                                          Åbent

Kompetence:

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til fremtidig model for whistleblowerordning i Slagelse Kommune.

Sagens indhold

Folketinget har den 24. juni 2021 vedtaget lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven forpligter kommunerne til at etablere en whistleblowerordning og skærper kravene til beskyttelse af whistleblowere.

Slagelse Kommunes nuværende whistleblowerordning er et godt udgangspunkt for implementering af lovgivningen, men med de øgede krav omkring beskyttelse og kommunikation med whistleblowere er den nuværende tekniske løsning ikke tilstrækkelig. Dette kan løses ved, at Slagelse Kommune vælger en model, hvor modtagelse og besvarelse af henvendelse sker via et tilkøbt system, så der ikke kan opstå tvivl om sikkerheden i vores whistleblowerordning.

Ifølge loven bør der udpeges en upartisk person eller afdeling, der kan varetage opgaver i forhold til håndtering og undersøgelse af indberetninger. I Slagelse Kommune sker det allerede, da henvendelser håndteres via borgerrådgiveren, som herefter internt kan anmode om oplysninger eller sende en sag til udredning i relevante centre.   

Administrationen foreslår, at der oprettes en mindre gruppe på 2-3 personer til i fællesskab at håndtere henvendelserne, da det giver en mindre sårbarhed ved fravær, ligesom det mindsker risikoen for inhabilitet. Administrationen foreslår, at gruppen består af borgerrådgiveren, økonomi- og digitaliseringschef samt afdelingsleder for Personalejura.

Når Økonomiudvalget har besluttet den fremtidige model for whistleblowerordning, vil administrationsgrundlaget for whistleblowerordningen blive revideret, så det opfylder lovgivningens krav og beskriver den fremtidige model.

Retligt grundlag

Lov om beskyttelse af whistleblowere vedtaget af folketinget den 24. juni 2021.

Handlemuligheder

På baggrund af de muligheder, der fremgår af lovgivningen for whistleblowerordninger i kommunerne er der følgende handlemuligheder

a)    Kommunen kan varetage ordningen internt.

b)    Kommunen kan gå sammen med en eller flere kommuner om etablering af en fælles ordning

c)    Kommunen kan helt eller delvist overgive opgaven til ekstern tredjepart.

Ad a) Der er foretaget en vurdering af den nuværende tekniske løsning, som viser, at Slagelse Kommune vanskeligt kan sikre den fornødne sikkerhed og kommunikation omkring whistleblowerordningen, og der er derfor indhentet 4 tilbud på hel eller delvis overdragelse af opgaven til ekstern tredjepart.

Ad b) Muligheden for at etablere en fælles ordning med andre kommuner. Det vil forudsætte etablering af et §60 selskab.

Ad c) Delvis overgivelse af opgaven til tredjepart vil sikre, at kravene omkring håndtering af fortrolighed og beskyttelse af whistleblower samt øvrige berørte personer opfyldes. Delvis overdragelse kan fx ske ved, at et firma drifter selve ordningen og evt. laver første screening af sagen, hvorefter kommunen selv gennemfører udredning og sagsbehandling af de henvendelser, som kræver nærmere undersøgelse.

Slagelse Kommune kan ved overgivelse af opgaven til tredjepart enten vælge en løsning, som udelukkende består af drift af system til modtagelse af henvendelser og kommunikation med whistleblower eller en løsning, hvor der også indgår en screening af henvendelserne.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Slagelse Kommune vælger at indgå samarbejde med ekstern tredjepart, som både kan drifte ordningen og gennemføre en screening af de indkomne henvendelser.

I 2018 modtog Borgerrådgiveren 2 henvendelser, hvoraf 1 ikke var omfattet af whistleblowerordningen, i 2019 3 henvendelser, hvoraf 1 ikke var omfattet og i 2020 var der 6 henvendelser, hvoraf 3 ikke var omfattet.

Det anbefales fremadrettet, at der oprettes en mindre gruppe på 2-3 personer til i fællesskab at håndtere henvendelserne, da det giver en mindre sårbarhed ved fravær, ligesom det mindsker risikoen for inhabilitet. Administrationen foreslår, at gruppen består af borgerrådgiveren, økonomi- og digitaliseringschef samt afdelingsleder for personalejura. 

Etableringsomkostningerne i de modtagne tilbud ligger mellem 10.000 og 20.000 kr. og de årlige driftsomkostninger mellem 39.000 og 50.000 kr. To af firmaerne tilbyder også screening, i begge tilbud koster det 1.000 kr. pr. sag. Der kan tilkøbes yderligere bistand i de enkelte sager, hvis kommunen vurderer, at der er behov for det.

På baggrund af de modtagne tilbud anbefales det, at der indgås aftale med Norrbom Vinding, hvor etableringsomkostningerne udgør 10.000 kr. og de årlige driftsomkostninger udgør 39.000 kr.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med vedtagelse af lov om beskyttelse af whistleblowere får Slagelse Kommune i 2022 102.000 kr. via lov og cirkulæreprogrammet og fra 2023 får vi 37.000 kr. årligt til drift af ordningen.

I budgettet er et estimeret forbrug svarende til screening af 6 årlige henvendelser.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

 

Drift

 Administration 1.2

 

55

45 

45

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 Finansiering 1.4

 

-55 

-45 

-45

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Økonomiudvalget godkender, at der indgås aftale med eksternt firma om drift af whistleblowerordningen.

2.    at Økonomiudvalget godkender økonomien til den fremtidige drift og den indarbejdes i det kommende budgetforslag for 2022-2025.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Godkendt.

At 2 - Godkendt.

21. Støtte til forskningsaktiviteter relateret til PFOS (D)

21.   Støtte til forskningsaktiviteter relateret til PFOS (D)

Sagsnr.: 330-2021-61862               Dok.nr.: 330-2021-265243                                          Åbent

Kompetence:

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte hvor vidt forvaltningen skal arbejde med at undersøge muligheder for evt. kommunale bidrag til forskningsaktiviteter iværksat af Holbæk Sygehus omkring hjælp til borgere med PFOS i kroppen.

Sagens indhold

Borgere fra Korsør Kogræsserlaug med forhøjede PFOS-niveauer i blodet som følge af forureningen fra brandskolen behandles på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.

Afdelingen har kontaktet Slagelse Kommune i forbindelse med et muligt forskningsprojekt, der vil undersøge om almindelig behandling med kolesterolmedicin kan hjælpe de PFOS-inficerede borgere med hurtigere at udskille de involverede stoffer. Et evt. projekt vil løbe fra efteråret 2021 og et ½ år frem.

Region Sjælland har givet lovning på støtte til dele af projektets udgifter. Forespørgslen går derfor på, om Slagelse Kommune vil kunne være bidragsyder til projektet.

Slagelse Kommunes mulighed for at yde støtte til projektet skal i givet fald ske inden for kommunalfuldmagten, dvs. at aktiviteterne, der støttes, skal kunne defineres som værende inden for rammen af kommunale opgaver.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Økonomiudvalget drøfter hvorvidt forvaltningen skal arbejde med at undersøge muligheder for evt. kommunale bidrag til forskningsaktiviteter iværksat af Holbæk sygehus.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Økonomiudvalget besluttede kommunalt bidrag til forskningsaktiviteter iværksat af Holbæk Sygehus, relateret til PFOS, inden for en ramme på 0,5 mio. kr.

22. PFOS - sagsforløb, sundhedsperspektiv og erstatning (O)

22.   PFOS - sagsforløb, sundhedsperspektiv og erstatning (O)

Sagsnr.: 330-2021-61862               Dok.nr.: 330-2021-267167                                          Åbent

Kompetence:

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om særligt erstatningsperspektiver på PFOS-sagen.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 21. juni 2021 at bede forvaltningen om at udarbejde et notat, der særligt redegør for det erstatningsmæssige i sagen lige som også økonomiudvalget har efterspurgt notat med sagens forløb samt arbejdsfordelingen mellem stat, region og kommune.

Forvaltningen har udarbejdet notat som eftersendes.

Retligt grundlag

Styrelsesloven §2

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Økonomiudvalget tager orienteringen til orientering

Bilag

330-2021-265209

Bilag 1 - Vinkler og perspektiver på PFOS-forureningen

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Orienteringen taget til orientering.

Bilag med supplerende oplysninger sendes til Økonomiudvalget.

23. DK 2020 Klimaplan - tids- og procesplan og budgetforslag (O)

23.   DK 2020 Klimaplan - tids- og procesplan og budgetforslag (O)

Sagsnr.: 330-2020-132092             Dok.nr.: 330-2021-268687                                          Åbent

Kompetence:

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om tids- og procesplan samt budgetforslag for DK2020 klimaplanen.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 5. oktober 2020, sagspunkt nr. 10, at deltage i DK2020 samarbejdet. I DK 2020 projektet skal der udarbejdes en ambitiøs klimaplan, som skal sætte turbo på den grønne omstilling og klimatilpasning. DK2020 klimaplanen er en konkretisering af bæredygtighedsstrategiens klimaindsats.

Klimaplanen skal:

-      Definere hvordan kommunen efterlever Parisaftalens mål om netto nul-udledning af drivhusgasser senest i 2050

-      Demonstrere hvordan kommunen kan tilpasses til de forventede klimaforandringer

-      Opgøre klimaplanens forventede miljømæssige, økonomiske og sociale gevinster

-      Omfatte hele kommunens geografi og medtage alle sektorer

Klima og bæredygtighedsområdet udvikler sig løbende, ny lovgivning og tilskudsordninger giver nye lokale behov og muligheder, og de grønne teknologier bliver bedre og nye kommer til. DK2020 planen skal derfor være en dynamisk plan, hvor der er plads til løbende at justere indsatser.

Tids- og procesplan

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på udvalgsmødet den 10. august 2021, sagspunkt nr. 2, tids- og procesplan for udarbejdelse af klimaplanen. Tids- og procesplanen er vedlagt i bilag 1.

Nedslagspunkter i planen:

-      Byrådet drøfter ambition og prioritering af indsatser til marts 2022

-      Forslag til klimaplanen godkendes af byrådet til maj 2022, hvorefter planen sendes i høring

-      Klimaplanen godkendes af byrådet til september 2022

-      Klimaplanen skal indsendes til godkendelse hos CONCITO (projektsekretariat for DK2020 samarbejdet) til oktober 2022.

Budgetforslag, indsatsområder og økonomi

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har på mødet den 22. juni 2021 bedt administrationen om at udarbejde et budgetforslag til implementering af DK2020 klimaplanen for 2022 og overslagsårene. Administrationens oplæg blev drøftet på udvalgsmødet den 10. august 2021.

Budgetforslaget giver et forsigtigt bud på økonomi, i alt 26,4 mio. kr. fordelt over 2022 og overslagsårene.

Budgetforslaget indeholder 3 overordnede indsatsområder, hvor midlerne fordeler sig som følger:

Transport (19,3 mio. kr.)

-      Miljøvenlig færgetrafik (ombygning af Omø færge), 1 mio. kr.

-      Elektrificering, biler (ladeinfrastruktur), 11,3 mio. kr.

-      Omstilling af offentlig transport, 7 mio. kr.

Landbrug (5 mio. kr.)

-      Erhvervs Ph.D i samarbejde med AU Flakkebjerg (fokus på mulighed for reduktion af drivhusgasemission fra landbruget), 1,1 mio. kr.

-      Skovrejsning i forbindelse med grundvandsbeskyttelse, 2 mio. kr.

-      Lavbundsprojekter, 1,9 mio. kr.

Klimatilpasning (2,1 mio. kr.)

-      Facilitering af klimatilpasningsprojekter med fokus på spildevand- og regnvandshåndtering, 2,1 mio. kr.

I budgetforslaget er der ikke medtaget ekstra midler til indsatser inden for energiområdet, da administrationen vurderer, at disse kan finansieres af eksisterende midler.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at tids- og procesplanen udnytter tiden frem til afleveringsfristen bedst muligt, da der afsættes tid til interessentinddragelse forud for, at det nye byråd tager stilling til ambitionsniveau, prioritering af indsatser og tilhørende økonomi.

DK2020 samarbejdet stiller ikke krav om, hvordan målsætningerne om 70% drivhusgasreduktion i 2030 og netto-nul udledning i 2050 indfries. Administrationen vurderer dog, at det for at indfri målsætningerne er nødvendigt, at der afsættes yderligere midler, udover de afsatte midler til bæredygtighedsstrategien, klimaarbejdet og det fremsendte budgetforslag om midler til CO2 reduktion i kommunens egen drift.

DK2020 budgetforslaget er udarbejdet meget tidligt i arbejdet med klimaplanen. Budgetforslaget peger på de indsatser, som med yderligere finansiering vil kunne påbegyndes i 2022 og overslagsårene. Forslaget tager udgangspunkt i en gennemgang af eksisterende indsatser i blandt andet bæredygtighedsstrategien. Administrationen forventer, at der i dialogen med interessenter og det videre arbejde med klimaplanen kan blive identificeret yderligere indsatser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budgetforslaget er på i alt 26,4 mio. kr., med den største udgift i 2023. I 2024 skal den kommunale bilflåde i udbud, og som forudsætning for at kunne overgå til elbiler i 2024 afsættes 11,3 mio. kr. til opsætning af kommunal ladeinfrastruktur i 2023.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2022

2023

2024

2025

Bevillingsønske

 

 

 

Drift

 

 

 

 

Anlæg

 

2.400 

13.400 

5.400 

5.200

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

DK2020 klimaplanen skal dække hele kommunens geografi og arbejder med alle sektorer inden for reduktion af drivhusgasser og klimatilpasning. Planen vil berøre flere fagudvalg.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknikchefen indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

330-2021-268606

Bilag 1 DK2020 tids- og procesplan

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 - Orienteringen taget til efterretning.  Det undersøges om ladeinfrastrukturen kan etableres hurtigere end beskrevet.

24. Initiativsag til økonomiudvalget - Akut arbejdskraftmangel (B)

24.   Initiativsag til økonomiudvalget - Akut arbejdskraftmangel (B)

Sagsnr.: 330-2021-60792               Dok.nr.: 330-2021-260658                                          Åbent

Kompetence:

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Byrådsmedlem Villum Christensen, Liberal Alliance, har den 7. august 2021, via sin initiativret, ønsket en sag på Økonomiudvalgets dagsorden den 23. august 2021, vedr. akut arbejdskraftmangel.

Sagens indhold

Liberal Alliancen finder det uholdbart, at rigtig mange arbejdsgivere befinder sig i en fortvivlende situation, når det handler om at rekruttere nødvendig arbejdskraft til at honorere helt alm. arbejdsopgaver, som ufaglærte kan bestride.

Det drejer sig om såvel industri, handel og byggeri, og måske især servicesektoren.

Kommunen har omkring 1700 ledige, hvoraf de 600 er langtidsledige (desværre med stigende tendens.) – og hvor langt de fleste er ufaglærte. Det er velkendt i mange brancher, at en del ledige synes at søge på skrømt, og at de udebliver/forlader relevant beskæftigelse, uden arbejdsgiveren reelt ved hvorfor, og hvilke konsekvenser det får for den pågældende.

Man ser i dag eksempler på, at virksomheder giver bonus til ansatte, der kan finde ekstra medarbejdere til virksomheden, hvilket kan indikere systemsvigt i en eller anden udstrækning og helt sikkert tab af vækst og udvikling i kommunen.

Det ønskes derfor, at Jobcenterchefen på det kommende møde orienterer økonomiudvalget om, hvad Slagelse Kommunen konkret foretager sig for at imødekomme den akutte arbejdskraftmangel, herunder ikke mindst hvilke handlemuligheder kommunen bringer i anvendelse, når ledige anvises job og på forskellig vis afslår at modtage det. Følges der op på, om et evt. mislykket match skyldes forhold hos arbejdsgiveren eller den ledige.

Der ønskes tillige en status på samarbejde mellem Jobcenter og Erhvervscenter, også kaldet �Een indgang for virksomhederne til Slagelse Kommune�. Fungerer det/følges der op på effekter?

Det er oplyst, at Jobcentrets Rekrutteringsservice har haft svære betingelser under Corona, men at det har været muligt at opretholde niveauet for antal ansatte formidlede kandidater.

Hvad er niveauet ift. efterspørgslen fra virksomhederne, og hvor stor en andel fastholdes i ansættelsen?

Redegørelsen må gerne være både skriftlig og mundtlig. Det er aftalt en lignende drøftelse skal pågå i Samarbejdsudvalget for håndværk/indkøb d.26.8.

Retligt grundlag

Økonomiudvalgets forretningsorden

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Liberal Alliance indstiller,

1.    at Jobcenterchefen på det kommende møde orienterer økonomiudvalget om, hvad Slagelse Kommunen konkret foretager sig for at imødekomme den akutte arbejdskraftmangel, herunder ikke mindst hvilke handlemuligheder kommunen bringer i anvendelse, når ledige anvises job og på forskellig vis afslår at modtage det

2.    at der gives en status på samarbejdet mellem Jobcenter og Erhvervscenter, også kaldet �Een indgang for virksomhederne til Slagelse Kommune�

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

At 1 til 2 - Godkendt.

Thomas Clausen (Ø) stemte imod og løftede sagen til Byrådets behandling, jfr. standsningsretten.

25. Lukket: Salg af mindre areal til sammenlægning med eksisterende ejendom (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
26. Lukket: Salg af areal i Slagelse (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
27. Lukket: Salg af ejendom i Slagelse (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
28. Lukket: Stillingtagen til forhandlingsresultat samt bevillinger vedr. opkøb og nedrivning af udlejningsejendom i Slagelse (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
29. Lukket: Stillingtagen til udbud/anvendelse af boligareal Halsskovvej 96 i Korsør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
30. Lukket: Stillingtagen til salg og prisfastsættelse af erhvervsareal ved Værkstedsvej i Skælskør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
31. Lukket: Drøftelse af forhandlingsresultat vedr. opkøb af arealer (D)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
32. Lukket: Drøftelse af forhandlingsresultat vedr. opkøb af landbrugsejendomme (D)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
33. Lukket: Drøftelse af forhandlingsresultat vedr. opkøb af ejendom i Slagelse (D)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
34. Lukket: Hævdsag i Boeslunde (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
35. Lukket: Eventuel overtagelse af gadejord og efterfølgende salg (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
36. Lukket: Godkendelse af aftale om forbrændingsanlæg i Slagelse Kommune mellem kommunen og Affaldplus+ (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
37. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

38. Gensidig orientering (O)

38.   Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2021-955                   Dok.nr.: 330-2021-272405                                          Åbent

Kompetence:

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Sagens indhold

1.    Orientering fra udvalgsformand

2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer

3.    Orientering fra administrationen

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at økonomiudvalget orienteres.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. august 2021:

Fraværende: 

Borgmesteren orienterede om beslutningen vedrørende flagning på rådhuset med |regnbueflaget| den 21. august 2021. Flagregulativet tages op politisk på kommende Økonomiudvalgsmøde evt. Byrådsmøde.

Kommunaldirektøren orienterede om at Kvik-testcenteret på ZBC lukker. Det er en del af den nationale neddrosling. Oversigt over testcentre udsendes til Økonomiudvalget. Vaccinationsniveauet i kommunen ligger fint på andelen af vaccinerede.