Økonomiudvalget – Referat – 15. juni 2022



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1. Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Den konstituerede kommunaldirektør  indstiller,

  1. at Økonomiudvalget godkender dagsordenen

2. Budget 2023-2026 - Budgetforslag til Drift og Anlæg - Økonomiudvalget (B)

Beslutning

At 1: Godkendt at anlægsforslagene indgår i budgetproces 2023-2026

At 2: Godkendt at driftsforslagene indgår i budgetproces 2023-2026

At 3: Godkendt at forslagene indgår i budgetproces 2023-2026

(A) Bemærker, at 8 % besparelse er meget.

(V), (SF), (C) og (B) bemærker, at de også synes 8% er meget, men det er nødvendigt for at opnå en økonomi i balance.

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte og beslutte hvilke prioriteringsforslag, der skal indgå i budgetprocessen for budget 2023-2026 og om der er nye driftsforslag og anlægsforslag som enten er akutte eller har et effektiviserings-potentiale, og som skal indgå i budgetprocessen.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

  1. at Økonomiudvalget beslutter de anlægsforslag som skal indgå i budgetprocessen for budget 2023-2026.
  2. at Økonomiudvalget beslutter de driftsforslag som skal indgå i budgetprocessen for budget 2023-2026.
  3. at Økonomiudvalget beslutter de prioriteringsforslag som skal indgå i budgetprocessen for budget 2023-2026.

Sagens indhold

Byrådet godkendte på møde i januar 2022 processen for budget 2023-2026, herunder at fagudvalgene på møderne i maj/juni 2022 skal tage endelig stilling til de forslag, som skal indgå i den kommende budgetproces. På mødet i marts 2022 godkendte Byrådet rammerne for processen.

Anlæg

Slagelse Kommunes økonomi er udfordret blandt andet som følge af et højt anlægs-niveau i både 2021 og 2022. Byrådet har på møde i februar 2022 besluttet at der fremadrettet arbejdes med en anlægsramme på omkring 200 mio. kr.

Økonomiudvalget har på mødet den 23. maj besluttet, at de anlæg som er akutte eller har et effektiviseringspotentiale skal indgå i videre budgetproces for 2023-2026. Anlægsforslag jævnfør bilag 1 foreslås videresendt.

Drift

Der er i den godkendte budgetproces ikke lagt op til, at fagudvalgene kan komme med driftsforslag. Dog kan der i særlige tilfælde fremsendes politiske godkendte forslag til den kommende budgetproces. Der er fremkommet vedlagte driftsforslag fra administrationen (bilag 2).

Center for Kommunale Ejendomme gør endvidere opmærksom på at der i særskilt dagsordenpunkt vedrørende Selvejende daginstitutioner og bygningsvedligehold indgår driftsforslag til budget 2023-2026.

Prioriteringsforslag

Økonomiudvalget drøfter og beslutter de prioriteringsforslag som skal indgå i budgetprocessen for budget 2023-2026. Udvalget skal pege på prioriteringsforslag i forhold til den udmeldte (8%) besparelsesramme 51,8 mio. kr.
Administrationen har udarbejdet vedlagte prioriteringsforslag (bilag 3). Forslagene indgik også i prioriteringsgrundlaget omkring genåbning af budget 2022.

Sagens videre forløb

Byrådet orienteres på møde i juni 2022 om fagudvalgenes beslutninger i forhold til prioriterings-, anlægs- og driftsforslag. Forslagene indarbejdes herefter i budgetmaterialet til prioritering i den kommende budgetproces. Endelig godkendelse af budget 2023-26 sker i forbindelse med Byrådets 2. behandlingen d.10. oktober 2022.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.

Vedtaget tids- og procesplan for budget 2023-2026.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget skal drøfte og beslutte hvilke prioriteringsforslag, og om der er driftsforslag og nye anlægsforslag der skal arbejdes videre med og som skal indgå i budgetprocessen for budget 2023-2026.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Gennemførsel af besparelser i 2023-2026 vil reducere det samlede budget, som udvalget har til rådighed. De konkrete økonomiske og personalemæssige konsekvenser fremgår af de udarbejdede prioriteringsforslag.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 


3. Budget 2023-2026 - status pr. juni 2022 (B)

Beslutning

At 1: Indstilles at byrådet tager sagen til orientering.

At 2: Indstilles til byrådets godkendelse.

Udvalget ønsker, at borgmesteren henvender sig til Indenrigsministeriet for at adressere de helt særlige omstændigheder, der tynger kommunens budget på særligt det specialiserede børne/voksen-område.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet orienteres omkring de Prioriterings-, drifts- og anlægsforslag som fagudvalgene har besluttet skal indgå i de kommende budgetforhandlinger.

Byrådet skal samtidig på bagrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ændringer til nuværende tids-og procesplan for budget 2023-2026 med henblik på, at kunne udvide høringsperioden i september 2022. Endvidere anbefales en frist for at komme med supplerende budgetforslag frem mod budgetseminaret. 

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1.     at Byrådet tager fagudvalgenes forslag til de kommende budgetforhandlinger til                            til orientering.

2. at Byrådet godkender ændringer til nuværende tids- og procesplan, samt frist for at                            fremkomme med supplerende budgetforslag.

Sagens indhold

Byrådet har i den godkendte tids- og procesplan besluttet, at fagudvalgene på møderne i maj/juni 2022 skal godkende de prioriterings-, drifts- og anlægsforslag, som skal indgå i de kommende budgetforhandlinger efter sommerferien (Bilag 1-3). 

Forud for godkendelse af prioriteringsforslagene til budget 2023-2026 har fagudvalgene godkendt prioriteringsforslag som indgår i processen omkring Genåbning af budget 2022. Derfor vil der i mange forslag være sammenhæng til allerede trufne beslutninger i forbindelse med Genåbning af budget 2022.

Omkring anlægsforslag vil der hen over sommeren  blive foretaget en kvalificering af forslagene i Kommunale Ejendomme omkring økonomi og tidsforløb. Der vil derfor kunne ske justeringer af anlægsforslagene frem mod budgetseminaret.    

Børne- og ungeudvalget afventer analyse omkring besparelsesmuligheder på skoleområdet. Derfor vil det først efter udvalgsmøde 10. august 2022 være muligt at udspecificere indlagt prioriteringsforslag på skoleområdet til budgetforhandlingerne.  

Socialudvalget  og Økonomiudvalget træffer først på møde d. 15. juni 2022 endelig beslutning omkring de forslag som skal indgå i budgetforhandlingerne (bilag 1. -3. opdateres til Byrådsmødet) 

Justering af tids-og procesplan 

Justering af høringsperiode

Der er i beslutningen om rammerne for budget 2023-2026 lagt op til besparelser, som berører kommunens borgere og nuværende serviceniveau. Erfaringer fra høringsprocessen omkring Genåbning af budget 2022 viser, at der vil være behov for at udvide nuværende høringsperiode og dermed give borgerne og andre interessenter bedre mulighed for at komme med høringssvar.

Ved at fremrykke Byrådets 1. behandling til d. 5. september 2022 vil det være muligt at forlænge høringsperioden med en uge - så perioden løber fra d.7. til 21. september 2022.

I og med at høringsperioden forlænges og løber over 14. dage vil de indkomne høringssvar blive offentliggjort løbende. 

Frist for fremsendelse af politiske budgetforslag 

For at give det samlede Byråd overblikket over alle fremsendte budgetforslag og forslagene kan indgå i materialet til budgetforhandlingerne skal forslag, som ikke er fagudvalgsbehandlet på møderne i juni/ august være fremsendt senest 20. august 2022. 

Revideret tids- og procesplan for budget 2023-2026

Budgetforløb juni til oktober (bilag 4.)

Nuværende
tidsplan

Opdateret
tidsplan

Byrådet - budgetstatus              -                       20. juni
Byrådet - Temamøde              -                       22. juni

ØU 1. behandling

15. august

15. august

Frist for fremsendelse af supplerende budgetforslag

-

20. august

Budgetseminar

26 -27.- august

26 -27.- august

BY 1. behandling

12. september

5. september

Høring 1.

14-21. september

7-21. september

Ændringsforslag

22. september

22. september

Underændringsforslag

26. september

26. september

ØU 2.behandling

27. september

27. september

Høring 2. (hvis der kommer ændringsforslag)

28-30.september

28-30.september

BY 2. behandling

10. oktober

10. oktober

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes godkendte forslag vil indgå i materialet som forelægges i forbindelse med 1. behandlingen af budget 2023-2026 15. august 2022, samt materialet som sendes ud til Byrådet til brug for de kommende budgetforhandlinger.  

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v.
fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15.
september 2022 udarbejde budgetforslag til Byrådet.

Byrådets godkendte tids- og procesplan for budget 2023-2026, samt Byrådets fastsættelse af  ramme for prioriteringsforslag og nye anlægsforslag  

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte at ændre i forslag til ny tids- og procesplan.    

Vurdering

Forvaltningen anbefaler justering i tids- og procesplanen, og dermed en længere høringsperiode, samt at en frist for supplerende budgetforslag vil give Byrådets medlemmer et bedre overblik og budgetmateriale.   

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

4. Ressourcepolitik 2022-25 (B)

Beslutning

At 1: Sagen udsættes.  

Udvalget bemærker, at de ønsker særligt fokus på følgende 3 punkter:

  • Personalepolitik der styrker godt arbejdsmiljø og attraktive arbejdspladser
  • Økonomi i balance
  • Bygninger effektiviseres
Udvalget ønskede at politikken sendes i høring HovedMed.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Ressourcepolitik 2022-25.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1.     at Byrådet godkender Ressourcepolitik 2022-25

Sagens indhold

Ressourcepolitikken for 2022-25 omhandler ressourcerne økonomi, bygninger samt organisation og medarbejdere. De er alle med til at udvikle Slagelse Kommune og er med til at sikre, at kommunen kan løse de opgaver, som kommunen er sat i verden for.

Kommunen spiller en væsentlig rolle i borgernes liv og er med hele vejen, hvor borgerne har et behov for kommunens ydelser. Samtidig stiller demografiske ændringer, nye opgaver fra Staten, nye teknologiske muligheder og borgernes forventninger store krav til den kommunale organisations robusthed, omstillingsevne og sammenhæng.

Forudsætningerne for udviklingen af fremtidens velfærd hviler på ressourcerne økonomi, bygninger samt organisation og medarbejdere.

Økonomi:

Dette afsnit indeholder seks økonomiske mål, hvis formål samlet set er at sikre en økonomi, hvor der er en fornuftig balance mellem indtægter og udgifter. Målene tydeliggør retningen for kommunens økonomi og opstiller pejlemærker for økonomistyringen. De skal ses i en sammenhæng, da de er internt afhængige af hinanden. Målene er nye og erstatter den hidtidige økonomiske politik.

Målene er:

1. servicerammen skal overholdes

2. anlægsbudgettet skal være på minimum 200 mio. kr.

I 2023 skal anlægsbudgettet være ca. 200 mio. kr.

3. den langfristede gæld bør have en faldende profil

4. overskuddet på ordinær drift fastsættes, så der er rum til at finansiere anlæg, nedbringe den langfristede gæld og sikring af den nødvendige likviditet

I 2023 sigtes mod at overskuddet på ordinær drift er ca. 300 mio. kr.

5. likviditeten skal ligge i intervallet 2.000-2.500 kr. pr. borger. Hvis overskuddet på ordinær drift ikke er tilstrækkelig, skal likviditeten være højere

6. Det sjette mål er relateret til budget- og budgetopfølgningsprocesserne og omhandler, at

- seneste frist for nye politiske initiativer er primo juni

- regler for overførsel mellem årene kan præciseres yderligere i forbindelse med budgetvedtagelsen, og samtidig vil der være mulighed for at anlægsbevillinger og frigivelse af rådighedsbeløb kan godkendes i forbindelse med budgetvedtagelsen i de tilfælde, hvor der foreligger de nødvendige specifikationer for anvendelse af anlægsbevillingen. 

- de økonomiske mål indarbejdes i budgetmaterialet og budgetopfølgningerne

I 2022 er fristen for nye politiske initiativer den 20. august 2022. 

Herefter følger tre mål omhandlende udviklingen af fremtidens velfærd i Slagelse Kommune:

7. at data anvendes for at opnå en større faglig indsigt og et bedre beslutningsgrundlag. Den øgede dataanvendelse skal sikre en bedre service over for borgerne

8. at organisationen løbende optimerer driften og at der er fokus på effekten af det, vi får for pengene

9. at vi automatiserer og digitaliserer arbejdsgange og bruger de teknologiske muligheder, der er for at optimere driften

Bygninger:

Ejendomsstrategien er grundlaget for det fremtidige arbejde med bygninger og opstiller de strategiske pejlemærker: Bæredygtighed, arealstrategi og samarbejde. De tre pejlemærker er understøttende i forhold til at sikre den rette ejendomsportefølje, sikre optimal arealudnyttelse og brugeranvendelse, højne bygningskvaliteten samt bæredygtighed i byggeri og eksisterende bygninger. Afsnittet om bygninger indeholder fire mål (mål 10-13).

Målene er:

10. kommunen råder over den rette ejendomsportefølje

11. udarbejdelse af vision for bygningsmassen

12. effektiv driftsoptimering, dvs. at der arbejdes med potentialer for energi- og ressourcebesparelser

13. bæredygtighed på bygningsområdet, dvs. at nybygge mindre og i højere grad ombygge eller nyindrette eksisterende bygninger  

Organisation og medarbejdere:

Afsnittet om organisation og medarbejdere skal understøtte, at vi har en driftssikker, kompetent og hurtigt reagerende organisation med et højt medarbejderengagement. Denne del af Ressourcepolitikken har seks mål (mål 14-19), hvor de tre første indikerer stabilitet og kontinuitet i medarbejderstyrken. De tre øvrige mål adresserer nødvendige indsatser for at fremtidssikre en effektiv organisation, som vil styrke muligheden for at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere.

Målene er:

14. flere skal vælge at blive, dvs. at medarbejderomsætningen skal reduceres

15. reduceret sygefravær, med fokus på særlige områder

16. en fremtid på fuldtid, dvs. en højere beskæftigelsesgrad for dem som vil

17. organisationsudviklingen skal udbredes og forankres bedre. så medledelse integreres blandt flere

18. velfungerende arbejdsfællesskaber skal have større fokus

19. medarbejdernes sundhed skal prioriteres

Ressourcepolitik 2022-25 findes i bilaget.

Sagens videre forløb

Ressourcepolitik 2022-25 behandles på Økonomiudvalgets møde den 15. juni og på Byrådets møde den 20. juni 2022.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt §14, stk. 2 om Økonomiudvalgets ansvar for udarbejdelse af en økonomisk politik. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. at godkende Ressourcepolitik 2022-25

  2. at bede administrationen om at udforme andre mål for Ressourcepolitik 2022-25

Vurdering

Administrationen vurderer, at Byrådet bør godkende Ressourcepolitikken, således at de økonomiske mål kan anvendes i forbindelse med vedtagelse af Budget 2023-26.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

5. Slagelse Boligselskab afd. 26 - optagelse af lån og kommunal garantistillelse (B)

Beslutning

At 1 til 2: Indstilles til byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende lånoptagelse for 1.942.000 kr. i afd. 26 i Slagelse Boligselskab og 100 % kommunal garanti for lånet.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.     at godkende lånoptagelse for i alt 1.942.000 kr.

2. at der stilles  100 % kommunal garanti for lånet.

Sagens indhold

Slagelse Boligselskab afdeling 26 beliggende på Møllevænget 8-50, Kirke Stillinge, Slagelse søger om lånoptagelse for 1,9 mio. kr. og tilhørende kommunal garanti. 

Slagelse Boligskabs organisationsbestyrelse har vedtaget en strategi om at alle gasfyrede afdelinger skal udskiftes til varmepumper. Boligselskabet anser projektet for akut grundet de stigende gaspriser og usikkerhed vedrørende fremtidige forsyninger af gas og har udarbejdet en handlingsplan for konvertering fra gas til varmepumper. Der er ved Energistyrelsen søgt om tilskud til opsætning af varmepumper i almene afdelinger og afdelingen har fået et tilskud på 60.000 kr. Derudover er der indledt et samarbejde med OK-nærvarme, der har specialiseret sig i at opstille både større og mindre varmepumpeanlæg op for både private og erhverv og offentlige institutioner. OK står for hele processen med projektering, montering og 1. års drift. Sørby VVS er fast samarbejdspartner og står for monteringer for OK i hele landet. Derudover har OK leverandøraftaler med varmepumpefabrikater, der sikre leverancer indenfor en fornuftig tidshorisont.

Økonomi

Den samlede økonomi for projektet incl. tilskud fra Energistyrelsen:

Håndværkerudgifter 1.695.000 kr.

Adm. omkostninger   237.000 kr.

Omkostninger i alt 1.942.000 kr.

Den årlige ydelse på lånet udgør 129.143 kr., hvoraf beboerne i afdelingen skal afholde 104.143 kr. og de resterende 25.000 kr. kommer fra et tilskud fra Slagelse Boligselskabs dispositionsfond.

Afledte huslejestigninger

Beregning af lejeforhøjelse kr./md:

areal  Nuværende leje  Stigning  Fremtidig leje 
 67 m2           5.243 kr.   361 kr.        5.604 kr.
 84 m2           6.008 kr.   414 kr.        6.422 kr.

Huslejestigningen udgør 6,9 % og den forventede besparelse på varme udgør ca. 550 kr. pr. måned.

Beboerdemokrati

Udskiftning af gasfyr til varmepumper blev godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde den 12. maj 2022.

Udlejningssituation

Ventetiden på et et lejemål i afdelingen er for øjeblikket over 2 år. Der er dermed ingen udlejningsvanskeligheder i afdelingen.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Retligt grundlag

Optagelse af lån skal godkendes af kommunen jf. Almenboliglovens § 29 stk. 1.

Kommunen kan yde kommunal garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder jf. Almenboliglovens § 98.

Handlemuligheder

Der er muligt ikke at godkende lånoptagelsen, hvis det vurderes som økonomisk uforsvarligt for afdelingen at optage yderligere lån. Ligeledes er der mulighed for at godkende lånoptagelse uden samtidig at godkende kommunal garanti. Den kommunale garanti vurderes dog, at være en betingelse for projektets gennemførsel.

Vurdering

Stab og Økonomi og Digitalisering anbefaler, at det ansøgte imødekommes. Både af hensyn til den fremtidige forsyningssikkerhed for afdelingen og regeringens klimaaftale.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Lånoptagelse forudsætter kommunal garanti.

Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse.

En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse kommune, såfremt lånet misligholdes. Men så længe, at det er muligt at leje boligerne ud, så vil det ikke være videre sandsynligt. Risikoen vurderes til at være meget lille. 

Yderligere kan der være afledte økonomiske konsekvenser af kommunal medfinansiering ved øget boligstøtte. Se notat herom vedhæftet Økonomiudvalgets referat af 21/3 2022 punkt 11.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

6. Slagelse Boligselskab afd. 31 - optagelse af lån og kommunal garantistillelse (B)

Beslutning

At 1 til 2: Indstilles til byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende lånoptagelse for 1.732.500 kr. i afd. 31 i Slagelse Boligselskab og 100 % kommunal garanti for lånet.

Indstilling

Konstitueret kommunaldirektør indstiller,

1.     at godkende lånoptagelse for i alt 1.732.500 kr.

2. at der stilles 100 % kommunal garanti for lånet.

Sagens indhold

Slagelse Boligselskab afdeling 31 Kirke Stillinge Plejecenter, Rosenlunden 2 og 4 Kirke Stillinge, Slagelse søger om lånoptagelse for 1,7 mio. kr. og 100 % kommunal garanti. Kirke Stillinge Plejecenter består af plejecenter hovedbygning på Rosenlunden 2 og demensafsnittet Syrenhuset på Rosenlunden 4. Slagelse kommune lejer servicearealerne af Slagelse Boligselskab.

Slagelse Boligskabs organisationsbestyrelse har vedtaget en strategi om at alle gasfyrede afdelinger skal udskiftes til varmepumper. Boligselskabet anser projektet for akut grundet de stigende gaspriser og usikkerhed vedrørende fremtidige forsyninger af gas og har udarbejdet en handlingsplan for konvertering fra gas til varmepumper. Der er ved Energistyrelsen søgt om tilskud til opsætning af varmepumper i almene afdelinger og afdelingen har fået et tilskud på 76.000 kr. Derudover er der indledt et samarbejde med OK-nærvarme, der har specialiseret sig i at opstille både større og mindre varmepumpeanlæg op for både private og erhverv og offentlige institutioner. OK står for hele processen med projektering, montering og 1. års drift. Sørby VVS er fast samarbejdspartner og står for monteringer for OK i hele landet. Derudover har OK leverandøraftaler med varmepumpefabrikater, der sikre leverancer indenfor en fornuftig tidshorisont.

Økonomi

Den samlede økonomi for projektet incl. tilskud fra Energistyrelsen:

Håndværkerudgifter 1.505.000 kr.

Adm. omkostninger   227.500 kr.

Omkostninger i alt 1.732.500 kr.

Den årlige ydelse på lånet udgør 92.463 kr., hvoraf beboerne i afdelingen skal afholde 50.853 kr. og Slagelse Kommune 41.610 kr. for lejede servicearealer.

Afledte huslejestigninger

Huslejestigningen  for beboerne udgør 2,7 %, eller 193 kr. pr. måned. Ny husleje udgør 7.334 kr. pr. måned. Forventet besparelse på varmeudgift udgør 300 kr. pr. måned.

For den kommunale andel vil den øgede husleje på 41.610 kr. blive dækket af estimerede sparede varmeudgifter for ca. 82.800 kr. pr. år.

Beboerdemokrati

Udskiftning af gasfyr til varmepumper blev godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde den 23. maj 2022.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Retligt grundlag

Optagelse af lån skal godkendes af kommunen jf. Almenboliglovens § 29 stk. 1.

Kommunen kan yde kommunal garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder jf. Almenboliglovens § 98.

Handlemuligheder

Der er muligt ikke at godkende lånoptagelsen, hvis det vurderes som økonomisk uforsvarligt for afdelingen at optage yderligere lån. Ligeledes er der mulighed for at godkende lånoptagelse uden samtidig at godkende kommunal garanti. Den kommunale garanti vurderes dog, at være en betingelse for projektets gennemførsel.

Vurdering

Stab for Økonomi og Digitalisering anbefaler, at det ansøgte imødekommes. Både af hensyn til den fremtidige forsyningssikkerhed for afdelingen og regeringens klimaaftale.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Lånoptagelse forudsætter kommunal garanti.

Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse.

En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse kommune, såfremt lånet misligholdes. Men så længe, at det er muligt at leje boligerne ud, så vil det ikke være videre sandsynligt. Risikoen vurderes til at være meget lille. 

Yderligere kan der være afledte økonomiske konsekvenser af kommunal medfinansiering ved øget boligstøtte. Se notat herom vedhæftet Økonomiudvalgets referat af 21/3 2022 punkt 11.

Tværgående konsekvenser

Center for Sundhed og Ældre har anvisningsretten til boligerne på Kirke Stillinge Plejecenter og  oplyser, at der er stor søgning på ledige boliger på Kirke Stillinge Plejecenter, og at boligerne udlejes så snart de ledigmeldes.

 

7. Ansøgning om anlægsbevilling Daginstitution Skovsøbakken (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til byrådets godkendelse.

 

Kompetence: Byrådet (B)

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget godkende, at der gives anlægsbevilling til opførelsen af daginstitution Skovsøbakken på 42,0 mio. kr. 

Indstilling

Dagtilbudschefen indstiller,

1.     at ansøgning om anlægsbevilling til daginstitution Skovsøbakken godkendes og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til projektet.

Sagens indhold 

I denne sag søges der om anlægsbevilling på 42,0 mio. kr.  til opførelsen af ny daginstitution Skovsøbakken. Anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

31. august 2020 blev lokalplan 1227 for daginstitutionen vedtaget.

Realdania gav den 21. oktober 2020 tilsagn om bevilling på op til 1.430.800 kr. inkl. moms til bærdygtighedselementer (miljøcertificering) og Covid-19-indsats i byggeriet.

Byggeriet er tilmeldt casebanken i Bolig- og Planstyrelsens frivillige Bæredygtighedsklasse, hvis ambition er at definere og tilbyde et lettilgængeligt og ensartet grundlag at opføre bæredygtigt byggeri efter.

Den 11. januar 2021 blev der frigivet 6 mio.kr. til forundersøgelser og rådgivning.

Den 2. februar 2021 blev der indgået totalrådgiver-kontrakt med arkitektfirmaet Friis Andersen Arkitekter A/S.

Museum Vestsjælland har afsluttet en arkæologisk forundersøgelse og de matrikulære forhold er udfærdiget af landinspektør.

Den 14. marts 2022 forelå endeligt entreprenør-tilbud efter udbud med forhandling. 

Ibrugtagning af den ny institution forventes den 1. juni 2023.

I forbindelse med re-disponering af anlægsbudgetterne på udvalgsmøderne i april søges om en omfordeling af rådighedsbeløbet, således at rådighedsbeløbet fordeles med 20,598 mio. kr. i 2022 og 25,0 mio. kr. i 2023, dermed budgetfordelingen afspejler projektets fremdrift. Redisponering af anlægsbudgetter indstilles til godkendelse i Byrådet i maj.

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder 

A.    Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget godkende den ansøgte anlægsbevilling eller bede om yderligere beskrivelse af, hvordan anlægsrammen anvendes.

B.    Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget kan vælge at videresende den ansøgte anlægsbevilling på det foreliggende grundlag til Byrådet, eller bede om yderligere beskrivelse af, hvordan anlægsrammerne anvendes.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget sender ansøgningen om anlægsbevilling til Byrådet.

Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender ansøgningen om anlægsbevilling.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingen finansieres indenfor det afsatte rådighedsbeløb

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2022

2023

2024

2025

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Anlægsbevilling Anlæg 158

8.02

41.955

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

41.955

 

 

 

Kassen

 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

 

Sagens forløb

04-05-2022 Børne- og Ungeudvalget
At 1: Godkendt

8. Ansøgning om anlægsbevillinger kommunale almene boliger (B)

Beslutning

At 1 til 2: Indstilles til byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet (B)

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget beslutte at afsætte og frigive et rådighedsbeløb med 1.077.000 kr. vedrørende forbedring af brandsikkerheden på Quistgården, Korsør (anlægsprojekt A) og frigive allerede afsat rådighedsbeløb på 1.077.000 kr., og afsætte og frigive et rådighedsbeløb på 1.160.000 kr. vedrørende forbedring af brandsikkerheden på Møllebakken Plejecenter i Boeslunde (anlægsprojekt B) og frigive allerede afsat rådighedsbeløb på 1.160.000 kr.

 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget nbefale, at bevilge 2 anlægsbevillinger med 2.154.000 kr. for anlægsprojekt A og 2.320.000 kr. for anlægsprojekt B og delvis finansiering via lån fordelt med 1.077.000 kr. for anlægsprojekt A og 1.160.000 kr. for anlægsprojekt B.

 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte at afsætte og frigive to rådighedsbeløb på henholdsvis 1.077.000 kr. og 1.160.000 kr. Frigive allerede fastsatte rådighedsbeløb på 1.077.000 kr. og 1.160.000 kr. og give 2 anlægsbevillinger for i alt 4.474.000 kr. og delvis finansiering via 2 lån for i alt 2.237.000 kr. 

Indstilling

Ejendomschefen indstiller,

1.     at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at afsætte og frigive to rådighedsbeløb til projekt A og B og frigive allerede afsat rådighedsbeløb, samt bevilge anlægsbevilling for i alt 4.474.000 kr. og godkende delvis finansiering via 2 lån for alt 2.237.000 kr.

2. at Byrådet godkender, at der afsættes yderligere rådighedsbeløb og frigivelse heraf tillige med, at allerede afsat rådighedsbeløb frigives, samt bevilge tilsvarende anlægsbevillinger med i alt 4.474.000 kr. fordelt på projekt A og B og delvis finansiering via lån for i alt 2.237.000 kr..

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget samt godkendt en anlægsbevilling. Anlægsbudgettet er det afsatte rådighedsbeløb. Anlægsbevillingen er det beløb, som må bruges af det afsatte anlægsbudget. Anlægsudgifter og anlægsindtægter bevilges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger. I nærværende sag er der ved en fejl kun afsat rådighedsbeløb for den kommunale del og ikke den del, der i sidste ende skal finansieres af beboerne.

Der søges derfor om, at der afsættes yderligere 2.237.000 kr. i rådighedsbeløb til projekt A og B og frigivelse af det samlede rådighedsbeløb på 4.474.000 kr. og en tilsvarende anlægsbevilling til begge anlægsprojekter. Plejecentret består af nogle almene boliger (beboerne) og et serviceareal (kommunal andel), skal udgiften fordeles mellem beboerne og kommunen ud fra en
fordelingsnøgle.

Anlægsbevilling A: Forbedring af brandsikkerhed på Plejecenter Quistgården

Beredskabet vurderer, at der er væsentlige mangler ved brandsikkerheden. Dette skyldes, at
boligerne har flugtvej direkte til køkken/opholdsrum samt at boligerne ikke har dør direkte til det fri.
Det er Beredskabets vurdering, at der dermed ikke er sikre flugtveje fra boligerne.
Der søges om en anlægsbevilling på 2.154.000 kr. og da Quistgården består af almene boliger skal udgiften normalt fordeles med 10 % til kommunen (servicearealernes andel) og 90 % til beboerne. I denne sag vurderes det af udgiftsfordelingen skal være 50/50, da udgiften i større omfang er relateret til servicearealerne. Udgiften fordeles 50/50 mellem beboerne og kommunen.

Beboernes andel kr. 1.077.000 kan lånefinansieres og indregnes i huslejen.

Lånet optages i Kommunekredit med et 30 årigt lån og en årlig ydelse på ca. 40.500 kr., fordelt med 32.000 kr. på afdrag og 8.900 kr. på rente. 

Anlægsbevilling B: Forbedring af brandsikkerheden på Møllebakken Plejecenter

Beredskabet vurderer, at der er væsentlige mangler ved brandsikkerheden. Dette skyldes, at
boligerne har flugtvej direkte til køkken/opholdsrum samt at boligerne ikke har dør direkte til det fri.
Det er Beredskabets vurdering, at der dermed ikke er sikre flugtveje fra boligerne.

Der søges om en anlægsbevilling på 2.320.000 kr. og da Møllebakken Plejecenter består af almene boliger skal udgiften normalt fordeles med 30 % til kommunen (servicearealernes andel) og 70 % til beboerne. I denne sag vurderes det af udgiftsfordelingen skal være 50/50, da udgiften i større omfang er relateret til servicearealerne. Udgiften fordeles 50/50 mellem beboerne og kommunen.

Beboernes andel kr. 1.160.000 kan lånefinansieres og indregnes i huslejen.

Lånet optages i Kommunekredit med et 30 årigt lån og en årlig ydelse på ca. 43.500 kr., fordelt med 34.500 kr. på afdrag og 9.000 kr. på rente. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Kasse- og Regnskabsregulativ.

Almenboliglovens § 91 og 92.

Lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1 nr. 12.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget og Byrådet kan imødekomme ansøgningen på de nævnte vilkår, hvorefter brandsikkerheden på de to plejecentre og dermed efterleve brandmyndighedernes anbefalinger. Et afslag vil betyde, at projektet ikke kan gennemføres.

Vurdering

Administrationen anbefaler at godkende anlægsbevillingerne, så arbejdet kan igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2022

2023

2024

2025

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

Anlæg A

Anlæg B

 

2.154

2.320

 

 

 

Afledt drift

 

 

-165

165165

Finansiering Lån A

Finansiering Lån B

Ydelse på lån 

 

-1.077

-1.160

165

165165

Afsat rådighedsbeløb

 

-2.237

 

 

 

Kassen

 

0

0

00

Optagelse af lån påvirker Slagelse Kommunes langfristede gæld.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

9. Finansiering af royalt besøg (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

 

Kompetence: Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal beslutte at afsætte midler til afvikling af det royale besøg i Slagelse Kommune den 29.-30. august 2022.

Indstilling

Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,

1.     at Økonomiudvalget afsætter 260.000 kr. indenfor udvalgets eget ramme i 2022.

Sagens indhold

Forud for H. M. Dronningens besøg i Slagelse Kommune den 29.-30. august skal der afsættes midler til dækning af en række udgifter.

I bilag 1 oplistes de forskellige budgetposter, som vil skulle dækkes, hvis besøget skal gennemføres som planlagt. Endvidere er der afsat et beløb til forudsete udgifter. Samlet set anmoder administrationen om, at der afsættes 260.000 kr.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag 

Kommunalfuldmagtens regler om kommunernes mulighed for at markedsføre sig selv. 

Handlemuligheder

Økonomiudvalget skal beslutte at afsætte midler til finansiering af det royale besøg.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at det royale besøg er en unik mulighed for Slagelse Kommune til at skabe et bredt engagement hos både borgere, erhvervsliv og foreningsliv. Besøget er tilrettelagt, så både de tre købstæder og flere landdistrikter spiller en rolle, og det vil således skabe værdi på tværs af Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udgiften på 260.000 kr. til det royale besøg kan finansieres indenfor Økonomiudvalgets egen ramme i 2022.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

10. Færgedriften - takstregulering pr. 1.7 - budget 2022 (B)

Beslutning

At 1 til 2: Indstilles til byrådets godkendelse.

Udvalget ønsker, at der rettes henvendelse til Indenrigsministeriet om øget statstilskud på grund af stigende brændstofpriser.

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal efter indstilling fra Ø-udvalget drøfte og beslutte om der skal foretages en generel regulering af færgedriftens takster på 8% gældende pr. 1.7.2022 til 31.12.2022 grundet stigende brændstofudgifter. 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

  1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter om der kan anbefales en generel takstregulering på 8% på færgedriften jf. vedlagte bilag gældende for perioden 1.7.2022 til 31.12.2022
  2. at takstreguleringen i så fald videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet

Sagens indhold

Ø-udvalget har på deres møde den 19. maj 2022 drøftet behovet for takstforhøjelser på biletter til Agersø og Omø Færgerne som følge af stigende brændstofpriser.

Grundet de ekstraordinære prisstigninger i 2022, især på brændstofudgifter forventer færgedriften at skulle bruge ca. 1,9 mio. kr. mere i 2022 i forhold til 2021 til ca. det samme dieselforbrug. Svarende til en merudgift på omkring 70%.

Færgedriften har i 2022 et budget på ca. 2,6 mio. kr. til brændstofudgifter og forventer at skulle bruge ca. 4,5 mio. kr. 

Ø-udvalget har derfor valgt at indstille overfor udvalget og Byrådet, at der indføres et midlertidigt brændstoftillæg på 8 % på alle takstgrupper på færgedriften gældende 1. juli til 31. december 2022.

Takststigningen på 8% forventer at kunne give en merindtægt på ca. 0,3 mio. kr. til færgedriften i 2022.

Forslag til takstregulering 2022 er vedlagt som bilag.

Sagens videre forløb

Sagen skal videresendes til Økonomiudvalget og godkendes i Byrådet for at de nye takster kan blive gældende pr. 1.7.2022. De nye takster vil være gældende indtil 31.12.2022. 
Taksterne pr. 1.1.2023 vil blive forelagt og godkendt af Byrådet i forbindelse med vedtagelse af budget 2023.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.

Handlemuligheder

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder:

  1. Udvalget kan anbefale en takstforhøjelse og videresende sagen til godkendelse i Byrådet.

  2. Udvalget kan afvise takstforhøjelsen og eventuelt bede administrationen om alternative besparelsesforslag for at holde merudgiften indenfor den afsatte budgetramme.

Vurdering

Administrationen anbefaler at udvalget følger Ø-udvalgets indstilling om en generel takstforhøjelse på 8%.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Jævnfør gældende kasse- og regnskabsregulativ gives der som udgangspunkt ikke kassefinansierede tillægsbevillinger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

30-05-2022 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

At 1 til 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Udvalget ønsker, at der rettes henvendelse til Indenrigsministeriet om øget statstilskud på grund af stigende brændstofpriser.


11. Stillingtagen til anvendelse af erhvervsområde ved Stigsnæs (B)

Beslutning

At 1: Handlemulighed B godkendes.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte om der skal udarbejdes en ny strategi for erhvervsområdet ved Stigsnæs, om arealer og bygninger skal sættes til salg eller om salg skal afvente afklaring vedr. Stigsnæs Havn.

Indstilling

Ejendomschefen indstiller,

1.     at Økonomiudvalget beslutter om der skal udarbejdes en ny strategi for videreudvikling af erhvervsområdet ved Stigsnæs (handlemulighed A), om erhvervsområdet skal sættes til salg snarest muligt (handlemulighed B) eller om salg skal afvente afklaring vedr. Stigsnæs Havn (handlemulighed C).

Sagens indhold

Økonomiudvalget vedtog den 23. april 2018 at udarbejde en ny strategi for erhvervsområdet ved Stigsnæs med henblik på videreudvikling af erhvervsområdet.

I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budget 2019 blev det vedtaget at undersøge mulighederne for at skabe grundlag for særlige aktiviteter på Stigsnæs, fx motorcross, go-cart, speedway mv. 

Dialogen om Stigsnæs Industrihavn blev imidlertid genoptaget, hvilket betød nye potentielle udviklingsmuligheder for området. På den baggrund vedtog Byrådet den 31. maj 2021, at der ikke skulle arbejdes videre med etablering af motorsportscenter.

Da der løbende er henvendelser fra interesserede købere til erhvervsareal ved Stigsnæs, ønskes der en drøftelse og afklaring af, om der skal udarbejdes en ny strategi for området med henblik på en videreudvikling af dette, eller om erhvervsarealerne - eller en del af erhvervsarealerne - skal sættes til salg, eller om salg skal afvente afklaring vedr. Stigsnæs Industrihavn.

Hele Stigsnæs-området er på i alt ca. 350 ha. Slagelse Kommune ejer ca. 81 ha i området inklusiv en række bygninger, hvoraf 3 faldefærdige boliger kan nedrives, mens en relativ stor lagerbygningen samt en kontorbygning vil kunne aktiveres til fremtidig anvendelse.

I kommuneplanen og den gældende lokalplan 110 er det kommunalt ejede areal - på nær Holtengårdsvej 21 og 23 - udlagt til ”særligt erhvervsområde”, hvor virksomheder med særlig stor miljøbelastning og stort vandforbrug kan placeres. 

Området vil således umiddelbart kunne byggemodnes og tages i brug af en kommende ejer til tung/svær industri, herunder fabrikations-, værksteds- og lagervirksomhed, procesanlæg, kemisk produktion, petrokemisk industri, oplagspladser, administration, forskning, laboratorier, kantiner, folkerum m.v. samt trafik- og parkeringsarealer, ledningsanlæg o.lign.

Ejendommene Holtengårdsvej 21 og 23 rummer eksisterende køre- og parkeringsarealer samt bebyggelse i form administrationsbygning, lager og værkstedshaller, der formentlig kan reaktiveres uden ny planlægning. Det er dog administrationens vurdering at en ændring i anvendelsen af disse ejendomme vil kræve tilvejebringelse af en lokalplan.

Den nordlige og vestlige del af det kommunalt ejede område er berørt af restriktioner, som begrænser benyttelsen af disse arealer. Arealerne her er berørt af højspændingsledninger og tilhørende respektafstande samt en arealreservation til en 400 kV ledning. Det er ikke udelukket, at der kan foregå aktiviteter under højspændingsledningerne. Dette kræver dog nærmere aftale med ledningsejeren.

Endvidere er arealet i den nordlige del af området berørt af en fredningsdeklaration som skal sikre etablering af et plantebælte som afskærmning af erhvervsområdet. Der er mulighed for udhulning af den sydlige del af plantebæltet, syd for arealreservationen til 400 kV ledningen, efter tilladelse fra Fredningsnævnet.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.  

Retligt grundlag

Planloven og bekendtgørelse om offentlig udbud af kommunens faste ejendomme.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder:

A. Udarbejde en ny strategi for Stigsnæs erhvervsområde med henblik på en videreudvikling af området.

B. Udbyde arealer og bygninger til salg - eller evt. en del af arealerne og/eller bygningerne.

C. Afvente udbud af arealer og bygninger - eller en del af disse - til der er en afklaring i forhold til Stigsnæs Industrihavn

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at potentialet i erhvervsområdet ved Stigsnæs skal ses i sammenhæng med adgangen til Stigsnæs Industrihavn, som er en dybvandshavnen og dermed giver mulighed for anløb af store skibe med stor dybdegang. Ørsted A/S ejer i dag havnearealerne og arealerne omkring det nedlagte Stigsnæsværk.

Adgang til havnekajen kræver derfor adgang via interne veje på privatejede arealer og kræver således, at der indgås aftale med den til enhver tid værende ejer om benyttelse af eksisterende interne veje, herunder også aftale om drift og vedligehold af veje.

Det vurderes, at en afklaring vedr. Stignæs Havn vil kunne betyde muligheder for at opnå højere salgspriser på bygninger og arealer i erhvervsområdet.

Erhvervsområdet er ikke byggemodnet, og ved et salg af arealer, vil der skulle sikres vejadgange til hele området, så et salg af et areal ikke udelukker anvendelse af det resterende areal.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

12. Regulativ for husholdningsaffald 2024 - efter høring (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til byrådets godkendelse.

(A) Foreslår, at der indsættes en bestemmelse om, at Slagelse kommune efter ansøgning kan dispensere borgere med nedsatte kognitive evner fra sortering, således at man fortsat bidrager til affaldsordningen, men sådan at beholderne ikke køres ud og at der kun anvendes restaffaldsbeholder hos de pågældende.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, beslutte om Udkast til Regulativ for husholdningsaffald 2024 kan godkendes eller om der skal ændres i regulativet efter høringsperioden er afsluttet.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, det overfor Byrådet anbefales, 

1.     at handlemulighed A, at godkende Regulativ for husholdningsaffald - Udkast efter høring 2024 godkendes.

Sagens indhold

Byrådet besluttede d. 28. februar 2022, at sende Udkast til Regulativ for husholdningsaffald 2024 i offentlig høring fra 29. februar 2022 til 29. marts 2022. 

Ved høringsperiodens udløb 29. marts 2022 var der rettidigt indkommet 41 høringssvar. Disse høringssvar er samlet og grupperet i 13 temaer i en hvidbog, der er bilag 2 til sagen. 

De overordnede temaer for høringssvarene er: Pap og Papir, Haveaffald og Storskrald, Glas og Metal, Madaffald, Farligt Affald, Mad- og drikkekarton, Tekstil, Plast, Ordning for Genbrugsplads, Restaffald, Central Sortering, Boligselskaber og Generelle bemærkninger. Flere af høringssvarene går på den nuværende ordning og er af driftsmæssig karakter. F.eks. gives der udtryk for at der ønskes hyppigere tømning af pap og papir, hvilket imødekommes i den nye ordning. 

Ét af de indkomne høringssvar giver anledning til ændring i regulativet, så der ikke stilles krav til at skylle emballage (§15.1). Et krav til at skylle emballage, er desuden i strid med Miljøstyrelsens anbefalinger.

I løbet af høringsperioden er administrationen blevet opmærksom på mangler og formuleringer i regulativet hvor en ændring/rettelse/tilføjelse vil være hensigtsmæssig. Rettelserne vurderes at være af positiv karakter, og er udspecificeret i bilag 3.

Alle ændringer er indarbejdet i "Regulativ for husholdningsaffald - Udkast efter høring 2024", som er bilag 1 til sagen.

Da ny affaldsordning er udskudt fra start 1. maj 2023, til 1. maj 2024, vil regulativet gælde fra 1. maj 2024.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelsesloven nr. 100 af 19. januar 2022, kapitel 6 om affald.

Affaldsaktørbekendtgørelsen nr. 2097 af 14. december 2020, kapitel 3 om kommunale affaldsregulativer og bilag 3.

Affaldsbekendtgørelsen nr. 2512 af 10. december 2021, kapitel 6 om kommunale affaldsordninger. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. at godkende Regulativ for husholdningsaffald - Udkast efter høring 2024 eller,

B. at foreslå ændringer til Regulativ for husholdningsaffald - Udkast efter høring 2024.

Vurdering

Administrationen anbefaler at handlemulighed A besluttes, så Regulativ for husholdningsaffald - Udkast efter høring 2024 godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Renovationen er et brugerfinansieret område efter ”hvile i sig selv-princippet”. Alle udgifter til affaldsordningerne skal over en årrække dækkes af de affaldsgebyrer, der opkræves hos borgerne/virksomhederne. Der er i forbindelse med budget 2022, påbegyndt opsparing til formålet, som opkræves via gebyrerne for renovation. Den endelige pris for indkøb af beholdere samt tømning følger det nye udbud for indsamling af affald. Den forventede stigning på affaldsgebyret, inden den nye udbudsproces er 500-1.000 kr. pr. husstand/år.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

31-05-2022 Klima- og Miljøudvalget

Indstilles til Byrådets godkendelse.

(A) Foreslår, at der indsættes en bestemmelse om, at Slagelse kommune efter ansøgning kan dispensere borgere med nedsatte kognitive evner fra sortering, således at man fortsat bidrager til affaldsordningen, men sådan at beholderne ikke køres ud og at der kun anvendes restaffaldsbeholder hos de pågældende.


13. Selvejende daginstitutioner og bygningsvedligehold (B)

Beslutning

At 3: Godkendt.

At 4: Godkendt.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget samt Økonomiudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte om ressourcetildelingsmodellen og driftsoverenskomsterne med de selvejende daginstitutioner skal tilpasses. Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at sende forslaget i høring hos bestyrelserne i de selvejende daginstitutioner.

Økonomiudvalget skal beslutte, hvordan Kommunale Ejendomme skal indgå i arbejdet med planlægning og udførelse af den løbende bygningsdrift hos de selvejende daginstitutioner.

Økonomiudvalget skal ligeledes beslutte om driftsforslag vedrørende vedligehold af bygninger på selvejende daginstitutioner skal videresendes til budgetprocessen for budget 2023-2026.

Indstilling

Dagtilbudschefen og Ejendomschefen indstiller,

1.  at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at ressourcemodellen og driftsoverenskomsterne tilpasses og harmoniseres ift. indvendigt vedligehold og rengøring samt fornyelse og vedligehold af legepladser og belægninger.

2.  at Børne- og Ungeudvalget sender forslaget i høring hos bestyrelserne i de selvejende daginstitutioner.

3.  at Økonomiudvalget godkender forslaget om at Kommunale Ejendomme fremadrettet varetager opgaven med planlægning og udførelse af den løbende bygningsdrift hos de selvejende daginstitutioner.

4.  at Økonomiudvalget videresender driftsforslag vedrørende bygningsvedligehold på de selvejende daginstitutioner til budgetprocessen for budget 2023-2026.

Sagens indhold

Baggrund

Der er i Slagelse Kommune 7 selvejende daginstitutioner. Heraf ejer de 6 af dem egne bygninger, mens den sidste holder til i en lejet ejendom. 

Selvejende daginstitutioner med driftsoverenskomst skal stilles på lige vilkår med en kommunal daginstitution i forhold til daginstitutionsdrift. Kommunen er forpligtet til at afholde udgifter herunder også udgifter til husleje ved lejede lokaler, vedligeholdelse af bygninger mv.

De selvejende daginstitutioner får et årligt budget (beregnet via ressourcemodellen) til driften af institutionen samt indvendigt vedligehold. Driftsbudgettet gives som et beløb, som institutionen selv kan disponere. I dag er der markante forskellige i tildelingen af budget vedrørende de bygningsrelaterede udgifter mellem de selvejende daginstitutioner.

Praksis har indtil nu været, at de selvejende daginstitutioner (så vidt det har været muligt) selv har afholdt udgifter til udvendigt vedligehold inden for deres eget driftsbudget, på trods af at der i driftsbudgetterne pt. ikke er indregnet budget hertil. Større anlægsopgaver er blevet bevilliget af Byrådet ved vurderet behov. 

Økonomiudvalget besluttede den 14. juni 2021 (pkt. 5), at følgende skulle udarbejdes og præsenteres:

  • Forslag til ændret driftstilskud
  • Forslag til planlægning og udførelse af løbende bygningsvedligeholdelse.

 

Løbende vedligehold

Der har ikke tidligere været afsat budgetmidler til udvendig vedligeholdelse hos de selvejende daginstitutioner. Derimod har de i forhold til de kommunale daginstitutioner haft væsentligt højere budgetter til bl.a. indvendigt vedligehold og rengøring. 

For at de selvejende daginstitutioner kan sidestilles med kommunale daginstitutioner er det nødvendigt at få justeret ressourcemodellen, så budgetterne gives på et ensartet grundlag.

Vedrørende udvendig bygningsvedligehold anbefales en model, hvor opgaven, og budgettet hertil, er placeret hos Kommunale Ejendomme. Her vil Kommunale Ejendomme skulle stå for prioritering, planlægning og udførelse af den løbende bygningsvedligehold hos de selvejende daginstitutioner.

Udgangspunktet for modellen er et indledende bygningssyn med en 10-årig investeringsplan, der udarbejdes efter sammen bygningssynsmodel som for de kommunale daginstitutioner. Ud fra denne plan estimeres et årligt vedligeholdelsesbudget og opgaverne prioriteres hen over årene i samråd med institutionslederne.

Med denne model sikres det, at de selvejende institutioner behandles på samme vilkår som de kommunale. Den nødvendige vedligeholdelse bliver udført, og risikoen for at der opbygges et stort efterslæb på en eller flere institutioner er minimal. Der sikres ligeledes et bedre overblik, og budgettet til vedligehold er mere forudsigeligt.

En ulempe ved modellen er, at institutionerne ikke fremadrettet vil har samme indflydelse på og ansvar for det udvendige bygningsvedligehold. Af hensyn til det frie valg og initiativ er indvendigt vedligehold, fornyelse og vedligehold af legepladser og belægninger, fortsat forankret hos de selvejende daginstitutioner. Midler afsat til udvendig bygningsvedligehold vil ligge i Center for Kommunale Ejendomme og vil ikke kunne anvendes til andre formål i daginstitutionerne - f.eks.  lønsum e.l.

Der forventes på nuværende tidspunkt en årlig udgift til løbende bygningsvedligehold på mellem 600.000-800.000 kr. Dette er vurderet ud fra gennemsnitsudgiften for de kommunale daginstitutioner-  hertil lønsum på ca. 10%. Inden behandling af budget 2023-2026 vil der på bygningerne blive gennemført en tilstandsvurdering, som vil ligge til grund for det endelige beløb.

En harmonisering af ressourcemodellen, vil betyde at institutionerne får en anden tildeling end den nuværende.

Større renoveringer, om- og tilbygning mv.

Hvis opgaven omkring løbende bygningsvedligehold for de selvejende institutioner placeres hos Kommunale Ejendomme, vil man ligeledes få et bedre overblik over behovet for større anlægsopgaver. Det bliver dermed lettere at vurdere, prioritere og ikke mindst ansøge om de større anlægsopgaver, der er behov for.

Ved større anlægsopgaver hos de selvejende institutioner er der to forskellige muligheder for finansiering:

  1. Institutionen optager lån (Slagelse Kommune deponerer og afholder de løbende ydelser).
  2. Direkte anlægstilskud eller lån fra Slagelse Kommune (med pant i ejendommen, hvor pantsikret lån afskrives over en årrække, og såfremt ejendommen afhændes inden afskrivningsperiodens udløb, skal det resterende beløb afregnes til Slagelse Kommune).

Alle lån, renoveringer, om- og tilbygninger skal godkendes af Byrådet før de iværksættes.

Uanset hvilken løsning der vælges, vil Slagelse Kommune i sidste ende skulle betale for anlægsopgaverne. Administrationen anbefaler, at større anlægsopgaver som udgangspunkt finansieres via direkte anlægstilskud fra Slagelse Kommune, da det vurderes, at det administrative tidsforbrug her er lavest.

Ved større renoveringer på de selvejende institutioner har det tidligere været sådan, at institutionen har optaget lån, og efterfølgende afdraget på lånet til Slagelse Kommune ved træk i deres driftstilskud. Dette var også tilfældet, da Rosenkilde Børnehave sidste år fik et lån til nyt tag. Dette skal rettes op, så de institutioner, der får bevilget lån til renovering er ligestillet med de øvrige institutioner. 

Sagens videre forløb

Ledere og bestyrelser fra de selvejende daginstitutioner inviteres til dialog og høring omkring denne sag samt vedhæftede notat. Deres eventuelle bidrag hertil videresendes sammen med driftsforslag til budgetforhandlinger for budget 2023-2026. 

Retligt grundlag

Den Kommunale Styrelseslov, Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, Dagtilbudsloven og driftsoverenskomster mellem Slagelse Kommune og de enkelte selvejende institutioner. 

Selvejende dagtilbud med driftsoverenskomst er stillet på lige vilkår med en kommunaldaginstitution, jf. Dagtilbudslovens § 19, stk. 3. 

Kommunen er forpligtet til at afholde alle udgifter herunder driften af institutionen, jf. Dagtilbudslovens § 98, stk. 2.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at denne sag og vedhæftede bilag videresendes til ledere og bestyrelser i de selvejende institutioner med henblik på dialog og høring omkring forslaget.

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder:

A. Godkende forslag om at Kommunale Ejendomme skal varetage opgaven omkring udvendigt bygningsvedligehold, og at driftsforslag videresendes til forhandlingerne om budget 2023-2026.

B. Beslutte alternativ model hvor de selvejende selv får opgave og budget til udvendigt bygningsvedligehold.

C. Bede administrationen om at udarbejde andet forslag.

 

Det er ikke en mulighed at fortsætte med den nuværende løsning, da det lovmæssigt er bestemt, at de selvejende daginstitutioner er stillet på lige vilkår med de kommunale daginstitutioner, og kommunen er forpligtet til at afholde alle udgifter, herunder driften af institutionen.

Vurdering

Forvaltningen anbefaler,

  • at opgaven med prioritering, planlægning og udførelse af udvendigt bygningsvedligehold placeres hos Kommunale Ejendomme, mens indvendigt vedligehold mv. fortsat bliver hos de selvejende institutioner. 
  • at der afsættes et budget (se bilag vedr. driftsforslag) placeret hos Kommunale Ejendomme til løbende udvendigt vedligehold på de selvejende daginstitutioner.
  • at ressourcemodellen tilpasses så driftsbudgetterne til de selvejende stemmer overens med de budgetter der afsat til de kommunale institutioner fx indvendig vedligehold.
  • at driftsoverenskomsterne mellem Slagelse Kommune og de selvejende institutioner opdateres, således at bygningsvedligehold og vilkår herfor fremgår af aftalerne. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der har ikke tidligere været afsat budget til udvendig vedligeholdelse af de selvejende institutioners bygninger, og det vil derfor have økonomiske konsekvenser når kommunen fremadrettet skal løse denne opgave. 

Hvis Økonomiudvalget videresender driftsforslag til budget 2023, og det her godkendes, vil det betyde et øget budget, og dermed ekstra midler til at løse opgaven.

Hvis Kommunale Ejendomme ikke får de nødvendige budgetmidler vil det gå ud over den øvrige bygningsvedligehold på kommunens egne bygninger, da der dermed vil være det samme budget men til flere opgaver og bygninger.

Tværgående konsekvenser

En ændring af driftstilskud samt ændring af Kommunale Ejendommes opgaver ift. selvejende daginstitutioner har konsekvenser for hhv. Børne- og Ungeudvalget samt Økonomiudvalget. 

Sagens forløb

01-06-2022 Børne- og Ungeudvalget

At 1: Godkendt

At 2: Godkendt

At 3: Udvalget indstiller handlemulighed "A" til Økonomiudvalgets godkendelse

At 4: Udvalget indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse

 


14. Afprøvning af væskebehandling i kommunalt regi (B)

Beslutning

At 1: Drøftet.

At 2: Indstilles til byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet drøfter udviklingen i opgaver og økonomi i kommunens sundheds- og omsorgscentre og efter indstilling fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget beslutter, om Slagelse Kommune deltager i en tidsbegrænset afprøvning af samarbejde om IV-behandling i borgerens hjem i 2022.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

  1. at Byrådet drøfter udviklingen i opgaver og økonomi i kommunens sundheds- og omsorgsindsats.

     2. at Byrådet godkender, at Slagelse Kommune deltager i den tidsbegrænsede afprøvning af samarbejde om IV-behandling i borgerens hjem i 2022.

  

Sagens indhold

Denne sagsfremstilling er modtaget fra Region Sjælland:

Resumé

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på ekstraordinært møde den 21. december 2021, at det igangværende IV-samarbejdsprojekt mellem kommuner og Region Sjælland forlænges til og med 2022.

Det er i hhv. revideret samarbejds- og rammeaftale blevet tydeliggjort hvilke patientgrupper, som er omfattet af aftalen. Grundlaget for aftalerne er uændret, og det samme er forudsætninger, økonomi mv. Revisionen af aftalerne bygger på erfaringer fra projektet i 2021. Afprøvningen skal give viden og erfaringer som grundlag for en mulig permanent aftale.  Samarbejdsaftale og rammeaftale for 2022 er vedlagt som bilag til sagen.

Alle 17 kommuner er inviteret til at deltage i afprøvningen, som vil pågå i 2022 og skal give fælles erfaringer og viden om praktiske udfordringer, patientantal og økonomi og dermed danne fælles viden til udarbejdelse af en tværsektoriel samarbejdsaftale.

Baggrund

Den løbende udvikling gennem de senere år af det, vi kalder det nære sundhedsvæsen, flytter opgaver fra regionalt regi til den kommunale sundheds- og omsorgsindsats. Det sker ofte fra situation til situation, hvor borgerens behandling vurderes i dialogen mellem sygehus og kommunal sygepleje med det perspektiv, at løsningen er til det bedste for borgeren. Og ofte sker det, uden at der er klarhed over eller aftaler for ansvar og finansiering i opgaveløsningen. Det betyder, at kommunerne ofte løser opgaver for sygehus/region uden sikkerhed for finansiering m.v. Og hvilke opgaver og på hvilke vilkår kan være forskelligt fra sygehus til sygehus og fra kommune til kommune.

Denne udvikling skaber en ny praksis i opgaveløsningen, og den presser kommunernes planlægning og økonomi, fordi kommunerne påtager sig at løse opgaver, der reelt er regionens ansvar. Det gør kommunerne, når det er til gavn for borgerne. I forhold til væske-/IV-behandling i borgerens hjem eller i nærmiljøet har alle kommuner i KKR Sjælland erfaring med opgaver i større eller mindre omfang. Det betyder også, at alle kommuner har et ressourceforbrug til disse opgaver, hvor fx hjemmesygeplejen sørger for, at borgeren får væskebehandling og sikrer kommunikation om behandlingen med behandlingsansvarlig læge.

Dette er tendensen for IV-behandling og for flere andre opgaver, der i udgangspunktet er regionalt ansvar, og som regionens sygehuse ellers ville skulle løse.

Det har derfor været et særligt opmærksomhedspunkt for de kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland at få gode og tydelige rammer for opgaveoverdragelse fra region/sygehuse til kommunerne. Sådanne rammer skabes i fælles aftaler, hvor kommuner, region og eventuelt almen praktiserende læger får klarhed over opgaver, ansvar og finansiering. På den måde kan den enkelte kommune vælge at varetage sundhedsopgaver, der som udgangspunkt er regionalt ansvar. Enten med fuld finansiering fra regionen eller med en delvis kommunal finansiering, hvis opgaveløsningen giver kommunen besparelser på fx befordring, ledsagelse eller andet. Eller hvis det i kommunen er besluttet, at opgaveløsningen giver en bedre (øget) service og evt. bedre, mere sammenhængende behandling til borgerne.

Tidligere har Sundhedskoordinationsudvalget indgået aftale om samarbejdsmodel vedr. lokal og mobil blodprøvetagning.

For nogle opgaveområder kan der være fordele ved nationale aftaler mellem Danske Regioner og KL (og evt. Praktiserende Lægers Organisation). KL indgår disse aftaler, hvor relevant og muligt. Der kan dog være regionale/lokale forskelle i vilkår, som kræver regionale/lokale aftaler. Afstanden for borgerne til sygehuse m.v. kan have betydning, fx ift. IV-behandling i kommunalt regi, som i Nordjylland og Sjælland må forventes at være en større gevinst for borgerne pga. afstand til sygehus/behandlingssted, end den vil give for borgere i store dele af Hovedstadsområdet, hvor der er større tæthed af sygehuse/behandlingssteder.

Med de 12 Pejlemærker for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som Danske Regioner og KL fremlagde i slutningen af september 2020 er det en ambition at få en endnu bedre koordinering af opgavevaretagelsen gennem nationale aftaler.

Afprøvning af IV-behandling i kommunalt regi

Intravenøs væskebehandling (IV-behandling) varetages efter ordination fra læge og på lægelig delegation og er en regional opgave. Opgaven kan i flere tilfælde også løses i det kommunale sundhedsvæsen såfremt de nødvendige kompetencer og ressourcer er tilgængelige. Ved nogle typer IV-behandling kan det være hensigtsmæssigt at modtage behandling i eget hjem. Nogle patienter og deres pårørende kan oplæres til selv at varetage behandlingsopgaverne i hjemmet, men nogle grupper af ældre og svagelige borgere vil have brug for, at behandlingsopgaverne i hjemmet udføres af sundhedsfagligt personale. IV-behandling er, jf. Kvalitetsstandard for Kommunale Akutfunktioner, en kan-opgave for kommunerne.

Sygehuslægens behandlingsansvar

Sygehuslægen tilknyttet IV-behandlingen har det samlede behandlingsansvar for alle lægelige indsatser i relation til det aktuelle IV-behandlingsforløb. Ansvaret gælder alene den ordinerede IV-behandling, indtil denne er afsluttet. Det er en individuel lægefaglig vurdering, hvorvidt patienten må forlades under indgiften og i så fald i hvor lang tid. Information om observationstid, behandlingsplan, tyngdekategori samt kontakt oplysninger til behandlingsansvarlig afdeling overleveres til kommunen via plejeforløbsplanen og/eller korrespondance meddelelse jf. Sundhedsaftalen.

På baggrund af COVID-19 pandemien har Sundheds- og ældreministeren i september 2020 rettet henvendelse til regioner og kommuner med opfordring til at indgå aftaler om intravenøs væskebehandling i kommunalt regi, således at færre borgere vil skulle indlægges på sygehus for at modtage behandling Det foreslås, at Region Sjælland og de kommuner, som ønsker det, hurtigst muligt og i en tidsbegrænset periode i 2022 afprøver et samarbejde om IV-behandling i borgerens hjem. Region Sjælland finansierer i afprøvningsperioden IV-behandling af disse særlige patientgrupper, herunder kommunernes udgifter.

Det er helt frivilligt, om den enkelte kommune ønsker at indgå i samarbejdet på nuværende tidspunkt. Og regionen vil tilbyde den fornødne undervisning til de kommunale sygeplejersker, der ikke har en ajourført viden om intravenøs behandling.

Aftalen indebærer en række behandlingstyper for patienter på 15 år eller over, der har påbegyndt IV-behandling i hospitalsregi:

  • Intravenøs antibiotikabehandling
  • Væskebehandling til korttarmspatienter
  • Væskebehandling til patienter med akut gastroenteritis
  • Væskebehandling til dehydrerede patienter
  • Vanddrivende behandling til hjertesvigtpatienter
  • Fjernelse af grippernål efter afslutning af kemokur og magnesiumbehandling.

Der vil være behandlinger af ovenstående typer, som skal varetages af hospital, fordi omfanget eller kompleksiteten ikke kan håndteres kommunalt, jf. nedenstående situationer:

  • IV-behandlingsforløb med behov for mere end 3 gange pr. døgn
  • IV-behandlingsforløb, hvor det ikke er muligt at håndtere indgiften i lukkede systemer
  • IV-behandlingsforløb hvor den enkelte indgift indebærer, at kommunalt personale skal opholde sig i borgerens hjem i mere end én time ad gangen.

I ovenstående situationer er udgangspunktet, at forløbet varetages i hospitalsregi, men efter konkret aftale mellem kommune og hospital kan kommunen vælge at varetage behandlingen. I så fald håndteres forløbet som alle andre forløb indenfor den økonomiske ramme i aftalen. I tillæg til ovenstående konkrete undtagelser kan der være ekstraordinære situationer, hvor det af hensyn til patientsikkerheden (fx hvis de nødvendige kompetencer ikke er til rådighed) er muligt for kommunen at afvise kommunal håndtering af et IV-behandlingsforløb. Forløbet håndteres i så fald i hospitalsregi. Der er enighed mellem parterne om, at dette kun undtagelsesvist forventes at være tilfældet

Afprøvningen af IV-behandling i kommunalt regi i Region Sjælland skal give fælles erfaringer og viden om praktiske udfordringer, patientantal og økonomi og dermed danne fælles viden til udarbejdelse af en tværsektoriel samarbejdsaftale om intravenøs væskebehandling for Region Sjælland. Resultaterne af afprøvningen af det beskrevne samarbejde forelægges Sundheds-koordinationsudvalget. En eventuel varig tværsektoriel samarbejdsaftale om IV-behandling vil blive behandlet i fælleskommunale fora og forelagt til beslutning i Sundhedskoordinationsudvalget eller det kommende Sundhedssamarbejdsudvalg (fra 1/7-2022).

Status og erfaringer fra afprøvning af IV-behandling i kommunalt regi i 2021

  • 8 kommuner på tværs af de fire akutsygehusenheder har underskrevet aftalen om ’Afprøvning af IV-behandling i kommunalt regi’
  • Der er udarbejdet en status for afprøvningen på baggrund af data fra 22 borgerforløb på tværs af de 8 kommuner.
  • Afprøvningen skal bl.a. belyse tidsforbruget til IV-behandling i kommunalt regi. Dette har til hensigt at forbedre kommunernes fælles beslutningsgrundlag ift. regionens forslag til en afregningsmodel for IV-behandling til kommunerne
  • Det er sygehusafdelingerne, som udskriver borgere til IV-behandling i kommunalt regi. Det er eHospitalet, som har behandlingsansvaret for borgere i IV-behandling i kommunalt regi. Under afprøvning har der været udfordringer med at få sygehusafdelingerne til at involvere og koordinere med eHospitalet, når de udskriver borgere til IV-behandling i kommunalt regi.
  • Der er ikke endnu lavet systematisk opsamling af data på patienternes tilfredshed m.v., men der er i dialogen udtrykt en række erfaringer, som tages med i det videre arbejde.

Opgørelse over medarbejdernes tidsforbrug til IV-behandling af borgerne i kommunerne viser:

  • I Tyngdekategori 2-5 observeres en tendens til, at kommunerne bruger ca. lige så meget tid på øvrige aktiviteter (samlet set), herunder transport, journalisering og kommunikation, som de bruger på selve IV- behandlingen af borgerne.
  • I Tyngdekategori 1 observeres en tendens til, at kommunerne bruger ca. dobbelt så meget tid på øvrige aktiviteter (samlet set), herunder transport, journalisering og kommunikation, som de bruger på selve IV-behandlingen af borgerne. Det påpeges, at der kun indgår to borgere i Tyngdekategori 1.
  • Se figur 3 i notat, hvor gennemsnitlig tid pr. borgerforløb i de 5 tyngdekategorier fremgår

Det skal bemærkes:

  • Flere af borgerne er i fortsat IV-behandling ved deadline for denne status for afprøvningen d. 29. oktober 2021. Data kan dermed ikke ses som et udtryk for medarbejdernes endelige tidsforbrug til IV-behandling af borgere i kommunalt regi.

Afprøvningen blev igangsat i juni 2021, og løb frem til ultimo december 2021.

Sagens videre forløb

 Der er nedsat en tværsektoriel følgegruppe med repræsentanter fra kommuner, sygehuse og region. Følgegruppen skal sikre koordinering og dataopsamling som grundlag for en eventuel permanent aftale. Sundhedskoordinationsudvalget vil følge arbejdet løbende.

Retligt grundlag

Sundhedsloven.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte:

A. at deltage i projektet med afprøvning af kommunal IV-behandling i 2022

eller

B. ikke at deltage i projektet.

Det er frivilligt for kommunerne at deltage i projektet og der er tale om en kommunal "kan-opgave". 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at Slagelse Kommune bør indgå i projektet med IV-behandling i 2022, idet opgaven delvist allerede varetages af kommunen. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

 Indtil nu har Region og kommuner i fællesskab finansieret varetagelsen af IV-behandling i kommunalt regi. Regionen finansierer med et fast beløb pr. behandlingsforløb afhængigt af hvilken tyngdekategori det pågældende forløb falder i. Kommunerne medfinansierer den resterende del af udgiften til behandlingsforløbene.

For de kommuner som har indgået en samarbejdsaftale om IV-behandling i kommunerne, vil Region Sjælland betale for IV-behandling, selvom E-Hospitalet ikke har behandlingsansvaret. Region Sjælland finansierer i afprøvningsperioden IV-behandling af disse særlige patientgrupper, herunder kommunernes udgifter.

Finansieringsfordelingen mellem Region og kommuner er 70/30.

Et estimat ud fra de ydelser i form af IV-behandling som kommunen har leveret i 2021, ville det have betydet en kompensation fra Regionen på 264.750 kr. Det antages, at det vil være i samme størrelsesorden for 2022.

Et estimat over Slagelse Kommunes faktiske udgift, ud fra timetaksten i sygeplejen i 2021 (tillagt pris- og lønfremskrivning) er udgiften 285.000 kr. pr. år ekskl. faste udgifter.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens forløb

31-05-2022 Seniorudvalget

At 1: Drøftet

At 2: Godkendt.


15. Røgfri arbejdstid (B)

Beslutning

At 1: Godkendt at principperne sendes i høring.

Thomas Vesth (D) stemmer i mod med bemærkning om manglende grundlag for adfærdsregulering af medarbejderne, da problemstillingens omfang ikke er belyst.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Forud for en beslutning om indførsel af røgfri arbejdstid i Slagelse Kommune kan Økonomiudvalget, på baggrund af indstilling fra Sundhedsudvalget, sende forslag om indførsel af røgfri arbejdstid i høring i MED-organisationen.

 

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.     at Økonomiudvalget på baggrund af indstilling fra Sundhedsudvalget sender forslag om indførsel af røgfri arbejdstid i høring i MED-organisationen.

Sagens indhold

Sundhedsudvalget har på baggrund af deres drøftelse om røgfri arbejdstid på udvalgsmødet den 2. maj 2022 ønsket en sag med beskrivelse af principper, forskellige modeller og proces for indførelse af røgfri arbejdstid. 

Baggrund for røgfri arbejdstid

Rygning er den enkeltstående faktor, som har størst negativ indflydelse på danskernes helbred. Hvert år dør ca. 13.000 danskere pga. rygning. Hertil kommer at rygning øger risikoen for en lang række sygdomme som eksempelvis hjertekarsygdomme, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og kræft. Rygning er ligeledes den væsentligste årsag til den stigende sociale ulighed i sundhed.

Tal fra Sundhedsprofilen 2021 viser, at 17,4 % af borgerne i Slagelse Kommune ryger dagligt. I følge Region Sjæland ønsker ca. 73 % af dagligrygerne, at holde op med at ryge. Andelen af daglige rygere var i 2010 23,6 % i Slagelse Kommune. Udviklingen på tobaksområdet går derfor den rigtige vej, hvilket er et resultat af nationale, regionale og lokale tiltag.

I Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om Tobak anbefales det, at der indføres røgfri arbejdstid, det vil sige at ingen kommunale medarbejdere må ryge i arbejdstiden. Det anbefales, at røgfri arbejdstid kombineres med tilbud om hjælp til rygestop for dem, der ønsker at stoppe. KL anbefaler ligeledes, som en del af udspillet ’Forebyggelse for fremtiden’, at kommunerne tager stilling til at indføre røgfri arbejdstid for alle kommunens medarbejdere (KL, 2018).

Gældende personalepolitisk retningslinje om rygning

I Slagelse Kommunes personalepolitiske retningslinje omkring rygning, besluttet i HovedMED, fremgår det at der ikke må ryges indendørs på arbejdspladsen. Dette gælder både almindelig rygning og rygning af E-cigaretter med og uden nikotin, og lignende. Dette gælder også i kommunens biler.

Ovenstående er minimums-bestemmelser. Hvis ikke andet besluttes, er dette automatisk gældende på alle arbejdspladser i Slagelse Kommune. Eventuelt supplerende rammer og vilkår skal beskrives i en lokal retningslinje. 

Enkelte steder i Slagelse Kommune, er der udarbejdet lokale retningslinjer for rygning fx i Sundhed og Ældre, hvor Sektor-MED i 2014 besluttede, at indføre røgfri arbejdstid og på Autisme Center Vestsjælland, som indførte røgfri arbejdstid i 2017. Medarbejdere på skoleområdet har ligeledes røgfri arbejdstid, som følge af den politiske beslutning om indførsel af røgfri skoletid.

Tidligere proces vedrørende røgfri arbejdstid i Slagelse Kommune

Røgfri arbejdstid blev behandlet i Forebyggelses- og Seniorudvalget samt Økonomiudvalget i efteråret 2018. Her igangsatte man en involverende proces, hvor røgfri arbejdstid skulle drøftes i Hoved-MED, Sektor-MED og alle lokale MED-udvalg.

73 MED-udvalg bidrog i den involverende proces. Nogle MED-udvalg syntes de nuværende retningslinjer fungerer fint, mens andre anbefalede en stramning af rygereglerne og indførslen af røgfri arbejdstid. 

Røgfri arbejdstid blev senest behandlet i januar 2019, hvor Økonomiudvalget udsatte en drøftelse af røgfri arbejdstid og en beslutning om de fremtidige rammer for at fremme røgfri arbejdspladser i Slagelse Kommune. 

Erfaringer og opbakning til røgfri arbejdstid

På nuværende tidspunkt har 69 ud af 98 kommuner indført røgfri arbejdstid og flere er på vej.

Erfaringer fra andre kommuner viser, at røgfri arbejdstid kan bidrage til at skabe et bedre arbejdsmiljø, forebygge rygestart og støtte dem, som ønsker at stoppe med at ryge. I Aarhus Kommune blev 3.600 ansatte spurgt om rygestatus to år efter indførelsen af røgfri arbejdstid. Af de ansatte, der røg, var en fjerdedel stoppet og en tredjedel røg mindre. Strammere rygeregler kan derfor ændre rygeadfærd, fordi det giver den enkelte anledning til at overveje et rygestop eller reflektere over forbruget.

I en undersøgelse foretaget af Gallup for Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Trygfonden (2020), angiver mere end seks ud af ti kommunalt ansatte, at de syntes meget godt om eller godt om at forbyde rygning i arbejdstiden.

Gevinster ved røgfri arbejdstid

Formålet med røgfri arbejdstid er ikke at afskaffe pauser eller at få de ansatte til at stoppe med at ryge i deres fritid. Argumenterne for at indføre røgfri arbejdstid er:

  • At skabe et sundere arbejdsmiljø og beskytte medarbejdere mod tobaksrøg.
  • At forebygge at medarbejdere begynder at ryge.
  • At støtte medarbejdere, som ønsker at stoppe med at ryge.
  • At styrke medarbejdernes status som rollemodel og sundhedsautoritet.
  • At skabe lige pausevilkår og styrke fællesskabet på arbejdspladsen.
  • At styrke kommunens image over for kunder og borgere.
  • At gavne kommunens økonomi fx ved færre sygedage relateret til rygning. 

Principper for røgfri arbejdstid

Røgfri arbejdstid defineres af Kræftens Bekæmpelse som: Et regelsæt der beskriver, at medarbejdere og ledere ikke må ryge, dampe eller snuse i arbejdstiden - hverken på eller uden for matriklen. Ved røgfri arbejdstid gælder det, at alle kommunens ansatte har samme rygepolitik. 

Folkesundhed har opstillet to forslag til røgfri arbejdstid, med afsæt i ovenstående definition:

1. Røgfri arbejdstid uden undtagelser

Der indføres røgfri arbejdstid uden undtagelser for alle medarbejdere i Slagelse Kommune. Det betyder at røgfri arbejdstid omfatter alle tobaksrelaterede produkter dvs. alle produkter med tobak og nikotin, der ikke er godkendt som lægemidler fx snus, tyggetobak, e-cigaretter, nikotinposer m.fl.

Røgfri arbejdstid gælder alle medarbejdere, i hele arbejdstiden. Det betyder, at der ikke må flekses ud for at ryge, dampe eller snuse samt at røgfri arbejdstid også er gældende ved deltagelse i konferencer, møder hos eksterne, transport mellem møder/arbejdspladser og ved hjemmearbejde. 

2. Røgfri arbejdstid med undtagelser

Der indføres røgfri arbejdstid med undtagelser i Slagelse Kommune. Eksempler fra andre kommuner på undtagelser fra røgfri arbejdstid er:

  • Røgfri arbejdstid omfatter kun tobaks- og nikotinprodukter, som udleder røg.
  • Røgfri arbejdstid er ikke gældende, hvis man flekser ud for at ryge.
  • Røgfri arbejdstid er ikke gældende ved deltagelse i konferencer, når man er til møde hos eksterne eller ved transport mellem borgere/arbejdspladser. 
  • Røgfri arbejdstid er ikke gældende ved hjemmearbejde, da det kan være svært at håndhæve.
  • Der laves lokale aftaler iht. røgfri arbejdstid for medarbejdere på døgnvagt, eller på weekend eller ugeophold med elever/borgere.

Forslag til proces for indførelse af røgfri arbejdstid

Såfremt det ønskes, at indføre røgfri arbejdstid, kan processen opdeles i fire faser, baseret på erfaringer fra andre kommuner:

  • Beslutningsfase
  • Forberedelsesfase
  • Implementeringsfase
  • Forankringsfase

Beslutningsfasen er den fase, hvor røgfri arbejdstid drøftes og besluttes. MED-organisationen høres forud for en eventuel beslutning. Derefter formuleres i samarbejde med HR en tobaksfri politik og en personalepolitisk retningslinje for røgfri arbejdstid. Det kan også overvejes at lave en FAQ med de hyppigste spørgsmål og svar, som medarbejderne har brug for og som har til formål at afklare tvivlsspørgsmål. 

I forberedelsesfasen inddrages ledere, medarbejdere og MED-organisationen. Lederne skal kende de gode argumenter for røgfri arbejdstid og vide, hvordan de skal håndtere eventuel modstand og  overtrædelse af rygepolitikken hos medarbejderne. Medarbejderne og MED-organisationen inddrages ift. at forstå og sikre ejerskab til røgfri arbejdstid. I denne fase kan der med fordel nedsættes en arbejdsgruppe, som har til formål, at sikre implementering af røgfri arbejdstid. Herunder intern kommunikation, at understøtte inspirerende røgfrie miljøer, sikre dialog med medarbejderne, sikre støtte til håndtering af røgfri arbejdstid samt evaluering.

I implementeringsfasen synliggøres den nye tobakspolitik og der sikres fortsat støtte til de medarbejdere som ryger. Der følges op på implementeringen og evalueres på indsatsen.

Når røgfri arbejdstid er implementeret, skal der sikres forankring af indsatsen ved løbende at gøre opmærksom på røgfri arbejdstid og have fokus på håndhævelse af tobakspolitikken.

Forslag til tids- og procesplan med de fire faser for indførelse af røgfri arbejdstid i Slagelse Kommune kan ses i bilag 1.

Støtte i forbindelse med røgfri arbejdstid

Størstedelen af de kommuner, der har indført røgfri arbejdstid tilbyder rygestopkurser i arbejdstiden til deres medarbejdere. Således kan medarbejdere, som ønsker det, få støtte og hjælp til at stoppe med at ryge. På nuværende tidspunkt er det kun borgere i Slagelse Kommune, som kan deltage i kommunens rygestoptilbud. Derved vil medarbejdere, som er bosat udenfor kommunegrænsen, som det er nu, ikke have mulighed for at deltage i de eksisterende rygestoptilbud. 

Sagens videre forløb

Hvis Økonomiudvalget beslutter, at sende forslagene til røgfri arbejdstid i høring i MED-organisationen, vil Økonomiudvalget få forelagt en sag til endelig beslutning efter endt høring.

Retligt grundlag

Lov om røgfrie miljøer, Lov nr. 581 af 26. marts 2021.

Lov om elektroniske cigaretetter m.v., Lov nr. 426 af 18. maj 2016.

Personalepolitisk retningslinje om rygning (Slagelse Kommunes personalepolitik).

MED-aftalen: Forud for beslutning om indførelse af røgfri arbejdstid, skal MED-organisationen have mulighed for at komme med bemærkninger jf. MED-aftalen. 

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder:

 A. At sende forslag til indførsel af røgfri arbejdstid i høring i MED-organisationen

B. At vælge ikke, at sende forslag til indførsel af røgfri arbejdstid i høring i MED-organisationen.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at røgfri arbejdstid vil understøtte den nuværende tobaksindsats, forbedring af Sundhedsprofilen for Slagelse Kommune og dermed potentielt set være med til at indfri målene i Sundhedspolitikken 2015-2025. 

Administrationen vurderer, at en realistisk skæringsdato for indførelse af røgfri arbejdstid vil være  1. april 2023. Hermed gives der tid til både beslutnings- og forberedelsesfase, som er vigtig i for hold til en succesfuld implementering. Kræftens Bekæmpelse anbefaler som minimum at afsætte 6 måneder fra beslutningen om indførelse af røgfri arbejdstid til tiltaget træder i kraft.

Det er administrationens vurdering, at rygestoptilbud til ansatte kan understøtte implementeringen af røgfri arbejdstid. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis det besluttes at indføre røgfri arbejdstid, kan det overvejes, i hvilken udstrækning røgfri arbejdstid skal understøttes af rygestophold for medarbejdere i Slagelse Kommune. På nuværende tidspunkt er der følgende udgifter forbundet med afholdelse af ét rygestophold:

1 rygestophold v/Rygestopkonsulenterne - max. 12 deltagere: 12.000 kr. inkl. moms

Tværgående konsekvenser

Røgfri arbejdstid understøtter indsatsen med at forbedre Sundhedsprofilen jf. budgetaftalen 2021-2024 pkt. 9. 

Indførelse af røgfri arbejdstid understøtter arbejdet med at nå målene på tobaksområdet i Sundhedspolitikken 2015-2025. 

Sagens forløb

30-05-2022 Sundhedsudvalget

At 1: Udvalget ønsker røgfri arbejdstid jævnfør nedenstående punkter.

Josh Bjørkman (D) stemmer imod med bemærkning om manglende grundlag for adfærdsregulering af medarbejderne, da problemstillingens omfang ikke er belyst.

 

  1. Formål
    Retningslinjer for røgfri arbejdstid understøtter Slagelse Kommunes ønske om en ny pausekultur i kommunen som arbejdsplads.


  2. Røgfri arbejdstid
    Røgfri arbejdstid betyder at der ikke må ryges eller dampes i arbejdstiden. Arbejdstid defineres som tidsrummet fra du møder på arbejde til du går hjem.
    Du må ikke ryge, hvis du er iført beklædning fra Slagelse Kommune. Hvis du har overenskomstmæssig selvbetalt pause og ønsker at ryge, skal du være særlig opmærksom på at du ikke må ryge iført beklædning fra Slagelse Kommune.


  3. Område for retningslinjer
    Retningslinjer for røgfri arbejdstid omfatter alle ansatte på Slagelse Kommunes arbejdspladser. Politikken omfatter alle kommunens bygninger, matrikler og køretøjer, ligesom den også omfatter egen bil som benyttes i arbejdstiden.


  4. Dagplejen
    For dagplejen gælder at de lokaler som primært er indrettet som børnenes lege-og opholdsrum skal være røgfri. Andre lokaler i dagplejerens hjem skal være røgfri i den periode børnene er til stede. De udendørs områder af dagplejehjemmets matrikel, hvor børnene opholder sig og færdes skal være røgfri i dagplejens åbningstid.


  5. Arbejde i borgernes hjem
    Medarbejdere der i forbindelse med serviceydelser arbejder i borgernes hjem, skal tage højde for at der kan forekomme passiv rygning, hvis det er at borgeren ryger i hjemmet. Der stilles ikke krav til borgeren om at vedkommende ikke må ryge.


  6. Hjemmearbejde
    Når en medarbejder arbejder hjemmefra, er vedkommende delvist undtaget fra kravet om røgfri arbejdstid, såfremt at rygningen ikke tager tid fra arbejdets udførelse.


  7. Særlige forhold
    Der kan der være særlige hensyn at tage til den enkelte borger. Rygning indendørs i fællesrum-/arealer er dog ikke tilladt

 

8.En overtrædelse af retningslinjernes rygeforbud sanktioneres efter de almindelige ansættelsesretlige regler. Det er ledelsens ansvar at retningslinjerne overholdes. Overtrædelse af rygeforbuddet vil i de fleste tilfælde i første omgang medføre en påtale eller en advarsel. Ved gentagelse af overtrædelse kan dette medføre afskedigelse.


16. Årsberetning Kontrolgruppen 2021 (O)

Beslutning

At 1: Sagen taget til orientering.

Udvalget ønsker, at der forud for budgetforhandlingerne udarbejdes notat, der vurderer behovet for indsats på området.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Kontrolgruppens årsberetning for 2021 fremlægges Økonomiudvalget til orientering.

Indstilling

Afdelingschef for Rådgivning og Udbetaling indstiller,

1.     at Økonomiudvalget tager Kontrolgruppens årsberetning for 2021 til orientering.

Sagens indhold

Kontrolgruppen fremlægger en gang om året beretning med henblik på at holde udvalget orienteret om indsatsen på kontrolområdet mod socialt bedrageri.

Resultatet af kontrolindsatsen i 2022 udgør 12,5 mio. kr. på kontroltrin 3.

Desuden er registreret en besparelse på 5,2 mio. kr. på kontroltrin 2.

Niveauet for den lokale indsats mod socialt bedrageri fastlægges af den enkelte kommune.

De lokale retningslinjer er besluttet af Økonomiudvalget den 20. februar 2012, den 17. juni 2013 og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 8. april 2014.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Opfølgning og kontrol af om betingelserne for udbetaling af sociale ydelser er opfyldt, er i forhold til Udbetaling Danmark reguleret ved særlovgivningerne vedr. børnetilskud, bidrag, boligstøtte.

Desuden gælder Lov om aktiv Socialpolitik, Lov om social Service, Lov om Sygedagpenge, Lov om Det Centrale Personregister, Persondataloven, Lov om Udbetaling Danmark, Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven samt den forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet i sagsbehandlin­gen.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan tage årsberetningen for 2021 til orientering. 

Vurdering

Rådgivning og Udbetaling vurderer, at kontrolindsatsen i Slagelse Kommune i 2021 er udført i hen­hold til de lokalpolitiske beslutninger for området.

Resultatet for 2021 betragtes som meget tilfredsstillende, selvom der er registreret 1,8 mio. kr. mindre i besparelse end i 2020.

Arbejdsbetingelserne for kontrolmedarbejdere på trin 2 og 3 har været udfordret pga. hjemsendel­ser, manglende mulighed for at indkalde borgere til samtaler, færre udkørende virksomhedskontrol­ler og suspendering af beskæftigelsesindsatsen.

Alene ved manglende kontrol af selvstændige sygemeldte, ses en mindre besparelse på 2,5 mio. kr. over 2 år. Kontrollen af dette område er udfordret grundet nedlukning og fejl i funktionaliteten i det nye nationale udbetalingssystem på sygedagpengeområdet, KSD.

Det vurderes samlet set, at kontrolindsatsen i Slagelse Kommune løftes på et højt niveau, dels på grund af den politisk besluttede normering af området, dels fordi indsatsen udføres af erfarne og kompetente medarbejdere.

Den organisatoriske forankring i Rådgivning og Udbetaling skaber sammenhæng, koordinering og handlekraft mellem bevillinger, udbetalinger og kontrol af forsørgelsesydelser, og medvirker dermed til at understøtte kommunens kontrolindsats.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

17. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Sagen taget til orientering.

Borgmesteren orienterede om:

  • Forberedelserne til Dronningens besøg den 29. og 30. august.
  • Ekstraordinær økonomiudvalgsdagsorden 20/6.
  • Tour de France.

Ejendomschef Rune Overlade orienterede om at svømmehalsbyggeriet med baggrund i Byrådets beslutning den 30. maj 2022 udskydes og rådgiverens honorar kan frigives.

Økonomichef Kirsten V. Jensen orienterede om, at den eksterne revision af årsregnskab 2021 er ved at være afsluttet. Revisionen har bl.a. set på udviklingen i forbruget i 4 kvartal 2021. Der er ikke konstateret uregelmæssigheder, men et generelt højt forbrug. Beretningen forelægges til politisk behandling i august.

Lis Tribler (A) spørger til om der, i forhold til det personale på ældreområdet, der er varslet afskediget, arbejdes på at få det personale ind i et kommunalt vikarbureau/flyverkorps.

Konstitueret kommunaldirektør orienterede om Sundhedsklynger fra kommuner og regioners kick off drøftelse den 14. august 2022.

Anne Bjergvang (A) indstiller, at de offentlige toiletter ved fæstningen åbnes.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,

1.     at orienteringen tages til efterretning.

18. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: Ingen punkter.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Indstilling

Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,

1.     at økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

19. Lukket: Ansættelse af kommunaldirektør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
20. Lukket: Stillingtagen til salgspriser og udbudsvilkår vedr. Stigsnæs Erhvervsområde (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
21. Lukket: Salg af areal i Slagelse (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
22. Lukket: Stillingtagen til evt. ændringer af salgspriser på erhvervsareal (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
23. Lukket: Forpagtningskontrakter (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
24. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.