Økonomiudvalget – Referat – 17. april 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Kommunaldirektøren  indstiller,

  1. at Økonomiudvalget godkender dagsordenen

2. Regnskab 2022 (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til byrådets godkendelse.

At 2: Indstilles til byrådets godkendelse.


Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Årsrapport 2022 og at den oversendes til ekstern revision og offentliggøres.

Indstilling

Økonomi- og digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender Årsrapporten 2022 og at denne offentliggøres. 

2. at Byrådet godkender, at Årsrapporten 2022 oversendes til ekstern revision.

Sagens indhold

Økonomiudvalget skal aflægge regnskab overfor Byrådet,  således at årsrapporten kan overgives til revision inden 1. maj efter regnskabsårets udløb.

Årsrapport 2022 er udfærdiget og vedhæftet og klar til godkendelse og revision. I tabellen nedenfor vises hovedkonklusionen i forhold til driftsresultat, resultat af anlæg, samlet resultat af de skattefinansierede område, samt kommunens forsyningsvirksomhed:

Regnskabsopgørelse i mio. kr.Budget  2021

Korrigeret

budget 2022

Regnskab

2022

 Skatter samt tilskud og udligning-5.868,2-5.835,0      -5.836,7
 Driftsudgifter5.689,95.861,05.697,9
 Renter m.v.-0,719,021,3
 Resultat af ordinær driftsvirksomhed-179,045,0-117,6
 Anlægsudgifter 218,2214,9195,4
 Jordforsyning-40,7-4,7-1,0
 Resultat skattefinansierede område-1,5255,276,8
Resultat af forsyningsvirksomheder                       -3,3            -3,3             -5,4
Resultat i alt-4,8251,971,4

(-) lig med indtægter og (+) lig med udgifter

Konklusion på regnskabet

Regnskabsopgørelsen viser et overskud på den ordinære driftsvirksomhed på 117,6 mio. kr. og det samlede resultat på det skattefinansierede området et underskud på 76,8 mio. kr., hvilket er en forskel på 78,3 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget og 178,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Det korrigerende budget indeholder blandt andet overførsel af over/underskud vedrørende regnskab 2021 for kommunens institutioner og centre, hvor godkendte overførsler på driften udgør 31,9 mio. kr. og 159,3 mio. kr.  vedrørende uafsluttede anlæg, eller overført i alt 191,2 mio. kr.

Regnskab sammenlignet med korrigeret budget

Tabellen nedenfor viser driftsudgifter opgjort pr. udvalg for 2022 set i forhold til det korrigerede budget:

Driftsudgifter (mio. kr.)

Korrigeret

budget

Regnskab

2022

Afvigelse
 Økonomiudvalget654,6592,8 -61,8
 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Udannelsesudvalget913,0889,6 -23,4
 Klima- og Miljøudvalget29,917,5 -12,4
 Socialudvalget1.563,31.561,9-1,4 
 Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget104,399,2 -5,1
 Teknik-, Plan- og Landdistriktudvalget194,6186,3 -8,3
 Seniorudvalget808,1809,4 1,3
 Børne- og Ungeudvalget                                         1.133,9   1.094,7     -39,2
 Sundhedsudvalget459,3446,6 -12,7
 Driftsudgifter                                                     5.861,0  5.698,0   -163,0

(-)lig med mindreforbrug/(+) lig med merforbrug

Samlet for alle udvalgene er der et mindreforbrug på 163,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Afvigelsen udgør samlet 2,86 % af det bevilgede driftsbudget. I regnskab 2021 var afvigelsen 0,53 %.

Likviditet

Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen udgør 214,5 mio. kr. ultimo 2022. Den gennemsnitlige kassebeholdning har været faldende hen over hele året og er 182,2 mio. kr. lavere end den gennemsnitlige primo beholdning, der udgjorde 396,7 mio. kr. Årsagen til den faldende likviditet skal ses i forhold til de seneste års negative regnskabsresultater. Ultimo 2022 er den faktiske likviditet -243,4 mio.kr., hvilket er et fald på 188 mio. kr. i forhold til ultimo 2021.

Finansiering

Slagelse kommune har i 2022 afdraget med 99,2 mio. kr. på den langfristede gæld og har optaget nye lån for 90,4 mio. kr., hvorefter den langfristede gæld ultimo 2022 udgør 1.463,9 mio. kr.

Af den langfristede gæld udgør 439,8 mio. kr. gæld vedrørende kommunens almene ældre- og handicapboliger. Afdrag heraf finansieres via husleje betalt af lejerne.

Garantiforpligtigelse

Slagelse kommunes samlede garantiforpligtigelse udgør 3.461,1 mio. kr. , hvoraf 1.755,2 mio. kr. vedrører støttet byggeri og 1.144,8 mio. kr. vedrører Udbetaling Danmark (solidarisk hæftelse af samtlige kommuner i Danmark). Herudover er der yderligere godkendt garantier for 1.088,8 mio. kr. til det støttede byggeri, der endnu ikke er aktiveret.

Årsrapport 2022 er vedhæftet.

Retligt grundlag

I henhold til bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. § 8 skal kommunens årsregnskab (kaldet årsrapport) indeholdende obligatoriske oversigter og redegørelser aflægges af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen inden den 1. maj det efterfølgende år.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan beslutte at årsregnskabet indeholdende obligatoriske oversigter og redegørelser oversendes til Byrådets godkendelse.

Byrådet kan godkende årsregnskab 2022 og oversende regnskabet til revision. Regnskabet bliver efter godkendelse offentliggjort på Slagelse Kommunes hjemmeside.

Vurdering

På det skattefinansierede område har der været et underskud på 76,8 mio. kr. Det er 78,3 mio. kr. mere end Vedtaget Budget 2022, og 178,4 mio. kr. mindre end korrigeret budget. Slagelse kommune har overskredet den udmeldte serviceramme fra KL med 93,4 mio. kr. (ikke korrigeret for udgifter til Covid19 og Ukraine)  mod 95 mio. kr. sidste år. 

En overskridelse af servicerammen kan betyde økonomiske sanktioner, hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. Sanktionen fordeles med en kollektiv straf af alle kommuner på 40 % af overskridelsen (fordeles i forhold til folketallet), mens 60 % fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Regnskabet og revisionsrapport skal endelig godkendes af Byrådet inden udgangen af august.

3. Redisponering - alle anlæg (B)

Beslutning

At 1: Det indstilles at byrådet tager sagen til orientering.

(A) stillede følgende ændringsforslag til At 2:

  1. at tagrenoveringspuljen ikke reduceres med 0,3 mio. bl.a. til tagproblemer
  2. at ombygning af Agersøfærgen til el drift udskydes til 2026, idet det er vigtigt for (A), at Agersøfærgen fortsat kan sikre stabil færgedrift, bl.a. fordi der er flere uafklarede problemstillinger med ombygning af traditionelle færger til eldrift.
  3. at der afsættes anlægsmidler i 2023 – i første omgang 0,5 mio.  – til evt. fundraising og forprojekt vedr. færgen Broen.

For stemte 2:(A) 

Imod stemte 7: (V), (C), (B), (I), (O), (F)

0 undlod at stemme

Ændringsforslaget bortfaldt.

At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.


Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet orienteres om redisponering af alle anlægsprojekter.

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende omplaceringer af rådighedsbeløb mellem 2023 og 2024.

 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Byrådet orienteres om redisponering af alle anlægsprojekter 

2. at Byrådet godkender omplaceringer af rådighedsbeløb imellem årene 2023 og 2024. jf. bilag 1

 

Sagens indhold

Med baggrund i Byrådets beslutning den 27. marts 2023 om gennemgang af anlægsrammen er denne foretaget med henblik på en vurdering af, hvad der kan udskydes til 2024.

Den samlede anlægsramme pr. 31.3.2023 er på 172,6 mio. kr.

Det samlede forventede forbrug for alle anlægsprojekter i 2023 udgør 142,7 mio. kr. 

Såfremt Byrådet godkender de foreslåede omplaceringer fra 2023 til 2024 på 29,3 mio. kr., vil anlægsrammen i 2023 udgøre 143,3 mio. kr.

Bilag 1 viser forventet forbrug på anlægsprojekter i 2023 samt de rådighedsbeløb, som kan omplaceres til 2024. Der er i alt 24 projekter, hvor administrationen har vurderet, at en del af rådighedsbeløbet kan omplaceres til 2024.

 

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:
 
A. at godkende omplaceringer af rådighedsbeløb imellem 2023 og 2024. jf. bilag 1

B. at komme med alternative forslag til omplacering af rådighedsbeløb mellem 2023 og 2024

 

Vurdering

Med baggrund i forventet regnskab for 2023 og for at forbedre kommunens likviditet anbefaler administrationen, at Byrådet godkender omplaceringen af rådighedsbeløbene.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Omplacering af rådighedsbeløb mellem årene 2020-2024 har nedenstående bevillingsmæssige konsekvenser for anlægsprojekterne.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

Anlæg

 

-29,3

29,3

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

29,3

-29,3

 

 

Derudover har omplaceringen vedrørende bæredygtighedspuljen og Agersøfærgen afledt effekt på lånhjemtagning i 2023, hvilket vil blive korrigeret i samlesagen for Budgetopfølgning 1. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

4. Budget 2024 – Drøftelse af temaer til prioriteringskatalog budget 2024 (D)

Beslutning

At 1: Økonomiudvalget besluttede, at der til prioriteringskataloget skal arbejdes videre med følgende temaer og områder:

  • Undersøge muligheder for konkurrenceudsættelse og inddrage erfaringer fra tidligere udbud
  • Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere (Rekrutteringsstrategi)
  • Analyse af kommunens produktion af mad
  • Strategisk bygningsdrift
  • Arealudvikling
  • Administrationsanalyse
  • Strategisk fundraising

Økonomiudvalget ønskede at få præsenteret et overblik over effekter af politiske beslutninger for årene 2024-2026.

 



Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal drøfte temaer og områder, som udvalget vil anbefale indgår i arbejdet med at finde bidrag til prioriteringskataloget til budget 2024-27. 

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget drøfter hvilke temaer og områder, som udvalget ønsker at administrationen skal arbejde videre med til prioriteringskataloget i budgetprocessen.

Sagens indhold

Det er besluttet, at der skal udmøntes besparelser for i alt 105 mio. kr. i budget 2024-27 for hele kommunen.

Byrådet har den 19. december 2022 derudover besluttet, at der i direktionens budgetforslag skal udarbejdes prioriteringsforslag for mindst 150 mio. kr. Dette svarer til 25,9 mio. kr. for Økonomiudvalgets budget, se bilag 3.

Byrådet har besluttet, at administrationen har ansvaret for at udarbejde prioriteringskatalog i dialog med fagudvalg, økonomiudvalg og byråd.

Økonomiudvalget skal på dette møde drøfte temaer og nye områder, som udvalget ønsker, at administrationen skal arbejde med i budgetprocessens prioriteringskatalog. 

Udgangspunktet for drøftelser er:

  • Udvalgets budget 2023-26 samt foreløbigt for regnskab 2022 (bilag 1)
  • Forslag, som ikke blev valgt til budget 2023
  • Fagområder på udvalgets områder, som kan konkurrenceudsættes (bilag 2)
  • Nye temaer som udvalget ønsker at der kigges på, herunder temaer der går på tværs af udvalgene
  • Gennemførte eller igangværende analyser, som er bestilt af udvalget

På udvalgsmødet vil administrationen præsentere et oplæg, der udover ovennævnte temaer, også indeholder en uddybning af udfordringer og mulige løsninger på udvalgets område på både på kort og lang sigt.

Retligt grundlag

Byrådets godkendte tids- og procesplan for budget 2024-2027.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at inddragelse af udvalget i drøftelserne på nuværende tidspunkt vil give en bredere involvering og bedre mulighed for at fremkomme med det ønskede prioriteringskatalog på 150 mio. kr. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

På budgetseminaret i april 2023 bliver byrådet præsenteret for status på arbejdet med prioriteringskataloget.

Frem til den 20. juni 2023 kan partierne komme med yderligere prioriteringsforslag og budgetforslag.

Det samlede prioriteringskatalog vedlægges Økonomiudvalgets 1. behandling den 21. august 2023. Dagsorden udsendes den 16. august 2023

Budgetforslaget er i høring frem til 5. september 2023, hvorefter byrådet afslutter budgetforhandlingerne inden 2. behandlingen den 9. oktober 2023.

 


5. Anlægsregnskaber Samlesag (B)

Beslutning

At 1-4: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids og Turismeudvalget og Økonomiudvalget godkende nedenstående anlægsregnskaber punkt A-J og delanlægsregnskaber punkt K og L, samt godkende tilpasning af anlægsbevilling til renovering af svømmehaller.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsregnskaberne pkt. A-J, og at mindreforbruget på 2,632 mio. kr. tilføres kassen.

2. at Byrådet godkender delanlægsregnskaber pkt. K, Skælskør Rådhus og Pkt. L. Renovering af Svømmehaller.

3. at Byrådet godkender, at mindreforbrug på 0,040 mio. kr. vedr. pkt. B, Korsør Skaterpark, overføres til driften i Kommunale Ejendomme.

4. at Byrådet godkender at anlægsbevilling til Renovering af Svømmehaller tilpasses det afsatte rådighedsbeløb.

 

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbevillingens anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af over- eller underskud.

Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug.

Merforbrug finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes et mindreforbrug.

Der aflægges anlægsregnskab på nedenstående anlægsprojekter fra perioden 2021-2022 og delanlægsregnskaber for perioden 2019-2022.

Samlet oversigt ses her:

Anlægsregnskaber

Punkt Nr. Anlægsnavn Forbrug Anlægsbudget  Resultat  
 A 149 B73 Banefaciliteter 5.1905.750 560 
 B 219 Korsør Skaterpark  1.6141.654 40
 C 232 Nyt lysanlæg træningsbane SBI 526 650 124
 D 233 B73 Udvidelse af Klubhus* 4.388 5.287 899
 E 286 Ungdommens idrætsmødested*  291 350 59
 F 287 Skælskør Roklub* 208  250 42
 G 290 Hegn, Boeslunde Stadion 493 500 
 H 234 Vesthallen, Nyt gulv* 884884 
 I 235 Vemmelev, KFUM Spejdercenter*     380380 
 J271  Sørbyhallen  591000941 
Delanlægsregnskab  
 K 150 Skælskør Rådhus  341 5.000 4.659
 L 146 Renovering Svømmehaller28.744 29.400 717 

*Anlægstilskud.

Alle beløb er i 1.000.

I det nedenstående er de enkelte anlægsregnskaber beskrevet. 

Pkt. A B73 Banefaciliteter

Ny kunstgræsbane er etableret med nyt LED lysanlæg og er i brug. Byrådet besluttede 14. december 2020

med udgangspunkt i Budget 2020, at der skulle opføres en kunstgræsbane med SBR infill indenfor rådighedsbeløbet på 5,390 mio. kr.

Banen er opført i tæt samarbejde med klubben og entreprenørservice, og den blev overdraget B73 den 3. juni 2021.

Mindreforbrug på 0,560 mio. kr. tilføres kassen.

Se bilag 1.

Pkt. B Korsør Skaterpark

Slagelse Kommune har sammen med foreningen Korsør Skatepark, arbejdet tæt sammen om realiseringen af Korsør Skaterpark. Både med hensyn til fundraising og med parkens funktioner og behov, samt ønsker fra brugerne. 
Projektet er blevet til i samarbejde med lokal rådgiver og entreprenør, projektet blev udbudt i omvendt licitation, hvor entreprenørerne fik oplyst ønsker til udformning og skate-flow samt en maks. pris. Dernæst var det deres opgave at byde ind med, hvor mange ønsker der kunne opfyldes indenfor budgettet.

Budgettet er sammensat af bevilling fra Slagelse Kommune samt donationer fra Trelleborg Fonden, Den Nationale Platform for Gadeidræt, Landudvikling Slagelse og Brand af 1848 Fond. 

Mindreforbruget på 40.000 kr. søges overført til Kommunale Ejendomme, da der udestår en regning til rådgiver for opfølgning på udbedring af mangler efter 1. års gennemgang. Arbejdet kan først udføres, når frosten forsvinder og temp stiger. 

Se bilag 2.

Pkt. C Nyt lysanlæg træningsanlæg SBI

Nyt LED lysanlægget står klar og er i brug. Det nye lysanlæg efterlever krav fra DBU til at spille på divisionsniveau.

Mindreforbrug på 0,124 mio. kr. tilføres kassen.

Se Bilag 3.

Pkt. D B73 udvidelse af klubhus

Foreningen B73 har udvidet klubhuset med bl.a. finansiering i form af anlægstilskud fra Slagelse Kommune. Baggrunden for tilskuddet var ønsket om en udvidelse af klubhuset, så klubben kunne stille bedre forhold til rådighed for de medlemmer, som B73 har i dag. Klubben har medlemstilgang, hvilket kræver udvidelse af de nuværende faciliteter. Anlægget står klar og er i brug.

Tilskuddet til foreningen er udbetalt, differencen er en regnefejl i anlægsforslaget i forhold til momsen.

Mindreforbrug på 0,899 mio. kr. tilføres kassen.

Se Bilag 4 for foreningens regnskab. 

Pkt. E Ungdommens idrætsmødested

Ungdommens idrætsmødested er et projekt, der udvikles i samarbejde med de unge om et areal mellem skole og hal i Dalmose, som skal være et mødested med mulighed for at være aktiv. Tilskuddet er udbetalt til foreningen. Grundet en regnefejl vedr. moms i anlægsforslaget er der et mindreforbrug. Foreningen er i gang med projektet.

Mindreforbrug på 0,059 mio. kr. tilføres kassen.

Se bilag 5.

Pkt. F Skelskør Roklub

Anlægget er en facilitet til opbevaring af udstyr. Tilskuddet er udbetalt til klubben, og klubben har stået for opførelsen. Grundet en regnefejl vedr. moms i anlægsforslaget er der et mindreforbrug. Anlægget står klar.

Mindreforbrug på 0,042 mio. kr. tilføres til kassen.

Se bilag 6 for foreningens regnskab.

Pkt. G Hegn Boeslunde stadion

Det gamle hegn var i dårlig stand, og projektet indebar en udskiftning af hegnet ved Boeslunde stadion. Arbejdet er afsluttet og er i brug.

Mindreforbrug på 7.000 kr. tilføres kassen. 

Se bilag 7.

Pkt. H Vesthallen nyt gulv

Projektet indbefattede et nyt halgulv i Vesthallen. Projektet er udført, og gulvet er i brug.

Forbrug og budget balancerer.

Se bilag 8 for foreningens regnskab.

Pkt. I Vemmelev KFUM spejdercenter

Anlægget er nye og forbedret rammer til spejderaktivitet i Vemmelev. Tilskuddet er udbetalt til foreningen, og anlægget er klar og er i brug.

Forbrug og budget balancerer.

Se bilag 9 for foreningens regnskab.

Pkt. J Sørby hallen

Der var i projektet afsat 1 mio.kr. til afklaring af behov og anlægsbudget for etablering af en 'Ny hal i Sørby til E-sport'. En ekstern rådgiver har udarbejdet budgettet og dette blev behandlet i BY 20. december 2021, hvor det blev besluttet at oversende sagen til Byrådets behandling efter 1. januar 2022 i forbindelse med genåbning af budgettet. I de genåbnede budgetforhandlinger blev det besluttet ikke at arbejde videre med projektet, og det er derfor afsluttet.

Mindreforbruget på 0,941 mio. kr. tilføres kassen.

Se bilag 10.

Pkt. K. Delanlægsregnskab Skælskør Rådhus

I budgetaftalen 2019-2022 er der afsat samlet 5,0 mio. kr. til udvikling og omdannelse af Skælskør Rådhus, så huset i fremtiden kan rumme kulturelle aktiviteter.

Skælskør Rådhus er en totaltfredet ejendom, og derfor skal alle ændringer eller vedligeholdelsesarbejder godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen.  

Projektet har været ramt af anlægsstop adskillige gange, hvorfor der først i 2023 er indgået en kontrakt med en rådgiver, som skal udarbejde et oplæg til Slots- og Kulturstyrelsen med henblik på udvikling og renovering af ejendommen.  

Der er afholdt udgifter for 0,341 mio. kr. i periode 2019 - 2022.  

Se bilag 11.

Pkt. L. Delanlægsregnskab 146 Renovering Svømmehaller

Byrådet besluttede at dele sagen i fire delprojekter. Status er følgende:

Delprojekt 1, ny tag og facade på Slagelse Svømmehal. Projektet er udført og afsluttet.

Delprojekt 2, nyt 50-meters bassin ved Slagelse Svømmehal. Projektet er ført frem til færdig udbudsprojekt. Afklaring af samarbejde med rådgiver, som besluttet i Byrådet, pågår.

Delprojekt 3, renovering af Korsør Svømmehal. Tilstanden på svømmehallen er dårlig, og der skal derfor foretages årlig tilstands vurdering. Tilstands vurdering 2023 bliver udført i løbet af marts måned. Derudover er projektet stoppet.

Delprojekt 4, renovering af Slagelse Svømmehal. Projektet er stoppet.

Der er samlet afholdt udgifter for 28,744 mio. kr. for alle delprojekter.

Se bilag 12 for uddybning af udgiftsposter på de enkelte delprojekter. 

 

Tilpasning af anlægsbevilling til renovering af svømmehaller

I forbindelse med budgetforhandlingerne 2022 var der en gennemgang af alle anlæg, hvor man besluttede at rådighedsbeløbet til renovering af svømmehaller blev reduceret. Der var tidligere givet en større anlægsbevilling(frigivet rådighedsbeløb), der ønskes nedjusteret, så det passer til rådighedsbeløbet. 

 

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse.

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er byrådets.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

 

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende anlægsregnskab pkt. A. til pkt. J på foreliggende grundlag eller bede om yderlige beskrivelse.

Byrådet kan godkende delanlægsregnskaber pkt. K og pkt. L på foreliggende grundlag eller bede om yderlige beskrivelse.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at anlægsregnskaber pkt. A. til pkt. L godkendes, og at mindreforbruget på 2,632 mio. kr. tilføres kassen, dog med undtagelse af pkt. B, Korsør Skaterpark, hvor der søges om 40.000 kr. til driften i Kommunale Ejendomme.

Administrationen anbefaler, at delanlægsregnskaber pkt. K og pkt. L godkendes.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

Kommunale Ejendomme

40

 

 

 

Anlæg

Kultur Fritid og Turisme

-2.672

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

2.632

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

30-03-2023 Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

At 1-4: Indstilles til Byrådets godkendelse.


6. Reduktion i driftstilskuddet til fælleskommunale samarbejder (B)

Beslutning

At 1-2: Indstilles til byrådets godkendelse.


Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte 2 % reduktion i driftstilskuddet til de fælleskommunale samarbejder Destination Sjælland og Museum Vestsjælland.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at de fælleskommunale samarbejder Destination Sjælland og Museum Vestsjælland bidrager til råderummet i 2024.

2. at Byrådet beslutter, at driftstilskuddet til de pågældende samarbejder fremskrives med KL's pris- og lønfremskrivning og derefter reduceres med 2 %.

Sagens indhold

Flere Sjællandske kommuner er med i en række fælleskommunale samarbejder. I indeværende sag drejer det sig om Holbæk, Odsherred, Slagelse, Sorø, Ringsted og Kalundborg.

I forbindelse med arbejdet med budget 2024 skal der i alle kommuner findes økonomisk råderum, og der er blandt de deltagende kommuner enighed om, at de fælleskommunale samarbejder bør bidrage hertil. Dette kræver, at der indgås aftaler med de andre kommuner i de fælleskommunale samarbejder.

Der er blandt de seks kommuner enighed om, at indeværende sag lægges op til politisk behandling i april måned. Når sagen fremlægges nu og uafhængigt af budgetprocessen, skyldes det dels hensynet til koordineringen mellem de involverede kommuner, dels hensynet til, at der så tidligt som muligt kan ske en orientering af de enkelte selskaber.

Slagelse Kommune indgår i følgende fælleskommunale samarbejder:

  • Destination Sjælland (Turismesamarbejdet mellem Sorø, Slagelse, Holbæk og Kalundborg)
  • Vestsjællands Museum (Museumssamarbejde mellem Odsherred, Holbæk, Sorø, Ringsted, Slagelse og Kalundborg)

Der foreslås følgende model for budgetreduktion for de fælleskommunale samarbejder:

  • Driftstilskuddet til de pågældende samarbejder fremskrives med KL's løn- og prisfremskrivning 
  • Herefter reduceres driftstilskuddet med 2%

Retligt grundlag

Kommunen kan lovligt efter kommunalfuldmagten disponere økonomisk ift. opgaver, der har til formål generelt at fremme den lokale turistudvikling eller borgernes mulighed for fritidsaktiviteter herunder aktiviteter af generel kulturel karakter med lige adgang for alle.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte, hvorvidt de fælleskommunale samarbejder Destination Sjælland og Museum Vestsjælland skal bidrage til råderummet i 2024.

Byrådet kan i den forbindelse beslutte, at driftstilskuddet til de pågældende samarbejder fremskrives med KL's pris- og lønfremskrivning og derefter reduceres med 2 %.

Vurdering

På baggrund af de reduktioner, som Slagelse Kommune står overfor, vurderer administrationen, at de fælleskommunale samarbejder kan bidrage med en mindre reduktion i driftstilskuddet svarende til den foreslåede model. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis ovenstående model besluttes, vil der til Budget 2024 kunne findes råderum for 129.354 kr. for Slagelse Kommune. 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift - Destination Sjælland

5.2

 

    75

 

 

Drift - Museum Vestsjælland

5.1

 

54

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

 

129

 

 

*i 2024-priser 

Tværgående konsekvenser

Udmøntningen af besparelserne og konsekvenserne heraf skal afdækkes nærmere i samarbejde med de relevante parter.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

7. Godkendelse af ekstraordinær takststigning for Sørby-Kirkerup Vandværk (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget en gang årligt godkende anlægs- og driftsbidrag (takster) for private almene vandværker i Slagelse Kommune. Disse er godkendt på Byrådsmødet d. 19. december 2022. Efterfølgende har Sørby-Kirkerup Vandværk søgt om en stigning i kubikmeterprisen pga. uforudsete udgifter.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

  1. at Byrådet godkender ekstraordinær takststigning for Sørby-Kirkerup Vandværk

Sagens indhold

Sørby-Kirkerup Vandværk har d. 23. februar 2023 søgt om en stigning i kubikmeterprisen på 1,0 kr. pr. kubikmeter, således at den fremtidige kubikmeterpris vil være på 5,0 kr. pr. kubikmeter (eksklusiv moms) Begrundelsen er høje elpriser samt beslutning om klargøring af en reserveboring til indvindingsformål.

Administrationen har gennemgået og vurderet årsregnskabet (2021), budgettet og investeringsplanen for vandværket.

Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

Taksterne består af et anlægs- og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Ved godkendelsen skal kommunen foretage en legalitetskontrol, dvs. en kontrol af, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Byrådet skal sikre, at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper:

  • at taksterne opfylder ”Hvile i sig selv princippet” – Pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og vandforsyningen må udelukkende opsamle formue, hvis det kan begrundes, hvad pengene skal bruges til.
  • at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige.

Retligt grundlag

Kommunens godkendelse af vandforsyningernes takster sker i henhold til vandforsyningslovens § 53. Taksterne skal godkendes hvert år.

Handlemuligheder

  1. Byrådet kan vælge enten at godkende takststigningen for Sørby-Kirkerup Vandværk eller
  2. Byrådet kan vælge ikke at godkende takststigningen for Sørby-Kirkerup Vandværk.

Byrådet kan som hovedregel ikke fastsætte andre takster end dem, der er foreslået af vandforsyningerne.  

Hvis Byrådet ikke kan godkende takststigningen, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Sørby-Kirkerup Vandværk overholder gældende lovgivning og tidligere nævnte principper, og anbefaler derfor, at takststigningen godkendes for vandværket.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

Sagens forløb

29-03-2023 Klima- og Miljøudvalget
At 1: Indstillet til Byrådets godkendelse.  

8. Takster for stadepladser (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse med den anbefaling, at taksterne for 2023 også prisreguleres. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget træffe beslutning om regulering af taksterne på stadepladserne.

Indstilling

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Byrådet beslutter at fastholde de nuværende takster, men at de fra budgetåret 2024 reguleres årligt efter nettoprisindekset.

Sagens indhold

Byrådet behandlede på mødet den 19. december 2022 taksterne på stadepladserne og besluttede at Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalget arbejder videre med takster på stadepladser. 

En stadeplads er et areal på 4x4m. Der er ingen begrænsninger i varesortimentet. Stadelejen omfatter alene leje af pladsen. Eventuelt strømforbrug afregnes direkte med forsyningen. For foodtrucks gælder samme regler, men her er der ikke samme begrænsning på pladsforbrug.

På Nytorv i Slagelse er der p.t. 7 stadepladser som er udlejet til 5 personer á 5000 kr. årligt. Det vil sige to personer, der hver har to stadepladser. Desuden er der 2 foodtrucks på Nytorv á 12.000 kr. årligt.

På Solens Plads i Korsør er der lige nu udlejet én stadeplads á 5000 kr. årligt.

Administrationen har været i dialog med en Erhvervsmægler, for at finde ud af om markedslejen er steget eller faldet siden sidste vurdering i 2020.

Erhvervsejendomsmægleren udtaler følgende:

Butikslokaler - også i bymidten – har, ved genudlejning, holdt niveauet i de seneste par år. Således ikke steget og heller ikke væsentligt faldet, dette på trods af Corona og følgelig større nethandel.

Vi ser at flereudlejere følger fuld indeksering her i efteråret, hvorfor flere huslejer kommer til at stige med ca. 10%, hvilket bl.a. gør sig gældende i eks. Vestsjællandscentret.

Mægleren mener, at det kan være markedskonformt, at lade huslejen, der har været gældende i et par år, stige med 12-15%.

Administrationen har undersøgt, hvad kommunerne omkring os tager i leje for deres stadepladser. Taksterne tager udgangspunkt i forskellige forudsætninger, men i forhold til de kommuner vi kan sammenligne os med, ligger lejeniveauet i Slagelse Kommune som et af de højeste.

 

Ud fra lejeniveauerne i vores nabokommuner kan der ikke kan siges noget fornuftigt om, hvad der er et rimeligt niveau. Det er i sidste ende et politisk spørgsmål, hvilken strategi der skal være på området.

I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2008, blev stadelejen harmoniseret. På daværende tidspunkt blev taksten lagt på et højt niveau. Taksterne er ikke blevet reguleret siden.

Siden taksterne for stadeleje i Slagelse Kommune ligger på et højt niveau foreslår administrationen at de fremlagte takster fastholdes, men at de fremover reguleres efter det relevante indeks på området, som her vil være nettoprisindekset.

Retligt grundlag

Lov om offentlige veje § 80 stk. 1, som angiver at vejmyndigheden skal give tilladelse til råden over vejarealet som fx en stadeplads er. I § 80 stk. 2 er det angivet, at kommunen kan opkræve leje for for arealer, der bruges i forretningsmæssigt øjemed.

Lov om kommuners styrelse (kommunalfuldmagten) handler bl.a. om, at kommunen skal handle forretningsmæssigt fornuftigt, og herunder at opgavevaretagelsen tilgodeser det almennyttige hensyn. Konkret ift. stadepladser eller brugen af de offentlige vejarealer i det hele taget, så kan der anlægges flere hensyn til brugen af torve og stræder, fx ønsket om at varetage kommunens ønske om at skabe liv i byen.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Byrådet kan vælge at fastholde de nuværende takster eller nedsætte taksterne.
  2. Byrådet kan låse taksterne fast eller vælge at indeksregulere dem efter nettoprisindekset.

Vurdering

Der er stor variation i taksterne i nabokommunerne, men administrationen vurderer, at Slagelse kommune ligger på et rimeligt niveau i forhold til den nuværende efterspørgsel.

Administrationens oplever, at der er en stor udskiftning af lejere. Det tyder på at det er svært at få forretningen til at hænge sammen for stadepladslejerne. Eventuelle takststigninger kan derfor medføre at torvelivet helt forsvinder.

Hvis Byrådet ønsker en politik for takstregulering af stadepladser, vil det være rimeligt, at tage udgangspunkt i den almindelige indeksstigning på området.  

Der kan være mange strategier ift. regulering af stadepladser. Ud fra et ønske om at styrke livet på torve og pladser, kunne man f.eks. gøre brugen gratis og lægge vægt på andre reguleringsmekanismer, i lighed med reguleringen af de forretningsdrivende som råder over arealer til udeservering eller udstilling af varer uden for butikkerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

Sagens forløb

23-03-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget
At 1: Godkendt med den anbefaling, at taksterne for 2023 også prisreguleres.  

9. FOB godkendelse af projektide og skema A ved opførsel af 114 almene ungdomsboliger i Ringparken (B)

Beslutning

At 1-5: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende fremsendt projekt fra FOB om opførsel af 114 ungdomsboliger i Ringparken, godkende skema A, kommunal garantistillelse, udkast til afvigelser m.v. til ABT18 og kommunal grundkapital på 14,1 mio. kr.

 

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Byrådet på Statens vegne meddeler tilsagn om tilskud til etablering af 114 ungdomsboliger

2. at Byrådet godkender skema A og etablering af 114 ungdomsboliger med en samlet anskaffelsessum på 141,2 mio. kr., og dermed grundkapitallån, kommunal garantistillelse og ungdomsboligbidrag.

3. at Byrådet godkender, at grundkapitallån på 14,1 mio. kr. indarbejdes i budget 2024 finansieret af kassen. 

4. at Byrådet bevilger kommunal garantistillelse på maksimalt 124,2 mio. kr.

5. at Byrådet godkender fremsendte ændringer til ABT 18

 

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 30. august 2021 tillæg til udviklingsplan for Ringparken, Slagelse med plan om opførsel af 120 ungdomsboliger. På denne baggrund søger BDO på vegne af FOB om projekt godkendelse om opførsel 114 ungdomsboliger på et areal i Ringparken tilhørende afdelingen i boligselskabet. Den samlede anskaffelsessum udgør 141,2 mio. kr.

Projektet

Ungdomsboligerne opføres i den nordvestlige del - ud mod Valbyvej og Kierulffsvej. Den nye bygning vil med den eksisterende boligbebyggelse på grunden, danne en karré med et indre gårdrum, der indeholder haveanlæg og parkeringsareal.

Bygningen består af en stueetage med fællesfaciliteter og boliger, samt 4 overliggende boligetager med et samlet støtteberettiget areal på 4.938 m2 fordelt med 4 boliger à 39 m2, 80 à 42 m2, 2 á 43 m2, 18 á 47 m2 og 10 á 49 m2. Boligerne opvarmes med fjernevarme og har gulvvarme. Øvrige fællesarealer opvarmes med radiatorer.

Det samlede antal m2 for hele projektet udgør 5.292 m2 incl. fælleslokaler og vaskerum. Alle boligerne er 1 rumsboliger med eget køkken og bad.

Den økonomiske ramme for projektet er sammensat således (1.000 kr.):

Grundudgifter7.658 kr.
Entrepriseudgifter 108.852 kr.
Omkostninger til rådgiver, byggesagshonorar, adm., provision og renter   22.369 kr.
Gebyrer til offentlige myndigheder 2.293 kr.
Anskaffelsessum i alt141.172 kr.

Finansiering

Det maksimale rammebeløb for opførsel af ungdomsboliger udgør 19.730 kr. pr. m2 og 383.730 kr. pr. bolig og forventes udnyttet fuldt ud, hvorefter den samlede anskaffelsessum udgør 14.171.960 kr. Anskaffelsessummen finansieres således:

Realkreditlån 88%                 124.231.325 kr.
Beboerindskud 2 %  2.823.739 kr.
Grundkapitallån 10 % 14.117.196 kr.
Anskaffelsessum ialt 141.171.960 kr.

Finansieringen forudsætter 100% kommunal garanti for realkreditlånet. Kommunen garanterer for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Ligesom kommunen forpligter sig ved godkendelse af anskaffelsessummen, at finansiere 10 % i form af et grundkapitallån med 14,1 mio. kr. 

Størrelsen på kommunens garanti ansættes til hele lånets hovedstol, indtil det endelige garantibeløb kan gøres op af kreditforeningen.

Ungdomsboligbidrag

Ved opførsel af nye ungdomsboliger forpligter kommunen sig til at medfinansiere et ungdomsboligbidrag til nedbringelsen af huslejeudgiften i ungdomsboligerne. Satsen udgør 250 kr. pr. m2 (2023). Staten afholder 80 % og kommunen 20 %. For de 114 ungdomsboliger udgør udgiften for kommunen 246.900 kr. pr. år.  Bidraget ydes første gang 3 måneder efter lånoptagelse og kommunens andel bliver opkrævet efterfølgende år.

Udlejning

Det er en betingelse, at de etablerede boliger anvises til uddannelsessøgende og andre unge med særlige behov

Huslejeniveau

Den gennemsnitlige husleje vil gennemsnitlig udgøre 1.295 kr. pr. m2 pr. år uden forbrugsafgifter.  Det vil betyde, at de mindste lejligheder på 39 m2 vil have en månedlig husleje på 4.209 kr. + forbrug og de største lejligheder på 49 m2 vil have en husleje på 5.288 kr. pr. måned. + forbrug. Der vil, såfremt kriterierne opfyldes, kunne søges boligsikring til lejlighederne, der udgør mellem 647 til 812 kr. pr. måned for studerende over 20 år på ren SU, der bor alene i boligen.

Grunden

Ungdomsboligerne opføres på en del af et areal tilhørende eksisterende boligafdeling og der vil blive indgået en aftale om overdragelse af byggerettigheder til den nye boligafdeling.

Provenuet herfra vil tilfalde boligorganisationens dispositionsfond, hvor midlerne indgår i finansieringen af den samlede helhedsplan for Ringparken.

Overdragelsesaftalen vil blive gjort betinget af, at bygherre efterfølgende opnår et godkendt skema B, herunder tinglysning af skøde og opdeling i ejerlejligheder. 

Lokalplan

Projektet er udarbejdet med udgangspunkt i lokalplan nr. 1269 - Byudvikling i Ringparken Vest i Slagelse og Kommuneplantillæg nr. 9, Byudvikling i Ringparken Vest i Slagelse

Fælleslokale

I forbindelse med projektet opføres endvidere 354 m2 fælleslokale, som skal fungere som fælleslokale på tværs af de eksisterende afdelinger i Ringparken. Der vil blive oprettet en særlig afdeling til disse fælleslokaler til brug for flere afdelinger. Udgifterne til etablering af fælleslokaler finansieres med afsatte midler i den fysiske helhedsplan for Ringparken, hvor skema A blev godkendt af Byrådet i august 2021.

Udbud

Projektet udbydes i totalentreprise på baggrund af fremskudt dispositionsforslag. Grundlag for udbudsmateriale og entrepriseudbud tager udgangspunkt i vedhæftede illustrationer med beskrivelser udarbejdet af JJW Arkitekter.

ABT18

Projektet udbydes i totalentreprise og i den forbindelse skal bygherre lægge ABT18 til grund uden afvigelser, medmindre Byrådet forinden har godkendt eventuelle afvigelser.

Bygherre har udarbejdet udkast til ABT18 med afvigelser, tilføjelser, ændringer og præcisering med tilhørende sagsnotat og anmoder Byrådet om godkendelse af disse konkrete afvigelser m.v. 

Udbudsjurist i Indkøb og Forsikring har været i dialog med boligselskabets rådgivere og der er ingen af begrundelserne for ændring af ABT18-standard, der giver anledning til yderligere bemærkninger.

Ansøgning fra BDO, Skema A og beskrivelse og illustrationer af de fremtidige ungdomsboliger i Ringparken vedhæftes.

Vurdering af behov for opførsel af ungdomsboliger jf. Almenboliglovens  § 104

Med Lokalplan 1269, Byudvikling i Ringparken Vest i Slagelse, er der skabt mulighed for etablering af ungdomsboliger som en del af en større omdannelse af Ringparken i overensstemmelse med udviklingsplanen og helhedsplanen for Ringparken.  Heraf forventes opført ca. 150 private ungdomsboliger og 114 almene ungdomsboliger. FOB’s ønske om etablering af ungdomsboliger er dermed i tråd med gældende planlægning for området.

Slagelse Kommune har i flere år haft fokus på at udvikle Slagelse som studieby og som en del heraf at skabe gode muligheder for, at de studerende kan bosætte sig i byen, tæt på deres uddannelse. Slagelse Kommune har i de seneste år planlagt for en udbygning med ca. 1000 nye ungdomsboliger i Slagelse, da det vurderes, at der mangler ungdomsboliger. Der er pt. ca. 500 private ungdomsboliger under opførelse i Slagelse. Etablering af 114 almene ungdomsboliger vurderes derfor at bidrage til at skabe balance på boligmarkedet mellem det private og almene udbud af ungdomsboliger.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen kan på vegne af Staten give tilsagn om ydelsesstøtte og ungdomsboligbidrag til en almen boligorganisation til etablering af almene jf. Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.:

Finansiering og grundkapital: § 118 og 118 a

Tilsagn om ydelsesstøtte: § 115 stk. 1

Kommunal garanti: § 98 og 127

Ungdomsboligbidrag: § 135 - 139.

Udlejningskriterier: § 52 stk. 1

Vurdering af boligbehov: § 104 stk. 1

Handlemuligheder

Ungdomsboligerne er en del af udviklingsplanen for Ringparken, der senest er godkendt i 2021, så handlemulighederne er begrænsede. Byrådet kan dog beslutte, at projektet skal omfatte 120 ungdomsboliger og ikke kun 114.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at der meddeles støtte til det fremlagte projekt på 114 ungdomsboliger, da projektet er en del af udviklingsplanen for Ringparken. Såfremt Byrådet vælger, at fastholde antallet af ungdomsboliger på 120 jf. udviklingsplanen vil det betyde, at projektet skal ændres og at anskaffelsessummen vil blive større og dermed et større grundkapitallån og ungdomsboligbidrag. Det vil ligeledes betyde, at boligerne ikke kan forventes ibrugtaget i juni 2025. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse.

Såfremt den kommunale garanti bliver udmøntet, skal denne afholdes af kassen.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

246,9

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

1.04

 

14.117,2

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

1.04

 

-14.117,2

 

246,9

Grundkapitallån forventes udbetalt umiddelbart efter godkendelse af skema B i 2024 og skal indarbejdes i budget 2024. Ungdomsboligbidraget forventes udbetalt første gang i 2026, da boligerne forventes færdige i juni 2025.

Grundkapitallån påvirker kommunens likviditet, men ikke service- eller anlægsramme.

Udgiften til ungdomsboligbidrag er en del af servicerammen fra 2026 og fremadrettet.

Boligstøtte: der er flere faktorer der afgør om man kan modtage boligstøtte og med hvor meget. Hvis vi antager, at alle lejerne bor alene og er på ren SU for udeboende over 20 år og et gennemsnitligt areal på 43 m2, så udgør den årlige udgift til boligstøtte 975.384 kr., hvoraf den kommunale medfinansiering udgør 487.692 kr. pr. år.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Skema B godkendes i 2024 og skema C i 2025.

10. Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug og alkoholbehandling (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget beslutte at godkende kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug og alkoholbehandling. 

 

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug og alkoholbehandling.

Sagens indhold

Byrådet godkendte på deres møde den 24. juni 2019 kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101. 

Da kvalitetsstandarden er blevet opdateret og udvidet til at rumme alkoholbehandling efter sundhedslovens § 141, fremlægges ny kvalitetsstandard gældende fra 1. maj 2023 til Byrådets godkendelse. 

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101 og alkoholbehandling efter sundhedslovens § 141 udgør det kommunale serviceniveau i Slagelse Kommune. Denne indeholder en samlet information til borgerne om tilbud og muligheder for den hjælp, som Slagelse Kommune tilbyder borgere som ønsker social behandling for stofmisbrug eller alkoholbehandling (bilag 1).

Det er et lovkrav, at kommunen udarbejder kvalitetsstandarder for social behandling for stofmisbrug minimum hvert andet år.

Der er ligeledes udarbejdet kvalitetsstandard for alkoholbehandling, selvom der ikke foreligger lovkrav herom frem mod, at der ligger en national kvalitetsstandard på området. Det er vurderet hensigtsmæssigt, at begge områder er indarbejdet i en samlet kvalitetsstandard, da der er sammenhæng i flere af indsatserne.

Der er ingen ændringer i serviceniveauet på alkoholbehandlingen, der har bare ikke før været en kvalitetsstandard. Serviceniveauet for alkoholbehandling indeholder fortsat, åben rådgivning, ambulant behandling og dag- og efterbehandling.

Kvalitetsstandarden

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101 og alkoholbehandling efter sundhedslovens § 141 beskriver:

  • Overordnet mål og værdigrundlag 
  • Lovgrundlag, behandlingsgaranti og frit valg 
  • Første møde, visitation og behandling 
  • Behandlingsplaner- udarbejdelse, koordinering og opfølgning
  • Behandlingstilbud i Rusmiddelcenter Slagelse 
  • Monitorering, måltal og fokusområder

Ændringer i de nye kvalitetsstandarder

I kvalitetsstandarden er målgruppeopdeling i stofbehandling opdelt aldersmæssigt, så de nu er tilpasset øvrige tilbud i kommunen og regionen. Målgruppen i både stof- og alkoholbehandling skelner mellem over og under 30 år. Der er et tilbud til de under 30-årige, hvor man både kan tilbydes stof- og alkoholbehandling og to tilbud til de over 30-årige om henholdsvis stofbehandling og alkoholbehandling. 

Dagbehandling for stofmisbrug er ændret fra 16 uger til 12 uger. Denne ændring skyldes dels, at der er stor efterspørgsel på forløbene, og at man på denne vis nedsætter ventetiden, så flere borgere tilbydes et forløb. Samtidigt er 12 ugers forløb det de nationale retningslinjer anbefaler. Det er alene en faglig vurdering, der ligger til grund for at justere serviceniveauet fra 16 uger til 12 uger.

Tidligere var der medicinudlevering på Rusmiddelcenteret til stofbehandling. Behov for medicinsk behandling, afrusning m.v. varetages nu af den samlede sundhedsklinik, således behandles både borgere med stof- og alkoholmisbrug der. Oprettelsen af en samlet sundhedsklinik, skal give et bedre og mere kvalificeret sundhedstilbud, der lever op til det sundhedsfaglige tilsyn og retningslinjerne på området. Sundhedsklinikken varetager al lægelig, medicinsk og sundhedsfaglig behandling for både alkoholbehandling og stofbehandling. 

Det Udekørende Team (tidligere Bilen og Bussen) tilbyder nu hjemmebehandling af de mest udsatte borgere med alkoholmisbrug, og kan udlevere alkoholrelateret medicin i Korsør og Skælskør på aftalte fremmøde steder.

Høringssvar 

Socialudvalget principgodkendte på deres møde den 8. marts 2023 kvalitetsstandarden og sendte denne i høring i Rådet for Socialt Udsatte. Der er modtaget høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte, som vedlægges (bilag 2). 

Høringssvaret fra Rådet for Socialt udsatte har givet anledning til ændringer i kvalitetsstandarderne. Disse er skrevet med rød skrift i bilag 1. 

Rådet for Socialt Udsattes høringssvar bemærker følgende: 

  • Rådet finder beskrivelsen af kvalitetsstandarden formidlingsmæssigt vanskelig og anbefaler den gøres mere konkret og overskuelig.

  • Rådet opfordrer til, at Medborgerpolitikken indarbejdes.

  • Rådet ønsker en præcisering af visitering til døgnbehandling

  • Rådet påpeger, at der er behov for mere tydelig beskrivelse af den familieorienterede tilgang i behandlingen samt af pårørendeindsatsen.

  • Rådet ønsker afklaring af, om der altid sendes orientering til Center for Børn og Familie, når en borger med børn under 18 år indskrives i behandling.

  • Rådet udtrykker bekymring over manglende kommunale tilbud i Skælskør-området

Administrationens besvarelse af bemærkninger i høringssvaret fra Rådet for Socialt Udsatte

  • Alle punkter skal beskrives og indeholdes i kvalitetsstandarden i følge lovgrundlaget. Dette kan gøre det formidlingsmæssigt tungt. Grundet tidsperspektivet i forhold til godkendelse af kvalitetsstandard, vil der til næste gang arbejdes på en mere enkelt model.

  • Medborgerpolititikken er nu indskrevet som punkt 4 i kvalitetsstandarden. Punktet om borgerinddragelse er flyttet hertil som underpunkt.

  • Administrationen har præciseret og indskrevet øvrige kriterier, der kan indgå i vurderingen om døgnbehandling. Der bevilges primært forløb til kortvarig afrusning.

  • Der er ikke behandlingsgaranti for pårørende, og de er derfor ikke omfattet af kvalitetsstandarden. Pårørende henvises til pårørendegrupper eller 1-3 rådgivende samtaler i Rusmiddelcenteret. 

  • Der sendes altid en orientering til Center for Familie og Børn, hvis en borger indskrives i rusmiddelbehandling og har hjemmeboende børn under 18 år. Der skal gøres opmærksom på, at orientering ikke er det samme som underretning, hvilken kun sendes ved bekymring. 

  • Der arbejdes aktuelt på et udekørende tilbud i Skælskør, så borgerne i Skælskør ligestilles med borgerne i Korsør. Der samarbejdes med Kirkens Korshær om, at varmestuen i Skælskør forventeligt kan anvendes til dette formål pr. 1. Maj 2023.

 

Retligt grundlag

Lov om social service § 101

BEK nr. 1477 af 17/12/2019 § 3: Kommunalbestyrelsen fastsætter en kvalitetsstandard for kommunens tilbud om social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service 

Sundhedslovens § 141

 

Handlemuligheder 

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Beslutte at godkende kvalitetsstandarden for social behandling for stofmisbrug og alkoholbehandling.  
  2. Beslutte ikke at godkende kvalitetsstandarden for social behandling for stofmisbrug og  alkoholbehandling. 

 

Vurdering

Handlemulighed A

Administrationen vurderer umiddelbart, at kvalitetsstandarderne for social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101 og alkoholbehandling efter sundhedslovens § 141 kan godkendes.

Handlemulighed B 

Administrationen vurderer, at den nuværende kvalitetsstandard er forældet, og der er behov for en ny kvalitetsstandard på området. Administrationen vurderer endvidere, at der ikke er et egentligt politisk mulighedsrum, da området er meget lovreguleret. Det politiske mulighedsrum ligger i, om man vil begrænse døgnbehandlingen yderligere, som det ses i andre kommuner. Der foretages altid en konkret og individuel vurdering i forhold til visitation til døgnbehandling. Administrationen har derfor ikke indarbejdet yderligere i kvalitetsstandarderne.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

29-03-2023 Socialudvalget

At 1: Indstilles til byrådets godkendelse.


11. Kvalitetsstandarder for indsatser i Center for Handicap og Psykiatri (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget beslutte at godkende kvalitetsstandarder for indsatser i Center for Handicap og Psykiatri.

 

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender kvalitetsstandarder for indsatser i Center for Handicap og Psykiatri.

 

Sagens indhold 

Med vedtagelsen af budget 2023-2026 blev det besluttet, at der skal ske justeringer i serviceniveauet på Handicap- og Psykiatriområdet. I den forbindelse skal der indføres kvalitetsstandarder på området. 

Socialudvalget fik første gang forelagt kvalitetsstandarderne på udvalgets møde den 2. november 2022. Forud for mødet havde der været et dialogmøde med Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte. Socialudvalget kunne ikke principgodkende kvalitetsstandarderne. Det kunne udvalget ikke, da udvalget ligesom rådene fandt, at kvalitetstandarderne formidlingsmæssigt var vanskelige at læse, og formålet var utydeligt. 

Efterfølgende er der arbejdet med, at kvalitetsstandarderne nu fremstår som det vejledende politiske serviceniveau, der skal skabe gennemsigtighed, så det er tydeligt for borgerne, hvilke muligheder der er for at søge hjælp indenfor hovedparten af områderne af den sociale lovgivning på handicap-, psykiatri- og udsatteområdet. 

Der er første gang, at der er udarbejdet kvalitetsstandarder på flere hjælpeforanstaltninger i Center for Handicap og Psykiatri. De består af dels en skærpet visitationspraksis i forhold til serviceniveau, dels en opdatering og ændring af to nuværende kvalitetsstandarder og endelig et vejledende serviceniveau for indsatser, hvor praksis tidligere har været forskellig.

I arbejdet med kvalitetsstandarderne, er der søgt inspiration og sammenlignet med 11 kommuner.

Kvalitetsstandarderne i praksis 

Anvendelsen af kvalitetsstandarderne vil blive tilrettelagt, så der sker en løbende indfasning. Kvalitetsstandarderne vil derfor blive anvendt ved alle nye visitationer samt i forbindelse med opfølgninger og revurderinger af borgernes støttebehov i igangværende forløb.

Socialudvalget besluttede på deres møde den 8. marts 2023, at kvalitetsstandarderne revideres om to år, hvor en evaluering af kvalitetstandarderne foreligger.

Skærpet visitationspraksis

Som følge af kvalitetsstandarderne vil borgeren blive mødt med et skærpet fokus på deres funktionsevneniveau i forhold til, hvornår de kan være i målgruppen for en indsats. Sagsbehandleren anvender i 2023 voksenudredningsmetoden (VUM 2.0), hvor niveau 0 er ingen nedsat funktionsevne og op til niveau 4, som er fuldstændig nedsat funktionsevne.

Et konkret eksempel er vurdering i forhold til et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, hvor borgerens funktionsevneniveau skal være vurderet til niveau 4 fuldstændig nedsat funktionsevne indenfor de fleste relevante livstemaer, for at være i målgruppen til indsatsen. Kun i særlige tilfælde kan der bevilges et længerevarende botilbud med et vurderet funktionsevneniveau 3 svarende til svært nedsat funktionsevne.

Det betyder, at der vil være en større selektering i forhold til, hvem der egentlig kan komme på botilbud i Slagelse Kommune.

Kvalitetsstandarderne

Der er aktuelt to gældende politisk godkendte kvalitetsstandarder. En for § 85 socialpædagogisk støtte (godkendt i april 2015) samt en for § 104 aktivitets- og samværstilbud (godkendt i november 2011). Disse kvalitetsstandarder bliver erstattet af de nye fremlagte kvalitetsstandarder.

§ 85 Socialpædagogisk støtte

Tidligere var fokus, at man fik tildelt et antal timer, hvis man var i målgruppen for socialpædagogisk støtte. Ændringen består i, at man starter et andet sted på indsatstrappen. Dette blandt andet ved en afdækning af borgerens behov for støtte, og om det eksempelvis kan løses på anden vis gennem inddragelse af frivillige, netværk eller åbne § 104 tilbud (netværkshusene) m.v.

Det vurderes nu, hvilke aktiviteter borgeren i målgruppen har behov for hjælp til, og der er fortsat fokus på at benytte gruppetilbud i udstrakt grad.

§ 104 aktivitets- og samværstilbud  

Ændringen i kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud er en ændring fra et fastsat serviceniveau med en fuldtidsplads svarende til 26 timer. Med den nye kvalitetsstandard bliver det muligt enten at have en deltidsplads på 1-3 dage eller en fuldtidsplads på 4-5 dage alt efter borgerens konkrete behov. 

Det er ikke en ukendt praksis, at kommuner benytter sig af forskellige typer af pladser, der passer til borgerens behov. Sammenlignelige kommuner har ligeledes opdelt dage efter borgernes behov.

§ 103 beskyttet beskæftigelse  

Ligesom vurderingen af borgerens behov for § 104 aktivitets- og samværstilbud, skal behovet for en deltids- eller fuldtidsplads også gøre sig gældende for § 103 beskyttet beskæftigelse.

Heller ikke på § 103 området er det en ukendt praksis, at kommunerne benytter sig af forskellige typer af pladser, der passer til borgerens behov.

§ 84 – afløsning og aflastning

I forhold til praksis indføres nu et vejledende serviceniveau indenfor afløsning og aflastning efter § 84. Det er ægtefæller, forældre eller andre nære pårørende, som passer en person med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som har behov for afløsning i hjemmet eller for aflastning udenfor hjemmet.

I kvalitetsstandarden er der angivet et vejledende timeantal til afløsning i eget hjem i op til 20 timer om måneden, og for aflastning udenfor hjemmet, er der angivet et vejledende antal døgn i op til 78 døgn om året. Udgangspunktet for de 78 døgn svarer til aflastning hver anden weekend og 1 hverdag hver anden uge.

Den nuværende praksis i forhold til bevilget aflastning ligger imellem 36 til 140 aflastningsdøgn.

Til sammenligning har andre kommuner også et vejledende timeantal til afløsning i eget hjem i op til 20 timer om måneden, og 45 -82 døgn om året til aflastning udenfor hjemmet.

De øvrige kvalitetsstandarder

For de øvrige kvalitetsstandarder gælder en skærpet visitationspraksis.

§ 100 – Dækning af nødvendige merudgifter – udgår  

På Socialudvalgets møde den 2. november 2022 var § 100 også en del af de præsenterede kvalitetsstandarder. Dækning af nødvendige merudgifter efter § 100 er et område, der er tydeligt lovreguleret, og der foreligger meget konkrete vejledninger og principafgørelser. Der er derfor ikke et egentligt politisk mulighedsrum i forhold til beskrivelse af § 100, hvorfor denne udgår.

De samlede kvalitetsstandarder i Center for Handicap- og Psykiatri

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet kvalitetsstandarder for områderne:

Lov om Social Service:

  • Tidlig forebyggende indsatser §§ 82 a og b

  • Afløsning/aflastning til familien § 84

  • Socialpædagogisk støtte § 85

  • Tilskud til personlig og praktisk hjælp § 95

  • Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) § 96

  • Ledsagerordningen § 97

  • Kontaktperson til døvblinde § 98

  • Beskyttet beskæftigelse § 103

  • Aktivitets- og samværstilbud § 104

  • Midlertidigt botilbud § 107

  • Længerevarende botilbud § 108

  • Botilbudslignende tilbud i Almene Boliger § 105      

 

Tidslinje for processen

22. juni 2022- 24. oktober 2022: Administrationen udarbejder første udkast til kvalitetsstandarder. 

10. oktober 2022: Byrådet godkender Budgetforlig om Budget 2023-2026 af 4. september 2022.  

25. oktober 2022: Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte afholdes møde, om administrationens arbejde med kvalitetsstandarderne. 

2. november 2022: Socialudvalget principgodkender ikke de udarbejdede kvalitetsstandarder, da disse ønskes yderligere kvalificeret.

3. november 2022 - 15. januar 2023 Administrationen kvalificerer kvalitetsstandarderne.  

16. januar 2023 og 23. januar 2023: Virksomhedslederne under Center for Handicap og Psykiatri forelægges kvalitetsstandarderne til sparring og kvalificering.

24. januar 2023- 1. marts 2023: Administrationen kvalificerer kvalitetsstandarderne. 

8. marts 2023: Socialudvalget principgodkender kvalitetsstandarderne. 

9. marts 2023: Kvalitetsstandarderne sendes i høring i Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte (Materialet har været udsendt på forhånd til rådene). 

29. marts 2023: Socialudvalget forelægges kvalitetsstandarderne til godkendelse. 

17. april 2023: Økonomiudvalget forelægges kvalitetsstandarderne til godkendelse.

24. april 2023: Byrådet forelægges kvalitetsstandarderne til godkendelse. 

 

Høringssvar

Der er 15. marts 2023 modtaget høringssvar fra begge råd. De modtagne høringssvar er vedlagt (bilag 2 og 3). 

Administrationen har vurderet høringssvarene fra Handicaprådet og Rådet for Socialt udsatte, og har på den baggrund indarbejdet ændringer i kvalitetsstandarderne. Administrationen har også foretaget andre mindre redaktionelle rettelser. Alle rettelser er skrevet med rød skrift i bilag 1.

Handicaprådets høringssvar bemærker følgende: 

  • Rådet ville gerne have været inddraget i udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne inden politisk behandling, og ønsker at få en revideret kvalitetsstandard til fornyet behandling på baggrund høringen.

  • Rådet ønsker en omformulering af kompensationsprincippet beskrevet i indledningen, så det fremstår tydeligere, hvad sammenligningsgrundlaget er.

  • Rådet finder, at der er konkrete fejl og uklarheder, som kræver præciseringer omkring sammenhængen mellem FN's Handicapkonvention, servicelov og kvalitetsstandarder.

  • Rådet ønsker, at der henvises til Medborgerpolitikken under afsnittet 'hvad er kvalitetsstandarder'.

  • Rådet finder, at Borgerstyret Personlige Assistance efter sel § 95, stk. 3 skal nævnes i Visitationskompasset.

  • Rådet ønsker, at der anlægges et højere serviceniveau i forhold til Aflastning/aflastning til familien mere end de foreslående 78 døgn, samt forslag om yderligere 5 ugers aflastning i forbindelse med familiens/hjemmets ferie, således at det vejledende serviceniveau er 113 døgn. 

  • Rådet finder, at der mangler en beskrivelse af hvad, der kan opkræves i egenbetaling i forbindelse med aflastningsophold udenfor hjemmet.

  • Rådet påpeger, at der mangler en reference oversigt. For eksempel i forhold til Fællessprog III, således det kan læses, hvad Fællessprog III er.

Administrationens besvarelse af bemærkningerne i høringssvaret fra Handicaprådet

  • Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte var den 25. oktober 2022 indkaldt til et møde netop om administrationens arbejde med kvalitetsstandarder. 

  • Kvalitetsstandarden kom til at fremstå med et kompensationsprincip om, at man sammenligner mennesker med funktionsnedsættelse med andre mennesker med funktionsnedsættelse. Intentionen var at sammenligne med mennesker uden funktionsnedsættelse. Dette er tilrettet. 

  • FN's Handicapkonvention står ikke alene. I dansk lovgivning implementeres konventioner løbende i lovgivninger, og er derfor implementeret i servicelovens bestemmelser. 

  • Medborgerpolitikken er nævnt af flere omgange i kvalitetsstanderne. Adminisrationen vurderer, at den ønskede kobling til medborgerpolitikken fremgår i afsnittet 'Faglig og metodisk ramme for kvalitetsstandarderne' (bilag 1, s.3). 

  • Da de udarbejdede kvalitetsstandarder hviler på Voksenudredningsmetoden, er der ikke udarbejdet kvalitetsstandarder efter § 95 stk. 3 om Borgerstyret Personlig Assistance.

    • Præciseringerne omkring § 95 stk. 3, er efter høringen indarbejdet i kvalitetsstandarderne.

    • Administrationen vurderer, at det vejledende serviceniveau på aflastning efter § 84 er et passende vejledende serviceniveau.  

    • I kvalitetstandarderne er efter høringen tilføjet, at der kan opkræves egenbetaling for kost, leje af linned samt tøjvask i forbindelse med aflastning efter § 84.

    • I kvalitetsstandarden er nu efter høringen tilføjet, at Fællessprog III er den udredningsmetode, der anvendes i Center for Sundhed og Ældre i forhold til at vurdere borgerens sundhedstilstand og funktionsevnetilstand. 

    Rådet for Socialt Udsattes høringssvar har følgende bemærkninger: 

    • Rådet finder kvalitetsstandarden, velbeskrevet, stringent og nem at arbejde med for borgere og sagsbehandlere.

    • Rådet ønskes inddraget og hørt ved revisionen af kvalitetsstandarden efter 2 år.

    • Rådet ønsker beskrivelse af procedure hos FOKUS, så der handles proaktivt i forhold til borgere, som har et ”ikke erkendt” hjælpebehov.

    • Rådet ønsker beskrivelse af procedure hos FOKUS, så borgere undgår gentagne forløb hos FOKUS, men at der kan ske henvisning til andre kommunale muligheder og ikke alene til ”andre muligheder for hjælp i samfundet blandt andet via frivillige foreninger og fællesskaber”.

    Administrationens besvarelse af bemærkningerne i høringssvaret fra Rådet for Socialt Udsatte

    • Begge råd er høringspart i forbindelse med revision af kvalitetsstandarderne, og vil blive involveret forud for revisionen. 

    • I alle områder indenfor myndighed herunder FOKUS, foretages der en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for indsats. Den løbende organisering og udvikling af procedure for FOKUS ligger udenfor kvalitetsstandardens område.

     

    Retligt grundlag

    Brugen af kvalitetsstandarder er reguleret af servicelovens § 138, der angiver, at: "Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven"

     

    Handlemuligheder

    Byrådet har følgende handlemuligheder:

    1. Byrådet kan beslutte at godkende de forelagte kvalitetsstandarder, som beskriver et vejledende serviceniveau, der sikrer implementeringen af budget 2023-2026. 

    2. Byrådet kan beslutte at godkende en udvidelse af serviceniveauet på aflastning efter servicelovens § 84 med en ændring fra 78 døgn til 113 døgn, hvoraf 35 døgn skal kunne afholdes i forbindelse med familiens 5 ugers ferie, som foreslået af Handicaprådet. 

    3. Byrådet kan beslutte ikke at godkende de forelagte kvalitetsstandarder og bede administrationen om at udarbejde et nyt udkast for kvalitetsstandarderne, hvilket vil forsinke implementeringen af budget 2023-2026.

     

    Vurdering

    Handlemulighed A

    Administrationen vurderer umiddelbart, at kvalitetsstandarderne indenfor de oplistede hjælpeforanstaltninger kan godkendes.

    • Kvalitetsstandarderne er med til at forventningsafstemme i forhold til borgere og politikere, så der er synlighed omkring, hvilket vejledende serviceniveau borgeren tilbydes i Slagelse Kommune.

    • Kvalitetsstandarderne er med til at sikre, at der er et ensartet vejledende serviceniveau for borgere med behov for støtte.

    • I sagsbehandlingen vil der altid foregå en konkret og individuel vurdering i hver enkelt borgersag for ikke at sætte skøn under regel.  Kvalitetstandarderne fungerer således også understøttende i sagsbehandlingen, sikrer en ensartet praksis, og styrker dermed borgernes retssikkerhed.

    • Kvalitetsstandarderne er lovmedholdelige, hvor afgørelser træffes af faglige og økonomiske hensyn og understøtter god forvaltningsskik.

     

    Handlemulighed B

    Administrationen vurderer, at det er vigtigt at have et vejledende serviceniveau på de 78 døgn.

    Administrationen vurderer, at en udvidelse af det vejledende serviceniveau efter servicelovens § 84 fra 78 døgn til 113 døgn, hvoraf de 35 døgn skal ydes i forbindelse med familiens afholdelse af 5 ugers ferie, vil have konsekvens for implementeringen af budget 2023-2026.

    En forudsætning i budgettet er at indføre serviceniveau via kvalitetstandarder. Administrationen vurderer, at serviceniveauet er passende. 

    Administrationen understreger, at sagsbehandlingen altid baseres på en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers/families behov. Det betyder, at nogle familier har et stort behov for aflastning, mens andre har et mindre behov. 

     

    Handlemulighed C 

    Administrationen vurderer, at hvis kvalitetsstandarderne ikke godkendes på nuværende tidspunkt, vil kvalitetsstandarderne tidligst kunne implementeres i 2024. Det vil betyde, at serviceniveuaet på det specialiserede voksenområde ikke er politisk fastsat, som forudsat i budgetforliget. Det vil også betyde, at budgettet vil blive udfordret i både 2023 og 2024.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser 

    Kvalitetsstandarderne har afledte økonomiske konsekvenser og direkte betydning for udførerdelen, hvilket vil betyde en løbende kapacitetstilpasning for virksomhederne under Center for Handicap og Psykiatri, som udbyder beskyttet beskæftigelse efter § 103 og aktivitets- og samværstilbud efter § 104. 

    Serviceniveauet ændres med kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse § 103 og aktivitets- og samværstilbud § 104 fra kun at tilbyde fuldtidspladser til også at kunne visitere borgerne til en deltidsplads på 1-3 dage eller en fuldtidsplads på 4-5 dage. Det betyder, at der ikke automatisk betales for en fuldtidsplads for alle borgere.  

    Det endelige økonomiske resultat af det skærpede fokus på visitation og efterfølgende rette indsats forventes at have slået igennem efter et år. 

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger. 

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

    ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

    Administrativ bemærkning pr. 29. marts 2023

    Der er sket tilretning af afsnit vedrørende BPA på side 17 og side 20 på Socialudvalgets møde den 29. marts 2023. Bilag 4 (tilrettet udgave af kvalitetsstandard) erstatter således bilag 1.

    Sagens forløb

    29-03-2023 Socialudvalget

    At 1: Indstilles til byrådets godkendelse.

    Kvalitetsstandarden er på side 17 og 20 rettet vedrørende BPA. Det tilrettede bilag vedhæftes referatet.

    Socialudvalget understreger, at der ikke er en tidsmæssig begrænsning på et midlertidigt botilbud.

    Socialudvalget understreger, at der ved afgørelser altid er tale om en konkret og individuel vurdering.



    12. Brug af Kommunale lokaler og arealer (B)

    Beslutning

    At 1: Udsat.

    Kompetence

    Økonomiudvalget.

     

    Beslutningstema

    Økonomiudvalget skal beslutte overordnede principper for eksterne aktørers brug af kommunale lokaler, bygninger, faciliteter og arealer.

    Indstilling

    Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik og Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller

    At 1. Økonomiudvalget beslutter de beskrevne principper for eksterne aktørers brug af kommunale lokaler, bygninger, faciliteter og arealer.

    Sagens indhold

    Med afsæt i opmærksomhed rejst gennem politikerportalen, på forskellighed i eksterne aktørers forhold og vilkår i brugen af kommunale lokaler, bygninger, arealer mv. har Center for Kommunale Ejendomme sammen med Center for Kultur, Fritid og Borgerservice afdækket eksisterende aftaler, vilkår og forskelligheder.

    Denne afdækning viser meget forskellige forhold og vilkår i de respektive aftaler. Derudover peger afdækningen på, at eksisterende aftaler ikke er udarbejdet efter en fælles standard.

    Ovenstående afdækning indebærer ikke brugere og aktiviteter, som på almindelig vis er anvist i kommunale lokaler indenfor det folkeoplysende områder. Brugere og aktiviteter anvist indenfor det folkeoplysende område, anvises på baggrund af gældende retningslinjer på Kultur- og Fritidsområdet.

    Center for Kommunale Ejendomme og Center for Kultur, Fritid og Borgerservice har på den baggrund opstillet nogle overordnede principper for eksterne aktørers brug af kommunale lokaler, bygninger og arealer.

    Følgende principper er opstillet:

    • Slagelse Kommune skal sikre ligebehandling af eksterne brugeres adgang til kommunale lokaler.

       

    • Det tilstræbes, at kommunale lokaler tjener mere end et formål med henblik på at effektivisere de kommunalt ejede lokaler og give rum for endnu flere aktiviteter.

       

    • Kommunale lokaler skal anvendes så effektivt som overhovedet muligt, hvorfor lokaler der tildeles/udlånes skal være rimeligt dimensioneret i forhold til aktiviteten.

       

    • Alle aftaler indgås med et rimeligt opsigelsesvarsel af det lånte eller lejede.

       

    • Alle aftaler om lokaler, arealer og faciliteter er bygget op om en standard for skriftlig brugs- eller lejeaftale.
    • Hvor kommunalfuldmagtens bestemmelser tilsiger det, skal der opkræves markedsleje, eksempelvis ved kommercielle aktiviteter.

    Principperne omfatter ikke:

    • Lokaler, baner og haller, der kan bookes i kommunens bookingsystem
    • Lokaler, baner og haller, der er anvist efter Folkeoplysningsloven.

    • Kommunale lokaler, som ikke indgår i kommunal drift
    • Lokaler, der til daglig indeholder kommunens administration
    • Udlån og udleje til kommunale institutioner
    • Udlån og udleje til kommunale kerneopgaver
    • Udlån og udleje til samfundskritiske opgaver
    • Bortforpagtede lokaler og arealer

    Disse vil fortsat blive håndteret på baggrund af gældende retningslinjerne på Kultur- og Fritidsområdet.

    Videre proces

    Med Økonomiudvalgets beslutning af forelagte principper, vil Center For Kommunale Ejendomme og Center For Kultur, Fritid og Borgerservice tage dette afsæt ved genforhandling af berørte aftaler. Der lægges op til en smidig proces, hvor der er rum for dialog med brugeren. Center For Kommunale Ejendomme og Center For Kultur, Fritid og Borgerservice vil tage nærmere fat i de konkrete aftaler, som under gældende lovgivning eller kommunalfuldmagtsreglerne med fordel kan justeres.

    Følgende typer af aftaler vil være det primære fokus efter beslutninger af principper:

    • Aftaler med karakter af ”eksklusivret” (brug og ophold i bygning/lokale/areal levner ikke eller vanskeligt plads til, at andre kan gøre brug af det)

    • Aftaler, som historisk har indskrevet vilkår omkring uopsigelighed eller meget lang varighed (som kunne være i strid med nuværende lovgivning). Eksempelvis er der aftaler uden udløbsdato og en indskrevet uopsigelighed, hvor Slagelse Kommune ikke har mulighed for at opsige lejeforholdet. Et andet eksempel er lejeaftaler, der strækker sig over 40-70 år, hvor der deslige er indskrevet vederlagsfri brug eller en uopsigelighed i hele kontraktens løbetid

    • Aftaler, hvor ikke tilskudsberettigede brugere anvender faciliteterne vederlagsfrit (defineret som anlægsstøtte), og de aftaler, hvor brugeren driver kommercielle aktiviteter sideløbende med støtteberettigede formål

    Processen vil ikke have indvirkning på den brug af kommunale lokaler, arealer og faciliteter, der er underlagt folkeoplysningslovens bestemmelser.

    Retligt grundlag

    Kommunalfuldmagtens bestemmelser om udlån af kommunale lokaler til lovlige og ikke lovlige kommunale opgaver/formål.

    Folkeoplysningslovens kapitel 6, der beskriver under hvilke vilkår, kommunalbestyrelsen kan anvise lokaler og udendørsanlæg. Lokaler kan herefter ikke anvises vederlagsfrit til foreninger/brugere, der ikke er under folkeoplysningsloven eller foreninger/brugere, der sideløbende har kommercielle aktiviteter.

    Som understøttelse hertil er udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet af 20. januar 2023, hvor det slås fast, at kommuner kun kan øremærke støtte til foreninger mv., der tjener både lovlige kommunale formål samt har kommercielle aktiviteter sideløbende, såfremt aktiviteterne skilles både fysisk og retligt. Der er således som altovervejende hovedregel ikke adgang til at give støtte til arealer, bygninger og lokaler, der anvendes til både lovlige kommunale formål og kommerciel virksomhed.

    Slagelse Kommunes gældende retningslinjer for lån af lokaler, haller og udendørs anlæg på Kultur- og Fritidsområdet.

    Efter konkurrencelovens § 11a kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales.

    Ejendomsstrategien 2022-2025.

     

    Handlemuligheder

    Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder

    A: Beslutte de foreslåede principper for eksterne brugeres anvendelse af kommunale lokaler, arealer og faciliteter

    B: Beslutte de foreslåede principper for eksterne brugeres anvendelse af kommunale lokaler, arealer og faciliteter med mindre, konkrete ændringer inden for de fremlagte ramme.

    C: Bede administrationen udarbejde nyt oplæg på baggrund af anden prioritering af principper

     

    Vurdering

    Administrationen anbefaler, at Økonomiudvalget beslutter de foreslåede principper.

    Ved beslutning af principper får administrationen et vigtigt værktøj til at håndtere eksisterende og fremtidige aftaleforhold således, at eksterne brugere vil blive behandlet efter ligebehandlingsprincippet samt på fornødent og korrekt juridisk grundlag.

    Derudover er det administrationens vurdering, at vedtagelse af principperne vil understøtte ejendomsstrategien og dermed kan bidrage til, at den kommunale bygningsmasse udnyttes bedst muligt til gavn for flere.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    På kort sigt vurderes det, at der ikke vil være nogen tydelig økonomisk gevinst for Slagelse Kommune ved vedtagelse af principperne.

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Sagens videre forløb

    Behandlingen af genforhandlede/fornyede aftaleforhold vil blive håndteret administrativt og/eller rejst i det relevant fagudvalg alt efter aktørers tilhørsforhold og omfang af justeringer i aftalens indhold.

    13. Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser til byrådsmedlemmer m.fl. (B)

    Beslutning

    At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse med bemærkning om, at bilaget konsekvensrettes inden Byrådets behandling af sagen.

    Kompetence

    Byrådet

    Beslutningstema

    Byrådet kan på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget godkende, at byrådsmedlemmernes medie abonnementer er digitalt/e-avis samt nye afsnit vedrørende byrådsmedlemmernes elektroniske udstyr, abonnementer og befordringsgodtgørelse tilføjes i ”Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser for byrådsmedlemmer m.fl". 

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller,

    1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender, at byrådsmedlemmernes medie abonnementer er digitalt/e-avis.

    2. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender, at der tilføjes nye afsnit i "Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser til byrådsmedlemmer m.fl.", som vedrører byrådsmedlemmernes elektroniske udstyr, medieabonnementer samt tilretning af afsnittet om befordringsgodtgørelse. 

    Sagens indhold

    I forbindelse med at byrådsmedlemmernes abonnement på Sjællandske overgår kun til at være digitalt/e-avis, er der fundet anledning til, at byrådet formelt beslutter, om der skal godtgøres andre udgifter eller ydes anden støtte i forbindelse med byrådsmedlemmernes hverv. Som eksempler i styrelsesloven § 16, stk. 11 nævnes pc, telefon- avisabonnementer mm.

    Byrådets "Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser for byrådsmedlemmer m.fl." blev godkendt af byrådet den 28. februar 2022 men ønskes nu opdateret med nye afsnit vedrørende medieabonnementer og elektronisk udstyr, da dette formelt aldrig er blevet besluttet af byrådet. Derudover er der forslag til en retning af afsnittet vedrørende befordringsgodtgørelse. 

    Det er således tanken, at det enkelte medlem kan bruge regelsættet til almindelig orientering og til hjælp ved tvivlsspørgsmål.

    Da det er byrådets kompetence at beslutte hvilke udgifter, som der skal godtgøres i forbindelse med byrådsmedlemmernes hverv, vil regelsættet blive forelagt til byrådets godkendelse igen i efteråret 2025 inden et nyt byråd tiltræder i 2026. Dette er begrundet i, at medieabonnementer og elektronisk udstyr skal være klar til januar 2026.  

    Forslag til nye afsnit, som vil blive tilført regelsættet:

    Elektronisk udstyr:

    Som byrådsmedlem får du følgende elektroniske udstyr stillet til rådighed i byrådsperioden:

    Mulighed 1:

    • Tablet
    • Dock
    • Trådløst tastatur og mus
    • Skærm
    • Printer
    • Iphone Pro Max eller mindre
    • Hjemmeopkobling Fiber/ADSL/COAX/4G
    • WebCam
    • Skildpadde eller headset med ledning

     Mulighed 2: (mest almindelige)

    • Bærbar PC
    • Dock
    • Trådløst tastatur og mus
    • Skærm
    • Ipad Pro 12.9”
    • Printer
    • Iphone
    • Hjemmeopkobling Fiber/ADSL/COAX/4G
    • WebCam
    • Skildpadde eller headset med ledning

    Slagelse Kommunes Center for Økonomi og Digitalisering sørger for tegning af telefonabonnement via de indgåede officielle indkøbsaftaler. Kommunens pt. valgte abonnement til byrådsmedlemmerne inkluderer fri tale, fri SMS og 50Gb data pr. måned i Danmark og EU.

    Ipad-abonnementet inkluderer 50Gb data pr. måned i Danmark og EU. Bredbånds-abonnement til hjemmet inkluderer ADSL, Coax, Fiber eller 4G alt efter hvad TDC understøtter på adressen.

    Slagelse Kommune betaler for max 100 Mbit. Ønsker man højere hastighed og/eller andre tillægsprodukter f.eks. TV, tilbydes dette og betales af byrådsmedlemmet.

    Medieabonnementer:

    Der tilbydes digitalt/e-avis abonnement på følgende medier:

    • Sjællandske
    • Berlingske eller Politiken
    • NB Økonomi
    • NB Kommune
    • DK Nyt - alle byrådsmedlemmer har personlige abonnementer, hvilket betyder, at mediet kan tilgås på rådhuset, hjemme og andre steder. Alle får tilsendt en mail med info samt personligt login, som de efterfølgende selv kan rette.
    • Retriever - byrådet modtager en gang dagligt, alle ugens 7 dage, kl. 6.30 presseovervågning over dagens "Slagelse" historier i lokale, regionale og landsdækkende medier.

    Nugældende regelsæt er vedhæftet som bilag 1.

    Regelsæt med de forslåede ændringer (markeret med gult) er vedhæftet som bilag 2.  

     

    Retligt grundlag

    Reglerne om vederlag, diæter og godtgørelse mv. for byrådsmedlemmer og andre, der varetager et kommunalt hverv, fremgår af den kommunale styrelseslov §§ 16 og 16a, samt bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv (bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021 (vederlagsbekendtgørelsen)). 

     

    Handlemuligheder

    Byrådet har følgende handlemuligheder:

    A. Godkende at byrådsmedlemmernes medie abonnementer er digital/e-avis.

    B. Ikke godkende at byrådsmedlemmernes medie abonnementer er digital/e-avis.

    C. Godkende de nye afsnit vedrørende elektronisk udstyr, medieabonnementer samt tilretning af afsnittet om befordringsgodtgørelse.

    D. Godkende de nye afsnit vedrørende elektronisk udstyr, medieabonnementer samt tilretning af afsnittet om befordringsgodtgørelse med ændringer.

    E. Ikke godkende de nye afsnit vedrørende elektronisk udstyr, medieabonnementer samt tilretning af afsnittet om befordringsgodtgørelse. 

     

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at elektroniske medie abonnementer opfylder byrådsmedlemmernes behov for at følge med i lokal- og landsdækkende nyheder. Derudover vil de nye afsnit samt tilretning af befordringsafsnittet i "Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser for byrådsmedlemmer m.fl." give en tydelighed af, hvad man som byrådsmedlem får stillet til rådighed i byrådsperioden.

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Kommunikation og Center for Økonomi og Digitalisering har sammen gennemgået Slagelse Kommunes medie abonnementsaftaler. Der kan spares mellem 40-50 % på at omlægge medie abonnentsaftaler fra print til digitalt.  

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.  

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

    14. Slutstatus på udmøntning af Strateginotat for beskæftigelsesområdet (O)

    Beslutning

    At 1: Sagen taget til orientering.

    Kompetence

    Byrådet.

     

    Beslutningstema

    Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet orienteres om slutstatus på udmøntning af Strateginotat for beskæftigelsesområdet.

     

    Indstilling

    Arbejdsmarkedschefen indstiller,

    1. at Byrådet orienteres om slutstatus på udmøntning af Strateginotat for beskæftigelsesområdet.

     

    Sagens indhold

    Byrådet godkendte på sit møde den 21. juni 2021 det Strateginotat for beskæftigelsesområdet, som Byrådet ved sit møde den 1. marts 2021 havde besluttet udarbejdet. Formålet med strateginotatet var, at de mest oplagte områder for at skabe et mere kvalificeret arbejdsmarked skulle præciseres samt, at notatet skulle danne rammen for arbejdsmarkedschefens virke, med sigte på, at gennemførte tiltag skulle udmøntes i konkrete resultater inden udgangen af 2022.

    I forbindelse med udarbejdelse af strateginotatet blev et bredt udsnit af interessenter involveret, herunder tillidsrepræsentanter, ledere og relevante samarbejdspartnere.

    Økonomiudvalget blev senest orienteret om status på udmøntning af strateginotatet ved sit møde den 23. maj 2022 (punkt 13).

    Strateginotatet anlagde et fokus på at styrke indsatsen der, hvor den største velfærdsøkonomiske forskel kunne opnås, konkret repræsenteret ved de tre målgrupper A-dagpenge, sygedagpenge og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

    Derudover anlagde strateginotatet et tværgående sigte med en prioritering af i) den virksomhedsrettede indsats, ii) inddragelse af anden aktør samt iii) inddragelse af civilsamfundet ift. at støtte op om den samlede indsats.

    I herværende sag præsenteres Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet for de konkrete resultater, der er opnået for de tre målgrupper og de tre tværgående elementer fra strateginotatet. For uddybning henvises til sagens bilag 2. 

     

    A-dagpenge 

    Under covid-19-pandemien blev antallet af langtidsledige næsten fordoblet, men det er lykkedes for jobcentret at vende udviklingen.

    Siden januar 2021 er langtidsledigheden i Slagelse faldet med 70,8% mod et fald på 68,4% i RAR Sjælland. Samtidig er der sket et markant fald i det samlede antal dagpengemodtagere. Faldet er på 54,6% i Slagelse siden januar 2021 mod 51,7% i RAR Sjælland.

     

    Sygedagpenge

    Også på sygedagpengeområdet er der sket en positiv udvikling hen over de seneste små to år: Et strategisk fokus på hurtig og effektiv sagsbehandling i sygedagpengesagerne kan aflæses i Beskæftigelsesministeriets benchmark af kommunernes resultater, hvor Slagelse opnår landets tredje bedste resultater på sygedagpengeområdet, når der tages højde for kommunernes socioøkonomiske forhold. Siden januar 2021 er antallet af sygedagpengemodtagere faldet med 23,2% i Slagelse mod 19,2% i RAR Sjælland.

     

    Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 

    Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er faldet med 9,7% i Slagelse siden januar 2021, mens antallet i RAR Sjælland er faldet med 14,8%. Årsagerne til den mindre gunstige udvikling i Slagelse Kommune kan hænge sammen med målgruppens sammensætning i Slagelse:

    • Slagelse har væsentligt flere aktivitetsparate borgere sammenlignet med RAR Sjælland.
    • Det aktivitetsparate område har historisk ikke været et prioriteret indsatsområde i Slagelse. Iflg. en analyse fra Mploy (2020) var der afsat 39% færre ressourcer til målgruppen sammenlignet med et benchmark blandt 19 øvrige kommuner.
    • Målgruppen i Slagelse Kommune er alt andet lige mere udfordret sammenlignet med andre kommuner, herunder RAR Sjælland. Det afspejler sig fx i, at 58% af målgruppen i Slagelse har været på kontanthjælp i tre år mod 53% i RAR Sjælland.

    At vende det aktivitetsparate kontanthjælpsområde bliver det lange, seje træk, som både kalder på stærk, faglig ledelse, men også på de rette ressourcer ift. opgavens omfang og kompleksitet.

     

    Anden aktør og udbud

    Der er indgået aftale med to leverandører på hver af tre delaftaler, som træder i kraft pr. 1. marts 2023 og løber frem til 28. februar 2025. Kommunen kan vælge at forlænge aftalen med to optioner à 1 år, hvormed aftalen maksimalt kan løbe op til 4 år frem til den 28. februar 2027.

    Aftalernes design understøtter en høj grad af resultatfokus ved at hurtige og varige resultater understøtter en bedre driftsøkonomi hos leverandørerne.

     

    Civilsamfundet

    De eksisterende samarbejder med boligforeninger og humanitære organisationer er blevet styrket, ligesom civilsamfundet har haft en aktiv rolle i forbindelse med indkvartering af ukrainske flygtninge. Aktuelt arbejdes der på en tættere kobling mellem aktørerne i de boligsociale områder (Helhedsplanen) og de relevante afdelinger i jobcentret med en målsætning om at gøre brug af hinandens kompetencer og få en mere fælles opgaveløsning.

     

    Virksomhedsrettet perspektiv

    For den virksomhedsrettede indsats er der bl.a. opnået følgende resultater:

    • Sammenlignet med RAR Sjælland og landsgennemsnittet arbejder Slagelse overordnet mere med de virksomhedsrettede indsatser. Tendensen går på tværs af målgrupperne.
    • Hovedparten af de virksomhedsrettede indsatser sker i private virksomheder.
    • Effekten af de virksomhedsrettede forløb er for flere af målgrupperne over landsgennemsnittet – fx er dagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet seks måneder efter et virksomhedsrettet forløb 82% i Slagelse Kommune mod 70% på landsplan.

     

    Retligt grundlag

    Ingen bemærkninger.

     

    Handlemuligheder

    Ingen bemærkninger.

     

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering, at de gennemførte tiltag har medført positive resultater for de tre målgrupper og de tre tværgående elementer, hvilket bedst afspejles af, at Slagelse Kommune er rykket 19 pladser op til en plads nummer 61 på beskæftigelsesministerens benchmark af beskæftigelsesindsats i landets kommuner.

    Beskæftigelsesområdet i Slagelse er fortsat udfordret af et højt antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har komplekse problemstillinger ud over ledighed og som kræver en bred vifte af indsatser, ofte over en længerevarende periode. Det er administrationens vurdering, at de igangsatte tiltag vil have en positiv effekt på områdets resultater, men at de positive resultater vil kunne fremskyndes ved en politisk investering på området.

    Administrationen bemærker i den forbindelse, at gevinstpotentialet ved at investere på såvel kontanthjælpsområdet (aktivitetsparate) som det samlede beskæftigelsesområde generelt er betydeligt og vil kunne bidrage med væsentlige nettokommunale udgiftsreduktioner.

    Potentialet ved at vælge at investere i beskæftigelsesområdet kan illustreres ved sygedagpengeområdet, hvor Slagelse Kommune bl.a. som følge af byrådets investering på området i dag leverer de tredje bedste resultater i landet, når der tages højde for kommunernes forskellige rammevilkår. Forskellen mellem Slagelses faktiske ydelsesomfang og forventede ydelsesomfang udgør 170 fuldtidspersoner, svarende til en årlig nettokommunal mindreudgift på i alt 24,6 mio. kr.

    Med afsæt i ovenstående og de besparelser som jobcentret blev pålagt i forbindelse med budget 2023-26 og den besparelse, der blev gennemført i forbindelse med Første delaftale, er det administrationens vurdering, at en udmøntning af Anden delaftale alene finansieret af beskæftigelsesområdet vil være en udfordring for området.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

    Sagens forløb

    30-03-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

    At 1: Taget til orientering.


    15. Initiativer for beskæftigelsesområdet hvis beskæftigelsen falder (O)

    Beslutning

    At 1: Sagen taget til orientering.

    Kompetence

    Økonomiudvalget.

     

    Beslutningstema

    Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget orienteres om hvilke initiativer, der vil blive taget i brug, hvis beskæftigelsen falder. 

     

    Indstilling

    Arbejdsmarkedschefen indstiller,

    1. at Økonomiudvalget orienteres om hvilke initiativer, der vil blive taget i brug, hvis beskæftigelsen falder. 

     

    Sagens indhold

    Økonomiudvalget har på deres møde den 21. november 2022 ønsket at få beskrevet de mulige initiativer for beskæftigelsesområdet, hvis beskæftigelsen begynder at falde.

    Ledigheden har været stigende siden november 2022, men det er fortsat usikkert, om det Økonomiske Råds skøn i efteråret 2022 om en stigning i ledigheden på 50.000 personer i løbet af 2023 vil materialisere sig fuldt ud.

    Overordnet er udviklingen på beskæftigelsesområdet i Slagelse fortsat positiv, men i takt med at den danske økonomi tilpasser sig situationen med høj inflation, forventes der fortsat et fald i beskæftigelsen. Vi kan ikke med sikkerhed vide hvilket fald, vi ser ind i – hverken omfangsmæssigt eller i forhold til brancher. Historisk set ved vi, at ufaglærte og personer på kanten af arbejdsmarkedet er i størst risiko for at miste fodfæstet. Udviklingen i ledigheden følges tæt, herunder tendenser ift. brancher mv. Det giver os et overblik over sammensætningen af ledige med henblik på at vi kan sætte ind med de mest effektive indsatser.

    Grundlæggende anvender jobcentret de indsatser, der er etableret evidens for virker, både når ledigheden går op og ned. Det er disse borgerrettede og virksomhedsrettede indsatser, der alt efter behov vil blive skruet op og ned for, når beskæftigelsen falder.

    Med en stigende ledighed imødeser jobcentret en række udfordringer og risikomålgrupper, som vi skal have særligt øje for ift. indsatsen, herunder:

    • Økonomisk pressede virksomheder, som indebærer, at mulighederne for at tage borgere ind reduceres som følge af vigende efterspørgsel efter deres varer og tjenesteydelser
    • Flere langtidsledige
    • Seniorer, som får endnu sværere vilkår for at gribe fat i arbejdsmarkedet
    • Kontanthjælpsmodtagere som i en vis udstrækning har fundet job i de konjunkturfølsomme brancher og derfor er i risiko for at miste jobbet, når konjunkturerne vender
    • Lavtlønnede og ufaglærte, som ofte befinder sig i mere usikre ansættelsesforhold og derfor er i høj risiko for at miste fodfæstet, når ledigheden stiger

    I sagens bilag er det uddybet, hvilke redskaber jobcentret særligt vil bringe i anvendelse ift. de forskellige udfordringsrum. Det omfatter bl.a.:

    • Et stærkt virksomhedsnetværk med veletablerede samarbejdsrelationer kan bidrage positivt til samarbejdet under sværere vilkår, med et særligt blik for, at nogle virksomheder også vil opleve fremgang. Her er jobcentrets opgave at formidle og opkvalificere borgere hen mod nuværende og fremtidige jobåbninger
    • Et motivationsarbejde, både over for virksomheder og ledige om at brede søgefeltet ud og supplere med kurser og korte opkvalificeringsforløb, der med den rette sammensætning virker på både kort og langt sigt. Dette kalder ofte på en meget håndholdt indsats fra jobcentret for at lykkes.
    • Opkvalificering mod mangelområderne, bl.a. de kommunale velfærdsområder. Mange kan have barrierer ift. uddannelse, men realkompetenceafklaring, voksenlærlingeordning og snusepraktikker kan indbygges i et reelt uddannelsesløft. Her er der også et behov for at Slagelse Kommune som arbejdsgiver breder armene ud og byder ledige velkommen i relevante løntilskudsforløb, der opkvalificerer og afklarer.
    • Intensiverede samtaleforløb, som vi ved, både kan forebygge og afhjælpe langtidsledighed. Det vil være højt prioriteret at fastholde hyppige samtaler ved stigende ledighed.

    Afhængig af situationen og hvilke målgrupper, der rammes af stigende ledighed, vil en konjunkturændring kalde på en justering og tilpasning af ressourcerne inden for jobcentrets eksisterende ramme. Her er der et vist manøvrerum for tilpasning. En signifikant stigning i ledigheden vil sætte det samlede område under pres, idet det alt andet lige er begrænset, hvor mange parametre jobcentret har mulighed for at justere på. Mulighedsrummet kobler sig til de nuværende ressourcer og de økonomiske scenarier, der følger af budgetforliget og udmøntning af delaftalerne vedr. finansieringen af Arne-pensionen. 

     

    Retligt grundlag

    Ingen bemærkninger.

     

    Handlemuligheder

    Ingen bemærkninger. 

     

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering, at jobcentret har nogle rimelige forudsætninger for at imødekomme de behov, der måtte følge af et fald i beskæftigelsen. Det gælder bl.a. muligheden for omfordeling af ressourcer samt op- og nedjustering af relevante værktøjer alt efter, hvad målgruppen kalder på.

    Historisk set har der i Slagelse Kommune ikke været behov for kassefinansiering mv., for at kunne levere den nødvendige indsats ved en stigende ledighed. Dog bemærker administrationen, at beskæftigelsesområdet i Slagelse aktuelt ser ind i en række elementer, der vil have betydning for jobcentrets handlemuligheder – det gælder udmøntningen af Første og Anden delaftale samt de pålagte besparelser i forbindelse med budgetforlig 2023-26. Derfor bemærker Administrationen , at afhængig af den konkrete ledighedsudvikling kan det ikke udelukkes, at administrationen ser et behov for at rejse en business case over for fagudvalg og økonomiudvalget for at holde hånden under resultaterne og den minimumsindsats, som de ledige har ret og pligt til at modtage.

    Administrationen bemærker i den forbindelse, at gevinstpotentialet ved at investere på beskæftigelsesområdet, herunder de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, generelt er betydeligt og potentielt vil kunne bidrage med væsentlige udgiftsreduktioner på ydelsesområdet i de kommende år.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger. 

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger. 

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

     

     

     

    Sagens forløb

    30-03-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

    At 1: Taget til orientering.


    16. Gensidig orientering (O)

    Beslutning

    At 1: Følgende orienteringer givet:

    Borgmesteren orienterede om:

    • Konference på Christiansborg i fællesskab med de andre kommuner på Sjælland den 2. maj om emner for de kommende forsvarsforhandlinger.
    • Henvendelse fra Quistgården er bragt videre til Kommunale ejendomme.
    • Dialog med RUC om deres arbejde med at få en udviklingsaftale i forbindelse med overtagelse af universitetsaktiviteter i Slagelse.

    Kommunaldirektøren orienterede om:

    • Gennemgang af økonomien på ældreområdet.

    Øvrige medlemmer orienterede om:

    • (I) orienterede om fremsendelse af spørgsmål til SK Forsyning.

    Kompetence

    Økonomiudvalget

    Beslutningstema

    Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller,

    1. at orienteringen tages til efterretning.

    17. Input til kommende møder (B)

    Beslutning

    At 1: Ingen punkter.

    (A) ønsker at se en orienteringssag med en oversigt over kommunale arealer til salg.

    (F) opfordrer til en overordnet politisk drøftelse af frisættelsesdagsordenen.

    Kompetence

    Økonomiudvalget

    Beslutningstema

    Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

    Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig. 

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller,

    1. at økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

    18. Lukket: Salg eller udlejning af Flakkebjerg Skole til friskole (B)
    Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
    19. Lukket: Salg af areal i Korsør (B)
    Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
    20. Lukket: Salg af areal til boligformål i Skælskør (B)
    Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
    21. Lukket: Stillingtagen til ændring af salg og salgspriser vedr. erhvervsareal i Dalmose (B)
    Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
    22. Lukket: Klage over afslag på alkoholbevilling (B)
    Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

    23. Godkendelse af referat (B)

    Beslutning

    At 1: Godkendt.

    Kompetence

    Økonomiudvalget

    Beslutningstema

    Økonomiudvalget skal godkende referatet.

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller,

    1. at Økonomiudvalget godkender referatet