Økonomiudvalget – Referat – 20. november 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.


Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Kommunaldirektøren  indstiller,

  1. at Økonomiudvalget godkender dagsordenen

2. Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2023 for Økonomiudvalget (B)

Beslutning

At 1-6: Godkendt.

(A) stemte imod omplacering af nr. 317 og bemærkede, at overskydende anlægsmidler vedr. PFAS på 1,8 mio. kr. i stedet skal anvendes indenfor Klima og Miljøudvalgets anlægsramme til andre problemstillinger omkring PFAS.




Kompetence:

Byrådet og Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2023 for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet samt godkender bevillinger / omplaceringer indenfor Økonomiudvalgets bevillingsniveau.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende omplacering af rådighedsbeløb mellem anlægsprojekter på tværs af udvalg samt godkende indtægtsbevilling vedrørende Køb og Salg af jord og ejendomme.

 

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

  1. at Økonomiudvalget godkender budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2023, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

  2. at Økonomiudvalget godkender budgetomplacering fra politikområde 1.2 Administrationen til 1.3 Tværgående områder på 7,0 mio. kr. til medfinansiering af underskud på den interne forsikringsordning

  3. at Økonomiudvalget indenfor 1.6 Kommunale Ejendomme godkender budgetomplacering af -0,2 mio. kr. i 2023 og overslagsår fra enhed Beskyttede boliger til Ejendomsservice

  4. at Byrådet godkender omplacering af rådighedsbeløb inkl. anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. fra anlægsprojekt 317. PFAS på engen til anlægsprojekt 316. Etablering af Stillinge børnehave.

  5. at Byrådet godkender omplacering af rådighedsbeløb inkl. anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. fra anlægsprojekt 312. Etablering af søjlesystem Hashøj skole til 316. Etablering af Stillinge børnehave.

  6. at  Byrådet godkender indtægtsbevilling på 7,5 mio. kr. til 1.5 Køb & Salg af ejendomme vedrørende ikke budgetlagte indtægter fra salg af jord og ejendomme i 2023. Heraf afsættes 2,7 mio. kr. til udstedelse af et pantebrev. Resterende 4,8 mio. kr. tilføres kassen.

 

Sagens indhold

Formålet med at gennemføre budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2023 er at vurdere det forventede regnskab for 2023.  Med baggrund i kommunens økonomiske situation er der skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.

Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, således at udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen.

Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

Det korrigerede budget pr. ultimo september 2023, aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata, forventninger til forbrugsudviklingen resten af året.

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

For Økonomiudvalget forventes ved budgetopfølgning 3 samlet et mindreforbrug på ca. 20,4 mio. kr.

politikområderne Beredskab og Kommunale Ejendomme forventes et mindreforbrug på henholdsvis 0,5 mio. kr. og 2,1 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på Administrationen på 25,7 mio. kr. og merforbrug på Tværgående områder på -7,9 mio. kr.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2023 og forventet resultat ved forrige budgetopfølgning, opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Drift  
(mio.kr)

Vedtaget
budget

Korrigeret
budget

Forventet
resultat
BO3

Forventet
resultat
B02

Afvigelse
BO3

Beredskab

13,9

15,8

15,4

15,8

0,5

Resultat serviceudgifter

13,9

15,8

15,4

15,8

0,5

Administration

472,5

497,8

472,1

480,2

25,7

Resultat serviceudgifter

472,0

497,3

471,2

479,2

26,1

Øvrige udgifter

0,5

0,5

0,9

1,0

-0,4

Tværgående områder og Initiativer

31,7

-18,4

-10,5

-13,3

-7,9

Resultat serviceudgifter

31,4

-18,7

-10,8

-13,6

-7,9

Øvrige udgifter

0,3

0,3

0,3

0,3

0,0

Kommunale Ejendomme

178,1

177,7

175,6

178,6

2,1

Resultat serviceudgifter

202,3

204,0

202,6

206,2

1,4

Øvrige udgifter

-24,2

-26,3

-27,0

-27,6

0,7

Køb og Salg

-0,8

-0,7

-0,7

-0,8

0,0

Resultat serviceudgifter

-0,8

-0,7

-0,7

-0,8

0,0

I alt for udvalget

695,4

672,2

651,9

660,5

20,4

 

Samlet resultat serviceudgifter

718,8

697,7

677,7

686,8

20,1

Samlet resultat øvrige udgifter

-23,4

-25,5

-25,8

-26,3

0,3

I bilag 1 er forbruget på drift specificeret nærmere.

Politikområde Administrationen

Administrationen forventer ved denne budgetopfølgning et mindreforbrug for driftsudgifterne på 25,7 mio. kr.

  • Byrådets administration: Forventet mindreforbrug på 1,6 mio. kr. som primært kan henføres til udvalgenes budgetter.
  • Økonomiudvalgets pulje: Forventet mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Der er reserveret midler til (Phd) samarbejdsaftale med AU Flakkebjerg ellers forventes kun begrænset brug af puljen.
  • ØDH Administration: Forventet mindreforbrug på 4,4 mio. kr. primært grundet ubesatte stillinger, som har afventet resultatet af administrationsanalysen.
  • HR Tværgående: Forventet mindreforbrug på 1,5 mio. kr. primært på elevuddannelse og fælles sundhedsordning.
  • IT Fælles koncern udgifter, -infrastruktur: Forventet mindreforbrug på 1,5 mio. kr.
    Planlagte reinvesteringer i IT hardware og systemer bliver formodentlig forsinket og giver en forskydning til 2024.
  • IT Tværgående koncern (IT systemer): Forventet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. skyldes udfasning af KMD Sag samt forventede reducerede udgifter til monopolbrudssystemerne.
  • Udbetaling Danmark: Forventet mindreforbrug på 1,3 mio. kr. grundet lavere bidrag til Udbetaling Danmark end budgetteret.
  • Administrationsbidrag – salg af opholdssteder. Der forventes mindre indtægter på ca. 2,7 mio. kr. ift. det budgetterede. Salg af opholdspladser og fastsatte takster har de sidste par år ikke kunne følge det p/l fremskrevne indtægtsbudget til administrationsbidrag. Og indtægtsbudgettet er derfor fra 2024 og frem nedjusteret til et mere realistisk indtægtsniveau.
  • Tjenestemandspensioner: Forventet mindreforbrug i alt på 4,0 mio. kr.
  • TPE Administration: Forventet mindreforbrug på 2,0 mio. kr. grundet vakante stillinger, som søges genbesat ultimo 2023.
  • Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration: Der forventes et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. på administrationen, som søges anvendt i 2024 i forbindelse med implementering af ”Arne pension” delaftale 2.
  • Rådgivning og Udbetaling: Forventet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. skyldes overførte midler fra 2022, som ikke forventes anvendt i 2023.
  • Børn og Familie – Myndighed: Forventet mindreforbrug på 1,8 mio. kr. skyldes overførte midler til kompetenceudvikling, som først vil kunne anvendes i 2024

Politikområde Tværgående områder og Initiativer

På de tværgående områder forventer ved denne budgetopfølgning et merforbrug for driftsudgifterne på 7,9 mio. kr. primært grundet forsikringsområdet.

Barselspulje

Forventet mindreforbrug på ca. 2,5 mio. kr. vedrørende den interne barselspuljeordning. Hvis regnskabet ender med et mindreforbrug vil det skulle overføres til 2024 og indregnes i enhedernes bidrag til ordningen.

Forsikringsområdet

Det akkumulerede underskud på forsikringsordningen forventes at blive ca. 10,3 mio. kr. ved årets udgang. Forsikringsområdet er presset som følge af stigningen i antal anmeldte skader og antal afgørelsessager fra AES. Årsagen til det akkumulerede underskud er alene de store stigninger på arbejdsskade, som selv med en præmieforhøjelse i 2022, stadig er i minus. Da forsikringsområdet skal hvile i sig selv over en årrække, er det nødvendigt med en væsentlig præmieforhøjelse i 2024 på arbejdsskade. Øvrige forsikringsområder forløber planmæssigt.

Administrationen indstiller, for at minimere underskud og dermed imødegå en større præmieforhøjelse på arbejdsskadeforsikring i 2024 for virksomheder og centre, budgetomplaceres der et mindreforbrug på i alt 7,0 mio. kr. fra en række andre tværgående budgetter under Administrationen til den interne forsikringsordning under Tværgående områder. Det drejer sig om 1,0 mio. kr. fra Økonomiudvalgets pulje, 0,656 mio. kr. fra pulje til borgerinddragelse/Crowdsourcing (puljen lukkes), 1,3 mio. kr. fra budget til Udbetaling Danmark og 4,0 mio. kr. fra budget til tjenestemandspensioner.

 

Politikområde Kommunale Ejendomme


Kommunale Ejendomme forventer ved denne budgetopfølgning et mindreforbrug på 2,1 mio. kr.
Ejendomsstrategien forventes at have budgetoverholdelse. 
Enhederne Rengøringsservice, Ejendomsservice og Drift af ældre og handicapboliger forventes alle at afslutte året med et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. 
Ved budgetopfølgning 1 for 2023 blev der iværksat en handleplan for Ejendomsservice til håndtering af bl.a. høje energiudgifter. Udgangspunktet for handleplanen var en reduktion af udgifterne til ejendomsvedligehold på 10 mio. kr.
Status på denne handleplan er, at energiudgifterne til en vis grad har stabiliseret sig. Derudover har andre udgiftstyper vist en mere gunstig udvikling end først antaget. Dette betyder, at reduktionen af udgifterne til ejendomsvedligehold på nuværende tidspunkt er på 2,7 mio. kr.

Beskyttede boliger (intern budgetomplacering Kommunale Ejendomme)
Budget vedr. Beskyttede boliger, Norvænget 2-40, 4230 er placeret under enheden Drift af ældre og handicappede boliger. Udgifterne hører hjemme under enheden Ejendomsservice, hvorfor et nettobudget på -194.053 i 2023 og overslagsårene anbefales omplaceret til Ejendomsservice.

 

Anlæg 

På Økonomiudvalgets anlægsområde forventes ved årets udgang et forbrug på -9,5 mio. kr. og dermed et mindreforbrug/merindtægter på anlæg på ca. 9,9 mio. kr. 
Af bilag 1 fremgår det forventede regnskab fordelt på de enkelte anlægsprojekter.

Behov for omplacering af rådighedsbeløb mellem anlægsprojekter:
Administrationen indstiller at der foretages en omplacering af rådighedsbeløb på 2,158 mio. kr. til Etablering af Stillinge Børnehave (ØU) for at udligne forventet merforbrug på projektet. Omplaceringen finansieres med 0,3 mio. kr. fra anlæg vedrørende Etablering af søjlesystem Hashøj skole (ØU) samt 1,825 mio. kr. fra anlæg vedrørende etablering af PFAS renseanlæg på engen (KMU) på 1,825 mio. kr. 
Indstillingen indgår også i Klima- og Miljøudvalgets budgetopfølgning 3

Årsag til behov for omplacering af rådighedsbeløb
I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan for Ny Stillinge børnehave har det vist sig, at ankomsten ved Stillinge hallens p-område er en udfordring, som den er i dag med en grus-løsning. Løsningen iht. trafikanalysen er at lave belægning (asfalt eller anden belægning) og afmærkning af p-båse. Belægning af området vil også medføre, at der skal etableres et afvandingssystem. Et overslag er beregnet til 1, 1 mio. kr. Hertil kommer, at omkostningerne til løsning omkring midlertidig placering af Stillinge børnehave, er blevet noget dyre end forudsat. Hvilket betyder et forventet merforbrug på ca. 1,0 mio. kr.

Køb og Salg af ejendomme og jord (indtægtsbevilling)
Der søges en indtægtsbevilling på 7,5 mio. kr. til 1.5 Køb & Salg af ejendomme vedrørende ikke budgetlagte indtægter i 2023 fra salg af jord (erhvervs- og boligarealer) samt en ejendom. Vedrørende ejendomssalg skal der afsættes 2,7 mio. kr. til udstedelse af et pantebrev Øvrige indtægter i alt 4,8 mio. kr. kan tilføres kassen.

 

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.  

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til at sikre budgetoverholdelse:

Administrationen bemærker, at der ikke er problemer med budgetoverholdelse indenfor udvalgets samlede drift, og at dette giver mulighed for at udligne afvigelser på tværs af politikområder.

I forhold til omplacering mellem anlægsprojekter kan udvalget alternativt pege på anden finansiering indenfor udvalgets budgetrammer (drift/anlæg).

 

Vurdering

Det er administrationens vurdering at det forventede regnskab ved budgetopfølgning 3 er retvisende ud fra de på nuværende tidspunkt kendte præmisser. 

 Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Bevillingsansøgninger.

Det er administrationens indstilling:

  • at der budgetomplaceres et forventet mindreforbrug på i alt 7,0 mio. kr. fra en række andre tværgående budgetter under Administrationen til den interne forsikringsordning. Det drejer sig om 1,0 mio. kr. fra Økonomiudvalgets pulje, 0,656 mio. kr. fra pulje til borgerinddragelse/-Crowdsourcing, 1,3 mio. kr. fra budget til Udbetaling Danmark og 4,0 mio. kr. fra budget til tjenestemandspensioner.
  • at der budgetomplaceres 0,2 mio. kr. vedrørende beskyttede boliger.
  • a foretages en omplacering af rådighedsbeløb på 2,158 mio. kr. til Etablering af Stillinge børnehave. Omplaceringen fordeles med 1,014 mio. kr. i 2024 og 1,144 mio. kr. i 2025.
  • at der gives en indtægtsbevilling på 7,5 mio. kr. vedrørende køb og salg af jord og ejendom og at 4,8 mio. kr. tilføres kassen og 2,7 mio. kr. anvendes til udstedelse af pantebrev.

 

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

 

Bevillingsønske

 

 

 

 

2.

Mindreforbrug tværgående. (drift)

1.2 Administration

-7.000

 

 

2.

Forsikringsordning (drift)

1.3 Tværgående

7.000

 

 

3.

Beskyttede boliger (drift)

1.6 Kommunale Ejendomme

194

194

194

3.

Ejendomsservice (drift)

1.6 Kommunale Ejendomme

-194

-194

-194

 

 

 

 

 

 

4.

316. Etablering af Stillinge børnehave (anlæg)

1.6 Kommunale Ejendomme

 

1.014

1.144

4.

317. PFAS på engen (anlæg)

3.1 Klima og Miljø

-1.825

 

 

5.

312. Etablering af søjlesystem Hashøj Skole (anlæg)

1.6 Kommunale Ejendomme

-333

 

 

6.

Indtægtsbevilling salg af jord og ejendom (anlæg)

1.5 Køb og Salg af ejendomme

-7.542

 

 

6.

Udstedelse af pantebrev

1.4 Finansiering

2.700

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

4.

afsat rådighedsbeløb

 

2.158

-1.014

-1.144

6.

Kassen

1.4 Finansiering

4.842

0

0

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 


3. Budgetopfølgning 3 - Forventet regnskab 2023 for alle udvalg (B)

Beslutning

At 1-4: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Økonomiudvalget indstiller til byrådet, at Direktionen gives mandat til at vurdere, om der er enkelte enheder, hvor der skal gives mulighed for at overføre mere end 3%, fx grundet manglende realisering af politisk godkendte projekter/indsatser. Eventuelle anbefalinger fra direktionen til undtagelser fra de gældende overførselsregler fremlægges til politisk godkendelse i forbindelse med overførselssagen i marts 2024.

(A) stemte imod omplacering af nr. 317  og bemærkede, at overskydende anlægsmidler vedr. PFAS på 1,8 mio. kr. i stedet skal anvendes indenfor Klima og Miljøudvalgets anlægsramme til andre problemstillinger omkring PFAS.




Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet skal efter indstilling fra Økonomiudvalget godkende den samlede budgetopfølgning pr. 30. september 2023 og forventet resultat for 2023, samt godkende ansøgninger om tillægsbevillinger, anlægsbevillinger og budgetomplaceringer på drift/anlæg mellem udvalg.   

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender den samlede budgetopfølgning 3 og forventet resultat for 2023 

2. at Byrådet godkender sagens bevillingspunkter 1.a til 7.a med et kassetræk på 11,9 mio. kr. i 2023, 7,6 mio.kr. i 2024, og at kassetræk i 2025 indarbejdet i budgetforslaget for 2025-2028.    

3. at Byrådet godkender budgetomplaceringer mellem forskellige anlægsprojekter jf. bilag 2.

4. at Byrådet godkender anlægsbevilling på anlægsprojekt Pavillon Toften 1,2 mio.kr, anlægsprojekt Skæveboliger med 2,3 mio.kr. , Cykelsti Bildsøvej 1,5 mio.kr. og Stillinge børnehave 2,2 mio.kr. jf. bilag 3.

 

Sagens indhold

Konklusion
Resultatet af det skattefinansierede område viser et forventet driftsoverskud for 2023 på 97,7 mio.kr. Sammenholdes resultatet med det vedtagne budget, har der været en positiv udvikling på 69,4 mio.kr.
Ses resultatet i forhold til budgetopfølgning 2. forventes resultatet på det skattefinansierede område
forbedret med yderligere 52,6 mio.kr., som følge af et fald i forventede drifts- og anlægsudgifter, samt ekstra skatteindtægter.

Resultatet betyder også at:

  • der i forhold til korrigeret budget forventes et mindreforbrug på 41,2 mio.kr.,
  • servicerammen forventes at ligge 18,4 mio.kr. under den korrigerede serviceramme
  • der inkl. finansiering forventes en kassestyrkelse på 73,4 mio.kr.
  • den forventede gennemsnitlige kassebeholdning stiger med 14 mio.kr. ultimo året. 

Resultatopgørelse og finansieringsoversigt
(mio. kr.)

Oprindeligt budget

Korrigeret budget

Forventet
resultat
BO3

Forventet
resultat
B02

Afvigelse
BO3

Resultatopgørelse

Indtægter

-5.941,7

-6.044,3

-6.045,2

-6.044,1

-0,9

Driftsudgifter 

5.823,7

5.865,8

5.844,8

5.874,2

-21,0

Heraf: serviceudgifter

3.994,7

4.050,6

3.999,4

4.026,5

-51,2

Øvrige driftsudgifter

1.829,0

1.815,2

1.845,4

1.847,7

30,2

Renter m.v.

5,9

7,1

7,1

7,1

0,0

Anlæg

83,8

114,9

95,6

117,7

-19,3

Renovation (brugerfinansieret)

-3,1

-3,1

-8,2

-5,4

-5,1

Resultat i alt

-31,5

-59,6

-105,9

-50,5

-46,3

Finansieringsoversigt

Resultat efter renter 

-31,5

-59,6

-105,9

-50,5

-46,3

Optagne lån

-63,0

-72,3

-72,3

-74,5

0,0

Afdrag på lån

103,2

103,2

102,7

100,9

-0,5

Finansforskydninger

-38,1

5,3

2,1

5,3

-3,2

Ændring af kassebeholdning

-29,4

-23,5

-73,4

-18,8

-49,9

* Positive tal = udgifter eller kasseforbrug

Udgangspunktet for budgetopfølgning 3. 

Alle fagudvalg har i september behandlet Budgetopfølgning 3. for 2023 med vurdering af forventet
regnskabsresultat for 2023.

Fokus har været på, hvorvidt der er væsentlige ændringer i de forudsætninger, som Budget 2023-2026 bygger på, herunder implementering af besparelsesforslag.
De overordnede beløb i budgetopfølgningen er vist i ovenstående opstilling. Opfølgningen er baseret
på korrigeret budget pr. ultimo september 2023 på drift og anlæg.

Resultatet af Budgetopfølgning 3. er beskrevet nærmere i bilag 1.

Resultat indtægter og finansiering 

På forskerskat forventes en merindtægt på 0,9 mio.kr. Området budgetlægges forsigtigt med 0,2 mio.kr. i november 2023 er afregnet 1,1 mio.kr.

Grundkapital til Bolig Korsør (21 seniorboliger i Byparken) på 4,1 mio.kr. - her forventes en mindreudgift da beløbet først forventes udbetalt i 2024. 

Resultat på drift 

  • Økonomiudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 20,4 mio.kr. fordelt på følgende områder:
    • Beredskab forventer mindreforbrug på 0,5 mio.kr. som primært kan henføres til overførelse fra 2022.
    • Administration forventer et mindreforbrug på 25,7 mio.kr. som fordeler sig på en række  forskellige områder, blandt andet tjenestemandspensioner.
    • De tværgående områder forventer et merforbrug på -7,9 mio.kr.  primært merudgifter på forsikringsordninger.
    • Kommunale Ejendomme forventer et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. på blandt andet rengøring, ejendomsservice og drift af ældre- og handicapboliger.

     

  • Erhverv- og Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget forventer et samlet merforbrug på 14,1 mio.kr.  

    • Forsørgelsesudgifter forventes et merforbrug på -14, 8 mio.kr. primært relateret til højere ledighed, flere på sygedagpenge og jobafklaringsforløb.
    • Erhverv og Kultur forventer et mindreforbrug på 4,6 mio.kr. som relaterer sig til Erhvervsservice 
    • Ungeenheden forventer et merforbrug på -3,9 mio.kr. hovedsageligt som følge af flere udgifter til uddannelses- og kontanthjælp. 

     

  • Klima- og Miljøudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 12,3 mio.kr. inkl. Renovation

    • Miljø og Natur forventer et samlet mindreforbrug på 7,2 mio.kr. som dækker over ændrede forudsætninger og tidsplaner. 
    • Renovationen forventer et yderligere overskud på 5,1 mio.kr. som følge af flere indtægter og lavere priser end budgetlagt.

  • Socialudvalget forventer et samlet merforbrug på -9,5 mio.kr.

    • Handicap, Psykiatri og Misbrug forventer et merforbrug på -18,4 mio.kr. som primært kan henføres til lukning af Rosenkildevej 87-89, samt myndighedsområder på Handicap og Psykiatri som også forventer merforbrug.
    • Børn og Families myndighedsområde forventer mindreforbrug på 16,4 mio. kr. inkl. et merforbrug på virksomheder.
    • Førtidspensioner og Boligstøtte forventes et merforbrug på -7,5 mio.kr. som følge af en stigning i borgere på Seniorpension og førtidspension.

  • Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget forventer et mindreforbrug på 0,9 mio.kr.

    • Kultur og Fritid forventer et samlet mindreforbrug på 1,0 mio.kr. 
    • Turisme forventer et merforbrug på -0,1 mio.kr.

     

  • Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget forventer et samlet merforbrug på -2,7 mio.kr.

    • Havne og Færger forventer merforbrug på -0,9 mio. kr. primært på grund af stigende priser på brændstof.
    • Drift og Teknik forventer et merforbrug på netto -2,1 mio.kr. primært som følge af merudgifter på busdrift - som delvist modsvares af mindreforbrug på skadedyrsbekæmpelse. 
    • Plan og Landdistriktsudvikling forventer et mindreforbrug på 0,3 mio.kr. 

  • Seniorudvalget forventer et samlet merforbrug på -3,6 mio.kr.

    • Pleje og omsorg forventer et netto merforbrug på -3,6 mio.kr. som primært fordeler sig på områderne f.eks. Myndighedsområdet, hjemme- og sygeplejen, plejecentre, mellemkommunale betalinger. Merforbruget modsvares af mindreforbrug på elevområdet. 
  • Børne- og Ungeudvalget forventer et mindreforbrug på 19,7 mio.kr.

    • Skole forventer et mindreforbrug på 14,7 mio.kr. som fordeler sig på både Myndighed og virksomheder.
    • Dagtilbud forventer et mindreforbrug på 5,0 mio.kr. som fordeler sig på både Myndighed og virksomheder. 

     

  • Sundhedsudvalget forventer et mindreforbrug på 2,9 mio.kr.

    • Sundhed og Forebyggelse forventer et merforbrug på -1,7 mio.kr. som kan henføres til stigende udgifter til vederlagsfri fysioterapi
    • Aktivitetsbestemt Medfinansiering forventer et mindreforbrug på 1,8 mio.kr.
    • Sundhedstjenesten og Tandplejen forventer et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. som relaterer sig til Tandplejen.

Anlægsudgifter 

Det forventes på anlæg afholdt udgifter for netto 95,6 mio.kr. og at 19,3 mio.kr. ikke vil kunne nå at blive brugt i 2023.

I forbindelse med budgetopfølgningen har administrationen forelagt de respektive fagudvalg forslag om at konstaterede mindreforbrug på anlægsprojekter budgetomplaceres til andre anlægsprojekter som mangler finansiering. (Specificeret i bilag 2) 

I sagen søges også om anlægsbevillinger på 4 anlægsprojekter, som finansieres af de afsatte rådighedsbeløb og derfor ikke har nogen kassevirkning. Det drejer sig om følgende anlægsprojekter (bilag 3) 

Serviceramme 

KL´s vejledende serviceramme udgør efter korrektion for midtvejsreguleringen 4.017,8 mio.kr. Med et forventet forbrug på servicerammen på 3.996,4 mio.kr., er der et forventet mindreforbrug på servicerammen på 18,4 mio.kr. 

Forbrugsprocenter -serviceudgifter 

 I forhold til vedtaget budget ligger forbrugsprocenterne på serviceudgifterne pr. ultimo oktober 2023 på 83,7 %, dvs. 2,1 % under forbrugsprocenten for 2021. Ses forbrugeprocenten i forhold til 2022, ligger forbrugsprocenten 4,7 % under sidste års niveau. Ses forbrugsprocenterne i forhold til korrigeret budget ligger forbrugsprocenten nogenlunde på sidste års niveau.

Udviklingen i månedlige forbrugsprocenter i henholdsvis 2021 og 2022 har været meget uens, og det er derfor være svært at komme med en konklusion på baggrund af de 2 sidste års forbrugs-procenter. Forbrugsprocenten er dog forsat faldende ift. 2022 og ligger nu under 2021.

Der er afrapporteret et forventet forbrug på 3.996,4 mio.kr.  svarende til en forbrugsprocent meget tæt på vedtaget budget som ligger på 3.995,2 mio.kr. 

Likviditet 

Siden sidste budgetopfølgning forventes den gennemsnitlig kassebeholdning at stige med 15 mio. kr. til en gennemsnitlig kassebeholdning på omkring 191 mio.kr. ved årets udgang. Det svarer til en gennemsnitlig kassebeholdning pr. borger på omkring 2.390 kr.

Prognosen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig kassebeholdning på 215 mio.kr. ved starten af 2023 og forventes at falde på omkring 24 mio.kr. i løbet af 2023, blandt andet som følge af tidligere kassetræk i 2021 og 2022. (bilag 1. afsnit 3) 

Langfristet gæld og forpligtigelser 

 Den langfristede gæld og øvrige forpligtigelser er fortsat faldende og forventes, inkl. forventet optagelse af lån på 72,3 mio.kr. at falde fra 1,456 mia.kr. til 1,412,8 mia.kr. (bilag 1. afsnit 4.)

Ansøgninger om bevillinger

  • 1.Økonomiudvalget

    1.a Salgsindtægt Flakkebjerg skole, -4,2 mio.kr.

    1.b Udstedelse af pantebrev ifb. med salg af skole, 2,7 mio.kr.

    1.c  Salgsindtægt erhvervsareal ved Stignæs, -3,3 mio.kr

    1.d Salgsindtægt areal ved Trestensvej (Skælskør), -1,1 mio.kr.

    1.e Nedjustering af forventede salgsindtægter på erhvervsarealer (Kinavej/Japanvej) 1,1  mio.kr.

    1.f Grundkapital vedr. Seniorboliger i Byparken forventes først udbetalt i 2024. Afsat beløb på 4,1 mio.kr. flyttes til 2024

    1.g Merindtægt forskerskat på, -0,9 mio.kr.

     

    2.Erhvervs-, Beskæftigelses- og uddannelsesudvalget

    2.a Tilpasning af overførelsesudgifter primært stigende udgifter til forsikrede ledige, sygedagpenge - netto 16,9 mio.kr.

    2.b Tilpasning af overførelsesudgifter på Ungeenheden som følge af stigende udgifter til uddannelses- og kontanthjælp – netto 4,1 mio.kr.

    2.c I forbindelse med hjemtagelse af Slagelse Erhvervscenter skal der budgetomplaceres 3,2 mio. kr. til Økonomiudvalget (primært lønninger) – heraf skal 400.000 kr. tilføres Kommunale Ejendomme til drift af Posthuset.

     

    3.Socialudvalget

    3.a Forsorgshjemmet Toften ønsker at budgetomplacere 1,2 mio.kr. fra forventet mindreforbrug på driften til anlæg til opførelse af pavillon

    3.b Opførelse af pavillon forventes først igangsat i 2024 nyt anlægsbudget overføres derfor til 2024

    3.c Der søges finansiering på 300.000 kr. til dækning af udgifter til analyse af tilbud hos handicap og psykiatri

    3.d Tilpasning af overførelsesudgifter som følge af stigende udgifter til Senior- og r– netto 9,4 mio.kr. 

    3.e Der er modtaget ekstra tilskud til nedbringelse af sygefravær på Handicap og Psykiatri Der søges indtægts- og udgiftsbevilling på -1,0/1,0 mio.kr i 2024, -1,2/1,2 mio.kr. i 2025 og -0,2/0,2 i 2026. 

     

    4. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

    4.a Merudgifter på 569.000 kr. opstået i forbindelse med anvendelse af Slagelsehallen som vaccinecenter på grund af at Region Sjælland ikke har dækket de fulde udgifter og indtægtstab i lejeperioden.

     

    5. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

    5.a På færgedrift har der været ekstra driftsudgifter på 630.000 kr. til brændstof som følge af stigende priser. 

    6. Børne- og Ungeudvalget

    6.a Der er modtaget tilskud til Løft af fritidspædagogikken. Der søges indtægts-og udgiftsbevilling på -4,3/4,3 mio.kr. i 2024, 2025, 2026 og 2027

    6.b Der er i forbindelse med regnskab 2021 ikke overført korrekt mindreforbrug til 2022 på den selvejende institution Kongelyset. Det er aftalt med Kongelyset, at budgettet forhøjes med 587.000 kr. i 2024.

    6.c Vippeordning - regulering af budget på dagtilbud, -1,6 mio.kr. 

    6.d Vippeordning - statslige og private skoler, -1,4 mio.kr.

    6.e.Vippeordning - SFO og klub, -1,2 mio.kr.

    6.f Vippeordning - Skoler, -1,6 mio.kr.

    6.g Der er behov for at oprette 2 nye modtagerklasser som følge af tilgang af ukrainske flygtninge 1,4 mio.kr  

     

    7. Sundhedsudvalget

    7.a Budgettilpasning på Aktivitetsbestemt Medfinansiering som følge af for højt af sat budget, -1,8 mio.kr.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. 

Styrelseslovens § 40 fastsætter, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.
I Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der
gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet

 Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

• Byrådet kan godkende forventet regnskabsresultat samt godkende
ansøgninger om bevillinger samt igangsatte handleplaner m.m.

• Byrådet kan vælge at godkende denne budgetopfølgning inkl. ansøgning om bevillinger samt
allerede igangsatte handleplaner m.m., men samtidig beslutte yderligere initiativer med
henblik på at korrigere det afrapporterede forventede resultat.

• Byrådet kan vælge ikke at godkende denne budgetstatus og komme med alternative forslag og
beslutninger om den økonomiske styring for 2023.

Omkring handleplaner er der følgende bemærkninger

Fagudvalgene har på udfordrede budgetområder godkendt handleplaner for 41 mio.kr. som på
nuværende tidspunkt forventes overført til 2024. (bilag 1. afsnit 6.)

Det er især Seniorudvalget og Børne- og ungeudvalget som er udfordret på forventet merforbrug.

Vurdering

Konklusionen ved budgetstatus primo 2023 var at økonomien fortsat var under stort pres og der var behov for at igangsætte yderligere tiltag for at få skabt økonomisk balance. Derfor anbefalede
Direktionen Byrådet følgende tiltag som blev godkendt på mødet i marts 2023.

• Driftsramme på service nedjusteres generelt med 0,5 % - svarende til 19,9 mio.kr.
• Anlægsramme gennemgås med henblik på at udskyde anlægsprojekter til 2024 –
anlægsprojekter for 29,3 mio.kr er i april 2023 besluttet udskudt til 2024.

Efter igangsatte tiltag samt ekstra finansiering ved midtvejsregulering er økonomien til budgetopfølgning 3. forbedret med yderligere 54,6 mio.kr.  - der forventes nu i 2023 en kassestyrkelse på samlet 73,4 mio.kr. og derved en styrkelse af den gennemsnitlige likviditet ultimo året. 

Ved sidste budgetopfølgning var det vurderingen at der ikke var behov for at udmønte ekstra finansiering fra midtvejsreguleringen. På baggrund af denne budgetopfølgning vil der behov af budgettilpasse forventet merforbrug på overførelsesudgifter, som følge af flere borgere på forskellige ydelser. Der er også behov for at tilfører budget til flere modtagerklasser som følge af ukrainske flygtninge.  

Udviklingen i forbrugsprocenter og det afrapporterede forventede forbrug udvikler sig fortsat positivt og indikere nu at forbruget på serviceudgifter vil komme til at ligge under den korrigerede serviceramme.  

Det skal også bemærkes at ansøgning om bevillinger i denne sag og sagen om Rosenkildevej 87-89 vil kunne øge muligheden for overførelser til 2024.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er til denne budgetopfølgning søgt følgende tillægsbevillinger og budgetomplaceringer.

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

1.f Grundkapital Seniorboliger i Byparken

ØU 1.4

-4.100

4.100

 

 

1.g Forskerskat

ØU 1.4

-908

 

 

 

 2.a+b Budgetbehov overførelser

 EBU 2.1+2.3

21.000

 

 

 

2.c Slagelse erhvervscenter

ØU 1.2

ØU.1.6

EBU 2.2

2.793

375

-3.168

 

375

-375

 

375

-375

 

375

-375 

3.a Toften omplacering fra drift til anlæg

Social 4.1

-1.200

 

 

 

3.c Analyse af tilbud

Social 4.1

300

 

 

 

3.d Budgetbehov overførelser

Social 4.3

9.400

 

 

 

3.e Tilskud nedbringelse af sygefravær

Social 4.1

1.035

-1.035

1.196

-1.196

159

-159

 

 4.a Merudgifter Slagelse hallen ifb. med COVID19

 

KFTU 5.1

 

569 

 

 

 

5.a Merudgifter til færgedrift

TPL 6.1

630

 

 

 

 6.a Tilskud Løft fritidspædagogikken

BUU 8.1

4.252

-4.252

4.252

-4.252 

4.252

-4.252 

4.252

-4.252 

 6.b Kongelyset

BUU 8.2

 

587

 

 

6.c Vippeordning dagtilbud

BUU 8.2

-1.560

 

 

 

6.d Vippeordning statslige og private skoler

BUU 8.1

-1.390

 

 

 

6.e Vippeordning SFO/klub

BUU 8.1

-1.152

 

 

 

6.f Vippeordning skoler

 BUU 8.1

-1.599

 

 

 

6.g Modtageklasser

BUU 8.1

1.400

 

 

 

7.a Medfinansiering

SUND 9.2

-1800

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

1.a Salg ejendom.

ØU 1.5

-4.200

 

 

 

1.c Salg areal

ØU 1.5

-3.342

 

 

 

1.d Salg areal

ØU 1.5

-1.099

 

 

 

1.e Nedjustering af indtægt

ØU 1.5

   1.099 

 

 

 

3.a Omp. Toften fra drift til anlæg

Social 4.1

1.200

 

 

 

3.b Flytning af budget Toften

Social 4.1

-1.200

1.200

 

 

Omplaceringer mellem anlægsprojekter jf. bilag 2.

Flere udvalg

-2.858

1.714

1.144

 

Finansiering

 

 

 

 

 

1.b Pantebrev salg ejendom

 ØU 1.4

2.700 

 

 

 

Kassen
minus = kassetræk

-11.890

-7.601 

-1.144 

 0

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

 

 

4. Godkendelse af takster som indgår i budget 2024 (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema

Byrådet skal efter indstilling fra Økonomiudvalget godkende takster som opkræves kommunens borgere og andre kommuner i 2024 

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender takster jf. bilag 1

Sagens indhold

Byrådet godkendte i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2024-2027 en række takster for kommunale ydelser. Da flere takster først kan færdigberegnes efter vedtagelsen af budgettet for 2024 - 2027 forelægges disse nu til godkendelse.

I sagen forelægges takster på følgende udvalg:

  1. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
    1. Sprogskolen
  2. Socialudvalget
    1. Opholdssteder (Børn- og Unge)
  3. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget
    1. Skadedyrsbekæmpelse
  4. Børne og Ungeudvalget
    1. Dagtilbud, SFO og Klub
    2. Heltidsundervisning

Takster jf. Bilag 1. beregnet på grundlag af gældende beregningsprincipper, og dermed en
tilpasning i forhold til det vedtagne budget for 2024.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov § 41 a, samt gældende love og regler for beregning af takster, som fremgår af de enkelte takstoversigter f.eks. dagtilbudsloven m.fl. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

De fremsendte takster anbefales godkendt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Taksterne er beregnet i overensstemmelse med det godkendte budget 2024-2027 og budgetlagt som indtægt i det vedtagne budget.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

 

Sagens videre forløb

Der forelægges på mødet i december 2023 takster fra Socialudvalget og Seniorudvalget.  

Takster som ikke blev godkendt i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2024-2027 behandles og forelægges i separate sager på møde i november og december 2023. 

5. Takster Slagelse Teater 2024 (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget beslutte takstblad for Slagelse Teater 2024.

 

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller, 

1. at Byrådet godkender takstblad for Slagelse Teater 2024.

 

Sagens indhold

Hvert år skal der vedtages nye takster for Slagelse Teater. Taksterne for 2024 tager udgangspunkt i taksterne for 2023 (bilag 1). Taksterne er reguleret med PL-fremskrivningen for 2023 til 2024 på 4,43 %. Se takstblad for Slagelse Teater 2024 i bilag 2.  

I takstbladet for 2022 blev der indført mere generelle kategorier, som her bliver videreført. Der er også tilbagemelding fra nuværende forpagter, Vestsjællands Teaterkreds, at de anbefaler fortsættelse af taksterne i 2023 til 2024, dog med ønske om, at runde til "pænere tal". Derfor er priserne i takstbladet for 2024 rundet op til nærmeste tier.  

Ved tidligere års beslutninger af takster på Slagelse Teater er der blevet spurgt ind til takster for øve- og opstillingsdage, som blev tilføjet i takstbladet 2022. Disse takster er nødvendige for at sikre forpagterne en minimumsindtjening på dage, hvor der ikke kan være forestillinger. Det vil være muligt for teateraktører at søge om tilskud fra Puljen til kulturelle formål for at dække evt. ekstraudgifter til øve- og opstillingsdage på Slagelse Teater. 

Administrationen har tidligere undersøgt lignende kommuner og teaterbygninger for at sammenligne takstniveauet. Administrationen fandt, at det er ganske vanskeligt at sammenligne teaterbygninger, rammer og takster, idet de er meget forskellige ift. juridiske størrelse, fleksibilitet, kapacitet og niveauforskel. Derfor kan sammenligningen først og fremmest bruges til at give indblik i, hvordan teaterbygning og takster ser ud i andre sammenlignelige kommuner. Den tidligere sammenligning er vedlagt som bilag 3.  


Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten, herunder at kommunen har forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt og ikke handle konkurrenceforvridende.

Ifølge forpagtningsaftalen for 2023 mellem Slagelse Kommune og forpagter, Vestsjællands Teaterkreds, er det Slagelse Byråd, der godkender takster for Slagelse Teater 1x årligt.   

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget, godkende takstblad for Slagelse Teater 2024.

  2. Byrådet kan beslutte andre takster for Slagelse Teater 2024.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender de forelagte takster for Slagelse Teater 2024.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I følge forpagtningsaftalen mellem Slagelse Kommune og forpagter, Vestsjællands Teaterkreds, er der i 2023 ydet 100.000 kr. i administrationstilskud. Overskud af årets resultat på over 600.000 kr. fordeles med 25 % til Slagelse Kommune og 75 % til forpagter. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens forløb

09-11-2023 Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.


6. Økonomisk ramme med tilhørende takster og ressourcetildelingsmodel for fritidstilbudsområdet for de 10 - 17-årige (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

(A) stemte imod, da (A) ikke ønsker, at der spares på ungdomsskolens fritidsundervisning og de fremtidige klubdistrikter idet (A) mener, at de berørte områder blandt andet er meget vigtige i forhold til den forebyggende indsats for de unge.

At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.



Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte den overordnede økonomiske ramme og de dertilhørende takster samt ny ressourcetildelingsmodel for fritidstilbudsområdet for de 10 - 17-årige.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Byrådet beslutter den overordnede økonomiske ramme for fritidstilbudsområdet for de 10 – 17-årige efter handlemulighed B med de dertilhørende takster.

2. at Byrådet beslutter den nye ressourcetildelingsmodel for fritidstilbudsområdet for de 10 - 17-årige.

 

Sagens indhold

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2023 - 2026 besluttede Byrådet den 10. oktober 2022 at reorganisere fritidstilbudsområdet for de 10 - 17-årige.

Det overordnede formål med reorganiseringen er at skabe et ensartet serviceniveau i hele kommunen. Den økonomiske hensigt er bl.a. at skabe en ensartethed i tilbud, som underbygges af ens lovgivning og finansiering.

Børne- og Ungeudvalget er siden starten af 2023 blevet præsenteret for forskellige budgetoversigter. Variationen i disse oversigter skyldes bl.a., at administrationen først frem mod sommerferien 2023 og herefter har fået afklaret, hvilke dele af det samlede fritidstilbudsbudget, der skal indgå i den fremtidige organisering. De tidligere budgetoversigter har indeholdt hele den Kriminalpræventive Enheds (herefter KPE) og Ungdomsskolens fritidsundervisningens budgetter.

Administrationens arbejde med området har vist, at det ikke organisatorisk og fagligt er hensigtsmæssigt at sammenlægge KPE og Ungdomsskolens fritidsundervisning med klubområdet, hvorfor disse budgetter er fratrukket områdets samlede fremtidige økonomi. KPE og Ungdomsskolens fritidsundervisning vil fremover indgå i et forpligtende samarbejde med klubberne.

KPE

Gadeplansarbejde er en tværfaglig og tværsektoriel indsats med mange samarbejdspartnere. En af disse er fritids- og ungdomsklubber, andre er skoler, ungdomsuddannelser, myndighedsområdet, politi, forældre, boligforeninger, civilsamfundsorganisationer mv. I KPE har alle medarbejdere roller i den opsøgende indsats på forskellige niveauer. Det opsøgende arbejde foregår på alle syv dage i ugen. Den del, som er opsøgende på gaden direkte og helt matrikelløs, er anslået til at være ca. 1 årsværk i gennemsnit og foretages af pædagogerne i KPE. Ydermere kan der blive mulighed for kombinationsstillinger i henhold til Børn og Familie området.

Ungdomsskolen

Ungdomsskolens bidrag til fritidstilbudsområdet anslås til at være ca. 1 årsværk pr. distrikt i gennemsnit. Der kan også blive mulighed for kombinationsstillinger.

Økonomi pr. 01. januar 2024

Administrationen har undersøgt andre kommuners tildelingsmodeller på klubområdet. Der er dog kun klubvirksomhed i ganske få kommuner. Der er derfor fundet inspiration i en model fra Roskilde Kommune samt en model for tildeling til SFO i Næstved Kommune.

På klubområdet forventes fra 2024 at være 4 klubdistrikter med mellem 2 og 4 matrikler hver. Distrikterne vil have en leder tilknyttet.

Administrationen foreslår en model, hvor de økonomiske prioriteringer i de enkelte klubber ikke påvirker budgettildelingen, men en model der bygger på objektivitet og gennemskuelighed. En model der underbygger forståelsen af budgettets sammensætning, og dermed understøtter incitamentet for at løfte de faglige opgaver samtidig med budgetoverholdelse.

Budgettet udmeldes som en samlet ramme til hvert distrikt, hvorefter det er den decentrale leders faglige og strategiske ansvar at sikre en optimal anvendelse af de økonomiske ressourcer i forhold til den konkrete opgave og målsætning.

Budgettildelingsmodellen fastlægger rammen, men giver ikke anvisning på, hvordan rammen skal anvendes. Hermed opnås en stærk kobling mellem opgave og ansvar på den faglige bane.

Den samlede budgetramme for området er en samling af følgende budgetter:

  • Klubber
  • Juniorklubber
  • Fritids- og ungdomsklub
  • Fritidsklubber
  • Klubdistrikter
  • SFOII og 4. klasse
  • Central pulje
  • Fælles administration og ledelse
  • Reduceret forældrebetaling

Forældrebetaling til SFO følger folkeskoleloven og udgør p.t. 76% af driftsudgifterne. Forældrebetaling til klubber følger dagtilbudsloven og kan maksimalt udgøre 20% af driftsudgifterne. Budgetrammen til klubdistrikterne er derfor reduceret med denne nedsatte forældrebetaling. Forældrebetalingen afregnes månedligt og opkræves i 11 rater pr. år.

Børne- og Ungeudvalget er på udvalgsmødet den 19. juni 2023 blevet oplyst, at forældrebetalingen vil reduceres, når børn i 4. klasse fra 01. januar 2024 skal benytte klubtilbud fremfor SFO-tilbud. På samme måde vil forældrebetalingen blive reduceret, når børn i SFOII-tilbud fremover skal benytte klubtilbud.

Dette skyldes, at klubtilbuddene fremadrettet vil organiseres efter dagtilbudsloven, der tilsiger, at forældrebetalingen maksimalt må udgøre 20% af de budgetterede udgifter til pladsen. Den samme regel er ikke gældende for SFO-tilbuddene, hvor forældrene p.t. betaler en større procentsats af de budgetterede udgifter.

Modsat vil taksten for børn fra 5. klasse og opefter stige, da beregningsgrundlaget for taksten øges med de tidligere afsatte distriktsmidler, som fremover anvendes til drift i den nye klubstruktur.

Den nye budgetramme

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2023-2026 besluttede Byrådet den 10. oktober 2022 at reorganisere fritidstilbudsområdet for de 10 - 17-årige.

Af budgetaftalen fremgår følgende tekst:

En samling af indsatsen forventes at give et provenu på 1,25 million kroner i 2023 og 3 mio. kr. fra 2024 og årene frem. Den endelige organisering af indsatsen målrettet de 10 - 18-årige fremlægges for Børne- og Ungeudvalget.

Da administrationens arbejde med området har vist, at det ikke er organisatorisk og fagligt hensigtsmæssigt at sammenlægge KPE og Ungdomsskolens fritidsundervisning med klubområdet, skal det besluttes, om den samlede besparelse skal deles mellem KPE, Ungdomsskolens fritidsundervisning og klubdistrikterne, om besparelsen skal findes imellem Ungdomsskolens fritidsundervisning og de fremtidige klubdistrikter eller om besparelsen alene skal reduceres indenfor den nye organisering af klubområdet.

Den endelige budgetramme afhænger derfor af, hvilke handlemuligheder jf. mulighed A, B eller C, med de dertilhørende takster som Byrådet beslutter.

Handlemulighederne er følgende:

Handlemulighed A. Besparelse på omorganisering af 10 – 17-års området fordeles mellem KPE, Ungdomsskolens fritidsundervisning og klubdistrikterne forholdsmæssigt i forhold til budget 2024.

Budgetrammen ved denne handlemulighed er ca. 26 mio. kr. Taksten er 416 kr.

Besparelsesrammen for hhv. KPE, Ungdomsskolen fritidsundervisning og de fremtidige distrikter vil være følgende: 599.393 kr., 630.429 kr. og 2.418.000 kr.

Handlemulighed B. Besparelse på omorganisering af 10 – 17-års området fordeles mellem Ungdomsskolens fritidsundervisning og de fremtidige klubdistrikter.

Budgetrammen ved denne handlemulighed er ca. 25.5 mio. kr. Taksten er 408 kr.

Besparelsesrammen for hhv. KPE, Ungdomsskolen fritidsundervisning og de fremtidige distrikter vil være følgende: 0 kr., 773.812 kr. og 2.460.788 kr.

Handlemulighed C. Besparelse på omorganisering af 10 – 17-års området reduceres i budget til de fremtidige 4 klubdistrikter.

Budgetrammen ved denne handlemulighed er ca. 24.6 mio. kr. Taksten er 393 kr.

Besparelsesrammen for hhv. KPE, Ungdomsskolen fritidsundervisning og de fremtidige distrikter vil være følgende: 0 kr., 0 kr. og 3.234.000 kr.

Takster

Nuværende takster:

SFO 4. klasse

1638 kr.

SFOII 5. klasse – 7. klasse – Antvorskov

568 kr.

SFOII-øvrige

435 kr.

Klub

271 kr.

Klub 4. klasse

666 kr.

Fremtidige takster:

Klub – mulighed A

416 kr.

Klub – mulighed B

408 kr.

Klub – mulighed C

393 kr.

Da omorganiseringen betyder, at alle børn i målgruppen fremover vil være i et klubtilbud forankret i dagtilbudsloven, beregnes taksten på baggrund heraf. De nye takster pr. 01. januar 2024 gælder alle børn indskrevet i klub uanset klassetrin.

De nye takster afhænger af hvilken fordeling af besparelse jf. handlemulighed A, B eller C, med de dertilhørende takster, som Byrådet beslutter. Disse er beskrevet nærmere herover og i afsnittet for handlemuligheder.

Fremtidig budgettildelingsmodel

Budgettet til SFOII og klubber bliver i dag tildelt efter en tildelingsmodel, hvor pengene følger barnet – den børnevariable ressource.

Variabler i fremtidige budgettildelingsmodel:

  • Antal matrikler
  • Antal indskrevne elever
  • Antal indbyggere i distriktet 10 - 17 år
  • Gennemsnitsløn
  • Åbningstid
  • Socioøkonomi

Der afsættes midler til ledelse og administration til op til 4 matrikler, svarende til én leder og 0,25 normering administration.

Ved mere end 4 matrikler eller mere end 500 indmeldte øges budget til ledelse og administration.

Det sikres i modellen, at der er to personaler på matriklen i alle åbningstimer. Der tildeles pædagogiske ressourcer svarende til en voksen pr. 40 indmeldte (forventet fremmøde 50%). Tildeling til distriktet er det højeste budget i disse to beregninger. Derved sikres mindst 2 voksne i åbningstiden og derudover ressourcer svarende til det indmeldte elevtal.

Øvrige midler til f. eks materialer og aktiviteter fordeles efter antal indmeldte og antal borgere i distriktet i aldersgruppen 10 - 17 år. Disse to faktorer vægter med 50% hver.

Der regnes i modellen med gennemsnitsløn for pædagogisk personale.

Klubberne får tildelt et rammebudget ud fra den model, hvor ovenstående beskrevne variable indgår. Det betyder at der i budgetopfølgning og ved regnskabsaflægning følges op på det samlede budget og ikke på de enkelte dele af budgettet.

Budgetterne på klubområdet meldes ud til institutionerne inden kalenderårets start.

Den børnevariable ressource opgøres på baggrund af forventningen til kommende års antal børn.

Budgetterne til den børnevariable ressource reguleres med udgangen af året i forhold til det faktiske antal børn, der har været i klubben. I løbet af året kan lederen af klubben følge med i, hvor mange børn der reelt set har været i klubben og dermed også, hvordan det endelige budget for klubben ser ud. Dermed kan forbruget i løbet af året tilpasses det endelige budget og i serviceniveauet klubberne imellem.

Administrationen bemærker, at budgetrammen med dertilhørende takster og tildelingsmodellen forudsættes godkendt politisk på Byrådsmødet den 27. november 2023. Dette af hensyn til, at administrationen skal overholde fristen for varsling af ændringer i takster, som er 1 måned før ikrafttræden. Da fritidstilbudsområdet skal reorganiseres med effektuering 01. januar 2024, skal den politiske beslutning forelægge senest med udgangen af november 2023.

Retligt grundlag

Klubtilbuddene organiseres efter dagtilbudslovens §65, som bl.a. beskriver, at klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, i samarbejde med børnene og de unge skal skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati.

Dagtilbudslovens §71, stk. 2 beskriver bl.a., at tilskud skal udgøre mindst 80 pct. og forældrenes egenbetaling højst 20 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i klubtilbud m.v. bortset fra materialer og forplejning samt ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte den overordnede økonomiske ramme for fritidstilbudsområdet for de 10 - 17-årige efter handlemulighed A, B eller C, med de dertilhørende takster, som følger herunder:

Handlemulighed A

Besparelse på omorganisering af 10 – 17-års området fordeles mellem KPE, Ungdomsskolens fritidsundervisning og klubdistrikterne forholdsmæssigt i forhold til budget 2024.

Handlemulighed B

Besparelse på omorganisering af 10 – 17-års området fordeles mellem Ungdomsskolens fritidsundervisning og de fremtidige klubdistrikter.

Dette skyldes at KPE har bidraget til den samlede besparelse i 2023 med 0,65 mio. kr. og i 2024 med 0,5 mio. kr.

Handlemulighed C

Besparelse på omorganisering af 10 – 17-års området reduceres i budget til de fremtidige 4 klubdistrikter.

Byrådet kan desuden beslutte den nye ressourcetildelingsmodel for fritidstilbudsområdet for de 10 - 17-årige.

Vurdering

Administrationen anbefaler handlemulighed B og at den økonomiske ramme med de dertilhørende takster samt den nye ressourcetildelingsmodel godkendes. Beregningerne er foretaget med inddragelse af fagpersoner og relevante kommunale aktører, hvorfor vurderingen er, at fritidstilbudsområdet kan reorganiseres fra 01. januar 2024.

Administrationen bemærker dog, at ovenstående forudsætter en politisk beslutning om budgetrammen, takster og tildelingsmodel på Byrådsmødet den 27. november 2023. Dette af hensyn til, at administrationen skal overholde fristen for varsling af ændringer i takster, som er 1 måned før ikrafttræden. Da fritidstilbudsområdet skal reorganiseres med effektuering 01. januar 2024, skal den politiske beslutning være truffet senest med udgangen af november 2023. Alternativt kan fristen for varsling af takstændringer ikke overholdes og fritidstilbudsområdet vil derfor ikke kunne reorganiseres fra 01. januar 2024.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

I det videre forløb efter behandling i Børne- og Ungeudvalget sendes sagen til godkendelse i Økonomiudvalget, inden endelig politisk behandling i Byrådet på dennes november 2023 møde.

Sagens forløb

07-11-2023 Børne- og Ungeudvalget

At 1: Videresendes til Byrådet.

For stemte: 3 (V) (F) 

Imod stemte: 3 (A) (Ø) 

(A) stemmer imod, da besparelserne på ungdomsskolens fritidsundervisning og de fremtidige klubdistrikter er vigtige i forhold til forebyggende indsatser for unge.

 

At 2: Børne- og Ungeudvalget indstillede, at ressourcetildelingsmodellen først behandles på mødet i Børne- og Ungeudvalget 5. december 2023. 

  

 



Afbud: Phillip Westh Weirup

7. Solcelleregnskaber - princip for afregning og finansering af statsafgift (B)

Beslutning

At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget træffe beslutning om at godkende principper for afregning og finansiering af statsafgift i forbindelse med Solcelleregnskaber.

 

Indstilling

Chef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender et princip om deponering ved positive rådighedsbeløb ved regnskabsaflæggelse af Solcelleregnskaber og at finansiering af deponering af rådighedsbeløbet  fordeles med 60 % af kassen og 40 % af Kommunale Ejendommes økonomiske ramme. Frigivne deponeringer tilføres kassen.

2. at Byrådet godkender en kassefinansieret tillægsbevilling på 163.974 kr. til deponering af rådighedsbeløb.

 

Sagens indhold

For hvert solcelleanlæg Slagelse kommune opstiller skal der aflægges et selvstændigt regnskab. Regnskabsresultatet skal indberettes til Forsyningssekretariatet. 

På baggrund af aflagte regnskaber 2022 for kommunens solcelleanlæg og afgørelse truffet af Forsyningstilsynet af 26. september 2023 udgør rådighedsbeløbet for 2022 273.290 kr.

Rådighedsbeløbet fremkommer ved omkostningerne trækkes fra indtægterne og såfremt resultatet er positivt skal der afregnes en statsafgift. Årsagen til at der skal afregnes en statsafgift er, at Solcelleanlæggene anses for forsyningsvirksomhed og et "overskud" sidestilles med en udlodning, der skal afregnes statsafgift af. Størrelsen på statsafgiften afhænger af valg af metode:

  • at der afregnes 60 % af rådighedsbeløbet til Staten. Afgiften udgør 163.974 kr. og modregnes i 12-delsafregningen fra Staten. Beløbet vil blive modregnet i 2024, eller
  • at rådighedsbeløbet 273.290 kr. deponeres, hvoraf der afregnes 40 % i statsafgift. Afgiften udgør 109.316 kr., der ligeledes modregnes 12-dels afregningen fra Staten i 2024. Det resterende beløb på 163.974 kr. vil blive frigivet med 1/10 pr. år, eller 16.397,40 kr. pr. år

Omkostninger og indtægter fremkommer således:

  1. Omkostninger: Solcelleanlæg bliver afskrevet over 10 år. Slagelse kommune har 40 solcelleanlæg, hvoraf de ældste anlæg er mere end 10 år, hvilket rent regnskabsteknisk betyder, at anlæggene af afskrevet og dermed har beskedne omkostninger.
  2. Indtægter: Indtægterne opgøres ved at beregne den besparelse kommunen har haft ved at drive anlæggene og såfremt indtægterne overstiger omkostningerne fremkommer der et positivt rådighedsbeløb. 

Byrådet bedes træffe en principbeslutning om afregningsmodel fremadrettet, da rådighedsbeløbet forventes, at være stigende fremadrettet.  

Finansiering

Statsafgift uden deponering (60 % af rådighedsbeløb - i alt 163.974 kr. ) kan finansieres ved 100 % kassefinansiering af kassen eller 100 % finansiering af Kommunale Ejendommes økonomiske ramme da den beregnede besparelse ligger her.

Statsafgift ved deponering (deponering i alt 273.974 kr., hvoraf 40% afregnes til Staten med 109.316 kr.) kan finansieres efter følgende modeller:  

  • 100 % kassefinansieret tillægsbevilling på 273.974 kr.
  • Deponeringen udgør 273.974 kr., hvoraf 60 % finansieres af kassen (restdeponering efter afregning af afgift) og 40 % (109.316 kr.) afholdes af Kommunale Ejendommes økonomiske ramme, da energibesparelsen er opnået her.
  • 100 %  eller 273.974 kr. finansieret af Kommunale Ejendommes økonomiske ramme.

Frigivelse af deponerede midler bør følge finansieringskilden.

Rådighedsbeløbet for 2023 er estimeret til 1,7 mio. kr. ud fra de forudsætninger vi har i på nuværende tidspunkt.

Afgørelse fra Forsyningstilsynet vedhæftes.

 

Retligt grundlag

Elforsyningslovens § 37 og 37 a

Energistyrelsens vejledning om egetforbrug af elektricitet fra kommunale og regionale solcelleanlæg af 12. september 2022.

Bekendtgørelse om lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommune § 15

 

Handlemuligheder

 Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Afregning af statsafgift på 60 % af rådighedsbeløb, i alt 163.974 kr. finansieret af kassen

B. Afregning af statsafgift på 60 % af rådighedsbeløb, i alt 163.974 kr. finansieret af Kommunale Ejendommes økonomiske ramme.

C. Deponering af rådighedsbeløb 273.974 kr., hvoraf afregning af statsafgift på 40 % (109.316 kr.) Det deponerede nettobeløb 163.974 kr. bliver frigivet over 10 år eller 16.374 kr. pr. år. Deponeringen finansieres af kassen.

D. Deponering af rådighedsbeløb 273.974 kr., hvoraf afregning af statsafgift på 40 % (109.316  kr.) Det deponerede nettobeløb 163.974 kr. bliver frigivet over 10 år eller 16.374 kr. pr. år.  Nettodeponeringen på 163.974 kr. finansieres af kassen og statsafgiften på 40 % eller 109.316 kr. finansieres af Kommunale Ejendommes økonomiske ramme. De løbende frigivne beløb tilføres kassen.

E. Deponering af rådighedsbeløb 273.974 kr., hvoraf afregning af statsafgift på 40 %  (109.316  kr.) Det deponerede nettobeløb 163.974 kr. bliver frigivet over 10 år eller 16.374 kr.  pr. år. Deponering af rådighedsbeløbet på 273.974 finansieres af Kommunale Ejendommes økonomiske ramme og de løbende frigivelser på 16.374 kr. pr. år tilbageføres Kommunale ejendomme. 

 

Vurdering

Administrationen anbefaler anvendelse af model D og et princip om, at denne model anvendes ved fremtidige positive rådighedsbeløb. Da de frigivne årlige beløb delvis kan finansiere fremtidige deponeringer og at Kommunale Ejendomme har opnået en besparelse på sparet energi.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Nedenstående økonomiskema tager udgangspunkt i model D med en deponering i 2023 og afregning af statsafgift 40 % i 2024. Statsafgiften på 109.316 kr. afholdes af Kommunale Ejendommes eksisterende  økonomiske ramme.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

1.04

163,9

-16,4

-16,4

-16,4

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

1.04

-163,9

16,4

16,4

16,4

Da deponeringen 273.974 kr. delvis finansieres med 109.316 kr. af Kommunale Ejendommes eksisterende økonomiske ramme, så vil man ikke kunne se den fulde deponering i 2023 i ovennævnte skema.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

8. FOB afd. 49 - søger om godkendelse af lånoptagelse (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.



Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan godkende lånoptagelse for 9,0 mio. kr. i afd. 49 i FOB.

 

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender lånoptagelse for 9.023.459 kr. i afd. 49, FOB

 

Sagens indhold

FOB søger på vegne af afd. 49, beliggende Dybbølvej 1-117, Dannevirkevej 2-122 og Istedvej 2-40, Slagelse om optagelse af realkredit lån i forbindelse med udskiftning af døre og vinduer.

Afdelingen består af 8 etageblokke med 105 lejemål og 18 2 etages rækkehuse med 81 lejemål - eller 186 lejemål i alt. Lejemålene består af 1-4 rums boliger på 28 til 97,91 m2 og består af familie- og ungdomsboliger.

Projektbeskrivelse:

FOB har i samarbejde med rådgiver tilstandsvurderet afdelingens udvendige døre og vinduer. De nuværende døre/vinduer har overskredet den forventede levealder. Anbefalingen fra rådgiver er, at udvendige vinduer og døre udskiftes med mere nutidige og tætte løsninger, som har samme arkitektoniske udtryk. 

De nye vinduer/døre vil i træ/alu med energioptimeret glas og udadgående vendevindue og sikringsbeslag. Det vil betyde, at vinduerne kan pudses indefra og give større sikkerhed mod indbrud. Derudover udstyres vinduerne med friskluftsventiler m.v. Der vil være en energibesparelse og trækgener undgås.

Projektet forventes udført i perioden fra april 2024 til marts 2025 og opgaven udbydes i en hovedentreprise, hvor der anvendes  et begrænset indbudt licitation efter udbudsloven, hvor der indbydes 5 entreprenører for at opnå den skarpeste pris.

Anlægssum og finansiering:

Den samlede anlægssum udgør 18.623.459 kr. og finansieres ved brug af afdelingens henlæggelser med 9,6 mio. kr. og realkreditlån på 9,0 mio. kr. Realkreditlånet har en løbetid på 30 år og den årlige ydelse udgør 602.000 kr. Lånet kræver ikke kommunal garantistillelse.

Husleje:

Den forventede huslejestigning udgør ca. 3,9 % og kræver ikke kommunal godkendelse.

Venteliste:

Boligerne bliver udlejet i takt med fraflytning og har primo oktober 1.505 på venteliste.

Beboerdemokrati:

Projektforslag og anlægssum med tilhørende huslejestigning er først godkendt i et byggeudvalg, godkendt af beboerne på et afdelingsmøde og derefter godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde den 3. oktober 2023. Af de fremmødte stemte 46 ja til projektets gennemførsel og 40 stemte nej. 2 stemte blankt. Projektet blev dermed godkendt.

Ansøgning fra FOB vedhæftes.

 

Retligt grundlag

Optagelse af lån med pant i afdelingen skal godkendes af kommunen jf. Almenboliglovens § 29 stk. 1.

Huslejestigninger over 5 % skal jf. Almenboliglovens § 10 stk. 3 godkendes af kommunen, hvorfor der ikke skal ske en godkendelse af huslejestigningen i denne sag, da den kun udgør 3,9 %.

 

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder:

  • kan give tilsagn om lånoptagelse i afd. 49 i FOB eller
  • afslå ansøgningen.

Et afslag vil betyde, at projektet udskydes og ikke kan gennemføres indenfor nær fremtid. Såfremt vinduer og døre ikke udskiftes i afdelingen vil det være til gene for beboerne i form af trækgener, fugtskader med skimmel, råd og svamp til følge. Derudover vil der være omkostninger til vedligeholdelse af de gamle døre og vinduer og varmeudgiften vil ikke kunne blive nedbragt. 

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at ansøgning om lånoptagelse imødekommes, da projektets gennemførsel vil sikre boligernes vedligeholdelsesstandard og fremtidssikre fremtidens efterspørgsel. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

9. Skovbrynet Vuggestue - flytning fra Hvilebjergvej til Kirkerupvej (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.



Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget godkende, at vuggestuen på Skovbrynet i Sørbymagle flyttes fra Hvilebjergvej 6 til Kirkerupvej 18a, således at Skovbrynets aktiviteter, vuggestue og børnehave, samles på samme matrikel.

 

Indstilling

Chefen for Skole og dagtilbud og Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter at samle daginstitutionen Skovbrynets aktiviteter på samme matrikel på Kirkerupvej 18a (Handlemulighed A).

2. at Økonomiudvalget beslutter, at den fraflyttede institutionsbygning på Hvilebjergvej 6 kan benyttes til andre kommunale formål eller frasælges (Handlemulighed B).

 

Sagens indhold

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2023 besluttede Byrådet at lukke klubtilbuddet i Sørbymagle og oprette et SFO-tilbud på Hvilebjergskolen med virkning fra 1. januar 2023. Siden januar 2023 har bygningen, der rummede klubtilbuddet, derfor stået ubenyttet.

Daginstitutionen Skovbrynet, der drev klubtilbuddet, ønsker nu at flytte institutionens vuggestue til den bygning, der tidligere rummede klubfunktionen. Dette med et ønske om at samle institutionens børn på samme matrikel. Skovbrynet er i dag opdelt på to lokationer i Sørbymagle. Vuggestuen liger på Hvilebjergvej 6 og børnehaven ligger Kirkerupvej 18a. Se 'Bilag 1 - Kortbilag over Skovbrynet' for et overblik over eksisterende placering og flytteønske.

Denne flytning vil styrke sammenhængen mellem vuggestue og børnehave og understøtte brobygning i forbindelse med det enkelte barns overflytning fra vuggestue til børnehave. Det faglige sparringsmiljø vil højnes, og udnyttelsen af Skovbrynets personaleressourcer vil kunne optimeres.

Den foreslåede flytning forudsætter en mindre tilpasning af toiletterne i den bygning, der fremadrettet vil skulle rumme vuggestuen, da der skal etableres de nødvendig puslefaciliteter. På udearealet skal der ligeledes ske ændringer, så der etableres en adskillelse mellem vuggestuens og børnehavens legearealer. På vuggestuens udeareal skal der ligeledes etableres nogle alderssvarende legeredskaber. Se 'Bilag 2 - Ændring af toiletforhold i vuggestuen' og 'Bilag 3 - Ændring på udearealet'.

Efter endt flytning vil den nuværende vuggestuebygning, der er beliggende på en grund på 3637m², være frigjort til andre kommunale formål, eller den ville kunne frasælges på markedsvilkår. Sidstnævnte mulighed falder i god tråd med målsætningen i kommunens ejendomsstrategi omkring at minimere Slagelse Kommunes ejendomsportefølje og på den måde minimere de ejendomsrelaterede driftsudgifter.

Den fremtidige brug af den fraflyttede bygning og eventuelle salg af denne vil blive behandlet i en særskilt sag på et senere tidspunkt.

 

Retligt grundlag

I henhold til kommunalfuldmagten skal kommunalt ejede bygninger benyttes til kommunale formål.

 

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder:

  1. At godkende, at Skovbrynets vuggestue flyttes fra Hvilebjergvej 6 til Kirkerupvej 18a.
  2. At godkende, at den i handlemulighed A fraflyttede bygning på Hvilebjergvej 6 frigives til anden kommunal aktivitet eller frasælges.
  3. Beslutte, at Skovbrynets vuggestue ikke flyttes fra Hvilebjergvej 6 til Kirkerupvej 18a, hvorefter arbejdet med at samle Skovbrynet på Kirkerupvej 18 stoppes, og institutionen fortsætter som i dag som en institution på to forskellige lokationer.
  4. Beslutte, at bygningen på Kirkerupvej 18a, der tidligere rummede Skovbrynets klubtilbud, frigives til andet kommunalt formål eller frasælges.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler at samle Skovbrynets aktiviteter. Fordelene ved denne løsning er ud fra et pædagogisk synspunkt, at der skabes et mere sammenhængende børnemiljø med en mere flydende og tryg overgang mellem vuggestue- og børnehavelivet. Ud fra et organisatorisk og personalemæssigt synspunkt er fordelene, at der kan skabes et tættere fagligt samarbejde mellem personalet i vuggestuen og børnehaven, samtidig med at det bliver lettere at koordinere den personalemæssige sammensætning ved sygdom og i ydertimerne, hvor der erfaringsmæssigt ikke er så mange børn i institutionen. Ud fra et ejendomsstrategisk og økonomisk synspunkt er fordelene, at vuggestuen flytter fra en ældre til en nyere og dermed mindre driftstung bygning. Derudover vil Hvilebjergvej 6 forventeligt være lettere at frasælge eller anvende til andre kommunale formål.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Driftsøkonomien for de to ejendomme er overordnet ens og der er derfor ikke anledning til at søge driftsbevilling.

Kommunale Ejendomme afholder en række udgifter i forbindelse med rokaden og vil ved et eventuelt frasalg af Hvilebjergvej 6 opnå færre driftskvadratmeter og mindre grønt vedligehold.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 3. november 2023

 

Yderligere præcisering under punktet:

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser.

De faktiske etableringsomkostninger, budgetteret til kr. 472.000,-, afholdes af Ejendomsstrategipuljen under Kommunale Ejendomme. Dette med henblik på at den fraflyttede institution på Hvilebjergvej 6 efterfølgende kan frigives til anden brug eller frasælges.

Sagens forløb

03-10-2023 Børne- og Ungeudvalget
At 1-2: Indstilles til Økonomiudvalgets godkendelse.



10. Lukning af botilbuddet Rosenkildevej 87-89 (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

 



 

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget godkende tillægsbevilling vedr. lukningen af botilbuddet Rosenkildevej 87-89.

 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet godkender tillægsbevilling vedr. lukningen af botilbuddet Rosenkildevej 87-89 på 17.952.000 kr. i 2023.


Sagens indhold

Botilbuddet Rosenkildevej 87-89 havde i et par år været økonomisk udfordret. Der forsøgtes med forskellige handleplaner i 2021 og starten af 2022 til løsning af den økonomiske udfordring, men det lykkedes ikke at komme i mål med hensigterne. I august 2022 stod det klart for Slagelse Kommune, at botilbuddets økonomiske situation ikke kunne vendes og på den baggrund ophævede Socialtilsyn Øst den 3. november 2022 godkendelsen af botilbuddet Rosenkildevej 87-89. Herefter blev der iværksat en proces i forhold til at få flyttet 41 borgere til nye tilbud frem mod den endelige nedlukning af tilbuddet d. 3. maj 2023.

Socialudvalget er i nedlukningsperioden løbende blevet orienteret om processen, og Økonomiudvalget blev orienteret da nedlukningen var en realitet. I budgetopfølgningerne til udvalg og Byråd har Handicap og Psykiatri gjort opmærksom på, at der foreligger en ufinansieret andel af merudgifterne i forbindelse med nedlukning af tilbuddet. Administrationen kan nu opgøre de økonomiske konsekvenser af nedlukningen.

Slagelse Kommune har solgt pladser på botilbuddet til andre kommuner, og har anvendt KL's standardkontrakter, hvoraf det fremgår, at køberkommuner skal medfinansiere nedlukningsudgifter og henviser til den rammeaftale der foreligger mellem kommunerne - i dette tilfælde Rammeaftale i Region Sjælland

I Rammeaftalen for Region Sjælland er der aftalt en metode for fordelingen af de økonomiske konsekvenser ved nedlukning af et tilbud. Det betyder, at der udover Slagelse Kommune er 9 øvrige kommuner samt en kommune i Grønland, som skal medfinansiere nedlukningsudgifterne. Medfinansieringsudgiften for køberkommunerne er samlet set 17.1 mio.kr.

Slagelse Kommune har gennem længere tid været i dialog med køberkommunerne både i forhold til borgernes flytning og i forhold til deres andel af nedlukningsudgiften. Der pågår pt. stadig dialog om køberkommuners andel af nedlukningsudgift.

Slagelse Kommunes andel af nedlukningsudgifterne lyder på 13,4 mio. kr. Herudover er der udgifter, som Slagelse Kommune ikke kan dele med de øvrige betalingskommuner.

Disse øvrige udgifter består af tomgangshusleje i resten af 2023 på ca. 2,7 mio. kr., merudgifter på enkelte borgere, som har opholdt sig på tilbuddet efter lukningen på ca. 1,5 mio. kr. samt udgifter til intern bygningsdrift i resten af 2023 på ca. 0,4 mio. kr.

Samlet set er Slagelse Kommunes finansieringsudfordring 17.952.000 kr. i 2023, som der søges tillægsbevilling om i denne sag.

 

Retligt grundlag

Region Sjællands rammeaftale for det sociale område.

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

 

Vurdering

Ingen bemærkninger

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De personalemæssige konsekvenser ved lukningen af Rosenkildevej 87-89 er der taget hånd om i processen frem mod lukningen af tilbuddet.

Finansieringsudfordringen for Slagelse Kommune er 17.592.000 kr., som der søges tillægsbevilling om i denne sag.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

4.1 Handicap og Psykiatri

17.952

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

-17.952

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

08-11-2023 Socialudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

11. Etablering af et §17,4 Integrationsudvalg (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte at nedsætte et § 17, stk. 4 integrationsudvalg i Slagelse Kommune og godkende kommissoriet.

 

Indstilling

Chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller

1. at Byrådet beslutter at nedsætte et § 17, stk. 4 integrationsudvalg i Slagelse Kommune og godkender kommissoriet, som beskrevet i handlemulighed A.

 

Sagens indhold

Byrådet har i september 2023 vedtaget en opdateret integrationspolitik for Slagelse Kommune, som nu skal udmøntes. Den samlede implementeringsplan for integrationspolitikken indeholder otte forskellige implementeringsspor, der behandles som en særskilt sag i Byrådet.

Ét af implementeringssporerne er etableringen af et § 17, stk. 4 integrationsudvalg efter styrelseslovens bestemmelser, som vil repræsentere dét implementeringsspor, der fokuserer på civilsamfundsinddragelse. Der er fra politisk side udtrykt ønske om etablering af et integrationsudvalg, hvor rammerne for udvalget er drøftet i juni 2023 i henholdsvis Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget (EBU) og Kultur-, Fritid-, og Turismeudvalget (KFT), og igen i august 2023, hvor også Økonomiudvalget har behandlet sagen.

På baggrund af de politiske drøftelser har administrationen præciseret flere forhold i kommissoriet, herunder opgavebeskrivelsen, snitfladen til det politiske niveau, samt medlemsantal og medlemskriterier.

Sagen her omhandler godkendelse af integrationsudvalgets kommissorium, og beskriver ligeledes den rekrutteringsproces, som igangsættes for at hverve medlemmer til udvalget samt tidsplanen herfra.


Formålet med Integrationsudvalget

Et § 17, stk. 4 udvalg er et midlertidigt udvalg, som Byrådet kan nedsætte til at varetage særlige opgaver eller til at fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for Byrådet, Økonomiudvalget eller et af de stående udvalg. Integrationsudvalget kan fungere som et redskab til at udvide kommunens dialogmuligheder med borgere, foreninger og organisationer. Samtidig bidrager integrationsudvalget med kvalificeret rådgivning og relevante input til de politiske beslutningstagere i forhold til fokusområderne beskrevet i Slagelse Kommunes integrationspolitik. Derved er integrationsudvalget med til at skabe sammenhæng mellem politikken, administrationen, politikerne, civilsamfundet og relevante samarbejdspartnere.

Integrationsudvalget følger Byrådet valgperiode, dvs. ophører automatisk ifm. med kommunalvalget 2025. Byrådet fastsætter rammer og indhold for udvalgets arbejde (kommissoriet), hvor der kan udpeges medlemmer blandt borgere, interessenter, foreninger, og repræsentanter fra administrationen.


Opsummerede pointer fra kommissoriet (i fuld længe i bilag):

Udvalgs- og medlemsrammer

  • Byrådet nedsætter udvalget, udpeger medlemmer og godkender kommissorium.
  • Forankring i EBU og sekretariatsbetjenes af administrationen
  • 7-9 medlemmer (7 fra civilsamfundet samt 2 repræsentanter fra administrationen).
  • Medlemmerne deltager på frivillig basis.
  • Medlemmerne skal have tilhørsforhold til Slagelse Kommune, via bopæl og/eller arbejde
  • Udvalget har en plads i Folkeoplysningsudvalget, såfremt udvalget ønsker dette.
  • Ønske om en mangfoldig medlemssammensætning

Formål

  • Et opgaveudvalg der yder kvalificeret rådgivning og indspark til EBU med det formål at styrke civilsamfundsinddragelsen og bidrage til relevante integrationstiltag.
  • Integrationsudvalget indstiller årligt til EBU hvilke 1-2 ud af de fem fokusområder fra integrationspolitikken, som udvalget ønsker at arbejde med. I 2024 har administrationen efter politisk anbefaling peget på fokusområde 1: ”Fællesskab, Kultur og Fritid” og fokusområde 5: ”Sundhed og Trivsel”.

Mødeaktivitet

  • 3-5 årlige møder af 2 timers varighed (sen eftermiddag) samt 1 årligt dialogmøde med EBU og 1 årligt åbent borgermøde med et emne som Integrationsudvalget vælger.
  • Arbejdsformen for møderne er workshops, faciliteret af administrationen, som kan være emnebaserede og med mulighed for besøg af fagpersoner og udefrakommende oplægsholdere. Kommunens fagcentre deltager med relevante oplæg eller særligt udarbejdet materiale, iht. hvilket fokusområde fra integrationspolitikken som det pågældende udvalgsmøde omhandler.

Integrationsudvalgets indflydelse på politiske processer sker ved:

  • Anbefalinger fra integrationsudvalget integreres i den årlige afrapportering til EBU, som favner alle integrationspolitikkens implementeringsspor, hvor integrationsudvalget er ét spor.
  • 1 årligt dialogmødet med EBU.

 

Rekrutteringen og medlemskriterier

Integrationsudvalgets eksistensberettigelse som et opgaveudvalg, der rådgiver de politiske beslutningstagere, forudsætter, at vi kan rekruttere engagerede medlemmer, der både har lyst og engagement for opgaven - men samtidig besidder enten faglige kompetencer eller relevante førstehåndskompetencer. Det kan eksempelvis være repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer som arbejder med flygtninge, men det kan også være udlændinge som selv er ankommet til Danmark, og kender integrationsudfordringerne fra eget liv.

I rekrutteringsopslaget vil der blive lagt vægt på

  1. at vi ønsker at sammenstykke et mangfoldigt integrationsudvalg som bredt repræsenterer nationaliteter, by/land, køn, aldersspænd, fagkendskab og de forskellige fokusområder fra integrationspolitikken.

     

  2. relevant tilhørsforhold til Slagelse Kommune i form af arbejde og/eller bopæl, med stærkt ønske om at understøtte kommunes integrationsindsatser og styrke samarbejdet med civilsamfundet.

Administrationens erfaring med civilsamfundet på integrationsområdet er, at det er en vigtig aktør for at vi kan lykkes, men at det kan være svært at rekruttere aktører med fagligt kendskab til de opgaver, rammer og løsninger, som integrationsopgaven kalder på. En succesfuld rekruttering kalder derfor på, at vi når bredt ud, ikke kun via pressen og kendte kommunikationskanaler, men også ved at politikere såvel som administrationen bruger vores netværk.

Umiddelbart har administrationen selv gjort sig tanker om, hvor vi vil række ud efter samarbejdspartnere i idræts- og kulturorganisationer/råd/nævn, fritidsorganisationer, skolebestyrelser, folkeoplysningsforeninger, og nødhjælpsorganisationer. Vi vil også kontakte deltagerne på borger-/dialogmødet afholdt på biblioteket den 9. august 2023.

 

Retligt grundlag

Et integrationsudvalg kan nedsættes efter Lov om kommunernes styrelse §17, stk. 4. Udvalget vil være et midlertidigt udvalg, og rummer en vis handlefrihed for kommunen til at definere yderligere formål, sammensætning, og opgavebeskrivelse, i forhold til det, som bedst understøtter Slagelse Kommunes politiske kompetencefordeling på integrationsområdet jf. Styrelsesvedtægt 2022.

Lov om kommunernes styrelse
§ 17.
Stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Byrådet kan beslutte at nedsætte et § 17, stk. 4 integrationsudvalg i Slagelse Kommune med forankring hos Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget og godkende kommissoriet.

B. Byrådet kan beslutte at nedsætte et § 17, stk. 4 integrationsudvalg, men afvise kommissoriet, idet Byrådet ønsker grundlæggende ændringer heri. Administrationen udarbejder et nyt udkast til kommissorium, som skal forelægges Byrådet.

C. Byrådet kan afvise at nedsætte et § 17,4 integrationsudvalg.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Byrådet vælger handlemulighed 1. Med udgangspunkt i et politisk ønske om at nedsætte et § 17, stk. 4 integrationsudvalg, er de indkomne bemærkninger fra de forskellige fagudvalg, Økonomiudvalget, samt administrationen blevet indarbejdet i kommissoriet.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Finansiering af integrationsudvalget er forhandlet som led i budgetforliget 2024-2027, hvor der blev afsat 250.000 kr. i 2024 og i 2025. Foruden mødevirksomhed og afholdelse af et borgermøde, har erfaringen med de forrige integrationsudvalg i kommunen vist et behov for at afsætte ressourcer til sekretariatsbetjening.

Udgifter i alt

250.000 kr.

Integrationsudvalgets mødevirksomhed og afholdelse af borgermøde

50.000 kr.

Sekretariatsbetjening af udvalget (cirka 1/3 årsværk)

200.000 kr.

 

Tværgående konsekvenser

De forskellige fagcentre vil, afhængig af hvilke fokusområde fra Integrationspolitikken som udvalgsmødet handler om, skulle deltage med repræsentanter fra administrationen.

 

Sagens videre forløb

Såfremt Byrådet beslutter at nedsætte et § 17, stk. 4 udvalg, igangsætter administrationen hurtigst muligt rekrutteringen af medlemmer gennem presse annonceringer og direkte henvendelser. Byrådet behandler på årets første møde i 2024 kandidatansøgningerne og udpeger medlemmerne.

Det forventes, at integrationsudvalget kan afholde deres første møde i marts 2024, hvor de kan konstituere sig, udarbejde forretningsorden og årshjul.

Sagens forløb

13-11-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Udvalget bemærkede, at der laves administrative tilretninger inden den bæres videre til Byrådet. 


12. Danmarkskortet (B)

Beslutning

At 1: Det indstilles til Byrådets godkendelse, at der ikke laves yderligere handleplaner, idet Økonomiudvalget noterer sig, at der er igangsat indsatser på de respektive områder.  

Byrådet forelægges svaret, der vil blive fremsendt til Ankestyrelsen ved sagens behandling den 27/11 2023.



Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget, Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget samt Økonomiudvalget beslutte at iværksætte handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på eventuelle problemramte områder i serviceloven.

 

Indstilling

Chef for Sundhed og Ældre, Chef for Handicap- og Psykiatri samt Chef for Børn og Unge indstiller,

1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalg, Socialudvalget, samt Seniorudvalget beslutter, om og i givet fald på hvilke områder i serviceloven, der skal udarbejdes handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

 

Sagens indhold

Baggrund

Social-, Bolig- og Ældreministeriet udarbejder hvert år inden 1. juli en oversigt over kommunernes omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens afgørelser af klagesager efter lov om social service (serviceloven). Det kaldes populært for Danmarkskortet.

Danmarkskortet over omgørelsesprocenter består af et overordnet kort med omgørelsesprocenter på hele socialområdet, og to underliggende kort med delmængder af det overordnede kort som viser omgørelsesprocenter på hhv. børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet i forhold til 14 specifikke bestemmelser.

En omgørelse er defineret som en ændret eller ophævet kommunal afgørelse samt en hjemvisning af en afgørelse til fornyet behandling i kommunen.

Omgørelsesprocenterne for den enkelte kommune skal behandles på et byrådsmøde inden årets udgang. På mødet skal Byrådet drøfte og tage stilling til, om der på baggrund af Danmarkskortet er behov for at iværksætte handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på et eller flere områder i serviceloven.

Der er ikke formkrav til indholdet af en handlingsplan eller krav til på hvilket niveau i kommunen, planen skal vedtages. Behovet for en handlingsplan kan imidlertid opstå på et specifikt område, såfremt omgørelsesprocenten sammenholdt med andre oplysninger tyder på problemer på området; problemer, der forventes at kunne løses ved en handlingsplan.

Såfremt Byrådet ikke finder behov for iværksættelse af en eller flere handlingsplaner, skal Ankestyrelsen orienteres om fravalget og begrundelsen herfor.

Servicelovens bestemmelser har forskellige målgrupper og formål. Afgørelser efter servicelovens bestemmelser kan både dække over mindre komplekse enkeltansøgninger, som fx bevillig af en rollator, men også ansøgninger om bevillinger af bil med særlig indretning, der kræver flere og dybere undersøgelser. På samme måde dækker serviceloven også over afgørelser omkring børnefaglige undersøgelser, og bevilliger i forhold til løbende sager og ydelser så som hjemmehjælp, støttekontaktpersoner eller afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste. Sagerne og afgørelsernes antal samt indhold, kompleksitet og tidsperspektiv varierer derfor og er meget forskellige på tværs af områder og konkrete paragraffer. 

Som følge heraf udgør Danmarkskortet, herunder med de to delmængdekort ikke ét enkeltstående billede på alle afgørelser efter servicelovens bestemmelser i Slagelse Kommune og administrationens arbejde i forhold hertil. Der er tale om et samlet blik, der spænder over sager og afgørelser af varierende kompleksitet på tværs af forskellige fagområder i kommunen. De to delmængdekort tjener her til at variere blikket noget, men serviceloven er bredere end som så. Konkret træffer Sundhed og Ældre, Handikap og Psykiatri, samt Børn og Unge, herunder Ungeenheden afgørelser og bevilliger ydelser efter serviceloven.

Afgørelser efter serviceloven hører således under tre fagudvalg i Slagelse Kommune. Det drejer sig om Seniorudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Med denne sag forelægges således Danmarkskortet for 2022 for disse udvalg til Byrådets behandling.

Handicaprådet og Ældrerådet orienteres om Danmarkskortet.

Samlet overblik

Det fremgår af det samlede Danmarkskortet for 2022, at Ankestyrelsen har afgjort 133 sager på hele servicelovens område for Slagelse Kommune. I 47 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Dette giver en omgørelsesprocent på ca. 35 % på det samlede sociale område. Landsgennemsnittet var 37,5% på det samlede servicelovområde i 2022. 

I forhold til den del af Danmarkskort der fremhæver delmængden på børnehandikapområdet (servicelovens § 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 og §§ 44-45), afgjorde Ankestyrelsen 24 sager i 2022. I 14 af sagerne blev kommunens afgørelse stadfæstet. I 10 af sagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Af disse blev 9 sager hjemvist til kommunens fornyede behandling. Én af sagerne blev ændret eller ophævet. Dette giver en omgørelsesprocent på ca. 42 % på dette område. Landsgennemsnittet var 48,8 % på børnehandikapområdet under serviceloven i 2022.

I forhold til den del af Danmarkskort, der fremhæver delmængden på voksenhandicapområdet (servicelovens § 95-96, 97 og § 100), afgjorde Ankestyrelsen 18 sager i 2022. I 10 af sagerne blev kommunens afgørelse stadfæstet. I 8 af sagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Af disse blev alle 8 hjemvist til kommunens fornyede behandling. Ingen af de 8 sager blev ændret eller ophævet. Dette giver en omgørelsesprocent på ca. 44 % på dette område. Landsgennemsnittet på voksenhandikapområdet lå på 38,9 %.

I forhold til de omkringliggende kommuner er omgørelsesprocenterne:

Kommune

Samlet SEL

Børnehandikap-

området

Voksenhandikap-området

Holbæk

41 %

57 %

17 %

Kalundborg

45 %

54 %

45 %

Ringsted

38 %

25 %

45 %

Næstved

42 %

56 %

25 %

Sorø

41 %

36 %

75 %

Slagelse

35 %

42 %

44 %

 

Seniorudvalget

Sundhed og Ældre

Center for Sundhed og Ældre har truffet afgørelse i 47 ud af de 133 sager på servicelovsområdet som Ankestyrelsen afgjorde i 2022. Siden 2021 er der derved sket en stigning i antal sager, der er oversendt til Ankestyrelsen, da antallet af sager i 2021 udgjorde 37 sager.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor centrets område. Stadfæstede afgørelser er, hvor kommunen har truffet korrekt afgørelse.

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

4,2 % (2 sager)

19,2 % (9 sager)

76,6 % (36 sager)

 

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 47 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i Center for Sundhed og Ældre. Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 25 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Handicap og Psykiatri. Områder med fed betyder der er tale om voksenhandikapområdet- Paragraffer der ikke er truffet afgørelse efter fremgår ikke af skemaet nedenfor .

 

Område

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Biler (SEL § 114)

0

3

10

Boligindretning (SEL § 116)

1

1

6

Forbrugsgoder (SEL § 113)

0

0

8

Hjemmehjælp (SEL § 83)

0

1

2

Kontant tilskud (SEL § 95)

0

1

0

Hjælpemidler (SEL § 112)

1

3

10

Den ændrede afgørelse efter § 116 Boligindretning omhandler ansøgning om stolelift og den ændrede afgørelse efter §112 omhandler en tyngdedyne.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen. Endvidere har Ankestyrelsen i en sag kritiseret kommunen for utilstrækkelig begrundelse og genvurdering.

Det er kommunens pligt at sørge for, at der forud for, at der træffes afgørelse i en sag, indhentes tilstrækkelige oplysninger. Dette er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, som ligeledes er indarbejdet i den sociale retssikkerhedslov.

Kommunen har endvidere pligt til at opfylde kravene i forvaltningsloven om, at afgørelsen skal indeholde en tilstrækkelig begrundelse og i genvurderingen tage stilling til relevante klagepunkter samt forklare, hvorfor disse ikke ændrer afgørelsens resultat.

En enkelt af sagerne der udgør danmarkskortet på voksenhandikapområdet, stammer fra Sundhed og Ældre. Denne sag blev hjemvist til fornyet behandling. 

 

Socialudvalget

Handicap og Psykiatri

Handicap og Psykiatri har truffet afgørelse i 25 ud af de 133 sager på servicelovsområdet som Ankestyrelsen afgjorde i 2022. Siden 2021 er der sket en stigning på 7 klagesager.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor områderne voksen/handicap.

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Ingen

44 % (11 sager)

56 % (14 sager)

 

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 25 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Handicap og Psykiatri. Områder med fed betyder der er tale om voksenhandikapområdet- Paragraffer der ikke er truffet afgørelse efter fremgår ikke af skemaet nedenfor .

Område

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Socialpædagogisk støtte (SEL § 85)

1

1

Kontant tilskud (SEL § 95)

1

1

Borgerstyret Personlig Assistance (SEL § 96)

1

Merudgifter (SEL § 100)

6

8

Misbrugsbehandling (SEL § 101)

1

Tilbud af behandlingsmæssig karakter (SEL § 102)

1

2

Midlertidigt botilbud (SEL § 107)

1

Længerevarende botilbud (SEL § 108)

1

17 af de behandlede sager på Voksenhandikapområdet, ligger indenfor Handikap og Psykiatris område. Syv af disse sager blev hjemvist. Resten blev stadfæstet.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen i forhold til sagerne om merudgiftsydelse er, at der ikke er taget stilling til det medicinske kriterium. Der er tale om en praksisændring, og afgørelserne vil fremadrettet blive indrettet efter dette i forhold til at medtage det medicinsk kriterium.

Begrundelserne i øvrigt er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Børn og Unge

Børn og Unge har truffet afgørelse i 61 af de 133 sager, på servicelovsområdet som Ankestyrelsen afgjorde i 2022. Der er således sendt 8 sager mere til Ankestyrelsen end i 2021, idet der i 2021 blev sendt 53 sager til afgørelse i Ankestyrelsen.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor områderne i Center for Børn og Unge.

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

11,5 % (7 sager)

29,5 % (18 sager)

59 % (36 sager)

 

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 61 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Center for Børn og Unge. Områder markeret med fed dækker over børnehandikapområdet. Paragraffer der ikke er truffet afgørelse efter fremgår ikke af skemaet nedenfor.

Område

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Børnefaglig undersøgelse (SEL § 50)

0

1

1

Efterværn og opretholdelse af anbringelse (SEL §§ 76 og 76a)

2

0

Foranstaltninger (SEL §§ 52 stk. 3 nr. 1-9, 55 og 69 stk. 1)

2

Foranstaltninger - §§ 52, stk. 3 og 55

1

Forældrebetaling §159

1

Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode (SEL § 689

3

Fastsættelse af samvær ved anbringelse (SEL § 71)

5

4

9

Valg af anbringelsessted (SEL § 68b)

2

Økonomisk hjælp - § 52a

2

2

Merudgiftsydelse (SEL § 41) + tilbagebetaling

0

3

10

Personlig hjælp og ledsagelse (SEL §§ 44 og 45) + tilbagebetaling

1

Tabt arbejdsfortjeneste (SEL §§ 42 og 43) + tilbagebetaling

1

6

3

Ulovligt skolefravær, standsning af børn- og ungeydelse (SEL § 155c)

2

Antallet af sager, der er ophævet/ændret er steget fra 5,7 % i 2021 til 11,5 % i 2022; antallet af hjemviste sager er steget fra 28,1 % i 2021 til 29,5 % i 2022; og antallet af sager, der er stadfæstet, er faldet fra 73,6 % i 2021 til 59 % 2022.

Fra 2021 og frem til efteråret 2022 har der været en ualmindelig stor gennemstrømning af medarbejdere i Afd. Børn og familie, hvilket affødte et stort arbejdspres, langsommelighed i sagsbehandlingen og udfordringer med at overholde de i loven fastsatte juridisk krav.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er oftest, at sagerne ikke vurderes at være tilstrækkeligt oplyst, hvorfor der skal indhentes yderligere oplysninger, inden der kan træffes afgørelse i sagen.

Hjemvisninger af afgørelser omkring samvær jf. § 71 sker oftest grundet manglende begrundelse for afgørelsen eller ikke opfyldte proceskrav, herunder partshøring af barnet eller forældremyndighedsindehaver. Ændringer eller ophævelser af kommunens afgørelse sker oftest i tilfælde af, at sagen har været behandlet i Børn og unge-udvalget, og at afgørelsen efterfølgende skærpes ved behandling i Ankestyrelsen eller at afgørelsen som er truffet i udvalget ændres af hensyn til barnet.

24 af de 61 sager ovenfor vedrører børnehandicapområdet. Ud af disse har Ankestyrelsen stadfæstet 14, ændret/ophævet 1 og hjemvist 9. En stor del af de omgjorte afgørelser er typisk sager vedrørende merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Ungeenheden

Ungeenheden varetager ydelser efter serviceloven for en afgrænset målgruppe af såvel de unge under 18 år som de unge over 18 år.

For så vidt angår de unge under 18 år er afgørelseskompetencen for servicelovens bestemmelser i afdeling Børn og Familie, da rådgiverne udarbejder børnefaglige undersøgelser efter SEL § 50 samt handleplan og afgørelse, hvor efter sagen oversender til videre behandling og opfølgning i Ungeenheden.

For så vidt angår de unge over 18 år er afgørelseskompetencen for socialpædagogisk bistand efter SEL § 85 delvist i Ungeenheden alt afhængig af omfanget af den unges støttebehov.

Der er i 2022 ikke modtaget klager over afgørelser efter SEL § 85 i Ungeenheden.

 

Retligt grundlag

Efter den sociale retssikkerhedslovs § 84a udarbejder Social-, Bolig- og Ældreministeriet årligt en kommuneopdelt oversigt (Danmarkskortet) over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for klagesager på servicelovsområdet året forinden.

Det fremgår af § 79b i den sociale retssikkerhedslov, at Danmarkskortet skal behandles på et byrådsmøde, hvor Byrådet skal forholde sig til behovet for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på et eller flere servicelovsområder gennem handlingsplaner.

Ankestyrelsens afgørelser er vigtige for kommunerne med henblik på at tydeliggøre de overordnede rammer for, hvordan den enkelte kommune skal fortolke servicelovens bestemmelser, når kommunen skal træffe en afgørelse. Ankestyrelsens afgørelser er samtidig også vigtige med hensyn til at sikre ensartet sagsbehandling på tværs af kommunerne og retssikkerhed for borgerne.

 

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte, at der skal udarbejdes handlingsplaner på et eller flere servicelovsområder, hvis det vurderes, at Danmarkskortet for 2022 for Slagelse Kommune sammenholdt med andre oplysninger i administrationen påviser behov herfor

 

Vurdering

Samlet vurderes, at der fra 2020 til 2022 er sket et positivt fald i omgørelsesprocenten på servicelovens samlede område fra 44 % i 2020 til 32 % i 2021, og nu 35 % i 2022. Trods den mindre stigning fra 2021 til 2022 ligger omgørelsesprocenten i Slagelse (35 %) lidt under landsgennemsnittet på 37,5 % og omgørelsesprocenten i Slagelse Kommune ligger samtidigt lavere end benchmark (de omkringliggende kommuner) hvor omgørelsesprocenten varierer fra 38-45 %.

På de to danmarkskort der viser delmængden på hhv. Børne- og på Voksenhandikapområdet er billedet mere varieret, men her bliver såvel positiv som negativ udvikling i omgørelsesandel påvirket af, at der er tale om meget få sager. Afgørelser i få sager medfører derfor potentielt større udsving i det samlede resultat.

På børnehandikapområdet ses der et samlet fald fra en omgørelsesprocent på 65 % i 2020 til en omgørelsesprocent på 42 % i 2022. Dette er bedre end landsgennemsnittet på 48,9 % i 2022. Omgørelsesprocenten i Slagelse lå dog helt nede på 26 % på dette område i 2021. Udsvinget dækker blandt andet over, at der blot blev behandlet 17 sager i 2020, 27 sager i 2021 og 24 sager i 2022 på børnehandikapområdet. I de omkringliggende kommuner varierer omgørelsesprocenten fra 25 til 57 %.

På voksenhandikapområdet ses ligeledes et samlet fald fra en omgørelsesprocent på 73 % i 2020 til 50 % i 2021 og nu 44 % i 2022. der er således tale om et kontinuerligt fald. Området ligger dog højere end landsgennemsnittet på 38,9 %. Også her er der dog tale om forholdsvist små mængder. I alt blev 15 sager behandlet af ankestyrelsen på dette område i 2020, 10 sager i 2021 og 18 sager i 2022. I de omkringliggende kommuner, hvor omgørelsesprocenten varierer fra 17 til hele 75 %.

Sundhed og Ældre

Der arbejdes forsat på procedure og kompetenceudvikling i forhold til at sikre, at sagerne er korrekt oplyste forud for, at der træffes afgørelse. 

Handicap og Psykiatri

Administrationen vurderer, at det udgør en retssikkerhedsmæssig udfordring, at sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyste. Der er sket en stigning i hjemviste afgørelser fra sidste år med 1 sag (der var 11 hjemviste sager i 2021). Da der er indgået et samarbejde med Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen om et taskforceforløb på handicapområdet i Slagelse Kommune, hvor netop sådanne dele gennemgås og analyseres, anbefales det ikke at sætte yderligere handleplan på området i gang.

Derudover er der indgået samarbejde med Borgerrådgiveren i kommunen om undervisning i retssikkerhedslov og forvaltningslov.

Børn og Unge

Center for Børn og Unge har i oktober 2022 igangsat en målrettet udviklingsproces med henblik på at styrke kvaliteten og lovmedholdeligheden i sagsbehandlingen. Udviklingsprocessen har særligt fokus på at styrke inddragelsen af barnet og familien og deres retssikkerhed, samtidig med at der er blik for at der iværksættes rette indsatser rettidigt.

Ud over styrkelse af sagsbehandlingen er der foretaget en organisationsændring, som understøtter øget stabilitet og færre skift af rådgiver i sagsprocessen. De iværksatte tiltag afspejler sig positivt i de løbende ledelsestilsyn der foretages og bidrager ligeledes til at imødekomme de ændrede bestemmelser som gælder fra 1.1.2024 som led i Barnets lov.

Det igangsatte udviklingsforløb i Børn og unge, dvs. både i afd. Børn og familie og Ungeenheden løber frem til udgangen af 2025, og forventes at medføre fald i antallet af sager, der bliver hjemvist og ophævet/ændret.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Hvis Byrådet beslutter udarbejdelse af handlingsplaner, vil planerne blive forelagt til godkendelse i de respektive fagudvalg.

Sagens forløb

04-10-2023 Socialudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse. 
10-10-2023 Seniorudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse, at der ikke laves handleplaner.
13-11-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse, at der ikke laves handleplaner.

13. Organisationstilpasning Kultur, Fritid og Borgerservice (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutte at omlægge Biblioteker og Borgerservice fra selvstændig virksomhed til integreret afdeling i Center for Kultur, Fritid og Borgerservice.

 

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

  1. at Økonomiudvalget beslutter at omlægge Biblioteker og Borgerservice fra selvstændig virksomhed til integreret afdeling i Center for Kultur, Fritid og Borgerservice.

 

Sagens indhold

Center for Kultur, Fritid og Borgerservice er i budget og antal ansatte et af kommunens mindste fagcentre.

Det er dog også det center, som potentielt er i berøring med langt flest af kommunens borgere og turister og udgør dermed et stærkt ”ansigt udadtil”, hvortil der følger en særlig forpligtigelse til understøttelse og sammenhæng for borgerne.

Centret fremstår i dag velfungerende på de respektive områder, men også med større forskelle i organisationsenheder (virksomheder vs. afdelinger).

Med en ambition om at udgøre en stærk samlet enhed og yderligere styrke sammenhængskraften og kvaliteten for borgerne samt optimere udnyttelse af ressourcer og kompetencer på tværs ligeledes til gavn for borgerne gennemføres en organisationstilpasning.

De to primære elementer i denne organisationstilpasning udgøres af:

  1. Etablering af ét sammenhængende kulturområde
  2. Ønsket om at omlægge Biblioteker og Borgerservice fra selvstændig virksomhed til integreret del af det samlede center.

Det er målet med den samlede organisationstilpasningen, at:

  • Understøtte én indgang for borgerne og den fortsatte udvikling af en stærk service- og samarbejdskultur målrettet borgere og civilsamfund
  • Skabe et mere sammenhængende kulturområde med fortsat fokus på kvalitet i de borgerrettede tilbud
  • Understøtte den fortsatte mangfoldighed og understøttelse af aktører i civilsamfundsregi
  • Understøtte den fortsatte mangfoldighed og understøttelse af og samspil med aktører på turismeområdet
  • Skabe et styrket samspil og smidighed i ressourcer på tværs af områder, indsatser og kompetencer i centret og herigennem bidrage til ”mere for det samme”
  • Udvikle et tættere tværfagligt samarbejde og skabe bedre forudsætninger for hinanden og den fælles opgaveløsning, herunder en styrket koordinering på fællesmængder og strategiske indsatsområder
  • Sikre den fortsatte udvikling af en attraktiv og sammenhængende arbejdsplads
  • Skabe en mere sammenhængende ledelse, som sætter fælles retning, koordinere og følger op i tråd med politiske og strategiske retninger og målsætninger.
  • Styrke den politiske betjening og indsigt på samtlige områder

Biblioteker og Borgservice fremstår i dag som den eneste selvstændige virksomhed i centret, mens øvrige organisatoriske enheder fremstår som afdelinger.

Administrationen i Kultur, Fritid og Borgerservice i Slagelse er pr. 4/10 2023 samlet på Stenstuegade 3, 1. sal. Samlingen af centret bidrager i særdeleshed til gode rammevilkår for én indgang for borgerne.

Den fysiske nærhed til hinanden har allerede bidraget positivt til øget samarbejde og dermed optimering af ressourcer og kompetencer på tværs. Som eksempel er den seneste revision af facilitetsplanen opsat grafisk af en medarbejder på biblioteket, hvor den tidligere version blev opsat grafisk eksternt med en heraf afledt udgift. Et andet eksempel er samlingen af medarbejdere fra forskellige centre og afdelinger i et opgavefællesskab omkring natur- og kulturkanon ”kultursekretariatet”, som bidrager positivt til overblik og koordinering af indsatser.

I forbindelse med at skabe én sammenhængende kulturafdeling flyttes de to kulturmedarbejdere fra Kultur og Fritid til det nuværende Kultur og Uddannelse i regi af Bibliotekerne. Derudover flyttes Korsør Kulturhus og arkiver ligeledes til denne afdeling. Kulturhus og Arkiver flyttes med deres nuværende leder.

Afledt betydning af omlægningen

En styrket og sammenhængende indsats med særligt fokus på det samlede kulturområde.

En omlægning fra selvstændig virksomhed til integreret afdeling i centret vil betyde forbedrede muligheder for tværgående prioriteringer og ressourceudnyttelse til gavn for både borgere og medarbejdere.

Omlægningen vil betyde, at stillingen som Virksomhedsleder for Biblioteker og Borgerservice ændres til en stilling som Leder for Kultur og Borgerservice.

En omlægning fra virksomhed til afdeling vil give en yderligere fleksibilitet på den samlede økonomi og prioritering af ressourcer og indsatser. Omlægningen vil ikke påvirke den fortsatte synergi og samspillet mellem Borgerservice og Biblioteker, som det kendes i dag.

Det samlede økonomiske og budgetmæssige ansvar ligger hos Chef for Kultur, Fritid og Borgerservice uanset underliggende organisatoriske enheders status.

Organisationstilpasningen forventes at træde i kraft pr. 1/2 2024.

 

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes kompetenceplan, hvor Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har kompetencen i forhold til biblioteker, lokalarkiver og kulturhus og Økonomiudvalget har kompetencen i forhold til Borgerservice og Stadsarkiv.

 

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan:

  1. Beslutte omlægning af Biblioteker og Borgerservice fra selvstændighed Virksomhed til integreret afdeling i Center for Kultur, Fritid og Borgservice.
  2. Afvise at omlægge Biblioteker og Borgerservice fra selvstændighed Virksomhed til integreret afdeling i Center for Kultur, Fritid og Borgservice

 

Vurdering

Det vurderes, at samlingen af kultur- og biblioteksområdet i en fælles afdeling med én fælles afdelingsleder og som en integreret del af centret vil bidrage til øget synlighed på det samlede kulturområde samt øget koordinering og ressourceudnyttelse af kompetencer og fagligheder internt samt på tværs af de mange kultur- aktiviteter og aktører.

Det vurderes, at omlægningen af Biblioteker og Borgerservice fra selvstændig virksomhed til integreret del af centret samlet set kan bidrage positivt til tættere samarbejde og samspil på tværs af kompetencer og fagligheder samt øget kvalitet og større udbytte af den samlede opgaveløsning og ressourcer til gavn for borgere og glæde for medarbejdernes trivsel og udvikling.

Det vurderes, at omlægningen fra virksomhed til afdeling vil give en yderligere fleksibilitet på den samlede økonomi og budget og dermed et styrket grundlag for optimeret ressourceudnyttelse til gavn for borgerne.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Organisationstilpasningen håndteres indenfor de nuværende budgetrammer og øger således ikke udgifterne til ledelse og administration.

 

Tværgående konsekvenser

Biblioteker og Borgerservice er som Virksomhed fordelt på Økonomiudvalget i henhold til Borgerservice og Stadsarkiv og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i henhold til Kulturafdelingen, Biblioteker, lokalarkiver og kulturhus.

 

Sagens videre forløb

I forlængelse af den politiske beslutning vil rekrutteringsproces for den fremtidige leder af Kultur og Borgerservice bliver udformet og ansættelsesproces påbegyndes med forventet tiltrædelse start 2024.

Sagens forløb

09-11-2023 Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

At 1: Indstilles til Økonomiudvalget godkendelse.


14. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Følgende orienteringer givet:

Borgmesteren orienterede om:

  • Foretræde for Forsvarsudvalget sammen med Vordingborg Kommune.
  • Dialog med SDU og RUC.

Øvrige udvalgsmedlemmer orienterede om:

  • Troels Brandt (B) orienterede om møde med Faglige Seniorer om frivillighed.

Kommunaldirektøren orienterede om:

  • Forløb for medarbejdere og ledere om bedre dagsordener til udvalg og Byråd.
  • Ny kontrakt for Økonomi- og Personalesystem 2025.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

15. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: Ingen bemærkninger.


Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig.

Indstilling

Kommunaldirektøren,

1. at Økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

16. Lukket: Fremtidig plan for Boeslunde, Skælskør og Tårnborg Skole (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
17. Lukket: Status på Hjælpemiddeldepot til Kongstedvej 2 (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
18. Lukket: Afvikling af frigjort ejendom i Korsør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
19. Lukket: Udbud og salgsvilkår vedr. grønt areal i Slagelse (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
20. Lukket: Stillingtagen til indkomne købstilbud på erhvervsareal (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
21. Lukket: Fristforlængelse vedr. erhvervsareal (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
22. Lukket: Klage over afslag på alkoholbevilling
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

23. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at Økonomiudvalget godkender referatet