Økonomiudvalget – Referat – 11. marts 2024

Kompetence: 

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2023 på udvalget område. Desuden orienteres om resultatet på enheder og anlægsprojekter omfattet overførselsadgang.      

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Udvalget tager foreløbigt regnskabsresultat for 2023 til orientering

Sagens indhold

Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat 2023 på drift og anlæg – herunder enheder som i henhold til overførelsesreglerne i kommunens Kasse- og regnskabsregulativ er omfattet af mulighed for overførelse af mer-og mindreforbrug til 2024.

Orienteringen skal bidrage til indsigt i anvendelse af udvalgets budgetrammer, budgetoverholdelse, samt hvorvidt resultatet kan give budgetudfordringer, eller behov for budgetjusteringer inden for udvalgets rammer for 2024 og ved budgetlægningen af 2025-2028.

Byrådet besluttede i forbindelse med behandling af budgetopfølgning 3 for 2023, at direktionen har mandat til dispensere fra 3 % reglen for overførelse af mindreforbrug. Økonomiudvalget indstiller på baggrund af direktionens anbefalinger overførelserne på drift og anlæg over for Byrådet.

Det betyder også at Byrådets beslutning om overførelser til 2024 kan påvirke forventet resultat for 2024 og omfanget af handleplaner m.m.   

Resultat på drift er opdelt på de udgiftstyper budgettet er lagt på. Opdeling på udgiftstyper skal ses i sammenhæng med den overordnede budgetstyring og finansiering af kommunernes økonomi, herunder fastsættelse af service- og anlægsramme og mulighed for sanktion.

Resultat pr. enhed/virksomhed på drift fremgår af bilag 1. og resultat på anlægsprojekter fremgår af bilag 2 fordelt på de enkelte projekter.

Regnskabsresultat, drift

Regnskabsresultatet for 2023 viser for drift et samlet forbrug på 648,9 mio. kr. Ved Budgetopfølgning 3 for 2023, som blev godkendt i november 2023, var det forventede regnskab anslået til 651,9 mio. kr.

Resultatet fordeler sig således:

Bemærkninger til regnskabsresultatet 2023:

1.1 Beredskabet
Beredskabet havde i 2023 et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært højere indtægter på områder som kurser, blindealarmer og løft. 

1.2 Administrationen
Et samlet mindreforbrug på serviceudgifter på 23,7 mio. kr.
Mindreforbruget i 2023 skal i hovedtræk ses i sammenhæng med at administrationen har udvist en generel tilbageholdenhed med ansættelser samt øvrigt forbrug. Blandt andet set i lyset af den igangsatte administrationsanalyse.
Derudover kan knyttes følgende bemærkninger til de væsentligste afvigelser.
Direktion, centerchefer og puljer, et merforbrug på 2,8 mio. kr. skyldes dels pålagte rammebesparelser samt at der har været afholdt ekstraordinære udgifter i 2023 vedrørende  ændringer i direktør- og chefgruppen.
Økonomiudvalgets pulje, et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. skyldes primært at afsatte midler til samarbejdsaftale med AU Flakkebjerg omkring phd-forløb ikke har været anvendt som forventet.
Økonomi, Digitalisering og HR, Adm., et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. primært grundet ubesatte stillinger, som har afventet resultatet af administrationsanalysen.
Administrativ overhead, mindre indtægter på 2,0 mio. kr. Mindre salg af opholdspladser og nedsatte takster har givet en ubalance i forhold til det afsatte budget. Budgettet er fra 2024 nedjusteret til et mere realistisk indtægtsniveau.
Koncern, infrastruktur og kontrakter, mindreforbrug på 5,2 mio. kr. Planlagte reinvesteringer i IT hardware og systemer er blevet forsinket og giver en forskydning til 2024.
Teknik, Plan og Ejendomme, Adm. mindreforbrug på 2,6 mio. kr. grundet vakante stillinger, som søges genbesat 2024.
Center For Arbejdsmarked og Integration, mindreforbrug på 2,8 mio. kr. som følge af tilbageholdenhed. Udgiftsniveauet i 2023 bærer præg af, at der i løbet af året er gjort klar til at imødekomme besparelserne vedr. Arnepension del 2, som udmøntes i 2024 og frem.

1.3 Tværgående initiativer
Et samlet mindreforbrug på serviceudgifter 2,2 mio. kr. Mindreforbruget vedrørende primært den interne barselspuljeordning, hvor regnskabsresultatet skal overføres til 2024 og indregnes i enhedernes bidrag til ordningen.

1.6 Kommunale Ejendomme.
Et samlet merforbrug for serviceudgifter på 1,4 mio. kr. samt merforbrug for overførselsudgifter på 0,5 mio. kr. 

Merforbruget vedrører primært Ejendomsservice, hvor udgifterne gennem 2023 har været svære at forudse. I starten af 2023 var der en forventning om høje energiudgifter, men i løbet af året blev disse forventninger nedskrevet - og derfor kunne der i takt hermed igangsættes flere vedligeholdelsesopgaver på bygninger. Merforbruget kan tilskrives forskydning mellem årene. 

For ældreboligdrift er et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Indtægtsbudgettet har ikke været tilpasses i takt med at huslejen er sat op, som følge af den generelle prisudvikling. 

Regnskabsresultat, anlæg

Regnskabsresultatet for 2023 viser for anlæg et samlet forbrug på -12,1 mio. kr. Ved Budgetopfølgning 3 for 2023, som blev godkendt i november 2023, var det forventede regnskab anslået til  -9,5 mio. kr.

Afvigelser på de enkelte anlægsprojekter samt bemærkninger fremgår af bilag 2.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

”Kasse- og regnskabsregulativet” for Slagelse Kommune afsnit om budgetrammer og overførselsadgang, som er opdateret med Byrådet godkendelse af de nye overførelsesregler d. 22. maj 2023.    

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.      

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Økonomiudvalget indstiller på møde d. 11. marts 2024 til Byrådet d. 18. marts 2024 overførsel af mer-og mindreforbrug på drift og anlæg til 2024.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2023.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget tager foreløbigt regnskab til orientering

Sagens indhold

Økonomiudvalget orienteres omkring det foreløbige regnskabsresultat for 2023. Resultatet for det foreløbige regnskab 2023 er vist nedenfor i hovedtal samt uddybet på udvalgsniveau m.m. i bilag 1 og 2.

Konklusion 

Det er trods store besparelser til budget 2023, yderligere budgetreduktion primo 2023, stigende priser som ikke i fuldt omfang er kompenseret  lykkedes centrene og virksomhederne samlet set, at overholde den samlede vedtagne budgetramme på driften.  

Det vurderes at følgende faktorer er medvirkende til det positive regnskabsresultatet

• Positiv midtvejsregulering 2023 på 104,2 mio.kr. som er udmøntet i begrænset omfang
• Byrådet godkendte tidligt på året direktionens forslag om at reducere serviceudgifterne med 0,5 %, samt nedjustere anlægsrammen.
• Der er afholdt færre udgifter på driften end budgetlagt for 2023 svarende til 36 mio.kr. (korrigeret for Regnskabsværn på 39 mio.kr.)

Der er fortsat stor afvigelse mellem forventet resultat pr. maj (Budgetopfølgning 1) til det forventet regnskab 2023. Afvigelsen er på ca. 150 mio.kr. i mindreforbrug (korrigeret for midtvejsreguleringen).

Ses der på afvigelsen mellem budgetopfølgning 3 og forventet regnskab er der et samlet mindreforbrug på drift og anlæg på 116 mio.kr. (bilag 2).

Der er derfor mulighed for at forbedre den økonomiske styring yderligere med henblik på at opnå en mere præcis budgetopfølgning fremadrettet.   

Det samlede positive resultat styrker den gennemsnitlig kassebeholdning og giver et bedre økonomisk udgangspunkt for budget 2024 og den kommende budgetlægningen af 2025-2028. 

Kommentarer til Resultat og finansiering 

Samlet viser ordinær driftsvirksomhed et overskud på 291 mio. kr. Det er 161 mio. kr. bedre end korrigeret budget og 97 mio.kr. bedre end afrapporteret til Budgetopfølgning 3. 

Indregnes anlæg viser det skattefinansierede område et overskud på 213 mio.kr. og 116 mio. kr. bedre end afrapporteret til Budgetopfølgning 3. 

Ses resultatet i forhold til vedtaget budget er kassen i 2023 styrket med 186,2 mio.kr.  og dermed medvirket væsentligt til at den gennemsnitlige kassebeholdning er steget igennem 2023.

* Drifts- og anlægsudgifter er ekskl. forsyningsvirksomhed og jordforsyningen
** Negative tal indtægter/kassestyrkelse

Serviceudgifter 
Regnskabsresultatet betyder, at serviceudgifterne ligger 62,8 mio. kr. under KL `s korrigerede serviceramme for Slagelse kommune. Det er på nuværende usikkert hvorvidt kommunerne under et har overskredet den samlede serviceramme og hvorvidt der er risiko for en kollektiv sanktion. Indenrigs- og boligministeriet tager først stilling til mulige sanktioner og justering af servicerammen som følge af merudgifter til COVID19 og Ukraine flygtninge, når kommunernes samlede regnskaber foreligger.

Mindreforbruget i 2023 betyder samtidig, jf. overførelsesreglerne, at områderne har mulighed for at overføre mindreforbrug til 2024. Det kan potentielt medfører, at servicerammen for 2024 vil blive udfordret.

Likviditet
Den gennemsnitlige likviditet har som følge af det positive regnskabsresultat været stigende siden medio august 2023 og forventes i 2024 at stige yderligere.

Kigges der isoleret set på udviklingen for 2023 er den gennemsnitlige kassebeholdning faldet fra 214,5 mio. kr. ved årets begyndelse til 197,6 mio. kr. ved udgangen af 2023 - svarende til et fald på 16,9 mio.kr.  i 2023.

Udviklingen i regnskabsresultatet har også betydet at kommunens likvide beholdning pr. 31. december 2023 er forbedret med på 189 mio. kr. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Den likvide beholdning pr. 31. december 2023 var -54,9 mio.kr. 

Udvikling i gæld og forpligtigelser 
Kommunens langfristet gæld (inkl. indefrosne feriepengeforpligtigelse og leasingforpligtigelser) er faldet med 18,5 mio.kr. fra 1.455,7 mio. kr. til 1.437,2 mio.kr.  Der var forventet afdraget/afviklet gæld og forpligtigelser for 115,2 mio.kr., og optaget lån for 72,8 mio.kr.  -netto 42,9 mio.kr. 

Årsagen til at den samlede gæld og forpligtigelser ikke er nedbragt som forventet skyldes opskrivning af feriepengeforpligtigelse (indeksregulering), ydeliger leasingkontraker, samt justering af lån på selvejende institutioner og færger for i alt 24,4 mio.kr.

Retligt grundlag 

I henhold til Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. skal Økonomiudvalget fremlægger årsregnskab, så regnskabet kan afgives af Byrådet til revisionen inden den 1. maj.

Det foreløbige regnskab har derfor alene orienteringsmæssig karakter over for Økonomiudvalget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Økonomiudvalget og Byrådet forelægges på møde i april 2024 sag om endeligt regnskab for 2023 og udkast til årsberetning.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende den samlede overførsel af mer- og mindreforbrug på drift og anlæg fra 2023 til 2024.

Byrådet skal desuden på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ansøgninger om dispensation for gældende overførelsesregler, samt overførsel af midler fra drift til anlæg. 

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller 

1. at Byrådet godkender overførsel af mer- og mindreforbrug på drift efter gældende regler jf. bilag 1 på i alt 43 mio.kr. 

2. at Byrådet godkender ansøgning om dispensation for overførelsesreglerne jf. bilag 2. på i alt 40,4 mio. kr. 

3. at Byrådet godkender overførsel af mer- og mindreforbrug på anlæg jf. bilag 3 på i alt 17,4 mio.kr. 

4. at Byrådet godkender at de samlede overførelser på 100,8 mio.kr. finansieres af kassen i 2024 og underskud på rammeaftaleintuitioner på 0,6 mio.kr. indregnes i forslagsbudget for 2025-2028.

Sagens indhold

Byrådet har i maj 2023 godkendt en justering af reglerne for overførelser gældende fra og med 2023. Byrådet har endvidere i forbindelse med Budgetopfølgning 3 for 2023 bemyndiget direktionen til at godkende dispensationer for gældende regler. 

Generelt gælder der følgende hovedregler:

• Mer- og mindreforbrug på serviceudgifter, ældreboliger og indtægter fra særligt dyre enkeltsager overføres som udgangspunkt - dog med begrænsninger på mindreforbrug
• Mer- og mindreforbrug på overførelsesudgifter og Kommunal medfinansiering overføres ikke
• Uforbrugte anlægsbudgetter overføres fuldt ud

Justeringen af overførelsesreglerne betyder for de enkelte budgetenheder følgende: 

• at der maksimalt kan overføre 3 % af korrigeret budget 
• at merforbrug overføres fuldt ud og der udarbejdes handleplaner efter gældende regler. 
• at på enheder og budgetter omfattet af Rammeaftalen overføres mer- og mindreforbrug over 5% til indregning i taksterne i år 2. Mer- og mindreforbrug under 5 % overføres efter gældende regler inden for takstbekendtgørelsen.
• at budgetrammer på flerårige projekter overføres fuldt ud
• Derudover er der følgende undtagelsesregler:  

Regnskabsresultatet på drift viser et samlet mindreforbrug på områder omfattet af kommunens regler for overførselsadgang på 122,5 mio. kr. - korrigeres der for 3% reglen vil der maksimalt kunne overføres 43 mio.kr.  På anlæg er der et mindreforbug på 19,2 mio. kr.

Vurdering 

Direktionen har foretaget vurdering af ansøgninger om dispensationer fra hovedreglen og med udgangspunkt i nødvendige overførelser for gennemførelse af planlagte projekter, politisk initierede projekter og tiltag m.m. indstillet at der kan overføres yderligere 40,4 mio.kr. 

De nye overførelsesregler har haft en effekt på overførelserne som betyder at efter dispensation overføres der samlet 83,4 mio.kr. til 2024 og at mindreforbrug på 39,6 mio.kr. tilføres kassen. Herved mindskes risikoen for overskridelse af servicerammen for 2024.  

Ansøgninger om dispensation på 40,4 mio.kr. fremgår af bilag 1. og yderligere uddybet i bilag 2. 

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes regler beskrevet i kasse- og regnskabsregulativet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Omfanget af overførelser vil kunne påvirke driften for 2024 og forventet resultat 2024 for de enkelte udvalg og budgetenheder - herunder overholdelse af servicerammen samt udarbejdelse af handleplaner 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

Kompetence

Byrådet og Økonomiudvalget 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende ”Budgetopfølgning 01 - forventet regnskab 2024” for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Byrådet samt status på implementering af budgetforliget.

Administrationen anbefaler at Økonomiudvalget og Byrådet godkender bevillinger og budgetomplaceringer jævnfør indstillinger.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender Budgetopfølgning 01 - forventet regnskab 2024, som indgår i samlet budgetopfølgning til Byrådet 

2. at Økonomiudvalget godkender status på implementering af budgetforlig 2024

3. at Økonomiudvalget godkender budgetomplacering i forbindelse med etablering af Fællesstaben under Kommunale Ejendomme (1.2. Adm.). Der omplaceres  2,44 mio. kr. fra Ejendomsservice (1.6 KE). Omplaceringen indarbejdes i 2024 og overslagsår.

4. at Byrådet godkender at regnskabsværn på 40 mio. kr. afsat i 2024 under Økonomiudvalget (1.3 tværgående) nulstilles mod kassen (finansforskydninger).

5. at Byrådet godkender at budget til Udbetaling Danmark (1.2 Adm.) tilpasses til forventet forbrug og nedjusteres med 3,0 mio. kr. som tilføres kassen. Tilpasningen indarbejdes i 2024 og overslagsår.

6. at Byrådet godkender at indtægtsbudget til ældreboligdrift under 1.6 Kommunale Ejendomme tilpasses og opjusteres med 4,6 mio. kr. som tilføres kassen. Tilpasningen indarbejdes i 2024 og overslagsår.

7. at Byrådet godkender tillægsbevilling på 1,43 mio. kr. i 2024 til medfinansiering af bygherrerådgivning under Kommunale Ejendomme (1.2 Adm.). Bevillingen finansieres af kassen.

Sagens indhold

Formålet med at gennemføre budgetopfølgning 01 - forventet regnskab 2024 er at vurdere det forventede regnskab for 2024.  For at fastholde kommunens positive økonomiske udvikling er der fortsat skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.
Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, så udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen.

I budgetopfølgning 1 er der fokus på implementering af budgetforlig for 2024 (bilag 2), og om de budgetforudsætninger som ligger til grund for budget 2024 holder på de forskellige budgetområder.

Overførelser af mer- og mindreforbrug fra 2023 til 2024 på drift og anlæg behandles i særskilt sag og besluttes endeligt på Byrådsmøde d. 18. marts 2024. Derfor indgår evt. overførelser fra 2023 ikke i forventet resultat for 2024. Når overførelserne fra 2023 kendes, kan det blive nødvendigt at korrigere handleplaner og forventninger til resultatet for 2024. 

Budgetopfølgning 01 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i: Det korrigerede budget 2024, herunder budgetforudsætninger, aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

For økonomiudvalget er der til budgetopfølgning 01 følgende bemærkninger til budget og forventet regnskab for driften 2024. Der forventes for udvalget et samlet mindreforbrug på 58,2 mio. kr. Den primære årsag til mindreforbrug er at budgetlagt regnskabsværn på 40 mio. kr. under tværgående områder nulstilles. For den centrale administration forventes herefter et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. og Kommunale Ejendomme forventer et mindreforbrug på 11,5 mio. kr. primært grundet udvikling i energiudgifter samt tilpasning af budget vedrørende drift af ældreboliger og ejendomsservice.

Der vil for politikområde Administrationen kunne forventes et mindreforbrug på ca. 7,7 mio. kr. Som primært kan henføres til den centrale administration, IT-drift og budget til Udbetaling Danmark. Forventede merforbrug under administration for Kommunale Ejendomme samt Teknik, Plan og Erhverv skyldes manglende budgettilpasninger, som søges godkendt i forbindelse med denne budgetopfølgning 01.

Under politikområde Tværgående områder og Initiativer søges budgetpulje til regnskabsværn på 40 mio. kr. nulstillet i forbindelse med denne budgetopfølgning.

Politikområde Kommunale Ejendomme forventer et mindreforbrug på ca. 11,5 mio. kr., som primært kan henføres til udvikling i energiudgifter samt merindtægter på ældreboligdrift.

Øvrige driftsområder under Økonomiudvalget forventes at overholde det vedtagne budget 2024. Resultaterne vil blive nærmere belyst i forbindelse med budgetopfølgning 02, hvor også de besluttede overførelser fra 2023 vil være indeholdt.

Alle rammereduktioner indarbejdet i forbindelse med budget 2024 forventes gennemført som besluttet.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 01 - forventet regnskab 2024 opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter. Bilag 1 viser et mere detaljeret overblik.

Anlæg

Forventning til alle anlægsprojekter og evt. forslag til redisponering behandles i særskilt sag til Økonomiudvalg og Byråd.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Bevillingsansøgninger:

3. I forbindelse med oprettelse af en ny fælles stab til støtte for de 2 centre Kommunale Ejendomme og Teknik, Plan og Erhverv skal der omplaceres budget fra de 2 centres administration til Fællesstaben, som får et samlet budget på 16,25 mio. kr. Økonomiudvalget skal godkende omplacering mellem 1.6. Kommunale Ejendomme og 1.2 Administrationen på 2,44 mio. kr. Øvrige omplaceringer til fællesstaben ligger indenfor kommunaldirektørens kompetenceområde. Omplaceringen er gældende i 2024 og overslagsår.

4. Regnskabsværn på 40 mio. kr. i 2024 reserveret til ekstra serviceudgifter indenfor servicerammen nulstilles i forbindelse med denne budgetopfølgning.

5. Budget til Udbetaling Danmark på 24,2 mio. kr. kan på baggrund af udmelding omkring det endelige administrationsbidrag til UDK nedjusteres med 3,0 mio. kr., som kan tilføres kassen i 2024. Nedjusteringen vil også være gældende i overslagsårene og skyldes at den tekniske fremskrivning af budget til UDK har været væsentlige højere end det viser sig at være behov for.

6. Ældreboligdrift - budget 2024 tilpasses forventede indtægter med 4,6 mio. kr. i merindtægt. Tilpasningen er teknisk, så budget og faktiske indtægt stemmer overens, og vil også være gældende overslagsår.

7. Bygherrerådgivning.  I Slagelse Kommune finansieres den interne bygherrerådgivning over de anlægsprojekter, som vurderes at have behov for deres rådgiverydelser. Den godkendte model for finansiering forudsætter et 4% træk fra anlægsprojekterne. Det vurderes at der kan trækkes på en anlægsramme på 71 mio. kr. , hvilket vil give en finansiering på ca. 2,8 mio. kr. Der er i bygherrerådgivningen ansat 5,75 årsværk, med et samlet lønsumsbehov på 4,2 mio. kr. Hvilket giver en manglende finansiering på 1,4 mio. kr. Hvis finansieringen skal findes indenfor anlægsrammen vil det procentvise træk skulle stige til 6%. Kommunal Ejendomme anbefaler, at der fastholdes et træk på 4%, og foreslår at de 1,4 mio. kr. afholdes af kassen i 2024. Der vil blive udarbejdet et forslag til en ny finansieringsmodel, som skal være gældende fra 2025. 

Tværgående konsekvenser

Der forventes overført 4,0 mio. kr. fra 2.2 Erhvervsservice under EBU til 1.2 Administration ØU til finansiering af det administrative personale (fra Slagelse Erhvervscenter), som nu aflønnes under Teknik, Plan og Erhverv. Omplaceringen vil være gældende i 2024 og overslagsår og kommer til byrådets godkendelse via EBU's budgetopfølgning 1.

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes forventninger til regnskab 2024 og behandling af budgetopfølgning 1 indgår i samlet sag til behandling i Byrådet den 18. marts 2024. 

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstillinger fra Økonomiudvalget godkende det samlede resultat af Budgetstatus for 2024, samt forventninger til forventet resultat og budgetudfordringer for 2024.

Byrådet skal på baggrund af indstillinger fra Økonomiudvalget godkende bevillingsansøgninger.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender forventet resultat for regnskab 2024

2. at Byrådet godkender bevillingsansøgninger i 2024 og budgetoverslagsår jf. punkt 1.a til 5.a. og          at bevillinger i 2024 på 4,5 mio.kr. tilføres kassen   

3. at Byrådet godkender bevillingsansøgninger uden kassevirkning jf. bilag 2. 

Sagens indhold

Konklusion

Resultatet af det skattefinansierede område viser på nuværende tidspunkt et forventet overskud på 121,8 mio.kr. – sammenholdt med det vedtagne budget har resultatet udviklet sig positivt med 55,5 mio. kr.

Det skal bemærkes, at overførelser fra 2023 ikke er indregnet ligesom nulstilling af pulje reserveret til overførelser og opståede merforbrug i 2024 på 40 mio.kr. har påvirket forventet forbrug under Økonomiudvalget og dermed det samlede forbrug positivt.

Resultatet betyder også at forventede serviceudgifter ligger 47,5 mio. kr. under den fastlagte serviceramme på 4.214,5 mio.kr. 

Indregnes finansieringsoversigten i forventet resultatet er der et overskud på 21,9 mio.kr. - en ændring på 21,4 mio.kr. i forhold til de forudsætninger som lå til grund for budget 2024.

På anlæg inkl. overførelser fra 2023 forventes et mindreforbrug på 45,2 mio.kr. - beslutning om tilpasning af anlægsrammen for 2024 besluttes i særskilt sag.

På nuværende tidspunkt forventer flere udvalg merforbrug som opvejes af mindreforbrug under Økonomiudvalget og Socialudvalget. Det forventes at der til budgetopfølgning 2 vil foreligge et mere opdateret grundlag og vurdering af behov for udarbejdelse af handleplaner samt  budgettilpasninger.   og finansieringsoversigt

* Negative tal = indtægter eller kassestyrkelse 
** Under anlæg er indarbejdet forventet overførsel fra 2023 på 19,5 mio.kr.

Udgangspunktet for budgetopfølgning 1

Alle fagudvalg har i marts behandlet Budgetopfølgning 1 for 2024 med vurdering af forventet
regnskabsresultat for 2024. Fokus har været på, hvorvidt der er væsentlige ændringer i de
forudsætninger, som Budget 2024-2027 bygger på – herunder implementering af besparelsesforslag.
Der er således ikke tale om en traditionel budgetopfølgning med baggrund i forbrug og disponeringer, men alene fokus på de områder, hvor der som følge af udviklingen siden budgettets vedtagelse forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling. 

De overordnede beløb i budgetopfølgningen er vist i ovenstående opstilling. Opfølgningen er baseret
på korrigeret budget pr. ultimo januar 2024 på drift og anlæg.

Det skal understreges, at der i de anførte beløb på driften ikke indgår overførsel af fra 2023. På anlæg er der af hensyn til vurdering af forbruget i 2024 indarbejdet forventet overførsel fra 2023.

Resultatet af Budgetstatus er beskrevet nærmere i bilag 1

Resultat på drift  

Indtægter 

De samlede sanktioner bliver netto 6,9 mio. kr. lavere end budgetlagt 

• Individuelle sanktion som følge af skatteforhøjelse på 0,5 % til budget 2024 bliver 9,1 mio.kr. lavere end budgetlagt 
• Kollektiv sanktion som følge af kommunernes samlede skatteforhøjelser i 2024 er ikke budgetlagt. Sanktionen er nu udmeldt og udgør 2,2 mio.kr. 

Finansiering

I forbindelse med nulstilling af pulje til imødegåelse af overskridelse af servicerammen, som følge af overførelser fra 2023 og opståede merforbrug i 2024 på driften nulstilles modpost på 40 mio.kr. under finansforskydninger. Ved nulstilling begge steder er der ingen kassevirkning. Der frigives 40 mio. kr. på servicerammen og medvirker væsentlig til forventet mindreforbrug på serviceudgifterne.

På grundtilskud forventes en lavere udgift på 13,5 mio.kr., da Seniorboliger i Byparken ikke forventes gennemført 4,1 mio.kr.  samt igangsætning af Sverigesvej på 9,4 mio.kr. først forventes afregnet i 2025.  

Udgifter 

Økonomiudvalget 

Her forventes et mindreforbrug på 58,2 mio.kr - heraf kan 40 mio.kr. henføres til pulje afsat til overførelser og opståede merforbrug i 2024. 

• Mindreforbrug på administrationen på  7,7 mio.kr.  vedr. IT og Udbetaling Danmark 
• Mindreforbrug på Kommunale Ejendomme på samlet 11,5 mio.kr. vedr. lavere udgifter til energi og flere huslejeindtægter på drift af ældreboliger end budgetlagt.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og uddannelsesudvalget

• På overførelsesudgifter forventes et merforbrug på 1,8 mio.kr.  som primært skyldes færre i fleksjob og flere på ledighedsydelse 
• På serviceudgifterne forventes lavere udgifter på 1,1 mio.kr. til løntilskud til forsikrede ledige 
• Erhverv- og Kultur forventer et mindreforbrug på 4,4  mio.kr. - hvoraf 4 mio.kr. skyldes Slagelse Erhvervscenter hvor budget skal overføres til Økonomiudvalget. 

Klima- og Miljøudvalget

Det forventes at stort set alle driftsområder vil overholde det vedtagne budget 2024. Der forventes dog et lille mindreforbrug på miljøområdet på 0,6 mio. kr.

Socialudvalget

På Handicap-, Psykiatri- og Misbrugsområdet forventes budgetbalance dog er der usikkerhed på følgende områder:

• Implementering af ny lovgivning hjemløseområdet 
• Private botilbud varsler ekstraordinære takstforhøjelser

Børn og familie området forventer et lille mindreforbrug  som fordeler sig således:

• Mindreforbrug på anbringelses- og foranstaltningsområdet på 10 mio.kr. 
• Modsvares  delvist af faldende indtægter fra særligt dyre enkeltsager -5,2 mio.kr. 
• Merforbrug på døgninstitutionerne Halseby og Havrebjerg på 4,6 mio.kr. 

 Førtidspensioner og boligstøtte forventer et mindreforbrug fordelt på

• Mindreforbrug på førtidspensioner på 1,4 mio.kr. 
• Merforbrug på midlertidig boligplacering af udlændinge på 0,5 mio.kr.  

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Der forventes som udgangspunkt balance mellem budget og forbrug. Dog er der usikkerhed omkring indtægter i forbindelse med renovering af Korsør svømmehal og opstart af renovering.  

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Udvalget forventer et samlet merforbrug på 10,3 mio.kr. som fordeler sig blandt andet på følgende områder:

• Merforbrug på færgedrift på 1,9 mio.kr. grundet større periodisk vedligeholdelse
• Merforbrug på busdrift på 2,5 mio.kr. 
• Merforbrug på vintervedligeholdelse -på nuværende tidspunkt en merudgift på 7 mio.kr.  

Seniorudvalget

Udvalget forventer et samlet merforbrug på 4,5 mio.kr. som er sammensat af forskellige budgetafvigelser med mer- og mindreforbrug som kræver yderligere afklaring frem mod Budgetopfølgning 2. 

• Merforbrug på friplejehjem 18,4 mio.kr. 
• Merforbrug på mellemkommunale betalinger på 10,8 mio.kr.
• Merforbrug på  huslejetab på 5,6 mio.kr. 
• Mindreforbrug på visitation til hjemmeplejen 15,4 mio.kr. 
• Mindreforbrug på øvrige områder 15,2 mio.kr. 

Børne- og Ungeudvalget 

Der forventes et merforbrug på 4,6 mio.kr. som relatere sig til Dagtilbud og flere børn end budgetlagt 2,0 mio.kr. (budgettilføres ved Budgetopfølgning 4), samt 2,6 mio.kr. på dagplejen grundet tilpasning af kapacitet som følge af fald i børnetallet. 

På skoleområdet afdækkes businesscase og grundlaget for den indlagte budgetlagt reduktion "Bevægelse i skolen" på 5,0 mio.kr. med henblik en vurdering af effekten af den bevilling som blev indlagt til budget 2021.   

Sundhedsudvalget

Udvalget forventer samlet et mindreforbrug på 2,5 mio.kr. som primært skyldes, at budget afsat til Kommunal  Medfinansiering er budgetlagt 3,8 mio.kr. for højt. Der er fortsat udfordringer med udviklingen på vederlagsfri fysioterapi og et forventet merforbrug på 2,1 mio.kr.    

Anlæg 
På anlæg forventes et forbrug på 126,8 mio.kr. inkl. overførelser fra 2023 og dermed et forventet mindreforbrug på 45,2 mio.kr. 

Økonomiudvalget og Byrådet  forelægges i særskilt sag den samlede økonomi for de enkelte anlægsprojekter med henblik en beslutning om redisponering og tilpasning af anlægsrammen for 2024. Fagudvalgene orienteres derfor først til budgetopfølgning 2  omkring den økonomiske status på deres anlægsprojekter.

Serviceudgifter 
Der forventes afholdt serviceudgifter for 4.166,7 mio.kr.  svarende til et forbrug som ligger 47,5 mio.kr. under kommunens serviceramme som udgør 4.214,2 mio.kr. (vedtaget budget) 

Likviditet 
Budgetopfølgningen estimerer med udgangspunkt i gennemsnitlig likviditet pr. ultimo januar 2024 en gennemsnitlig kassebeholdning ved årets udgang på 350 mio.kr.

Prognosen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig kassebeholdning på 198 mio.kr. ved starten af
2024 og der forventes en stigning på omkring 152 mio.kr. i løbet af 2024 - blandt andet som følge af det positive regnskabsresultat for 2023. (bilag 1. afsnit 3)

Langfristet gæld og forpligtigelser 

På gæld og forpligtelser forventes afdraget/afviklet med netto 97,7 mio.kr. fra 1.437,2 mio.kr. til 1.344,5 mio.kr. Der er budgetlagt med hjemtagelse af lån for 19,5 mio.kr.
Byrådet tager i sagen omkring lånoptagelse endelig stilling til størrelsen på optagelse af lån i 2024.

Ansøgning om tillægsbevillinger 

Der er søgt om følgende tillægsbevillinger med kassevirkning. Bevillingsansøgninger uden kassevirkning er beskrevet mere uddybende i bilag 2.   

1. Økonomiudvalget 
a. Budget til Udbetaling Danmark kan på baggrund af udmelding omkring de endelig                           administrationsbidrag til UDK nedjusteres med 3,0 mio. kr., som kan tilføres kassen i 2024               og overslagsår

b. Ældreboligdrift - budget 2024 og overslagsår tilpasses forventede indtægter med 4,6 mio.               kr. i merindtægt. Tilpasningen er teknisk, så budget og faktiske indtægt stemmer overens.

 c. Byggeherrerådgivningen - Modelen for finansiering af rådgiverne forudsætter et 4% træk             fra anlægsprojekterne. Det vurderes at der kan trækkes på en anlægsramme på 71 mio.                 kr.  og en finansiering på ca. 2,8 mio. kr. Der er i bygherrerådgivningen ansat 5,75                         årsværk med en samlet lønsum på 4,2 mio. kr. Der mangler således finansiering for 1,4                  mio. kr. For ikke at øge udgifterne yderligere på  anlægsprojekterne søges tillægsbevilling                på 1,4 mio.kr.  

2. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

a. Der søges tillægsbevilling til en langsommere indfasning af finansiering af retten til tidlig              pension (Arne-pensionen) Den ansøgte tillægsbevilling på i alt 3 mio.kr. vil finansiere 5,5                årsværk. Der søges om en fordeling mellem konto 5 ( 0,9 mio.kr. -30%) og konto 6                        (administration under Økonomiudvalget) ( 2,1 mio- kr.  -70%).

3. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

a. I forbindelse med budgetforlig 2024 blev der i Slagelse Kommune afsat penge til en udvidet         økonomiaftale med Museum Vestsjælland. Tilsvarende udvidet økonomiaftale blev dog ikke             prioriteret i øvrige samarbejdskommuner, hvorfor økonomien til Museum Vestsjælland 2024             fortsat er baseret på den tidligere økonomiaftale. De afsatte 160.000 kr. til en udvidet                   økonomiaftale lægges i kassen.

4. Børne- og Ungeudvalget

a. Der søges om en kassefinansieret tillægsbevilling på 1,4 mio. kr. til modtageklasser i 2024 og      overslagsår. Dette skyldes, at der tegner sig et billede af et varigt behov, hvorfor det vil være          nødvendigt at fastansætte personale til modtageklasser og samtidigt sikre, at ressource                  tildelingen i modtageklassen stemmer overens med de gældende lovkrav på området.

b. Der søges en kassefinansieret tillægsbevilling på 1,2 mio.kr. på Almen myndighed på     skoleområdet i 2024 og overslagsår. Dette skyldes, at den nye ressource tildeling er baseret på elevtildeling, hvilket indebærer en lavere tildeling pr. elev end den tidligere anvendte     model. Derfor ansøges om en kassefinansieret tillægsbevilling for at sikre en bedre overgang       mellem de to ressourcemodeller for skolerne. 

5. Sundhedsudvalget  
a. På området Aktivitetsbestemt medfinansiering søges tillægsbevilling på -3,8 mio. kr., da det        afsatte budget er for højt i forhold til den faktiske udmeldte afregning for 2024.            

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan
kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Styrelseslovens § 40 fastsætter, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en del af
det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.
I Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om,
at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der søges følgende tillægsbevillinger med kassevirkning. Ansøgninger uden kassevirkning fremgår af bilag 2 og vedr. primært indtægts- og udgiftsbevillinger vedr. tilskud, omplaceringer imellem udvalg, samt nulstilling af pulje til imødegåelse af overførelser og opståede merforbrug.

 * Positive tal er enten forhøjelse budgetrammen eller styrkelse af kassebeholdningen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb 

Ingen bemærkninger 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet orienteres om redisponering af alle anlægsprojekter. Kommunens anlægsprojekter er gennemgået med henblik på at identificere mere/mindre forbrug i 2024 samt beløb der bør overføres til 2025. 

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget tage beslutning om en række omdisponeringer på konkrete anlægsprojekter.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Byrådet orienteres om redisponering af alle anlægsprojekter.

2. at Byrådet godkender omplaceringer af rådighedsbeløb imellem årene 2024 og 2025. jf. bilag 1.

3. at Byrådet godkender, at manglende indtægt vedr. Salg af Korsør Bypark til BoligKorsør (208) på 3,206 mio. kr. udlignes via kassen.

4. at Byrådet godkender afsat indtægtsbudget vedr. Salg af jord på -6,913 mio. kr. i 2025 omplaceres til 2024 til anlægsprojekter med forventede indtægter, hvorved puljen nulstilles og at resten på -5.172 budgetteres via kassen i 2024.

5. at Byrådet godkender, at der omplaceres 10,8 mio. i 2024 og 1,144 mio. i 2025 fra anlægsprojekt Etablering af Stillinge børnehave (316) til anlægsprojekt Byggeri Stillinge børnehave (369), samt at der foretages korrektion af den godkendte anlægsbevilling. 

6. at Byrådet godkender, at der gives anlægsbevilling på 8,772 mio. kr. til anlægsprojekt Klargøring af grunden Sverigesvej 15, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2024. jf. bilag 2.

Sagens indhold

Der er foretaget gennemgang af anlægsrammen med henblik på en vurdering af, om der rådighedsbeløb, som skal omplaceres til 2025.

Den samlede anlægsramme pr. ultimo marts er på 171,9 mio. kr. inkl. forventede overførsler fra 2023. Der er identificeret rådighedsbeløb for 30 mio. kr. i anlægsrammen  for 2024, som af forskellige årsager ikke forventes brugt i 2024. Beløbet indstilles omplaceret til 2025. Derudover forventes indtægter vedr. salg af arealer på 12,085 mio. kr., som indstilles budgetlagt i 2024.

Såfremt Byrådet godkender de foreslåede omplaceringer imellem 2024 og 2025, budgettering af forventede indtægter i 2024 samt udligning af manglende indtægt vedr. Korsør Bypark, så vil anlægsrammen i 2024 udgøre 132,9 mio.kr. 

Omplaceringer imellem 2024 og 2025

Den samlede sum af omplaceringer til 2025 er opgjort til 30 mio.kr. 

Bilag 1 viser forventet forbrug på anlægsprojekter i 2024 samt de rådighedsbeløb, som kan omplaceres til 2025. Der er i alt 23 projekter, hvor administrationen har vurderet, at en del af rådighedsbeløbet kan omplaceres til 2025.

Der forventes indtægter vedr. salg af arealer i 2024 på -12,085 mio. kr., som foreslås budgetlagt via puljen vedr. Salg af jord, hvor der er afsat indtægtsbudget i 2025 på -6,913 mio. kr. og resten på 5,172 mio. kr. via kassen.

Ombygning og udvidelse af tandklinikker

Der er opnået tilsagn om støtte på 6,6 mio. kr. fra statslige pulje om kapacitetsudvidelse af tandplejen, da målgruppen er udvidet af Folketinget. Tilsagnet er på 3,2 mio. kr. i 2024 og 3,4 mio. kr. i 2025. Sidstnævnte dog under forudsætning af, at puljen videreføres i Finansloven for 2025. Hertil afhænger den fulde støtte af, at midlerne regnskabsmæssigt kan dokumenteres anvendt til den del af det samlede projekt, der netop knytter sig til kapacitetsudvidelse. I alt tilstræbes at 6,6 mio. kr. af den kommunale bevilling til formålet kan lægges i kassen i forbindelse med budgetopfølgning 2.

Budgetlagt indtægt vedr. Korsør Bypark

Bolig Korsør har opgivet det påtænkte seniorbofællesskab med beliggenhed i Korsør Bypark, og køber dermed ikke grunden., hvorfor det afsatte indtægtsbudget på -3,260 mio. kr. foreslås udlignet via kassen.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budgetmæssige korrektioner, som er indstillet i denne sagsfremstilling, har følgende konsekvenser for anlægsprojekterne samt kassen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende lånoptagelse eller frigivelse af deponerede midler for 10.214.000 kr. og at afholdte anlægsinvesteringer på havne med 1.206.828 kr. anvendes til nedbringelse af kommunens deponeringsforpligtigelse.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitaliseringer og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender, at foreløbig låneramme for 2024 anvendes til at frigive deponerede midler for 10.214.000 kr.

2. at Byrådet godkender, at havneinvesteringer for 2023 på 1.206.828 kr. ligeledes anvendes til nedbringelse af kommunens deponeringsforpligtigelse.

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 20. marts 2023 optagelse af lån for 72,3 mio. kr., hvoraf 41,3 mio. kr. vedrører regnskabssår 2022. Lånerammen for 2023 er nu opgjort og kan specificeres således: 

De faktiske udgifter har været mindre end forudsætningerne for lånet hjemtaget i marts 2023 og det betyder, at vi har hjemtaget 5,8 mio. kr. for meget i 2023.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tildelt Slagelse kommune en lånedispensation på 16 mio. kr. gældende for 2024 fra puljen til det ordinære anlægsområde. Lånedispensationen bidrager til en forøgelse af kommunens låneramme for 2024. Lånedispensationen kan derfor anvendes enten til optagelse af lån eller frigivelse af deponerede midler. 

Anbefalingen er, at for meget hjemtaget lån med 5.786.000 kr. modregnes i lånerammen for 2024 (lånedispensation på 16 mio. kr.). På baggrund af det politiske mål, om at nedbringe den langfristede gæld, anvendes den resterende låneramme på 10.214.000 kr. til frigivelse af deponerede midler.  

Der har i 2023 været afholdt 1.206.828 kr. i anlægsudgifter på havnene. Disse omkostninger er også omfattet af den automatiske låneadgang, men Statsstøtte reglerne gør det vanskeligt, at lånefinansiere i KommuneKredit. Rammen anvendes derfor til frigivelse af deponerede beløb med 1,2 mio. kr.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 41

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er i 2024 budgetlagt med 19,5 mio. kr., der består af lånedispensation på 16 mio. kr. og energibesparende foranstaltninger med 3,5 mio. kr. For meget optaget lån i 2023 vil reducere lånerammen for 2024 med 5,8 mio. kr.

Anlægsudgifter vedrørende havne afholdt i 2023 med 1,2 mio. kr. anvendes til nedbringelse af kommunens deponeringsforpligtigelse. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte om ansøgning fra Korsør Havn om lånoptagelse og kommunal garanti på 36,9 mio. kr. skal imødekommes.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet tager stilling til Korsør Havns ønske om lånoptagelse med kommunal garanti.

Sagens indhold

Korsør Havn søger om godkendelse af lånoptagelse af 36.870.000 kr. til et reparations- og udvidelsesprojekt i den nordøstlige del af Korsør Havn. Lånet optages i KommuneKredit, hvorfor der kræves og søges om kommunal garanti for lånet.

Korsør Havn oplyser i ansøgningen, at havnen under en rutinemæssig inspektion har konstateret, at Kaj 301-303 (kajen parallelt med Lilleøvej) er gennemtæret og er i fare for at kollapse inden for kort tid. Derfor skal der snarest enten ske reparation af kajen, eller kajen kan repareres i kombination med en udvidelse af kajanlægget.

Årsagen til gennemtæringen skyldes en konstruktionsfejl, der har svækket kajkonstruktionen, så den billigste løsning vil være at sætte ny spuns og dermed en ny kaj op. 

Havnen har haft en rådgiver på sagen og denne har skitseret 2 muligheder:

1. En ny spuns sættes uden på den eksisterende kaj og kajen bevarer dermed sin nuværende form og funktion. Pris 17.260.000 kr.
2. En ny spuns sættes 32,4 m ude og der etableres en ny kajgade på ca. 7.400 m2. Dermed øges havnens areal og ved flytning af vægt og inddragelse af den tilhørende plads, opnås der en samlet arealforøgelse på 10.000 m2. Dermed øges konstruktionens funktion, da der er stor efterspørgsel på havnearealer og havnen jævnligt må afvise kunder på grund af manglende kapacitet. Pris 36.870.000 kr.

Projekterne er uddybet i vedhæftede konkretiseringsrapport udarbejdet af havnens rådgiver.

Det fremgår ikke af rapporten fra rådgiver, hvad konsekvensen vil være, såfremt renovering af kaj 301-303 udskydes til senere og dette spørgsmål er forelagt havnen, der oplyser:

"At der er fare for at kajen kollapser. Der er derfor allerede indført restriktioner på dens anvendelse. Det er ikke muligt at sige noget om, hvor længe kajen holder, men vi taler ikke om år."

Økonomi:

Den endelige økonomi i projektet er endnu ikke på plads, da en række faktorer skal afklares først. Blandt andet valget af løsning samt resultatet af et kommende udbud og finansiering af projektet.

For at havnen kan komme videre med projektet har havnen et behov for at få en tilkendegivelse fra Byrådet om, at der kan gives tilsagn om lån og garanti. Da projektet, uden lånefinansiering, vil dræne havnens kassebeholdning unødigt, i forhold til de andre investeringer havnen forventer i nær fremtid. Havnen havde primo 2023 en likviditet på 32 mio. kr.

Havnen er blevet bedt om at oplyse, hvilke fremtidige investeringer havnen forventer at foretage i nær fremtid og til dette oplyser direktøren for havnen:

"Havnen ønsker ikke at tømme kassebeholdningen lige inden en ejerstrategi peger retningen for havnens fremtid. Uanset hvad ejerstrategien måtte ende med, vil den kræve investeringer af havnen. Havnes bestyrelse mener derfor at det giver bedre mening at lånefinansiere kajarbejdet. Havnens bestyrelse er også af den opfattelse at investeringen ikke er tabt, hvis havnen udvider kajanlægget, da det nye areal repræsenterer en værdi for havnen uanset om det senere skal afstås."

Havnebestyrelsens anbefaling og indstilling:

Havnebestyrelsens anbefaling er at gennemføre udvidelsesprojektet med følgende begrundelser:

• De første 17 mio. kr. skal under alle omstændigheder anvendes, da en manglende reparation medfører tab af kajstrækning.
• Udvidelse af havneareal giver mulighed for øgede indtægter, og disse vil være med til at finansiere de ekstra omkostninger ved udvidelsen.
• Det nye areal repræsenterer en værdi for havnen i første omgang, og hvis arealet skal anvendes til andre aktiviteter, f.eks. boliger, giver arealet større muligheder i kraft af større areal.
• Prisen på de ekstra m2 ca. 2.000 kr./m2 er relativt lav i forhold til andre havnearealer og i forhold til en skønnet salgspris, hvis arealerne skal bruges til andet end havnedrift.

Havnebestyrelsen er af den opfattelse, at udvidelsen uanset havnens fremtidige ejerstrategi tilfører området en økonomisk værdi og en brugsværdi. 

Det kan tilføjes, at Økonomiudvalget har bedt om at der udarbejdes en ejerstrategi inden sommeren 2024. Ejerstrategien skal fastlægge de politiske rammer og mål for Korsør Havn i de kommende år.

Vilkår for lånoptagelse og kommunal garanti:

• At havnen opnår de nødvendige myndighedstilladelser.
• At lånet optages i kommuneKredit
• At der opkræves garantiprovision p.t. fastsat til 0,5 %
• At lånet ikke er afdragsfrit.
• At løbetiden er maksimalt 25 år og lånet i øvrigt opfylder kravene til lånoptagelse i lånebekendtgørelsen.
• At der aflægges anlægsregnskab overfor Slagelse Kommune når projektet er færdiggjort og såfremt lånet er højere end den endelig anlægssum, så skal det overskydende provenu anvendes til at nedbringe lånet

Ansøgning fra Havnebestyrelsen vedhæftes til orientering.

Handlemuligheder:

1. At Byrådet giver tilsagn om lånoptagelse med kommunal garanti til et udvidelsesprojekt til 36,9 mio. kr. 
2. At Byrådet giver tilsagn om lånoptagelse med kommunal garanti til et reparationsprojekt af kaj 301-303 til 17,3 mio. kr.
3. At Byrådet giver afslag på lånoptagelse og garanti 
4. At Byrådet udsætter godkendelse af ansøgningen om lånoptagelse og garanti til ejerstrategien er godkendt. 

Konsekvensen ved ovennævnte handlermuligheder:

ad 1 vil betyde, at havnen kan gå i gang med at søge diverse myndighedstilladelser og projektet kan blive realiseret hurtigst mulig. Ulempen kan være, at projektet kan være i strid med den fremtidige ejerstrategi, der endnu ikke er udformet.

ad. 2 vil betyde, at kaj 301-303 enten ikke repareres, eller alternativt, at udgiften afholdes af havnens kassebeholdning.

ad 3. vil betyde, at udviklingsprojektet ikke kan gennemføres og en reparation af kaj 301-303 skal ske af havnens kassebeholdning.

ad 4 vil betyde, at beslutningen træffes på baggrund af de politiske rammer og mål i den nye ejerstrategi, men at projektet udskydes 4-5 måneder.

Retligt grundlag

Havnelovens § 9 stk. 3 hvoraf det lyder:

Kommunalbestyrelsen skal efter havnebestyrelsens indstilling godkende bestyrelsesvedtægt og regnskaber samt beslutninger om optagelse af lån....

Vedtægter for Korsør selvstyrende havn.

For så vidt angår kommunal garantistillelse:

Lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1 nr. 18, hvor det er anført at udgiften til anlægsarbejder i kommunale havne og selvstyre havne er omfattet af den automatiske låneadgang og det betyder, at Slagelse kommune kan stille garanti uden deponering.

Principper for opkrævning af kommunal garantiprovision.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Garantien vil ikke få økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune, medmindre garantien bliver misligholdt.

P.t. opkræves der årlig 0,5 % garantiprovision af hovedstolen/restgælden. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 11. marts 2024:

Havnen er blevet forlagt nedennævnte spørgsmål:

I forlængelse af Økonomiudvalgets behandling af havnens ansøgning om lånoptagelse/garanti til udvidelse af Korsør Havn, så har Økonomiudvalget behov for at få belyst følgende, inden der træffes en endelig beslutning:

• Hvad er tilstanden på kajanlæg 301-303, hvor længe vil en udbedring kunne vente.

Svar fra havnen:

I tilstandsrapporten (vedlagt) har vi skrevet følgende:

”De konstaterede godstykkelser vurderes at være så kritiske og der bør arbejdes på at foretage

en hovedrenovering af kajstrækningen snarest muligt”

Det er relativt kritisk at der er konstateret decideret gennemtæring af spunsvæggen generelt i alle spunsvæggens bugter. Dette sammenholdt med at kajen bagved belastes af store bunker med skærver, stenmel el. lign. er en dårlig kombination.

Havnen vil ikke anbefale at en renovering udskydes.

• Hvad betyder det for kajarealerne i det hele taget. Der er en konstatering af at spunsen, hvor der skal udvides, har været i dårlig forfatning igennem længere tid. Gælder det i bredere forstand for Korsør Havns kajarealer?

Svar fra havnen:

Havnen kender ikke den eksakte tilstand af alle kajstrækningerne i Korsør Havn. Pt. har vi udarbejdet tilstandsrapporter for alle strækningerne på den nordlige side af havnen. Senest for Krydstogtkaj og Amerikakaj (vedlagt).

Helt overordnet skal I forvente, at skulle udføre en forstøbning af Amerikakaj og Krydstogtkaj inden for måske 10-15 år, for at være på forkant med korrosionen af spunsvæggene i vandspejlet og over vand. For Amerikakajen kan der være en fordel i at opgradere til en ny spunsvæg, da den nuværende kaj regningsmæssigt ikke har en bæreevne der svarer til de nuværende belastninger. (her kan der henvises til det gamle dispositionsforslag for Amerikakaj, også vedlagt).

Så ja, der vil være fremtidige udgifter til de øvrige havnearealer, men det er jo helt naturligt for en havn.

• Kan det ansøgte anlæg/konstruktion bære fremtidige ønsker om udvikling af området, herunder større bygninger – og hvis ikke, hvad skal der så til.

Svar fra havnen:

Hvis der i fremtiden skal opføres bygninger i området vil man som udgangspunkt pælefundere disse. Pælefundering af bygninger muliggøre, at bygningerne kan placeres tæt på kajkanten uden at belaste spunsvæggen. Det vil derfor også være mulig at omdanne området til boliger i fremtiden. Det har man gjort på mange andre havneområder i Danmark førhen.

Hvis evt. kælderarealer i kommende bygninger karambolerer med spunsvæggens forankringssystem, vil dette kunne lade sig gøre ved at sætte en ny spunsvæg til en byggegrube inde i kajarealet, ifm. byggeriet, hvortil man kan koble spunsvæggens ankre til, inden man graver ud i byggegruben. Det har vi fx gjort ved opførelsen af Hotel Alsik i Sønderborg.

Sønderborg er et godt eksempel på hvad der kan bygges på et gammelt kajareal. Her er spunsvæggen blevet renoveret, men den er i sig selv ikke dimensioneret for laster ud over normale laster på havnearealer.

• Hvilken økonomi og evt. udlejningsaftaler-/kontrakter er der på kajanlægget som skal udvides. Dvs. hvilket driftstab vil der være ved at ”lukke ned” for en periode.

Svar fra havnen:

Renoveringen planlægges gennemført på en måde, så havneafsnittet stadig kan anvendes. Det forventes ikke at påvirke vores kunder direkte, men der vil være øgede omkostninger til intern flytning af godset.

• Har Korsør Havn været i dialog med Slagelse Kommune, f.eks. i en form for myndighedsbehandling på miljø. Hvad betyder det for Korsør Nor, at der udvides – gennemstrømning, oplagring osv.

Ikke endnu, men det er en del af det videre projektforløb

• Fremsendelse af regnskab 2023 for Korsør Havn

Korsør Havn har den 5. marts 2024 fremsendt følgende nøgletal fra regnskab 2023-2021 (1.000 kr.):

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte at fremrykke 1,2 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til anlæg nr. 323 "Infrastruktur Ringparken Slagelse" fra 2025 til 2024. Byrådet kan endvidere på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte at give anlægsbevilling på 1,6 mio. kr., som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2024 og 2025.

Indstilling

Chefen for Teknik-, Plan- og Erhverv indstiller, 

1. at Byrådet afsætter et rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. i 2024 finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2025.

2. at Byrådet godkender en anlægsbevilling på 1,6 mio. kr. finansieret af rådighedsbeløbene afsat i 2024 og 2025. 

Sagens indhold

Ringparken i Slagelse er et større alment boligområde i Slagelse. Boligområdet skal frem mod 2030 gennemgå en gennemgribende omdannelse med udgangspunkt i den lovbestemte godkendte udviklingsplan. Udviklingsplanen er godkendt af Slagelse Byråd i maj 2019 med et tillæg til udviklingsplanen godkendt i august 2021. 

En del af omdannelsen beskrevet i udviklingsplanen indebærer ændringer af infrastrukturen i området. For at realisere ændringerne af infrastrukturen har FOB udarbejdet en infrastrukturansøgning med sparring fra Slagelse Kommune. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkendte i 2020 ansøgningen med et tilsagn på i alt 74,1 mio. kr. fra Landsbyggefonden.

En realisering af infrastrukturprojektet som beskrevet i ansøgningen vil medføre en kommunal udgift, da infrastrukturansøgningen indeholder en fordeling af økonomiske ansvarsområder mellem FOB, med tilsagn fra Landsbyggefonden, og Slagelse Kommune. Kommunens andel er i infrastrukturansøgningen opgjort til 13,4 mio. kr. inklusiv moms. Der er i Slagelse Kommunes budget afsat 4 mio. kr. i 2025 og 6 mio. kr. i 2026 til ændringer af infrastrukturen i Ringparken. Da kommunen ikke betaler moms, mangler der således at blive afsat 0,7 mio. kr. i henhold til beløbet opgivet i infrastrukturansøgningen.

FOB har i forlængelse af Landsbyggefondens tilsagn, igangsat arbejde på infrastrukturprojektet for Ringparken. Infrastrukturprojektet er således under udarbejdelse for de dele der i infrastrukturansøgningen tilhører FOBs økonomiske ansvarsområde. Fremdriften i projektet er imidlertid udfordret af, at der ikke er igangsat nærmere planlægning ved rådgiver for de dele af projektet der i ansøgningen er under Slagelse Kommunes økonomiske ansvarsområde. For at Slagelse Kommune kan indgå en aftale med en rådgiver vedrørende de kommunale dele af projektet, kræves der, at der bevilliges og meddeles en anlægsbevilling til formålet i 2024. Med denne sag har Byrådet mulighed for at fremrykke eksisterende afsatte midler i 2025 til 2024.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at der afsættes rådighedsbeløb og meddeles en anlægsbevilling i 2024 med henblik på at kunne igangsætte planlægning for de områder der vedrører de kommunale dele af projektet. Den manglende planlægning for de kommunale dele medfører en væsentlig forhindring for fremdriften og gennemførslen af infrastrukturprojektet. Hele infrastrukturprojektet i Ringparken bør blive anskuet som et samlet projekt, således at der kommer synergi mellem investeringerne i infrastruktur i området.

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet. Jf. Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Med denne sag har Byrådet mulighed for at fremrykke 1,2 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til anlæg nr. 323 "Infrastruktur Ringparken Slagelse" fra 2025 til 2024. Anlægsbevillingen på 1,6 mio. kr. finansieres af rådighedsbeløbene afsat i 2024 og 2025. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ansøgning om anlægsbevilling på det øvrige rådighedsbeløb skal behandles politisk på et senere tidspunkt.

I forbindelse med budgetforhandlingerne 2025-2028 vil et budgetønske om at afsætte yderligere 0,7 mio. kr. til anlæg 323 blive behandlet.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan godkende befolkningsprognose for 2024 - 2034 som udgangspunkt for budgetlægning 2025-2028

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender befolkningsprognose for 2024 - 2034

2. at Økonomiudvalget beslutter, at befolkningsprognose for 2024 - 2034 anvendes i forbindelse med udarbejdelse af budget 2025 - 2028

Sagens indhold

Der er udarbejdet ny befolkningsprognose for 2024-2034 for Slagelse Kommune.
Prognosen kan anvendes i forbindelse med budgetlægningen for 2024-2027, herunder fordeling af
ressourcer på dagtilbuds-, skole- og ældreområderne samt budgetlægning af indtægter (udligning og
tilskud).

Grundlaget for prognosen er Boligprogram 2024 for Slagelse Kommune dog reguleret manuelt i forhold til forventningerne til indflytning i nye boliger i 2024 og 2025 samt historiske tal (2020-2023) for fødsler, dødsfald og flytninger. De langsigtede forventninger for fødsler (fertiliteten) er i dette års prognose ikke lagt op ad Danmarks Statistik (DREAM), men på et konstant niveau svarende til de fire års historik. Det skyldes, at DREAM i næste prognose i juni 2024 reviderer deres skøn i nedadgående retning, og det lavere niveau (der ikke kendes endnu) forsøges der taget højde for.    

Der er i 2023 indflyttet personer i 383 nye boliger i Slagelse Kommune. Dette antal boliger har ført til en befolkningsvækst på 195 personer. Samtidig med at nye boliger er ibrugtaget, er der sket en
forholdsvis stor udtynding i de allerede eksisterende boliger. Det betyder, at der enten bor færre
personer i den enkelte bolig, eller at der er tomme boliger. Dette har, ligesom i sidste års prognose, betydning i forventningerne til befolkningstallet. I dette års prognose forventes der i de kommende 10 år at indflytte personer i ca. 4.300 nye boliger. Det forventes at betyde en svag befolkningsvækst frem mod 2029, hvorefter der vil forventes et lille fald i befolkningstallet.

Befolkningsprognosen for Slagelse Kommune kan ses i bilag til sagen.

Prognosens hovedresultater viser at:

• Indbyggertallet forventes at stige fra 79.923 personer primo 2024 til 80.625 personer primo 2029 for derefter at falde til 80.192 frem mod 2034. Det er en samlet stigning i indbyggertallet i prognoseperioden på 269 personer eller 0,3%. På landsplan ventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på 2,6%.
• For de enkelte aldersgrupper er forventningerne følgende:
  ? 0-5 årige forventes at have mindre udsving på et ellers stabilt niveau
  ? 6-16 årige forventes svagt faldende frem til 2030 og derefter på en konstant niveau frem mod 2034
  ? 17-25 årige forventes næsten konstant frem til 2028, inden der forventes et markant fald frem mod 2034
  ? 26-42 årige forventes svagt stigende til 2029 og derefter næsten konstant til 2032 inden et mindre fald i resten af prognoseperioden
  ? 43-59 årige forventes at være falde markant i hele prognoseperioden
  ? 60-64 årige vil være markant stigende frem mod 2028, og derefter falde frem mod
  2034
  ? 65-79 årige forventes at være konstant frem mod 2028 og derefter svagt stigende
  ? +80 årige forventes at være stigende i hele prognoseperioden

Det anbefales, at Økonomiudvalget godkender befolkningsprognosen, så den kan indgå i det videre
arbejde med budgetlægningen af budget 2025-2028.

Befolkningsprognosen er vigtig i forbindelse med kommunens budgetlægning herunder fordeling af
ressourcer og budgetlægning af indtægter.

Retligt grundlag

Budgetproces for 2025 - 2028

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Driftsudgifter
Prognosen indarbejdes på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet, hvor der foretages tilpasning af
budgetrammen på baggrund af befolkningsudviklingen (demografiregulering). Konsekvenserne af
ændringerne i befolkningstallet vil blive indregnet i budgetgrundlaget, som præsenteres til politisk
behandling.

Indtægter
Befolkningsprognosen kan anvendes i forbindelse med budgettering af skatteindtægter og
tilskud/udligning. I budgetåret indgår den som parameter i valget mellem statsgaranti og
selvbudgettering, mens prognosen for indtægterne i budgetoverslagsårene udarbejdes på baggrund
af prognosen.

Tværgående konsekvenser

Befolkningstallet har betydning for de budgetrammer, som fastsættes med udgangspunkt i befolkningsudviklingen.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget, beslutte konkretiseret udmøntning af servicetilpasning på Borgerservice med afsæt i besparelsen på 2,5 årsværk på Borgerservice fra budgetforliget for 2024-2027.

Herunder skal Byrådet beslutte nye åbningstider, servicemål og behandlingstider.

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller:

At 1) Byrådet, på indstilling fra økonomiudvalget, godkender forslag 1 for konkretiseret udmøntning af besparelsen på 2,5 årsværk på Borgerservice.

Sagens indhold

I forbindelse med den igangsatte administrationsanalyse i 2023, blev der på borgerservice iværksat en supplerende benchmarkanalyse. Denne analyse viste et potentiale på 2,5 årsværk, hvis Borgerservice i Slagelse Kommune skulle på gennemsnitsniveau med sammenligningskommunerne i analysen. Reduktion på Borgservice med 2,5 årsværk blev besluttet i budgetforlig 2024-2027 og svarer til 1,2 mio. årligt med halvårseffekt i 2024 svarende til 0,6 mio.

Borgerservice varetager myndighedsopgaver og borgerbetjening inden for områder som pas, kørekort, MitID, sygesikring, lægeskift, hjælp med offentlige digitale selvbetjening, modtagelse af indrejser, hjælp til skat.dk, beboerindskudslån og vielser. Dette gælder både i den direkte borgerkontakt samt i de bagvedliggende, administrative opgaver. Medarbejderne i Borgerservice løser således både opgaver i den direkte borgerkontakt samt de afledte administrative, myndighedsopgaver. Ved valg løser Borgerservice en stor opgave omkring brevstemmer samt planlægning og håndtering af køreruter til de valgtilforordnede i forbindelse med brevstemmer i hjemmene.

I 2023 var der 16.123 ekspeditioner i Borgerservice i Slagelse. Korsør havde 8.538 ekspeditioner samme år, og endelig havde Skælskør 5.935 ekspeditioner i 2023.

Administrationen har i udarbejdelsen af forslagene i nærværende sag lagt vægt på borgerperspektivet, tilgængelighed og fleksibilitet, idet der er tilstræbt variation i åbningstiderne fordelt på de tre fysiske lokationer. 

I det følgende beskrives tre forslag til den konkrete udmøntning af den samlede besparelse på Borgerservice.

Forslagene består af forskelle i udmøntning på åbningstider på de 3 lokationer og derudover af fælles elementer på servicemål, som er enslydende i de 3 forslag.

Forslag 1 – reduktion i alle tre byer

Reduktion i åbningstider

Åbningstiden reduceres med i alt 18 timer pr. uge fordelt på de tre matrikler i Slagelse, Korsør og Skælskør og 9 timer på telefontiden. De nye åbningstider er tilrettelagt ud fra et fokus på tilgængelighed for borgerne. Der er altid åbent i Borgerservice på en af de tre lokationer. Der er forsøgt at veksle mellem åbent om formiddagen kontra eftermiddagen for at imødese forskellige behov og målgrupper. Der er fortsat åbent om lørdagen i Slagelse.

For at tilgodese blandt andet pendlere afprøves åbningstid tirsdag i Slagelse om morgenen fra kl. 7.00 – 9.00. Dette afprøves et halvt år og evalueres herefter. Hvis der ikke er efterspørgsel, vil timerne blive placeret om eftermiddagen samme dag. Ud fra data på telefonhenvendelser, er der ligeledes reduceret i telefontiden for at tilpasse reduktionen mere ens på tværs af opgaver.

Reduceringen af telefontiden i Borgerservice er set ud fra statistikken de senest 12 uger, som viser, at langt de fleste opkald er om formiddagen. Statistikken viser, at der er 7.797 opkald i tidsrummet 10-13 og 1.248 opkald i tidsrummet 13-15 inden for de sidste 12 uger. Ressourcen kan herefter indsættes langt bedre, når den fokuseres mod efterspørgslen. 

De konkrete ændringer i forslag 1 fremgår af følgende overblik:

Ændring af servicemål

For nuværende er der et servicemål på max syv hverdage, hvor borgerne skal kunne få en tid i borgerservice. Dette vil fremadrettet forlænges til 11 hverdage. Erfaringsmæssigt er det ofte muligt for borgerne at få en tid hurtigere, men i spidsbelastningsperioder vil der opleves ventetid.

Desuden vil det få betydning for sagsbehandlingstiderne af kørelæreransøgninger, som i dag har en behandlingsfrist på tre hverdage, men fremadrettet vil det være fem hverdage.

Administrationen vurderer, at den foreslåede udmøntning i forslag 1 imødeser en fortsat tilstedeværelse og tilgængelighed på tværs af lokationer og købstæder og med et samtidigt hensyn til borgernes forskellige behov og muligheder. Udmøntningen som beskrevet vil realisere den besluttede budgetreduktion.

Forslag 2 – Lukkedage samt supplerende reduktion i de tre byer

Åbningstiden reduceres med i alt 18 timer pr. uge fordelt på de tre matrikler i Slagelse, Korsør og Skælskør og 9 timer på telefontiden. De nye åbningstider er tilrettelagt ud fra et fokus på tilgængelighed for borgerne. Der er åbent i Borgerservice på en af de tre lokationer undtagen onsdag, hvor der er lukket alle tre steder. Der er fortsat åbent om lørdagen i Slagelse.

Reduceringen af telefontiden er set ud fra statistikken jf. beskrivelsen i forslag 1.

De konkrete ændringer i forslag 2 fremgår af følgende overblik:

De øvrige justeringer på servicemål under forslag 2 er som beskrevet i forslag 1.

Forslag 3 - reduktion af åbningstider i Korsør og Skælskør

Åbningstiden reduceres med i alt 18 timer pr. uge fordelt på matriklerne i Korsør og Skælskør og 9 timer på telefontiden. Åbningstider er tilrettelagt ud fra et fokus på tilgængelighed for borgerne, men da der er færre borgere i  Korsør og Skælskør, er reduktionen i åbningstid foretaget i de to købstæder. Borgerne i Korsør og Skælskør vil opleve en væsentlig reduktion i forhold til åbningstider de to steder. Af  hensyn til borgerne er dette forslag det mest udfordrende for den enkelte i forhold til tilgængelighed.

Der er dog åbent i Borgerservice på en af de tre lokationer en af alle ugens hverdage. Der er fortsat åbent om lørdagen i Slagelse.

Reduceringen af telefontiden er set ud fra statistikken jf. beskrivelsen i forslag 1.

De konkrete ændringer i forslag 3 fremgår af følgende overblik:

De øvrige justeringer på servicemål under forslag 3 er som beskrevet i forslag 1.

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslag 1 bedst imødeser borgerperspektivet, tilgængelighed og muligheden for fleksibilitet på tværs af de 3 lokationer. Administrationen anbefaler forslag 1. For alle forslag gør sig gældende, at det forslag, som besluttes politisk, implementeres med effekt hen over august 2024.

Der vil blive lavet en status på tilpasningen 1 år efter fuld implementering. 

Retligt grundlag

Styrelsesvedtægten og den gældende kompetenceplan, der beskriver, at byrådet har beslutningskompetencen vedrørende overordnet serviceniveau for borgerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser.

Den besluttede besparelse er udmøntet i budgettet til Borgerservice, som besluttet i budgetforliget.

Tværgående konsekvenser

Der vil være en sammenhæng og en afhængighed til bibliotekets åbningstider, hvilket der vil blive taget højde for i en kommende sag til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vedr. udmøntningen af besparelser på bibliotekerne.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkning

Kompetence

Økonomiudvalget.

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan godkende, at der fastlægges et alderskriterie, der hedder, at der bliver givet fortrin til ansøgere i aldersgruppen 55-75 år uden hjemmeboende børn ved indflytning i bofællesskaberne Bakkedraget og Grendalsvej under Skælskør Boligselskab. Derudover kan Økonomiudvalget godkende de samlede udlejningsprocedure i de respektive bofællesskaber.   

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender et alderskriterie i seniorbofællesskaberne Bakkedraget og Grendalsvej under Skælskør Boligselskab.

2. at Økonomiudvalget godkender de samlede udlejningsprocedure i seniorbofællesskaberne Bakkedraget og Grendalsvej under Skælskør Boligselskab.

Sagens indhold

Skælskør Boligselskab indsendte den 31. januar 2024 en ansøgning til Slagelse Kommune vedrørende godkendelse af ændrede udlejningsregler for afdelingerne Bakkedraget og Grendalsvej. 

Fælles for begge afdelinger er, at alle kan skrive sig op uanset alder. Begge seniorbofællesskaber ønsker dog nu et egentligt alderskriterie, der hedder, at der bliver givet fortrin til ansøgere i aldersgruppen 55-75 år uden hjemmeboende børn. Ved de nuværende regler skal man blot være fyldt 55 år og uden hjemmeboende børn. 

Den boligsøgende får tildelt et opskrivningsnummer og kommer på en kandidatliste. På et tidspunkt bliver kandidaten inviteret til at besøge seniorbofællesskabet. Et nedsat boligtilbudsudvalg, som er 3 valgte beboerrepræsentanter, godkender/afviser kandidaten til ventelisten. Ved de nuværende regler har det nedsatte udvalg ikke kompetence til at afvise/godkende ansøgere. Denne kompetence ønskes nu med den foreslåede ændring. 

For begge afdelinger gælder det også, at tildeling af bolig tilbydes først til de beboere, som i forvejen bor i bofællesskabet og derefter venteliste boligsøgende. En bolig tildeles herefter efter anciennitet. Fylder en kandidat 75 år imens vedkommende står på venteliste, kan vedkommende ikke forvente at få tilbudt en bolig, da der gives fortrinsret for ansøgere i aldersgruppen 55-75 år uden hjemmeboende børn. Kan der ikke udlejes til denne målgruppe vil øvrige på ventelisten blive spurgt. 

Forskellen på afdelingerne er, at ved tilkendegivelse af, at man ønsker at blive skrevet på venteliste til en bolig i Bakkedraget, skal man kontakte DAB, som er administrator af afdelingen, hvorimod ønsker man at blive skrevet på venteliste til Grendalsvej, skal man kontakte afdelingsbestyrelsesformanden. Opskrivning hos Bakkedraget koster 180 kr. årligt og et engangsbeløb på 100 kr., hvis man bliver optaget på ventelisten, hvorimod hos Grendalsvej koster det kun et engangsbeløb på 100 kr., hvis man bliver optaget på ventelisten.  

 Det tilstræbes herudover på Grendalsvej, at kønsfordelingen bliver så ligeligt som muligt og, at par får tildelt treværelsesboliger. Derudover tilstræbes det at vælge nye bofæller, der ikke er fyldt 73 år ved indflytning. 

Generelt om afdelingerne

Seniorbofællesskaberne Bakkedraget og Grendalsvej er selvstændige afdelinger i Skælskør Boligselskab med det overordnede formål, at skabe trygge sociale rammer for beboerne. Dette søges sikret ved at skabe et aktivt fællesskab, som beboerne ønsker at være en del af gennem forskellige aktiviteter og sammenkomster og ved et aktivt beboerdemokrati. For at nå dette mål er det vigtigt at få afstemt forventningerne mellem nye beboere og eksisterende beboere. For ligeledes fortsat at understøtte formålet med et aktivt fællesskab i afdelingen, også i fremtiden, er det nødvendigt med klare kriterier at udleje efter. Her er især det nye alderskriterie et vigtig redskab, til at bibeholde det aktive fællesskab.

Administrationens vurdering er, at et alderskriterie og en fast udlejningsprocedure kan sikre, at kommende beboere har en fælles accept og respekt på tværs af beboernes forskelligheder og en vilje til at styrke naboskabet og den enkeltes trivsel.  

Retligt grundlag

Efter almenboligloven § 3, stk. 2 og 51a kan familieboliger indrettes som bofællesskaber og skal udlejes til boligsøgende, der har behov for boliger af den pågældende art. Byrådet og boligorganisationen indgår senest samtidig med tilsagnet efter almenboligloven § 115 aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted. Aftalen kan til enhver tid ændres, hvis kommunalbestyrelsen og boligorganisationen er enige herom. Bestemmelserne giver mulighed for, at der kan indgås aftale om, at udlejningen, inden for rammer, der iagttager boligsociale hensyn, overlades til bofællesskabets beboere. 

Udlejningskriterierne er første gang blevet vedtaget ved afdelingernes opførelse i henholdsvis 1998 og 2002. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 28. februar 2024

Administrationen har forespurgt Skælskør Boligselskab vedrørende den påtænkte udlejningsprocedure. Skælskør Boligselskab oplyser, at der ikke er tale om diskrimination af eventuelle kommende beboere men udelukkende en fortrinsret til en specifik aldersgruppe.

Der laves løbende arrangementer for ansøgere, hvor resten af afdelingen er med til at vurdere, ansøgerens evne og mulighed for at bidrage til fællesskabet. Alderskriteriet vil således ikke stå alene. Ansøgere bliver derfor udvalgt på baggrund af en saglig og proportional vurdering. 

Skælskør Boligselskab oplyser, at ansøgere ikke fjernes fra opskrivningen, hvis de ikke opfylder alderskriteriet -  de kan blot ikke forvente at få tilbudt en bolig, da andre på ventelisten grundet alder vil have forrang.

Ændringerne i Bakkedraget ligger desuden også op til, at hvis der ikke er ansøgere der opfylder alderskriteriet, kan øvrige på ventelisten tilbydes en bolig efter anciennitet uagtet alder. 

Administrationen har derudover forespurgt Social- og Boligstyrelsen den 27. februar 2024 om, der kunne være tale om aldersdiskrimination. Styrelsen henviser til, at ved udlejningskriterier finder almenboligloven § 6d anvendelse. Den foreskriver, at en boligorganisationen ved udlejning af boliger skal tilgodese grupper, som har vanskeligheder med at skaffe sig en passende bolig på almindelige markedsvilkår. Derudover skal en varieret beboer sammensætning søges fremmet.

Udlejningskriterier skal være objektive og sagligt begrundede og udgøre et proportionalt middel til at opnå formålet. Udlejningskriterierne skal overholde både internationale aftaler og konventioner om racediskrimination og menneskerettigheder, som Danmark har ratificeret, og nationale regler om forbud mod forskelsbehandling på grund af race, køn, religion og politisk overbevisning.

Det er på denne baggrund muligt at indgå aftale om anvendelse af alderskriterier ved udlejning i almene bofællesskaber. Kommunen og boligorganisationen bør jævnligt revurdere anvendelsen i forhold til den lokale beboersammensætning og med henblik på at sikre et velfungerende fællesskab.

Der er tilføjet et bilag 6 siden sagen var på Økonomiudvalget den 19. februar 2024. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Økonomiudvalget igangsætte arbejdet med udskiftning af 2 stitunneller i Slagelse i indeværende år.                                       

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Økonomiudvalget godkende omplacering af rådighedsbeløb mellem anlægsprojekter indenfor anlægsrammen under TPL med henblik på at imødekomme forventet udgift vedr. tunnellerne.   

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkende, at restrådighedsbeløb på anlægsprojekt PFAS renseanlæg (KMU) skal indgå som finansiering af forventet udgift vedr. tunnellerne. 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget  godkende, at  restrådighedsbeløb på anlægsprojekter under Økonomiudvalget skal indgå som som finansiering af forventet udgift vedr. tunnellerne. 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Økonomiudvalget godkende kassefinansieret tillægsbevilling på 1,284 mio. kr. vedr. den del af rådighedsbeløbet, som ikke kan finansieres indenfor den samlede anlægsramme.                                                   

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Økonomiudvalget godkende anlægsbevilling til det samlede rådighedsbeløb vedr. udskiftning af stitunneller.

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at der iværksættes en udskiftning af de to ståltunneler ved den anbefalede løsning 4 finansieret ved indstillingens at 2-5.

2. at Byrådet godkender at der afsættes rådighedsbeløb til anlægsprojekt Udskiftning af stitunneller, som finansieres via omplaceringen fra følgende anlægsprojekter under Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget:   0,130 mio. kr. fra anlægsprojekt Opgradering af infrastruktur omkring Slagelse station (181), 0,030 mio. kr. fra anlægsprojekt Parkering, Slagelse bymidte (188), 0,462 mio. kr. fra anlægsprojekt Forlængelse Ringvej ved Hvilebjerg (49). 

3. at Byrådet godkender at der omplaceres 2,039 mio.kr. fra anlægsprojekt PFAS Renseanlæg (301) Klima og Miljøudvalget til anlægsprojekt Udskiftning af stitunneller under Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

4. at Byrådet godkender at der omplaceres 1,805 mio. kr. fra følgende anlægsprojekter under Økonomiudvalget: 0,162 mio. kr. fra anlægsprojekt Ny placering af hjælpemiddelsdepot (330), 0,083 mio. kr. fra anlægsprojekt Renovering af Torvegade (257), 0,860 mio. kr. fra anlægsprojekt PFAS renseanlæg (301,), 0,2 mio. fra anlægsprojekt Etablering af søjlesystem Hashøj Skole (312), 0,1 mio. kr. fra anlægsprojekt Nyt klasselokale Hashøj skole (331)  til anlægsprojekt Udskiftning af stitunneller under Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

5. at Byrådet godkender at der gives kassefinansieret tillægsbevilling på 1,284 mio. kr. i 2024 til anlægsprojekt vedr. udskiftning af tunneller.

6. at Byrådet godkender at der gives anlægsbevilling til det samlede rådighedsbeløb på 5,75 mio. kr.

Sagens indhold

Slagelse Kommune får hvert år gennemført genereleftersyn på ca. 1/5-del af kommunens 134 broer og bygværker. Dette i henhold til anbefaling og praksis ud fra Vejdirektoratets paradigme på området. Et generaleftersyn er en systematisk visuel gennemgang af en bro/bygværk. Generaleftersynet giver Slagelse Kommune en mulighed for at planlægge vedligeholdelses- og udbedringstiltag det/de kommende år.

Når der ved et generaleftersyn opdages skader eller forhold som kan have betydning for levetid, bæreevne eller andre væsentlige parametre kan der iværksættes et særeftersyn. Ved et særeftersyn bliver forholdene undersøgt grundigere eks. ved at tage prøver, foretage scanning, undersøge godstykkelse eller lignende.

Ved generaleftersynene i 2023 blev blandt andet ståltunnellen, der fører en sti under Søndermarksvej efterset. Her konstateres der væsentlig rust og enkelte steder helt igennem. Generelt konkluderes, at levetiden er brugt op og der bør iværksættes midlertidig afstivning m.v. frem til en udskiftning er gennemført.

Som følge af udviklingen på ståltunnellen under Søndermarksvej vælges det at fremrykke eftersynet af de 5 øvrige ståltunneller med nogenlunde tilsvarende alder (alle i Slagelse by), for at vurdere om der er sket tilsvarende skadesudvikling over de seneste 5-7 år.

Ståltunnellen, der fører en sti under Byskovvej, viser sig at være i tilsvarende ringe forfatning, med rust, bobler i overfladebeskyttelsen samt begyndende deformation i flere samlinger.

Supplerende undersøgelser på de 4 øvrige ståltunneller har bekræftet, at der er begrænset levetid tilbage, men ikke med en akut tilstand.

Tunnellerne under Søndermarksvej og Byskovvej bliver afstivet i november 2023 og der etableres efterfølgende et midlertidigt trædæk over afstivningen. En løsning, som etableres for at forbedre trafiksikkerheden for de mange som dagligt benytter stierne. Tunnelerne har herefter kunne passeres med en reduceret frihøjde til fods.

Af hensyn til budgetprocesser m.v. er der i januar/februar 2024 blevet indhentet en vurdering af, om der med den aktuelle afstivning kan opnås sikkerhed for at en udskiftning kan udskydes til eksempelvis 2025. Alternativt at der suppleres med yderligere tiltag, som vil nødvendiggøre en fuld afspærring, men udskyde udskiftningen med minimum 1 år.

Rådgivningsvirksomheden WSP, som har varetaget generel- og særeftersyn samt vurderet på den midlertidige afstivningsløsning, vil ikke tage tage ansvar for at den udførte tværafstivning vil sikre at en udskiftning kan udskydes til eksempelvis 2025. Den nuværende afstivning bevirker, at sandsynligheden for et pludseligt kollaps er afværget, men at et brud i stål m.v. kan give sætning i vej m.v. og heraf nødvendiggøre en afspærring af både vej og sti. Det vurderes derimod, at nuværende afstivning kan suppleres med en vertikalafstivning og det vil betyde mulighed for at udskyde udskiftningen til 2025. Det vil imidlertid betyde en fuldstændig lukning for færdsel gennem begge tunneller og herved lede de mange brugere, børn m.v. til krydsning af henholdsvis Byskovvej og Søndermarksvej frem til foråret 2025.

Efterårets og vinterperiodens massive nedbørsmængder har ikke gavnet på forholdende omkring tunnellerne og en udskiftning anbefales snarest muligt.

Løsningsmuligheder:

Der er indhentet vurdering og anlægsoverslag på 4 løsninger:

1. Lukning af begge tunneller frem til foråret 2025 ved udførsel af supplerende vertikal afstivning. Herefter skal løsning 2, 3 eller 4 gennemføres. Det vurderes at supplerende afstivning, aflukning af tunnel samt løbende tilsyn m.v. kan foretages for 150.000 kr. for begge tunneller tilsammen.
2. Ny bund (delvis relining). Bunden skiftes i begge tunneller og vil afværge nuværende situation, men ikke forlænge levetiden på den øvrige del af ståltunnellernes konstruktion. Løsningen forventes at koste 4,5 mio. kr. for begge tunneller tilsammen.
3. Ny ståltunnel. Vejene lukkes helt i en periode på op til 7 dage pr. tunnel. Vejene graves op, nuværende konstruktion nedbrydes og fjernes. Nye tunneller sættes ind og der bygges op med ny vej inkl. kantbjælke og autoværn. Løsningen forventes at koste 4,65 mio. kr. for begge tunneller tilsammen. 
4. Ny betontunnel. Vejene lukkes helt i en periode på op til 7 dage pr. tunnel. Vejene graves op, nuværende konstruktioner nedbrydes og fjernes. Nye tunneller sættes ind og der bygges op med ny vej inkl. kantbjælke og autoværn. Løsningen forventes at koste 5,75 mio. kr. for begge tunneller tilsammen.

Vurdering:

Administrativt vurderes det at være givet bedst ud med en fuld udskiftning af begge tunneller, da der herved opnås en ny lang levetid dvs. løsning 3 eller 4.

Løsning 1 kan købe tid i forhold til den budgetmæssige disponering, men vil betyde et år med en væsentligt forringet trafiksikkerhed og ulempe for brugerne som helhed idet tunnellerne spærres af for færdsel gennem.

Løsning 2 vurderes ikke at give tilstrækkelig værdi i forhold til projektets kompleksitet og omkostning idet den resterende stålkonstruktion har et begrænset antal års levetid (8-10 år). Løsningen er undersøgt, men anbefales ikke.

Løsning 3 vil medføre en udgift på 4,65 mio. kr., hvor hver af tunnellerne kan skiftes med en afspærring på 4-7 dage (muligvis lidt hurtigere) inkl. ny kantbjælke og autoværn, hvor vejene føres over. Nye ståltunneller vil betyde flere løbende driftsudgifter end ved en betonløsning samt en kortere levetid (forventet 60-80 år).  

Løsning 4 vil medføre en udgift på 5,75 mio. kr., hvor hver af tunnellerne kan skiftes med en afspærring på 4-7 dage inkl. ny kantbjælke og autoværn, hvor vejene føres over. En ny betonløsning vil medføre færrest driftsudgifter i levetiden og samtidig betyde en væsentlig længere levetid (100-120 år) sammenlignet med en ny ståltunnel (løsning 3). Løsning 4 er på den baggrund den anbefalede løsning.

Anbefaling:

På ovenstående baggrund anbefales det, at iværksætte en udskiftning af begge ståltunneller i 2024 til betonløsning (løsning 4) med et samlet anlægsoverslag på 5,75 mio. kr.

”Det fremgår af kommens Kasse- og Regnskabsregulativ at fagudvalget ved ansøgning om tillægsbevillinger med kassevirkning skal fremsende alternative forslag til imødegåelse af opståede merforbrug – derfor er der udarbejdet følgende handlemuligheder”.

Handlemulighed:

1. Byrådet kan vælge, at følge anbefalingen med udskiftning (løsning 4) med udførsel i 2024 og finansiere  det delvis ved en omprioritering og heraf omplacering af rådighedsbeløb fra andre anlæg både indenfor TPL men også på tværs af andre fagudvalg samt en kassefinansieret tillægsbevilling og samtidig give anlægsbevillingen, så arbejdet kan sættes i gang.
2. Byrådet kan vælge, at iværksætte løsning 1 eller 3 og finansiere det delvis ved en omprioritering og heraf omplacering af rådighedsbeløb fra andre anlæg både indenfor TPL men også på tværs af andre fagudvalg fra andre anlæg samt en kassefinansieret tillægsbevilling og samtidig give anlægsbevillingen, så arbejdet kan sættes i gang.

Rådighedsbeløb, som anbefales omplaceret fra andre anlægsprojekter til anlægsprojekt vedr. stitunnellerne, er udtryk for restbudget/mindreforbrug.

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet jf. Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Som hovedregel finansieres et merforbrug på et anlægsprojekt af øvrige budgetter inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller af andre anlægsprojekter, hvor der forventes mindreforbrug. Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller kan overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug. Omplacering af rådighedsbeløb mellem anlægsprojekter skal godkendes af Økonomiudvalget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Administrationen indstiller at der foretages omplaceringer af rådighedsbeløb fra andre anlægsprojekter på 4,066 mio. kr. til anlægsprojekt udskiftning af stitunneller (TPL). 

Administrationen indstiller, at afsat rådighedsbeløb på 0,4 mio. kr. i 2024 på anlægsprojekt Vedvarende energi (ØU) indgå som finansiering af anlægsprojekt vedr. udskiftning af stitunneller.

Administrationen indstiller, at der gives kassefinansieret tillægsbevilling på 1,284 mio. kr. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Sagen forelægges Klima og Miljøudvalget inden den sendes til viderebehandling i Økonomiudvalget og Byråd.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 5. marts 2024

Der er fortaget en mindre rettelse, hvorfor bilag 3 er tilføjet sagen, som erstatter bilag 2. 

Kompetence

Byrådet. 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkende, at restrådighedsbeløb på anlægsprojekt PFAS renseanlæg (KMU) skal indgå som finansiering af forventet udgift vedr. anlægsprojekt udskiftning af tunnellerne (TPL).

Anlægsprojekt vedr. PFAS renseanlæg er færdigt, og der udarbejdes anlægsregnskab, som fremlægges til politisk godkendelse snarest muligt. De afholdte udgifter til anlægsprojektet vedr. PFAS har vist sig lavere ift. det afsatte rådighedsbeløb. 

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender, at der omplaceres 2,039 mio.kr. fra anlægsprojekt PFAS Renseanlæg (301) Klima og Miljøudvalget til anlægsprojekt Udskiftning af stitunneller under Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Sagens indhold

Slagelse Kommune får hvert år gennemført genereleftersyn på ca. 1/5-del af kommunens 134 broer og bygværker. Dette i henhold til anbefaling og praksis ud fra Vejdirektoratets paradigme på området. Et generaleftersyn er en systematisk visuel gennemgang af en bro/bygværk. Generaleftersynet giver Slagelse Kommune en mulighed for at planlægge vedligeholdelses- og udbedringstiltag det/de kommende år.

Når der ved et generaleftersyn opdages skader eller forhold som kan have betydning for levetid, bæreevne eller andre væsentlige parametre kan der iværksættes et særeftersyn. Ved et særeftersyn bliver forholdene undersøgt grundigere eks. ved at tage prøver, foretage scanning, undersøge godstykkelse eller lignende.

Ved generaleftersynene i 2023 blev blandt andet ståltunnellen, der fører en sti under Søndermarksvej efterset. Her konstateres der væsentlig rust og enkelte steder helt igennem. Generelt konkluderes, at levetiden er brugt op og der bør iværksættes midlertidig afstivning m.v. frem til en udskiftning er gennemført.

Som følge af udviklingen på ståltunnellen under Søndermarksvej vælges det at fremrykke eftersynet af de 5 øvrige ståltunneller med nogenlunde tilsvarende alder (alle i Slagelse by), for at vurdere om der er sket tilsvarende skadesudvikling over de seneste 5-7 år.

Ståltunnellen, der fører en sti under Byskovvej, viser sig at være i tilsvarende ringe forfatning, med rust, bobler i overfladebeskyttelsen samt begyndende deformation i flere samlinger.

Supplerende undersøgelser på de 4 øvrige ståltunneller har bekræftet, at der er begrænset levetid tilbage, men ikke med en akut tilstand.

Tunnellerne under Søndermarksvej og Byskovvej bliver afstivet i november 2023 og der etableres efterfølgende et midlertidigt trædæk over afstivningen. En løsning, som etableres for at forbedre trafiksikkerheden for de mange som dagligt benytter stierne. Tunnelerne har herefter kunne passeres med en reduceret frihøjde til fods.

Af hensyn til budgetprocesser m.v. er der i januar/februar 2024 blevet indhentet en vurdering af, om der med den aktuelle afstivning kan opnås sikkerhed for at en udskiftning kan udskydes til eksempelvis 2025. Alternativt at der suppleres med yderligere tiltag, som vil nødvendiggøre en fuld afspærring, men udskyde udskiftningen med minimum 1 år.

Rådgivningsvirksomheden WSP, som har varetaget generel- og særeftersyn samt vurderet på den midlertidige afstivningsløsning, vil ikke tage ansvar for, at den udførte tværafstivning vil sikre at en udskiftning kan udskydes til eksempelvis 2025. Den nuværende afstivning bevirker, at sandsynligheden for et pludseligt kollaps er afværget, men at et brud i stål m.v. kan give sætning i vej m.v. og heraf nødvendiggøre en afspærring af både vej og sti. Det vurderes derimod, at nuværende afstivning kan suppleres med en vertikalafstivning og det vil betyde mulighed for at udskyde udskiftningen til 2025. Det vil imidlertid betyde en fuldstændig lukning for færdsel gennem begge tunneller og herved lede de mange brugere, børn m.v. til krydsning af henholdsvis Byskovvej og Søndermarksvej frem til foråret 2025.

Efterårets og vinterperiodens massive nedbørsmængder har ikke gavnet på forholdende omkring tunnellerne og en udskiftning anbefales snarest muligt.

Løsningsmuligheder:

Der er indhentet vurdering og anlægsoverslag på 4 løsninger:

1. Lukning af begge tunneller frem til foråret 2025 ved udførsel af supplerende vertikal afstivning. Herefter skal løsning 2, 3 eller 4 gennemføres. Det vurderes at supplerende afstivning, aflukning af tunnel samt løbende tilsyn m.v. kan foretages for 150.000 kr. for begge tunneller tilsammen.
2. Ny bund (delvis relining). Bunden skiftes i begge tunneller og vil afværge nuværende situation, men ikke forlænge levetiden på den øvrige del af ståltunnellernes konstruktion. Løsningen forventes at koste 4,5 mio. kr. for begge tunneller tilsammen.
3. Ny ståltunnel. Vejene lukkes helt i en periode på op til 7 dage pr. tunnel. Vejene graves op, nuværende konstruktion nedbrydes og fjernes. Nye tunneller sættes ind og der bygges op med ny vej inkl. kantbjælke og autoværn. Løsningen forventes at koste 4,65 mio. kr. for begge tunneller tilsammen. 
4. Ny betontunnel. Vejene lukkes helt i en periode på op til 7 dage pr. tunnel. Vejene graves op, nuværende konstruktioner nedbrydes og fjernes. Nye tunneller sættes ind og der bygges op med ny vej inkl. kantbjælke og autoværn. Løsningen forventes at koste 5,75 mio. kr. for begge tunneller tilsammen.

Vurdering:

Administrativt vurderes det at være givet bedst ud med en fuld udskiftning af begge tunneller, da der herved opnås en ny lang levetid dvs. løsning 3 eller 4.

Løsning 1 kan købe tid i forhold til den budgetmæssige disponering, men vil betyde et år med en væsentligt forringet trafiksikkerhed og ulempe for brugerne som helhed idet tunnellerne spærres af for færdsel gennem.

Løsning 2 vurderes ikke at give tilstrækkelig værdi i forhold til projektets kompleksitet og omkostning idet den resterende stålkonstruktion har et begrænset antal års levetid (8-10 år). Løsningen er undersøgt, men anbefales ikke.

Løsning 3 vil medføre en udgift på 4,65 mio. kr., hvor hver af tunnellerne kan skiftes med en afspærring på 4-7 dage (muligvis lidt hurtigere) inkl. ny kantbjælke og autoværn, hvor vejene føres over. Nye ståltunneller vil betyde flere løbende driftsudgifter end ved en betonløsning samt en kortere levetid (forventet 60-80 år).  

Løsning 4 vil medføre en udgift på 5,75 mio. kr., hvor hver af tunnellerne kan skiftes med en afspærring på 4-7 dage inkl. ny kantbjælke og autoværn, hvor vejene føres over. En ny betonløsning vil medføre færrest driftsudgifter i levetiden og samtidig betyde en væsentlig længere levetid (100-120 år) sammenlignet med en ny ståltunnel (løsning 3). Løsning 4 er på den baggrund den anbefalede løsning.

Anbefaling:

På ovenstående baggrund anbefales det at iværksætte en udskiftning af begge ståltunneller i 2024 til betonløsning (løsning 4) med et samlet anlægsoverslag på 5,75 mio. kr.

”Det fremgår af kommens Kasse- og Regnskabsregulativ at fagudvalget ved ansøgning om tillægsbevillinger med kassevirkning skal fremsende alternative forslag til imødegåelse af opståede merforbrug – derfor er der udarbejdet følgende handlemuligheder”.

Handlemulighed:

1. Byrådet kan vælge, at følge anbefalingen med udskiftning (løsning 4) med udførsel i 2024 og finansiere det delvis ved en omprioritering og heraf omplacering af rådighedsbeløb fra andre anlæg både indenfor TPL men også på tværs af andre fagudvalg samt en kassefinansieret tillægsbevilling og samtidig give anlægsbevillingen, så arbejdet kan sættes i gang.
2. Byrådet kan vælge at iværksætte løsning 1 eller 3 og finansiere det delvis ved en omprioritering og heraf omplacering af rådighedsbeløb fra andre anlæg både indenfor TPL men også på tværs af andre fagudvalg fra andre anlæg samt en kassefinansieret tillægsbevilling og samtidig give anlægsbevillingen, så arbejdet kan sættes i gang.

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet jf. Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Som hovedregel finansieres et merforbrug på et anlægsprojekt af øvrige budgetter inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller af andre anlægsprojekter, hvor der forventes mindreforbrug. Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller kan overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug. Omplacering af rådighedsbeløb mellem anlægsprojekter skal godkendes af Økonomiudvalget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Administrationen indstiller at der foretages omplaceringer af rådighedsbeløb fra andre anlægsprojekter på 4,066 mio. kr. til anlægsprojekt udskiftning af stitunneller (TPL). 

Administrationen indstiller, at afsat rådighedsbeløb på 0,4 mio. kr. i 2024 på anlægsprojekt Vedvarende energi (ØU) indgå som finansiering af anlægsprojekt vedr. udskiftning af stitunneller.

Administrationen indstiller, at der gives kassefinansieret tillægsbevilling på 1,284 mio. kr. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget forhåndsgodkende udkast til egnsteateraftale 2025-2028 under forudsætning af, at Holbæk Kommune også forhåndsgodkender udkast til egnsteateraftale 2025-2028. 

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller, 

1. at Byrådet forhåndsgodkender udkast til egnsteateraftaler 2025-2028 under forudsætning af, at Holbæk Kommune også forhåndsgodkender udkast egnsteateraftale 2025-20028. 

Sagens indhold

Den eksisterende egnsteateraftale mellem Slagelse Kommune, Holbæk Kommune og Slagelse Teater udløber 31. december 2024.

I budget 2024-2027 blev der afsat midler til en kommende fireårig egnsteateraftale fra 2025.
Egnsteateraftalen 2025-2028 er en videreførelse af den nuværende egnsteateraftale mellem Holbæk Kommune, Sjællands Teater og Slagelse Kommune.

Både kommunalbestyrelsen i Holbæk og byrådet i Slagelse Kommune skal forhåndsgodkende den kommende egnsteateraftale (bilag 1), som i fællesskab med Holbæk Kommune kan indsendes rettidigt som udkast til Slots- og Kulturstyrelsen senest 31. marts 2024. Efter Slots- og Kulturstyrelsens behandling af udkastet til egnsteateraftalen, skal denne endeligt godkendes i Slagelse Byråd og Holbæk Kommunalbestyrelse senest november 2024. Herefter sendes den endelig aftale til Slots- og Kulturstyrelsen og kan træde i kraft 1. januar 2025.  

Tilskuddet i en kommende egnsteateraftale ligger på samme niveau som den nuværende egnsteateraftale. 

Udkastet til ny egnsteateraftale herunder de overordnede ændringer i fælles mål og delmål er indledningsvist præsenteret af administrationen og Sjællands Teater for Udvalget for Kultur og Fritid i Holbæk Kommune og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i Slagelse Kommune og på et fælles virtuelt temamøde 16. januar 2024 uden bemærkninger. Ligeledes har begge udvalg drøftet udkast og formuleringer på udvalgsmøder i begge kommuner i februar 2024, hvorefter ændringer og præciseringer er indarbejdet.

Fælles mål, formuleret i dialog med Holbæk Kommune og Sjællands Teater:

Hjemkommunerne og teatret arbejder i fællesskab aktivt på:

• at teatret bliver landsdelsscene i Region Sjælland. Et naturligt skridt på denne vej, kan være at blive § 5 teater
• at flest mulige møder den professionelle scenekunst, herunder nye publikumsgrupper og at sikre lige adgang for målgrupper med forskellige barrierer, så de kan opleve, tage del i eller have indflydelse på kulturelle fællesskaber
• at afdække og igangsætte mulige indsatser, som bringer teatrets virke i spil i forhold til aktuelle samfundsudfordringer
• at sikre gode rammer for at teatret kan udfolde sit fulde potentiale i de to hjemkommuner
• at øge samarbejdet med nabokommuner
• at der i aftaleperioden arbejdes på realisering af et nyt teater i Holbæk

Konkrete aftalte delmål for Teatrets aktiviteter i Slagelse Kommune: 

•   Minimum en årlig professionel forestilling af egenproduktionerne skal vises på Slagelse Teater. Forestillingen skal være en familieforestilling (fra 6 år og op) som også henvender sig til indskolingen

• Teatret vil i aftaleperioden have min. 1 medarbejder lokaliseret på/ved Slagelse Teater

• Teatret bidrager aktivt i udviklingen af kultur- og fritidslivet i dialog med offentlige og private aktører, andre kulturelle foreninger og institutioner i kommunen. Teatret bidrager aktivt til at styrke det professionelle kulturliv i Slagelse Kommune – herunder deltagelse i Kulturlederforum og Slagelse Teaters Brugerråd

• I tæt dialog med Slagelse Kommune bidrager Teatret i det omfang det er muligt til Slagelse Kommunes arbejde med rummelige sociale fællesskaber med indsatser mod forskellige målgrupper, som fremmer adgang til og deltagelse i nye fællesskaber. Teatrets professionelle virke står som en særlig styrke og ressourcer ind i ambitionen om, at nå nye målgrupper, som kan have værdi af teater og kultur, men som ikke er givet finder vej af sig selv.

• Teatret stiller sin viden og erfaring med professionel teaterdrift til rådighed. Teatret indgår i tæt samarbejde om styrkelse af scenekunstmiljøet i Slagelse Kommune med lokale teateraktører.

• Teatret samarbejder med skoler og dagtilbud om at skabe kulturforløb og kulturelle aktiviteter, som styrker børn og unges æstetiske møder og æstetiske dannelse, hvor den professionelle scenekunst er i samspil med pædagogik og didaktik. Herunder et særligt fokus på aktivt at bidrage til Slagelse Kommunes kultur- og naturrygsæk.

• Teatret har fokus på publikumsudvikling og skal understøtte et bredt kulturudbud i Slagelse Kommune. Således udbyder teatret, som sekundær aktivitet, en bred pallette af veletablerede navne indenfor shows, stand-up, koncerter m.v.

• Teatret medvirker aktivt til udvikling af Slagelse Kommune som en attraktiv og spændende kommune for turisme og bosætning gennem et tæt samarbejde med erhvervslivet og kommunens institutioner, Destination Sjælland og andre relevante aktører

Vurdering:
Sjællands Teater er Danmarks største egnsetater, en driver for kulturen i Vestsjælland og er en vigtig medspiller i udviklingen af Slagelse Kommunes kulturliv og kulturelle dannelse. 

Administrationen vurderer, at delmålene er tilpasset og opdateret indenfor den gældende økonomiske ramme, relevante politiske og strategiske rammer samt en konstruktiv dialog med Sjællands Teater. 

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. Kommunen kan lovligt efter kommunalfuldmagten varetage opgaver med henblik på at støtte borgernes mulighed for fritidsaktiviteter herunder aktiviteter af generel kulturel karakter med lige adgang for alle.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I budget 2024-2027 er der afsat 1.250.000 kr. årligt i 2025 og frem til en kommende egnsteateraftale. 

Dette tilskud PL-reguleres med 1% årligt tilsvarende Holbæk Kommunes fremskrivning af deres tilskud i egnsteateraftalen.

Staten refunderer op til 50 % af kommunernes driftstilskud til egnsteatrene. I 2023 var den statslige refusion til egnsteater 38%. Slots- og Kulturstyrelsen administrerer finanslovsbevillingen til egnsteatre. 1. maj udmelder Slots- og Kulturstyrelsen minimumsprocenten for statens refusion af kommunernes driftstilskud til egnsteatre det efterfølgende år. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Egnsteateraftalen 2025-2028 skal forhåndsgodkendes af Slagelse Kommunes byråd og kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune i marts 2024, som hermed giver administrationerne i begge kommuner mandat til at indsende egnsteateraftalen til Slots- og Kulturstyrelsen senest ved udgangen af marts. Slots- og Kulturstyrelsen behandler efter fristen 31. marts det indsendte, og egnsteateraftalen kan dermed først endeligt godkendes i efteråret 2024 af kommunalbestyrelserne i begge kommuner.

Samtidig med at den nye egnsteateraftale indsendes til Slots- og Kulturstyrelsen marts 2024, skal egnsteateraftalen også indsendes til Ankestyrelsen, som skal gennemse og godkende alle bindende aftaler med en varighed over tre år.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget godkende administrationens arbejde med at indgå driftsaftale med en erhvervsuddannelse som del af rammeforsøget.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Byrådet godkender administrationens arbejde med at indgå driftsaftale med en erhvervsuddannelse som del af rammeforsøget.

Sagens indhold

Siden 2020 har udvalgte elever i 8. og 9. klasse fået undervisning i en reduceret fagrække i folkeskolen, samtidig med at de har haft praksisorienterede valgfag på erhvervsuddannelserne. Der var i første forsøgsomgang 3 deltagende kommuner.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (herefter STUK) tilbyder nu, at flere skoleelever får mulighed for at tage valgfag på erhvervsuddannelserne og deltage i den særlige forsøgsordning.

Formålet med forsøget er at imødekomme elevernes forskellige forudsætninger og motivation og få flere elever til at gennemføre folkeskolen. Målgruppen for forsøget er unge med særlige behov, jf. folkeskolelovens §9, stk. 4, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan eksempelvis være elever, som mangler motivation i undervisningen.

Rammeforsøget har hjemmel i folkeskolelovens § 9, stk. 4 og indebærer et udskolingsforløb i 8. og 9. klasse, hvor der undervises i en reduceret fagrække, som omfatter fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi i folkeskolen. Derudover modtager eleverne undervisning i praksisorienterede fag (valgfag) på en erhvervsskole efter folkeskolelovens § 22, stk. 8 og 9, med erhvervsskolens lærere som undervisere.

Det betyder, at eleverne får undervisning efter en 3-2 model, hvor 3 dage foregår som undervisning i en folkeskole og 2 dage foregår som undervisning på en erhvervsuddannelse. I forlængelse heraf skal der oprettes en udskolingslinje med tilbuddet på en eller flere af kommunens folkeskoler. Tilbuddet vil blive placeret i Slagelse. Der orienteres om hvilken skole efter ansøgningsprocessen.

Forsøget skal desuden afprøve, om en organisering af undervisningen, der mere målrettet sigter mod at forankre eleverne i en erhvervsuddannelse, får flere elever til at gennemføre folkeskolen og søge optagelse på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse.

Rammeforsøget gennemføres over en treårig periode med start i skoleåret 2023/24. For at opfylde kravet om deltagelse i minimum to sammenhængende år skal kommuner, som søger om deltagelse i 2024, deltage i to år med opstart ved skoleårets 2024/2025 begyndelse. Kommuner, som ønsker at deltage i rammeforsøget i skoleårene 2024/25 - 2025/26, skal søge om deltagelse i 2024. Der er ansøgningsfrist 20. marts 2024.

Der er fra STUKs side bl.a. stillet krav om, at deltagelse i forsøget skal godkendes politiske og blandt skolebestyrelse(r), hvor der skal forelægges dokumentation for opbakning til forsøgsdeltagelsen. Herudover er det også et krav for deltagelse, at kommunen indgår en driftsoverenskomst med en erhvervsuddannelsesinstitution, da noget af forsøget vil foregå fysisk på en erhvervsuddannelse.

Administrationen bemærker, at der endnu ikke er ansøgt om deltaget i forsøget ved STUK. Indeværende sag er derfor udarbejdet med forbehold for, at STUKs udvælgelse af deltagerkommuner ikke offentliggøres før ultimo april 2024.

Vejledning til forsøget er vedlagt som bilag 1.

Driftsoverenskomst

Det er et krav fra STUK, at deltagerkommunerne udarbejder en driftsoverenskomst med en udbyder af erhvervsuddannelser. Administrationen har af denne grund været i dialog med ZBC, som er udbyder af erhvervsuddannelserne i Slagelse. Vedlagt sagen som bilag 2 er udkast til driftsoverenskomst mellem Slagelse Kommune og ZBC.

Følgende områder fremhæves:

• Lovgrundlag: Rammeforsøget har hjemmel i folkeskolelovens.
• Formål: Formålet med forsøget er at imødekomme de unges forskellige forudsætninger og motivation og afprøve, om en organisering af undervisningen, der er mere målrettet og sigter mod at forankre eleverne i en erhvervsuddannelse, i højere grad kan medvirke til, at eleverne gennemfører folkeskolen og søger optagelse på en erhvervsuddannelse efter endt 9. klasse. Der vil også være et stort fokus på elevernes trivsel og mestring.
• Målgruppe: Eleverne vil være dem, som går i 8. og 9. klasse og som eksempelvis udviser skoletræthed.
• Organisering: Valgfagsundervisningen foregår 2 dage om ugen i 38 uger. Undervisningstiden er lig en undervisningstime og ZBC stiller lokaler og materiale til rådighed for deltagende elever. Der indgås aftale om 2 hold - et hold på 8. årgang og et hold på 9. årgang. Det forventes at tilbuddene samles på én overbygningsskole.
• Tilsyn og evaluering: Der føres tilsyn jf. bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden. Derudover vil ordensregler, værdiregelsæt og foranstaltninger være inden for styrelsesvedtægten for Slagelse Kommunes folkeskoler. Evaluering rapporterer løbende til Slagelse Kommune, herunder med undervisningsplaner, og vil indgå som en central aktør i de årlige rapporteringer til STUK.

Tidsplan

Politisk behandling i Børne- og Ungeudvalget 05. marts 2024, Økonomiudvalget 11. marts 2024 og Byrådet 18. marts 2024

Dialog med ungeindsats, skoler m.fl. - fra 19. marts 2024

Ansøgning om deltagelse i forsøg, om puljemidler samt indgåelse af driftsoverenskomst - 20. marts 2024

Svar fra STUK på ansøgninger - ultimo april 2024

Aktivitetsperiode - skoleårene 2024 - 2025 og 2025 - 2026

Frist for indsendelse af årlig afrapportering - første gang 30. september 2025

Vurdering

Administrationen vurderer at forsøget lever op til det lokalpolitiske fokus omkring flere unge i ungdomsuddannelse efter endt skoleforløb og i forlængelse heraf også de centrale elementer i Børne- og Ungepolitikken.

Administrationen vurderer at forsøget kan få positive effekter overfor målgruppen og løfte flere unge i erhvervsuddannelserne.

Administrationen vurderer at økonomien i forsøget kan afdækkes indenfor egne midler i kommunen, såfremt der ikke kan opnås andel i puljemidler ved STUK.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende administrationens arbejde med at indgå driftsaftale med en erhvervsuddannelse som del af rammeforsøget.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §9, stk. 4, som bl.a. foreskriver, at skoleleder i samarbejde med kommunens ungeindsats kan tilbyde 8. og 9. klasser kombineret undervisning på og udenfor skolen.

Folkeskolevens §22, stk. 8 og 9, som bl.a. giver mulighed for, at kommunalbestyrelse kan indgå aftale med en institution, som udbyder en erhvervsuddannelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunerne forudsættes som udgangspunkt at afholde alle udgifter knyttet til deltagelse i rammeforsøget.

Til at understøtte rammeforsøget var der afsat 5,0 mio. kr. på finansloven for 2023. Kommuner havde mulighed for at ansøge om midler fra puljen, til hel eller delvis dækning af udgifter forbundet med rammeforsøget for skoleåret 2023/2024, såfremt de var godkendt til deltagelse i forsøget.

På Finansloven i 2024 er der afsat 7,0 mio. kr. Der er for nuværende ikke udmeldt en tilsvarende pulje i 2024. Såfremt, der udmeldes en pulje i 2024 vil kriterier for vurdering af ansøgninger samt fordeling af tilskud mellem de ansøgende kommuner fremgå af puljeoversigten. Det er kun kommuner, der er godkendt til deltagelse i forsøget, som vil kunne ansøge om eventuelle midler fra puljen.

Det betyder at finansiering til forsøget vil findes i budget til specialundervisning, hvis målgruppe kan være den samme som rammeforsøget.

Jf. driftsoverenskomsten med ZBC er nedenstående finansieringsplan afstemt.

ZBC fakturerer Slagelse Kommune med en timepris på kr. 750,00 pr. time, der er en reduceret pris
ift. "Vejledende takstkatalog for samarbejde mellem erhvervsskoler og grundskoler om undervisning i
valgfag". Samlet pris for valgfagsundervisning af et hold beløber sig til kr. 342.000 kr.

Beløbet dækker følgende udgifter:

• Lønomkostninger til undervisere
• Udvikling af undervisningsforløb
• Undervisningsmaterialer
• Driftsomkostninger
• Møder

Der etableres 2 hold i 38 uger, hvor hvert hold har 12 undervisningstimer pr. uge. Det resulterer i et timeforbrug på 912 timer årligt og har en samlet pris på 684.000 kr.

Prisen er under forudsætning af en holdstørrelse på max. 16 elever, og at Slagelse Kommune medsender
en underviser der følger hvert hold dagligt, og indgår i et tæt samarbejde med ZBCs undervisere.

Beløbet reguleres årligt med Kommunernes Landsforenings pris- og lønskøn, som udkommer i juli måned.
Reguleringen sker første gang d. 1. august 2025.

Afhængig af den politiske beslutning vil administrationen ansøge om midler til forsøget. Det er dog administrationens vurdering, at økonomien i forsøget kan afdækkes indenfor egne midler i kommunen, såfremt der ikke kan opnås andel i puljemidler ved STUK.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Efter den politiske behandling vil administrationen indgå en endelig driftsoverenskomstaftale ZBC. Denne vil forelægges Byrådet.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget godkende den nye ungdomsskoles styrelsesvedtægt og ungdomsskoleplan.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Byrådet godkender den nye ungdomsskoles styrelsesvedtægt.

2. at Byrådet godkender den nye ungdomsskoles ungdomsskoleplan.

Sagens indhold

Byrådet besluttede, som følge af forliget om budget 2024 – 2027, at udlicitere 10. klassecentret (herefter Xclass). Det betyder at ungdomsskolen skal organiseres som selvstændig virksomhed. Der vil køre en særskilt proces for navngivning af den nye ungdomsskole. Den nye organisering træder i kraft pr. 01. august 2024.

Ungdomsskoleloven
Det fremgår af ungdomsskoleloven, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en styrelsesvedtægt, der fastsætter de nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsens opgaver. Vedtægten skal tillige angive bestyrelsens sammensætning. Derudover fremgår det, at ungdomsskolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende ungdomsskole.

Det fremgår desuden af ungdomsskoleloven, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed. Planen skal bl.a. indeholde bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning, herunder angivelse af lederstillingernes art og antal.

Ifølge ungdomsskoleloven skal et ungdomsskoletilbud omfatte følgende:

• Almenundervisning
• Specialundervisning
• Prøveforberedende undervisning
• Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk og danske samfundsforhold

Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte at ungdomsskolen skal tilbyde en eller flere af følgende fag / aktiviteter:

• Færdselslære / knallertundervisning
• Heltidsundervisning
• Danskuddannelse for nyankomne udlændinge mellem 18 og 25 år
• Klub og anden fritidsvirksomhed
• Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål, kan indgå i kommunens samlede ungdomsskolepolitik

Den nye ungdomsskole
Ungdomsskolen vil fra 01. august 2024 være organiseret som en selvstændig virksomhed og fortsætter med at være organisatorisk forankret i Center for Skole og Dagtilbud.

Ungdomsskolens vision og mission er i dag udarbejdet med baggrund i Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik. Det vil den fortsat være. Vision og mission listes herunder:

• Ungdomsskolen skal medvirke til at unge får en ungdomsuddannelse
• Ungdomsskolen skal være en vigtig aktør i overgangen fra ungdomsliv til voksenliv
• Ungdomsskolen skal være et dynamisk og udviklende centrum for dannelse, uddannelse og oplevelse for alle unge
• Ungdomsskolens mission er dannelse i faglig, personlig, social og kulturel forstand
• I et pædagogisk læringsmiljø med et højt fagligt niveau og i en tryg atmosfære motiverer ungdomsskolen alle unge til at udvikle sig personligt, socialt og fagligt samt til at tage aktiv del i et demokratisk samfund
• Ungdomsskolen er for alle unge i Slagelse Kommune

Budget
Byrådet besluttede den 27. november 2023 at finde en besparelse på fritidstilbudsområdet og fordele besparelsen imellem ungdomsskolens fritidsundervisning og de fire nye klubdistrikter. Besparelsen udgør 773.812 kr. Beløbet er derfor fratrukket den samlede økonomiske ramme for den nye ungdomsskole.

Den samlede ramme for ungdomsskolen udgør pr. 01. august 2024 7.016.783 kr.

I den nye organisering vil de fag / aktiviteter, som tilbydes i dag, fortsætte. Disse præsenteres herunder:

• Almen undervisning
• Prøveforberedende undervisning
• Specialundervisning
• Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold
• Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel
• Heltidsundervisning og anden dagundervisning med socialpædagogisk sigte
• Aktiviteter der klargør unge til arbejdslivet og/eller erhvervsrettede forløb
• Undervisning og aktiviteter i skolesommerferien (afhænger af økonomien)
• Ungdomsskolen udbyder særlige tilbud til unge "ikke uddannelsesparate"
• Anden fritidsvirksomhed

Der gøres opmærksom på, at heltidsundervisningen er takstfinansieret og dermed ikke udgør en del af ungdomsskolens budget. Det samme gælder for M-Ung, som er et tilbud til sent ankomne flygtninge / indvandrere. Denne tildeles en særskilt budgetramme og har derfor eget budget.

Forslag til ændringer i styrelsesvedtægt

Helt generelt gælder, at Xclass udgår af styrelsesvedtægt, bilag m.v., da denne del af virksomheden udliciteres. Det samme gælder steder, hvor Xclass i nuværende styrelsesvedtægt, bilag m.v. er nævnt med selvstændig repræsentant.

Derudover gælder det generelt, at ordlyden i styrelsesvedtægt, bilag m.v. er justeret, på baggrund af at Xclass ikke bliver en del af organiseringen fremover.

Øvrige forslag til ændringer i styrelsesvedtægten fremsættes i tabellen herunder:

Forslag til ændringer i ungdomsskoleplan

Helt generelt gælder, at Xclass udgår af styrelsesvedtægt, bilag m.v., da denne del af virksomheden udliciteres. Det samme gælder steder, hvor Xclass i nuværende styrelsesvedtægt, bilag m.v. er nævnt med selvstændig repræsentant.

Derudover gælder det generelt, at ordlyden i styrelsesvedtægt, bilag m.v. er justeret, på baggrund af at Xclass ikke bliver en del af organiseringen fremover.

Desuden gælder, at klubvirksomhed i ungdomsskoleregi udgår af styrelsesvedtægt, bilag m.v., da ungdomsskolens klubvirksomhed pr. 01. januar 2024 er omorganiseret til at være en del af fritidstilbudsområdet for de 10 – 17-årige.

Øvrige forslag til ændringer i ungdomsskoleplanen fremsættes i tabellen herunder:

Udtalelse fra nuværende bestyrelse

Den nuværende bestyrelse har ingen bemærkninger til ændringsforslagene i styrelsesvedtægten. Bestyrelsens udtalelse er vedlagt sagen som bilag 1.

Den nuværende bestyrelses bemærkninger til den nye ungdomsskoleplan er vedlagt sagen som bilag 1.

Den nuværende bestyrelse bemærker bl.a. også, at bestyrelsen ønsker at drifte den fremtidige 10. klasses specialklasserække, når Xclass overgår til ZBC pr. 01. august 2024. Administrationen arbejder på en særskilt sag, hvor scenarier for driften af 10. klasses specialklasserækken vil blive præsenteret politisk. Bestyrelsens fulde bemærkninger herom fremgår ligeledes af bilag 1.

Bestyrelsessammensætning

I dag er bestyrelsen i UngSlagelse, som også tæller Xclass, sammensat således:

• 2 medlemmer udpeget af Byrådet
• 3 repræsentanter fra organisationer eller sammenslutninger, med særlig interesse for ungdomsområdet, herunder arbejdsmarkedets parter. Heraf skal én være fra de lokale ungdomsuddannelser
• 2 elevrepræsentanter (én fra dagsundervisningsområdet og én fra fritidsområdet)
• 2 medarbejderrepræsentanter (én fra hhv. dagsundervisningsområdet og én fra fritidsområdet)
• 2 repræsentanter for forældre (én for forældre til elever i Xclass og én for forældre til elever i kommunens 7. – 10. klasser
• Stedfortrædere for samtlige medlemmer

Den nye bestyrelse anbefales fra 01. august 2024 sammensat således:

• 2 medlemmer udpeget af Byrådet
• 3 repræsentanter fra organisationer eller sammenslutninger, med særlig interesse for ungdomsområdet, herunder arbejdsmarkedets parter. Heraf skal én være fra de lokale ungdomsuddannelser
• 2 elevrepræsentanter (én fra dagsundervisningsområdet, f.eks. SKE eller ungdomsskolens elevråd, og én fra fritidsområdet)
• 2 medarbejderrepræsentanter (én fra hhv. dagsundervisningsområdet og én fra fritidsområdet)
• 1 repræsentant for forældre til elever i kommunens 7. – 9. klasser
• Stedfortrædere for samtlige medlemmer

Administrationen har i den løbende dialog med ungdomsskolelederen drøftet sammensætningen af bestyrelsen. Det opleves at den nuværende bestyrelsessammensætning fungerer optimalt og sikrer en bredde i samarbejdet omkring ungdomsskolen.

Administrationen anbefaler af disse grunde, at den nuværende bestyrelsessammensætning fastholdes i den nye ungdomsskole og bestyrelsesmedlemmerne fortsætter indtil nyvalg skal finde sted jf. styrelsesvedtægten for ungdomsskolen.

Tids- og procesplan

Marts 2024 – politisk beslutning om den nye ungdomsskole i Byrådet

April 2024 – præsentation af den politiske beslutning i nuværende bestyrelse

Maj 2024 – evt. ansættelse af personale

Juni 2024 – kommunikation, IT, andet praktisk / teknisk

August 2024 – omorganisering effektueres

Vurdering
Administrationen vurderer at den nuværende bestyrelsessammensætning bør fortsætte i den nye organisering og valgperioden ud. Dette baseres på, at samarbejdet og bredden i sammensætning af bestyrelsen fungerer optimalt.

Desuden vurderer administrationen, at den nye organisering lever op til de politiske intentioner. Bestyrelsen vil fortsat være bredt sammensat og hermed sikre, at alle perspektiver afdækkes og håndteres og ligeledes vil der fortsat være stor vægt på, at kommunens Børne- og Ungepolitik udgør grundlaget for ungdomsskolens virke.

Retligt grundlag

Ungdomsskolelovens §1-11, der bl.a. vedrører ungdomsskolens formål, samt krav og muligheder for indhold og organisering, herunder ungdomsskolebestyrelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalget 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om årsberetning for Kontrolgruppen 2023.

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Økonomiudvalget orienteres om Kontrolgruppens årsberetning for 2023.

Sagens indhold

Rådgivning og Udbetaling fremlægger en gang om året beretning med henblik på at holde udvalget orienteret om indsatsen på kontrolområdet mod socialt bedrageri. Kerneopgaven er at sikre, at borgerne får korrekte ydelser og at undgå snyd med offentlige midler.

Kontrolindsatsen løftes på 3 nationalt definerede kontroltrin:

1. Kontrol ved borgerens ansøgning om økonomisk hjælp.
2. Kontrol af løbende udbetalinger.
3. Kontrol af anmeldelser, undringer, og komplekse sager.

Den samlede besparelse, som opnås ved kontrolindsatsen, opgøres ved at gange den besparelse, som kontrollen har medført pr. borger med 12 måneder. Besparelsen omregnes på den måde til forventet besparelse på årsbasis. Opgørelsesmetoden er aftalt nationalt med henblik på at kunne opgøre kommunernes og Udbetaling Danmarks indsats mod socialt bedrageri. Årets resultat på kontroltrin 3 udgør 14,3 mio. kr. og dækker over både statslige og kommunale ydelser. Provenuet ved kontroltrin 1 og 2 opgøres ikke, primært på grund af tekniske udfordringer mellem de nationale elektroniske systemer. Det er kun det beløb, der faktisk er udbetalt til borgeren på et fejlagtigt grundlag, som evt. kan kræves tilbagebetalt. Årets resultat viser, at ca. 0,4 mio. kr. er krævet tilbagebetalt til Slagelse kommune. Dette resultat er et udtryk for, at kontrolindsatsen primært er rådgivende og har et forebyggende sigte med vægt på signalværdi overfor borgere og virksomheder.

Kontrolindsatsen på trin 1 og 2 indgår som en del af kerneopgaven for afdelingens myndighedssagsbehandlere med en tyngde svarende til 4 medarbejdere, mens kontrolindsatsen på kontroltrin 3 primært udføres af 3 kontrolfaglige specialister. Bemandingen er i forbindelse med budgetreduktion i 2022 reduceret med 1 vakant stilling. Reduktionen kan ikke umiddelbart aflæses i årsresultatet.

Kontrolgruppens organisatoriske forankring i Rådgivning og Udbetaling understøtter sammenhæng, koordinering og handlekraft mellem bevillinger, udbetalinger og kontrol af forsørgelsesydelser og medvirker dermed til at styrke kommunens kontrolindsats.

Det er administrationens vurdering, at Kontrolgruppen har etableret et velfungerende samarbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere, der bidrager til en fælles målrettet indsats mod socialt bedrageri.

Kontrolindsatsen i Slagelse Kommune løftes fortsat på et højt fagligt og økonomisk passende niveau, som afspejler, at indsatsen er målrettet vejledning og forebyggelse mod misbrug af sociale ydelser. Det vurderes, at årets resultat af kontrolindsatsen nu er tilbage på et niveau svarende til indsatsen før Corona, og at de 3 kontroltrin er passende normeret med erfarne specialiserede medarbejdere, der besidder de rette kompetencer.

Niveauet for den lokale indsats mod socialt bedrageri fastlægges af den enkelte kommune. De lokale retningslinjer er besluttet af Økonomiudvalget den 20. februar 2012, den 17. juni 2013 og i det daværende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg den 8. april 2014.

Vurdering

Administrationen vurderer, at kontrolindsatsen i Slagelse kommune i 2023 er udført i henhold til de lokalpolitiske beslutninger for området. Resultatet for 2023 vurderes som meget tilfredsstillende.

Retligt grundlag

Lov om aktiv socialpolitik, Lov om social Service, Lov om sygedagpenge, Lov om det centrale Personregister, Persondataloven, Lov om Udbetaling Danmark, Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven samt den forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet i sagsbehandlingen.

Opfølgning og kontrol af, om betingelserne for udbetaling af sociale ydelser er opfyldt, er i forhold til Udbetaling Danmark reguleret ved særlovgivningerne vedr. børnetilskud, bidrag og boligstøtte.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet orienteres om proceduren for offentliggørelse af beslutninger og sagsfremstillinger fra lukkede punkter på byrådsmøder og udvalgsmøder.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Administrationen har arbejdet med en procedure for, hvordan lukkede punkter på udvalgsmøder og byrådsmøder håndteres med henblik på at kunne åbne sagerne.

Årsagerne til at enkelte punkter typisk bliver lukkede punkter er, at sagerne handler om bedømmelse af personlige forhold, køb og salg af fast ejendom eller tilbud og forhandlinger.

For Byrådet gælder det, at byrådsmøder som udgangspunkt er offentlige og lukkede punkter på byrådsmøder skal derfor åbnes, når der ikke længere er fortrolige oplysninger i sagen. Det vil således være en juridisk vurdering, hvornår en sagsfremstilling skal åbnes. 

For udvalgene gælder, at udvalgsmøder ikke er offentlige møder, men der ligger en minimumsforpligtigelse til at offentliggøre en sagsfortegnelse svarende til dagsordenens overskrifter. Rammen for at åbne lukkede punkter hviler derfor på Byrådets beslutning fra 2019, hvor Byrådet besluttede, at lukkede punkter (hele eller dele af sagen) på udvalg kan åbnes, når sagen ikke længere indeholder fortrolige oplysninger og hvis udvalget beslutter at åbne punktet. 

Som følge af mest mulig åbnehed offentliggøres både sagsfremstilling og beslutninger for åbne punkter på udvalgsmøder.

Ovenstående betyder således, at der ikke er en forpligtigelse til at åbne en sag, men anmodes der om aktindsigt i sagen herunder i sagsfremstilling og beslutning, vil dette skulle vurderes efter offentlighedslovens regler. Er vurderingen, at der ikke længere er oplysninger som kan undtages, vil der kunne gives aktindsigt.

Procedure for at åbne lukkede punkter

Administrationen har herunder beskrevet proceduren for åbning af lukkede punkter fra byrådsmøder og udvalgsmøder, der vil være gældende fremadrettet.  

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven § 8.

Kommunestyrelsesloven § 20.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.