Økonomiudvalget – Referat – 17. marts 2025


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Kommunaldirektøren  indstiller,

1. at  Økonomiudvalget godkender dagsordenen

2. Foreløbigt regnskabsresultat 2024 (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2024.

Indstilling

Chef for Økonomi-, Digitalisering og HR indstiller:

1. at Økonomiudvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2024. 

Sagens indhold

Økonomiudvalget orienteres omkring det foreløbige regnskabsresultat for 2024. Resultatet for
det foreløbige regnskab 2024 er vist nedenfor i hovedtal samt uddybet på udvalgsniveau m.m. i bilag 1 og 2.

Konklusion

Det foreløbige resultat for 2024 på det skattefinansierede viser et resultat som ligger 45 mio.kr. højere end det vedtagne budget.
Budgetopfølgningerne og det forventede resultat for 2024 er ligeledes blevet mere præcise  sammenlignet med tidligere år. (bilag 2).
Der vil dog fortsat være mulighed for at optimere budgetlægningen og det forventede resultat på enkelte udvalg og udgiftstyper.    

Årsagen til at resultatet på det skattefinansierede område ligger højere end det vedtagne budget skyldes primært følgende ændringer:

  • Højere indtægter på 32 mio.kr. - primært midtvejsreguleringen 
  • Lavere driftsudgifter på 71 mio.kr. end forventet  
  • Lavere renteudgifterne på 13 mio.kr. 
  • Højere anlægsudgifter på netto 69 mio.kr. primært pga. fremrykning af tilbagekøb af skolerne i Skælskør, samt lavere salgsindtægter og dermed højere netto anlægsudgifter

De lavere driftsudgifter i forhold til det vedtagne budget skyldes primært flere indtægter fra den centrale refusionsordning på 20 mio. kr. samt færre overførselsudgifter på 51 mio. kr. På øvrige områder er der stort set overensstemmelse mellem budgettet og det faktiske forbrug.

Kommentarer til resultat og finansiering
Samlet viser ordinær driftsvirksomhed et resultat på 308 mio. kr. Resultatet er 107 mio. kr. højere end korrigeret budget og 45 mio.kr. højere end afrapporteret til Budgetopfølgning 4.

Når anlæg medregnes, viser det skattefinansierede område et resultat på 112 mio. kr., hvilket er 69 mio. kr. højere end resultatet, der blev afrapporteret i Budgetopfølgning 4.
Resultatet i forhold til vedtaget budget styrker kassebeholdningen med 10 mio.kr. mere end budgetteret og dermed medvirket til at den gennemsnitlige kassebeholdning er blevet højere igennem 2024.

Resultatopgørelse
(mio. kr.)

Oprindeligt
Budget
2024

Korrigeret
Budget
2024

Foreløbigt regnskab 2024

Afvigelse
til korrigeret budget

Afvigelse til vedtaget budget

Det skattefinansierede område

 

 

 

 

 

Indtægter (skatter, tilskud og udligning)

-6.392,0

-6.424,2

-6.423,6

0,6

-31,6

Driftsudgifter

6.186,3

6.222,5

6.115,8

-106,7

-70,6

Driftsresultat før finansiering

-205,7

-201,7

-307,9

-106,2

-102,2

Renter m.v.

12,5

1,0

0,0

-1,1

-12,6

(A) Resultat af ordinær driftsvirksomhed

-193,1

-200,7

-307,9

-107,2

-114,8

Anlægsudgifter

149,7

231,2

188,3

-42,9

38,6

Jordforsyning

-22,9

8,2

8,0

-0,1

30,9

(B) Resultat af det skattefinansierede område

-66,3

38,7

-111,5

-150,2

-45,3

(C) Resultat af brugerfinansieret område

26,3

26,3

40,2

13,9

13,9

Resultat i alt

-40,0

65,0

-71,3

-136,3

-65,0

Finansieringsoversigt

Resultat efter renter 

-40,0

65,0

-71,3

-136,3

-31,3

Optagne lån

-19,5

-3,5

-0,6

2,9

18,9

Afdrag på lån

104,7

104,7

101,9

-2,8

-2,8

Finansforskydninger

-46,7

-39,8

-39,8

0,0

6,9

I alt

-1,5

126,4

-9,9

-136,2

-8,4

* Drifts- og anlægsudgifter er ekskl. Forskningsvirksomhed og jordforsyning
** Negative tal er indtægter/kassestyrkelse

Serviceudgifter
Der er afholdt serviceudgifter for 4.214 mio.kr. svarende til den vedtagne serviceramme.
Regnskabsresultatet betyder, at serviceudgifterne ligger 28 mio. kr. lavere end KL`s korrigerede  serviceramme for Slagelse kommune på 4.242 mio.kr.   

Likviditet

Den gennemsnitlige likviditet har blandt andet som følge af det positive regnskabsresultat for 2023 været stigende siden medio august 2023 og frem til ultimo 2024. 
Der har været en stigning i den gennemsnitlige likviditet fra 198 mio.kr. primo 2024 til 418 mio.kr. ultimo 2024.

Det faktiske kassebeholdning er steget fra - 55 mio.kr. primo 2024 til 46 mio.kr. ultimo 2024. 

Langfristet gæld
Der er i 2024 besluttet at lånoptagelse skulle minimeres mest muligt. Det har betydet at der kun er optaget lån for 0,6 mio.kr. samtidig er der afdraget 102 mio.kr. på gæld og forpligtigelser -
samlet er kommunens gæld nedbragt med godt 101 mio.kr. 

Retligt grundlag

I henhold til Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. skal Økonomiudvalget fremlægger årsregnskab, så regnskabet kan afgives af Byrådet til revisionen inden den 1. maj.

Det foreløbige regnskab har derfor alene orienteringsmæssig karakter over for Økonomiudvalget

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser 


Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser 


Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb 


Økonomiudvalget og Byrådet forelægges på møde i april 2025 sag om endeligt regnskab for 2024 og udkast til årsberetning.

 

3. Lånoptagelse (B)

Beslutning

At 1-2: Indstilles til byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende lånoptagelse op til 17 mio.kr. svarende til budgetlagt låneramme for 2025, samt godkende at afholdte anlægsinvesteringer på havne med 6,2 mio.kr. anvendes til nedbringelse af kommunens deponeringsforpligtigelse. 

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender, at der kan optages lån op til 17 mio.kr. kr. - svarende til den afsatte budgetramme for 2025. 

2. at Byrådet godkender, at havneinvesteringer i 2024 for 6,2 mio.kr. anvendes til frigivelse af kommunens deponeringsforpligtigelse. 

Sagens indhold

Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte den 28. august 2024 en lånedispensation på 14 mio. kr. på det ordinære anlægsområde. En forudsætning for lånedispensationen er anlægsudgifter for 25 mio. kr. Lånedispensationen er indarbejdet i budget 2025. Der er i alt budgetteret med lånoptagelse på 17 mio. kr. i budget 2025 bestående af lånedispensationen på 14 mio. kr. og energibesparende foranstaltninger på 3 mio. kr.

Låneramme for regnskabsår 2024 er opgjort og kan specificeres således (1.000 kr.):

Omkostningstypelåneberettiget beløb udnyttet/formål restlåneramme
Energibevarende foranstaltninger 4.928,7 nej 4.928,7
Anlæg havne 6.199,9 ja- frigivet dep. 0
Ældreboliger 2.389,0 ja- optaget lån 0
Lånedispensation 16.000,0 ja- frigivet dep 0
I alt29.515,7   4.928,7

Byrådet godkendte den 18. marts 2024, at anvende lånedispensation for 2024 på 16 mio. kr. til modregning af for meget hjemtaget lån med 5,8 mio. kr. og frigivelse af deponerede midler med 10,2 mio. kr..

Beboerne dækker anlægsudgifter vedrørende ældreboliger, der bliver holdt adskilt fra kommunens øvrige lånoptagelse. De enkelte projekter finansieres via særskilte lån til de enkelte afdelinger, og indregnes i huslejen. Omkostningerne vedrører brandsikring på Plejecenter Møllebakken og udskiftning af tag på Qvistgården. Lån er optaget i december 2024 og januar 2025.

Der har i 2024 været afholdt 6,2 mio. kr. i anlægsudgifter på havne. Disse omkostninger er også omfattet af den automatiske låneadgang, men statsstøtte reglerne gør det vanskeligt, at lånefinansiere i Kommunekredit. Rammen anvendes derfor til frigivelse af deponerede midler med 6,2 mio. kr.

Handlemuligheder:

1. at der optages lån op til 17 mio.kr. svarende til den afsatte budgetramme til optagelse af lån i 2025 (restlåneramme fra 2024 udnyttes ikke), og havneinvesteringer på 6,2 kr. anvendes til frigivelse af deponeringer.

2. at der optages lån på 18,9 mio. kr. (restlåneramme 4,9 mio. kr. + lånedispensation 2025 på 14 mio. kr.) og havneinvesteringer på 6,2 kr. anvendes til frigivelse af deponeringer.

3. at hele kommunens deponeringsforpligtigelse på 21,9 mio. kr. frigives, og der optages lån for 3,2 mio. kr. 

Administrationen anbefaler model 1.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 41

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser 
Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

4. SK Varme A/S søger om kommunal garanti (B)

Beslutning

At 1-2: Indstilles til byrådets godkendelse.

Thomas Vest (UFP) stemte imod.


Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ansøgning fra SK Varme A/S om kommunal garanti på 200 mio. kr. til hel eller delvis slutfinansiering af varmeprojekter i Korsør/Halskov og Slagelse, samt fastsættelse af garantiprovision.

 

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender kommunal garanti for lån på 200 mio. kr. i Kommunekredit

2. at Byrådet fastsætter garantiprovision til 0,5 % 

 

Sagens indhold

SK Varme A/S søger om en kommunal garanti på 200 mio. kr. for lån optaget i Kommunekredit til finansiering af følgende projekter (mio.kr.):  

Projekt

Budget

Forbrug

31/12-24 

Tidl. garanti

Ansøgning om garanti

Fjernvarme Korsør/Halsskov 

 

 

 

 

 * Reskavej/Ørnumvej

17,0

 16,4

6,6

9,0

 * Halsskov 

140,0

 138,3

106,1

32,0

 I alt Korsør

 

 

 

41,0

Varmepumpe Slagelse 

 

 

 

 

* varmepumpe 

124,0

 49,8

 

49,0

* ringledning Vest  

60,0

 55,5

 

55,0

 I alt Varmepumpe Slagelse

 

 

 

104,0

Fjernvarme Slagelse 

 

 

 

 

* Slagelse Vest 2024 

122,1

 49,4

 

49

* Slagelse Øst 2024 

38,2

 8,3

 

6,0

I alt Slagelse

 

 

 

55,0

Garanti i alt  

 

 

 

200,0

Slutfinansiering naturgaskonventeringer Halskov/Korsør

Der er i januar 2024 givet garanti for 190 mio. kr. og november 2024 yderligere 40 mio. kr. til en samlet investeringsramme på 272 mio. kr.

Varmepumpe Slagelse

Projektforslag er udarbejdet i 2020 og godkendt i 2022. Projektforslaget vedrører såvel
varmepumpe som en ringledning. Der ønskes en slutfinansiering på den del af
omkostningerne, der er afholdt i 2024.

Fjernvarme Slagelse
Finansieringen vedrører udbygning af fjernvarmeforsyningen i 2024 i Slagelse Øst og
Vest. Projektforslag er godkendt af Klima- og Miljøudvalget den 9. januar 2023.

Betingelser for kommunal garanti:

  • lånet optages i Kommunekredit
  • løbetid maksimal 30 år
  • Serielån - konverterbart ved rentetilpasning efter 10 år.
  • Ingen afdragsfrihed.
  • at provenuet anvendes til nedbringelse af byggekredit i Sydbank og moderskabsgaranti dermed annulleres.
  • at der opkræves garantiprovision med 0,5 % af hovedstolen/restgælden pr. år - forud og forholdsmæssigt.

Lånoptagelsen er godkendt af bestyrelsen i SK Varme A/S den 4. februar 2025. og Kommunekredit har godkendte projekterne i henhold til EU statsstøtteregler. 
fjernvarme.

Ansøgning fra SK Varme A/S vedhæftes til orientering.

Retligt grundlag

Varmeforsyningslovens § 2 d hvoraf det fremgår:

En kommune kan i overensstemmelse med EU´s statsstøtteregler stille garanti for lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed som nævnte i § 2 b med undtagelse af virksomhed, som driver varmepumper til kombineret produktion af varme og køling jf. dog stk. 2-6.

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 2 stk. 1 nr. 3.

Garantiprovision har hjemmel i Artikel 107 stk. 1 i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsområde. Kommissionens meddelelse om anvendelse af EF-traktaktens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier og dom afsagt den 25. januar 2015 af Venstre Landsret V.L.B.-1707-14. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Garantiprovision 0,5 % af 200 mio. kr. Garantiprovisionen fastsættes efter "Principperne for kommunal garantistillelse og fastsættelse af garantiprovision" godkendt af Byrådet den 26. februar 2024.

Sk Varme A/S har pr. 6. marts 2025 en langfristet gæld i Kommunekredit på 508,4 mio. kr. med kommunal garanti. Hertil kommer den ansøgte garanti på 200 mio. kr. og hensigtserklæring på 250 mio. kr. (godkendt af Byrådet 24/2 2025). 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2025

2026

2027

2028

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

1.04

-750,0

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

1.04

750,0

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

5. Hashøj Vandforsyning Vest I/S søger om kommunal garanti (B)

Beslutning

At 1-2: Indstilles til byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ansøgning fra Hashøj Vandforsyning Vest I/S om kommunal garanti på 2,9 mio. kr. primært til dækning af udgifter til boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender kommunal garanti på 2,9 mio. kr. for Hashøj Vandforsyning Vest I/S på de nævnte vilkår. 

2. at Byrådet fastsætter garantiprovisionen til 0,6%

 

Sagens indhold

Hashøj Vandforsyning Vest I/S søger om en kommunal garanti for et lån på 2,9 mio. kr., der ønskes optaget i Kommunekredit.

Investeringsudgiften angår udgifter til BNBO kompensationer (boringsnære beskyttelsesområder) med 2.049.800 kr. og tinglysning og rådgivning heraf med 130.000 kr., derudover investering af nyt arsenfilter med  726.250 kr. Den samlede investeringsudgift udgør 2.906.050 kr., hvoraf 2.900.000 kr. lånfinansieres og resten egenfinansieres.

Garantiprovision og risikovurdering:

Risikoen vurderes til middel, da vandværket i forvejen har et lån i Kommunekredit med kommunal garanti, hvor alle forpligtigelser har været overholdt. Lånet er optaget i 2016 med en hovedstol på  570.763 kr., hvor restgælden udgør 397.855,89 kr. (5/3-25).

Garantiprovision fastsættes til 0,6% efter "Principperne og kommunal garantistillelse og opkrævning af garantiprovision" godkendt af Byrådet den 26. februar 2024.

Et offentligt tilskud i form af en kommunal garanti betyder, at selskabet bliver omfattet af de offentligt retlige udbudsregler. 

Garanti for lån på 2.900.000 kr. stilles på følgende betingelser:

  • at lån optages i Kommunekredit
  • at lånet er et fastforrentet annuitetslån med maksimal løbetid på 30 år
  • at lånet ikke er afdragsfrit
  • at lånet anvendes til BNBO-kompensation, tinglysning og rådgivning heraf, investering af nyt arsenfilter og rådgivning af udbudsproces.
  • at investeringer ud over BNBO-kompesationerne bliver håndteret efter udbudsloven. 
  • at anlægsudgiften opgøres uden moms
  • at lånet optages umiddelbart efter Byrådets godkendelse

Der etableres en byggekredit i Kommunekredit og endelig lånefinansiering sker når BNBO erstatninger er endelige og der er aflagt regnskab for investeringen i arsenfilter.

Hashøj Vandforsyning Vest I/S ejes af Bjergby Mark Vandværk amba med 84,6 % og Fårdrup Vandværk med 15,6 %. Der er solidarisk hæftelse.

Retligt grundlag

Vandsektorlovens § 16 stk. 1 giver kommunerne hjemmel til at stille garanti for lån til finansiering af selskabets investeringsudgifter ved udvinding og distribution af brugsvand, i det omgang lånet kan indregnes i vandprisen.

Vandsektorlovens § 16 stk. 3 angiver, at der skal opkræves et vederlag i forbindelse med kommunal garantistillelse (garantiprovision).

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3 stk. 3, hvoraf det fremgår, at lån optaget af vandselskaber i henhold til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold til investeringsudgiften ved indvending og distribution af brugsvand ikke er omfattet af kommunens låntagning.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Garantiprovision 0,6%. Konteres på konto 7. 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2025

2026

2027

2028

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

1.04

-17,4

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

1.04

17,4

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

6. Bjergby Mark Vandværk amba søger om kommunal garanti (B)

Beslutning

At 1-2: Indstilles til byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ansøgning fra Bjergby Mark Vandværk amba om kommunal garanti for et lån på 950.000 kr. og fastsætte garantiprovision.

 

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller

1. at Byrådet godkender ansøgning fra Bjergby Mark Vandværk om kommunal garantistillelse på 950.000 kr. 

2. at Byrådet fastsætter garantiprovisionen til 0,6% på de nævnte vilkår.

 

Sagens indhold

Bjergby Mark Vandværk amba søger om en kommunal garanti for et lån på 950.000 kr., der ønskes optaget i Kommunekredit.

Investeringsudgiften angår udgifter til BNBO kompensationer (boringsnære beskyttelsesområder) med 433.300 kr. og tinglysning heraf med 40.000 kr.. derudover har vandværket udbygget og investeret i arsenfilter med ialt 894.762 kr. Den samlede investeringsudgift udgør 1.368.062 kr., hvoraf 950.000 kr. lånfinansieres og resten egenfinansieres.

Garantiprovision og risikovurdering:

Risikoen vurderes til middel, da vandværket i forvejen har et lån i Kommunekredit med kommunal garanti, hvor alle forpligtigelser har været overholdt. Lånet er optaget i 2016 med en hovedstol på 1.179.708,75 kr., hvor restgælden udgør 821.566,69 (4/3-25).

Garantiprovision fastsættes til 0,6% efter "Principperne og kommunal garantistillelse og opkrævning af garantiprovision" godkendt af Byrådet den 26. februar 2024.

Garanti for lån på 950.000 kr. stilles på følgende betingelser:

  • at lån optages i Kommunekredit
  • at lånet er et fastforrentet annuitetslån med maksimal løbetid på 30 år
  • at lånet ikke er afdragsfrit
  • at lånet anvendes til BNBO-kompensationer, tinglysning heraf, ombygning af vandværk og nyt arsenfilter. 
  • at anlægsudgiften opgøres uden moms.
  • at lånet optages umiddelbart efter Byrådets godkendelse

Der etableres en byggekredit i Kommunekredit med kommunal garanti, der konverteres til et endeligt lån når BNBO kompensationerne er endelige.

 

Retligt grundlag

Vandsektorlovens § 16 stk. 1 giver kommunerne hjemmel til at stille garanti for lån til finansiering af selskabets investeringsudgifter ved udvinding og distribution af brugsvand, i det omgang lånet kan indregnes i vandprisen.

Vandsektorlovens § 16 stk. 3 angiver, at der skal opkræves et vederlag i forbindelse med kommunal garantistillelse (garantiprovision).

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3 stk. 3, hvoraf det fremgår, at lån optaget af vandselskaber i henhold til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold til investeringsudgiften ved indvending og distribution af brugsvand ikke er omfattet af kommunens låntagning.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Garantiprovision - konteres på konto 7.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2025

2026

2027

2028

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

1.04

-6,0

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

1.04

6,0

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

7. Budgetreduktion på råd og nævn (D)

Beslutning

At 1: Økonomiudvalget ønsker oplæg til hvordan retningslinjerne kan ensrettes mellem råd og nævn (handlemulighed A).

Desuden ønsker økonomiudvalget oplysninger om, hvor mange medlemmer der er i andre kommuners ældreråd.

A og Thomas Vesth (UPF) anbefaler ikke, at der ændres i grundlaget for råd og nævn (handlemulighed C).


Kompetence

Økonomiudvalget.

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte handlemuligheder i forhold til budgetaftalens mål om en reduktion på 500.000 kr. på området.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget drøfter hvilke handlemuligheder administrationen skal arbejde videre med. 

Sagens indhold

Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 9. december 2024 en tidsplan for udmøntning af budgetreduktionen på 500.000 kr. på råd og nævn herunder høring af de 3 relevante råd (Ældrerådet, Handicaprådet, Ø-udvalget).

Administrationen har arbejdet videre med de forskellige elementer i rådenes virke, der kan bidrage til at reducere udgifter og være grundlag for reduktion af budgettet.

Udgiftsniveauet for 2024 er opgjort til:

Ældreråd

367.467,60 kr.

Handicapråd

49.828,18 kr.

Ø-udvalg

10.800,00 kr.

Resterende seks råd og nævn med beslutningskompetence
(Beredskabskommissionen, Bevillingsnævnet, Ekspropriationskommissionen, Folkeoplysningsudvalget, Grundlisteudvalget og Ungdomsskolebestyrelser)

42.659,30 kr.

 

 

 

I det følgende præsenteres de forskellige handlemuligheder og deres økonomiske konsekvenser.

Fælles retningslinjer for diæter, kørselsgodtgørelse og kontorhold

Der er i dag forskel på typen af møder, der holdes i regí af de 3 råd og dermed også, hvad der udbetales af diæter og kørselsgodtgørelse. Fælles retningslinjer for hvilke typer af møder, der er diætberettigede, vil være en handlemulighed, der kan iværksættes.

De fælles retningslinjer tager udgangspunkt i styrelseslovens bestemmelser om godtgørelser (§ 16a) og omfatter disse mødetyper:

A: Rådsmøder

B: Dialogmøder med udvalg

C: Kurser, konferencer, hvor rådsmedlemmets deltagelse er godkendt af Byrådet

F: Øvrige møder, herunder repræsentativt arbejde, borger- eller orienteringsmøder, hvor et stående udvalg har anmodet om rådsmedlemmets deltagelse.

Det er administrationens vurdering, at det er vigtigt for rådenes forudsætninger, at der i den endelige sag træffes beslutning om en afgrænset fælles ramme for rådenes mødeaktivitet, som falder inden for styrelseslovens ramme. Nedenstående to beløb baserer sig derfor på, at mødeaktiviteten ensrettes.

 

Handlemulighed A - Ensartning af rådenes arbejde med nuværende antal medlemmer

Med en fælles tilgang til møder der henholdsvis er diæt- og kørselsberettigede samt digitalisering af rådenes arbejde, vurderes det at der kan opnås en udgiftsreduktion på 200.000-250.000 kr.

 

Handlemulighed B - Ensartning af rådenes arbejde og tilpasning af antal medlemmer til minimum

Det er i dag forskelligt, om størrelsen på de 3 råd har fulgt det lovbestemte minimum eller om det har været besluttet at rådene består af flere medlemmer. Med udgangspunkt i det lovbestemte minimum for antal medlemmer vurderes det, at der kan opnås en udbyttereduktion på yderligere 100.000 kr.

Om de retlige rammer for antallet af medlemmer i rådene
Det følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdes § 30, at kommunen nedsætter et Ældreråd på minimum 5 medlemmer.

Det følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdes § 37 a, at kommunen nedsætter et Handicapråd på 3-7 medlemmer fra handicaporganisationer i kommunen og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer.

Det følger af Lov om revision af den kommunale inddelings § 44, at kommunen nedsætter et Ø-udvalg. Det er alene Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der ved ansøgning kan ændre på vilkår om nedsættelse af Ø-udvalget, herunder antallet af medlemmer, som i dag er 5, hvoraf 1 er medlem af Byrådet og dermed ikke modtager diæter.



Handlemulighed C - 
Rammerne for råd og nævn fortsætter uændret

En uændret praksis vil ud over at der ikke kan opnås besparelser, som besluttet i budgetforliget for 2025-2026, betyde at der fortsat vil være en praksis, som stiller rådene meget forskelligt i henhold til deres mødeaktivitet og dermed også deres råderum og honorar ved at rådgive kommunen. 

 

Retligt grundlag

Reglerne om vederlag, diæter og godtgørelse mv. for byrådsmedlemmer og andre, der varetager et kommunalt hverv, fremgår af den kommunale styrelseslovs §§ 16 og 16 a, samt Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv (bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021 (vederlagsbekendtgørelsen)). I kommentarerne til § 16 a, fremgår at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der alene udbetales diæter inden for et nærmere fastsat maksimalt beløb eller inden for et fastsat antal møder. 

Af lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdes § 30 fremgår kravet om at kommunen nedsætter et Ældreråd på minimum 5 medlemmer.

Af lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdes § 37 a, fremgår kravet om at kommunen nedsætter et Handicapråd på 3-7 medlemmer fra handicaporganisationer i kommunen og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer.

Af Lov om revision af den kommunale inddelings § 44, fremgår kravet til at kommunen nedsætter et Ø-udvalg. Det er alene Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der ved ansøgning kan ændre på vilkår om nedsættelse af Ø-udvalget, herunder antallet af medlemmer.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I Budgetaftalen for 2025-2028 er der indlagt en reduktion på 500.000 kr. i 2025 og overslagsårene.

Reduktionen kan findes inden for den eksisterende budgetramme i 2025 og administrationen anbefaler derfor at lade beslutningen om reduktion på råd og nævn have virkning fra den kommende byrådsperiode (2026-2029).

Den maksimale besparelse, der kan findes ved at ændre rammerne for råd og nævn er dog  350.000 kr. Den resterende del af beløbet vil dermed skulle findes inden for det samlede budget til Byråd, udvalg, råd og nævn m.m.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Med baggrund i Økonomiudvalgets beslutning vil administrationen udarbejde et forslag til reduktion af budgettet til råd og nævn, som vil blive drøftet på et fællesmøde med Handicaprådet, Ældrerådet og Ø-udvalget med henblik på deres udtalelser inden det sendes til politisk beslutning i Økonomiudvalg og Byråd.

 

8. Tilbageførsel af midler ifm. aflastningstilbud i daginstitutionen Børnegården (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til byrådets godkendelse.

Kompetence

Socialudvalget, Byrådet.  

Beslutningstema

Ved budgetforliget for 2024 blev der afsat 1 mio. kr. fra Børn og Unge til aften- og natpasningstilbuddet "Natuglerne" i daginstitutionen Børnegården. Tilbuddet har til formål at understøtte forældre med behov for pasning uden for almindelige åbningstider jf. dagtilbudsloven. Tilbuddet blev imidlertid ikke udnyttet i tilstrækkelig grad, hvorfor midlerne fra Børn og Unge skulle anvendes til at udvide tilbuddet til også at indeholde aflastning for målgruppen af udsatte børn og unge. Dette er aldrig effektueret og den 7. januar 2025 besluttede Børne- og Ungeudvalget at lukke aften- og natpasningstilbuddet. Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget beslutte, at tilbageføre de afsatte midler til Børn og Unge, som anvendes anvendes til aflastning til målgruppen inden for eksisterende tilbud.     

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller, 

1. at Byrådet beslutter at de tilførte 1. mio. kr. fra Børn og Unge til aflastningstilbuddet i daginstitutionen Børnegården tilføres til Børn og Unge pr. 1. januar 2025. 

Sagens indhold

Slagelse Kommune har siden 1999 haft aften- og natpasningstilbuddet "Natuglerne" i daginstitutionen Børnegården. Tilbuddet er målrettet børn i alderen 0-10 år og har til formål at understøtte forældre med behov for pasning uden for almindelige åbningstider. 

Børne- og Ungeudvalget blev på deres møde den 5. november 2024 præsenteret for en drøftelsessag vedr. anvendelsen af aften- og natpasningstilbuddet "Natuglerne". I sagen blev der nævnt, at tilbuddet gennem længere tid har haft et fald i tilslutningen og siden august 2022 har antallet af børn været markant lavere end forventet. Ligeledes blev der i sagen fremhævet data på området, der blandt andet viser, at der fra januar 2024 til august 2024 har været mellem 2-8 børn indskrevet. 

Der er afsat ca. 3. mio. kr. årligt til ressourcerne på pasningstilbuddet, som oprindeligt var normeret til 40 børn. Økonomiske beregninger viser, at udgifterne pr. barn har svinget mellem 21.000 kr. og 125.000 kr. 

Udvidelse til aflastningstilbud i 2024 med økonomi fra Børn og Unge
Ved budgetforliget for 2024 blev der afsat 1 mio. kr. fra Børn og Unge. Denne ressource er tilsvarende reduceret i finansieringen fra dagtilbudsbudgettet. I den forbindelse blev det besluttet at udvide målgruppen til også at inkludere familier, hvor der individuelt vurderes behov for aflastning eller støtteophold af forebyggende karakter jf. Barnets lov §32 i en kortere eller længerevarende periode. Familier henvises og visiteres til aflastning og støtteophold gennem Børn og Familie.

Det har ved nærmere analyse vist sig, at det nuværende tilbud i Børnegården ikke kan opfylde kravene til at blive godkendt som aflastningstilbud under gældende regler. Der har været arbejdet på at finde alternative løsninger indenfor tilbuddets givne rammer, som kan tilgodese målgruppens behov for støtte, herunder en målrettet pædagogisk indsats i eftermiddag/aftentimerne, som kan have aflastningslignende karakter for forældre og barn. Det har imidlertid ikke været muligt at effektuere udvidelsen til aflastningstilbuddet.  

Lukning af aften- og natpasningstilbud
Den 7. januar 2025 besluttede Børne- og Ungeudvalget at godkende en lukning af aften- og natpasningstilbuddet. For fortsat at kunne tilbyde forældre pasning til deres børn, når de har behov for det jf. lovgivningen, besluttede de ligeledes, at:  

  • Administrationen skulle arbejde videre med etablering af kombinationstilbud, hvor forældrene får en deltidsplads i et dagtilbud, kombineret med et tilskud til en fleksibel børnepasser til natpasning i hjemmet
  • To institutioner, henholdsvis én i Slagelse og én i Korsør, får udvidet åbningstid til kl. 20 for at sikre geografisk dækning og imødekomme forældrenes behov for fleksibel pasning. 

Tilbageførelsen af midler fra Børn og Unge til aflastningstilbud
Det er administrationens vurdering, at midlerne afsat fra Børn og Unge til aflastningstilbuddet skal tilbageføres til Børn og Unge, da der er behov for at midlerne fortsat anvendes til aflastning til målgruppen af udsatte børn og unges. 

Retligt grundlag

Dagtilbudslovens §85a, stk. 1 som forpligter kommunerne til at tilbyde pasning, når familierne har behov for det, også om natten. 

Barnets Lov §32 der giver mulighed for aflastning til børn med særlige behov. Aflastningstilbuddene skal godkendes og leve op til særlige kvalitetskrav jf. Barnets lov §§ 32 og 90. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der tilbageføres 1. mio. kr. fra Skole og Dagtilbud til Børn og Unge. Dermed sker der en overførsel fra Børne - ungeudvalget og til Socialudvalget på 1,0 mio. kr.

Den endelige overførsel håndteres i forbindelse med Budgetopfølgning 1 i 2025

Tværgående konsekvenser


De tilbageførte midler til Børn og Unge anvendes fortsat til finansiering af aflastning ud fra målgruppens behov for støtte.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Sagens forløb

05/03/2025 Socialudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.



Afbud: Christopher Trung

9. Ansøgning til Landsbyggefonden - Boligsocial helhedsplan 2025-2029 (B)

Beslutning

Ad. 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Henrik Brodersen (O) undlod at stemme.


Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og § 17,4 udvalget - Ansøgning Boligsocial helhedsplan 2025-2029 beslutte om ansøgningen til Landsbyggefonden om en ny boligsocial helhedsplan 2025-2029 kan godkendes.

Indstilling

Chef for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet godkender ansøgningen til Landsbyggefonden om ny boligsocial helhedsplan for 2025-2029 på baggrund af Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets indstilling.

Sagens indhold

Den 27. maj 2024 godkendte Byrådet prækvalifikationen til den boligsociale helhedsplan 2025-29 på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget. På deres møde den 24. juni 2024 besluttede Byrådet desuden at nedsætte et § 17 stk. 4 udvalg under Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget. Dette § 17,4 udvalg skal fungere som rådgiver for Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget i arbejdet med den boligsociale helhedsplan. Beslutningen blev truffet ud fra et politisk ønske om at være tættere involveret i processen med at forme de kommunale indsatser i ansøgningen i Landsbyggefonden.

I juni 2024 blev prækvalifikationen indsendt til Landsbyggefonden og den 8. august 2024 blev den godkendt. Bestyrelsen for den boligsociale helhedsplan satte derefter gang i en større proces, hvor alle interessenter blev inddraget i arbejdet med den konkrete boligsociale helhedsplan 2025-2029. Dette arbejde indgår i ansøgningen. 

Under processen har der været løbende dialog og kvalificering af ansøgningen med Landsbyggefonden. Dette har ført til, at Landsbyggefondens administrative ledelse forventer at godkende ansøgningen den 6. marts 2025 og dermed indstille til godkendelse i Landsbyggefondens bestyrelse, hvilket er meget positivt.

Ansøgningen om den boligsociale helhedsplan er bygget op omkring fire delaftaler:

  1. Uddannelse og livschancer
  2. Beskæftigelse
  3. Kriminalitetsforebyggelse
  4. Sammenhængskraft og livsformer

Den 22. oktober 2024 drøftede § 17, stk. 4 udvalget deres anbefalinger til Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, som led i arbejdet med prækvalifikationen frem mod Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets møde den 4. november 2024.

Den 4. november 2024 drøftede Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget 1. udkast til ansøgningen om ny boligsocial helhedsplan 2025-2029.

Den 2. december 2024 drøftede Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget 2. udkast til ansøgningen om ny boligsocial helhedsplan 2025-2029.

Den 27. januar 2025 godkendte Bestyrelsen for boligsocial indsats den nye boligsociale helhedsplan 2025-2029. Herefter er de beboerdemokratiske processer blevet sat i gang.

Den 18. februar 2025 drøftede § 17, stk. 4 udvalget den endelige ansøgning til Landsbyggefonden om ny boligsocial helhedsplan 2025-2029. Udvalget anbefalinger Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget at indstille til Byrådet, at ansøgningen til Landsbyggefonden om ny boligsocial helhedsplan 2025-2029 godkendes.

Derudover anbefaler § 17,4 udvalget at følgende emner drøftes på baggrund af den fælles studietur til Aalborg Kommune den 15. januar 2025, inden der træffes endelig beslutning om indstilling til Byrådet:

  • Samarbejde og koordinering: Vigtigheden af et tæt samarbejde mellem boligorganisationer, kommune og det politiske niveau for at skabe attraktive boligområder.

    • Det foreslås at det boligsociale arbejde skal ses i sammenhæng med det bystrategiske, og der  skal knyttes tætte bånd mellem politikere, kommune og boligorganisationer om netop det  arbejde. Dette for at have det lange lys på i de strategiske beslutninger på forskellige  niveauer. 
  • Forebyggelse og samskabelse: Fokus på forebyggende indsatser og samskabelse med civilsamfundet for at styrke fællesskabet og trivsel i boligområderne.

    • Det foreslås, at der opfordres til det helhedsorienterede arbejde på tværs af kommunen og  boligorganisationerne, sådan at problemerne ikke blot flyttes ud af et område og over i et andet samt at løsningsdesigns bliver bredt ud til andre områder.
  • Dataindsamling, analyse og evaluering: Regelmæssig dataindsamling, analyse og evaluering af indsatserne for at sikre løbende justeringer og forbedringer.

    • Det foreslås, at når helhedsplanen er godkendt arbejdes der ud fra data, der også rækker udover helhedsplanen for at sikre et helhedsorienteret perspektiv.
  • Kommunikation og formidling: Brug af strategisk kommunikation for at modvirke stigmatisering og fremme tryghed og diversitet i boligområderne.

    • Det foreslås, at der udarbejdes kommunikationsplan inspireret af Aalborg Kommune.
  • Det samlede boligstrategiske samarbejde - hvordan den fysiske omdannelse af boligområder, f.eks. vejføring, forretningsliv og kvalitetsbyggeri, har betydning for det levede liv i området.
  • Hvordan Slagelse Kommune i højere grad kan have en fælles indgang i og om samarbejdet i det boligstrategisk samarbejde.
  • Hvordan der kan etableres en organisering svarende til det boligstrategiske forum i Aalborg Kommune.
  • Hvordan Slagelse Kommune i højere grad gennem partnerskaber, kan vurdere behovet for ressourcer til det boligstrategiske arbejde - og hvordan der sikres sammenhæng på tværs af kommunens indsatser.
  • Betydningen af samarbejde og samskabelse i indsatserne – smidig tilgang til hinanden.
  • Hvordan det boligstrategiske samarbejde i højere grad kan beskrives med tydeligere ansvar og roller, og ikke mindst tydelighed omkring konkrete indsatser og deres mål.

     

    Bilag til sagen:

    Bilag 1: Samlet ansøgning om ny boligsocial helhedsplan inkl. beredskabsplan og budget 2025-2029
    Bilag 2: BSHP Budgetskema Slagelse Kommune 19-12-2024
    Bilag 3: Ny boligsocial helhedsplan (Motalavej)_compressed
    Bilag 4: Ny boligsocial helhedsplan (Ringparken)_compressed
    Bilag 5: Ny boligsocial helhedsplan (Sydbyen)_compressed

     

    Retligt grundlag

    Den Kommunale Styrelseslov.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Tværgående konsekvenser

    Den Boligsociale Helhedsplan 2025-2029 har en tæt relation til flere tværgående politikker og er direkte forankret i Slagelse Kommunes udviklingsplan.

    Helhedsplanen harmonerer blandt andet med Medborgerpolitikken, der lægger vægt på, at alle borgere skal kunne leve det liv, de ønsker, med mulighed for medbestemmelse. Den understøtter også beskæftigelsesplanen, der fokuserer på at få flere borgere i arbejde og flere unge i uddannelse. Desuden knytter helhedsplanen sig til Socialstrategien, som har fokus på at støtte den enkelte borger ud fra deres livssituation, mål og ressourcer.

    Derudover er der også en rød tråd til Sundhedspolitikken med vægt på tidlige indsatser for børn og unge, samt på at inkludere flere i fællesskaber. Den har også en kobling til Integrationspolitikken, som arbejder for, at nyankomne og herboende udlændige får lige adgang til arbejdsmarkedet, uddannelse og lokale tilbud.

    I forhold til Børne- og Ungepolitikken støtter helhedsplanen tanken om, at alle børn og unge har potentiale og skal tilbydes motiverende læringsmiljøer. Samtidig er der en sammenhæng til Fritidspolitikken, som fokuserer på at skabe mangfoldigt fritidsliv, der gør det attraktivt for alle borgere at deltage i fritidsaktiviteter.

     

    Sagens videre forløb

     

    Tidsplan i 2025 frem mod officiel fremsendelse af ansøgningen til Landsbyggefonden:

    • Den 29. januar 2025: Godkendelse i boligorganisationernes hovedbestyrelser i hhv. FOB og BoligKorsør.
    • Den 12. februar 2025: Godkendelse i boligorganisationens hovedbestyrelse i Slagelse Boligselskab.
    • Den 18. februar 2025: Til afstemning i boligafdelingerne Ringparken og Sydbyen.
    • Den 18. februar 2025: Drøftelse i § 17,4 udvalget - Ansøgning Boligsocial helhedsplan 2025-2029 i forhold til anbefalinger til Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, som skal indstille til godkendelse i Byrådet.
    • Den 20. februar 2025: Til afstemning i boligafdelingen Motalavej.
    • Den 3. marts 2025: Drøftelse i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget i forhold til indstilling til godkendelse i Byrådet.
    • Den 24. marts 2025: Ansøgningen fremlægges for Byrådet, efter indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget med henblik på endelig godkendelse.
    • Marts/Primo april 2025: Indsendelse af endelig ansøgning om ny boligsocial helhedsplan 2025-2029 til godkendelse i Landsbyggefonden.

    ----------------------------------------------------------------------------------------------------------

    Administrativ bemærkning pr. 4. marts 2025

     

    Administrationen har den 4. marts 2025 foretaget redaktionelle ændringer i bilagene:

    • Bilag 1 Samlet ansøgning om ny boligsocial helhedsplan inkl. beredskabsplan og budget 2025-2029.
    • Bilag 2 BSHP Budgetskema Slagelse Kommune 19-12-2024.

    Følgende bilag erstatter således bilag 1 og bilag 2 fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget:

    • Bilag 7 Samlet ansøgning om ny boligsocial helhedsplan inkl. beredskabsplan 2025-2029
    • Bilag 8 Samlet budget Boligsocial helhedsplan 01.10.25 - 30.09.29
    • Bilag 9 Slagelse Kommunes medfinansiering BSHP 01.10.25 - 30.09.29

    Sagens forløb

    03/03/2025 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

    Ad. 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

    Der var afstemning om punktet:

    A, B, C og V stemte for.

    Henrik Brodersen (O) undlod at stemme.

     

    Udvalget bemærker, at de ønsker en årlig opfølgning på sagen.

     

    Direktør Margrethe Kusk deltog under punktets behandling. Oplægget vedlægges som bilag.

    Fraværende: Unnie L. B. Oldenburg

    10. Driftsoverenskomst med OK-Fonden om drift af Smedegade Plejecenter (B)

    Beslutning

    At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

    (A) stemte imod.

    (A) bemærker, at (A) er imod lukning af plejehjem og kan derfor heller ikke støtte en Driftsovertagelse af Smedegade Plejecenter til OK-Fonden. Vi ønsker, at Smedegade Plejecenter forbliver kommunalt og følger samme proces som andre kommunale plejehjem. Samtidig mener vi, at løsningen bør findes i kommunalt regi for at bevare de dygtige medarbejdere og sikre kvaliteten i ældreplejen.


    Kompetence

    Byrådet

    Beslutningstema

    Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget godkende kontraktvilkår for driftsoverenskomst med DSI OK-Fonden Smedegade om drift af Plejecenter Smedegade fra 1. juni 2025 til lukning af plejecenteret.

    Byrådet besluttede på møde den 27. januar 2025 punkt 16, at der skal indgås aftale med OK-Fonden om drift af Plejecenter Smedegade fra foråret 2025 til lukning af plejecentret ved udgangen af 2025. Derfor forelægges nu en ny sag, hvor kontraktvilkår for driftsoverenskomst mellem Slagelse Kommune og OK-Fonden fremgår.

    I forbindelse med driftsoverenskomst påhviler det OK-Fonden at oprette en selvstændig juridisk enhed. Den selvejende institution er oprettet under navnet DSI OK-Fonden Smedegade.

    Indstilling

    Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

    1. at Byrådet godkender kontraktvilkårene for driftsoverenskomst mellem Slagelse Kommune og OK-Fonden om drift af Plejecenter Smedegade fra 1. juni 2025 til lukning af plejecentret ved udgangen af 2025.

    Sagens indhold

    Byrådet besluttede på møde den 27. januar 2025 punkt 16, at kontraktvilkårene for driftsoverdragelse af Plejecenter Smedegade til DSI OK-Fonden Smedegade fra 1. juni til lukning ved udgangen af 2025 skal forelægges ved en ny sag.

    Administrationen vurderer, at overdragelsestidspunktet er pr. 1. juni 2025 på grund af passende varsling af medarbejderne i forbindelse med virksomhedsoverdragelse.  

    I denne beslutningssag om godkendelse af vilkår for driftsoverenskomst er der primært fokus på bilag 1: Driftsoverenskomst samt bilag 2: Kravsspecifikationer og ydelsesbeskrivelse. Baggrunden for driftsoverdragelsen er blevet fremlagt og drøftet på Seniorudvalgets møder den 5. november 2024 punkt 7 og igen den 7. januar 2025 punkt 4 samt til byrådsmødet den 27. januar 2025 punkt 16.

    Den tidsbegrænsede driftsoverenskomst mellem Slagelse Kommune og DSI OK-Fonden Smedegade vil rent juridisk indebære, at Slagelse Kommune betaler DSI OK-Fonden Smedegade for at varetage den fulde drift af Plejecenter Smedegade indtil lukning. Den økonomiske ramme består af et fast basisbudget og et variabelt budget. Det variable budget tilpasses i forhold til antallet af borgere.

    Administrationen har siden byrådsmødet den 27. januar 2025 punkt 16 været i dialog med OK-Fonden og udarbejdet kontraktmaterialet for driftsoverenskomst. Driftsoverenskomsten indeholder bl.a. bestemmelser om borgernes frie valg af plejebolig, bestemmelser om samme vilkår for borgerne som på kommunens øvrige plejecentre, der skal lukke og bestemmelser om virksomhedsoverdragelse af medarbejdere.

    OK-Fonden har skriftlig tilkendegivet, at de ønsker at tiltræde driftsoverenskomsten.

    Retligt grundlag

    Slagelse Kommune har en forsyningsforpligtelse i henhold til serviceloven i forhold til at tilbyde en plads på et plejecenter til ældre, der har et særligt behov herfor. 

    Driftsoverenskomsten indgås efter udbudlovens §14 (In house-regel) med DSI OK-Fonden Smedegade, der skal drive Plejecenter Smedegade i perioden 1. juni 2025 og frem til lukningen ved udgangen af 2025. Dette er ud fra princippet om at handle til gavn for borgerne, da det kan hjælpe med at sikre kontinuitet og kvalitet i plejen. Aftalen kan indgås uden udbud, da følgende tre betingelser er opfyldt:

    1. Kommunen kontrollerer Plejecenter Smedegade  på en måde, der svarer til den kontrol, kommunen fører med sine egne plejecentre (kontrolkriteriet)
    2. Mere end 80 % af plejehjemmets aktiviteter udføres i forbindelse med gennemførelsen af de opgaver, som OK-Fonden har fået betroet af kommunen (hovedpartskriteriet)
    3. Der er ikke direkte privat ejerskab af institutionen med undtagelse af private kapitalandele, der er krævet i henhold til lovgivningen, og som ikke medfører en afgørende indflydelse på institutionen (ingen private andele).

    Bilagene i sagen er lukket på grund af kontraktligt indhold med oplysninger, som har væsentlig økonomisk betydning for DSI OK-Fonden Smedegade og Slagelse Kommune. Bilagene forbliver lukket efter sagens behandling.

    Driftsoverenskomstens indhold er på nuværende tidspunkt tiltrådt af DSI OK-Fonden Smedegade, hvorfor ændringer vil kunne medføre væsentlig forsinkelse på opstartstidspunktet.

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    De økonomiske konsekvenser for indgåelse af driftsoverenskomst afholdes indenfor det vedtagne budget for 2025 til drift og nedlukning af Plejecenter Smedegade.

    Medarbejderne på Plejecenter Smedegade bibeholder deres overenskomstmæssige løn og ansættelsesvilkår, som individuelle vilkår indtil overenskomstperiodens udløb. De kommunale overenskomster udløber 31. marts 2026. Dette ifølge virksomhedsoverdragelsesloven.

    DSI OK-Fonden Smedegade overtager al personaleadministration ift. løsning af økonomi-, løn og HR-opgaver.

    Driftsoverenskomsten beskriver, at Slagelse Kommune med virkning fra 1. juni 2025 overdrager driften af Plejecenter Smedegade til DSI OK-Fonden Smedegade. Afregningen sker med DSI OK-Fonden Smedegade på samme vilkår som en tilsvarende selvejende institution, hvormed udgangspunkt i driftsbudgettet udbetales aconto månedligt forud. 

    Driftsbudgettet består af et fast budget, der sikrer en basisnormering til f.eks. nattevagt og sygepleje samt et variabelt budget, der tilpasses antallet af borgere og behovet for plejepersonale.
    Budgetforudsætningerne og dermed budgettet og acontoudbetalingerne vil løbende blive justeret i forhold til forudsætningerne på overdragelsesdagen i forhold til det faktiske antal borgere på Plejecenter Smedegade.

    Det er uvist, hvordan søgningen til plejecentret vil være i en overgangsperiode. Tilpasningen af medarbejdere i forhold til antallet af borgere vil ske over en længere periode.

    Når et plejecenter lukkes, er der en risiko for merforbrug i lukningsperioden. Det skyldes, at personaleressourcer ikke altid kan tilpasses i samme takt som ved ændringer i antallet af borgere.

    Administrationen vurderer, at denne risiko vil være den samme, uanset om Plejecenter Smedegade drives af Slagelse Kommune eller af DSI OK-Fonden. Slagelse Kommune vil være ansvarlig for eventuelt merforbrug og tilsvarende tilbageføres mindreforbrug til Slagelse Kommune.

    Det skal bemærkes, at der i budget 2025 er afsat budget svarende til fuld belægning på Plejecenter Smedegade i hele 2025. Det betyder, at et eventuelt merforbrug forventes at kunne afholdes inden for det afsatte budget på området.

    DSI OK-Fonden Smedegades regnskab bliver optaget i kommunens regnskab. DSI OK-Fonden Smedegade er forpligtet til at udarbejde regnskab for perioden indtil til lukning af Plejecenter Smedegade.

    Kommunen er forpligtiget til at føre kontrol jf. in house-reglen – udbudslovens §14 samt til løbende at afholde status- og økonomimøder.

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger

     

    Sagens videre forløb

    Hvis Byrådet godkender kontraktvilkårene for driftsoverenskomst, vil driftsoverenskomsten sendes til underskrift mellem partnerne: Chefen for Sundhed og Ældre og DSI OK-Fonden Smedegade.

    Sagens forløb

    11/03/2025 Seniorudvalget

    At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

    For stemte 3; (V), (F) og (B)

    Imod stemte 2: (A)

    (A) bemærker, at (A) er imod lukning af plejehjem og kan derfor heller ikke støtte en Driftsovertagelse af Smedegade Plejecenter til OK-Fonden. Vi ønsker, at Smedegade Plejecenter forbliver kommunalt og følger samme proces som andre kommunale plejehjem. Samtidig mener vi, at løsningen bør findes i kommunalt regi for at bevare de dygtige medarbejdere og sikre kvaliteten i ældreplejen.


    11. Regulativ for husholdningsaffald 2025 - efter høring (B)

    Beslutning

    At. 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

    Kompetence

    Byrådet.

    Beslutningstema

    For at indføre en henteordning for asbestaffald skal den nye ordning indføres i regulativet for husholdningsaffald. Det ændrede regulativ har nu været i offentlig høring. Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, nu beslutte om Udkast til Regulativ for husholdningsaffald 2025 kan godkendes eller om der skal ændres i regulativet efter høringsperioden er afsluttet.

    Indstilling

    Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

    1.     at Byrådet godkender Regulativ for husholdningsaffald - Udkast efter høring 2025.

    Sagens indhold

    Byrådet besluttede 25. november 2024, at sende Regulativ for husholdningsaffald - Udkast til høring 2025, i offentlig høring fra 26. november 2024 til 24. december 2024. 

    Ved godkendelse af regulativet, kan henteordning for asbestaffald træde i kraft fra 1. april 2025.

    Ved høringsperiodens udløb 24. december 2024 var der modtaget ét høringssvar, fra Ældrerådet.

    Ældrerådet ønsker koordinering med relevante udvalg, herunder Seniorudvalgt og Socialudvalget, med henblik på mulighed for bevilling af hjælp til korrekt sortering af affald og renholdelse af beholdere til affald. 

    Ældrerådet ønsker at der tilføres ekstra økonomi til området, for at kunne løse de beskrevne opgaver.

    Administrationen vurderer ikke, at høringssvaret giver anledning til ændringer i regulativet, idet regulativændringen udelukkende omhandler indføring af en henteordning for asbestaffald. De øvrige ordninger fortsætter uændret, jf. regulativet.

    Regulativ for husholdningsaffald - Udkast efter høring 2025, er vedlagt som bilag 1.

    Det fulde høringssvar, samt en uddybning af administrationens bemærkninger, er vedlagt som hvidbog i bilag 2.

    Retligt grundlag

    Miljøbeskyttelsesloven nr. 928 af 28. juni 2024, kapitel 6 om affald.

    Affaldsaktørbekendtgørelsen nr. 539 af 28. maj 2024, kapitel 3 om kommunale affaldsregulativer, kapitel 4 om kommunale affaldsordninger og bilag 1.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Renovationen er et brugerfinansieret område, efter "hvile i sig selv-princippet". Genbrugspladsernes henteordning for asbestaffald brugerfinansieres ved et gebyr, som godkendes årligt. Gebyret dækker transporten af affaldet, samt indkøb af big bag. Behandlingen af asbestaffaldet, betales over genbrugspladsgebyret, som betales årligt over grundgebyret.

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Sagens videre forløb

    Hvis Byrådet godkender det endelige regulativ er henteordningen for asbestaffald indført, og den kan træde i kraft pr. 1. april 2025, hvor borgerne kan gøre brug af den.

    Sagens forløb

    05/03/2025 Klima- og Miljøudvalget
    At. 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

    12. Implementering af de forestående reformer af kommunale opgaver (B)

    Beslutning

    At 1: Godkendt.

    At 2: Godkendt. Økonomiudvalget ønsker, at det forelægges for økonomiudvalget, hvor der disponeres penge i forhold til de indsatser, som bliver prioriteret politisk.

    At 3: Økonomiudvalget ønsker, at de resterende overførte midler prioriteres i forbindelse med de 3 årlige budgetopfølgninger, første gang til april.


    Kompetence

    Økonomiudvalget

     

    Beslutningstema

    Økonomiudvalget skal beslutte, hvilke indsatser økonomiudvalget vil prioritere for at understøtte implementering af Grøn Trepart sat velfærdsreformerne på sundhed-, ældre-, social-, beskæftigelse- og skoleområdet.

    Økonomiudvalget skal desuden drøfte, hvordan øvrige overførte midler fra 2024 til økonomiudvalget skal prioriteres.

     

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller:

    1. at Økonomiudvalget godkender den foreslåede tværgående politiske proces som skal understøtte implementering af reformerne

    2. at Økonomiudvalget giver kommunaldirektøren kompetence til løbende henover 2025 og 2026 at udmønte en pulje på 6 mio. kr. kroner til indsatser som understøtter implementering af reformerne

    3. at Økonomiudvalget drøfter den videre proces for prioritering af de resterende overførte midler.

     

    Sagens indhold

    Byrådet godkendte den 24. februar at overføre af 15,9 mio. kr. fra 2024 til 2025 til økonomiudvalgets pulje til løbende prioritering af nye indsatser, herunder til at understøtte implementeringen af de reformer, som skal gennemføres over de kommende år.

    Byrådet besluttede samtidig med, at direktionen til økonomiudvalgets møde den 17. marts skal fremlægge oplæg til, hvilke indsatser der anbefales prioriteret for at understøtte implementering af reformerne.

    Udover at der med denne sag fremlægges oplæg til indsatser og proces, så indstilles det også, at økonomiudvalget drøfter, hvordan der i øvrigt foretages en disponering af de overførte midler i løbet af 2025.

    Politiske ledelse af reformimplementeringen

    Slagelse Kommune skal i de kommende år sideløbende implementere seks nationale reformer. Det drejer sig om reformer inden for beskæftigelse, folkeskole, ældre, sundhed, socialområdet og Grøn Trepart. 

    Direktionen anbefaler derfor, at økonomiudvalget og Byrådet i fællesskab påtager sig den politisk ledelse af, hvordan disse reformer implementeres i Slagelse Kommune.

    Afsættet er, at hver reform er kompleks, og at hver reform har sit eget DNA hvad angår indhold, tidshorisont, styringslogikker mv. Derfor er der ikke kun tale om faglige reformer med fagudvalgene som naturligt politiske beslutningsforum. Reformerne påvirker den samlede kommunale opgaveløsning i forhold til bl.a., hvordan vi samarbejder med borgerne, erhvervsliv og den øvrige omverden; hvordan vi organisere os, og hvordan vi leder og styrer opgaveløsningen.

    Forudsætningen for tværgående politisk ledelse er et fælles afsæt for den politiske samtale:

    • En forståelse af kernen i den enkelte reform: Hvad er de grundlæggende elementer, værdier, mål, forpligtelser mv. i reformen?
    • En forståelse for Byrådets og fagudvalgenes rolle ift. den enkelte reform, herunder det politiske beslutningsrum: Hvad besluttes på hvilke politiske og administrative niveauer?
    • En forståelse for bindinger, sammenhænge og fællesnævnere mellem reformerne.

    Målet med reformdrøftelserne er således, at Byrådet kan danne sig et fælles, samlet overblik over de kommende reformer og det politiske beslutningsansvar i forhold til reformerne. Det skal danne afsæt for, at økonomiudvalget sammen med byrådet kan udstikke en politisk retning, på tværs af reformer, for organisationens arbejde med at implementere reformerne, herunder drøfte rammerne for organisering, ledelse og styring.

    Proces og tidsplan

    Frem til udgangen af 2025 er det ambitionen af skabe fælles indsigt i og fælles rammer for implementeringen af reformerne. Sideløbende hermed foregår der en række mere faglige drøftelser og beslutninger i fagudvalgene på de områder, hvor reformerne allerede er omsat i lovgivning. Det gælder folkeskoleområdet, ældreområdet og Grøn Trepart, hvor en del af reformerne allerede skal gennemføres i løbet af 2025.

    Der foreslås fire temamøder i Byrådet i perioden marts til juni 2025. Planen for, hvad der skal nås på disse møder, er delt op i tre dele:

    • Del 1 (første møde): Samlet, fælles overblik over, og forståelse for, hver af de seks reformer.

       

    • Del 2 (andet og tredje møde): Fokus på de enkelte reformer. Status på udgangspunktet for Slagelse Kommune, indkredsning af det politiske beslutningsrum og drøftelse af behov for politiske beslutninger for hver af de seks reformer.

       

    • Del 3 (fjerde møde): Fokus på sammenhænge og fællesnævnere mellem de seks reformer. Indkredsning af overlap og sammenhænge mellem reformerne. Drøftelse af tværgående politiske beslutninger og retning, dér hvor der er fællesnævnere i forhold til udvikling af organisationen, opgaveløsningen sammen med borgerne, ledelse, styring m.m.

    På baggrund af de tematiske drøftelser i byråd samles der op med sag til økonomiudvalget efter sommerferien, hvor der samles op på politiske drøftelser og status på reformerne for at fastlægge den videre fælles proces frem til og med introduktion af nyt byråd.

    Økonomi og ressourcer til reformimplementering

    Implementeringen af reformerne søges så vidt muligt håndteret inden for gældende budgetter, herunder overførsler fra 2024. Der følger også fra staten midler med til nogle af reformerne.

    Det vurderes derfor, at der primært at brug ekstra økonomi til projektledelse og ekstern konsulentstøtte til at bistå fagområderne med at implementere reformerne over de kommende år. Med seks samtidige reformer er det dog heller ikke nogen helt lille opgave samlet set.

    Præcis hvor og til hvilke opgaver der er brug for støtte, er ikke muligt at fastlægge for nuværende, idet der løbende vil blive igangsat implementeringsforløb efterhånden som reformerne bliver til lovgivning. Desuden vil der afledt af byrådet og økonomiudvalgets politiske drøftelse være behov for at støtte til at arbejde med udviklingen af organisationen, vores styring samt ledelse og medarbejderudvikling.

    Det er anbefalingen at afsætte 6 mio. kr. til implementering, og at kommunaldirektøren gives mandat til at disponere pengene i forhold til de behov som opstår. Økonomiudvalget orienteres om disponeringen af penge i forbindelse med de fast budgetopfølgninger.

    Prioritering af de resterende overførte midle

    Såfremt ovenstående godkendes af økonomiudvalget vil der forsat være godt 10 mio. kr. i økonomudvalgets pulje, som ikke er disponeret. Derfor er der brug for at drøfte, hvordan denne prioritering foretages.

    Der er to primære handlemuligheder som desuden kan kombineres:

    1. Økonomiudvalget kan løbende disponere og bede administrationen forelægge beslutningssager på specifikke indsatser, som økonomiudvalget ønsker at fremme.
    2. Økonomiudvalget kan bede administrationen fremlægge forslag til relevante disponeringer ved de 3 budgetopfølgninger - både i forhold til nye indsatser og håndtering af merforbrug på udvalgte område.

     

    Retligt grundlag

    Det fremgår at Kommunestyrelsesloven, §40, at byrådet har kompetencen til at træffe beslutning om bevillinger. Inden for de bevilgede rammer har byrådet i Slagelse Kommune tillagt økonomiudvalget og stående udvalg kompetence til den nærmer prioritering af bevillingerne.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger

     

    Tværgående konsekvenser

    De anbefalede indsatser skal understøtte, at der skabes størst mulig sammenhæng i udviklingen af organisationen styring og ledelse i forbindelse med implementeringen af reformerne. I forhold til fagområder vil indsatserne desuden bidrage til at implementere de politiske beslutninger som træffes i de enkelte fagudvalg.

     

    Sagens videre forløb

    Det videre forløb er beskrevet i proces- og tidsplanen under Sagen indhold.

    13. Kommunalvalg 2025 - Antal valgstyrere og tilforordnede (B)

    Beslutning

    At 1: Godkendt med bemærkning om, at halvdelen af eftermiddagspladserne, ændres til aftenpladser med mødetid kl. 19.30 i stedet for kl. 16.30.

    Økonomiudvalget ønsker, at valgstyrere og tilforordnede som møder ind fra morgenstunden skal have 4 diæter.

    Eftersendt bilag vedlægges sagen sammen med referatet.


    Kompetence

    Økonomiudvalget

     

    Beslutningstema

    Økonomiudvalget skal godkende antallet af politisk udpegede valgstyrere og tilforordnede vælgere samt frivillige tilforordnede vælgere i bemandingen af afstemningsstederne til kommunalvalget den 18. november 2025. 

     

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller,

    1. at Økonomiudvalget godkender administrationens oplæg til antallet af politisk udpegede valgstyrere og tilforordnede vælgere samt frivillige tilforordnede vælgere i bemandingen af afstemningsstederne til kommunalvalget den 18. november 2025. 

     

    Sagens indhold

    Kommunerne står for den lokale afvikling af kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november 2025. Via valgrupperne i Byrådet og eventuelt øvrige opstillede partier samt via frivillige foreninger rekrutterer kommunen tilforordnede til valgopgaven ude på afstemningsstederne.

    Med denne sag skal Økonomiudvalget træffe beslutning om det samlede antal politisk udpegede valgstyrere og tilforordnede vælgere samt frivillige tilforordnede vælgere på afstemningsstederne.

    Ifølge bestemmelserne i kommunal- og regionalvalgloven skal der forud for et kommunalvalg ske særskilt anmeldelse af valggrupper for de partier/lister, der er repræsenteret i Byrådet. Dernæst er det Byrådets beslutning at lave en fordeling enten via forholdstalsvalgmetoden (d’Hondts metode) eller ved anden metode, der så kræver Byrådets enighed.

    Økonomiudvalgets kompetence er derfor alene af træffe beslutning om antallet af valgstyrere, tilforordnede vælgere samt frivillige tilforordnede vælgere på afstemningsstederne til kommunal- og regionalvalget den 18. november 2025.

    Administrationens oplæg
    I administrationens oplæg (bilag 1) opereres med 233 tilforordnede i alt, herunder frivillige. Dertil kommer 25 administrative valgsekretærer og valgsekretærassistenter.

    40 % af pladserne på afstemningsstederne er øremærket til frivillige uden for partierne, jf. Økonomiudvalgets beslutning den 18. februar 2024 gældende for den resterende del af indeværende byrådsperiode.

    Kommunal- og regionalvalgloven kræver, at der er minimum fem tilforordnede på et afstemningssted: fire valgstyrere og en valgstyreformand. Afstemningssteder med minimumsbemanding (fem tilforordnede) bemandes udelukkende af valgstyrere og valgstyreformænd samt en valgsekretær fra administrationen. På øvrige afstemningssteder bemandes med supplerende valgstyrere og tilforordnede vælgere samt frivillige tilforordnede vælgere alt efter afstemningsstedets størrelse.

    Administrationen vurderer, at den foreslåede bemanding er tilstrækkelig til at sikre en god afvikling af kommunalvalget.

    Det er et opmærksomhedspunkt, at kommunalvalget i 2025 bliver det først valg, der afvikles i det nye it-system VALG-løsningen. For valgsekretærerne medfører det nye system en række justeringer af arbejdsgangene omkring både afvikling og optælling. Administrationen vurderer, at valget kan afvikles med det sædvanlige antal valgsekretærer og -assistenter på afstemningsstederne, men understreger, at der skal sikres en rolig ramme omkring valgsekretærernes arbejde undervejs på valgdagen og særligt ved opgørelsen af valget på aftenen. Administrationen sikrer information og forventningsafstemning med de tilforordnede, herunder særligt valgstyrerformændene, omkring de særlige forhold, der udspringer af det nye valgsystem.

     

    Retligt grundlag

    §§ 16 og 17 i lov om valg til kommuner og regioner (lovbekendtgørelse nr. 1381 af 5. december 2024 med senere ændring) fastlægger, hvorledes valgstyrere og tilforordnede vælgere vælges.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Økonomiudvalget traf den 5. september 2022 beslutning om honorering af tilforordnede og frivillige ved alle valg og folkeafstemninger i den resterende del af indeværende byrådsperiode. Iht. beslutningen udbetales tre diæter til tilforordnede, der er til stede ved hele valghandlingen, og to diæter til tilforordnede, der møder ind 16.30. I 2025 udgør en diæt 455 kroner.

    Udgifter til honorering af tilforordnede afholdes inden for det allerede-afsatte budget til afholdelse af kommunal- og regionalvalget 2025.

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Sagens videre forløb

    Byrådet træffer på mødet den 24. marts 2025 beslutning om fordeling af pladserne valggrupperne imellem. Administrationen fremlægger flere forskellige modeller. 

    14. Kommunalvalg 2025 - Fremtidig placering af valgstedet i Hallelev/Vestermose (B)

    Beslutning

    At 1: Godkendt.

    Kompetence

    Økonomiudvalget

     

    Beslutningstema

    Økonomiudvalget skal beslutte, hvorvidt afstemningsstedet i afstemningsområdet Vestermose skal flyttes permanent fra Vestermose Skole til Hallelev Forsamlingshus.

     

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller,

    1. at Økonomiudvalget beslutter, at afstemningsstedet i afstemningsområdet Vestermose flyttes permanent fra Vestermose Skole til Hallelev Forsamlingshus.

     

    Sagens indhold

    I forbindelse med forberedelsen af Europaparlamentsvalget den 9. juni 2024 besluttede  Økonomiudvalget som et forsøg at ændre afstemningsstedet for afstemningsområdet Vestermose. Forsøget medførte, at afstemningsstedet blev flyttet fra Vestermose Skole til Hallelev Forsamlingshus, og Økonomiudvalget skal tage stilling til, hvorvidt afstemningsstedet skal flyttes permanent. 

    Det skal understreges, at der ikke ændres på det geografiske afstemningsområde Vestermose, men udelukkende placeringen af afstemningsstedet internt i afstemningsområdet. Hallelev Forsamlingshus ligger på adressen Hallelevvej 27, mens Vestermose Skole ligger på adressen Hallelevvej 30A.

    Samarbejdet med Vestermose Skole er godt, men formålet med at flytte afstemningssted til Hallelev Forsamlingshus er at afhjælpe en række begrænsninger, der beskrives nærmere nedenfor:

    1 - Vælgernes parkerings- og adgangsforhold
    I Hallelev Forsamlingshus er både stemmelokale, parkeringsforhold og adgangsforhold enten på niveau med eller bedre end er tilfældet for Vestermose Skole. Hallelev Forsamlingshus har desuden handikaptoilet og adgangsforhold, der i højere grad tager hensyn til handikappede.

    2 - Rammer for de tilforordnede på valgstedet
    I Hallelev Forsamlingshus er der bedre lokaler og rammer for de tilforordnede, når de fx skal holde pauser og lignende. På Vestermose Skole har der været en vis begrænsning ift. faciliteterne grundet hensyntagen til elever og undervisning.

    3 - Opsætning af stemmelokalet
    I forbindelse med opsætning og nedtagning af stemmebokse mm., er det nødvendigt med adgang til afstemningsstedet både dagen før og dagen efter valgdagen. Når valghandlingen har været afviklet på hverdage, har der været en vis begrænsning ift. faciliteterne grundet hensyntagen til elever og undervisning.

     

    Erfaringer fra europaparlamentsvalget
    Administrationens erfaringer fra europaparlamentsvalget den 9. juni 2024 taler for at benytte Hallelev Forsamlingshus permanent. Kommunens entreprenørservice, der står for opsætning og nedtagning af afstemningsstedet, oplevede klare fordele ved at benytte forsamlingshuset, fordi det ikke er nødvendigt at tage hensyn til andre brugere. Ligeledes foregår koordinering og adgang til Hallelev Forsamlingshus efter samme skabelon som med andre forsamlingshuse, hvor Entreprenørservice får stillet en nøgle til rådighed og således ikke er afhængig af koordinering med skoleledelsen omkring adgang til stemmelokalet. 

    Derudover taler det også de forbedrede forhold for vælgere med fysiske handicaps for en ændring af afstemningsstedet.

    Administrationen har lavet en forhåndsaftale med Hallelev Forsamlingshus om at reservere lokalerne 17.-19. november 2025, såfremt Økonomiudvalget beslutter en permanent ændring af afstemningssted.

     

    Retligt grundlag

    Ingen bemærkninger.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Anvendelse af Hallelev Forsamlingshus vil koste 4650 kroner i alt inklusiv rengøring. Der har dags dato ikke været udgifter forbundet med afviklingen af valgene på Vestermose Skole. Anvendelse af Hallelev Forsamlingshus vil derfor medføre en mindre merudgift for kommunen. Udgiften vil i praksis blive dækket af de allerede-afsatte midler til afvikling af kommunalvalget.

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkning.

    15. Evaluering af Røgfri arbejdstid (O)

    Beslutning

    At 1. Orientering givet.


    Kompetence

    Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget.

    Beslutningstema

    Økonomiudvalget besluttede i december 2022 at indføre røgfri arbejdstid i samt, at ordningen skulle evalueres fra august 2024. Med afsæt i Økonomiudvalgets beslutning er røgfri arbejdstid blevet evalueret i MED-organisationen samt blandt ledere. Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget orienteres om resultatet af disse evalueringer.

    Indstilling

    Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

    1. at Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget orienteres om evalueringen af røgfri arbejdstid.

    Sagens indhold

    Økonomiudvalget besluttede på deres møde d. 12. december 2022 at indføre røgfri arbejdstid. Herunder, at ordningen evalueres fra august 2024. Med afsæt i Økonomiudvalgets beslutning har administrationen udarbejdet et evalueringsdesign, som blev kvalificeret i HovedMED, med dels en evaluering i MED-organisationen og en ledelsesevaluering. Evalueringerne er gennemført, som en kvantitativ dataindsamling fra d. 12. november 2024 til d. 29. december 2024. Ved hvert svar har det været muligt at komme med uddybende kommentarer. Kommentarerne indgår i overordnede termer nedenfor, men fremgår ikke af evalueringsrapporterne i bilag 1 og bilag 2, grundet ønsket om en anonymiseret evaluering.  

    Evaluering i MED-organisationen

    Formålet med evalueringen i MED-organisationen er at belyse organisationens perspektiv på røgfri arbejdstid. Herunder om røgfri arbejdstid opleves efterlevet i organisationen, hvilke lokale tiltag der er iværksat i forbindelse med indførslen af røgfri arbejdstid, og om der opleves et behov for yderligere understøttelse af røgfri arbejdstid. I alt er der indkommet 78 besvarelser, hvilket svarer til, at ca. 56 % af MED-udvalgene har besvaret evalueringen.  

    Evalueringsrapporten fra evaluering af røgfri arbejdstid i MED-organisationen er vedlagt i bilag 1.

    Pointer fra evalueringen af røgfri arbejdstid i MED-organisationen

    Evalueringen af røgfri arbejdstid i MED-organisationen viser, at formålet med røgfri arbejdstid er klart for de fleste. Trods denne klarhed, overholdes røgfri arbejdstid ikke på 27 % af de arbejdspladser, som har besvaret evalueringen af røgfri arbejdstid.

    Evalueringen belyser at 68 % af de lokale arbejdspladser har gjort tiltag ifm. indførslen af røgfri arbejdstid. Størstedelen af tiltagene er orientering og drøftelse af retningslinjerne samt information om rygestopmuligheder. Enkelte arbejdspladser har opsat skiltning. 

    Knap 62 % af MED-udvalgene mener, at der kan gøres mere for at røgfri arbejdstid overholdes. Dette kunne fx være tydelig skiltning og oplysning om retningslinjerne samt viden om rygestopmuligheder.

    Evaluering blandt ledere

    Formålet med evalueringen i ledelsesstrengen er at belyse ledernes perspektiv på røgfri arbejdstid. Herunder om lederne oplever dilemmaer i forbindelse med at håndhæve røgfri arbejdstid, og om de oplever at have de fornødne værktøjer til at håndtere eventuelle udfordringer og overtrædelser af røgfri arbejdstid. I alt 85 ledere har svaret på evalueringen, hvilket giver en svarprocent på 40 %. 

    Evalueringsrapporten fra evaluering af røgfri arbejdstid blandt ledere er vedlagt i bilag 2.

    Pointer fra evalueringen af røgfri arbejdstid blandt ledere

    Evalueringen af røgfri arbejdstid blandt ledere viser, at knap 70 % af lederne, har gjort lokale tiltag ifm. indførslen af røgfri arbejdstid. Størstedelen af lederne angiver, at de har orienteret og drøftet retningslinjerne samt oplyst om mulighederne for rygestop.

    20 % af lederne, der har besvaret evalueringen, påpeger at der har været vanskeligheder ved implementeringen af røgfri arbejdstid. For lederne kan det være dilemmafyldt at håndhæve retningslinjerne i de situationer, hvor det ikke er direkte åbenlyst for lederen om retningslinjen er overholdt eller ej. 

    Ca. 40 % af lederne har oplevet tilfælde, hvor medarbejderne har overtrådt retningslinjerne for røgfri arbejdstid. Det har i hovedparten af tilfældene resulteret i en (tjenestelig) samtale og evt. efterfølgende påtale. Derudover har 23 % af tilfældene givet en advarsel. Ingen overtrædelser af retningslinjerne har medført afsked.

    Knap 90 % af lederne oplever at have de nødvendige redskaber til at håndtere situationer, hvor røgfri arbejdstid ikke overholdes.

    Lederne er også blevet spurgt om, de oplevede udfordringer eller behov i forbindelse med andre tobaksrelaterede produkter. Til dette svarer 11 % 'ja'. Det drejer sig bl.a. om snus, nikotinposer og e-cigaretter.

    Tiltag som iværksættes på baggrund af evalueringen af røgfri arbejdstid

    Evalueringen af røgfri arbejdstid synliggør, at organisationen har bevæget sig i en positiv retning, hvad angår efterlevelsen af røgfri arbejdstid. Størstedelen af arbejdspladserne efterlever den gældende retningslinje. Der er dog stadig plads til forbedring.

    Implementeringen af Røgfri arbejdstid er en kulturforandring, som kræver vedvarende opmærksomhed og understøttelse. Med afsæt i evalueringen af røgfri arbejdstid, vurderer administrationen, at der er behov for at iværksætte en række tiltag nu. 

    Administrationen igangsætter følgende handlinger:

    • 'Røgfri arbejdstid' vil fremadrettet benævnes 'Røg- og nikotinfri arbejdstid'. Dette er mere retvisende og sigende ift. de gældende retningslinjer.
    • Udsendelse af retningslinjerne for røgfri arbejdstid til MED-organisationen med følgebrev omkring evalueringen af tiltaget og de igangsatte handlinger på denne baggrund. 
    • Tydeligere og hyppigere information om mulighederne for nikotin- og rygestop. 
    • Tydeliggørelse af, at overtrædelse af retningslinjerne for røgfri arbejdstid kan resultere i en tjenestelig samtale, og at det kan få konsekvenser for den ansatte.
    • Mulighederne for tydeligere skiltning og oplysning om røgfri arbejdstid undersøges og iværksættes indenfor de gældende rammer.
    • Ordningen evalueres igen om halvandet år dvs. medio 2026.

    Administrationen vil med afsæt i evalueringen i 2026, vurdere om der er behov for yderligere tiltag ifm. 'Røg- og nikotinfri arbejdstid'. 

    Retligt grundlag

    Lov om røgfrie miljøer, Lov nr. 581 af 26. marts 2021: Definerer rammerne for at beskytte mod passiv rygning indendørs på arbejdspladser og i det offentlige rum. Loven indeholder dog undtagelser som omfatter dagplejehjem, omsorgs- og plejesektoren samt værtshuse. Loven indebærer også Røgfri skoletid. 

    Lov om elektroniske cigaretetter m.v., Lov nr. 426 af 18. maj 2016: Definerer rammerne for at beskytte mod e-røg indendørs på skoler, i daginstitutioner og i offentlig transport. 

    Personalepolitisk retningslinje om rygning (Slagelse Kommunes personalepolitik): Definerer de nuværende retningslinjer om rygning og brug af E-cigaretter på Slagelse Kommunes arbejdspladser.

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

    Sagens forløb

    03/03/2025 Sundhedsudvalget

    At 1. Taget til orientering

    Sundhedsudvalget bemærker, at evalueringen giver god viden og grundlag for det videre arbejde med den personalepolitiske retningslinje. Sundhedsudvalget anerkender, at evalueringen kan bruges som baseline.


    16. Input til kommende møder (B)

    Beslutning

    Intet at bemærke.

    Kompetence

    Økonomiudvalget

     

    Beslutningstema

    Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

    Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig.

     

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller,

    1. at Økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

    17. Gensidig orientering (O)

    Beslutning

    Borgmesteren orienterede om:

    • Møde med justitsministeren.
    • Møde med forsvarsministeren.
    • Politiske forberedelsesmøde til økonomiaftale 2026.

       

      Administrationen orienterede om:

    • Personalesag.

    Udvalgsmedlemmerne orienterede om:

    • Høring om kommunal udligning.

    Kompetence

    Økonomiudvalget

     

    Beslutningstema

    Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

     

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller,

    1. at Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

     

    18. Lukket: Stillingtagen til igangværende retssag (B)
    Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

    19. Status på værftsudbud samt beslutning om videre proces vedr. standardfærge til Omø (B)

    Beslutning

    At 1: Taget til orientering.

    At 2: Godkendt.

    At 3: Ikke godkendt.

    Økonomiudvalget ønsker en skriftlig orientering om:

    • Hvad koster genudbud?
    • Hvad lød tilbuddet på fra den tilbudsgiver, som bød på opgaven?

    Økonomiudvalget besluttede, at beslutningen og sagsfremstillingen åbnes, når forholdene i sagen er eksekveret.


    Kompetence

    Økonomiudvalget

     

    Beslutningstema

    Beslutning om genudbud af værftskontrakt i forbindelse med anskaffelse af ny færge via standardfærge konceptet til Omø.

     

    Indstilling

    Chefen Kommunale Ejendomme indstiller,

    1. at Økonomiudvalget tager orientering om status på værftsudbud og behov for igangsættelsen af et genudbud på markedstilpassede kontraktvilkår til efterretning.

    2. at bemyndige administrationen til at genudbyde værftskontrakten med markedstilpassede kontraktvilkår.

    3. at trække det igangværende værftsudbud tilbage med de heraf følgende konsekvenser omkring afholdelse af udtrædelsesomkostninger samt at afsat budget til leasingudgift i budget 2026 og viderefrem tilbageføres til kassen.

    Sagens indhold

    Byrådet besluttede den 19. december 2022, at indgå indkøbsaftale med leverandørkonsortiet (Dansk Standardfærge) med henblik på anskaffelse af en el-færge til Agersø Omø Færgerne, konkret som ny færge til Omø. Anskaffelsen ville ske i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune, Odder Kommune, Svendborg Kommune og Aalborg Kommune.

    Økonomiudvalget besluttede den 19. august 2024 en ændret finansieringsmodel baseret på finansiering gennem KommuneKredit i stedet for PensionDanmark.

    Efterfølgende drøftede de 5 kommuner, Dansk Standardfærge samt kommunernes egne rådgivere sammensætningen af kontraktvilkår m.v. til brug for færdiggørelsen af det efterfølgende værftsudbud. Sammensætning af vilkår skete bl.a. på baggrund af markedsdialoger med potentielle værfter. De endelige kontraktvilkår blev på den baggrund sammensat ud fra vægtede hensyn til pris, kvalitet, leveringssikkerhed og vurdering af markedssituationen.

    Den. 8. november 2024 udbød de 5 kommuner værftsopgaven i et EU-udbud i henhold til udbudsreglerne. De prækvalificerede værfter havde budfrist den 24. februar 2025, hvor det kunne konstateres at der kun var kommet et bud, hvor hverken pris eller leveringstid, lever op til det forventede.

    Baseret på input fra det bydende værft og tilbagemeldinger fra de værfter der valgte at trække sig fra at byde på opgaven, er det muligt at udpege nogle afgørende forhold der er medvirkende til at der ikke er indkommet acceptable bud fra de europæiske værfter (eller danske).

    Bodsbestemmelser og værftsansvar

    Der er enslydende tilbagemeldinger fra værfterne om at bodsbestemmelserne, ved forsinket levering, er væsentligt over hvad der opleves som normalt i branchen. Værfterne angiver, at deres reaktion på de aktuelle bodsbestemmelser enten er at lægge boden ind i deres tilbudspris eller undlade at byde for ikke at pådrage sig en økonomisk risiko. Dertil tilbyder de meget lange leveringstider for at undgå at udløse bod.

    Hovedparten af afvigelserne, både pris og leveringstid, kan forklares med ovenstående. Det forventes derfor at en tilpasning af bodsbestemmelserne ved forsinket levering til gældende markedsvilkår, vil medføre bedre priser og kortere leveringstider.

    Værfterne peger endvidere på forhold i udbudsmaterialet, hvor de opfatter at de skal påtage sig et uønsket ansvar. Det vurderes, at forholdende her allerede er markedskonforme, og det hovedsageligt beror på misforståelser og altså en tolkningsmulighed der bevirker en usikkerhed, hvorfor der ved et genudbud skal sikres at ansvarsfordelingen fremgår mere entydigt og vil blive opfattet korrekt af værfterne. Det er intentionen at værfterne alene skal bære ansvaret for deres egne leverancer.

    Den generelle markedssituation

    Der er en stigende aktivitet på det europæiske værftsmarked. Den grønne omstilling af skibsfarten samt forsvarsindustrien øger konkurrencesituationen. Det er vurderingen, at der fortsat er kapacitet hos og interesse fra værfter der kan bygge de 5 færger, men at kommunerne i højere grad end tidligere er nødt til at gøre udbuddet mere attraktivt.

    Konklusion og næste skridt

    Det er vores rådgiveres vurdering, at det ved en tilpasning af kontraktvilkår til det aktuelle værftsmarked, vil være muligt at appellere til en bredere del af værftsbranchen og derved opnå tilbud der modsvarer de tidligere estimerede værftspriser.

    For at sikre at genudbudte konkrete kontraktvilkår appellerer til værftsmarkedet, vil der efter tilbagetrækning af det aktuelle udbud, blive gennemført markedsdialoger med relevante værfter.

    På baggrund af allerede modtagne tilbagemeldinger og en fornyet markedsdialog vil der kunne udarbejdes et revideret udbudsmateriale.

    Det forventes, at resultatet af en ny udbudsproces vil kunne indstilles til politisk beslutning primo 2026. Det vil sige, at tilretning af materiale på baggrund af en fornyet markedsdialog, gennemførsel af nyt EU-udbud samt evaluering heraf forventes at forsinke indkøbsprocessen med ca. et halvt år.

    Slagelse Kommune vil kunne trække sig fra at gå med i genudbuddet og herved skulle betale udtrædelsesomkostninger.

    Ved at gå med i et genudbud på markedstilpassede vilkår forventes det, at økonomien for indkøbet nærmer sig de oprindelige estimater. Endvidere mulighed for fortsat at købe ind på de oprindelige hensigter bag standardfærge konceptet samt tage del i den fortsatte udvikling og grønne omstilling. 

    Byrådet vil efter et gennemførslen af genudbuddet få præsenteret den endelige løsning og økonomi samt drift. Her tage endelig stilling til et køb eller at træde endegyldigt ud.  

     

    Retligt grundlag

    Genudbud sker efter udbudsreglerne.

    Kasse- og Regnskabsregulativet.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Det forventes, at et genudbud af værftskontakterne på markedstilpassede vilkår vil medføre tilbud der modsvarer de hidtidige estimater inkl. prisfremskrivning.

    Budgettet for færgen fastlægges endeligt når alle omkostninger er kendt, herunder omkostningerne ved at bygge færgen. De fem kommuner har alle mulighed for at udtræde af indkøbsaftalen såfremt det viser sig, at den endelige pris for færgen bliver for høj. Sker dette skal den enkelte kommune betale sin del af de påløbne omkostninger herunder udviklingsomkostninger. Dette er et normalt vilkår ved færgeanskaffelser og ikke specifikt for standardfærgeprojektet. Slagelse Kommunes omkostninger ved at udtræde af færgeprojektet blev i sommeren 2024 beregnet til 10,65 mio. kr.

    Der er i overslagsårene indarbejdet budget til en kommende årlig leasingudgift eller afdrag på lån for den nye færge. Valg af lån eller leasing er der endnu ikke taget endelig stilling til og dialogen med KommuneKredit skal tages op i 2025.

    Genudbuddet af værftskontrakten betyder, at byggeprocessen forsinkes i forhold til nuværende tidsplan og idriftsætning af den nye færge vil blive udskudt. Det betyder, at der ikke vil skulle betales en leasingudgift i 2026, men først fra 2027.

    Forsinkelsen på leveringen vil ikke få betydning for det tilsagn om støttemidler til grøn omstilling, som Trafikstyrelsen administrere.

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

    20. Lukket: Ekspropriation til nyt signalreguleret vejkryds og udvidelse af Skælskørvej (B)
    Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
    21. Lukket: Rådighedsbeløb og anlægsbevilling vedr. tilbagekøb af erhvervsgrund (B)
    Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
    22. Lukket: Salg af ejendom i Kr. Stillinge (B)
    Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
    23. Lukket: Salg af boligareal i Skælskør (B)
    Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
    24. Lukket: Salg af boligareal i Skælskør (O)
    Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

    25. Godkendelse af referat (B)

    Beslutning

    At 1: Godkendt.

    Kompetence

    Økonomiudvalget

    Beslutningstema

    Økonomiudvalget skal godkende referatet.

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller,

    1. at Økonomiudvalget godkender referatet