Økonomiudvalget – Referat – 19. maj 2025


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt inklusive tillægsdagsorden.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Kommunaldirektøren  indstiller,

1. at  Økonomiudvalget godkender dagsordenen

2. Slagelse Boligselskab afd. 9 Torvegade 17-19, Slagelse søger om godkendelse af lån med kommunal garanti og huslejeforhøjelse (B)

Beslutning

At 1-3: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende lånoptagelse på 8 mio. kr., og beslutte at stille kommunal garanti for lån med 43,8% af lånets hovedstol, og afledt huslejestigning på 24,38 % i forbindelse med renovering af afd.9.

 

Indstilling

Chef Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet beslutter at Slagelse Boligselskab afd. 9 kan optage lån for 8 mio. kr. (provenu) til renovering.

2. at Byrådet godkender, at der stilles kommunal garanti for 43,8 % af lånets hovedstol.

3. at Byrådet godkender afledt huslejestigning på 24,38 %.

 

Sagens indhold

Afd. 9 beliggende på Torvegade 17-19, Slagelse søger om godkendelse af lånoptagelse og kommunal garanti i forbindelse med en gennemgribende renovering og opgradering af boligerne. Afdelingen er bygget i 1967 og indeholder 12 familieboliger på hver 72 m2.

Beskrivelse af projektet, hvor alle nedslidte bygningsdele bliver udskiftet eller renoveret:

  • Udskiftning af vinduer
  • Udskiftning af terrassedørspartier mod altaner 
  • Renovering af varmerum og udskiftning af varmtvandsbeholder
  • Udskiftning af vandrør, varmerør, stigestrenge og faldstammer
  • Renovering af badeværelser
  • Udskiftning af El-tavler i boligerne
  • Udskiftning af kloaker incl. separering
  • Udskiftning af tagrender, nedløb og skorstene
  • Ny belysning i kælder
  • Renovering af altaner
  • Isolering af gavle og facader
  • Nye entredøre ind til boligerne

Økonomi

Anlægssum (1.000 kr.):kr.
Håndværkerudgifter 7.840,0
Administrationsomk. 1.510,4
i alt  9.350,4
Finansiering:  
Afdelingens henlæggelser  435,0
Landsbyggefondens trækningsretsmidler 1.000,0
Realkreditlån (provenu) 30 årig kontantlån7.915,4
Finansiering i alt 9.350,4

Kreditforeningen kræver kommunal garanti for 43,8 % af realkreditlånet eller 3.544.000 kr. Garantien er 100 % kommunal. Den årlige ydelse udgør 451.972 kr. pr. år og boligselskabets dispositionsfond giver et årligt tilskud på 300.000 kr. i lånets løbetid (30 år).  

Huslejekonsekvens

Beboerne skal tilsammen bidrage med 151.972 kr. pr. år svarende til ydelse på realkreditlånet med 451.972 kr. fratrukket tilskud fra dispositionsfonden med 300.000 kr.). Det betyder, at huslejen pr. md. vil sige fra 4.329 kr. pr. md. til 5.384 kr. pr. md. En månedlig stigning på 1.055 kr. svarende til en huslejestigning på 24,38 %

M2-prisen på huslejen vil efter renoveringen stige fra 722 kr. pr. m2 til 898 kr. pr. m2 og vil stadig være i den lave ende af Slagelse Boligselskabs boliger, og en husleje under den gennemsnitlige m2-pris for almene boliger i Slagelse Kommune, der i 2024 er 927 kr. pr. m2. 

 

Beboerdemokrati

Der er afholdt ekstraordinært afdelingsmøde i afdeling 9 den 20. marts 2025, hvor projektet blev fremlagt og godkendt med 12 stemmer for og 0 stemmer imod.  

Venteliste til afdelingen

Der er minimum 5 års ventetid til en bolig i afdelingen. 

 

Retligt grundlag

Optagelse af lån mod pant i fast ejendom skal godkendes af kommunen jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.

Lejestigning skal godkendes af kommunen, da huslejen indenfor 1 år overstiger 5 %, jf. den almene lejelovs § 10 stk.3

Kommunen kan yde kommunal garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder jf. almenboliglovens § 98.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Afdeling 9 har ikke yderligere lån med kommunal garanti. 

Huslejestigningen på 151.972 kr. vil delvist kunne dækkes via øget boligstøtte, såfremt den enkelte lejer i øvrigt opfylder betingelserne for boligstøtte. Staten yder refusion på 50 % på boligydelse (folkepensionister) og 33,3% på boligsikring. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

3. Korsør Golfklub - Ansøgning om kommunegaranti for kommunekreditlån (B)

Beslutning

At 1: Økonomiudvalget besluttede at indstille til Byrådet, at der ikke ydes kommunal garantistillelse til Korsør Golfklub på 2,96 mio. kr.

(A) stemte imod.

Thomas Vesth (UFP) undlod at stemme.

At 2: Økonomiudvalget besluttede at indstille til Byrådet, at der ikke ydes et éngangsdriftstilskud i 2025 på 300.000 kr. til den grønne omstilling af deres facilitet.

(A) stemte imod.

Thomas Vesth (UFP) undlod at stemme.


Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Korsør Golfklub har henvendt sig til Slagelse Kommune grundet økonomiske udfordringer og med ønsket om afklaring af muligheder for hjælp fra Slagelse Kommune. 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget træffe beslutning om kommunal garantistillelse for lånoptag i Korsør Golfklub samt driftstilskud målrettet den grønne omstilling.

 

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice samt Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller:

1. at Byrådet beslutter, om der skal ydes kommunal garantistillelse til Korsør Golfklub på 2,96 mio. kr.

2. at Byrådet beslutter, om Korsør Golfklub skal ydes et éngangsdriftstilskud i 2025 på 300.000 kr. til den grønne omstilling af deres facilitet.  


Sagens indhold

Korsør Golfklub har henvendt sig til Slagelse Kommune grundet økonomiske udfordringer. Administrationen har i et samarbejde med golfklubben klarlagt nødvendige forhold og vilkår med henblik på afklaring af mulige løsninger, som kan hjælpe Korsør Golfklub i den aktuelle situation. 

Lejeforhold- og arealforhold: Korsør Golfklub har til huse på Ørnumvej 8 i Korsør. Slagelse Kommune ejer jorden, hvor bygninger og golfbane er opført på. Foreningen har lejet et 52,8 ha. stort areal af Slagelse Kommune, der er udlagt til etablering og drift af golfbane. Lejeaftalen løber frem til 31. december 2042. Foreningen betaler pt. 26.720 kr. i årlig leje for arealet. Vedligeholdelse af græsarealer, stier mm. påhviler golfklubben.

Udover banerne har klubben en ejendom, hvor der drives golfshop og cafe fra. Cafeen er bortforpagtet med selvstændigt cvr.nr. 

Medlemmer: Klubben har 912 medlemmer pr. 1. oktober 2024 – et fald på 35.  Over de sidste to år har klubben mistet 60 medlemmer, og det er et område, klubben har særlig fokus på.

Korsør Golfklub er en af Slagelse Kommunes større foreninger. Foreningen har oplevet en tilbagegang i medlemstallet fra 962 medlemmer i 2020 til i 2024 at have 838 medlemmer, som er forskellig fra det medlemsantal, som foreningen opgiver i deres generalforsamlingsreferat. Forskellen på de registrerede data kan skyldes forskellige opgørelsesmetoder og tidspunkter. Faldet i medlemsantallet har betydet en nedgang i det modtagne medlemstilskud fra 23.600 kr. i 2020 til 12.250 kr. i 2024. Medlemstilskud ydes på grundlag af antallet af medlemmer mellem 0 og 24 år.

Lokaletilskud ydes også på grundlag af medlemssammensætningen. I perioden fra 2020 til 2024 er det årlige lokaletilskud steget fra 28.283 kr. til 31.337 kr.

Øvrige tilskud og forhold

I de senere år har kommunens Idræts- og Fritidspulje understøttet foreningen med et tilskud på 50.000 kr. i 2016 til etablering af driving range. I 2019 modtog foreningen et tilskud på 100.000 kr. til etablering af indendørs golftræningscenter og i 2023 et tilskud på 4.500 kr. til ti ugers leje/brug af golfsimulator.

Slagelse Talent og Elite

Korsør Golfklub blev i 2016 optaget som en af fem prioriterede idrætter i Slagelse Talent & Elite, men udgik af ordningen i 2023 efter eget ønske. Foreningen blev i 2024 ændret til at være en bobler, hvor de igennem en længere proces med henblik på udvikling af klubben gik tilbage til en status som prioriteret talentmiljø. Ovenstående proces var i samarbejde med Slagelse Idrætsråd.

Markedsføringspulje

Derudover har Korsør Golfklub modtaget markedsføringsmidler hvert år gennem markedsføringspuljen, hvor Slagelse Kommune har købt markedsføring hos foreningen målrettet deres elitehold, for omtrent 35.000-40.000 kr. årligt.

 

Økonomi

Korsør Golfklub har oplyst følgende omkring klubbens økonomi:

I forbindelse med Korsør Golfklubs Masterplan 2020 søgte klubben i 2016 om en låneomlægning af eksisterende lån i FIH på 3 mio. kr. Masterplanen 2020, der primært bestod af en opgradering af banen, med det formål at tiltrække nye medlemmer, havde et investeringsbehov på estimeret 6 mio. kr., som klubben selv ville finansiere. Byrådet bevilgede den 25. april 2016 en garanti for et lån i KommuneKredit på 3 mio. kr. Restgælden udgør ca. 1,8 mio. kr.

Masterplanen blev delvist finansieret ved optagelse af lån i Agrarproduktion Niendorf GmbH, tilhørende en af medlemmerne i klubben. Lånene er fordelt således:

Formål

Årstal for lånoptagelse

Hovedstol i t. kr.

Restgæld i t. kr.

Renovering og forbedring af banerne

2018

1.500

998,3

Forbedring og investeringer i banerne

2019

1.725

1.212,4

Forbedring og investering i banerne

2020

1.500

753,1

I alt

 

4.725

2.963,8

Klubben har tidligere haft økonomiske udfordringer og har derfor optaget følgende likviditetslån:

  • Et lån hos Agrarproduktion Niendorf GmbH fra 2022 på 1.007.100 kr. som et stående lån med udløb den 30. april 2028 og pt. med en restgæld på 817.332,68 kr.
  • En kreditaftale med Danfrugt med en oprindelig hovedstol på 432.000 kr. fra 2021/2022, hvor der pt. er en restgæld på 317.000 kr. 
  • Et lån/kreditaftale med Klinten Holding 2009 APS. To lån fra 2024 på henholdsvis 500.000 kr. og 200.000 kr. og en yderligere kredit på minimum 206.000 kr. Golfklubben oplyser, at gælden er indfriet i indeværende regnskabsår. 
  • Et lån hos Agrarproduktion Niendorf GmbH fra 2019 på 280.000 kr. til forskønnelse af indgangspartiet. Lånet er udløbet, men der skyldes stadig 55.816,02 kr.

Afdragene på lån til Agrarproduktion Niendorf GmbH udgør 566.000 kr. pr. år (excl. afdrag på likviditetslån fra 2022). Seneste afdrag er ikke betalt. På grund af den manglende betaling af seneste afdrag samt nogle private forhold hos ejeren af Agrarproduktion Niendorf GmbH har långiver mundtligt varslet opsigelse af lånene.

Udvalgte nøgletal fra Korsør Goldklubs budget/regnskab (t. kr.):

 

Budget 23/24

Regnskab 23/24

Opr. budget 2024/2025

Rev. Budget 2024/2025

Budget 2025/2026

Budget 2026/2027

Indtægter

7.175

6.805

6.819

7.326

7.927

8.029

Driftsudgifter

-5.702

-5.857

-5.577

-5.486

-6.245

-6.399

Renter netto

-352

-333

-303

-314

-313

-313

Resultat før afskrivninger

1.121

615

939

1.526

1.369

1.317

Resultatet skal kunne dække afdrag på lån. I seneste regnskab 23/24 udgør resultatet 615.000 kr. før afskrivninger - og afdrag på gæld udgør 1.462.000 kr. - hvorved, der opstår et likviditetsmæssigt underskud på 847.000 kr. Det forklarer, hvorfor afdrag på 566.000 kr. til Agrarproduktion Niendorf GmbH ikke er betalt. Det resterende underskud afholdes på kassekredit i banken, hvor der ved afslutning af regnskabet er trukket 1.079.000 kr. Klubben har en trækningsret på 1.000.000 kr. Specificeret resultatopgørelse er vedlagt som Bilag 1. 

Revisor for klubben har anført i regnskabet, at der er væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift. 

Klubben oplyser, at årsagen til, at indtægtsprognoserne ikke er realiseret, primært skyldes et faldende medlemstal, og at Park Hotel i Korsør lukkede, hvorved et kundegrundlag for golfophold mv. forsvandt.

Klubben oplyser videre, at det på seneste generalforsamling blev besluttet at regulere i kontingenterne primært for alderssegmentet +81 år. Det vil ved uændret medlemstal betyde en øget indtægt på 150-200.000 kr.; derudover er der indledt et samarbejde mellem golfklubben, Hotel Svanegården i Korsør og cafeen om golfpakker. Denne løsning er der store forventninger til.

Udover den nævnte langfristede gæld har klubben en gæld til Korsør Golfklubs venner på 205.000 kr., indefrosne feriemidler på 285.000 kr. og nettogæld til leverandører mv. på 670.000 kr. Derudover skal der inden længe investeres i ny varmekilde, da den eksisterende er i stykker.

Korsør Golfklub har søgt en kommunal garanti på 2.963.800 kr., svarende til en lånomlægning af restgælden på de tre lån optaget i forbindelse med anlægsudgifter på banerne fra 2019-2020.

En låneomlægning vil ikke være tilstrækkelig med de nuværende indtægter og driftsomkostninger, og hvis golfklubben skal sikres overlevelse, kræver det yderligere et éngangsdriftstilskud fra kommunen på 300.000 kr. i 2025. Tilskuddet kan fx målrettes den grønne omstilling.

Sikkerhed for lån:

Nykredit har pant i klubhuset for realkreditlån.

Til sikkerhed for bankgæld er der tinglyst ejerpantebrev på 760.000 kr. og et tinglyst virksomhedspant på 3 mio. kr. med pant i driftsinventar og driftsmateriel, simple fordringer fra salg af varer, tjenesteydelser, varelager og goodwill.

Jorden, som banerne ligger på, tilhører Slagelse Kommune, men kreditforeningen indtræder i lejemålet, hvis pantet bliver udmøntet.  

 

Handlemuligheder

Baseret på klubbens samlede økonomiske situation samt muligheder indenfor gældende lovgivning og rammevilkår ser administrationen følgende handlemuligheder, der kan hjælpe Korsør Golfklub: 

  • Kommunalt driftstilskud til konkret udgift fx til den grønne omstilling eller til leasingudgifter til materiel. Det kan bestå i et engangstilskud eller et årligt tilskud, som finansieres via et kassetræk.
  • Klubben kan omlægge tre af lånene fra Agrarproduktion Niendorf GmbH til KommuneKredit (2.963.797 kr.), hvor Slagelse Kommune skal stille garanti og deponere beløbet.

Disse handlemuligheder bør ledsages af krav til Korsør Golfklub vedrørende:

  • At se kritisk på deres omkostninger og reducere driftsudgifter væsentligt med henblik på at bidrage til en sundere økonomi.
  • At der ikke optages flere leasingforhold eller anden økonomisk forpligtende aftaler uden forudgående godkendelse fra Slagelse Kommune.

Byrådet kan imødekomme ønsket om kommunegaranti samt eventuelt driftstilskud, eller Byrådet kan give afslag på denne økonomiske bistand til klubben.

Et afslag vil øge risikoen for, at klubben kan gå konkurs eller i rekonstruktion. Denne løsning vil sidestille alle kreditorer med simple fordringer. En konkurs vil betyde, at garanti stillet overfor KommuneKredit vil blive udmøntet med et tab på ca. 1,8 mio. kr. for Slagelse Kommune.

 

Vurdering

Fritid

Det er administrationens vurdering, at et driftstilskud målrettet den grønne omstilling, falder indenfor kommunens retningslinjer på området. Administrationen rejser en opmærksomhed på mulig præcedens i forhold til sammenlignelige foreninger og eventuelt kommende, lignende henvendelser af samme karakter.

Tilsvarende tilskud til grøn/miljøvenlig omstilling har i andre tilfælde været ansøgt og behandlet under Idræts- og Fritidspuljen. De bevilgede tilskud har dog været væsentlig mindre end ovenstående og har været ydet til blandt andet varmepumper. Det vurderes derfor, at et eventuelt tilskud i nærværende sag skal behandles på anden vis end under Idræts- og Fritidspuljen, hvis restbeløb aktuelt udgør 500.000 kr. til resten af 2025.

Hvis golfklubbens ønske om garantistillelse imødekommes, kan det skabe præcedens og en forventning fra det øvrige foreningsliv om også at kunne søge om garantier i forbindelse med låneomlægning eller lånoptagelse. 

I denne henseende er det nødvendigt at skele til lighedsgrundsætningen, der skal sikre, at der som udgangspunkt træffes identiske afgørelser i forhold til sager/ansøgninger med identiske omstændigheder. En kommune/myndighed må derfor ikke udøve usaglig forskelsbehandling.

 

Økonomisk vurdering

Klubben vil, selv med omlægning af de tre lån, fortsat have en skrøbelig økonomi. Det er derfor vigtigt, at de anførte forudsætninger til de kommende budgetter overholdes, således at klubbens økonomi kan hænge sammen.

Slagelse Kommune påtager sig en risiko uden nogen form for sikkerhed, og ved en eventuel konkurs vil Slagelse Kommune lide et samlet tab på ca. 4,8 mio. kr.

Det er derfor afgørende, at en eventuel garanti ledsages af betingelser om, at klubben fortsat ser kritisk på omkostninger og arbejder på reduktion af driftsudgifterne, ligesom der ikke kan optages nye lån eller indgås nye leasingaftaler uden kommunens godkendelse.

 

Retligt grundlag

Slagelse Kommune kan lovligt efter kommunalfuldmagten understøtte og fremme borgernes fritids- og friluftsaktiviteter samt fremme borgernes sundhedsvaner. Desuden har kommunens idrætspolitik fokus på, at kommunen skal understøtte og fremme, at alle skal have adgang til og mulighed for at have et aktivt idræts- og fritidsliv gennem hele livet og med adgang til attraktive muligheder.

Videre efter kommunalfuldmagtsreglerne gælder et forbud mod, at en kommune driver handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed, medmindre der foreligger lovhjemmel hertil. Der kan derfor alene gives lån/garanti til konkrete anlægsinvesteringer, hvor der skal være en vis samtidighed mellem afholdelse af den anlægsudgift, der skal lånefinansieres, og lånoptagelsestidspunkt.

Anlægsinvesteringer til renovering og forbedring af Korsør Golfklubs baneanlæg samt klubhus er sket i 2018-2020 og er løbende finansieret via lån i det tyske firma Agrarproduktion Niendorf GmbH, hvorfor administrationen vurderer, at kravet om samtidighed er opfyldt.

Lånebekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 8 og stk. 2, der omhandler, at kommunen skal deponere ved kommunal garantistillelse.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis det besluttes at yde den mulige garanti, skal der deponeres et beløb svarende til størrelsen på garantien, som skal finansieres ved et kassetræk.

Løbetiden på lån med kommunal garanti kan maksimalt udgøre tyve år og må ikke indeholde afdragsfrihed. Lånet er øremærket en låneomlægning af de tre nævnte lån ved Agrarproduktion Niendorf GmbH. 

Ligeledes vil et éngangstilskud på 300.000 kr. til den grønne omstilling skulle finansieres af kassen.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2025

2026

2027

2028

Bevillingsønske

Drift

300

Anlæg

Afledt drift

Finansiering

1.04

2.963,8

Afsat rådighedsbeløb

Kassen

1.04

-3.293,8

 

 

Risikovurdering: Meget høj. Ved en garantistillelse påtager Slagelse Kommune sig en risiko uden nogen form for sikkerhed, og ved en eventuel konkurs vil Slagelse Kommune lide et tab på ca. 4,8 mio. kr. svarende til en eventuel ny lånegaranti på 2,96 mio. kr. samt den allerede stillede garanti med en restgæld på 1,8 mio. kr.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

13/05/2025 Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

At 1: Udvalget besluttede at indstille til Byrådet, at der ikke ydes kommunal garantistillelse til Korsør Golfklub på 2,96 mio. kr.

 

Storebæltslisten og (A) stemte imod.

 

 

At 2: Udvalget besluttede at indstille til Byrådet, at der ikke ydes et éngangsdriftstilskud i 2025 på 300.000 kr. til den grønne omstilling af deres facilitet.

 

Storebæltslisten og (A) stemte imod

 

Storebæltslisten bemærker, at det er kritisabelt, at der ikke er oplysninger i sagen om klubbens aktiver. 

Afbud: Troels Christensen, Ida Lynge

4. Aflysning af projektforslag for fjernvarme i Skælskør samt ændring af status for området (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse med bemærkning om at interesserede leverandører af fjernvarme i Skælskør opfordres til at søge hurtigt, således det afsøges om borgerne kan komme videre med et fjernvarmeprojekt. Det bemærkes endvidere, at leverandører selv skal finansiere et projekts udvikling.


Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte at mødekomme Envafors' ønske om at ophæve selskabets oprindelige projektforslag om fjernvarme i Skælskør. Envafors har i oktober 2024 udarbejdet en revideret projektansøgning (bilag 1), som nu udviser en negativ selskabsøkonomi. 

En evt. ophævning af det oprindelige projektforslag vil betyde, at Envafors hermed ikke længere er forpligtet til at forsyne området med fjernvarme inden for 5 år. Det vil også betyde, at det centrale Skælskør føres tilbage til sin tidligere status som varmeplansområde, dvs. et område, der på sigt forventes at blive fjernvarmeforsynet. Boligejere i området vil hermed igen vil have mulighed for at søge om tilskud til at anskaffe en individuel varmepumpe.

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller

1. at Byrådet ophæver SK Varmes A/S' projektforslag om fjernvarme i Skælskør  

2. at varmestatus for området føres tilbage til status som varmeplansområde

Sagens indhold

Projektforslag fra SK Varme A/S om fjernvarme Skælskør ophæves.

Som markedet ser ud for fjernvarme er det mest hensigtsmæssigt at afvente situationen til de økonomiske forudsætninger er blevet mere gunstige.

Med en ophævning af projektforslaget fra SK Varme A/S vil evt. andre aktører have mulighed for at indsende projektforslag til behandling og evt. godkendelse. Godkendes et nyt projektforslag, vil det centrale Skælskør i givet fald igen blive udlagt som fjernvarmeprojektområde. 

Slagelse Kommune inviterede interesserede aktører til fire dialogmøder, hvor muligheder for fjernvarme i Skælskør blev diskuteret. Resultaterne af de fire dialogmøder blev fremlagt for Klima- og Miljøudvalget den 5. marts 2025, pkt. 7 (lukket punkt). Alle interessenter ved dialogmøderne vurderede, at der kan laves fjernvarme i Skælskør med en god økonomi. Med en ophævelse af SK Varme A/S' projektforslag, har disse nu mulighed for at indsende et alternativt projektforslag.

SK Varme A/S vurderer, at selskabet muligvis på sigt kan komme på banen igen, hvis de økonomiske forudsætninger har ændret sig - fx. til 2030. Dette er dog meget vanskeligt at sige noget sikkert om, hvorfor det ikke vil være rimeligt at binde boligejerne til en fremtidig måske-varmeløsning.

Med en ophævelse af projektforslaget for det central Skælskør vil boligejerne kunne søge om tilskud til at anskaffe en varmepumpe (dog med de lokalplanbegrænsninger, der her er).

En endelig afklaring er det ikke muligt at give boligejerne, selvom mange efterspørger et svar. Markedet for fjernvarme er vanskeligt lige nu. De store prisstigninger for at udrulle fjernvarme - og fjernvarmesagen fra Odsherred - betyder, at der kan være udfordringer med at nå en tilfredsstillelse procent af tilslutninger.

Skælskør Boligselskab er en potentiel stor aftager af fjernvarme i byen og er dermed en afgørende faktor for økonomien i et evt. projekt. Boligselskabet er fortsat meget interesseret i en afklaring med hensyn til fjernvarmen, og har i øjeblikket en konsulent til at undersøge, om der kunne være alternative muligheder. Men forholder sig ellers afventende.

Ophæves godkendelsen af SK Varme A/S' projektforslag betyder det, at det centrale Skælskør igen udlægges til varmeplansområde. 

Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 5. marts 2025 at nedsætte en arbejdsgruppe. Med en åben mulighed for at indsende projektforslag til godkendelse, vil der ikke længere være behov for en sådan arbejdsgruppe, som opstiller kriterier. Der vil alene blive taget stilling til, om et indsendt projektforslag opfylder de gældende kriterier, herunder udviser en positiv samfundsøkonomi.

Aflyses det oprindelige projektforslag og går projektområdet tilbage til sin hidtidige status som varmeplansområde, forventes de fleste boliger som nu fortsat at blive opvarmet med gas.

Kommunikation

Der gives besked til de fire aktører, der deltog i dialogmøderne, om at det nu står dem frit for at indgive en projektansøgning. Slagelse Kommune har dog ikke mulighed for at dække de udgifter, der er forbundet med at udarbejde et projektforslag. 

Der udsendes et brev til boligejere i projektområdet i det centrale Skælskør om, at varmestatus for deres område nu er ændret tilbage til varmeplansområde, og de hermed har mulighed for at søge tilskud til en individuel varmepumpe (med de begrænsninger, der ligger i den bevarende lokalplan). 

Evida har en såkaldt afledt leveringspligt i alle de områder, hvor der er etableret gasinfrastruktur. Det er tilfældet i det centrale Skælskør. Dermed betyder godkendelse af et fjernvarmeprojekt eller et projektforslag for ændring af områdeafgrænsningen og indberetningen i Plandata.dk ikke, at der lukkes for gassen.

Retligt grundlag

Varmeforsyningsloven

Bekendtgørelse 2023-06-06 nr. 697 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen).

Almindelige forvaltningsretlige principper.

Vejledende beskrivelse til ændring af varmeforsyningsstatus, hvor et godkendt projekt for fjernvarmedistribution ikke kan eller ønskes gennemført. Energistyrelsen, J nr. 2024 - 12332.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Skælskørs fremtidige varmestatus behandles i den kommende Strategiske Energi- og Varmeplan.

 

Sagens videre forløb

Der fremlægges en ny sag for Klima- og Miljøudvalget, hvis Slagelse Kommune modtager og behandler nyt projektforslag med positiv samfundsøkonomi.

Sagens forløb

07/05/2025 Klima- og Miljøudvalget

At. 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

At.2. Godkendt med bemærkning om at interesserede leverandører af fjernvarme i Skælskør opfordres til at søge hurtigt, således det afsøges om borgerne kan komme videre med et fjernvarmeprojekt. Det bemærkes endvidere, at leverandører selv skal finansiere et projekts udvikling.

 

 


5. Flytning af Naturskole til Kruusesminde (B)

Beslutning

At 3-4: Indstilles til Byrådets godkendelse.


Kompetence

Børne- og Ungeudvalget og Byrådet

 

Beslutningstema

Af budgetforlig for 2025 og 2026 for Slagelse Kommune fremgår, at der er afsat midler til, at Slagelse Naturskole - som i dag er beliggende i Tjæreby - flytter til bygningerne i naturområdet Kruusesminde.

Børne- og Ungeudvalget kan godkende proces for flytning og udvidelse af mødekalender med inspirationstur for udvalget.

Byrådet kan efter indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget godkende anlægsbevilling vedr. udgifter til indledende myndighedsbehandling samt anlægsmidler til flytte- og etableringsudgifter samt nedjustering af huslejeindtægt som følge af opsigelse af lejer.

 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender plan for flytning af Naturskolen til Kruusesminde 

2. at Børne- og Ungeudvalget godkender udvidelse af mødekalender med inspirationstur i efteråret 2025

3. at Byrådet godkender anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. vedr.  anlægsprojekt Naturskole Kruusesminde (404), og at den finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2025 (jf. bilag 1)

4. at Byrådet godkender, at indtægtsbudget vedr. huslejen (KE) nedjusteres med 0,083 mio. kr. i 2025 og 0,1 mio. i 2026 og overslagsårene, og at det finansieres via kassen. 

 

Sagens indhold

Sammen med Den Danske Naturfond investerede Slagelse Kommune i 2024 i naturområdet Kruusesminde. Naturområdet Kruusesminde er på i alt 260 ha, hvoraf Slagelse Kommune ejer og har ansvaret for Kruusesmindes hovedbygning og de tilhørende driftsbygninger.

Af budgetforlig for 2025 og 2026 fremgår, at bygningerne forventes at kunne danne ramme om et formidlingscenter, ligesom det er oplagt at placere Slagelse Kommunes naturskole på Kruusesminde, så skoleelever og andre målgrupper kan få udbytte af omgivelserne.

Flytningen af Slagelse Naturskole fra Tjæreby til Kruusesminde er således en del af en samlet vision for området, hvor Slagelse Kommune i samarbejde med Den Danske Naturfond i de kommende år skaber rammerne for, at stedet kan udvikle sig til et unikt formidlingscenter til gavn for besøgende både nationalt og lokalt, ikke mindst lokale børn og unge. Her vil man i de kommende år kunne opleve de store naturarealer, havmiljø, kystnatur og bl.a. beskyttede fuglearter.

Administrationen har i samarbejde med lederen af naturskolen og programleder for Kruusesminde udarbejdet forslag til proces for flytning, etablering og ibrugtagning af Slagelse Naturskole i Kruusesminde.

Kruusesminde er i dag registreret som en landbrugsejendom med landbrugspligt og ny anvendelse af bygninger eller arealer kræver myndighedsbehandling i to step. Først en landzonetilladelse i henhold til Planlovens §35, der dispenserer for ny anvendelse af bygninger og arealer. Derefter en byggesagsbehandling, der afklarer hvilke byggetekniske krav, der stilles til denne nye anvendelse. De krav, der skal indfries, kan eksempelvis være i forhold til brandsikkerhed, ventilation og tilgængelighed, herunder fx trappelifte, handicaptoilet og belægninger.

Plan for flytning af Slagelse Naturskole til Kruusesminde vil overordnet set løbe i to parallelle spor.

Første spor

Målet med første spor er en flytning af administration, udstilling og depot til Kruusesminde samt at flytte events og aktiviteter til Kruusesminde.

I forhold til at benytte Kruusesminde til events og aktiviteter vil der indledningsvis være fokus på Naturskolens anvendelse af arealerne omkring Kruusesminde til en række events. Før sommerferien forventes der afholdt to arrangementer. Efter sommerferien vil der være mulighed for at afholde en større række arrangementer og aktiviteter på steder, fx naturdetektiv, KribleKrable og troldedansk. Disse arrangementer er ikke afhængig af, at depot mv. er flyttet til Kruusesminde.

Arrangementer vil blive afholdt under hensynstagen til naboerne på stedet. Samtidig vil arrangementerne tage højde for, at dele af bygningerne er udlejet i 2025 og der kan være større maskiner på området. 

Sideløbende med disse aktiviteter vil Naturskolen afholde sædvanligt program med bl.a. Blå Flag arrangementer i sommerferien og planlagte arrangementer ude af huset. 

I forhold til flytningen af Slagelse Naturskole til Kruusesminde vil Naturskolens lokalebehov blive omsat til de nødvendige byggeansøgninger og der vil blive udarbejdet et økonomisk overslag over udgifter til den nødvendige ombygning.

I den forbindelse søges der frigivelse af 0,25 mio. kr. til ekstern brandrådgivning og ekstern udarbejdelse af myndighedsprojekt. samtidig søges frigivelse af 50.000 kr. til renovering af garage til det mest basale udstyr til brug ved events og aktiviteter. Den samlede økonomi til ombygning og permanent flytning af Naturskolen, kommer til behandling på en sag til Børne- og Ungeudvalget til efteråret 2025.

Lokalebehovet for Slagelse Naturskole er administrationslokaler til leder, naturvejleder og ungejobber. Hertil kommer depotplads og udstillingslokale til naturformidling.

Naturskolens administration og udstillingslokalet vil blive placeret i to tidligere lejemål, omtalt som Jagtstuen og lejemålet ved siden af. Naturskolens udstyr til lokale og udkørende aktiviteter forventes placeret i henholdsvis en lagerbygning og ejendom.

I forhold til at sikre at dette scenarie kan realiseres, er lejer af ejendom opsagt pr. 1. maj 2025.

Selve flytningen af administrationen, udstilling og depot afventes således byggeansøgning og godkendelse af projekt i Børne- og Ungeudvalget og vil forventelig kunne ske i 4. kvartal 2025.

 

Der er vedlagt oversigtskort i bilag 1. 

 

Andet spor

Parallelt med spor 1 hvor målet er flytningen af administration, udstilling og depot til Kruusesminde og sikre aktiviteter på stedet vil pågå en proces med fokus på et gennemarbejdet udviklingsplan for Slagelse Naturskole, som er i tråd med helhedsplanen for naturområdet.

Denne proces vil desuden være afhængig af om ansøgning til Villum Fonden (se sag 6) imødekommes. I denne ansøgning søges om midler til etablering af udendørsundervisningsrum, udstyr og medarbejdertimer.

Yderligere foreslås andet spor suppleret med en udvidelse af udvalgets mødekalender med et inspirationsbesøg for udvalget og administration i efteråret 2025. Turen foreslås arrangeret til henholdsvis Ishøj Naturcenter, hvor der vil være oplæg omkring deres arbejde, indsatser og strategier og til Dybsø Naturskole med oplæg vedrørende rammer, målgruppe og formål.

Godkendes udvidelsen af mødekalenderen vil der blive udarbejdet et detaljeret program for inspirationsbesøget.

Målet med andet spor er, at der er ultimo 2025 foreligges en langsigtet udviklingsplan for Slagelse Naturskole på Kruusesminde, som kan iværksættes i 2026 med midler i budgetforliget og evt. fondsmidler. Samtidig vil målet være et forslag til de samlede aktiviteter Slagelse Naturskole kan afholde på Kruusesminde fra 2026. Som del af de samlede aktiviteter vil der blive set på målgrupper for naturskolen, hvor der udover børn og unge også kan samarbejdes med bl.a. ældreområdet i forhold til borgere med demens og børn i specialklasser.    

 

Retligt grundlag

Dagtilbud:

BEK nr 968 af 28/06/2018 "Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer" 

Læreplanstema nr. 5: Natur, udeliv og science

§ 10. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring inden for natur, udeliv og science, jf. bilag 5.

§ 11. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet, jf. bilag 5, og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed

 

Folkeskolen:

BEK nr 1715 af 30/12/2024 "Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og opmærksomheds-punkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)" Specielt afsnittet om natur/teknologi:

§ 13. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Stk. 2. Elevernes læring skal i vidt omfang bygge på deres egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser, som skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknologi, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude skal vedligeholdes og fremmes.

Stk. 3. Eleverne skal udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling i forhold til en bæredygtig udvikling. Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt tilegne sig naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

 

Anlægsudgift

Der er i alt afsat 3 mio. kr. til at flytte naturskolen til Kruusesminde fordelt mellem 0,5 mio. kr. i 2025 og 2,5 mio. kr. i 2026.

Ejendomsservice i Center for Kommunale Ejendomme har udarbejdet et overslag for udgiften forbundet med myndighedsbehandling samt renoveringsudgifter for garage. 

Der vil være udgifter i forbindelse med byggesagsbehandlingen estimeret til 250.000 kr. og til renovering af garage på 50.000 kr.

Som følge heraf søges anlægsmidler på 0,3 mio. kr. for 2025 frigivet, således indledende myndighedsbehandling og renovering af garage kan igangsættes.  

På baggrund af byggesagsbehandlingen vil Børne- og Ungeudvalget blive præsenteret for et projekt, der ved godkendelse, vil kunne iværksættes umiddelbart efter. Projektet vil bl.a. indeholde udgifter til såvel renovering, imødekommelse af myndighedskrav som flytteudgifter.   

 

 

Driftsbudget

I forbindelse med Slagelse Kommunes køb af bygningerne i Kruusesminde fik Kommunale Ejendomme tilført et årligt budget til drift og vedligeholdelse, jævnfør byrådsbeslutning den 29. januar 2024. Dette budget består af:

  • Drift og vedligehold af bygningerne: 1,1 mio. kr.
  • Huslejeindtægter: -0,6 mio. kr.
  • Total (netto): 0,5 mio. kr.

Kommunale Ejendomme vurderer, at det nuværende driftsbudget kan rumme Slagelse Naturskoles flytning i Kruusesminde. 

Som anført er flytningen til Kruusesminde betinget af opsigelse af lejer. Gældende for dette lejemål vil der være et årligt indtægtstab på husleje på 100.000 kr. i helårseffekt. Dette betyder, at de årlige huslejeindtægter skal nedjusteres 83.000 kr. i 2025 og 100.000 kr. i 2026 og overslagsår.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2024

2025

2026

2027

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

KE - pol. område 1.6

 

83 100100
      
Anlægsbevilling - Naturskole Kruusesminde (404)

Skole - pol. område 8.1 

 

300

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansiering     
Afsat rådighedsbeløb Naturskole Kruusesminde (404)   300  
Kassen  -83 -100-100
     

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Udvalget vil blive præsenteret for en samlet udviklingsplan for Slagelse Naturskoles bygningsrammer og aktiviteter på Kruusesminde i 4. kvartal 2025 i forlængelse af byggesagsbehandlingen.  

Sagens forløb

06/05/2025 Børne- og Ungeudvalget

At 1: Godkendt.

 

At 2: Godkendt.

 

At 3: Indstilles til Byrådets godkendelse.

 

At 4: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Afbud: Ida Lynge

6. Regulativ for erhvervsaffald - efter høring (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.


Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, beslutte om udkast til Regulativ for erhvervsaffald kan godkendes eller om der skal ændres i regulativet efter høringsperioden er afsluttet.

Indstilling

Chefen for Teknik-, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at udkast til Regulativ for erhvervsaffald godkendes.

Sagens indhold

Byrådet besluttede 27. januar 2025, at sende udkast til Regulativ for erhvervsaffald i offentlig høring i perioden 28. januar 2025 til 25. februar 2025.

Ved høringsperiodens udløb 25. februar 2025 var der ikke modtaget nogen høringssvar.

Regulativet for erhvervsaffald - Udkast efter høring, er bilag 1 til sagen. Efter vedtagelse, vil regulativet vil gælde fra 1. juli 2024, med følgende rettelser:

Ændringer af klassificeringskompetencen:

Fremadrettet er det Miljøstyrelsen i stedet for kommunerne, der træffer afgørelse, om et stof eller genstand er affald.

Skærpelse af modtagekontrol på forbrændingsanlæg:

Der indføres en skærpelse af modtagekontrollen på forbrændingsanlæg, hvilket medfører et krav til emballering af affald i klare sække, for at muliggøre visuel modtagekontrol.

Ændrede sorteringskrav for bygge- og anlægsaffald:

Det bliver ikke længere muligt at eftersortere gips, stenuld-, glas og plastik, der ikke er affald, på et eftersorteringsanlæg. Det skal fremadrettet udsorteres, hvilket har til hensigt at fremme genanvendelse.

Diverse konsekvensrettelser:

Emballagebekendtgørelse medfører konsekvensrettelser i affaldsbekendtgørelsen, fordi ansvaret for at sikre høj reel genanvendelse af visse typer af affald, flyttes fra kommunalbestyrelsen til emballageproducenterne.

Det er desuden skrevet ud af regulativet, at Slagelse Kommune henviser til et specifikt forbrændingsanlæg, da vi ikke længere kan anvise til et specifikt anlæg.

Der er foretaget enkelte administrative rettelser, for at sikre at regulativets tekst stemmer overens med Affaldsaktørbekendtgørelsen. 

Retligt grundlag

Affaldsaktørbekendtgørelsen nr. 1743 af 30. december 2024, kapitel 3 om kommunale affaldsregulativer, kapitel 4 om kommunale affaldsordninger og bilag 1.

Affaldsbekendtgørelsen nr. 1749 af 30. december 2024.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

07/05/2025 Klima- og Miljøudvalget
At. 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

7. Finansiering af delanalyse ifm. Den Sjællandske Tværmotorvej (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Slagelse Kommune er medlem af Foreningen til fremme af den Sjællandske Tværmotorvej. Økonomiudvalget skal i den forbindelse godkende en finansiering på 50.000 kr. til Slagelse Kommunes økonomiske andel af delanalysen "Gevinster for borgerne". 

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender en finansiering på 50.000 kr. til Slagelse Kommunes økonomiske andel af delanalysen "Gevinster for borgerne". 

 

Sagens indhold

Slagelse Kommune har i en længere årrække været engageret i det tværkommunale arbejde med at forbedre infrastrukturen på Vestsjælland gennem etablering af en bedre vejforbindelse mellem Næstved, Slagelse og Kalundborg. I oktober 2024 besluttede Økonomiudvalget, at Slagelse Kommune skulle være betalende medlem af Foreningen til fremme af den Sjællandske Tværmotorvej.

Foreningen til fremme for den Sjællandske Tværmotorvej samler alle virksomheder, foreninger og uddannelsesinstitutioner om det fælles mål at arbejde for en en motorvej mellem de tre byer for derved at understøtte udviklingen for virksomheder og det regionale arbejdsmarked.    

Foreningen er sammen med Region Sjælland enige om at arbejde for en opdateret analyse af de nuværende trængselsudfordringer, særligt med fokus på to delanalyser:

  1. En samfundsøkonomisk analyse En analyse af det samfundsøkonomiske afkast ved at opgradere rute 22 til motorvej. Analysen kan benyttes som indspil til transportordførere og desuden som grundlag for at vurdere, hvor projektet kan optimeres. Dette er relevant som input til Vejdirektoratets forundersøgelse. Analysen erstatter en tidligere samfundsøkonomisk analyse fra 2016.
  2. Gevinster for borgerne En analyse af gevinster for borgerne med fokus på adgang til uddannelse, jobs og sociale aktiviteter samt antallet af trafikuheld. Analysen skal ses som et tillæg til både ovennævnte samfundsøkonomiske analyse samt tidligere analyser af vækstpotentiale (Grontmij 2015) og erhvervsliv (Incentive 2023).

I bilag 1 beskrives delanalyserne nærmere. Der gøres opmærksom på, at Foreningen til fremme af den Sjællandske Tværmotorvej sammen med Region Sjælland har besluttet kun at gennemføre to af de tre beskrevne delanalyser.

Region Sjælland har givet tilsagn om at finansiere den samfundsøkonomiske analyse, mens  analysen af gevinster for borgerne på estimeret 150.000 kr. kan finansieres ligeligt de tre kommuner på Næstved, Slagelse og Kalundborg Kommuner, såfremt alle tre kommuner giver tilsagn til det.

Resultatet af de to analyser deles naturligt med alle de bidragende parter.

Den samfundsøkonomiske analyse blev igangsat i april 20205 og forventes færdig ultimo september 2025. Gevinstanalysen forventes igangsat i juni måned, umiddelbart efter kommunernes tilsagn om økonomi. Analysen forventes at være færdig ultimo september 2025. 

 

Retligt grundlag

Erhvervsfremmelovens § 14 giver mulighed for, at kommunen kan arbejde for udviklingen af gode rammevilkår for iværksættere og virksomheder med henblik på at styrke væksten, den internationale konkurrenceevne og globaliseringen samt fremme den lokale og regionale erhvervsudvikling og beskæftigelse.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis Økonomiudvalget bevilger 50.000 kr. til delanalysen kan beløbet finansieres inden for Økonomiudvalgets eksisterende budget.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

8. SK Forsyning A/S - Udpegning af kommunens repræsentant til generalforsamling 2025 (B)

Beslutning

At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget udpege, hvem der skal være Slagelse
Kommunes repræsentant på SK Forsynings generalforsamling den 4. juni 2025. Derudover skal det besluttes, hvordan ejerskabet skal varetages.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet udpeger borgmesteren til at være Slagelse Kommunes repræsentant ved SK Forsynings generalforsamling den 4. juni 2025.

2. at Byrådet tilkendegiver overfor ejerrepræsentanten, hvorledes der skal ageres på generalforsamlingen.

 

Sagens indhold

SK Forsyning A/S afholder generalforsamling den 4. juni 2025. Slagelse Kommune har modtaget
indkaldelse samt dagsorden til generalforsamlingen. Årsrapport samt regnskab blev godkendt af
bestyrelsen den 6. maj 2025.

Generalforsamlingen er Slagelse kommunes mulighed for som ejer at udøve indflydelse på SK
Forsyning A/S. Ejerrepræsentantens opgave er at agere i overensstemmelse med Slagelse
kommunes instruks, herunder at påse at generalforsamlingen afvikles i overensstemmelse med
vedtægterne.

Byrådet skal beslutte nærmere om, hvordan Slagelse kommune vil forvalte ejerskabet i forbindelse
med generalforsamlingen. For det første skal det besluttes, hvem der skal være Slagelse kommunes ejerrepræsentant på generalforsamlingen. Dernæst skal bemyndigelsen til ejerrepræsentanten besluttes, dvs. hvordan vedkommende SKAL agere på generalforsamlingen.

Dagsordenen er som følger:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning.
  3. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse herunder fastsættelse af vederlag til bestyrelsesmedlemmer, næstformand og formand.
  4. Beslutning om décharge for direktion og bestyrelse.
  5. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen herunder valg af bestyrelsens formand og næstformand.
  7. Valg af revisor.
  8. Eventuelt.

Ejerrepræsentantens bemyndigelse går på følgende:

  • Punkter som er offentliggjort med dagsordenen som f.eks. valg til hverv, godkendelse af regnskab osv. kan ejerrepræsentanten stemme for. Ejerrepræsentanten bør dog bruge sin stemme på at få afstemningen udsat, hvis der på mødet præsenteres væsentligt nyt i forhold  til sådanne rutinepunkter, som væsentligt ændrer billedet. Det vil sige udsættelse, indtil Slagelse kommune har haft mulighed for at tage stilling.
  • Opstår behovet for at behandle punkter uden for dagsordenen, herunder f.eks.
    beslutningspunkter under eventuelt, omfatter bemyndigelsen alene, at ejerrepræsentanten
    tilkendegiver, at behandlingen af punktet må udsættes, således at Slagelse kommunes
    stillingtagen kan indhentes. Der kan selvfølgelig være situationer, hvor dette må fraviges,
    f.eks. hvis en umiddelbar beslutning er påkrævet. I givet fald er ejerrepræsentanten nødt til at agere ud fra sin personlige overbevisning, herunder bør Slagelse kommune orienteres
    umiddelbart efter mødet.

Byrådet skal beslutte om årsrapporten eller andet gør, at der for de enkelte punkter på dagsordenen skal ske ændringer i forhold til den standardbemyndigelse, som ejerrepræsentanten allerede har.

Administrationen anbefaler, at Byrådet udpeger borgmesteren til at repræsentere Slagelse
Kommune ved generalforsamlingen.

Administrationen anbefaler, at Byrådet tilkendegiver overfor ejerrepræsentanten, hvordan
vedkommende skal agere på generalforsamlingen. 

 

Retligt grundlag

Byrådet varetager ejerskabet omkring SK Forsyning A/S.

Slagelse kommunes repræsentant på generalforsamlingen er underlagt Slagelse kommunes
ubegrænsede instruktionsbeføjelse.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.  

9. Kommunalvalg 2025 - Indsatser for at øge valgdeltagelsen (B)

Beslutning

At 1: Økonomiudvalget godkendte at følgende indsatser iværksættes:

  • Sms'er til stemmeberettigede vælgere med påmindelse om at stemme
  • Tiltag målrettet skoler
  • Tiltag målrettet børnefamilier
  • Tiltag målrettet ungdomsuddannelser
Økonomiudvalget opfordrede derudover til, at der tages dialog med de almene boligorganisationer for dialog om og formidling af materiale til "stem med kampagner" i lokalområder.

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Valgdeltagelsen har både på nationalt plan og i Slagelse Kommune været faldende ved de seneste tre kommunalvalg. Økonomiudvalget kan beslutte at igangsætte lokale tiltag med fokus på at øge valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 2025.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter, om administrationen skal igangsætte yderligere lokale tiltag mhp. at øge valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november 2025.

 

Sagens indhold

Slagelse Kommune deltager sammen med størstedelen af landets kommuner i et projekt sammen med Københavns Universitet med fokus på at kortlægge valgdeltagelse ved kommunalvalg, folketingsvalg og europaparlamentsvalg. De første kortlægninger blev lavet i 2009, og Slagelse Kommune har deltaget siden 2013.

Vedhæftet som bilag 1 er kortlægning af valgdeltagelsen i ved kommunalvalget i 2021. Bilag 2 er en kortlægning af valgdeltagelsen ved europaparlamentsvalget 2024.

Det ved vi om valgdeltagelsen
Det generelle billede i Danmark er, at valgdeltagelsen over tid har været faldende. Specifikt for kommunalvalg har valgdeltagelsen være faldende de seneste tre valg, og det gør sig også gældende for Slagelse Kommune. I 2013 var valgdeltagelsen på 71,2 %, i 2017 på 69,6 %, og i 2021 på 63,7 %. Kortlægningen viser, at faldet mellem 2017 og 2021 ikke udelukkende kunne tilskrives corona-epidemien (bilag 1, s. 2)

Kortlægningen af valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2021 i Slagelse Kommune viser, at valgdeltagelsen var lavest blandt 22-29-årige vælgere, ligesom indvandrere og efterkommere havde en markant lavere valgdeltagelse end etniske danskere, Dertil ses også en lavere valgdeltagelse hos vælgere med kortere uddannelseslængde og lavere indkomstniveau samt vælgere, der modtager visse sociale ydelser (bilag 1, s. 227-230).
Samme tendenser ses også i kortlægningen fra europaparlamentsvalget 2024 (bilag 2, s. 198-200)

Erfaringer med at mobilisere vælgere
Ved Europaparlamentsvalget den 9. juni 2024 blev der på nationalt plan gennemført det hidtil største mobiliseringseksperiment, hvor alle stemmeberettigede blev opfordret til at benytte deres valgret. Vedhæftet som bilag 3 er en rapport om effekten af de forskellige mobiliseringstiltag. Mobiliseringseksperimentet omfattede beskeder til alle vælgere både i e-boks og på sms med opfordring til at stemme.

Som ved alle valg siden 2005 modtog førstegangsvælgere desuden bogen ”Min grundlov” samt et brev fra folketinget med information om valgretten. 

Alle tre elementer havde en målbar effekt på valgdeltagelsen ved Europaparlamentsvalget (bilag 3, s. 1). Dertil er en helt central erfaring fra de mange tidligere kortlægninger, analyser og mobiliseringseksperimenter, at valghandlingen er social – vi stemmer, hvis vi har nogen at stemme med. Det betyder, at jo mere man lokalt kan understøtte denne sociale mekanisme med mobiliseringen, desto stærkere er den.

Det er endnu ikke meldt ud, hvilke mobiliseringstiltag der igangsættes på nationalt plan ved kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november. I Slagelse Kommune arbejdes der som minimum med kampagnemateriale fra KL (Kommunernes Landsforening), samt med udsendelse af sms'er via kommunens valgsystem. Derudover kan Økonomiudvalget beslutte at igangsætte yderligere lokale tiltag.

Brug af kampagnemateriale fra KL
Kommunerne understøttes af KL i form af den nationale kampagne 'Stem med', hvortil der hører bannere, plakater, digitale materialer mv. De fysiske materialer benyttes til ophængning i/på udvalgte kommunale bygning såsom borgerservicecentre og rådhus. De digitale materialer benyttes til annoncering på digitale medier samt fx pyloner og infoskærme i haller. 

Indholdsmæssigt rammer kampagnematerialet bredt, og det gøres frit tilgængeligt for kommunerne mhp. videreudvikling lokalt, fx i form af radio- eller biografspots. Slagelse Kommune modtager en basispakke med fysiske materialer (plakater mm.) uden beregning, og eventuelle yderligere materialer og aktiviteter kan afholdes inden for det eksisterende budget til kommunikations- og valgaktiviteter.

Brugen af kampagnematerialet fra KL skal ses i sammenhæng med kommunens lovpligtige annoncering af frister for fx opstilling eller ansøgning til at brevstemme i eget hjem, samt almindelig information om valgstedernes placering og åbningstider mm.

Sms'er til stemmeberettigede vælgere med påmindelse om at stemme
Udsendelse af sms'er via valgsystemet er gratis, og teksten besluttes lokalt i hver kommune. Pt. afventer kommunerne svar på, om systemet er begrænset til kun at kunne sende én sms pr. borger, eller om det er muligt at udsende fx to dage før samt på valgdagen.

Muligt tiltag målrettet skoler
Med henblik på at understøtte en demokratisk deltagende kultur kan kommunens skoler få tilbud om fx at besøge rådhuset og høre om det lokalpolitiske arbejde. Lokalt på skolerne kan besøget tænkes ind som en del af et forløb i fx samfundsfagsundervisningen, eventuelt også med en kobling til det kommende nationale skolevalg primo 2026.

Muligt tiltag målrettet børnefamilier
Der kan målrettes en digital kampagne mod familier med hjemmeboende børn, med opfordring til at tage børnene med til valgstedet. Fokus i kommunikationen vil være på det sociale element af valghandlingen samt muligheden for at deltage aktivt i demokratiet og lære børnene det samme. 

Muligt tiltag målrettet ungdomsuddannelser
Administrationen kan indgå et samarbejde med ungdomsuddannelserne med henblik på at ansøge TrygFondens pulje "Alle stemmer tæller!", som har fokus på at skabe demokratisk engagement og øge valgdeltagelsen for befolkningsgrupper, der sjældent får stemt. Der kan fx arbejdes med demokratiaktiviteter i form af et demokratiforløb, hvor en oplægsholder (eventuelt digitalt) engagerer de studerende. Kommuner kan ansøge op til 300.000 kroner, og ansøgningsfristen er den 16. juni.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Med undtagelse af det foreslåede tiltag målrettet ungdomsuddannelser kan udgifter til lokale tiltag kan afholdes inden for budgettet til afholdelse af valg eller generelle kommunikationsaktiviteter.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

10. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: Økonomiudvalget godkendte at følgende punkter sættes på udvalgets dagsorden på et kommende møde:

  • Kruusesminde og visionsplan for området

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

11. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Følgende orienteringer givet:

Borgmester:

  • Kredsrådsmøde 12. maj

Administration:

  • Status på forsvarsuddannelse (Forsvarslinjen)
  • Analyse af Førtidspensionsområdet igangsat

     

  • Fællesudbud af IT-systemer via Kombit

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

12. Lukket: Trelleborg - Den Genskabte Borg (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
13. Lukket: Salgsvilkår, udbudsform og prisfastsættelse på erhvervsarealer i Slagelse Erhvervspark (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
14. Lukket: Ny anvendelse af kommunal bygning i Sørbymagle (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

15. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender referatet

16. Lukket: Salg af arealer i Korsør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.