Økonomiudvalget – Referat – 16. marts 2026


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Kommunaldirektøren  indstiller,

1. at  Økonomiudvalget godkender dagsordenen

2. Kontrolgruppens årsberetning 2025 (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Peter Sidelmann (chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration), Helle Guldager (afdelingschef for Rådgivning og Udbetaling) og Lissi Andersen (specialist i Kontrolgruppen) deltog under punktets oplysning.


Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om Kontrolgruppens årsberetning for 2025.

 

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Økonomiudvalget orienteres om Kontrolgruppens årsberetning for 2025.

  

Sagens indhold

Rådgivning og Udbetaling under Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration fremlægger en gang om året beretning med henblik på at holde udvalget orienteret om indsatsen på kontrolområdet mod socialt bedrageri. Kerneopgaven er at sikre, at borgerne får korrekte ydelser og at undgå snyd med offentlige midler.

Kontrolindsatsen løftes på 3 nationalt definerede kontroltrin:

  1. Kontrol ved borgerens ansøgning om økonomisk hjælp
  2. Kontrol af løbende udbetalinger
  3. Kontrol af anmeldelser, undringer, og komplekse sager.

Den samlede besparelse, som opnås ved kontrolindsatsen, opgøres ved at gange den besparelse, som kontrollen har medført pr. borger med 12 måneder. Besparelsen omregnes på den måde til forventet besparelse på årsbasis. Opgørelsesmetoden er aftalt nationalt med henblik på at kunne opgøre kommunernes og Udbetaling Danmarks indsats mod socialt bedrageri. Årets resultat på kontroltrin 3 udgør 15,85 mio. kr. og dækker over både statslige og kommunale ydelser.

Kontrolindsatsen på trin 1 og 2 indgår som en del af kerneopgaven for afdelingens myndighedssagsbehandlere med en tyngde svarende til 4 medarbejdere, mens kontrolindsatsen på kontroltrin 3 primært udføres af 3 kontrolfaglige specialister.

Kontrolgruppens organisatoriske forankring i Rådgivning og Udbetaling understøtter sammenhæng, koordinering og handlekraft mellem bevillinger, udbetalinger og kontrol af forsørgelsesydelser og medvirker dermed til at styrke kommunens kontrolindsats.

Det er administrationens vurdering, at Kontrolgruppen har etableret et velfungerende samarbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere, som løbende udbygges og bidrager til en fælles målrettet indsats mod socialt bedrageri.

Kontrolindsatsen i Slagelse Kommune løftes på et højt fagligt og økonomisk passende niveau, som afspejler, at indsatsen er målrettet kontrol, vejledning og forebyggelse mod misbrug af sociale ydelser. Den nuværende normering vurderes at være passende, idet opgaven løses af erfarne specialiserede medarbejdere, der besidder de rette kompetencer.

Niveauet for den lokale indsats mod socialt bedrageri fastlægges af den enkelte kommune. De lokale retningslinjer er besluttet af Økonomiudvalget den 20. februar 2012, den 17. juni 2013 og i det daværende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg den 8. april 2014.

 

Vurdering

Administrationen vurderer, at kontrolindsatsen i Slagelse kommune i 2025 er udført i henhold til de lokalpolitiske beslutninger for området. Resultatet for 2025 vurderes som meget tilfredsstillende.

 

Retligt grundlag

Lov om aktiv socialpolitik, Lov om social Service, Lov om sygedagpenge, Lov om det centrale Personregister, Persondataloven, Lov om Udbetaling Danmark, Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven samt den forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet i sagsbehandlingen.

Opfølgning og kontrol af, om betingelserne for udbetaling af sociale ydelser er opfyldt, er i forhold til Udbetaling Danmark reguleret ved særlovgivningerne vedr. børnetilskud, bidrag og boligstøtte.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

3. Lånoptagelse (B)

Beslutning

At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstillingen fra Økonomiudvalget godkende lånoptagelsen til budget 2026.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender, at der kan optages fastforrentet serielån på 18 mio.kr. kr. i KommuneKredit- svarende til den afsatte budgetramme for 2026. 

2. at Byrådet godkender, at deponeringsforpligtelsen som beskrevet i sagen på 2,0 mio. kr. fritages via den ledige restlåneramme.

Sagens indhold

Kommunerne skal som udgangspunkt finansiere deres anlægsudgifter uden låneoptagelse. Dette følger af de grundlæggende kommunaløkonomiske principper og reglerne i lånebekendtgørelsen, som regulerer kommuners låntagning og garantistillelse. Kommunerne kan derfor kun optage lån, hvis der forelægger låneadgang for de afholdte anlægsudgifter.

Hvis kommunen indgår aftaler, der økonomisk kan sidestilles med lån – eksempelvis leje af en bygning som alternativ til selv at opføre den – kan der opstå en deponeringsforpligtelse. Deponering indebærer, at kommunen skal binde et beløb svarende til værdien af den økonomiske forpligtelse på en særskilt konto. Formålet er at modvirke skjult låneoptagelse og understøtte statens styring af kommunernes gældsætning gennem reglerne i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v..

På enkelte områder har kommunerne dog automatisk låneadgang. Det gælder blandt andet energibesparende foranstaltninger og visse investeringer i kommunale havne mv. På disse områder kan kommunen selv vælge, om udgifterne helt eller delvist skal finansieres via lån.

Derudover kan kommunerne søge dispensation til låneoptagelse. Disse dispensationer aftales årligt mellem regeringen og KL i forbindelse med økonomiaftalen, hvor der fastlægges nationale lånepuljer og kriterier for fordeling.

Når regnskabsåret er afsluttet, opgøres kommunens samlede låneramme. Kommunen kan herefter optage lån inden for denne ramme. Låneadgangen kan enten anvendes til direkte låneoptagelse eller til frigivelse af deponeringsmidler.

I budget 2026 er det forudsat, at Slagelse Kommune anvender sin låneadgang. På den baggrund skal byrådet træffe beslutning om den konkrete udnyttelse af kommunens låneramme.

Beslutning om låneoptagelse skal træffes af byrådet senest den 31. marts i året efter regnskabsåret, og lånet skal herefter være optaget senest den 30. april.

Byrådet skal derfor på sit møde i marts – som vanligt – træffe beslutning om låneoptagelse til finansiering af anlægsudgifter, der er afholdt i det foregående regnskabsår.

Opgørelse af lånerammen

Der har i 2025 været afholdt anlægsudgifter inden for den automatiske låneadgang på i alt 7,6 mio. kr. fordelt på:

  • 0,1 mio. kr. til byfornyelse (bygningsfornyelsesprojekter mv.)
  • 1,8 mio. kr. til havne (reparation mv.)
  • 2,7 mio. kr. til færgedrift (BY: 22. september 2025 – restbeløb vedr. udvikling af standardfærge)
  • 3,2 mio. kr. til energirenoveringer (energioptimering, konvertering til fjernvarme mv.)

Slagelse Kommune ansøgte i forbindelse med budget 2026 om en lånedispensation til det ordinære anlægsområde på 25 mio. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte den 21. august 2025, at Slagelse Kommunes andel af lånedispensationen udgør 15 mio. kr.

Den samlede låneramme for Slagelse Kommune er dermed opgjort til 22,8 mio. kr. og fremgår af tabellen nedenfor.

Låneramme for regnskabsår 2025 er opgjort og kan specificeres således (1.000 kr.):

Omkostningstype

Låneberettiget beløb

Udnyttet/
formål

Restlåne
ramme

Energibevarende foranstaltninger 

3.199

Nej

3.199

Byfornyelse

77

Nej

77

Anlæg havne 

1.811

Udnyttes ikke

0

Anlæg færgedrift (rest)

2.687

Delvist

2.514

Lånedispensation 

15.000

Nej

15.000

I alt

22.774

 

20.790

Budgetlægning

Der er i budget 2026 budgetteret med en låneoptagelse på 18 mio. kr., bestående af lånedispensationen på 15 mio. kr. samt forventede anlægsudgifter til energibesparende foranstaltninger på 3 mio. kr. 

Der budgetteres som udgangspunkt ikke med lån til havne. Statsstøttereglerne medfører et betydeligt dokumentationskrav ved lånefinansiering af havneanlæg – uanset projektets størrelse. Lånerammen til havneanlæg anvendes derfor som udgangspunkt kun i forbindelse ved større, selvstændige projekter og til at frigive deponerede midler.

Fritagelse for deponeringsforpligtelser

Den samlede deponeringsforpligtelse er opgjort til 2 mio. kr. I forbindelse med opgørelsen af kommunens låneramme foreslås det, at den ledige låneramme – primært fra havneområdet – anvendes til at blive fritaget fra deponeringsforpligtelsen. Nedenfor beskrives deponeringsforpligtelsen

Dalmose Idræts- og Kulturcenter
I forbindelse med Slagelse Kommunes garantistillelse den 27. maj 2024 for lån til tagrenovering på Dalmose Idræts- og Kulturcenter skal kommunen som udgangspunkt foretage en deponering svarende til garantibeløbet. Da der er ledig låneramme, ansøges der om fritagelse for deponeringsforpligtelsen på 1,5 mio. kr.

Solcelleanlæg
Kommunale solcelleanlæg anses som forsyningsvirksomhed, og der skal derfor aflægges særskilt regnskab for hvert anlæg. Hvis indtægterne overstiger omkostningerne, opstår der et rådighedsbeløb, som udløser statsafgift. I henhold til Byrådets principbeslutning af 27. november 2023 håndteres rådighedsbeløbet ved deponering samt betaling af en statsafgift på 40 pct. For 2025 er deponeringsforpligtelsen opgjort til 483.766 kr., som ansøges modregnet i kommunens låneramme.

Handlemuligheder for låneopgave:

Restlånerammen er efter modregning af deponeringsforpligtelsen opgjort til 20,8 mio. kr., som vist i tabellen ovenfor. Byrådet skal træffe beslutning om den konkrete udnyttelse af kommunens låneramme:

  1. Der optages lån op til 18 mio. kr., svarende til den afsatte budgetramme til låneoptagelse i 2026 (restlånerammen fra 2025 udnyttes ikke).
  2. Der optages lån på 20,8 mio. kr., svarende til den opgjorte låneramme for 2025 (restlånerammen fra 2025 udnyttes fuldt ud).

Slagelse Kommunes ressourcepolitik siger, at den langfristede gæld skal have en faldende profil. I budget 2026 forventes der at blive afdraget 84,2 mio. kr. på den langfristede gæld (ekskl. ældreboliger). Begge handlemuligheder – model 1 og model 2 – er i overensstemmelse med ressourcepolitikken, fordi låneoptagelsen er lavere end de forventede afdrag.

Administrationen anbefaler model 1, som følger det vedtagne budget for 2026.

Lånetilbud (Handlemulighed 1)

Der har det seneste år været flere større udsving på de finansielle markeder, hvilket giver usikkerhed om det strukturelle renteniveau i fremtiden. Derfor indstilles det, at optage et serielån med fast rente, da renteforskellen mellem et fast forrentet (2,94 pct.) lån og et variabelt forrentet (1,85 pct.) lån er på 1,1 pct. point, svarende til en merudgift til renter det første år på 0,2 mio. kr.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 41

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Handlemulighed 1:
Der optages to lån på henholdsvis 15,486 mio. kr. og 2,514 mio. kr. (færgedrift), svarende til det budgetlagte niveau på 18 mio. kr.. Der er dermed ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Handlemulighed 2:
Ved godkendelse af handlemulighed 2 øges låneprovenuet i 2026 med 2,8 mio. kr., hvilket styrker kassebeholdningen tilsvarende. Der optages samlet lån for 20,790 mio. kr., fordelt med 18,276 mio. kr. og 2,514 mio. kr.
Der skal derfor ansøges om en tillægsbevilling som angivet i tabellen nedenfor.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2026

2027

2028

2029

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

            1.4

-2,790

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

Kassen

 

2,790

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

 

4. Anlægsbevilling til Sygehusets Børneinstitution til udskiftning af ventilationsanlæg (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan efter indstilling fra Økonomiudvalget afsætte rådighedsbeløb og give anlægsbevilling på kr. 2.277.000 til udskiftning af ventilationsanlæg i Sygehusets Børneinstitution.

Bevillingen finansieres af kassebeholdningen og ydes som kommunal finansiering i henhold til driftsoverenskomstens § 15, sikret ved pant i institutionens ejendom og med regnskabsmæssig afskrivning over 20 år.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutter at der afsættes kassefinansieret rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 2.277.000 kr. til Sygehusets Børneinstitution til udskiftning af ventilationsanlæg.

 

 

Sagens indhold

Sygehusets Børneinstitution er en selvejende daginstitution med driftsoverenskomst med Slagelse Kommune. Institutionen består af to separate bygninger indeholdende henholdsvis vuggestue og børnehave.

De eksisterende ventilationsanlæg på de to bygninger er af ældre dato og lever ikke op til nutidens krav til luftkvalitet, luftskifte, energieffektivitet og driftssikkerhed. Anlæggene er taget ud af drift, da de vurderes ikke længere at kunne sikre et tilfredsstillende indeklima for børn og personale. Der er derfor behov for en samlet udskiftning af ventilationsanlæggene i begge bygninger.

På den baggrund er der indhentet ekstern rådgivning med henblik på at belyse en mulig løsning, økonomi og tidsplan for et ventilationsprojekt.

Projektet omfatter:

  • Demontering og fjernelse af eksisterende ventilationsanlæg,
  • Etablering af nye komfortventilationsanlæg i både vuggestue og børnehave,
  • Nye aggregater placeret udendørs,
  • Etablering af nye kanalsystemer, herunder nødvendige taggennemføringer,
  • Dimensionering i henhold til gældende bygningsreglement og kommunale krav til luftkvalitet.

Projektet er beskrevet i teknisk notat udarbejdet af ekstern rådgiver, Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører ApS. Notatet omfatter udskiftning af eksisterende komfortventilationsanlæg i både vuggestue og børnehave, herunder demontering af i alt otte eksisterende anlæg og etablering af ét nyt anlæg i hver bygning, dimensioneret efter gældende bygningsreglement og kommunale krav til luftkvalitet (maks. 800 ppm CO2). De samlede anlægsudgifter er i notatet opgjort til 2.277.000 kr. ekskl. moms, inkl. rådgiverhonorar og 10 % uforudsete udgifter (Bilag 1).

Der er ligeledes udarbejdet en hovedtidsplan, som forudsætter gennemførelse af projektet i 2026. Af tidsplanen fremgår det, at eventuelle tagarbejder ikke er indeholdt i projektet (Bilag 2)

Anlægsbevillingsskemaet kan tilgås i Bilag 3.

 

Tagets tilstand

I forbindelse med forberedelsen af ventilationssagen er tagets tilstand blevet vurderet.

Der har været konstateret vandindtrængning i et rengøringsrum. Ifølge en tilstandsvurdering fra januar 2026 skyldes dette sandsynligvis en utæthed omkring et ovenlys. Utætheden er efterfølgende udbedret.

Tilstandsvurderingen angiver, at taget samlet set har en forventet restlevetid på ca. 10 år. Taget vurderes derfor ikke aktuelt at være udskiftningsmodent.

Udvendigt bygningsvedligehold på selvejende daginstitutioner varetages af Kommunale Ejendomme inden for de politisk fastlagte rammer. Eventuel beslutning om egentlig tagudskiftning vil skulle forelægges som en særskilt sag, såfremt og når tagets restlevetid er opbrugt, eller hvis tilstanden ændrer sig væsentligt.

Det forudsættes, at Kommunale Ejendomme forud for igangsætning sikrer nødvendig teknisk koordinering mellem ventilationsprojekt og bygningens konstruktion.

 

Tidligere politiske beslutninger og praksis

Økonomiudvalget besluttede den 14. juni 2021 (pkt. 5), at der skulle udarbejdes forslag til ændret driftstilskud samt model for planlægning og udførelse af løbende bygningsvedligeholdelse ved de selvejende daginstitutioner.

På møde den 15. august 2022 behandlede Økonomiudvalget sag om bygningsvedligehold på selvejende daginstitutioner, hvor det blev besluttet, at Kommunale Ejendomme fremadrettet varetager prioritering, planlægning og udførelse af den løbende udvendige bygningsvedligeholdelse.

Det fremgår samtidig af sagen, at større renoveringer, om- og tilbygninger samt tekniske anlægsopgaver skal forelægges Byrådet til særskilt godkendelse, og at sådanne opgaver kan finansieres enten via låneoptagelse eller direkte kommunal anlægsfinansiering med pant i ejendommen.

Slagelse Kommunes driftsoverenskomst med Sygehusets Børneinstitution fastsætter i §15, at kommunale udgifter til om- og tilbygning samt ekstraordinær vedligeholdelse skal sikres ved pant i institutionens ejendom og afskrives over en årrække (se Bilag 4). Den foreslåede model er i overensstemmelse med denne praksis.

Byrådet har tidligere bevilget lån af to omgange til bygningsforbedringer i Sygehusets Børneinstitution. Det seneste lån blev givet i 2005 og er med udgangen af 2025 nedskrevet til 0 kroner efter den aftalte nedskrivningsordning.

Byrådet har den 13. juni 2024 bevilget et anlægstilskud til den selvejende daginstitution Marievang på kr. 225.000 til tilslutning til fjernevarme.

Byrådet har den 31. maj 2001 ydet et lån til den selvejende daginstitution Rosenkilde Vuggestue og Børnehave på kr. 1.069.000 til udskiftning af tag.

Der er praksis for, at den type lån er rente og afdragsfrit, så længe driftsoverenskomsten er gældende. Lånene nedskrives lineært over en 20 årig periode. Hvis driftsoverenskomsten opsiges skal restbeløbet betales tilbage til Slagelse Kommune. Det skete fx da Børnehaven i Fredensgade overgik til at være en privat institution.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De samlede anlægsudgifter udgør 2.277.000 kr. ekskl. moms.

Bevillingen finansieres af kassebeholdningen og ydes som kommunal finansiering i henhold til driftsoverenskomstens § 15, sikret ved pant i institutionens ejendom og med regnskabsmæssig afskrivning over 20 år svarende til 0,114 mio. kr. om året og vil påvirke kommunens langfristede gæld. Evt. tilbagebetalingskrav udgør den bogførte værdi på tidspunktet for ophøret.

Der er ingen personalemæssige konsekvenser.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2026

2027

2028

2029

 

 

 

 

 

 

 

 

Rådighedsbeløb  1.6 Kommunale ejendomme 2.277     
 Anlægsbevilling1.6 Kommunale ejendomme2.277   

 

 

 

     

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

    

 

 

Kassen

 

-2.277   

 

 

Retligt grundlag

Dagtilbudslovens § 19, stk. 3, hvoraf selvejende daginstitutioner med driftsoverenskomst er stillet på lige vilkår med kommunale daginstitutioner.

Dagtilbudslovens § 98, hvoraf kommunen er forpligtet til at afholde udgifter ved driften af dagtilbud, herunder også ved selvejende daginstitutioner.

Driftsoverenskomst mellem Slagelse Kommune og Sygehusets Børneinstitution. (Se bilag 4)

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Sagens forløb

02/03/2026 Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse

5. FOB Slagelse - afd. 23 Ringparken, Slagelse (del af Helhedsplan) godkendelse af skema B etape 2 del 1 (B)

Beslutning

At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.


Kompetence

Byråd

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Skema B etape 2 del 1 afd. 23 Ringparken, Slagelse med en anlægssum for det støttede arbejde på 17,5 mio. kr. samt afledte økonomiske konsekvenser heraf. Byrådets godkendelse er betinget af godkendelse fra Social- og Boligstyrelsen.

 

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Skema B etape 2 del 1 med en anlægssum på 17,5 mio. kr. for det støttede arbejde afd. 23 Ringparken, Slagelse betinget af godkendelse fra Social- og Boligstyrelsen.

2. at Byrådet godkender, at der stilles kommunal garanti for 17,5 mio. kr. for det støttede lån vedr. Skema B etape 2 del 1.

 

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 30. august 2021 Skema A for helhedsplanen for Ringparken med en samlet anlægssum på 457,8 mio. kr. fordelt med 174,9 mio. kr. for det støttede byggeri og 282,9 mio. kr. for det ustøttede byggeri. Der blev ligeledes bevilget kommunal garanti for samlet 457,8 mio. kr.

Oprindeligt var projektet forudsat gennemført som et samlet udbud, hvilket ikke har været muligt. Af hensyn til at sikre den nødvendige fremdrift og genhusningsplan har Landsbyggefonden og FOB Slagelse besluttet at etapeopdele projektet.

Skema B for renoveringssagen etape 1 er godkendt af Byrådet den 15. december 2025, hvor der var væsentlige prisforhøjelser mellem Skema A og Skema B da anlægsudgifterne er steget fra 457,8 mio. kr. til 725,4 mio. kr. Jf. beslutningsgrundlaget for skema B etape 1 er der af hensyn til at sikre den nødvendige fremdrift mv. truffet beslutning om at opdele etape 2 (nedrivningsprojektet) i to dele. 

FOB Slagelse afd. 23 i Ringparken, Slagelse anmoder om godkendelse af Skema B for etape 2 del 1, nedrivning af Blok 1.

Økonomi

Nedrivning etape 2 del 1 er udbudt med et økonomisk gunstigt resultat, og nedrivning af bygningerne afventer udover godkendelse af anskaffelsessummen også endelig godkendelse fra Social- og Boligstyrelsen. Godkendelse af skema B for etape 2 del 1 er betinget heraf. Udviklingen fra Skema A til Skema B kan ses nedenfor, og nedrivningen er udelukkende støttede arbejder.

Anlægsudgifter (1.000 kr.)

Skema A
tilsagn 19.10.2021

Skema B
Nedrivning Budgetark rev.

Forskel fra Skema A til B

Håndværkerudgifter

14.658

11.736

-2.922

Byggeplads

2.364

1.893

-471

Omkostninger

4.256

3.863

-393

Samlede udgifter inkl. moms

21.278

17.492

-3.786

Som beskrevet ved godkendelse af Skema B for Etape 1 den 15. december 2025 er de samlede anlægsudgifter steget fra 457,8 mio. kr. til 725,4 mio. kr. Dette beløb nedjusteres ift. ovenstående skema, og det samlede skema B for alle fire etaper fordeler sig efterfølgende således:

Etape (Udgifter 1.000 kr.)

Støttet

Ustøttet

Samlet

Etape 1 Renovnering af blokke 

247.790

339.798

587.588

Etape 2 Nedrivning del 1 

17.491

0

17.491

Etape 2 Nedrivning del 2

33.683

0

33.683

Etape 3 Udearealer og renovation 

61.532

11.175

72.707

Etape 4 Beboerhus 

10.149

0

10.149

Samlede udgifter 

370.645

350.973

721.618

Etape 2 del 2, nedrivning af blok 9 og 10, er ikke tidsmæssigt fastlagt endnu.

Garanti

Der søges om garanti for realkreditlån for etape 2 del 1 med 17.491.173 kr. til det støttede arbejde (nedrivning).

Huslejekonsekvens

Der er ingen ændring i huslejekonsekvens.

 

Retligt grundlag

Renovering af Ringparken og ydelse af garanti sker i henhold til Almenboliglovens §91

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Skema B for etape 2 del 2 samt etape 3-4 vil blive forelagt Økonomiudvalg og Byrådet på et senere tidspunkt.

6. Befolkningsprognose 2026-2036 (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan godkende befolkningsprognose for 2026 - 2036 som udgangspunkt for budgetlægningen for 2027 - 2030.

 

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender befolkningsprognosen for 2026 - 2036

2. at Økonomiudvalget beslutter, at befolkningsprognosen for 2026 - 2036 anvendes i forbindelse med udarbejdelse af budget 2027 - 2030

 

Sagens indhold

Der er udarbejdet ny befolkningsprognose for 2026 - 2036 for Slagelse Kommune.

Prognosen kan anvendes i forbindelse med budgetlægningen for 2027-2030, herunder fordeling af
ressourcer på dagtilbuds-, skole- og ældreområderne samt budgetlægning af indtægter (udligning og tilskud).

Grundlaget for prognosen er historiske tal for fødsler, dødsfald og flytninger samt Boligprogram 2026 for Slagelse Kommune.

De langsigtede forventninger for fødsler (fertiliteten) er ligesom de seneste års prognoser ikke lagt op ad Danmarks Statistik (DREAM), men på et konstant niveau på baggrund af de sidste fire års historik. I Slagelse Kommune forventes fortsat et lavere fertilitetsniveau end det, der anvendes i DREAM.    

Der er i 2025 indflyttet personer i 312 nye boliger i Slagelse Kommune. Dette antal boliger har ført til en befolkningsvækst på 478 personer. Samtidig med at nye boliger er ibrugtaget, er der sket en mindre udtynding i de allerede eksisterende boliger. Det betyder, at der enten bor færre
personer i den enkelte bolig, eller at der er tomme boliger. I dette års prognose forventes der i de kommende 10 år at indflytte personer i ca. 3.200 nye boliger. Det forventes at betyde en befolkningsvækst frem mod 2036.

Befolkningsprognosen for Slagelse Kommune kan ses i bilag til sagen.

Prognosens hovedresultater viser, at indbyggertallet forventes at stige fra 80.959 personer primo 2026 til 82.542 personer primo 2036. Det er en samlet stigning i indbyggertallet i prognoseperioden på 1.583 personer eller 2,0%. På landsplan ventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på 1,8%.

For de enkelte aldersgrupper er forventningerne følgende:

  • 0-5 årige forventes at være faldende frem mod 2028, hvorefter der forventes en stigning i antallet frem mod 2032 efterfulgt af endnu et fald. Samlet fald på i alt -110 personer
  • 6-16 årige forventes svagt faldende i hele prognoseperioden med på i alt  -236 personer frem til 2036
  • 17-25 årige forventes at være nedadgående frem mod 2036 med i alt -911 personer
  • 26-42 årige forventes stigende frem mod 2032 og derefter næsten konstant i den resterende prognoseperioden. Den samlede stigning er på i alt 896 personer
  • 43-59 årige forventes at falde frem til 2032, hvorefter antallet stabiliserer sig. Det samlede fald er på i alt -1.106 personer
  • 60-64 årige vil være stigende frem mod 2028, hvorefter udviklingen falder men stabiliserer sig fra 2033. Samlet er der et fald på i alt  -266 personer
  • 65-79 årige forventes at være konstant frem mod 2028 og derefter markant stigende med en samlet stigning på i alt 1.959 personer
  • +80 årige forventes at være kraftigt stigende i hele prognoseperioden med i alt 1.358 personer

Det anbefales, at Økonomiudvalget godkender befolkningsprognosen, så prognosen kan indgå i det videre arbejde med budgetlægningen af budget 2027-2030.

Befolkningsprognosen er vigtig i forbindelse med kommunens budgetlægning herunder fordeling af
ressourcer og budgetlægning af indtægter.

 

Retligt grundlag

Godkendt tids- procesplan for budget 2027 - 2030.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Driftsudgifter
Prognosen indarbejdes på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet, hvor der foretages tilpasning af
budgetrammen på baggrund af befolkningsudviklingen (demografiregulering). Konsekvenserne af
ændringerne i befolkningstallet vil blive indregnet i budgetgrundlaget, som præsenteres til politisk
behandling.

Indtægter
Befolkningsprognosen kan anvendes i forbindelse med budgettering af skatteindtægter og
tilskud/udligning. I budgetåret indgår den som parameter i valget mellem statsgaranti og
selvbudgettering, mens prognosen for indtægterne i budgetoverslagsårene udarbejdes på baggrund
af prognosen.

 

Tværgående konsekvenser

Befolkningstallet har betydning for de budgetrammer, som fastsættes med udgangspunkt i befolkningsudviklingen.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

7. BoVita, afd. 76 Skippertoften ved Trestensgården i Skælskør fremsender skema B til godkendelse (B)

Beslutning

At 1-4: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Skema B i forbindelse med at BoVita opfører 31 almene familieboliger, 17 almene ældre boliger og et fælleshus på Trestensvej i Skælskør med en samlet anskaffelsessum på 126,3 mio. kr. og afledte økonomiske konsekvenser.

Anskaffelsessummen er steget med 4,7 mio. kr. fra Skema A til Skema B, hvilket betyder en øget udgift til grundkapitallån på 419.000 kr., som finansieres med en tilsvarende øget salgspris på grunden som besluttet i Økonomiudvalget 17. april 2023.

 

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Skema B med en anskaffelsessum på 126.280.000 kr. 

2. at Byrådet godkender, at den kommunale garantistillelse øges med 4.226.000 kr.

3. at Byrådet godkender at grundkapitalen øges med 419.000 kr., og at der gives en kassefinansieret tillægsbevilling hertil.

4. at Byrådet godkender en indtægtsbevilling på 419.000 kr. på salg af grunden på Trestensvej, der tilfalder kassen.

 

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 27. oktober 2025 Skema A i forbindelse med BoVitas ønske om at opføre 31 almene familieboliger, 17 almene ældre boliger og fælleshus på Trestensvej i Skælskør i en delegeret bygherre model med blandede boliger af private og almene boliger. Den samlede anlægssum var på daværende tidspunkt 121,6 mio. kr. for de almene boliger og grundkapitallån udgjorde 10,8 mio. kr.

Projektet har været udbudt i totalentreprise af 2 omgange. Første runde resulterede i markant for høje priser. Herefter blev projektet tilpasset inden for projektets intentioner og lokalplanens rammer og genudbudt. Det gennemførte udbud og tilpasninger har betydet, at projektet bliver 4.740.000 kr. dyrere end budgetteret i Skema A, og det betyder, at grundkapitallånet stiger med 419.000 kr.

Økonomi og finansiering

I nedenstående skema vises ændringerne anskaffelsessum og grundkapital mv. fra Skema A til Skema B  

Anlægssum (1.000 kr.)

Skema
A

Skema
B

Forskel fra Skema A til B

Grundudgifter

21.127

21.127

0

Entrepriseudgifter

86.722

91.062

4.340

Omkostninger

11.929

12.259

330

Gebyrer

1.762

1.832

70

Anskaffelsessum i alt

121.540

126.280

4.740

Finansiering

 

 

 

Realkredit (støttede lån)

108.356

112.582

4.226

Grundkapital (8% familie 10% ældre)

10.753

11.172

419

Beboerindskud (2%)

2.431

2.526

95

Finansiering i alt

121.540

126.280

4.740

 

Boligerne og husleje

Der er ingen ændring ift. boligtyper og -størrelser. I nedenstående skema skitseres ændringerne i husleje fra skema A til skema B

 

Skema
A

Skema
B

Forskel fra Skema A til B

Husleje pr. måned Ældrebolig

9.016

9.266

250

Husleje pr. måned Familiebolig

8.784

9.034

250

 

Grundkøb

Økonomiudvalget besluttede ifm. grundsalget at tilføje nedenstående klausuler:

• Hvis boligsammensætningen ændres, så skal denne ændring godkendes af Slagelse
Kommune
• Hvis grundkapitalen bliver højere, som det forventes, så skal købesummen også reguleres
tilsvarende.

Det betyder således, at købesummen reguleres med 419.000 kr.

Tidsplan

Byggetiden er beregnet til 18 måneder, og der forventes byggestart Q1 2026 og aflevering Q3 2027.

Ansøgning fra BoVita, Skema B og oversigt over Skema B er vedhæftet sagen.

 

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Byrådet har tidligere godkendt udgiften til grundkapital, som nu øges med 419.000 kr. pga. øget anskaffelsessum, og tilsvarende øges salgsprisen på grunden jf. tidligere beslutning. Nettovirkningen er dermed 0 kr. for kommunen.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2026

2027

2028

2029

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

Anlæg - grundsalg

1.5

419 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering - grundkapital

1.4

 -419

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

1.4

-419

 419

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Byrådet skal godkende Skema C, når byggeriet er færdigt, og alle udgifter er afholdt i 2027.

8. Beslutning om proces for salg af Lindegården, Gadekærsvej 15, Omø (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget.

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte, om Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget skal anmodes om at opstarte en lokalplanproces for Lindegården, Gadekærsvej 15 samt de 2 nærliggende ladebygninger på Omø med henblik på gennemførelse af udviklingsprojekt med fokus på bosætning, turisme og kultur. Økonomiudvalget kan desuden beslutte, om Gadekærsvej 15 samt ladebygningerne herefter skal udbydes til salg ved offentligt udbud

 

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter, at sagen sendes til Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget med anmodning om, at der bliver opstartet en lokalplansproces for Lindegården, Gadekærsvej 15 samt de to nærliggende ladebygninger, som gør det muligt at realisere et udviklingsprojekt med udgangspunkt i kommunens Ø-politik, og som har fokus på bosætning, turisme og kultur med Lindegården som omdrejningspunkt.

2. at Lindegårdens bygninger herefter sættes til salg ved offentligt udbud. 

 

Sagens indhold

som led i Byrådets godkendelse af aftale om grundvandsbeskyttelse købte kommunen landbrugsejendommen Lindegården, Gadekærsvej 15, Omø den 1. september 2022. Jorden blev udmatrikuleret med henblik på at indgå i jordfordeling i forhold til dette projekt.

Lindegårdens bygninger bestående af en firelænget landejendom i Omø By med et grundareal på 3.000 m2 blev herefter sat til salg hos en lokal ejendomsmægler på baggrund af beslutning i Økonomiudvalget den 21. november 2022.

I maj 2023 kontaktede lokalsamfundet på Omø Slagelse Kommune for at drøfte Lindegårdens fremtid. Det blev aftalt, at salget af gården skulle sættes på pause, mens lokalsamfundet undersøgte muligheden for at overtage gården og gøre den til omdrejningspunkt for et udviklingsprojekt, der skulle komme øen til gavn.

Lokalsamfundet oprettede foreningen Lindegården (bilag 1) og fundraisede 315.000 kr. til et for-projekt, der beskriver, hvordan gårdens bygninger kan anvendes til bosætning, turisme, aktiviteter samt iværksætteri (Bilag 2 og 3).

Med udgangspunkt i for-projektet besluttede Økonomiudvalget på møde den 18. november 2024, at kommunen skulle søge Ankestyrelsen om dispensation for udbudsbekendtgørelsens § 2 stk. 2 til at sælge Lindegården til foreningen Lindegården til markedspris. Samtidig skulle administrationen undersøge mulighed for at yde kommunal anlægsstøtte til projektet om Lindegården, så den alternativt kunne undtages for pligten til udbud jævnfør udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 6.

Kommunen indsendte ansøgning til Ankestyrelsen den 17. februar 2025 og modtog Ankestyrelsens afgørelse den 23. juli 2025. Af afgørelsen fremgår det, at Ankestyrelsen ikke kan give samtykke til, at kommunen sælger Lindegården til foreningen Lindegården uden offentligt udbud. Ankestyrelsen vurderer blandt andet, at det på baggrund af oplysningen om at kommunen har modtaget henvendelse fra interesserede købere, ikke kan udelukkes, at et offentligt udbud af Lindegården vil kunne fremkalde højere eller bedre købstilbud.

Parallelt med Ankestyrelsens sagsbehandling undersøgte administrationen mulighed for at yde kommunal anlægsstøtte til projektet om Lindegården, så kommunen kunne blive undtaget kravet om salg af gården ved udbud efterudbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 6. Undersøgelsen har bygget på materialet, som blev udarbejdet under for-projektet (Bilag 2 og 3), hvoraf det fremgår, at Lindegården kan indrettes til ferieboliger til benyttelse hele året. Ferieboligerne skulle udformes, så de også kunne anvendes til lejeboliger eller udlejes som værelser for en højskole med op til 24 kursister.

I gennemgangen vurderede administrationen, at det i udgangspunktet ikke ville være muligt at yde kommunal anlægsstøtte til etablering af lejeboliger, da kommunen ikke må drive boligforsyning - heller ikke gennem en almennyttig forening. Der ville dog være mulighed for at støtte etableringen af prøveboliger til udlejning i en begrænset periode (boligforholdsloven § 58a) samt til etableringen af et vandrehjem indenfor klassificeringen af en til to stjerner, jf. udtalelse fra Social og Indenrigsministeriet af 9. oktober 2019.

På møde i Økonomiudvalget den 15. september 2025 blev udvalget orienteret om Ankestyrelsens afgørelse samt resultatet af administrationens undersøgelse, som ovenover beskrevet. Økonomiudvalget besluttede, at administrationen skulle indgå i dialog med foreningen Lindegården med henblik på at drøfte, hvorvidt foreningen er interesseret i at indsnævre sine formål med Lindegårdens bygninger, så de ligger indenfor det, som kommunen lovligt må yde anlægsstøtte til, så salget af gården kan undtages for pligten til udbud jævnfør udbudsbekendtgørelsens § 2 stk. 1. nr. 6.

Mulighederne for at indsnævre formålet med Lindegårdens bygninger blev drøftet med foreningen den 10. november 2025. Her blev foreningen forelagt 2 løsningsforslag: 1) at foreningen indsnævrede sine formål så bygningerne kunne anvendes til prøveboliger og vandrehjem indenfor klassificeringen af en til to stjerner. 2) Lindegårdens bygninger sælges ved udbud, hvor kommunen indsnævrer rammerne for anvendelse af Lindegården idet omfang, det er muligt, så det fremgår, at gården skal anvendes til udvikling på Omø indenfor bosætning, turisme og kultur.

I drøftelserne med foreningen Lindegården blev det foreslået, at administrationen undersøgte muligheden for at lave en lokalplan for Lindegården forud for salg af Lindegården ved udbud, så det fremgår af formålet, at gården skal anvendes til et udviklingsprojekt, der kommer øen til gavn.

Forslaget er herefter drøftet med kommunens Planafdeling, som vurderer, at der med henvisning til kommunens Ø-politik kan udarbejdes en ny lokalplan med kommuneplantillæg med rekreativ ramme for Lindegårdens bygninger.

I forhold til den politiske proces vil det forudsætte, at Økonomiudvalget vil sende sagen videre til Erhvervs-, Udvikling og Landdistriktsudvalget med anmodning om at starte en lokalplanproces.

Foreningen Lindegården tilsluttede sig dette forslag på møde den 17. december 2025 med en bemærkning om, at det er vigtigt, at Lindegården bliver sat til salg til et udviklingsprojekt, der kan skabe en positiv udvikling på Omø.

Forespørgsel om mulighed for salg af haller/ladebygninger, der oprindeligt har tilhørt Lindegården

For-projektet for anvendelsen af Lindegårdens bygninger omfatter to haller/ladebygninger, der ligger i gåafstand af gården (Bilag 3), og som blev adskilt fra Lindegården ved udmatrikuleringen af den tilhørende landbrugsjord i forbindelse med planer om jordfordeling og grundvandsbeskyttelse. Administrationen vurderer, at en udmatrikulering af de to haller/ladebygninger fra de arealer, som de er placeret på, vil kunne finde sted efter en politisk stillingtagen til arealernes formål og anvendelse. 

 

Retligt grundlag

Bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme er central i sagen, da det fremgår af bekendtgørelsen, at salg af kommunens ejendomme skal ske efter offentligt udbud og i minimum 14 dage, idet udbuddet tilrettelægges så alle potentielle udbudsgivere har mulighed for at blive bekendt med det.

Ifølge bekendtgørelsen § 2, stk. 2 kan udbud udelades med tilsynsmyndighedens samtykke ved mageskifter samt ved salg, hvor der i øvrigt foreligger særlige forhold, der kan begrunde en undladelse af offentligt udbud.

Og ifølge bekendtgørelsen § 2, stk. 1, nr. 6 kan offentligt udbud undlades ved salg til institutioner m.v., som kommunen lovligt kan yde anlægsstøtte til. Dette gælder uanset, om der i det konkrete tilfælde ydes anlægsstøtte i forbindelse med salget.

Af bekendtgørelsen fremgår det desuden, at "situationer, hvor institutioner varetager opgaver, som kommunen henholdsvis regionen selv lovligt kan varetage, og opgaver som kommunen henholdsvis regionen ikke selv lovligt kan varetage, ikke er omfattet af bestemmelsen i udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 6".

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ikke afsat midler til drift af Lindegårdens bygninger. Kommunen sørger for klipning af udvalgte træer, hække og buske af hensyn til renovationen, mens lokalsamfundet på Omø slår græs og beskærer vækst, som kan ødelægge bygningerne.

Indtægt ved salg af bygningen skal indgå i jordpuljen vedrørende grundvandsbeskyttelse.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Det forventes, at en lokalplanproces vil vare 10-12 måneder, hvis der ikke opstår udfordringer undervejs. 

9. Cykelsti på Valbyvej, Cykelpulje 2021 - Ekspropriation (B)

Beslutning

At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget, træffe beslutning om, at Slagelse Kommune er indstillet på at igangsætte ekspropriation, i forbindelse med mindre arealerhvervelser til gang- og cykelsti på begge sider af Valbyvej i Slagelse, såfremt det ikke er muligt at indgå frivillig aftale på ekspropriationsvilkår med de 3 berørte lodsejere.

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller, 

1. at Byrådet beslutter, at træffe principiel beslutning om at Slagelse Kommune er indstillet på, at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder til etablering af gang- og cykelsti på begge sider af Valbyvej i Slagelse, såfremt det ikke er muligt at indgå frivillig aftale med de berørte lodsejere på ekspropriationsvilkår.

2. at Byrådet beslutter, at der blandt byrådets medlemmer udpeges én repræsentant/suppleant, som deltager på åstedsforretningen i forbindelse med ekspropriationen, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med de berørte lodsejere. 

 

Sagens indhold

For at realisere det politiske ønske om at skabe en mere sikker adgang for de bløde trafikanter langs en af de trafikerede veje i Slagelse By, blev det i 2021 og 2022 besluttet, at anlægge delt gang- og cykelsti på begge sider af Valbyvej fra Nordre Ringgade til Nordre Stationsvej. Projektet er medfinansieret af statens cykelpulje (Projektnummer CP21-21) via EU-midler, idet der 1. november 2021 blev givet tilsagn til 2,776 mio. kr.  

Accept af tilsagn som sker 28. februar 2022, forudsætter at kommunen selv bidrager med mindst tilsvarende til medfinansiering af projektet.  

For at anlægge cykelstien kræver det, at kommunen eksproprierer areal fra 3 tilgrænsende ejendomme til stiformålet. En sådan overtagelse kan ske ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationsvilkår. Ekspropriationsvilkår sikrer de samme skattemæssige forhold, som hvis der foretages en egentlig ekspropriation, og kræver at kommunen er indstillet på at foretage en egentlig ekspropriation, hvis ikke der kan opnås enighed med lodsejerne. 

Projektet har været stillet i bero siden byrådet 22. maj 2023 besluttede at udskyde gennemførelse af projektet til det nye byråd i 2026.  

Projektet skal være afsluttet inden 30. september 2027, inklusiv regnskab og afrapportering til cykelpuljen. Tilskud fra puljen bortfalder, hvis tidsfrister og betingelser ikke overholdes.

Det fremgår af vedlagte arealerhvervelsesplan, bilag 1, hvilke lodsejere der berøres, og hvilke arealer der skal erhverves permanent og midlertidigt. 

Følgende matrikler bliver berørt: 9aa, 9ab og 2ch alle Slagelse Markjorder, som vist på bilag 1 - Arealerhvervelsesplan. 

Der er tale om nettoarealerhvervelse på ca. 23 m². Nettoarealet fremkommer ved, at der samlet i gennemsnit erhverves ca. 8 m², fra en lodsejer som blivende areal. For at kunne udføre de nødvendige ændringer, er der midlertidigt behov for gennemsnitlig ca. 20 m² fra en lodsejer som midlertidig arealerhvervelse. 

Med indgåelse af en frivillig aftale om arealerhvervelse er det forventningen, at anlægsarbejdet vedrørende etablering af gang- og cykelsti på begge sider af Valbyvej i Slagelse, kan igangsættes ca. 1. juli 2026 og færdiggøres i første halvdel af 2027, hvis ikke der opstår væsentlig ændringer, fx på grund af ledningsejere. Afrapportering til cykelpuljen inden 30. september 2027. 

 

Retligt grundlag

Vejloven, lovbekendtgørelse nr. 435 af 24.04.2024, kapitel 10, §§ 96-98 giver kommunen hjemmel til at ekspropriere til udførelse af delte stier på offentlig vej, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet. § 101 anfører, at mindst 1 medlem fra kommunalbestyrelsen skal deltage ved åstedsforretning.

Bekendtgørelse nr. 629 af 12.04.2021 §§ 9-13, om puljer til cykelprojekter og krav til modtager af medfinansiering. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Omkostninger vedrørende ekspropriationen afholdes af den samlede anlægsramme. Der er lidt usikkerhed omkring den samlede økonomiske ramme for projektet, bl.a. på grund af arealerhvervelse og tidsplan for projektets gennemførelse i forhold til tilskudstildelingen.  

Der vil være afledt drift ved omlægning fra fortov til delt sti. 

Der er givet anlægsbevilling på 5,576 mio. kr. i byrådet den 25. april 2022 og en indtægtsbevilling på 2,776 mio. kr. Desuden tillægsbevilling på 2,300 mio. kr. i byrådet 9. oktober 2023. Der er samlet tildelt anlægsbevilling på 7,876 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 2,776 mio. kr.

Der er brugt 0,685 mio. kr. af anlægsbevillingen i perioden 2022-25.  

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2026

2027

2028

2029

 

 

Bevillingsønske

Drift og teknik

 

 

 

 

Bevilling, Cykelpulje

 

0

-2.776

0

0

 

 

Anlæg

6.02

4.416

2.776

0

0

 

 

Afledt drift

6.02

48

48

48

48

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

4.416

0

0

0

 

 

Kassen

 

     0

0

0

0

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Hvis det bliver besluttet, at indgå et frivilligt forlig på ekspropriationsvilkår, med alle aktuelle lodsejere, vil der ikke være videre politisk proces i forhold til erhvervelse af de nødvendige arealer. 

Sagens forløb

03/03/2026 Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

At 1og 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

 

Jonas Aagaard Olsen deltog under punktets behandling.


10. Den statslige accelerationspakke vedr. kystbeskyttelse i Korsør og omegn - forundersøgelse (B)

Beslutning

At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Det eftersendte bilag vedlægges sagen med referatet.



Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte om Slagelse Kommune skal indgå i samarbejdet om den første statslige accelerationspakke, hvor kommunen er udpeget som 1 af 5 kommuner.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget træffe beslutning medfinansiering til den statslige accelerationspakke. Der skal i alt afsættes et rådighedsbeløb på 2,1 mio. kr.

Staten har med accelerationspakken et stort ønske om at bistå kommunerne i deres arbejde med at få flere projekter hurtigere frem til muligt anlæg.

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter om Slagelse Kommune skal deltage i samarbejdet om den statslige accelerationspakke

2. at Byrådet beslutter at afsætte et rådighedsbeløb på 1,8 mio. kr. i 2027 til Slagelse Kommunes egenfinansiering af den statslige accelerationspakke. 

 

Sagens indhold

Slagelse Kommune er en stor kystkommune med over 180 km kystlinje, der rummer både naturstrækninger og tæt bebyggede by- og sommerhusområder.

Flere lavtliggende områder – særligt i Korsør, Halsskov, Skælskør samt ved Kobæk Strand – er udsat for oversvømmelser og stormflod, mens enkelte områder som Næsby Strand og dele af Halsskov (Område 2 og 3) allerede er sikret.

Klimaændringer og stigende vandstand øger risikoen, og Korsør og Halsskov er samlet udpeget som særlige risikoområder efter EU’s oversvømmelsesdirektiv tilbage i 2011. Kommunen har derfor gennem flere år arbejdet strategisk med kystbeskyttelse for at reducere fremtidige oversvømmelser. Målet er, at Korsør ikke længere skal være blandt de mest oversvømmelsestruede byer i Danmark.

Den statslige accelerationspakke, som er vedtaget på finansloven, skal sætte ekstra fart på indsatsen med at kystsikre Danmark for at ruste Danmark bedre til en fremtid med flere stormfloder. Man har fulgt Kystdirektoratets faglige oplæg til udvælgelsen af kyststrækninger. I oplægget er der bl.a. lagt vægt på, hvor behovet for kystbeskyttelse er størst, herunder ift. risiko og samfundsøkonomi. Hertil er der lagt vægt på geografisk balance, så der igangsættes forundersøgelser af kystbeskyttelse i byer og områder fordelt over hele Danmark. Endvidere er der lagt vægt på beskyttelse af helårsbeboelse over fritidsboliger for at beskytte flest mulige borgeres boliger.

Konkret er Korsør by og omegn udpeget som del i ”14 statslige forundersøgelser og screeninger af kystbeskyttelsesprojekter i hele Danmark”. Her er Korsør by og omegn er udpeget sammen med 5 andre områder/kommuner i 2026.

Administrationen ser det som en unik mulighed for at bringe flere delområder hurtigere frem, da Kystdirektoratet agerer projektleder for det fysiske projekts fremdrift.

Administrationen har afholdt to fysiske møder med Kystdirektoratet for at drøfte omfanget og afgrænsningen af opgaven, da mange af kommunens projekter allerede er etableret eller nærmer sig etablering og derfor ikke er i forundersøgelsesstadiet, som er et at kriterierne for at man kan deltage.

Administrationen ser at delområderne Halsskov Område 5A og 5B, samt Område 6 Ceres-engen kan indgå i arbejdet i alle faser for en fuld forundersøgelse, som de er beskrevet i Aftalegrundlaget mellem Staten/KDI og Slagelse Kommune, og at Korsør by kan indgå i forundersøgelsens afsluttende faser 4 og 5.

Øvrige kritiske områder langs Noret vil i fase 1 og 2 bliver gennemgået med henblik på om de skal bearbejdes yderligere, her ser vi særligt den gamle losseplads som et sted for, vi kan få rigtig god synergi med accelerationspakken.

Accelerationspakken løber over en 12-14 måneders tidslinje, hvorefter de konkrete projekter overdrages til kommunen men er tydelige vejledning i hvordan projekterne kommer videre til anlæg.

Udkast til aftalen om "Statslig forundersøgelse af Korsør by og omegn" forventes at blive præsenteret på mødet den 2. marts 2026. 

 

Retligt grundlag

Lov om kystbeskyttelse og finansloven.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, da Slagelse Kommune skal medfinansiere forundersøgelserne med 50%, i alt 2,1 mio. kr.

Finansieringen sker ved, at der afsættes 300.000 kr. fra kystmidlerne i 2026, og at der meddeles en tillægsbevilling fra kommunekassen på 1,8 mio. kr. i 2027.

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2026

2027

2028

Bevillingsønske

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

Anlæg

 

   300

1.800

0

Afledt drift

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

0

0

0

Kassen

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

02/03/2026 Klima- og Miljøudvalget

At 1: Godkendt.

 

At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

 

Karen Vestergaard deltog under punktets behandling.


11. Forpligtende samarbejde om etablering af en fælles it-drift- og serviceorganisation for 16 kommuner i KKR Sjælland (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Cybersikkerhed var et centralt tema i årets økonomiforhandlinger. Det blev aftalt i økonomiaftalen, at kommunerne senest den 1. januar 2027 skal etablere 4-5 kommunale it-serviceorganisationer med geografisk udgangspunkt i de fire regioner. Alternativt vil regeringen arbejde for at lovgive om det.

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte om, at Slagelse Kommune indgår i forpligtende samarbejde om etablering af en fælles it-drift- og serviceorganisation for 16 kommuner i KKR Sjælland.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet godkender, at Slagelse Kommune indgår i forpligtende samarbejde om etablering af en fælles it-drift- og serviceorganisation for 16 kommuner i KKR Sjælland.

 

 

Sagens indhold

Baggrund - Aftale om kommunernes økonomi for 2026 (ØA26)

Følgende fremgår af ØA26:

”Kommunerne står over for en stadig mere kompleks cybertrussel. Erfaringer fra nabolande viser, at det kan have konkrete og alvorlige konsekvenser, hvis en kommune rammes af et cyberangreb. Samtidig oplever flere kommuner udfordringer med at rekruttere de rette it-specialistkompetencer. - Erfaringer fra både staten og kommunerne viser, at en samling af den basale it-drift (servere, netværk mv.) kan øge cybersikkerheden gennem professionalisering, øget specialisering og større faglige miljøer.

Erfaringerne viser også, at samling af den basale it-drift kan afhjælpe rekrutteringsudfordringer samt bidrage til økonomiske skalafordele. - Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne senest d. 1. januar 2027 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af 4-5 kommunale it-serviceorganisationer med geografisk udgangspunkt i de fire regioner. De nye it-serviceorganisationer oprettes som kommunale enheder og vil inden udgangen af 2027 overtage kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur. Parterne har en fælles ambition om, at enhederne herefter også gradvist overtager driften af brugerstyring og monitorering, pc’er og øvrigt slutbrugerudstyr samt servicedesk og support frem mod 2030 og vil løbende drøfte fremdriften i arbejdet.

Såfremt kommunerne ikke inden den 1. januar 2027 har etableret sig i nye it-serviceorganisationer, vil regeringen søge Folketingets tilslutning til at fastsætte nærmere kriterier for en afgrænsning af de nye enheder”

 

Regeringen og KL er desuden enige om, at det er ambitionen, at de fælleskommunale enheder frem mod 2030 skal overtage driften af de øvrige dele af kommunernes basis IT (fx brugerstyring, slutbrugerudstyr mv.). Kommunerne skal selv finde finansiering til etablering af de nye enheder. I aftalen imellem regeringen og KL er der afsat 195 mio. kr. til løft af anlægsrammen (med 45 mio. kr. i 2026 og 50 mio. kr. årligt i 2027-2029) og en tilhørende anlægslånepulje på 390 mio. kr. (fordelt på 90 mio. kr. i 2026 og 100 mio. kr. i 2027-2029) til etablering af IT-serviceorganisationerne. Der er desuden enighed om, at samlingen af kommunernes drift af basis-it kan tilvejebringe et potentiale på 210-265 mio. kr. årligt, som fastholdes i kommunerne, jf. https://www.kl.dk/oekonomi-og-administration/oekonomi-og-styring/oekonomiaftaler

 

Igangværende initiativer i implementeringen

KL har igangsat en række initiativer for at understøtte implementeringen. Nogle i samarbejde med regeringen. Det nationale arbejde forventes at tilvejebringe væsentlige dele af grundlaget for arbejdet med etablering af en fælles enhed i KKR Sjælland

 

Samarbejde om en fælles it-drift- og serviceorganisation for 16 kommuner i KKR Sjælland

KKR Sjælland og kommunaldirektørkredsen (K17) har i efteråret/vinteren 2025 fulgt opstart af arbejdet og haft indledende drøftelser om mulighederne for samarbejde mellem kommunerne i KKR Sjælland.

Der er administrativt enighed blandt 16 kommuner (Solrød indgår i andet samarbejde) om, at lægge op til kommunalbestyrelsernes beslutning at forpligte sig til at samarbejde om etablering en fælles it-drift- og serviceorganisation.

Hvis Slagelse Kommune giver tilsagn om at indgå i forpligtende samarbejde om etablering af en fælles it-drift- og serviceorganisation for 16 kommuner i KKR Sjælland vil det indebære en overdragelse af ansvar for nuværende opgaver med den basale it-drift så som servere og netværk mv.. I en overgangsperiode til en transitionsorganisation, der skal sikre, at alle funktioner kan videreføres parallelt med, at der etableres en fælles serviceorganisation, som pr. 1. januar 2027 skal overtage funktionerne.

Endvidere vil der forventeligt være udgifter forbundet med transitionsorganisation og ny fælles serviceorganisation. Den nærmere ramme afdækkes af arbejdsgruppen i samarbejde med K17 og med involvering af KL.

Arbejdet bygger i videst muligt omfang på det grundlag, der udvikles i KL/nationalt, men vil skulle tilpasses de forhold, der er i kommunerne. Ressourcer til det fælles arbejde vil som udgangspunkt skulle stilles til rådighed af de enkelte kommuner. Kommunaldirektørerne har foreløbig besluttet, at eventuelle udgifter til arbejdet ift. konsulentbistand m.v. på max. 500.000 kr. deles mellem kommunerne.

Kommunalbestyrelserne i de 16 kommuner vil løbende i 2026 få forelagt sager om etablering af fælles it-serviceorganisation. En nærmere vurdering af samlede forventede omkostninger til etableringen af en fælles it-serviceorganisation forventes at kunne forelægges senest i juni 2026.

 

Retligt grundlag

Aftale om kommunernes økonomi for 2026

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Slagelse Kommunes udgifterne til arbejdet med etablering af selskabet findes som udgangspunkt inden for rammerne af politikområde Administrationen under Økonomiudvalget.

En nærmere vurdering af samlede forventede omkostninger til etableringen af en fælles it-serviceorganisation forventes at kunne forelægges senest i juni 2026.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Beslutningsrækkefølgen frem mod etablering af fælles it-drift og serviceorganisation forventes i 2026 at blive sådan, at kommunalbestyrelserne i de 16 kommuner forelægges sager:

  1. Marts/april 2026 – tilslutning til forpligtende samarbejde mellem de 16 kommuner (denne sag)
  2. Juni 2026 – godkendelse af selskabs-/organisationsmodel
  3. Ultimo 2026 – godkendelse af formalisering af fælles selskab (stiftelsesdokumenter m.v.)

12. Godkendelse af Slagelse Kommunes Flagregulativ (B)

Beslutning

(F) stillede følgende ændringsforslag:

"At FN-dagen den 24. oktober og Europadagen den 9. maj tilføjes som flagdage"

For stemte 7: (V), (C), (F), (A), (L)

Imod stemte 1: (O)

1 undlod at stemme: (I)

Ændringsforslaget blev godkendt.

At 1: Godkendt med tilføjelse af Europadagen den 9. maj og FN-dagen den 24. oktober.





Kompetence

Økonomiudvalget.

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan godkende administrationens oplæg til et nyt Flagregulativ for Slagelse Kommune.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender Slagelse Kommunes Flagregulativ.

 

Sagens indhold

Slagelse Kommunes Flagregulativ blev senest godkendt på møde i Økonomiudvalget den 21. oktober 2019 under punkt 13. I forbindelse med begyndelsen på en ny valgperiode forelægges hermed en opdateret udgave af Flagregulativet.

De nuværende flagdage tager udgangspunkt i nationale flagdage og Økonomiudvalgets tilføjelse i 2019 af lokale flagdage. Administrationens forslag til fremtidigt Flagregulativ fremgår af Bilag 1. Der er alene tilføjet tekst i indledningen og ud for de lokale flagdage, men ikke ændret i flagdagene.

Økonomiudvalget har på mødet mulighed for at reducere i eller tilføje lokale flagdage.

Administrationen foreslår, at Flagregulativet gælder for en valgperiode ad gangen og godkendes ved begyndelsen af hver ny valgperiode, medmindre nye nationale flagdage opstår i løbet af valgperioden. Da vil Flagregulativet forelægges til politisk behandling.

De til enhver tid gældende flagdage kan findes på Slagelse Kommunes hjemmeside.

Flagregulativet gælder flagning på Slagelse Kommunes ejendomme.

 

Retligt grundlag

Reglerne for, hvilke nationalflag, der lovligt må flages med og hvilke, der ikke må flages med, fremgår af flagloven og bekendtgørelsen om flagning med det ukrainske nationalflag. 

Cirkulæret om officielle flagdage angiver de nationale flagdage.

Flagning med ikke-tilladte nationalflag kræver som udgangspunkt en opfordring hertil fra Folketinget, jf. kommunalfuldmagtens regler om udenrigspolitiske tilkendegivelser.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Administrative bemærkninger pr. 10. marts 2026

Kommunale Ejendomme oplyser, at der på flagdage flages på rådhusene i Korsør, Skælskør og Slagelse. 

Økonomi for en flagdag
På hverdage vil en ekstra flagdag have en udgift på 1.799 kr.
I weekender/helligdage vil en ekstra flagdag have en udgift på 2.056 kr.

Sagens forløb

16/02/2026 Økonomiudvalget
Udsat med henblik på at få belyst økonomien i at udvide antallet af flagdage.

13. Udvalgets deltagelse i konferencer og øvrig mødeaktivitet i 2026 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med bemærkning om at møderne også kan ligge i tidsrummet 8.30-9.30


Kompetence

Økonomiudvalget.

Beslutningstema

Som et led i forberedelsen af det politiske arbejde i 2026 har Økonomiudvalget den 19. januar 2026 besluttet ordinære møder for 2026.

Økonomiudvalget skal beslutte plan for konferencedeltagelse og øvrige møder i 2026.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender plan for øvrige mødeaktiviteter for 2026.

Sagens indhold

Som forberedelse til det politiske arbejde i 2026 skal alle udvalg beslutte deres mødeaktivitet ud over de ordinære udvalgsmøder. Det vil sige deltagelse i konferencer, temamøder og dialogmøder samt planlægning af eventuel studietur. Formålet er at kunne planlægge og kalenderbooke i god tid.

Dialogmøder og temamøder

Administrationen foreslår, at temamøder og dialogmøder med interessenter planlægges efter nedenstående herunder at der er plads til emner, der måtte blive aktuelle :

  • 20. april: Dialogmøde Affald Plus
  • 18. maj: Dialogmøde SK Forsyning
  • 15. juni: HovedMED
  • 17. august: Temamøde om beredskab
  • 21. september: Temamøde om udvikling af Caspar Brands Plads
  • 19. oktober: Dialogmøde Korsør Havn´s bestyrelse
  • 16. november
  • 16. december

Tidspunktet for møderne er fra kl. 11.00-12.00 i forlængelse af Økonomiudvalgets ordinære møder.

Konferencer

  • Økonomiudvalget deltog i Kommunaløkonomisk Forum.

Økonomiudvalgets budget for 2026 er på kr. 178.458.

Den estimerede udgift til forplejning til udvalgets ordinære møder i 2026 er på 4.500 kr.

Udgift til KØF 15. og 16. januar 2026 var på ca. 80.000 kr.

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

14. Ny udpegning af byrådsmedlem til ansættelse af borgerrådgiver (B)

Beslutning

At 1: Mick Keller blev udpeget.

Kompetence

Økonomiudvalget.

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal udpege et nyt byrådsmedlem til ansættelsesudvalget, da Britta Huntley har meddelt, at hun ikke har mulighed for at deltage i ansættelsen af ny borgerrådgiver.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget udpeger et byrådsmedlem til ansættelsesudvalget som erstatning for Britta Huntley.

 

Sagens indhold

Økonomiudvalget udpegede den 19. januar 2026 Knud Vincents og Britta Huntley til ansættelsesudvalg for ny borgerrådgiver i Slagelse Kommune.

Britta Huntley har siden meddelt, at hun ikke har mulighed for at deltage i ansættelsen af ny borgerrådgiver og derfor må udtræde af ansættelsesudvalget.

Derfor skal Økonomiudvalget udpege et andet byrådsmedlem til ansættelsesudvalget som erstatning for Britta Huntley. 

 

Retligt grundlag

I henhold til vedtægten for borgerrådgiveren har byrådet kompetencen til at ansætte borgerrådgiveren.

Økonomiudvalget er som personaleudvalg forberedende.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Forventeligt til april får Byrådet en sag til beslutning om ansættelse af borgerådgiver.

Ansættelsesudvalget og Økonomiudvalget indstiller til Byrådet.

15. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: Udvalget besluttede at få en drøftelsessag på et kommende møde om deltagelse på Folkemødet.


Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

16. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Følgende orienteringer givet:

Borgmesteren:

  • Affald Plus

Administrationen:

  • Ringparken

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

17. Lukket: Ændring af vilkår på bortforpagtede arealer (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

18. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender referatet