Seniorudvalget (2022-2025) – Referat – 6. maj 2025


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.


Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller, 

1. at Seniorudvalget godkender dagsordenen.

2. Godkendelse af ny formulering af visitationskriterier til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

(A) stemte imod med henvisning til, (A) ikke er tilfredse med de nyformulerede visitationskriterier. (A) mener ikke, at den nye formulering skaber den nødvendige klarhed for borgerne – særligt ikke for dem, der føler sig ensomme og utrygge i deres nuværende bolig og derfor ønsker at flytte i en plejebolig eller ældre- og handicapvenlig bolig.

Ligeledes mener (A) ikke, at økonomien er blevet tilstrækkeligt belyst til at vurdere, om det kunne være muligt at ændre serviceniveauet.


Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan godkende ændret formulering af visitationskriterierne, med uændret serviceniveau og uden økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender ny formulering af visitationskriterier, med uændret serviceniveau, til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger.

Sagens indhold

Seniorudvalget besluttede på mødet den 11. marts 2025 at sende en sag om ny formulering af visitationskriterierne til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger i høring. Det bemærkes, at den nye formulering ikke ændrer på serviceniveau og ikke har økonomiske konsekvenser. 

Der er modtaget høringssvar fra Rådet for Social Udsatte og Ældrerådet.

I bilag 1 findes en gennemgang af lovgivningen på området samt det lokalpolitiske handlerum i forhold til visitationskriterier til ældre- og handicapvenlige boliger samt plejeboliger. Denne gennemgang indgik i sagen på Seniorudvalgets møde den 11. marts 2025 til orientering efter ønske fra udvalget.

Herefter følger en gennemgang af den nuværende formulering af visitationskriterier, derefter forslag til ny formulering og endeligt de modtagne høringssvar.

 

Nuværende visitationskriterier i Slagelse

Herefter følger en opsummering af den nuværende beskrivelse af visitationskriterier:

En ældrebolig er særligt indrettet til dig, der er ældre eller har et handicap. For at få tildelt en bolig skal du godkendes af Visitationen.

Du kan få tildelt en ældrebolig, når:

  • Du har en varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, så du ikke længere kan klare hverdagen i dit nuværende hjem - heller ikke ved hjælp af hjælpemidler, øget hjælp eller ændringer i din bolig.
    Det kan fx være, at du ikke kan gå på trapper, har brug for elevator eller plads til kørestol
  • Du er bevilget hjemmehjælp
  • Et boligskifte vil gøre det væsentlig lettere for dig at klare din hverdag. 

Du kan få samme hjemmehjælp i en ældrebolig som i en almindelig bolig.

En plejebolig er for dig, der har et stort behov for pleje, støtte og nærvær

Alle plejeboliger ligger på et plejecenter, og der er personale til stede hele døgnet. Du spiser og laver aktiviteter sammen med plejecentrets andre beboere.

Du kan få hjælp til både personlige og praktiske opgaver.

Borgere, der kan visiteres til almen somatisk plejehjemsplads eller plejebolig, er kendetegnet ved:

  • Borgeren har aktuel og vedvarende funktionsnedsættelse, som ikke kan ændres/bedres ved behandling eller ved at iværksætte andre af kommunens tilbud.
  • Nuværende boligforhold er ikke egnet til at opfylde borgerens psykiske, sociale og/eller fysiske plejebehov.
  • Nuværende bolig kan ikke selv ved væsentlig ombygning blive egnet til at opfylde borgerens psykiske/sociale/fysiske plejebehov.
  • Borgeren har vedvarende ustabile behov, som ikke kan dækkes af hjemmeplejen.

Borgere, der kan visiteres til skærmede enheder demensplejebolig, er desuden kendetegnet ved:

  • Borgeren er demensudredt og har en demensdiagnose.
  • Selvstændig levevis er risikofyldt.
  • Borgeren har en adfærd, der ikke kan rummes i en almen somatisk plejebolig og et behov for tæt pædagogisk bistand og tilsyn/guidning over hele døgnet.

 

Nye visitationskriterier

I de reformulerede visitationskriterier er der udelukkende foretaget præciseringer og sproglige tydeliggørelser. Det skal bemærkes, at de nye visitationskriterier er med udgangspunkt i samme serviceniveau som de nuværende.

En ældre- og handicapvenlig bolig er særligt indrettet til dig, der er ældre eller har et handicap. For at få tildelt en bolig skal du godkendes af Visitationen.

Du kan få tildelt en ældre- og handicapvenlig bolig, når:

  • Du har en varig fysisk og/eller psykisk og/eller social funktionsnedsættelse, så du ikke længere kan klare hverdagen i dit nuværende hjem - heller ikke ved hjælp af hjælpemidler, øget hjælp eller ændringer i din bolig. Det kan fx være, at du ikke kan gå på trapper, har brug for elevator eller plads til kørestol.
  • Du er bevilget hjemmehjælp. Du vil kunne få samme hjemmehjælp i en ældrebolig.
  • Et boligskifte vil gøre det væsentlig lettere for dig at klare din hverdag. 

Plejebolig er for dig, der har et stort behov for pleje, omsorg og tryghed.

I Slagelse Kommune findes to typer plejeboliger. Somatiske plejeboliger og skærmede plejeboliger. Alle plejeboliger ligger på et plejecenter, og der er personale til stede hele døgnet.

Somatiske plejeboliger kan søges af borgere med varigt omfattende behov for pleje, omsorg og tryghed. Borgerne i somatiske plejeboliger kan indgå i fællesskaber med de øvrige beboere i forbindelse med måltider, aktiviteter mm.

For at blive tildelt en somatisk plejebolig, skal du på grund af din fysiske og/eller psykiske tilstand sammenholdt med din sociale situation være ude af stand til at kunne klare dig i egen bolig. Det betyder, at du har brug for en betydelig grad af pleje, omsorg, tryghed og støtte gennem hele døgnet.

Skærmede plejeboliger er for borgere som er demensudredt og har en demensdiagnose. Borgeren kan ikke bo alene og har, udover pleje, omsorg og tryghed, behov for guidning og tæt støtte hele døgnet, hvilket ikke kan tilgodeses i en somatisk plejebolig.

For at blive tildelt en skærmet plejebolig, skal du i en af regionernes hukommelsesklinikker være undersøgt for demens og fået en demensdiagnose. Du har svære adfærdsforstyrrelser og dermed et særligt behov for tilsyn og pædagogisk guidning hele døgnet.

 

Modtagne høringssvar

Der er modtaget høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte og Ældrerådet.

  • Rådet for Socialt Udsatte kommenterer specifikt på afsnittet omhandlende skærmede plejeboliger for borgere som er demensudredt. Rådet for Socialt Udsatte gør opmærksom på, at eksempelvis mennesker med dobbeltdiagnose har brug for specialiseret støtte. Derfor støtter Rådet for Socialt Udsatte idéen om skærmede pladser og eventuelt et alternativt plejehjem målrettet socialt udsatte med behov for omsorg og pleje.                                     

Til administrationens vurdering omkring fremadrettet at målgruppeorientere et eller flere plejecentre siger Rådet for Socialt Udsatte ja og mange tak. Det vil sikre socialt udsatte mennesker et værdigt liv, hvor deres samlede behov bliver tilgodeset. Det samlede høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte ses i bilag 2. 

  • Ældrerådet skriver i høringssvaret at de fortsat ser usikkerheder og fortolkningsmuligheder, bl.a. i de anvendte begreber, “væsentlig” eller “betydelig”, hvorfor Ældrerådet anbefaler en tydeliggørelse af begreberne, så fortolkningsmuligheder minimeres.

Administrationen bemærker, at reformuleringen af visitationskriterierne udelukkende er en sproglig gennemskrivning og at den nye formulering ikke ændrer på serviceniveau og ikke har økonomiske konsekvenser. Administrationen anerkender at den nye formulering også kan give anledning til forskellige fortolkninger, hvilket efter administrationens vurdering er i mindre udstrækning end tidligere formulering. For at imødekomme dette vil administrationen på kommunens hjemmeside, hvor visitationskriterierne formidles tilføje uddybende tekst i form af eksempler på persona, der opfylder visitationskriterierne, for derved at tydeligøre for borgerne. Det skal bemærkes, at hvis visitationskriterierne udspecificeres yderligere kan der være en risiko for, at udelukke borgere som reelt er berettiget til en bolig ved at kriterierne ikke giver tilstrækkeligt rum for den individuelle konkrete og objektive vurdering omkring den enkelte borger. 

Ældrerådet bemærker i høringssvaret andre opmærksomhedspunkter, som ligger ud over høringsemnet. Det samlede høringssvar ses i bilag 3.

   

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det beskrevne udkast til ny formulerede visitationskriterier til og ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger gør det mere gennemsigtigt for borgerne og deres pårørende at gennemskue de forskellige typer af boliger. 

Det skal fremhæves, at der ikke er ændret på visitationskriterierne, som er identiske med dem der anvendes i forvejen.

Som naturlig del af udmøntningen af den nye ældrelov vil det være naturligt også at kikke nærmere på, hvilke borgere der flytter i en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig. Man kan f.eks. zoome ind på de borgere, der modtager hjemmepleje i egen bolig, men som er i en situation, hvor de godt kunne visiteres til plejebolig, men ikke ønsker dette. Her vil der kunne afdækkes, hvad der ligger til grund for deres valg om at blive i den nuværende bolig og hvad skulle til for at de ønskede at flytte i plejebolig. For at gennemføre denne afdækning vil det kræve en nærmere analyse på området.

En mulighed kan også være målgruppeorientere et eller flere plejecentre - f.eks. borgere i særligt udsatte sociale positioner, hvor et målrettet tilbud måske kunne medvirke til, at de modtog den nødvendige pleje og omsorg. 

Disse input kan indgå i Seniorudvalgets kommende arbejde frem mod nye politikker på ældreområdet.

Retligt grundlag

Almenboligloven:

§5, om de forskellige typer ældreboliger. 

§ 54, stk. 1, om ældreboliger og § 54, stk. 2, om plejeboliger.

§ 57, stk. 1 om ældreboliger og § 57, stk. 2, om plejeboliger.

§ 58 a, om frit valg

Servicelovens § 192, om plejehjem og beskyttede boliger.

Almenlejelovens § 1, om at loven gælder for leje af almene boliger

Uddybende:

Almenboliglovens § 54, stk. 1 og 2, § 57, stk. 1 og 2 og Servicelovens § 192 om plejeboliger.

Almenboliglovens § 54a bestemmer at ”Ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 5, kommunale eller regionale botilbud samt plejehjem og beskyttede boliger, jf. §§ 108 og 192 i lov om social service, har ret til frit at vælge sådanne boliger. Retten efter 1. pkt. gælder desuden boliger efter lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særligt indrettet for den nævnte personkreds, og boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.”

Ankestyrelsens principafgørelse nr. 101-19 om ældrebolig - plejebolig - visitationskriterier - frit valg, som siger at der ikke i lovgivningen er fastsat nærmere retningslinjer for kommunens visitation til boligerne. Det er derfor op til den enkelte kommune at udfærdige saglige kriterier for visitation til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den i denne sag fremlagte gennemskrivning af visitationskriterierne til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger har ikke økonomiske konsekvenser, da serviceniveau er uændret.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

 

 

3. Godkendelse af Forløbsmodel for helhedspleje og kvalitetsmål (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.


Kompetence

Seniorudvalget     

 

Beslutningstema

Seniorudvalget kan godkende rammen for den nye forløbsmodel, som består af en visitations- og styringsmodel for de i ældreloven beskrevne obligatoriske sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb som den enkelte borger skal visiteres til.

Forløbsmodellen bygger på borgernes funktionsevne, hvor helhedsplejeforløbene kobles med kvalitetsmål for den borgeroplevede kvalitet.

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender rammen for forløbsmodellen. Modellen bygger på borgernes funktionsevne, hvor helhedsplejeforløbene kobles med kvalitetsmål for den borgeroplevede kvalitet.

 

Sagens indhold

På Seniorudvalgets møde den 1. april 2025 blev besluttet at sende sag om en ny forløbsmodel, der bygger på borgernes funktionsevne, hvor helhedsplejeforløbene kobles med kvalitetsmål for den borgeroplevede kvalitet i høring.

I denne sag opsummeres den af administrationen anbefalede forløbsmodel og dernæst det modtagne høringssvar fra Ældrerådet.

Forløbsmodel - omfattende en ny visitations- og styringsmodel for pleje- og omsorgsforløb

Administrationen har identificeret tre modeller, som pleje- og omsorgsforløbene kan visiteres og styres efter:

  1. Funktionsevnemodellen: Hjælpen tildeles efter, hvor godt borgeren kan klare sig selv i hverdagen.
  2. Timeintervaller: Hjælpen tildeles efter en vurdering af, hvor mange timer borgeren har brug for.
  3. Pleje indhold: Hjælpen tildeles efter en vurdering af hvilken type pleje borgeren har brug for, f.eks. rengøring, personlig pleje eller madlavning

Hver model har forskellige kendetegn, som påvirker, hvor godt de understøtter ældrelovens mål for sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, og hvordan de påvirker den økonomiske og faglige styring i kommunen. 

Det er vigtigt at bemærke, at Ældreloven fastsætter, at uanset hvilket visitations- og styringsgrundlag kommunen vælger, må der ikke på forhånd defineres et detaljeret indhold i de enkelte forløb, som visitationen, lederne og de udførende medarbejdere er bundet af. Det betyder, at man ikke kan fortsætte den nuværende praksis med kvalitetsstandarder og enkeltydelser, hvorefter kommunens politisk fastlagte serviceniveau udmøntes, og som sikrer borgerne et ensartet serviceniveau.

De tre styringsmodeller for pleje- og omsorgsforløb er nærmere beskrevet i bilag 1, som samtidig indeholder en vurdering af, hvordan de understøtter de forskellige elementer.  Dette er illustreret ved hjælp af +, ++ og +++, hvor +++ plusser angiver den bedste understøttelse af henholdsvis ældrelovens mål og den økonomiske og faglige styring.

Høringssvar

Der er modtaget høringssvar fra Ældrerådet. Hovedessensen af høringssvaret er:

Ældrerådet anbefaler, at der arbejdes videre med funktionsevnemodellen.

I forhold til økonomistyring fremkommer Ældrerådet med følgende spørgsmål: ”Hvorledes sikres det, at det ikke er økonomien der styrer kvaliteten, men faglighed og borgernes behov”? Bliver der oprettet en buffer, økonomi og personale til sikring af uforudsete behov for at kunne klare store udsving i plejens behov?.

Funktionsevnemodellen vurderes at have størst potentiale i forhold til at opfylde formålet med ældreloven og harmonerer med plejens fremadrettede arbejde i faste tværfaglige teams ved at give større faglig frihed, men også mere ansvar til det enkelte team.

Drøftelserne af høringssvaret har ført til spørgsmål til afklaring af f.eks. ”Hvad indgår i vurderingen af hjælpen til borgeren, hvis der er en ægtefælle/samlever, andre pårørende eller personer på adressen”? Forventninger til pårørende, som ikke bor på adressen?. 

- Administrationen bemærker, at besvarelse af spørgsmål vil indgå i kommende sager i takt med at der skal træffes politiske beslutninger om udmøntning af Ældreloven, herunder fremtidige politikker på ældreområdet.

Det samlede høringssvar fra Ældrerådet ses i bilag 2.

 

Vurdering

Administrationens anbefaler, at der arbejdes videre med afsæt i funktionsevnemodellen, velvidende at det vil kræve tid og ressourcer, før alle teams er klar til at arbejde efter den nye model. Funktionsevnemodellen vurderes at have størst potentiale i forhold til at opfylde formålet med ældreloven og harmonerer med plejens fremadrettede arbejde i faste tværfaglige teams ved at give større faglig frihed, men også mere ansvar til det det enkelte team.

En yderligere administrativ vurdering er, at det ikke anbefales at vælge f.eks. modellen med timer, med argumentation om, at det er lettere i overgangen fra enkeltydelser, for så senere at skifte til funktionsevne, da flere skift af styringsmodel vil kræve omstilling af omsorgssystem og økonomiregistreringer, samt en del nye beregninger når der ændres metode.

Derudover anbefales det, at de kvalitetsmål for pleje- og omsorgsforløbene, beskrevet i denne sag anvendes i det videre arbejde med beskrivelse af den nye styringsmodel, samt beregning af takster. 

 

Kvalitetsmål for pleje- og omsorgsforløbene

Med de nye pleje- og omsorgsforløb skal leverandørerne kunne håndtere store udsving i plejens omfang (timer). Hvert pleje- og omsorgsforløb afregnes med en gennemsnitstakst, og antallet af timer, der skal leveres, kan svinge omkring gennemsnittet.

Denne økonomiske usikkerhed kan skabe en risiko for, at leverandørerne fokuserer mere på økonomi end på kvalitet. Derfor er det vigtigt at overveje, hvilke kvalitetskrav der skal knyttes til forløbene, og hvordan kravene kan virke regulerende for tænkning som leverandøren – vores egen pleje og de private leverandører, har når hensynet mellem økonomi og kvalitet skal balanceres.

Kvalitetskravene skal forhindre, at leverandører (både kommunale og private) kompenserer for øgede udgifter ved at skære ned på den borgeroplevede kvalitet, fx ved at reducere borgerens indflydelse på plejen eller bryde kontinuiteten i plejen.

Administrationen anbefaler derfor, at Seniorudvalget godkender de overordnede borgerrettede kvalitetsmål for forløbene, som administrationen vil arbejde videre med og indarbejde i forløbene for at forpligte både de kommunale og de private leverandører.

Herefter præsenteres kort Ældrelovens bærende værdier og dernæst administrationens forslag til de borgerrettede kvalitetsmål.

Ifølge Ældrelovens formålsparagraf (§1) er målet, at ældre borgere skal opleve en alderdom med mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven understreger, at helhedsplejen særligt skal understøtte:

  1. Den ældres selvbestemmelse
  2. Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
  3. Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet.

Med afsæt i Ældrelovens formål og værdier samt de nye regler for Ældretilsyn, anbefaler administrationen, at arbejdes videre med nedenstående mål:

  1. Borgerens indflydelse på plejen,
  2. Borgerens oplevelse af kontinuitet (samme medarbejdere)
  3. Borgerens oplevelse af sammenhæng i pleje.

Målene vil derudover naturligt indgå som en central del af den løbende lærings- og forbedringsindsats, der følger med implementeringen af Ældreloven.

 

Retligt grundlag

Ældreloven, lov nr. 1651 af 30. december 2024.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udgangspunktet er, at de nye takster for helhedsplejeforløb afholdes inden for det afsatte budget på områderne der indgår i taksterne og dermed uændret serviceniveau for borgerne.

Der er afsat ekstra budget i kvalitetsløft af ældreområdet med 8,7 mio. kr. i 2025 stigende til 13,4 mio. kr. i 2028.

Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet politisk beslutning om udmøntning af disse midler.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Seniorudvalget skal på mødet i juni 2025 behandle helhedsplejeforløb med tilhørende takster og kvalitetsmål. Den sag skal videre til Byrådets godkendelse. Ældreloven træder i kraft 1. juli 2025, og pr. denne dato skal der være vedtaget takster for helhedsplejeforløb.

4. Opsamling på temamøde om ny ældrelov, Civilsamfund & pårørende øget samskabelse for ældre (D)

Beslutning

At 1: Drøftet.

Seniorudvalget bemærker, at bidragene gav anledning til gode drøftelser med frivillige, medarbejdere og interessenter.

Det anses som væsentligt, at der fortsat samarbejdes på tværs af frivillige organisationer, mellem frivillige og kommune og i det hele taget ledes efter synergier mellem parterne.

Der er opmærksomhed på kommunens forpligtigelse til at bistå med koordinering.

Det er vigtigt forsat at inddrage bredt og Seniorudvalget ser frem til kommende temamøde.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan drøfte input fra temamødet den 25. marts 2025 om ny ældrelov. Temaet var Civilsamfund & pårørende øget samskabelse for ældre.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller, 

1. at Seniorudvalget drøfter opsamling fra temamødet den 25. marts 2025 om ny ældrelov, med temaerne Civilsamfund & pårørende øget samskabelse for ældre.

Sagens indhold

På temamødet var der omkring 40 deltagere. Deltagerne var borgere der virker som frivillige i aktivitetscentrene og på plejecentrene. Der deltog en repræsentant fra National afdeling af Røde Kors, leder af Frivilligcentret i Slagelse samt repræsentanter fra Ældrerådet, Ældresagen samt Seniorudvalget. Derudover deltog leder- og medarbejderrepræsentanter fra Sundhed og Ældre.

På temamødet var der oplæg efterfulgt af paneldebat og drøftelser blandt deltagerne.  

Blandt de mangfoldige input og ideer der blev genereret på temamødet, viser der sig nogle hoved- temaer. Den ene gruppering af temaer omkring samarbejdet med civilsamfundet, pårørende og frivillige relaterer sig til "Organisering og Relationer" - den anden til "Arenaer og Aktører".

Herefter følger en kort opsummering af hovedessensen:

Organisering og Relationer:

  • Anerkendelse og kommunikation:

    Frivillige har brug for at blive anerkendt og værdsat for deres indsats. Det skaber motivation og gå-på-mod for at fortsætte. Vigtigt at kommunikere anerkendende – løbende

  • Struktur for rekruttering af frivillige:

    Der er behov for at arbejde med en planlagt og bevidst struktur for rekruttering af frivillige. Systematik er vigtig for løbende at rekruttere, så det ikke bliver for sårbart og tilfældigt

  • Koordinerende ledelse:

    Der er brug for, at frivilligheden koordineres på tværs af en formel eller uformel leder. Driften er presset i hverdagen, så der er brug for at sikre kontinuitet og koordinering af frivilligsamarbejdet

  • Styrke fællesskaber mellem de frivillige:

    Der er potentiale i at styrke fællesskab og netværk med  frivillige og pårørende. Der er stor personligt værdi forbundet med at give, herunder socialt liv, følelsen at af være nyttig, møde taknemmelighed.

Arenaer og Aktører:

  • Åbne aktivitetscentrene op:

    Nysgerrighed for at åbne aktivitetscentrene op for andre målgrupper end de ældre fx mødregrupper, unge, musikskolen mfl. Udnytte faciliteterne og skabe partnerskaber på tværs af målgrupper

  • Plejecentre – mange ideer:

    Der er mange konkrete og kreative ideer til, hvordan plejecentrene kan øge deres samarbejde med frivillige, foreningsliv og andre kommunale aktører – og arbejde med generationsmøder

  • Transportudfordringer for hjemmeplejen:

    Der er færre ideer til, hvordan frivilligheden styrkes for de borgere, der er en del af hjemmeplejen. Transportudfordringen af borgerne fra eget hjem kan være svær at løse

  • Flere aktive unge:

    Ønske om flere unge i fritidsjob og som frivillige i hjemmeplejen og på plejecentrene. Fx unge der kan spille, læse og hygge på plejecentrene. Unge der kan ledsage hjemmeboende til aktiviteter.

I bilag 1 ses en samlet opsamling, der afspejler de forskellige sessioner på temamødet. Med afsæt i denne opsamling samt iagttagelser på temamødet kan Seniorudvalget drøfte, hvad der tages med i det videre arbejde frem mod virkeliggørelse af ældreloven i Slagelse Kommune. Derudover kan Seniorudvalget drøfte, om der er særlige opmærksomhedspunkter som skal medtages i den kommende proces. 

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at den samlede opsamling fra teamødet i bilag 1 giver et godt grundlag til kommende drøftelser og dermed afsæt for udarbejdelse af en ny ældrepolitik i Slagelse Kommune, når rækken af temamøder er gennemført. 

Retligt grundlag

Ældrereformen vedtaget i april 2024 og den nye ældrelov vedtaget den 19. december 2024.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I budgetforliget er der afsat ekstra midler til ældreområdet til kvalitetsløft i forbindelse med ældrereformen med 8,7 mio. kr. i 2025 stigende til 13,4 mio. kr. årligt i 2028.

Tværgående konsekvenser

I processen med udmøntning af den nye ældrelov, bliver der behov for at involvere andre fagudvalg i forhold til snitflader, herunder primært Socialudvalget og Sundhedsudvalget.

Sagens videre forløb

Input fra temamødet den 25. marts 205 vil indgå i den opsamlende workshop den 26. juni 2025 sammen med tilsvarende materiale fra øvrige temamøder hen over foråret.

5. Emner til dialogmøde med Handicaprådet (D)

Beslutning

At 1: Drøftet.

Seniorudvalget ønsker at sætte følgende emne på dagsorden:

  • Opmærksomhed på den kommende Ældrelov og borgere med funktionsnedsættelser under 65 år.

Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalget kan drøfte emner til kommende dialogmøde med Handicaprådet den 3. juni 2025.

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre, indstiller

1. at Seniorudvalget drøfter emner til dialogmøde med Handicaprådet

 

Sagens indhold 

Seniorudvalget har dialogmøde med Handicaprådet den 3. juni 2025 og kan drøfte eventuelle emner til mødet. 

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

6. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Der blev på mødet desuden orienteret om følgende:

Udvalgsformanden:

  • Orientering om møde med Ældreministeren
  • Tværgående politisk møde om reformer i Slagelse Kommune den 22. april

Udvalgsmedlemmer:

  • Ingen bemærkninger

Administrationen:

  • Anvendelsen af E-hospitalets pladser anvendes midlertidigt til midlertidige pladser
  • Nye vedtægter for brugerrådet på Midgård
  • Faste teams opstart bliver 1. november 2025
  • Sagsbehandlingstider hjælpemidler
  • Film om Ældreloven
  • Social – og sundhedspolitisk Forum Aalborg.

Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres.

 

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

 

Overskrift

Tekst

7. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: Udvalget besluttede, at følgende emne sættes på et kommende møde:

  • Orienteringssag om status og proces på Faste teams juni 2025.

Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. 

 

8. Kommunikation (B)

Beslutning

At 1: Ingen bemærkninger.

Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

 

Indstilling 

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

 

9. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende referatet.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender referatet.