Social- og Beskæftigelsesudvalget (2018-2021) – Referat – 3. juni 2019



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90442               Dok.nr.: 330-2019-195715                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende dagsordenen.
Baggrund
Ingen bemærkninger.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Formanden indstiller,
1.    at Dagsordenen godkendes.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Dagsorden godkendt med bemærkning om, at punkt 5 flyttes op og behandles som punkt 2.

2. Gensidig orientering (O)

2.     Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2017-90444               Dok.nr.: 330-2019-195731                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Ingen bemærkninger.
Baggrund
Ingen bemærkninger.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efteretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Taget til orientering.

3. Månedlig orientering om nøgletal på beskæftigelsesområdet (D)

3.     Månedlig orientering om nøgletal på beskæftigelsesområdet (D)

Sagsnr.: 330-2018-38133               Dok.nr.: 330-2019-205980                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Social- og Beskæftigelsesudvalget følger på hvert møde op på de politiske mål, der er politisk udpeget som de vigtigste i Beskæftigelsesplan 2019 samt øvrige ønskede nøgletal.
Herudover følges hvert halve år op på Beskæftigelsesministeriets nye benchmarkingliste af kommunerne. Ministeriet benchmarker ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse og sammenholde med det antal, man kan forvente, at kommunen har på baggrund af kommunens rammevilkår. Modellen er baseret på informationer om bl.a. alder, erhvervserfaring, uddannelsesniveau samt kommunernes lokale og regionale vilkår.
Ved den første præsentation af målingen i november 2018, mødte modellen kraftig kritik fra bl.a. Kommunernes Landsforeningen, da den gav et skævt billede af de enkelte kommuners resultater. Det skyldes, at modellen ikke indregnede alle typer kommunal forsørgelse. Modellen medtog hverken ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. For Slagelse dækkede det over, at 49,8 % af alle kommunale ydelser ikke talte med i modellen.
Med den nye præsentation har Beskæftigelsesministeriet udvidet modellen en smule, så ressourceforløb og ledighedsydelse nu også indgår under kontanthjælpsområdet. Den nye model møder dog fortsat samme grundlæggende kritik fra Kommunernes Landsforening. For Slagelse betyder ændringen, at det nu ”kun” er 43,4 % af alle kommunale ydelser, som ikke tæller med. Da der er ændret i opgørelsesmetoden betyder det, at ministeriet ikke direkte kan sammenligne tallene fra den sidste opgørelse. Derfor udgår højdespringerlisterne, der viser hvilke kommuner, der har løftet sig mest siden sidste måling, denne gang. Den nye benchmarkingliste er baseret på perioden 2. halvår 2017 - 1.halvår 2018.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte orienteringen om nøgletal, herunder Beskæftigelsesministeriets reviderede benchmarkingliste.
Vurdering
Effektopfølgning på politiske mål i Beskæftigelsesplan 2019
Administrationens vurdering og forklaring på udviklingen for de enkelte effektindikatorer på beskæftigelsesindsatsen fremgår af bilag, herunder sammenligning til landsplan og klynge.
Udviklingstendenser, hvor der er væsentlige ændringer siden sidste opfølgning er nedenstående fremhævet med fed skrift.
På overordnet niveau er flere af resultaterne forbedret, fordi Slagelse igen er begyndt at følge den landsdækkende udviklingen i antal lokale arbejdspladser.
De overordnede udviklingstendenser gennem det sidste år er:
·         Reduktion i antal borgere på kommunal forsørgelsesydelse følger tilnærmelsesvis sammenligningsgrundlag. Siden forrige opfølgning er der tale om en lille forbedring.
·         Stabil samarbejdsgrad med virksomhederne, som følger sammenligningsgrundlag.
·         Stigning i beskæftigelsen for borgere med bopæl i kommunen følger sammenlignelige kommuner, men er mindre end på landsplan.
·         Reduktion i bruttoledigheden følger tilnærmelsesvis sammenligningsgrundlag.
·         Reduktion i langtidsledigheden er mindre end i sammenligningsgrundlag, men udviklingen er vendt i 2019.
·         Reduktion i antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark. Andelen i beskæftigelse er dog fortsat lidt højere end i sammenligningsgrundlag. Det var i 3. kvartal 2018, at Slagelse oplevede en dårligere udvikling end i sammenligningsgrundlag.
·         Reduktion i antal unge uden en uddannelse (uddannelseshjælp) følger tilnærmelsesvis sammenligningsgrundlag. Siden forrige opfølgning er udviklingen vendt fra en stigning til en reduktion, som følger sammenligningsgrundlag.
·         Reduktion i langtidsforsørgede følger tilnærmelsesvis sammenligningsgrundlag. Siden forrige opfølgning er reduktionen ikke længere større end sammenligningsgrundlag.
Beskæftigelsesministeriets udvidede benchmarkingliste
På Social- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 3. december 2018 blev modellen taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget ønsker at se samlet på Arbejdsmarkeds- og Integrationsområdet og ikke kun på enkelte målinger. Med baggrund i den beslutning er kun vedlagt ranglisten for alle ydelser (bilag), som indgår i den reviderede model.
Administrationen vurderer ligesom Kommunernes Landsforening, at den reviderede model desværre fortsat ikke lever op til udvalgets ønske. Slagelse Kommune indtager en samlet plads som nr. 50 ud af de 98 kommuner for de udvalgte forsørgelsesydelser, som tæller med i modellen. Udregnet alene for disse ydelser, så har Slagelse Kommune præcist det antal borgere på offentlig forsørgelse, som man objektivt set kan forvente.
Men konkret betyder kritikpunkterne til modellen fortsat, at kommunen samlet set ender markant dårligere end, hvis alle ydelser havde indgået i undersøgelsen. Det skyldes, at Slagelse har relativt flere borgere placeret på kontanthjælpsområdet og ressourceforløb end sammenlignelige kommuner. Omvendt har Slagelse endnu færre borgere placeret på de ydelser, som ikke indgår i undersøgelsen, end i sammenlignelige kommuner. I 3. kvartal 2018 havde Slagelse 8,1 % af befolkningen i den arbejdsdygtige alder placeret på de ydelser, der ikke indgår i undersøgelsen, mens det i den sammenlignelige klynge var 10,4 %. Det vil sige en afvigelse på 2,3 %-point. Det svarer til, at Slagelse har ca. 1.100-1150 færre fuldtidspersoner på disse ydelser end, hvis niveauet havde været det samme som gennemsnittet af sammenlignelige klyngekommuner. På den vis kan man i høj grad diskutere, i hvilket omfang modellen giver et retvisende billede af de enkelte kommuners økonomiske situation. På samme vis tilskynder modellen ikke til at benchmarke på baggrund af netop denne model, og modellen belønner kommuner, der har flyttet og fortsat flytter mange borgere til førtidspension eller fleksjob af få timers varighed.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Opfølgning tages til efterretning.
2.    at Udvalget beslutter, om resultaterne for den reviderede model skal præsenteres fremadrettet, når der kommer nye resultater hvert halve år.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Ad 1. Taget til efterretning.
Ad 2. Det besluttes, at resultaterne for den reviderede model fremover bliver lagt under "Gensidig orientering".
Bilag
Nøgletal - Effektindikatorer på beskæftigelsesindsatsen - Maj 2019
Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser - ny opgørelsesmetode
Nøgletal - Diverse statistikker for beskæftigelsesområdet - Maj 2019

4. Unge i uddannelse eller beskæftigelse - tilrettelæggelse af den kommunale ungeindsats (B)

4.     Unge i uddannelse eller beskæftigelse - tilrettelæggelse af den kommunale ungeindsats (B)

Sagsnr.: 330-2017-77212               Dok.nr.: 330-2019-228635                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende rammer for den Kommunale Ungeindsats, der starter op 1. august 2019.
Baggrund
I maj 2018 blev loven om den kommunale ungeindsats vedtaget på baggrund af ’Aftalen om bedre veje til uddannelse og job’. Loven indebærer, at kommunerne skal etablere en sammenhængende ungeindsats. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan ungeindsatsen tilrettelægges. Tilrettelæggelsen skal understøtte koordination på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
I lovgrundlaget er målgruppen for den kommunale ungeindsats defineret som unge under 25 år. I Slagelse Kommune har Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i juni 2018 vedtaget at udvide målgruppen, så den omfatter unge fra 7. klasse til 30 år. Det skal bidrage til et yderligere fokus på henholdsvis den forebyggende tidlige indsats i grundskolen, på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og på uddannelse og beskæftigelse for unge op til 30 år.
Lokal proces
I 2018 og 2019 har en bred vifte af interessenter været inddraget i overvejelserne om tilrettelæggelse af ungeindsatsen. En række unge, uddannelsesinstitutioner, erhvervsrepræsentanter, medarbejdere og fagudvalg har givet deres input gennem interviews, arbejdsgrupper, konferencer mm.
Et forslag til principper for ungeindsatsen blev præsenteret for Byrådet den 26. januar 2019 og efterfølgende sendt i høring. Administrationens endelige oplæg samt høringssvarene blev behandlet i fagudvalgene og Byrådet i maj. Byrådet besluttede ikke at godkende principperne, og at fagudvalgene skulle drøfte et nyt oplæg i juni.
Revideret oplæg til ungeindsats
Det reviderede oplæg består af tre dele, der bliver foldet ud i de følgende afsnit:
·         Et fælles fundament, der beskriver, hvordan den unge bliver mødt.
·         Organisering af uddannelsesvejledningen, der beskriver to modeller
·         Opfølgning på ungeindsatsen
Et fælles fundament for ungeindsatsen
Ungeindsatsen baseres på et fælles fundament, der skal understøtte, at den unge er omdrejningspunkt for indsatsen. Fundamentet er baseret på seks elementer, og alle medarbejdere og afdelinger, der varetager opgaver med unge, arbejder med afsæt i dette fundament. Nøglemedarbejdere og mulige tovholdere i arbejdet med de unge er:
·         Uddannelses- og erhvervsvejledere (UU)
·         Rådgivere i Børn og Familie
·         Sagsbehandlere i Handicap og Psykiatri
·         Sagsbehandlere i Ungehuset
Andre relevante faggrupper, som kan indgå i indsatsen omkring en ung, er: Rusmiddelcenteret, SSP og skolekontaktpersoner, PUI-psykologer, Fokus, Rådgivning og Udbetaling samt Familiehuset. De seks elementer i fundamentet er: et fælles formål, et fælles mindset, en fælles plan, en fælles proces med beslutningskompetence tæt på den unge, en fælles hotline og en fælles kontaktpersonordning. Elementerne er beskrevet nedenfor.
Et fælles formål
Det overordnede formål med den sammenhængende kommunale ungeindsats er, at alle unge er i uddannelse eller beskæftigelse. Unge, som ikke er fast forankret i uddannelse eller beskæftigelse, skal have et målrettet løft. Ungeindsatsen skal sikre, at:
·         alle unge bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
·         den unge oplever sammenhæng i de kommunale tilbud
·         den unge får ejerskab til uddannelsesplanen, der bliver omdrejningspunktet for indsatsen og samarbejdet mellem den unge og de forskellige aktører
Et fælles mindset: Den unge i centrum
Omdrejningspunktet for ungeindsatsen er den unge og eventuelt den unges familie. Indsatsen skal tage afsæt i den unges ønsker og drømme i forhold til uddannelse og beskæftigelse og baseres på den unges motivation. Samtidig skal indsatsen bygge på den unges styrker, ressourcer og muligheder. Det forudsætter, at de fagprofessionelle er gode til at sætte den unge i centrum, inddrage den unge og eventuelt familien og styrke deres ejerskab. Gennem fælles kompetenceudvikling for de fagprofessionelle skal der udvikles et fælles mindset og tilgang, hvor den unge i centrum. 
En fælles plan: Ungeplanen
Alle unge, som har brug for indsatser fra flere enheder i kommunen, skal have tilbudt en fælles plan. Ungeplanen er først og fremmest den unges plan, som skal skabe overblik og give mening for den unge. Det er også den fælles overordnede plan på tværs af afdelinger og lovgivninger. Ungeplanen skal sætte en klar retning for den unge mod uddannelse og job og tage afsæt i den unges ønsker, motivation og styrker, men også være realistisk i forhold til, hvad der er muligt. I ungeplanen beskrives de udviklingsmål og indsatser, der skal til for at den unge på sigt kan få sin ønskede uddannelse eller job. Det kan fx være en indsats i rusmiddelcenteret, hjælp til bolig, uddannelsesvejledning eller sproglige kompetencer. Indsatser og mål formuleres på tværs af lovgivninger og afdelinger, så de er prioriterede i fællesskab, er så enkle som muligt og involverer så få fagpersoner som muligt. For at gøre den unge aktivt styrende i eget liv er det vigtigt, at den unge kan genkende sig selv i planen. Planen skal derfor skrives med den unges egne ord og formuleringer og et aktivt ’jeg-sprog’. 
En fælles kontaktpersonsordning
Når en ung har behov for støtte fra flere afdelinger i kommunen, udpeges en tovholder (koordinerende sagsbehandler) for den unge. Tovholderen har til opgave at støtte den unge til at realisere sin uddannelsesplan, følge den unge i overgang, være bindeled og koordinere andre kommunale indsatser mm. Unge, der har behov for støtte til at få hverdagen til at fungere og få struktur på livet, skal også tilbydes en kontaktperson, der varetager denne støtte. Kontaktpersonen anvendes i de tilfælde, hvor den unge ikke kan bevilges hjemmevejleder eller kontaktperson efter Serviceloven, og hvor den unge vurderes at have behov for støtte længere, end der kan bevilges mentor efter Beskæftigelsesloven.
Kontaktpersonen kan være en medarbejder i en af kommunens virksomheder eller en voksen fra den unges netværk. Det afgørende er, at vedkommende via sin relation til den unge kan medvirke til, at den unge bliver forankret i uddannelse eller job. Kontaktpersonen skal leve op til fælles kompetencekrav. Kontaktpersoner skal klædes på til opgaven gennem informationsmøder og løbende sparring fx via en kontaktpersons-netværksgruppe.
En fælles proces med beslutningskompetence tæt på den unge
Ungeplanen udarbejdes i tæt dialog med den unge og eventuelt familien. En god relation til den unge er forudsætningen for at kunne udarbejde en plan, som den unge føler ejerskab til. Det er tovholderen, som sammen med den unge, udfylder første del af ungeplanen. Tovholderen har et særligt ansvar for at have blik for den unge og understøtte, at den unges ønsker, drømme, ressourcer, styrker og motivation kommer frem. Det gælder både i tovholderens indledende dialog med den unge og i det efterfølgende samarbejde, herunder netværksmøder og opfølgning.
På et netværksmøde udfyldes de øvrige punkter i ungeplanen i dialog med den unge, eventuelt forældre og relevante fagpersoner fra andre afdelinger. Tovholderen er mødeleder og har ansvar for, at den unges perspektiver er i centrum. Fagpersonerne har faglig og økonomisk beslutningskompetence inden for eget område for at sikre, at de indsatser, som den unge og fagpersonerne bliver enige om, rent faktisk kan iværksættes. Hvis den unge har behov for en kontaktperson, besluttes det også på netværksmødet.
Efter netværksmødet kontakter tovholder den unge for at få den unges feedback på netværksmødet. Ved efterfølgende netværksmøder følger tovholder i dialog med den unge, eventuelt familien og netværksgruppen op på planen og justerer eventuelt planen til. Når den unge er fast forankret i uddannelse eller job, eller kun har behov for en indsats i én afdeling, kontakter tovholderen den unge for at følge op og undgå tilbagefald samt for at få den unges feedback på det samlede forløb.
En fælles hotline: Let tilgængelighed for alle unge
Alle unge skal have mulighed for let at kunne få hjælp, uanset deres alder og hvad de har brug for hjælp til. Der etableres en unge-hotline, som de unge kan skrive eller ringe til og få svar senest den førstkommende hverdag. Hotlinen guider den unge videre til det tilbud eller den fagperson, den unge skal tale med.
Organisering af uddannelsesvejledningen
Børne- og Ungeudvalget besluttede på deres møde i juni 2018 at opsige samarbejdsaftalen om UU med UU Vestsjælland med virkning fra 1. januar 2018. Der skal træffes beslutning om den fremadrettede organisering af vejledningsopgaven. Administrationen foreslår to modeller, der er beskrevet nedenfor. Fordele og ulemper ved de to modeller fremgår af bilag 1.
Model 1:
Vejledningen opdeles i en grundskolevejledning og en unge/STUvejledning. Center for Børn og Unge får drift- og ledelsesansvaret for grundskolevejledningen, og Center for Arbejdsmarked og Integration (Ungehuset) får drifts- og ledelsesansvaret for unge/STUvejledningen. Dette for at sikre den bedste koordinering med øvrige tilbud og indsatser for unge i hvert af de to centre.
Vejledningen forbliver en organisatorisk kompetenceenhed under Center for Børn og Unge, der skal sikre, at de vejledningsfaglige kompetencer på tværs af målgruppen fastholdes og videreudvikles. Modellen imødeser høringssvar fra dele af organisationen.
Model 2:
Vejledningen forbliver en samlet enhed med drift- og ledelsesansvar for den samlede vejledningsopgave. Dette for at sikre sammenhæng i vejledningsforløbet for den enkelte unge og i den vejledningsprofessionelle faglighed og hermed undgå overgange og overleveringer.
Vejledningsopgaverne organiseres sådan, at den enkelte unge så vidt muligt har den samme vejleder i hele forløbet fra grundskole til 25 år. Det indebærer, at vejlederne omkvalificeres til både at varetage grundskolevejledning og unge/STUvejledning. Modellen imødeser høringssvar fra andre dele af organisationen.
Opfølgning på ungeindsatsen
I lovgrundlaget er der opstillet tre nye nationale uddannelsespolitiske målsætninger for unge:
·         Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse.
·         Mindst 85% af alle 25-årige skal have en ungdomsuddannelse i 2025 og 90% i 2030.
·         Andelen af op til 25-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked skal være reduceret med minimum 20% i 2025 og halveret i 2030.
I Slagelse Kommune har Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i juni 2018 vedtaget at supplere de nationale målsætninger med en lokalpolitisk målsætning:
·         Andelen af unge, der ikke er startet på ungdomsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, er højst 6 % i 2025 og 5 % i 2030. 
Baseline for de fire målsætninger blev vedtaget på fagudvalgenes møder i juni 2018. Administrationen følger op på de fire målsætninger en gang årligt og afrapporterer til Byrådet.
Derudover udarbejder administrationen forslag til tre enkle effektmål, som beskriver den forventede effekt af ungeindsatsen og samtidig er trin henimod opfyldelse af de overordnede målsætninger. Et vigtigt parameter, der skal inddrages i effektmålene, er de unges oplevelser af indsatsen. Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget følger op på effektmålene kvartalsvist. Effektmålene er samtidig en vigtig vejviser i administrationens arbejde med at implementere og udvikle ungeindsatsen. Forslaget til effektmål behandles på fagudvalgenes møder i september.  
Retligt grundlag
Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v. af 29. maj 2018.
Aftale af 13. oktober 2017 om bedre veje til uddannelse og job.
Handlemuligheder
Fagudvalgene og Byrådet kan godkende forslaget til fælles fundament for ungeindsatsen med suppleringer og ændringsforslag.
Fagudvalgene kan indstille model 1 eller model 2 for organisering af uddannelsesvejledningen til beslutning i Byrådet.
Fagudvalgene og Byrådet kan godkende forslaget til opfølgning på ungeindsatsen med suppleringer og ændringsforslag.
Vurdering
Administrationen vurderer, at forslaget til et fælles fundament for ungeindsatsen sætter den unge i centrum og kan skabe progression for den enkelte unge. Dette vil bidrage til, at flere unge fastholdes i uddannelse eller beskæftigelse.
Samtidig vurderer administrationen, at forslaget til opfølgning bidrager til et løbende indblik i implementeringen af ungeindsatsen og progressionen hen imod de politiske målsætninger.
I forhold til de to modeller for organisering af uddannelsesvejledningen er det administrationens vurdering, at begge modeller vil tilgodese de unge. Model 1 vægter en vejledning, der er specialiseret i en målgruppe (elever i grundskole eller unge/STUelever) og tæt koordinering med basisorganisationen. Derimod model 2 vægter en vejledning, hvor der er sammenhæng i vejledningsforløbet for den enkelte unge.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
Den samlede økonomi til kommunale ungeindsatser er på baggrund af de gældende budgetter opgjort til 130-152 mio. kr. årligt i perioden 2018- 2022 (Se bilag 3).
Væksten i udgifterne skyldes primært estimerede udgifter til FGU. Der pågår særskilt analyse heraf, der først kan gøres færdigt, når optaget til FGU pr. 1. august 2019 er kendt. Der fremlægges et oplæg i forbindelse med budget 2020-23.
Det er ikke muligt for indeværende at vurdere behovet for kontaktpersoner. Udgiften i 2019 afholdes derfor inden for Center for Børn og Unges og Center for Arbejdsmarkeds budgetter til indsatser. Der fremlægges et konkret forslag i forbindelse med budget 2020-23. For FGU-elever er der via DUT-midler tilført kommunen 0,5 mio. kr. i 2021 til kontaktpersoner. Disse vil indgå i budgetoplægget.
Personalemæssige konsekvenser
De primære personalemæssige konsekvenser vedrører uddannelsesvejlederne. Model 1 indebærer en opdeling af vejlederne i to grupper, hvoraf unge- og STUvejlederne vil få ny ledelsesmæssig forankring og fysisk placering. Der fastholdes kompetenceudvikling og sparring i en samlet enhed.
Model 2 indebærer ikke ændringer i ledelsesmæssig forankring eller fysisk placering. Derimod skal vejlederne omkvalificeres i forhold til at varetage en bredere vejledningsopgave. Det første år vil være en implementerings- og omstillingsproces, hvor vejlederne kommer grundigt ind i de nye vejledningsområder- og opgaver. Model 2 drøftes på personalemøde med MEDstatus i UU mandag den 3. juni, og deres høringssvar til modellen vil foreligge til fagudvalgenes møde. Høringssvar vedrørende model 2 fra SektorMED i Center for Arbejdsmarked og Integration samt Center for Børn og Unge vil foreligge til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Grundlæggende forudsætter fundamentet i ungeindsatsen en længerevarende kompetenceudviklingsindsats for alle medarbejdere, der varetager opgaver med unge. I dag er der forskellige tilgange til de unge og forskellige arbejdsgange i de forskellige afdelinger. Det fælles mindset, hvor den unge sættes i centrum, skal udvikles gennem fælles kompetenceudvikling og ledelsesunderstøttelse på tværs af alle afdelinger. Særligt nøglepersonerne har behov for fælles kompetenceudvikling understøttet af sparring i konkrete sager.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og Ungedirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungeudvalget, Social- og beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser anbefaler til Byrådets godkendelse: 
1.    at Fundamentet for ungeindsatsen godkendes
2.    at Enten model 1 eller model 2 for organisering af uddannelsesvejledningen besluttes
3.    at Opfølgningen på ungeindsatsen godkendes
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådet godkendelse med bemærkning om, at forslaget bliver sendt i høring, således at høringssvarene kan foreligge forud for Byrådsmødet i juni.
At 2 - (A) er positivt indstillet over for model 1, men afventer høringssvarene og ønsker en nærmere beskrivelse af de to modeller. (F), (V) og (O) anbefaler model 2 til Byrådets godkendelse.
At 3 - Anbefales til byrådets godkendelse med bemærkning om at involvere de unge. Udvalget ønsker, at der er halvårlige målinger frem for kvartalsvise.
Overordnet skitse til effektmålinger fremlægges ved byrådsbehandlingen i juni.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. juni 2019:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V), Palle Kristiansen (O)
Udvalget besluttede, at sagen skal genoptages på udvalgets augustmøde, da det foreliggende grundlag er ændret markant i forhold til det, der tidligere er fremlagt for Byrådet. Administrationen bedes forholde sig til de fremsendte forslag fra Christopher Trung omkring indarbejdelse af høringssvarene.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Ad 1. Anbefales til byrådets godkendelse.
Ad 2. (A) anbefaler model 1. (F), (V), (Ø) og (O) anbefaler model 2.
Ad 3. Anbefales til byrådets godkendelse med bemærkning om, at forslaget bliver sendt i høring og med bemærkninger om, at involvere de unge.
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at der er halvårlige målinger frem for kvartalsvise.
Bilag
Bilag 1 - Fordele og ulemper ved modeller for organisering af uddannelsesvejledningen
Bilag 2 - Økonomisk overblik over indsatser vedr. kommunale ungeindsatser

5. Førtidspensionsområdet - udvikling i antal og økonomiske konsekvenser (D)

5.     Førtidspensionsområdet - udvikling i antal og økonomiske konsekvenser (D)

Sagsnr.: 330-2019-36405               Dok.nr.: 330-2019-203310                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Drøfte udviklingen i førtidspensioner og tilhørende økonomiske konsekvenser.
Baggrund
Social- og Beskæftigelsesudvalget besluttede den 6. maj 2019 ved behandlingen af Budgetopfølgning 2 for 2019, at udviklingen i førtidspensioner skulle drøftes på indeværende møde med udgangspunkt i et underbyggende notat.
Tal fra Jobindsats.dk viser, at det samlede antal førtidspensionister, opgjort som fuldtidspersoner pr. år, over tid har været svagt faldende i perioden 2014-2018. 
Gennem det seneste år fra april 2018 til april 2019 ses dog en stigning i det samlede antal førtidspensionister fra 3.393 til 3.430, opgjort som for fuldtidspersoner i de enkelte måneder.
Stigningen i antal nye tilkendelser er begrundet i flere forhold, f.eks. ændrede reformer og regler for tilbagetrækning, fokusindsatser på Jobcentret og Byrådets ønske om en ændret tilgang til de svagest ledige borgere på langvarig forsørgelse.
Af Byrådets budgetforlig for 2017 fremgår således, at: ”Der skal være en ny tilgang til de svageste ledige, hvor det er åbenbart formålsløst at forsætte indsatsen i forhold til at udvikle arbejdsevnen. Her skal muligheden for at tildele førtidspension anvendes”
Administrationen på Jobcentret og i Rådgivning og Udbetaling har ved efterfølgende budgetopfølgninger gjort opmærksom på de økonomiske konsekvenser af en lempelig tilgang til tilkendelse af førtidspension. Herudover har administrationen orienteret om, at de ændrede refusionsregler fra 2016 betyder, at de kommunale udgifter til førtidspension år for år vil stige, da alle nytilkendelser af førtidspensioner indebærer markant mindre statslig refusion end de gamle førtidspensioner, som afsluttes til folkepensioner.
I 2017-2019 er der sket en kraftig stigning i tilgangen til førtidspensioner fra primært kontanthjælp og ressourceforløb, og i 2019 ses også en stigende tendens for jobafklaringsforløbene.
En vigtig forklaring på, at stigningerne til førtidspension primært ses fra disse ydelser er, at der fra både centralt og lokalt politisk niveau har været øget fokus på, at borgerne i udkanten af arbejdsmarkedet enten skal sikres en indsats, så de kommer hurtigere i virksomhedsrettede tilbud og dernæst i beskæftigelse, eller også skulle de hurtigere afklares til en førtidspension, hvis der ikke er mulighed for at sikre progression.
Til at understøtte disse politiske mål, har der via satspuljemidlerne været sat midler af til projekterne ”Flere skal med” og ”Bedre ressourceforløb”. Projekterne har været rettet mod udsatte borgere, der har været i kommunal forsørgelse i over 5 år, typisk på enten kontanthjælp eller i ressourceforløbsydelse.
Der er netop blevet udarbejdet en landsdækkende statusrapport for ”Flere skal med”. Rapporten viser, at for målgruppen, som Jobcentret oprindeligt vurderede til at være i indsatsgruppen til virksomhedsforløb, som inkluderer ordinære timer, fleksjob, uddannelse samt løntilskud og virksomhedspraktik (277 personer), er 43 % pr. februar 2019 i et af disse forløb. 5 % er på nuværende tidspunkt kommet i selvforsørget beskæftigelse og 4 % er kommet i ordinær uddannelse. For de borgere, som blev vurderet til at være i målgruppen for enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension (160 personer), er det pr. februar 2019 37 %, som har fået tilkendt en førtidspension. Resten er indtil videre kommet videre til enten ledighedsydelse/fleksjob eller ressourceforløb med en tilnærmelsesvis ligelig fordeling. En lille andel på knap 10 % er fortsat på andre ydelser.
Samme tendens kan ses i forhold til ressourceforløbene, hvor der har været en stigning i virksomhedsforløb fra ca. 40 primo 2017 til ca. 120 i april 2019. Der er endnu ikke lavet en måling i forhold til selvforsørgelse, men ovenstående tabel viser, at der er sket en kraftig stigning i afgang fra ressourceforløb til førtidspensioner. På det seneste er Jobcentret også begyndt at tage mere aktivt fat i jobafklaringsforløbene, hvilket har en tilsvarende afsmittende effekt i forhold til tilgangen til førtidspension fra dette område. Samme konsekvens må forventes at ske, idet øjeblik at det lykkedes at få vendt den negative udvikling på sygedagpengeområdet.
Den mere aktive tilgang til at afklare de mest udsatte borgere betyder, udover stigende kommunale udgifter til førtidspension, også stigende udgifter til rehabiliteringsindsatsen, herunder stigende udgifter til lægeerklæringer. En del af udgifterne til stigende førtidspension modsvares af en besparelse på de forsørgelsesydelser, som borgerne kommer fra. Men udgifterne til disse ydelser er ikke lige så høje som udgifterne til førtidspension, som er den dyreste ydelse. Desuden skal der være opmærksomhed om, at faldet i øvrige ydelser på ingen måder kan sættes lig med den årlige afgang, som der er til førtidspension, da der hvert år kommer nye potentielle førtidspensionister til. Hvis der skal ske et fald i gruppen af øvrige borgere på forsørgelse, opnås det kun ved enten at få borgerne i selvforsørgelse, eller ved at nytilgangen til førtidspension øges til et højere niveau end tidligere år.
Retligt grundlag
Lov om social pension.
Handlemuligheder
Tilkendelse af førtidspension er omfattet af den sociale lovgivning og er meget regelfastsat. Der er 3 forhold, som indgår i en pensionsvurdering: Beskæftigelse, helbred og sociale forhold.
Der er mulighed for i nogen grad at påvirke antallet af nye tilkendelser, primært ved en prioriteret længerevarende beskæftigelsesindsats, også overfor borgere langt fra arbejdsmarkedet.
Administrationen foreslår, at udvalget drøfter, om der skal arbejdes med en ændret prioritering, f.eks. af beskæftigelsesindsatsen overfor langvarigt forsørgede.
Handlemulighed 1:
At sikre retvisende budget til førtidspension i 2019 og overslagsårene, svarende til faktisk forbrug og forventet stigende udgift på mellem 20-30 mio. kr. årligt ved uændret tilkendelsespraksis.
Handlemulighed 2:
At sikre retvisende budget til førtidspension, svarende til nuværende forbrug, og at indarbejde en forventning om en lavere budgetstigning, svarende til en reduktion i antal forventede tilkendelser.
Handlemulighed 2 forudsætter en intensiveret indsats for at bringe langvarigt forsørgede i hel eller delvis selvforsørgelse.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at borgere med helbredsproblemer, der berettiger til førtidspension efter lovens bestemmelser, fortsat skal have tilkendt pension, og at administrationen i den type sager skal foregå så gnidningsløst som muligt.
Administrationen vurderer, at den økonomiske udvikling på førtidspensionsområdet bør danne grundlag for særlige indsatser i andre tilfælde, hvor der er tvivl om borgerens arbejdsevne. F.eks. hvor borgerens primære udfordring er manglende sociale ressourcer, faglige kompetencer eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det bemærkes, at sociale og beskæftigelsesrettede indsatser for disse målgrupper erfaringsmæssigt er langvarige og ressourcetunge. Administrationen vurderer, at en prioriteret indsats ikke kan ske uden ressourcetilførsel. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udgifterne til førtidspension afholdes af stat og kommune. Den statslige medfinansiering er gennem årene faldet i forbindelse med, at der er vedtaget lovreformer på området.
I budget og regnskab opgøres udgifterne til førtidspension i to hovedgrupper:
1.    Pensioner, der er tilkendt efter gamle regler (med høj statsrefusion)
2.    Pensioner, der er tilkendt efter nuværende regler (med lav statsrefusion)
Når statsrefusionen falder, bliver kommunens andel af udgiften større. Derfor er det dyrere for kommunen at tilkende førtidspensioner nu.
Det afspejler sig i den økonomiske udvikling og kommunens forbrug, sådan:
År
Udgifter til førtidspension efter gamle regler
Udgifter til førtidspension efter nye regler
Udgifter i alt
2016
284,3 mio. kr.
28,0, mio. kr.
312,3 mio. kr.
2017
273, 6 mio. kr.
56,9 mio. kr.
330,5 mio. kr.
2018
259, 6 mio. kr.
82,8 mio. kr.
342,4 mio. kr.
Forventet i 2019
251,9 mio. kr.
123,2 mio. kr.
375,1 mio. kr.
Stigningen i de kommunale udgifter forventes at fortsætte med 20-30 mio. kr. årligt ved uændret indsats og praksis.
Samlet set er antallet af førtidspensionister nogenlunde stabilt, men udgifterne påvirkes som tidligere nævnt af, at der er størst afgang fra de ”billige” pensioner og høj tilgang af de dyre førtidspensioner. Derfor stiger kommunens udgifter til førtidspension.
Udviklingen i forholdet mellem de gamle og nye pensioner kan ses her:
Antal
Efter gamle regler
Efter nye regler
Antal personer i alt
 
(kilde: KMD Opus)
(kilde: STAR)
 
2016
2.645 personer
266 personer
2.911 personer
2017
2.547 personer
472 personer
3.019 personer
2018
2.472 personer
634 personer
3.106 personer
Maj 2019
2.446 personer
688 personer
3.134 personer
Tallene fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at det samlede antal førtidspensionister er svagt stigende. Det skal bemærkes, at tallene stemmer ikke fuldstændig overens med data fra Jobindsats, idet data afhænger af opgørelsestidspunktet.
Selv med et meget lavt antal nye tilkendelser om året, vil kommunens udgifter stige, fordi:
1.    Der vil fortsat være borgere, som uden tvivl opfylder lovens bestemmelser for tilkendelse af førtidspension.
2.    Førtidspension er en af de dyreste udgifter til forsørgelse, som kommunen har. Derfor vil nye tilkendelser stort set altid betyde, at kommunen får en merudgift, når en borger overgår fra anden forsørgelsesydelse, f.eks. fra kontanthjælp til førtidspension.
3.    Antallet af førtidspensioner med lav statsrefusion stiger år for år, så selvom der er nogenlunde samme afgang fra de gamle førtidspensioner som tilgang, stiger udgifterne
4.    Førtidspension er en langvarig ydelse, som fortsætter indtil folkepension. Tilkendelser har derfor budget virkning i mange år uden mulighed for at kommunen ved indsatser kan påvirke udgiften.
I forhold til det oprindeligt budgetlagte for 2019 er ressourceforløb blevet nedskrevet med 40 helårspersoner, svarende til 6,6 mio. kr. netto. Den direkte årsag er projektet ”Bedre ressourceforløb, (TVIR)”, som har bevirket en større afgang til førtidspension. På jobafklaringsforløb opleves imidlertid store stigninger på grund af pres på sygedagpengeområdet. Da ressourceforløb og jobafklaringsforløb ligger på samme økonomiske funktion, kan nedjusteringen ikke aflæses direkte i budgetopfølgningerne, men kun i de tilhørende noter.
På kontanthjælpsområdet var der i august 2018 ønske om at være mere optimistiske i forhold til Budget 2019, hvorfor budgettet blev nedskrevet med 50 helårspersoner. Aktuelt ser det ud til, at det reviderede budgetmål for kontanthjælp nås i 2019. En del af årsagen kan måske hænge sammen med indsatsen fra ”Flere skal med”, hvor nogle af disse er blevet tilkendt en førtidspension.  
Konsekvenser for andre udvalg
Er ikke vurderet endnu. Det må forventes, at en eventuel ændret prioritering vil medføre et ressourcetræk i andre centre, f.eks. indenfor misbrug og psykiatri.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice og Centerledelsen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.    at Udvalget drøfter udviklingen på førtidspensionsområdet.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Punktet er drøftet og bliver genoptaget på det kommende møde i Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at der udarbejdes notat til det kommende møde - notatet skal blandt andet indeholdende:
- Bemærkninger om, at førtidspensionen skal revurderes efter 5 år ved bevilling for personer under 40 år.
- Tidligere forsørgelse - hvor længe var borgeren på den tidligere forsørgelse?
- Der ønskes tal på tildelt førtidspension holdt op imod klyngekommuner inkl. 1. halvår 2019.
- Opgørelse over nettoudgifter, som flytter sig fra et ydelsesområde til andet.

6. Drøftelse på baggrund af dialogmøder afholdt mellem Social- og Beskæftigelsesudvalget, borgere og interessenter (D)

6.     Drøftelse på baggrund af dialogmøder afholdt mellem  Social- og Beskæftigelsesudvalget, borgere og interessenter (D)

Sagsnr.: 330-2019-39836               Dok.nr.: 330-2019-220447                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte og prioritere de tilbagemeldinger, der kom på udvalgets dialogmøder den 22. maj 2019 med hhv. borgere og interessenter.
Baggrund
Formålet med møderne var forud for drøftelserne af budget 2020 at invitere til en dialog, hvor områdets udfordringer og muligheder blev sat på dagsordenen. Afsættet var, at beskæftigelsesområdet i Slagelse Kommune, som i landets øvrige kommuner, er stærkt styret af konjunkturerne. Da den kommunale økonomiske ramme ikke bliver større og mange borgere fortsat er relativt langt væk fra arbejdsmarkedet, nødvendiggør det et behov for løbende at se på nye muligheder for at anvende de tilstedeværende ressourcer og potentialer bedst muligt. Med det udgangspunkt og et overordnet mål om at skabe bedre velfærd for borgerne inden for de givne ramme, blev der ved begge møder skabt en åben dialog for i fællesskab at forstå udfordringerne og drøfte muligheder og løsninger.
Begge møder blev indledt med en kort præsentation af fakta for Social- og Beskæftigelsesudvalgets område, efterfulgt af en opsummering af tendenser og udfordringer i samfundet generelt, samt specifikt på social- og beskæftigelsesområdet i Slagelse. Endvidere blev der givet en kort beskrivelse af de sammenhænge der er på området såvel politisk som administrativt.
Nedenfor præsenteres de to møder i forhold til dialogemner, deltagere og output. For sidstnævnte gælder det, at der gives en meget kort beskrivelse af de hovedtemaer, der blev drøftet. Selve listen med alle de indkomne idéer, ønsker og forslag findes i bilag ”Output fra dialogmøder mellem SBU og borgere og interessenter”. I bilaget skal det bemærkes, at sammenlignelige emner vil blive ’stakket’ med det formål, at gøre materialet mere agilt i forhold til det videre arbejde, herunder udvalgets prioritering af temaer.
Dialogmøde mellem Social- og Beskæftigelsesudvalget og borgere
De emner der var rammen for dialogen på mødet var: 1) Hvad har bragt dig nærmere arbejdsmarkedet? Og 2) Hvordan har dit møde med Jobcenteret været?
Forud for mødet var der via telefonisk kontakt truffet aftale med i alt 17 borgere, der alle havde sagt ja tak til at deltage. Disse borgere var fordelt på alle de forsørgelsesgrupper, der er repræsenteret i Center for Arbejdsmarked og Integration. Ved selve mødet deltog i alt seks borgere, der var fordelt på disse forsørgelsesgrupper: A-dagpenge, fleksjob (ledig), kontanthjælp aktivitetsparat over 30, integration, ressourceforløb og sygedagpenge.
Ved dialogmødet med borgerne kom der mange perspektiver på i forhold til, hvordan de oplever mødet med Jobcenteret og hvad, der har bragt dem nærmere arbejdsmarkedet. Nogle af de emner der nævnes flere gange, er sagsbehandlerens rolle, tidlig indsats og den mere overordnede administration. For en udførlig beskrivelse af de idéer mv., der fremkom i mødet med borgerne, henvises til bilaget ”Output fra dialogmøder mellem SBU og borgere og interessenter”.
Dialogmøde mellem Social- og Beskæftigelsesudvalget og interessenter
Ved mødet blev deltagerne efter en kort introduktion til området bedt om gruppevis (4 grupper) at pege på de tre vigtigste udfordringer, der skal findes en løsning på. Efterfølgende blev der kørt en rotationsrunde, hvor fire grupper fik et kvarter ved hver station, hvor de skulle drøfte emnerne: 1) Samarbejdet med erhvervslivet, 2) Unge, 3) Integration og 4) Borgere længst væk fra arbejdsmarkedet.
Til mødet var følgende inviteret: Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte, Partnerskabsvirksomheder (private) samt SektorMED. Ud af de 25 der deltog, var alle bredt repræsenteret på nær de private Partnerskabsvirksomheder, hvorfra der ikke deltog nogle. Deltagerne var på forhånd blevet inddelt i grupper, således der var den bredest mulige repræsentation i alle fire grupper. 
I forbindelse med at deltagerne gruppevis skulle blive enige om de tre vigtigste emner, der skal findes en løsning på, kom der i alt 13 forslag, der lader sig inddele under overskrifterne: Overordnet, indsats, borgere længst fra arbejdsmarkedet og borgere tættere på arbejdsmarkedet.
På baggrund af den rotationsrunde, som grupperne efterfølgende var igennem, kan der ligeledes nævnes nogle emner, som gik igen på tværs af de fire dialogemner: Tidlig indsats (allerede i barndommen), helhedsorienteret indsats (fokus på det hele menneske), parallelindsatser, samarbejde på tværs i forhold til at løse såvel borgeres som virksomhedernes udfordringer, sagsbehandlerens rolle, arbejdsfastholdelse, investeringstankegang (herunder afdækning af nye veje, man kan gå for at løse en opgave), jobrotation, forebyggelse samt en hurtigere vej til den hjælp, der er brug for (herunder en nemmere vej til førtidspension). Det bør bemærkes, at dette kun er et udpluk af de indkomne idéer – for en udførlig beskrivelse, henvises til bilaget ”Output fra dialogmøder mellem SBU og borgere og interessenter”.
Retligt grundlag
Den Kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15. september 2019 udarbejde budgetforslag til Byrådet.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal på baggrund af deres drøftelser vedr. tilbagemeldingerne fra dialogmøderene, prioritere hvilke emner, der skal arbejdes videre med.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske og personalemæssige konsekvenser afhænger af, hvilke emner Social- og Beskæftigelsesudvalget prioriterer, der skal arbejdes videre med.
Konsekvenser for andre udvalg
Eventuelle konsekvenser for andre udvalg afhænger af, hvilke emner Social- og Beskæftigelsesudvalget prioriterer, der skal arbejdes videre med.
Indstilling
Centerledelsen i Center for Arbejdsmarked og Integration, indstiller til
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter processen samt de indkomne idéer og forslag
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at eventuelle nyindskrevne noter i sagen fremlægges for borgeren med det samme - herefter skal disse sendes til borgeren elektronisk eller via print. Dette skal ske efter hver kontakt mellem borger og sagsbehandler.
Social- og Beskæftigelsesudvalget forslår, at det skal ske i en forsøgsperiode på 2 år, og bruges til benchmarking af modtagne klager til borgerrådgiveren.
Endvidere skal det bidrage til at styrke retssikkerheden for sagsbehandleren og for borgeren. Efterfølgende skal denne procedure evalueres og der skal tages stilling til eventuel forlængelse af proceduren.
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at der bliver arbejdet videre med de andre forslag, hvorfor punktet genoptages på næste møde. Dette for at sikre, at der bliver arbejdet videre med forslagene.
Bilag
Sagsfremstilling_BILAG_ Output fra dialogmøder mellem SBU og borgere og interessenter

7. Næstehjælperne (D)

7.     Næstehjælperne (D)

Sagsnr.: 330-2019-37387               Dok.nr.: 330-2019-207949                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte en henvendelse fra Næstehjælperne Midt-, Syd- og Vestsjælland, der indløb i spørgetiden til Byrådsmødet den 25. marts 2019. Næstehjælperne Midt-, Syd- og Vestsjælland, ønsker de at høre, hvad politikerne og de enkelte partier i Slagelse Kommune helt konkret vil gøre for de 1210 børn der lever i fattigdom i Slagelse kommune
Baggrund
Henvendelse fra Næstehjælperne Midt-, Syd- og Vestsjælland:
>> Kære Byråd, kære Hr borgmester
64500 børn vokser op i fattigdom i Danmark. De 1210 af dem bor i Slagelse kommune.
Næstehjælperne har lavet 64500 hjerter, som et symbol på hvert af disse børn.
Den 16. marts 2019 satte vi hjerterne op i Fælledparken for at sætte fokus på det store problem børnefattigdom er i dagens danmark:
At vokse op i fattigdom har store konsekvenser! Det bliver et børneliv, hvor voksnes bekymringer bliver børnenes bekymringer og hvor fødselsdage, jul, lejrtur osv ikke længere er en mulighed. Fattigdom handler nemlig ikke kun om ikke at kunne købe ting. Det handler også om at blive afskåret fra sociale fællesskaber og ikke at kunne deltage på lige fod med kammeraterne.
Problemerne kan løses, men det kræver politisk velvilje og en human og ligeværdig fordelingspolitik.
I Næstehjælperne er vi partipolitiske neutrale – men det betyder ikke, at vi ikke har holdninger! Og NU kræver vi handling!
Vi vil gerne høre, hvad politikerne og de enkelte partier i Slagelse Kommune helt konkret vil gøre for de 1210 børn der lever i fattigdom i Slagelse kommune
I Næstehjælperne oplever vi alt for tit, at lokale mennesker søger hjælp til mad, tøj til deres børn osv, fordi deres økonomi simpelthen ikke hænger sammen efter kontanthjælpsloftet trådte i kraft i oktober 2016.
Vi er bekymrede!
Derudover vil vi  selvfølgelig rigtig gerne høre fra de forskellige partiers lokale folketingskandidater, hvad vi kan forvente af dem i forhold til at bekæmpe fattigdom.  Hvad vil I gøre for at hjælpe de mange, mange familier, der er fanget i et system, hvor de bliver fastlåst i fattigdom? Særligt syge på kontanthjælp har ikke en reel chance for at gøre noget som helst. De er fuldstændig frataget handlemuligheder.
Vi håber inderligt, at I vil møde op og diskutere dette meget alvorlige emne med os her op til det kommende folketingsvalg.
Vi forventer at afholde en fattigdomskonference i Slagelse d 11 maj  med deltagelse af lokale folketingspolitikere fra alle opstillede partier, Slagelse har nemlig fået en kedelig 2 plads, vi er den kommune på Sjælland med 2. flest fattige børn, kun overgået af kæmpestore Københavns kommune.
sæt kryds i din kalender allerede nu..
Med venlig hilsen
Næstehjælperne Midt-, Syd- og Vestsjælland
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan på baggrund af henvendelsen fra Næstehjælperne Midt-, Syd- og Vestsjælland drøfte, hvordan udvalget forholder sig til det faktum, der henvises til i henvendelsen; at 1210 børn lever i fattigdom i Slagelse Kommune.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerledelsen i Center for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter henvendelsen fra Næstehjælperne Midt-, Syd- og Vestsjælland.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Punktet drøftet med bemærkning om, at der arbejdes videre med at skabe et overblik over muligheder i kommunen - herunder private og frivillige organisationer - for udsatte borgere, der har brug for hjælp.
(V) ønsker, at der arbejdes videre med synliggørelsen af den nuværende ordning.
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at administrationen fremkommer med tal for henvendelser omkring fattigdom i Slagelse Kommune - disse sendes efterfølgende til Byrådts partier og til Næstehjælperne.

8. Et godt Sted At være (O)

8.     Et godt Sted At være (O)

Sagsnr.: 330-2019-39481               Dok.nr.: 330-2019-218704                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om Arbejdstilsynets besøg i Center for Arbejdsmarked og Integration i 2018 – og hvilke initiativer centret tager for at skabe et godt sted at være.
Baggrund
Arbejdstilsynet (AT) foretog i 2018 et anmeldt besøg i Center for Arbejdsmarked og Integration. AT havde ved besøget særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet konkluderede efterfølgende, at der ikke var grundlag for at give påbud eller bemærkninger i øvrigt. AT havde følgende bemærkninger: ” Arbejdstilsynet har på besøget ikke set eller konstateret nogen overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Selvom jeres arbejdsmiljø er i orden, er der arbejdsmiljøforhold i virksomheden, som I kan justere. Derfor vil vi sende jer en vejledning om:
·         At forebygge sundhedsmæssige følger af høje følelsesmæssige krav i arbejdet.
·         At forebygge problemer som følge af stor arbejdsmængde og tidspres.
AT har ved brev primo maj måned varslet uanmeldt besøg indenfor de kommende 12 måneder.
Et Godt Sted At Være
Ledergruppen tog i vinteren 2017-18 i tæt samarbejde med SektorMED et initiativ til at iværksætte en proces, der skal sikre, at centret er et godt sted at være. I samarbejde med eksterne konsulenter er hele organisationen nu ca. halvvejs i processen. Processen har fokus på social kapital, kulturforandring og kerneopgaven.
Processen startede med interview af et udsnit af medarbejdergrupperne og hele ledelsen i foråret 2018. Konklusionerne herfra blev i efteråret 2018 præsenteret for hele organisationen på en fælles Kick Off dag. Medarbejderne fik her mulighed for at arbejde med udfordringerne og komme med forslag til løsninger og input til den videre proces. I vinteren/foråret 2019 har medarbejderne igen været samlet i tværgående grupper. Enkelte afdelinger har besluttet at iværksætte egne processer til fremme af et godt arbejdsmiljø og fælles kulturskabelse.
Med henblik på at skabe et endnu tættere samarbejde om arbejdsmiljø og Et godt Sted At Være afholdt ledelse og SektorMED i efteråret 2018 en temadag. Denne følges nu op i juni 2019 med et seminar for at sikre fokus og fremdrift i processen.
En styregruppe bestående af medlemmer fra A- og B-siden mødes jævnligt for at følge processen tæt.
Sideløbende afvikler centrets afdelinger fysiske såvel som psykiske arbejdspladsvurderinger og trivselsmålinger. De lokale arbejdsmiljøgrupper har ansvaret for at udarbejde handlepla-ner for at imødegå eventuelle udfordringer.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at processen Et Godt Sted At Være er et fornuftigt udgangspunkt for at tage hånd om udfordringer og skabe et godt arbejdsmiljø.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Personaleforhold henhører under Økonomiudvalgets kompetenceområde.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen konsekvenser
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Orientering taget til efterretning.

9. Integrationsområdet (O)

9.     Integrationsområdet (O)

Sagsnr.: 330-2018-5844                 Dok.nr.: 330-2019-131901                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Orientering om status fra området for nyankomne udlændinge.
Baggrund
På mødet orienteres om status på integrationsområdet på baggrund af ønske om kvartalsvis orientering om udviklingen inden for området for nyankomne udlændinge.
Status fra Integration og Netværk – 1. kvartal 2019
Slagelse Kommunes kvote for flygtninge i 2019 er fastsat til 18. I første kvartal af 2019 er der modtaget tre flygtninge – to fra Iran og en fra Nigeria.
Prioriteringen af at få så mange jobparate i arbejde som muligt i 2017 og 2018 bevirker, at de tilbageværende borgere i integrationsprogram udgør flere aktivitetsparate end jobparate. Aktivitetsparate har brug for væsentlig mere opkvalificering for at komme i job.
Målsætning for 2019 er øget fokus på aktivitetsparate, og særligt på at kvindegruppen opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.
Generelt har Integration og Netværk fortsat stort fokus på den virksomhedsrettede indsats og de tilbudsmuligheder, der skal skabes. Der er fokus på at opfylde lovkrav om mindst 15 timers praktik til alle, samt Regeringens målsætning om at 50 % af alle nyankomne flygtninge er i beskæftigelse efter 5 år i Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet – IGU
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er et ordinært ansættelsesforhold mellem en virksomhed og en flygtning eller familiesammenført til en flygtning og omfatter lønnet praktik og opkvalificering i en toårig periode. IGU er et supplement til de ordninger, der i forvejen findes i form af virksomhedspraktik og løntilskud.
Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyste ultimo februar, at Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået aftale om at forlænge IGU-ordningen til 30. juni 2022. Denne aftale afventes pt. endeligt vedtaget ved lov.
Ved Integration og Netværks opgørelse pr. 1. april 2019 er antallet af integrationsborgere i aktive IGU-forløb 12 personer.
Udviklingen i antal personer og resultattilskud:
Der var den 16. maj 2019 i alt 456 borgere, der er omfattet integrationsprogrammet i Slagelse Kommune. Heraf er:
·         154 flygtninge med konventionsstatus (UDL §7.1 + UDL §8)
·         48 flygtninge med ophold som personligt forfulgte (UDL §7.2)
·         45 flygtninge med midlertidige beskyttelse (UDL §7.3)
·         97 Familiesammenførte til flygtninge
·         112 Familiesammenførte til øvrige
Som det ses af nedenstående har 78 kursister omfattet integrationsprogram, i 2018 bestået Danskuddannelsen med ret til at opnå resultattilskud. Kursisterne er spredt på alle ovenstående fem målgrupper. De fordeler sig på de tre Danskuddannelser, hvor Danskuddannelse 1 er for ikke alfabetiserede med ingen eller få års skolegang, Danskuddannelse 2 for personer med skolegang, der kan læse og skrive og Danskuddannelse 3 for personer, der typisk har en uddannelse fra hjemlandet. Kursisterne har forskellige nationale baggrunde, hvor de hyppigst forekommende er Iran, Irak, Afghanistan, Syrien, Eritrea, Thailand, og Filippinerne. De 78 som har bestået en Danskuddannelse, og som har givet forudsætninger for at opnå resultattilskud, fordeler sig således:
1.    Danskuddannelse 1 – 19%
2.    Danskuddannelse 2 – 62%
3.    Danskuddannelse 3 – 19%
 
2015
2016
2017
 
2018
 
2019
Pr. 1. april
Antal personer i alt omfattet af Integrationsloven
 
314
 
408
 
472
 
471
 
451
Antal integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram
 
-
 
-
 
-
 
205
 
195
Antal selvforsørgede omfattet af integrationsprogram
 
-
 
-
 
-
 
266
 
246
Antal resultattilskud på ordinær uddannelse
 
16
 
9
 
21
 
28
 
16
Antal resultattilskud på ordinært arbejde
 
24
 
24
 
76
 
47
 
5
Antal resultattilskud på Danskuddannelse
 
36
 
45
 
84
 
78
 
40
NB: Resultattilskud opnås efter 6 måneders ustøttet beskæftigelse, 6 måneders ordinær uddannelse og/eller bestået Danskuddannelse. Det vil sige at resultattilskud viser antallet af fastholdte i job- og uddannelse og mens antallet af iværksatte job er højere.
Udviklingen i familiesammenføringer, flygtninge, EU-borgere m.v.:
 
 
2015
2016
2017
 
2018
 
2019
Pr. 1. april
Antal nyankomne flygtninge – I alt
(Kvote)
 
147
(167)
 
101
(102)
 
23
(29)
 
11
(12)
 
3
(18)
Antal gennemførte familiesammenføringer – I alt
 
54
(Voksne)
 
57
(Voksne)
 
83
(Voksne + børn)
 
75
(Voksne + børn)
 
11
(Voksne + børn)
Antal overtaget fra andre kommuner
 
2
 
2
 
12
 
4
 
1
Antal EU-borgere på Danskuddannelse
 
313
(Helårspersoner)
 
181
(Helårspersoner)
 
186
(Helårspersoner)
 
260 1)
 
114
Gennemførte repatrieringer
1
2
4
3
0
1) Fra 2018 og fremadrettet er antal opgjort i personer (og ikke i helårspersoner).
Udviklingen i løntilskud og praktikker:
LØNTILSKUD
Integrationsindsatsen
Okt. 18
Nov. 18
Dec. 18
Jan. 19
Feb. 19
Mar. 19
Privat arbejdsplads
45
35
30
35
35
34
Forening/organisation 2)
 
 
 
 
 
 
Kommunal arbejdsplads
0
0
0
0
0
0
Regional arbejdsplads
0
0
0
0
0
0
Statslig arbejdsplads
0
0
0
0
0
0
45
35
30
35
35
34
PRATIKKER
 
 
 
 
 
 
Integrationsindsatsen
Okt. 18
Nov. 18
Dec. 18
Jan. 19
Feb. 19
Mar. 19
Privat arbejdsplads
17
17
16
18
20
18
Forening/organisation 2)
 
 
 
 
 
 
Kommunal arbejdsplads
1
1
1
3
4
8
Regional arbejdsplads
0
0
1
0
0
0
Statslig arbejdsplads
0
0
0
0
0
0
18
18
18
21
24
26
2) I det nye fagsystem (pr. 1. marts 2018) kan der ikke fordeles ud på foreninger. Sådanne forløb ender i stedet som enten private eller den form for offentlig virksomhed, hvor de modtager offentligt tilskud fra.
Retligt grundlag
Integrationsloven, Repatrieringsloven, Udlændingeloven, Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), Serviceloven og bekendtgørelser om sikkerhedsstillelse efter Udlændingeloven til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter Lov om aktiv social politik eller Integrationsloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerledelsen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Taget til efterretning med bemærkning fra (F) og (Ø), der anmoder om, at Slagelse Kommune skriver til Integrationsministeriet for at åbne op for, at Danmark modtager kvoteflygtninge. (A), (V) og (O) stemmer imod.

10. Satspuljemidler (O)

10.   Satspuljemidler (O)

Sagsnr.: 330-2019-37680               Dok.nr.: 330-2019-209613                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om satspuljemidlerne på beskæftigelsesområdet.
Baggrund
På Social- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 6. maj 2019 blev der under behandlingen af punkt 2, udtrykt ønske om at følgende punkter blev undersøgt:
1.    Mulighederne for at søge satspuljemidler til særlig indsats
2.    Muligheden for at ovenstående omfattes af frikommuneforsøget
3.    Mulighederne for uddannelse på nedsat tid for personer med handicap, gerne omsat i konkret forslag
1) Aftalen om satspuljemidlernes udmøntning for 2019 (se bilag) sætter rammerne for, hvilke indsatser, der i aftaleperiodens løbetid kan søges til. Slagelse Kommune kan indenfor disse rammer ansøge om midler på lige fod med landets øvrige kommuner.
I forbindelse med, at der den 7. maj 2019 blev udskrevet folketingsvalg, har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering lukket for udmelding af puljer. Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke nogle aktuelle puljer, der kan ansøges, ligesom der ikke afgives tilsagn til verserende ansøgninger.
På baggrund af aftalen om Satspuljernes udmøntning forventes det, at der i perioden 2020-2022 udbydes en pulje på 15,5 mio. kr. under overskriften ”Bedre muligheder for personer med handicap på erhvervsuddannelserne”. Ligeledes forventes det, at puljen til konsolidering af ”Flere skal med 2” udbydes i forbindelse med udløb af initiativets pilotprojekt den 31. december 2019.
2) I rammerne for frikommuneforsøg III (2019-2023) har Økonomi- og Indenrigsministeriet bl.a. beskrevet, at forsøgene ikke må give frikommunerne økonomiske fordele på bekostning af andre. Det er administrationens tolkning af denne tekst, at man ikke kan bruge frikommuneforsøget som direkte begrundelse for ansøgning af midler i satspuljen.
3) Der er ikke i aftalen om udmøntning af satspuljemidlerne for 2019 på beskæftigelsesområdet lagt op til initiativer, der specifikt omhandler muligheden for uddannelse på nedsat tid for personer med handicap. Der er allerede i dag for en lang række af fysiske og psykiske handicaps samt kroniske lidelser mulighed for, at man på de gymnasiale uddannelser kan forlænge studietiden med 1 år (bekendtgørelse om gymnasiale uddannelser, kapitel 9), og på erhvervsuddannelserne kan modtage ekstra undervisning samt forlænge uddannelsestiden på lærepladsen i hovedforløbet (Lov om erhvervsuddannelser §51 og §58).
Som beskrevet i punkt 1) er det forventeligt at der for perioden 2020-2022 udmeldes midler under satspuljen rettet mod erhvervsuddannelserne.      
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at man fra Center for Arbejdsmarked og Integration løbende afsøger mulighederne for at ansøge satspuljemidler rettet mod beskæftigelsesområdet og at Social- og Beskæftigelsesudvalget holdes orienteret.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerledelsen indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Bilag
Aftale om udmøntning af satspuljen på beskæftigelsesområdet

11. Orientering om udviklingen i brug af aktive indsatser på beskæftigelsesområdet (O)

11.   Orientering om udviklingen i brug af aktive indsatser på beskæftigelsesområdet (O)

Sagsnr.: 330-2019-36877               Dok.nr.: 330-2019-205780                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
På Social- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 8. april 2019 blev der givet en status for gennemført udbudsproces og eventuelt kommende udbudsproces på beskæftigelsesområdet.
På den baggrund ønskede udvalget, at administrationen udarbejdede et notat, som beskriver udviklingen i Center for Arbejdsmarked og Integration omkring indsatser, herunder samarbejdspartnere og organisatoriske udviklingstiltag.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte orienteringen om udviklingen i brug af aktive indsatser, herunder samarbejdspartnere og tilhørende organisatoriske udviklingstiltag.
Overordnet udvikling i aktive indsatser
De overordnede udviklingstendenser i kommunens brug af aktive indsatser har i høj grad været afledt af de til enhver tid gældende statslige refusionsincitamenter samt konjunkturforhold. Statens brug af refusionsincitamenter har over tid taget udgangspunkt i den nyeste forskning om, hvilke aktive indsatser som kan forventes at give de bedste resultater i forhold til at få borgerne hurtigst muligt i ordinært job.
Notatet er derfor for overskuelighedens skyld bygget skematisk op om de seneste 4 statslige refusionsreformer 2004-2019. I praksis sker retningsskift naturligvis ikke fra den ene dag til den anden, men der er tale om glidende overgange og beskrivelse af tendenser. I notatet indgår en opgørelse over den overordnede resultatudvikling i samme periode. Her vises udviklingen i fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder for både Slagelse, sammenlignelige kommuner og landsplan. På mere specifikt niveau beskrives, hvilke effekttyper der opnås ved de forskellige typer af aktive indsatser.
Opsummerende kan det siges, at der over tid er opbygget en stadig større viden om effekterne af aktive indsatser, og indsatserne er blevet fortsat optimeret derefter. I første omgang med stor fokus på at opnå generelle resultater ved aktiv beskæftigelsesindsats fremfor en passiv beskæftigelsesindsats. Efterfølgende med fokus på, hvilke specifikke indsatser der virker for specifikke målgrupper, og hvornår i et forsørgelsesforløb det er mest optimalt at sætte ind med disse indsatser. Der kom også fokus på, hvornår aktive indsatser kan have en decideret fastholdelseseffekt. Tidligere var der kun fokus på borgerne tættest på arbejdsmarkedet, hvor der i dag også er er kommet stadig større fokus på borgerne i udkanten af arbejdsmarkedet. Det er sket i takt med et øget behov for at udvide arbejdsstyrken, som består af beskæftigede og jobparate ledige.
For Slagelse Kommune er borgere på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder faldet 7,4 %-point fra 2004 til 2018. Hvis andelen i 2018 havde været den samme som i 2004, så ville det have betydet, at der været ca. 3.775 flere på offentlig forsørgelse. Hvis Slagelse havde haft samme udvikling som sammenlignelige kommuner fra 2004 til 2018, så ville der i 2018 have været ca. 900 flere borgere på offentlig forsørgelse i Slagelse Kommune.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det udarbejdede notat synliggør de overordnede og vigtigste tendenser i brugen af aktive indsatser, herunder samarbejdspartnere og organisatoriske udviklingstiltag.
Historikken for indsatser og resultater indikerer, hvor vigtig de rette investeringer i aktive beskæftigelsesindsatser er for den samlede kommunale forsørgelsesøkonomi. Historikken tydeliggør, at resultaterne, også når der ses bort fra konjunkturforhold, kan ændres relativt meget i den ene eller anden retning inden for få år som følge af rigtige, forkerte eller manglende aktive investeringer i beskæftigelsesindsatsen. Af samme grund havde det daværende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg i 2017 over flere møder drøftelser om tilbudsviften, som endte i en række godkendte anbefalinger til den fremadrettede udvikling.
Administrationen vurderer, at de gældende politiske anbefalinger (se bilag) til den fremadrettede udvikling af tilbudsviften, som blev godkendt af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i 2017, langt hen ad vejen fortsat giver rigtig god mening. Det gælder både i forhold til at kunne tilrettelægge effektfulde tilbud, men også når det handler om at styrke den fremadrettede fokus på helhedstænkning og koordinering i forhold til både borgere og virksomheder.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Inge bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Notat om anvendelse af aktive indsatser, samarbejdspartnere og organisatoriske udviklingstiltag på beskæftigelsesområdet tages til orientering.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Taget til orientering med bemærkning om stor tilfredshed med det udarbejdede notat.
Bilag
Notat - Skematisk opgørelse over udviklingen i brugen af aktive indsatser, samarbejdspartnere og organisatoriske udviklingstiltag på beskæftigelsesområdet

12. Punkter til kommende møder (O)

12.   Punkter til kommende møder (O)

Sagsnr.: 330-2017-90446               Dok.nr.: 330-2019-195774                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder i 2019.
Baggrund
Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på udvalgets kommende møder.
Oversigten fremlægges i revideret form på hvert møde.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan beslutte at godkende punkter til orientering, drøftelse og/eller beslutning på udvalgets kommende møder.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Oversigten over sager til behandling på Social- og Beskæftigelsesudvalgets kommende møder godkendes.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Opdateret_sagsoversigt_juni_2019
13. Lukket: LUKKET PUNKT - Orientering vedr. sygedagpengesag (O)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
Radikale Venstre

Christopher Trung er medlem af Slagelse Byråd for Radikale Venstre

E-mail: trung@slagelse.dk
Telefon: 21 40 80 28  (Skriv gerne SMS først) 

Følg med i det politiske arbejde
Åbenhed og transparens
Selvbetjening - Slagelse.dk

Hjemmesiden drives af kampagneholdet bag Christopher Trung – Webmaster: Mads Johannes Carlsen. Trung.dk er dækket af copyright. Siden er programmeret og betalt af Christopher Trung.