1. Godkendelse af dagsorden (B)
1. Godkendelse af dagsorden (B)
Sagsnr.: 330-2017-90442 Dok.nr.: 330-2020-367755 Åbent
Kompetence:
Social- og
Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende dagsordenen.
Baggrund
Ingen bemærkninger.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chef for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.
at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender dagsordenen.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Godkendt med beslutning om, at Morten Hass Augustsen (V)
deltager online.
Referatet godkendes manuelt.
2. Gensidig orientering (O)
2. Gensidig orientering (O)
Sagsnr.: 330-2017-90444 Dok.nr.: 330-2020-367772 Åbent
Kompetence:
Social- og
Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Ingen bemærkninger.
Baggrund
Ingen bemærkninger.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chef for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.
at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Administrationen orienterede om, at Arbejdstilsynet har
været på besøg. Vi er orienteret om, at Jobcenteret får tildelt en grøn smiley.
Når rapporten forelægger, sendes den til orientering til Social- og
Beskæftigelsesudvalget.
3. Månedlig orientering om nøgletal på beskæftigelsesområdet (D)
3. Månedlig orientering om nøgletal på beskæftigelsesområdet (D)
Sagsnr.: 330-2018-38133 Dok.nr.: 330-2020-375599 Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Social- og Beskæftigelsesudvalget følger på hvert møde op på
de politiske mål, der er politisk udpeget som de vigtigste i
Beskæftigelsesplanen samt øvrige ønskede nøgletal.
Retligt
grundlag
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte orienteringen
om nøgletal.
Vurdering
Administrationens vurdering og forklaring på udviklingen for
de enkelte effektindikatorer på beskæftigelsesindsatsen fremgår af bilag,
herunder sammenligning til landsplan og sammenlignelige klyngekommuner.
De sammenlignelige kommuner er: Assens, Brøndby, Fredericia,
Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Kalundborg, Kerteminde, Læsø, Norddjurs,
Nordfyns, Nyborg, Odense, Odsherred, Randers, Samsø, Svendborg, Sønderborg,
Thisted og Vordingborg.
Denne ekstraordinære situation med COVID-19 vil få endnu
ukendte påvirkninger af resultaterne for både beskæftigelse, ledighed og sygdom
i 2020. Der er derfor ikke opsat måltal for 2020, men udviklingen for 2020
følges sammenlignet med samme tidspunkt sidste år i forhold til landsplan og
sammenlignelige kommuner. December 2019 udgør indeks 100 i de viste
udviklingskurver.
Der foreligger ikke fuldstændige data for måling 1 og 2
siden januar 2020 på grund af implementeringen af nyt sygedagpengesystem, først
i pilotkommuner og siden i de resterende kommuner. Styrelsen forventer tidligst
at kunne vise sygedagpengedata igen på jobindsats.dk i oktober 2020. Derfor
opgøres de 2 målinger midlertidigt eksklusiv sygedagpenge for fortsat at have
en indikation på den overordnede udvikling.
Udviklingstendenser, hvor der er væsentlige ændringer siden
sidste opfølgning, er nedenstående fremhævet med fed skrift.
De overordnede udviklingstendenser gennem det sidste år er:
·
Stigning i antal borgere på kommunal forsørgelsesydelse
(eksklusiv sygedagpenge) er større end på landsplan og i sammenlignelige
kommuner. Siden forrige opfølgning er der sket en ændring fra, at
udviklingen fulgte landsplan og sammenlignelige kommuner. Årsagen er, at den
sæsonbetonede ledighed, som i større omfang kendetegner Slagelse, ikke er
faldet lige så meget i juli 2020 som i juli 2019 som følge af covid-19. I
efteråret forventes der igen at ske en udjævning af tallene, når der
sammenlignes 1 år tilbage, da resultaterne så er udover de vidt forskellige
sommersæsoner i 2019 og 2020.
·
Stigning i antal borgere på kommunale forsørgelsesydelser,
eksklusiv fleksjob og førtidspension (og sygedagpenge), som er mindre end på
landsplan og i sammenlignelige kommuner.
·
Reduktion i beskæftigelsen for borgere med bopæl i kommunen, i
sammenlignelige kommuner og på landsplan. Reduktionen er større i Slagelse og
sammenlignelige kommuner end på landsplan, men kan ikke aflæses tilsvarende i
ledigheden. Den større reduktion i beskæftigelsen skal derfor i stedet findes
hos studerende, udenlandsk arbejdskraft samt lønmodtagere, der vælger at gå ned
i tid eller helt afgår fra arbejdsmarkedet til efterløn, folkepension eller
selvforsørgelse (ægtefælle/formue).
·
Stigning i antal bruttoledige. Stigningen er mindre end på
landsplan, men større end i sammenlignelige kommuner. Siden forrige
opfølgning er sammenlignelige kommuner gået fra at følge Slagelse til at være
bedre end Slagelse. Man skal dog under de nuværende omstændigheder være ekstra
påpasselig med tolkning på særligt juli-tallene, da ledigheden også kan
påvirkes i nedadgående retning af, at flere afholder selvbetalt ferie efter
afskedigelser i foråret.
·
Stigning i antal langtidsledige er mindre end i sammenlignelige
kommuner og landsplan.
·
Reduktion i andel flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge, som er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark, er på samme niveau som
på landsplan og sammenlignelige kommuner.
·
Reduktion i antal unge uden en uddannelse (uddannelseshjælp), som
er større end på landsplan og i sammenlignelige kommuner. Siden forrige
opfølgning er Slagelse gået fra en stigning til en reduktion - og fra at følge
andre kommuners udvikling til at være bedre end dem.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chef for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.
at Opfølgning tages til efterretning.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Taget til efterretning.
Administrationen orienterede om, at der arbejdes videre med
at give den månedlige orientering om nøgletal på beskæftigelsesindsatsen en
mere enkel opbygning suppleret med de aktuelle tal trukket i fagsystemet.
4. Opfølgning budget 2020-2023 (D)
4. Opfølgning budget 2020-2023 (D)
Sagsnr.: 330-2020-130323 Dok.nr.: 330-2020-343502 Åbent
Kompetence:
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte styringsark
for udvalgets punkter i budgetaftalen 2020 – 2023 og den løbende opfølgning i
2020.
Baggrund
Byrådet vedtog mandag den 28.
oktober 2019 budget for 2020 – 2023. Aftalen viderefører udarbejdelsen af et
styringsark til den løbende opfølgning for aftalens punkter.
Bilaget indeholder det samlede
styringsark over budgetaftalens punkter. Nedenfor fremgår de af aftalens
punkter, som hører under Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Nr. | Overskrift | Status og forventet tidsplan | Udvalg | Status-farve (tekst) | Ansvarlig |
Budgetaftale 2020 | |||||
2.d.1 | Partierne anerkender, at Slagelse Kommune er økonomisk
særligt udfordret på Social- og beskæftigelsesområdet Partierne ønsker med denne aftale at adressere udfordringen, bl.a. ved besparelser på særlige indsatser nævnt i bilag A. Ved igangsætning af business case på sygedagpengeområdet vurderes forbruget at kunne nedjusteres med netto kr. 8,5 mio. Det kræver en investering på konto 6 på kr. 1,5 mio. og kr. 1,5 mio. på konto 5. Konto 5 investeringen vurderes at kunne afholdes indenfor eksisterende rammer. Erfaring fra tidligere personalemæssi-ge investeringer har givet stor besparelse på ydelsessiden. Besparelse kr. 8,5 mio. | Vi begynder så småt at kunne se effekterne af business
casen - fuld effekt forventes dog først, når alt er implementeret. | SBU | Mindre afvigelser | Chef Henrik Skov |
2.d.2 | Partierne anerkender, at Slagelse Kommune er økonomisk
særligt udfordret på Social- og beskæftigelsesområdet Partierne ønsker med denne aftale at adressere udfordringen, bl.a. ved besparelser på særlige indsatser nævnt i bilag A. Social- og beskæftigelsesområdet - indlagte besparelser på særlige indsatser. På området for jobafklaringsforløb kan der opnås en positiv effekt af investeringen på sygedagpengeområdet svarende til kr. 3,5 mio. Ved investeringen i sygedagpengeområdet vil antallet af langvarige sygedagpengesa-ger mindskes, og derved vil antallet af potentielle jobafklaringsforløb ligeledes blive mindre (se vedlagte business case). Besparelse kr. 3,5 mio. | Vi begynder så småt at kunne se effekterne af business
casen - fuld effekt forventes dog først, når alt er implementeret. | SBU | Mindre afvigelser | Chef Henrik Skov |
2.d.3 | Partierne anerkender, at Slagelse Kommune er økonomisk
særligt udfordret på Social- og beskæftigelsesområdet Partierne ønsker med denne aftale at adressere udfordringen, bl.a. ved besparelser på særlige indsatser nævnt i bilag A. På integrationsområdet vurderes det muligt at nedjustere forbrug med kr. 4 mio. Gennemgang af antallet på forsørgelse ved indgangen til 4. kvartal 2019 viser en nedgang, som vil have en positiv konsekvens på forsør-gelsen. Nedgangen vil også betyde færre i danskuddannelse, hvorfor forbruget også nedjusteres her. Besparel-se kr. 4 mio. | Integrationsindsatsen er forsat blandt landets bedst
placerede kommuner på benchmark. Det har været muligt at opnå besparelse på
bl.a. Danskuddannelse, fordi antallet af S-kursister (udenlandske
arbejdstagere) og integrationsborgere var faldende i første halvår.
Tilsvarende opnås færre indtægter i grundtilskud og resultattilskud på
integrationsborgere. Antallet af S-kursister forventes at stige i andet
halvår. Det medfører samlet set et merforbrug. Området er omfattet
budgetgaranti. | SBU | Mindre afvigelser | Leder Helle S.D. Larsen / Chef Henrik Skov |
2.d.4 | Partierne anerkender, at Slagelse Kommune er økonomisk
særligt udfordret på Social- og beskæftigelsesområdet Partierne ønsker med denne aftale at adressere udfordringen, bl.a. ved besparelser på særlige indsatser nævnt i bilag A. Ved omlægning af STU forløb til brug af private aktører og virksomhedsrettede forløb frem for kommunale kan opnås besparelse på kr. 4 mio. Omlægningen vil have en afledt effekt hos de kommunale tilbud, hvor STU for-løbene købes. Tiltaget vil ikke have effekt på forsørgelsesydelsen, men vil alene have betydning for omkostnin-gen til indsatsen. Besparelse kr. 4 mio. | Grundet 1) ekstraordinær stigende tilgang af unge på
Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU), samt 2) forsinkelse af ændringer på
STU-området grundet coronakrisen, vurderes det ikke muligt at opnå den
besluttede besparelse i 2020. Social- og Beskæftigelsesudvalget blev ved deres møde i august præsenteret for en handleplan på området. | SBU | Udfordringer!! | Leder Zina Zvizdic / Chef Henrik Skov |
3.c | Der tilføres midler til social- og beskæftigelsesområdet
og Førtidspensioner. Slagelse Kommune udfordres, som en række andre kommuner
landet over af en betragtelig vækst i omkostninger på disse områder. Ud over
de udfordrede områder budgetlægges med en fortsat vækst i antallet af
førtidspensioner, på trods af, at partierne gerne så at også denne kurve blev
knækket. Samlet set tilføres der netto følgende beløb (i 1.000 kr.) 2020 2021 2022 2023 28.500 38.700 48.700 80.400 | Til trods for de ekstra tilførte midler til førtidspension
forventes et merforbrug på ca. 15 mio. kr. – en del af årsagen hertil er de
nye seniorpensioner, som der ikke har været budgetlagt tilstrækkeligt med. | SBU | Afsluttet | Ledere Marianne Søgaard og Helle Guldager / Chef Henrik
Skov |
4. | Partierne er opmærksomme på, at forventningerne til
udviklingen på førtidspensionsområdet ikke afspejler den faktiske udvikling i
2019. Med henblik på at imødegå en forventet yderli-gere vækst på området
afsættes en buffer på yderligere 6 mio. kr. i 2020 stigende med dette beløb i
hvert af overslagsårene til 24 mio. kr. i 2023. | Til trods for de ekstra tilførte midler til førtidspension
forventes et merforbrug på ca. 15 mio. kr. – en del af årsagen hertil er de
nye seniorpensioner, som der ikke har været budgetlagt tilstrækkeligt med. | SBU | Afsluttet | Ledere Marianne Søgaard og Helle Guldager / Chef Henrik
Skov |
11.b | Partierne er enige om, at: Brugen af eksterne aktører på Jobcenteret reduceres (2 mio. kr. pr. år) | Det samlede indsatsbudget nedsættes med 2 mio. | SBU | Afsluttet | Leder Marianne Søgaard / Chef Henrik Skov |
11.c | Partierne er enige om, at: Udgifter til Sprogcenter kan reduceres (med skønsmæssigt) -2,0 mio.kr. | Afskaffelse af deltagerbetaling for S-kursister 01.07.20
(udenlandske arbejdstagere og studerende) betyder, at der siden starten af
august ses en stigning i antallet af denne gruppe borgere, der har ret til
danskuddannelse. Sprogcenteret har 0-budget og besparelsen skal derfor udmøntes
under integrationsområdet. | SBU | Mindre afvigelser | Leder Line Cramer / Chef Henrik Skov |
12. | Partierne ønsker, at Slagelse Kommune på
beskæftigelsesområdet i sammenlignelige undersøgelser placerer sig markant
bedre fra en placering i laveste tredjedel til indenfor de næste 1-2 år til
en placering i midten af sammenlignelige danske kommuner. Partierne er enig
om, at der skal markante ændringer til indenfor området og ønsker, der senest
december 2019 politisk (for budgetgruppen) fremsættes forslag til initiativer
for de kommende 1-3 år med fokus på øget beskæftigelse og uddannelse. Partierne ønsker forslaget udarbejdet efter følgende retningslinjer: a. Generel fokus på erhvervsaktive, særlig fokus på unge i alderen 16-30 år. b. Vi vil udfordre beskæftigelsesområdet med fokus på nytænkning og nye arbejdsgange på området. c. Fokus på sammenhængen mellem indsats og effekt. Kommunaldirektøren er ansvarlig for udarbejdelse af forslaget til december 2019 og skal involvere eksterne aktører i udarbejdelsen. | Social- og Beskæftigelsesudvalget har besluttet, at der
skal arbejdes videre med anbefalingerne fra Mploys rapport. Samme rapport vil
indgå ved temadrøftelse i Byrådet. | SBU | Afsluttet | Chef Henrik Skov |
Retligt
grundlag
Det retlige grundlag for
budgettet fremgår af Den Kommunale Styringslov §§ 37 – 40. I Regler for
Økonomistyring for Slagelse Kommune har byrådet fastsat regler for den
økonomiske styring af bevillinger mv.
Handlemuligheder
Social- og
Beskæftigelsesudvalget drøfter punkterne i styringsarket og den løbende
opfølgning for 2020.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chef for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.
at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter styringsark og den løbende
opfølgning i
2020.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Drøftet.
(A), (F), (Ø) og (O) ønsker at foreslå, at det ved
fremtidige styringsark fremgår tydeligere, hvor langt man er i forhold til
opfyldelse af måltallene.
Da (V) og (O) ikke er en del af budgetaftalen, tager (V) og
(O) forbehold for opfølgning på Budgetaftale 2020-2023.
5. Drøftelse af principielle spørgsmål til sagsbehandling (D)
5. Drøftelse af principielle spørgsmål til sagsbehandling (D)
Sagsnr.: 330-2020-140842 Dok.nr.: 330-2020-387530 Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte nedenstående
emner ud fra et principielt perspektiv:
1. Tilbagebetalingspligt
med diagnose/trods diagnose
2. (Fejl)vurdering
af opsparingsmulighed
3. Langvarig
sagsbehandling
4. Tilbageholdelse
i ydelse med eller uden samtykke
5. Reaktion på fejl
i registrering af indgået post
6. Reaktion på
forøgelse af samlet udgift i løbet sagsbehandlingen
7. Reaktion over
for borgeren, når Ankestyrelsen træffer afgørelse
8. Lange svartider
fra borger, hvad dækker det over? (Manglende forståelse af det man skal svare
på, manglende overskud, nøl, kan vi som myndighed hjælpe borgeren?)
Baggrund
Udvalget blev på møde d. 7 september orienteret om en
konkret borgersag på et lukket sagspunkt.
Udvalget har efterfølgende ønsket at sagen rejses som principiel
drøftelsessag på åben dagsorden med belysning af ovenstående spørgsmål.
Administrationens svar på de rejste spørgsmål fremgår af
nedenstående:
1. Tilbagebetalingspligt
med diagnose/trods diagnose
Begrebet
diagnose er ikke et forhold som indgår i vurderingen af tilbagebetalingspligt. En
afgørelse om tilbagebetaling træffes efter Lov om aktiv socialpolitik §§ 91-94,
og sker på baggrund af en vurdering af ansøgers indtægter og formue.
Pligten
til at vurdere de økonomiske forhold, i forhold til en eventuel
tilbagebetaling, ligger i Lov om aktiv socialpolitik §§ 81-82.
Kommunen
skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af ansøgerens og
ægtefællens økonomiske forhold, herunder om ansøgeren har mulighed for selv at
betale en del af udgiften. Hjælp til tandbehandling
er trangsbestemt. Det betyder, at der kun kan ydes hjælp efter disse
bestemmelser, hvis ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at betale
udgiften.
Ved vurderingen af, om ansøgeren selv har mulighed for at
betale udgiften, lægges der vægt på ansøgerens rådighedsbeløb og formue. Der
lægges også vægt på, om ansøgeren har mulighed for at betale hele eller dele af
udgiften ved hjælp af en afdragsordning eller ved hjælp af et lån. Som
udgangspunkt er det de økonomiske forhold på tidspunktet for kommunens
afgørelse, der er afgørende for, om betingelserne for hjælp er opfyldt.
2. Vurdering af
opsparingsmulighed
Der kan ikke ydes hjælp, hvis en ansøger eller ægtefælle har indtægter eller formue som kan dække udgiften. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af ansøgerens og ægtefællens økonomiske forhold, herunder om ansøgeren har mulighed for selv at betale en del af udgiften.
Der kan ikke ydes hjælp, hvis en ansøger eller ægtefælle har indtægter eller formue som kan dække udgiften. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af ansøgerens og ægtefællens økonomiske forhold, herunder om ansøgeren har mulighed for selv at betale en del af udgiften.
Når
en borgers økonomi vurderes, ses der både på indtægter og udgifter, herunder
kontoudtog og opkrævninger/regninger.
Der
laves en økonomisk beregning, som viser samtlige borgerens udgifter samt en
beregning der viser, hvilke udgifter kommunen kan godkende. Ankestyrelsen har
fastlagt praksis for, hvilke udgifter, der kan medtages. Det gælder f.eks.
udgifter til husleje, el, vand, varme, transport m.v. Udgifter til f.eks.
håndkøbsmedicin, afdrag på gæld, kabel-tv, ulykkesforsikring og udgifter til
privatskole kan ikke indgå i beregningen. Sådanne udgifter vurderes ikke at være
nødvendige udgifter ifølge Ankestyrelsen.
Når
beregningen over godkendte udgifter er lavet, vil der fremgå et rådighedsbeløb.
Rådighedsbeløbet skal dække udgifter til mad, tøj, fritidsaktiviteter og andre
fornødenheder for ansøger og familien.
Eksempel
En
familie på 2 voksne og 4 børn har kr. 17.000 til rådighed hver måned når deres
faste godkendte udgifter er betalt.
Der
kan være udgifter som ikke er medtaget i beregningen jf. Ankestyrelsens praksis
Grunden
til, at udgifter til børn ikke medtages er, at der heller ikke medtages
indtægter i form af børneydelser, da disse netop skal dække udgifter til børn.
En familie med 4 børn modtager i alt kr. 7.388 pr måned i børneydelser og
børnebidrag.
I
eksemplet har familien på 2 voksne og 4 børn derfor ca. kr. 17.000 til rådighed
hver måned + kr. 7.388 kr. i børneydelser. En familie med et samlet
rådighedsbeløb på knap 25.000 kr. om måneden vurderes ikke at være økonomisk
vanskelig stillet.
I
eksemplet har Ankestyrelsen vurderet, at familien ikke har ført økonomisk
uforsvarlig økonomi, men råder kommunen til at vurdere, om familien kan
tilbagebetale hjælpen i løbet af kortere tid.
3. Langvarig
sagsbehandling
En
afgørelse om enkeltydelser skal vurderes på forskellige parametre. Ved en sag
om tandbehandling skal der vurderes på:
1. En ansøgers
økonomiske forhold.
2. Om behandlingen
er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet.
I
vejledningen til Aktivloven er det nævnt, at kommunen bør påse at der ikke
foretages behandlinger, som går ud over, hvad der er nødvendigt i hvert enkelt
tilfælde. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om det er absolut nødvendigt
at få foretaget en dyr og omfattende tandbehandling på et tidspunkt, hvor
ansøgeren ikke selv har mulighed for at betale udgiften.
For
at vurdere ovenstående 2 forhold er der brug for oplysninger fra borgeren og
evt. andre aktører.
En
sagsbehandling kan være langvarig af forskellige årsager. Det kan for eksempel
skyldes:
·
At der kan være behov for at indhente yderligere oplysninger fra
enten borgeren eller andre parter af enten økonomisk karakter eller for at
vurdere nødvendigheden af en behandling.
·
At der skal indhentes et alternativt behandlingsforslag.
F.eks.
peger Ankestyrelsen på, at der skal indhentes et alternativt overslag hvis
ansøgers tandlæge og kommunens tandlægekonsulent er uenige i et
behandlingsbehov.
I
disse tilfælde vil der være længere sagsbehandling, da ansøger skal have en tid
hos en anden tandlæge og denne skal fremsende et nyt overslag.
·
At borgeren klager over kommunens afgørelse og sagen sendes til
ankestyrelsen.
Når
borgeren klager, skal kommunen partshøre borgeren om nye oplysninger. En
partshøring forlænger derfor sagsbehandlingstiden. Ankestyrelsen har et mål om
at have en sagsbehandlingstid på 17 uger ifølge deres hjemmeside. Udover deres
sagsbehandlingstid kan Ankestyrelsen pege på, at der skal indhentes yderligere
oplysninger til brug for kommunens behandling af sagen.
·
At ansøgeren eller en partsrepræsentant anmoder om udsættelse af
behandlingen af sagen.
·
At en ansøger undervejs ønsker at skifte tandlæge og derfor
kommer der nye oplysninger til ansøgningen.
·
At en ansøger skal kontaktes gentagne gange pr. mail, telefonisk
eller via digital post, før ansøger svarer.
4. Tilbageholdelse
i ydelse med eller uden samtykke
Der
kan foretages tilbageholdelse i ydelsen enten ved en skriftlig afgørelse eller
med samtykke fra borgeren.
Hvis
der er truffet en afgørelse om tilbageholdelse i ydelsen vil en borger altid
have en klagemulighed.
5. Reaktion på
fejl i registrering af indgået post
Hvis
der er fejl i registrering af indgået post, søges dette hurtigst muligt rettet
og borgeren orienteres om det videre sagsforløb.
Som
eksempel kan nævnes en partsrepræsentant, som kontaktede kommunen for at gøre
opmærksom på, at der var sendt nogle akter som kommunen ikke havde reageret på.
Akterne var sendt til kommunen 8 forinden.
Samme
dag blev disse opsporet og der blev givet tilbagemelding til partsrepræsentanten
om, at akterne var fundet. Der blev ligeledes givet besked om, at akterne
hurtigst muligt ville blive gennemgået. I den pågældende sag var akterne
gennemgået, besvaret og videresendt til behandling i ankestyrelsen 3
arbejdsdage efter henvendelsen fra partsrepræsentanten.
6. Reaktion på
forøgelse af samlet udgift i løbet sagsbehandlingen
Generelt
kan der godt opstå en forøgelse af en samlet udgift i løbet af en
sagsbehandling. Dette kan f.eks. være tilfældet hvis borgeren søger om hjælp
til en huslejerestance dagen før sagen overgår til inddrivelse ved foged. Dette
medfører øgede omkostninger i form af fogedretsgebyrer.
Det
kan også være tilfældet i en sag om tandbehandling, hvis tandbehandlingen ikke
påbegyndes under behandling af sagen.
Et
tandsæt kan forværres meget hurtigt, hvis der først er konstateret caries, især
hvis en borger ikke har gået regelmæssigt til tandlæge og vedligeholdt sine
tænder ved tandbørstning.
Eksempel
En
borger indgiver en ansøgning om tandbehandling til udtrækning af tænder samt
plastfyldninger. Den pågældende borger indgiver ikke et overslag på
protesedelen som erstatning for de manglende tænder.
Borgeren
oplyser efterfølgende, at der ikke skal tages stilling til dette overslag,
fordi borgeren ønsker en anden tandlæge. Borgeren vil selv finde en anden
tandlæge. Borgeren går herefter til en ny tandlæge, som giver et overslag på
både tandbehandling og proteser. Behandlingen er betydelig dyrere, end det
første overslag.
Grundet
den væsentlige forskel i 1. overslag og 2. overslag aftales en tid til en
second opinion hos en anden tandlæge, i overensstemmelse med Ankestyrelsens
praksis. Tiden hos en anden tandlæge aftales til dagen efter. Borgeren syntes
at det er for kort varsel og benytter ikke tiden.
Borgeren
kommer først til en ny tandlæge 3 måneder senere, grundet aflysninger fra både
borgeren og tandlægen.
Det
3. overslag ligger prismæssigt midt imellem de første 2 overslag. Hos den nye
tandlæge er der 2 tandlæger tilknyttet, som er uenige om det videre behandlingsforløb.
Sagen
behandles og videresendes til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen peger på, at der
skal indhentes et nyt overslag fra en ny tandlæge, fordi der er uenighed mellem
tandlægerne.
Som
det fremgår af ovenstående eksempel kan der være mange årsager til, at behovet
kan ændre sig undervejs.
Disse
ændringer kan skyldes at borgeren ønsker en ny tandlæge, at der skal indhentes
nye overslag, at borgeren ikke bestiller tid eller aflyser tider hos tandlægen,
at tandlægen aflyser tider osv.
7. Reaktion over
for borgeren, når Ankestyrelsen træffer afgørelse
Praksis
i Rådgivning og Udbetaling er at reagere på Ankestyrelsens afgørelser hurtigst
muligt (indenfor 1 uge) ved at kontakte borgeren, hvis der er tale om en
hjemvisning eller en ændring.
Der
er 4 afgørelsestyper i Ankestyrelsen.
a. Hjemvisning:
Sagen sendes tilbage til kommunen som skal træffe en ny afgørelse. Grunden kan
for eksempel være, at der mangler oplysninger eller at der skal indhentes noget
nyt.
b. Ændring/ophævelse:
Kommunens afgørelse er forkert og ankestyrelsen ophæver afgørelsen
c. Stadfæstelse:
Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse
d. Afvisning:
Ankestyrelsen vil ikke behandle sagen.
Eksempel
1
Kommunen
har sendt en sag til Ankestyrelsen i april måned 2019. Ankestyrelsen hjemviser
sagen i starten af august 2019. Ankestyrelsen vurderer ikke at afgørelsen er
forkert, men at der skal indhentes flere oplysninger. Ankestyrelsen anmoder om,
at kommunen indhenter et alternativt behandlingsoverslag.
Rådgivning
og Udbetaling forsøger straks at få fat i borgeren telefonisk for at tale med
borgeren. Da dette ikke er muligt, aftales en tid med tandlægen til et
alternativt overslag, og der sendes skriftlig besked til borgeren om dette
indenfor 7 dage.
Der
træffes en ny afgørelse efter hjemvisning af sagen efter modtagelse af
alternativt overslag. Der bevilges hjælp til det alternative overslag, mod
tilbagebetaling.
Borgeren
ønsker ikke at benytte det alternative overslag og fastholder ansøgning til det
tidligere overslag, som ankestyrelsen har anmodet om en second opinion på.
Sagen sendes derfor til Ankestyrelsen igen.
Slagelse
Kommune vurderer ikke, at det tidligere overslag er rimeligt og nødvendigt, da
der nu er en billigere løsning, som kan dække den nødvendige tandbehandling.
Eksempel
2
Der
modtages en ankeafgørelse i juli måned 2020. Borgeren kontaktes samme dag.
8. Lange svar
tider fra borger, hvad dækker det over? (Manglende forståelse af det man skal
svare på, manglende overskud, nøl, kan vi som myndighed hjælpe borgeren?)
Der
kan være mange årsager til, at en borger er lang tid om af svare eller handle.
Nogle gange tjekker borgere ikke deres digitale post og ser derfor ikke brevet,
nogle gange tager de ikke telefonen når man ringer.
I
mange situationer tilbydes borgeren personlige møder, så vi kan forklare f.eks.
hvilken dokumentation, der skal bruges og hvorfor. Rådgivning og Udbetaling
tilbyder også at hjælpe med at indhente nødvendig dokumentation med samtykke
fra borgeren, så en ansøgning kan blive færdigbehandlet.
Retligt
grundlag
Lov om Aktiv socialpolitik, §§ 81, 82 og 82a.
Handlemuligheder
Udvalget kan drøfte sagen.
Vurdering
En ansøgning om enkeltydelse tager altid udgangspunkt i den
enkelte borger og afgørelsen er derfor altid konkret og individuelt. Der tages
hensyn til Ankestyrelsens principielle anbefalinger. Et sagsforløb kan variere
afhængig af sagens kompleksitet og sagens interessenter.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ikke relevant.
Indstilling
Chefer for Arbejdsmarked og for Rådgivning og Udbetaling
indstiller,
1.
at Udvalget drøfter sagen.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Drøftet.
Tina Kristiansen, Områdeleder, Rådgivning og Udbetaling,
deltog under behandlingen af punktet.
Social og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at der på baggrund
af udvalgets drøftelse igangsættes udarbejdelse af et dilemmakatalog med det
formål at finde løsningsmuligheder.
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at genoptage den
herværende sags punkt 1 vedr. Tilbagebetalingspligt med diagnose/trods diagnose
og punkt 7 vedr. Reaktion over for borgeren, når Ankestyrelsen træffer
afgørelse. Formand Thomas Clausen (Ø) formulerer de uddybende spørgsmål, der
ønskes svar på.
6. Kompetenceplan 2020 (B)
6. Kompetenceplan 2020 (B)
Sagsnr.: 330-2020-115020 Dok.nr.: 330-2020-376272 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende den reviderede kompetenceplan, hvor
kommunens opgaver er uddelegeret.
Baggrund
Alle udvalg har drøftet forslag til revidering af
kompetenceplanen ved møderne i august 2020.
I forbindelse med møderne er der udtrykt ønske om at ændringerne
skal fremgå tydeligere. Det er indarbejdet i det nye forslag til kompetenceplan
(bilag 1) som følger:
·
Teksten i den oprindelige kompetenceplans punkter, som
administrationen foreslår rettet, er overstreget med gul.
·
De nye ændringer er markeret med rød.
·
Forslag der er fremsat ved august-møderne er markeret med grøn.
Fra udvalgsmøderne er der kommet følgende forslag:
·
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget ønsker en mere detaljeret
behandling af kompetenceplanen.
·
Erhvervs- og Teknikudvalget ønsker, at transportområdet skal
samles under Erhvervs- og Teknikudvalget jf. budgetaftalen 2020: ”Slagelse
kommune vil i budgetperioden arbejde for en reorganisering af den kollektive
transport med det formål at opnå dels en bedre og billigere service, dels en
mere skånsom belastning af hhv. veje og miljø. Det forudsættes, at kommunen
hjemtager de dårligst udnyttede busruter, og at der sker en skarpere styring og
koordinering af den visiterede kørsel. ETU varetager den politiske inddragelse
på tværs af de mange brugergrupper, og udarbejder forslag til ny struktur på
området i samarbejde med brugergrupper mv.”
Forslaget er ikke indskrevet i
forslaget til kompetenceplanen, da det berører flere slags kørsel og flere
udvalgs kompetencer og udvalgene ønsker mere tid til behandlingen.
Retligt grundlag
Beslutning om kompetenceændringer er byrådets kompetence med
hjemmel i Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt.
Handlemuligheder
Vedr. ændringer i vedhæftede kompetenceplan:
1. Fagudvalgene kan
vælge at komme med yderligere forslag til ændringer.
2. Byrådet kan
vælge helt eller delvist at godkende de ændringer, som er indskrevet i
vedhæftede kompetenceplan.
3. Byrådet kan
vælge ikke at godkende de ændringer, som er indskrevet i vedhæftede
kompetenceplan.
Vedr. forslagene fra Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget:
1. Byrådet kan
anmode udvalgene om at arbejde videre med deres respektive kompetenceplaner med
henblik på en senere godkendelse i byrådet.
2. Byrådet kan
afvise at lade udvalgene arbejde videre med de respektive kompetenceplaner.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at de foreslåede ændringer i den
vedlagte kompetenceplan godkendes.
Administrationen vurderer, at forslagene fra Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget kræver en nærmere bearbejdning
bl.a. fordi det er et område, der går på tværs af flere udvalg.
Økonomiske og
personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Forslaget fra Erhvervs- og Teknikudvalget vil påvirke Børne-
og Ungeudvalget, Forebyggelses- og Seniorudvalget, Udvalget for Specialiserede
Borgerindsatser og Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1. at Fagudvalgene
indstiller til byrådet, at byrådet godkender de foreslåede ændringer i den
vedlagte kompetenceplan.
2. at Byrådet
godkender den vedhæftede kompetenceplan med de foreslåede ændringer fra
fagudvalgene og administrationen.
3. at Byrådet
godkender, at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og
Teknikudvalget arbejder videre med deres kompetenceplan, som senere godkendes
af byrådet.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 1. september 2020:
Fraværende:
At 1 - 3:
(A) godkender indstillingen.
(V) tager forbehold
(O) stemmer imod
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 1. september 2020:
Fraværende:
At 1: Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 2. september 2020:
Fraværende:
Godkendt med 4 stemmer
V og O undlod at stemme.
Beslutning i Erhvervs- og
Teknikudvalget den 31. august 2020:
Fraværende:
Sagen ønskes genoptaget. Der arbejdes videre med forslagene
fra Miljø-, Plan- og Landsdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 31. august 2020:
Fraværende:
Udsat.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 7. september 2020:
Fraværende:
Ali Yavuz (A), Helle Blak (F), Søren Lund Hansen (O)
Udsat jf. punkt 1 Godkendelse af dagsorden (B).
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Godkendt.
(F), (A) (O) ønsker, at der skal være repræsentation af
fagudvalgene, når der ansættes chefer samt at kompetence og ansvar følges ad.
(V) tager forbehold for Kompetenceplanen.
7. Proces for Beskæftigelsesplan 2021-2022 (B)
7. Proces for Beskæftigelsesplan 2021-2022 (B)
Sagsnr.: 330-2020-139083 Dok.nr.: 330-2020-378038 Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Det er et lovkrav, at alle kommuner skal udarbejde en årlig
Beskæftigelsesplan, som skal vedtages af Byrådet. Beskæftigelsesplanen kan dog
gøres flerårig og tages op til revision ved behov.
Beskæftigelsesplanen sætter retningen for kommunens
strategiske prioriteringer på beskæftigelsesområdet. Planen skal medvirke til
at sikre sammenhæng mellem beskæftigelsespolitiske udfordringer, politiske mål
og resultatkrav på området, såvel lokalt som nationalt.
Beskæftigelsesministerens mål for 2021 og Forslag til Budgetaftale 2021-2024
indgår som bilag i sagen.
Beskæftigelsesplanen skal være godkendt af Byrådet inden
udgangen af året, før end planen træder i kraft. Baggrunden for den sene
godkendelse på året er for at sikre sammenhæng mellem årets
budgetforudsætninger og ambitionerne for retningen i beskæftigelsesplanen.
I forslaget til
Budgetaftale 2021-2024 står der, at det er aftaleparternes ”vurdering, at
Slagelse kommune ift. andre kommuner har en effektiv beskæftigelsesindsats, og
derfor skal fokus rettes mod at nedbringe forsørgelsesudgifterne ved at skabe
bedre effekter i indsatserne”. Forud for budgetforliget har Byrådet fået
præsenteret en kort foreløbig opsamling på optimering og besparelsespotentiale,
som er udarbejdet af konsulentfirmaet Mploy. Af forslag til Budgetaftalen
fremgår, at de endelige analyser og forslag til konkrete tiltag skal forelægges
det politiske niveau senest i november 2020.
Det giver derfor god mening at indarbejde retningen i disse
optimeringstiltag i den allerede eksisterende beskæftigelsesplan og herudover
tilpasse beskæftigelsesplanen til ændrede lovvilkår og konjunkturer som følge
af covid-19 samt ministerens mål.
Retligt
grundlag
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende forslag til
proces for Beskæftigelsesplan 2021-2022 og har mulighed for at tilføje
eventuelle justeringer.
Forslag til processen er tilpasset de allerede fastsatte
mødedatoer for Udvalget, Byrådet og Lokalt Arbejdsmarkedsråd.
·
Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender procesplan (5. oktober
2020)
·
Administrationen indarbejder retningen i Mploys
optimeringskatalog i den nuværende beskæftigelsesplan og tilpasser planen til
ændrede vilkår og konjunktursituation som følge af covid-19 (oktober 2020)
·
Lokalt Arbejdsmarkedsråds har mulighed for at indgive
bemærkninger til Mploys analyse af optimering og besparelsespotentiale samt
implementeringen af Budget 2021-2024 (21. oktober 2020)
·
Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter 1. udkast til revideret
Beskæftigelsesplan 2021-2022 (2. november 2020)
·
Social- og Beskæftigelsesudvalget indstiller til Økonomiudvalg og
Byråd, at Beskæftigelsesplan 2021-2022 godkendes (30. november 2020)
·
Økonomiudvalget indstiller til Byråd, at Beskæftigelsesplan
2021-2022 godkendes (7. december 2020)
·
Byrådet godkender Beskæftigelsesplan 2021-2022 (14. december
2020)
·
Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutter nye målniveauer for
2021 (februar 2021)
Vurdering
Administrationen
vurderer, at procesplanen er stram, men det er afgørende at sikre en realistisk
sammenhæng til Budget 2021-2024. Jo hurtigere der kan anes en klar og entydig
politisk retning for budgettet, desto hurtigere og bedre kan den strategiske
retning i Beskæftigelsesplanen beskrives. Administrationen vurderer, at det i
år vil give god mening fra start at vedtage en 2-årig beskæftigelsesplan. Årsagen
er, at de fleste økonomiske eksperter forventer, at covid-19 vil påvirke
konjunktursituation udover 2021. Desuden vil flere af optimeringsinitiativerne
have en tidshorisont udover 1 år, herunder også aftalepartnernes sigte om at
sikre en øget vedholdende, tværgående og fokuseret indsats indenfor
beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet, sundhedsområdet og mestring af eget
liv.
Administrationen
foreslår, at fastsættelsen af målniveauer for 2021 ligesom tidligere år først
sker primo 2021. Endnu har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke
udmeldt målemetoder for 2021, ligesom det er afgørende for at kunne sætte
realistiske mål, at udgangspunktet ved udgangen af 2020 kendes.
De umiddelbare risici, der kan forsinke processen og skabe
usikkerhed om den strategiske retning, er tidspunkt for politisk afklaring af
særligt organisering af ungeindsatsen og hvilke investeringer, som der politisk
besluttes på baggrund af administrationens oplæg ud fra Mploys
optimeringskatalog.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser
for andre udvalg
Lokalt Arbejdsmarkedsråd giver input til Beskæftigelsesplan
2021-2022 på baggrund af Mploys servicetjek af beskæftigelsesområdet –
Opsamlings- og optimeringskatalog 2021.
Beskæftigelsesplanen skal godkendes af Byrådet inden årets
udgang.
Indstilling
Chef for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.
at Udvalget godkender procesplan for Beskæftigelsesplan 2021-2022.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Godkendt.
8. Beslutning vedr. sagsbehandlingsfrister i Center for Arbejds-marked og Integration (B)
8. Beslutning vedr. sagsbehandlingsfrister i Center for Arbejds-marked og Integration (B)
Sagsnr.: 330-2020-139142 Dok.nr.: 330-2020-378459 Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal træffe beslutning
vedr. de gældende sagsbehandlingsfrister i Center for Arbejdsmarked og
Integration.
Baggrund
I Borgerrådgiverens Årsrapport 2019 anbefales det, at hvert fagområde
sikrer, at der af kommunens hjemmeside fremgår en offentliggørelse af
sagsbehandlingstider i overensstemmelse med reglerne. Social- og
Beskæftigelsesudvalget skal derfor træffe beslutning vedr.
sagsbehandlingsfrister i Center for Arbejdsmarked og Integration.
Af bilaget fremgår dels fristerne, dels opsætningen som den
planlægges at være på hjemmesiden. Der vil være tale om en drop-down-menu, da
dette giver god mulighed for at indsætte forklarende tekster.
Det bør bemærkes, at nogle af fristerne er lovbestemte mens
andre er kommunens egne servicestandarder.
Retligt
grundlag
Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan træffe beslutning
vedr. dele af sagsbehandlingsfristerne, dog ikke de lovbestemte.
Sagsbehandlingsfristen starter, når myndigheden har modtaget
en ansøgning og frem til, at der træffes en afgørelse.
Sagsbehandlingsfristerne er generelle. Det betyder, at der
kan være særlige situationer, hvor den angivne sagsbehandlingsfrist ikke kan
overholdes.
Hvis sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes, vil
ansøgeren få besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at de
sagsbehandlingsfrister der her lægges op til, er inden for gældende lovgivning
og lever op til Slagelse Kommunes servicestandarder. Sagsbehandlingsfristerne
er udarbejdet i samarbejde med Borgerrådgiveren og ligger sig op af de øvrige
kommuners frister.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chef for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.
at Social- og Beskæftigelsesudvalget træffer beslutning om at gøre de
foreslåede sagsbehandlingsfrister gældende.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Besluttet med bemærkning om, at der eftersendes en oversigt
til udvalget om, hvilke frister der er lovbestemte og hvilke der ikke er.
Social- og Beskæftigelsesudvalget foreslår, at der skal være
fokus på, at når der ikke er lovbestemte frister, så har kommunen en
forpligtelse til at foretage en afklaring hurtigst muligt jf.
retssikkerhedslovens hurtighedsprincip. Samtidig udtrykker udvalget tillid til,
at Administrationen allerede gør det.
9. Uddybende information vedr. dispensation i forbindelse med frikommuneforsøg (O)
9. Uddybende information vedr. dispensation i forbindelse med frikommuneforsøg (O)
Sagsnr.: 330-2020-141081 Dok.nr.: 330-2020-388399 Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om indholdet i
den dispensation, der kan gives i forbindelse med frikommuneforsøget.
Baggrund
Byrådet sendte ved deres møde den 31. august 2020 sagen
vedr. dispensation i forbindelse med frikommuneforsøget tilbage til behandling
i Social- og Beskæftigelsesudvalget.
For at give det bedst mulige grundlag at træffe en
beslutning ud fra, vil der her blive uddybet, hvad dispensationen konkret vil
betyde for både borgere, medarbejdere og arbejdsgange.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan modtage orienteringen
og tage afsæt heri, når udvalget skal træffe beslutning, om der skal gøres brug
af dispensationen eller ej.
Vurdering
Dispensationen vil betyde, at
Slagelse Kommune får hjemmel til at fravige bestemmelsen i LAB § 68 d, stk. 2,
som vedrører overgangen fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb:
LAB
§ 68 d, stk. 2: Senest
4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb eller 4 uger efter det
tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget
til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, skal
sagen, jf. dog stk. 3,
behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Konkret betyder det, at sager, der visiteres til
jobafklaringsforløb, ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet senest 4
uger efter de overgået fra sygedagpenge.
Det vil betyde følgende;
- At
sagsbehandlere og borgere i fællesskab får mere tid til at gøre sagen klar til,
at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet.
- At
der lettes på det pres, der i dag er på at få tider i rehabiliteringsteamet.
- At
det undgås, at sager forelægges for rehabiliteringsteamet for at overholde
deadline, men uden at sagen er bedst muligt klargjort. Og med deraf følgende
risiko for at sagen skal genforelægges.
- At
det undgås, at mødet i rehabiliteringsteamet bliver en formalitet, fordi loven
siger, at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet, men uden at der
nødvendigvis er et reelt behov for det, da sagerne i jobafklaringsforløb som
udgangspunkt fortsætter i den plan, der blev lagt, mens det var en sygedagpengesag.
- At
borgerne ikke vil få en negativ opfattelse af systemets bureaukrati ved at
deadline ikke overholdes eller sagen ikke har kunne klargøres fuldstændigt.
Indtil vi kender udformningen af bekendtgørelsen, vil det
dog ikke være muligt at vurdere i hvilken grad ovenstående elementer
fremadrettet vil adskille sig fra de nuværende omstændigheder.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chef for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.
at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Social- og Beskæftigelsesudvalget modtog orienteringen.
10. Dispensation i forbindelse med frikommuneforsøg (B)
10. Dispensation i forbindelse med frikommuneforsøg (B)
Sagsnr.: 330-2020-118101 Dok.nr.: 330-2020-282827 Åbent
Kompetence:
Social- og
Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal beslutte, om der skal
gøres brug af den dispensation, der åbnes op for i forhold til ansøgning om
deltagelse i det nu nedlagte frikommuneforsøg.
Baggrund
Ved Social- og
Beskæftigelsesudvalgets møde den 8. juni 2020 blev udvalget orienteret om
svaret på Slagelse Kommunes ansøgning til Frikommuneforsøg III 2019-2023.
Heraf fremgik det, at Social- og
Beskæftigelsesudvalget, når beskæftigelsesindsatsen igen var fuldt genåbnet,
skulle tage endelige stilling til, om Slagelse Kommune ønsker at gøre brug af
dispensation ved at få tilladelse til at fravige de nedenstående bestemmelser i
forhold til at blive delvist imødekommet vedr. Lempelse af rettidighedskrav
ved forelæggelse af komplekse forløb i rehabiliteringsteamet.
Dispensationen vil konkret
betyde, at vi får hjemmel til at fravige bestemmelsen i
LAB § 68 d, stk. 2, som vedrører
overgangen fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb:
LAB § 68 d, stk. 2: Senest
4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb eller 4 uger efter det
tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget
til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, skal
sagen, jf. dog stk. 3,
behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Såfremt udvalget beslutter, at
tage imod dispensationen, vil Administrationen give besked herom til
Beskæftigelsesministeriet, der efterfølgende vil udarbejde en bekendtgørelse
herom.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Det er Administrationens vurdering, at der ved at sige ja
til dispensationen kan fjernes en del af det pres, der i dag er på både
rehabiliteringsteamet og medarbejderne, der arbejder med jobafklaringsforløb, i
forhold til at kunne nå at klargøre og behandle sagerne inden for den fire
ugers periode.
Indtil vi kender udformningen af bekendtgørelsen, vil det
dog ikke være muligt at vurdere i hvilken grad presset vil kunne reduceres.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
1.
at Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutter, om der skal gøres brug af
dispensationsmuligheden.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 10. august 2020:
Fraværende:
Drøftet.
(V) mener, at borgerne så hurtigt som muligt skal have
afklaring på deres situation. Derfor mener (V) ikke, at der skal fraviges fra
bestemmelsen i LAB §68 d, stk. 2.
(A), (F) og (Ø) støtter dispensationsmuligheden for at give
borgerne en hurtigere og flexibel sagsbehandling og afklaring.
Christopher Trung (V) gør brug af sin standsningsret.
Beslutning i Byrådet den 31.
august 2020:
Fraværende:
Sagen sendes tilbage til Social- og Beskæftigelsesudvalget
til fornyet behandling.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Besluttet med bemærkning om, at Social- og
Beskæftigelsesudvalget først træffer endelig beslutning, når Bekendtgørelsen er
udarbejdet. Dette for at sikre, at der tages hensyn til de intentioner, der var
med ansøgningen til frikommuneforsøget: Frikommuneforsøget åbner op for en
fleksibilitet ift. vurdering af, hvilke jobafklaringsforløb der giver god
mening at have for rehabliteringsteamet, og for hvilke det ikke giver mening. 4
ugers kravet vil naturligvis fortsat være gældende for de sager, der ønskes
forelagt for rehabliteringsteamet.
11. Orientering vedr. Boligsocial Helhedsplan (O)
11. Orientering vedr. Boligsocial Helhedsplan (O)
Sagsnr.: 330-2020-130845 Dok.nr.: 330-2020-376273 Åbent
Kompetence:
Social- og
Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Udvalget bliver via statusnotat (bilag) orienteret om status
på økonomi og medarbejderressourcer afsat til Den Boligsociale Helhedsplan
2017-2021.
Baggrund
På byrådsmødet d. 22/6 under
punkt 24 ”Initiativsag – Boligsocial Helhedsplan for almene Boligområder i Slagelse,
Korsør og Skælskør” besluttede byrådet på indstilling fra (Ø):
”At administrationen inden
mødet i Social & Beskæftigelsesudvalget den 10. august 2020 til byrådet
udarbejder en redegørelse for Slagelse Kommunes andel i den Boligsociale
Helhedsplans indsatsområder såvel økonomisk som personalemæssigt per dags
dato”.
I forlængelse af dette ønsker (O)
at få afdækket følgende:
1.
Hvad er det præcist for konkrete indsatser som Slagelse Kommune bidrager
med ift. den Boligsociale Helhedsplan?
2.
Hvilke øvrige indsatser med økonomi, medarbejderressourcer og konkrete
indsatser bidrager Slagelse Kommune med i forhold til de øvrige udfordrede
boligområder? F.eks. den kriminalpræventive indsats, særlige sundhedsopgaver,
fremskudt sagsbehandling m.v.
3.
Hvornår har der været foretaget en evaluering af øvrige indsatser udover
den Boligsociale Helhedsplan?
Spørgsmålene ønskes fremsendt til
hele byrådet.
Retligt
grundlag
Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet
følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Udvalget kan modtage orienteringen.
Vurdering
Ingen Bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen Bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen Bemærkninger.
Indstilling
Chef for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.
at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 7. september 2020:
Fraværende:
Ali Yavuz (A), Helle Blak (F), Søren Lund Hansen (O)
Udsat jf. punkt 1 Godkendelse af dagsorden (B).
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Social- og Beskæftigelsesudvalget modtog orienteringen.
Rune Gustafsen, chefkonsulent, Jobcenteret deltog under
behandlingen af punktet.
12. Analyse af arbejdsmarkedsområdet (O)
12. Analyse af arbejdsmarkedsområdet (O)
Sagsnr.: 330-2020-129751 Dok.nr.: 330-2020-389043 Åbent
Beslutningstema
Økonomiudvalget orienteres om økonomisk analyse af
beskæftigelsesområdet foretaget af Mploy (nu BDO).
Baggrund
På Økonomiudvalgets møde d. 15.06.2020, punkt 34 beslutter
økonomiudvalget, at de ønsker forelagt en økonomisk analyse af
beskæftigelsesområdet, med henvisning til at tallene for Slagelse Kommune
afviger fra tilsvarende kommuner. Analysen ønskes forelagt, sådan at den kan
indgå i budget 2021-2024
På baggrund af dette har Mploy foretaget et servicetjek af
området. Formålet med servicetjekket er dels at afdække potentialer for at
optimere beskæftigelsesindsatsen og derigennem forbedre effekter og reducere
antallet af personer på offentlig forsørgelsesydelser, og dels at belyse og
vurdere udviklingen i offentligt forsørgede og scenarier for den fremadrettede
udvikling.
Analysen opdeles i 2 dele. Første del af analysen har fokus
på områderne; Sygedagpenge, A-dagpenge, samt unge.
Nedenstående er uddrag fra analysens første del, som er
vedhæftet som bilag til sagen. Den endelige rapport vil blive forelagt
økonomiudvalget til november.
Lavere andel på offentlig forsørgelse end kommuner med
sammenlignelige rammevilkår
Slagelse ligger i forsørgelsestryk over gennemsnittet af
kommuner på landsplan (17,1 pct.). Forskellen hertil hænger især sammen med, at
Slagelse Kommune i denne sammenligning har relativt mange på førtidspension.
Derudover er der relativt mange borgere visiteret som aktivitetsparate
ydelsesmodtagere – både unge og blandt borgere over 30 år. Sammensætningen af
borgere på ydelse er stærkt sammenhængende med kommunens rammevilkår.
Slagelse Kommunes udgifter til forsørgelse er således
delvist bestemt af forhold, som ikke kan påvirkes af beskæftigelsesområdet.
Der laves løbende tests på kommunernes rammevilkår, som
handler om borgernes sammensætning ift. uddannelsesbaggrund, alder, tilknytning
til arbejdsmarkedet samt erhvervsstruktur i og omkring Slagelse osv.
Beskæftigelsesministeriet anvender disse rammevilkårsberegninger til løbende at
måle kommunernes resultater. Med afsæt i disse rammevilkårsberegninger har
Slagelse Kommune de 11. dårligste rammevilkår i Danmark på
beskæftigelsesområdet og dermed en relativt høj sandsynlighed for, at borgerne
kommer på offentlig forsørgelse.
Potentiale for at vende udviklingen i borgere på
offentlige forsørgelsesydelser
Igennem en årrække har Slagelse Kommune leveret gode
resultater på beskæftigelsesområdet med et fald i antallet af borgere på
offentlig forsørgelse, der flugter med resultaterne i andre vestsjællandske
Kommuner. Igennem 2018 og 2019 har udviklingen dog være mindre gunstig ift.
andre vestsjællandske kommuner og landsplan og det påvirker det kommunale
økonomiske råderum.
Mploy vurderer, at der er et potentiale for at skabe
bedre effekter i beskæftigelsesindsatsen i Slagelse Kommune i de kommende år.
Fortsat prioritering af beskæftigelsesområdet er en
væsentlig forudsætning for at lykkes med at skabe resultater
Analysen af Slagelses udgifter og resultater på
beskæftigelsesområdet tegner et billede af en kommune, som ift. sammenligningskommuner
har et lavt omkostningsniveau på beskæftigelsesområdet. På trods af de lave
omkostninger opnår Slagelse gode effekter (afgang til job og uddannelse) for
flere målgrupper.
Analysen af udgifterne til indsatsen peger på, at
Slagelse Kommune har enhedsomkostninger, der er blandt de laveste af de 20
kommuner, som har deltaget i en ressourceafdækning. Slagelse Kommune har i 2019
en gennemsnitlig udgift på 25.200 kr. pr. fuldtidsperson på tværs af alle
ydelser mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på 30.400 kr. pr. fuldtidsperson
i 2019. Det svarer til, at enhedsomkostningerne i Slagelse Kommune er 17 pct.
lavere end gennemsnittet for de øvrige kommuner.
Mploy vurderer, at skabelse af bedre effekter i
beskæftigelsesindsatsen, er afhængig af de ressourcer, som er til rådighed for
indsatsen. Det lave omkostningsniveau på beskæftigelsesområdet i Slagelse
Kommune indikerer, at en yderligere reduktion i de samlede ressourcer på
området vil vanskeliggøre skabelsen af de effekter i indsatsen og de
resultater, der er mulighed for – særligt i den aktuelle situation, hvor der er
flere borgere, der har brug for en beskæftigelsesindsats.
Det er derimod mploy’s vurdering, at det kan være
nødvendigt at investere og ændre i prioriteringerne og det fokus, der lægges i
indsatsen, hvis det skal lykkes at nedbringe det samlede antal
forsørgelsesydelsesmodtagere i de kommende år. Det kan ske via initiativer, der
styrker jobfokus i samtaleindsatsen og styrkelse af indsatsen ud mod
virksomhederne.
Det relativt lave ressourceforbrug afspejler sig i
serviceniveauet.
Når man ser på indsatsen for borgerne på offentlig
forsørgelse, så peger resultaterne på at brugen af beskæftigelsestilbud og
samtaler er mindre intensiv i Slagelse ift. andre kommuner. De kommuner med
sammenlignelige rammevilkår der har de bedste resultater har et betydeligt
højere serviceniveau ift. brugen af samtaler og beskæftigelsestilbud og
herunder især forløb på virksomheder.
Det er mploy’s vurdering, at samtalefrekvensen og den
virksomhedsrettede indsats med fordel kan styrkes for de fleste målgrupper. For
enkelte områder kan det kræve en investering, men der er også muligheder for at
nå videre gennem en endnu højere prioritering af ressourcer over mod disse
aktiviteter.
Mploy’s forslag til optimering af effekter
Mploy har foreløbigt identificeret og beskrevet 8 forslag
til, hvordan der kan prioriteres ressourcer til en række effektskabende
initiativer, der kan øge intensiteten i borgernes indsats og bidrage til, at
der tilbydes en mere virksomhedsrettet indsats. Mploy har beskrevet det i en
række forslag til optimering af effekter i beskæftigelsesindsatsen, der kan
bidrage til af Slagelse Kommune realiserer en samlet besparelse på samlet ca.
58 mio. kr. ift. det forventede budget i 2022.
Med baggrund i analysen vurderer mploy, at der særligt er
tre hovedveje, der kan forfølges, til at nedbringe gruppen på offentlig
forsørgelse.
1. hovedvej
– effektiv håndtering af konsekvenserne af Covid-19
2. hovedvej – Styrke fokus på forebyggelse og fastholdelse i sygedagpengeindsatsen
3. hovedvej – Borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal
udvikles ud mod job
I nedenstående ses 8 forslag Mploy har stillet, som kan
medvirke til at optimere effekterne i beskæftigelsesindsatsen i Slagelse
Kommune.
Forslagene er uddybet i sagens bilag.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan modtage orienteringen og inddrage den i
det videre arbejde med budget 2021-2024
Vurdering
Administrationen anbefaler Økonomiudvalget, at der arbejdes
videre med anbefalingerne fra Mploy med dertilhørende investeringer, samt
omprioriteringer, for de områder, hvor der ikke allerede er igangsat noget i
forbindelse med budgetaftalen.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser afhænger af om analysens forslag
indarbejdes i budgettet, samt hvilke af de 8 forslag der indarbejdes.
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.
at Økonomiudvalget modtager orienteringen
Beslutning i Økonomiudvalget
den 28. september 2020:
Fraværende:
At 1 - Orienteringen taget til orientering.
Økonomiudvalget ønsker at Beskæftigelsesområdet gøres til
genstand for et temamøde i 2020 i Byrådet, med deltagelse af Mploy og
repræsentanter fora Jobcenteret.
Sagen tages derefter op i Social- og Beskæftigelsesudvalget
og anbefalingerne herfra drøftes efterfølgende i Økonomiudvalget.
(O) anbefaler, at rapportens anbefalinger prioriteres.
(O) foreslår at indsatsen for borgere med anden herkomst end
dansk i højere grad prioriteres i jobcentret, hvor krav og vilkår bør være de
samme.
Dette med aktivering, heraf nytteindsats, virksomhedspraktik
og sprogundervisning, for at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet og for
også at bidrage til at nedbringe udgifterne på området. O vurderer, at der er
et effektiviseringspotentiale og kan f.eks. være rapportens punkt 3.
Thomas Clausen (Ø) ønskede oplyst, hvad rapporten har kostet
og hvordan udgiften finansieres.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Social- og Beskæftigelsesudvalget modtog orienteringen.
(O) tilslutter sig (O)'s bemærkninger fra behandlingen af
sagen i Økonomiudvalget.
(Ø) opretholder sit ønske fra behandlingen af sagen i
Økonomiudvalget.
13. Orientering om status vedr. hjælpepakkens punkt 20 vedr. flere elevpladser (O)
13. Orientering om status vedr. hjælpepakkens punkt 20 vedr. flere elevpladser (O)
Sagsnr.: 330-2020-139143 Dok.nr.: 330-2020-378470 Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på
udmøntningen af Slagelse Kommunes COVID-19-Hjælpepakkes punkt 20 vedr. flere
elevpladser.
Baggrund
Social- og Beskæftigelsesudvalget blev ved deres møde den 8.
juni 2020 orienteret om rammerne for udmøntningen af hjælpepakkens punkt 20
vedr. flere elevpladser. Siden da er Økonomiudvalget løbende blevet orienteret
om status på punktet.
Med Slagelse Kommunes COVID-19-Hjælpepakke blev der afsat 5
mio. kr. til oprettelse af 20-25 flere elevpladser i kommunen.
Status er, at der den 10. august 2020 blev opstartet et hold
af 19 ledige (heraf ti unge under 30 år), som er påbegyndt uddannelsen som
serviceassistenter. Formålene med at samle et nyt
hold serviceassistenter, er dels for at understøtte og styrke det aktuelle og
fremtidige behov for øget rengøring samt dels for at skabe mulighed for at
eleverne, når de er på deres praktikpladser kan inddrages i andre opgaver fx
synlig rengøring.
Forløbet for holdet vil vare 2,5
år – altså længere tid end hjælpepakken er estimeret til – men det er vurderet
at være den bedste investering i forhold til hjælpepakkens målsætninger vedr.
flere elevpladser i kommunen.
Herudover arbejdes der med at
ansætte enkelte ekstra elever inden for øvrige elevområder i det omfang, der er
match mellem ledige med grundforløb og mulige praktiksteder. Her der aktuelt ansat
to under etablering.
Retligt
grundlag
Kommunalfuldmagtens regler om initiativer med almennyttigt
interesse for kommunens borgere.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan modtage orienteringen.
Vurdering
Det vurderes, at hjælpepakkens målsætning om etablering af
20-25 flere elevpladser i kommunen er realistisk idet, der aktuelt er ansat 19
serviceassistentelever samtidig med der arbejdes videre med at matche
praktikpladser med unge der har et grundforløb.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
De centrale aftaler der er afledt
af COVID-19-krisen har bl.a. omfattet et ekstraordinært AUB-tilskud
(Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) på 6,8 mio.kr. til flere
elev-/uddannelsespladser i kommunerne. Hvis beløbet ikke bliver anvendt skal
det tilbagebetales til ordningen.
På den baggrund er Økonomiudvalget
blevet foreslået at de afsatte 5 mio.kr. i den lokale hjælpepakke tilføres
kassen, og at de ekstraordinære elev- og uddannelsespladser finansieres af
AUB-midlerne.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chef for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.
at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Social- og Beskæftigelsesudvalget modtog orienteringen.
14. Orientering vedr. brugen af psykologhjælp til unge under 30 år (O)
14. Orientering vedr. brugen af psykologhjælp til unge under 30 år (O)
Sagsnr.: 330-2020-139145 Dok.nr.: 330-2020-378486 Åbent
Kompetence:
Social- og
Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om brugen af
gratis psykologhjælp til unge under 30 år med særlige udfordringer.
Baggrund
I forbindelse med budgetaftale 2017 blev det besluttet, at
skal tilbydes gratis psykologhjælp via Ungehuset til unge med særlige
udfordringer – både individuelle forløb og gruppeforløb. Det blev samtidig
besluttet, at denne skal koordineres med uddannelsesinstitutionernes tilbud om
psykologbistand.
Til dette afsættes der årligt 1 mio. kr. Aktuelt køber
Jobcenteret uddannelsespsykologer fra ZBC Selandia som et tilbud, der rummer
telefonrådgivning, visitering til psykologtilbud, individuelle samtaleforløb,
gruppeforløb, mindfulness for udvalgte unge, rådgivning af medarbejdere i
Ungehuset mm.
Formålet med tilbuddet er, dels at de unge bliver parat til
at påbegynde et uddannelsestilbud, dels at yde støtte til unge, der er
frafaldstruede.
Det nuværende samarbejde med ZBC har fungeret siden 1. januar
2018 og der har gennem årene været en stigende efterspørgsel på at modtage
psykologhjælp blandt de unge under 30 år med særlige udfordringer. Det har
betydet, at der er blevet en længere venteliste til tilbuddet. Derfor er der
blevet afsat yderligere 600.000 kr. for frem mod oktober 2021 at nedbringe
ventelisten.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan modtage orienteringen
samt have øje for den fremadrettede udvikling i forhold til efterspørgslen på
gratis psykologhjælp blandt unge under 30 år med særlige udfordringer.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at der er stor
efterspørgsel på psykologhjælp blandt de unge under 30 år med særlige
udfordringer. Det er derfor positivt, at der ved budgetaftale 2017 blev truffet
beslutning om at afsætte midler til formålet.
Administrationen vurderer, at de ekstra afsatte 600.000 kr.
vil være nok til at nedbringe ventelisten for nuværende. Samtidig vurderes det,
at det ikke kan forventes, at de årligt afsatte 1 mio. kr. vil være nok
fremadrettet – dette begrundes med, at der ikke forventes et fald i antallet af
unge under 30 år med særlige udfordringer.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chef for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.
at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Social- og Beskæftigelsesudvalget modtog orienteringen.
Udvalget ønsker sagen genoptaget med oplysninger om, hvor
mange unge der har modtaget indsatsen og gjort brug af psykologhjælpen samt
hvilke kriterier der er for, at modtage hjælpen.
15. Punkter til kommende møder (O)
15. Punkter til kommende møder (O)
Sagsnr.: 330-2017-90446 Dok.nr.: 330-2020-367789 Åbent
Kompetence:
Social- og
Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende oversigten
over sager til behandling på udvalgets kommende møder.
Baggrund
Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager
til behandling på Social- og Beskæftigelsesudvalgets kommende møder.
Oversigten fremlægges i revideret form på hvert møde.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan beslutte at godkende
punkter til orientering, drøftelse og/eller beslutning på udvalgets kommende
møder.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chef for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.
at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender oversigten over sager til
behandling på udvalgets kommende møder.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Ingen bemærkninger.
16. Godkendelse af referat (B)
16. Godkendelse af referat (B)
Sagsnr.: 330-2020-27839 Dok.nr.: 330-2020-367801 Åbent
Kompetence:
Social- og
Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende referatet
fra dagens møde.
Baggrund
Ingen bemærkninger.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chef for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.
at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender referatet.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Godkendt.
