5. Orientering om Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (O)
5.    Orientering om Første delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen (O)
Sagsnr.: 330-2021-75960Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Dok.nr.: 330-2021-393385Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ã…bent
Kompetence: | Social- og Beskæftigelsesudvalget. |
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om ’Første
delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’.
Sagens indhold
Som led i ’Aftale om en ny ret
til tidlig pension’ (2020) er det aftalt, at Nytænkningen af
beskæftigelsesindsatsen samlet set skal tilvejebringe en besparelse på 300 mio.
kr. i 2022, 750 mio. kr. i 2023 og en årlig besparelse på 1,1 mia. kr. fra 2024
og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde.
Den 19. juni 2021 indgik
aftalepartierne bag ’Aftale om en ny ret til tidlig pension’ (S, DF, SF og EL)
’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. Delaftalen
indfrier en besparelse på 344 mio. kr. i 2022 og 371 mio. kr. fra 2023 og frem.
Den resterede del af besparelsen, som ikke indfris med denne aftale, skal
forhandles i 2022.
Elementer i første delaftale
Aftalen lemper proceskravene i
indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere, så der kan gives en mere fleksibel og
individuelt tilpasset indsats. Samtidig har aftalen til hensigt at sikre, at
unge får bedre rettigheder og støtte i forbindelse med deres overgang til
uddannelse, hvor der er risiko for frafald.
Herudover følger aftalen op på de
positive erfaringer, der er gjort med at afholde samtaler i jobcentre og a-kasser
digitalt under COVID-19.
I det følgende gives en kort
præsentation af de enkelte elementer i aftalen, herunder intentionerne med dem:
1. Lempede regler for
aktivering af uddannelseshjælpsmodtagere: fire måneder mellem tilbud
Intentionen er at understøtte, at
de unge i højere grad oplever, at de får indsatser, der understøtter og
forbereder dem til at påbegynde en uddannelse.
Der ændres ikke ved
kontaktforløbet med de unge, som fortsat skal have deres første samtale i
jobcentret inden for én uge og første tilbud inden for den første måned.
2. Uddannelseshjælpsmodtagere
får ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud
Det er intentionen om at give
uddannelseshjælpsmodtagere (gælder ikke åbenlyst uddannelsesparate) bedre
mulighed for at tage ansvar og ejerskab i eget forløb, der ligger til grund for
at give unge ret til selv at finde virksomhedspraktik og løntilskud, hvor
jobcentret alene skal påse, om betingelserne for et tilbud i øvrigt er opfyldt.
3. Uddannelseshjælpsmodtagere
får ret til mentorstøtte i overgangen til uddannelse
Ved at give unge ret til
mentorstøtte i overgangen til uddannelse, er det intentionen, at støtte udsatte
unge og hjælpe dem til at finde fodfæste i overgangen fra uddannelseshjælp til
uddannelse. Det forventes, at aftalen udmøntes således, at den unge får ret til
mentorstøtte i seks måneder fra uddannelsesoptag, som kommunen efter en konkret
vurdering kan forlænge med op til yderligere seks måneder.
4. Jobcentret forpligtes til
at reagere på beskeder om risiko for frafald fra uddannelsesinstitutioner
Forpligtigelsen gælder de første
seks måneder efter studiestart ud fra intentionen om, at etablere en styrket og
entydig ramme for samarbejdet om at fastholde udsatte unger, der overgår til
uddannelse. NÃ¥r uddannelsesstedet underretter kommunen om risiko for frafald,
skal kommunen kontakte den unge for på baggrund heraf – i samarbejde med den
unge og uddannelsesinstitutionen – at vurdere, om relevante
fastholdelsesinitiativer kan igangsættes.
5. Ledige får mulighed for at
vælge om samtaler med jobcenter eller a-kasse skal afholdes ved personligt
fremmøde, over video eller telefonisk
Med afsæt i de gode erfaringer
som både borgere og medarbejdere har gjort i forbindelse med den digitale
samtale under COVID-19, er det intentionen, at give borgerne større
fleksibilitet.
Retten vil gælde for modtagere af
dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, overgangsydelse
(uden for integrationsprogrammet), sygedagpenge og personer i
revalideringsforløb, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb samt
førtidspensionister. Dog vil både jobcenter og a-kasse kunne ændre
samtaleformen til personligt fremmøde, hvis de vurderer, der er behov for det.
Der ændres ikke på
kontaktforløbet.
Retligt grundlag
Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Administrationen bemærker, at det ikke centralt er
besluttet, hvordan ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’
skal udmøntes, men at der lægges op til en de facto besparelse på ungeområdet.
Kun delen vedr. virtuelle samtaler rammer andre områder.
Med beslutningen om at give uddannelseshjælpsmodtagere ret
til mentorstøtte i overgangen til uddannelse, vurderer administrationen, at der
vil være et øget behov for mentorer og dermed en merudgift hertil, som langt
fra vil kunne dækkes af den økonomi, som ligger i lovforslaget. Det skal dog
bemærkes, at lovforslaget endnu ikke er forhandlet med KL.
Administrationen skal endvidere bemærke, at besparelserne på
beskæftigelsesområdet som følge af finansieringen af Arne-pensionen vil ramme
kommuner med lave enhedspriser uligt hårdt, idet lave enhedspriser medfører en
større andelsmæssig besparelse pr. Capita. Som det fremgik af servicetjekket
fra Mploy (nu BDO), er de samlede enhedsomkostninger i Slagelse 17 % lavere end
gennemsnittet blandt 20 kommuner. Det vil være en udfordring i Slagelse, når
der i de kommende år skal findes en samlet besparelse på beskæftigelsesområdet
på 1,1 mia. kr. på landsplan.
Økonomiske og
personalemæssige konsekvenser
Da udmøntningen af aftalen ikke er besluttet endnu, er det
svært at vurdere de faktiske konsekvenser. Den samlede økonomiske konsekvens
for Slagelse vurderes i 2022 til at være ca. 5 mio. kr. og 5,4. mio. kr. i
2023.
Til sammenligning er i budgettet for Ungeafdelingen, der refererer til Social-
og Beskæftigelsesudvalget frem til udgangen af 2021, afsat 8,5 mio. kr. til køb
af indsatser samt 11 mio. kr. til lønninger af både sagsbehandlere og
indsatsmedarbejdere.
Administrationen bemærker, at besparelsen i 2023 og årene frem vil være større,
når den resterende del af ’Aftale om en ny ret til tidlig pension’ skal
indfries.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen
indstiller,
1.  Â
at Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om ’Første delaftale om
nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 1. november 2021:
Fraværende:Â
Sofie Janning (A), Søren Lund Hansen (O)
Udsat.
Bilag
330-2021-356868 | Bilag 1_Første delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen |
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 6. december 2021:
Fraværende:Â
Orientering modtaget.