Socialudvalget (2022-2025) – Referat – 4. december 2024

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Ydelser og tilbud under Handicap og Psykiatri finansieres som hovedregel ved takstbetaling. Det er Byrådet som godkender takster på ydelser og tilbud under Handicap og Psykiatri. Taksterne er ens for intern såvel mellemkommunal opkrævning. Hvert år beregnes også takster for serviceydelser/valgfrie ydelser (kost, rengøringsartikler, vaskemidler) på botilbud under Center for Handicap og Psykiatri, som beboerne kan tilvælge. Byrådet skal også godkende disse priser.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet godkender takster for 2025 jf. bilag 1.

2. at Byrådet godkender takster for serviceydelser for 2025 jf. bilag 2.

Sagens indhold

Takster på tilbudsniveau

Socialudvalget blev d. 6 november 2024 orienteret om implementeringen af en ny takstmodel på Handicap og Psykiatri, som er udarbejdet i samarbejde med med revisions- og konsulentfirmaet PWC. Administrationen gjorde også udvalget opmærksom på behovet for at kvalificere beregningsgrundlaget herunder efterregulering fra takstregnskab 2023. Den endelige godkendelse af takster er derfor blevet udskudt til decembermødet. 

Administrationen er klar til den delvis implementering af den nye takstmodel. Takstmodellen vedrører afregning med andre kommuner og afregning internt i kommunen for slagelseborgere. Takststrukturen er ændret fra at være takstniveauer fra 1-4 til en grundtakst og ydelsespakker.

Grundtaksten er de faste udgifter for at levere et tilbud, der ikke vedrører borgerens individuelle funktionsniveau. Udgifterne dækker over borgernes kollektive behov på et givent tilbud, fx om der er behov for natpersonale eller ej, og over faste udgifter ved at drive tilbuddet, fx omkostninger til bygningsdrift.

Ydelsespakkerne er udtryk for den tid, som personalet har anvendt på socialfaglige opgaver målrettet den enkelte borger. Ydelsespakkerne er derfor udgiften for leverancen af de socialfaglige opgaver, som er nødvendige for at dække borgernes behov. En ydelsespakke er fastsat til 5 ansigts-til-ansigtstimer (ATA-timer) på et botilbud. På aktivitets- og samværstilbud er en ydelsespakke 2 ATA-timer.

Den nye takstmodel er derfor udtryk for en ny måde at beregne den mellemkommunale og interne finansiering af ophold. Der træffes fortsat konkrete individuelle afgørelser, som myndighed i Slagelse og myndigheder i andre kommuner træffer om borgere på botilbud. Taksterne er alene udtryk for den pris kommunerne betaler for botilbuddet.  

Det er myndigheds opgave i Slagelse Kommune at indplacere de enkelte borgere på korrekt antal ydelsespakker. Det bliver en opgave der skal løses i løbet af 2025. For at nå i mål med opgaven har administrationen valgt at lægge den enkelte borgers takst i 2025 op ad den takst, de allerede er indplaceret på. Det betyder en grundtakst og x antal ydelsespakker for at ramme takstniveauet fra 2024.

Takster for tilbud fremgår af bilag 1.

Takster for servicebetalinger

Servicebetalinger består af de valgfri ydelser som borgerne kan til- eller fravælge som kost, tøjvask og rengøringsmidler i alle typer botilbud. borgernes betaling for de valgfri ydelser skal fastsættes på baggrund af de faktiske forventede udgifter til de respektive ydelser.

Administrationen er i gang med at skabe en gennemsigtig beregningsgrundlag på servicebetalingerne og vil i løbet af 2025 præsentere udvalget for en kvalificeret beregningsmodel. Takster for servicebetalinger for 2025 er således udelukkende pris- og lønfremskrevet som har været fremgangsmåden de forgangne år. 

Takster for servicebetalinger fremgår af bilag 2.

Forskellen på takster på botilbud og takster for serviceydelser/valgfrie ydelser er, at takster på botilbud er den mellemkommunale takst - finansiering af botilbud mellem kommuner og så for Slagelse selv. Valgfrie ydelser er den pris borgeren selv skal betale for eksempelvis kost og tøjvask.  

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK nr. 348 af 04/04/2024).


Takstaftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I de nye takster på tilbudsniveau er den sidste del af besparelser fra budgetforlig 2024 indregnet. Det betyder alt andet lige lavere takster. 

Der har været større politisk efterspørgsel på at indskrive borgere på Natherberget end budgetlagt i 2023. Denne overbelægning har genereret et overskud fra takstindtægter som bliver indregnet i taksten hvorfor den nedjusteres til 2025.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Da der skal foretages budgetomplaceringer mellem udvalg skal dette besluttes af Økonomiudvalget. 

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget godkende budgetomplaceringer mellem udvalgene.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller, 

1. at Økonomiudvalget godkender budgetomplacering på 16,5 mio. kr. fra Socialudvalget til Økonomiudvalget til bygningsdrift som Kommunale Ejendomme fra 2025 får budget til at drifte på tilbudsområdet under Handicap og Psykiatri 

2. at Økonomiudvalget godkender budgetomplacering på 5,7 mio. kr. fra Socialudvalget til Økonomiudvalget til at omplacere personale.  

3. at Økonomiudvalget godkender budgetomplacering på 3,8 mio. kr. fra Socialudvalget til Økonomiudvalget ifm. omplacering af medarbejdere fra enheder under Handicap og Psykiatri til den centrale forvaltning under Økonomi og Styring (ØS)

Sagens indhold

Bygningsdrift

Administrationens har samarbejdet med revisions- og konsulentfirmaet PWC i forhold til analyse af nuværende takster med henblik på at udarbejde en ny omkostningsægte model. Modellen er nu udarbejdet så nu er der kommet gennemsigtighed i udgiftsstrukturen for botilbud og beskæftigelses- og aktivitetstilbud. Her er det blevet anbefalet at omplacere budget til bygningsdrift til Ejendomsservice således at afdelingen har budgetansvaret for alle former for ejendomsudgifter. Afdelingen er i forvejen budgetansvarlige for udvendig vedligeholdelse af tilbuddene. Hermed ophobes fagspecifik viden om forbrug på ejendomsudgifter på takstområdet hvilket bidrager til klar forståelse af årsagssammenhænge til eventuelt mindre- eller merforbrug. Med denne omplacering vil Ejendomsservice få budget til at drifte bygningsdriften under Handicap og Psykiatri. 

Budgetomplaceringen er derfor kun en intern omplacering af teknisk art, og udgift og indtægtsbudgettet  til bygningsdrift er fortsat takstfinansieret og indgår derfor i taksterne for tilbuddene. Budgetomplaceringen er et ønske om, at forsimple interne afregninger og lette administrationen på det. Det opnås ved at flytte budgettet. 

Tværgående Økonomi og Udvikling

I forbindelse med omorganiseringen af Handicap og Psykiatri, der blev implementeret d. 1 januar 2024, er der etableret en ny tværgående enhed. Enhederne understøttes fagligt og økonomisk på en ensartet måde.  

I forbindelse med etableringen af Tværgående Økonomi og Udvikling, er administrationen blevet opmærksom på udgiftsbudget der rettelig hører til konto 6 er konteret og budgetteret på konto 5. Derfor foreslår administrationen at der ryddes op i kontoerne imellem og at der derfor flyttes midler fra konto 5 til 6. 

På samme måde er budget til Opnormering af Rådgivere, som blev tildelt fra tidligere budgetforlig, ved en fejl blevet lagt på konto 5. Myndighedsarbejde er en konto 6 opgave hvorfor administrationen foreslår at midlerne omplaceres til konto 6. 

Økonomi og Styring

På baggrund af den administrationsanalyse der er udarbejdet i kommunen, er der omplaceret personale fra de decentrale enheder under Handicap og Psykiatri til Økonomi og Styring. Der skal derfor omplaceres lønbudget fra de decentrale enheder til Økonomi og Styring der hører under Økonomiudvalget.

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at budgetomplaceringer mellem udvalg uden kassevirkning skal godkendes i Økonomiudvalget. 

Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK nr. 348 af 04/04/2024).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budgetomplaceringerne har betydning både på udgifts- og indtægtssiden eftersom udgifterne finansieres via takstindtægter og der skal således omplaceres ligeligt af udgifter og indtægter for at der er balance i budgetterne.

Der indstilles til at blive omplaceret budgetter med samme bevillingsniveau hvorfor det ikke har kassevirkning. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget orienteres om udvalgets endelige budget 2025-2028 samt status på implementering af budgetforliget, herunder om forslag, som skal forelægges politisk inden endelig igangsætning

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres om udvalgets endelige budget 2025-2028 samt status på implementering af budgetforligets forskellige forslag

Sagens indhold

Den 18. december 2023 vedtog Byrådet Budget 2025-2028 tids- og procesplan for det politiske arbejde med budget 2025-2028. Af tidsplanen fremgår det, at fagudvalget skal orienteres om budgetrammer og udmøntning af det vedtagne Budget 2025-2028.

Byrådet vedtog i oktober budgettet for 2025-2028. Budgetaftalen er et 2-årig budgetforlig, der fastholder den langsigtede kurs for Slagelse Kommune. Budgetlægningen står på de seneste års budgettilpasninger, som har været præget af særdeles vanskelige prioriteringer. Disse prioriteringer har sikret et økonomisk råderum til at investere og styrke indsatsen på en række områder til gavn for borgere og virksomheder.

I udvalgets endelige budget for 2025-2028 er der indarbejdet prioriterings-, drifts- og anlægsforslag fra Budgetforliget. Et overblik over udvalgets budget findes i bilag 1, som er det opdaterede budgetgrundlag. Eftersom der forestår sideløbende sager i Socialudvalgets decembermøde der har betydning for budgetterne under Handicap og Psykiatri heriblandt takstsag, er der udarbejdet et bilag der illustrerer de potentielle budgetændringer. 

Som udgangspunkt skal forslagene implementeres fra og med 1. januar 2025. Der kan dog være forhold, som gør, at forslagene først får virkning i løbet af 2025, ikke kan implementeres som forudsat, eller at der er forslag, som kræver yderligere politisk behandling.

Status på de enkelte forslag og tiltag i budgetforliget på udvalgets område findes i bilag 2 (såkaldt styringsark). Status på implementeringen af budgetforliget vil også indgå i budgetopfølgningerne i 2025

Handicap og Psykiatri

I budgetforliget blev der givet 1 mio. årligt til fremskudt rusmiddelbehandling. Administrationen udarbejder procesplan for implementering af forslaget, som forventes forelagt udvalget i første halvår 2025. 

Udmøntningen af øvrige forslag har først virkning fra 2026, da det afhænger af genopretning og udvikling af myndighed. 

Retligt grundlag

Godkendt politisk tids-og procesplan for budget 2025-2028.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

De 17 byråd i region Sjælland samt Regionsrådet skal jf. rammeaftalebekendtgørelsen hvert andet år indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen er en lovbestemt politisk aftale mellem de sjællandske kommuner samt Region Sjælland. Rammeaftale 2025-2026 fremsættes med denne sag til Byrådets godkendelse. 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget godkende Rammeaftale 2025-2026 for det specialiserede social- og undervisningsområde. 

Indstilling

Chef for Handicap og Psykiatri, Chef for Børn og Unge og Chef for Skole og Dagtilbud indstiller, 

1. at Byrådet godkender Rammeaftale 2025-2026 for det specialiserede social- og undervisningsområde.

Sagens indhold

I forbindelse med udarbejdelse af den nuværende rammeaftale 2025-2026 er der gennemført en inddragende proces. Der er 31. maj  2024 afholdt Kickoff-møde om rammeaftale 2025-2026 med deltagelse af politikere, handicap- og udsatteråds-repræsentanter, direktører og chefer. På mødet var oplæg og drøftelse af fokusområder for rammeaftale 2025-2026, som tilsvarende også er drøftet på direktør og chefmøde 4. oktober 2024.

For at muliggøre denne inddragende proces har styregruppen besluttet, at Rammeaftale 2025-2026 behandles på møde i styregruppen i oktober og i K17 og KKR i november, og derefter sendes til behandling i kommunerne.

Rammeaftalens overordnede formål er at sikre, at der er de nødvendige tilbud og indsatser til rådighed på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen rummer både udvikling (behov for tilbud, faglig udvikling mv.) og styring (kapacitets- og økonomistyring mv.) og herunder et antal fokusområder. 

På baggrund af store udgiftsstigninger i kommunerne er efter bestilling fra KKR Sjælland i 2023 igangsat et udviklingsprogram med fokus på styring af kvalitet, kapacitet og økonomi. Udviklingsprogrammet har følgende tre formål:1) Genetablere et konkurrence baseret marked for køb og salg af specialiserede botilbud på socialområdet, 2) Styrke kvaliteten af borgerindsatsen, og 3) Knække kommunernes stigende udgiftskurver på området.  

Udviklingsprogrammet indgår i rammeaftalens fokusområde 1 og herunder de tre fælleskommunale principper tiltrådt af kommunerne medio 2024. 

KKR har på deres møde den 19. november 2024 anbefalet kommunalbestyrelserne og regionsrådet i Region Sjælland at tiltræde rammeaftalen. 

Rammeaftale 2025-2026 for det specialiserede social - og undervisningsområde

Rammeaftalen rummer et begrænset antal fokusområder med øget fokus på målsætning, formål og indsatsområder, som skal fokusere arbejdet og medvirke til at muliggøre administrativ og politisk opfølgning. Gennem den førnævnte inddragende proces har der været en generel opbakning til at arbejde videre med de følgende tre fokusområder. Mødedrøftelserne afspejles i fokusområderne og indgår i det videre arbejde. 

Følgende fokusområder foreslås for 2025 og 2026 i Rammeaftale 2025-26: 

1. Rette indsatser og tilbud til borgerne – indhold, kvalitet, tid og pris (jf. udviklingsprogrammet)
Målsætning: Tilbud og indsatser med rette indhold og kvalitet, som leveres til rette tid og til den rette pris. 
Tre overordnede fælleskommunale principper med indsatsområder: 
1) Fælles om kontrakter og takster, 2) Fælles om kvalitet, 3) Fælles om døgn- og botilbud. 

2. Styrket sektorsamarbejde på socialpsykiatri- og handicapområdet
Målsætning: Vi skal skabe bedre sektorovergange og sammenhængende forløb og indsatser for borgerne - herunder arbejde for større lighed i sundhed for borgere med psykisk sygdom og borgere med handicap.
Målet er bedre sammenhæng og kvalitet i indsats og behandling samt reduktion i konsekvenser af social ulighed, så målgruppen opnår øget velfærd, sundhed og højere levealder. 

3. Øget trivsel blandt børn og unge- styrket forebyggelse og indsats
Målsætning: Vi ønsker at øge trivslen for børn og unge via styrket forebyggelse og indsats, da kommunerne oplever øget mistrivsel hos børn og unge f.eks. med flere henvisninger til psykiatrien, vækst i skolevægring, stigende antal børn og unge med autisme og ADHD. Målet er at styrke børn og unges mentale sundhed og trivsel. 

De foreslåede fokusområder afspejler også kommunernes tilbagemelding om opmærksomheds-punkter og behov for tilbud, der således indtænkes i arbejdet med den kommende rammeaftale (bilag 1).

Fokusområderne er uddybet i selve rammeaftalen for 2025-2026 og ligger i fin forlængelse af fokusområderne i rammeaftale 2023-2024.

Der skal i rammeaftalen indgå en beskrivelse af behov for udvikling af indsatser og tilbud, og det skal indgå i beskrivelsen, hvorvidt der er behov for oprettelse af nye tilbud. Beskrivelsen udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud og kommunernes og regionens overvejelser, Socialtilsynets årsrapport samt Socialstyrelsens centrale udmeldinger samt kommunernes og regionens tilbagemeldinger i forhold til disse.

I forhold til behov for tilbud er det generelle billede i kommunerne samt regionen, at der på de fleste områder opleves sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel og mellem behov og tilbud/ydelser. Der er dog enkelte områder og målgrupper, som kommunerne gør opmærksom på - herunder borgere med komplekse udfordringer både på børne-ungeområdet og voksenområdet.

Socialtilsynet anbefaler i sin årsrapport bl.a. fokus på plejefamilier - dette indgår i fokusområde 3. 

Socialstyrelsen har ultimo 2023 udsendt en central udmelding om domfældte udviklingshæmmede. Landets kommuner konkluderer i deres afrapportering bl.a., at det landsdækkende tilbud Kofoedsminde lever op til kvalitetskrav- og kapacitetsbehov samt anbefaler oprettelse af §108 tilbud til målgruppen.

Kommunernes og regionens tilbagemeldinger, Socialtilsynets årsrapport samt afrapportering ift. Socialstyrelsens centrale udmelding indgår som bilag til rammeaftalen.

Kommunernes tilbagemeldinger ift. behov for tilbud indgår i det videre arbejde med rammeaftale 2025-26, og herunder i arbejdet med rammeaftalens fokusområder sammen med Socialtilsynets årsrapport og Socialstyrelsens centrale udmelding. 

Styring
Rammeaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af rammeaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. Der anbefales anvendelse af de nationale standardkontrakter på børne- og voksenområdet ift. køb og salg både indenfor og udenfor regionen samt ift. køb hos private.

Takstanbefaling 2025-2026:
Rammeaftalerne har siden 2012 rummet en takstanbefaling, og styregruppen for rammeaftale Sjælland foreslår følgende takstanbefaling for 2025-2026:
Alle kommuner opfordres til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private. 

I grundlaget for udarbejdelsen af rammeaftalen indgår en status ift. børnehus, socialtilsyn, lands- og landsdelsdækkende tilbud, den sikrede boform Kofoedsminde og sikrede afdelinger til unge samt Grønland og Færøerne, da disse områder jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal drøftes og koordineres mellem kommuner samt regionen. 

Rammeaftalen sætter overordnet retning og ramme for arbejdet. I forlængelse af rammeaftalen udarbejdes en implementeringsplan, og efter rammeaftalens godkendelse igangsættes arbejdet med den konkrete udmøntning af fokusområderne og herunder initiativer. Der planlægges afholdt politiske og administrative temamøder primo 2025.

Rammeaftalen for 2025-2026 består af et kort politisk hoveddokument med fokusområder (bilag 1). Herudover indgår i rammeaftalen en række bilag som grundlag for udarbejdelsen af rammeaftalen, herunder hovedbilag og takstaftale (Bilag til rammeaftale 2025-2026)

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Beslutningstema

I denne sag orienteres der om implementeringsstrategi for de fælleskommunale principper på de specialiserede områder. I sagen afrapporteres der på de 17 kommuners behandling af principperne. Orienteringen gives på baggrund af et iværksat arbejde i regi KKR for at sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt socialområde i et tæt og forpligtende samarbejde kommunerne imellem og sammen med Region Sjælland. Byrådet behandlede og godkendte de fælleskommunale principper på byrådsmødet den 26. august 2024.

Alle 17 kommuner i KKR Sjælland har godkendt principperne. Med denne sag orienteres Byrådet nu om, hvordan principperne planlægges realiseret.

På den baggrund orienteres Børne- Ungeudvalget, Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet om  implementeringsstrategien 2024-2026 for de tre fælleskommunale principper på det specialiserede socialområde.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Børne- Ungeudvalget, Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager sagen til orientering.

Sagens indhold

I de seneste år har der været store udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde, som har udfordret kommunerne i forhold til at sikre den rette hjælp og støtte til alle, ligesom det har vanskeliggjort kommunernes udgiftsprioriteringer på de øvrige velfærdsområder. 

For at imødegå udfordringerne på det specialiserede socialområde besluttede KKR Sjælland på mødet den 26. april 2023 at iværksætte et arbejde med fokus på at: 

• Styrke det kommunale samarbejde i forhold til køb hos private leverandører
• Styrke det kommunale og regionale samarbejde om tilbud – f.eks. i forhold til små målgrupper

Der blev nedsat en hurtigarbejdende udviklingsgruppe bestående af formanden for styregruppen for rammeaftalen, to direktører fra henholdsvis Køge og Vordingborg kommuner samt en handicap- og psykiatrichef fra Slagelse. Udviklingsgruppen fik tildelt ansvar for en udviklings- og forandringsproces, der skulle forsøge at løse kommunernes udfordringer på det specialiserede socialområde. Resultatet af Udviklingsgruppens arbejde er tre fælleskommunale principper, som KKR Sjælland godkendte den 19. juli 2024 og sendte til videre behandling og godkendelse i regionens 17 byråd. 

Byrådet i Slagelse Kommune godkendte principperne på mødet den 26. august 2024. Alle regionens øvrige byråd har ligeledes godkendt principperne. De fleste kommuner har godkendt uden bemærkninger. Der var fire kommuner (Roskilde, Guldborgsund, Sorø og Ringsted), der havde bemærkninger i forbindelse med godkendelsen. Bemærkningerne fremgår af bilag 1.  

Udviklingsprogrammet og principperne indgår som en del af den kommende rammeaftale, og der arbejdes med en implementeringsstrategi, hvori der indgår en prioritering af arbejdet. Strategien, vil løbende blive opdateret.

Fra principper til handling

Efter godkendelse af de tre fælleskommunale principper har Udviklingsgruppen udarbejdet en implementeringsstrategi, der viser sammenhængen mellem mål, aktiviteter, tid og ressourcer. Implementeringsstrategien er vedlagt som bilag 2.

Udviklingsgruppen skønner, at alle elementer i implementeringsstrategien har betydning for en succesfuld implementering af de tre fælleskommunale principper, og dermed for realiseringen af Udviklingsprogrammets formål.

I det følgende vil elementerne i strategien kort blive præsenteret:

Formål: Strategiens formål viser, hvad det er, at Udviklingsgruppen vil opnå ved gennemførelsen af udviklingsprogrammet.

Mål: Udvælgelse af indikatorer, som skal vise, om de iværksatte aktiviteter har den forventede effekt i forhold til Udviklingsprogrammets formål. I første kvartal 2025 forventes iværksat en proces med udvælgelse af indikatorer til måling af udviklingsprogrammets progression samt udarbejdelse af en baseline til en årlig opgørelse.

Principperne: Udgør det fundament, som udviklingsgruppen antager vil få en afgørende positiv effekt på Udviklingsprogrammets formål og mål.

Nøgleaktiviteter: Oplistning af de aktiviteter, som udviklingsgruppen skønner som nødvendige for at kunne realisere udviklingsprogrammets formål. Det drejer sig bl.a. om aktiviteter som organisationsudvikling, digital implementeringsplan, program indeholdende indsatsområder til gennemførelse i 2025-2026 m.m.    

Ressourcer: Udviklingsprogrammet er omfangsrigt og indeholder mange indsatser til både udvikling og implementering. K17 og KKR Sjælland har derfor afsat ressourcer til en ekstra medarbejder i Sekretariatet for Rammeaftalen til udvikling, iværksættelse og gennemførelse af programmet. Desuden er der afsat ressourcer til et månedligt møde mellem tre direktører og en chef i udviklingsgruppen for Rammeaftale Sjælland.

I den videre proces må hver kommune forvente at skulle afsætte medarbejdertid til implementering af principperne i egen organisation. Herudover kan der opstå behov for ekstra ressourcer i forbindelse med en indsats, hvor det fx er nødvendigt med køb af specialistviden, et digitalt værktøj eller lignende. I de tilfælde vil KKR Sjælland, de kommunale fagudvalg og Kommunalbestyrelser blive forlagt en sag med henblik på beslutning.

Tidsplan: Af den overordnede tidsplan fremgår, hvornår Udviklingsgruppen forventer at gennemføre og afslutte en nøgleaktivitet. I implementeringsstrategien indgår der også et forslag til prioritering af princippernes indsatsområder (bilag 2, s. 3-4). Prioriteringerne er foretaget af direktører og chefer fra hhv. voksen-, unge- og børneområdet på et halvdagsseminar i Rammeaftale Sjælland den 4. oktober 2024.  

På baggrund af implementeringsstrategien vil der i starten af 2025 blive udarbejdet en dynamisk og detaljeret implementeringsplan, der indeholder overblik over iværksatte initiativer under hvert indsatsområde samt deadlines og ressourceforbrug.

KKR har på deres møde den 19. november 2024 tiltrådt indstillingen, og anmodet om at få en status for initiativerne om et års tid.

Retligt grundlag

Lovgrundlaget indeholder Servicelovens bestemmelser og bestemmelserne i Barnets Lov. 

Rammeaftalen på det specialiserede social- og undervisningsområde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. Som det fremgår af sagsfremstillingen, skal indsatserne
medvirke til et fagligt og økonomisk bæredygtigt socialområde, og vil derfor over tid bidrage hertil.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.  

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

I denne sag forelægges Byrådet den fælleskommunale afrapportering, som svar til Social- og Boligstyrelsens anmodning om fornyet kommunal behandling af den centrale udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling. Den fælleskommunale afrapportering, er udarbejdet på tværs af samtlige kommuner i Danmark. 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget godkende den fælleskommunale afrapportering vedrørende Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding om fornyet behandling i kommunerne for borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling.  

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet godkender den fælleskommunale afrapportering vedrørende Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding om fornyet behandling i kommunerne for borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling.   

Sagens indhold

Social- og Boligstyrelsen udsendte i november 2023 en anmodning om fornyet kommunal behandling af den centrale udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling (bilag 1). 

Som svar på den centrale udmelding er der udarbejdet en fælleskommunale afrapportering på tværs af samtlige kommuner i Danmark ­– der har været repræsenteret af en tværregional styregruppe – i sagen blot benævnt Styregruppen. Den fælleskommunale afrapportering skal sendes som svar til Social- og Boligstyrelsen senest den 31. december 2024 (bilag 2 og 3). 

Specifikt har styregruppen for rammeaftale Sjælland været kritiske ift. datagrundlaget og dermed præmissen for udmeldingen. Det vurderes, at den samlede besvarelse til Social – og Boligstyrelsen er det muliges kunst, og at afrapporteringen, er landet et acceptabelt sted, og afrapporteringen anbefales.

KKR har på deres møde den 19. november 2024 besluttet at anbefale kommunalbestyrelserne i region Sjælland at godkende afrapporteringen, og at Regionrådet orienteres om afrapporteringen.

Baggrunden for Styrelsens anmodning var en fortsat bekymring for udfordringer på det eksisterende tilbud Kofoedsminde. Bekymringen angår de fysiske og faglige rammer ift. at imødekomme behovet på landsplan. Dertil mente Styrelsen, at der var behov for at sikre forsyningen af højt specialiserede pladser med et nyt sikret tilbud placeret i Vestdanmark.

Kofoedsminde er et landsdækkende højt specialiseret tilbud med modtagepligt overfor voksne domfældte med udviklingshandicap, der har begået personfarlig kriminalitet, jf. straffelovens § 16, stk. 2. Kofoedsminde er pt. eneste sikrede tilbud til domfældte udviklingshæmmede. Domstype 1 har dom til sikret afdeling, mens domstype 2 har kombinationsdom, hvor de både kan placeres på åbne tilbud (§ 108) eller på sikret afdeling.

Anmodningen om fornyet behandling bygger på kommunernes tidligere afrapportering på den centrale udmelding fra 2020 og status fra Kofoedsminde fra januar 2023 med data fra hhv. 2019 og medio 2022.

Kommunerne har fremført overfor Styrelsen, at der foreligger et opdateret datagrundlag fra Kofoedsminde, som bl.a. viser forbedringer med hensyn til kapacitet og kvalitet. Ligeledes har kommunerne fremført overfor Styrelsen, at Region Sjælland har imødekommet stigningen i behovet ved at udvide pladstallet på Kofoedsminde, såvel som Socialtilsynet løbende har godkendt det faglige arbejde på Kofoedsminde.

Afrapporteringens resultater

Styregruppen bag den fælleskommunale afrapportering konkluderer, at der ikke er et aktuelt behov for at bygge et vestdansk sikret tilbud. Styregruppen påpeger desuden, at kommunerne ikke oplever, at det er et problem, at det eneste sikrede tilbud til borgere med domstype 1 er beliggende på Lolland og udgøres af Kofoedsminde. Det er styregruppens vurdering, at der på baggrund af de seneste års udvikling ikke er udfordringer med kvaliteten på tilbuddet. I afrapporteringen præsenteres en udviklingsmodel, som peger på flere løsninger og muligheder for at sikre, at kapaciteten i første omgang imødekommer behovet for sikrede pladser frem til 2035.

I rapporten fremlægges en model med to trin. Modellen forventes både at kunne imødekomme kapacitetsudfordringerne frem til 2035 og opfylde de faglige krav til højt specialiserede tilbud:

Trin 1 dækker over udvidelse af pladser på Kofoedsminde samt øget udslusning af borgere med domstype 2 fra sikrede pladser på Kofoedsminde til åbne længerevarende botilbud (Servicelovens § 108). I så fald vil stigningen i pladsbehovet kunne håndteres frem til 2035 inden for de eksisterende rammer på Kofoedsminde.

Trin 2 dækker et forslag om at udvide kapaciteten på åbne SEL § 108-tilbud til målgruppen af borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i et åbent tilbud. Flere § 108-pladser skal bl.a. bidrage til, at flowet af borgere med ophold på Kofoedsminde stiger.

I dag er finansieringen af alle anbringelser på Kofoedsminde objektiv, hvilket betyder, at alle kommuner betaler en andel af de samlede udgifter efter befolkningstal, uanset pladsforbrug. Det er en central præmis for Styregruppens anbefalinger, at finansieringen af alle borgere med domstype 2 ændres fra objektiv finansiering til takstfinansiering. Dette vil kræve en ændring af finansieringsbekendtgørelsen. Derudover er det en præmis, at der sikres et bedre flow på Kofoedsmindes sikrede pladser. Endelig skal der afsættes statslige puljer til etablering af de nye pladser, og byggeriet friholdes fra anlægsloftet.

Trin 1 og 2 viser samlet, hvordan man kan håndtere stigningen i målgruppen frem til 2035. Herefter vurderes der at være for meget usikkerhed omkring udviklingen i målgruppen, hvorfor det ikke anbefales at planlægge yderligere indsatser. Styregruppen anbefaler dog en løbende tværkommunal evaluering af området i samarbejde med Styrelsen og Region Sjælland, der er driftsherre for Kofoedsminde.

Styregruppen anbefaler også, at der indledes en dialog med staten om udviklingen i antallet af borgere i varetægtssurrogat på Kofoedsminde, da målgruppen er i kraftig vækst. Det er Styregruppens vurdering, at en alternativ placering af disse borgere er i statsfængslerne og dermed en statslig opgave. Såfremt Kofoedsminde ikke skal rumme borgere i varetægtssurrogat mindskes presset selvsagt tilsvarende.

Idet Styrelsen har bedt kommunerne beskrive, hvordan et vestdansk sikret tilbud kan etableres, har Styregruppen udarbejdet et sådant forslag, selvom Styregruppen ikke anbefaler, at det bygges. Styregruppen anbefaler, at et eventuelt vestdansk sikret tilbud bygges til 40 borgere for at sikre et fagligt og økonomisk rentabelt tilbud. Der estimeres en samlet anlægsudgift på 200-250 mio.kr.

Afslutningsvis skal bemærkes, at styregruppen for rammeaftale Sjælland oplever, at centrale udmeldinger er en omfangsrig opgave både ressourcemæssigt, fagligt og økonomisk og herunder ift. det bureaukrati,  det medfører for kommunerne. Denne kritik er rejst overfor Social- og Boligstyrelsen og har været fremført i det tværregionale kommunale Koordinationsforum i KL samt er rejst af KL i afbureaukratiseringsdialogen med regeringen.

Retligt grundlag

Servicelovens § 13 b, stk. 2-4. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Sundhedsudvalget, Socialudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget, Sundhedsudvalget og Socialudvalget orienteres om status på etableringen af det kommunale behandlingstilbud for børn og unge, jævnfør beslutning i Byrådet den 26. februar 2024, hvor Byrådet vedtog, at behandlingstilbuddet skulle forankres i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) under Skole og Dagtilbud. Alle landets kommuner skal i løbet af 2024 og 2025 etablere et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i alderen fra 6 til 17 år, som er i psykisk mistrivsel. 

Indstilling

Chef for Skole og Dagtilbud indstiller

1. at Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Sundhedsudvalget orienteres om status på etableringen af det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.

Sagens indhold

Baggrund

Alle landets kommuner skal i 2024 etablere et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i alderen fra 6 til 17 år, som er i psykisk mistrivsel. Etableringen forventes at ske gradvist og være fuldt gennemført den 1. januar 2026.

Byrådet besluttede den 26. februar 2024 på baggrund af indstilling fra cheferne for henholdsvis Børn og Unge, Skole og Dagtilbud, samt Sundhed og Ældre, at behandlingstilbuddet skulle forankres i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) under Skole og Dagtilbud.

Status for organiseringen

I løbet af foråret er behandlingstilbuddet blevet etableret og det er sat i drift pr. 1. august 2024.

Behandlingstilbuddet ledes af den ene af teamlederne i PPR. Teamlederen er autoriseret psykolog. Ledelsen sker i samarbejde med lederen af familiehusene, souschefen i Sundhedstjenesten, samt afdelingslederen i Børn og Unge.

Der er aktuelt tilknyttet 10 medarbejdere fra PPR og 2 rådgivere fra Børn og Unge. Alle medarbejdere har opgaver i både behandlingstilbuddet og i de områder, hvor de kommer fra i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, samt Børn og Familie.

Behandlingstilbuddet har forskellige faser, hvor de to første er forsamtale og screening af behandlingsbehov. Forsamtalen bookes via en online-portal. For at gøre behandlingstilbuddet lettilgængeligt kan der bookes enten en telefonsamtale eller et fysisk møde i Korsør, Skælskør eller Slagelse. Derudover er der åbningstider for fysisk akutte henvendelser i de tre byer.

Selve behandlingen foregår i den tidligere pedelbolig ved Nordskolen på Rosenkildevej, hvor lokalerne er blevet indrettet til formålet.

Behandlingen skal foregå efter bestemte, evidensbaserede metoder. Uddannelsen i disse metoder sker i samarbejde med Børne- og Ungepsykiatrien i Regionen under Regionens program for "Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed" (STIME)

Behandlingstilbuddet er reguleret efter Sundhedsloven. Det betyder bl.a. at sundhedssystemets krav til dokumentation og patientsikkerhed gøres gældende. Derfor er der anskaffet relevant IT software, som kan honorere kravene. Som en sidegevinst betyder det, at PPR nu anvender software, der opfylder MEDcom standarden, hvilket betyder at sygehusene og de praktiserende læger nu kan kommunikere med PPR direkte fra journal til journal. Et stort ønske som lægerne har haft i mange år og som også er på dagsordenen i Sundhedsklynge indsatserne.

Status på udbredelse

I dag tilbydes der behandling for:

• Lettere angst på hold for henholdsvis børn (Cool Kids) og unge (Chilled).
• Forældreworkshop om forebyggelse af angst i barndommen (Få styr på angsten).
• Individuel behandling, primært med baggrund i selvskade og bekymring/tristhed.

Forud for behandling skal der ske en forsamtale og screening af behandlingsbehov. Forsamtalen foretages af en behandler (psykolog) og en sagsbehandler fra Børn og Unge i fællesskab. Der gennemføres 14 aftalte fysiske forsamtaler ugentligt. Derudover gennemføres der cirka 3 ugentlige samtaler, hvor borgeren er mødt op på adressen uden forudgående aftale. Endelig varetager teamet omkring forsamtalerne op til 6 telefonhenvendelser ugentligt. Disse skal også bookes.

Hen over efteråret 2024 og foråret 2025 deltager medarbejderne i forskellige uddannelsesforløb under Regionens STIME program. Det betyder, at alle de krævede behandlingsformer kan gennemføres af Slagelse Kommune fra 1. august 2025. Indtil medarbejderne selv kan varetage behandlingen, vil behandlingstilbuddet forsøge at hjælpe borgeren på andre måder.

Behandlingstilbuddet har fået egen website og bookingsystem på Slagelse Kommunes hjemmeside (Link til Behandlingstilbuddet)

Der er udarbejdet en folder om tilbuddet (Bilag 1) og på centrale steder hænger der en plakat med QR kode, som leder til tilbuddets website (Bilag 2). De praktiserende læger har fået tilsendt en digital udgave af plakaten, som kan bruges på deres infoskærm i venteværelset.

Lederen af behandlingstilbuddet har præsenteret tilbuddet for det kommunale lægeudvalg (KLU), alle medarbejderne i Sundhedstjenesten, Børn og Familie, PPR, samt lederne på skolerne.

Listen over eksterne samarbejdspartnere/organisationer er gennemgået og tilrettet i Slagelse Kommunes handleguide. Potentielle samarbejdspartnere og organisationer er inviteret til et åbent hus arrangement den 2. december 2024, og har fået tilsendt information om tilbuddet med henblik på et samarbejde om opgaven.

Slagelse Kommune indgår sammen med regionens øvrige kommuner og Regionen i et STIME partnerskabsnetværk.

Indtil udgangen af oktober måned har der været 66 henvendelser til behandlingstilbuddet. Ud af de 66 forsamtaler er 33 børn, unge eller familier fortsat i et behandlingsforløb, 1 er indstillet til udredning og behandling i Børne- og Ungepsykiatrien og 32 er vejledt videre til andre indsatser i fx PPR, Anonym Rådgivning eller Børn og Familie.

Det er muligt at få en forsamtale inden for en til to uger.

Der er ingen venteliste på behandling. 

Retligt grundlag

Behandlingstilbuddet er reguleret under Sundhedslovens §36a og den statslige styring sker af Sundhedsstyrelsen. Ændringen af Sundhedsloven skete i Folketinget den 23. maj 2024. (LOV nr. 645 af 11/06/2024). Ændringen af Sundhedsloven er en udmøntning af Psykiatriaftalen fra 2022, hvor det aftaltes at styrke blandt andet psykiatriindsatsen på børne- og ungeområdet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Slagelse Kommune har i 2023 modtaget kr. 1.34 mio. fra Staten til etablering af tilbuddet. Disse midler blev bevilget til formålet af Byrådet den 26. februar 2024. PPR har yderligere bidraget med kr. 400.000 af sin overførsel fra 2023 til etableringen. 

Staten har i foråret 2024 bevilget kr. 3.73 mio. til drift af behandlingstilbuddet. Denne bevilling håndteres i forbindelse med vedtagelsen af Lov og Cirkulæreprogrammet. Bevillingen fra Staten fortsætter i overslagsårene.

Tværgående konsekvenser

Behandlingstilbuddet driftes i et direkte samarbejde mellem tre centre. Det bygger på en tværfaglig forståelse af opgaveløsningen og involverer i dagligdagen medarbejdere og lokaliteter på tværs af kommunen.

Cheferne for henholdsvis Børn og Unge, Sundhed og Ældre, samt Skole og Dagtilbud indgår i tilbuddets styregruppe.

Sagens videre forløb

Næste orientering om status gives sommer 2025.

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget drøftede på sit møde d. 6. november 2024, behovet for at følge udviklingen på anbringelsesområdet. Administrationen har udarbejdet et oplæg til data, som kan danne grundlag for udvalgets drøftelse.

Socialudvalget kan i behandlingen af sagen drøfte hvordan udviklingen på anbringelsesområdet bedst følges, herunder relevant indhold og data, rapporteringsform og frekvens. 

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller, 

1. at Socialudvalget drøfter form, indhold og frekvens for at følge udviklingen på anbringelsesområdet i Slagelse Kommune.

Sagens indhold

Der har fra politisk side været et stærkt ønske om at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på det specialiserede børne- og ungeområde igennem en længere årrække, da området historisk har været udfordret i Slagelse Kommune. I 2020 blev der igangsat et Task Force forløb i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen, som sammen med de politiske prioriteringer har sat retning for en større udvikling af området. Overordnet har der været fokus på at sikre en lovmedholdelig sagsbehandling og øge effekten af de indsatser som iværksættes – og at dette sker inden for de budgetmæssige rammer, som er besluttet politisk.

Som led i den samlede udvikling, er der foretaget en ændret tilgang og strategi på anbringelsesområdet. Der tages i højere grad afsæt i viden og forskning på området, og hensyn til, hvordan vi både sikre et trygt omsorgsmiljø og kvalitet i den behandling vores mest udsatte børn og unge har behov for, når de anbringes uden for hjemmet. Yderligere er der et skærpet fokus på økonomi og bæredygtighed i de anbringelsestilbud som anvendes.

Jf. lovgivningen og viden om effekt af anbringelser af børn og unge uden for hjemmet, afsøges der altid mulighed for anbringelse i netværket eller alternativt i en plejefamilie. Har barnet eller den unge svære adfærdsmæssige eller behandlingsbehov, vil der ofte være behov for anbringelse i et behandlingsmiljø på et børne- og ungehjem. Med afsæt i de politiske prioriteringer på området og en individuel og faglig vurdering af det konkrete barns behandlingsbehov, afsøges der altid match inden for Slagelse Kommunes egne anbringelses- og aflastningstilbud, inden der afsøges eksterne tilbud.

Andelen af børn og unge som er anbragt i Slagelse Kommune, ses højere end landsgennemsnittet. Det samme gør sig gældende ift. andelen af børn og unge som modtager forebyggende hjælp og støtte i afdeling Børn og Familie.

Anbringelsesområdet står for ca. 60 % af Slagelse Kommunes samlede udgifter til indsatser for familier, børn og unge med behov for en særlig social indsats. Det samlede budget på det specialiserede børne- og ungeområde udgør i 2024 ca. 353 mio. kr. hvoraf godt 200 mio. kr. forventes at være udgifter til anbringelsesområdet.

De forskellige typer af anbringelsesformer, er anbringelser på offentlige og private børne- og ungehjem, netværkspleje, plejefamilier, anbringelser som led i Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet og sikrede døgninstitutioner.

For at Socialudvalget skal kunne følge anbringelsesområdet tættere foreslår administrationen, at der udvælges en række data, som der ud fra en fastsat kadence afrapporteres på.

Administrationen foreslår, at Socialudvalget følger data vedrørende:

Andelen af anbragte børn og unge af alle (0-17 årige)

Andelen opgøres som antal anbragte børn og unge under 18 i forhold til det samlede antal børn og unge under 18 i Slagelse Kommune.

Antal anbragte fordelt på aldersgruppe og anbringelsestype (inkl. 18+) 

Data følges i aldersgruppen 0-17 år og fordeles på de enkelte anbringelsestyper.

Opgørelse over anvendelse af egne og eksterne døgntilbud

Data opgør omfanget af børn og unge anbragt på børne- og ungehjem på henholdsvis Slagelse Kommunes interne døgntilbud og børn- og unge anbragt ved eksterne leverandører.

Nye anbringelser

Data viser antallet af nye anbringelser inkl. aldersfordeling, herunder med og uden samtykke.

Der opgøres ligeledes, hvor mange af de nye anbragte børn og unge, som er tilflyttet Slagelse Kommune inden for en nærmere fastlagt periode.

Endelig opgøres for de nye anbringelser, om barnet eller den unge er blevet anbragt på Slagelse Kommunes egne døgntilbud, og hvis ikke, hvad årsagen var til dette.

Udvikling i udgifter til de forskellige anbringelsestyper

Data viser udviklingen i udgifter fordelt på de enkelte anbringelsestyper over tid. Data følges som udgifter pr. år pr. funktion i den kommunale kontoplan og forventede udgifter i indeværende år jf. seneste budgetopfølgning.

Skift i anbringelsessted

Her opgøres antallet af afgørelser om ændret anbringelsessted i perioden. Data suppleres med beskrivelse af de typiske årsager til skift i den seneste periode.

Hjemgivelser i perioden

Antal afgørelser om hjemgivelse fordelt på alder 0-17 år.

Ungestøtte

Data viser udviklingen på anbringelsesområdet for unge med ungestøtte (18-23 år).

Anbringelser der koster mere end 1,5 mio. kr. årligt.

Antallet af anbringelser, der koster mere end 1,5 mio. kr. årligt. Data fordeles på om det er socialsager, børn og unge med funktionsnedsætteler eller om det er anbringelser som led i bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslås at udviklingen på anbringelsesområdet præsenteres for udvalget 2 gange årligt og første gang på mødet i Socialudvalget i februar 2025.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

På baggrund af Socialudvalgets drøftelser og ønsker, udarbejder administrationen et udkast til rapportering på data på anbringelsesområdet, som præsenteres på Socialudvalgets møde i februar 2025. Data på anbringelsesområdet vil herefter blive opdateret og præsenteret for udvalget 2 gange årligt.

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget har afholdt dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte den 6. november 2024. Dialogmødets tema var fremtidig sammensætning og repræsentation af Rådet for Socialt Udsatte. 

På baggrund af dialogmødet skal Socialudvalget drøfte initiativer i forhold til Rådet for Socialt Udsatte. 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter initiativer i forhold til Rådet for Socialt Udsatte.

Sagens indhold

På dialogmødet kom Rådet med et oplæg omkring fremtidig sammensætning og repræsentation samt virke.  

Det blev genbesøgt at formålet med Rådet for Socialt Udsattes virke er:

• Rådgive Socialudvalget og Slagelse Kommune som helhed
• Socialudvalget har formidlings- og initiativ pligt over for andre fagudvalg og Byrådet. 
• Rådet er høringspart og talerør for målgruppen i relevante spørgsmål, samt medvirkende til at styrke det fælles ansvar for socialt udsatte borgere i Slagelse Kommune.

I forhold til Rådets nuværende sammensætning er det i vedtægterne angivet, at rådet består af 2 borgerrepræsentanter, 8 sociale-, frivillige-, og brugerorganisationer, 1 boligorganisation, 2 medarbejderrepræsentanter og 1 medlem udpeget af socialudvalget.  

Rådet satte fokus på, at der gennem flere år har været vakante pladser på organisationssiden og at det på den baggrund er relevant at genbesøge Rådets vedtægter i forhold til denne udfordring.  

Rådet fremhævede, at rådsarbejdet kræver ressourcer i forhold til høringssager, skriftlige materialer og deltagelse i mange møder som rådsmedlem. 

På dialogmødet foreslog Rådet en fremtidig model, som de vurderede, både kunne give svar på høringer fra fagudvalg, samt sikre, at udsatte borgere fik en stærkere stemme ind i Rådsarbejdet.  

Forslaget bestod af 3 elementer:

• Forsat fast råd med medlemskreds, der også fremadrettet har som opgave at rådgive løbende kommunalt.
• Rådsmøder afholdes også udenfor rådhuset - på skift mellem steder med afholdelse af formøde på stedet, hvor rådsmedlemmer er tilgængelige. Der kunne være opsat en postkasse hvert sted, som brugere af stedet kunne lægge forslag til Rådet i. 
• Årlig åben event eller brugerpanel, hvor der inviteres til temasnak på f.eks. et værested
  
   

Opsamling fra dialogmødet er vedlagt som bilag 1.

I forhold til rådets fremtidige sammensætning og repræsentation blev det drøftet:

• Det er vigtigt, at få borgernes stemme ind i Rådet i form af erfaringseksperter – og gerne flere end pt, så flere målgrupper dækkes og med øje for geografisk spredning 
• Opmærksomhed på god introduktion af erfaringseksperter til rådsarbejdet
• Faste møder skal suppleres med noget andet, som giver rum til en stemme for de socialt udsatte borgere fra varmestue eller værested.
• Rådet skal være mere synligt på væresteder, varmestuer og øvrige steder, hvor udsatte samles eller mødes. 
• Inddragelse af pårørende har værdi
• Fleksibel Rådssammensætning med faste medlemmer og ad hoc medlemmer af f. eks. relevante organisationer i lokalområdet 
• Fortsat ønske om repræsentation af frontmedarbejdere samt sociale- og frivillige organisationer 
• Fortsat ønske om dialogmøder med det politiske niveau i stedet for politisk repræsentation i Rådet 

I forhold til Rådets virke blev Rådets fremlagte model med 3 elementer drøftet:

• Rådet for Socialt Udsatte fik positiv feed back på, at Rådets sammensætning kan organiseres med fast kerne og ad hoc organisering. 
• Der var opbakning  til, at Rådsmøderne skal holdes både spredt geografisk i Slagelse kommune og på f.eks. en varmestuer og væresteder i det tidsrum, hvor der er ordinært åbent. Rådet skal arbejde med at være synlige og tænke på stærkere kommunikation og tilgængelighed.
• Der var opbakning til at Rådet afholder en årlig event for en stor kreds, og med inspirationsoplæg udefra. Det er vigtigt at have øje på en form, som rummer tryghed og mulighed for den brede gruppe af socialt udsatte borgere.

Administrationen anbefaler, at Socialudvalget giver Rådet for Socialt Udsatte en tilbagemelding på drøftelserne fra dialogmødet herunder om Rådet skal arbejde videre med forslag til reviderede vedtægter, som en del af Socialudvalgets behandling af nærværende drøftelsessag. 

Retligt grundlag

Byrådet besluttede den 20. september 2010, at der skal etableres et råd for socialt udsatte.

Byrådet godkendte vedtægterne den 12. september 2011.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget skal, dels på baggrund af henvendelse fra Rådet for Socialt Udsatte og dels grundet Socialudvalgets udsættelse af sag fra sidste udvalgsmøde, godkende revideret tidsplan for politisk proces vedrørende uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Socialudvalget godkender revideret tidsplan for politisk proces vedrørende uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde.

Sagens indhold

Socialudvalget godkendte den 4. september 2024 en tidsplan for politisk proces vedrørende uvisiterede tilbud.

Rådet for Socialt Udsatte har gjort den bemærkning, i forbindelse med at de modtog orientering omkring tidsplanen på deres møde den 9. oktober 2024, at rådet gerne vil inddrages undervejs i den skitserede proces. Det blev anbefalet, at rådet inddrages/høres i januar 2025, efter udvalget har taget stilling til målgrupper.

Endvidere besluttede Socialudvalget på 6. november 2024 at udsætte behandlingen af målgruppen af borgere med kognitive handicaps som fremtidige målgruppe. Sagen behandles i stedet på Socialudvalgets møde 4. december 2024. 

Administrationen anbefaler, at processen rykkes som følge af ovenstående forhold. Det er præciseret i planen at inddragelse af både Rådet for Socialt Udsatte og Handicaprådet sker, når Socialudvalget har færdiggjort behandlingen omkring fremtidige målgruppe og inden udvalget skal forholde sig til indhold og rammer. Forslag til revideret tidsplan vedlægges som bilag 1.

Retligt grundlag

De uvisiterede tilbud, som indgår i denne sag, har hidtil været hjemlet i servicelovens § 104 som
aktivitets- og samværstilbud. Ministeriet har præciseret, at der er krav om visitation til § 104 tilbud,
og at uvisiterede tilbud derfor skal drives som generelle aktiverende tilbud efter servicelovens § 79.
Denne praksisændring er blevet bekræftet efter at KL på vegne af kommunerne har haft rettet
henvendelse til ministeriet om de udfordringer praksisændringen medfører. Ministeriet har meddelt,
at der vil komme yderligere vejledning til kommuner omkring håndteringen af praksisændringen.
Administrationen afventer den yderligere vejledning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

• Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget – vedr. ungegruppen under 30 år
• Seniorudvalget vedr. gruppen af ældre
• Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vedr. samarbejde med civilsamfundet

Sagens videre forløb

Jævnfør den i sagen beskrevne tidsplan.

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget skal godkende, at borgere med kognitive handicaps er en del af den fremtidige målgruppe for uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Socialudvalget godkender, at den beskrevne målgruppe A af borgere med kognitive handicaps er en del af den fremtidige målgruppe for uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde.
2. at Socialudvalget godkender, at den beskrevne målgruppe B af borgere med kognitive handicaps er en del af den fremtidige målgruppe for uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde.
3. at Socialudvalget godkender, at den beskrevne målgruppe C af borgere med kognitive handicaps er en del af den fremtidige målgruppe for uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde.

Sagens indhold

Som opfølgning på analysen af de uvisiterede tilbud skal Socialudvalget tage strategisk stilling til, hvilke konkrete målgrupper, der skal være en del af den fremtidige målgruppe for uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde.

Analysen er vedlagt som bilag 1.

Socialudvalget godkendte den 14. august 2024 følgende overordnede strategiske ramme for fremtidige målgrupper for uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde:

1. Særligt understøtte de strategiske spor "Selvstændighed i eget liv" og "Fællesskaber".
2. Have en central funktion som et af de nederste trin i indsatstrappen, som både virker som en vigtig "trædesten" - på vej ind/opad indsatstrappen, eller på vej ud af kommunale indsatser til selvstændig at håndtere hverdagens udfordringer.
3. Have en klar/skærpet målgruppe, således at de målgrupper, hvor der i kommunalt regi eller i civilsamfundet er andre alternative tilbud, henvises hertil.
4. Kunne rumme en bred og sammensat målgruppe, da brugerne er kendetegnet ved sammensatte problematikker. Tilbuddene skal således ikke alene defineres til en snæver specifik brugergruppe, men også målrettes til at kunne håndtere en særlig grad af social udsathed.

På fagudvalgsmøder den 14. august, 4. september og 2. oktober 2024 blev det godkendt, at hhv. særligt socialt udsatte, sindslidende og borgere med sammensatte problematikker, herunder en rusmiddelproblematik er del af den fremtidige målgruppe for uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde.

I nærværende sag fremlægges, således forslag vedrørende borgere med kognitive handicaps - borgere med udviklingshandicap. På efterfølgende udvalgsmøder skal Socialudvalget tage stilling til øvrige målgrupper.

Forslag: Målgruppe 4 - Borgere med kognitive handicaps er del af den fremtidige målgruppe for uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde.

Beskrivelse af målgruppe 4: 

I forhold til målgruppen med borgere med kognitive handicaps er der igen tale om en bredt sammensat gruppe. 

Kognitive funktionsnedsættelser kan have baggrund i mange ting:

1.  Neurologiske sygdomme som sclerose, epilepsi, spastisk lammelse, parkinson sygdom eller demens.
2. Følger efter depression, angst, stress og spiseforstyrrelser
3. Følger efter kemobehandling eller anden behandling
4. Skader på hjernen – enten medfødte, efter sygdom eller efter ulykke
5. Psykiske sygdomme
6. Følger efter misbrug
7. PTSD, ADHD, OCD og autismespektrum-forstyrrelser
8. Udviklingshæmning - Borgere med udviklingshandicaps.

Graden af den kognitive funktionsnedsættelse er meget varierende og på forskellige vis indgribende i borgernes liv. Borgerne er dermed også kendetegnet med meget forskellige adgang til forebyggende netværk og rådgivning. Oftest har de gennemført eller er i gang med et afklaringsforløb omkring den enkelte borgers behov og udfordringer samt mulighederne for individuel støtte hos kommunen. 

Med henblik på en præcisering og afgrænsning af målgruppen af borgere med kognitive handicaps, kan denne opdeles i 3 hovedgrupper:

• A: Målgruppen af borgere med let til moderat kognitiv funktionsnedsættelse. For denne gruppe er der en vifte af tilbud i regi af specifikke patientforeninger i civilsamfundet. Borgerne kan ofte i regi af kompenserende voksenspecialundervisning hos Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse(SUB), have været i og profiteret af et målrettet tidsafgrænsede forløb/indsats i forhold til at leve med sin kognitive funktionsnedsættelse. Borgerne har også sandsynlighed for at kunne profitere af særlige ordninger på beskæftigelsesområdet som f.eks. fleksjob eller skånejob. Borgerne er kendetegnet ved en hovedsagelig let til mellem grad af social udsathed.

• B: Målgruppen af borgere med moderat kognitiv funktionsnedsættelse. For denne gruppe er viften af målrettede tilbud meget smallere i civilsamfundet, og de har svagere ressourcer i forhold til at selv at kunne tilgå disse. En andel af borgerne har sandsynlighed for at kunne profitere af særlige ordninger på beskæftigelsesområdet som f.eks. fleksjob og skånejob samt KLAPjob. Hovedparten af disse borgere får støtte af støttekontaktperson og bor selvstændigt uden for botilbud/botilbudslignende rammer. En del af borgerne kan ligeledes have deltaget i indsatser hos SUB. Borgerne er kendetegnet ved en mellem grad af social udsathed.

• C: Målgruppen af borgere med betydelig kognitiv funktionsnedsættelse. For denne gruppe er der meget få tilbud i civilsamfundet. Hovedparten af disse borgere får betydelig støtte af støttekontaktperson eller via at bo i botilbud/botilbudslignende ramme. Disse borgere har et retskrav på beskæftigelse og derfor også ofte et visteret aktivitets- og samværstilbud eller beskyttet beskæftigelsestilbud, som giver adgang til fællesskab i dagtimerne. En del af borgerne kan ligeledes have deltaget i indsatser hos SUB. Borgerne er kendetegnet ved en mellem grad af social udsathed.

Administrationen foreslår følgende præcisering og afgrænsning i relation til behov for uvisiteret tilbud:

• Behov for tilbud til målgruppe A

Administrationen vurderer, at en del af disse borgere med let til moderat kognitive funktionsnedsættelser, vil det være forebyggende med adgang til fleksibel rådgivning og vejledning og i varierende omfang adgang til netværksaktiviteter.

•  Behov for tilbud til målgruppe B

Administrationen vurderer, at selvom hoveddelen af borgerne får forskellige indsatser/tilbud fra kommunen, så er borgerne med moderat kognitive funktionsnedsættelse uden for botilbud/botilbudslignede tilbud særligt sårbare i forhold til netværk/fællesskaber og selvstændighed i eget liv, hvorfor et forebyggende tilbud vil have effekt i forhold til, at der ikke bliver øget behov for individuel støtte ved ændringer i borgerens livssituation.

• Behov for tilbud til målgruppe C

For borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud gør det sig gældende ved, at de også har - endda endnu svagere muligheder for alternative fællesskaber i civilsamfundet. Administrationen vurderer, at opgaven med at skabe trædesten til alternative fællesskaber skal ske i regi af borgerens visiterede aktivitets- og samværstilbud eller beskyttet beskæftigelsestilbud.

Særlig opmærksomhed vedr. tilbud til målgruppe B og C

Brobygning til alternative fællesskaber for både borgere med moderat og borgere med betydeligt kognitiv funktionsnedsættelse kræver erfaringsmæssigt at de frivillige i de alternative fællesskaber klædes på med viden i forhold til målgrupperne. Der kan opstå uklarheder og misforståelser - her både når det gælder det kommunikative og kognitive udfordringer. Erfaringen er også, at det kan være væsentligt for deltagelsen i de alternative fællesskaber lykkes, at borgeren oplever et fællesskab hvor de kan spejle sig med hinanden og hvor de i en eller anden grad har noget til fælles. 

Beskrivelse af tilbudstype til målgruppe 4 (A og B) : 

Mødested med fokus på forebyggende aktiviteter, herunder fleksibel rådgivning og støtte, støtte til netværksaktiviteter og brobygning til civilsamfundet. Mødestedet skal kunne understøtte et ”flow” af borgere og være dynamisk efter borgernes behov. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at et forebyggende sigte for målgruppen skal kunne følgende:

• Hjælpe borgerne ind i netværksaktiviteter, hvor fællesskaber kan opstå omkring en aktivitet eller et kursus/gruppeforløb. Dette kan understøtte målgruppen i at få tryghed og værktøjer til at indgå i fællesskaber, hvilket kan øge trivsel, og dermed opretholdelse af høj grad af selvstændighed i eget liv.

• Tilbyde fleksibel rådgivning og støtte, således borgerne gives tryghed ved, at der er et sted de altid kan komme, og hvor det kan forebygges, at en ellers fungerende hverdag bliver for svær. Dette vil være en central ”trædesten” i at fastholde selvstændighed i eget liv og understøtte bevægelser såvel opad som nedad indsatstrappen. Den fleksible rådgivning og støtte i et uvisiteret mødested, vurderes derfor at være et vigtigt supplement til de forebyggende kommunale indsatser etableret efter servicelovens § 82 og  servicelovens § 85 indsatser – gruppebaserede eller individuelle. Kobling og koordinering mellem disse 3 typer af indsatser ses som afgørende for en omstilling af det specialiserede socialområde, hvor borgerne kan opleve en sammenhængende indsatstrappe uden overlappende tilbud. Borgerne skal opleve en rød tråd i form af fokus på at være selvhjulpen og opretholde selvstændighed i eget liv.

• Dyrke og skabe ”trædesten” til og med civilsamfundet, da brobygning til alternative fællesskaber i civilsamfundet yderligere vil kunne udvikle og understøtte, at borgeren opretholder høj grad af selvstændighed i eget liv.

Retligt grundlag

De uvisiterede tilbud, som indgår i denne sag, har hidtil været hjemlet i servicelovens § 104 som aktivitets- og samværstilbud. Ministeriet har præciseret, at der er krav om visitation til § 104 tilbud, og at uvisiterede tilbud derfor skal drives som generelle aktiverende tilbud efter servicelovens § 79. Denne praksisændring er blevet bekræftet efter, at KL på vegne af kommunerne har haft rettet henvendelse til ministeriet om de udfordringer praksisændringen medfører. Ministeriet har meddelt, at der vil komme yderligere vejledning til kommuner omkring håndteringen af praksisændringen. Administrationen afventer denne yderligere vejledning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

• Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget – vedr. ungegruppen under 30 år
• Seniorudvalget vedr. gruppen af ældre
• Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vedr. samarbejde med civilsamfundet.

Sagens videre forløb

På næstkommende møde skal Socialudvalget tages stilling til målgruppen - Borgere ramt af ensomhed og psykisk mistrivsel.

Kompetence

Seniorudvalget, Socialudvalget

Beslutningstema

Kapacitetsanalysen indeholder flere anbefalinger, som samlet peger på, at der skal arbejdes med en tværgående udviklings- og fornyelsesplan på boligområdet for visiterede borgere.

Seniorudvalget og Socialudvalget orienteres om status på proces omkring en udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre og Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Seniorudvalget og Socialudvalget orienteres om status på proces omkring en udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere.

Sagens indhold

Seniorudvalget og Socialudvalget godkendte henholdsvis den 7. og 14. maj den videre proces for implementeringsinitiativer afledt af kapacitetsanalysen og bad om at få en kvartalsvis status med opfølgning på proces og igangsatte initiativer afledt af kapacitetsanalysen. Status har afventet afslutningen af budgetprocessen.

Administrationen har arbejdet i 2 hovedspor: 

• Udarbejdelse af konkrete prioriteringsforslag på initiativer afledt af kapacitetsanalysen
• Planlægning vedrørende udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere.

Status vedr. prioriteringsforslag på initiativer afledt af kapacitetsanalysen

På baggrund af kapacitetsanalysens anbefaling om behovet for omstilling via kapacitetstilpasninger og investeringer udarbejdede administrationen 3 administrative forslag, som indgik i budgetprocessen til budget 2025-2028. Med vedtagelse af budget 2025-2028 er status:

Status vedr. udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere

Anbefalingerne i kapacitetsanalysen peger i retning af at der skal udarbejdes en udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere på ældreområdet og det specialiserede voksenområde.

Planens formål er at sikre, at fremtidens kapacitet svarer overens med fremtidens behov for boliger på tværs af social- og seniorområdets behov og borgergrundlag samt i et rekrutteringsperspektiv. Herudover vil der naturligt blive afhængigheder i forhold til kommuneplanen.

Der er tale om en større strategisk omstilling på boligområdet, som vil strække sig over flere år og  involvere flere fagområder af den kommunale administration, flere høringsberettigede parter, samt hele den politiske organisation.

Administration indledte derfor før sommerferien det forberedende arbejde i forhold til at få skabt et bæredygtigt organisatorisk grundlag for skabelse af en samlet udviklings- og for fornyelsesplan.

Organisering af program: Udviklings- og fornyelsesplan

Styregruppen sammensættes af chefer fra velfærdsområderne og fra Kommunale Ejendomme med en direktør som styregruppeformand. I programmet er der underliggende enkeltprojekter, med hver deres projektleder og som refererer til programmet.

Socialudvalget og Seniorudvalget har godkendt en række implementeringsinitiativer på fagudvalgsmøderne i maj 2024. Disse implementeringsinitiativer udlægger følgende opgaver og overordnede spor for programmet:

1. Spor: Omstilling af midlertidige pladser, herunder evt. samdrift eller etablering af midlertidige pladser hos CHP.
2. Spor: Juridisk og økonomisk afdækning af handlemuligheder for kapacitetstilpasning ved lukning, ommærkning eller salg af overkapacitet.
3. Spor: Byggeteknisk afdækning - handlemuligheder i forhold til fremtidige behov.
4. Spor: Behov og løsninger i forhold det stigende antal ældre borgere med handicap og sociale udfordringer hos Handicap og Psykiatri
5. Spor: Styrkelse af de juridiske kompetencer på almenboligområdet hos Slagelse Kommune
6. Spor: Strategisk samarbejde med boligselskaberne med henblik på at finde fælles fremtidige løsninger.

Administrationen arbejder på ansættelsen af en programleder til opgaven med en udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere pr. 1. januar 2025

Retligt grundlag

Ældre- og plejeboliger og botilbud efter Almenboliglovens § 105 og botilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108. Støtte og hjælp efter Serviceloven §§ 83, 84, 85.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budget 2025-2028 indeholder finansiering på kr. 600.000 årligt i 3 år til programledelse vedrørende udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere

Tværgående konsekvenser

Det strategiske samarbejde mellem Seniorudvalget og Socialudvalget har relationer til eksisterende politikker, strategier og planer i Slagelse Kommune, f.eks. kommuneplanen, kernefortællingen, værdighedspolitikken, medborgerpolitikken og boligstrategier.

Sagens videre forløb

En endelig implementeringsplan med de godkendte implementeringsinitiativer fremsættes til politisk godkendelse foråret 2025.

Kompetence

Sundhedsudvalget, Seniorudvalget og Socialudvalget

Beslutningstema

Sundhedsudvalget, Seniorudvalget og Socialudvalget orienteres om politisk aftale om en sundhedsreform.

Regeringen og aftalepartierne har den 15. november 2024 indgået en politisk aftale om en sundhedsreform.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre og Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Sundhedsudvalget, Seniorudvalget og Socialudvalget orienteres om ny sundhedsreform.

Sagens indhold

Den 15. november 2024 udsendte Kommunernes Landsforening orientering til kommunerne om politisk aftale om en sundhedsreform. Notat fra Kommunernes Landsforening ses i bilag 1.

Sundhedsreformen beskriver overordnet set følgende målsætning:

Et ønske om at gøre op med uligheden i adgangen til sundhedsvæsenet. I dag er der f.eks. færrest læger dér, hvor folk er mest syge. Der mangler ofte sammenhæng og en rød tråd i patientforløb på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner. Og der er for få tilbud tæt på borgerens eget hjem.

Aftalepartierne ønsker med denne aftale at skabe et stærkt og balanceret sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne. Der er brug for en reform af sundhedsvæsenets politiske og økonomiske struktur og en ny opgavefordeling mellem myndighederne.

Reformen skal også være med til at reducere ulighed i sundhed. Ressourcerne skal fordeles bedre på tværs af landet. Og muligheden for at prioritere indsatser og ressourcer til dem, der har det største behov, skal styrkes økonomisk, fagligt og geografisk. 

I det følgende opsummeres kort hovedtrækkene i reformen:

• Fire regioner
• Der etableres 17 sundhedsråd med repræsentation fra regionsråd og kommunerne i rådets geografi
• En række opgaver flyttes fra kommunerne til regionerne;                                                      På Seniorudvalgets område berøres; akutsygeplejen og midlertidige pladser.                          På Sundhedsudvalgets område berøres; patientrettet forebyggelse og specialiseret genoptræning samt dele af den avancerede genoptræning
• Nærhed og tilgængelighed: Sundhedsvæsenet rykkes tættere på borgerne med op til 25 nye nærhospitaler
• Frit valg og styrkede patientrettigheder. Særligt fokus på udredning og behandling i det nære sundhedsvæsen
• Behandling i eller tæt på eget hjem; Hjemmebehandlingsteams, 96 timers behandlingsansvar, fasttilknyttede læger på botilbud og forsorgshjem, styrket udbredelse af brugen af digitale løsninger i psykiatrien, kvalitetsløft af den sundhedsfaglige indsats i kommunerne og palliative indsats. Derudover også fasttilknyttede læger på botilbud og forsorgshjem, som specielt berører Socialudvalgets område
• Kronikerpakker: Mennesker med kroniske sygdomme sikres højere og ensartet kvalitet i behandlingen (med inspiration fra kræftpakkerne) Startende med KOL og kroniske lænderyg-smerter i 2027, derefter diabetes, hjertesygdomme og kompleks multisygdom
• Styrket indsats på demensområdet
• Lægereform: Bedre fordeling af læger på tværs af landet for at sikre, at alle har adgang til en læge tæt på – op til 1.500 nye læger
• ·Øget rekruttering: Fokus på at rekruttere flere sundhedsmedarbejder, herunder læger
• Digital Sundheds Danmark oprettes, ejet af kommuner, regioner og staten i fællesskab.
• Nationalt center for sundhedsinnovation, styrke sundhedsvæsnets evne til at udbrede velafprøvede løsninger
• National sundhedsplan med fælles strategisk retning, udarbejdes af sundhedsstyrelsen og omsættes til lokale løsninger via sundhedsrådene
• Kapacitetsløft til psykiatrien, med ekstra midler til sociale akuttilbud i socialpsykiatrien og til løft af børne- og ungepsykiatrien
• Folkesundhedslov for at styrke den strukturelle forebyggelse i kommunerne

Implementering

I foråret drøftes en samlet implementeringsplan med kommuner og regioner, hvorefter der forventes indgået aftaler herom i forhold til udmøntning af konkrete initiativer i reformen.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelse, tiltag og projekter.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformanden
2. Orientering fra udvalgets medlemmer
3. Orientering fra administrationen

Min Side på Slagelse.dk for Børn og Unge

Som led i Barnets Lov skal alle kommuner have en indgang på deres hjemmeside, der er målrettet alle børn og unge i kommunen. Her skal målgruppen let og i børnehøjde kunne se, hvem i kommunen de skal kontakte - og hvordan, når de har behov for hjælp og støtte. Afdeling Børn og Familie har involveret en række børn i udviklingen af hjemmesiden. På udvalgsmødet til januar orienteres udvalget om Min Side på Slagelse.dk og de materialer, som er udviklet med henblik på at gøre opmærksom på hjemmesiden.

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked  indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet. 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig                          kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.