Kompetence
Socialudvalget
Beslutningstema
Denne sag præsenterer 3 centrale reformer indenfor handicap- og psykiatriområdet: "Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien", "Rammeaftalen Sammen om Handicap" og "Værdighedsreformen". Formålet med sagen er-, at skabe overblik over reformernes indhold og belyse deres indbyrdes sammenhænge med udgangspunkt i et helhedsorienteret perspektiv for borgeren. Socialudvalget kan drøfte reformernes betydning for udviklingen af det specialiserede socialområde i et strategisk og politisk perspektiv med udgangspunkt i udvalgets socialstrategi.
Socialudvalget forelægges et uddybende oplæg på mødet.
Indstilling
Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,
1. at Socialudvalget drøfter reformernes betydning for udviklingen af det specialiserede socialområde i Slagelse Kommune.
Sagens indhold
Psykiatrien har i mange år været underprioriteret og stået i skyggen af resten af sundhedsvæsenet. Dette har resulteret i et stigende antal mennesker med psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser. Samtidig oplever handicapområdet stigende udgifter, mens borgere med handicap føler, at kvaliteten, retssikkerheden og tilliden til kommunerne er under pres, ofte på grund af rigide regler og bureaukrati. Desuden kæmper omkring 12.000 af de mest udsatte borgere i Danmark med komplekse problemer som hjemløshed, svær psykisk lidelse og misbrug, og de møder et fragmenteret hjælpesystem, der er svært at navigere i.
For at imødegå disse udfordringer er der udarbejdet 3 omfattende reformudspil, der tilsammen skal sikre et markant løft og en ny tilgang til social- og sundhedsområdet.
De 3 reformer præsenteres kort herunder:
A. Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien (2020-2030)
Aftalen om en samlet 10-årsplan for psykiatrien blev indgået den 19. maj 2025 af et bredt flertal i Folketinget. Aftalen sigter mod at rette op på mange års underprioritering og forsømmelse af psykiatrien i Danmark. Målet er at ligestille psykiatrien med det øvrige sundhedsvæsen og løfte den varigt med 4,6 milliarder kroner i 2030 sammenlignet med 2019, hvilket svarer til en økonomisk stigning på 35 procent. Aftalen skal ses i sammenhæng med Sundhedsreformen fra november 2024, der sætter retning for omstillingen af hele sundhedsvæsenet. Psykiatrien integreres i det samlede sundhedsvæsen og ligestilles med somatikken.
De fire klare mål for psykiatrien er:
1. Flere skal behandles tidligt og tættere på:
Dette mål handler om at give hurtig og lettilgængelig hjælp tæt på borgerne, især til børn og unge, for at forebygge, psykiske problemer eskalerer og kræver specialiseret behandling
2. Behandlingskvaliteten skal løftes, og ventetiderne nedbringes:
Fokus er på at sikre hurtig udredning og behandling af høj kvalitet for alle ved at nedbringe lange ventetider, hvilket kræver massive investeringer i mere personale og sengepladser, samt en ny sammenhængende patientrettighed for børn og unge. Desuden er pårørende en central del af behandlingen, og de skal støttes gennem landsdækkende forløb og nye tilbud til forældre.
3. Patienterne skal opleve mere sammenhængende forløb:
Dette mål sigter mod at skabe sammenhængende og koordinerede forløb på tværs af region og kommune, så patienter ikke falder mellem to stole. Det inkluderer opsøgende hjælp, nye afklaringspladser og sociale akuttilbud
4. Psykiatrien skal være en tryg og attraktiv arbejdsplads:
Målet er at gøre psykiatrien til en tryg og attraktiv arbejdsplads for at kunne fastholde og rekruttere dygtigt personale. Dette indebærer et strategiske uddannelsesløft, fokus på kvalitet og forskning, samt en indsats for en sikker psykiatri med mindre tvang.
Den fulde tekst kan læse i bilag 1: Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien (2020-2030).
B. Handicapreformen "Sammen om Handicap"
Den 2. maj 2024 indgik regeringen og en række partier en rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet. Aftalen bygger på de grundlæggende principper om kompensationsprincippet, solidaritetsprincippet, ligebehandlingsprincippet, sektoransvarlighedsprincippet og en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.
Det overordnede formål med aftalen er en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling af handicapområdet af høj kvalitet med fokus på forebyggelse, udvikling og trivsel, samt at understøtte mennesker med handicap i at deltage i samfundet. Baggrunden er et stigende udgiftspres i kommunerne og en oplevelse hos borgere med handicap, at kvaliteten af indsatserne, retssikkerheden og tilliden til kommunerne er under pres. Derudover konstateres det, at "alt for mange unge og voksne med et handicap står uden job og uddannelse".
Rammeaftalen indeholder en række initiativer på kort og langt sigt, som skal implementeres i form af lovgivning e.l. For nogle initiativer er der indgået aftaler, mens andre er under forhandling eller i forberedelsesfasen.
Herunder kan bl.a. nævnes:
- Forenkling af kompensationsydelsen: Ny, enklere model skal øge retssikkerheden for borgeren og reducere kommunal administration
- Specialeplanlægning på handicapområdet og takstmodel: Styrker kvalitet og faglighed på det højt specialiserede område og sikrer økonomisk gennemsigtighed med en ny takstmodel.
- Særligt dyre enkeltsager: Arbejder på at reducere udgifter til komplekse enkeltsager, samtidig med at faglig kvalitet sikres.
- Revision af magtanvendelsesreglerne: Skal begrænse magtanvendelse til det nødvendige, sikre omsorg og reducere administrativ byrde for personalet.
- Indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud: Indfører en 0% beløbsgrænse for meromkostninger ved alternative tilbud.
- Øget inddragelse af brugere og pårørende: Afdækker muligheder for øget inddragelse, bl.a. via oprettelse af råd eller lignende på botilbud
- Handlingsplan om uddannelse og beskæftigelse: Skal få flere med handicap i uddannelse og job, bl.a. via mere fleksible uddannelsesveje og udvide målgruppen for KLAP-job.
- Løft af datagrundlag på socialområdet: Sikre bedre data til at prioritere virksomme og omkostningseffektive indsatser og tilbud.
Herudover er der forskellige initiativer, som har til sigte at give mere forenklede og smidigere visitationer og sagsbehandlingsforløb for borgerne.
Den fulde tekst kan læses i bilag 2: Rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet Maj 2024.
C. Værdighedsreform
Regeringens udspil til en Værdighedsreform blev fremlagt i maj 2025. Reformen har til formål at iværksætte et paradigmeskift i socialpolitikken for de allermest udsatte borgere, og etablere en grundlæggende ny tilgang, der prioriterer "ret før pligt". Målet er at sikre et mere værdigt liv for samfundets mest udsatte, ved at hjælpen møder borgerne der, hvor de er.
Værdighedsreformen henvender sig til de allermest udsatte borgere i Danmark. En gruppe der analytisk er opgjort til at omfatte cirka 12.000 personer over 18 år. Denne gruppe er defineret ved at være uden for arbejdsstyrken, og som har mindst to af følgende udsatheder:
- Svær psykisk lidelse
- Misbrug
- Hjemløshed
Værdighedsreformen er struktureret omkring tre hovedtemaer:
1. Én samlet hjælp tæt på - som borgere i Danmark:
Formålet er at samle og forenkle hjælpen ét sted, så de mest udsatte får helhedsorienteret og opsøgende støtte overalt i Danmark. Dette sker gennem Gadens Huse, mobile udsatte-enheder (f.eks. via Sociale Drive Out), og forsøgsordningen "Borger i Danmark".
2. Mere værdigt liv med stofafhængighed eller psykisk sygdom:
Målet er et mere værdigt liv for borgere med stofafhængighed eller psykisk sygdom. Dette opnås med lettere adgang til behandling og trygge rammer for stofindtagelse. Kernen er flere stofindtagelsesrum, ret til at beholde stoffer til eget forbrug, bedre abstinensbehandling og styrket hjælp til psykisk sårbare.
3. Færre krav og bedre hjælp til rådgivning:
Her introduceres princippet "ret før pligt" for de allermest udsatte, med færre krav og sanktioner. Formålet er bedre hjælp til gældshåndtering og øgede muligheder for at deltage i arbejdsfællesskaber på egne præmisser. Initiativer omfatter fritagelse for krav på beskæftigelsesområdet, styrket gældsrådgivning og brug af Det Sociale Frikort.
Den fulde tekst kan læses i bilag 3: Værdighedsreform Maj 2025.
D. Sammenhænge og synergier på tværs af reformer
Dette afsnit belyser sammenhænge og synergier på tværs af Regeringens Værdighedsreform, 10-årsplanen for psykiatrien og rammeaftalen for handicapområdet. Det illustrerer, hvordan disse reformer komplementerer hinanden og trækker på principper fra blandt andet Sundhedsreformen, Ældrereformen, og Beskæftigelsesreformen for at skabe en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats for samfundets mest udsatte borgere.
Derudover er der hjemløsereformen, der trådte i kraft den 1. oktober 2023 med det primære mål at reducere antallet af mennesker i hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed. Reformen bygger på og udbreder Housing First-tilgangen, som er afgørende for at skabe stabile boligforhold, der kan muliggøre behandling af sammensatte problemer med psykisk lidelse og misbrug.
Housing First er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed hvor borgeren først og fremmest tilbydes en selvstændig bolig. Samtidig modtager borgeren en individuel tilrettelagt bostøtte, der tager højde for den enkeltes behov og livssituation. Denne tilgang anderkender, at et trygt og stabilt hjem er en forudsætning for, at mennesker kan tage imod og profitere af social og sundhedsmæssigt støtte.
Reformen hænger naturligt sammen med de øvrige store reformer på social- og sundhedsområdet, som alle har til formål at styrke en mere integreret, tværfaglig og borgercentreret tilgang overfor samfundets mest udsatte borgere.
Specifikke sammenhænge og komplementære initiativer:
Reformerne indeholder en række initiativer, der direkte overlapper eller komplementerer hinanden:
Opsøgende og udgående indsatser:
- Værdighedsreformen fokuserer på "Mobile udsatte-enheder" og udbredelse af "Social Drive Out" for at bringe hjælpen tættere på udsatte i yderområder.
- Psykiatriplanen styrker de udgående tværfaglige teams for mennesker med svære psykiske lidelser (regionalt ansvar) og udvider det opsøgende gadeplansarbejde i socialpsykiatrien. Disse initiativer er anerkendt som komplementære i Værdighedsreformen.
Sociale akuttilbud og afklaringspladser:
- Psykiatriplanen vil markant løfte og udvide kapaciteten i socialpsykiatrien ved at etablere nye afklaringspladser efter udskrivelse fra psykiatrien og udbrede sociale akuttilbud til at håndtere akutte kriser uden indlæggelse og forebygge unødvendige genindlæggelser.
- Værdighedsreformen fremhæver netop "Bedre overgange: Sociale akuttilbud og afklaringspladser i socialpsykiatrien" som et relevant, eksisterende initiativ til at gribe psykisk sårbare og udsatte. Dette viser, hvordan de to reformer forstærker hinanden på dette område.
Mindre indgribende tvang og Magtanvendelse:
- Psykiatriplanen arbejder for en "sikker og tryg psykiatri med mindre indgribende tvang", herunder indførelse af nye, mindre indgribende tvangsformer og tidsbegrænsning af bæltefiksering og fastholdelse.
- Handicapreformen reviderer magtanvendelsesreglerne for at sikre, at magtanvendelse begrænses til det absolut nødvendige og aldrig erstatter omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Dette er et klart lovgivningsmæssigt og principielt overlap.
Styrket kompetence og Datagrundlag:
- Psykiatriplanen indebærer et "strategisk uddannelsesløft i socialpsykiatrien" for at øge fagligheden hos medarbejdere, og forbedrer "viden og fleksibel datadeling" mellem sygehus- og socialpsykiatri.
- Handicapreformen vil også indføre uddannelseskrav på sikrede tilbud og afsøge kompetence-beskrivelser for personale på det specialiserede område for at modvirke "forråelse". Desuden skal datagrundlaget på socialområdet løftes for at muliggøre bedre prioritering af indsatser.
Begge reformer anerkender behovet for en mere kompetent arbejdsstyrke og et bedre datagrundlag for at forbedre kvaliteten og effektiviteten.
Inddragelse af brugere og pårørende:
- Psykiatriplanen lægger stor vægt på "mere hjælp og støtte til pårørende" og brugerinddragelse i forskning.
- Handicapreformen ønsker en "øget inddragelse af brugere og pårørende", herunder mulighed for at oprette råd eller lignende på botilbud.
Disse initiativer understreger en fælles forståelse af pårørendes centrale rolle og behovet for at styrke patientens stemme.
Sammenhænge med større reformspor:
De tre reformer er ikke isolerede, men indgår som en del af bredere reformspor.
Sundhedsreformen (november 2024):
- 10-årsplanen for psykiatrien er "uløseligt sammenhængende" med Sundhedsreformen. Sundhedsreformen sætter retning for Nærhed og Lighed, hvilket betyder, at mere behandling skal foregå tidligere, tættere på borgerne og uden for sygehusene, hvilket er et fælles princip for alle tre udspil.
- Den ligestiller psykiatrien med somatikken og introducerer 96 timers behandlingsansvar efter udskrivelse fra sygehusene for at give borgere bedre forløb og forebygge genindlæggelser. Det betyder, at i de første 96 timer skal sygehusene stille deres faglige viden til rådighed og håndtere de henvendelser, som sundhedsprofessionelle i kommune, almen praksis og lægevagten måtte have efter den aktuelle udskrivelse fra sygehuset - for at forebygge genindlæggelser.
- De nye sundhedsråd, etableret gennem Sundhedsreformen, får en særlig opgave i forhold til psykiatrien og skal sikre tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og regioner.
- Afskaffelsen af sygesikringsgruppe 2, som vil gælde for alle specialer og frigøre ressourcer til at nedbringe ventetider for offentlige patienter, er et bredt sundhedspolitisk tiltag.
Beskæftigelsesreformen:
- Værdighedsreformen foretager et direkte "fritagelse fra krav og sanktioner på beskæftigelsesområdet" for de allermest udsatte, herunder afskaffelse af samtaler og aktiveringstilbud for at reducere stress.
- Handicapreformen fokuserer på en handlingsplan for uddannelse og beskæftigelse for mennesker med handicap og udvidelse af målgruppen for KLAP-job for at få flere i arbejde.
KLAP-job er beskæftigelsesindsats under foreningen Lev, som laver løntilskudsjob og fleksjob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive vanskeligheder.
- Psykiatriplanen styrker Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS) for unge med psykiske lidelser for at forbedre overgangen til job eller uddannelse.
Disse tiltag understreger et fælles ønske om at integrere udsatte og personer med handicap på arbejdsmarkedet, men med anerkendelse af forskellige forudsætninger.
Ældrereformen:
Værdighedsreformen inkluderer initiativer som "særlige plejehjemspladser målrettet socialt udsatte ældre". Dette viser et snitfelt mellem social udsathed, psykiatri og ældrepleje.
Ældreloven og Lov om Social Service: Ældreloven omfatter borgere over 67 år med behov for praktisk hjælp, personlig pleje og genoptræning som følge af alderdom, mens serviceloven gælder for borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne under 67 år.
Det stiller krav til et tæt samarbejde om visitation på tværs af Center for Sundhed og Ældre og Center for Handicap og Psykiatri.
E: Strategisk perspektiv: Reformerne og Socialudvalgets strategispor
Socialudvalget bedes drøfte hvordan reformerne kan påvirke udviklingen af det specialiserede voksenområde i Slagelse Kommune
Forslag til fokusområder i drøftelsen:
- Hvilke opmærksomhedspunkter rejser reformerne for Center for Handicap og Psykiatri?
- Hvilke områder kræver særligt opmærksomhed for at omsætte reformernes intentioner til konkrete forbedringer for borgerne?
Drøftelsen kan tage udgangspunkt i socialstrategiens otte strategispor.
- Spor 1: Kvalitet opstår i mødet
- Spor 2: Stærke faglige kompetencer
- Spor 3: Selvstændighed i eget liv
- Spor 4: Fællesskaber
- Spor 5: Et stærkt samarbejde med borgerens netværk
- Spor 6: Det digitale liv
- Spor 7: Effektiv drift
- Spor 8: Gode overgange gennem hele livet
Retligt grundlag
Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien - politisk aftale fra 19. maj 2025.
Rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet - politisk aftale fra 2. maj 2024.
Værdighedsreform - Regeringsudspil fra maj 2025.
Beskæftigelsesreform - politisk aftale fra den 9. april 2025.
Ældrereform - politisk aftale fra den 18. april 2024
Sundhedsreform - politisk aftale fra den 15. november 2024
Ældreloven
Lov om Social Service
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger
