Uddannelsesudvalget (2017) – Referat – 1. februar 2016


1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.      Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2013-113193             Dok.nr.: 330-2015-670475                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden for Uddannelsesudvalgets møde den 1. februar 2016.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Dagsorden godkendes.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Niels Christian Nielsen (A)
Godkendt.

2. Budgetopfølgning primo 2016 - Uddannelsesudvalget (B)

2.      Budgetopfølgning primo 2016 - Uddannelsesudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2015-95805               Dok.nr.: 330-2015-695637                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Budgetopfølgning og handleplaner godkendes af Uddannelsesudvalget, og videresendes til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
Ved budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2015 besluttede Økonomiudvalget, at der skulle igangsættes perspektivanalyser på områder med forventede merforbrug. Status på analyserne blev forelagt økonomiudvalget på deres møde i juni, og de endelige analyser blev fremsendt som en del af budgetmaterialet til Byrådet op til budgetseminaret.
På baggrund af perspektivanalyserne og de fortsatte udfordringer er det besluttet, at de udfordrede områder skal udarbejde en budgetopfølgning primo 2016.
Det specialiserede skoleområde
Forventet regnskabsresultat 2015
Det forventede regnskabsresultat for 2015 viser et samlet merforbrug på 11,1 mio. kr. Dette er en forbedring på 3,3 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. ultimo september 2015.
Årsagerne hertil er at:
1) Objektiv finansiering regionale tilbud er 0,5 mio. kr. lavere end forventet ultimo september.
2) Udgifterne til befordring var 1,3 mio. kr. lavere end forventet.
3) En merindtægt på elever fra andre kommuner i specialklasser og med støttetimer.
Bilag 1 angiver nærmere specifikation af det forventede regnskabsresultat for 2015.
Forventet regnskabsresultat 2016
I 2016 forventes et mindreforbrug på 0,9 mio. kr.
Ved indgåelse af den endelige budgetaftale i byrådet i oktober 2015, fik det specialiserede skoleområde tildelt ressourcer på 19,2 mio. kr. til at dække de forventede udfordringer i 2016 og overslagsår. Derudover blev der vedtaget besparelser på 8,0 mio. kr. i 2016 stigende til 15,0 mio. kr. i 2019.
De øvrige besparelser besluttet ved Budget 2016 (TAO, kilometergodtgørelse, sygefravær mm.) er indarbejdet i taksten på de specialskoler, som myndighedsområdet afregner med.
Budgetaftale 2016 (mio. kr.)
2016
2017
2018
2019
Perspektivanalyse
19,2
19,2
19,2
19,2
Takstreduktion – egne tilbud
-3,0
-3,0
-3,0
-3,0
Taksttilpasning Klostermarken
-3,0
-3,0
-3,0
-3,0
Ændring af visitationspraksis
-2,0
-4,5
-9,0
-9,0
Det samlede elevtal er stabilt, men der har været et mindre elevtalsfald primært på heldagsskoleelever og STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), mens der samtidig har været en stigning af elever på dagskoler, primært på autismetilbuddene A-klassen Stillinge og Autismecenter Vestsjælland. Denne tendens har været tydelig siden januar 2013, hvor antallet af elever på autismetilbud tilbud er vokset fra 80 til 121 elever.
Antal elever
Januar 2015
Januar 2016
Egne dagskoler
180
194
Egne heldagsskoler
120
117
Regionale tilbud
9
8
Private dag-/døgntilbud
37
38
Dag-/døgnskoler anden kommune, samt øvrige
38
34
STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse)
17
11
Fritidstilbud, alle
166
165
Total
567
567
Det er forudsat at elevtallet for de forskellige tilbud pr. 1. januar 2016 vil være stabilt for hele budgetåret, undtaget STU, hvor der er afsat 0,5 mio. kr. til forventede ny-visitationer. Der regnes således med at tilgangen af visiterede elever efter sommerferien svarer til elevafgangen. Hovedvisitationen påbegyndes til marts og mere nøjagtige aktivitetstal, kan findes herefter.
Ud fra ovenstående forudsætninger ses et forventet forbrug for 2016 på 154,8 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget giver dette et samlet mindreforbrug på 0,9 mio. kr.
Med et overført merforbrug fra 2015 på 11,1 mio. kr. har det specialiserede skoleområde i 2016 en udfordring på 10,2 mio. kr.
Bilag 2 angiver nærmere specifikation af det forventede regnskabsresultat for 2016.
Handleplan
Handleplanen for det forventede merforbrug på specialområdet for 2015 indeholder følgende indsatser:
Status på handleplan (mio. kr.)
2016
2017
Status
Takstbesparelser på egne tilbud -1,5 %
1,4
1,4
Handleplan følges
Ændret visitationspraksis
(afventer beslutning efter sommerferien 2016)
0
3,6
Se nedenfor
PPR - personalereduktion
0,4
0,5
Handleplan følges
Overførsel fra udvalgets Udviklingspulje
4,4
0
Handleplan følges
Beløbene i handleplanen er revideret i overensstemmelse med de forventede resultater på området.
Med den tidligere handleplan er den ændrede visitationspraksis beregnet til at give en besparelse på 1,7 mio. kr. i 2016 og 3,6 mio. kr. i 2017. Principperne bag en ændret visitationspraksis er under udarbejdelse, og forventes endeligt behandlet efter sommerferien. En ændret visitationspraksis vil derfor ikke træde i kraft til den kommende visitation i foråret 2016 og effektiviseringsforslaget vil derfor formegentlig først have fuld effekt fra 2017.
Bilag 3.a viser handleplan for 2016 og 2017 på det specialiserede skoleområde.
Det specialiserede børne- og ungeområde
Forventet regnskabsresultat 2015
Det forventede regnskabsresultat for 2015 viser et samlet merforbrug på ca. 18,1 mio. kr. Af dette beløb udgør serviceudgifter og særligt dyre enkeltsager 17,8 mio. kr., og de resterende 0,3 mio. kr. er overførselsudgifter.
Det er en stigning på 3,9 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. ultimo september 2015. Den endelige opgørelse af særligt dyre enkeltsager er endnu ikke beregnet. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at der vil blive en højere refusion fra Staten end budgetlagt. 
Stigningen på de 3,9 mio. kr. er bredt funderet på både anbringelsesområdet og det forebyggende område:
Anbringelsesområdet:
Der har på anbringelsesområdet samlet set været et større antal anbringelser, end det har været forventet ved tidligere budgetopfølgninger. Hertil kommer, at der i flere anbringelser har været nødvendige forandringer i forhold til at kunne sikre det anbragte barns behov for omsorg og understøttelse af udvikling. Ændring i anbringelsessted medfører en direkte merudgift, da der ofte i en overgangsperiode er tale om betaling til to steder. Der er ligeledes ofte tale om et dyrere tilbud, når behovet ændrer sig. Derudover har der været større enkeltudgifter på fx forældreevneundersøgelser m.m.
Det forebyggende område:
Der har været en stigning i antal familier, hvor der har været et massivt behov for støtte og tilstedeværelse i hjemmet. Der har været behov for en målrettet, fleksibel og fagspecifik indsats, der i de givne tilfælde alene har kunnet løses ved brug af ekstern familiebehandling.
Døgnanbringelse for barn og forældre har ligeledes været stigende, hvilket har medført midlertidig anbringelse af fx mor og barn.
Kontaktpersonordningerne har ligeledes været stigende, og er blevet anvendt i et forsøg på at vende en negativ udvikling eller en overhængende risiko for anbringelse.
Administrationen har tidligere redegjort for følgende forhold, der relaterer sig til merforbruget:
· Overført merforbrug fra 2014 på ca. 3,7 mio. kr.
· Enkeltydelser som følge af 2 tabte sager ved Ankestyrelsen på ca. 2 mio. kr.
· En særligt dyr enkeltsag på ca. 2,5 – 3 mio. kr.
· En stigning på dagbehandling på 2,5 mio. kr. (den pædagogiske indsats i skolen til
børn/unge der modtager specialundervisning).
Administrationen har tidligere redegjort for følgende strukturelle udfordringer:
· Faldende børnetal men uændret/svagt stigende sagsantal.
· Siden 2012 er antallet af underretninger steget fra 670 til 1498 underretninger i 2015.
Det massive fokus, der har været over de seneste år, med at bringe balance i budgettet, har medvirket til, at der ikke har været det nødvendige fokus på den tidlige indsats i udsatte familier. Der er fortsat en oplevelse af, at mange familier og børn befinder sig i massive vanskeligheder, hvilket giver et tilsvarende stort arbejdspres i centret.
Bilag 1 angiver nærmere specifikation af det forventede regnskabsresultat for 2015.
Forventet regnskabsresultat 2016
Ved budgetseminaret 2015 fik det specialiserede børne- og ungeområdet på baggrund af den udarbejdede perspektivanalyse tildelt ressourcer på 2,0 mio. kr. til at dække den forventede udfordring i 2016. Derudover blev der vedtaget besparelser på 2,7 mio. kr. i 2016 og overslagsår, og området blev tildelt 3,0 mio. kr. til finansiering af stigende takster fra skoleområdet.
Budgetaftale 2016 (mio. kr.)
2016
2017
2018
2019
Perspektivanalyse
2,0
2,0
2,0
2,0
Reduktion på myndighedsområdet
-1,9
-1,9
-1,9
-1,9
Øvrige besparelser (TAO, indkøbsaftaler mv.)
-0,8
-0,8
-0,8
-0,8
Taksttilpasning Klostermarken
3,0
3,0
3,0
3,0
Det specialiserede børne- og ungeområde fik med budgetvedtagelsen ligeledes tildelt knap 1,0 mio. kr. til ansættelse af flere sagsbehandlere. Dette vedrører dog områdets budget for administration (konto 6) under Økonomiudvalget.
En foreløbig opgørelse af forventningerne til 2016 viser, at der på trods af de tildelte ressourcer forventes et merforbrug på ca. 7,6 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget 2016.
Forventningen til dette resultat er beregnet med udgangspunkt i de nuværende foranstaltninger fremskrevet året ud. En fortsat tilgang i løbet af 2016, som ikke tilsvarende udlignes af en afgang, vil medføre et stigende merforbrug.
Betydningen ved en fortsat tilgang i 2016 kan være svær at give et konkret bud på. Man kan dog anlægge den betragtning, at forventningen til 2016 baserer sig på et forbrug, der er ca. 3,7 mio. kr. lavere end forventet regnskab 2015.
Der er således en del usikkerhed forbundet med denne prognose.
Den samlede udfordring i 2016 inkl. forventet regnskab 2015 samt risikovurderingen af forventningen til 2016:
· Forventet overført merforbrug fra 2015, 17,8 mio. kr.
· Forventet merforbrug i 2016, 7,6 mio. kr.
· Usikkerhed/risiko ved fortsat tilgang i 2016, 3,7 mio. kr.
· Samlet udfordring i 2016 inkl. overført merforbrug i 2015, ca. 29,1 mio. kr.
Bilag 2 angiver nærmere specifikation af det forventede regnskabsresultat for 2016.
Handleplan
Ved budgetopfølgningen ultimo september vedtog Uddannelsesudvalget den nuværende handleplan. Den samlede udfordring er dog væsentligt større end ved den seneste budgetopfølgning, hvilket gør det nødvendigt at revurdere handleplanen.
Administrationen vil frem mod fagudvalgsmødet i marts måned 2016 arbejde på at fremlægge en revurderet handleplan. Arbejdet indebærer en revurdering af de hidtil beskrevne handlinger samt en afdækning af nye initiativer, der på kort og længere sigt kan medvirke til en positiv balance mellem budget og regnskab.
Bilag 3.b viser den vedtagne handleplan fra seneste budgetopfølgning på det specialiserede børne- og ungeområde.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I kommunens kasse- og regnskabsregulativ bilag 2 er der fastsat regler om, at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger pr. ult. marts, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Der henvises til udarbejdede handleplaner i bilag 3.a og 3.b.
Administrationen vil for det specialiserede børne- og ungeområde udarbejde forslag til en revurderet handleplan, som fremlægges på fagudvalgsmødet i marts 2016.
Administrationen anbefaler, at der iværksættes en ekstern sagsgennemgang. Sagsgennemgangen skal bistå med at pege på mulige reduktioner på både kort og længere sigt, blandt andet ved at afdække den administrative praksis af de vedtagne serviceniveauer samt give input til ændrede serviceniveauer.
Administrationen anbefaler, at sagsgennemgangen fokuserer på anbringelsesområdet og anvendelsen af de mest indgribende forebyggelsestyper, og at der udvælges ca. 100 sager fordelt på sager med anbringelse på døgninstitution, socialpædagogisk opholdssted, et udvalg af sager i familiepleje, og et udvalg af sager med en indgribende forebyggende foranstaltning, f.eks. aflastning på aflastningsinstitution og mor/barn anbringelse på døgnophold.
Administrationen anbefaler, at udgiften til sagsgennemgangen finansieres inden for rammen af centralt overførte midler fra 2015.
Administrationen vurderer, at det er nødvendigt, at Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget fremover får forelagt månedsvise budgetopfølgninger på det specialiserede børne- og ungeområde.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at den samlede budgetopfølgning tages til efterretning og godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelseschefen og Børne- og Familiechefen indstiller,
1.    at Budgetopfølgningen primo 2016 godkendes og videresendes til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
2.    at Handleplanen for det specialiserede skoleområde godkendes.
3.    at Handleplanen for det specialiserede børne- og ungeområde revurderes og fremlægges på fagudvalgsmødet i marts 2016.
4.    at Der iværksættes en ekstern sagsgennemgang på det specialiserede børne- og ungeområde som finansieres inden for rammen af centralt overførte midler fra 2015.
5.    at Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget fremover får forelagt månedsvise budgetopfølgninger på det specialiserede børne- og ungeområde.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Niels Christian Nielsen (A)
Første "at" anbefales. Uddannelsesudvalget udtrykker stor bekymring for det forhold, at merforbrug bliver overført fra det ene år til det næste.
Andet "at" godkendt.
Tredje "at" godkendt.
Fjerde "at" godkendt. Uddannelsesudvalget anerkender i denne situation behovet for en ekstern sagsgennemgang.
Femte "at" godkendt.

3. Omplacering af drifts- og anlægsbudget mellem Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og øvrige udvalg (B)

3.      Omplacering af drifts- og anlægsbudget mellem Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og øvrige udvalg (B)

Sagsnr.: 330-2015-3473                 Dok.nr.: 330-2015-603264                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget skal godkende omplacering af drifts- og anlægsbudget mellem Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget, Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget.
Baggrund
Der indstilles til, at der laves følgende omplaceringer af budgetter mellem Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget, Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget:
Omplacering af 0,12 mio. kr. fra driften til ombygning af Agersø Naturskole.
I forbindelse med ombygning af Agersø Skole til naturskole vil der samtidig blive udført ordinære vedligeholdelsesarbejder, som normalt afholdes af driften under Kommunale Ejendomme. Da det ikke vil være muligt at adskille vedligeholdelsesarbejderne fra selve ombygningen, foreslås det, at der budgetomplaceres 0,12 mio. kr. i 2015 fra Kommunale Ejendomme til Ejendomsstrategien under Økonomiudvalget, hvor ombygningsarbejderne vil blive udgiftsført.
Omplacering af 0,6 mio. kr. fra REEEZ til ombygning af Vemmelev Skole.
I forbindelse med ombygningen af Vemmelev skole vil der blive udført energibesparende foranstaltninger, som normalt afholdes over anlægsprojektet Projekt Elena. Da udførelsen af disse arbejder ikke vil kunne adskilles fra selve ombygningen, foreslås det, at der budgetomplaceres 0,6 mio. kr. i 2015 fra anlægsprojektet Projekt Elena, sted 010530, til anlægsprojektet Ombygning af Vemmelev skole, sted 301665. Samtidig foreslås det at forhøje rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen med et tilsvarende beløb for Ombygning af Vemmelev skole og samtidig reducere rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen med samme beløb for Projekt Elena.
Omplacering af 0,695 mio. kr. afsat til udmøntning af ejendomsstrategi
Som en del af ejendomsstrategien er det besluttet at nedrive eller istandsætte boliger. Der er planlagt følgende arbejder:
Nedrivning i Lovsøanlægget i Korsør                                    0,250 mio. kr.
Nedrivning af offentligt toilet, Carl Medingsvej i Skælskør       0,125 mio. kr.
Istandsættelse af pedelbolig på Nørrevangsskolen                 0,320 mio. kr.
Planlagte arbejder i alt                                                     0,695 mio. kr.
Budget til nedrivninger og istandsættelser i forbindelse med ejendomsstrategien er afsat under pulje til udmøntning af ejendomsstrategi under Kommunale Ejendomme, mens omkostningerne udgiftsføres under Ejendomsstrategien under Økonomiudvalget. For at skabe sammenhæng mellem budget og udgifter foreslås det at budgetomplacere 0,695 mio. kr. i 2015 fra Kommunale Ejendomme til Ejendomsstrategien under Økonomiudvalget.
Omplacering af 400.000 kr. til udbedring af fugtskader på Marievangsskolen
I forbindelse med brandopgaven på Marievangsskolen, hvor lofterne er blevet blotlagt, er der konstateret fugt og skimmelangreb. Da der forventes mindreforbrug for 2015 på ejendomsadministrationen af administrationsbygninger under Økonomiudvalget, foreslås det at budgetomplacere 0,4 mio. kr. i 2015 fra Økonomiudvalget til vedligeholdelsesbudgettet under Kommunale Ejendomme.
Retligt grundlag
Jf. Slagelse Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ skal flytninger af budget mellem fagudvalgsområder samt mellem anlægsprojekter godkendes af Økonomiudvalget.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge at:
1. Godkende omplaceringerne som foreslået, så der sikres en mere retvisende økonomistyring.
2. Afvise omplaceringerne, hvorved det kan være problematisk af fordele de forskellige omkostninger i forhold til budgetternes placering
Vurdering
Ejendomscenteret anbefaler, at man flytter budgetterne som beskrevet, for derved at lette administrationen i forbindelse med kontering og aflæggelse af regnskab for projekt ombygning af Vemmelev skole, og generelt at sikre en mere retvisende økonomistyring.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Budgetomplacering af vedligeholdelsesarbejder vedrørende Agersø Skole til Økonomiudvalget vil betyde, at budgetrammen for politikområde 6.03 Kommunale Ejendomme vil blive reduceret med 0,12 mio. kr. i 2015.
Budgetomplacering af energibesparende foranstaltninger vedrørende Vemmelev skole til anlægsprojektet Ombygning af Vemmelev skole, sted 301665, vil betyde, at anlægsrammen for politikområde 6.03 Kommunale Ejendomme vil blive reduceret med 0,6 mio. kr. i 2015.
Budgetomplacering af nedrivning og istandsættelse vedrørende udmøntning af ejendomsstrategien til Økonomiudvalget vil betyde, at budgetrammen for politikområde 6.03 Kommunale Ejendomme vil blive reduceret med 0,695 mio. kr. i 2015.
Budgetomplacering af fugtskader vedrørende Marievangsskolen fra Økonomudvalget vil betyde, at budgetrammen for politikområde 6.03 Kommunale Ejendomme vil blive opskrevet med 0,4 mio. kr. i 2015
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2015
2016
2017
2018
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
1.03
 120
 
 
 
Drift
6.03
-120
 
 
 
Anlæg, sted 301665
8.01
 600
 
 
 
Anlæg, sted 010530
6.03
-600
 
 
 
Drift
1.03
 695
 
 
 
Drift
6.03
-695
 
 
 
Drift
6.03
 400
 
 
 
Drift
1.02
-400
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Budgetomplacering af vedligeholdelsesarbejder vedrørende Agersø skole vil betyde at Økonomiudvalgets budgetramme for politikområde 1.03 vil blive opskrevet med 0,12 mio. kr. i 2015.
Budgetomplacering af energibesparende foranstaltninger vedrørende Vemmelev skole vil betyde, at Uddannelsesudvalgets anlægsramme for politikområde 8.01 vil blive opskrevet med 0,6 mio. kr. i 2015.
Budgetomplacering af nedrivning og istandsættelse vedrørende udmøntning af ejendomsstrategien vil betyde, at Økonomiudvalgets budgetramme for politikområde 1.03 vil blive opskrevet med 0,695 mio. kr. i 2015.
Budgetomplacering af fugtskader vedrørende Marievangsskolen vil betyde, at Økonomiudvalgets budgetramme for politikområde 1.02 vil blive reduceret med 0,4 mio. kr. i 2015.
Indstilling
Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at det anbefales overfor Økonomiudvalget, at der budgetomplaceres 120.000 kr. vedr. Agersø skole fra politikområde 6.03 Kommunale Ejendomme under Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget til politikområde 1.03 Ejendomsstrategi under Økonomiudvalget,
2.    at det anbefales overfor Økonomiudvalget at forhøje rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 600.000 kr. til Ombygning af Vemmelev skole, stednr. 301665 (politikområde 8.01),
3.    at forhøjelsen af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen finansieres ved omplacering af 600.000 kr. fra Projekt Elena, stednr. 010530 (politikområde 6.03),
4.    at det anbefales overfør Økonomiudvalget, at der budgetomplaceres 695.000 kr. vedr. projekter under udmøntning af ejendomsstrategien fra politikområde 6.03 Kommunale Ejendomme under Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget til politikområde 1.03 Ejendomsstrategi under Økonomiudvalget,
5.    at det anbefales overfor Økonomiudvalget ,at der budgetomplaceres 400.000 kr. vedr. Marievangsskolen fra politikområde 1.02 Ejendomsadministration af administrationsbygninger under Økonomiudvalget til politikområde 6.03 Kommunale Ejendomme under Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget,
6.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 1. december 2015:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Niels Christian Nielsen (A)
Et flertal (V, A og F) i Uddannelsesudvalget anbefaler indstillingerne.
Tonny Borgstrøm (udenfor partierne) stemmer imod alle indstillingerne.

4. Procedure ved elevers ulovlige og bekymrende fravær i folkeskolen (B)

4.      Procedure ved elevers ulovlige og bekymrende fravær i folkeskolen (B)

Sagsnr.: 330-2015-63271               Dok.nr.: 330-2016-11977                                            Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget skal godkende udkast til procedure ved elevers ulovlige og bekymrende fravær i folkeskolen.
Baggrund
Uddannelsesudvalget sendte i november 2015 udkast til ’Procedure ved elevers ulovlige og bekymrende fravær’ i høring i skolebestyrelserne. Proceduren og høringen skal skabe fokus på elevfravær og bidrage til ensretning i skolernes registrering og håndtering af elevfravær. Formålet er at nedbringe fraværet.
Elevers fravær i folkeskolen har direkte betydning for deres afgangskarakterer, overgang til ungdomsuddannelse og frafald fra ungdomsuddannelse. I Slagelse Kommune lå det ulovlige elevfravær i 2013/14 på 1,6 % i gennemsnit. Det er 21 % højere end landsgennemsnittet. Det gennemsnitlige ulovlige elevfravær i Slagelse Kommune dækker over store udsving. Der er både forskelle mellem skoler og internt på skolerne både på klasse- og elevniveau.
Fra drop-out indsatsen på skoleområdet ved vi, at der er mange forskellige grunde til omfattende fravær, men der er ofte tale om komplekse problemstillinger. Det kan være udfordringer i hjemmet, mistrivsel, langvarig sygdom, faglige udfordringer, forkert skoletilbud, skoletræthed, ferie, problemer med at komme op mv.
Udkastet er en forkortet version af en eksisterende vejledning om håndtering af bekymrende fravær. Dette er suppleret med en definition af ulovligt fravær, praksis for registrering samt procedure for håndtering heraf.
Der er indkommet høringssvar fra 14 skoler. Administrationen har udarbejdet en opsamling af høringssvarene (se bilag 1). Høringssvarene er desuden vedlagt i deres fulde ordlyd (se bilag 2).
Hovedparten af høringsparterne bakker op om den nye procedure. En del påpeger, at det er positivt med fokus på elevfravær og godt med en fælles og ensartet procedure på tværs af skolerne.
Få høringsparter påpeger, at proceduren virker omfattende, tidskrævende og/eller bureaukratisk. En enkelt påpeger, at en fælles procedure skal undgås, og at der i stedet skal iværksættes lokale tiltag på de skoler, der har udfordringer med elevfravær og faglige præstationer.
Et par høringsparter opfordrer til, at informere forældrene om proceduren og sætte fokus på forældrenes rolle og pligter i forbindelse med deres børns fravær.
Derudover er der i høringssvarene en række konkrete forslag til ændringer i proceduren, som fremgår af opsamlingen. Administrationen har taget en del af forslagene til efterretning og indarbejdet dem i det reviderede udkast til procedure (se bilag 3). Ændringerne fremgår med rødt.
Retligt grundlag
I folkeskoleloven fremgår det af § 1, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleven kundskaber og færdigheder til at kunne lære og efter endt skolegang begå sig i uddannelsessammenhæng. Af § 32 og § 33 fremgår at der er undervisningspligt, og at eleverne har pligt til at deltage i undervisningen. Jævnfør § 39 er det skolens leder, der påser, at elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen.
I Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (BEK 696 af 23/06/2014) fremgår, at skolens leder straks skal tage kontakt til elevens forældre ved ulovligt fravær. Ligeledes fremgår, at skolens leder straks skal rette henvendelse til kommunalbestyrelsen, hvis skolen får oplysning om, at en elev opholder sig i eller kan formodes at opholde sig i udlandet uden tilladelse til ekstraordinær frihed. Dette gælder også hvis en elev har været ulovligt fraværende i en uge, herunder den første uge efter skolesommerferien.
Af Bekendtgørelsen om børne- ungeydelsen (BEK 1563 af 13/12 2013) §§ 25-27 fremgår, at skoler mfl. skal meddele til Udbetaling Danmark, hvis et barn opholder eller formodes at opholde sig i udlandet, og der er tale om ulovligt skolefravær. Det gælder også, hvis skolen ikke har haft kontakt med barnet i en uge og ikke har oplysninger om årsagen hertil, og det kan skyldes, at barnet ikke opholder sig i landet.
Dette skal sammenholdes med Loven om Børne- ungeydelse BEK 964 af 19/9 2011, § 2, nr. 2 hvor det fremgår, at retten til ydelsen er betinget af, at barnet faktisk opholder sig i Danmark. Meddelelse til Udbetaling Danmark kan ske uafhængigt af serviceloven og en børnefaglig undersøgelse.
Derudover fremgår det af Lov om Social Service, at kommunen kan iværksætte et forældrepålæg (§ 57a) og et ungepålæg (§ 57b). Overholdelse af forældrepålægget er en betingelse for at modtage børnefamilieydelse jf. lov om børnefamilieydelse. I begge tilfælde skal der være udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, som viser, at der er behov for at iværksætte foranstaltning.
Handlemuligheder
Uddannelsesudvalget kan godkende det reviderede udkast til procedure, som det foreligger eller med ændringsforslag.
Vurdering
Administrationen vurderer, at den nye procedure med de foreslåede ændringer er tydelig og enkel set i forhold til de komplekse problemstillinger, der kan ligge bag ulovligt og bekymrende fravær.
Det er administrationens vurdering, at proceduren vil føre til en ensretning i registreringen og håndteringen af fravær. Desuden kan proceduren og høringen medvirke til et øget fokus på elevfravær både på skoler og blandt forældre. Dette kan bidrage til at nedbringe fraværet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den nye procedure opfattes af nogle høringsparter som mere tidskrævende.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelseschefen indstiller,
1.    at Uddannelsesudvalget godkender ’Procedure ved elevers ulovlige og bekymrende fravær i folkeskolen’
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Niels Christian Nielsen (A)
Godkendt. Uddannelsesudvalget besluttede endvidere, at der skal ske en opfølgning af indsatser på området. Første opfølgning ske februar 2017.
Helle Blak (F) efterlyser en mindre bureaukratisk og mere håndholdt model til at følge op på elevernes ulovlige fravær.

5. Høring - etablering af landsbypedelordning i Slagelse Kommune (D)

5.      Høring - etablering af landsbypedelordning i Slagelse Kommune (D)

Sagsnr.: 330-2015-86303               Dok.nr.: 330-2016-22212                                            Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte oplæg til at etablere en landsbypedelordning i Slagelse Kommune med henblik på fremsendelse af kommentarer.
Baggrund
På baggrund af ønske fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har administrationen udarbejdet et oplæg, som beskriver mulighederne for at etablere en landsbypedelordning i Slagelse Kommune (bilag 1).
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har på sit møde den 5. januar 2016 drøftet sagen og besluttet at fremsende oplægget til høring i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget samt Uddannelsesudvalget med henblik på efterfølgende behandling i udvalget den 8. marts 2016. Høringsfristen er den 28. februar 2016.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse af lov om seniorjob nr. 1543 af 20. december 2006.
Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014.
Handlemuligheder
Landsbypedelordningen kan starte som et 2-årigt pilotprojekt i et/få lokalområder. Årsagen til dette skal findes i de erfaringer, som andre kommuner har gjort sig ved etablering af ordningen.
Hvis man ønsker at lave en permanent ordning, der dækker hele kommunen, vil det stride mod kommunalfuldmagten, hvis der er områder, der ønsker ordningen, som ikke tilgodeses. Ved en permanent ordning kan man ligeledes ikke fra centralt hold vælge kun at tilgodese et afgrænset lokalområde, dette kan kun ske ved det ovennævnte pilotprojekt.
For at sikre sammenhæng i mellem landsbypedelordningen bør pilotprojektet kobles på Slagelse Kommunes initiativ om borgerdreven innovation i landdistrikter. I initiativet er der skabt et forum, hvor det er muligt at drøfte opgaverne, som skal udføres, og beskrive disse i et samarbejde mellem koordinator i lokalråd, lokale virksomheder, lokale foreninger, og borgerne generelt.
Ordningen kan etableres på to måder i forhold til de målgrupper, der kan varetage funktionen som landsbypedel:
1) En ordning, hvor pedelfunktionen udelukkende bestrides af Slagelse Kommunes seniorjobbere. Dette vil dog være forbundet med udfordringer i forhold til, at det kræver en egnet kandidat blandt ansøgere af seniorjob. Det er administrationens vurdering, at der blandt ansøgere til seniorjob stillinger er egnede kandidater, der kan varetage en stilling som landsbypedel. Det skal dog understreges, at der ikke er så mange ansøgere som tidligere, hvilket kan udskyde ordningens start.
2) En ordning, hvor seniorjobberne understøttes ved brugen af ledige fleksjobbere i aktiveringsforløb. De ledige fleksjobbere vil sideløbende med aktivitetstilbuddet stå til rådighed for arbejdsmarkedet og vil derved søge og påtage sig arbejde. Dette vil medføre en høj udskiftningsgrad, hvilket potentielt vil give udfordringer i forhold til vidensdeling omkring opgaverne i de enkelte områder. For at benytte fleksjobbere i aktiveringsforløb bør det derfor sikres, at viden omkring opgaver og områder forankres hos seniorjobberne, og at ordningen primært dækkes af denne målgruppe.
Administrationen har i forbindelse med forslaget overvejet mulige andre målgrupper, bl.a. målgruppen for nytteindsatsen. Fordele og ulemper er beskrevet i bilag 3.
Vurdering
Der fremlægges 2 modeller nedenfor.
Model 1.
Administrationen anbefaler,
1. at pilotprojektet forankres i organisationen i lighed med Esbjerg og Tønder modellerne (bilag 2), hvor projektlederen er ansat i den kommunale enhed, der har kendskab til målgruppe, samarbejdspartnere eller opgaver.
2. at projektlederen forankres i Slagelse Kommunes Ejendomsservice, idet denne afdeling på nuværende tidspunkt allerede beskæftiger et større antal seniorjobbere. Det vil være nødvendigt med en daglig kontaktperson i Teknik og Miljø, da der kan ske sammenfald mellem de opgaver, som Teknik og Miljø varetager og de opgaver, som lokalområdet ønsker at landsbypedellen skal løse.
3. at landsbypedelordningen etableres med seniorjobbere som primære målgruppe for pedelfunktionerne, suppleret med ledige fleksjobbere i et aktiveringstilbud.
Model 2.
Som alternativ til den ovenstående model foreslås det,
1. at landsbypedellerne ansættes i de lokale landsbyskoler. Skolerne har som
udgangspunkt en tæt kontakt til nærområdet og vil derved kunne varetage
opgaveløsningen i forhold til ledelse af de enkelte pedeller og koordinering/styring
af løsningen af de enkelte opgaver.
Ved valg af denne model skal der gøres opmærksom på, at samtlige af kommunens landdistrikter skal høres i forhold til interesse og mulighed for at indgå i ordningen. Processen for dette bør foregå i samarbejde med kommunens landdistriktskoordinatorer. Det vil ligeledes fra Jobcentrets side være nødvendigt at påbegynde en samarbejdsproces med Center for Uddannelse, samt de enkelte skoler, med henblik på at afdække disses interesse og muligheder for at indgå i landsbypedelordningen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udgift 2016
1 Pedel
2 Pedeller
3 Pedeller
4 Pedeller
5 Pedeller
Startpakke landsbypedel
41.000
82.000
123.000
164.000
205.000
Projektledelse
53.000
74.000
95.000
95.000
95.000
Driftsudgifter
6.000
12.000
18.000
24.000
30.000
Udgift v/seniorjob-ordning
83.000
166.000
249.000
332.000
415.000
Udgifter i alt
183.000
334.000
485.000
615.000
745.000
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Udgift 2017
1 Pedel
2 Pedeller
3 Pedeller
4 Pedeller
5 Pedeller
Projektledelse
53.000
74.000
95.000
95.000
95.000
Driftsudgifter
6.000
12.000
18.000
24.000
30.000
Udgift v/seniorjob-ordning
126.000
252.000
378.000
504.000
630.000
Udgifter i alt
185.000
338.000
491.000
623.000
755.000
Konsekvenser for andre udvalg
Sagen er sendt til høring i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og Uddannelsesudvalget for indhentning af kommentarer, hvorefter sagen behandles på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 8. marts 2016.
Administrationens bemærkninger til forslaget fra Center for Uddannelse:
Center for Uddannelse ser positivt på etablering af landsbypedelordning, og deltager gerne i samarbejdsprocesser sammen med de enkelte skoler. Center for Uddannelse har ingen bemærkninger i øvrigt i forhold til valg af model.   
Indstilling
Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.    at Udvalget drøfter oplæg til etablering af en landsbypedelordning i Slagelse Kommune og fremsender kommentarer til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Niels Christian Nielsen (A)
Uddannelsesudvalget (UU) ønsker en drøftelse på et fælles møde mellem UU og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Socialdemokratiet (A) og Socialistisk Folkeparti (F) bemærker, at ordningerne ikke må ske på bekostning af ordinært arbejde.

6. Udviklingsaftale gældende for Center for Børn og Familie samt Center for Uddannelse i 2016 (D)

6.      Udviklingsaftale gældende for Center for Børn og Familie samt Center for Uddannelse  i 2016 (D)

Sagsnr.: 330-2016-4065                 Dok.nr.: 330-2016-28861                                            Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget skal drøfte fokusområder og mål for udviklingsaftalen for Center for Børn og Familie samt Center for Uddannelse gældende for 2016.
Baggrund
Slagelse Kommune udarbejdede sammen med Kommunernes Landsforenings konsulenter et nyt aftalestyringskoncept i 2012. Konceptet har været grundlaget for aftalestyringsprocessen i perioden 2013 til 2015. I praksis har det dog været implementeret meget forskelligt fra udvalg til udvalg.
I budgetaftalen for 2015, ”Nye tider, nye veje” er det i forlængelse heraf indskrevet, at Slagelse Kommunes aftalestyringskoncept skal videreudvikles, så det bliver et fælles styringsinstrument. Formålet er at understøtte et øget fokus på kvalitet, mål og effekten af det vi gør.
Slagelse Kommunes aftalestyringsmodel er tænkt som et todelt aftaleniveau, hvor fagudvalgene indgår udviklingsaftaler for de enkelte politikområder, mens centrene inden for rammerne af udviklingsaftalerne indgår virksomhedsaftaler med virksomhederne på det enkelte område.
Fagudvalgene er således den centrale politiske aktør. Via udviklingsaftalerne har udvalgene mulighed for at omsætte den fælles vision for Slagelse Kommune og udvalgets politikker til konkrete mål inden for de forskellige politikområder. Derudover kan udviklingsaftalerne også indeholde mål for andre emner, som fagudvalget finder vigtige.
Det nye aftalestyringskoncept skal sikre:
· Udgangspunkt i de politiske ønsker til fokusområder og mål
· Fokus på tværs af organisation og politikområder
· Mere effektorienterede mål
· En fælles og kort proces - fra målformuleringen påbegyndes i fagudvalgene til aftalerne er gældende
I 2016 vil udviklingsaftalerne blive drøftet på udvalgsmøder i februar med henblik på at godkende de endelige aftaler i marts. Denne tidsplan er en undtagelse.
Fremadrettet vil processen med drøftelse og godkendelse af udviklingsaftalerne foreligge på udvalgsmøder i henholdsvis november og december. Dvs. at processen for drøftelse og godkendelse af udviklingsaftalerne for 2017 foregår på udvalgsmøderne i november og december 2016.
Retligt grundlag
Slagelse Kommunes aftalestyringskoncept.
Handlemuligheder
Administrationens forslag er at arbejde med politiske mål, der rækker ud over 2016 og ind i 2017, hvor det er relevant. Dette vil give sammenhæng til det to-årige budgetforlig. Der vil årligt blive fulgt op på udviklingsaftalerne med henblik på målopfyldelse og ændringer.
Udviklingsaftalernes afsæt vil være de allerede opstillede politiske godkendte mål i følgende politikker:
· Børne- og ungepolitikken 2014-2017
· Skolepolitikken 2014-2017
Administrationen har ligeledes taget afsæt i de 6 strukturelle udfordringer og primært fokuseret på:
· Udfordring 2: Sundhed og mestring af eget liv
· Udfordring 3: En svær start på livet for udsatte børn og unge
· Udfordring 4: Folkeskolen – Gør en god skole bedre
· Udfordring 5: Overgangen til ungdomsuddannelse
Derudover er der taget afsæt i de temaer, som indgår i budgetforliget for 2016-2017:
· Bedre mulighed for at få en ungdomsuddannelse
· Bedre overgange mellem daginstitutioner og skoler og mellem skole og ungdomsuddannelser
· Øget fokus på barnets start på livet
· En særlig indsats for børnefamilier med de alvorligste sociale og økonomiske problemer (task-force)
· En mangeårig fokuseret indsats i folkeskolen
Målene skal i høj grad være med til at understøtte udviklingen af ”Mere service, mindre myndighed”, som centrene fokuserer på gennem, at barnet/den unge og familien skal kunne mestre eget liv i så høj grad som muligt. Vi vil spørge til barnets/den unge og familiens drømme og ønsker, så de sætter spor for de indsatser, som vi sammen skal arbejde med for at skabe forandring. Vi vil tænke i nye måder at løse opgaverne på – i højere grad i en samskabende proces med bl.a. familien, netværket, frivillige foreninger og andre offentlige tilbud.
Fokusområderne er:
· Task-force
· Bedre start på livet
· Bedre overgange
· Gør en god skole bedre
· Inklusion
· Læring
Fælles mål
· Arbejde efter størst mulig grad af inklusion, så flest mulige børn og unge er i deres dagtilbud og skole, og at de oplever sig som reelle deltagere i de sociale fællesskaber samt at de har mulighed for faglig og social udvikling sammen med andre (børne- og ungepolitikken)
· Tilstræbe at det er en meningsfuld og udfordrende læring, der er tilpasset den enkeltes alder, færdigheder og måder at lære på. Læring handler om at tilegne sig færdigheder, viden og holdninger samt rammer og retningslinier for samspillet med andre (børne- og ungepolitikken). Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige som de kan (skolepolitikken).
· Skabe bedre overgange for alle børn og unge (budgetforliget)
Mål for Center for Børn og Familie
· Dagtilbuddene skal i endnu højere grad tage aktiv del i det forebyggende arbejde gennem fastholdelse og udvikling af et tidligt lokalt handleansvar for både barnet og læringsmiljøet
· At indsatsen er sammenhængende og passer til de behov, som barnet/den unge og familien har
· At alle indsatser for barnet/den unge starter på det rette trin på indsatstrappen og bliver justeret i takt med udvikling af barnets/den unges og familiens vanskeligheder
· At den øgede fokus på ”en bedre start på livet” og ”en særlig indsats for børnefamilier med de alvorligste sociale og økonomiske problemer” bidrager til balance mellem budget og forbrug
· Flere børn/unge og familier med særlige behov oplever tilfredshed med egen trivsel
Mål for Center for Uddannelse  
· Elevernes faglige og læringsmæssige kompetencer skal styrkes, så flere bliver uddannelsesparate og flere gennemfører en ungdomsuddannelse
· Elevernes trivsel og motivation for at gå i skole skal øges og fraværet minimeres, så de har de bedste forudsætninger for at lære mest muligt
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter administrationens forslag til fokusområder samt fælles mål og individuelle mål for Center for Børn og Familie samt Center for Uddannelse.
På udvalgsmødet i marts vil ramme og indhold for ”Bedre overgange”, ”En bedre start på livet” samt ”Task-force” blive fremlagt. Der er en tæt sammenhæng mellem disse temaer og udviklingsaftalen, som yderligere vil blive udfoldet på dette møde.
Til udvalgsmødet i marts vil administrationen have bearbejdet udvalgets input og have udkast til udviklingsaftaler for de to centre, som er opbygget efter strukturen i bilag 1. Det betyder, at selve indsatserne og tilhørende effektmål først vil drøftes på dette møde.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Udviklingsaftalen for Center for Sundhed og Omsorg vil blive godkendt af Sundheds- og Seniorudvalget. Center for Børn og Families to virksomheder Sundhedstjenesten og Tandplejen hører under dette udvalg, men virksomhedsaftalen indgås af centerchefen for Center for Børn og Familie. Mål for børns og unges sundhed er koordineret med Center for Sundhed og Omsorg.
Center for Børn og Familie, Afdelingen for Voksne hører under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og relevante mål fra dette udvalg vil indgå i Center for Børn og Unges udviklingsaftale.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.   at  Administrationens forslag til fokusområder og mål drøftes.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Niels Christian Nielsen (A)
Uddannelsesudvalget besluttede at tage drøftelsen på udvalgets temamøde den 5. februar 2016.

7. Anmodning om drøftelse af status på anlægsbevilling - Daginstitution i Slotsbjergby (D)

7.      Anmodning om drøftelse af status på anlægsbevilling  - Daginstitution i Slotsbjergby (D)

Sagsnr.: 330-2016-3413                 Dok.nr.: 330-2016-23801                                            Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal på baggrund af en anmodning drøfte status på anlægsbudget til daginstitution i Slotsbjergby. Udvalget skal drøfte, om der blandt udvalgets anlægsmidler skal prioriteres til dette formål.
Baggrund
I forbindelse med budget 2011 blev der i årene 2012 og 2013 afsat godt 25 mio. kr. til etablering af ny institution til 120 børn i Slotsbjergby.
I budget 2012 udskydes bevillingen til årene 2013 og 2014.
I forbindelse med vedtagelse af budget 2014 er anlægsbevillingen reduceret til i alt 10 mio. kr. i årene 2014 og 2015. På Uddannelsesudvalgets møde den 20. februar 2014 godkender udvalget status på anlæg 2014, hvori det fremgår, at byggeriet ikke anses for realistisk at gennemføre indenfor den afsatte ramme. Det noteres, at projektet afventer.
På Uddannelsesudvalgets møde den 11. august 2014 behandles sagen ”Opfølgning på anlægsprojekter for 2014-2017”. Status på anlægsbudgettet i Slotsbjergby er, at der er afsat 4,25 mio. kr. til projektet i 2014 og 5,75 mio. kr. til projektet i 2015. Det fremgår af bilag til sagen, at der ikke søges anlægsbevilling på de 4,25 mio. kr. Uddannelsesudvalget oversender sagen til budgetforhandlingerne med henvisning til, at anvendelsen af ”Bjergbyparken” kan indgå som en del af det igangsatte arbejde i § 17 stk. 4 udvalget – Borgerdreven Innovation i landdistrikterne (tidligere projekt Hashøj NV).
Uddannelsesudvalget godkender sagen den 11. august 2014 herunder 4. ”at”: at udvalget tager til efterretning, at Byrådet har mulighed for at indarbejde ændringer til de afsatte rådighedsbeløb i budget 2015-2018.
I forbindelse med budgetseminar 2015 (september 2014) prioriteres de 5,75 mio. kr. ud i forhandlingerne om budgetaftalen. Anlægsbudgettet beløber sig nu til 4,25 mio. kr.
22. december 2014 godkendte byrådet indstilling om, at 1 mio. kr. fra anlægsbevillingen frigives til finansiering af undersøgelse af kommunale bygninger i Slotsbjergby. Derved reduceres anlægsbudgettet til de nuværende 3,25 mio. kr.
Udvalget har på mødet den 6. oktober 2015 drøftet en anmodning fra udvalgsmedlem Tonny Borgstrøm (udenfor parti) vedrørende samme anlægsbevilling i Slotsbjergby.
Der blev på baggrund af den anmodning indhentet et svar fra økonomidirektøren.
Af svaret fremgår det, at der af det oprindelige anlægsbudget på 10 mio. kr. resterer 3,25 mio. kr. i 2015. Beløbet på 3,25 mio. kr. er omtalt i 2. budgetopfølgning 2015, der er behandlet på Uddannelsesudvalgets møde 10. august 2015.
Retligt grundlag
Den Kommunale Styrelseslov.
Handlemuligheder
Det nuværende anlægsbudget til ny institution i Slotsbjergby er på 3,25 mio. kr.
Øvrige anlægsmidler, på Uddannelsesudvalget udgøres af penge til skoleudvikling. Det drejer sig om 5,2 mio. kr. i 2016 og 6 mio. Kr. i overslagsårene.
Uddannelsesudvalget kan vælge at omprioritere anlægsmidlerne fra skoleudvikling til ny institution i Slotsbjergby. Så vil det samlede beløb til ny institution i Slotsbjergby udgøre 8,45 mio. kr. i 2016 og 9,25 mio. kr. i overslagsårene.
Som det fremgår af afsnittet om baggrunden var vurderingen i 2014, at det ikke er realistisk at gennemføre anlægsprojektet for de 10 mio. kr. der på daværende tidspunkt var afsat i anlægsbudgettet.
Uddannelsesudvalget kan vælge at fastholde den nuværende prioritering.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Uddannelsesudvalget drøfter status på anlægsbudgettet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Børn og Familie indstiller,
1.    at Uddannelsesudvalget drøfter sagen.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Niels Christian Nielsen (A)
Uddannelsesudvalget oversender sagen til budgeteftersyn sommeren 2016.

8. Orienteringssag til Uddannelsesudvalget (O)

8.      Orienteringssag til Uddannelsesudvalget (O)

Sagsnr.: 330-2013-113206             Dok.nr.: 330-2015-670762                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
1. Orientering fra direktøren/centercheferne
a) Børn og Families oversigt over aktivitets- enhedspriser
b) Status vedr. flygtningebørn i skolealderen
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Uddannelsesudvalget orienteres.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Niels Christian Nielsen (A)
Uddannelsesudvalget tager orienteringen til orientering.
Chefen for Center for Børn og Familie orienterede om opdateret prognose omkring efterspørgslen efter pladser i dagtilbud i Slagelse Kommune. Opgørelsen januar 2016 viser, at antallet af børn især i nogle distrikter er markant højere end forventet i befolkningsprognosen.
Uddannelsesudvalget får på kommende møde fremlagt sag vedrørende tilpasning af kapacitet på dagtilbudsområdet.

9. Orientering om udvalgets pulje til egne aktiviteter (O)

9.      Orientering om udvalgets pulje til egne aktiviteter (O)

Sagsnr.: 330-2015-86744               Dok.nr.: 330-2016-22738                                            Åbent
Kompetence: Stående udvalg
Beslutningstema
Udvalget orienteres om, at Økonomiudvalget den 7. december 2015 har besluttet, at der etableres udvalgsstyrede puljer, således at det enkelte stående udvalg og Økonomiudvalget selv har mulighed for at prioritere midlerne til egne interne aktiviteter.
Baggrund
Ønske fra udvalgene om mulighed for prioritering af økonomi til egne aktiviteter er fra og med 1. januar 2016 udmøntet som en pulje til det enkelte udvalg. Puljens størrelse er fastsat ud fra antallet af medlemmer i det enkelte udvalg.
Udvalgets pulje fyldes op hvert år med baggrund i det vedtagne budget. Ikke anvendte midler i udvalgets pulje videreføres fra budgetår til budgetår, dog således at puljen ophører, når det siddende Byråd fratræder med udgangen af 2017. Det betyder, at udvalget har mulighed for at spare op f.eks. til en større rejse i 2017.
Det er samtlige udgifter til udvalgenes egne aktiviteter, der afholdes fra puljen, bortset fra udvalgsvederlag og kørepenge til det enkelte udvalgsmedlem ved ordinær mødeaktivitet.
Uddannelse omfatter deltagelse i kurser f.eks. på COK, hvor enkelte udvalgsmedlemmer deltager for personligt at opdatere sig. Møder og rejser omfatter fællesaktiviteter i udvalget som f.eks. mødeforplejning, konferencedeltagelse og egentlige udvalgsrejser.
Puljen omfatter udgifterne til såvel udvalgsmedlemmer som de embedsmænd, der bistår udvalget.
Det er naturligvis fortsat sådan, at udvalget har mulighed for at søge om en tillægsbevilling, hvis udvalget ønsker at afholde aktiviteter, som ikke kan finansieres indenfor den fastsatte ramme.
Udvalgets sekretær står for den daglige administration af puljen.
Pulje
Økonomiudvalget
67.083
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
47.917
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
67.083
Handicap- og Psykiatriudvalget
47.917
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
67.083
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
47.917
Sundheds- og Seniorudvalget
47.917
Uddannelsesudvalget
67.083
Retligt grundlag
Økonomiudvalget er tillagt opgaven med tilrettelæggelse af den økonomiske forvaltning inden for de af byrådet fastsatte rammer. Der er tale om fastlæggelse af økonomisk praksis.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger - der disponeres inden for konto 0120.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og vicekommunaldirektøren indstiller,
1.    at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 27. januar 2016:
Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)
Til efterretning.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Niels Christian Nielsen (A)
Til orientering.

10. Idræts- og Bevægelseskonference (O)

10.   Idræts- og Bevægelseskonference (O)

Sagsnr.: 330-2016-3713                 Dok.nr.: 330-2016-26247                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Kultur, Fritid og Turisme, Uddannelsesudvalget samt Sundheds- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget for Kultur, Fritid og Turisme, Uddannelsesudvalget samt Sundheds og Seniorudvalget orienteres om afholdelse af en fælles konference på Musholm den 11. maj 2016 om Slagelse Kommunes idræts- og bevægelsesindsatser.
Baggrund
Center for Kultur og Fritid, Center for Sundhed og Omsorg og Center for Uddannelse planlægger en konference, der skal give viden om og inspirere til flere initiativer ift. idræt, bevægelse – og folkesundhedsområdet i det hele taget. Konferencen er eksternt rettet og selvfinansierende.
Formålet med konferencen er at:
· Give konferencedeltagerne konkret inspiration til at igangsætte lign. projekter i egen kommune/forening.
· Synliggøre Slagelse Kommunes arbejde med folkesundhed, idræt og bevægelse i endnu højere grad end det er tilfældet i dag.
I Slagelse Kommune er der siden 2010 blevet arbejdet målrettet med sundhedsinitiativer indenfor især idræts- og bevægelsesområdet på institutioner, skoler og i foreninger.
Siden Slagelse Kommune i 2014 indgik en partnerskabsaftale med Danmarks Idrætsforbund om at være rollemodelskommune i forhold til arbejdet med idræt og bevægelse på skoleområdet, har administrationen oplevet en massiv interesse fra kommuner, DIF, KL, Dansk Skoleidræt m.m. for de mange idræts- og bevægelsesprojekter, der er udviklet i løbet af de sidste 6 år.
Den konkrete anledning til at afholde konferencen er, at de tre centre oplever at få mange henvendelser fra eksterne (særligt forskellige kommunale enheder samt foreninger), der gerne vil have et indtryk af, hvordan vi arbejder med bevægelse/idræt/folkesundhed på tværs af de typiske kommunale ’skel’ (rent organisatorisk ml. centre/forvaltninger).
Målgruppen for konferencen er kommunale konsulenter, ledere og praktikere fra skole, fritids- og sundhedsområdet.
Der er sammensat et varieret program, hvor virksomhedsledere, praktikere og konsulenter fra Slagelse Kommune vil holde oplæg, der formidler erfaringer og resultater fra idræts- og bevægelsesindsatser, der er igangsat i kommunen. Desuden er en række oplægsholdere fra organisationer, som kommunen har samarbejdet med i løbet af de sidste par år, inviteret til at holde oplæg. Her kan nævnes DIF, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Gerlev Legepark, University College VIA og SDU.
Følgende temaer berøres på konferencen:
· Slagelse Kommunes politikker og strategier på folkesundheds-, idræts- og bevægelsesområdet
· Den åbne skole – samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
· Inklusion i idrætten – Hel Fritid, Bobu og Jump4Fun
· Certificeringer af bevægelsesinstitutioner
· Udeskoleprojekt
· Sundhed i Folkeskolen
· Kompetenceløft i idræt og bevægelse af lærere og pædagoger
· Integrationsfremmende idrætsindsatser i fritiden
· De aktive frikvarterer – Legeagenter
Konferencen afholdes i tråd med såvel Sundhedspolitikken som Idrætspolitikken.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Det er administrations vurdering, at konferencen vil tiltrække mellem 150-200 deltagere. Desuden er det vurderingen, at konferencen og kommunikationsindsatsen i forbindelse med konferencen, vil bidrage til en omfattende positiv omtale af Slagelse Kommune.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det er målet, at konferencen er selvfinansierende via egenbetaling fra konferencedeltagerne
Pædagogisk Udvikling og Inklusion har stillet en underskudsgaranti ved færre end 150 tilmeldte.
Budget for konference
Ved 200 deltagere
· Lokaler og forplejning 450 kr. pr. person                                          90.000 kr.
· Oplægsholdere                                                                                16.000 kr.
· Pr. materiale inkl. FB annoncering og tilmeldingssystem.                  20.000 kr.  
· Kursusmateriale med tips og idéer (opsætning og tryk).                   10.000 kr.
· Diverse (skilte, navneskilte mv).                                                      5.000 kr.
I alt.                                                                                          141.000 kr.
· Indtægt ved deltagerbetaling (200 x 850 kr.)                                170.000 kr.
Ved 150 deltagere
· Lokaler og forplejning 450 kr. pr. person                                          67.500 kr.
· Oplægsholdere                                                                                16.000 kr.
· Pr. materiale inkl. FB annoncering og tilmeldingssystem.                  20.000 kr.  
· Kursusmateriale med tips og idéer (opsætning og tryk).                   10.000 kr.
· Diverse (skilte, navneskilte mv).                                                      5.000 kr.
I alt.                                                                                          118.500 kr.
· Indtægt ved deltagerbetaling (150 x 850 kr.)                                127.500 kr.
Ved 100 deltagere
· Lokaler og forplejning 450 kr. pr. person                                          45.000 kr.
· Oplægsholdere                                                                                16.000 kr.
· Pr. materiale inkl. FB annoncering og tilmeldingssystem.                  20.000 kr.  
· Kursusmateriale med tips og idéer (opsætning og tryk).                   10.000 kr.
· Diverse (skilte, navneskilte mv).                                                      5.000 kr.
I alt.                                                                                            96.000 kr.
· Indtægt ved deltagerbetaling (100 x 850 kr.)                                  85.000 kr.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centercheferne fra Kultur, Fritid og Borgerservice, Center for Uddannelse og Center for Sundhed og Omsorg indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Niels Christian Nielsen (A)
Til orientering.

11. Økonomiske forhold vedr. UngSlagelse samt til evaluering af Ungdomsskoleplan 2015 (E)

11.   Økonomiske forhold vedr. UngSlagelse samt til evaluering af Ungdomsskoleplan 2015 (E)

Sagsnr.: 330-2015-94754               Dok.nr.: 330-2016-8462                                              Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget tager administrationens vurdering til efterretning og orienterer efterfølgende Byrådet
Baggrund
Byrådet besluttede den 14. december 2015, at oversende nedenstående sag med tre indstillinger til behandling i Uddannelsesudvalget med efterfølgende orientering af Byrådet.
Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 6. december 2015 via deres initiativret ønsket, at Byrådet tager stilling til de økonomiske forhold vedrørende UngSlagelse samt til evaluering af de første erfaringer med Ungdomsskoleplan 2015
Center for Skole udarbejdede den 26. maj 2015 et ” Notat vedr. høringssvar til ledelsesstruktur”, hvori der henvises til revisionsfirmaet Ernst & Youngs analyse af økonomien i UngSlagelse, ”der viser at ledelsesudgiften i 2014 udgør 22% af de samlede lønudgifter.” Et høringssvar fra bestyrelsen for UngSlagelse refereres for følgende kommentar: ”at ungdomsskolens udgift til ledelse er faldet med 182.725 kr. i perioden 2010-2014, da den faktiske udgift til ledelse i 2011 var 1,1 mio. kr. større end angivet i Ernst & Young analysen. Dette er baseret på lønsedler fra 31.12.2011 udtrukket af HR.”
Notatet forholdt sig ikke til konsekvenserne af den ændrede praksis fra december 2013 vedrørende kontering i UngSlagelse med omfattende budgetomplaceringer den 2. december 2013.
I forbindelse med fastlæggelse af ledelsesmodel for UngSlagelse på byrådsmødet den 29. juni 2015 vedtog byrådet ”at følge Uddannelsesudvalgets indstilling med den bemærkning, at Byrådet ønsker en redegørelse vedrørende afvigelserne i tallene fra revisionsfirmaet.”
En sådan redegørelse er endnu ikke fremlagt for byrådet, som det fremgår af dagsordenerne for møderne 31. august, 14. september, 5. oktober, 26. oktober og 30. november 2015.
Der er også behov for at evaluere de første erfaringer med Ungdomsskoleplan 2015.
”Der sikres en geografisk spredning af læringstilbuddene” - det er et af punkterne i ”Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. i henhold til Ungdomsskoleloven”, vedtaget i Uddannelsesudvalget den 1. juni 2015 og i byrådet den 29. juni 2015.
En gennemgang af tilbuddene i UngSlagelse/Ungdomsskolen per 6. december 2015 viser, at to tredjedele af holdene udbydes i Slagelse med en fordeling på 60 hold i Slagelse, 17 i Korsør og 8 i Skælskør
En af opgaverne i UngSlagelses virke beskrives således i Ungdomsskoleplanen for 2015: ”UngSlagelses mission er dannelse i faglig, personlig, social og kulturel forstand.” Derfor udbydes der blandt andet madhold. Der udbydes fem madhold: chokoladekursus, Den store bagedag, Julebag og knas, macarons og valentineskager. Dette udbud er et eksempel på den skæve fordeling. Alle fem hold udbydes i Slagelse, efter at man i sæsonen 2014-2015 har afskediget en lærer efter 28 års virke med madlavningshold i Skælskør.
Sagens indstillinger:
1. at den i byrådsbeslutningen af 29. juni 2015 ønskede redegørelse for afvigelserne i de økonomiske oplysninger fra henholdsvis bestyrelsen for UngSlagelse og revisionsfirmaet Ernst & Young forelægges byrådet snarest.
2. at redegørelsen inddrager en vurdering af de omfattende budgetomplaceringer af 2. december 2013 i UngSlagelse
3. at der foretages en evaluering af udbuddet af hold i forhold til målsætningen i Ungdomsskoleplan 2015 om en geografisk spredning af læringstilbuddene.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Administrationens besvarelse iht. sagens indstillinger:
Ad.1
Jf. EY analyse er der sket en ændring i praksis for kontering (jf. bilag 1), hvorfor tallene for ledelseslønninger 2013 og 2014 fremkommer højere end de foregående år.
Den ændrede praksis er regnskabsteknisk og betyder, at der skal foretages en opdeling på henholdsvis ledelse, administrationsopgaver og fagopgaver.
Dette er bestemmende for, om en lønudgift skal placeres ind som ledelse eller andet.
Det er administrationens vurdering, at der i UngSlagelse pga. af den ændrede konteringspraksis, fremgår højere udgifter til ledelse i 2013/2014, end de foregående år, uden at der nødvendigvis reelt er sket en ændring i forbrug til ledelsesressourcer.
Ad.2
Jf. regnskabsrapport for 2013, er der foretaget budgetomplaceringerne, som bl.a. omfatter et overskud i regnskab 2012 på kr. 1.788.000, som er overført til 2013. Overskuddet er fremkommet som en sum af enkelt poster bl.a på personale herunder efteruddannelse samt ændret praksis for fordeling af udgifter til kørsel (jf. bilag 2 og bilag 3). Som det fremgå af bilagene er det hovedsalig ikke forbrugte, men budgetterede midler til investeringer (bl.a. midler til anlæg af motorcrossbane), som omfatter de kr. 1.788.000,- og, som er bevilliget overflyttet fra 2012 og brugt i 2013.
Ad.3
Jf. elevtalsopgørelsen pr. 5. september 2015 er der i alt følgende antal folkeskolelever i 7.-10. klasse i Slagelse: 1373, i Korsør: 451 og i Skælskør: 419. Holdudbud i sæsonen 2015/16 viser, at Ungdomsskolen tilbyder 29 hold i Korsør (heraf 11 fag-faglige svarende til 38% og 18 almene tilbud svarende til 62%), 26 hold i Skælskør (heraf 10 fag-faglige svarende til 39% og 16 almene tilbud svarende til 61%)og 78 hold i Slagelse (heraf 34 fag-faglige svarende til 44% og 44 almene tilbud svarende til 56%). Det betyder, at i forhold til de mål, som er i ungdomsskoleplanen (punkt 6 ”succeskriterier”) er der en acceptabel fordeling – geografisk såvel som faglig - af holdudbud i de tre byer i forhold til antallet af unge. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelseschefen indstiller,
1.    at Administrationens svar tages til efterretning.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Niels Christian Nielsen (A)
Uddannelsesudvalget bemærker, at der fortsat er en række spørgsmål, der kalder på en afklaring af roller og kompetence/domæne for Byråd, Uddannelsesudvalg og Bestyrelsen for UngSlagelse.
Direktøren fremlægger på kommende møde yderligere information, der er relateret til de rejste spørgsmål.

12. Punkter til kommende møder (B)

12.   Punkter til kommende møder (B)

Sagsnr.: 330-2014-8615                 Dok.nr.: 330-2015-670909                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten over punkter til udvalgets kommende møder.
Baggrund
Administrationen udarbejder løbende en sagsoversigt over sager til Uddannelsesudvalgets møder.
Sagsoversigten er et overbliks- og planlægningsværktøj. Sagsoversigten er desuden et dynamisk værktøj, hvor sager henover året bliver lagt ind.
Sagsoversigten vil blive fremlagt i revideret form på hvert udvalgsmøde. 
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget har følgende handlemuligheder:
a. Udvalget godkender sagsoversigten som den foreligger.
b. Udvalget ændrer i sagsoversigten.
Vurdering
Administrationen vurderer, at sagsoversigten er et vigtigt planlægningsredskab.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten som grundlag for administrationens planlægning.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Niels Christian Nielsen (A)
Godkendt.

13. Pressemeddelelser (B)

13.   Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2014-43001               Dok.nr.: 330-2015-676980                                          Åbent
Beslutningstema
Udvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens udvalgsmøde.
Baggrund
I forbindelse med revidering af Slagelse Kommunes forretningsorden for Uddannelsesudvalget på mødet den 2. juni 2014, er der i forhold til ”pressemeddelelser” enighed om, at forretningsordenens § 8 bliver suppleret med, at der på hver udvalgsorden er en sag om pressemeddelelser.
Retligt grundlag
Slagelse Kommunes forretningsorden for Uddannelsesudvalget, godkendes den 3. februar 2014 og revideret den 2. juni 2014.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Udvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Niels Christian Nielsen (A)
Intet til protokol.