2. Budgetopfølgning ultimo marts 2016 - Uddannelsesudvalget (B)
2. Budgetopfølgning ultimo marts 2016 - Uddannelsesudvalget (B)
Sagsnr.: 330-2016-4557 Dok.nr.: 330-2016-31523 Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug
skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved
udgangen af marts 2016.
Uddannelsesudvalget godkender budgetopfølgning med
bevillingsansøgninger som angivet. Budgetopfølgningen indgår i samlet
opfølgning for alle udvalg til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2016
at have et merforbrug for driftsudgifter på 39,8 mio. kr. og et mindreforbrug
for anlægsudgifter på 3,6 mio. kr.
Uddannelsesudvalget har samlet set overført et
driftsoverskud på 4,8 mio. kr. og et samlet overskud på anlæg på 7,9 mio. kr.
fra regnskab 2015 til budget 2016.
Bilag 1.a og 1.b angiver nærmere specifikation af forbruget.
Det bemærkes, at overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2015
til 2016, som blev godkendt af Byrådet den 29. marts 2016, er indeholdt i det
korrigerede budget.
Handleplaner
Der foreligger i bilag 2 handleplaner for merforbrug på
følgende enheder:
· Myndighed – Vidtgående specialundervisning
· Hashøjskolen
· Skælskør skole
· Søndermarksskolen
· UU Vestsjælland
· Børnehaven Byskovgård
· Børnehuset Møllebakken
· Sygehusets daginstitution
Ændring af navne på
politikområder
Siden oprettelsen af
Uddannelsesudvalget den 1. januar 2014 er der sket ændringer på udvalgets
politikområder og den organisatoriske struktur.
Administrationen anbefaler, at
der sker en tilpasning af navnene på udvalgets politikområder.
Nye navne på politikområderne
under Uddannelsesudvalget:
8.1 Uddannelse | før Skoler og SFO |
8.2 Dagtilbud | før Dagtilbud, fritidshjem
og klubtilbud |
8.3 Produktionsskoler | før Produktionsskoler |
8.4 Børn og Unge | før Børn, Unge og Familie |
8.1
Uddannelse
Redegørelse
fra centerchef for Uddannelse
Drift
Center for Uddannelse forventer ved denne budgetopfølgning
et samlet merforbrug på 6,2 mio. kr.
Det forventede merforbrug fordeler sig således:
Almenområdet, myndighed
Der forventes et samlet
mindreforbrug på 0,5 mio. kr., blandt andet som følge af ej udmøntede midler på
skolechefens fællesområde.
Afregning af det statsbestemte tilskud til elever på
privatskoler, efterskoler og produktionsskoler sker fra skolernes fællesområde.
Her er budgetlagt 75,8 mio. kr. til formålet, men grundet takstforøgelse og tilgang
til privatskoler er forbruget for 2016 beregnet til 78,8 mio. kr.
Mer/mindreforbrug for disse områder afregnes over kassen,
jf. Økonomiudvalgets beslutning i april 2013.
2016 | Budget | Forventet forbrug | Afvigelse |
Bidrag til statslige og private skoler | 61.569 | 66.039 | -4.470 |
Efterskoler og ungdomsskoler | 11.604 | 9.947 | 1.657 |
Produktionsskoler (under 18 år) | 2.671 | 2.814 | - 143 |
I alt | 75.844 | 78.800 | -2.956 |
Efteruddannelsesmidler i 2016
(Fuld kompetencedækning 2014 - 2020)
På finansloven for 2016 er der afsat
127,8 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen.
Slagelse Kommunes andel udgør i 2016 1,7 mio. kr. der overføres til Center for
Uddannelse. Der vil i forbindelse med denne budgetopfølgning blive søgt om en
indtægtsbevilling og en udgiftsbevilling på 1,7 mio. kr.
Vidtgående specialundervisning, myndighed
Der forventes ultimo marts et merforbrug på 5,3 mio. kr. Det
samlede merforbrug kan opdeles på følgende måde:
· Overført merforbrug fra 2015, 4,6 mio. kr.
· Merforbrug vedr. aktiviteterne i 2016, 0,7 mio. kr.
Pr. ultimo marts forventes et
merforbrug på 0,7 mio. kr. ud fra det oprindelige budget 2016 på 145,7 mio.
Hertil er der overført et underskud fra 2015 på 8,6 mio. kr. Samtidig er der
overført et overskud på 4,4 mio. til området fra almenområdets udviklingspulje,
jf. handleplan primo 2016. Endelig er der reguleret med 0,4 mio. kr. i
budgettildeling pga. ændrede pladser primo 2016. Korrigeret budget udgør
herefter 141,1 mio. Dette giver således en forventet udfordring i 2016 på 5,3
mio. kr.
Området oplever stigende visitationer fra
Børnepsykologisk Klinik i Holbæk (primært elever med autisme- og ADHD
diagnoser), hvilket udfordrer området. Antallet af elever på autismecenteret er
steget løbende de seneste år.
Udviklingen i de øvrige aktiviteter viser en svag negativ
tendens med stigende antal elever.
I den reviderede handleplan for 2016 foreslås det, at der
overføres 1,5 mio. fra centrale konti vedrørende myndighedsområdet til
vidtgående specialundervisning, for at følge handleplan 2016 af 19. januar 2016,
der udviser et forventet underskud på 3,8 mio. kr.
Virksomhederne
Der forventes et samlet merforbrug på virksomhederne på 1,4
mio. kr., blandt andet som følge af, at 3 almen skoler forventer underskud.
Handleplaner
Vidtgående
specialundervisning
Der forslås, at der overføres
1,5 mio. kr. fra centrale konti vedrørende myndighedsområdet, så handleplanen
af 19. januar 2016 (primo budgetopfølgning 2016) følges, hvor den forventede
afvigelse ultimo 2016 udgør et merforbrug på 3,8 mio. kr.
I handleplanen for 2017
indhentes underskuddet fra 2016.
Almen skoler
· Hashøjskolen
I handleplan for 2017 forventes
hentet 0,2 mio. kr. af underskud i 2016.
· Skælskør skole
I handleplan for 2017 forventes
hentet 0,6 mio. kr. af underskud i 2016.
· Søndermarksskolen
I handleplan for 2016 forventes
underskud fra 2015 på 2,3 mio. kr. hentet
Virksomheder, øvrige
UU Vestsjælland
I handleplan for 2017 forventes
hentet 0,3 mio. kr. af underskud i 2016.
Anlæg
Der forventes et mindreforbrug
på området på 0,3 mio. kr.
Øvrigt
I forbindelse med etablering af
virksomheden Pædagogisk Udvikling og Inklusion (PUI) samt flytning af
fritidsklubber, blev der flyttet enheder fra Dagtilbud til Uddannelse. Samtidig
er enheden Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR) overgået til virksomheden
Pædagogisk Udvikling og Inklusion (PUI).
De aktuelle enheder, der er
flyttet fra Dagtilbud til Uddannelse er:
· Tale- Høre- og Motorikkonsulenter
· Socialpædagogisk bistand til børn 0 – 5 år
· Støttepædagoger i Institutionerne
· Juniorklubben Halsskov
· Juniorklubben KUK
· Juniorklubben Vemmelev
· Fritidsklubben Marievang
· Fritidsklubben ved Oliemøllen
· Vestsjællands Ungdomsklub
· Stjernen
· Fællesudgifter og indtægter vedr. klubber
I forlængelse af omorganisering
foreslås det, at områderne skifter politikområde fra 8.2 Dagtilbud til 8.1 Uddannelse.
8.2
Dagtilbud
Redegørelse
fra centerchef for Børn og Familie
Drift
På dagtilbudsområdet forventer Center for Børn og Familie ved
denne budgetopfølgning et samlet mindreforbrug på serviceudgifterne (ekskl.
vippen og PA-elever) på 0,4 mio. kr.
Dagtilbud – de centrale
poster:
På de centrale konti er Center
for Børn og Familie opmærksom på, at der i budgetopfølgning er et merforbrug på
0,6 mio. kr. på forældreindtægter. Merforbruget kan forklares ved, at flere har valgt pasning af egne børn og,
der er en lille stigning i antallet af forældre, der benytter privat pasning.
Der er overført et mindreforbrug fra 2015 på 1.8 mio. kr.
Det overførte beløb er disponeret til understøttelse af virksomhederne herunder
etablering af vuggestuer jævnfør Uddannelses udvalgets beslutning den 7. marts
2016 om at ændre børnehaver til aldersintegrerede institutioner.
”Vippen”
Det er forventningen, at der på
”vippen” ved årets udgang er et merforbrug på 5,5 mio. kr.. Dette skyldes
primært en væsentlig større tilgang af børn end prognosen indikerede ved budgetlægningen.
”Vippen” er i konstant bevægelse da den ligeledes bliver påvirket af
til/fraflytning, til/afgang af børn i private institutioner, stemning blandt
forældre i forhold til tidspunkt for opstart i dagtilbud m.m.
Ifølge beslutning i Økonomiudvalget
pkt. 8 d. 22. april 2013 bliver merforbruget udlignet fra kassen ved endeligt
regnskabsafslutning for 2016.
Pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud
Slagelse Kommune er blevet tildelt 3,06 mio. kr. fra puljen
til mere pædagogisk personale i dagtilbud. Puljen er tildelt området i 2016 og
2017. Der aflægges selvstændigt regnskab til ministeriet, idet det skal
dokumenteres, at midlerne bliver brugt til formålet.
Administrativt Fællesskab
Administrativt Fællesskab blev som følge af etableringen af
Administrativ Service (TAO) lukket med udgangen af februar 2016. Der er
lønudgifter til afskedigede medarbejdere til og med maj 2016 ligesom der udbetales
restferie og feriepenge. Udgifterne indgår som en del af de centrale poster –
og håndteres indenfor rammen.
Virksomhedsområdet
Virksomheder (børnehaver og aldersintegrerede
institutioner samt dagplejen): Mer-/mindreforbrug på 1 mio. kr.
Der er samlet et forventet
mindreforbrug på virksomhedsområdet på 1 mio. kr.
Virksomhederne har et stærkt
fokus på styringen af økonomien. Størstedelen af virksomhederne forventer et
acceptabelt mer-/mindreforbrug, der efter centrets vurdering ligger indenfor
rammerne for god økonomistyring.
Handleplaner
Der er i relation til dagtilbudsområdet 3 virksomheder, der
har iværksat handleplan i forhold til at opnå balance mellem budget og
regnskab. Handleplanerne er relateret til 2016 og 2017. Effekten af de iværksatte
tiltag bliver fulgt tæt af virksomhedsleder og administrationen.
Børnehaven Byskovgård
I handleplan for 2017 forventes hentet underskud på 0,2 mio.
kr. i 2016
Børnehuset Møllebakken
I handleplan for 2017 forventes hentet underskud på 0,6 mio.
kr. i 2016
Sygehusets daginstitution
I handleplan for 2016 forventes 0,2 mio. ud af underskuddet
på 0,4 at kunne hentes i 2016.
Anlæg
I henhold til budgetopfølgningen
forventer dagtilbudsområdet et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 3,2 mio.
kr. Mindreforbruget er relateret til, at etablering af ny institution i
Slotsbjergby ikke er igangsat.
Anlægsbevilling kr. 400.000 er afsat til konvertering af
børnehavepladser til vuggestuepladser i 2016. Projekter
er igangsat og forventes afsluttet i 2016.
8.3
Produktionsskoler
Redegørelse
fra centerchef for Arbejdsmarked og Integration
Drift
Der forventes et merforbrug på
1,2 mio. kr., heraf vedrører 0,9 mio. kr. overførsel af merforbrug i 2015.
Der er sket en stigning i
antallet af produktionsskoleelever over 18 år fra 2013 og frem. I forbindelse
med EUD reformens ikrafttrædelse pr. 1.8.2015 forventes behovet for
produktionsskolepladser at stige yderligere.
Handleplaner
Det ses ikke muligt at udarbejde
en objektiv handleplan, der imødekommer de udfordringer, der beskrives ovenfor.
8.4
Børn og Unge
Redegørelse
fra centerchef for Børn og Familie
Drift
Afdelingen for Børn og Unge
forventes i 2016 at have et samlet merforbrug på 27,6
mio. kr. Det samlede merforbrug på 27,6 mio. kr. kan opdeles på følgende måde:
· Overført merforbrug fra 2015, 18.1 mio. kr.
· Merforbrug vedrørende aktiviteterne i 2016, 9,5 mio. kr.
Merforbruget vedr. 2015 og det
forventede merforbrug i 2016 er der tidligere redegjort for ved
regnskabsresultatet på UU mødet i marts måned samt ved budgetopfølgning 0 på UU
mødet i februar måned. En kort opsummering fra disse redegørelser peger på: En
stigning i anbragte børn i forhold til forventet samt en stigning i mor/barn
anbringelser og ekstern familiebehandling i sidste halvår 2015.
Ved budgetseminaret for 2016
indgik Perspektivanalysen som grundlag for vedtagelsen af budget 2016.
Perspektivanalysen pegede på en nødvendig tilførsel på 2 mio. kr. for at
budgettet kunne være i balance. Beregningen bag tog udgangspunkt i en vurdering
på baggrund af aktivitetsniveauet i foråret 2015 samt kommende til- og afgange
af foranstaltninger i 2016. Derudover var der ved halvårsregnskabet opgjort et
forventet merforbrug i 2015 på ca. 10 mio. kr., som ikke er medtaget i
perspektivanalysens vurdering af den fremtidige budgetramme.
Merforbruget på 10 mio. kr. ved
halvårsregnskabet i 2015 er ved budgetopfølgningen ult. september 2015 steget
til ca. 13,5 mio. kr. I den forbindelse blev der udarbejdet handleplaner for en
2-årig periode med en forventet effekt i 2016 på 5,5 mio. kr. og 10,3 mio. kr.
i 2017. Initiativerne indeholdt følgende:
· Sænkelse af serviceniveauet for aflastning.
· Revisitering af kontaktpersonordninger.
· Genforhandling af plejevederlag.
· Optimering af visitationspraksis ved undersøgelser.
· Fokus på opkrævning af egenbetaling.
· Revisitering af efterværnssager.
· Fokus på unge anbringelsessager.
Sænkelse af serviceniveauet for
aflastning blev fremlagt til endelig beslutning på UU mødet i januar 2016.
Udvalget besluttede at sagen skulle genoptages i
forlængelse af UU´s behandling af ”Serviceniveau og afregningsmetoder
for aflastning til handicappede børn" - jf. Byrådets beslutning af 30.
november 2015.
Af de øvrige
handleplansinitiativer er Optimering af visitationspraksis, Revisitering af
efterværnssager og Fokus på unge anbringelser igangsat. De øvrige initiativer
har det endnu ikke været muligt at igangsætte på grund af manglende ressourcer.
Initiativerne vil blive revurderet i forlængelse af det videre arbejde med
resultatet af BDO´s sagsgennemgang.
Når merforbruget henover sidste
halvår af 2015 stiger fra et forventet merforbrug på ca. 10 mio. kr. til et
regnskabsresultat for 2015 på 18,1 mio. kr., får det ligeledes betydning for
det vedtagne budgetgrundlag, og udfordringerne rækker dermed videre ind i
budget 2016. Det skal forstås på den måde, at aktivitetsudvidelsen fra 2015
umiddelbart er blivende foranstaltninger som er fortsat ind i 2016.
I forbindelse med budgetopfølgning 0 på UU mødet i februar
måned 2016 bliver der til UU mødet i marts måned fremlagt en revideret
handleplan. Her peges der på to modeller, hvor den ene model forudsætter
tilførsel af personaleressourcer over en 2-årig periode. Udvalget ønskede at
afvente sagsgennemgangen fra BDO.
Handleplaner
BDO fremlægger deres resultat af
sagsgennemgangen i et selvstændigt punkt. Resultatet af sagsgennemgangen ved
BDO giver anledning til en række tiltag, der er beskrevet i sagspunktet. I
lyset af sagsgennemgangen er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at fremlægge
fornyet handleplan.
Retligt
grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7
fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen
skal indrettes.
I kommunens regelsæt for Økonomistyring og ledelsestilsyn
afsnit 1.2., er der fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige
budgetopfølgninger primo budgetåret, ultimo marts, ultimo juni, og ultimo
september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet
til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Der henvises til udarbejdede handleplaner i bilag
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
Bevillingsønske | | | | | |
Drift | 8.1 | 3,0 | | | |
Drift | 8.1 | 1,7 | | | |
Afledt drift | | | | | |
Finansiering | | | | | |
Indtægt, Finanslov | 8.1 | -1,7 | | | |
Kassen | | -3,0 | | | |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Uddannelsesdirektøren samt Centercheferne for Uddannelse og
Børn og Familie indstiller,
1.
at budgetopfølgningen ultimo marts 2016 godkendes og videresendes til
orientering for Økonomiudvalget og Byrådet.
2.
at handleplaner godkendes.
3.
at Uddannelsesudvalget tager orientering om navneændring på
politikområderne 8.1, 8.2 og 8.4 til efterretning
4.
at Uddannelsesudvalget godkender, at enhederne, der er overgået til
virksomheden Pædagogisk Udvikling og Inklusion (PUI) flytter fra politikområde
8.2 Dagtilbud til 8.1 Uddannelse:
· Tale- Høre- og Motorikkonsulenter (304026)
· Socialpædagogisk bistand til børn 0 – 5 år (308008)
· Støttepædagoger i Institutionerne (510800)
5.
at Uddannelsesudvalget godkender, at 5 fritidsklubber og 2 private klubber
flytter fra politikområde 8.2 Dagtilbud til 8.1 Uddannelse:
· Juniorklubben Halsskov (44801)
· Juniorklubben KUK (44802)
· Juniorklubben Vemmelev (44803)
· Fritidsklubben Marievang (44804)
· Fritidsklubben ved Oliemøllen (44805)
· Fællesudgifter- og indtægter vedr. klubber (516001)
· Vestsjællands Ungdomsklub (516012)
· Stjernen (516013)
6.
at tillægsbevilling på 3,0 mio. kr. finansieret
af kassen til dækning af forventede merudgifter til tilskud til elever på
statslige og private skoler anbefales, og videresendes til Byrådets behandling.
7.
at Indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 1,7 mio. kr. til fuld
kompetencedækning i folkeskolen anbefales og videresendes til Byrådets
behandling.
8.
at Uddannelsesudvalget godkender, at der overføres 1,5 mio. fra centrale
konti vedrørende myndighedsområdet til vidtgående specialundervisning.
Overførslen sker inden for egen budgetramme
Beslutning i Uddannelsesudvalget
den 2. maj 2016:
Fraværende:
Uddannelsesudvalget følger indstillingerne vedrørende første
til og med syvende "at".
Tonny Borgstrøm (udenfor partierne) kan ikke anbefale
indstillingerne, da der ikke foreligger regnskaber.
Behandling af ottende "at":
Tonny Borgstrøm (udenfor partierne) kan ikke anbefale
indstillingerne, da der ikke foreligger regnskaber.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stemmer imod.
Venstre undlader at stemme om det ottende "at" - og
opfordrer Økonomiudvalget til at behandle udvalgets samlede økonomi i
forbindelse med dets behandling af konsekvenser af BDO rapporten.
Uddannelsesudvalget godkendte på den baggrund ikke
indstillingen i ottende "at".
Helle Blak (F) udtrykker en generel bekymring om, at området
er underbudgetteret.
Uddannelsesudvalget udtrykker ønske om, at der fremadrettet
modtages økonomiske sagsfremstillinger, som i højere grad indeholder talmæssige
opstillinger i stedet for lange beskrivende afsnit.