Kompetence
§ 17, stk. 4 udvalg Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder.
Beslutningstema
Jævnfør formålsbeskrivelsen for § 17, stk. 4 Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder og som følge af møde to, hvor delrapport 2 blev fremlagt, orienteres udvalget hermed uddybende om Ungeenhedens målgrupper og hvordan der arbejdes indsatsorienteret med disse samt den allokerede økonomi til området.
Indstilling
Direktøren for børn, unge og kultur indstiller,
1. at §17 stk. 4 udvalget orienteres uddybende om Ungeenhedens målgrupper og indsatsarbejdet med målgrupperne samt om den allokerede økonomi til området.
2. at §17 stk. 4 udvalget drøfter mulige politiske perspektiver med henblik på kvalificering af anbefalingerne til Byrådet
Sagens indhold
På seneste udvalgsmøde i § 17, stk. 4 Udvalget Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder blev rejst en opmærksomhed om Ungeenhedens målgrupper, hvordan der arbejdes indsatsorienteret med målgrupperne samt hvordan økonomien er allokeret, og hvordan den forvaltes.
Her gives derfor således yderligere uddybning som supplement til de to præsenterede delrapporter og oplæg.
Den Koordinerede Ungeindsats (KUI-målgruppen):
Ungeenheden arbejder overordnet set med målgruppen af unge fra 7. klassetrin til det 29. år.
Der er for de yngste målgrupper særligt fokus på vejledningsopgaven i grundskolen, hvor der er en lovbestemt opgave om at arbejde med sammenhængende plan for vejledning, som skal sikre, at de unge opnår gode forudsætninger for at træffe uddannelses- og karrierevalg.
Derudover er Ungeenheden koordinerende i forhold til Den Kommunale Ungeindsats (KUI), som forpligter kommunerne på at arbejde med de unge 15-til 29-åriges vej til uddannelse og beskæftigelse. I lovgivningen er der bl.a. et skærpet fokus på de 15 til 17-årige, som jf. §2A har ” …pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse.” Der ligger i relation hertil en forpligtelse til at målgruppevurdere unge, der ikke er i gang med uddannelse, beskæftigelse eller forberedende aktivitet, mod mest relevante tilbud, herunder skal der i målgruppevurderingen tages stilling til Forberedende Grund Uddannelse (FGU). Derudover forpligtes kommunerne til at etablere en kontaktpersonsordning for de unge i KUI-målgruppen, samt at indsatsen rundt om de unge koordineres, og at de unge så vidt muligt sikres én indgang.
Der er med andre ord i lovgivningen lagt forpligtigelser ud til kommunerne til at tage et helhedsperspektiv i samarbejdet med de unge og at tilrettelægge alle indsatser ud fra en individuel vurdering af den enkelte unges behov og kompetencer.
Ungeenheden har en række forskellige aktiviteter de kan iværksættes til de unge, der ikke af sig selv finder ind på et uddannelses- eller beskæftigelsesspor. En del unge vil via praktikker, fritidsjobs og lignende kunne introduceres til brancher, som kan bidrage til beskæftigelse, og for nogen giver praktikker anledning til yderligere motivation for uddannelse indenfor branchen. Nogle unge har dog behov for – som loven også tilskriver – at få et forberedende tilbud. Et forberedende tilbud skal således sammensættes, så det både imødekommer personlige og sociale kompetencer og mere faglige færdigheder, der kan bringe de unge tættere på beskæftigelse.
Herunder listet nogle af de indsatser, som Ungeenheden iværksætter for denne målgruppe:
Kombinationsforløb
Her er der fokus på opøvelse af både kompetencer og færdigheder kombineret med praktikforløb. Samarbejdet med Boldklubben 1973 er et eksempel på dette, ligesom samarbejdet med Plejecenter Blomstergården er det. Målgruppen er unge over 18 år, som visiteres til tilbuddet via LAB loven af Ungeenhedens sagsbehandlere. Samarbejdsaftalen med B73 lyder årligt på 180.000 kr. til dækning af trænerudgifter, bolde og materialer.
Derudover leverer ZBC et kombineret værksteds- og praktiktilbud hvortil der er koblet støtte.
HF-Plus
Et 3-årigt HF forløb som tilsammen giver en fuld HF. Undervisningen er målrettet den enkeltes behov og der leveres støtte ifm. uddannelsen. Der kan ligeledes ansøges om yderligere specialpædagogisk støtte. Målgruppen er Unge som har færdiggjort 9. klasse, men som ikke er kommet videre i uddannelse, og som har særlige behov. HF-Plus er et ordinært uddannelsestilbud. Der er derfor ikke visitation hertil men optag følger almindelig ansøgningsprocedure. Tilbuddet er SU berettiget. Ungeenheden har dog tæt samarbejde med HF om unge, der kan profitere af uddannelsen. Derfor er forløbet også omkostningsfrit for Slagelse Kommune.
FGU
FGU (Forberedende Grund Uddannelse) har tre spor: Almen Grund Uddannelse (AGU), Produktionsgrunduddannelse (PGU) og Erhvervsgrunduddannelse (EGU). Uddannelsen skal forberede de unge til at tage en ordinær ungdomsuddannelse. Målgruppen er unge i KUI-målgruppen (15-25 år), som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke er i beskæftigelse. Derudover er der tale om en målgruppe af unge, som er udfordrede socialt, personligt og fagligt på optagelsestidspunktet. Der blev i foråret 2025 lavet en ny samarbejdsaftale mellem de tre kommuner (Slagelse, Næstved og Vordingborg) og FGU Vestsjælland, som blandt andet har beskrevet et forstærket fokus på rummelige miljøer som særligt fokusområde. Man er således blevet enige om, at der i samarbejde skal etableres særlige læringsmiljøer for unge, som har særlige behov herfor. Unge visiteres til FGU via Ungeenheden og tager afsæt i en målgruppevurdering, som er en helhedsvurdering af den unges færdigheder, kompetencer og motivation. Målgruppevurderingen skal være færdig senest 14 dage efter den unges henvendelse. FGU finansieres delvist fra staten og fra kommunerne ud fra en fordeling der hedder 60/40. Slagelse Kommune skal således finansiere ca. 40 % af omkostningerne for det faktiske antal elever i FGU.
Udvalget blev på seneste møde præsenteret for FGU Start som er et indslusningstilbud til unge, der har brug for lidt tid til at finde fodfæste inden påbegyndelse af PGU.
VUC/HF afklaringsforløb
Et bogligt orienteret forberedelses- og afklaringsforløb for unge i alderen 16 – 29 år med udfordringer i relation til autismespektrum-forstyrrelser eller med særlige vanskeligheder omkring struktur, overgange og kravsætning. Der er tale om unge der ikke umiddelbart er klar til at starte i ordinær uddannelse eller i særligt tilrettelagte undervisningstilbud. Tilbuddet gives til de unge, der af en eller anden grund ikke er i stand til at tage FGU (fx fordi de har brug for mere skærmning eller støtte i det daglige). Visitation sker via uddannelsesvejlederne og sagsbehandlerne i Ungeenheden, og der skal ifm. visiteringen laves en faglig vurdering af, hvorfor FGU ikke er i spil. Tilbuddet koster 210.000 kr. årligt og kan rumme 15 unge på et hold. Undervisningen forløber over 7 måneder og indeholder 9 timers undervisning om ugen fordelt på 3 dage.
Indsatsstrategi
I 2023 udarbejdede ungeenheden en indsatsstrategi på baggrund af besparelser for at gøre det mere tydeligt, hvordan man arbejder med sammenhængen mellem de forskellige målgrupper/ydelsesgrupper og indsatsviften. (vedlagt som bilag 2)
Denne baserer sig på en række principper, som iværksættelse af indsatser skal bero på:
- Der skal være fokus på de unges ressourcer
- Indsatsen skal tilrettelægges individuelt
- Der skal arbejdes dialogbaseret med progression
- Der skal udfærdiges en indsatsplan
- Indsatsen skal basere sig på lov om kommunal ungeindsats og være helhedsorienteret og tværfaglig
- Indsatser skal såvidt muligt placeres i de miljøer de unge skal være en del af på uddannelserne og i virksomhederne
- Der skal arbejdes forebyggende med indsatser på uddannelserne for at forebygge frafald
Med frafaldet af uddannelseshjælp, implementering af Ungeløft og nye typer af indsatser for de unge, vil denne indsatsstrategi skulle revideres. I den forbindelse ligger der muligheder for at tilrettelægge indsatsviften anderledes indenfor de respektive udgiftsområder, således at der indenfor serviceudgifterne fx kan træffes administrative prioriteringer ift. evt. omlægning af indsatser mv.
Visitation
Når en ung henvender sig i Ungeenheden og søger om ydelse, bliver der først og fremmest foretaget en afklaring af den unges udfordringer og den unges ønsker. I den henseende udarbejdes der ligeledes målgruppebeskrivelse til FGU. Herefter tages der tværfagligt og helhedsorienteret stilling til, hvilken indsats der vil være den mest hensigtsmæssige for den konkrete unge på baggrund af afklaringssamtalen og yderligere samtaler med den unge. Det tilstræbes at sammensætte tilbud, der sikrer bedst mulig progression for den unge, så perioden på ydelse kan holdes så kort som muligt. Når den unge er startet i indsats, vendes der kontinuerligt tilbage til vurdering og afklaring netop med henblik på at sikre progression og mest effektfulde indsats for den enkelte unge. Der henvises til Model 1 i bilag 1 for visuelt overblik over det beskrevne.
Retligt grundlag
Kommunestyreloven § 17, stk. 4.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Budgetudvikling 2023 – 2025
I tabel 1 i bilag 1, der viser budgetudviklingen hen over de seneste tre år, fremgår det, at budgettet til iværksættelse af småjobs er beskåret ca. 2 mio. kr. siden 2023. Det skal hertil nævnes, at der fra 2022 til 2023 også blev beskåret ca. 2 mio. - altså en samlet besparelse på ca. 4 mio. kr. Det fremgår også at driftsudgifterne til beskæftigelsesindsatsen er beskåret med ca. 1 mio. Også her er der tidligere blevet beskåret med ca. 3 mio. ifm. udmøntningen af Arnepensionen. På driftsudgifterne ligger alle indsatser jf. LAB loven (Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats), så kombineret med besparelsen på småjobs, er det samlede budget til iværksættelse af LAB lovsindsatser beskåret betragteligt siden 2022.
Samlet set ser man, at Ungeenhedens budget er vokset siden 2023. Det skyldes fortrinsvis en tilføring af medarbejdere (Ungeenheden er vokset fra ca. 65 medarbejdere i 2021 til ca. 100 i 2025). Derudover skyldes det tilføring af budgetmidler – 2 mio. kr. - fra Børn og Familie i 2023 til ansættelse af Ungeguides. Disse budgetmidler er bundet op på servicelovsindsatser. Men det skyldes også løbende tilføring af budgetmidler til STU, hvor der senest er givet en tillægsbevilling indenfor udvalgsområdet på 4,9 mio. kr., og FGU hvor budgettet reguleres ift. forrige års elevtal. Derudover skyldes det tilføring af eksterne midler fra Bolig- og Socialstyrelsen til "Find Hjem" (ICM projektet). Derudover er der tilført budgetmidler i 2025 ifm. budgetforliget sidste år. Det drejer sig om 600.000 kr. til styrkelse af ungeindsatsen og 500.000 kr. til fritidsjobsindsats. Den samlede mio. bidrager til en styrkelse af indsatsniveauet i Ungeenheden, som ellers samlet set som nævnt er besparet 3 mio. kr. siden 2023 (de beskæftigelsesrettede indsatser i Ungeenheden ligger på driftsudgifterne og småjobs).
Det fremgår også, at der på servicelovsområdet er trukket eksterne midler hjem for ca. 1,5. mio. kr. (sociale formål E4), som i stedet er lagt på interne indsatser (Sociale formål). Dette har blandt andet været med henblik på at øge indsatsen fra Connect-teamet.
Det er markeret med rødt i tabel 1, hvor der er sket besparelser, og med gult hvor der er tilført midler. Sociale formål er ikke markeret, idet der her er tale om en intern budgetomplacering.
Det er væsentligt at tilføje, at der ifm. ungeløft sker en tilføring af midler på 7,9 mio. kr. henover en fire-årig periode, og at der samtidig skal findes egenfinansiering. Beskæftigelsesreformens udmøntning viser desuden en samlet besparelse i Slagelse Kommune på ca. 30 mio. kr. (i 2029). Det er endnu ikke klart, hvordan besparelserne konkret udmøntes, men det vil påvirke budgettet til ungemålgruppen også og anspore til, at indsatser mv. retænkes.
I tabel 2 i bilag 1 forefindes en faktuel resultatopgørelse fra Budgetopfølgning 3, hvor forbruget også kan ses. Her kan det ses, at det primært er på STU området (Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, Beskæftigelsesordninger), at der er udfordringer med overholdelse af budgettet. Bemærk, at der er forskel i budgettallet i hhv. nedenstående og ovenstående tabel. Det skyldes, at KPE stadig er selvstændigt budgetområde og budgetopfølgningen derfor sker separat.
I relation til beskrivelsen tidligere ovenfor af Ungeenhedens indsatser og tilbud til de unge, der er udfordrede ift. at gå i gang med mere ordinære forløb, skal det nævnes, at Ungeenheden som følge af blandt andet førnævnte besparelser igennem nogle år, har måtte prioritere i indsatserne og det har resulteret i at Ungeenheden ikke forlængede flere af enhedens kontrakter med indsatsleverandører. Besparelsen på 1 mio. kr. på driftsudgifterne har således påvirket blandt andet køb af indsatser for de unge, der ikke er klar til at gå i ordinær uddannelse og beskæftigelse eller komme ud i praktikker (de aktivitetsparate unge). Småjobs-indsatsen, der som nævnt også er beskåret de seneste år, er en særligt effektfuld indsats for samme målgruppe.
Ungeenheden har som følge af besparelserne tilrettelagt forløb med enhedens forskelligartede indsatsmedsarbejdere for at imødekomme behovet. Ungeguides, Connect, samarbejde med B73 og Blomstergården er eksempler på denne mere internt tilrettelagte indsatsvifte.
Tidligere har Ungeenheden benyttet en række kommunale og eksterne tilbud. Nedenstående oplistes et par eksempler der ikke blev videreført:
I foråret forlængede ledelsen i Børn og Unge således ikke kontrakten ifm. de årlige forhandlinger på et kommunalt tilbud fra Specialundervisning og Beskæftigelse (SUB) under Handicap og Psykiatri. Der var tale om et 9.-10.kl. tilbud, hvor Ungeenheden kunne købe op til 8 pladser på et særligt tilbud for unge, der ikke har gennemført en 9. klasse på grund af forskellige udfordringer. Forløbet indeholdt udover undervisning også psykoedukation og tests. Det var Ungeenheden der visiterede til tilbuddet, der – som nævnt – bestod af op til 8 unge og kostede ca. 1,5 mio. kr. årligt. Evt. køb af yderligere pladser blev afregnet med ca. 185.000 kr. pr. ung.
På samme tidspunkt forlængede man ikke kontrakter med hhv. Ramsdal og Falck Healtcare, som Ungeenheden ellers havde samarbejde med i en udbudsperiode sammen med Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration (ARI). Disse to aftaler lød på tilsammen ca. 1,1 mio. kr. med henholdsvis 730.000 kr. til Ramsdal for 20 unge og 400.000 kr. til Falck Healtcare for 16 unge.
Fælles for ovenstående indsatser har været, at de har bestået af samarbejdsaftaler/kontrakter gældende for en kortere periode. 9-10. klasse tilbuddet på SUB blev genforhandlet hvert år i foråret mhp. aftaler om kommende forløb. Som nævnt blev der i foråret 2025 ikke lavet en ny aftale. Det er ikke muligt at lave længere forløb, når aftalebeløbet er så relativt højt, idet man så rammer tærskelværdierne for udbud.
Refusion
Der er forskellige refusionstakster på uddannelseshjælpområdet fra 20 % refusion stigende til 80 % afhængig af ydelsesvarigheden, således at der udbetales større refusion, når unge kommer hurtigt ud af ydelsen.
I tabel 3 i bilag 1 vises den indhentede refusion i 2025.
Derudover arbejdes der målrettet med at indhente mellemkommunale refusioner på driftsudgifterne. Tabel 4 i bilag 1 viser den indhentede mellemkommunale refusion i 2025 kontra den betalte refusionsudgift. I tabellen kan det ses, at der hentes mindre refusion i 2025, end det var tilfældet i 2024. Det er helt forventeligt, idet der i 2023 og 2024 blev hentet refusion med tilbagevirkende kraft på flere mellemkommunale forløb.
Tværgående konsekvenser
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Socialudvalget og Børne- og Ungeudvalget vil i opgaveudvalgets eksistensperiode på ordinære udvalgsmøder blive mundtligt orienteret om status for opgaveudvalgets arbejde.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
