Ældrerådet – Referat – 29. april 2025


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser: Punktet: orientering fra valgarbejdsgruppen er tilføjet til dagsordenen.

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan godkende dagsordenen.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet godkender dagsordenen. 

2. Valg af ordstyrer (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser: Alf er valgt som ordstyrer. 

Kompetence


Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan godkende valg af ordstyrer for dagens møde. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet godkender valg af ordstyrer for dagens møde. 

 

Sagens indhold

Ordstyrerrollen går på skift blandt Ældrerådets medlemmer. Listen planlægges på årsbasis af Ældrerådets sekretær. Ordstyrerens navn skrives ind i dagsorden forud for Ældrerådets møde.
Ordstyrerrollen fordeler sig således:

Januar: Berit

Februar: Mogens

Marts: Abdel

April: Alf

Maj: Birgit

Juni: Johnny

August: Tonny

September: Henning

Oktober: Sonja

November: Karin

December: Solveig.

 

3. Orientering ved fagområde for Sundhed og Ældre (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering med følgende tilføjelser: 

Faste punkter:

Orientering om lukning af plejecentre:

  • Intet nyt under punktet. 

Orientering om faste teams:

  • Der blev set en faglig video. 

Orientering om lokal plejehjem:

  • Der er ansøgt om en pulje ift. lokal plejehjem. 

Yderligere spørgsmål fra Ældrerådet:

Takst for aktivitetspakke -plejecenter- er faldet væsentligt i 2025. Konsekvens må være yderligere manglende mulighed for aktiviteter, fester, musik o.a., som giver beboerne livsglæde i hverdagen?

  • Taksterne er et produkt af de midler, der er til rådighed, og ja, i 2025 er taksterne lavere end normalt, hvilket kan udfordre nogle steder. Administrationen vil se på, om beregningsgrundlaget kan ændres til taksterne i 2026. Plejecentrene er opmærksomme på faldet i taksten og planlægger derfor aktiviteter, der er mindre udgiftstunge. Det kan være lokale kor, skoler der underholder, frivillige og lignende. Plejecentrene bliver løbende tilbudt gratis koncerter, som vi glædeligt takker ja til. Desuden har vi besluttet, at borgerne ikke skal lide under nedsættelsen af taksten. Derfor vil vi fortsætte med samme aktivitetsniveau som tidligere og spare andre steder, der ikke har direkte påvirkning på borgerne.
     

Under pkt. 9 på seniorudvalgets møde den 1.4.25 beskrives, at de ekstra 8,7 mio. kr. til Kvalitetsløft af ældreområdet endnu ikke er besluttet udmøntet. Hvordan finansieres konsulentbistand og andre udgifter til udvikling af koncept, proces og implementering af ældreloven?

  • Slagelse Kommune har, efter ansøgning, modtaget tilsagn om direkte tilskud fra Social og Boligstyrelsen på samlet set 5,6 mio. kr.  til anvendelse i perioden juni 2024 til 31. december 2027. Formålet med midlerne er at udvikle og udbrede faste teams i ældreplejen med henblik på at styrke kontinuitet og helhed i plejen. Disse midler finansierer den igangværende proces med omstilling af plejen til faste teams og helhedspleje. 
     
    Derudover har Seniorudvalget, jævnfør Byrådets budgetaftale for 2025-2026, igangsat en involverende proces mhp. at implementerer ældreloven i Slagelse Kommune. Herunder de temamøder som Seniorudvalget afholder for interessenter til ældreloven. Disse finansieres af fast budget centralt på Ældreområdet.  
     

Nærmere orientering om aktivitetscentret på Antvorskov Plejecenter. Kan det benyttes af borgere ”ude fra byen” eller er det kun beregnet til beboerne på plejecentret og i ældreboligerne?

  • Aktivitetscentret (terapien) er først og fremmest et tilbud til beboerne på plejecentret. Der er åbent alle dage undtagen om søndagen. Slagelse kommune giver et årligt tilskud til visiterede daghjemsgæster. Derudover er normeringen i terapien en del af den samlede normering. Der kommer dagligt mellem 10-15 daghjemsgæster. De fleste bor i vores ældre boliger, men vi har også nogle få udefra. I princippet kan alle benytte sig af tilbuddet. Midlerne tildeles jf. aftale i driftsaftalen mellem Slagelse Kommune og Antvorskov Plejecenter (aftale fra 2009). I praksis er det borgere fra boliger og plejecenteret, der benytter tilbuddet.

    Alle kan ikke benytte sig af tilbuddet – man skal visiteres til det, hvilket Antvorskov selv står for.

Der er i øjeblikket fokus på at der er mange underernærede ældre borgere i kommunerne, og dette er et stort problem. Hvordan ser det ud i  Slagelse kommune både i hjemmeplejen og på plejecentrene. Bliver borgerne i hjemmeplejen og på plejecentrene vejet jævnligt, og følges der op på vægttab?

  • Der er borgere, som modtager vejning med specifikke mellemrum. Når vi ser på data for det sidste halve år, har godt 350 borgere modtaget systematisk vejning pr. måned. Dette sker altid med afsæt i en faglig vurdering og typisk på grund af sygdom eller specifikke observationer. Det kan være tegn som løstsiddende tøj, sygdom hvor vægttab er en risiko, træthed, borgere der har svært ved at synke maden, eller borgere der rømmer sig meget, når de spiser. Handlinger kan inkludere mad i forskellig konsistens, ernæringsberiget mad, gode siddepositioner ved måltider, kvalmestillende medicin eller andre fagligt relevante indsatser. Fuldt op med regelmæssige vejninger.

    Vores diætister deltager ofte i holdmøder i hjemmeplejen, hvilket giver mulighed for fagligt at reflektere sammen om kost, servering, vægttab m.m. På plejecentrene benytter vi ergoterapeuter til at opspore synke- og tyggeudfordringer. Der søges vejledning hos diætister i specifikke sager for at beregne ernæringsbehovet.

Har kommunen udarbejdet en beredskabsplan til brug for en situation, hvor der hverken er el eller vand i 3 døgn. Det gælder både for hjemmeplejen og på plejecentrene.

  • Ja, der er udarbejdet planer for forsyning i tre dage. Dette er sket i samarbejde med beredskabet, Kommunale Ejendomme samt Handicap og Psykiatri. Der har altid været arbejdet med beredskabsplaner, men i takt med nationale udmeldinger og trusselsniveauer justeres planer og action-cards løbende. Det er et fortsat fokus og udviklingsarbejde at arbejde med beredskabsplaner. Plejecentrene er i mål med indkøb af vand, mad, lygter, gas m.v. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet orienteres. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet orienteres.

 

Sagens indhold

Fra Ældrerådet er der rejst ønske til orientering om:

Faste punkter:

  • Orientering om lukning af plejecentre.
  • Orientering om faste teams.
  • Orientering om lokaleplejehjem.  

Yderligere spørgsmål fra Ældrerådet:

  • Takst for aktivitetspakke -plejecenter- er faldet væsentligt i 2025. Konsekvens må være yderligere manglende mulighed for aktiviteter, fester, musik o.a., som giver beboerne livsglæde i hverdagen?
  • Under pkt. 9 på seniorudvalgets møde den 1.4.25 beskrives, at de ekstra 8,7 mio. kr. til Kvalitetsløft af ældreområdet endnu ikke er besluttet udmøntet. Hvordan finansieres konsulentbistand og andre udgifter til udvikling af koncept, proces og implementering af ældreloven?
  • Nærmere orientering om aktivitetscentret på Antvorskov Plejecenter. Kan det benyttes af borgere ”ude fra byen” eller er det kun beregnet til beboerne på plejecentret og i ældreboligerne?

  • Der er i øjeblikket fokus på at der er mange underernærede ældre borgere i kommunerne, og dette er et stort problem. Hvordan ser det ud i  Slagelse kommune både i hjemmeplejen og på plejecentrene. Bliver borgerne i hjemmeplejen og på plejecentrene vejet jævnligt, og følges der op på vægttab?

  • Har kommunen udarbejdet en beredskabsplan til brug for en situation, hvor der hverken er el eller vand i 3 døgn. Det gælder både for hjemmeplejen og på plejecentrene.

4. Status på ny rehabiliteringsindsats (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering med følgende tilføjelser:

PowerPoint fra oplægget er vedlagt som bilag 1. Spørgeskemaet som bruges til WIPP-360 er vedlagt som bilag 2. Spørgeskemaet anvendes ifm. tilbud om et forebyggende hjemmebesøg. Spørgeskemaet bliver ikke identisk med det, som anvendes til visitation med henblik på at afklare om rehabilitering er relevant. Skemaet er under udvikling, og skal afstemmes med de fire parametre som den rehabiliterende indsats bliver målt på: 1. meningsfuldt liv, 2. aktivitet og deltagelse, 3. øget mestring (af hverdagen med helbredsproblemer) og 4. styrket livskvalitet. 


Kompetence


Ældrerådet 

 

Beslutningstema


Ældrerådet orienteres om den nye rehabiliteringsindsats. Udviklingskonsulent Gorm Rabølle deltager under punktet. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet orienteres. 

5. Orientering fra valgarbejdsgruppen (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering med følgende tilføjelser: Byrådet har afsat 250.000 kr. til Ældrerådsvalget. Der kan stemmes fra den 7. oktober til den 14. november 2025 på borgerservice. Den 24. juni 2025 beslutter Byrådet, hvordan valget afvikles og antallet af Ældrerådsmedlemmer. 

Valgarbejdsgruppen er indkaldt til møde den 26. juni 2025.

 


Kompetence


Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Valgarbejdsgruppen orienterer om aktiviteter siden sidste Ældrerådsmøde. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.

 

Sagens indhold

Der afholdes valg til Ældrerådet 18. november 2025. På mødet 17. december 2024 blev valgarbejdsgruppen nedsat. Arbejdsgruppen orienterer løbende om de tiltag, der er igangsat siden sidste Ældrerådsmøde.

6. 1. budgetopfølgning (D)

Beslutning

At 1: Drøftet med følgende tilføjelser: 2. budgetopfølgning sættes på dagsordenen til mødet i august. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet skal drøfte budgetopfølgning 1. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet drøfter sagen. 

 

Sagens indhold

Seniorudvalget blev på deres møde den 1. april 2025 orienteret om budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2025. Sagen fra Seniorudvalgets møde er vedlagt som bilag 1, og bilagene fra Seniorudvalgets møde er vedlagt som bilag 2, 3, og 4. 

7. Valg til busborgergruppe (B)

Beslutning

At 1: Alf er valgt som repræsentant.

At 2: Mogens er valgt som stedfortræder. 


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet vælger en repræsentant og en stedfortræder til busborgergruppen.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet vælger en repræsentant.

2. at Ældrerådet vælger en stedfortræder. 

 

Sagens indhold

Ældrerådet har modtaget en indbydelse til at deltage i busborgergruppens arbejde. Ældrerådet indstillede på deres møde den 25. marts 2025, at Alf Søhus bliver repræsentant, og at Mogens Nellemann bliver stedfortræder. 

Sagen fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets møde den 3. marts 2025 er vedhæftet som bilag 1. 

8. Høring - Ny formulering af visitationskriterier til ældre og handicapvenlige boliger og plejeboliger (B)

Beslutning

At 1: Ældrerådet afgiver høringssvar. Høringssvaret er vedhæftet som bilag 1.

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet skal beslutte, om de ønsker at afgive høringsvar. Høringsfristen er den 29. april 2025. Høringsvaret sendes til aeldre@slagelse.dk 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet afgiver høringssvar. 

 

Sagens indhold

Fra Seniorudvalgets møde den 11. marts 2025, pkt. 3:

Kompetence

Seniorudvalget 

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte at sende ændret formulering af visitationskriterierne, med uændret serviceniveau, til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger i høring til Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Derudover orienteres Seniorudvalget i denne sag om en tydeliggørelse af skellet mellem lovgivning, 

bekendtgørelse og det lokale politiske råderum for visitationskriterier til pleje- og ældreboliger.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter at sende ny formulering af visitationskriterier, med uændret serviceniveau, til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger i høring.

Sagens indhold

Seniorudvalget havde på deres møde den 8. oktober 2024 punkt 11 ønsket en orienteringssag om visitationspraksis til pleje- og ældreboliger. Sagen inkluderede visitationskriterier, politiske muligheder for at påvirke kriterierne og arbejdsgange i myndighedsafdelingen. Orienteringen skulle også belyse samarbejdet med borgere og pårørende, samt kommunikation og opfølgning på klager og afslag på plejeboligansøgninger.

På Seniorudvalgets møde den 10. december 2024 blev den ønskede sag forelagt og taget til orientering. Samtidig ønskede Seniorudvalget en kommende sag, der tydeliggør skellet mellem lovgivning, bekendtgørelse og det lokale politiske råderum, herunder forslag til en ændret formulering af visitationskriterierne ud fra nuværende serviceniveau.

I denne sag gennemgås indledningsvis lovgivningens bestemmelser omkring visitation til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger.

Det skal indledningsvis bemærkes, at der i Slagelse Kommune hidtil har været anvendt begrebet ældreboliger. Almenboliglovens § 54 anvender imidlertid begrebet ældre- og handicapvenlige boliger, hvorfor dette er konsekvensrettet i den nye formulering af visitationskriterier. Det er vigtigt at understrege, at dette ikke ændrer på målgruppen eller de vurderinger der hidtil har været lagt til grund for visitationen, da begge kategorier har været medtaget. Der er således udelukkende tale om den sproglige formulering. Det betyder at ældreboliger fremover erstattes af lovens formulering ”ældre- og handicapvenlige” boliger.

Lovgivning om visitation til pleje- og ældreboliger

Almenboliglovens § 54 bestemmer, at almene ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for disse typer boliger.  I en note til Almenboliglovens § 54, fremgår det, ”Den enkelte kommune kan således inden for den brede personkreds af ældre og personer med handicap med behov for en ældrebolig foretage anvisning efter en konkret vurdering af lokale behov og forhold.”

Ældrelovens § 1 bestemmer, at ”Loven tilvejebringer rammerne for en ældrepleje, der med udgangspunkt i den ældres aktuelle livssituation og behov understøtter en alderdom, som er præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær.”

Der er i lovgivningen ikke fastsat nærmere retningslinjer for kommunens visitation til boligerne. Det er derfor op til den enkelte kommune at beslutte saglige kriterier for visitation til en ældre- og handicapvenlig bolig og en plejebolig. At kriterierne skal være saglige, betyder at de skal være faktabaserede og objektive, uden at inddrage uvedkommende personlige vurderinger, interesser eller lignende. Derudover skal kriterierne tage højde for, at der er tale om borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Kriterierne må derfor ikke udelukke borgere med psykiske lidelser fra at blive visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig.

Lovgivningen fastsætter således kun de overordnede rammer for visitation af borgere til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger. Ankestyrelsen har i en principafgørelse af 21. december 2019 nærmere beskrevet målgruppen til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger. Indholdet af principafgørelsen gennemgås herefter.

”Ankestyrelsens principafgørelse nr. 101-19 af 21.12.2029

Det følger af almenboligloven, at målgruppen for ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger er ældre borgere og borgere, som har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Borgerens alder er uden betydning.

  • Ældre- og handicapvenlige boliger:

Skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. I boligerne er der et større badeværelse, ingen dørtrin, bredere hoveddør m.v. Boligen er indrettet sådan, at kørestolsbrugere og gangbesværede kan komme ind og ud af boligen og benytte de forskellige rum/faciliteter.

  • Plejeboliger:

Er en selvstændig ældre- og handicapvenlig bolig, hvor der er servicearealer og tilknyttet personale. Plejeboliger er rettet mod borgere med et omfattende behov for pleje.

Servicearealer er arealer, der alene anvendes til omsorgs-og servicefunktioner. Servicearealer kan fx være lokaler til fælles aktiviteter, kontorer til administration, personalerum, lokaler til genoptræning, depotrum og gangarealer, der forbinder serviceaktiviteter.

Kriterierne skal gøre det gennemsigtigt for borgeren, hvornår det er muligt at blive visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig, og kommunen skal sikre sig, at borgerne har adgang til kommunens kriterier. Det kan fx ske ved offentliggørelse på kommunens hjemmeside.

Når kommunen vurderer om en borger er berettiget til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig, anvendes altid det centrale forvaltningsretlige udgangspunkt om at der skal fortages en individuel, konkret vurdering af den pågældende borgers aktuelle situation. Derudover skal kommunen i den konkrete situation forholde sig til, om der er grundlag for at fravige de opstillede visitationskriterier.

Almenboliglovens § 54a giver borgerne frit valg til at søge alle boliger. 

Herefter følger en uddybning af det lokalpolitiske handlerum i forhold til visitation til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger

Politikere på lokalt niveau kan inden for lovens ramme for målgruppen til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger - som bestemmer at der skal være tale om borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser - justere på alle de konkrete kriterier i forhold til visitation til plejeboliger. Herefter følger nogle eksempler:

- Funktionsniveau: Justering af kravene til borgerens fysiske, psykiske eller kognitive funktionsniveau for at kvalificere sig til en plejebolig

- Plejebehov: Ændring af kravene til omfanget af fysisk eller psykisk pleje og omsorg, som borgeren har brug for

- Demens: Specifikke kriterier for borgere med demens, herunder behov for specialiserede plejeboliger

- Individuel vurdering: Justering af procedurerne for den individuelle vurdering af borgerens behov, herunder hvilke fagpersoner der inddrages i vurderingen

- Særlige målgrupper: F.eks. borgere der har et omfattende plejebehov, det vil sige at borgeren skal have et stort behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt. Et andet eksempel er borgere med særlige sociale behov, det vil sige at borgeren skal have behov for tryghed, sikkerhed og nærvær, samt behov for samvær og daglig støtte.

Loven giver hermed kommunerne mulighed for at tilpasse visitationen til lokale forhold, behov og politisk ønske om serviceniveau, samtidig med at de overordnede rammer i lovgivningen overholdes.

Uddybende i forhold til definition af funktionsnedsættelser skal bemærkes, at ”Funktionsnedsættelser kan være fysiske, psykiske eller sociale. Psykiske funktionsnedsættelser er f.eks. demens, sindslidelser eller resultatet af en hjerneskade. En social funktionsnedsættelse er f.eks. udviklingshæmning. De forskellige typer af nedsatte funktionsevner kan hænge sammen. Nogle psykiske lidelser kan fx medføre, at man har svært ved at omgås andre mennesker, og nogle fysiske deformiteter kan – afhængigt af den kultur, de forekommer i – gøre, at det pågældende menneske bliver holdt uden for sociale sammenhænge eller selv isolerer sig. Ensomhed er et stort problem, som kan være svært at overvinde.” - Kilde: Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, 2017.

Nuværende visitationskriterier i Slagelse

En ældrebolig er særligt indrettet til dig, der er ældre eller har et handicap. For at få tildelt en bolig skal du godkendes af Visitationen.

Du kan få tildelt en ældrebolig, når:

  • Du har en varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, så du ikke længere kan klare hverdagen i dit nuværende hjem - heller ikke ved hjælp af hjælpemidler, øget hjælp eller ændringer i din bolig.
    Det kan fx være, at du ikke kan gå på trapper, har brug for elevator eller plads til kørestol
  • Du er bevilget hjemmehjælp
  • Et boligskifte vil gøre det væsentlig lettere for dig at klare din hverdag. 

Du kan få samme hjemmehjælp i en ældrebolig som i en almindelig bolig.

En plejebolig er for dig, der har et stort behov for pleje, støtte og nærvær

Alle plejeboliger ligger på et plejecenter, og der er personale til stede hele døgnet. Du spiser og laver aktiviteter sammen med plejecentrets andre beboere.

Du kan få hjælp til både personlige og praktiske opgaver.

Borgere, der kan visiteres til almen somatisk plejehjemsplads eller plejebolig, er kendetegnet ved:

  • Borgeren har aktuel og vedvarende funktionsnedsættelse, som ikke kan ændres/bedres ved behandling eller ved at iværksætte andre af kommunens tilbud.
  • Nuværende boligforhold er ikke egnet til at opfylde borgerens psykiske, sociale og/eller fysiske plejebehov.
  • Nuværende bolig kan ikke selv ved væsentlig ombygning blive egnet til at opfylde borgerens psykiske/sociale/fysiske plejebehov.
  • Borgeren har vedvarende ustabile behov, som ikke kan dækkes af hjemmeplejen.

Borgere, der kan visiteres til skærmede enheder demensplejebolig, er desuden kendetegnet ved:

  • Borgeren er demensudredt og har en demensdiagnose.
  • Selvstændig levevis er risikofyldt.
  • Borgeren har en adfærd, der ikke kan rummes i en almen somatisk plejebolig og et behov for tæt pædagogisk bistand og tilsyn/guidning over hele døgnet.

Nye visitationskriterier

Herefter følger udkast til reformulerede visitations kriterier. Det skal bemærkes, at de nye visitationskriterier er samme serviceniveau som de nuværende, der er udelukkende foretaget præciseringer og sproglige tydeliggørelser.

En ældre- og handicapvenlig bolig er særligt indrettet til dig, der er ældre eller har et handicap. For at få tildelt en bolig skal du godkendes af Visitationen.

Du kan få tildelt en ældre- og handicapvenlig bolig, når:

  • Du har en varig fysisk og/eller psykisk og/eller social funktionsnedsættelse, så du ikke længere kan klare hverdagen i dit nuværende hjem - heller ikke ved hjælp af hjælpemidler, øget hjælp eller ændringer i din bolig. Det kan fx være, at du ikke kan gå på trapper, har brug for elevator eller plads til kørestol.
  • Du er bevilget hjemmehjælp. Du vil kunne få samme hjemmehjælp i en ældrebolig.
  • Et boligskifte vil gøre det væsentlig lettere for dig at klare din hverdag. 

Plejebolig er for dig, der har et stort behov for pleje, omsorg og tryghed.

I Slagelse Kommune findes to typer plejeboliger. Somatiske plejeboliger og skærmede plejeboliger. Alle plejeboliger ligger på et plejecenter, og der er personale til stede hele døgnet.

Somatiske plejeboliger kan søges af borgere med varigt omfattende behov for pleje, omsorg og tryghed. Borgerne i somatiske plejeboliger kan indgå i fællesskaber med de øvrige beboere i forbindelse med måltider, aktiviteter mm.

For at blive tildelt en somatisk plejebolig, skal du på grund af din fysiske og/eller psykiske tilstand sammenholdt med din sociale situation være ude af stand til at kunne klare dig i egen bolig. Det betyder, at du har brug for en betydelig grad af pleje, omsorg, tryghed og støtte gennem hele døgnet.

Skærmede plejeboliger er for borgere som er demensudredt og har en demensdiagnose. Borgeren kan ikke bo alene og har, udover pleje, omsorg og tryghed, behov for guidning og tæt støtte hele døgnet, hvilket ikke kan tilgodeses i en somatisk plejebolig.

For at blive tildelt en skærmet plejebolig, skal du i en af regionernes hukommelsesklinikker være undersøgt for demens og fået en demensdiagnose. Du har svære adfærdsforstyrrelser og dermed et særligt behov for tilsyn og pædagogisk guidning hele døgnet.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det beskrevne udkast til ny formulerede visitationskriterier til og ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger gør det mere gennemsigtigt for borgerne og deres pårørende at gennemskue de forskellige typer af boliger. 

Det skal fremhæves, at der ikke er ændret på visitationskriterierne, som er identiske med dem der anvendes i forvejen.

Som naturlig del af udmøntningen af den nye ældrelov vil det være naturligt også at kikke nærmere på hvilke borgere der flytter i  en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig. Man kan f.eks. zoome ind på de borgere, der modtager hjemmepleje i egen bolig, men som er i en situation, hvor de godt kunne visiteres til plejebolig, men ikke ønsker dette. Her vil der kunne afdækkes, hvad der ligger til grund for deres valg om at blive i den nuværende bolig og hvad skulle til for at de ønskede at flytte i plejebolig. For at gennemføre denne afdækning vil det kræve en nærmere analyse på området.

En mulighed kan også være målgruppeorientere et eller flere plejecentre - f.eks. borgere i særligt udsatte sociale positioner, hvor et målrettet tilbud måske kunne medvirke til at de modtog den nødvendige pleje og omsorg. 

Disse input kan indgå i Seniorudvalgets kommende arbejde frem mod nye politikker på ældreområdet.

Retligt grundlag

Almenboligloven:

§5, om de forskellige typer ældreboliger. 

§ 54, stk. 1, om ældreboliger og § 54, stk. 2, om plejeboliger.

 § 57, stk. 1 om ældreboliger og § 57, stk. 2, om plejeboliger.

§ 58 a, om frit valg

Servicelovens § 192, om plejehjem og beskyttede boliger.

Almenlejelovens § 1, om at loven gælder for leje af almene boliger

Uddybende:

Almenboliglovens § 54, stk. 1 og 2, § 57, stk. 1 og 2 og Servicelovens § 192 om plejeboliger.

Almenboliglovens § 54a bestemmer at ”Ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 5, kommunale eller regionale botilbud samt plejehjem og beskyttede boliger, jf. §§ 108 og 192 i lov om social service, har ret til frit at vælge sådanne boliger. Retten efter 1. pkt. gælder desuden boliger efter lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særligt indrettet for den nævnte personkreds, og boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.”

Ankestyrelsens principafgørelse nr. 101-19 om ældrebolig - plejebolig - visitationskriterier - frit valg, som siger at der ikke i lovgivningen er fastsat nærmere retningslinjer for kommunens visitation til boligerne. Det er derfor op til den enkelte kommune at udfærdige saglige kriterier for visitation til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den i denne sag fremlagte gennemskrivning af visitationskriterierne til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger har ikke økonomiske konsekvenser, da serviceniveau er uændret.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

9. Høring - Udmøntning af demensindsats (B)

Beslutning

At 1: Ældrerådet afgiver høringssvar. Høringssvaret er vedlagt som bilag 1. 

Kompetence


Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet skal beslutte, om de ønsker at afgive høringsvar. Høringsfristen er den 29. april 2025. Høringsvaret sendes til aeldre@slagelse.dk 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet afgiver høringssvar. 

 

Sagens indhold

Fra Seniorudvalgets møde den 1. april 2025, pkt. 6:

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

I 2023 blev det politisk besluttet at anvende 3,3 mio. kr. årligt, til henholdsvis kørsel for borgere, der er visiteret til demensdaghjem og til at ansætte demensvejledere.

Disse beslutninger er udmøntet, og der er givet en status på indsatserne i demenshandleplanen for Slagelse Kommune på nærværende dagsorden punkt 5.

Udmøntningen har medført et mindreforbrug på 0,45 mio. kr. Administrationen har opstillet to forslag til anvendelse af mindreforbruget. 

Seniorudvalget kan beslutte at sende de to forslag til anvendelse af mindreforbruget på 0,45 mio. kr. i demensindsatsen til høring i Ældrerådet, Rådet for Socialt Udsatte og Handicaprådet.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget sender forslag til anvendelse af mindreforbruget på 0,45 mio. kr. i demensindsatsen til høring i Ældrerådet, Rådet for Socialt Udsatte og Handicaprådet.

Sagens indhold

I Budgetaftale 2023-26 blev det besluttet at demensindsatsen skulle gentænkes, og til det formål blev der afsat 3,3 mio. kr. årligt (Efter PL-skrivning er beløbet 3,6 mio. kr.). Herefter fulgte en involverende proces, hvor borgere, pårørende, medarbejdere, råd og interesseorganisationer blev inviteret til at give input til den fremtidige demensindsats. På Seniorudvalgets møde den 7. februar 2023 punkt 4 blev det godkendt at midlerne skulle anvendes til følgende:

Kørsel til daghjem:

Der blev afsat 0,85 kr. til at etablere kørselsordning til kommunens to daghjem, hvor borgeren kan blive fulgt hele vejen fra hjemmet til tilbuddet.

Kompetenceniveau i plejen og pårørendestøtte:

Der blev afsat 2,45 mio. kr. til at ansætte fem demensvejledere med følgende funktioner: 

  • Yde praksisnær vejledning og sparring til medarbejdere på plejecentre, hjemmepleje,
    sygepleje, daghjem og aktivitetscentre både om generelle spørgsmål om demens og som
    bistand ved konkrete borgerforløb. I den praksisnære støtte er der fokus på at lære fra sig, så
    det samlede kompetenceniveau hos medarbejderne udvikles over tid. Samtidig er der fokus på konkret støtte til blandt andet udarbejdelse af pædagogiske handleplaner og indberetning af magtanvendelser.
  • Støtte og rådgivning til pårørende og borgere. Indsatsen rettes særligt mod at etablere et
    åbent tilbud om rådgivning, og at sikre den første kontakt til ny diagnosticerede borgere og
    deres pårørende. Tilbuddet gælder også de borgere, der venter på udredning og
    diagnosticering. Tilbuddet skal tillige rette sig imod civilsamfundet, bl.a. med
    baggrund i ønsket om ”en demensvenlig kommune”. Etablering af det åbne
    rådgivningstilbud skal foregå i tæt samarbejde med pårørendevejleder og nuværende
    demenskonsulent og kan fx bestå af åben telefonrådgivning og åbne cafétilbud.
  • Være tovholder på kommunens demenshandleplan og sikre den fortsatte udvikling af
    demensområdet, herunder sikre samarbejde med relevante interesseorganisationer, frivillige
    og regionale aktører, der kan være med til at fremme demensindsatsen for borgere i
    kommunen.

Status på udmøntning af demensindsatsen:

Administrationen har etableret kørsel til daghjem og har ansat fire demensvejledere.

Administrationen vurderer, at fire demensvejledere i samarbejde med den eksisterende demenskonsulent og pårørendevejlederen på nuværende tidspunkt har etableret målrettede og relevante tilbud indenfor de tre områder:

  • Yde praksisnær vejledning og sparring til plejepersonalet
  • Støtte og rådgivning til pårørende og borgere
  • Tovholder på kommunens demenshandleplan og sikre den fortsatte udvikling af
    demensområdet.

Af de afsatte midler henstår derfor et mindreforbrug på 0,45 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes, at der er ansat fire i stedet for fem demensvejledere.

Øvrige indsatser på demensområdet

Udover ovenstående indsatser består demensindsatsen i Slagelse Kommune af følgende:

  • To daghjem for borger med demens
  • Aflastningspladser
  • Aflastning i eget hjem
  • Demenskonsulent, som primært varetager ansøgning om værgemål, habilitetsvurdering i
    forbindelse med visitation til skærmede plejeboliger, visitation til daghjem, visitation af GPS og indberetning af magtanvendelser
  • Pårørendevejleder, som både tilbyder individuel vejledning og har pårørendegrupper for
    pårørende til borgere med demens
  • Pleje af borgere med demens i eget hjem, i plejebolig og i skærmede boliger. 

Forslag til anvendelse af mindreforbruget på 0,45 mio. kr.

Administrationen har opstillet følgende forslag til anvendelse af de 0,45 mio. kr.:

Forslag 1: Fleksibel aflastning til borgere med demens.

Slagelse Kommune har to daghjem, hvor der tilbydes aflastning i dagtimerne. Der er en normering på 8 borgere på hvert daghjem i hverdagene. Aktuelt er efterspørgslen efter tilbuddet større end kapaciteten.

I 2020-23 modtog Slagelse Kommune midler fra Socialstyrelsen til et projekt om fleksibel aflastning. Her blev der etableret et aflastningstilbud til yngre borgere med demens og deres pårørende i eftermiddagstimerne. Tilbuddet blev afholdt på ét af de eksisterende daghjem. Tilbuddet ophørte med projektets afslutning. Erfaringerne fra aflastningstilbuddet var positive. For pårørende var tilbuddet et mentalt frirum, hvor de med god samvittighed kunne deltage i egne aktiviteter med bevidstheden om at deres demensramte pårørende indgik i meningsfulde aktiviteter. Tilbuddet har været efterspurgt efter ophør. I alt deltog 19 borgere i tilbuddet i projektperioden.

Forslag 1 går ud på genetablere ovenstående aflastningstilbud ved at afsætte de 0,45 mio. kr. til medarbejderressourcer til at varetage aflastningstilbuddet samt til kørsel af borgere til og fra aflastningstilbuddet. Hvis forslaget vælges, kan målgruppen sammensættes afhængig af efterspørgslen. 

Forslag 2: Meningsfulde aktivitetstilbud

Når en borger rammes af demenssygdom vil det ofte, i takt med at sygdommen skrider frem, være svært at vedligeholde vanlige aktiviteter.

Forslag 2 går ud på at etablere bolignære motions- og aktivitetstilbud for borgere med demens. Forslaget vil kræve, at der afsættes medarbejderressourcer med kompetencer til at varetage et tilbud, som er tilpasset borgere med demens. Det kan fx være medarbejdere med viden om kognitiv stimulationsterapi (CST). Brug af CST i aktiviteter har dokumenteret effekt på livskvalitet hos borgere med demens. En del af medarbejderens opgave vil også være at rekruttere frivillige til at varetage dele af aktivitetstilbuddene. 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at det vil styrke den samlede demensindsats, hvis de 0,45 mio. kr. udmøntes i konkrete tilbud om aflastning eller aktiviteter for borgere med demens og deres pårørende.

Administrationen vurderer, at et aflastningstilbud eftermiddag/aften kan være en værdifuld støtte for pårørende til borgere med demens. Tilbuddet kan give andre muligheder for de pårørende end et dagtilbud kan. I tilbuddet kan indgå meningsfulde aktiviteter, herunder motionstilbud. Afhængig af efterspørgslen kan tilbuddet målrettes, så der fx etableres aflastning til yngre borgere med demens. Erfaringerne fra projektet om fleksibel aflastning viste, at yngre borgere med demens havde gavn af at mødes med ligesindede.

Retligt grundlag

Budgetaftale 2023-26.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Efter endt høring vil Seniorudvalget få forelagt en sag med høringssvar til endelig beslutning.

10. Høring - Forløbsmodel for helhedspleje og kvalitetsmål (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering. Høringssvaret er vedlagt som bilag 2. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet har besluttet at afgive høringssvar. Høringsfristen er den 23. april. Høringsfristen foreligger før Ældrerådsmødet den 29. april, hvorfor Ældrerådet siden sidste møde har besluttet at afgive høringssvar. Bilag 1 fra Seniorudvalgets møde er vedhæftet som bilag 1. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet tager sagen til orientering. 

 

Sagens indhold

Fra Seniorudvalgets møde den 1. april, pkt. 9:

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte at sende rammen for udformningen af den nye forløbsmodel i høring hos Ældrerådet. Forløbsmodellen bygger på borgernes funktionsevne, hvor helhedsplejeforløbene kobles med kvalitetsmål for den borgeroplevede kvalitet.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter at sende rammen for udformningen af forløbsmodel i høring hos Ældrerådet. Modellen bygger på borgernes funktionsevne, hvor helhedsplejeforløbene kobles med kvalitetsmål for den borgeroplevede kvalitet.

Sagens indhold

I denne sag gennemgås indledningsvis ældrelovens overordnede formål og indhold, med fokus på bestemmelser omkring helhedspleje. Derefter gennemgås tre alternative visitations- og styringsmodeller for pleje-og omsorgsforløb.

Ældrelovens formål og indhold

Ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025 og vil ændre måden, hvorpå kommunen plejen til ældre borgere. Ældreloven gælder for personer, som opholder sig lovligt i Danmark, og som har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring.

Ældreloven introducerer helhedspleje, som betyder, at ældre ikke længere modtager en eller flere af de nuværende enkeltydelser til f.eks. rengøring, tøjvask og personlig pleje, men i stedet bliver tildelt et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb.

Et forløb omfatter alt, hvad kommunen tilbyder på tværs af ældreområdet: Nuværende hjemmepleje (§83), rehabilitering (§83a) og træning (§86 stk.1) i Serviceloven. Fra 2026/2027 forventes det, at også almen sygepleje vil blive inkluderet. Både offentlige og private leverandører skal kunne sikre en sammenhængende levering af hele pleje- og omsorgsforløbet.

Helhedsplejen skal tilbydes i form af få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, som gør det muligt for borgeren og medarbejdere at tilpasse plejen løbende ud fra borgerens aktuelle fysiske, psykiske og sociale behov. Denne løbende tilpasning kaldes ”borgernær visitation”. Det betyder, at ansvaret for at justere plejen flyttes væk fra central visitation og over til de tværfaglige teams, der arbejder direkte med borgeren.

Intentionen bag helhedsplejen er at give større frihed til de enkelte teams, så de kan tage beslutninger tættest muligt på borgeren. Ældreministeriet bemærker at lovens intentioner er få forløb i størrelsesordenen 3-5 og kun ét forløb ad gangen pr. borger. Dette skal reducere behovet for revisitation. 

Der skal bemærkes, at det på nuværende tidspunkt er meldingen fra Ældreministeriet og Kommunernes Landsforening, at modellen med helhedstakster også vil omfatte plejecentre. Det vil betyde, at der formentligt vil blive to helhedsforløbstakster vedrørende plejecentrene; somatiske og skærmede. Denne del er fortsat under afklaring og medtages derfor ikke i denne sag.

Ældreloven fastslår, at målene for helhedsplejen er:

  • En helhedsorienteret indsats, der tager hensyntagen til borgerens samlede livssituation
  • Tværfaglighed
  • Kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i hjælpen med færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet
  • Borgerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen

Helhedsplejen finansieres via forløbstakster, som dækker både rengøring, personlig og praktisk hjælp, træning og rehabilitering. Samtidig bortfalder de nuværende kvalitetsstandarder fra serviceloven, hvilket medfører, at kommunen skal finde nye måder at fastlægge og følge op på kvaliteten af plejen. 

Helhedspleje er gældende for både kommunale og private leverandører.

Visitations- og styringsmodel for pleje- og omsorgsforløb

Administrationen har identificeret tre modeller, som pleje- og omsorgsforløbene kan visiteres og styres efter:

  1. Funktionsevnemodellen - Hjælpen tildeles efter, hvor godt borgeren kan klare sig selv i hverdagen.
  2. Timeintervaller – Hjælpen tildeles efter en vurdering af, hvor mange timer borgeren har brug for.
  3. Pleje indhold – Hjælpen tildeles efter en vurdering af hvilken type pleje borgeren har brug for, f.eks. rengøring, personlig pleje eller madlavning

Hver model har forskellige kendetegn, som påvirker, hvor godt de understøtter ældrelovens mål for sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, og hvordan de påvirker den økonomiske og faglige styring i kommunen. 

Det er vigtigt at bemærke, at Ældreloven fastsætter, at uanset hvilket visitations- og styringsgrundlag kommunen vælger, må der ikke på forhånd defineres et detaljeret indhold i de enkelte forløb, som visitationen, lederne og de udførende medarbejdere er bundet af. Det betyder, at man ikke kan fortsætte den nuværende praksis med kvalitetsstandarder og enkeltydelser, hvorefter kommunens politisk fastlagte serviceniveau udmøntes, og som sikrer borgerne et ensartet serviceniveau.

De tre styringsmodeller for pleje- og omsorgsforløb er nærmere beskrevet i bilag 1, som samtidig indeholder en vurdering af, hvordan de understøtter de forskellige elementer.  Dette er illustreret ved hjælp af +, ++ og +++, hvor +++ plusser angiver den bedste understøttelse af henholdsvis ældrelovens mål og den økonomiske og faglige styring.

 

Vurdering

Administrationens anbefaler, at der arbejdes videre med afsæt i funktionsevnemodellen, velvidende at det vil kræve tid og ressourcer, før alle teams er klar til at arbejde efter den nye model. Funktionsevnemodellen vurderes at have størst potentiale i forhold til at opfylde formålet med ældreloven og harmonerer med plejens fremadrettede arbejde i faste tværfaglige teams ved at give større faglig frihed, men også mere ansvar til det det enkelte team.

 

En yderligere administrativ vurdering er, at det ikke anbefales at vælge f.eks. modellen med timer, med argumentation om, at det er lettere i overgangen fra enkeltydelser, for så senere at skifte til funktionsevne, da flere skift af styringsmodel vil kræve omstilling af omsorgssystem og økonomiregistreringer, samt en del nye beregninger når der ændres metode.

Derudover anbefales det, at de kvalitetsmål for pleje- og omsorgsforløbene beskrevet i denne sag anvendes i det videre arbejde med beskrivelse af den nye styringsmodel samt beregning af takster. 

 

Kvalitetsmål for pleje- og omsorgsforløbene

Med de nye pleje- og omsorgsforløb skal leverandørerne kunne håndtere store udsving i plejens omfang (timer). Hvert pleje- og omsorgsforløb afregnes med en gennemsnitstakst, og antallet af timer, der skal leveres, kan svinge omkring gennemsnittet.

Denne økonomiske usikkerhed kan skabe en risiko for, at leverandørerne fokuserer mere på økonomi end på kvalitet. Derfor er det vigtigt at overveje, hvilke kvalitetskrav der skal knyttes til forløbene og hvordan kravene kan virke regulerende for tænkning som leverandøren – vores egen pleje og de private leverandører, har når hensynet mellem økonomi og kvalitet skal balanceres.

Kvalitetskravene skal forhindre, at leverandører (både kommunale og private) kompenserer for øgede udgifter ved at skære ned på den borgeroplevede kvalitet, fx ved at reducere borgerens indflydelse på plejen eller bryde kontinuiteten i plejen.

Administrationen anbefaler derfor, at Seniorudvalget godkender de overordnede borgerrettede kvalitetsmål for forløbene, som administrationen vil arbejde videre med og indarbejde i forløbene for at forpligte både de kommunale og de private leverandører.

Herefter præsenteres kort Ældrelovens bærende værdier og dernæst administrationens forslag til de borgerrettede kvalitetsmål.

Ifølge Ældrelovens formålsparagraf (§1) er målet, at ældre borgere skal opleve en alderdom med mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven understreger, at helhedsplejen særligt skal understøtte:

  1. Den ældres selvbestemmelse
  2. Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
  3. Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet.

Med afsæt i Ældrelovens formål og værdier samt de nye regler for Ældretilsyn, anbefaler administrationen, at arbejdes videre med nedenstående mål:

  1. Borgerens indflydelse på plejen,
  2. Borgerens oplevelse af kontinuitet (samme medarbejdere)
  3. Borgerens oplevelse af sammenhæng i pleje.

Målene vil derudover naturligt indgå som en central del af den løbende lærings- og forbedringsindsats, der følger med implementeringen af Ældreloven.

Retligt grundlag

Ældreloven, lov nr. 1651 af 30. december 2024.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udgangspunktet er, at de nye takster for helhedsplejeforløb afholdes inden for det afsatte budget på områderne der indgår i taksterne og dermed uændret serviceniveau for borgerne.

Der er afsat ekstra budget i kvalitetsløft af ældreområdet med 8,7 mio. kr. i 2025 stigende til 13,4 mio. kr. i 2028.

Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet politisk beslutning om udmøntning af disse midler.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Seniorudvalget skal på mødet i juni 2025 behandle helhedsplejeforløb med tilhørende takster og kvalitetsmål. Den sag skal videre til Byrådets godkendelse. Ældreloven træder i kraft 1. juli 2025 og pr. denne dato skal der være vedtaget takster for helhedsplejeforløb.

11. Aktivitetskalenderen (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser: 

12. - 13. maj 2025 - Repræsentantskabsmøde og Ældrekonference. 

15. maj 2025 klokken 9 - ekstraordinært Ældrerådsmøde, Caféen, Korsør Kulturhus

19. maj 2025 - informationsmøde om rammerne for råd og nævn. 


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan beslutte om, der skal tilføjes nye aktiviteter til 2025.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at aktivitetskalenderen for 2025 drøftes og besluttes. 

 

Sagens indhold

  • Den 7. maj 2025 - Kursus: klar dig selv i tre dage. Afholdes i Korsør
  • Den 8. maj 2025 - Kursus: klar dig selv i tre dage. Afholdes i Skælskør
  • Den 15. maj 2025 - Kursus: klar dig selv i tre dage. Afholdes i Slagelse

  • Den 27. maj (tema: lokalplejehjem) - Temamøde 
  • Den 26. juni (tema: Opsamlende workshop) - Temamøde
  • Den 20 - 21. august 2025 - Studietur. 
  • Den 2. september 2025 - fælles dialogmøde med Senior - og Sundhedsudvalget.
  • Den 11. november 2025 - Erindringsbal.

12. Gennemgang af fagudvalgets dagsordener (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser:

Ældrerådet ønsker høringsret på de kommunale tilsyn på de kommunale plejecentre. 

Sagen på Seniorudvalgets dagsorden den 1. april 2025, pkt. 3: Ældrerådet gør opmærksom på, at der er begrænset adgang til Seniorboligfælleskaber i Skælskør på baggrund af alderskriterierne. Ældrerådet finder det utilfredstillende, at disse alderskriterier begrænser adgangen for borgere over 75 år adgang til fællesskaberne. 


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan beslutte, hvilke sager fra fagudvalgenes dagsorden Ældrerådet ønsker at afgive høringssvar til eller drøfte med udvalgene. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet beslutter, hvilke punkter der ønskes at afgive høringssvar til, eller hvor Ældrerådet ønsker, at der rejses spørgsmål til. 

 

Sagens indhold

Ældrerådets medlemmer og arbejdsgrupper skal have mulighed for at afgive høringssvar i aktuelle sager. Arbejdsgruppernes tovholder er ansvarlig for at indbringe emner fra fagudvalgenes dagsordener. 

 

13. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering med følgende tilføjelser:

a) Orienteringer fra formanden.

  • Der er udsendt en invitation til et foredrag om aktiv dødshjælp. Foredraget er den 9. maj fra 17-19 og foregår i Sorø.

b) Orienteringer fra temamøderne.

  • Den 9. april var der er et temamøde om: forenkling og afbureaukratisering. Temamødet handlede primært om de nye ældretilsyn. 

c) Orienteringer fra Regionsældrerådet.

  • Regionsældrerådet ophører pr. 1. januar 2026.

d) Orienteringer fra arbejdsgrupperne.

  • APR-gruppen: Fokus er på kurset 'klar dig selv i 3 døgn'. Der har været stor tilslutning til kurserne. Studieturen blev gennemgået og tilmelding foretaget. 
  • Bymidtegrupperne: Der er møde den 16. maj i Korsør. Der er møde den 14. maj i Skælskør. Den 20. maj er der møde i Slagelse.
  • OPA-arbejdsgruppen: Der var møde den 14. april, hvor høringssvaret vedr. forløbsmodellen for helhedspleje blev udarbejdet. Der var møde den 24 april, hvor der blev udarbejdet høringssvar vedr. udmøntning af demensindsatsen og visitationskriterier til ældre og handicapvenlige boliger. 
  • TPL-arbejdsgruppen: Der var møde den 28. maj vedr. deltagelse i busborgergruppen.
  • ØK-arbejdsgruppen: Der var møde den 23. april blev der holdt møde vedr. budgetopfølgning 1, og forventet regnskab for 2025. Økonomiarbejdsgruppen orienterede om Ældrerådets budget. 

e) Orienteringer fra Danske Ældreråd.

  • Ældrerådet ønsker ikke at stemme for forslaget om kontingentforhøjelse fra Ældrerådet i Assens Kommune. 

f) Gensidig orientering fra Ældrerådets medlemmer.

  • Der var møde på aktivitetscenter Midgård den 6. april.
  • Der var møde på aktivitetscenter Rådmandscenteret den 27. marts. De har et projekt der hedder 'tag din nabo med'. Der er sommerfest den 16. juni. 

g) Gensidig orientering fra ad-hoc arbejdsgrupper. 

  • Intet nyt under punktet. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet orienteres om tiltag, henvendelser m.m.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet orienteres. 

 

Sagens indhold

a) Orienteringer fra formanden.

b) Orienteringer fra temamøderne.

c) Orienteringer fra Regionsældrerådet.

d) Orienteringer fra arbejdsgrupperne.

e) Orienteringer fra Danske Ældreråd.

f) Gensidig orientering fra Ældrerådets medlemmer.

g) Gensidig orientering fra ad-hoc arbejdsgrupper. 

14. Eventuelt (O)

Beslutning

At 1: Intet nyt under punktet. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan indbringe punkter under eventuelt. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet orienteres om eventuelle punkter. 

15. Næste møde (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet orienteres om næste mødedato og sted.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at mødested og tid tages til orientering. 

 

Sagens indhold

Næste møde er den 27. maj 2025 kl. 9.00 i Korsør Kulturhus, Skolegade 1, 4220 Korsør.

Punkter til kommende møde, med evt. bilag skal være formanden i hænde senest den 13. maj kl. 12.00. 

16. Punkter til kommende møde (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering med følgende tilføjelser: Der ønskes et fagligt oplæg ift. budgetopfølgning 2 på Ældrerådsmødet i august. 


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet orienteres om næste mødedato og sted. 


Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at mødested og tidspunkt tages til orientering. 

 

Sagens indhold

Næste møde er den 27. maj 2025 kl. 9.00 i Korsør Kulturhus, Skolegade 1, 4220 Korsør.

Punkter til kommende møde, med evt. bilag skal være formanden i hænde senest den 13. maj kl. 12.00. 

17. Pressemeddelelser (B)

Beslutning

At 1: Intet nyt under punktet. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan beslutte om der er sager, der ønskes fremsendt som pressemeddelelser.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet beslutter om, der er sager, der ønskes fremsendt som pressemeddelelser.

18. Godkendelse af dagens referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan godkende dagens referat. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet godkender dagens referat.