Børne- og Ungeudvalget (2018-2021) – Referat – 11. november 2019



293. Godkendelse af dagsorden (B)

293. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-89635               Dok.nr.: 330-2019-373066                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden til Børne- og Ungeudvalgets møde den 11. november 2019.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender dagsorden til mødet den 11. november 2019.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Godkendt.

294. Opfølgning pr. oktober 2019 - Specialundervisning Skole & Børn og Familie (E)

294. Opfølgning pr. oktober 2019 - Specialundervisning Skole & Børn og Familie (E)

Sagsnr.: 330-2018-80646               Dok.nr.: 330-2019-417202                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Børne- og ungeområdet har i Slagelse Kommune et samlet budget i 2019 på 1.368 mio. kr. Heraf udgør skoleområdet 753,3 mio. kr. og det særlige børne- og ungeområde 257,3 mio. kr.
Specialundervisningsområdet og det specialiserede børne- og ungeområde er begge præget af udfordringer, der lægger kraftigt pres på områdernes økonomi. Der er af den grund behov for et stærkt administrativt og politisk fokus. I den månedlige opfølgning bliver Børne- og Ungeudvalget derfor præsenteret for den seneste udvikling på områderne.
På specialundervisningsområdet er der udarbejdet handleplan baseret på et forventet merforbrug på 6,0 mio. kr. i 2019. Handleplanen omhandler bl.a. øget controlling i forhold til allerede visiterede elever til specialtilbud. Der er nedsat en kontrolgruppe, der gennemgår eksisterende sager og visitationer for at sikre, at eleverne kommer i det mindst indgribende tilbud – samtidig med at der sikres overensstemmelse mellem vores udgifter til sagerne og den kvalitet i tilbuddet, der forventes. Desuden er der iværksat to re-visitationsrunder årligt, hvor formålet er, at eleverne hurtigere kommer i mindre indgribende tilbud, hvis deres behov er ændret. Derudover iværksættes forsøg med nedtrapning af taksterne for elever i specialtilbud, efterhånden som deres behov bliver mindre. Endelig er der effektueret en takstnedsættelse på kommunens egne specialskoler med 1,5 %.
På det specialiserede børne- og ungeområde er der fokus på mindre indgribende indsatser gennem en tidligere indsats, omorganisering af de interne familierettede tilbud og fokus på alternativer til anbringelser for de unge, der snart fylder 18 år. Der er iværksat en større gennemgang af de aktuelle indsatser med specifikke karakteristika for at sikre, at indsatsen er så effektiv som muligt.
Rapporteringen er udarbejdet, så den giver et enkelt overblik over udviklingen i udgifter og aktiviteter. Dermed opbygges der viden om den aktuelle udvikling i udgifter og aktiviteter, som kan underbygge beslutninger, der træffes enten i forbindelse med de faste budgetopfølgninger eller som et led i den løbende administrative og politiske styring af områderne.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage den månedlige rapportering omkring specialundervisning og det specialiserede børne- og ungeområde til efterretning.
Vurdering
I bilag 1 ses den månedlige opfølgning på økonomi og aktiviteter for specialundervisning.
I bilag 2 ses den månedlige opfølgning på økonomien på det specialiserede børne- og         ungeområde.
Månedlig opfølgning Specialundervisning
Udvikling i forbrug pr. ultimo oktober:
Det forventede forbrug på specialundervisningsområdet opgjort pr. september måned er beregnet til 166 mio. kr., hvilket er på samme niveau som sidste måneds opfølgning. Dette betyder, at områdets forventede merforbrug er 5,9 mio. kr.
Det forventede merforbrug er dog stadig større, end hvad der blev forventet tidligere på året. Opjusteringen er især sket efter starten af nyt skoleår, hvor vi har et meget mere klart billede af, hvor mange elever der skal gå i specialtilbud i dette skoleår. Opjusteringen skyldes primært flere elever i egne specialtilbud end forventet.
Udvikling i aktiviteter:
Specialundervisning er generelt et område præget af usikkerhed, men tendensen med et stigende antal visitationer til specialundervisning er ikke så fremtrædende som tidligere. Vi ser dog efter nyt skoleår er startet en stigning i antallet af elever på kommunens egne specialskoler, der ikke kan modsvares af det samtidige fald i antallet af elever på private specialskoler. Samlet set har vi 13 elever flere på egne specialskoler end i sidste skoleår. Særligt på Stillinge Skoles autismetilbud er der sket en stigning, idet der er 12 flere elever i dette skoleår end sidste skoleår. På Stillinge Skoles autismetilbud er der dog i dette skoleår en usædvanlig stor 9. klasse, der medvirker til at bringe elevtallet i vejret.
Månedlig opfølgning Børn og Unge
Udvikling i forbrug pr. ultimo september 2019:
Det forventede forbrug på det specialiserede børne- og ungeområde opgjort pr. ultimo august måned er beregnet til 292 mio. kr. Med byrådets beslutning om at overføre mindreforbrug på 2,2 mio. fra 2018 er budgettet på området justeret til 257,2 mio. kr.
Forventningen pr. ultimo august 2019 er derfor et merforbrug i 2019 på 34,7 mio. kr. efter overført mindreforbrug fra 2018.
Overordnet set er den primære årsag til merforbruget højere gennemsnitspriser på indsatserne. Herudover skyldes ændringen i det skønnede merforbrug siden opfølgningen i august måned en øget forventet disponering til Slagelse Kommunes interne familiebehandlings- og kontaktpersonindsats i Slagelse Familiehuse.
I bilag 3 gives en nærmere redegørelse for årsagen til det stigende merforbrug.
Udvikling i aktiviteter:
Mange af aktiviteterne på det specialiserede børne- og ungeområde er langvarige aktiviteter, hvor den disponerede udgift er kendt. Der er dog usikkerhed i forhold til udgifterne til akutte anbringelser, som der ikke er disponeret med.
Pr. ultimo september 2019 er der disponeret med 131 personer på opholdssteder, 858 i forbyggende aktiviteter, 194 i plejefamilier og 26 på døgninstitutioner. Herudover er der i 2019 disponeret med 5 unge på en sikret institution.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget tager den månedlige rapportering til efterretning.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Orienteringen tages til efterretning.
Udvalget bemærker, at der er negative udgifter i tabellen om 5.24 - døgnsikrede institutioner (bilag 2), hvilket skyldes manglende afregning af mellemkommunal finansiering. Det ønskes udspecificeret i bilaget, så tabellen bliver selvforklarende.

295. Opfølgning på VIVE benchmarkanalyse 2018 - Det specialiserede børne- og ungeområde (O)

295. Opfølgning på VIVE benchmarkanalyse 2018 - Det specialiserede børne- og ungeområde (O)

Sagsnr.: 330-2018-60691               Dok.nr.: 330-2019-436666                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget orienteres om VIVE benchmarksanalyse 2018, herunder datasammenligning med tidligere år samt administrationens refleksioner over nøgletal.
Baggrund
Børne- og Ungeudvalget ønskede på seneste udvalgsmøde administrationens refleksioner over de fremlagte nøgletal og endvidere, at data fra benchmarkanalysen sammenlignes med data fra de to foregående års analyser.
VIVE’s opdatering af benchmarkanalyserne er sket på bestilling fra KKR Sjælland, der i oktober 2017 tiltrådte, at de styringsinformationer, der skal satses på, bl.a. er opdatering af benchmarkanalyserne. Dette i en reduceret form bestående af sammenligninger mellem kommunerne i Region Sjælland, hvad angår 1) udgifter pr. 0-22-årig/18-64-årig, 2) brugerandele og 3) enhedsudgifter pr. bruger.
Kommunerne får hermed opdateret viden om, hvilke kommuner inden for Region Sjælland der har relativt høje eller lave brugerandele og enhedsudgifter, samt hvordan niveauet for kommunerne i Region Sjælland, set under ét, ligger i forhold til niveauet i andre regioner på disse parametre.
I vedlagte bilag, ”Sammenligning af benchmarkresultater på det specialiserede børne- og ungeområde 2015-2018” sammenlignes udviklingen i Slagelse Kommunes udgifter og brugerandele på det specialiserede børne- og ungeområde med samme udvikling for hele Region Sjælland og i forhold til, hvordan udviklingen har set ud siden 2015 i de seneste benchmarkrapporter fra VIVE/KORA.
Retligt grundlag
Den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.
Vurdering
Administrationen vurderer, at orienteringen i tilstrækkelig grad belyser de tværkommunale forskelle og ligheder i udgifterne på det specialiserede område, på det niveau som VIVE-rapporterne muliggør.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Sagen tages til orientering.

296. Høring om udkast til ny Børne- og Ungepolitik (B)

296. Høring om udkast til ny Børne- og Ungepolitik (B)

Sagsnr.: 330-2019-10523               Dok.nr.: 330-2019-427594                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal beslutte at sende udkast til ny Børne- og Ungepolitik i høring hos bestyrelser i dagtilbud og skoler, MED-udvalg, div. organisationer samt børnegrupper og offentlig høring.
Baggrund
Børne- og Ungeudvalget besluttede på deres møde i august 2019, at administrationen skulle arbejde videre med det udkast til ny Børne- og Ungepolitik, der forelå på daværende tidspunkt. Det endelige udkast til ny Børne- og Ungepolitik foreligger nu (se bilag 1). Udkastet er blevet til på baggrund af en længerevarende proces, hvor en række interessenter har deltaget:
·         Fokusgruppeinterviews med ca. 50 børn og unge om hvad en god dag og et godt børne/ungeliv er. Deltagerne var i alderen 5-18 år og kom fra børnehaver, almene folkeskoler, specialskoler, sociale væresteder og misbrugstilbud samt pårørendegrupper for unge.
·         Spørgeskemaundersøgelse til en række bestyrelsesformænd i dagtilbud og skoler om det gode børne- og ungeliv
·         En workshop for ca. 45 børn og unge i alderen 5-18 år og udvalget, hvor de kvalificerede statements fra interviews og spørgeskemaundersøgelse.
·         En workshop, hvor udvalget, medarbejdere, forældre, elever og andre interessenter var med til at definere og prioritere politikkens indhold på baggrund af KL’s ti kerneværdier og statements fra børn og unge
·         En lille arbejdsgruppe, hvor interesserede parter (tre elever og en repræsentant fra DLF) deltog i udformningen af det foreliggende udkast
Udkastet til Børne- og Ungepolitikken udstikker retningen for arbejdet med og omkring alle børn og unge i Slagelse Kommune – lige fra det endnu ufødte barn til den 18-årige. Forældrene udgør et særligt omdrejningspunkt i politikken, fordi deres ressourcer og rolle som aktive medspillere er altafgørende for at skabe trivsel og udvikling for alle børn og unge.
Det foreliggende udkast til Børne- og Ungepolitikken sætter fokus på nogle grundlæggende og almengyldige behov, som alle børn og unge skal mødes i for bedst at kunne trives og udvikle sig. Politikken gælder for alle medarbejdere og ledere i dagtilbud, skoler og forebyggende og understøttende funktioner, og udkastet består af seks principper. Under hvert princip er ledere og medarbejderes fælles ansvar og opgave konkretiseret, og børn og unges perspektiver er beskrevet. De seks principper er:
-      Alle forældre har en rolle og et ansvar
-      Alle børn og unge har potentiale
-      Alle børn og unge har behov for samhørighed og venskab
-      Alle børn og unge fortjener hjælp, nærvær og oprigtig interesse
-      Alle børn og unges mening er værdifuld
-      Alle børn og unge skal tilbydes motiverende læringsmiljøer
Den nye Børne- og Ungepolitik erstatter den eksisterende Børne- og Ungepolitik. Hvor den gamle politik havde et stort fokus på det specialiserede område, har den nye et bredere fokus, der omfatter både det specialiserede og det almene område. Det brede fokus bevirker, at der ikke er behov for sektorspecifikke politikker som for eksempel en skolepolitik.
Det er ledere og medarbejdere, der i fællesskab skal gøre politikken til virkelighed, ved at lade principperne være styrende i deres daglige arbejde med og omkring børn og unge. Håbet er dog, at politikken også bliver et pejlemærke for forældre, foreninger, organisationer og andre aktører, og at den vil danne grobund for en mere aktiv involvering af børn og unge i forhold, der vedrører deres liv og udvikling. Sidstnævnte er i tråd med udvalgets ønske om afprøvning af muligheder for aktiv involvering af børn og unge ved specifikke lejligheder, jf. sag 285 om aktiv involvering af børn og unge på udvalgets møde den 30. september 2019.
Som led heri udskydes Børne- og Ungekonferencen den 7. marts 2020 og forventeligt erstattes den helt af en eller flere aktiviteter, der i højere grad skabes i børne- og ungepolitikkens ånd og intentioner. Administrationen vil ved politikkens godkendelse præsentere et forslag til det videre arbejde med politikkens principper i 2020.
Retligt grundlag
Jf. Serviceloven § 19, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.
Handlemuligheder
Administrationen foreslår, at Børne- og Ungepolitikken sendes i høring i perioden fra den 12. november til den 8. december 2019. Det foreslås, at politikken sendes i høring hos bestyrelser i dagtilbud og skoler, MED-udvalg, diverse organisationer, elevråd og børnegrupper samt i offentlig høring. Efter høringsperioden samler administrationen høringssvarene og udarbejder det endelige oplæg til politikken. Oplægget behandles i Børne- og Ungeudvalget og Byrådet i januar 2020 med henblik på godkendelse. Ved samme lejlighed præsenteres et forslag til det videre arbejde med udmøntning af principperne i politikken, med udgangspunkt i børn og unges perspektiver og stemme. Det er i tråd med udvalgets ønske om afprøvning af muligheder for aktiv involvering af børn og unge ved specifikke lejligheder, jf. sag 285 om aktiv involvering af børn og unge på udvalgets møde den 30. september 2019.
Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at sende udkastet til ny Børne- og Ungepolitik i høring.
Børne- og Ungeudvalget kan beslutte ikke at sende udkastet til ny Børne- og Ungepolitik i høring, hvilket vil betyde en udskydelse af den politiske godkendelse af politikken.
I begge tilfælde udskydes Børne- og Ungekonferencen den 7. marts 2020, og erstattes forventeligt af et andet tiltag senere i 2020.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at det foreliggende udkast til ny Børne- og Ungepolitik udstikker en fælles retning for arbejdet med og omkring børn og unge i Slagelse Kommune. Udkastet er ambitiøst og kombinerer børne- og ungeperspektivet med en konkretisering af ledere og medarbejderes ansvar og opgave samt forældrenes ansvar og rolle.
Administrationen vurderer, at det foreliggende udkast er tro mod de mange værdifulde input, der er kommet fra børn og unge og øvrige interessenter undervejs i processen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter at sende udkastet til ny Børne- og Ungepolitik i høring i bestyrelser, MED-udvalg, div. organisationer, elevråd og børnegrupper samt offentlig høring frem til den 8. december 2019.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Godkendt med få justeringer:
Hele udvalget er afsender af politikken og dermed medunderskrivere.
Der konsekvensrettes et tal i forordet, da der er seks principper i politikken og ikke fem.
Under første princip 'Alle forældre har en rolle og et ansvar' justeres det midterste punkt til: 'Vi respekterer forældrene som aktive medspillere og er i løbende dialog med dem om deres barns udvikling og deres rolle og ansvar som forældre.'

297. Udpegning af indsatsområder i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune (B)

297. Udpegning af indsatsområder i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune (B)

Sagsnr.: 330-2019-3264                 Dok.nr.: 330-2019-411941                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, hvilke to indsatsområder inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse, der skal arbejdes videre med i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune.
Baggrund
Slagelse Kommune skal, som alle andre kommuner, fremlægge en udviklingsstrategi inden udgangen af 2019. Udviklingsstrategien skal udarbejdes hvert fjerde år og er en overordnet strategisk retningsgiver for, hvad vej kommunen skal udvikle sig de kommende år. Udviklingsstrategien skal skabe retning og stille skarpt på de indsatsområder, der skal prioriteres.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på mødet den 4. februar 2019 igangsætning af udviklingsstrategi for Slagelse Kommune. Som følge af den beslutning blev der afholdt et temamøde i byrådet den 19. marts 2019, hvor byrådet drøftede mulige fokusområder i den kommende udviklingsstrategi.
Ud fra spørgsmålet ”Året er 2025 – hvad er Slagelse kendt for?” kom byrådet frem til følgende, overordnede emner: uddannelse, boliger, events, natur og kyst, erhverv, infrastruktur, velfærd samt kultur og fritid.
Med henblik på at indskærpe fokus valgte byrådet på mødet den 26. august 2019, at boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse skal være de tre centrale emner i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune.
I udviklingsstrategien skal det konkretiseres, hvilke indsatsområder der er de væsentligste inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse.
De valgte indsatsområder fremhæver det, som Slagelse Kommune ser som værende vigtigst at have fokus på. Indsatsområderne skal være overligger for administrationens arbejde og sende et klart signal om, hvad der prioriteres.
Med andre ord; Børne- og Ungeudvalget skal, inden for udvalgets fokusområde og gerne med henblik på tværgående indsatser, tage stilling til, hvad der fremadrettet i udviklingsstrategien er det vigtigste inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse. Et eksempel på en indsats inden for uddannelse kunne være en særlig indsats, der understøtter en positiv udvikling i forhold til uddannelsesniveauet i de socialt udfordrede områder, således at områderne kommer af ghettolisten, og dermed frigør os af de bindinger, den medfølger.
På baggrund af Børne- og Ungeudvalgets, og de øvrige udvalgs, udpegninger af indsatsområder vil administrationen sammenfatte og præcisere indsatserne med henblik på at præsentere et udkast til en samlet udviklingsstrategi for byrådet i december 2019. I udkastet vil det også fremgå, hvordan FN’s verdensmål er tænkt ind i udviklingsstrategien.
Retligt grundlag
Planlovens § 23a.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan vælge at pege på to indsatsområder inden for hver af de tre emner; boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse.
Vurdering
Byrådet har valgt, at boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse skal være de centrale emner i Slagelse Kommunes udviklingsstrategi. Inden for de tre valgte emner skal det uddybes, hvilke indsatsområder Slagelse Kommune vil prioritere, så det er klart for administrationen, for kommunens borgere og for folk udefra, hvad der har særligt fokus i Slagelse Kommune.
Forudsætningen for at skabe vækst er, at kommunen kan tilbyde boliger og arbejdspladser. Det er essentielt i forhold til bosætning, hvorfor det også er fremhævet i budgetforliget som et særligt fokusområde. Bolig- og erhvervsudvikling er derfor fokusemner i udviklingsstrategien. Med de seneste års fokus på at udvikle Campus Slagelse og med henvisning til budgetforliget og Slagelses eliteidrætsprofil er og skal uddannelse være et omdrejningspunkt for kommunens videre udvikling. Dette emne kan også oplagt kobles på kommunens by-, bolig- og erhvervsudvikling. Endvidere kan en særlig indsats inden for uddannelse tage hånd om nogle af de udfordringer, Slagelse Kommune har på velfærdsområdet, herunder børn- og unge- samt beskæftigelsesområdet. Uddannelse er fundamentet for at skabe en kommune med ressourcestærke borgere.
De valgte indsatser inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse skal skærpe arbejdet og gøre det muligt for alle at vide, i hvilken retning Slagelse Kommune vil arbejde. Udgangspunktet er at udarbejde en strategi, der er til at forstå, og som der kan arbejdes ud fra.
Administrationen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget vælger to overordnede indsatser for hver af de tre emner; boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse. Indsatserne kan enten være meget konkrete eller være formuleret som visioner, der angiver en tydelig retning.
Med udpegede fælles indsatsområder, der skal gennemsyre kommunens strategiske arbejde, er det hensigten at skabe en klar retning for udviklingen af Slagelse Kommune.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Alle fagudvalg behandler samme sag med henblik på at komme med input fra deres respektive områder.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børn- og Ungeudvalget beslutter, hvilke to indsatsområder, inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse, der skal arbejdes videre med i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Udvalget peger på følgende indsatsområder inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse; for nogles vedkommende har indsatsen betydning for flere eller alle tre temaer:
Udvikling af campus og tiltrækning af flere uddannelser
Studieboliger, heri indgår bæredytighed og fællesskaber
De private erhvervsdrivendes bidrag til aktiviteter, der gør det mere attraktivt at bo i kommunen
Fokus på kvalificeret faglært arbejdskraft
Øget samarbejde mellem skoler og erhvervsliv
Tiltrækning af SOSU-elever
Fremmødekultur i folkeskolen
Dannelse og demokrati
Livsduelighed
Ungeindsatsen
De 17 verdensmål som gennemgående tema

298. Retningslinjer for tilskud til pasning af egne børn (B)

298. Retningslinjer for tilskud til pasning af egne børn (B)

Sagsnr.: 330-2019-74911               Dok.nr.: 330-2019-436940                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget orienteres om status på tilskud til pasning af eget barn.
Børne- og Ungeudvalget skal på baggrund af status beslutte fortsat at give tilskud til pasning af egne børn samt fastholde de i 2018 besluttede retningslinjer for tilskud til pasning af egne børn.
Baggrund
Ændringen af dagtilbudsloven har medført en række ændringer i reglerne for tilskud til pasning af egne børn. Ændringerne gav i 2018 anledning til at se på Slagelse Kommunes retningslinjer. Børne- og Ungeudvalget godkendte disse den 5. november 2018 og ønskede ved samme lejlighed forelagt en status i november 2019.
Status fremlægges hermed sammen med indstilling om fortsat at give tilskud til pasning af egne børn – herunder gældende retningslinjer.
Dagtilbudsloven giver kommunerne mulighed for at yde forældre tilskud til pasning af eget barn. Kommunen kan give tilskuddet til forældre med børn i alderen 24 uger og frem til barnet starter i skole.
·         Slagelse Kommune yder tilskud til pasning af egne børn
·         Slagelse Kommune yder tilskud til forældre med børn i alderen 26 uger til 3 år.
Tilskuddet kan gives til forældre i en periode på minimum 8 uger og maksimum 1 år. Tilskudsperioden kan opdeles i 2 perioder, men kan samlet ikke overstige 1 år.
·         Slagelse Kommune yder tilskud til forældre i en periode på minimum 8 uger og maksimum 1 år.
Som følge af lovgivningen mod parallelsamfund kan forældre med børn bosiddende i de udsatte boligområder ikke få økonomisk tilskud til pasning af egne børn.
Størrelsen af tilskud til pasning af eget barn svarer i Slagelse Kommune til tilskud til privat pasning (5.791,00 kr. pr. måned).
Der er fortsat ikke nogen egentlig fællesnævner for forældre, der modtager tilskud til pasning af eget barn. Forældrene udtrykker forskellige årsager til ønsket om tilskud:
·         Forældrene ønsker at passe deres barn i en længere periode, end barselsorlov giver mulighed for
·         Forældrene vurderer, at barnet på grund af forskellige omstændigheder ikke er klar til at komme i dagtilbud
·         Forældre vil passe barnet selv, indtil de kan få det dagtilbud, som de ønsker
Der er pr. oktober 2019 33 børn, hvor forældre modtager tilskud til pasning af eget barn. I 2018 var det 36 børn og i 2017 31 børn. Antallet af tilskud er således forholdsvis konstant.
Retligt grundlag
Ifølge dagtilbudsloven § 86 kan Kommunalbestyrelsen beslutte at give forældre med børn i alderen fra 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i dagtilbud.
Dagtilbudsloven § 86 stk. 3. henviser til § 44 stk. 1 om, at alle børn bosiddende i et udsat boligområde ikke er berettiget til tilskud til pasning af eget barn.
Dagtilbudsloven § 88 stk. 3 giver Kommunen mulighed for at fastsætte en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode for tilskuddet.
Handlemuligheder
Børne og ungeudvalget kan beslutte, at Slagelse Kommune også fremadrettet skal give tilskud til pasning af eget barn, eller Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, at ordningen skal udfases.
Såfremt ordningen fastholdes, kan Børne-og Ungeudvalget beslutter at ændre aldersgruppen for børn, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af eget barn.
Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at ændre den nuværende og fastsætte en aldersgruppe inden for lovens rammer, der er børn i alderen fra 24 uger og indtil barnets skolestart. 
Alternativt kan Børne- og Ungeudvalget beslutte at fastholde det nuværende kriterie, at barnet er i alderen fra 26 uger til 3 år.
Vurdering
Ved fastholdelse af tilskud til pasning af eget barn forventer Center for Børn og Unge en uændret administrationsudgift til ordningen.
Ved en udfasning af tilskuddet skal der findes pasning til anslået 30 børn, da det forventes, at nogle forældre fortsat vil passe deres barn uden tilskud. Administrativt forventes ved udfasning en besparelse på 15 timer pr. måned.
En justering af aldersgruppen forventes ikke at give nogen ændring i af antallet af ansøgere til tilskuddet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at der fortsat gives tilskud til pasning af egne børn
2.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at der fortsat gives tilskud til forældre med børn i alderen 26 uger til 3 år
3.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at der fortsat gives tilskud til forældre i en periode på minimum 8 uger og maksimum 1 år
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Godkendt.
Søren Lund Hansen (O) stemte imod indstillingen og ønsker ordningen udfaset.

299. Børnehuset Nord - planer i forbindelse med udviklingsplan for Ringparken (E)

299. Børnehuset Nord - planer i forbindelse med udviklingsplan for Ringparken (E)

Sagsnr.: 330-2019-71753               Dok.nr.: 330-2019-416374                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal tage orientering om planerne for Børnehuset Nord til efterretning.
Baggrund
I den godkendte udviklingsplan for Ringparken fremgår det, at en række erhvervskvadratmeter i området skal nedrives. Blandt disse er Børnehuset Nord, som har til huse i en bygning ejet af FOB. Bygningen skal rives ned i løbet af 2021.
Børnehuset Nord er en veldrevet institution med høj faglighed blandt personalet. Udmeldingen om en fremtidig nedrivning af Børnehuset Nord betyder, at der skal tages hånd om personale, børn og familier. Alle har de nu en bekymring for deres fremtid i børnehuset.
Slagelse Kommune har besluttet at bygge en ny daginstitution i Jonslunden. Udbudsprocessen er i gang – og ifølge tidsplanen kan en ny daginstitution stå klar i 2021. Jonslunden er igangsat for at imødekomme kapacitetsudfordringer i Slagelse by – herunder en forventning om, at Børnehuset Nord skulle nedrives i forbindelse med udvikling af Ringparken.
Jonslunden ligger 1,4 km. fra Børnehuset Nord. Børnehuset Nord har pt. 90 indmeldte børn, og den nye institution i Jonslunden bygges, så den kan rumme 120 børn.
Administrationen ønsker at bibeholde grundstenen i Børnehuset Nord: en veldrevet virksomhed med høj faglighed og tilfredse børn og forældre.
Administrationen vil derfor arbejde videre med at rykke personalegruppen fra Børnehuset Nord ind i Jonslunden sammen med de børn og familier, der ønsker det. Der vil være tale om, at den nye institution allerede fra start vil have et stærkt fagligt fundament at bygge videre på. Arbejdet med den ønskede bevægelses- eller idrætsprofil vil derfor kunne komme godt fra start, og personalet i Børnehuset Nord har i perioden frem til flytningen mulighed for at tilegne sig eventuelt nye kompetencer.
Administrationen vil inddrage personalet fra Børnehuset Nord som brugergruppe i byggeprocessen. Som en del af arbejdet vil personalegruppen være med til at navngive daginstitutionen i Jonslunden.
Retligt grundlag
Dagtilbudsloven § 4, Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud.
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 – herunder Slagelse Kommunes værdigrundlag.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Administrationen vurderer, at den skitserede omplacering af personale og børn fra Børnehuset Nord til den nybyggede daginstitution i Jonslunden imødekommer de udfordringer, der er et resultat af den planlagte nedrivning af Børnehuset Nord. Der tages hånd om børn og personale i Børnehuset Nord, samtidig med at den nye institution sikres en opstart med en leder og personalegruppe, der har en høj grad af faglighed og i forvejen fungerer som en samlet enhed. Derudover vil personalegruppen i tiden frem til omplaceringen have tid til at planlægge, hvordan en bevægelse/idræt kan indgå som en del af den pædagogiske praksis. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske og personalemæssige konsekvenser fremgår af sagen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Orienteringen tages til efterretning.
Lis Tribler (A) efterspurgte en status på projektet på Nordre Ringgade.

300. Prøvehandlinger under Børne- og Ungeudvalget (O)

300. Prøvehandlinger under Børne- og Ungeudvalget (O)

Sagsnr.: 330-2019-75206               Dok.nr.: 330-2019-438205                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget orienteres om status på prøvehandlinger inden for udvalgets område.
Baggrund
Vi løser opgaverne for borgerne godt i dag. Men vi kigger ind i en fremtid, der byder på flere opgaver med færre ressourcer. Derfor skal vi se på, om vi kan løse opgaverne anderledes, eksempelvis inden for 1) at tænke og udvikle nyt, 2) samskabelse og 3) digitalisering. Opdraget er at arbejde med de tre områder gennem prøvehandlinger, hvor vi afprøver nye løsninger i mindre skala og ser, om de giver gode resultater og bedre velfærd for borgerne.
På formandsmødet den 23. september 2019 blev der fremsat ønske om en oversigt over igangsatte prøvehandlinger på udvalgets område, både afsluttede og åbne.
Der er afsat en central pulje, hvorfra prøvehandlingsudvalget kan give tilsagn om økonomisk støtte til forsøget. Derudover er der også iværksat eller planlagt en række prøvehandlinger uden om puljen, dvs. uden særskilt økonomisk støtte.
Der er følgende kendte prøvehandlinger på udvalgets område; dertil kan der være andre lokale initiativer og samarbejder, der har karakter af egentlige prøvehandlinger:
·         Etablering af Én Kriminalpræventiv Enhed: Er godkendt og støttes af prøvehandlingsudvalget. Igangsættes på seminar for de implicerede medarbejdere i november 2019.
·         Naturvejledning for ældre: Et samarbejde mellem Slagelse Naturskole og Plejecenter Antvorskov. Prøvehandlingsudvalget har imødekommet ansøgning om naturvejledningstimer. Status – igangværende.
·         Kørsel: Indførelse af nye arbejdsgange, som kan styrke samarbejdet mellem en decentral og central enhed. Prøvehandlingsudvalget har imødekommet ansøgning om ekstra ressource fra Administrativ Service i et samarbejde med administrationen på Storebæltsskolen. Status – er afsluttet med succes. Der blev fundet ressourcer, som er tilført kommunekassen, og der arbejdes nu på at skalere handlingen i et større omfang.
·         Familierådgivning på Flakkebjerg Skole: En familierådgiver er blevet ansat 20 timer om ugen til at tage hånd om socialfaglige problematikker. Status – fortsættes.
·         ’Fra data til læring’: Slagelse Kommune er med i det tværkommunale projekt ’Fra data til læring’, som fokuserer på at optimere anvendelsen af data på tværs af skole- og dagtilbudsområdet. Status - i gang (forløb med KL)
·         SFC og Klostermarken er blevet lagt sammen: blandt andet med henblik på at øge kvaliteten ved at hjemtage ydelser og forankre indsatsen internt i organisationen.
·         Etablering af specialpædagogiske § 20,2-tilbud på almenskoler:
Fra december 2019 iværksættes der to prøvehandlinger på
1.    Eggeslevmagle Skole, hvor der etableres et tilbud for fire elever med primære autismespektrumforstyrrelser.
2.    Tårnborg Skole, hvor der etableres et tilbud for to elever med behov for dagbehandling.
Status – under opstart.
·         3 års-besøg: Sundhedsplejen flytter nogle af 3 års-besøgene ud i daginstitutioner i Korsør/Skælskør. Status - under afklaring/planlægning.
·         Babyrefleksion: Projektet har til formål at skabe rum for en fælles refleksion på tværs af fagområder, i tilfælde hvor der er bekymring for en gravid eller en baby med særlige behov. Refleksionsrummet skal sikre en kvalificeret og balanceret risikovurdering forud for eventuelle beslutninger om igangsættelse af særlige indsatser og/eller foranstaltninger. Refleksionsrummet finder sted hver torsdag fra kl. 9.00-10.00, i en prøveperiode fra 15.08.2019 – 15.11.2019.
·         Halsskov netværket: Siden november 2018 har aktører på Halsskov afprøvet en samarbejdsform, hvor der hver anden uge afholdes et fælles møde med henblik på koordinering af indsatser omkring enkelte familier/børn og grupper af børn og unge på Halsskov. Ideen bag samarbejdsmodellen er, at alle skal ses som ’områdets børn, unge og familier’ og løsninger skal søges løst lokalt og i et samarbejde. En række andre gevinster, som ikke handler direkte om børn og unge og deres familier er kommet ud af netværket, fx er et unge/kontaktpersonsprojekt iværksat.
Derudover er der dialog med prøvehandlingsudvalget om to forsøg mere:
·         Etablering af særlig gruppe i Hesselgården for for-tidligt-fødte børn
·         Forsøg med hjemtagning af regningsbetaling og bogføring hos UngSlagelse
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.
Vurdering
Det er både en politisk og administrativ hensigt og prioritering løbende at arbejde med prøvehandlinger bredt i organisationen for til stadighed at udvikle nye metoder og samarbejder, der tilpasser kommunen til udviklingstendenser og nye samskabende fællesskaber.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Sagen tages til orientering.
Prøvehandlingsudvalget er et hold af interne medarbejdere, der bistår med sparring og hjælp, hvis man har en idé til en prøvehandling. Det er også gennem Prøvehandlingsudvalget, der bevilges økonomisk støtte til nye prøvehandlinger.

301. Status vedr. ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover i 3. kvartal 2019 (O)

301. Status vedr. ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover i 3. kvartal 2019 (O)

Sagsnr.: 330-2019-72723               Dok.nr.: 330-2019-424542                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Den 1. august 2019 indførte regeringen en regel om, at skoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover i et kvartal. Kommunalbestyrelsen skal herefter træffe afgørelse om at standse børne- og ungeydelsen i det efterfølgende kvartal.
Baggrunden for den nye regel er delaftalen på undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund. Her indgår et initiativ om styrket forældreansvar. Det fremgår af delaftalen, at forældre har ansvar for at sikre, at deres børn deltager i undervisningen, da det er en forudsætning for at kunne indgå i de sociale og faglige fællesskaber på skolen. Aftalepartierne ønsker, at der bliver sat ind så tidligt som muligt på skolen for at nedbringe elevernes fravær og håndtere de bagvedliggende årsager. Reglen vedrører kun folkeskoler.
Inden der træffes afgørelse om at standse børne- og ungeydelsen, skal kommunen partshøre forældre og børn over 12 år. Partshøringen skal afklare, om der er ’undskyldelige omstændigheder’ for fraværet, og i så fald vil fraværet ikke være ulovligt. ’Undskyldelige omstændigheder’ omfatter:
·         Elevens handicap, autisme eller lignende.
·         Hvis forældrene har meddelt kommunen, at de selv varetager undervisningspligten.
·         Hvis eleven afventer visitation til nyt skoletilbud og derfor i en periode modtager enkeltmandsundervisning.
Center for Børn og Unge har siden 1. august 2019:
·         Orienteret skolelederne om udmøntningen af den nye regel og deres forpligtelse.
·         Orienteret forældrene. Brev fremgår af bilag 1.
·         Afholdt møde med de fire skolekontaktpersoner med henblik på vejledning og hjælp til skoler, elever og forældre.
·         Afholdt møde med teamledere i Børn og Unge med henblik på behandling af underretningerne.
·         Udarbejdet en køreplan til sagsbehandlerne om håndtering af underretningerne.
29/10-19 har Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjort en vejledning til forældre om de nye regler. Den fremgår af bilag 2.
Status efter 3. kvartal
Center for Børn og Unge har opgjort antallet af elever på kommunens folkeskoler, der i 3. kvartal 2019 har haft et ulovligt fravær på 15 procent eller derover. Data er hentet fra skolernes elevadministrationssystem. Elever der er fraflyttet kommunen eller udrejst inden for kvartalet, er ikke medtaget i opgørelsen. Desuden er antallet af underretninger om ulovligt fravær opgjort. Her er data hentet fra kommunens sagsbehandlingssystem.
·         Antal elever med ulovligt fravær på 15 procent eller derover: 74 elever
·         Antal underretninger om ulovligt fravær på 15 procent eller derover (pr. 31/10): 7
Retligt grundlag
Serviceloven § 155 c: Kommunalbestyrelsen skal, når den modtager en underretning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover inden for et kvartal, træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for et kvartal.
Ny bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (BEK nr. 1063 af 24/10/2019), samt vejledning til denne (Bekendtgørelsen præciserer, hvordan skoler skal registrere fraværet.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.
Vurdering
På nuværende tidspunkt er der ikke overensstemmelse mellem antallet af elever med ulovligt fravær på 15 procent og derover i forhold til antallet af underretninger. Center for Børn og Unge vurderer, at det kan skyldes:
·         At underretninger endnu ikke er indgået til Center for Børn og Unge.
·         At en elev er flyttet til anden skole i kommunen midt i 3. kvartal, og ny skole ikke har haft kendskab til elevens tidligere fravær.
·         At en skoleleder har vurderet, at en elevs ulovlige fravær skyldes ’undskyldelige omstændigheder’, og at fraværet alligevel ikke burde være registreret som ulovligt.
·         At en skoleleder har været usikker på, om en elevs fravær er blevet registreret korrekt af øvrige årsager.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Sagsbehandlerne skal behandle underretningerne i forhold til at træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Samtidig skal de behandle underretningerne som alle andre underretninger, hvor de skal vurdere, om der er et behov for særlig støtte til barnet, den unge eller familien, da ulovligt skolefravær betragtes som bekymrende adfærd.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Sagen tages til orientering.
Helle Jacobsen (V) efterlyser objektive kriterier for ulovligt fravær, så en underretning ikke udelukkende hviler på subjektive bedømmelser. Administrationen undersøger, om Fraværsguiden kan bruges som udgangspunkt, givet lovgivningens rammer.

302. Status på aktiviteter inden for Børne- og Ungeudvalgets område (O)

302. Status på aktiviteter inden for Børne- og Ungeudvalgets område (O)

Sagsnr.: 330-2019-5049                 Dok.nr.: 330-2019-408841                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget orienteres om status på aktiviteter inden for udvalgets område. En samlet oversigt over aktiviteter inden for udvalgets område danner grundlag for denne orientering.
Baggrund
Vedhæftede bilag indeholder en samlet oversigt over aktiviteter inden for Børne- og Ungeudvalgets område. Oversigten er en sammenskrivning af aftalepunkterne i Budget 2019-2022 og de øvrige store opgaver inden for udvalgets område. Oversigten danner grundlag for en månedlig orientering om status på de samlede aktiviteter, og den bliver løbende opdateret, så status for aktiviteterne er retvisende.
Retligt grundlag
Den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.
Vurdering
Administrationen vurderer, at orienteringen er dækkende for den aktuelle status over aktiviteter inden for Børne- og Ungeudvalgets område.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Sagen tages til orientering.
Aktiviteten 'Ensartet struktur på klubområdet' bør markeres grøn, da arbejdet er i proces på baggrund af udvalgets tidligere drøftelser. Det aftaltes på mødet, at administrationens forslag til strukturen på klubområdet præsenteres inden for 1. halvår 2020.

303. Orienteringssag til Børne- og Ungeudvalget (O)

303. Orienteringssag til Børne- og Ungeudvalget (O)

Sagsnr.: 330-2017-90127               Dok.nr.: 330-2019-408849                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
1.    Orientering fra formand
2.    Orientering fra medlemmer
3.    Orientering om henvendelser fra borgere
4.    Orientering fra direktøren
a.    Ændringer til kommissorium for ekstern undersøgelse af det særlige børne- og ungeområde
b.    Opfølgning på ekstern undersøgelse af det særlige børne- og ungeområde
c.    Nyt Åben Skole og Dagtilbud-partnerskab med Yogafællesskabet Yoga Tribe
d.    Skolekontaktpersoner – fokus og opgaver
e.    Status på særlig indsats for flere elever til erhvervsuddannelser – Styrket vejlederindsats
f.     Status på særlig indsats for flere elever til erhvervsuddannelser – Praktiske opgaver i udskolingen
g.    Nye generelle lejevilkår for overnatning på skolerne
h.    Udmøntning af pulje på 350.000 kr. til bedre normering i dagtilbud
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget orienteres.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Sagen tages til orientering.
Det bemærkes under punkt 4 f), at kun få skoler har et samarbejde med ZBC om valgfag i udskolingen. Administrationen følger op med virksomhedslederne på kommende møde.
Administrationen orienterede om en ny chat-rådgivning målrettet børn og unge, der lanceres den 2. december 2019. Det er udelukkende fagpersoner, der varetager chatten.

304. Udvalgets input til kommende møder og dagsordenpunkter (B)

304. Udvalgets input til kommende møder og dagsordenpunkter (B)

Sagsnr.: 330-2018-6642                 Dok.nr.: 330-2019-408915                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til kommende møder/dagsordenspunkter.
Baggrund
Administrationen udarbejder og opdaterer løbende oversigten over kommende sager til Børne- og Ungeudvalgets møder. I den forbindelse har udvalget mulighed for at komme med deres input til emner eller dagsordenpunkter, som de ønsker behandlet på kommende møder.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til kommende møder/dagsordenpunkter.
Vurdering
Sagsoversigten er et vigtigt redskab i planlægningen af kommende udvalgsmøder. Administrationen vurderer, at det skaber værdi, hvis Børne- og Ungeudvalget har input til kommende møder eller dagsordenpunkter. Så vidt det er muligt, vil administrationen imødekomme udvalgets ønsker om tidspunkt for behandling af tilføjede dagsordenpunkter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til kommende møder/dagsordenpunkter.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Helle Blak (F): Udvalget ønsker at arbejde videre med de foreslåede indsatser til udviklingsstrategien.
Lis Tribler (A): Efterlyste en sag om pladsgaranti vs. nye institutioner på dagtidlbudsområdet. Emnet vil naturligt indgå i en samlet budgetsag for 2020.
Et kommende møde foreslås afholdt på Havrebjerg.

305. Pressemeddelelser (B)

305. Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2017-92251               Dok.nr.: 330-2019-373073                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens udvalgsmøde.
Baggrund
I Børne- og Ungeudvalgets Forretningsorden §8 er anført, at der på hver udvalgsdagsorden er en sag om pressemeddelelser.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Ingen pressemeddelelser efter dagens møde.

306. Godkendelse af referat (B)

306. Godkendelse af referat (B)

Sagsnr.: 330-2017-89569               Dok.nr.: 330-2019-373075                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet af udvalgsmødet.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet af udvalgsmødet.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Godkendt.