Børne- og Ungeudvalget (2022-2025) – Referat – 30. september 2025

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

På baggrund af reorganiseringen af fritidstilbudsområdet for de 10–18-årige er der siden 2024 oprettet nye midlertidige og permanente klublokationer.

Nærværende sag beskriver scenarier for nye midlertidige og permanente klublokationer i distrikt Slagelse Nord og distrikt Slagelse Syd. Derudover præsenteres muligheder for afsøgning af ungdomsklub i kommunale bygninger i Slagelse by samt afsøgning af mulighed for klublokation i ekstern bygning. 

Børne- og Ungeudvalget kan med denne sag beslutte, om udvalget på ny skal præsenteres for specifikke sager vedr. klublokation og ungdomsklub. Disse sager vil også skulle behandles i Økonomiudvalget og eventuelt Byrådet, som har beslutningskompetencen ved finansiering af etableringsomkostninger til nye klublokationer.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at administrationen kan begynde afsøgning af mulighed for permanent lokation for Ungdomsklub i andre kommunale bygninger i Slagelse by.

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at administrationen kan begynde afsøgning af mulighed for permanent klublokation i ekstern bygning i distrikt Slagelse Nord.

3. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at der iværksættes afsøgning af mulighed for etablering af permanent klublokation via selvstændig bygning ved Nymarkskolen i distrikt Slagelse Nord.

4. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at der iværksættes afsøgning af mulighed for etablering af permanent klublokation via etagetilføjelse på Nymarkskolen i distrikt Slagelse Nord.

5. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at der iværksættes afsøgning af mulighed for etablering af klublokation via kapacitetsanalysen på dagtilbudsområdet ved Søndermarkskolen i distrikt Slagelse Syd.

6. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at der iværksættes afsøgning af mulighed for etablering af permanent klublokation via tilbygning til Byskovvej 2 ved Søndermarkskolen i distrikt Slagelse Syd.

7. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at der iværksættes afsøgning af mulighed for etablering af klublokation via genbrug af pavillon ved Hashøjskolen i distrikt Slagelse Syd.

8. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at der iværksættes afsøgning af mulighed for etablering af permanent klublokation via nyopførsel ved Hashøjskolen i distrikt Slagelse Syd.

Sagens indhold

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 03. juni 2025 blev udvalget præsenteret for en generel status for alle klublokationer.

I nærværende sag fokuseres på de to distrikter, der mangler permanente klublokationer. Dette gælder distrikt Slagelse Nord og distrikt Slagelse Syd.

Generel betragtning

Scenarierne i nærværende sag rummer hver især kompromiser, i forhold til de løsninger, som Børne- og Ungeudvalget tidligere har prioriteret imellem.

Udvalget kan, forud for en beslutning, bl.a. drøfte, i hvilket omfang det enkelte scenarie indfrier ønskerne til eksempelvis:

• Størrelse på et nybygget klubtilbud.
• Konsekvenser af lokaler på distriktsskolen.
• Graden af samtænkning med kapacitetsbehovet på skoleområdet (primært for Nymarkskolen).
• Samlet økonomi.
• Andre kriterier som udvalget ønsker at prioritere.

Opsamling på Børne- og Ungeudvalgets tidligere beslutninger

Børne- og Ungeudvalget er siden reorganisering af fritidstilbudsområdet løbende blevet præsenteret for nye lokationsmuligheder. Der har været tale om orienterings- og beslutningssager.

Status d.d. er:

• Distrikt Skælskør har fået et nyt permanent klubtilbud i Dalmose.
• Distrikt Slagelse Nord har fået et nyt midlertidigt klubtilbud i Nordhallen.
• Distrikt Slagelse Nord har fået et nyt permanent klubtilbud i Stillinge.

Administrationen og distriktslederne i distrikt Korsør og distrikt Skælskør vurderer, at der i disse to distrikter ikke er behov for yderligere klublokationer.

Børne- og Ungeudvalget besluttede den 05. november 2024 følgende:

• At administrationen kan arbejde videre med muligheden for tilbygning på Nymarkskolen.
• At administrationen kan arbejde videre med kapacitetsanalysen på dagtilbudsområdet, samt etablering af et permanent klubtilbud tæt på Søndermarkskolen.
• At administrationen kan arbejde videre med muligheden for en ungdomsklub, hvor der samtænkes forskellige målgrupper og aktiviteter på en fælles adresse i Slagelse by.

Ungdomsklub i Slagelse by

Det har ikke været muligt at finde egnede muligheder for en ungdomsklub i Slagelse by.

Yderligere afsøgning af muligheder vil kræve en politisk beslutning om, at administrationen kan påbegynde undersøgelse af, hvorvidt kapacitet i kommunale bygninger og eventuelle omplaceringer af andre kommunale tilbud, kan skabe mulighed for oprettelse af ungdomsklub i Slagelse by.

Det vil indgå i afdækningen, at der vil lægges vægt på en placering, som har tilknytning til andre kommunale tilbud for samme målgruppe.

Distrikt Slagelse Nord

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 05. november 2024 besluttede udvalget, at der skal arbejdes videre med en ny bygning på Nymarkskolen. Bygningen er tiltænkt at erstatte den midlertidige klub i Nordhallen.

Der ses imidlertid et stigende elevtal på længere sigt i Nymarkskolens distrikt, hvilket forventeligt betyder en elevtilgang på omkring seks almenklasser. Det er vanskeligt for nuværende at forudsige, hvor hurtigt denne udvikling vil finde sted, da udviklingen bl.a. afhænger af tempoet for den planlagte byudvikling i Slagelse Nord/Øst. Her er store arealer kommune- eller lokalplanlagt til nye beboelseskvarterer.

Nedenfor skitseres to scenarier for nyetablering ved Nymarkskolen. Dette skal desuden ses i sammenhæng med den kommende evaluering af skoledistrikterne, som der aktuelt udarbejdes kommissorium for. De to scenarier herunder er tiltænkt at afløse den midlertidige klub i Nordhallen.

Scenarie A - selvstændig bygning ved Nymarkskolen

Udvalget har tidligere ønsket en selvstændig bygning på ca. 300 m² til klub ved Nymarkskolen. Byggeriet er, på baggrund af erfaringspriser og opslag i prisdata, estimeret til at koste ca. 8,1 mio. kr. og vil derfor kræve tillægsbevilling udover de 5,8 mio. kr., som er afsat til etablering af klublokationer.

Nyetablering forventes, på baggrund af data fra tidligere gennemførte og sammenlignelige projekter, at kunne være klar til ibrugtagning ca. 24 måneder efter finansiering af projektet er frigivet.

For yderligere information vedr. priser, tidsplan mm. henvises til vedlagte bilag 1.

Administrationen bemærker i denne sammenhæng, at såfremt der træffes politisk beslutning om, at anvende byggefeltet ved Nymarkskolen til klubfaciliteter, vil alle eksisterende byggefelter ved Nymarkskolen være taget i anvendelse.

Administrationen bemærker desuden, at en ny specifik sag vedr. dette scenarie præsenteres Børne- og Ungeudvalget, Økonomiudvalget og evt. Byrådet, da de sidstnævnte har beslutningskompetencen vedr. finansiering af etableringsomkostninger.

Scenarie B - etagetilføjelse på Nymarkskolen

Hvis der skal tilvejebringes yderligere klasselokaler på Nymarkskolen, kan der tilføres yderligere ca. 600 m2 (ca. 5-6 klasselokaler) ved at tilføre en ny anden etage på indskolingsbygningen. Denne løsning vil også kunne frigøre andre lokaler på skolen til klubformål.

Estimeret omkostning er ca. 20,0 mio. kr. og vil derfor kræve tillægsbevilling udover de 5,8 mio. kr., som er afsat til etablering af klublokationer.

Administrationen gør opmærksom på, at det vurderes sandsynligt, at undervisningen i de eksisterende ti klasselokaler i indskolingsbygningen, skal flyttes ud i dele af byggeperioden grundet støj og sikkerhedshensyn. Omkostninger til evt. midlertidige undervisningsfaciliteter er ikke medregnet ovenfor.

Administrationen er desuden gjort opmærksom på en ny ekstern bygning i området, som potentielt kunne omdannes til klubaktivitet.

Potentialeafklaringen kræver en politisk beslutning om, at administrationen i første omgang kan undersøge muligheden nærmere.

Såfremt bygningen viser sig egnet til klubaktivitet og er i overensstemmelse med den kommunale ejendomsstrategi, vil administrationen præsentere en ny sag for Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget, der vil træffe endelig politisk beslutning.

Distrikt Slagelse Syd - Søndermarkskolen

I distriktet fortsætter klubaktiviteterne Byskovklubben, som fortsat er begrænsede af plads.

Udvalget har tidligere anmodet administrationen om at afsøge ejendomsmarkedet for ledig og egnet bygningskapacitet. For at imødekomme pladsbehovet i Byskovklubben er der afsøgt en række muligheder i kommunale og eksterne bygninger. Det har dog af forskellige årsager ikke været muligt at øge pladsen via disse muligheder.

For nuværende arbejder administrationen med nedenstående scenarier i distrikt Slagelse Syd ved Søndermarkskolen.

Scenarie C - kapacitetsanalyse på dagtilbudsområdet

Afklaring af om kapacitetsanalysen på dagtilbudsområdet vil rumme mulighed for at frigive plads til klubtilbud.

Administrationen bemærker, at en ny specifik sag vedr. dette scenarie præsenteres for Børne- og Ungeudvalget, Økonomiudvalget og evt. Byrådet, da de sidstnævnte har beslutningskompetencen vedr. finansiering af etableringsomkostninger.

Scenarie D - tilbygning til Byskovvej

Tilbygning af ca. 110 m2 til de eksisterende klubfaciliteter på Byskovvej 2, således det samlede areal bliver ca. 300 m2. Dette vil dog begrænse anvendeligheden af udearealerne yderligere.

Der er ca. 350 meter til boldbanerne ved Søndermarkskolen.

Estimeret omkostning er ca. 3,3 mio. kr. og vil derfor ikke umiddelbart kræve tillægsbevilling udover de 5,8 mio. kr., som er afsat til etablering af klublokationer. Dette er dog afhængigt af, hvilke andre scenarier, som udvalget ønsker iværksat.

Administrationen bemærker, at en ny specifik sag vedr. dette scenarie præsenteres for Børne- og Ungeudvalget, Økonomiudvalget og evt. Byrådet, da de sidstnævnte har beslutningskompetencen vedr. finansiering af etableringsomkostninger.

Distrikt Slagelse Syd - Hashøjskolen

Fritidsklubben i Hashøj flyttes midlertidigt fra Brovej 3 til lokaler på det tidligere plejehjem i Slots Bjergby.

I forhold til en efterfølgende permanent løsning ses nedenstående scenarier.

Scenarie E - genbrug af pavillon til midlertidig eller permanent klubaktivitet

Pavillonen er fra år 2008 og er relativt velisoleret, men opfylder ikke de gældende energikrav til permanent opstilling. Ekstern energirådgiver er fortsat ved at beregne, om dette teknisk er muligt og hvad omkostningerne forventes at blive.

Administrationen har fået afklaret, at der på den nuværende legeplads er et byggefelt, der i henhold til plangrundlaget, gør det muligt at genopstille pavillonen. Dette vil dog påvirke Hashøjskolens udeområde. Administrationen er, sammen med berørte kommunale virksomheder i Hashøj og Kommunale Ejendomme, i gang med at afsøge mulighederne heri.

Administrationen bemærker, at en ny specifik sag vedr. dette scenarie præsenteres for Børne- og Ungeudvalget, Økonomiudvalget og evt. Byrådet, da de sidstnævnte har beslutningskompetencen vedr. finansiering af etableringsomkostninger.

Scenarie F - nyopførsel

Der er ikke andre kommunale bygninger i området, som kan bruges til klubformål. Byggefeltet på ca. 100 m2 på legepladsen er derfor det eneste ledige område, indenfor det gældende plangrundlag.

Nyopførsel af mindre bygning på ca. 110 m² til klubbrug er estimeret til 3,3 mio. kr. og vil derfor ikke umiddelbart kræve tillægsbevilling udover de 5,8 mio. kr., som er afsat til etablering af klublokationer. Dette er dog afhængigt af, hvilke andre scenarier, som udvalget ønsker iværksat.

Administrationen bemærker, at en ny specifik sag vedr. dette scenarie præsenteres for Børne- og Ungeudvalget, Økonomiudvalget og evt. Byrådet, da de sidstnævnte har beslutningskompetencen vedr. finansiering af etableringsomkostninger.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Til Budget 2025 blev der givet anlægsbevilling til anlægget ’Nye klublokationer’ på 5,8 mio. kr. samt afledt drift på 0,2 mio. kr.

Det betyder at alle midlertidige og permanente klublokationer skal finansieres af de 5,8 mio. kr. samt afsat beløb til afledt drift på 0,2 mio. kr.

Beløbet dækker nye lokationer i både distrikt Slagelse Nord og distrikt Slagelse Syd.

Tværgående konsekvenser

Børne- og Ungeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 05. november 2024, at udvalget ønsker en sag vedrørende oprettelsen af en ungdomsklub, hvor der sammentænkes forskellige målgrupper og aktiviteter på en fælles adresse i Slagelse by. Det har ikke været muligt for administrationen at finde en løsning herpå. Yderligere afsøgning af muligheder vil kræve en politisk beslutning om, at Økonomiudvalget godkender eventuelle omplaceringer af andre kommunale tilbud, således der kan oprettes ungdomsklub i Slagelse by.

Ved en politisk beslutning i Børne- og Ungeudvalget om, at en ekstern bygning skal undersøges nærmere til brug for klubvirksomhed, vil det ligeledes være Økonomiudvalget og eventuelt Byrådet, som på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget, træffer endelig beslutning om leje eller opkøb.

Sagens videre forløb

Afhængigt af de politiske beslutninger i Børne- og Ungeudvalget vil Børne- og Ungeudvalget, Økonomiudvalget og eventuelt Byrådet præsenteres for nye specifikke sager.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan godkende at sende ny fordelingsnøgle for socioøkonomisk tillæg på almenskolerne samt model for indfasning af den ny fordelingsnøgle i høring.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne og Ungeudvalget godkender at sende ny fordelingsnøgle og model for indfasning i høring i skolebestyrelser på de almene skoler, Danmarks lærerforening og Skolelederforeningen.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har på møde den 4. februar 2025 samt temadrøftelse den 6. maj 2025 behandlet sag vedr. ny fordelingsnøgle for det socioøkonomiske tillæg i almenskolernes tildelingsmodel.

Flertallet i udvalget hælder overvejende til index100 modellen kombineret med en opmærksomhed på sprogindsatser og særskilt pulje til to-sprogede elever. Derudover ønsker udvalget, at skolelederne inddrages i forhold til nuancering af modellerne.

Skolelederne er siden temamødet i maj inddraget, og skolelederne har forskellige perspektiver ift. hvilken model, de anbefaler. Administrationen vurderer, at det perspektiv den enkelte skoleleder har, er påvirket af, hvordan fordelingen rammer egen skole.

Der fordeles i 2025 51,8 mio. kr. i socioøkonomisk tillæg til almenskolerne. Derudover tildeles der 0,9 mio. kr. til inkluderende sprogindsats, et beløb, der kan tillægges den socioøkonomiske pulje, hvis dette besluttes politisk.

Der er udarbejdet 3 modeller til fordeling af det socioøkonomiske tillæg, alle med udgangspunkt i Index100 fordelingsnøglen. I bilag 1 kan ses yderligere uddybning af de samlede tal. 

Model A

Index100 socioøkonomisk fordelingsnøgle anvendes til fordeling af det socioøkonomiske tillæg (hele puljen på 51,8 mio. kr.). Puljen bliver således fordelt efter en statistisk datadreven model med 60 variable for forskellige demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige baggrundsforhold, der bygger på den forudsætning, at de skoler, hvor elevernes sandsynlighed for at blive visiteret til specialundervisning er størst, også er de skoler, der skal have den største ressource (pr. elev) ift. at kunne inkludere eleverne.

Model B

10 mio. kr. fordeles ud fra antal elever med dansk som 2.sprog, 41,8 mio. kr. (den resterende pulje) fordeles via den socioøkonomiske fordelingsnøgle fra Index100. En del af puljen fordeles således målrettet til skoler med elever, der har dansk som 2. sprog. Den resterende pulje fordeles ligesom i model A.

Model C

10. mio. kr. fordeles ud fra antal elever med dansk som 2.sprog, 20 mio. kr. fordeles i den elevtalsbaserede tildelingsmodel, mens 21,8 mio. kr. (den resterende pulje) fordeles via den socioøkonomiske fordelingsnøgle fra Index100. I denne model reduceres den socioøkonomiske pulje, så en del fordeles i den elevtalsbaserede model. Af den resterende pulje fordeles fortsat en del målrettet skoler med elever, der har dansk som 2. sprog, mens den resterende pulje fordeles ud fra den statistiske datadrevne fordelingsnøgle fra Index100. Skoler med en elevtals fordelingsnøgle (andel af samlet antal elever) der er større end den socioøkonomiske fordelingsnøgle vil i denne model få en større andel af den samlede ressource, når en del fordeles efter elevtal fremfor socioøkonomi og omvendt for skoler med lavere elevtals fordelingsnøgle.

Fælles for alle modellerne er, at administrationen foreslår, at den socioøkonomiske fordelingsnøgle fra Index100 skal opdateres hvert 3 år med første opdatering i efteråret 2026 til skoleåret 2027/28. En opdatering af modellen koster ca. 70.000 kr.

Hvis en model med dansk som 2. sprog besluttes, foreslås det, at tallene for DSA-elever opdateres årligt.

Nedenstående skema viser de økonomiske konsekvenser ift. fordelingen af det socioøkonomiske tillæg via de enkelte modeller ud fra forventede 5/9-25 elevtal og opgørelse af DSA-elever fra foråret 2025.

* I Broskolens tildeling indgår 902.160 kr., som bliver tildelt til Inkluderende Sprogindsats. Dette beløb kan fordeles efter fordelingsnøglen, hvis det besluttes politisk.

Da en fremtidig model for socioøkonomisk tillæg vil betyde en omfordeling mellem skolerne, er der tre forslag til plan for implementering af den model, der besluttes.

Forslag 1: Nuværende model anvendes med 50% og ny model med 50% i skoleåret 2026/27, og fuld anvendelse af ny model fra skoleåret 2027/28 (opdaterede Index100 tal)

Forslag 2: Ny model anvendes fra skoleåret 2026/27 (100%)

Forslag 3: Ny model anvendes fra skoleåret 2027/28 (100%) 

Høring

Administrationen anbefaler at sende ændringen af ressourcetildelingen i høring i 4 uger i skolebestyrelserne mv., således at der kan træffes beslutning i december 2025.

Retlig grundlag

Folkeskolelovens §40 stk. 2 punkt 1 vedr. skolevæsenets økonomiske rammer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Samlet set for Slagelse Kommune er der ingen økonomisk konsekvens, da der er tale om en omfordeling af ressourcer mellem skolerne. Det kan dog få personalemæssige konsekvenser på enkelte skoler, da de reduceres eller tildeles væsentlige beløb.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis det besluttes at sende sagen i høring, vil der være en høringsperiode på 4 uger, hvorefter Børne- og Ungeudvalget vil få sagen på december møde til indstilling og efterfølgende til beslutning i Byrådet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, hvordan ressourcetildelingen til dagtilbudsdelen af Børnehus på Omø (Landsbyordning) skal være.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender, at dagtilbudsdelen af Omø Børnehus indgår i ressourcetildelingsmodellen for dagtilbud dog med ½ grundtildeling.

Sagens indhold

Byrådet godkendte i juni 2025 etablering af et Børnehus på Omø. Børnehuset skal have plads til alle øens børn fra 0 år til og med 6. klasse (landsbyordning).

Siden den tidligere sag, som blev oprettet i marts 2025, hvor der var forventet at være to børn i skolen og tre i dagplejen pr. 1.8.2025, har Omø oplevet tilflytning af børn. Der forventes nu pr. 1.10.2025 at være et vuggestuebarn, fem børnehavebørn og tre skoleelever. 

Det er ikke eksplicit beskrevet i den tidligere sag, hvordan dagtilbudsdelen skal tildeles ressourcer. Der er taget udgangspunkt i udgiften til en dagplejer, men ikke beskrevet, hvor mange børn disse midler skal dække og i forlængelse her af, hvad der skal tildeles, når børnegruppen vokser.

I Slagelse Kommune er Kirkeskovskolen og dagtilbuddet Kirkeskoven også en landsbyordning. Her tildeles skolen ressourcer i tildelingsmodellen for almenskolerne, mens dagtilbuddet tildeles ressourcer i ressourcemodellen for dagtilbud. Dvs. ved til- og afgang af børn i dagtilbuddet vippes tildelingen, således at der kun gives midler til de børn, der faktisk er i tilbuddet - udover grundtildelingen.

Skolen på Omø indgår også i ressourcetildelingsmodellen for almenskoler, men med en fast tildeling. Administrationen anbefaler, at dagtilbudsdelen i Børnehuset på Omø ligesom ved Kirkeskovskolen fremadrettet indgår i ressourcemodellen for dagtilbud, dog med den tilføjelse at pga. tilbuddets størrelse gives der kun ½ grundtildeling, mens øvrige beløb følger modellen. En sådan tildeling vil have den fordel, at der vil være en grundtildeling, som kan rumme udsving i antal børn samtidig med at der også tildeles ressourcer ved voksende antal børn. Såfremt de indskrevne børn skulle rummes i andre tilbud i Slagelse Kommune, ville udgiften ligeledes blive reguleret over vippen. Ekstraudgiften er således den ½ grundtildeling.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ressourcen finansieres inden for området så ekstraudgiften til grundtildeling findes i rammen på dagtilbud myndighed, mens den variable tildeling sker via vippen. Dvs. de tilbud hvor børnene pt. er indskrevet vippes negativt, mens Børnehus Omø vippes positivt.  De økonomiske konsekvenser pr. 1.10 er indsat i skemaet nedenfor. Derudover skal der tilføres ressourcer til tilbuddet fra 1.8 til de børn, der var indmeldt på daværende tidspunkt.

Såfremt børnetallet skulle falde til et niveau, hvor det ansatte personale ikke kan opretholde ansættelser, er der indgået aftale med Hesselgården og Solskinsskolen om samarbejde, således at medarbejderne kan tilbydes timer der og dermed opretholde deres ansættelse ved større fald i børnetallet.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Det nye dagtilbud i Børnehuset på Omø kommer med det øvrige dagtilbudsområde til at indgå i Byrådets behandling af justeret ressourcetildelingsmodel på dagtilbudsområdet.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

I Finansloven 2025 er der afsat midler til forsøgsordning med skolemad i grundskolen. Tre skoler i Slagelse Kommune deltager i dette forsøg. Søndermarkskolen har grundet ændring i elevtal fået bevilget flere midler til forsøgsordningen.
På Solskinsskolen og Søndermarkskolen kræves der renovering af skolekøkkener, hvilket betyder en omplacering af budget fra drift til anlæg. Børne- og Ungeudvalget skal derfor indstille flytning af budget fra drift til anlæg. 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet godkender indtægts- og udgiftsbevilling til skolemadsordning på Søndermarkskolen 

2. at Byrådet godkender, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 1.477 mio. kr., og at beløbet finansieres af de allerede tildelte statslige midler fra forsøgsordningen skolemad.

3. at Byrådet godkender, at eventuelle merforbrug på anlæg dækkes af driften på Skolen, og at eventuelle mindreforbrug omplaceres til Skolen.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget godkendte på mødet d. 1 april 2025 at skolerne i Slagelse Kommune kunne deltage i forsøgsordning med skolemad. I alt er tre skoler i Slagelse Kommune udvalgt til at deltage i forsøgsordningen. Der blev til Budgetopfølgning 2 godkendt indtægt- og udgiftsbevillinger til de tre skoler (Solskinsskolen, Søndermarksskolen og Storebæltskolen på Socialudvalget).

Søndermarkskolen har grundet ændring i elevtal fået flere midler fra den statslige pulje, hvorfor der søges en ekstra bevilling til projektet.

På Solskinsskolen og Søndermarksskolen kræver det renovering af eksisterende køkkener, således at skolerne kan være klar til, at forsøgsordningen kan træde i kraft pr. 1.1.2026.

Skolemadsordningerne skal som udgangspunkt tilbydes fra starten af skoleåret 2025/2026, dog kan første halvår af skoleåret 2025/2026 anvendes på den lokale etablering og klargøring af skolemadsordningerne på skolerne. En demonstrationsskole skal hermed senest på første skoledag i 2026 efter juleferien tilbyde elever skolemad. 

Retligt grundlag

For folkeskoler etableres forsøget med hjemmel i folkeskolelovens § 55, stk. 1, hvorefter børne- og undervisningsministeren for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde kan fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1 og 4 vedrørende folkeskolens formål samt krav til lærere og øvrigt undervisende personale.

Da en del af forsøget bl.a. indebærer, at spørgsmålet om forældrebetaling for en madordning afgøres ved lodtrækning på skoleniveau blandt de deltagende skoler, vil forsøget indebære en fravigelse af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 7, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om frivillige madordninger, og at kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ekstra bevilling Søndermarksskolen

Der søges en ekstra indtægts- og udgiftsbevilling til Søndermarskolen, dette skyldes, at elevtallet for de trin, der er med i projektet, er steget med 24 elever.

Omplacering fra drift til anlæg

Midlerne er placeret på drift grundet øremærkning fra staten. Dog fremgår af vejledningen til ordningen, at midlerne også kan anvendes på anlægsudgifter, såfremt disse er direkte henførbare til og nødvendige for etablering og drift af skolemadsordningen.

I forlængelse af ovenstående og i forbindelse med renovering af skolekøkkener, omplaceres der budget fra drift til anlæg, så der i skemaet nedenfor både er en indtægts- og udgiftsbevilling.

Tværgående konsekvenser

Der omplaceres driftsmidler fra Børne- og Ungeudvalget til anlæg under Økonomiudvalget.

Sagens videre forløb

Såfremt der er politisk opbakning til flytning af midlerne, kan renovering af skolekøkkener gå i gang, således at skolerne er klar til at iværksætte forsøget pr. 1/1-2026.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 31. august 2025 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om brug af betegnelsen børnehaveklasse i stedet for 0.klasse.

Indstilling

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

1. at Byrådet pålægger kommunens administration og forvaltning fremover konsekvent at bruge betegnelsen børnehaveklasse om det første år i skolen.

Sagens indhold

Det er af betydning, at det første år i skolen hedder børnehaveklasse, som tager udgangspunkt i og arbejder videre med at skabe den bedst mulige overgang fra tilværelsen i børnehaven og til skolegangen. Fokus skal være på leg og trivsel. Det markeres ved konsekvent at bruge betegnelsen børnehaveklasse i stedet for 0.klasse.

I § 11 i loven om folkeskolen står der om børnehaveklassen: ”Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.”

Det uddybes i den ledsagende bekendtgørelse: ”Eleverne skal i børnehaveklassen have lagt fundamentet for deres alsidige udvikling ved at give den enkelte elev udfordringer, der udvikler elevens nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere og gør eleven fortrolig med skolen. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.

Stk. 2. Børnehaveklassens pædagogiske profil skal skabe sammenhæng både mellem elevernes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklassen og de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/fritidshjem. Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. Børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som eleverne har tilegnet sig i familie og dagtilbud og fritid.

Stk. 3. Eleverne skal i børnehaveklassen udvikle lyst og engagement til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til grundlaget for elevernes videre skolegang.”

30-09-2025 Administrationens bemærkninger

Administrationens bemærkninger fremgår af bilag 1

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte input til dagsordenen til dialogmøde med Handicaprådet den 04. november 2025.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter input til dagsordenen til dialogmøde med Handicaprådet den 04. november 2025.

Sagens indhold

Administrationen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget afholder et dialogmøde med Handicaprådet forud for et Børne- og Ungeudvalgsmøde en gang årligt.

I år er dialogmødet kalenderlagt til den 04. november 2025. Dialogmødet er foregår efter udvalgsmødet samme dag.

• Hvad betyder Børne- og Ungepolitikken for arbejdet med børn med særlige behov på almenområdet?
• Hvordan arbejdes der med at skabe bedre muligheder for børn med særlige behov tæt på almenområdet?

Handicaprådet har drøftet dagsordenspunkter til dialogmødet for 2025 og ønsker følgende på dagsordenen til dialogmødet:

• Status og udviklingstendenser vedr. inklusion af børn med særlige behov.

Handicaprådet ønsker en drøftelse, som bl.a. omhandler:

• Hvordan måles udvikling i inklusion?
• Hvilke parametre bruges når man vil måle om inklusion bevæger sig i den rigtige retning?

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at give yderligere input til dagsordenen.

Den endelige dagsorden sammensættes efterfølgende af administrationen og udsendes til alle parter.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Byrådet godkendte den 29. januar 2024 driftsoverenskomsten mellem Slagelse Kommune og ZBC Slagelse om varetagelse af kommunens 10. klasse og besluttede samtidig, at Børne- og Ungeudvalget orienteres om tilsynet årligt - første gang i efteråret 2025.

Administrationen har i juli 2025 modtaget tilsynsrapporten fra den eksterne tilsynskonsulent og Børne- Ungeudvalget orienteres her om tilsynets konklusioner og hovedpointer.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om tilsynet med 10. klasse på ZBC.

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 29. januar 2024 driftsoverenskomsten mellem Slagelse Kommune og ZBC Slagelse om varetagelse af kommunens 10. klasse og besluttede samtidig, at Børne- og Ungeudvalget orienteres om tilsynet årligt - første gang i efteråret 2025.

Administrationen har i juli måned 2025 modtaget tilsynsrapporten fra dem eksterne tilsynskonsulent.

Den fulde tilsynsrapport er vedlagt i bilag 1. Herunder følger konklusioner og hovedpointer. 

Overordnet vurdering

Det er tilsynets overordnede vurdering, at ZBC overholder rammerne beskrevet i driftsoverenskomsten og i folkeskoleloven -herunder:

• Minimumstimetal i den obligatoriske del af 10. klasse.
• Kravene til timetallet i den valgfri del af 10. klasse - skolen udbyder de lovmæssige valgfag.
• Skolen lever op til krav til Obligatorisk Selvvalgt Opgave.
• Skolen lever op til tilsynsforpligtigelsen med eleverne og opretholder god ro og orden gennem arbejdet med ordensregler og værdigrundlag.
• Skolen sikrer den lovpligtige fraværsregistrering.
• Skolens personale har relevante kompetencer i forhold til linjefagsdækning og erfaring med målgruppen.
• Det er tilsynets vurdering, at der er tale om relevant tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning, hvor det faglige niveau er tilpasset elevgruppen og lever op til mål for de enkelte fag.
• Skolen er prøveansvarlig og har afviklet prøver efter prøvebekendtgørelsen og indgået i censor-ring med øvrige skoler i Slagelse Kommune.

Tilsynets rådgivning, vejledning og anbefalinger

På baggrund af dialog med ledelse, observation af undervisning, interviews af elever og lærere, samt analyser af data har tilsynet følgende opmærksomhedspunkter:

Struktur og organisering

Det er tilsynets vurdering, at skoleåret 2024-2025 havde en opstart med udfordringer, der kunne forventes. I starten af skoleåret var ledelsen interim fra ZBC Næstved og det undervisende personale var blevet virksomhedsoverdraget. Det betød, at der ikke var en eksisterende kultur, som eleverne mødte ind i. Derfor har der været brugt tid på struktur og organisering.

Tilsynet vurderer således, at skoleåret 2024-2025 har haft en udfordrende start, men alligevel har de enkelte lærere bidraget til, at kerneopgaven ”læring og dannelse” har været afsættet for planlægning og afvikling af undervisningen og det er tilsynets vurdering, at skolen arbejder målrettet på at opbygge en kultur, hvor der ikke er tvivl om, hvad det betyder at drive et kvalitetstilbud, og hvornår der er tale om et kvalitetstilbud.

Det er tilsynets vurdering, at skolen fortsat skal prioritere drøftelse af, hvad der er skolens fælles pædagogik og didaktik og anbefaler, at ledelse og medarbejdere i fællesskab sikrer en mere tydelig pædagogisk retning, struktur og koordinering.

Personalets fravær

Skoleåret har været præget af flere langtidssygemeldinger, hvorved eleverne har oplevet vikardækning og aflysninger.

Det er ledelsens forventning, at antallet af langtidssygemeldinger er nedbragt væsentligt og at lærergruppen er status quo ved skolestart august 2025. Tilsynet tilslutter sig denne forventning.

Elevernes fravær

Det samlede elevfravær er pr. 12. maj 2025 opgjort til 10.45%.

Pga. omstruktureringen af 10.klasse er 2022-23 det sidste skoleår, hvor det er muligt at finde data om elevfravær for X-Class. Her var til sammenligning det samlede elevfravær 9,4 %.

Det er tilsynets vurdering, at skolen skal have udarbejdet en større systematik og struktur i arbejdet med elever med fravær. Skolen skal sikre, at alle kender bekendtgørelsen om fravær, samt vejledningen til bekendtgørelsen. Skolen opfordres til at arbejde med case-dialoger om kompliceret fravær og opstille kriterier for, hvilken fraværskategori, der anvendes i den enkelte sag. Skolen skal udarbejde en procedure for håndtering af fravær og derved sikre tydelig og klar håndtering i arbejdet med elevers fravær efter

Som opfølgning har administrationen i august 2025 været i dialog med ZBC, der oplyser, at skolens fremtidige håndtering indebærer 3 årlige elevkonferencer, hvor alle elevers trivsel og fravær vil blive gennemgået. Der er hele skoleåret større fokus på trivsel og relations-dannelser, således, at fraværet minimeres. ZBC10 har udarbejdet en fraværsprocedure, som vil blive fulgt og skolen vil sikre løbende dialog mellem kontaktlærer, skolens ledelse, AKT-lærer samt andre støtteforanstaltninger på ZBC for elever med begyndende fraværsproblematikker.

Folkeskolens prøver

Det er tilsynets vurdering, at skolen skal arbejde målrettet på, at eleverne i udgangspunktet går til enten FP9 eller FP10. Hvis skolens ledelse i samarbejde med eleven, elevens forældrene og elevens lærere beslutter fritagelse i et eller flere fag, skal skolen arbejde målrettet på at fastholde eleven i et undervisningstilbud frem til skoleårets afslutning.

Administrationens samlede vurdering

Det er administrationens samlede vurdering, at rapporten fra den eksterne tilsynskonsulent giver et godt og retvisende billede af 10.klasse på ZBC og imødeser, at der arbejdes med anbefalingerne i rapporten. 

Retligt grundlag

• Folkeskolelovens kapitel 2a §§ 19a -19j om 10. klasses struktur og indhold.

• Folkeskolelovens kapitel 3 § 22 om muligheden for at indgå driftsoverenskomster. Det har siden 2010 været muligt at henlægge undervisningen i 10. klasse til en erhvervsskole. Det kræver, at kommunalbestyrelsen indgår en driftsoverenskomst med erhvervsskolen om varetagelse af undervisningen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget orienteres jf. beslutning i Byrådet den 29. januar 2024 årligt om tilsynet med 10. klasse på ZBC - forventeligt næste gang i efteråret 2026.

Kompetence

Sundhedsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget.

Beslutningstema

Sundhedsudvalget, Børne- og Ungeudvalget og Socialudvalget orienteres om status for etableringen af det kommunale behandlingstilbud for børn og unge, jævnfør beslutning i Byrådet den 26. februar 2024, hvor Byrådet vedtog, at behandlingstilbuddet skulle forankres i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) under Skole og Dagtilbud.

Alle landets kommuner skal i løbet af 2024 og 2025 etablere et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i alderen fra 5 til 17 år, som er i psykisk mistrivsel. Slagelse Kommunes behandlingstilbud blev etableret 1. august 2024.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller, 

1. at Sundhedsudvalget, Børne- og Ungeudvalget og Socialudvalget orienteres om status for etableringen af det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.

Sagens indhold

Alle landets kommuner har siden 2024 skulle etablere et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i alderen fra 5 til 17 år, som er i psykisk mistrivsel.

Byrådet besluttede den 26. februar 2024, på baggrund af indstilling fra cheferne for henholdsvis Børn og Unge, Skole og Dagtilbud, samt Sundheds og Ældre, at behandlingstilbuddet skulle forankres i PPR under Skole og Dagtilbud.

Siden opstarten af tilbuddet har Slagelse Kommunes behandlingstilbud haft fokus på hurtig adgang, faglig kvalitet og tværfaglig indsats.

De ansatte har daglig drift i PPR og Børn og Unge, men med faste dage i behandlingstilbuddet. Tilbuddet ledes af en teamleder i PPR, som også er autoriseret psykolog. Der er tilknyttet 14 andre i tilbuddet:

• 2 børne- og ungerådgivere
• 2 motorikkonsulenter
• 1 konsulent
• 9 psykologer

Status

Der afholdes forsamtaler to dage ugentligt. Hver uge i Slagelse og hver anden uge i Korsør og Skælskør. Borgeren, hvilket vil sige forældrene samt barnet/den unge møder en børne- og ungerådgiver samt en autoriseret psykolog. Her vurderes det, om der skal tilbydes behandling, eller hvilken anden indsats der skal iværksættes i kommunalt regi eller i civilsamfundet.

Det er muligt at gennemføre 5-7 forsamtaler pr. åbningsdag. Herudover er der mulighed for "åben dør" to gange ugentligt, for at håndtere akutte henvendelser på de lokaliteter, hvor forsamtalerne finder sted. Det vil sige hver uge i Slagelse og hver anden uge i Korsør og Skælskør. Borgeren, hvilket vil sige forældrene eller den unge selv, hvis den unge er over 15 år booker tid direkte online til forsamtalerne. Der kan også bookes telefonsamtaler online.

Tilbuddet lever dermed op til lovens krav om at være lettilgængeligt.

Der udbydes følgende individuelle behandlinger:

• Bekymring og tristhed.

• Mad og krop.

• Selvskade.

• Når tanker og handlinger fylder.

• Individuelt tilpassede behandlingsforløb.

Der udbydes manualbaseret gruppebehandling for børn og unge med angstproblematikker samt behandling for stress og uro. Derudover afholdes workshops for forældre i forbindelse med angstproblematikker, uro og impulsivitet.

Det er et krav, at der indberettes data til KL for alle kommuner vedrørende aktivitet i kommunernes lettilgængelige tilbud og siden 1. januar 2025 er der indberettet data for antal forsamtaler samt antal opstartede behandlingsforløb. I 1. kvartal 2025 har 98 borgere deltaget i forsamtaler i Slagelse Kommunes behandlingstilbud. På landsplan har der været i alt været 2.238 forsamtaler i de 90 kommuner, der har indberettet data, hvilket betyder, at Slagelse Kommune udgør 4,37 % af den samlede aktivitet i 1.kvartal 2025. Tallene for 2. kvartal er endnu ikke tilgængelige. 

Siden etablering den 1. august 2024 og til 18. august 2025 er der registreret følgende aktivitet i Slagelse Kommunes Behandlingstilbud.

• 109 telefonsamtalebookinger.

• 120 forsamtalebookinger i Slagelse.

• 83 forsamtalebookinger i Korsør.

• 66 forsamtalebookinger i Skælskør.

• 82 borgere/familier har deltaget i gruppeforløb/workshops.

• 103 borgere har modtaget individuel behandling.

• 8 borgere er viderehenvist til Børne- og Ungepsykiatrien.

Disse data er indhentet i Slagelse Kommunes Behandlingstilbuds fagsystem JOSA og i selve booking systemet FrontDesk.

Fra en borger tilbydes behandling, går der gennemsnitligt 2-4 uger til første behandlingssamtale ved individuelle forløb. Gruppeforløb og workshops kræver et bestemt deltagerantal, og der går i gennemsnit 2 måneder før opstart, da holdene skal fyldes op.

Ventetiden på forsamtale er aktuelt 2 uger. Borgerne kan henvende sig alle ugens hverdage via behandlingstilbuddets hovedtelefonnummer og alle døgnets timer både på hverdage og i weekenden på den digitale booking. Telefonhenvendelserne varetages af lederen af tilbuddet. Tendensen indtil videre er, at størstedelen af borgere i Slagelse Kommunes behandlingstilbud tilbydes behandling indenfor angst, depression og selvskadeområdet.

I overensstemmelse med bekendtgørelsen og vejledningen vedrørende det lettilgængelige tilbud, iværksættes der i indeværende år en procedure for systematisk evaluering af effekten af behandlingsforløbene. Borgeren vil ved sidste behandlingssamtale udfylde 2 skemaer: ét vedrørende symptomer og trivsel, og ét vedrørende tilfredshed med tilbuddet. Der foreligger kvalitative, positive beretninger om bedring, og der ses indtil videre ingen genhenvendelser efter afsluttede behandlingsforløb.

Der gives løbende information om Slagelse Kommunes behandlingstilbud til praktiserende læger, forældre, skole- og dagtilbudsledere, øvrige kommunale centre samt civilsamfundet. Den løbende information kan ses i vedlagte bilag 1.

Der er ligeledes afholdt åbent hus-arrangementer i december 2024 og juni 2025.

Retligt grundlag

Behandlingstilbuddet er reguleret under Sundhedslovens §36a og den statslige styring sker af Sundhedsstyrelsen. Ændringen af Sundhedsloven skete i Folketinget den 23. maj 2024 (LOV nr. 645 af 11/06/2024). Ændringen af Sundhedsloven er en udmøntning af Psykiatriaftalen fra 20222, hvor det aftaltes, at styrke blandt andet psykiatriindsatsen på børne- og ungeområdet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er afsat 3,881 mio. kr. årligt til driften af Slagelse Kommunes behandlingstilbud. Budgettet udnyttes optimalt med fokus på borgerne og behandlingsindsatserne. Dette er fuldt finansieret af tilskud fra staten.

I den samlede 10-årsplan for psykiatri er et af de centrale initiativer, at styrke og udvide det lettilgængelige behandlingstilbud på landsplan. Der afsættes derfor yderligere:

• 50 mio. kr. i 2026.

• 100 mio. kr. fra 2027.

• Stigende til 300 mio. kr. fra 2029 og frem, til alle landets kommuner.

Med den normale fordelingsnøgle på 1.341%, vil dette for Slagelse Kommune forventeligt betyde:

• 670.500 kr. i 2026.

• 1.341.200 mio. kr. fra 2027.

• 3.942.000 mio. kr. fra 2029 og frem.

Tværgående konsekvenser

Behandlingstilbuddet driftes i et direkte samarbejde mellem tre centre. Det bygger på en tværfaglig forståelse af opgaveløsningen og involverer i dagligdagen medarbejdere og lokaliteter på tværs af kommunen.

Cheferne for henholdsvis Børn og Unge, Skole og Dagtilbud samt Sundhed og Ældre indgår i tilbuddets styregruppe.

Sagens videre forløb

Der vil på et senere tidspunkt foretages en evaluering af brugernes tilfredshed. Resultaterne af evaluering vil forelægges Sundhedsudvalget, Børne- og Ungeudvalget samt Socialudvalget i en ny sag.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om status for realiseringen af den politiske målsætning for specialundervisningsområdet i Slagelse Kommune med fokus på segregering og data for inklusion. 

Indstilling

Chefen for skole og dagtilbud indstiller til 

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om status på arbejdet med at realisere den politiske målsætning for specialundervisningsområdet i Slagelse Kommune.

Sagens indhold

Med budgetforliget 2023-2026 besluttede forligspartierne en ny retning for specialundervisningsområdet. Baggrunden var en høj segregeringsgrad sammenlignet med både landsplan og andre kommuner. Målsætningen er, at flere børn får mulighed for at lykkes i almenområdet gennem tidlig indsats, bredere tilbud og en styrket pædagogisk praksis med fokus på fællesskaber.

Det politiske mål er, at udviklingen vendes, så 2/3 af børn med særlige undervisningsbehov fremover kan rummes i almenområdet – enten i specialklasser, mellemformer eller i den almindelige undervisning – mens 1/3 fortsat tilbydes undervisning på specialskoler. I 2022 modtog omkring 900 elever i Slagelse Kommune specialundervisning, heraf ca. 600 elever på specialskoler og ca. 300 elever i specialklasser på almenskolerne.

For at realisere målsætningen er der iværksat en række tiltag:

• Reduktion af segregeringsgraden gennem flere inkluderende tilbud

• En ændret fordeling mellem almenområdet og specialskolerne

• Etablering af mellemformer, der kan fastholde flere børn i deres nærmiljø

• Målrettet kompetenceudvikling af medarbejdere

Formålet med orienteringen er at give udvalget et samlet overblik over:

• Udviklingen i antallet af børn i specialundervisningstilbud

• Visitationsprocessen og udmøntningskrav

• Igangsatte indsatser i almenområdet

• De økonomiske og organisatoriske rammer, der understøtter målopfyldelsen

Den politiske ambition er at sikre, at flere børn kan få de nødvendige undervisningstilbud tæt på deres nærmiljø. Det skal give bedre muligheder for, at børn kan udvikle sig både fagligt og socialt i inkluderende læringsmiljøer.

Samtidig er ambitionen at skabe en mere bæredygtig og sammenhængende organisering af specialundervisningen, hvor ressourcerne anvendes effektivt, og hvor indsatsen i højere grad bygger på tidlig opsporing, lokale løsninger og et styrket tværfagligt samarbejde.

Status

Indsatser i almenområdet

Flere skoler arbejder i dag med udvikling af mellemformer, hvor differentierede læringsmiljøer giver mulighed for at fastholde børn i deres nærmiljø. Mellemformer er inkluderende indsatser, som skolerne selv kan iværksætte uden visitation. I Slagelse Kommune anvendes bl.a. NEST-klasser, familieklasser, social læring-forløb samt co-teaching og 2-voksen-ordninger. Fælles for disse indsatser er, at de bygger bro mellem almen- og specialpædagogik og har til formål at styrke elevernes trivsel og læring, samtidig med at de fastholdes i fællesskabet på distriktsskolen.

Udviklingen af mellemformer understøttes af PPR, som har en central rolle i at styrke fællesskaberne i både dagtilbud og skoler. PPR bidrager med praksisnær kompetenceudvikling af det pædagogiske personale og tilbyder indsatser, der understøtter tidlig opsporing og differentierede læringsmiljøer.

Som en del af dette arbejde er indsatsen Flere Hænder i PPR iværksat. Initiativet betyder, at skoler og dagtilbud i højere grad får adgang til praksisnær støtte gennem PPR’s konsulenter, der kan bidrage med sparring og vejledning direkte i hverdagen. Indsatsen skal sikre, at flere børn kan fastholdes i almenområdet gennem styrkede fællesskaber og tættere samarbejde mellem PPR og de pædagogiske medarbejdere.

Der er samtidig sat fokus på at styrke skolernes arbejde med at nedbringe fravær gennem en mere systematisk og ensartet indsats på tværs af kommunen. Målet er at øge elevernes tilknytning til skolen gennem tidlig inddragelse af forældre, fleksibel organisering af undervisningen og et styrket tværfagligt samarbejde.

Der arbejdes derudover målrettet med at øge kompetencerne i specialklasserne, så de i højere grad kan rumme elever med komplekse udfordringer. Denne indsats understøttes af etableringen af et specialnetværk, hvor specialklasser og specialskoler deler viden og erfaringer med henblik på at styrke kvaliteten i tilbuddene på tværs af kommunen.

Visitationsproces og tidlig indsats

Visitationsprocessen bliver løbende justeret for at sikre ensartede kriterier og tydeligere udmøntningskrav. Elever med et støttebehov på op til 9 timer om ugen skal ikke flyttes til et særligt undervisningstilbud, men tilbydes støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning. Dette betegnes som inklusion og finansieres af skolens egne midler.

Elever med behov for støtte i mere end 9 timer om ugen er omfattet af reglerne for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand jf. § 20, stk. 2 i folkeskoleloven. Disse sager behandles i visitationsudvalget på baggrund af en faglig vurdering af elevens behov.

Denne opdeling tydeliggør ansvarsfordelingen og understøtter behovet for central styring, så ressourcerne anvendes ensartet og på baggrund af fælles kriterier.

Den centrale visitation arbejder for, at børn får et relevant og bæredygtigt tilbud så tidligt som muligt, og at flere kan blive i deres nærmiljø i tæt samarbejde med skole- og dagtilbudsledere.

Den reviderede visitationspraksis er vedlagt som bilag 1

Som en del af denne indsats er der etableret faglige netværksmøder, som afholdes årligt med deltagelse af skole- og dagtilbudsledere samt PPR. Formålet er at skabe et fælles overblik over børn med begyndende udfordringer og sikre, at der iværksættes forebyggende indsatser så tidligt som muligt i almenområdet. På mødet drøftes børnene i fællesskab, og der aftales konkrete handlinger og opfølgning. Denne proces understøtter tidlig opsporing, styrke samarbejdet mellem ledere og PPR og sikre, at ressourcerne anvendes proaktivt og koordineret.

Derudover er der iværksat en udslusningsindsats i samarbejde med Rosenkilde Skole, hvor børn støttes i at bevæge sig fra mere indgribende til mindre indgribende tilbud. Udslusningskonsulenterne bidrager samtidig med praksisnær kompetenceudvikling, der skal styrke specialklassernes muligheder for at rumme elever med komplekse behov og understøtte en gradvis bevægelse mod mere inkluderende løsninger.

Incitamentsmodel
Som led i budgetforliget 2025-2028 er der udviklet en incitamentsmodel, der understøtter en gradvis udslusning af børn fra specialiserede tilbud til mindre specialiserede tilbud eller almenområdet. Incitamentsmodellen blev politisk vedtaget på det ordinære Børn- og Ungeudvalgsmøde den 2. september 2025. 

Modellen består af to hovedelementer:

1. Økonomisk støtte til almenområdet i en midlertidig periode, hvor halvdelen af de faktiske omkostninger fra specialtilbuddet følger barnet.
2. En målrettet indsats med PPR-udslusningskonsulenter, der støtter barnet, forældre og personale i overgangen.

I særlige tilfælde kan begge elementer kombineres for at øge chancen for succesfuld inklusion. Formålet er at sikre en kontrolleret og bæredygtig omstilling, hvor skolerne gradvist kan tilpasse sig nye opgaver uden at gå på kompromis med kvaliteten. Samtidig skaber modellen økonomisk forudsigelighed og giver incitamenter til at udvikle lokale mellemformer og inkluderende læringsfællesskaber. For at incitamentsmodellen kan fungere i praksis, er det væsentligt, at ressourcer og beslutninger koordineres centralt og anvendes på baggrund af fælles principper.

Pulje "Fra special til almen" 

Puljen er etableret for at understøtte en gradvis bevægelse af midler fra specialområdet til almenområdet.

• 2023: Puljen udgjorde 16,3 mio. kr. Hele beløbet blev anvendt til at dække underskuddet på specialmyndighed.

• 2024: Puljen var på 33,6 mio. kr. Heraf blev 18,1 mio. kr. overført til specialmyndighed, mens 12,4 mio. kr. blev fordelt til almenområdet gennem ressourcetildelingen til skolerne.

• 2025: Puljen udgør 33,4 mio. kr. I forbindelse med budgetopfølgning 1, godkendt af Byrådet den 28. april 2025, blev 20 mio. kr. overført til specialmyndighed, mens 7,5 mio. kr. overføres til Eventen, Ung Slagelse (bogføres under almen myndighed). De resterende ca. 6 mio. kr. forventes tilbageført inkluderende indsatser på almenområdet.

Data for inklusion

Udvikling i elevtal i specialtilbud
(Bilag 2 - tabel 1)

Som led i opfølgningen på den politiske målsætning er der udarbejdet en status på udviklingen i antallet af elever i specialtilbud. Opgørelsen viser både det samlede elevtal samt fordelingen mellem elever, hvor Slagelse er betalingskommune, og elever fra andre betalingskommuner.

Antallet af elever i specialtilbud, hvor Slagelse er betalingskommune, er faldet de seneste år. I juni 2023 var der 754 elever, mens tallet i juni 2024 var reduceret til 709 elever og yderligere til 693 elever i juni 2025. Udviklingen viser, at færre børn visiteres til specialtilbud uden for almenområdet, hvilket er i tråd med den politiske målsætning om at reducere segregeringsgraden.

At flere børn nu fastholdes i eller tættere på almenområdet vidner om, at de igangsatte indsatser begynder at have effekt. Det peger samtidig på, at Slagelse er i gang med en positiv bevægelse mod at skabe mere inkluderende læringsmiljøer og bæredygtige løsninger lokalt.

Fordeling af børn på tilbudstyper
(Bilag 2 - tabel 2)

Udviklingen i fordelingen mellem specialklasser, specialskoler og behandlingstilbud skal ses i lyset af omlægningen af Klostermarken fra behandlingsskole til specialskole. Denne ændring betyder, at en del af de børn, der tidligere indgik i kategorien behandlingstilbud, nu registreres som en del af specialskoleområdet. Samtidig får eleverne i det omlagte tilbud en familierettet indsats, som understøtter en helhedsorienteret tilgang.

Tallene viser et markant fald i antallet af børn i behandlingstilbud – fra 150 i juni 2023 til 75 i juni 2025. I samme periode er antallet af børn i specialskoleområdet reduceret en smule fra 307 til 294, mens antallet i specialklasser er stort set uændret.

Udviklingen skal derfor primært forstås som et resultat af organisatoriske omlægninger og en styrket fokusering på skolebaserede løsninger frem for behandlingstilbud. Dette understøtter den politiske målsætning om, at børn i videst muligt omfang skal have et skoletilbud frem for et behandlingsforløb, og at indsatserne forankres tættere på skolens kerneopgave.

Inklusionsgrad

(Bilag 2 – tabel 3)

Tallene fra Uddannelses statistikken omfatter alene elever i folkeskolen. De viser, at børn med bopæl i Slagelse Kommune i stigende grad fastholdes i almenområdet. Inklusionsgraden er steget fra knap 86 procent i 2022/23 til 88 procent i 2023/24. Almindeligvis bruger vi inklusionstal inkl. privatskoleelever, da det giver et mere retvisende billede af udviklingen og da vi her ligeledes har mulighed for at sammenligne med det forventelige segregeringsniveau for kommunen. Disse tal er desværre ikke opdateret hos VIVE på nuværende tidspunkt. 

Til sammenligning ligger landsgennemsnittet stabilt omkring 93 procent. Selvom Slagelse Kommune fortsat har en lavere inklusionsgrad end landet som helhed, viser udviklingen en positiv bevægelse i retning af den politiske målsætning om, at flere børn skal kunne lykkes i almenområdet. Det bemærkes, at VIVEs opgørelser – som også inkluderer privatskoleelever – ikke er opdateret, og at tallene derfor alene afspejler udviklingen i folkeskolen.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §20 stk. 2 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014: ”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.”

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Tværgående konsekvenser

Udviklingen på specialundervisningsområdet har tværgående betydning for både dagtilbud, almenområdet og PPR, da indsatserne bygger på et styrket samarbejde mellem flere fagområder. Desuden har omlægningen til skolebaserede løsninger en afledt effekt på behandlingsområdet, idet færre børn indgår i behandlingstilbud, og flere får deres støtte inden for skolens rammer.

Sagens videre forløb

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om pilotprojektet Get2Sport Marievangsskolen for skoleåret 2024/2025.

Indstilling

Chefen for Kultur-, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om Get2Sport Marievangsskolen for skoleåret 2024/2025.

Sagens indhold

Flere børn finder vej ind i foreningslivet
Pilotprojektet Marievangsskolen Get2Sport blev igangsat i august 2024. Der er gennemført spørgeskemaundersøgelser i juni 2024, december 2024 og juni 2025. Samlet viser de:

• Flere børn deltager i fritidsaktiviteter: Andelen af elever, der er aktive i fritids- og foreningslivet, er steget fra 77 % i juni 2024 til 79 % i juni 2025.
• Målrettet indsats på 4. årgang virker: Deltagelsen er steget med over 20 %.
• Mindre ulighed: Blandt elever fra Ringparken/Sydbyen er deltagelsen steget fra 55 % til 62 %. Uligheden i forhold til skolens gennemsnit er reduceret fra 22 % til 17 %.
• Trivsel: Elever, der deltager i fritidsaktiviteter, oplever i højere grad glæde, skoletrivsel og fællesskab end elever uden fritidsaktivitet.

I Bilag 1: Marievangsskolen Get2sport - Skoleåret 2024/2025 findes en uddybning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og ovenstående resultater. 

Brobyggerrollen gør en forskel
De tre Get2sport tovholdere på Marievangsskolen har understøttet børn og deres forældre i at finde vej ind i foreningslivet – både gennem individuel og kollektiv fritidsvejledning på skolen samt gennem dialog med forældre. Lærerne har desuden fulgt elever til foreningsaktiviteter første gang, de skulle prøve en ny aktivitet. Ved afslutningen af skoleåret har projektgruppen evalueret på indsatsen. Projektgruppens erfaringer er ligeledes samlet i bilag 1: Marievangsskolen Get2Sport skoleåret 2024/2025. Her tydeliggøre Get2sport tovholderne at indsatsen har bidraget til, at skabe tættere kontakt til de lokale foreninger og værdifulde erfaringer med brobygningsarbejdet.

Kontingentstøtte åbner døren for flere børn
Koblingen til kontingentstøtte ordningen HEL Fritid har givet flere børn mulighed for at være en del af foreningslivet. I skoleåret 2024/2025 har 26 elever benyttet sig af støtte til kontingent, hvorimod kun 10 elever fik kontingentstøtte i skoleåret 2023/2024. Det peger på, at den helhedsorienterede tilgang virker efter hensigten.

Barrierer for at lykkes
Projektgruppen har generelt oplevet en stor opbakning til projektet fra både kollegaer på skolen, elever og deres forældre. Det er dog fortsat en tilbagevendende udfordring for projektgruppen at komme i kontakt med nogle forældre. Derfor har projektgruppen forsøgt at kommunikere på flere platforme således, at alt ikke afhænger af kontakten over Aula. 

Get2Sport tovholderne har igennem det seneste skoleår fået en tættere kontakt til det omkringliggende foreningsliv. Foreningsmessen i starten af skoleåret 2024 var med til at kick-starte et godt samarbejde. Projektgruppen oplever dog, at der fortsat er potentiale for at styrke samarbejdet yderligere.

Samlet evaluering
Erfaringer af skoleåret 2024/2025 og spørgeskemaundersøgelsen viser, at indsatsen bevæger sig i en positiv retning: Flere børn deltager i fritidsaktiviteter, uligheden mellem fritidsdeltagelse i foreningslivet for elever fra de boligsociale områder mindskes og elevernes trivsel styrkes. Projektet har dermed levet op til de opstillede succeskriterier.

Perspektiver for skoleåret 2025/2026
Projektgruppen fortsætter de igangværende indsatser i projektet. Der vil blive fokuseret på at styrke samarbejde yderligere med foreningerne, og undersøge hvordan kontakten med forældrene kan blive bedre. For at skabe et større erfarings- og vidensgrundlag suppleres spørgeskemaundersøgelsen med kvalitative metoder ved evaluering og læringsopsamling i afslutningen af skoleåret 2025/2026.

En helhedsorienteret indsats på Marievangsskolen
Marievangsskolen Get2Sport afprøver effekterne af en helhedsorienteret indsats, hvor eksisterende initiativer som HEL Fritid, Bevægelse i Dagtilbud og Skoler (BiDS), Åben Skole Idrætspartnerskaber og DIF Get2Sport koordineres og gennemføres som en samlet enhed. Indsatsen har særligt fokus på de ca. 20 % af eleverne, der bor i boligområderne Ringparken og Sydbyen i Slagelse.

Projektbeskrivelse herunder målsætninger og organisering fremgår af den vedhæftede projektbeskrivelse (bilag 2 - Projektbeskrivelse Marievang Get2sport).

Retligt grundlag

Sundhedsloven §119 stk. 2. "Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne"

Barnets lov §35 stk. 3 "Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Marievangsskolen Get2sport pilotprojekt baserer sig på skoleområdet samt idræts- og fritidsområdet og går dermed på tværs af Børne- og Ungeudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget præsenteres i nærværende sag om udmøntning af konteringspraksis på SFO-området. Udvalget præsenteres for lovgrundlaget for kontering af skolepædagogers og ledelse/administration på skolernes SFO samt de enkelte skolers fordeling i anonymiseret form. 

Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om udmøntningspraksis på SFO-området.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget blev på udvalgsmødet den 2. september 2025 præsenteret for sagen "Konteringspraksis på skole og SFO". Udvalget valgte at udsætte sagen med ønske om en uddybning af den gældende konteringspraksis og et mere detaljeret grundlag for orienteringen. 

Administrationen har efterfølgende gennemgået skoleledernes vurdering af tværgående medarbejderes tidsforbrug på henholdsvis skole og SFO. Det er administrationens opfattelse, at både pædagoger i den almene undervisning samt pædagoger i specialklasser og på specialskoler er fordelt i forhold til tid anvendt i skole og SFO. Det vurderes også, at fordeling af løn til ledelse og administration er foretaget efter bedst mulige skøn og i overensstemmelse med den præcisering Center for Skole og Dagtilbud har indhentet hos Indenrigsministeriet.

Administrationen vurderer, at skolerne har foretaget fordelingen af lønudgifter til tværgående medarbejdere efter reglerne i "Budget og regnskabssystem for Kommuner afsnit 3-4  Den autoriserede kontoplan og og konteringsregler funktion 03.22.05" (Se bilag 1) samt "Konteringsregler for gruppering" (Se bilag 2).

Administrationen har stillet spørgsmål direkte til Indenrigsministeriet i forhold til tolkning af reglerne. Spørgsmål og svar er vedlagt som bilag 3

I henhold til Den autoriserede kontoplan kan udgifter af administrativ og ledelsesmæssig karakter opgøres på baggrund af tidsregistrering elle en skønnet fordeling af lønudgifterne. Skolerne i Slagelse Kommune foretager en gang årligt denne vurdering af udgifter til ledelse og administration og lønudgifterne fordels imellem skole og SFO via lønsystemet.

Pædagoger med opgaver i såvel skole som SFO fordeles i forhold til den faktiske opgavetid. Denne opgørelse foretages i forbindelse med Skoleårets planlægning i samarbejde med økonomipartner fra Økonomi og Styring og indberettes til lønsystemet, hvorefter fordeling af lønudgiften mellem skole og SFO sker automatisk på månedlig basis.

Der vedlægges til sagen skemaer for alle skolerne i anonymiseret form (bilag 4). Skemaerne indeholder kun medarbejdere i delt tjeneste og er derfor ikke et udtryk for det samlede personaleforbrug i henholdsvis skole og SFO.

Retligt grundlag

Lov om Folkeskolen §3, stk. 7: Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning.

Budget- og regnskabssystem for Kommuner, kapitel 3-4

Konteringsregler for gruppering

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Konteringspraksis og opgørelse af timer i henholdsvis skole og sfo har alene betydning indenfor den enkelte skoles budgetramme.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Der fremlægges en gang årligt til Børne- og Ungeudvalgets orientering en status på skolernes fordeling af lønudgifter mellem skole og SFO på tværgående personale. Næste orientering vil ske på udvalgets møde i september 2026.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

I forlængelse af analysen af den kriminalpræventive indsats i Slagelse Kommune og Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets bemærkninger til sagsfremstilling i januar 2025, fremlægges her en uddybning af det økonomiske grundlag for Kriminalpræventiv Enhed (KPE), medarbejderressourcer og opgaveløsningen samt aktiviteterne i KPE til udvalgenes orientering. 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres uddybende om det kriminalpræventive arbejde i KPE. 

Sagens indhold

På udvalgsmøder i Børne- og Ungeudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget den 7. og 9. januar 2025, fik udvalgsmedlemmerne orientering om en analyse af det kriminalpræventive område i Slagelse Kommune og drøftede anbefalinger til den fremtidige kriminalpræventive indsats. 

I forbindelse med udvalgsmøderne blev der fra politikernes side medgivet supplerende anbefalinger til det fortsatte arbejde med udviklingen af området, og der blev desuden konkret ønsket en oversigt over medarbejderressourcerne i Kriminalpræventiv Enhed (KPE).  

Herunder gives et overblik over det efterspurgte.

Organisering

Ungeenheden består af tre teams. Det ene team er Indsatsteam og det er i dette team, at KPE er forankret. Her bidrager KPE medarbejderne, sammen med øvrige indsatsmedarbejdere, til den samlede indsatsvifte for unge i Slagelse Kommune.

KPE arbejder mere specifikt med indsatser for de unge, der har udfordringer i relation til kriminalitet, men kerneopgaven er den samme for KPE medarbejderne som for alle andre medarbejdere i Ungeenheden; Alle unge skal i uddannelse og/eller beskæftigelse. Da kriminalitet er en stor risikofaktor i forhold til at komme til at stå udenfor uddannelse og arbejdsmarked, tilrettelægges indsatserne med kerneopgaven for øje og altid i samarbejde med andre fagligheder, der kan sikre et helhedsorienteret fokus. 

Budgettet til driften af KPE er på 8,3 mio. kr. Aktuelt vurderes et mindreforbrug i 2025 på 887.000 kr. (sep.2025). Mindreforbruget skyldes primært uforbrugte midler på en budgetregulering og et overført mindreforbrug fra 2024 på 240.000 kr. Mindreforbruget skal også ses i lyset af, at der har været tilbagehold med ansættelser i første kvartal 2025, fordi det blev vurderet, at man skulle vente til analysen (bilag 1) var bearbejdet. Budgettet forventes at balancere i 2026. 

Der er budgetteret med 6,1 mio. kr. til fagpersonale som fordeles mellem udgifter til månedslønnede (fastansatte) medarbejdere (5,93 mio. kr.) og timelønnede medarbejdere (107.000 kr.). 

Derudover et forventet forbrug på 791.000 kr. til ledelse, som dækker udgiften til teamleder af indsatsteamet i Ungeenheden, inkl. pension.

Medarbejderressourcer

KPE består af 12 medarbejdere, tællende 8,62 årsværk. Dertil er der 2 vikarer ansat med varierende og lavt timetal. Antallet af årsværk forventes at stige i takt med at aktivitetsniveauet på både værestederne Basen og Rosen, klubberne og i det boligsociale samarbejde øges.

Medarbejderressourcerne er overordnet set allokeret til følgende opgaver:

Herunder opsamling på årsværkenes opgaveløsninger:

• 1 årsværk, værende proaktiv medarbejder 

• 4 årsværk, værende de operative medarbejdere samt to vikarer, løser opsøgende kriminalitetsforebyggende opgaver i forskellige sammenhænge. Én medarbejder arbejder med præventiv undervisning i grundskoler og på uddannelsesinstitutioner samt samarbejde om sundhedsfremme og misbrugsforebyggelse med relevante samarbejdspartnere. To medarbejdere har værestederne som deres primære ansvarsområde og sammen med den fjerde, der også løser støtteopgaver med kriminalitetstruede børn og unge (jf. Barnets Lov §30 og Serviceloven §85), har de gadeplansindsatsen som Gadeteam. Vikarerne understøtter væresteder og gadeplansindsats, så de kan dække flere lokationer samtidigt.

• 3 årsværk, værende distriktsforebyggere, dækker klubdistrikterne geografisk, hvilket betyder, at alle sager om kriminalitet i deres respektive distrikt håndteres helt eller delvist af dem. Det betyder, at henvendelser fra skoler, uddannelsesinstitutioner, forældre, klubber, politiet m.fl. håndteres og følges til dørs lokalt og kontekstnært med inddragelse af den unge, familien og øvrige ressourcer, der måtte komme i spil. Ligeledes yder de råd og vejledning til disse samarbejdspartnere i alt fra konkrete lokationer med ro over forældre med bekymring for deres børn til fx skoler, der står med komplekse sager og har brug for at skabe sig et overblik og finde de rette handlinger. Desuden er distriktsforebyggerne fremskudt i den boligsociale helhedsplan, i elevtjenesten samt ved arrangementer.

Aktiviteter i KPE

Herunder opridsning af de alment forebyggende aktiviteter i regi af KPE:

Herunder opridsning af de faste aktiviteter i regi af gadeteam KPE:

• Aktiviteter i værestederne Rosen og Basen en aktivitet der har foregået siden 2010 med workshops, turneringer, fællesskab og hjælp til unge i hverdagen. Det har været på pause, men genoptages i efteråret 2025.

• Mobile aktiviteter og gadeopsøgende opgaver alle dage mellem kl. 16 og kl. 21 med forebyggende sigte og har været kørende siden 2020. Indholdet er, at de unge tilbydes et alternativ til at hænge formålsløst ud – således der gennem dialog, sjove aktiviteter og brobygning til fritids-, arbejds- og studieliv forsøges kontakt og relationsdannelse. 

• Åben borgerrådgivning opstart 2020 ved henvendelse via teamets onlineformular: https://www.slagelse.dk/da/service-og-selvbetjening/stoette-og-pleje/stoette-og-hjaelp-til-familier-boern-og-unge/den-kriminalpraeventive-enhed/ 

Herudover er der fokus på udrulning af følgende aktiviteter:

• Firebirds (brandkadetkoncept) med brandvæsnet og klubberne med opstart efterår 2025. De unge rekrutteres i klubber og skoler, der har unge fra Byskov og Ringparken, hvor der senest har været påsatte brande. Firebirds er et samarbejde mellem Værestedet Rosen, KPE, brandvæsnet og 2 klubdistrikter og består i, at de unge lærer om førstehjælp, brandslukning og beredskab. Formålene med projektet er både at give de unge kompetencer, selvværd og netværk og at få flere unge interesserede i dette uddannelsesmæssigt. 

• Fremskudt rådgivning i Boligsocial Helhedsplan opstart officielt oktober 2025 med en række aktiviteter, der er under udvikling mellem KPE og Den Boligsociale Helhedsplan.

• Understøtte aktiviteten juniorbetjent sammen med politiet i forbindelse med den boligsociale helhedsplan primo 2026 som en del af politiets og KPE’s fælles indsats. Juniorbetjent er et kompetenceudviklende forløb for unge i alderen 12-15 år, hvor de trænes i en lang række sociale færdigheder som samarbejde og positive omgangsformer. Indsatsens formål er blandt andet at skabe positive rollemodeller, gøre flere unge interesserede i politiarbejde som karriere og skabe et bedre samarbejde mellem politiet og de unge i boligområderne.

• Etablere civilsamfunds-samarbejde med Natteravne og Blackbirds, hvor foreningerne opsporer unge og KPE understøtter de frivillige fagligt samt samler op på opsporede unge. Samarbejdsaftalen er udarbejdet af Slagelse Kommunes civilsamfundskoordinator og afventer underskrift. Natteravnene er en frivillig organisation, der i sin tid blev etableret for at skabe tryghed i nattelivet og i det offentlige rum. Blackbirds er en frivillig organisation i Slagelse Kommune etableret for at skabe positive fællesskaber i en stof- og alkoholfri ramme for alle. De arrangerer blandt andet idrætsaktiviteter, madaktiviteter og sociale aktiviteter.

• Intensivere klubsamarbejdet på den opbyggende og forebyggende del – herunder med kombinationsmedarbejdere. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale, og der afventes nu den konkrete udmøntningsplan.

• Varetage krisehåndtering i forbindelse med uroligheder, demonstrationer, større brande eller kriminalitetssager, hvor der er skabt utryghed. Påtænkt opstart ultimo 2025

Særligt i forhold til gadeplansarbejde

Formål
Gadeplansindsatsen i Slagelse Kommune er en socialpædagogisk og kriminalpræventiv indsats, der retter sig mod børn og unge og bygger på opsøgende arbejde. Den møder dem dér, hvor de opholder sig og færdes – fx på gaden, i byrummet eller ved særlige begivenheder. Indsatsen består af det opsøgende gadeteam, som er en del af den Kriminalpræventive Enhed (KPE) i Slagelse Kommune.

Gadeplan er en helhedsorienteret indsats, hvis formål er at arbejde kriminalitetsforebyggende, tryghedsskabende, relationsopbyggende og være brobyggende for børn og unge til etablerede tilbud og sunde fællesskaber i kommunen. Gadeplansindsatsen er en del af den målrettede forebyggelse, og sigter at nå de unge med risikoadfærd, unge uden tilknytning til uddannelse, beskæftigelse eller fritidstilbud. Gadeteamet er opsøgende på skoler, i klubber og på gaden for at få en kontakt til disse unge med henblik på at inkludere dem i prosociale fællesskaber gennem vejledning eller aktiviteter.

Målgruppe
Målgruppen for indsatsen er børn og unge i alderen 10-17 år, som opholder sig i det offentlige rum uden et tydeligt og hensigtsmæssigt formål, og som kan udvise en utryghedsskabende og/eller risikobetonet adfærd.

Baggrund
Det opsøgende gadeteam i Slagelse Kommune er forankret i KPE, som koordinerer det lokale SSP-samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi. KPE arbejder ud fra forebyggelsestrekanten, der omfatter generel, målrettet og individrettet forebyggelse. Indsatsen er en del af kommunens samlede kriminalpræventive strategi og bygger på kommunens værdier, Børn-og Ungepolitikken samt Ungeenhedens strategi. Den fælles tilgang hviler på en grundlæggende tro på, at tryghed skabes gennem nærvær, relationer og tilstedeværelse i de unges miljøer. 

Dertil er gadeteamets arbejde understøttet af politiets flerårsaftale, hvor lokalpolitiets ansvar for kriminalitetsforebyggelse blandt børn og unge tydeliggøres, særligt i forhold til risikoadfærd, utryghedsskabende adfærd og bekymringer om kriminalitet og banderekruttering. Gennem §115-samarbejdet deler politiet relevante bekymringer med KPE’s distriktsforebyggere, som koordinerer indsatsen og formidler information til gadeteamet. På den baggrund iværksættes målrettede hotspots-indsatser i lokalområder med behov for opsøgende og tryghedsskabende tilstedeværelse.

Det opsøgende gadeteam varetager en bred vifte af opgaver, som tilpasses og udføres forskelligt alt efter den konkrete situation og hændelse. Der er overordnet set tre gadeplansindsatser, som gadeteamet udfører; den opsøgende indsats, hotspot-indsats og tryghedsindsats.

Den opsøgende indsats
En stor del af gadeteamets arbejde består i at være opsøgende, hvor de unge er og færdes. Det kan fx være på gaden, ved skoler, i klubber, ved legepladser, i VestsjællandsCentret eller ved boligsociale boliger. De kan også have deres tilstedeværelse ved større arrangementer, byfester og lignende. Opgaven ligger heri at være synlig og tilstedeværende i hele kommunen, og hermed også være tryghedsskabende ved at skabe trygge omgivelser for børn og unge. Deres tilstedeværelse kan også have en tryghedsskabende effekt for øvrige borgere, selv i områder, hvor der aktuelt ikke opholder sig børn og unge, da det sender et signal om, at teamet er aktivt og bydækkende. 

I den opsøgende indsats arbejder gadeteamet relationelt med de unge og skal fungere som brobyggere til forskellige andre aktører i kommunen. En central del af indsatsen handler om at fremme social inklusion og integration ved at støtte unge i overgangen fra gadeliv til etablerede tilbud som uddannelse, beskæftigelse og fritidsaktiviteter. Derfor er det afgørende for det opsøgende gadeteam at opbygge tillidsfulde relationer med de unge, som danner grundlag for at kunne yde den nødvendige støtte og rådgivning. 

En del af indsatsen påkalder også, at det opsøgende gadeteam skal pleje og udbygge deres formelle og uformelle netværk, fx den lokale boligsociale medarbejder, den lokale butiksindehaver og klubmedarbejdere.

Hotspot-indsats
En anden del af gadeteamets arbejde består af hotspot-indsatser, som er begrænset til et bestemt sted, i et begrænset tidsrum og med en begrænset opgave. Indsatsen iværksættes på baggrund af oplysninger fra distriktsforebyggerne i KPE, som gennem koordination og tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere (politi, kommune, klubber, skoler, borgere, ungdomsuddannelser mm.) har opfanget et bestemt problem, som skal håndteres og løses. Et eksempel på et problem kan være, at et bestemt område gentagne gange har oplevet ildspåsættelser af områdets skraldespande. Her iværksættes en hotspot-indsats, koordineret af distriktsforebyggerne, hvor gadeteamet i en periode har særligt fokus på det pågældende område.
 
Tryghedsindsats
Gadeteamets arbejde kan også, i kølvandet på voldsomme hændelser, bestå af en tryghedsindsats. Formålet med indsatsen er at være tryghedsskabende både under og efter hændelsen. Sammen med distriktsforebyggerne rykker gadeteamet ud til åstedet og støtter op om politiets arbejde ved f.eks. at tale med de personer, der måtte befinde sig omkring stedet. I tiden efter hændelsen har gadeteamet til opgave at være synligt til stede i området og understøtte en hurtig tilbagevenden til normalbilledet for de unge og lokalsamfundet. 

Tryghedsindsatsen er et led af den strategiske myndighedskommunikation, hvor formålet er at betrygge, standse rygtedannelse og uro samt at aktivere det kriminalpræventive netværk i området. Tryghedsindsatsen er aktuelt under mere konkret udarbejdelse. Således er der processer i gang med blandt andet politiet om konkrete aftaler.

Øvrige forebyggende aktiviteter
Ud over de tre gadeplansindsatser omfatter gadeteamets arbejde også af en række øvrige aktiviteter og opgaver. Som supplement til den brobyggende funktion, kan teamet have opfølgende samtaler med unge, de møder under deres indsatser. Disse samtaler kan handle om støtte til at få adgang til kommunale tilbud, fritidsjob, fritidsaktiviteter, uddannelse eller lignende. Derudover indgår teamet også særlige aftaler med unge, som ønsker at tilbringe tid alene med en medarbejder fra teamet, fx for at få ro, støtte eller en fortrolig samtale.

Gadeteamet igangsætter også forskellige projekter baseret på de unges interesser og ønsker. Det kan fx være træningsforløb, frisør camps eller andre aktiviteter, som skaber engagement og fællesskab. Disse projekter kan også udvikles i samarbejde med andre aktører i kommunen. Det kan f.eks. være en fodboldturnering arrangeret sammen med lokale klubber, eller en aktivitet hvor unge – i samarbejde med den Boligsociale Helhedsplan – er med til at udbedre faciliteter i deres boligområde, som f.eks. at reparere en multibane, hvor brædderne er i stykker og bolden derfor ofte ryger ud. 

Dertil er gadeteamet også tilstedeværende på værestederne Rosen og Basen ca. 2-3 gange i ugen, hvor de laver forskellige indendørs aktiviteter med de unge, fx spiller bordtennis eller Fifa. 

Retligt grundlag

Retsplejeloven §114, politidirektøren skal virke for at etablere et kriminalitetsforebygge samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen og hver kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler og sociale myndigheder. 

Barnets lov §14, Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Administrationen anbefaler, at der gives en orientering om arbejdet i den kriminalpræventive enhed med fokus på gadeteamsarbejdet hvert kvartal.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.