Børne- og Ungeudvalget – Referat – 10. august 2022



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

Godkendt

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

 

 Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende dagsordenen.

 

Indstilling

Skolechefen indstiller,

  1. at Børne- og Ungeudvalget godkender dagsordenen.

2. Budgetopfølgning 3 for 2022 - BUU - (B)

Beslutning

At 1: Godkendt. Thomas Clausen (Ø) stemmer imod

At 2: Godkendt. Thomas Clausen (Ø) stemmer imod

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende budgetopfølgning 3 og forventet regnskab 2022 for udvalgets økonomi, herunder skal udvalget beslutte nødvendige tiltag for at overholde udvalgets samlede budgetramme. Desuden skal udvalget godkende handleplaner for de virksomheder og centre, der forventer et merforbrug på over 5% eller 1 mio. kr. i 2022.

Indstilling

Skolechefen og Dagtilbudschefen indstiller,

at Børne- og Ungeudvalget godkender budgetopfølgning 3, som indarbejdes i den samlede budgetopfølgning, der godkendes af Byrådet.

at Børne- og Ungeudvalget godkender aktuelle handleplaner for virksomheder, der forventer et merforbrug på mere end 5% i 2022.

 

Sagens indhold

Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning 3 for 2022 med rapportering og godkendelse af forventet regnskab for 2022 på udvalgets område.

Budgetopfølgningen tager udgangspunkt i:

  • det korrigerede budget pr. 30. juni 2022 (dvs. inklusive driftsoverførsler 2021-2022 og konsekvenser af genåbning af budget 2022)
  • i aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
  • forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

I budgetopfølgningen er der fokus på budgetområder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, og som derfor kræver særlig handling eller forklaring. Der forelægges handleplaner for de områder, der kræver særlige indsatser i 2022 (se bilag 2).

Der er fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt. Det skærpede fokus skal ses i lyset af resultatet af budgetopfølgning 2, genåbning af budget 2022, udviklingen i forbrugsprocenterne, den forventede overskridelse af servicerammen samt de stigende priser.

Hermed sikres at udvalget har mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tiltag, så udvalgets samlede budgetramme overholdes, herunder at besparelsesforslagene fra genåbningen af budgettet kan udmøntes som beskrevet, og at der udarbejdes yderligere handleplaner eller justeringer i nuværende serviceniveau.

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning et merforbrug for driftsudgifterne på 32,9 mio. kr.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 3 og forventet resultat ved sidste budgetopfølgning opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

 

Drift
(1.000 kr.)

BO2

BO3

Korrigeret budget

Forventet resultat

Afvigelse

Korrigeret budget

Forventet resultat

Afvigelse

Skole

784,1

788,9

-4,8

769,3

798,8

-29,5

Resultat serviceudgifter

784,1

788,9

-4,8

769,3

798,8

-29,5

Resultat øvrige udgifter

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Dagtilbud

334,7

337,2

2,5

329,0

332,4

   -3,4

Resultat serviceudgifter

334,2

336,7

2,5

328,5

331,9

-3,4

Resultat øvrige udgifter

0,5

0,5

0,0

0,5

0,5

0,0

I alt for udvalget

1.118,8

1.126,1

7,3

1.098,3

1.131,2

-32,9

Samlet resultat serviceudgifter

1.118,3

1.125,6

7,3

1.097,8

1.130,7

-32,9

Samlet resultat øvrige udgifter

0,5

0,5

0,0

0,5

0,5

0,0

 

Børne- og Ungeudvalget forventes således at overskride det korrigerede budget på serviceudgifterne med 32,9 mio. kr. i 2022. 

Overskridelsen fordeler sig således:

  • Skole: 29,5 mio. kr. 
  • Dagtilbud: 3,4 mio. kr. 

Forventet resultat for politikområde 8.1 Skole

Skoleområdet forventer et samlet merforbrug på 29,5 mio. kr.

Særligt for specialundervisningsområdet er situationen ved Budgetopfølgning 3 beskrevet i bilag 3, der er vedlagt sagen.
Der har siden Budgetopfølgning 2 været afholdt hovedvisitation på specialundervisningsområdet. Der er sket en markant stigning i både antallet af elever og gennemsnitspriserne på de elever, der er visiteret til specialundervisning. Det skyldes, at vi ser flere børn med diagnoser og især flere børn med flere eller komplekse diagnoser, der kræver særligt specialiserede tilbud. 

På virksomhedsniveau forventes samlet set et merforbrug på 4,6 mio. kr., primært drevet af almenskolerne, der over ét forventer et merforbrug på 4,7 mio. kr.
To virksomheder har udarbejdet handleplaner: Hvilebjergskolen og Klubdistrikt Slagelse.
Handleplanerne ses i bilag 2.

   

Forventet resultat for politikområde 8.2 Dagtilbud

Politikområdet forventer et samlet merforbrug på 3,4 mio. kr.

På myndighedsområdet forventes et merforbrug på Vippen på 7,6 mio. kr., der ifølge kommunens retningslinjer søges finansieret af kassen ifm. Budgetopfølgning 4.

Merforbruget på Vippen skyldes en større stigning i antallet af 0-2 årige børn end forventet ved budgetlægningen i sommeren 2021.

På virksomhedsniveau forventes samlet set et mindreforbrug på 3,2 mio. kr.

 

Anlæg  

Centrene forventer et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 13,3 mio. kr.
Det forventede mindreforbrug fordeler sig med et mindreforbrug på Skole på 0,6 mio. kr. og et mindreforbrug på Dagtilbud på 12,7 mio. kr.

På skoleområdet relaterer det forventede mindreforbrug sig til 2 mindre projekter: Etablering af naturskole ved Bildsø samt Initiativer hjælpepakke nr. 7 Skole. Det forventede mindreforbrug er på 643.000 kr.

På dagtilbudsområdet relaterer hovedparten af det forventede mindreforbrug sig til projektet Ny daginstitution Skovsøbakken, hvor entreprenørernes seneste tidsplaner indikerer, at der i 2022 vil blive faktureret for ca. 8,5 mio. kr. Budgettet er efter re-disponeringen, på 20,6 mio. kr. i 2022.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

 

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

 

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget kan godkende budgetopfølgning 3, som efterfølgende vil indgå i en samlet opfølgning med henblik på godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.

 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at nærværende budgetopfølgning er så retvisende og realistisk som muligt.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes behandling af budgetopfølgning 3 for 2022 indgår i samlet sag til behandling i Økonomiudvalget den 22. august 2022 og Byrådet den 31. august 2022. 

3. Budget 2023-2026 Genbehandling af prioriterings-, anlægs og driftsforslag (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med den seneste udgave af BDO rapporten (nyt bilag 4) dateret den 10/8-22. Thomas Clausen (Ø) stemmer imod, da rapporten ikke er retvisende.

At 2: Udvalget indstiller, at der arbejdes videre med følgende emner:

  • Udarbejdelse af et forslag til nye skoledistrikter, hvor der samtidig gives forslag til tættere samarbejde med distrikternes daginstitutioner.
  • Udarbejdelse af en analyse af befordringsudgifterne både for almen og special og på tværs
  • Udarbejdelse af en analyse/beregning for harmonisering af takster for specialskolerne.
  • Udarbejdelse af en analyse af hvordan man bedst laver en model i forhold til fordeling af økonomien ved inklusion, således at specialområdet knyttes tættere på almenområdet. Fx ved etablering af specialklasser eller mellemformer i de almene skoler.
  • Udarbejdelse af en ny ressourcetildelingsmodel, der helt eller delvist gør op med klassedannelsen og udnytter ressourcerne mere effektivt.   
  • At det undersøges ifm. udarbejdelsen af en ny ressourcemodel, om der er behov for at øge/ændre på de tildelingsprincipper, der tager hensyn til de socioøkonomiske forhold
  • Der udarbejdes et forslag til partnerskabsaftale mellem skoler og fritidshjem/skolefritidsordninger som dels understøtter den tværfaglige indsats i forhold til børnenes trivsel og socialisering og dels sikrer en hensigtsmæssig stillingsstruktur
  • Udvalget bemærker, at skolestruktur afgøres i forbindelse med den endelige budgetvedtagelse

At 4: Godkendt. Alternativ placering af pavillon skal undersøges nærmere, så nedrivning kan undgås.

Kompetence

Børne og Ungeudvalget

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal træffe beslutning om, hvilke prioriteringsforslag der skal indgå i den videre budgetproces for Budget 2023-26.

Børne- og Ungeudvalget skal træffe beslutning om, hvilket scenarie for anlægsforslaget "Nyt klasselokale til Hashøjskolen", der skal oversendes til den videre budgetproces.

 

Indstilling

Skolechefen og Dagtilbudschefen indstiller,

  1. at Børne- og Ungeudvalget oversender BDO-rapporten med samtlige forslag til Byrådet
  2. at Børne- og Ungeudvalget indstiller hvilke forslag, udvalget vil anbefale til den videre budgetproces
  3. at Socialudvalget indstiller hvilke forslag vedrørende specialskolerne Socialudvalget vil anbefale til den videre budgetproces
  4. at Børne- og Ungeudvalget oversender scenarie B fra anlægsforslaget "Nyt klasselokale til Hashøjskolen" til den videre budgetproces.

 

Sagens indhold

Byrådet godkendte på møde i januar 2022 processen for Budget 2023-26, herunder at fagudvalgene på møderne i juni 2022 skal tage endelig stilling til de forslag, som skal indgå i den kommende budgetproces. På mødet i marts 2022 godkendte Byrådet rammerne for processen.

Byrådet har efterfølgende besluttet, at fagudvalgene skal holde møde i august. Det giver fagudvalgene mulighed for at genbehandle de prioriterings-, anlægs- og driftsforslag som er forelagt Byrådet til orientering på mødet d. 20. juni 2022 med henblik på justeringer til de kommende budgetforhandlinger.

Drift

Som konsekvens af de økonomiske udfordringer i Budget 2022 og overslagsårene og med genåbningen af budget 2022 besluttede Byrådet, at fagudvalgene skal finde prioriteringsforslag for 8 % af serviceudgifterne, svarende til i alt 322,4 mio. kr. i hvert af årene 2023-2026.

Børne- og Ungeudvalget skal finde prioriteringsforslag på 8 %, svarende til 90,6 mio. kr.

Med udgangspunkt i prioriteringsforslag og høringssvar m.v., som indgår i drøftelserne af genåbning af Budget 2022 og prioriteringsforlag til Budget 2023-2026 (bilag 1), skal udvalget drøfte og beslutte hvilke prioriteringsforslag, der skal sendes videre til de kommende budgetforhandlinger.

Der er tale om de samme forslag, som er behandlet senest på udvalgets møde i juni 2022, men for skoleområdets vedkommende er der yderligere udspecificeret de prioriteringsforslag, som skoleanalysen har givet anledning til. På udvalgets møde i juni 2022 var disse prioriteringsforslag samlet til ét prioriteringsforslag med overskriften "Skoleanalyse". Udvalget besluttede på junimødet at oversende samtlige forslag til Byrådet. For overskuelighedens skyld er de dog medtaget uændret i dette dagsordenpunkt.

BDO's potentialekatalog ifm. skoleanalysen kan ses i bilag 2. På siderne 10-13 i bilaget ses et resume af analysens resultater samt en oversigt over potentialerne i hver af de fem spor, jf. nedenstående.

Analysen er udarbejdet af BDO gennem en involverende proces, hvor skolelederne og administrationen har været med til at kvalificere forslagene. I sidste ende er det dog BDO, der har besluttet, hvilke potentialer, der er taget med i kataloget.

Analysen har taget udgangspunkt i fem spor:

  • Almenområdet 21,1-23,6 mio. kr. i 2023 stigende til 22,6-25,1 mio. kr. i 2026
  • Struktur på almenområdet 4,2-6,3 mio. kr. i 2023 stigende til 10,0-15,0 mio. kr. i 2026
  • Specialundervisning 25,8-27,5 mio. kr. i 2023 stigende til 36,1-37,8 mio. kr. i 2026
  • SFO og fritidshjemspladser 9,9-11,1 mio. kr. i 2023-2026
  • PUI 1,2 mio. kr. i 2023-26

Inden for hvert spor er beskrevet forslag samt økonomisk potentiale til disse. Udover de besparelser, der kan findes på Børne- og Ungeudvalgets område, er der også beskrevet potentialer vedr. ejendomsdrift, som er under et andet politisk udvalg. Det samlede potentiale for Børne- og Ungeudvalget er således lavere i 2023 end de ca. 75 mio. kr., der er beskrevet i BDO-analysen.

Samlet set præsenterer BDO i analysen en række forslag, der er beregnet uafhængigt af hinanden, så der kan træffes politisk beslutning om, hvordan man ønsker at finde de nødvendige besparelser. Enkelte af potentialerne er afhængige af hinanden, dvs. alle forslag kan ikke prioriteres samtidig. Det mulige potentiale i det enkelte år er derfor lavere end summen af potentialerne.
Generelt er det et komplekst arbejde at opstille potentialer, da mange af de mulige håndtag står i et indbyrdes afhængighedsforhold med hinanden.

Nogle af forslagene er rammebesparelser, dvs. en procentsats, da der har været et ønske hos lederne i Slagelse Kommune om et decentralt ledelsesrum til at foretage prioriteringerne til at indfri besparelserne.

I de dele af analysen, der omhandler strukturen på almenområdet, kommer BDO med en række eksempler på, hvad forskellige strukturændringer kan have af potentiale. BDO anbefaler, at der politisk vedtages et ambitionsniveau for, hvilken besparelse, der skal opnås gennem skolelukninger, og at der herefter gennemføres en strukturanalyse for at afdække, hvilke konkrete besparelser der kan opnås.

Ved eventuelle skolelukninger er der en række fastlagte krav til proceduren, herunder tidsfrister. Hvis en skolelukning skal have effekt til skoleårets start august 2023, skal beslutningen herom senest foreligge den 1. marts 2023. Forinden denne dato skal der være en officiel høring og mulighed for indsigelser, hvilket bevirker, at et endeligt forslag om skolelukning skal ligge klart og være offentliggjort senest 1. december 2022.

Analysen fra BDO beskriver en række kvalificerede veje at gå ift. at indfri de økonomiske potentialer. Den endelige udmøntning af besparelsespotentialet, der besluttes politisk, anbefaler BDO på almenområdet sker i dialogen om og udarbejdelse af en ny tildelingsmodel samt evt. en strukturanalyse.

Anlæg

På Børne- og Ungeudvalgets møde i den 4. maj 2022 blev det besluttet at oversende tre anlægsforslag til budgetforhandlingerne omkring Budget 2023-26. Ét af disse forslag var "Nyt klasselokale til Hashøjskolen". Siden maj-mødet har Center for Kommunale Ejendomme kvalificeret anlægsforslagene, og det har medført, at nævnte anlægsforslag er blevet splittet op i to scenarier.
Scenarierne er vedlagt som bilag 3. 
Børne- og Ungeudvalget skal på dette møde beslutte, hvilket af de to scenarier, der skal oversendes til budgetforhandlingerne.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.

Vedtaget proces og rammer for genåbning af Budget 2022 og Budget 2023-2026.

Folkeskolelovens §24, stk. 4 vedr. nedlæggelse af folkeskoler.

Bekendtgørelse nr. 700 om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole.

 

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget skal på augustmødet beslutte hvilke prioriteringsforslag, der skal med videre i budgetprocessen for Budget 2023-2026.

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, om scenarie A eller B for anlægsforslaget "Nyt klasselokale til Hashøjskolen" skal oversendes til den videre budgetproces.

 

Vurdering

For skoleområdet vurderer administrationen overordnet, at besparelseskravet til området er så stort, at der er behov for at arbejde med alle prioriteringsforslagene, hvis besparelsen skal indfris. Herunder vurderer administrationen, at der bør arbejdes med strukturelle ændringer af skoleområdet, og at der er behov for at få sat et ambitionsniveau for drøftelserne af den fremtidige struktur.

For dagtilbudsområdet henviser administrationen til bemærkninger fremsat i forbindelse med behandlingen på mødet i april 2022. 

Nogle af de fremsendte forslag er udmøntet i 2022 og en fortsat udmøntning er naturlig.

Som på skoleområdet er der tale om række forslag, der er beregnet uafhængigt af hinanden, så der kan træffes politisk beslutning om, hvordan man ønsker at finde de nødvendige besparelser. Enkelte af potentialerne er afhængige af hinanden, og derfor kan alle forslag kan ikke prioriteres samtidig. Det mulige potentiale i det enkelte år er lavere end summen af potentialerne.

Opmærksomheden skal endvidere henledes på, at loven om minimumsnormering på dagtilbudsområdet træder i kraft pr. 1. januar 2024.

Vedrørende de to scenarier for anlægsforslaget "Nyt klasselokale til Hashøjskolen" vurderer administrationen, at scenarie B vil være at foretrække ud fra et ejendomsstrategisk perspektiv.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Gennemførsel af besparelser i 2023-2026 vil reducere det samlede budget, som udvalget har til rådighed. De konkrete økonomiske og personalemæssige konsekvenser fremgår af de udarbejdede prioriteringsforslag.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Økonomiudvalget orienteres på møde i august 2022 om fagudvalgenes beslutninger i forhold til prioriterings-, anlægs- og driftsforslag. Forslagene indarbejdes herefter i budgetmaterialet til prioritering i den kommende budgetproces. Endelig godkendelse af Budget 2023-26 sker i forbindelse med Byrådets 2. behandlingen d. 10. oktober 2022.

4. Historik på arbejdet med fritidstilbud til de 10-18-årige (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om tidligere arbejde med at se muligheder for ændret organisering af fritidstilbuddene til de 10-18-årige.

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1.     at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

På det ekstraordinære udvalgsmøde den 27. april 2022 fremsatte Børne- og Ungeudvalget ønske om, at administrationen arbejder videre med følgende:

”en samling af fritidstilbuddene til de 10-18-årige (klubber, ungdomsskole, KPE, SSP, SFOII, Phønix mv.), der sikrer et sammenhængende tilbud i alle geografiske dele af kommunen under én samlet ledelse med en tilpas volumen, så kvaliteten sikres”.

Der har ad flere omgange i de seneste 12 år været et politisk ønske om at se på muligheder for mere sammenhængende organisering af fritidstilbuddene. Strukturen på området er dog forblevet stort set uændret.

Historik

Herunder følger en oversigt, som i grove træk skitserer det tidligere arbejde på området:

  • I november 2010 blev lavet forslag til harmonisering af SFO, fritidshjem og klubområde i forbindelse med turnusanalysen på skoleområdet. Børn og Ungeudvalget besluttede dengang at tage forslaget ud og behandle det i forbindelse med turnusanalysen på dagtilbudsområdet. 
  • I forbindelse med turnusanalysen på dagtilbudsområdet besluttede Børne-, Unge, og Integrationsudvalget i januar 2013 en uændret organisering af klubber og fritidshjem.
  • I februar og marts 2014 besluttede Uddannelsesudvalget i forbindelse med folkeskolereformen en uændret organisering af fritids- og klubtilbuddene, men en omprioritering af ressourcer.
  • I august 2015 besluttede Uddannelsesudvalget i forlængelse af folkeskolereformen en uændret organisering af de integrerede institutioner og skoler i Sørbymagle, Slots Bjergby, Flakkebjerg og Dalmose.
  • I august 2017 drøftede Uddannelsesudvalget "Udkast til kommissorium og procesplan for fremtidens ungeområde". Efterfølgende blev udkastet drøftet på et temamøde, hvor ledere fra bl.a. klubområdet, SFO ll, SSP, gadeplan, fritidsklubber og administrationen var samlet. Uddannelsesudvalget godkendte kommissoriet på deres møde i september 2017.
  • På baggrund af  kommissoriet igangsatte administrationen en proces med at udarbejde en ungevision og strategi for klubområdet. Det blev sendt i høring blandt relevante parter og foregik som en workshop. Opsamlingen på hørings-workshoppen er vedlagt sagen (bilag 1).
  • Formålet med strategien var at sætte en fælles retning for, hvad Slagelse Kommune ville på klubområdet, for at sikre, at tilbuddene også fremadrettet var attraktive. Strategien blev rettet mod alle kommunale fritidstilbud til de 10-18-årige: SFO ll (4.-6. kl.), fritidshjem og fritidsklub (4.-6./7. kl.), juniorklub (4.-7. kl.) og ungdomsklub (7. kl. til 18 år).
  • Seneste overblik over fritidstilbud udarbejdet i september 2020 er vedlagt sagen (Bilag 2).

Eksisterende kommunale fritidstilbud til de 10-18-årige

Slagelse-området: 

  • Fritidsklubben Marievang (4.-7.kl. samt aftenklub 7.kl. til og med 17 år)
  • Ungdomsskolens klub på Byskovvej (5.-7.kl samt 13 år/7. kl. til og med 17 år)
  • Fritidshjem/klub i Flakkebjerg (4.-6. kl.)
  • Fritidshjem/klub i Dalmose (4.- 6. kl.)
  • Fritidshjem/klub i Sørbymagle (4.-6. kl.)
  • Fritidshjem/klub i Slots Bjergby (4.-6. kl.)
  • SFO ll på Stillinge Skole (5.-6. kl.)
  • SFO ll på Antvorskov Skole (5.-6. kl.)
  • Værestedet Rosen/KPE
  • Phønix - matrikelløs klub (6. kl. til og med 17 år)

Korsør-området:

  • Korsør junior-/ungdomsklub (4.-7. kl. samt 7. kl. til og med 17 år)
  • Grotten junior-/ungdomsklub (4.-6. kl. samt 7. kl. til og med 17 år)
  • Tårnborg junior-/ungdomsklub (4.-7. kl. samt 7. kl. til og med 17 år)
  • Vemmelev junior-/ungdomsklub (4.-7. kl. samt 7. kl. til og med 17 år)
  • Værestedet Basen/KPE

Skælskør-området:

  • Oliemøllen fritids-/ungdomsklub (4.-7. kl. samt 7. kl. til og med 17 år)
  • Udvidet SFO i Kirkeskoven (til og med 6. kl.)
  • Pop-up/KPE (matrikelløs)

Desuden giver Slagelse Kommune tilskud til to private klubber (Klub Stjernen i Stillinge og Vestsjællands Ungdomsklub i Tyvelse).

Retligt grundlag

Fritidstilbud til de 10-18-årige i Slagelse Kommune er reguleret efter fem forskellige lovgivninger:

  • Dagtilbudsloven: Fritidshjem, fritids-/junior-/ungdomsklubber
  • Folkeskoleloven: SFO ll
  • Ungdomsskoleloven: Ungdomsskolens fritids- og ungdomsklub
  • Serviceloven: Væresteder/KPE
  • Folkeoplysningsloven: Borgerdrevne klubber 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Administrationen vurderer, at arbejdet med at se på muligheder for ændret organisering af  fritidstilbuddene til de 10-18-årige bør udskydes til beslutninger er truffet på det samlede skoleområde i forbindelse med budget 2023-2026. Beslutningerne kan få indvirkning på nogle af fritidstilbuddene, hvilket bør afklares først.

Samtidig er en proces i forhold til ændret organisering af fritidstilbuddene omfattende og kompleks og vil som samlet område ikke kunne nå at indgå i budget 2023-26.

I Slagelse Kommune er fritidstilbuddene reguleret efter fem forskellige lovgivninger, der giver forskellige muligheder og forpligtelser. De er enten selvstændige virksomheder med egen ledelse, eller er organiseret i tilknytning til ungdomsskole,  folkeskole og integrerede dagtilbud. Herudover har vi væresteder under Den Kriminalpræventive Enhed (KPE) og borgerdrevne klubtilbud. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Børne og Ungeudvalget vil få forelagt en ny sag i efteråret, når der er truffet beslutninger på skoleområdet i forbindelse med budget 2023-26. Her vil Børne- og Ungeudvalget kunne beslutte at igangsætte en proces på området.

5. Gensidig Orientering (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter

m.m.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

 

Status for folkeskolens udvikling

Med folkeskolereformen fra 2014 blev det besluttet, at Børne- og Undervisningsministeriet årligt  udarbejder en statusredegørelse for folkeskolens udvikling. Dette med henblik på at følge op på de nationale mål for folkeskolen.  

Statusredegørelsen for skoleåret 2020/2021 blev offentliggjort den 14. juni 2022. Den viser, at 3 ud af 4 resultatmål ikke er indfriet på landsplan fra 2019/20 til 2020/21:

  • Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test

    (Ikke indfriet)

  • Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik uanset social baggrund skal stige år for år (ikke indfriet)
  • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år (indfriet)
  • Elevernes trivsel skal øges (ikke indfriet)

Statusredegørelsen kan hentes her:https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2022/jun/220614-status-paa-folkeskolen-flere-af-de-nationale-maal-er-endnu-ikke-naaet-i-skoleaaret-2020-21

Parterne i det nationale samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen, Sammen om Skolen, har aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på indhold og format for fremtidige statusredegørelser for folkeskolens udvikling. 

 

Nye retningslinjer for talentklasserne på Nymarkskolen

Talentklasserne på Nymarkskolen oplever stor søgning blandt elever, der er ambitiøse omkring deres skole og sport. Nye retningslinjer skal sikre at skolen kan blive ved med at udbyde et tilbud, som skaber de bedste rammer og forudsætninger for, at de elever, der optages, bliver en del af det bedst mulige skolemiljø med stor trivsel og de bedste rammer for at udvikle sig i både skole og sport.

Væsentlige punkter i retningslinjerne:

  • Værdier for talentklasserne, som skal være med til at sikre en kultur der understøtter eleverne i deres trivsel og udvikling i skolen og i sporten.
  • Tydelige procedurer i tilfælde af, at en elev bliver skadet, holder pause fra sporten, ikke passer sin skole eller helt stopper med sporten.

Retningslinjerne har stort fokus på trivsel hos den enkelte elev og for fællesskabet og har derfor fokus på at inddrage eleven og forældrene i en dialog om, hvad der er bedst for den enkelte elev og for fællesskabet i klassen.

Retningslinjerne er skabt i samarbejde med Nymarkskolen og Team Danmark og med rådgivning fra Eliteboardet under Team Danmark ordningen.

 

 

Orientering vedr. elevfravær i 2. kvartal 2022

Det generelle elevfravær er faldet fra 1. kvartal 2022 til 2. kvartal 2022 med 4,55 procent point, fra 14,42% til 9,87%, sammenlignet med 2. kvartal 2021 er det 2,57procent point højere, nemlig 7,30% i 2. kvartal 2021 til 9,87% i 2. kvartal 2022. Det vil sige at der har været noget mere fravær hen over vinteren men at det er faldet i løbet af foråret, dog ikke til samme lave niveau som i 2021.   

Når man ser på andelen af elever med over 15% fravær er det 23,85% af eleverne i skoleåret 2021-2022 sammenlignet med 15,72% af eleverne i skoleåret 2020-2021 som overstiger de 15%, altså en stor stigning på i alt 8,13 procent point.

Når der kigges nærmere på skoler med stor stigning eller fald i antallet af elever med over 15% fravær, så er udsvinget ikke ligeså markant som nævnt ved sidste orientering omkring elevfravær. 

Lovgivningen forskriver at skolelederne er forpligtet til at underrette når en elev har 15% ulovligt fravær eller derover i et kvartal. I 1. kvartal 2022 gjorde det sig gældende for 93 elever, i 2. kvartal 2022 for 86 elever. 

 

Personalesituationen i PUI/PPR

Der har i løbet af foråret og hen over sommeren været en del fratrædelser i PUI/PPRs personalegruppe, som betyder, at der med udgangen af august måned er 12 færre faste medarbejdere på arbejde ude i dagtilbud og skoler end på samme tid sidste år. Det er primært blandt psykologer og talehørekonsulenter, at fratrædelserne mærkes. Netop de to faggrupper er der stor mangel på både i og uden for PPR.

PUIs ledelse har lavet en udviklingsplan for, hvordan situationen kan afhjælpes, men realiseringen af den afventer udmøntningen af skoleanalysen, dialoger med skole- og dagtilbudsområdet, samt resultatet af budgetforhandlingerne.

Med en medarbejderstab på cirka ¾ af den oprindelige, vil der være ventetid og en del opgaver, der ikke kan løses umiddelbart. Konkret betyder det, at efterhånden mange dagtilbud og skoler er uden fast betjening.

 

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

6. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: Ingen bemærkninger

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte om der er punkter, som udvalget ønsker at behandle på kommende møder

 

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1.     at udvalget beslutter eventuelle punkter til kommende møder

 

Sagens indhold

Fra udvalgets tidligere møder resterer flg. punkter at blive behandlet:

Møde den 2. februar 2022: Drøftelse af de aktuelle skoledata, med særligt fokus på udskoling og overgangen til ungdomsuddannelserne

 

Følgende datoer er lagt i udvalgets kalender:

8. august 2022: Dialogmøde mellem Børne- og Ungeudvalg og interessenter om budget 2023-2026

10. august 2022: Ekstraordinært udvalgsmøde

7. september 2022: Udvalgsmøde

2. november 2022: Udvalgsmøde

18. og 19. november 2022: Temamøde

30. november 2022: Udvalgsmøde

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

 

Vurdering

Ingen bemærkninger

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

7. Kommunikation (B)

Beslutning

At 1: Ingen bemærkninger

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet

 

Indstilling

Skolechefen indstiller,
1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

8. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

 

Indstilling

Skolechefen indstiller,

  1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.