Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender dagsordenen.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal drøfte udkastet til driftsoverenskomst mellem Slagelse Kommune og ZBC Slagelse om drift af kommunens 10. klasse, herunder EUD10

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget kommer med input til driftsoverenskomsten og tilsynskonceptet

Sagens indhold

Uddannelsesdirektør Glenny Hansen, ZBC deltager som ekstern gæst i belysningen af punktet.

Byrådet besluttede som en del af budgetforliget for 2024-2027, at kommunens 10. klassetilbud skal driftes af en erhvervsuddannelse i Slagelse i stedet for at ligge i kommunalt regi på X - class under UngSlagelse. Efterfølgende er det afklaret med Børne- og Undervisningsministeriet, at Slagelse Kommune kan indgå en driftsoverenskomst med en erhvervsskole uden at opgaven har været i udbud.

I udmøntningen af Byrådets beslutning viser det sig, at eneste mulighed for en erhvervsuddannelse i Slagelse er ZBC. Administrationen har derfor haft et første møde med ledelsen i ZBC om opgaven og præsenteret de politiske opmærksomheder og ønsker, som har været en del af den politiske drøftelse.

Som overordnede pejlemærker har administrationen peget på tre kvalitetskriterier: Trivsel og fastholdelse, overgang til ungdomsuddannelse, samt faglig progression. 

Selve strukturen af 10. klasse er bundet af lovgivningen. Administrationen har overfor ZBC tilkendegivet at udover den obligatoriske del, skal lovkravene for den valgfrie del også følges. Det vil sige tilbud om undervisning i fagene: Dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi. Derudover skal ZBC tilbyde mindst tre fag ud af en række på 12 fag: Idræt, samfundsfag, religion, naturfag, metal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgivning, iværksætter, sundhed og social forhold, samt teknologi og kommunikation. Administration har ikke på forhånd udvalgt en gruppe af denne fagrække 

På den baggrund af ovenstående og på baggrund af ZBCs erfaringer med at drive 10. klasse i Ringsted og Næstved, har ZBC udarbejdet et udkast til driftsoverenskomst mellem Slagelse Kommune og ZBC.

ZBCs udkast til driftsoverenskomst er vedlagt dagsordenen som bilag nr. 1

Inden endelig kontrakt kan indgås skal tilsynskonceptet også foreligge. Udkastet til tilsynskoncept er vedlagt dagsordenen som bilag nr. 2

Den endelige driftsoverenskomst kan først underskrives, når Byrådet har besluttet at nedlægge X - class. Beslutningssagen er på Byrådets dagsorden den 29. januar 2024

Retligt grundlag

Bek. nr. 1251 af 27/11/2014: "Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10.-klasseforløbene eud10 ..."

Folkeskoleloven §19ff om 10. klasses struktur og indhold

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget kan komme med input til kvalitetskriterier for 10. klassetilbuddet, herunder input til prioriteringen af kriterierne.

Børne- og Ungeudvalget kan komme med input til tilsynskonceptet

Børne- og Ungeudvalget kan komme med input i øvrigt, som administrationen kan tage med i det videre arbejde med at indgå en driftsoverenskomst med ZBC

Vurdering

Administrationen vurderer at udkastet til driftsoverenskomst formelt er dækkende for de love og regler, som gælder for 10. klasse, herunder EUD10.

Administrationen vurderes at tilsynskonceptet er handlingsorienteret og giver Slagelse Kommune mulighed for løbende at følge kvaliteten af ZBCs 10. klassetilbud.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Indgåelse af driftsoverenskomst med en erhvervsuddannelse indgår som en del af budgetforliget 2024-2027. Der forventes en afledt besparelse på bygningsdrift og ledelse i 2024 på kr. 2.7 mio.

De pædagogiske medarbejdere i X - class bliver tilbudt virksomhedsoverdragelse / alternativt at indgå i omplaceringsordningen for overtallige medarbejdere.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Endelig driftsoverenskomst sættes på dagsordenen som beslutningssag i Børne- og Ungeudvalget den 9. januar 2024 med henblik på godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd den 29. januar 2024

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte ressourcetildelingsmodellen for fritidstilbudsområdet for de 10-17-årige.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter ressourcetildelingsmodellen for fritidstilbudsområdet for de 10-17-årige.

Sagens indhold

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2023-2026 besluttede Byrådet den 10. oktober 2022 at reorganisere fritidstilbudsområdet for de 10-17-årige.

Det overordnede formål med reorganiseringen er at skabe et ensartet serviceniveau i hele kommunen. Den økonomiske hensigt er bl.a. at skabe en ensartethed i tilbud, som underbygges af ens lovgivning og finansiering.

Børne- og Ungeudvalget blev på udvalgsmødet den 07. november 2023 præsenteret for en tildelingsmodel. Udvalget besluttede på mødet, at ressourcetildelingsmodellen først behandles på mødet i Børne- og Ungeudvalget 05. december 2023.

Herunder følger principper der ligger til grund for ressourcetildelingsmodellen. Selve ressourcetildelingen er vedlagt sagen som bilag 1.

Økonomi pr. 01. januar 2024

Administrationen har undersøgt andre kommuners tildelingsmodeller på klubområdet. Der er dog kun klubvirksomhed i ganske få kommuner. Der er derfor fundet inspiration i en model fra Roskilde Kommune samt en model for tildeling til SFO i Næstved Kommune.

På klubområdet forventes fra 2024 at være 4 klubdistrikter med mellem 2 og 4 matrikler hver. Distrikterne vil have en leder tilknyttet.

Administrationen foreslår en model, hvor de økonomiske prioriteringer i de enkelte klubber ikke påvirker budgettildelingen, men en model der bygger på objektivitet og gennemskuelighed. En model der underbygger forståelsen af budgettets sammensætning, og dermed understøtter incitamentet for at løfte de faglige opgaver samtidig med budgetoverholdelse.

Budgettet udmeldes som en samlet ramme til hvert distrikt, hvorefter det er den decentrale leders faglige og strategiske ansvar at sikre en optimal anvendelse af de økonomiske ressourcer i forhold til den konkrete opgave og målsætning.

Budgettildelingsmodellen fastlægger rammen, men giver ikke anvisning på, hvordan rammen skal anvendes. Hermed opnås en stærk kobling mellem opgave og ansvar på den faglige bane.

Den samlede budgetramme for området er en samling af følgende budgetter:

• Klubber
• Juniorklubber
• Fritids- og ungdomsklub
• Fritidsklubber
• Klubdistrikter
• SFOII og 4. klasse
• Central pulje
• Fælles administration og ledelse
• Reduceret forældrebetaling

Forældrebetaling til SFO følger folkeskoleloven og udgør p.t. 76% af driftsudgifterne. Forældrebetaling til klubber følger dagtilbudsloven og kan maksimalt udgøre 20% af driftsudgifterne. Budgetrammen til klubdistrikterne er derfor reduceret med denne nedsatte forældrebetaling. Forældrebetalingen afregnes månedligt og opkræves i 11 rater pr. år.

Børne- og Ungeudvalget er på udvalgsmødet den 19. juni 2023 blevet oplyst, at forældrebetalingen vil reduceres, når børn i 4. klasse fra 01. januar 2024 skal benytte klubtilbud fremfor SFO-tilbud. På samme måde vil forældrebetalingen blive reduceret, når børn i SFOII-tilbud fremover skal benytte klubtilbud.

Dette skyldes, at klubtilbuddene fremadrettet vil organiseres efter dagtilbudsloven, der tilsiger, at forældrebetalingen maksimalt må udgøre 20% af de budgetterede udgifter til pladsen. Den samme regel er ikke gældende for SFO-tilbuddene, hvor forældrene p.t. betaler en større procentsats af de budgetterede udgifter.

Modsat vil taksten for børn fra 5. klasse og opefter stige, da beregningsgrundlaget for taksten øges med de tidligere afsatte distriktsmidler, som fremover anvendes til drift i den nye klubstruktur.

Den nye budgetramme

Børne- og Ungeudvalget blev den 07. november præsenteret for den samlede økonomi for området. Udvalget besluttede at videresende handlemulighed B til Byrådet, som behandler sagen på Byrådsmødet den 27. november 2023.

Handlemulighed B er følgende:

Besparelse på omorganisering af 10 – 17-års området fordeles mellem Ungdomsskolens fritidsundervisning og de fremtidige klubdistrikter.

Budgetrammen ved denne handlemulighed er ca. 25.5 mio. kr. Taksten er 408 kr.

Besparelsesrammen for hhv. den Kriminalpræventive Enhed (KPE), Ungdomsskolen fritidsundervisning og de fremtidige distrikter vil være følgende: 0 kr., 773.812 kr. og 2.460.788 kr.

Fremtidig tildelingsmodel:

Budgettet til SFOII og klubber bliver i dag tildelt efter en tildelingsmodel, hvor pengene følger barnet – den børnevariable ressource.

Variabler i fremtidige budgettildelingsmodel:

• Antal matrikler
• Antal indskrevne elever
• Antal indbyggere i distriktet 10 - 17 år
• Gennemsnitsløn
• Åbningstid
• Socioøkonomi
• Ungdomsklub

Der afsættes midler til ledelse og administration til op til 4 matrikler, svarende til én leder og 0,25 normering administration.

Ungdomsklubben tildeles et fast beløb på 385.000 kr. pr. distrikt og samlet 1.540.000 mio. kr. på tværs af distrikterne.

Ved mere end 4 matrikler eller mere end 500 indmeldte øges budget til ledelse og administration.

Det sikres i modellen, at der er to personaler på matriklen i alle åbningstimer. Der tildeles pædagogiske ressourcer svarende til en voksen pr. 40 indmeldte (forventet fremmøde 50%). Tildeling til distriktet er det højeste budget i disse to beregninger. Derved sikres mindst 2 voksne i åbningstiden og derudover ressourcer svarende til det indmeldte elevtal. Åbningstiderne i fritidsklubberne vil være 1200 timer årligt.

Øvrige midler til f. eks materialer og aktiviteter fordeles efter antal indmeldte og antal borgere i distriktet i aldersgruppen 10 - 17 år. Disse to faktorer vægter med 50% hver.

Der regnes i modellen med gennemsnitsløn for pædagogisk personale. Gennemsnitslønnen for en pædagog er udregnet til 438.000 kr.

Pædagoger beregnes med et børnetimetal på 1378 timer årligt.

Klubberne får tildelt et rammebudget ud fra den model, hvor ovenstående beskrevne variable indgår. Det betyder at der i budgetopfølgning og ved regnskabsaflægning følges op på det samlede budget og ikke på de enkelte dele af budgettet.

Der fordeles 2 mio.kr efter det Socioøkonomiske Nøgletal på tværs af distrikterne.

Budgetterne på klubområdet meldes ud til institutionerne inden kalenderårets start.

Den børnevariable ressource opgøres på baggrund af forventningen til kommende års antal børn.

Budgetterne til den børnevariable ressource reguleres med udgangen af året i forhold til det faktiske antal børn, der har været i klubben. I løbet af året kan lederen af klubben følge med i, hvor mange børn der reelt set har været i klubben og dermed også, hvordan det endelige budget for klubben ser ud. Dermed kan forbruget i løbet af året tilpasses det endelige budget og i serviceniveauet klubberne imellem.

Den konkrete budgettildeling til distrikterne er vedlagt sagen som bilag 1.

Retligt grundlag

Klubtilbuddene organiseres efter dagtilbudslovens §65, som bl.a. beskriver, at klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, i samarbejde med børnene og de unge skal skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati.

Dagtilbudslovens §71, stk. 2 beskriver bl.a., at tilskud skal udgøre mindst 80 pct. og forældrenes egenbetaling højst 20 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i klubtilbud m.v. bortset fra materialer og forplejning samt ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte den nye ressourcetildelingsmodel for fritidstilbudsområdet for de 10 - 17-årige.

Vurdering

Administrationen anbefaler at ressourcetildelingsmodellen besluttes, da beregningerne er foretaget med inddragelse af fagpersoner og relevante kommunale aktører, hvorfor vurderingen er, at fritidstilbudsområdet kan reorganiseres fra 01. januar 2024 med en budgetfordeling baseret på objektive kriterier.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om udvalgets endelige budget 2024-2027 samt status på implementering af budgetforliget.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.  at Børne- og Ungeudvalget orienteres om udvalgets endelige budget 2024-2027 samt status på implementering af budgetforligets forskellige forslag

Sagens indhold

Byrådet vedtog i oktober budget 2024-2027. Da kommunens økonomi har været og fortsat er udfordret, har det været nødvendigt at indarbejde besparelser i budget 2024-2027.

I udvalgets endelige budget 2024-2027 er der indarbejdet prioriterings- drifts- og anlægsforslag fra Budgetforliget.  Et overblik over udvalgets budget findes i bilag 1, som er det opdaterede budgetgrundlag.

En stor del af ændringer til budget 2024 vil være implementeret 1. januar 2024. Nogle forslag vil dog først får virkning i løbet af 2024, fx fordi de kræver yderligere politisk behandling. 

Status på de enkelte forslag og tiltag i budgetforliget på udvalgets område findes i bilag 2 (såkaldt styringsark). Der vil i forbindelse med budgetopfølgningerne i 2024 indgå status på implementeringen af budgetforliget.

Retligt grundlag

Godkendt politisk tids-og procesplan for budget 2024-2027.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om status på visitation til specialundervisning og specialpædagogisk bistand for skoleåret 23/24.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har på tidligere møder ønsket at få løbende status vedrørende visitation

til specialundervisning og specialpædagogisk bistand for det kommende skoleår 23/24.

Status er illustreret i bilag 1, og giver en sammenlignende oversigt over visitationen i sidste skoleår

22/23, samt forventede tal for indeværende skoleår.

Antallet af ny visitationer fra skoler og specialiserede børnehavstilbud til skoleåret 23/24 viser fortsat en generel nedgang. Udviklingen i antallet af elever, der bliver visiteret, afspejler en stigning i inklusionsgraden på folkeskolerne, og et øget fokus på og udvikling af inkluderende indsatser. 

Ændringerne i visitationsudvalgets organisering, processer og arbejdsgange vurderes også at have en betydelig indflydelse på nedgangen i antallet af visiteringer (bilag 2). Nedenstående er en kort redegørelse over de vigtigste ændringer vedr. visitationsudvalget:  

Organisering og formål

Visitation til specialundervisning- og specialpædagogisk bistand på skole og dagtilbudsområdet er pr. 1. april 2023 blevet et selvstændigt ledelsesområde. Der er oprettet en tværfaglig styregruppe, som skal være med til at sikre en tydelig retning for inklusion og visitationsopgaven i Slagelse Kommune, herunder sikre en sammenhæng mellem beslutnings- og budgetansvar. Visitationsudvalget består af leder af visitation samt forskellige repræsentanter fra skole-, dagtilbudsområdet og PPR, og har kompetencen til visitation til specialundervisning- og specialpædagogiske tilbud. 

Der er derudover oprettet faglige netværk i distrikterne, som består af ledere på tværs af skoler, dagtilbud, PPR og afdeling Børn og Familie. De faglige netværk skal sikre sammenhængende og koordineret indsatser for børn i udsatte positioner, herunder sikre videndeling omkring udvikling af børne- og læringsmiljøet på almenområdet.  De faglige netværk skal bistå visitationsudvalget i at styrke styringen af området, og forebygge indgribende foranstaltninger ved tidlig opsporing og igangsættelse af koordineret indsatser.

Styrket praksis for visitationer og revisitationer

• Styrket fokus på visitationsprocessen, herunder tidlig forebyggelse og inddragelse af relevante samarbejdspartnere.
• Styrket samarbejde mellem skole og dagtilbud, særligt med fokus på segregeringen fra dagtilbud til specialundervisningsområdet. Dette indebærer bla. systematisk inddragelse af skolerne tidligt i processen, herunder vurderingen af om inklusionsopgaven kan løftes i almenområdet.
• Styrket praksis for re-visitationer, herunder dokumentationskrav i forhold til indsats og progression samt indslusning tilbage til almenområdet.

Administrationen er i proces med at udvikle og systematisere dataindsamling på området, med

henblik på en kontinuerlig vurdering og evaluering af igangsatte inklusionsindsatser på de enkelte

skoler.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §20 stk. 2 om den specialpædagogiske indsats.

Bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014: ”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.”

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering at den positive udvikling i antallet af visitationer, vidner om en øget grad af inklusion i folkeskolerne. Det er afgørende at opretholde fokus på udvikling af læringsmiljøerne fremadrettet, for at fastholde elever med særlige behov i almenområdet.

Administrationen vurderer ligeledes, at den aktuelle udvikling understøtter pejlemærkerne i Børne- og Ungepolitikken. Specifikt rammer den stigende grad af inklusion i almenmiljøerne pejlemærkerne "Alle børn og unge har behov for samhørighed og venskab" og "Alle børn og unge skal tilbydes motiverende læringsmiljøer", da "alle børn og unge har potentiale"

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, hvilken model for incitamentsstyring der skal gælde på specialundervisningsområdet

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at modellen for incitamentsstyring af specialundervisningsområdet skal være en central tildelings- og visitationsmodel kombineret med et skyggeregnskab for den enkelte skole. (Model nr. 3) 

Sagens indhold

Baggrund

Forud for budgetforhandlingerne i 2022 udarbejdede BDO en skoleanalyse for Slagelse Kommune. (Bilag 1). En af anbefalingerne i analysen var at bruge økonomiske incitamenter til at nedbringe udgifterne til specialundervisningsområdet: "En incitamentsmodel forholder sig til det økonomiske aspekt i forbindelse med visitation til specialundervisning. BDO anbefaler en fast takst ved segregering med følgende karakteristika for modellen:

• Størstedelen af budgettet til almen og specialundervisning lægges ud på skolerne.
• En andel af budgettet til specialundervisning tilbageholdes dog i en central pulje.
• Ved visitation til specialundervisning betaler skolerne en fast takst ind til den centrale pulje.
• Den centrale pulje betaler den faktiske pris for tilbuddet uanset om det er mere eller mindre end eksklusionstaksten."

(BDO Skoleanalyse 2022 - side 46.)

I budgetforliget 2023 til 2026, som blev vedtaget i Byrådet den 10. oktober 2022, står der anført, "At der skal findes nye løsninger, der kan bremse udviklingen på området for specialundervisning" (Side 11). Af forliget fremgår det, at der skal udarbejdes "en model, der i højere grad animerer almenskolerne til at oprette kvalificerede tilbud til børn med særlige behov. I et forsøg på at gøre skolerne mere robuste oprettes to tildelingsprincipper. Et målrettet almenskolen og et målrettet specialundervisningen. Samspillet mellem de to tildelingsprincipper skal beskrives i den nye budgetmodel. Hensigten er at der er en tilskyndelse til at løse udfordringerne på almenskolen, dog uden at effekten af en indsats vælter skolens budget. Tildelingsmodellerne og de flere lokale indsatser skal afspejle, at vi er et samlet skolevæsen, der på tværs af skoler og indsatser løser opgaven i fællesskab." (Side 13 og 14)

Tre principper:

Administrationen har udarbejdet tre forslag til principper for tildeling, som alle indeholder et element af incitamentsstyring. De tre principper for incitamentsstyring af området er givet disse overskrifter og beskrives nærmere nedenfor:

1. En tildelingsmodel som den eksisterende, men med de justeringer, der er foretaget i løbet af 2022 og 2023
2. En tildelingsmodel, hvor budget og bevilling af specialundervisning er decentraliseret til den enkelte skole eller en kreds af skoler i et distrikt
3. En tildelingsmodel, hvor det centrale budget fastholdes, men hvor der oprettes et skyggeregnskab, så den enkelte skole / distrikt kan følge udgiften til egne elevers specialundervisning

Model 1: Den eksisterende model

Budgettet til specialundervisning er centralt placeret i "Skole & Dagtilbud". Skolerne indstiller deres elever til et centralt visitationsudvalg. Visitationsudvalget og skolerne i tre geografiske distrikter drøfter sagen og undersøger mulighederne for et mindre indgribende tilbud i en lokal sammenhæng  i distriktet. Hvis det ikke er muligt, afgør visitationsudvalget sagen og giver den nødvendige bevilling. Visitationsudvalget har egen leder og er underlagt en styregruppe, hvor bl.a. chef for "Skole & Dagtilbud" og lederen af PPR sidder. Visitationsudvalget afrapporterer hvert kvartal, hvad status er på udgifterne. Der er ingen betaling fra skolerne i denne model. Ligeledes er der ingen betaling til skolerne, når en elev skal udsluses fra et specialtilbud. Visitationsudvalget beslutter eventuel revisitering af eleven. (Se i øvrigt bilag nr. 2)

Fordele: Et tydeligt grundlag for visitation uanset, hvor eleven bor. Enkelt at styre præcist. Skolen bliver ikke udfordret økonomisk af en kompliceret sag. Skolerne samarbejder om at løse opgaven.

Ulemper: Skolen har ikke et overblik over økonomien og kan dermed ikke se mulighederne for at finansiere alternative, mindre indgribende løsninger. Skolerne mister ansvaret for elever, der er visiteret til specialtilbud. Skolerne har ikke mulighed for at få udslusninger til lokale ordninger / mellemformer finansieret.

Model 2: Den decentrale model

Budgettet til specialundervisning fordeles til skolerne efter fx elevtal og socioøkonomiske kriterier. Skolerne visiterer selv elever til det specialiserede tilbud og følger selv op på de visiterede elever, fx ved den årlige revisitation. Skolerne sparer en udgift, når en elev udsluses til en almenskole.

Fordele: Skolerne har mulighed for at prioritere egne indsatser fremfor at sende en elev til et specialtilbud. Skolerne har et økonomisk incitament til at tage en elev tilbage fra et specialundervisningstilbud. Skolerne har det fulde overblik over økonomien.

Ulemper: Med mindre der laves en form for forsikringsordning, kan mindre skoler blive tvunget til at skære ned på almenundervisningen for at få penge til specialundervisning. Der kan opstå større forskelle mellem de specialundervisningstilbud, som eleverne får. Skolestrukturen med den gældende skolestørrelse betyder at nogle skoler vil være mindre robuste, hvad angår ledelseskraft og faglig specialpædagogisk kompetence. Er administrativt krævende på den enkelte skole. Det frie skolevalg kan blive sat under pres.

Model 3: Den eksisterende model suppleret med et skyggeregnskab

Budgettet til specialundervisning er centralt placeret i "Skole & Dagtilbud". Skolerne indstiller deres elever til et centralt visitationsudvalg. Visititationsudvalget og skolerne i distriktet drøfter sagen og undersøger mulighederne for et mindre indgribende tilbud i en lokal sammenhæng i distriktet. Hvis det ikke er muligt, afgør visitationsudvalget sagen og giver den nødvendige bevilling.

Administrativt oprettes der et skyggeregnskab, så skolerne kan følge udgifterne til deres egne elever og løbende vurdere om pengene kunne bruges mere hensigtsmæssigt i mindre indgribende foranstaltninger. Visitationsudvalget afrapporterer hvert kvartal, hvad status er på udgifterne. Der er ingen betaling fra skolerne i denne model. Modellen kan suppleres med, at en skole får økonomisk hjælp til udslusning af en elev til almen undervisning. (Dette forudsætter dog at målsætningen for besparelserne på specialundervisningsområdet er opnået). Skolerne deltager i den årlige revisitation af egne elever.

Fordele: Den nuværende model (model 1) har vist sin styrke, hvilket det tydelige fald i segregeringsgraden viser. Den nuværende model mangler dog økonomisk gennemsigtighed. Dette er indbygget i model 3. Ingen skoler kommer i økonomiske vanskeligheder på grund af komplicerede sager. Ensartet grundlag for visitation i hele kommunen. Større ansvar til skolerne og mulighed for at aftale mindre indgribende foranstaltninger og dertil knyttet økonomi (gennemsigtighed). Det dokumenterede visitationsmønster vil være et godt datagrundlag i kvalitetsdialogen med skolerne.

Ulemper: Modellen med et skyggeregnskab kræver stor administrativ kapacitet i centret, da det løbende visitationsmønster skal følges, dokumenteres og meldes tilbage til skolerne.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven §20 stk. 2 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget har følgende handlemuligheder:

1. at vælge en af de tre modeller for incitamentsstyring

2. at vælge en alternativ model for incitamentsstyring

3. at tilpasse en af de beskrevne modeller

Vurdering

Den indstillede model 3 vil være en handlingsorienteret model, der forener fordelene ved en central visitation og økonomistyring med den decentrale inddragelse, samt giver transparens i ressourceanvendelsen. Ligeledes vil model 3 understøtte pejlemærkerne i Børne- og Ungepolitikken om etablering af motiverende læringsmiljøer og fokus på lokalt at understøtte børn og unge i udsatte positioner.

Se i øvrigt vurderingerne af fordele og ulemper under hver model ovenfor.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalgets beslutning vil danne baggrund for udarbejdelse af tildelingsmodellen til styring af specialundervisningsbudgettet i det kommende skoleår.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte en justering af den nuværende ordning om kommunalt tilskud til forældrebetalingen for unge på specialefterskole

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at tilskud gives til de elever, der i forvejen går i et visiteret specialpædagogisk tilbud (Jf. Folkeskolelovens §20,2)

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at tilskud gives til ophold på specialefterskole i 8. og 9. klasse

3. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at tilskuddet er 50% af forældrebetalingen

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget besluttede den 5. august 2019 at justere serviceniveauet for tilskud til specialefterskoler. Siden kommunesammenlægning havde det været gældende, at forældre kunne modtage et fast beløb på kr. 14.000 årligt som tilskud til forældrebetalingen, hvis deres barn gik på en specialefterskole. Beløbet blev givet til alle ansøgere. 

Med beslutningen den 5. august 2019 ændredes serviceniveauet til, at tilskuddet gives til hele forældrebetalingen på godkendte specialefterskoler, dog fraregnet et månedligt beløb på kr. 1500,- som skønnes at være den sparede udgift ved ikke længere at have et hjemmeboende barn. Støtten gives til elever på specialefterskoler, der kunne forventes at skulle modtage et specialpædagogisk tilbud i folkeskolen efter folkeskolelovens §20 stk. 2 om vidtgående specialundervisning – det vil sige enten skolegang på en specialskole, i en specialklasse eller mindst 9 klokketimers individuel støtte om ugen i gennemsnit.

Børne- og Ungeudvalget evaluerede ordning den 2. november 2020 og besluttede at gøre den permanent. Udvalget tilkendegav, at det ønskede at følge udviklingen i anvendelsen af tilskudsordningen.

Børne- og Ungeudvalget besluttede den 3. oktober 2023 at justere ordningen.

Den nuværende tilskudsordning kan justeres på tre måder. Enten kan målgruppen af elever, der får støtte ændres eller også kan det tildelte støttebeløb ændres. Den tredje mulighed er en kombination af de t

o første.

Målgruppen kan justeres på følgende måde:

• Tilskuddet gives kun til specialefterskole i ottende og niende klasse

• Tilskuddet gives kun til de elever, der i forvejen går i et specialpædagogisk tilbud efter folkeskolelovens §20,2

• Tilskuddet gives kun til specifikke, navngivne specialefterskoler

• Tilskuddet gives ikke til Frie Fagskoler

• Tilskuddet gives kun til unge i specifikke vanskeligheder, fx ordblinde eller unge med generelle indlæringsvanskeligheder

Tilskuddet kan justeres på følgende måde:

• Egenbetalingen på kr. 1500,- pr. måned hæves

• Tilskuddet gives til en procentdel af forældrebetalingen

I dette skoleår har 69 elever fået bevilget tilskud. Ud af dem gik 44 elever i et specialpædagogisk tilbud op til start på specialefterskole. De øvrige 25 elever vurderedes skulle have et specialpædagogisk tilbud, hvis de var fortsat i Folkeskolen.

I dette skoleår går 25 elever i tiende klasse på en specialefterskole. Ud af dem gik 16 elever i et specialpædagogisk tilbud før specialefterskole.

Nedenfor er de forskellige ændringer i målgruppen sammenligning med dette års estimerede udgift:

Gennemsnitsbetalingen er kr. 65.000. Fraregnet de 1500,- pr betalingsmåned i ti måneder er beløbet tilskuddet i dag estimeres ud fra kr. 50.000,-. Hvis tilskuddet ændres til en procentsats af det fulde beløb ser den estimerede egenbetaling således ud sammenlignet med dette års estimerede udgift:

Ordningen med tilskud til forældrebetalingen på en specialefterskole er en kommunal beslutning. Der betales i forvejen den faste takst til staten for selve undervisningen på samme måde som til alle øvrige friskoler og efterskoler.

Specialefterskole er et alternativ til de eksisterende kommunale specialundervisningstilbud, som kræver visitation efter folkeskolelovens §20 stk 2.

Det kræver godkendelse fra Børne- og Undervisningsministeriet at være specialefterskole. Alle godkendte specialefterskoler figurerer på BUVMs hjemmeside.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven, specielt § 20 stk. 2 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Lov om efterskoler og frie fagskoler, om godkendelse og tilskud som specialefterskole 

Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 

Der er ikke nationale bestemmelser, der pålægger Slagelse Kommune at yde tilskud til forældrebetalingen. Klagenævnet for Specialundervisning undlader konsekvent at forholde sig til betalingsspørgsmålet ifm. unges ophold på specialefterskoler.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget har følgende handlemuligheder:

A. Beslutte at justere målgruppen af tilskudsberettigede elever

B. Beslutte at ændre støttebeløbet, dvs. den procentvise fordeling mellem forældrenes egenbetaling og det kommunale tilskud

C. Beslutte en kombination af A og B

D. Beslutte helt at afskaffe tilskuddet til forældrebetalingen

Vurdering

Administrationen vurderer at det er nødvendigt, at der er tydelige kriterier for tildeling af støtte, så visitationen kan afgøre og begrunde tildeling/afslag så klart som muligt. De anbefalede to målgruppe kriterier i indstillingen er objektive kriterier.

Administrationen anbefaling af, at forældrenes egenbetaling sættes til 50%, begrundes i det skøn at betalingen af det halve beløb er rimeligt, set i relation til den udgift andre forældre har, når de vælger at sende en ung på efterskole.

Administrationen kan ikke anbefale kriterier, der kan tilskynde til at få et barn diagnosticeret.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Finansieringen af støtten til specialefterskole sker fra kontoen til specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens §20 stk. 2. Justeringen af tilskudsordningen er et element i den politisk besluttede besparelse på specialundervisningsområdet.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget, Erhvervs,- Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget og Børne-, og Ungeudvalget godkende de to beredskabsplaner: 

1. Beredskabsplan om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
2. Beredskabsplan om radikalisering og ekstremisme

Indstilling

Chefen for Børn- og Unge indstiller,

1. at Byrådet godkender beredskabsplan om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. 

2. at Byrådet godkender beredskabsplan om radikalisering og ekstremisme.

Sagens indhold

Den 1. januar 2024 træder Barnets Lov i kraft og stiller bl.a. krav om politisk godkendte kommunale beredskaber inden for negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme.

Slagelse Kommune har procedurer på fagområderne omkring æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol, radikalisering og ekstremisme. En beredskabsplan omkring radikalisering og ekstremisme har tilbage i januar 2019 været drøftet i Børn- og Ungeudvalget. På baggrund af Barnets Lov skal Slagelse Kommune nu have politisk godkendte beredskabsplaner om æresrelaterede konflikter samt radikalisering og ekstremisme på.

Æresrelateret konflikt

Æresrelateret konflikt forstås som en konflikt, der knytter sig til opfattelsen i en familie af, at et familiemedlem har krænket familiens ære. Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt. Familien kan både omfatte den nære familie og den udvidede familie – også på tværs af landegrænser. Hvis en ung handler på en måde, som i familiens øjne krænker æren, kan familien reagere på forskellig vis for at forhindre den unges handlinger. Det betyder, at familien fx kan opstille restriktioner i forhold til den unges skolegang, fritidsliv, valg af venner m.v., men der kan også være tale om isolering af den unge, indespærring, trusler, vold, genopdragelsesrejse, tvungen forlovelse, tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, tvangsægteskab og i værste fald drab.

Negativ social kontrol

Negativ social kontrol er handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, som i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan f.eks. være restriktioner ift. livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over sin egen krop. Det kan få konsekvenser for den enkelte i form af f.eks. manglende frihed og lighed samt deltagelse i skole- og/eller fritidsaktiviteter.

Radikalisering

Radikalisering betegner den proces, som fører til, at en person accepterer ekstremismens ideer, metoder og er volds- og handleparat. Radikaliseringsprocesser er meget forskellige hos de enkelte personer, det drejer sig om. Men det kan ofte være karakteriseret ved f.eks., at processen både kan ske gradvist eller mere pludseligt- i visse tilfælde i forbindelse med en væsentlig livsbegivenhed. Ligeledes kan det f.eks. være sådan, at der sker en intensiv socialisering, bearbejdning og gradvis skarpere retorik i lukkede grupper samt- i de seneste år- også en mere åben påvirkning via de sociale medier og platforme. Endelig kan der ske en dehumanisering, hvor dem, man opfatter som fjender, ikke ses som mennesker længere, hvilket igen kan være med til at legimitere voldshandlinger.

Ekstremisme:

Ekstremisme forekommer, når personer eller grupper udøver eller søger at legimitere for eksempel trusler, pres, chikane, hærværk, vold eller terror med henvisning til samfundsforhold, man er utilfredse med. Ekstremistiske miljøer og ideer er derudover ofte f.eks. karakteriseret ved: Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder, manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati, forenklede verdensopfattelse og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende samt, en lukkethed omkring miljøet eller gruppen, som skaber et stadigt mere udtalt opfattet modsætningsforhold mellem ”os” i miljøet og ”dem”, de forestillede fjender- ofte stort set alle uden for miljøet.

I forbindelse med udarbejdelsen af begge beredskabsplaner har de relevante styrelser været involveret. Omkring æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol har det været Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Omkring radikalisering og ekstremisme har det været Center for dokumentation og indsats mod ekstremisme.

Beredskabsplan om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Alle borgere i Slagelse Kommune kan risikere at blive udsat for negativ social kontrol eller stå i en æresrelateret konflikt. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner i Slagelse Kommune og civilsamfundet er gode til at opdage og forebygge negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Beredskabsplanen indeholder både viden og handleanvisninger.

Beredskabsplan omring radikalisering og ekstremisme

I et demokrati er der plads til at forskellige mennesker og miljøer sætter spørgsmålstegn ved styreform, rammer og regler. Det kan dog ske, at borgere bliver en del af miljøer, som ikke er gode for dem selv eller for samfundet – og hvor man kan se, at den enkelte og måske gruppen bliver stadig mere radikaliserede i tanker og holdninger. I sjældne tilfælde fører det til kriminalitet med ekstremistisk motiv. Radikalisering og ekstremisme kan opstå overalt og derfor er det væsentligt, at fagpersoner i Slagelse Kommune og civilsamfundet er gode til at opdage og forebygge radikalisering og ekstremisme. Beredskabsplanen indeholder både viden og handleanvisninger.

Planerne er vedhæftet som bilag 1: Beredskab til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering og bilag 2: Beredskab til negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Retligt grundlag

Barnets Lov §15, hvor af det fremgår af stk.3:

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende beredskabsplanen om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol samt beredskabsplanen om radikalisering og ekstremisme med eller uden ændringer.

Vurdering

Administrationen vurderer, at begge beredskabsplaner står på et solidt grundlag, som vil styrke både forebyggelse af og indsatser ifm. æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol samt radikalisering og ekstremisme. Administrationen anbefaler således, at beredskabsplanerne godkendes og træder i stedet for de procedurer, som nu er gældende på områderne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Selvom strategierne går på tværs af myndighedsområder og forvaltninger, vurderes det ikke, at sagen kræves indstillet fra andre udvalg, idet beredskabsplanen er fagligt identiske med de procedurer, som tidligere har været gældende på områderne.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Møde med KL's Børne- og Undervisningsudvalg

Den 15. november var udvalg og direktører med ansvar for børne- og ungeområdet i Region Sjælland inviteret til møde med KL's Børne- og Undervisningsudvalg. Slagelse Kommune var repræsenteret ved udvalgsformand Unnie Oldenborg samt direktør Marianne Stenbjerg.

Overgang til ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse

På møde den 2. maj 2023 ønskede Børne- og Ungeudvalget en orientering på et kommende møde om statistik på overgang til ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse. 

Data på området blev opdateret i Uddannelsesstatistik i oktober 2023.

Nedenfor fremgår andelen af elever, der direkte fra 9. og 10. klasse har søgt på en af de nævnte uddannelseskategorier. Data omfatter alle de elever, der ved tilmeldingen havde bopæl i kommunen.

Både i Slagelse Kommune og nationalt er der fortsat lav søgning til erhvervsuddannelserne.

I Slagelse Kommune er andelen af unge, der søger erhvervsuddannelse lidt højere end landsgennemsnittet. Det samme gælder søgningen til FGU og øvrige (øvrige omfatter STU). 

Resultat af Kommunernes Skoletrafiktest 2023

Kommunernes Skoletrafiktest er Rådet for Sikker Trafiks årlige måling af, hvordan det går med grundskolernes (folke-, fri- og privatskolers) trafikundervisning i Danmark. Testen undersøger, om alle folkeskoler gennemfører den obligatoriske trafikundervisning, jf. Børne- og Undervisningsministeriets Fælles Mål for Færdselslære. Resultaterne for Slagelse Kommune samt anbefalinger fra Rådet for Sikker Trafik er vedhæftet som bilag 1 og 2.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som
ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.