Byrådet – Referat – 30. oktober 2017

1. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-5316 Dok.nr.: 330-2017-654748 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at Dagsorden godkendes.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne), Villum Christensen (I)

Godkendt med tillægsdagsorden, der bliver punkt 27.

2. Budgetorientering pr. ultimo september herunder budgetstatus 2017/2018 (D)

Sagsnr.: 330-2017-72332 Dok.nr.: 330-2017-634126 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om udvikling i forbrugsprocenter og den gennemsnitlige kassebeholdning pr. ultimo maj samt givne tillægsbevillinger til budget 2017.

Byrådet orienteres om og drøftelse af foreløbig status på forventet regnskab 2017 og evt. konsekvenser for budget 2018

Baggrund

Budgetorientering:

I de måneder, hvor der ikke forelægges budgetopfølgninger, orienteres Økonomiudvalget omkring væsentlige forhold, som indikerer den økonomiske udvikling.

Center for Økonomi har i bilag 1 indarbejdet forskellige grafer og tabeller som viser udviklingen i forbrugsprocenter og den gennemsnitlige kassebeholdning, samt økonomiske forhold af væsentlig betydning for udviklingen i kassebeholdningens størrelse. Situationen giver følgende hovedkonklusioner:

Udvikling i serviceudgifter

Forbrugsprocent for serviceudgifterne ultimo september 2017 ligger 1,2 %-point højere end samme tid sidste år. Ved afslutningen af 2016 var der tale om en overskridelse af servicerammen på 1,3%.

Forbrugsprocenten i forhold til det korrigerede budget (indeholder bl.a. de overførte midler) ligger 3,6 %-point højere end forbrugsprocenten end samme tid sidste år, hvor forbrugsprocenten ved årets afslutning var 98,9%. Det er derfor sandsynligt at det korrigerede budget for serviceudgifterne overskrides i 2017.

Udvikling i overførselsudgifter

Forbrugsprocenten på overførselsudgifter, inklusiv forsikrede ledige, ligger ultimo september 2017 3,6 %-point lavere end samme tid sidste år. I 2016 var der ved årets afslutning en budgetoverskridelse på 2,7%.

Udvikling i anlægsudgifter

Forbrugsprocenten på anlæg ligger i forhold til det korrigerede budget en smule højere end i september 2016.

Likviditetsudvikling

365-dages gennemsnitlig likviditet var ved udgangen af september 164 mio. kr. Ved udgangen af 2017 forventes den alt andet lige at være 157 mio. kr.

Status budget 2017/2018

Borgmesteren har ønsket en status på budget 2017, forud for budgetopfølgning 4, som bliver politisk behandlet i november 2017. Endvidere har Borgmesteren ønsket en vurdering af om denne status på budget 2017, har betydninger for budget 2018.

Formålet er altså at give et overblik over om budgetgrundlaget for det netop vedtaget budget 2018-2021 forsat er dækkende.

Denne status er opgjort i vedlagte skema i bilag 2.

På nuværende tidspunkt forventes afvigelser i forhold til budget 2017 på 70,6 mio. kr. mio. kr. Dette er 3,3 mio. kr. mere end ved budgetopfølgning 3, som byrådet behandlede i august.

I forhold til Budget 2018-2021 er det udarbejdet på baggrund af det kendte aktivitets- og serviceniveau og en forventning om, at merforbruget i 2017 håndteres via handleplaner. Følgende områder er i forlængelse heraf udfordret i forhold til budget 2018, idet nuværende handleplaner ikke kan sikre at hele merforbruget fra 2017 er afviklet ultimo 2018:

Handicap og Psykiatriudvalget:

Myndighed for Handicap og Psykiatri (MHP) forventer, at budget 2018 balancerer efter budgettilførsel på 36,7 mio. kr. vedtaget med Budget 2018-2021.

Det er dog en forudsætning af forventet merforbrug i 2017 på myndighedsbudgettet på 25,5 mio. kr. ikke overføres, da det ikke vurderes muligt at indhente merforbruget på myndighed gennem handleplan.

På virksomhedsdelen er udarbejdet handleplaner, hvor merforbruget indhentes i 2018.

Uddannelsesudvalget

Børn-, Unge og Familieområdet

På Børn- Unge- og familieområdet forventes budgettet for 2018 at balancere efter budgetudvidelsen vedtaget til Budget 2018-2021.

Det er dog en forudsætning af forventet merforbrug i 2017 på ca. 26,1 mio. kr. ikke overføres, da det ikke vurderes muligt at indhente merforbruget gennem handleplan.

Skoleområdet

I forbindelse med 2. behandlingen af Budget 2018-2021 besluttede budgetforligskredsen et ændringsforslag om, at der i 2018 sker en reduktion i Rosenkildegårdens budget på 1,5 mio. kr. Reduktionen skulle svare til forventet overført mindreforbrug. Det forventede mindreforbrug udgjorde dog kun godt 100.000 kr. ved seneste budgetopfølgning. Dette skønnes forsat at være tilfældet.

Ved 1. budgetopfølgning 2018 i februar kendes det endelige regnskab 2017 for Rosenkildegården, og der kan politisk tages stilling til, hvordan reduktionen skal håndteres.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget:

Drift og teknik

Det forventes, at driftsbudgettet balancere i 2018 med de netop besluttede udvidelser af budgetrammen til Budget 2018-2021.

Det er dog en forudsætning af forventet merforbrug i 2017 på 7,9 mio. kr. ikke overføres, idet der ikke er luft i det besluttede budget til at rumme et overført merforbrug.

Asfaltkontrakter: I budget 2018 mangler der fortsat 5,0 mio. kr. for at kunne overholde de eksisterende asfaltkontrakter. Hvilket betyder at byrådet skal omprioriterer LTE udvalgets anlægsmidler i 2018 eller give en tillægsbevilling på 5 mio. kr.

Sundheds- og Seniorudvalget:

Pleje og omsorg:

På hjemme- og sygeplejen er et samlet merforbrug godt 25,4 mio. kr. i 2017 (overført merforbrug fra 2016 på i alt kr. ca. 11,27 mio. kr. Derudover forventes merforbrug på hjemmeplejen ren drift i 2017 på ca. 10,68 mio. kr., sygeplejen 2,6 mio. kr. og vikarteam 0,828 mio. kr.).

Dette kan ikke indhentes fuldt ud i 2018. Det er derfor nødvendigt at godkende, at handleplanerne går ind 2019, alternativt give en tillægsbevilling.

Sundhed og forebyggelse:

Der forventes merforbrug på Vederlagsfri fysioterapi og færdigbehandlede i 2017 på 9,1 mio. kr. Der er ikke udarbejdet en handleplan for området, idet udgifterne kommer på baggrund af henvisninger fra sygehus/egen læge. Tilsvarende merforbrug må derfor forventes i 2018 medmindre der sikres retvisende budgetter gennem en omprioritering inden for udvalgets samlede ramme eller via en tillægsbevilling.

Hjælpemidler: Handleplan forventes at holde, så der er budgetbalance ved udgangen af 2018.

Økonomiudvalget

Center for Sundhed og Omsorg, konto 6

Ved budgetopfølgning 3 blev Økonomiudvalget orienteret om et forventet merforbrug på 1 mio. kr., og at der igangsættes analyse af dette, hvorefter der udarbejdes handleplan ifm. næste budgetopfølgning.

Analysen er afsluttet og der er udarbejdet forslag til handleplan som derfor forelægges med denne sag (bilag 3). Handleplanen betyder, at der skal afskediges 2 medarbejdere. Dette gennemføres i sammenhæng med de personalereduktioner som følger af netop vedtaget Budget 2018-2021 (reduktion på administration og ledelse).

Derudover anbefales det, at reduktioner vedr. digitalisering flyttes til konto 5, idet udgifterne vedr. de konkrete systemer afholdes herfra. Denne del af handleplanen forelægges fagudvalg ved 4. budgetopfølgning og herefter økonomiudvalg og byråd.

Såfremt handleplanen godkendes politisk forventes der balance i økonomien ultimo 2018.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. Kommunalbestyrelsen har godkendt ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn”.

Handlemuligheder

Der skal udarbejdes handleplaner på de områder, der jf. regler for økonomistyring og ledelsestilsyn, såfremt merforbruget overstiger 100.000 kr.

Der er bl.a., udarbejdet handleplaner på Handicap og Psykiatri, Børn og Familie og Sundhed og ældreområdet.

I det omfang handleplaner ikke er tilstrækkelige til at dække merforbruget ses der 3 muligheder, som kræver politisk behandling og beslutning:

· Forlængelse af handleplanen til 2019

· Sænke serviceniveauet

· Tillægsbevilling enten via andre politikområder eller via kassen

Vurdering

Som senest opgjort ved budgetopfølgning 3 er det administrationens vurdering, at handleplanerne ikke er tilstrækkelige til at dække det forventede merforbrug i 2017. Byrådet bør derfor, jf. gældende styringsregler, tage stilling til ovenstående 3 valgmuligheder i forbindelse med den politiske behandling af budgetopfølgning 4, såfremt budgetgrundlaget for 2018 skal holde på de omtalte udvalgsområder.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Fremgår af sagen og bilag.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Konstitueret Kommunaldirektør indstiller,

1. at Budgetorienteringen tages til efterretning

2. at Budgetstatus vedrørende forventet regnskab 2017 og budget 2018 drøftes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Taget til efterretning, idet økonomiudvalget dog ønsker, at der til byrådsmødet foreligger en supplerende tekst som uddyber, hvordan likviditeten påvirkes, hvis der udarbejdes nye strammere handleplaner eller gives tillægsbevillinger, samt hvordan budget 2018 påvirkes, hvis merforbrug overføres.

Troels Christensen (I) bemærkede, at sagsfremstillingen er uklar. Det fremgår af bilag 2, at budgetgrundlaget for 2018 forventes at skride med 92 mio. kr., hvis ikke der handles politisk. Det finder Liberal Alliance utilfredsstillende. Det er nu 5. gang i år, at vi i økonomiudvalget bliver præsenteret for store uforudsete udgifter, som ville rulle videre til året efter. Liberal Alliance foreslår at der hentes hjælp til at skabe overblik.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne), Villum Christensen (I)

Troels Christensen (I) fremlagde forslag om, at borgmesteren og administrationen pålægges at fremkomme med forslag til kompenserende besparelser på 92 mio. kr. til byrådets møde i december. Her udover ønsker de, at der foretages en tilbundsgående analyse af meromkostningerne til de mange budgetoverskridelser. Om nødvendigt med hjælp udefra.

For stemte I og Jens Jørgensen (udenfor partierne)

Imod stemte 27; A, V, O, Ø, F og Michael Gram (FB)

Forslaget bortfaldt.

27; (A), (V), (O), (F), (I), Jens Jørgensen (udenfor partierne) og Michael Gram (FB) tog orienteringen til efterretning.

2;(Ø) tog orienteringen til orientering.

Bilag

Bilag 1 - Budgetorientering ultimo september

Bilag 2, Skema over forventet regnskab 2017 og budget 2018

Bilag 3, Handleplan 2017-2018 konto 6 Center for Sundhed og Ældre

Bilag 4, Supplerende notat til sagen om budgetstatus 2017 og 2018 (002)

3. Ændring af reglerne for økonomistyring og ledelestilsyn - overførsel af over og underskud i mellem årene, handleplaner og tillægsbevillinger (B)

Sagsnr.: 330-2017-67235 Dok.nr.: 330-2017-589675 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Borgmesteren ønsker at ændre reglerne for overførsel af over og underskud i mellem årene samt at handleplaner maksimalt kan løbe over 12 måneder.

Baggrund

Slagelse Kommunes økonomi er under pres og der er de senere år konstateret et væsentligt merforbrug på flere af velfærdsområderne, som er dækket af enten kassen og/eller der er udarbejdet handleplaner.

For at styrke og iværksætte skarpere og stamme økonomistyringen i Slagelse Kommune ønsker Borgmesteren at ændre reglerne for økonomistyring og ledelsestilsyn. Således foreslås det, at der max kan overføres 2 % af mindreforbrug af driftsrammen fra et budgetår til et andet, og der ikke besluttes nogen dispensationsmuligheder. Overførsel af driftsrammen, foreslås bevilliget som et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling. Mindreforbrug udover 2 % forbliver i kassen.

De nuværende regler vedrørende overførsel af mindre og merforbrug imellem årene er nærmere beskrevet i Slagelses kommunes kasse og regnskabsregulativ kaldet regler for økonomistyring og ledelsestilsyn, besluttet af byrådet den 29. marts 2016 jf. uddrag i bilag 1.

Bevillingsmæssigt sker overførslerne ved at mer- eller mindreforbrug fra året før opgøres og gives af Byrådet som en tillægsbevilling i indeværende år.

Der er ikke på nuværende tidspunkt fastsat en øvre eller nedre grænse for overførslerne.

Der skal udarbejdes handleplaner ved overskridelse af på mere end 100.000 kr. Samtid kan handleplaner løbe over 2 budgetår. Borgmesteren foreslår at handleplanen max løber over et budgetår.

Endelig ønsker borgmesteren at indskærpe at Byrådet ikke bevilliger kassefinansierede tillægsbevillinger.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse §§40 stk. 2 og 42 stk. 7.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende forslaget, justere forslaget eller lade være med at ændrer gældende regler.

Vurdering

De foreslåede ændringer medfører ændring af regler for økonomistyring og ledelsestilsyn som vil træde i kraft for budgetåret 2018. Ændringerne vil dermed berøre driftsoverførslerne fra 2017 til 2018.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt da det afhænger af det endelig regnskab 2017 og opgørelse af mer- Og mindreforbrug af driftsmidlerne.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at der kan max overføres et overskud på 2 pct. af rammen fra et budgetår til et andet. Beløb herudover forbliver i kassen. Overførsel af driftsrammen, bevilliges som et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling.

2. at handleplaner, der skal udarbejdes ved forventet budgetoverskridelse på 100.000 kr., maksimalt løber over 1 år.

3. at Byrådet ikke bevilliger kassefinansierede tillægsbevillinger

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales ikke til byrådets godkendelse.

Sten Knuth (V) og Knud Vincent (V) anbefaler hele indstillingen til byrådets godkendelse.

Michael Gram (FB) anbefaler "1. at og 2. at" til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Villum Christensen (I)

Ann Sibberrn (O) fremlagde som ændringsforslag, at sagen tilbagesendes til Økonomiudvalget til videre bearbejdning i lyset af de faldne bemærkninger og betragtninger.

For stemte 25; (O), (I), (V), (A) og Michael Gram (FB).

Imod stemte 4; (Ø), (F) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne).

Forslaget blev vedtaget.

Bilag

Bilag 1: Uddrag fra regler for økonomistyring og ledelsestilsyn vedr. budgetramme, overførselsadgang og handleplaner

4. Ophør af midlertidigt ansættelsesstop indenfor den administrative organsisation konto 6 (B)

Sagsnr.: 330-2017-72335 Dok.nr.: 330-2017-634119 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

På baggrund af Borgmesterens indstilling, skal Økonomiudvalget beslutte om det vil anbefale Byrådet at ansættelsesstop på den administrative organisation, konto 06, skal ophøre.

Baggrund

Den politiske behandling af foreløbig regnskab 2016 gav anledning til drøftelse af Slagelse Kommunes økonomiske situation. Det blev bl.a. besluttet at der indføres et midlertidigt ansættelsesstop indenfor konto 06.

Administrationen skulle fremkomme med forslag til nedbringelse af de administrative udgifter, med afsæt i KORA-rapporten. Dette forslag blev fremlagt og besluttet i juni 2017 for så vidt angår budget 2017. I forhold til budget 2018 i forbindelse med forslag til reduktioner i budget 2018.

I forbindelse med vedtagelse af budget 2018-2021 er der besluttet besparelser på administration og ledelse herunder konto 06. På konto 06 drejer det sig om i alt 10,6 mio. kr. i 2018 stigende til 14,6 mio. kr. fra 2019.

På den baggrund og for at sikre en forsat effektiv administration af Slagelse Kommune ønsker Borgmesteren at ophæve det midlertidige ansættelsesstop indenfor konto 06.

Retligt grund

Jf. Styrelseslovens §17, stk. 7, drager Kommunalbestyrelsen omsorg for indretning af kommunens administration og fastsætter regler om ansættelse og afskedigelse af kommunalt personale.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte at ophæve det midlertidige ansættelsesstop indenfor konto 06 eller opretholde det.

Vurdering

Det er Borgmesterens vurdering at det er mest hensigtsmæssigt at ansættelsesstoppet ophæves, for at opretholde en forsat effektiv administration af Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ophæves ansættelsesstoppet vil det være muligt for centrene at opretholde en effektiv administration indenfor den reducerede budgetramme, som Byrådet har besluttet i forbindelse med budget 2018-2021.

Et ansættelsesstop rammer tilfældigt i organisationen og såfremt det forsat opretholdes, kan det få betydning for centrenes mulighed for at opretholde en tilfredsstillende understøttelse af decentrale virksomheder og borgere. Samtidig vil et fortsat ansættelsesstop, alt andet lige, betyde færre administrative udgifter på konto 6.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at ansættelsesstoppet på konto 06 ophæves.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales ikke til byrådets godkendelse.

Sten Knuth (V), Knud Vincent (V) Michael Gram (FB) anbefaler indstillingen til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende:

For forslaget stemte 13; (O), (V) og Michael Gram (FB).

Imod stemte 16; (A), (F), (Ø), (I) og Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne).

Forslaget bortfaldt.

5. Tidselbjerget - arkæologiske udgravninger (B)

Sagsnr.: 330-2017-63284 Dok.nr.: 330-2017-560991 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Byrådet skal beslutte tildeling af rådighedsbeløb, til foretagelse af arkæologisk udgravning, i forbindelse med byggemodningen ved Tidselbjerget.

Baggrund

Forud for anlægsarbejderne til byggemodning af Tidselbjerget, herunder udvidelse af Hvedevej, er der blevet foretaget arkæologiske forundersøgelser. Forundersøgelserne har vist at der på arealet for den nye Hvedevej, samt arealet der opkøbes af Slagelse Boligselskab (Engdraget) er fundet op mod 850 enkelte anlæg. Et anlæg kan eksempelvis være et stolpehul fra hus eller hegn, møddingsgruppe m.v.

Der skal nu igangsættes en egentlig arkæologisk udgravning for arealerne, da mange af fundene er kategoriseret som væsentlige fortidsminder.

Retligt grundlag

Museumsloven § 25.

Handlemuligheder

· Der gives en tillægsbevilling på 533.263,75 til byggemodningen af Tidselbjerget. Det sikrer at de arkæologiske udgravninger kan gennemføres, og anlægsarbejderne til udvidelsen af Hvedevej kan op startes. Ved fortsættelse af projektet overholder Slagelse kommune sin aftale med Slagelse Boligselskab. Slagelse kommune får samtidig mulighed for at tilbyde byggegrunde i Tidselbjerget i 2018.

· Beløbet på 533.263,75 kr. finansieres indenfor anlægsbevillingen på 7.784.000 kr. (bevilget af Byrådet den 27. feb. 2017). Denne handlemulighed kan betyde, at der er behov for yderligere finansiering på max. 533.263,75 kr. primo 2018, når de planlagte anlægsarbejder skal afsluttes, idet der ikke er forudsat midler til arkæologisk udgravning i det nuværende anlægsbevilling.

· Afvise tillægsbevillingen på 533.263,75 til byggemodningen af Tidselbjerget. Det medfører at de arkæologiske udgravninger ikke bliver gennemført, og i sidste ende betyder det, at anlægsarbejdet med udvidelse af Hvedevej ikke kan op startes. Ved denne løsning kan Slagelse kommune ikke opfylde sin aftale med Slagelse Boligselskab.

Vurdering

Det anbefales, at tillægsbevillingen på 533.263.75 kr. finansieres indenfor anlægsbevillingen på 7.784.000 kr., så de arkæologiske udgravninger kan foretages. Dermed har Slagelse kommune mulighed for at fortsætte med projektet, og kan opfylde aftalen indgået med Slagelse Boligselskab.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der blev på byrådsmødet d. 27. februar 2017 givet en anlægsbevilling på 7.784.000,- til etape 1a af byggemodningen på Tidselbjerget.

Der er til denne anlægsbevilling ikke taget højde for en egentlig arkæologisk udgravning, udgiften til denne kan derfor formodentligt ikke indeholdes i afsatte rådighedsbeløb. Det kan derfor vise sig nødvendigt med yderligere finansiering, når anlægsarbejdet er igangsat primo 2018.

Budgettet for den arkæologiske udgravning, er fra Museum Vestsjælland beregnet til 533.263,75. Dette budget er godkendt i Slots- og Kulturstyrelsen og er derfor endeligt. Budgettet er et maksimumbudget, skulle det vise sig at der ikke bliver behov for vinterforanstaltninger eller færre maskintimer end beregnet, bliver den endelige udgift for Slagelse kommune mindre. Budgettet fra Museum Vestsjælland er gyldigt i et år, hvorefter det bortfalder og et nyt skal beregnes.

Mindre forbrug bliver tilbageført til kassen, når sagen er opgjort.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	1.5 Køb og Salg	533
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb	1.5 Køb og Salg	-533
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at der afsættes rådighedsbeløb på 533.263,75 kr. til arkæologiske undersøgelser på etape 1a – Tidselbjerget.

2. at udgiften finansieres indenfor eksisterende rådighedsbeløb/anlægsbevilling på 7.784.000 kr.

3. at der primo 2018 fremlægges en sag for finansiering af den anlægssum der eventuelt måtte mangle i det samlede anlægsbudget, dog max 533.263,75 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Godkendt.

Bilag

Bilag 1 - Specifikation af anlægsbevilling for arkæologiske undersøgelser

6. Garanti for Korsør Lystbådehavn A.m.b.a. (B)

Sagsnr.: 330-2016-67699 Dok.nr.: 330-2017-626050 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal indstille overfor Byrådet, om Slagelse kommune vil stille garanti for 0,6 mio. kr. for Korsør Lystbådehavn A.m.b.a.

Baggrund

Korsør Lystbådehavn A.m.b.a. lagde i 2016 en strategi for udvikling af Korsør Lystbådehavn med en samlet investeringsplan for perioden 2016-2021. Inden projektet gik i gang søgte Korsør Lystbådehavn Slagelse Kommune om en principiel godkendelse af en økonomisk understøttelse i form af kommunal garantistillelse for en samlet ramme på 4 mio. kr., som Byrådet godkendte den 31. oktober 2016.

I 2016 blev der stillet en garanti på 0,8 mio. kr. til istandsættelse og renovering af bro 5 – arbejdet er afsluttet og anlægsregnskabet udgjorde 734.488 kr. – det overskydende beløb på 65.512 kr. blev overført til næste projektfase.

Fase 2 i projektet var indkøb og opstilling af ny kran og nyt stativsystem og Slagelse kommune godkendte den 29. maj 2017 en garanti på 2,6 mio. kr. Projektet er gennemført og anlægsregnskabet udgør 2.989.146 kr. eksl. moms.

Efter planen skulle projektet vedrørende opsætning af nyt stativsystem ske både i 2017 og 2018, men Lystbådehavnen er foran planen og er klar til at igangsætte og fremskynde projektet og søger derfor den resterende garanti på 0,6 mio. kr., således at hele garantirammen på 4 mio. kr. er udmøntet.

Den samlede investering udgør 9,5 mio. kr., når hele planen er realiseret i 2020.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 2 stk. 1 nr. 18. Hvilket betyder, at der for anlægsarbejder i havne, herunder lystbådehavne, er automatisk låneadgang, der ikke udløser en deponeringsforpligtigelse.

Handlemuligheder

Der er følgende handlemuligheder:

1. At Slagelse kommune stiller garanti på 0,6 mio. kr. gældende for 2017

2. At Slagelse kommune giver afslag på garantistillelse på 0,6 mio. overfor Korsør Lystbådehavn

Vurdering

Der kan stilles garanti uden deponeringsforpligtigelse til de anført projekter.

Lystbådehavnens regnskab ser fornuftigt ud og havnen er i positiv økonomisk udvikling med et overskud på 855.072 kr. for 2016. For 2017 forventes et overskud på 980.000 kr.

Ad 1 at lån optages i Kommunekredit, eller hvor det er billigst, på følgende vilkår:

· Lånet skal være fastforrentet

· Lånet har en maksimal løbetid på 25 år

· Lånet optages som annuitets- eller serielån uden afdragsfrihed.

· At lystbådehavnen forpligter sig til at holde Slagelse Kommune orienteret, såfremt havnens økonomiske grundlag ændrer sig, og at de skal fremsende godkendte regnskaber.

· At foreningen indsender anlægsregnskab for de enkelte delprojekter, som Slagelse Kommune er med til at understøtte ved en garantistillelse – og at et eventuelt overskud ikke anvendes til den løbende drift, men enten overføres til næste delprojekt eller til at nedbringe eksisterende lån.

· At garantier for 2017 udmøntes inden udgangen af april måned 2018.

Ad 2. et afslag vil være usagligt, da Byrådet har tilkendegivet, at ville stille garanti for en samlet økonomisk ramme på i alt 4 mio. kr., tillige med at havnens økonomi er forbedret.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Garantistillelse for anlægsopgaver i havne er uden økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune. Kommunen påtager sig dog en risiko, såfremt lånet misligholdes, og det vurderes til at risikoen vil være middel til stor (3-4). Foreningens økonomi ser fornuftig ud på nuværende tidspunkt med et overskud på 855.072 kr. i 2016, 708.632 kr. i 2015, 412.096 kr. i 2014, 320.000 kr. i 2013 og 235.027 kr. for 2012, men hvordan økonomien og medlemsinteressen ser ud om 15 år er umuligt at sige noget om, men alt andet lige så skulle klubben blive mere attraktiv for nye medlemmer, andelshavere og brugere, når alle delprojekterne er gennemført.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Konstitueret kommunaldirektør indstiller,

1. at der stilles en kommunal garanti på 0,6 mio. kr. på de nævnte vilkår.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende: John Dyrby Paulsen (A), Lis Tribler (A)

Lis Tribler (A) blev vurderet værende inhabil i forhold til sagen, og deltog derfor ikke i sagens behandling.

Anbefales til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jørn Melchior Nielsen (Ø), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Byrådet godkendte at Lis Tribler (A) og Flemming Eriksen (A) som andelshavere var inhabile. De forlod mødet under punktet.

Godkendt.

7. Rådighedsbeløb og anlægsbevilling - Etablering af elevator i Korsør Kulturhus (B)

Sagsnr.: 330-2017-34489 Dok.nr.: 330-2017-642040 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget, Handicap- og Psykiatriudvalget samt Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal over for Byrådet anbefale, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på i alt 1.531.000 kr. til etablering af elevator i Korsør Kulturhus.

Baggrund

Korsør Kulturhus har i en årrække arbejdet på at muliggøre etablering af elevator i Kulturhuset, således at samtlige etager kan anvendes optimalt.

Kulturhuset har modtaget en donation fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Tilgængelighedspulje. Denne donation bortfalder den 16. april 2018, hvis projektet ikke er afsluttet.

Derudover har Kulturhuset søgt ekstern finansiering og har fået tilsagn fra fonde på denne finansiering, så det samlede projekt dermed er fuldt finansieret.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har i maj 2016 og i juni 2017 bevilget knap halvdelen af finansieringen til etablering af elevator.

Sundheds- og Seniorudvalget og Handicap- og Psykiatriudvalget har hver bevilget et mindre beløb på udvalgenes møde i juni 2017.

Hertil kommer et bidrag fra Center for Kommunale Ejendomme fra driftsmidler. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal godkende, at midlerne overføres til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets budget som anlægsmidler.

Beløbene fremgår af bilaget.

Retligt grundlag

I henhold til Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal Byrådet bevilge rådighedsbeløb og godkende anlægsbevillinger.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget, Handicap- og Psykiatriudvalget samt Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan

a) Anbefale over for Byrådet, at der afsættes et rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 1.531.000 kr. til etablering af elevator i Korsør Kulturhus

b) Afvise, at der gives anlægsbevilling til etablering af elevator i Korsør Kulturhus. Et afslag vil betyde, at medfinansieringen fra Tilgængelighedspuljen bortfalder, og at finansieringen af projektet ikke er til stede.

c) Anbefale en anden finansiering af anlægsmidlerne over for Byrådet.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling til etablering af elevator i Korsør Kulturhus, så faciliteterne i huset kan anvendes optimalt til fordel for brugere og medarbejdere.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Finansieringen af projektet udgøres af en kombination af midler fra disse politikområder:

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Anlæg, udgift	5.01	1.531
Anlæg, indtægt	5.01	-599
Finansiering
KFT, overførte midler	5.01	-500
KFT, bevilling juni 17	5.01	-190
SS, bevilling juni 17, Folkesundhed	7.02	-30
HP, bevilling juni 17	4.01	-30
Kommunale Ejendomme, driftsmidler	6.03	-182

Der forventes afledt drift til servicering af elevatoren.

Konsekvenser for andre udvalg

Sagen behandles i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget, Handicap- og Psykiatriudvalget samt Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget samtidig.

Indstilling

Centercheferne indstiller,

1. at Udvalgene over for Byrådet anbefaler, at der afsættes et rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling på 1.531.000 kr. til etablering af elevator i Korsør Kulturhus.

2. at Anlægsbevillingen finansieres af midler fra de tre udvalg, af driftsmidler fra Center for Kommunale Ejendomme samt eksterne midler.

3. at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende:

Udsættes til Udvalgets ekstraordinære udvalgsmøde den 10. oktober 2017.

Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: ingen

Ad 1: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler over for Byrådet, at der afsættes et rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling på 1.531.000 kr. til etablering af elevator i Korsør Kulturhus.

Ad 2: Godkendt.

Ad 3: Godkendt.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: Jørn Melchior Nielsen (Ø)

Anbefales.

Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 4. oktober 2017:

Fraværende: Kurt Rasmussen (A)

Indstillingerne følges.

Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 10. oktober 2017:

Fraværende: Morten Hass Augustsen (V), Jørn-Ole Didriksen (V)

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Godkendt.

Bilag

Økonomiskema, Anlægsbevilling, Elevator Korsør Kulturhus

8. Beslutning om ændret krav til driftsgaranti (B)

Sagsnr.: 330-2017-66173 Dok.nr.: 330-2017-581701 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Ved ansøgning om oprettelse af private daginstitutioner stilles der i Slagelse Kommune krav om 3 måneders driftsgaranti med henvisning til Slagelse Kommunes forsyningsforpligtelse sammenholdt med den begrænsede kapacitet på dagtilbudsområdet.

Uddannelsesudvalget skal overfor Økonomiudvalget komme med en anbefaling om, hvorvidt kravet om 3 måneders driftsgaranti fremadrettet skal reduceres til et krav om 1 måneds driftsgaranti.

Baggrund

Center for Børn og Familie har modtaget ansøgning fra Vestermose Natur- og Idrætsfriskoles Børnehave, der anmoder om nedsættelse af kravet om driftsgaranti fra 3 til 1 måneder.

Af ansøgningen fremgår blandt andet:

Vestermose Natur- og Idrætsfriskole og børnehave (VNI børnehave) har et stort ønske om at hæve børnetallet fra de nuværende 35 til 42 børn, og i denne forbindelse udvide vores tilbud til at rumme et tilbud til 4 børn under 3 år.

Vi oplever øget søgning til vores børnehavetilbud, både til start nu og fremadrettet. Dette er i stigende grad lokale børn, men ligeledes søskende til elever på skolen.

Udvidelsen af børnetallet er forhåndsgodkendt..., såfremt der stilles en skriftlig tilkendegivelse af ny driftsgaranti, … hvilket for vores vedkomne ikke pt. er økonomisk muligt.

Ved en nedsættelse af driftsgarantien til 1 måned, vil vi imidlertid øjeblikkeligt kunne stille garantien, da denne allerede er deponeret i Danske Bank.

I ansøgningen henviser Vestermose Natur- og Idrætsfriskoles Børnehave til, at der tidligere er givet dispensation til Børnebissen i Bisserup (økonomiudvalget d. 24 oktober 2016:

Vi gør opmærksomt på, at der tidligere er givet nedsættelse af driftsgaranti i Slagelse Kommune. Vi håber meget på Slagelse Kommunes velvilje i denne sag og vi mener at det ligeledes vil gavne lokalområdet omkring børnehaven og skolen.

Gældende godkendelseskriterier for drift af private institutioner:

Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget godkendte 8. maj 2013 gældende godkendelseskriterier for drift af private daginstitutioner.

Godkendelseskriterierne indeholder bestemmelse om driftsgaranti:

”Slagelse Kommune stiller jf. dagtilbudslovens § 20, stk. 2 krav om en driftsgaranti. Driftsgarantien skal være på anfordringsvilkår. Formålet med driftsgarantien er at sikre, at institutionen kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, idet kommunen er forpligtet til at sørge for anden pasningsmulighed til de berørte børn, såfremt institutionen ophører ved konkurs, eller på anden vis lukker, eller ikke kan drives videre. Den private leverandør skal stille driftsgaranti svarende til 3 måneders drift af en gennemsnitlig kommunal institution i Slagelse Kommune af samme størrelse som den private institution. Driftsgarantien kan af Slagelse Kommune kræves reguleret, således at den til enhver tid svarer til minimum 3 måneders drift af en gennemsnitlig kommunal institution af samme størrelse. Beløbet beregnes og fastsættes af Slagelse Kommune. Driftsgarantien skal være Slagelse Kommune i hænde, før der kan meddeles endelig godkendelse”

Retligt grundlag

Dagtilbudslovens paragraf 19, stk. 5 samt Vejledning om dagtilbud m.v. - VEJ nr. 9109 af 27/02/2015, punkt 241.

Handlemuligheder

Uddannelsesudvalget kan overfor Økonomiudvalget anbefale, at godkendelseskriteriernes bestemmelse om driftsgaranti ændres således, at private leverandører fremover skal stille driftsgaranti svarende til 1 måneds drift af en gennemsnitlig kommunal institution i Slagelse Kommune af samme størrelse som den private institution.

Uddannelsesudvalget kan alternativt overfor Økonomiudvalget anbefale, at anmodning om nedsættelse af driftsgaranti afvises med henvisning til Slagelse Kommunes forsyningsforpligtelse og det nuværende pres på kapaciteten

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at ansøgning om dispensation fra kravet om 3 måneders driftsgaranti ikke bør imødekommes.

Kapaciteten i Slagelse Kommune er udfordret på grund af det stigende børnetal. Når en privat institution har indskrevet en børnegruppe fritager det ikke kommunen for forsyningsforpligtelsen – kommunen skal på et givet tidspunkt kunne stille pladser til rådighed, såfremt et privat tilbud ikke kan opretholde driften. Med en driftsgaranti svarende til 3 måneders tilskud – har kommunen et økonomisk råderum, når der skal leves op til kravet om pladsgaranti.

Center for Børn og Familie sagsbehandler i øjeblikket to ansøgninger om godkendelse til privat daginstitution.

Det drejer sig om en selvejende institution, der ønsker godkendelse som privat institution og det drejer sig om en privatskole, der ønsker at oprette et børnehavetilbud. Kravet til begge godkendelser er driftsgaranti på anfordringsvilkår svarende til 3 måneders drift. Krav, der er begrundet i Slagelse Kommunes forsyningsforpligtelse sammenholdt med, at kapaciteten er udfordret.

Baggrunden for, at der i 2016 blev givet dispensation i forbindelse med privatisering af institution i Bisserup, er, at der i lokalområdet omkring Bisserup – i både Rude (Kirkeskoven) og til dels i Skælskør og Dalmose var ledig kapacitet.

Vedrørende Vestermose Natur- og Idrætsfriskole:

Ansøgning om udvidelse af børnegruppe modtaget 8. december 2016. Ansøgningen om at hæve børnetallet fra 35 til 42 børn heraf 5 under 3 år imødekommes under forudsætning af, at der udstedes en ny driftsgaranti på anfordringsvilkår, svarende til udgiften til 3 måneders drift.

Der er skrevet følgende til Vestermose Natur- og Idrætsfriskole:

Der fremgår af jeres ansøgning ingen dato for ønsket om udvidelse af børnetallet. Udvidelsen er godkendt, når vi har modtaget skriftlig tilkendegivelse af ny driftsgaranti.

Aktuel driftsgaranti svarende til udgiften til 3 måneders drift med en børnegruppe på 35 børn er på 491.785 kr. Der er anmodet om en ny driftsgaranti på 638.046 kr. – altså en forhøjelse af den nuværende med 146.261 kr.

Det er centerets vurdering, at den nuværende kapacitetsudfordring tilsiger, at kravet om driftsgaranti svarende til 3 måneder bør opretholdes. Centeret ser ikke, at det er muligt at opretholde kravet om 3 måneders driftsgaranti for andre ansøgere, såfremt der gives dispensation til Vestermose Natur- og Idrætsfriskoles Børnehave.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen.

Indstilling

Centerchefen for Børn og Familie indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler ikke at imødekomme ansøgning om dispensation fra kravet om 3 måneders driftsgaranti i forbindelse med udvidelse af børnetallet

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: Johnny Persson (V), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Venstre kan ikke anbefale indstillingen.

Socialdemokratiet og Enhedslisten anbefaler indstillingen.

Indstillingen blev dermed anbefalet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Økonoimiudvalget besluttede at give dispensation for kravet om 3 måneders driftsgaranti, således at der kun skal stilles driftsgaranti for 1 måned.

John Dyrby (A), Lis Tribler (A) og Niels O. Pedersen (A) hævede sagen til byrådet.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Ali Yavuz (A), Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

For at opretholde kravet om 3 måneders driftsgaranti stemte 14; (A), (F), (Ø) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne).

Imod stemte 10; (V) og Michael Gram (FB).

3; (O) undlod at stemme.

Forvaltningens indstilling blev godkendt.

9. Slagelse Musikhus og Badeanstalten - overgang til selveje (B)

Sagsnr.: 330-2016-10571 Dok.nr.: 330-2016-631486 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal indstille til Byrådet, at der indgås aftaler med Fonden Slagelse Musikhus om driften af Slagelse Musikhus og Badeanstalten (Musikhuset) i en treårig periode, 2018-2020.

Baggrund

Byrådet har tidligere besluttet, at Musikhuset skal overgå til selveje og drives på markedsvilkår med kommunalt tilskud, der er øremærket til kulturelle aktiviteter.

Fremtidig drift af Musikhuset

Driften af Musikhuset varetages pr. 1. januar 2018 af en erhvervsdrivende fond. Slagelse Kommune indgår en aftale om driftstilskud med fonden for en treårig periode: 1. januar 2018 – 31. december 2020.

Aftalen er vedlagt som bilag. Administrationen og Musikhuset foretager en årlig gennemgang af aftalen om forventet serviceniveau, og i 2020 evalueres den overordnede aftale om driftstilskud. Evalueringen forelægges for Slagelse Byråd og for bestyrelsen for fonden og danner baggrund for forhandling om forlængelse af aftalen.

Musikhuset varetager administrationen og dele af driften af Slagelse Teater som hidtil. Vilkårene er beskrevet i separat aftale, som er vedlagt som bilag.

Fondens formål er at drive Slagelse Musikhus og Badeanstalten samt Slagelse Teater, som kulturelle fyrtårn med henblik på at tilbyde borgere og besøgende kulturelle oplevelser. Der er tale om en erhvervsdrivende fond, som kommunen ikke har ejerskab i, og i forbindelse med den politiske stillingtagen til sagen, er det derfor ikke juridisk nødvendigt at behandle vedtægterne.

Slagelse Kommune indgår et erhvervslejemål med fonden om bygningerne Sdr. Stationsvej 3 og 5A samt aftale om overtagelse af inventar. Lejekontrakten er vedlagt som bilag.

Aftalerne fremlægges i profylaksebekendtgørelsen i EU-tidende, og aftalernes endelige indgåelse afventer udløbet af klagefristen i denne forbindelse.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtens principper giver kommuner mulighed for at give tilskud til kultur- og musikhuse.

Slagelse Kommunes kompetenceplan angiver, at Økonomiudvalget har kompetencen i forhold til budgetomplacering mellem fagudvalg; i dette tilfælde mellem Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og Økonomiudvalget. Byrådet har kompetencen i forhold til kassefinansiering.

Bekendtgørelse af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, LBT 710 af 20. august 2002.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan indstille, at Byrådet

a) Vælger at godkende Musikhusets overgang til selveje på de beskrevne vilkår – Fonden vil herefter overtage driften af Musikhuset i den treårige periode, 2018-2020, hvorefter aftalen skal genforhandles.

b) Vælger, at overgangen til selveje skal foregå på andre vilkår. Overgangen til selveje vil forudsætte genforhandling af aftaler og vilkår, og etableringsdatoen som selvejende virksomhed vil blive udskudt.

c) Vælger, at overgangen til selveje ikke effektueres, og at Musikhuset skal fortsætte som kommunal institution som hidtil. Dette vil ikke give Musikhuset mulighed for udvidet kommerciel drift, men kommunens juridiske stilling i forhold til Musikhuset vil være uændret.

Vurdering

I forlængelse af Byrådets beslutning om, at Musikhuset skal drives på markedsvilkår, anbefaler administrationen, at Slagelse Kommune indgår aftale med fonden om drift af Musikhuset for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2020 på de vilkår, der er beskrevet i aftalerne om driftstilskud, leje af bygninger samt administration af Slagelse Teater.

Det er administrationens vurdering, at fonden er nedsat af erhvervsfolk, som har en oprigtig interesse i at drive Musikhuset, som et kulturelt fyrtårn til gavn og glæde for kommunens udvikling, borgere og besøgende. Det er profiler, som har indsigt i dels den forretningsmæssige drift, dels de kulturelle tendenser på området. Det er endvidere vurderingen, at det aftalegrundlag, der er udarbejdet, sikrer borgerne kulturelle oplevelser af høj kvalitet og i forskellige genrer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Omplacering af budget

Byrådet har i maj 2017 vedtaget budgetomplaceringer pr. 1. januar 2018. Efterfølgende er der foretaget mindre justeringer i beløbene hovedsageligt på baggrund af årets sidste PL-regulering. Overførslen udgør herefter de beløb, som fremgår af skemaet nedenfor samt vedlagte bilag.

Da de kulturelle aktiviteter ikke tidligere har været præcist prisfastsat, kan der være en usikkerhed i den vurdering, der ligger til grund for størrelsen af tilskuddet. Det giver en driftsmæssig usikkerhed for fonden i år 2018.

Administrationen anbefaler derfor, at hvis det forventede 2018-resultat afviger med mere end 25%, reguleres tilskuddet tilsvarende første gang 01.07.2018 og igen 01.01.2019 på baggrund af 2018-resultatet.

Dette forhold gælder kun for 2018, og en konkret sag vil blive fremlagt for det relevante fagudvalg, idet det tilstræbes, at det kan finansieres inden for udvalgets serviceramme.

Rent teknisk lukkes Musikhusets enhed i økonomisystemet efter overgangen til selveje.

Virksomhedsoverdragelse

Medarbejderne ansat i Musikhuset overdrages til fonden efter gældende regler om virksomhedsoverdragelse. Dog undtaget en tjenestemand, som udlånes til fonden efter en nærmere beskrevet aftale.

Refusionsopgørelse m.m.

Primo 2018 udarbejdes refusionsopgørelse i forhold til udgifter til bl.a. el, vand og varme samt øvrige udgifter, hvor der foretages årsopgørelse for 2017 med slutafregning i 2018.

Billetindtægter, der indgår i regnskab 2017 vedrørende arrangementer i 2018, opgøres ultimo december 2017, og beløbet afregnes med Musikhuset. Opgørelse og afregning af difference godkendes af Center for Kultur, Fritid og Borgerservice.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift, Kultur	KFT – 05.01		1.106	1.056	1.006
Drift, Komm. Ejd.	LTE – 06.03		-1.120	-1.120	-1.120
Drift, Økonomiudv.	ØU – 01.02		-136	-136	-136
Anlæg
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Uudmøntede besparelser	ØU – 01.02		150	200	250
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Praktiske forhold omkring bygningerne er afklaret med Center for Kommunale Ejendomme.

Indstilling

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådet, at Musikhuset overgår til selveje på de beskrevne vilkår

2. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådet, at aftalen om driftstilskud øremærket kulturelle aktiviteter evalueres i 2020, og at der i sammenhæng hermed tages stilling til fornyelse af aftalen.

3. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådet, at budgetomplaceringen godkendes, samt at Musikhusets enhed i økonomisystemet lukkes.

Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: ingen

Ad 1: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådet, at Musikhuset overgår til selveje på de beskrevne vilkår, jf. bilag 1 | 3. Under forudsætning af at det kulturelle aktivitetsniveau, som minimum fastholdes.

Ad 2: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådet, at aftalen om driftstilskud øremærket kulturelle aktiviteter evalueres i 2020, og at der i sammenhæng hermed tages stilling til fornyelse af aftalen.

Ad 3: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådet, at budgetomplaceringen godkendes, samt at Musikhusets enhed i økonomisystemet lukkes.

Sagen er efter behandlingen i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget suppleret med et bilag med uddybende bemærkninger til budgettallene i forhold til omplaceringer ved Musikhusets overgang til selveje.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Godkendt.

(Ø) stemte imod.

Bilag

AFTALE om tilskud til Slagelse Musikhus og Badeanstalten

FORPAGTNING af Slagelse Teater

ERHVERVSLEJEKONTRAKT inkl. bilag

Bilag - Omplacering af budget ved Musikhusets overgang til selveje

Omplaceringer vedr. Musikhusets overgang til selveje - revideret 3. oktober 2017

10. Kommuneplan 2017 - ændringsforslag inden endelig vedtagelse af Kommuneplan 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609 Dok.nr.: 330-2017-569889 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til en række ændringsforslag til Kommuneplan 2017. De væsentligste ændringsforslag skal sendes i 14 dages supplerende høring.

Kommuneplan 2017 kan først derefter blive fremsendt til endelig vedtagelse. Endelig vedtagelse forventes på Byrådets møde i december.

Baggrund

Byrådet valgte at vedtage Forslag til kommuneplan 2017 – 2028 på mødet den 26. juni 2017, hvorfor kommuneplanforslaget har været i offentlig høring i 9 uger fra den 28. juni til den 30. august 2017.

Slagelse Kommune har i høringsperioden afholdt tre offentlige borgermøder i henholdsvis Slagelse, Korsør og Skælskør. Endvidere har der været afholdt et dialogmøde med landsbyråd og lokalråd.

Der er i høringsperioden indkommet 87 høringssvar til planforslaget. Høringssvarene fremgår af vedlagte hvidbog (bilag 1), hvor alle høringssvar er resumeret, kommenteret og findes i original version. Endvidere indeholder hvidbogen en sammenfatning af de overordnede emner, samt en oversigt over foreslåede ændringer til Kommuneplan 2017.

Overordnet set drejer de fleste høringssvar sig om følgende emner:

· Naturpark: Bemærkningerne omhandler forslag til ændret afgrænsning, trafikale og naturmæssige bekymringer (særligt på Glænø) samt ideer og forslag til indhold i naturparken

· Detailhandel: Bemærkningerne omhandler fokus på at bevare en stærk bymidte, manglende behov for nye butiksområder samt muligheder for Slagelse Megacenter

· Erhvervsudlæg ved Kongevejen: Bemærkningerne omhandler manglende behov for nye erhvervsområder, bekymringer vedrørende trafikale forhold, støjgener og lysskilte samt ønske om etablering af plantebælte

· Boligudlæg i Korsør Bypark: Bemærkningerne omhandler vigtigheden af grønne områder, ønsker om at bevare byparken, manglende behov for at inddrage byparken til boligformål og ønske om høj arkitektonisk kvalitet

· Udvidelse af boligområde ved Roarsvejkvarteret i Slagelse: Bemærkningerne omhandler bekymring om tab af herlighedsværdi, øget trafik, færre grønne områder ved indskrænkning af Den grønne ring, mindre tryghed, forhold vedrørende støj og forsyning samt forslag til trafikbetjening

· Kulturmiljøer: Bemærkningerne omhandler forslag om nye kulturmiljøer, ønske om bevarende lokalplaner, en arkitekturpolitik og øget fokus på bevaringsværdige bygninger

· Øernes udvikling: Bemærkningerne omhandler større fokus på Ø-politikkens formål, øernes potentialer, ønske om nyt sommerhusområde på Agersø og forhold omkring camping på Agersø

· Diverse: Bemærkningerne omhandler arealreservation til den nordlige omfartsvej i Slagelse, forslag til ændringer af bolig- og erhvervsudlæg, forhold omkring Megacenter Vest, forslag til justeringer af masterplanerne for købstæderne, forhold omkring natur og friluftsliv samt ideer til tiltag

· Erhvervsstyrelsen: Administrationen har været i dialog med Erhvervsstyrelsen vedrørende statens interesser i kommuneplanlægningen. De overordnede emner har været detailhandel, erhvervsudlæg, vejinteresser og forhold omkring kystnærhedszonen

Høringssvarene fra den offentlige høring giver anledning til følgende ændringer til Kommuneplan 2017:

· Boligrammerne 2.4B4 (Stibjergvej, Korsør) og 1.2B36 (Elmesvinget, Slagelse) ændrer rammebestemmelser, så der gives mulighed for at bygge flere etager og for en øget bebyggelsesprocent

· Udvidelsen af boligområdet ved Roarsvejkvarteret i Slagelse fastlægges i en selvstændig ramme (1.5B22) med mulighed for blandet boligbyggeri i op til 2 etager og ikke som en udvidelse af ramme 1.5B4

· I erhvervsrammerne 1.4E14 (Megacenter Vest), 1.4E15 (Kongevejen/Stop 39) (jf. aftale med Erhvervsstyrelsen) og 2.3E6 (Amerikakaj/Banegårdskaj) tilføjes bemærkninger omkring vej-, forsynings- og anvendelsesforhold

· Erhvervsrammen 1.2E6 (Ndr. Ringgade/Nykøbing Landevej, Slagelse) udvides til også at omfatte Elmesvinget 34. Ejendommen udgår dermed af boligramme 1.2B36

· Erhvervsrammen 1.4E12, Slagelse Megacenter, fastholdes som erhverv og udpeges ikke som centerområde og aflastningsområde (jf. aftale med Erhvervsstyrelsen)

· Tilføjelse af afsnit om forhold omkring produktionsvirksomheder under redegørelsen til ”1.3 Erhverv” (jf. aftale med Erhvervsstyrelsen)

· I centerområderne 1.3C9 og 1.3C10 tilføjes bemærkninger omkring butiksenheder pr. bygning

· Justeringer til masterplanerne for Skælskør og Slagelse

· Mindre justeringer og tilføjelser under hovedstrukturen (øernes udvikling) samt turisme-, kystnærhedszone-, sommerhusområde- og trafikafsnittet under retningslinjer

(jf. aftale med Erhvervsstyrelsen)

· Tilføjelse af to nye retningslinjer under ”9.6 Naturnetværk og Grønt Danmarkskort” samt ændringer til redegørelsen (jf. aftale med Erhvervsstyrelsen)

· Mindre rettelser til ”Turistpolitiske overvejelser” og ”Redegørelse for arealanvendelse i kystnærhedszone”

Administrationen foreslår desuden følgende tekniske rettelse:

· Som følge af foreslåede rammeændringer rettes ”Tilpasning af rummelighed” samt ”Redegørelse for arealudlæg”

· Som følge af, at Slagelse Megacenter ikke udpeges som aflastningsområde, udgår afsnittet om ”Redegørelsen for aflastningsområdet” i ”1.4 Detailhandel”, og rammen udgår af tabel 1.4.1

· Nyt layout til tabel 1.4.1 og 1.4.2 under ”1.4 Detailhandel”

· Stiplanen vedhæftes som bilag til ”3.5 Stier”

· Tekst om Energipark Korsør under hovedstrukturen justeres

· Størrelse på udvalgsvarebutikker fastsættes i alle rammer til butiksformål til at være maks. 9.999 m².

Retligt grundlag

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.

Efter planlovens § 27, stk. 2 kan der foretages ændring af planforslaget i forbindelse med planens endelige vedtagelse. Hvis ændringerne berører andre end dem, der er kommet med indsigelse, skal der foretages en supplerende høring.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at godkende de foreslåede ændringer til Kommuneplan 2017, der fremgår af hvidbogen. De væsentligste ændringsforslag bliver sendt i 14 dages supplerende høring hos berørte borgere og indsigere, inden Kommuneplan 2017 kan vedtages endeligt.

Byrådet kan vælge at pege på andre ændringer til Kommuneplan 2017. Administrationen vil så vurdere, om ændringerne er så væsentlige, at de skal sendes i supplerende høring.

Byrådet kan vælge ikke at godkende hvidbogen, hvormed Kommuneplan 2017 sendes tilbage til administrationen.

Vurdering

· Naturpark: Afgrænsningen af og muligheden for en naturpark ønskes fastholdt på trods af indsigelserne mod udpegningen. En naturpark skal grundlæggende sikre, at natur og værdifulde landskaber bevares på måder, der skaber værdi og bæredygtig udvikling i lokalområdet. Administrationen understreger, at formålet er at udvikle og beskytte naturen. Indhold og tiltag i naturparken skal ske i en inddragende proces, så der planlægges for det, borgerne ønsker.

· Detailhandel: I forhold til nye muligheder for etablering af butikker på Sorøvej er det ikke hensigten, at give mulighed for at opføre et nyt shoppingcenter som konkurrent til bymidten. Dette sikres ved, at der i rammerne tilføjes, at der maks. må opføres to butikker pr. bygningsenhed. Administrationen ønsker at fastholde bymidten som et stærkt handelscentrum.

· Erhvervsudvikling: Erhvervsområderne ”Megacenter Vest” og ”Kongevejen/Stop 39” ønskes fastholdt. Megacenter Vest ses som en naturlig forlængelse af Slagelse Megacenter og kan på sigt være med til at styrke erhvervsudviklingen i kommunen. Erhvervsområdet ved Kongevejen er attraktivt grundet synlighed og tilgængelighed. Forhold omkring fremtidig bebyggelse, trafikbetjening, afskærmning og beplantning mod Kongevejen kan håndteres i en lokalplan for området.

· Boligudlæg i Korsør Bypark: I forhold til boligudlæggene i Korsør Bypark er det administrationens vurdering, at nye boliger kan være med til at understøtte koblingen mellem de to bydele på Halsskov samtidig med, at oplevelsen af Byparken som et rekreativt, åbent område fastholdes.

· Udvidelse af boligområde ved Roarsvejkvarteret i Slagelse: Administrationen ønsker at skabe flere muligheder for boligbebyggelse i Slagelse Vest. En udvidelse af Roarsvejkvarteret, der indskrænker Den grønne ring med 100 m, er i tråd med lignende planlægning nord for området. Administrationen vurderer, at der i en nærmere planlægning for området kan tages højde for, hvordan ny bebyggelse indordner sig i forhold til eksisterende bebyggelse.

· Boliger i 2 etager: Administrationen vurderer, at de ændrede rammebestemmelser for boligområderne i Slagelse og Korsør understøtter efterspørgslen på nye boligtyper i to etager samt muligheden for at skabe blandede boligområder. Dette ses også udmøntet i de lokalplaner, administrationen i øjeblikket udarbejder, eksempelvis for boligområdet Bakketoften i Tidselbjerget, Slagelse.

· Erhvervsstyrelsen: Erhvervsstyrelsen har, jf. Planloven, mulighed for at nedlægge ”veto” mod kommuneplanen, hvis statens interesser ikke er varetaget behørigt. Ændringerne aftalt med Erhvervsstyrelsen skal derfor indarbejdes i Kommuneplan 2017, som en forudsætning for at kunne vedtage kommuneplanen endeligt. I den forbindelse er den væsentligste ændring, at Slagelse Megacenter ikke kan udpeges som aflastningsområde til bymidten. Området skal i Kommuneplan 2017 derfor fastholdes som erhvervsområde. Dette begrundes med, at kommunens redegørelse for udpegningen af aflastningsområdet ikke er tilstrækkelig i forhold til redegørelseskravene fastlagt i ”Vejledning om detailhandelsplanlægning”, udgivet af Erhvervsstyrelsen. Slagelse Kommune har ikke haft mulighed for at opfylde de nye redegørelseskrav, da vejledningen kom i høring efter behandlingen af Forslag til kommuneplan 2017. Administrationen forventer efter vedtagelse af den endelig Kommuneplan 2017 at udarbejde et tillæg, der udpeger Slagelse Megacenter som aflastningsområde til bymidten.

· Diverse: Masterplanerne for Slagelse og Skælskør tilrettes med mindre justeringer, og under hovedstrukturen tilføjes bemærkninger om øernes udvikling, der er i tråd med kommunens Ø-politik.

Ændringerne til rammebestemmelserne i 2.4B4 (Stibjergvej, Korsør), 1.2B36 (Elmesvinget, Slagelse), 1.5B4 (Roarsvejkvarteret, Slagelse), 1.4E12 (Slagelse Megacenter, tidligere 1.4C7) og 1.2E6 (Ndr. Ringgade/Nykøbing Landevej, Slagelse) samt tilføjelse af nye rammebestemmelser til 1.5B22 (udvidelse af Roarsvejkvarteret) vurderes at kræve en supplerende høring af indsigere og berørte borgere, før Kommuneplan 2017 kan vedtages endeligt.

Indsigere og berørte borgere vil få besked om, at der foretages en supplerende høring på 14 dage. Høringen vil desuden blive annonceret på Slagelse Kommunes hjemmeside.

Den endelige Kommuneplan 2017 forventes vedtaget i december 2017.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Planchefen indstiller,

1. at hvidbogen godkendes med de foreslåede ændringer,

2. at de væsentlige ændringsforslag fremlægges i 2 ugers supplerende høring,

3. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales med følgende bemærkninger:

1.4E14, 1.3C9, 1.3C10: forbehold vedr. maks. antal butikker pr. bygning fjernes.

1.4E15: Flemming Erichsen (A) , Ali Yavuz (A) og Steen Olsen (A) kan ikke anbefale udlægget.

Ønske om større rummelighed omkring landsbyer.

Indsigerne til Naturparken inviteres til et orienteringsmøde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse med de bemærkninger som blev givet i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Godkendt, med de bemærkninger der blev givet i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget. (F) tilsluttede sig forbehold fra (A) vedrørende erhvervsudlæg.

(Ø) stemte imod.

Bilag

Bilag 1 - Kommuneplan 2017 - Hvidbog

11. Forslag til Lokalplan 1186, Boliger ved Valmuevej, etape II, Slagelse Nordøst og tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2017-29910 Dok.nr.: 330-2017-508344 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1186, Boliger ved Valmuevej, etape II, Slagelse Nordøst og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Baggrund

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 8. maj 2017 at igangsætte lokalplanlægningen for et nyt boligområde ved Valmuevej i den nordøstlige del af Slagelse.

Lokalplanen er igangsat på anmodning af ejer, der ønsker at udvikle arealet til boligformål inspireret af den for nylig vedtagne Lokalplan 1173 for boliger ved Valmuevej lige syd for området.

Forslag til Lokalplan 1186 giver mulighed for at etablere op mod 22 parcelhuse. Området er disponeret med store grunde på minimum 1000 m²for at skabe et åbent boligområde, der harmonerer med det åbne land, som lokalplanområdet grænser op til.

Igennem lokalplanområdet er der planlagt en grøn kile, som kan opsamle regnvand. Der er udarbejdet en løsning med rekreative forsinkelsesbassiner, som kan tilbageholde regnvand inden for lokalplanområdet, inden det ledes videre til det separatkloakerede kloaknet. Nedsivningsmulighederne i området er generelt ringe pga. lerholdig jord, og en komplet LAR-løsning er derfor svært opnåelig.

Lokalplanområdet vejbetjenes fra Valmuevej, som er en smal vej med en bredde på 3 m. Det vil derfor kræve en udbygning af vejen at betjene det nye boligområde.

Der er gennemført en miljøscreening af planforslaget. På den baggrund konkluderes det, at lokalplanen ikke udløser en miljøvurdering.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1186 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at der ikke kan etableres boliger på arealet.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Vurdering

Lokalplanforslaget er i tråd med Kommuneplan 2013, hvori ny boligudvikling i Slagelse blandt andre er planlagt til at ske mod nordøst i forlængelse af byen. Det nye boligområde kommer til at blive udviklet parallelt med den nye bydel Tidselbjerg og vil kunne tilbyde store, attraktive grunde, hvilket vurderes at kunne øge den potentielle målgruppe for området som helhed.

Administrationen anbefaler, at Forslag til Lokalplan 1186 og tilhørende miljøscreening vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring. Det anbefales, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Valmuevej er en offentlig vej. En realisering af lokalplanen vil kræve, at Valmuevej udbygges over en strækning på ca. 600 m fra Rosenkildevej, da den eksisterende vej kun er ca. 3 m bred. Der bør derfor regnes med en udgift på omkring 2-3 millioner kr. til udbygning af vejen. En realisering af lokalplanen forventes at ligge nogle år ude i fremtiden.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Planchefen indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 1186, Boliger ved Valmuevej, etape II vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2. at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at borgermøde afholdes på Slagelse Bibliotek d. 27. eller 29. november 2017 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00,

4. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Der afholdes borgermøde 29. november 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Godkendt.

Bilag

Lokalplanforslag 1186 - Boliger ved Valmuevej, etape II

12. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo (B)

Sagsnr.: 330-2017-16442 Dok.nr.: 330-2017-135709 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Erhvervs- Plan og Miljøudvalget skal godkende, at forslag til indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo sendes i offentlig høring samt om kommunen skal anvende muligheden for at foretage bekæmpelse på ejerens eller brugerens regning.

Baggrund

Indtil udgangen af 2016 havde Slagelse Kommune fire indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo:

· Indsatsplan for Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland 2006-2016

· Indsatsplan for Skovsø og Gudum Å 2006-2016

· Indsatsplan for Skælskørområdet 2006-2016

· Indsatsplan for Tude Å 2006-2016

Alle planerne udløb ved udgangen af 2016, men fremlæggelse af forslag til en ny indsatsplan har afventet et opdateret lovgrundlag per 23. juni 2017.

De fire gamle indsatsplaner omfatter tre mindre afgrænsede områder samt hele gl. Skælskør Kommune. Det nye forslag til indsatsplan omfatter hele det geografiske område i Slagelse Kommune underopdelt i fire delområder. Kort vist med både de nye og de gamle indsatsområder samt steder med registrerede bjørnekloplanter kan ses af bilag i sagen. Det nye kort kan ses i selve forslaget til indsatsplan. Skematisk oversigt over de gamle og de nye regler er bilagt.

Kæmpe-Bjørneklo er en invasiv plante, som med sin kraftige og skyggende blade udkonkurrerer vores naturligt hjemmehørende arter. Arten er desuden giftig og kan forårsage alvorlige udslæt på huden, som bliver følsom over for sollys i op til ½ år efter kontakt med saft fra Kæmpe-Bjørneklo.

Det vil formentlig være svært at udrydde Kæmpe-Bjørneklo helt, uanset hvad man gør. En vedholdende bekæmpelsespraksis på de kommunale arealer viser dog, at bekæmpelse betaler sig, og at plantens udbredelse kan bringes ned på et acceptabelt niveau. Det er med andre ord ikke spildt arbejde at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo.

Selv om de fleste lodsejere tager opgaven alvorlig, så er der enkelte, der er ligeglade, og blot lader planten brede sig. Disse lokaliteter bliver hermed frøbank for yderligere spredning. Det har ikke været muligt at håndhæve en bekæmpelse uden for indsatsområderne, og endelig har den eneste mulighed for at sikre en manglende bekæmpelse inden for indsatsområderne været, at kommunen eventuelt kunne bekæmpe planterne for egen regning (hvilket kun sker på kommunale arealer) eller at politianmelde ejeren, hvilket ikke har været praktiseret.

Med den nye lovgivning får kommunerne mulighed for at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo på private arealer og sende regningen videre til lodsejerne, hvis de ikke af egen kraft bekæmper planterne, eller følger kommunens påbud om at bekæmpe. Samtidig bortfalder kommunernes mulighed for at politianmelde ejere, der ikke efterlever et påbud om bekæmpelse.

For at sikre bekæmpelse alle vegne foreslås det, at den nye indsatsplan kommer til at dække hele det geografiske område i Slagelse Kommune, og at kommunen bruger muligheden for at bekæmpe på lodsejers regning.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse nr. 842 af 23. juni 2017 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo samt 958 af 10. juli 2017 om drift af landbrugsjorder.

Handlemuligheder

På plandelen kan kommunen vælge at:

• Lade hele kommunens geografiske areal være omfattet af indsatsplan (som i Kalundborg og Sorø)

• Genvedtage de eksisterende handleplaner

• Helt opgive at have indsatsplaner

Med det fremlagte forslag lægges der op til at udpege hele kommunen som indsatsområde. Kommunen inddeles i fire delområder, hvor man administrativt kan vælge at fokusere indsatserne i en fire årig cyklus.

Den nye lov giver mulighed for, at kommunen kan gennemføre bekæmpelse som en selvhjælpshandling, hvis det ikke lykkes at få lodsejeren til at bekæmpe af egen kraft.

Det kan besluttes, at foretage bekæmpelse for ejers eller brugers regning, men det kan også besluttes, at man ikke vil tage denne mulighed i brug.

Vurdering

Kæmpe-Bjørneklo bør bekæmpes alle steder i kommunen, hvis den skal være effektiv. Samtidig er det svært at forklare lodsejere inden for et bekæmpelsesområde, at de skal bekæmpe, hvis naboen ved siden af, men uden for indsatsplanens område, kan lade sine bjørneklo stå helt uden konsekvenser. Ligebehandling af borgerne taler for, at der enten gennemføres indsats i hele kommunen eller også, at der slet ikke gennemføres bekæmpelse.

Kommunen bør udnytte muligheden for at gennemføre bekæmpelse på en lodsejers regning, der ikke har overholdt et påbud om bekæmpelse. Muligheden vurderes, at gøre det lettere at fastholde grundejerne på opgaven med at bjørneklo skal bekæmpes. Hermed sikres også en rettidig bekæmpelse, så planten ikke spredes fx til naboarealer. Muligheden for selvhjælpshandling tages dog først i brug efter dialog med lodsejer, så vidt det er muligt. Dialogen skal handle om pligten til bekæmpelse og vejledning om bekæmpelse. Hvis dialog, vejledning og påbudsfrister om bekæmpelse ikke resulterer i, at lodsejer bekæmper Kæmpe-Bjørneklo, kan kommunen tage muligheden for selvhjælpshandling i brug.

Den nye lov fastsætter en maksimumpris, som kommunen kan opkræve for bekæmpelse. Prisen (3,81 kr./m²) dækker ikke de reelle udgifter til en bekæmpelse, så anvendelse af selvhjælpshandling sker kun i de tilfælde, hvor gentagende dialog og vejledning ikke bærer frugt.

Den nye lov giver ikke mulighed for at anmelde manglende overholdelse af et påbud om at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo til politiet. Eneste alternative mulighed er derfor, at kommunen bekæmper planten på grundejerens regning. Hvis denne mulighed fravælges, vil myndigheden i praksis ikke have mulighed for at følge op på manglende overholdelse af et påbud.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis kommunen i praksis gennemfører en bekæmpelse på grundejerens regning, vil der være en meromkostning svarende til forskellen i kostpris og det beløb (3,81 kr./m²) kommunen har mulighed for at opkræve efter bekendtgørelsen. Kostprisen afhænger af arealtype, bekæmpelsestidspunkt og bekæmpelsesmetoder, men bekæmpelse vil typisk koste væsentligt mere, end det der kan opkræves hos grundejer. Kommunerne påpegede problemstillingen under høringen af den nu gældende lov, og emnet diskuteres fortsat. Efter et møde først i september, har ministeren udtalt, at man ville være indstillet på at lave loven om, hvis kommunerne får brug for en mere kostægte opkrævning for bekæmpelse af KæmpeBjørneklo. Som forberedelse til en eventuel lovændring vil KL høre kommunerne om prisen for bekæmpelse og erfaringerne med den nye lov.

Selve opgaven med bekæmpelse og opkrævning for selvhjælpshandlinger er kendt, så der skal ikke oprettes nye administrative funktioner.

Omkostningen til den praktiske bekæmpelse på de kommunale arealer udgjorde i 2016 ca. 70.000 kroner, hvilket er næsten en halvering ift. for 10 år siden. Det må forventes at gennemførelse af den fremlagte indsatsplan vil betyde øgede omkostninger til bekæmpelse i forbindelse med selvhjælpshandlinger, men også et faldende omkostningsniveau efter nogle år, hvis der gennemføres en konsekvent administrativ og praksis på området. Det forventes at have en vis præventiv effekt, når grundejer véd, at myndigheden kan udføre arbejdet på hans regning, også selv om det er under kostprisen.

Afhængigt af mængden af selvhjælpshandlinger, vil der desuden være ekstra administrative omkostninger til opkrævningsarbejdet.

Kæmpe-Bjørneklo findes især på de arealer, der ligger inden for de oprindelige indsatsområder, så selv om hele kommunen nu bliver indsatsområde, betyder det ikke nødvendigvis væsentligt flere henvendelser fremover. Hidtil har borgerne reelt også anmeldt forekomster overalt i kommunen, så henvendelsesmønsteret og trækket på personaleresursen på det administrative uden selvhjælpshandlinger forventes at være nogenlunde det samme eller kun svagt stigende i en periode. Det forventes, at der skal anvendes ca. 3 uger årligt til den administrative del af opgaven uden selvhjælpshandlinger.

Det forventes at der vil være ca. 40 egentlige sager om året, hvoraf det forudsættes at ca. 4-5 sager kan ende med en egentlig selvhjælpshandling. Hvis det antages at kommunens ”underskud” til selvhjælpshandlinger beløber sig til 10.000 kroner per sag, må det forventes at denne del af myndighedsarbejdet vil koste 40-50.000 kroner om året.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen.

Indstilling

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller:

1. at Forslaget til indsatsplan godkendes

2. at Forslaget sendes i offentlig høring i perioden 18. september 2017 til 19. november 2017

3. at Kommunen anvender lovgivningens mulighed for at foretage bekæmpelse på ejerens eller brugerens regning

4. at sagen sendes til Økonomiudvalget og Byrådet med anbefaling

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Forslaget sendes i offentlig høring 01. november - 27. december 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Enhedslisten fremlagde følgende ændringsforslag:

Ingen kemisk bekæmpelse, ingen brug af glyphosat ved bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.

Godkendt at sende forslaget i høring medfølgende ændringsforslag fra Enhedslisten.

Bilag

Indsatsplan (høringsudgave) for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo -

Kort-oversigt over_indsatsplaner_uden_Sproegoe og forekomster (005)

skematisk ny bekendtgørelse og indsatsplan

13. AffaldPlus - køb af Sorø Fjernvarme (B)

Sagsnr.: 330-2017-65118 Dok.nr.: 330-2017-577771 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Der skal tages stilling til om AffaldPlus’ anmodning om køb af Sorø Fjernvarme kan godkendes.

Baggrund

AffaldPlus har den 8. september 2017 anmodet Slagelse Kommune om at tage stilling til deres køb af Sorø Fjernvarme af SEAS-NVE inden endelig godkendelse i AffaldPlus´ bestyrelse. Se bilag.

Købet af Sorø Fjernvarme vil blive løst som en specialopgave for Sorø Kommune, hvor aktiviteterne vil blive placeret i et non-profit aktieselskab ejet af AffaldPlus.

Sorø Byråd har på deres møde den 23. august 2017 godkendt købet af Sorø Fjernvarme til 25 mio. kr. og stiller en lånegaranti til nødvendige investeringer indenfor en ramme på ca. 182 mio. kr.

Sorø Fjernvarme vil blive ombygget så anlægget kan energiudnytte have- og parkaffald. Energiudnyttelsen understøtter Ressourcestrategiens ”Danmark uden affald” mål om at 25% af haveaffald skal energiudnyttes i 2018.

Retligt grundlag

Etablering og drift af energianlæg er ét af selskabets formål og opgaver jf. AffaldPlus vedtægter §3 nr. 3. Af selskabets vedtægter §8 fremgår ligeledes, at anlægsinvesteringer i energiproducerende anlæg, der ikke er baseret på behandling af affald, alene kan vedtages efter godkendelse af kommunalbestyrelsen i samtlige interessentkommuner.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende eller afvise AffaldPlus køb af Sorø Fjernvarme.

Vurdering

En stillingtagen til AffaldPlus engagement på energiområdet er principielt, idet det er første gang selskabet investerer i et energianlæg, som ikke er baseret på behandling af affald. Administrationen har kendskab til, at AffaldPlus er i dialog om overtagelse af andre energianlæg.

Det skal bemærkes at en endelig godkendelse kræver alle seks ejerkommuners godkendelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen økonomisk risiko forbundet med investeringen for Slagelse Kommune, idet Sorø Kommune har givet de nødvendige lånegarantier.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller på administrationens vegne,

1. at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget overfor Byrådet anbefaler, en godkendelse af AffaldPlus køb af Sorø Varmeforsyning

2. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Sten Knuth (V), Knud Vincent (V) og Michael Gram (FB) anbefaler, at sagen udsættes til kommende møde, således at der kan orienteres nærmere om sagen fra Affald Plus' direktør.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Henrik Brodersen (O) fremlagde forslag om, at sagen udsættes med henblik på at få uddybende belysning og drøftelse.

For stemte 13; (V), (O) og Michael Gram (FB)

Imod stemte 15; (A), (Ø), (F) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne)

Forslaget bortfaldt.

AffaldPlus's køb af Sorø Varmeforsyning - godkendt. For stemte 15; (A), (Ø), (F) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne). Imod stemte 13; (V), (O) og Michael Gram (FB).

Niels O Pedersen (A) fremsatte forslag om, at Byrådet godkender de pr. 27.10.2017 fremsendte vedtægtsændringer for AffaldPlus. Ændringerne vedhæftes sagen.

For stemte 15; (A), (Ø), (F) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne).

Imod stemte 13; (V), (O) og Michael Gram (FB).

Forslaget blev godkendt.

Bilag

Henvendelse fra AffaldPlus om køb af Sorø Fjernvarme

Forhåndsgodkendelse af ændrede vedtægter 27.10-2017

Forslag til vedtægter (forslag) 24.10.2017

14. Rådighedsbeløb, anlægsbevilling og anlægsregnskab under 2 mio. kr. - ejendommen Langøre 1, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2016-88462 Dok.nr.: 330-2017-590049 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Der søges om rådighedsbeløb og anlægsbevilling på nettoudgift 0,036 mio. kr. vedrørende ejendommen Langøre 1, Slagelse. Udgiften foreslås finansieret af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Samtidig er der udarbejdet anlægsregnskab som søges godkendt. Anlægsregnskabet skal indgå i en samlet oversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.

Baggrund

Der søges om anlægsbevilling på udgiften vedrørende Langøre 1.

Det er praksis, at der på denne type sager efterfølgende søges de fornødne anlægsbevillinger, således at der løbende er overensstemmelse mellem de faktiske indtægter/udgifter og anlægsbevillinger på de enkelte anlægsprojekter.

Der skal samtidig aflægges afsluttende anlægsregnskab for anlægsprojektet.

Salg af Langøre 1, Slagelse (stednr. 013554)

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget besluttede den 8. september 2015, at Langøre 1, Slagelse skulle sælges. Ejendommen var omfattet af processen med afvikling af udlejningsbygninger. Der blev indhentet en vurderingsrapport fra ejendomsmægler som vurderede salgsprisen til 300.000 kr.

Økonomiudvalget besluttede den 20. februar 2017, at de ikke ønsker at sælge ejendommen til den skønnede pris.

Der har været afholdt udgifter til advokat og landinspektør.

(1.000 kr.)

Nettoudgiftsbevilling ............... 0

Nettoudgifter ....................... 36

Merudgift............................. 36

Merudgiften afholdes af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1 – anlægsregnskab Langøre 1.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at Byrådet skal godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at:

1. Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling og det tilhørende anlægsregnskab samt finansieringen af udgiften af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

2. Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling og det tilhørende anlægsregnskab, men foreslå en anden finansiering af udgiften.

Vurdering

Det anbefales, at rådighedsbeløb og anlægsbevilling gives, det tilhørende anlægsregnskab godkendes og at udgiften finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber skal der aflægges regnskab pr. anlægsprojekt, hvor et evt. merforbrug finansieres af udvalgets driftsbudget, mens et evt. mindreforbrug tilføres kassen.

På køb og salg af kommunens ejendomme er der imidlertid ikke afledte driftsbudgetter, og derfor indstilles det, at afvigelsen på køb og salg i dette tilfælde finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Anlæg	01.05	36
Anlæg	01.05	-36
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Center for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at der gives et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på udgiften 0,036 mio. kr. i 2017,

2. at udgiften finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme,

3. at anlægsregnskabet godkendes,

4. at anlægsregnskabet indgår i oversigten over afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Godkendt

Bilag

Bilag 1 - anlægsregnskab Langøre 1

15. Del-anlægsregnskab > 2 mio. kr. -Udvidelse af Omø havn (B)

Sagsnr.: 330-2017-32782 Dok.nr.: 330-2017-586128 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

For anlægsprojekter, hvor bruttoudgift er større end 2 mio. kr., skal der udfærdiges særskilt anlægsregnskab. Anlægsregnskabet skal ledsages af en regnskabsforklaring og forelægges Byrådet.

Baggrund

Center for Teknik og Miljø har udarbejdet del-anlægsregnskab for:

240590 Udvidelse af Omø havn (2014-2016)

Anlægsbevilling 10.000.000 kr.

Afholdte udgifter 9.702.256 kr.

Mindreforbrug 297.744 kr.

Det er første del-regnskab.

Omø lystbådehavn er renoveret. Orbicon og arkitekt John Veje har været hhv. rådgiver og arkitekt på projektet. JOSK og MT Højgaard har haft entreprisen. Endeligt regnskab aflægges når fonden for Omø havn er nedlagt. Der er overført 0,3 mio. kr. til afsluttende arbejder i 2017.

Retligt grundlag

Slagelse kommunes regler for Anlægsstyring.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at regnskaberne godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Jf. Slagelse Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ skal overskridelse af en anlægsbevilling finansieres inden for fagudvalgets egen budgetramme 1 (løn samt øvrige driftsudgifter/-indtægter). Mindreudgift tilføres kassen.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales over for Byrådet

1. at del-anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Godkendt

Bilag

240590 1c-delanlaegsregnskab-skema-1c-11116

16. Teknik og Miljø - Anlægsregnskaber > 2 mio. kr. (B)

Sagsnr.: 330-2017-32782 Dok.nr.: 330-2017-486547 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

For anlægsprojekter, hvor bruttoudgift er større end 2 mio. kr., skal der udfærdiges særskilt anlægsregnskab. Anlægsregnskabet skal ledsages af en regnskabsforklaring og forelægges Byrådet.

Baggrund

Center for Teknik og Miljø har udarbejdet anlægsregnskab for:

222596 Rådhusparkeringskælderen

Anlægsbevilling 6.315.000 kr.

Afholdte udgifter 6.317.969 kr.

Merforbrug 2.969 kr.

Ved eftersyn af Rådhusparkeringskælderen, viste det sig, at der var fare for at konstruktionen kunne styrte sammen. Det blev besluttet at renovere p-anlægget. Broconsult var rådgiver på projektet og arbejdet blev udført af Kecon.

Byrådet har 27-2-17 godkendt, at der overføres 685.000 kr. til finansiering af andre anlæg.

222535 Isolering af bro – Bildsøvej over jernbanen

Anlægsbevilling 4.267.000 kr.

Afholdte udgifter 4.266.698 kr.

Mindreforbrug 302 kr.

Broen på Bildsøvej over jernbanen er renoveret efter at Cowi har udarbejdet tilstandsrapport, som viste, at der var et presserende behov for at beskytte betonkonstruktionen. Broens kantbjælker og autoværn er udskiftet ved samme lejlighed. Arbejdet er udført af Zacho-Lind.

Byrådet har 29-5-17 godkendt, at der overføres 233.000 kr. til finansiering af andre anlæg.

222835 Renovering af bymidten, Skælskør

Anlægsbevilling 13.727.000 kr.

Afholdte udgifter 13.726.633 kr.

Mindreforbrug 367 kr.

Renovering af bymidten i Skælskør omfatter Algade fra Havnevej og frem til Nytorv incl. Pistolstræde. Gaden er renoveret med ny belægning i hele gadens profil samt nyt gadeinventar.

Byrådet har 27-2-17 godkendt, at der overføres 273.000 kr. til finansiering af andre anlæg.

Samt del-anlægsregnskab for:

222845 Anlæg af cykelstier (2016)

Bevilling 4.800.000 kr.

Ovf. fra 2015 520.000 kr.

Ovf. til 2017 -2.310.000 kr.

Netto-bevilling 3.010.000 kr.

Afholdt udgift 3.009.720 kr.

Mindreudgift 280 kr.

Der er tidligere aflagt del-regnskab for udgifter afholdt i 2012-2015

Med i alt 33.479.548 kr.

Regnskab 2016 3.009.720 kr.

Med dette del-regnskab er i alt aflagt for 36.489.268 kr.

I 2016 er afholdt udgifter til ”Cykelsti Skælskør Landevej – Hashøjvej til Gerlevvej” og ”Cykelsti Skælskør Landevej – Gerlevvej til Lundforlund”. Arbejderne fortsætter i 2017.

667195 Rundkørsel ved Grønningen (2014 - 2016)

Bevilling 9.200.000 kr.

Ovf. til 2017 -1.070.000 kr.

Netto-bevilling 8.130.000 kr.

Afholdt udgift 8.130.263 kr.

Merudgift 263 kr.

Det er første del-regnskab for udgifter afholdt i 2014-2016

Krydset Grønningen-Sdr.Ringgade ved Hunsballegrunden ombygges, idet det eksisterende signalregulerede kryds ombygges og der etableres stitunnel under Grønningen. Arbejdet udføres af Hoffmann med Rambøll som rådgiver. Arbejdet forventes afsluttet i 2017.

Retligt grundlag

Slagelse kommunes regler for Anlægsstyring.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at regnskaberne godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift	6.02	-3
Anlæg	6.02	3
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales over for Byrådet

1. at anlægsregnskaber og del-anlægsregnskab godkendes,

2. at merudgift 2.969 kr. vedr. Rådhusparkeringskælderen finansieres af driftskonto 207002 Betalingsparkeing.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: Jørn Melchior Nielsen (Ø)

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Godkendt

Bilag

222596 1b-anlaegsregnskab-skema-1b-11116

222535 1b-anlaegsregnskab-skema-1b-11116

222835 1b-anlaegsregnskab-skema-1b-11116

222845 1c-delanlaegsregnskab-skema-1c-11116

667195 1c-delanlaegsregnskab-skema-1c-11116

17. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - køb af arealer og bygninger ved Stigsnæs, Skælskør (B)

Sagsnr.: 330-2017-40725 Dok.nr.: 330-2017-591366 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Anlægsregnskabet for køb af arealer og bygninger ved Stigsnæs, Skælskør søges godkendt. Anlægsregnskabet skal indgå i en samlet oversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.

Baggrund

Der skal aflægges afsluttende anlægsregnskab for alle anlægsprojekter.

Køb af erhvervsgrund Stigsnæs (stednr. 003566)

Byrådet vedtog den 27. juni 2016 at købe en række arealer og bygninger ved Stigsnæs, Skælskør. Det blev samtidig vedtaget, at Slagelse Kommune afholder udgifterne til egen advokat og tinglysning samt at de samlede udgifter til 10,1 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Arealerne blev opkøbt pr. 31. december 2016.

(1.000 kr.)

Nettoudgiftsbevilling ........ 10.100

Nettoudgifter ................. 10.174

Merudgift ............................ 74

Merudgiften foreslås finansieret af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1 – anlægsregnskab arealer Stigsnæs.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at Byrådet skal godkende anlægsregnskabet.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at:

1. Godkende anlægsregnskabet og finansieringen af merudgiften af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

2. Godkende anlægsregnskabet, men foreslå en anden finansiering af merudgiften.

Vurdering

Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Anlæg	01.05	74
Anlæg	01.05	-74
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Center for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at anlægsregnskabet for køb af arealer ved Stigsnæs godkendes,

2. at merudgiften finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme,

3. at anlægsregnskabet indgår i oversigten over afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Godkendt

Bilag

Bilag 1 - anlægsregnskab arealer og bygninger Stigsnæs

18. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Nørrevang - etape 1 (B)

Sagsnr.: 330-2017-7624 Dok.nr.: 330-2017-83341 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Det udarbejdede anlægsregnskab for renovering og ombygning af tidligere Nørrevangs skolen, Etape 1, søges godkendt. Regnskabet dækker over Nørrevang etape 1 inkl. PCB renovering. Regnskabet indgår herefter i en samlet anlægsoversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund

Byrådet besluttede på deres møde i december 2012 at PCB-sanere Nørrevang for 12 mio. kr., således at bygningen kan anvendes til kommunale formål. Efterfølgende er projektet blevet delt op i en etape 1 – flytning af CSU, og en etape 2 – flytning af 2 specialskoler, hvor anlægsbevillingen til PCB-renoveringen blev delt med halvdelen til de 2 etaper.

Renovering af Nørrevang etape blev igangsat på baggrund af økonomiudvalgets møde d. 17 juni 2013, hvor man besluttede at flytte CSU, Center for special undervisning, til dele af den tidligere Nørrevangs skole.

4.100 m2 er blevet PCB-saneret, ombygget og renoveret til CSU, som flyttede ind januar 2016.

Den overordnede økonomi er som følger:

(1.000 kr.)

Samlede anlægsbevillinger 29.165

Afholdte udgifter 29.110

Mindreforbrug 55

En specifikation af forbruget fremgår af bilag 1.

Mindreforbruget samt den tilhørende andel af anlægsbevillingen på 0,055 mio. kr. søges overført til etape 2, idet de 2 etaper hænger sammen, idet det er den samme bygning, som anlægsprojekterne vedrører.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse kommune foreskriver, at der aflægges anlægsregnskab.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at:

1. Godkende anlægsregnskabet og overføre 0,055 mio. kr. til Nørrevang etape 2.

2. Godkende anlægsregnskabet, men vedtage en anden anvendelse af mindreforbruget.

Vurdering

Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes og sendes videre til godkendelse Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I henhold til regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune skal et mindreforbrug på et anlægsprojekt tilføres kassebeholdningen.

Da de 2 etaper vedrører den samme bygning, og der derfor vil være en skønsmæssig fordeling af udgifterne i enkelte tilfælde, foreslås det at mindreforbruget vedrørende Nørrevang etape 1 tilføres etape 2.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Anlæg	ØU - 01.05		-55
Anlæg	ØU - 01.05		55
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og Teknikdirektør indstiller på forvaltningens vegne,

1. at anlægsregnskabet for Etape 1, Nørrevang inkl. PCB-sanering godkendes,

2. at 0,055 mio. kr. i mindreforbrug samt den tilhørende andel af anlægsbevillingen tilføres til Etape 2, Nørrevang,

3. at sagen sendes videre til behandling i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Godkendt

Bilag

Anlægsregn 013420 og 013430 Nørrevang etape 1

19. Kommunal indsats mod mikroplastforurening (B)

Sagsnr.: 330-2017-59707 Dok.nr.: 330-2017-651922 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Opfølgning på beslutning i byrådet den 28. august 2017 om kommunal indsats mod mikroplast forurening.

Baggrund

Byrådet behandlede sag fremsendt via initiativretten af Helle Blak (F) om kommunal indsats mod mikroplast forurening. Byrådet vedtog at punkterne 1-6 forelægges økonomiudvalget og derefter byrådet.

De 6 punkter som Helle Blak (F) indstillede til byrådet var:

1. At det fremover tilstræbes, at der ikke vil blive indkøbt produkter, hvor der er tilsat mikroplast, som frigives til miljøet.

2. At der fremover ikke vil blive indkøbt produkter, som gennem slidtage medfører afgivelse af mikroplast til miljøet, i de tilfælde hvor der er andre muligheder, f.eks. ved at der fremover ikke indkøbes karklude, der indeholder mikroplast samt produkter hvor der anvendes billig og ikke genanvendelig plastikemballage.

3. At indkøbspolitikken tilpasses krav om at undgå produkter der indeholder eller afgiver mikroplast.

4. At indkøbsafdelingen i øvrigt arbejder videre med krav til udbud, der mindsker udledningen af mikroplast.

5. At kommunen ved anlæg af legepladser og kunstgræsbaner er opmærksomme på eventuelle problemer med udledningen af mikroplast fra disse og undersøger og præsenterer alternativer.

6. At kommunen undersøger mulighederne for gennem anlægsaktiviteter at mindske udledningen af mikroplast ved at undersøge om der kan stilles krav til, at der ved renovering af kommunale bygninger ikke bruges blæsemidler og maling, der indeholder mikroplast.

Derudover belsuttede byrådet, at Slagelse kommune skal invitere leverandører, det lokale erhvervsliv og detailhandel til et samarbejde om at undgå brugen af plastikindkøbsposer og erstatte dem med bionedbrydelige majsposer efter inspiration fra Møns handelsstandsforening. Det møde vil blive gennemført i sammenhæng med de initiatver der følger efter byrådets behandling af denne sag.

Retligt grundlag

Indkøbspolitikken, udbudsloven og tilbudsloven. Herudover en lang række speciallovgivning om tilsætningsstoffer.

Handlemuligheder

Ad 1 og 2) Slagelse Kommunes indkøbsaftaler på almindelige standardiserede varer er for langt hovedparten baseret på forpligtende SKI aftaler. De forpligtende SKI aftaler tager i vid udstrækning højde for problemstillingen.

Følgende kan i den forbindelse oplyses:

Der er og har længe været fokus på mikroplast i forbindelse med nye SKI aftaler. Inden for de produktgrupper, hvor der eksisterer en kendt risiko for brug af mikroplast forbyder aftalerne brugen af mikroplast for samtlige produkter inden for den pågældende produktgruppe eller alternativt stiller krav på varelinjeniveau, således at kunderne (dvs. bl.a. os i kommunerne) kan undgå i den konkrete indkøbssituation ved vælge vare uden mikroplast via en SKI aftale.

På en af SKI´s mest mikroplast-relevante aftaler (50.20 Forbrugsartikler) er der eksempelvis foretaget følgende foranstaltninger for at undgå mikroplast i de produktgrupper, hvor der eksisterer en kendt risiko:

· For samtlige tilbudte produkter i produktgruppen ”Personlig Pleje & hygiejne” er det ikke tilladt til at tilbyde produkter, der indeholder mikroplast.

· For enkelte produkter i følgende kategorier stiles der krav om, at produktet efterlever kriterierne for Svanen: ansigtsservietter, håndklædeark, håndklæderuller, køkkenruller samt toiletpapir.

· I forbindelse med den store opmærksomhed på alt-mulig-klude indeholder aftalen en række alternativer til alt-mulig-klude indeholdende mikroplast.

Den nye Udbudslov har åbnet mulighed for at stille krav om miljø ved angivelse af danske miljømærker som en del af kravsspecifikationen. Miljømærkerne Svanen og Blomsten indeholder (som hovedregel) et forbud mod mikroplast på en række produktområder. SKI anvender disse miljømærker. Slagelse Kommune anvender også disse miljømærker hvor det giver mening i forhold til det konkrete udbud.

Hvis vi ønsker at foretage indkøb af produkter, der med altovervejende sandsynlighed ikke indeholder mikroplast, er det helt klart et meget vigtigt element, at der som led i kravsspecifikationerne kan stilles krav om disse miljømærker. Og som nævnt, stilles i dag disse krav i alle udbud hvor det er relevant.

Ad 3) Indkøbspolitikken indeholder miljøkrav generelt. Mikroplast er således omfattet af indkøbspolitikken på lige vilkår med andre miljømæssige forhold. Politikken lyder sådan:

”Ved indkøb af varer og tjenesteydelser indgår miljøhensyn i relevant og nødvendigt omfang. Dette kan være i forhold til:

· Minimering af miljøbelastning ved produktion, distribution og bortskaffelse.

· Miljøvenlig anvendelse af produktet samt muligheder for genanvendelse.

· Produktets levetid, kvalitet og om produktet lever op til forskellige miljøstandarder samt minimering af indholdet af uønskede stoffer og energiforbrug”.

Ad 4) Indkøbsafdelingen arbejder allerede i dag med at mindske brugen af mikroplast, jf. bemærkninger under ad 1-3).

Ad 5) Anlæg af legepladser og kunstgræsbaner skal i lighed med køb af andre produkter også overholde indkøbspolitikken. Slagelse Kommune kan fremadrettet, i forbindelse med anlæg af legepladser og kunstgræsbaner, indenfor bestående økonomi, formulere krav til udførelsen som begrænser udledning af mikroplast. Og såfremt der findes alternative produkter, som fagligt og teknisk har dokumenteret samme kvalitet og holdbarhed, helt at forbyde tilsætning af materialer der afleder mikroplast.

Ad 6) Indkøbspolitikken gælder alle indkøb, jf. ovenfor. Slagelse Kommune kan fremadrettet arbejde på, at der indenfor bestående økonomi, i forbindelse med gennemførelse af bygningsrenoveringsaktiviteter, så vidt muligt anvendes produkter der begrænser udledningen af mikroplast.

Administrationen har følgende supplerende bemærkninger omkring mikroplast:

Ny forskning på området har vist, at Danske renseanlæg er gode til at filtrere mikroplast fra, så bittesmå plastikstykker ikke ryger ud i vandmiljøet. Miljø- og Fødevareministeriets seneste undersøgelse, udført af Aalborg Universitet, viser, at 99,7% af mikroplasten i størrelse fra 0,01 til 0,50 mm bliver opfanget. Partikler under 0,01 mm kan i dag, ikke måles.

De nyeste undersøgelser har vist, at ikke mindre end 60% af den mikroplastik, som havner i miljøet, skønnes at komme fra bildæk. Det kunne derfor være en idé at kræve særlige slidstærke dæk når der udbydes køb af biler. Det er også påvist at maling er en bidragsyder til at mikroplast havner i vores miljø.

Vurdering

Administrationen vurderer, at den nuværende indkøbspolitik, og de udbud der gennemføres, i forhold til varekøb, langt hen af vejen tager hånd om udfordringen med mikroplast. Men det vurderes dog, at der kan fastsættes yderligere krav vedudbud, eksempelvis ved køb af legepladser, kunstgræsbaner, særligt slidstærke dæk mv.

Byrådet kan derudover indskærpe over for organisationen, at der skal købes de produkter med mindst mulig mikroplast, når der er alternativer i indkøbsaftalerne.

Det bemærkes, at virksomheder og centre ikke i alle situationer anvender vores indkøbsaftaler. De bestræbelser der gøres for, at få billigere varer og ydelser, sikre kvalitet i produkterne, sikre miljøvilkår osv. i indkøbsaftalerne, giver jo kun nytte i fald aftalerne anvendes.

Byrådet har dog til Budget 2018-21 vedtaget at gennemføre et indkøbsoptimeringsprojekt. Indkøbsprojektet vil aktivt støtte op om, at indkøbspolitikken udmøntes og at virksomheder og centre benytter de aftaler som indgås. Det forventes derfor, at der fremadrettet i langt højere grad vil ske indkøb på aftalerne – og dermed støttes op om bl.a. initiativerne til at minimere brug af mikroplast.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ikke gennemført analyse af hvilke økonomiske konsekvenser der vil være ved helt, eller så vidt muligt, at undgå køb som indeholder mikroplast. Idet der allerede altovervejende tages hensyn hertil, vurderes det dog ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser – bortset fra, hvis man helt forbyder produkter, hvor der naturligt dannes mikroplast, fx bildæk.

Konsekvenser for andre udvalg

Ikke yderligere at bemærke.

Indstilling

Økonomichefen og Chefen for Kommunale ejendomme indstiller,

1. at det drøftes, om der skal foretages tilpasninger i den nugældende indkøbspolitik, eller det blot skal sættes fokus på ved alle udbud, at den nugældende indkøbspolitiks vilkår omkring miljø også omfatter begrænsning af mikroplast, jf. i øvrigt bemærkninger til punkt 4-6.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Det anbefales over for byrådet, at indkøbspolitikken tilpasses, således at det fremgår, at der indenfor bestående økonomi, skal formuleres krav som begrænser udledning af mikroplast ved fremtidige udbud.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Godkendt

20. Borgerrådgiverens rapport for maj-august 2017 (O)

Sagsnr.: 330-2017-39525 Dok.nr.: 330-2017-638427 Åbent

Kompetence: Byråd

Beslutningstema

Orientering om aktiviteter hos borgerrådgiveren i perioden fra 1. maj til og med 31. august 2017.

Baggrund

Borgerrådgiveren rapporterer løbende til Byrådet om borgernes henvendelser.

Rapporten for perioden fra 1. maj til og med 31. august 2017 indeholder oplysninger om henvendelserne til borgerrådgiveren, indsatser samt en sammenfatning.

Det fremgår blandt andet af rapporten, at der i perioden har været i alt 100 henvendelser til borgerrådgiveren, hvilket er et fald set i forhold til samme periode i 2016, hvor 113 borgere henvendte sig.

Der er i perioden registreret 28 klager over sagsbehandlingen, hvilket er færre end i samme periode i 2016, hvor der var 33 klager. Af de 28 klager vedrørte de 17 klager over lang sagsbehandlingstid, hvilket er væsentligt flere end i samme periode i 2016, hvor 9 klagede over sagsbehandlingstiden.

Det konkluderes i rapporten, at det er positivt, at stigningen i det samlede antal klager ikke er fortsat. Derimod er det bekymrende, at antallet af klager over sagsbehandlingstiden er steget. Borgerrådgiveren anbefaler et øget fokus på sagsbehandlingstiden, fx ved arbejdsprocesser, hvor borgernes sager løses ved tværfagligt samarbejde og i kommunikationen med borgerne i form af forventningsafstemning omkring varigheden af et sagsforløb og ved kontakt til borgerne, hvis en sag forsinkes.

Retligt grundlag

Det fremgår af § 6, stk. 1, i Vedtægt for borgerrådgiveren, at borgerrådgiveren skal afrapportere hver 4. måned til Byrådet om sine aktiviteter. Afrapporteringen omfatter et overblik over antal henvendelser til borgerrådgiveren, hvilke typer af henvendelser, der er tale om, samt eventuelle igangværende indsatser.

På byrådets møde den 26. maj 2015 blev Økonomiudvalget pålagt at varetage den forberedende sagsbehandling vedrørende borgerrådgiverens område. Borgerrådgiverens rapport forelægges derfor Økonomiudvalget forud for forelæggelsen i Byrådet.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller,

1. at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tage borgerrådgiverens rapport for maj til august 2017 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Økonomiudvalget anbefaler, at byrådet tager borgerrådgiverens rapport til efterretning.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Godkendt

Bilag

Borgerrådgiverens rapport maj-aug.2017

21. Forslag til nedsættelse af lokalt kulturmiljøråd (B)

Sagsnr.: 330-2017-32932 Dok.nr.: 330-2017-634936 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage beslutning om nedsættelse af et lokalt kulturmiljøråd, der yder faglig rådgivning vedrørende kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier i forbindelse med kommunens fysiske planlægning.

Baggrund

Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget har på møde den 6. juni 2017 anbefalet, at der nedsættes et lokalt kulturmiljøråd. Anbefalingen er givet på baggrund af et forslag fra administrationen, som er en viderebearbejdning af et oplæg fra af den socialdemokratiske gruppe i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, fremlagt på udvalgets møde den 6. marts 2017. Et lokalt kulturmiljøråd kan nedsættes efter beslutning i Byrådet, som også – hvis relevant – udpeger Byrådets repræsentanter i kulturmiljørådet.

Slagelse Kommune har tidligere deltaget i kulturmiljørådet for Vestsjællands Amt og i det tværkommunale kulturmiljøråd for Midt- og Vestsjælland, som blev etableret efter nedlæggelsen af amterne i 2007. Det tværkommunale kulturmiljøråd for Midt- og Vestsjælland har dog ikke har været aktivt siden 2015. Administrationens forslag er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra tidligere og efter inddragelse af Museum Vestsjælland og de tre lokalafdelinger af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur (bevaringsforeningerne for Slagelse, Korsør og Skælskør).

Administrationens forslag lyder:

Formål

Kommunernes hjemmel til at nedsætte et lokalt kulturmiljøråd findes i museumsloven. Museumsloven angiver, at formålet med et lokalt kulturmiljøråd er at rådgive offentlige myndigheder for at understøtte de kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier i den fysiske planlægning i lokalområdet.

Et nyt lokalt kulturmiljøråd for Slagelse Kommune skal bidrage til at sikre udvikling og bevaring af bygninger og helheder i en bred kulturhistorisk, arkitektonisk, kvalitetsmæssig og oplevelsesmæssig sammenhæng. At rådet nedsættes lokalt forventes at give et mere dybdegående fokus på de bevaringsværdige bygninger og helheder, som Slagelse Kommune har administrativt ansvar for.

Et lokalt kulturmiljøråd skal yde faglig og uvildig rådgivning til Slagelse Kommunes politikere og administration i både enkeltsager, større projekter og kommunens overordnet fysiske planlægning. Rådet skal inddrages rettidigt og gerne tidligt i f.eks. sagsbehandlingen. Der bør være mulighed for, at rådet selv kan tage sager op.

Kulturmiljørådet har en vejledende funktion og vil f.eks. ikke kunne træffe afgørelser. Rådets udtalelser vil bidrage til at sikre et bredt og veloplyst grundlag for de beslutninger, der tages i en efterfølgende sagsbehandling (administrativt såvel som politisk).

Udover den rådgivende funktion forventes det, at medlemmerne af kulturmiljørådet også vil virke ”udadtil” og bidrage til at formidle og forankre kommunens bevaringstiltag lokalt.

Organisation

Et lokalt kulturmiljøråd sammensættes af relevante organisationer og institutioner og forankres i både administrationen og det politiske niveau i Slagelse Kommune.

Kulturmiljørådet kan oprettes som en fast, tidsubegrænset instans – det vil sige ikke bundet op på f.eks. politiske valgperioder. Dette er væsentligt for at sikre kontinuitet og uafhængighed i rådets virke.

Kulturmiljørådet udpeger selv en formand og evt. næstformand på et første, konstituerende møde. Der udarbejdes en forretningsorden for at sikre klarhed og fælles forståelse for rådets rolle og kompetencer.

Kulturmiljørådet har faste møder (f.eks. kvartalsvist), men skal også kunne agere ad hoc og efter behov i de mellemliggende perioder.

Slagelse Kommunes administration bistår et lokalt kulturmiljøråd med en sekretariatsfunktion.

Sammensætning

Et lokalt kulturmiljøråd sammensættes af repræsentanter for de nedenstående organisationer og institutioner suppleret med repræsentanter for Byrådet og administrationen. De enkelte organisationer, institutioner mv. udpeger selv deres repræsentanter, dog forudsættes det, at de enkelte deltagere har faglig indsigt og erfaring inden for bevaringsområdet.

· Museum Vestsjælland (1 person)

· Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur v/ de tre lokalforeninger for henholdsvis Slagelse, Korsør og Skælskør (3 personer)

· Slagelse Kommunes lokalarkiver (1 person)

· Danmarks Naturfredningsforening (1 person)

· Repræsentanter for byrådet (1-2 personer)

· Administrationen (1-2 personer – f.eks. Plan og Byggeri)

Der kan desuden gives mulighed for ”gæstedeltagere” efter behov.

Opgaver

Planloven og bygningsfredningsloven foreskriver, at et eventuelt lokalt kulturmiljøråd skal høres i forbindelse med planstrategi, forslag til kommuneplan, forslag til lokalplaner for områder med kulturarvsinteresser samt sager vedrørende bygningsfredning og nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Det er dog tilbagemeldingen fra Museum Vestsjælland og bevaringsforeningerne, at der med fordel kan tænkes udover de lovmæssige krav, så et lokalt kulturmiljøråd kan inddrages mere generelt og i flere forskellige typer af sager. Eksempler på opgaver for et lokalt kulturmiljøråd kunne derfor være:

· Udtalelser i sager om nedrivning eller (større) ombygninger af bygninger, som er optaget som bevaringsværdige i kommuneplan eller lokalplan.

· Rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner for områder med kultur-arvsinteresser, f.eks. revision af bymidtelokalplaner for købstæderne.

· Drøftelse af generelle og principielle problemstillinger, f.eks. nye tendenser inden for renovering eller ombygning af eksisterende bebyggelse.

Tidsplan

På grund af det kommende kommunalvalg anbefaler administrationen, at repræsentanter for Byrådet udpeges af det nye Byråd. Udpegningen følger Byrådets valgperiode og sker således for 4 år af gangen. Et første, konstituerende møde i et lokalt kulturmiljøråd afholdes i første kvartal af 2018.

Retligt grundlag

Museumslovens § 23a giver kommunerne hjemmel til at nedsætte et lokalt kulturmiljøråd.

Planlovens §§ 20, 23a og 25 og bygningsfredningslovens §§ 6 og 18 foreskriver, at et eventuelt lokalt kulturmiljøråd høres/orienteres i forbindelse med relevante plan- og byggesager.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte at nedsætte et lokalt kulturmiljøråd som beskrevet i forslaget fra administrationen. Det vil betyde, at udpegning af repræsentanter for Byrådet skal foretages af det nye Byråd efter kommunalvalget, og at et lokalt kulturmiljøråd kan afholde konstituerende møde i første kvartal af 2018.

Byrådet kan beslutte at nedsætte et lokalt kulturmiljøråd med ændringer til administrationens forslag. Det vil betyde, at et justeret forslag vil danne grundlag for en endelig beslutning og udpegning af repræsentanter i det nye Byråd efter kommunalvalget. Et lokalt kulturmiljøråd kan afholde konstituerende møde i første kvartal af 2018.

Byrådet kan beslutte, at der ikke skal nedsættes et lokalt kulturmiljøråd.

Vurdering

Administrationen har i bearbejdningen af det indledende oplæg kunnet afdække interesse og behov for både den faglige rådgivning og de muligheder for at skabe overblik og sammenhæng, som vil kunne opnås gennem et lokalt kulturmiljøråd. Interessen og behovet ses internt i administrationen, men også hos Museum Vestsjælland og de lokale bevaringsforeninger, som efterspørger mere sammenhæng både i håndteringen af enkeltsager og i den overordnede planlægning og strategiudvikling.

Det er tydeligt, at der lægges vægt på den faglige tyngde i et eventuelt nyt kulturmiljøråd. Men samtidigt fremhæves det fra alle sider, at deltagelse af politikere og administration er centralt for at sikre forankring, opbakning og handling på flere niveauer. Herudover hæfter administrationen sig ved et ønske fra især bevaringsforeningerne om, at et lokalt kulturmiljøråd også kan have en rolle i formidlingen af kulturarven af Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Et lokalt kulturmiljøråd vil være omfattet af Slagelse Kommunes diætregulativ.

Konsekvenser for andre udvalg

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget bør inddrages, såfremt et lokalt kulturmiljøråd får en rolle i formidlingen af kulturarven.

Indstilling

Planchefen indstiller,

1. at der nedsættes et lokalt kulturmiljøråd som beskrevet i administrationens forslag,

2. at repræsentanter for Byrådet udpeges af det nye Byråd i januar 2018.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Frederik Pedersen (O) fremsatte ændringsforslag, at sagen i sin helhed oversendes til det nye byråd.

For stemte 13; (V), (O) og Michael Gram (FB).

Imod stemte 15; (A), (Ø), (F) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne)

Ændringsforslaget bortfaldt.

At 1 godkendt.

Anbefaling fra (F) vedrørende inddragelse af Forsorgshistorisk museum overdrages til det nye byråd.

At 2 oversendes til det nye byråd.

22. Udtalelse til Ankestyrelsen vedr. køb af DSB-grund (B)

Sagsnr.: 330-2017-69259 Dok.nr.: 330-2017-622463 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte at komme med en udtalelse til Ankestyrelsen i forbindelse med klage over køb og salg af DSB-grund.

Baggrund

Ankestyrelsen har modtaget en klage fra Jørn Melchior Nielsen om Slagelse Kommunes tab på køb og efterfølgende salg af DSB-grunden til Professionshøjskolen Absalon (tidligere UCSJ). Ankestyrelsen har anmodet Byrådet om en udtalelse i sagen, særligt omkring kommunens hjemmel til at erhverve arealet og spørgsmålet om mulig støtte til UCSJ.

Administrationen har udarbejdet vedlagte udkast til udtalelse til Ankestyrelsen, som Byrådet skal behandle inden udtalelsen sendes til Ankestyrelsen.

Retligt grundlag

Byrådet er forpligtet til at komme med en udtalelse, når Ankestyrelsen har bedt om det, jf. § 49 i styrelsesloven

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte at godkende administrationens udkast til udtalelse.

Byrådet kan komme med rettelser og ændringer til administrationens udkast.

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1. at Byrådet godkender administrationens udkast til udtalelse.

Beslutning i Byrådet den 9. oktober 2017:

Fraværende: Anders Nielsen (A), Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Jørn Melchior Nielsen (Ø), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Udsat til møde i Byrådet den 30. oktober 2017.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

For indstillingen stemte 14; (V), (O), (F) og Michael Gram (FB).

Imod stemte 14; (A), (Ø) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne).

Indstillingen bortfaldt.

Bilag

Henvendelse af 19. juli 2017 fra byrådsmedlem til Ankestyrelsen

Udkast til udtalelse til Ankestyrelsen vedr. køb af DSB-grund

23. Initiativretssag - færdselsregulering på privat vej (B)

Sagsnr.: 330-2017-75028 Dok.nr.: 330-2017-658237 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

1. LTE udvalgets imødegåelse af center for teknik og miljøs indstilling til mødet 6. november 2016 ved ikke, at tilslutte sig den administrative indstilling om reetablere tidligere vejspærring og lukning mellem Næstvedvej 45 og 47.

2. Ejer af ejendommen Næstvedvej 45 Johnny Larsen er blevet fejlinformeret om, at han først kunne og efterfølgende ikke kunne reetablere afspærring.

3. I Slagelse Kommunes sagsbehandling - er anvendt Privatvejslovens § 57 og ikke behandlet som et internt anliggende om lokalvej mellem parterne Næstvedvej 45 og 47.

4. Slagelse kommunes tilsidesættelse af skriftlig korrespondance, aftaler og hensigter mellem Skælskør kommune og Labofa Munch A/S jf. aktindsigt

5. Slagelse Kommunes manglende fremskaffelse af fuld akt indsigt i sagen samt svarskrivelse til vejdirektoratet på et ikke fuldt oplyst grundlag.

6. Generel vurdering af den politiske og administrative sags behandling i forhold til Slagelse Kommunes politiker blandt andet ”Mindre myndighed og Mere service”.

Baggrund

Sagen handler forsat om trafiksikkerhed og tryghed i forhold til skolebørn og den generelle store færdsel på Næstvedvej i Skælskør samt indehaver af ejendommen Næstvedvej 45 Johnny Larsens ønske om, at reetablere tidligere vejspærring og lukning mellem Næstvedvej 45 og 47.

LTE udvalget fulgte ikke center for teknik og miljøs indstilling til mødet 6. november 2016 - om at tillade lukning i form af plantekummer for at imødegå motorkørende trafik.

Som begrundelse for ikke at følge indstilling har vi alene fra formand Henrik Brodersen mundtligt fået oplyst på vores møde 2. oktober 2017, at han endnu ikke ”havde set kors eller lig på vejen” lige som han i mail 20. september har tilkendegivet - ”Jeg tilbyder en dialog, fordi ingen andre kan se problemet som I fremføre ”

Den administrative sagsbehandling og indstilling til LTE udvalget 6. november 2016 tager afsæt i Privatvejslovens § 57 – hvilke ansøger ikke mener kan være juridisk korrekt da det fremgår af Skælskør Kommunes indsendte fortegnelse over private fællesveje i byer og bymæssig bebyggelse 1. december 2006, at vejarealet mellem Næstvedvej 45 og 47 ikke er omfattet.

Dette præciseres yderlig i bilag 35 af 3. marts 2006 – (fra den kommunale aktindsigt) – hvor Carsten Møller og Anker Larsen Skælskør Kommune over for Labofa - Munch A/S tilkendegiver, ”at vejen omkring Labofa A/S IKKE for øjeblikket er registret som fælles private veje og at rent private veje har kommunen som myndighed IKKE noget at skulle have sagt over”.

Det er først i forbindelse med kommunalreformen hvor vejdata fra sammenlægningskommunerne og amtet blev samlet i et vejforvaltningssystem – Vejman.dk, at arealet fejlagtigt fremkommer. En sammenlægning der skete som maskinel samkørsel af registrene og blev foretaget af en administrativ medarbejder fra kommunen. Der blev alene foretaget stikprøvekontroller om data fra det afgivende system blev lagret korrekt i Vejman.dk. Det er således uomtvisteligt for ansøger, at der er begået en manuale fejl i forhold til Skælskør kommunes afleverede materiale 1. december 2016.

Det er således ansøgers opfattelse, at det er Skælskør kommunes fortegnelse over privat fællesveje i byer og bymæssige områder fra 1. december 2006 og lokalplan 127 der er retsgrundlag.

For eksempel fremgår i lokalplan 127:

Side 7 - hvor lokalplanens retsvirkninger omtales i sidste afsnit som følger: Privat byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der uforenelig med lokalplanen fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen.
Side 9 §1 - at lokalplanens formål er at udlægge arealer til vej og parkering i området
Side 10 øverst Adgangsveje og parkeringsforhold Der udlægges areal til ny adgangsvej ind i området fra Tjørnevej i princippet som vist på kort 1.

Foranstående og nedenstående underbygges af korrespondance fra klagers kommunale aktindsigt (afventer som nævnt stadig aktindsigt fra Vestsjællands Amt som vejmyndighed):

I bilag 19 – mail af 19. juni 2006 tilkendegiver Adm. direktør Preben H. Nielsen fra Labofa – Munch A/S at ”Vejadgang fra Næstvedvej alene er et naboanliggende” og ”Mellemvejen mellem parkeringsplads Nord for Sundhedscenteret til deres område er ulovligt anlagt og ikke aftalt”.
I bilag 29 – mail 31. maj meddeler samme Preben Nielsen til daværende borgmeter Ole Drost i Skælskør kommune - med tilhørende kort i bilag 30 udarbejdet af landinspektør Børge Christensen- ”Jeg vil gerne orientere om, at vi snarest lukker for indkørsel fra Næstvedvej, samt lukker vejen mellem parkeringsplads og sundhedscenter. (angiveligt med hjemmel i lokalplan 127 og ikke privatvejsloven – dertil formentligt også både af trafik og vedligeholdelsesmæssige samt kommende økonomiske årsager)
I bilag 35 og bilag 36 påpeges af 3. marts tilkendegiver Skælskør Kommune over for Labofa – Munch A/S at vejende omkring Labofa IKKE er registreret som fælles privat vej….
I bilag 37 af 1. marts fra Labofa Munch A/S skriver administrerende direktør Preben Nielsen ” Vi ønsker derfor den afkrydsede fællesvej lukket for trafik, så ulykker forhindres da dette kryds er ret så uoverskueligt.

Bilag vedhæftet men kan suppleres yderlig med lokalplan 127 og førte korrespondance om opgørelse af private fællesveje december 2006

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesvedtægten.

Handlemuligheder

At Slagelse Byråd følger center for teknik og miljøs indstilling til mødet 6. november 2016.

at der i overensstemmelse med det gældende retsgrundlag kan foretages den ansøgte færdselsregulering på den private vej, der er beliggende på Næstvedvej 47, i form af bomme eller plantekummer, så gennemgående motorkørende trafik undgås,

at projektet finansieres på sted 222739 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger via de disponerede midler til tryghedsfremmende projekter.

Alternativ at Slagelse Byråd inden 8. december 2017 lader ekstern jurist undersøge Slagelse Kommunes sagsbehandling:

Om det er korrekt at anvende Privatvejslovens § 57 i denne sag.
Om sagen burde været behandlet som et internt anliggende om lokalvej mellem parterne Næstvedvej 45 og 47.
Om det kan være korrekt, at Slagelse kommune har tilsidesat og anvendt den skriftlige korrespondance, aftaler og hensigter mellem Skælskør kommune og Labofa Munch A/S jf. journalsag 2. marts 2006 – Labofa Munch – Smidstruvej 11, angående lukning af privat fællesvej fra Næstvedvej og til matr. Nr. 6 ab Hesselby.

At Slagelse Byråd meddeler Vejdirektoratet, at Slagelse Kommunes svarskrivelse i høring ikke er fyldestgørende og retvisende da sags akter fra Vestsjællands Amt endnu ikke er indgået i fremsendte svarskrivelse. Samtidig pålægges konstitueret kommunaldirektør Ole Kristensen at sikre aktindsigt senest 8. december 2017.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Steen Olesen (A) indstiller,

1. at der i overensstemmelse med det gældende retsgrundlag kan foretages den ansøgte færdselsregulering på den private vej, der er beliggende på Næstvedvej 47, i form af bomme eller plantekummer, så gennemgående motorkørende trafik undgås,

2. at projektet finansieres på sted 222739 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger via de disponerede midler til tryghedsfremmende projekter.

3. at Slagelse Byråd meddeler Vejdirektoratet, at Slagelse Kommunes svarskrivelse i høring ikke er fyldestgørende og retvisende da sags akter fra Vestsjællands Amt endnu ikke er indgået i fremsendte svarskrivelse. Samtidig pålægges konstitueret kommunaldirektør Ole Kristensen at sikre aktindsigt senest 8. december 2017.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Steen Olsen (A) rejste spørgsmålet om habilitet i forhold til sagen. Steen Olsen (A) mente, at han deltog i sagen ud fra generelle trafikpolitiske perspektiver og ikke som partsrepræsentant.

For at Steen Olsen var inhabil stemte 13; (V), (O) og Michael Gram (FB).

Imod stemte 15; (A), (F), (Ø) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne).

Et flertal besluttede således, at Steen Olsen (A) var habil i forhold til behandling af punktet.

Sagen oversendes til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets behandling.

Bilag

Sag til byrådsmødet 30. oktober 2017 i henhold til initiativ retten.

24. Initiativretssag - Pesticider i drikkevandsboringer (B)

Sagsnr.: 330-2017-75800 Dok.nr.: 330-2017-661274 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 22. oktober 2017 via deres initiativret ønsket, at Byrådet behandler sagen om forurening af drikkevandsboring.

Baggrund

Enhedslisten har som politik, at Slagelse Kommune skal arbejde aktivt for at sikre rent drikke rent drikkevand og for at beskytte drikkevandet imod forurening fra ukrudtsmidler/pesticider.

Kommunen og SK Forsyning har i sommeren 2017 gennemført en analyse af drikkevandsboringerne, hvorved det er kommet frem, at en kildeplads ved Nordre Vandværk ved Eggeslevmagle i Skælskør kun er beskyttet af et tyndt lerlag, som betyder, at grundvandet her er mere udsat i forhold til forurening med nitrat og pesticider.

En kommunal medarbejder udtalte til Sjællandske: ”Det er her, vi har fundet spor af et nedbrydningsprodukt af desphenyl-chloridazon i fem ud af de syv boringer på kildepladsen.” (Sjællandske, 24. august 2017)

Af avisartiklen fremgår det også, at der også er fundet spor af stoffet på Agersø og Omø vandværker.

Ukrudtsmidlet chloridazon har været brugt i landbruget fra 1964 til 1996, hvor det blev forbudt. Det blev primært anvendt som ukrudtsmiddel til roer og kartofler.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har holdt møde den 4. september og den 2. oktober 2017 uden, at fundet af et pesticid i drikkevandsboringer har været et punkt på dagsordenen.

Det fremgår af maillisten til orienteringspunktet (punkt 2) til de to møder i udvalget, at centerchefen den 17. august har fremsendt orientering om, at SK Forsyning har fundet pesticid i drikkevandsboring.

Det fremgår også, at centerchefen den 30. august har fremsendt anbefaling om undersøgelse af desphenyl-chloridazon i private almene vandforsyninger.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmers ret til et indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i Styrelsesloven

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

1. at Byrådet på førstkommende møde behandler sagen om fundet af pesticid i drikkevandsboringer med fremlæggelse af mails af 17. august og 30. august 2017 fra centerchefen til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget samt øvrige relevante dokumenter i sagen.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Sagen oversendes til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget med henblik på efterfølgende forelæggelse for Byrådet.

25. Initiativretssag - Afbureaukratisering på ældreområdet (B)

Sagsnr.: 330-2017-75794 Dok.nr.: 330-2017-661210 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

På Ældre-sagens vælgermøde i Slagelse (16. oktober 2017) var alle kommunens partier og lister enige om, at bureaukratiet på ældreområdet har taget overhånd, og alle ville afbureaukratisere. SF efterlyser derfor konkrete eksempler på regelsanering, som kan skabe mere tid til kerneopgaverne i vores Sundheds- og Seniorområde.

Baggrund

SF oplever, at området er presset af, at der på landsplan og i Slagelse kommune bliver flere ældre. Mange lever heldigvis længere og har en tryg og aktiv seniortilværelse. Men det kan ikke skygge for, at der stadig bliver flere ældre, som har behov for hjemmehjælp og omsorgstid i hjemmet. Desuden oplever SF at Sundheds- og Seniorudvalget er presset på økonomien, hvorfor det vil være oplagt at kigge på, hvordan man undgår, at de ansatte bruger tid på div. registrering og bureaukratiske arbejdsopgaver med henblik på at frigive tid til omsorgstid hos borgerne.

SF foreslår derfor at byrådets partier i fællesskab anmoder medarbejdere i Sundheds- og Seniorområdet, ledelse i området, de faglige organisationer, ældrerådet og pårørende om at komme med input til en regelsanering og afbureaukratisering på området. SF foreslår at de midler, der frigives ved en regelsanering/ afbureaukratisering bliver i udvalgets område med det formål, at skabe mere tid til kerneopgaverne i området.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i Styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Byrådsmedlem Helle Blak (F) indstiller,

1. at medarbejdere i Sundheds- og Seniorområdet, ledelse i Sundheds- og Senior området, relevante faglige organisationer, Ældrerådet, Ældresagen samt pårørende inviteres til at komme med input til en regelsanering og afbureaukratisering indenfor området.

2. at Sundheds- og Seniorudvalget beholder de midler, som spares ved afbureaukratiseringen, bibeholdes i området med henblik på at skabe mere tid til de borgernære kerneopgaver.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Forslaget oversendes til det videre arbejde, jfr. budgetforliget, med de store velfærdsområder.

26. Initiativretssag - Underskuddet på handicap- og psykiatriområdet (B)

Sagsnr.: 330-2017-75807 Dok.nr.: 330-2017-661313 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 22. oktober 2017 via deres initiativret ønsket, at Byrådet behandler sagen om underskuddet på handicap- og psykiatriområdet.

Baggrund

Der er opstået endnu et underskud på driften af handicap- og psykiatriområdet.

Det blev behandlet på udvalgets ordinære møde den 2. oktober 2017, hvor der blev givet en mundtlig orientering, som udvalget tog til efterretning med ønske om yderligere oplysninger.

På udvalgets ekstraordinære møde den 10. oktober finder udvalget en 18 sider lang redegørelse, inklusive bilag, fyldestgørende. I redegørelsen oplyses det, at underskuddet i 2017 formentlig vil vokse fra 31,3 millioner kroner til 40,8 millioner kroner, altså med 9,5 millioner kroner. (side 1)

Senere i redegørelsen omtales merudgifter hos Autisme Center Vestsjælland (ACV) på 12 millioner kroner ud af en årlig omsætning på 220-230 millioner kroner. (side 17)

Det fremgår imidlertid ikke tydeligt, om der er tale om et ekstra underskud hos ACV på 12 millioner kroner, eller om det blot er en del af de 12 millioner kroner, der er med til at generere det større underskud på 9,5 millioner kroner på udvalgets område. Det er noget roderi.

Der er fire uklare punkter, som udvalget ikke forholder sig til:

1.Underskuddet hos ACV på 12 millioner kroner stammer blandt andet fra lønreguleringer på 4 millioner kroner som følge af løntjek for 60 medarbejdere 5 år tilbage. Der redegøres ikke for, om disse lønreguleringer skyldes administrative fejl eller lønstrid mellem arbejdsgiver og medarbejdere. (side 15)

2. Underskuddet hos ACV på 12 millioner kroner stammer fra ændrede personalenormeringer som følge afgørelser fra Arbejdstilsynet og Socialtilsynet samt øvrige ændringer, i alt 7-8 millioner kroner. Der redegøres ikke for fordelingen mellem tilsynsafgørelser og øvrige ændringer. Der redegøres ikke for indholdet af afgørelserne fra Arbejdstilsynet og Socialtilsynet. (side 17)

3. Handleplan for Specialcenter Slagelse går blandt andet ud på ”afløserforbrug og bedre organisering af personaleressourcer” med besparelser på 1,4 million kroner på afløsere og på 2,5 millioner kroner på teammedarbejdere. (side 13)

Vil det føre til serviceforringelse?

4. Handleplan for ACV rummer blandt andet massiv omlægning af kørsel, hvorved der i 2018 skal spares 3,6 millioner kroner på lønninger og en kvart million kroner på bildrift. (side 15)

Baggrunden er manglende egenbetaling fra borgerne. Er der i budget 2018 afsat penge til tilbagebetaling til borgerne for den betaling, der er opkrævet uretmæssigt før 1. september 2016? Eller vil pengene allerede blive udbetalt i 2017?

Ved behandlingen af forslag fra Enhedslisten vedrørende den uretmæssige opkrævning for kørsel udtalte udvalgsformand Anders Kofoed på byrådsmødet den 19. september 2016, at en redegørelse allerede var på vej.

I beslutningsreferatet fra udvalgsmødet den 10. oktober 2016 står der imidlertid: ”Status vedr. transport: Det forventes, at Kommunernes Landsforening udmelder en anbefaling medio oktober 2017, hvorefter byrådet kan træffe en beslutning.”

Nu er vi nået frem til medio oktober 2017 - godt og vel.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i Styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

1. at Byrådet på førstkommende møde behandler sagen om underskuddet på Handicap- og Psykiatriområdet med inddragelse af følgende fem punkter: lønreguleringer, afgørelser fra Arbejdstilsyn og Socialtilsyn, besparelser på afløsere og teammedarbejdere, serviceforringelser for kørsel, tilbagebetaling af for meget opkrævet betaling hos borgere for kørsel.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Oversendes til Handicap- og psykiatriudvalget til besvarelse af de rejste spørgsmål. Forelægges efterfølgende for Byrådet.

27. Forslag til konkrete aktiviteter for langtidsforsørgede borgere med ikke vestlig baggrund (B)

Sagsnr.: 330-2017-58368 Dok.nr.: 330-2017-577943 Åbent

Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget/Økonomiudvalget

Beslutningstema

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal godkende forslag til konkrete aktiviteter for så vidt angår sprogundervisning samt nyttelignende indsatser for langtidsforsørgede personer med ikke vestlig baggrund.

Såfremt forslaget godkendes, skal Økonomiudvalget godkende en udvidelse af Jobcentres budget med 2,0 mio. kr. på konto 6 i en to-årig periode (2018 og 2019). Udvidelsen angår udgiften til 0,5 sagsbehandler og 2 jobkonsulenter, samt udgiften til lægeerklæringer i to år.

Baggrund

Udvalget har på mødet den 5. september 2017 godkendt de overordnede principper for nedbringelse af langtidsforsørgede borgere.

Udvalget har samtidig fremsat ønske om et forslag til konkrete aktiviteter for så vidt angår sprogundervisning samt nyttelignende indsatser ift. målgruppen for langtidsforsørgede personer, hvor herkomsten er ikke-vestlig. Ultimo 2017 ønskes en større sag om mere dybdegående indsatser, herunder erfaringer fra andre kommuner.

På baggrund heraf har administrationen udarbejdet nedennævnte forslag til et 2 årigt projekt, som retter sig mod den del af målgruppen, som ikke i forvejen omfattes af ”Flere skal med”.

Målgruppen

I Slagelse Kommune er der i marts 2017 i alt 294 langtidsforsørgede personer (over 3 sammenhængende år) på kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse, hvor herkomsten er ikke-vestlig. Denne gruppe er udfordret af ringe sprogkundskaber, ofte også fysiske, psykiske eller kulturelle problemstillinger såvel reelle som selvoplevede, manglende arbejdsidentitet og/eller manglende erfaring fra arbejdsmarkedet.

Begrænsende sprogkundskaber

En stor del af målgruppen er udfordret af begrænsede sprogkundskaber. Sprogundervisningen alene resulterer ikke i selvforsørgelse for denne målgruppe. Mange har opbrugt deres Danskuddannelsesret, men praktiserer ikke det danske sprog, hvorfor tilegnede kundskaber over tid fortaber sig.

Der er ikke foretaget en isoleret registrering af selve sprogudfordringen. Det er ikke et krav, at borgere skal kunne tale dansk, for at modtage ydelser efter Lov om Aktiv Socialpolitik eller for at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. Det er ikke centrets vurdering, at der er brug for nye længerevarende sprogkurser til denne gruppe. Derimod kan sigtes mod at de sprogkundskaber, der skal optrænes, sker i forbindelse med deltagelse i aktive indsatser på arbejdsmarkedet.

Manglende arbejdsidentitet

I gruppen findes såvel mænd som kvinder med forskellige etniske baggrunde. Omfanget af kvinder i gruppen er størst. Aldersmæssigt er spredningen stor. Uden motivation for at opnå selvforsørgelse, kan målet for nogle derfor blive at undgå tilbud om aktivering og job.

For målgruppens kvinder er der ofte tale om manglende arbejdsidentitet. Kvinderne identificerer sig ofte med det traditionelle kønsrollemønster. Ofte understøtter ægtefællen holdningen hertil. Det ses derfor også, at mændene er aktive i kontakten til Jobcentre - eksempelvis med henblik på at bekræfte ægtefællens evt. sygdom.

For den mandlige del af målgruppen, som ikke ønsker at være på arbejdsmarkedet, drejer det sig mere om, at de ikke finder de konkrete jobmuligheder økonomisk attraktive.

Helbred

En del af målgruppen har reelle og ganske alvorlige diagnoser, mens andre har sygdomme, som i dansk kultur ikke betragtes som barrierer i forhold til arbejde. Sidstnævnte sygdomsopfattelse bygger typisk på manglende information og utilstrækkeligt kendskab til eventuelle skånemuligheder på arbejdsmarkedet.

En del af målgruppen oplever sig syge, og lever i denne sygdomsidentitet. Hos dele af målgruppen kan man møde opfattelser af, at det derfor ikke er rimeligt at skulle arbejde.

Helbredsmæssig afdækning for den del af målgruppen, som har eller oplever at have begrænsninger i arbejdsevnen, og som forhindrer dem i at stå til rådighed, kan skabe overblik over skånebehov i forhold til arbejdsmarkedet.

Manglende afdækning medfører frustration hos borgeren og sagsbehandleren og koster også ressourcer og økonomi ift. spildte driftsressourcer og aktiveringsøkonomi.

Når reelle lægeligt vurderede skånehensyn er definerede, bør der i samarbejde med borgeren vurderes på, om jobmål/-retninger, nytteindsats eller alternativ aktivering kan etableres, hvilket kan understøtte den sproglige udvikling.

Manglende arbejdserfaring

På baggrund af ovenstående, og grundet generelt lavt uddannelsesniveau, mangler målgruppen ofte arbejdserfaring, hvilket er selvforstærkende for ledighed.

En tilknytning til arbejdsmarkedet vil modvirke en del af de nævnte problematikker, men udfordringernes kompleksitet kalder på specialiserede ressourcer, som Jobcentret ikke aktuelt besidder.

Erfaringer og forskning viser, at mange sygdomme faktisk lindres og i bedste fald helbredes, hvis borgerne får et aktivt fagligt og socialt arbejdsliv. Et aktivt arbejdsliv kan derfor være en vigtig del af løsningen på dele af målgruppens problemer.

Af nævnte målgruppe estimeres omkring 115-130 personer at indgå i Projekt ”Flere skal med”, jfr. orientering på udvalgets møde den 5. september 2017. Projektet har til formål at understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer.

Nytteindsats

Nytteindsatsordningen trådte i kraft 1. januar 2014 og blev indført som en del af kontanthjælpsreformen. Formålet med indsatsen er, at borgerne, som kan arbejde, skal arbejde for deres ydelse.

Eksempler på nytteindsatsopgaver i andre kommuner:

Vedligehold: Vedligehold af kommunens gratis service eksempelvis shelters, borde/bænke-sæt og bycykler samt vedligehold af byens grønne områder.

Renholdelse af gader, parker, haver, strande o. lign: ”Havehold” og ”Haveservice” for pensionister er typiske eksempler på nytteindsats. Borgerne slår græs, klipper hæk m.v. om sommeren og rydder sne om vinteren.

Rengøring: I flere kommuner rengøres legetøj, dørhåndtag m.v. i daginstitutioner som en del af nytteindsatsen, for blandt andet at minimere smittefare.

Kørselsopgaver: Nyttehold hjælper med at tømme dødsboer, når ældre i kommunen, der ikke har noget familie eller slægtninge, dør.

Pasning og pleje: Eksempler på opgaver inden for pasning og pleje er ekstra hjælp i børneinstitutioner eller på skoler som lærerassistenter.

Udfordringer og risici:

· Det kan være en udfordring, at funktionerne ofte er fysisk krævende og med begrænsede skånemuligheder.

· En anden udfordring ved nytteindsatsen er, at der ofte ikke følger et oplevet arbejdsfællesskab, da indsatserne ofte laves, hvor der er mange borgere og få fastansatte.

· En generel risiko ved nytteindsatsen – såvel som andre aktiveringsindsatser – er, at indsatsen fastholder borgerne i ledighed på bekostning af ordinært job eller uddannelse.

Oplevede effekter ved nytteindsats ifølge Jobcentrene:

Ifølge en kvalitativ evaluering af nytteindsatsen udarbejdet af Damvad for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2015) vurderer Jobcentrene bl.a., at nytteindsatsen motiverer nogle borgere til at forlade ydelsessystemet. Jobcentrene vurderer særligt, at det er de åbenlyst uddannelsesparate (59%) og de jobparate kontanthjælpsmodtagere (31%), som ”vendes i døren”, mens aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kun i begrænset omfang (6%) ”vendes i døren”.

Nytteindsats med henblik på at udskille den del af målgruppen, som reelt ikke har til hensigt at indtræde på arbejdsmarkedet i nogen form, og som derfor afsiger sig ydelsen, vurderes hensigtsmæssigt. Nytteindsatsen kan således medvirke til en rådighedstestning af målgruppen.

Retligt grundlag

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.

Bekendtgørelse af Lov om Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Handlemuligheder

Udvalget kan godkende oplæg til konkrete initiativer.

Udvalget kan godkende oplæg med udvalgets eventuelle ændringer.

Vurdering

Der er Jobcenterets vurdering, at:

· Nytteindsats er hensigtsmæssig med henblik på rådighedsafprøvning

· Optræning af relevante sprogkundskaber, skal ske i forbindelse med deltagelse i aktive indsatser på arbejdsmarkedet.

· Skånebehov sker på baggrund af lægelig dokumentation.

· Projektets målgruppe forventes at udgøre 165-180 borgere

Det er hensigten, at metoden i projekt ”Flere skal med” på sigt forankres bredt i Jobcentrets sagsbehandling. Projektet kræver en intensiv og ofte langvarig virksomhedsrettet indsats, hvor øvrige indsatser fungerer som parallelindsatser. Med etableringen af dette projekt får Jobcentret mulighed for at implementere metoden fra ”Flere skal med” overfor denne målgruppe på et tidligere tidspunkt og derved opnå effekten heraf tidligere.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Indsatsen kan ikke løftes inden for de nuværende bevillinger. Der vil primært være tale om aktivitetsparate borgere. Sagsbehandlerne på dette område har i forvejen knap 100 sager hver. Det foreslås derfor, at indsatsen, såfremt den skal iværksættes, etableres som et to-årigt projekt inden for følgende budgetramme:

· 0,5 sagsbehandler om året i 2 år - kr. 500.000 (konto 6)

· 2,0 jobkonsulent om året i 2 år - kr. 2.000.000 (konto 5)

· Lægeerklæringer: kr. 300.000 i hele projektperioden (konto 6).

I alt i projektperioden over 2 år: kr. 2.800.000.

Vurdering af effekt ved udgangen af 2019: kr. 2.160.000 i form af sparede ydelser.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2018	2019	2020	2021
Bevillingsønske
Drift, Sagsbehandler	01.02 (konto 6 – BIU)	250	250	0	0
Drift, Lægeerklæringer	01.02 (Konto 6 – BIU)	150	150	0	0
Drift, Jobkonsulenter	01.02 (Konto 6 – BIU)	600	600	0	0
Drift, Jobkonsulenter	02.01 BIU (05.90)	400	400	0	0
Drift, Kontanthjælp	02.01 BIU (05.73)	-750	-1.500	-2.700	-2.700
Drift, Kontanthjælp refusion	02.01 BIU (05.73)	150	300	540	540
Finansiering
Kassefinansieret tillægsbevilling		-800	-200	2.160	2.160

Effektvurderingen udfordres af, at der ikke findes historiske sammenlignelige indsatser. Der forventes dels en push-effekt af nytteindsats og dels en effekt via metoderne fra ”Flere skal med”, som ved udgangen af 2019 reducerer ydelsesniveauet med samlet set 10,5% svarende til 18 helårspersoner.

Konsekvenser for andre udvalg

Da en del af projektøkonomien indebærer en budgetudvidelse på konto 6 skal denne del af sagen godkendes af Økonomiudvalget. Udvidelsen angår udgiften til 0,5 sagsbehandler og 2 jobkonsulenter, samt udgiften til lægeerklæringer i to år. Samlet forøgelse på 2 mio. kr. over en 2-årig periode.

Indstilling

Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,

1. at Udvalget godkender administrationens forslag til et 2 årigt projekt.

2. at Udvalget fremsender sagen til Økonomiudvalget til godkendelse, for så vidt angår en udvidelse af Jobcentres budget på konto 6 i en to-årig periode (2018-2019).

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. oktober 2017:

Fraværende:

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren påpeger, at "2. at" i indstilling fra administrationen i stedet for er:

At, såfremt udvalget godkender forslaget, beder udvalget administrationen finde projektmidlerne indenfor udvalgets egen ramme.

Udvalget konstaterer, at der er en gruppe borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mere end 3 år uden at have modtaget et tilbud om aktivitet med målbar progression hen i mod arbejdsmarkedet.

Udvalget finder at opgaven skal løses indenfor eget budget.

Udvalget godkender derfor administrationens forslag til 2-årigt projekt, dog således at Sprogcenteret, nytteindsatsen og praktikker inddrages i videst mulig omfang. Udvalget ønsker opfølgning ultimo 1. kvartal 2018.

Ali Yavuz (S) stemmer imod forslaget. Ali Yavuz (S) påpeger, at pengene kan investeres meget bedre på ungeområdet. Set i lyset af de udfordringer der er på ungeområdet med relativ høj ledighed, vil Ali Yavuz (S) hellere investere og forebygge på ungeområdet, så flere unge kan komme i gang med en uddannelse eller arbejde.

Helle Blak (F) stemmer imod og bemærker, at det ikke er relevant at anvende ekstraordinære ressourcer på gruppen af de 165-180 langtidsforsørgede ikke-vestlige personer, set i lyset af de begrænsede ressourcer Jobcenter Slagelse har pt.

Helle Blak (F) begærer herefter sagen i byrådet.

Beslutning i Byrådet den 30. oktober 2017:

Fraværende: Jens Jørgensen (Udenfor partierne), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning blev sat til afstemning.

For stemte 14; (V), (O), Michael Gram (FB) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne).

Imod stemte 14; (A), (F), (Ø).

Forslaget er herefter bortfaldet.