Byrådet – Referat – 19. december 2022

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Ressourcepolitik 2022-25.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1.     at Byrådet godkender Ressourcepolitik 2022-25

Sagens indhold

Ressourcepolitikken for 2022-25 omhandler ressourcerne økonomi, bygninger samt organisation og medarbejdere. De er alle med til at udvikle Slagelse Kommune og er med til at sikre, at kommunen kan løse de opgaver, som kommunen er sat i verden for.

Kommunen spiller en væsentlig rolle i borgernes liv og er med hele vejen, hvor borgerne har et behov for kommunens ydelser. Samtidig stiller demografiske ændringer, nye opgaver fra Staten, nye teknologiske muligheder og borgernes forventninger store krav til den kommunale organisations robusthed, omstillingsevne og sammenhæng.

Forudsætningerne for udviklingen af fremtidens velfærd hviler på ressourcerne økonomi, bygninger samt organisation og medarbejdere.

Økonomi:

Dette afsnit indeholder seks økonomiske mål, hvis formål samlet set er at sikre en økonomi, hvor der er en fornuftig balance mellem indtægter og udgifter. Målene tydeliggør retningen for kommunens økonomi og opstiller pejlemærker for økonomistyringen. De skal ses i en sammenhæng, da de er internt afhængige af hinanden. Målene er nye og erstatter den hidtidige økonomiske politik.

Målene er:

1. servicerammen skal overholdes

2. anlægsbudgettet skal være på minimum 200 mio. kr.

I 2023 skal anlægsbudgettet være ca. 200 mio. kr.

3. den langfristede gæld bør have en faldende profil

4. overskuddet på ordinær drift fastsættes, så der er rum til at finansiere anlæg, nedbringe den langfristede gæld og sikring af den nødvendige likviditet

I 2023 sigtes mod at overskuddet på ordinær drift er ca. 300 mio. kr.

5. likviditeten skal ligge i intervallet 2.000-2.500 kr. pr. borger. Hvis overskuddet på ordinær drift ikke er tilstrækkelig, skal likviditeten være højere

6. Det sjette mål er relateret til budget- og budgetopfølgningsprocesserne og omhandler, at

- seneste frist for nye politiske initiativer er primo juni

- regler for overførsel mellem årene kan præciseres yderligere i forbindelse med budgetvedtagelsen, og samtidig vil der være mulighed for at anlægsbevillinger og frigivelse af rådighedsbeløb kan godkendes i forbindelse med budgetvedtagelsen i de tilfælde, hvor der foreligger de nødvendige specifikationer for anvendelse af anlægsbevillingen. 

- de økonomiske mål indarbejdes i budgetmaterialet og budgetopfølgningerne

I 2022 er fristen for nye politiske initiativer den 20. august 2022. 

Herefter følger tre mål omhandlende udviklingen af fremtidens velfærd i Slagelse Kommune:

7. at data anvendes for at opnå en større faglig indsigt og et bedre beslutningsgrundlag. Den øgede dataanvendelse skal sikre en bedre service over for borgerne

8. at organisationen løbende optimerer driften og at der er fokus på effekten af det, vi får for pengene

9. at vi automatiserer og digitaliserer arbejdsgange og bruger de teknologiske muligheder, der er for at optimere driften

Bygninger:

Ejendomsstrategien er grundlaget for det fremtidige arbejde med bygninger og opstiller de strategiske pejlemærker: Bæredygtighed, arealstrategi og samarbejde. De tre pejlemærker er understøttende i forhold til at sikre den rette ejendomsportefølje, sikre optimal arealudnyttelse og brugeranvendelse, højne bygningskvaliteten samt bæredygtighed i byggeri og eksisterende bygninger. Afsnittet om bygninger indeholder fire mål (mål 10-13).

Målene er:

10. kommunen råder over den rette ejendomsportefølje

11. udarbejdelse af vision for bygningsmassen

12. effektiv driftsoptimering, dvs. at der arbejdes med potentialer for energi- og ressourcebesparelser

13. bæredygtighed på bygningsområdet, dvs. at nybygge mindre og i højere grad ombygge eller nyindrette eksisterende bygninger  

Organisation og medarbejdere:

Afsnittet om organisation og medarbejdere skal understøtte, at vi har en driftssikker, kompetent og hurtigt reagerende organisation med et højt medarbejderengagement. Denne del af Ressourcepolitikken har seks mål (mål 14-19), hvor de tre første indikerer stabilitet og kontinuitet i medarbejderstyrken. De tre øvrige mål adresserer nødvendige indsatser for at fremtidssikre en effektiv organisation, som vil styrke muligheden for at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere.

Målene er:

14. flere skal vælge at blive, dvs. at medarbejderomsætningen skal reduceres

15. reduceret sygefravær, med fokus på særlige områder

16. en fremtid på fuldtid, dvs. en højere beskæftigelsesgrad for dem som vil

17. organisationsudviklingen skal udbredes og forankres bedre. så medledelse integreres blandt flere

18. velfungerende arbejdsfællesskaber skal have større fokus

19. medarbejdernes sundhed skal prioriteres

Ressourcepolitik 2022-25 findes i bilaget.

Sagens videre forløb

Ressourcepolitik 2022-25 behandles på Økonomiudvalgets møde den 15. juni og på Byrådets møde den 20. juni 2022.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt §14, stk. 2 om Økonomiudvalgets ansvar for udarbejdelse af en økonomisk politik. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. at godkende Ressourcepolitik 2022-25

2. at bede administrationen om at udforme andre mål for Ressourcepolitik 2022-25

Vurdering

Administrationen vurderer, at Byrådet bør godkende Ressourcepolitikken, således at de økonomiske mål kan anvendes i forbindelse med vedtagelse af Budget 2023-26.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 23. november 2022:

Ressourcepolitikken var i høring i HovedMED den 16. august 2022. Bemærkningerne var:

"Økonomiudvalget besluttede på mødet den 15. august 2022 at udskyde beslutningen om fastsættelse af målene til budgetforhandlingerne.

Ressourcepolitikken skal ses som et politisk grundlag for den retning, politikerne ønsker.

HovedMED ser en stor forskel på Ressourcepolitikken og den virkelighed, som medarbejderne oplever i den nuværende økonomiske situation. Det kan være svært at se, hvordan nedbringelse af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere skal ske, når vi samtidig kan forvente, at der skal ske afskedigelser. Der fremgår ikke noget om prøvehandlinger i Ressourcepolitikken.

For HovedMED er det vigtigt med mere konkrete bud på, hvordan målene skal nås og hvordan der skal ske inddragelse i forhold til udmøntningen.

HovedMED kunne godt have ønsket sig et større tværgående fokus i politikken. Der indgår i politikken heller ikke noget om borgernes ressourcer. HovedMED opfordrer også til, at der sker en tydelig politisk prioritering på investeringer og i vurderingen af effekten af de politiske beslutninger."

I forbindelse med Budgetforliget af 4. september 2022 er de økonomiske mål for 2023-26 fastlagt efter følgende trappemodel:

Ressourcepolitikken (bilaget) er derfor opdateret med trappemodellen.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet kan godkende nedenstående 10 anlægsregnskaber, Pkt. A - I og et delanlægsregnskab pkt. J.

Byrådet kan i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaberne godkende, at anlægsprojekter med merforbrug (samlet 0,576 mio. kr.) finansieres af anlægsprojekt 108 Udvikling af Strandparken Korsør, som har et mindreforbrug på 1,247 mio.

Indstilling

Ejendomschefen og Økonomi- og digitaliseringschefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet at anlægsregnskaberne pkt. A- J godkendes

2. at Økonomiudvalget anbefaler over Byrådet at mindreforbrug på pkt. A. finansierer merforbruget på pkt. C, D, E, H og J.

3. at det resterende mindreforbrug på anlægsregnskaberne 2,779 mio. kr. tilføres kassen.

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbevillingens anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af over- eller underskud.

Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug.

Merforbrug finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes et mindreforbrug.

Anlægsregnskaber

Der aflægges anlægsregnskab på nedenstående anlægsprojekter.

Samlet oversigt ses her: 

Beløb i 1.000 kr.

I det nedenstående er de enkelte anlægsregnskaber beskrevet. 

Pkt. A. 108 Udvikling af Strandparken:

Den samlede bevilling indeholder en række delprojekter; visionsprojektet, salgsprospekt Halsskov Færgehavn, Korsør Lystbådehavn, Byen møder vandet, Vedligehold af Kajanlæg, sommeraktiviteter i Halsskov Færgehavn og salg af  azobé træ.

Se bilag 1 for anlægsregnskabet og bilag 2 for beskrivelserne af delprojekterne. 

Der er et mindre forbrug på 1,247 mio. kr. Det indstilles at mindreforbrug på dette anlæg er med til at finansiere merforbrug på pkt. C, D, E, H & J. 

På anlægsprojektet er afholdt udgifter som rettelig burde være afholdt på driften (sommer aktiviteter) Fremadrettet vil der være fokus på at der ikke konteres den type udgifter på anlægsprojekter.

Pkt. B. 202 Posthuset Socialøkonomisk køkken:

Budgettet er givet til at indrette et produktionskøkken på Slagelse gl. posthus, til brug af en socialøkonomisk virksomhed. Projektet blev stoppet ved tilbagerulning/pause af anlægsprojekter i 2021. Restbudget blev tilbageført kassen i 2021, med undtagelse af 100.000 kr.

Der aflægges anlægsregnskab for udgifterne til indledende rådgivning samt internt bygherrerådgivning. 

Mindreforbruget på 0,100 mio. kr. kan tilføres kassen.

Anlægsregnskabet ses i bilag 3.

Pkt. C. 206 CTS Software Energistyring:

CTS Står for Central Tilstandskontrol og Styring for styring og overvågning af bygningsinstallationer. Projektet var delt i to: 1. del: Udskiftning og 2. del: Udvikling.

1. del: Udskiftning og opgradering af de dårligste CTS-Anlæg, med et budget på 2 mio. kr.
Fordelt på 11 ejendomme. (kaldt Software opdatering i Projektoversigten)

2. del: Udvikling, med at undersøge og afprøve forskellige teknologier, systemer og programmer, med et budget på 1. mio. kr.  Fordelt på 8 ejendomme, samt udarbejde af CTS-Kravspecifikationer. 
(Kaldt Automatik i Projektoversigten).

Anlægsregnskabet ses i bilag 4 og projektoversigt bilag 5.

Der er et merforbrug på 11.000 kr., som søges finansieret af anlæg 108 Udvikling af Strandparken.

Pkt. D. 59. Energibesparende foranstaltninger, EBF:

Der er i perioden 2009 til 2020 aflagt delanlægsregnskaber på samlet 33,822 mio. kr. som løbende er blevet politisk godkendt.

Dette afledte anlægsregnskab er for perioden 2021 og er afsluttende, da den årlige pulje til energibesparende foranstaltninger på anlægsområdet er blevet fjernet. I vedlagte bilag 7 ses en oversigt over de projekter, der er gennemført for 3,691 mio. kr. i 2021.

Der er et samlet merforbrug på 0,137 mio. kr. , som ønskes finansieret af mindreforbrug på Anlæg 108 Udvikling af Strandparken. Årsagen til merforbruget er grundet øget priser, specielt til materialer.

Anlægsregnskab kan ses i bilag 6.

Pkt. E. 60 Investering i Solceller: 

Byrådet besluttede på mødet den 29. august 2016, at der skulle arbejdes videre med en etablering af solceller på en række bygninger. Dette arbejde har været i gang i perioden 2017 - 2021. Anlægsbevillingen er givet den 5. december 2016 og der har løbende været politisk godkendelse af de igangsat projekter.

Der er et merforbrug på 0,020 mio. kr., som søges finansieret af Anlæg 108 Strandparken. 

Anlægsregnskab kan ses i bilag 8.

Pkt. F. 9 It-teknologi / Velfærdsteknologi:

Projekt vedrører implementering af sensorteknologi og generel digitalisering af kommunens plejecentre. Herunder opsætning af WIFI, indkøb og implementering af moderne kald samt indkøb og implementering af sensorer på kommunens plejecentre.

Budget og forbrug balancer. 

Anlægsregnskab kan ses i bilag 9.

Pkt. G. 165 Forberedelse af opkøb af areal:

Project Copenhagen / Stigsnæs er betegnelsen for den proces, der i 2019 og igen i 2022 endte med at Slagelse Kommune gav bud på køb af Stigsnæs Industrihavn ejet af Ørsted. I 2019 handlede det om køb af arealet, hvor værket var revet ned. I 2022 handlede det om køb af det samme areal men uden at værket var revet ned. Processen i 2021-2022 udvidet med en analyse af risici ved nedrivning af værket forestået af Rambøll samt juridisk rådgivning forestået af Horten. Byrådet besluttede den 20/6 2022 at fremsende bud på Stigsnæs Industrihavn. Ørsted valgte at afvise buddet.

Mindreforbrug på 1,6 mio. kr. som kan tilføres kassen.

Se anlægsregnskab i bilag 10.

Pkt. H: Salg af grund på kalundborgvej samt etablering af parkeringspladser

Anlægsregnskabet indeholder både et salg af areal af Jobcentrets ejendom Kalundborgvej 59A i Slagelse pr. 1. januar 2021, jf. den politiske godkendelse fra 2018. og etablering af parkeringsareal ved Jobcenteret. Økonomiudvalget vedtog ligeledes i 18. juni 2018, at ”salgsprovenuet anvendes til parkeringsprojektet".

Parkeringsprojektet er nu afsluttet og der aflægges et samlet anlægsregnskab for salgsprojektet og anlæg af parkeringsplads ved jobcenteret på Kalundborgvej.

I forbindelse med redisponering af anlægsrammen blev der fjernet 0,267 mio. kr. fra anlægsprojektet, som burde havde været fastholdt til udførelsen i anlægsprojektet. Anlægsprojektet er udført efter aftalen om at indtægterne af arealsalget (1,091 mio. kr.) skulle dække udgifterne, men grundet justeringeb af anlægsrammen, har anlægsprojektet et merforbrug på 0,267 mio. kr.

Merforbrug på 0,267 mio. kr. søges finansieret af Anlæg 108 Strandparken. 

Anlægsregnskabet kan ses i bilag 11.

Pkt. I Ombygning af Østre skole 

Ombygning på Østre Skole. Ombygning af hhv. frokoststue i tagetagen og opdeling af kontorer i stueetagen og på første sal har været udbudt af to omgange med reduktion til følge pga. prisen. 
Ombygningen blev reduceret til kun at omfatte overholdelse af Databeskyttelsesforordningen, således at ombygningen af frokoststuen udgik og kun to- og tremandskontorerne, blev til enkeltmandskontorer.

Der er et mindreforbrug på 0,423 mio. kr. som kan tilføres kassen.

Anlægsregnskab kan ses i bilag 12.

Pkt. J: Delanlægsregnskab 44 Byggemodning Korsør Energipark 

Dette delanlægsregnskab omhandler kun Byggemodning af Korsør Energipark. 
Byggemodning af Korsør Energipark består af etablering af stamvej (Energivej) ind i området samt etablering af et forsimplet LAR-regnvandsanlæg med tilhørende regnvandsbassinger og sikret udledning af regnvand.

I forbindelse med redisponering af anlægsbudgetterne i juni 2022 blev vurderet et lavere fremtidig forventet forbrug end faktisk forbrug pr. november 2022, derfor er der et merforbrug på 0,139 mio. kr. Merforbrug søges finansieret af anlæg 108 Strandparken. 

Anlægsregnskabet kan ses i bilag 13.

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse.

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er byrådets.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende anlægsregnskab pkt. A. til Pkt. J på foreliggende grundlag, eller bede om yderlige beskrivelse.

Byrådet kan godkende at mereforbrug på pkt. C, D, E, H & J finansieres af mindreforbrug på pkt A.

Vurdering

Administrationen anbefaler at anlægsregnskab pkt. A. til Pkt. J godkendes.

Merforbrug dækkes af tilsvarende mindreforbrug på pkt. A.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af Økonomiudvalgets indstilling godkende rammerne for budgetlægningen af budget 2024-2027 samt tids- og procesplan i 2023.   

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender forslag til tids- og procesplan samt rammerne for budget 2024-2027 

2. at Byrådet godkender, at direktionen udarbejder et prioriteringskatalog på min. 150 mio.kr.,                  som kan gå på tværs af fagudvalg og organisation 

Sagens indhold

Budgetforliget for budget 2023 er et to-årigt budget, hvor linjerne og retningen er sat og med mulighed for nødvendige tilpasninger. 

I budgetforliget for 2023 er der allerede formuleret forskellige tiltag, som skal igangsættes med henblik på budgetforhandlingerne for 2024, blandt andet for at kunne udmønte den indlagte besparelser på 105 mio.kr. i 2024 og overslagsår. Blandt tiltagene er:  

• Katalog over områder som kan konkurrenceudsættes
• Analyser på det specialiserede social-  samt seniorområdet 
• Analyse af administration og ledelse på tværs af organisationen 

Samtidig skal der tages hensyn til de politisk opstillede økonomiske mål med stigende krav til driftsoverskud, anlæg m.m. for at understøtte den økonomiske genopretning.   

Økonomisk status  

Der er til budget 2023-2026 indarbejdet besparelser for omkring 280 mio.kr., og det er forudsat, at der skal aftales yderligere driftsreduktioner på 105 mio.kr. i budget 2024-27.

Derudover viser det forventede regnskab for 2022, at der på en række områder forsat er pres på økonomien. Det gælder fx specialundervisning og ældrepleje. På flere områder er der derfor iværksat handleplaner for at skabe økonomisk balance. Sammenholdt med servicetilpasninger og andre reduktioner i budget 2023 samt de stigende priser, så er økonomien altså forsat under pres. Det kan betyde, at der er brug for yderligere tiltag i budget 2024-27. 

Derfor anbefales det, at der til den kommende budgetproces etableres et prioriteringskatalog på minimum 150 mio.kr. Hvis der politisk ønskes et råderum til at kunne iværksætte nye tiltag, vurderer administrationen, at der skal udarbejdes yderligere forslag til et prioriteringskatalog.

Den politiske budgetproces 

De mange store besparelser og tilpasninger af serviceniveauet på stort set alle områder, som blev vedtaget med budget 2023-2026, gør det væsentligt sværere at finde "nemme" prioriteringsforslag til 2024. Samtidig er der som beskrevet oven for et væsentligt pres på økonomien.

Det vil derfor være nødvendigt også at arbejde med forslag, som går på tværs af fagudvalg og organisation. Administrationen anbefalinger, at Byrådet og Økonomiudvalget får en mere central rolle i den politiske del af budgetprocessen. Det vil frem mod Økonomiudvalgets behandling af budgetoplægget sikre fælles drøftelser, indsigt og viden om udviklingstendenser, budgetforudsætninger samt status på områder, som forventes at indgå i prioriteringskataloget m.m. 

Hvor fagudvalgene således igangsætter processen med at få udarbejdet prioriteringsforslag, er det derefter Byrådet og Økonomiudvalget som forestår de politiske drøftelser og koordinationen frem til, at direktionen fremlægger et budgetoplæg for Økonomiudvalget i august.

I den forslåede proces skal fagudvalgene på deres møder i marts drøfte og indstille temaer, der kan indgå i det videre arbejde med budgettet. Herefter vil det samlede byråd få præsenteret resultatet af de igangsatte analyser og tværgående forslag på budgetseminar ultimo april.

Partierne har frem til 20. juni mulighed for at få beregnet og kvalitetssikret konkrete budgetforslag, som kan indgå i forhandlingerne om det endelige budget. Forslag, der fremsendes efter 20. juni, kan ikke indgå i budgetforhandlingerne.

Inden Byrådets 1. behandling fremsætter Borgmesteren sit eget budgetforslag, og forestår indkaldelse og koordinering af budgetforhandlingerne. I budgetforhandlingerne i august og september vil det være gruppeformænd og partier, der er repræsenteret.

På linje med tidligere år vil alle byrådsmedlemmer kunne stille spørgsmål til administrationen og svar herpå offentliggøres til hele Byrådet.

Nedenfor fremgår de væsentligste aktiviteter i den politiske budgetproces. Den samlede budgetproces er beskrevet i bilag 1.

Direktionens budgetforslag 

Direktionens kommer med et budgetforslag i august. Budgetforslaget er et teknisk budgetoplæg som skal sikre, at de politiske budgetforhandlinger sker på baggrund af et retvisende økonomisk grundlag og med udgangspunkt i den viden som er til stede efter 3. budgetopfølgning samt økonomiaftalen med Regeringen. Derfor indarbejdes følgende tekniske korrektioner i basisbudgettet. 

• Tilpasning til KL´s seneste pris - og lønskøn pr. juni 2023 
• Tekniske tilpasninger (justering af eventuelt opståede fejl og mangler i forbindelse med indarbejdelsen af Budget 2023-2026 i den tekniske budgetmodel)
• Demografi (områder som tilpasses ifht. befolkningsudviklingen)
• Overførelsesudgifter (tilpasning til forventet aktivitet)
• Budgetkorrektioner af rammer på de enkelte områder, hvor der vurderes at være væsentlige ændringer i forudsætninger omkring aktivitetsniveau
• Lov & cirkulære program
• Akutte anlægsopgaver som ikke allerede er budgetlagt
• Brugerfinansieret område (renovation) 
• Indtægter tilpasses det statsgaranterede udskrivningsgrundlag 
• Renter, afdrag, lån og finansforskydninger tilpasses til aktuelle forventninger

En mere tværgående tilgang til at etablere et prioriteringskatalog stiller øget krav om tid til at arbejde med forslag, for at sikre intern koordinering, drøftelser i Byrådet samt inddragelse af MED-organisation. Direktionen arbejder derfor helt frem til sommerferien med etableringen af et prioriteringskatalog, som kan indgå i budgetforhandlingerne efter sommerferien. Det samledes katalog indgår i direktionens budgetoplæg, som direktionen forelægger for Økonomiudvalget i august.

Prioriteringskataloget skal som minimum sikre, at der kan skabes økonomisk balance mellem udgifter og indtægter i det administrative budgetoplæg.

Høring 

Der indgår i budgetprocessen 2 forskellige høringsprocesser: 

• Maj - MED-organisationen høres omkring budgettemaer og kan komme med bidrag som kan indgå den videre proces 
• August - september - Efter 1. behandling i Økonomiudvalget i august sendes budgetforslaget  i offentlig høring, hvor borgere, foreninger, råd, medarbejdere m.fl. kan give deres mening til kende, hvorefter høringssvarene vil indgå i Byrådets 1. behandling 

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15.

september 2023 udarbejde budgetforslag til Byrådet.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende administrationens forslag til tids- og procesplan samt rammerne for budgetlægningen. 

Det er alternativt muligt at foretage en række justeringer i administrationens forslag, så længe budget 2024 kan vedtages senest 15. oktober 2023.  

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der med forslaget til budgetproces skabes gode rammer for at få skabt et grundigt og gennemarbejdet oplæg til de politiske budgetforhandlinger. I lyset af den økonomiske situation er det afgørende for at sikre et solidt grundlag for at implementere de ganske store forandringer, som følger af de eksisterende og kommende budgetaftaler.

Processen skaber samtidig mulighed for en grundig politisk forhandling om budget 2024-2027, idet hele Byrådet løbende bliver informeret og involveret, ligesom der er afsat god tid til budgetforhandlingerne fra ultimo august og frem til medio september.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser 

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet skal på bagrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende takster og tillæg som opkræves borgerne, samt andre kommuner.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender takster jf. bilag 1. 

2. at Byrådet på færgetakster for 2023 godkender et ekstra brændstoftillæg på 8%

Sagens indhold

Byrådet godkendte i forbindelse med af budgettet for 2023-2026 en række takster for
kommunale ydelser. Da flere takster først kan færdigberegnes efter vedtagelsen af budgettet for
2023 - 2026 forelægges disse takster efterfølgende på møderne i november og december 2022.

Godkendelse af takster

Der forelægges i denne sag takster på følgende områder:

• Seniorudvalget - Frit valg hjemmepleje, madservice og servicepakker m.m.

• Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget  - stadepladser og parkeringsafgifter  

Takster jf. Bilag 1 beregnet på grundlag af hidtidige beregningsprincipper, og er dermed en
tilpasning i forhold til det vedtagne budget for 2023.

Godkendelse af tillæg 

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har på møde i november 2022 besluttet, at vedtagne            takster på færgedrift på grund af høje energipriser pålægges et ekstra brændstoftillæg på 8% i 2023. 

Retligt grundlag

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger 

Vurdering

De fremsendte takster og tillæg anbefales godkendt

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget beslutte takstblad for Slagelse Teater 2023.

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Idrætslederen indstiller, 

1.     at Byrådet, på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget, godkender takstblad for Slagelse Teater 2023.

Sagens indhold

Hvert år skal der vedtages nye takster for Slagelse Teater. Taksterne for 2023 tager udgangspunkt i taksterne for 2022 (bilag 1), som er baseret på taksterne for Slagelse Teater, da Musikhuset stod for forpagtningen. Taksterne er reguleret med PL-fremskrivningen for 2022 til 2023 på 4,67%. Se takstblad for Slagelse Teater 2023 i bilag 2.  

I takstbladet for 2022 blev der indført mere generelle kategorier, som her bliver videreført. Der er også tilbagemelding fra forpagter, Vestsjællands Teaterkreds, at de anbefaler fortsættelse af taksterne i 2022 til 2023. 
I taksterne for 2022 blev der også indført betaling for øvedage, nedtagning og opsætning til 1000 kr. pr. dag, hvor det tidligere havde været gratis. Med en forpagter er det nødvendigt at sikre en indtjeningsmulighed og modvirke, at Slagelse Teater i for stort omfang bliver brugt som øvescene. Teaterforeninger og aktører på Slagelse Teater har mulighed for at søge aktivitets/driftstilskud fra Puljen til kulturelle formål til at dække øgede omkostninger i forbindelse med fx øvedage.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten, herunder at kommunen har forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt og ikke handle konkurrenceforvridende.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget, godkende takstblad for Slagelse Teater 2023.

2. Byrådet kan beslutte andre takster for Slagelse Teater 2023.

Vurdering

Kulturafdelingen anbefaler, at Byrådet godkender takster for Slagelse Teater 2023.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Sagen kan videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet. 

Genoptagelse

Sagen blev udsat på Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets møde 1. november 2022. Udvalget ønskede et sammenligningsgrundlag med andre teatre og takster. Desuden var der også en opmærksomhed på betaling for øve/opstillingsdage i taksterne. 

Administrationen har undersøgt, hvorvidt man kan lave et sammenligningsgrundlag med øvrige teatre og takster. Der er dog så store forskelle i rammer, tilbud, juridiske størrelser, at det kræver en mere omfattende undersøgelse, der kan igangsættes i foråret 2023.

På Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets møde 2. juni 2022 blev det besluttet, at forpagtningsaftalen vedrørende Slagelse Teater med Vestsjællands Teaterkreds skulle forlænges med 1 år. Ved bortforpagtningen af Slagelse Teater i 2021 var det nødvendigt at skabe et forretningsgrundlag for forpagteren. Derfor er 1000 kr. pr. øvedag (PL-reguleret i 2023) indsat for at sikre forpagteren en minimumindtjening på dage, hvor der ikke er forestillinger. Der er teateraktører, der har behov for at kunne øve på teateret og opstille kulisser. For dem vil det være muligt at ansøge om aktivitets/driftstilskud fra Puljen til kulturelle formål, for at kunne dække evt. ekstraudgifter til øve/opstillingsdage på Slagelse Teater.
En ændring af taksten på øvedage på Slagelse Teater vil ændre grundlaget for forpagteren, da det kan skabe længere perioder uden indtjening. Derfor ville sådan en ændring også kræve dialog med forpagter omkring vilkårene, samt gentænkning af bortforpagtning af Slagelse Teater og det nødvendige forretningsgrundlag. 

Indstilling

Konstitueret chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller, 

1.     at Byrådet, på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget, godkender takstblad for Slagelse Teater 2023.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte at godkende rammeaftale for tilskud til drift med Trelleborg Museum, Nationalmuseet 2023-2024. 

Indstilling

Konstitueret chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller, 

1. at Byrådet godkender rammeaftalen for tilskud til drift med Trelleborg Museum, Nationalmuseet 2023-2024. 

Sagens indhold

Trelleborg Museum, Nationalmuseet har en rammeaftale om tilskud til drift fra 2021 til 2022. Denne aftale kan fornyes for perioden 1. januar 2023 - 31. december 2024. Aftalen er vedlagt som bilag. 

Trelleborg Museum som kulturinstitution flyttede 1. januar 2022 fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget til Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget. Derfor er der i aftalen også tilføjet et større fokus på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets ressortområde. 

I processen omkring den nye aftale har administrationen haft dialog med Trelleborg Museum, Nationalmuseet. Denne dialog har dannet baggrund for udkast til rammeaftalen, som blev forelagt som drøftelsessag hos Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 8. november 2022. Heri var også indskrevet et opsigelsesvarsel på seks måneder tilsvarende andre, kommende aftaler med kulturinstitutioner under Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets drøftelser og bemærkninger er nu inddraget i aftalen, som er forelagt Trelleborg Museum, Nationalmuseet.

Nationalmuseet har meddelt, at de ikke kan acceptere et opsigelsesvarsel på seks måneder. De oplyser, at det for en statsinstitution er et meget kort opsigelsesvarsel blandt andet i forhold til udviklings-, arbejds- og forretningsplaner, ansættelseskontrakter, hjemtagning af de udstillede museumsgenstande mv. Der ønskes i stedet et opsigelsesvarsel på minimum 12 måneder.

Hvis dette ikke kan lade sig gøre, ønsker Nationalmuseet indskrevet, at Slagelse Kommune betaler de udgifter, der vil være i forbindelse med opsigelsesvarsler, afskedigelsesudgifter, nedpakning og hjemtagning af de mange oldsager i udstillingen.

Trelleborg Museum skal have Nationalmuseets direktions godkendelse af budget 2023 i uge 48. Direktionens godkendelse kan derfor ikke nås ift. foreliggende sagsfremstilling. Derfor vedlægges et udkast til budget, som direktionen for Nationalmuseet behandler i uge 48. 

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtens principper om adgang til at støtte kulturelle aktiviteter, som en kommune selv ville kunne varetage. 

Bilag 2 - Udkast til budget 2023 for Trelleborg Museum er lukket, da der her er tale om et udkast og ikke det endelige budget, godkendt af Nationalmuseets direktion.

Handlemuligheder

Byrådet kan:

A. Godkende rammeaftalen for tilskud til drift med Trelleborg Museum, Nationalmuseet 2023-2024 med opsigelsesvarsel på 12 måneder.

B. Godkende rammeaftalen for tilskud til drift med Trelleborg Museum, Nationalmuseet 2023-2024 med opsigelsesvarsel på 6 måneder, hvor Slagelse Kommune afholder udgifterne i forbindelse med opsigelsesvarsler, afskedigelsesudgifter, nedpakning og hjemtagning af de mange oldsager.

C. Undlade at godkende rammeaftalen for tilskud til drift af Trelleborg Museum, Nationalmuseet.

Vurdering

Administrationen vurderer, at rammeaftalen er med til at sikre en økonomisk ramme for drift og udvikling af Trelleborg Museum i 2023 og 2024, og at aftalen understreger Trelleborg Museum som vigtig kulturinstitution i Slagelse Kommune, der også er medspiller på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets ressortområde. 

Trelleborg Museum er en del af Nationalmuseet, et statsligt museum underlagt og direkte omtalt i museumsloven, kapitel 2 - § 5. Heri indgår en række lovbundne forpligtigelser blandt andet i forhold til at anlægge og opretholde repræsentative samlinger, forskning, alment oplysende virksomhed og varetagelse af arkæologiske undersøgelser. 

Trelleborg Museum, Nationalmuseet er gennem museumsloven således omfattet af lovmæssige forpligtelser, som stiller dem anderledes end andre kulturinstitutioner, der hører under Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og som ikke er underlagt museumsloven. Endvidere er der her, og til forskel fra de øvrige aftaler, tale om en rammeaftale omkring driften af Trelleborg Museum.

Ligeledes bemærkes, at et opsigelsesvarsel på 6 mdr. med de, af Nationalmuseet ønskede forudsætninger, vil være omfattet af betydelig usikkerhed omkring afledte økonomiske udgifter i tilfælde af opsigelse af aftalen. 

På den baggrund vurderer administrationen, at et 12 måneders-opsigelsesvarsel kan imødekommes i rammeaftalen med Nationalmuseet. 

Opsigelsesvarsel på 12 mdr. er skrevet ind i aftaleudkastet, der er vedlagt som bilag. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Trelleborg Museum, Nationalmuseet vil gennem aftalen årligt modtage svarende til 2023-niveau: 2.730.898 kr. (PL-reguleres)

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på anbefaling af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte at godkende aftalen om tilskud til kulturelle aktiviteter med Fonden Guldagergaard 2023-2024. 

Indstilling

Konstitueret chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Byrådet godkender aftalen om tilskud til kulturelle aktiviteter med Fonden Guldagergaard 2023-2024. 

Sagens indhold

Fonden Guldagergaard har en aftale om tilskud til kulturelle tilskud fra 2021 til udgangen af 2022. Denne aftale kan fornyes for perioden 1. januar 2023 - 31. december 2024. Aftaleudkastet er vedlagt som bilag. 

Guldagergaard som kulturinstitution flyttede 1. januar 2022 fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Derfor er der i aftalen også tilføjet et større fokus på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets ressortområde. 

I processen omkring den nye aftale har administrationen haft dialog med Guldagergaard. Denne dialog har dannet baggrund for udkast til aftalen, som blev forelagt som drøftelsessag hos Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 8. november 2022.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets drøftelser og bemærkninger er nu inddraget i aftalen, som forelagt og med små justeringer, forhåndsgodkendt af Fonden Guldagergaard. 

Budget 2023 for Guldagergaard er vedlagt som bilag. 

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtens principper om adgang til at støtte kulturelle aktiviteter, som en kommune selv ville kunne varetage.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. At godkende aftalen om tilskud til kulturelle aktiviteter med Guldagergaard 2023-2024.

2. Ikke at godkende aftalen om tilskud til kulturelle aktiviteter med Guldagergaard 2023-2024.

Vurdering

Administrationen vurderer, at aftalen er med til at sikre en økonomisk ramme for kulturelle aktiviteter for Guldagergaard i 2023 og 2024, og at aftalen understreger Guldagergaard som vigtig kulturinstitution i Slagelse Kommune, der også er medspiller på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets ressortområde. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Fonden Guldagergaard vil gennem aftalen årligt modtage svarende til 2023-niveau: 1.465.380 kr. (PL-reguleret).

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på anbefaling af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte at godkende aftalen om tilskud til drift og kulturelle aktiviteter med Kongegaardsfonden 2023-2024. 

Indstilling

Konstitueret chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Byrådet godkender aftalen om tilskud til drift og kulturelle aktiviteter med Kongegaardsfonden 2023-2024. 

Sagens indhold

Kongegaardsfonden har en aftale om drifttilskud i 2022. Denne aftale kan fornyes og indgås for en to-årig periode: 1. januar 2023 - 31. december 2024. Aftaleudkastet er vedlagt som bilag. 

Kongegaarden som kulturinstitution flyttede 1. januar 2022 fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget til Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget. Derfor er der i aftalen tilføjet et større fokus på Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalgets ressortområde. 

I processen omkring den nye aftale har administrationen haft dialog med Kongegaarden. Denne dialog har dannet baggrund for udkast til aftalen, som blev forelagt som drøftelsessag hos Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 8. november 2022.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets drøftelser og bemærkninger er nu inddraget i aftalen, som forelagt og med små justeringer, forhåndsgodkendt af Kongegaardsfonden.  

Budget 2023 - samt foreløbigt, estimeret udstillingsbudget er vedlagt som bilag. 

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtens principper om adgang til at støtte kulturelle aktiviteter, som en kommune selv ville kunne varetage.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. At godkende aftalen om tilskud til drift og kulturelle aktiviteter med Kongegaardsfonden 2023-2024.

2. Ikke at godkende aftalen om tilskud til drift og kulturelle aktiviteter med Kongegaardsfonden 2023-2024.

Vurdering

Administrationen vurderer, at aftalen er med til at sikre en økonomisk ramme for drift og kulturelle aktiviteter for Kongegaarden i 2023 og 2024, og at aftalen understreger Kongegaarden som vigtig kulturinstitution i Slagelse Kommune, der også er medspiller på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets ressortområde. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kongegaardsfonden vil gennem aftalen årligt modtage svarende til 2023-niveau: 1.259.346,53 kr. (PL-reguleret).

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Socialudvalget skal godkende anlægsregnskabet vedr. kommunal medfinansiering til etableringen af de 9 fritliggende skæve boliger, der udgør ''Nordlunden''. 

Byrådet skal efter indstilling fra Socialudvalg og Økonomiudvalg godkende, at mindreforbruget på 5.000 kr. vedr. den kommunale medfinansiering til etableringen af 9 fritliggende skæve boliger tilføres kassen.

Byrådet skal efter indstilling fra Socialudvalg og Økonomiudvalg godkende Slagelse Boligselskabs anlægsregnskab vedr. etableringen af 9 fritliggende skæve boliger.

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1.     at Socialudvalget godkender anlægsregnskabet vedr. kommunal medfinansiering til etableringen af 9 fritliggende skæve boliger.

2.     at  Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalg og Byråd, at mindreforbruget på 5.000 kr. vedr. den kommunale medfinansiering til etableringen af 9 fritliggende skæve boliger tilføres kassen.

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 26. august 2019, at der skulle arbejdes videre med etablering af fritliggende skæve boliger på en kommunal grund nord for Rosenkildeparken, og bevilligede et rådighedsbeløb på 1,9 mio. kr. som kommunal medfinansiering til etablering af de skæve boliger. Der er siden taget følgende politiske beslutning i anlægssagen:

16. december 2019 blev 0,1 mio. kr. frigivet til opstart af projektet og rådgivning hos Kommunale Ejendomme v. Bygherrerådgivningen.

20. januar 2020 godkendte Økonomiudvalget, at der blev indgået samarbejde med Slagelse Boligselskab omkring etableringen. Det blev aftalt, at Slagelse Kommune stiller grunden vederlagsfrit til rådighed og sørger for at afholde omkostninger som jordbundsundersøgelser, museumsundersøgelser, evt. udmatrikulering og evt. rådgivning i forbindelse med disse opgaver inden udlån af grunden. Slagelse Boligselskab afholder herefter alle udgifter i forbindelse med byggemodningen, dvs. kloakering og diverse tilslutninger (el, vand og varme). Slagelse Boligselskab er bygherre og står for både etableringen samt den efterfølgende drift af de 9 almene boliger.

23. marts 2020 blev yderligere 0,2 mio. kr. frigivet til jordbundsundersøgelser, inkl., miljøundersøgelser, museumsundersøgelser af grunden, rådgivning hos Kommunale Ejendomme/Bygherrerådgivningen samt udmatrikulering.

25. maj 2020 godkendte Byrådet ansøgning fra Slagelse Boligselskab om tilskud til etablering af 9 skæve boliger fra Transport- og Boligministeriet. Ansøgningen indebar, at Slagelse kommune godkendte rammerne for samarbejdet, herunder stillede lånegaranti samt medunderskrev ansøgning om tilskud på 3,825 mio. kr. fra ministeriet. Ansøgningen indebar en godkendelse af en anskaffelsessum for 9 boliger på 8.020.000 kr.

På baggrund af resultatet af indkomne tilbud den 25. september 2020 samt ændrede forudsætninger i Slagelse Boligselskabs oprindelige projektforslag til de 9 skæve boliger ”Nordlunden”, meddelte Slagelse Boligselskab den 1. oktober 2020, at anskaffelsessum på 8.020.000 kr. ikke kunne opnås.

Slagelse Boligselskab fremsendte på denne baggrund forslag om ændring af anskaffelsessum samt finansiering til etablering af 9 fritliggende skæve boliger. Hovedelementet var at øge realkreditlånet med 1,0 mio. kr. samt, at der er kommunal medfinansiering på 1,7 mio. kr. Forslaget indebar, at byggeriet fastholder de behov for kvalitet og indretning, som er blevet indarbejdet i samarbejde med Center for Handicap og Psykiatri for særligt at målrette boligerne til den målgruppe af særligt socialt udsatte, som har brug for en fritliggende bolig. Endvidere fastholdtes de oprindelige projektforudsætninger om, at indkørsel/forsyningsvej, p-plads og stier udføres i grus samt, at der ikke etableres fælles skur/depot.

Slagelse Boligselskab havde den 1. oktober 2020 kontakt med Trafik og Boligministeriet/Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og foreholdte dem behovet for og forslag til ændret finansiering, herunder et revideret huslejeniveau på kr. 3.600,- pr. måned. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyste på det foreliggende grundlag, at de ikke har brug for at genbehandle ansøgning om tilskud, og at tilskuddet står ved magt også ved de ændrede økonomiske forudsætninger.

26. oktober 2020 godkendte Byrådet forslag fra Slagelse Boligselskab om ændring af anskaffelsessum samt finansiering til etablering af 9 fritliggende skæve boliger indholdene følgende økonomiske forudsætninger:

Realkreditlån Kr.   5.195.000

Kommunal medfinansiering                   Kr.   1.700.000

Tilskud fra Transport og Boligministeriet Kr.   3.825.000

I alt                                                      Kr. 10.720.000

Byrådet godkendte samtidigt en foreløbige gennemsnitlige husleje for en bolig på 39,53 m2 på 3.600 kr. pr. måned samt at Slagelse Kommune stillede 100% kommunal garanti for realkreditlån for maksimalt 5.195.000 kr. Finansieringen af de 1,7 mio. kr. skete via frigivelse af de resterende 1,6 mio. kr. fra det afsatte rådighedsbeløb på 1,9 mio. kr. samt via et konstateret mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i de allerede frigivne 0,3 mio. kr. til Slagelse Kommunes udgifter til rådgivning og jordbundundersøgelser mv.

Med det nye grundlag har Slagelse Boligselskab gennemført byggeriet. De første beboere flyttede ind den 1. august 2021. Alle 9 boliger er nu udlejet.

Anlægsregnskab

Anlægsregnskab vedr. rammen til kommunal medfinansiering på 1,9 mio. kr.

Slagelse Kommunes afholdte udgifter til rådgivning og jordbundsundersøgelser mv:  Kr.    195.083

Udbetalt tilskud til anlægsprojektet hos Slagelse Boligselskab:   Kr. 1.700.000

I alt:   Kr. 1.895.083

I forhold til at Byrådet godkendte ramme for kommunal medfinansiering til projektet på 1,9 mio. kr., så er resultatet et mindreforbrug på 5000 kr. 

Slagelse Boligselskabs anlægsregnskab for etableringen af 9 fritliggende skæve boliger

Slagelse Boligselskab har nu fremsendt anlægsregnskab for etableringen af 9 fritliggende skæve boliger - ''Nordlunden''.

Byggeregnskabet er som følger:

Grundudgifter: Kr.   4.131.184 

Håndværkerudgifter: Kr.   6.081.883

Omkostninger: Kr.      710.551 

Endelig anskaffelsessum: Kr. 10.923.618

I forhold til den af Byrådet godkendte anskaffelsessum på 10.720.000 kr. er der således et merforbrug på 203.618 kr. Slagelse Boligselskab oplyser, at merforbruget primært skyldes uforudsete dårlige jordbundsforhold. Som følge af merforbruget har Slagelse Boligselskab besluttet at finansiere merforbruget ved at bidrage med et tilskud til projektet fra Slagelse Boligselskabs arbejdskapital, og ikke at føre et byggesagshonorar. 

Projektets økonomi er hermed i balance og dermed ændres ikke på de af Byrådet godkendte rammer for kommunal medfinansiering og garantistillelse i forhold til realkreditbelåning, ligesom det godkendte huslejeniveau bibeholdes.

Slagelse Boligselskabs byggeregnskab og revisionsprotokol vedlægges som bilag.

Retligt grundlag

Bekendtgørelsen om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt socialt udsatte grupper (skæve boliger). Jf. bekendtgørelsen skal Byrådet påtegne regnskabet fra bygherre.

Garantistillelse sker jf. bekendtgørelsen og påvirker ikke kommunens låneramme jf. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. § 3, stk. 2 nr. 1.

Idet anlægsprojektet vedr. den kommunale medfinansiering er under 2 mio. kr. aflægges anlægsregnskabet til udvalgets godkendelse. Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Socialudvalget har følgende handlemuligheder

1. At godkende anlægsregnskabet for den kommunale medfinansierining
2. At indstille til Økonomiudvalg og Byrådet, at mindreforbruget på 5.000 kr. vedr. den kommunale medfinansiering tilføres kassen
3. At indstille til Økonomiudvalg og Byrådet, at Slagelse Boligselskabs anlægsregnskab godkendes.
4. At udsætte sagen og bede om yderligere oplysninger.

Byrådet har følgende handlemuligheder

1. At godkende, at mindreforbruget på 5.000 kr. vedr. den kommunale medfinansiering tilføres kassen.
2. At godkende Slagelse Boligselskabs anlægsregnskab
3. At udsætte sagen og bede om yderligere oplysninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de fremlagte anlægsregnskaber kan godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Slagelse Kommune har afholdt udgifter til rådgivning og jordbundsundersøgelser mv. på 195.083 kr. og udbetalt tilskud til anlægsprojektet hos Slagelse Boligselskab på 1.700.000 kr.

Bilag Skema 1b Anlægsregnskab fritliggende skæve boliger er vedlagt.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Økonomiudvalgsmøde 12. december 2022 med indstilling til Byrådets godkendelse. 

Byrådsmøde den 19. december 2022 med indstilling til godkendelse. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og ungeudvalget og Økonomiudvalget godkende nedenstående anlægsregnskab 135 Livs- og læringshuset i Slots Bjergby.

Byrådet kan i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskabet godkende at merforbrug på 0,504 mio. kr. finansieres af det forventede mindreforbrug på dagtilbudsområdets centrale driftskonti i 2022.

Indstilling

Dagtilbudschefen indstiller at 

1. at Byrådet godkender anlægsregnskabet for anlægsprojekt 135 Livs- og læringshuset 

2. at Byrådet godkender at merforbrug på 0,504 mio. kr. finansieres af det forventede mindreforbrug på dagtilbudsområdets centrale driftskonti i 2022.

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbevillingens anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af over- eller underskud.

Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug.

Merforbrug finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes et mindreforbrug.

I denne sag fremlægges anlægsregnskab for anlæg 135 Livs- og læringshuset.

Byrådet bevilgede den 24. april 2017 23,25 mio. kr. til etablering af et livs- og læringshus i Slots Bjergby indeholdende lokaler til daginstitution, skole og lokalsamfund.

Den 26. november 2018 blev anlægsbevillingen til det resterende rådighedsbeløb frigivet. Byrådet gav d. 31.8.2020 en ekstra bevilling på 1,7 mio. kr.

Byggeriet blev igangsat juli 2019, og det færdige livs- og læringshus var forventet klar til ibrugtagning primo april 2020 jf. det godkendte byggeprogram. Byggeriet blev overleveret primo juli 2020.

Undervejs i byggeprocessen har der været væsentlige projektfejl- og mangler, som har medført en række uforudsete ekstraomkostninger, samt en forlænget byggetid.

Overskridelse skyldes en række forhold, som først er opdaget sent i processen. De vigtigste af disse er:

• Stien mellem Brovej og Jættehøjvej går gennem et lavt liggende område og store nedbørsmængder har gjort det nødvendig at etablere ny dræn og hæve stien.
• Den største bakke på børnehavens legeplads måtte reduceres i højde af hensyn til legebrug og naborelation
• Det har været nødvendig at sikre læringsmøbelet ud over myndighedskrav.
• Øgede udgifter til lås og sikring.
• Ikke budgetteret tilslutningsbidrag kloak.

Dette har medført et merforbrug på 0,504 mio. kr., som søges finansieret af det forventede mindreforbrug på dagtilbudsområdets centrale driftskonti i 2022.

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse.

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er byrådets.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget og Børne- og ungeudvalget godkende anlægsregnskabet på anæg135 på foreliggende grundlag, eller bede om yderlige beskrivelse.

Byrådet kan godkende at finansieringen af merforbrug på 0,504 mio. kr.

Administrationen anbefaler at anlægsregnskabet godkendes.

Merforbruget på anlægsprojektet finansieres af det forventede mindreforbrug på dagtilbudsområdets centrale driftskonti i 2022.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal efter indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget skal træffe beslutning om taksterne for annoncering på pylonerne.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal beslutte om der skal undersøges andre muligheder for den fremadrettede drift af kommunens pyloner.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet hæver taksterne jf. det bilagte takstblad for annoncering på pylonerne
2. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter, at muligheden for at udleje pylonerne til en professionel aktør inklusive annoncering, markedsføring og drift afsøges.

Sagens indhold

På møde den 10. oktober 2022 anmodede byrådet om en vurdering af taksterne på pyloner i forhold til de reelle udgifter til drift.

Oprindeligt var det forudsat, at indtægter og udgifter til pylonerne skulle udligne hinanden, men da annonceindtægterne ikke kan dække driften af pylonerne, er der i økonomiudvalgets budget 2022 og overslagsårene afsat 120.000 kr. til driften af pyloner.

Administrationen her ikke megen erfaring med indtægtsgrundlaget, men de årlige annonceindtægter på pyloner ligger på ca. 120.000-130.000 kr.

Udgifterne udgør ca. 70.000 kr. til studentermedhjælper, 60.000 kr. til driftsaftale og systemomkostninger og 120.000-140.000 til strøm, som er steget voldsomt i det sidste års tid. Desuden er der udgifter til overhead og fakturering. Særligt omkostningerne til strøm er svært at estimere, og annoncørerne kan også falde fra i et presset marked. Med det nuværende kommunale driftsbidrag på 120.000 kr./ år forventes regnskabet for pyloner dog at kunne gå i "nul".

Ud over hidtidig udgift til personaleforbrug, bør der indregnes midler til markedsføring af pylonerne, så kunderne overhovedet bliver klar over eksistensen og mulighederne i pylonerne, ellers er det svært at fastholde kundegrundlaget og få nye potentielle kunder. Til arbejdet med markedsføring forventes en udgift på ca. 150.000 kr. det første år faldende til det halve eller mindre i de følgende år. Til gengæld forventes en tilsvarende øget indtægt i overslags-årene efter en markedsføringsindsats. Hvis kombinationen med markedsføring og nedenstående øgede takster lykkes, vil pylonerne på sigt kunne hvile i sig selv, dog med strømprisen som en usikkerhedsfaktor.

De nye takster (bilag 1)  tager udgangspunkt i Næstveds model for prissætning som er differentieret mellem virksomheder og kommunale institutioner/ foreninger, så virksomheder får en forholdsmæssig større takststigning end foreningerne.  I 2022 koster annoncering på de 4 pyloner om ugen i Slagelse 1000 kr. og i de foreslåede takster hæves prisen til 2.400 kr. for virksomheder og 1.600 for foreninger. Med den foreslåede takststigning og et uændret kundegrundlag forventes det, at indtægterne kan dække driften af pyloner, herunder også markedsføringsomkostningerne. Dvs. at kommunen ikke skal give driftstilskuddet på 120.000 kr./år.

Selv om taksterne hæves som angivet, vil niveauet svare nogenlunde til de tilsvarende takster i andre kommuner, med forbehold for de forskelligheder der er (se bilag 2 med annoncepriser i andre kommuner). Et øget takstniveau kan risikere at give færre kunder. Det er på den anden side den eneste mulighed, der pt. er for at dække driften af pylonerne uden et kommunalt tilskud.

Der er også mulighed for at vælge andre løsninger, fx en hvor taksterne kun hæves halvt så meget, mens driftsbudgettet på 120.000 fastholdes.

Professionelle interessenter på markedet har ikke afvist, at det kunne være interessant at indgå et lejemål, hvor alle opgaver varetages dvs. annoncering, markedsføring og drift af pylonerne.

En privat aktør er ikke underlagt kommunalfuldmagtens regelsæt, og derfor kan forretningen i pylonerne formentlig blive bedre. I en aftale med privat udbyder, kunne kommunen betinge sig et abonnement med et antal visninger på pylonerne.

Muligheden for at kunne leje pylonanlægget skal annonceres, så alle interesserede har mulighed for at byde ind på opgaven.

Retligt grundlag

Pylonerne drives som et brugerfinansieret kommunalt servicetilbud inden for rammerne af kommunalfuldmagten. Det betyder blandt andet, at der er grænser for den kommercielle udnyttelse af pylonerne.

Kommuner må på den anden side godt udleje overskudskapaciteter til markedspris (her overskud i annonceplads på pyloner) eller alternativt udleje hele anlægget på vilkår om, at den almennyttige kommunale interesse i pylonerne opretholdes.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at fastholde de nuværende takster eller hæve taksterne som foreslået, så driftstilskuddet muligvis kan fjernes.

Byrådet kan også vælge en lavere takststigning fx det halve af det som er angivet i bilag 1, og i stedet fastholde driftstilskuddet, hvorefter der fortsat bliver plads til en markedsføringsudgift.

Byrådet kan også vælge en helt anden takstsammensætning.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan vælge at afsøge muligheden for at udleje pylonerne til en professionel aktør inkl. annoncering, markedsføring.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det kan være vanskeligt, at få pylonerne til at hvile i sig selv, hvis de alene skal drives i kommunalt regi, også selv om der tilføres 120.000 kr. om året til driften. Annoncering på pylonerne skal ligge inden for rammen af kommunalfuldmagten, og kundegrundlaget er derfor begrænset til kommunens egen organisation, foreninger eller virksomheder mv., som arbejder med opgaver til gavn for almenheden.

Selv om taksterne hæves væsentligt, er der ikke garanti for at det kan give et positivt resultat.

Kommunen vil formentlig godt kunne udleje pylonerne til en privat aktør, for dermed at minimere de kommunale udgifter til drift; men for at kommunen kan forsvare sin investering, bør det sikres at platformen fortsat kan udnyttes til gavn for borgerne. En privat aktør vil bedre kunne få en positiv økonomi i at drive pylonerne, da de hermed kan anvendes kommercielt, sammen med eventuelle indtægter for kommunens annoncering på platformen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Pylonerne er en ny mulighed for at formidle kommunens budskaber til borgerne. Pyloner anvendes af alle centre til formidling. Pylonerne kan til dels erstatte udgifter til kampagner på andre medier. Der er eksempler på, at budskabet når ud via pylonerne, så platformen virker!

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte endelig nedlukning af Slagelse Erhvervscenter A/S, herunder valg af model for nedlukning.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan på baggrund af de vedtagne principper for erhvervsservice godkende grundlaget for virksomhedsoverdragelse.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter at lukke Slagelse Erhvervscenter A/S endeligt.
2. at Byrådet godkender, at nedlukning sker ved likvidation som beskrevet i handlemulighed A.
3. at Byrådet godkender afholdelse af generalforsamling i Slagelse Erhvervscenter A/S den 20. december 2022 med henblik på lukning af selskabet og udpegning af likvidator. 
4. at Byrådet godkender, at der i forbindelse med generalforsamling den 20. december 2022 besluttes en vedtægtsændring, således at der indsættes en midlertidig bestyrelseindtil likvidation er gennemført.
5. at Byrådet bemyndiger borgmesteren til at deltage på Byrådets vegne i generalforsamlingen den 20. december 2022 og stemme i overensstemmelse med beslutningerne på nærværende møde.
6. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender, at virksomhedsoverdragelsen gennemføres af administrationen i overensstemmelse med fremlagte tidsplan og på baggrund af vedtagne principper om erhvervsservice godkendt af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget den 8. november 2022.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 10. oktober 2022 med vedtagelsen af budget 2023-2026 at hjemtage erhvervsservice i regi af Slagelse Erhvervscenter A/S. Den 8. november 2022 godkendte Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget efterfølgende en tidsplan for den proces, der skal udmønte hjemtagning af erhvervsservice og nedlukning af Slagelse Erhvervscenter A/S.

Nærværende sag adresserer Byrådets udmøntning af beslutningen om at lukke Slagelse Erhvervscenter A/S. I den forbindelse skal Byrådet beslutte sig for, hvilken lovgivningsmæssig model, der skal anvendes til at gennemføre nedlukningen.

Modeller for nedlukning af Slagelse Erhvervscenter A/S

Da Slagelse Erhvervscenter A/S er et aktieselskab, reguleres nedlukningen af selskabsloven og i øvrigt af aktieselskabets vedtægter. Efter kapitel 14 i selskabsloven kan et aktieselskab opløses (nedlukkes) på i denne sammenhæng to måder. Selskabet kan vælge at udarbejde en betalingserklæring efter § 216, eller selskabet kan vælge at træde i likvidation efter § 217.

I det følgende vil de to modeller kort beskrives, idet der for en mere detaljeret gennemgang henvises til vedhæftede advokatnotat (bilag 1).

Betalingserklæring - § 216

Efter § 216 i selskabsloven kan et selskab opløses ved, at ejerne af selskabet, her eneejeren Slagelse Kommune, afhænder alle aktiver og indfrier såvel forfalden og uforfalden gæld. Efterfølgende udarbejdes et perioderegnskab.

Når regnskabet er udarbejdet, erklærer ejer over for Erhvervsstyrelsen, at al gæld er indfriet, og selskabet er opløst. Erklæringen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med en erklæring fra Skat om, at der ikke foreligger skatte- eller afgiftskrav. Erklæringen indsendes senest to uger efter ejers underskrift heraf. 

Skat har aktuelt en sagsbehandlingstid på fire måneder for afgivelse af nævnte erklæring.

Såfremt Erhvervsstyrelsen modtager betalingserklæringen inden for de to uger, registrerer styrelsen selskabet som opløst. Overholdes fristen ikke, skal processen - også i forhold til Skat - opstartes på ny.

Indtil erklæringen er underskrevet, eksisterer selskabet, og der skal derfor opretholdes en funktionsdygtig bestyrelse og direktør. Vedtægtsmæssigt kræver en betalingserklæring en beslutning på en generalforsamling om at lukke selskabet, og på samme generalforsamling kan vedtægterne også ændres, så den funktionsdygtige bestyrelse sammensættes i overensstemmelse med budgetaftalen den 10. oktober 2022, der indeholder en besparelse på udgiften til den nuværende bestyrelse i 2023.

Tidsmæssigt vil processen sættes i gang primo april 2023. Hvornår processen er endeligt afsluttet vil afhænge af, hvornår selskabets forpligtigelser afvikles.

Likvidation - § 217

Efter § 217 i selskabsloven kan et solvent (positiv økonomi) selskab opløses ved, at en generalforsamling beslutter, at selskabet skal likvideres og udpeger en likvidator til at forestå processen. Likvidator er oftest en advokat, der indsættes i stedet for bestyrelse og direktør, og som har til opgave at afhænde aktiverne og indfri selskabets gæld.

Senest to uger efter generalforsamlingens beslutning om at træde i likvidation skal likvidator anmelde beslutningen over for Erhvervsstyrelsen. Samtidig orienteres de kendte kreditorer, og der gives alle kreditorer tre måneder til at anmelde deres krav til likvidator.

Der skal efterfølgende udarbejdes et likvidationsregnskab, som skal godkendes af en ny generalforsamling, og som også skal begære selskabet slettet hos Erhvervsstyrelsen. Den anmodning skal indsendes senest to uger efter beslutningen. Er der ikke i processen anmodet Skat om en skattekvittance (meddelelse fra Skat om afgørelse af skattekrav), skal anmodning herom indgives senest en måned efter godkendelsen af likvidationsregnskabet.

Tidsperspektivet for virksomhedsoverdragelse ved valg likvidation forventes fortsat at kunne være pr. 1. april 2023 - også selv om Skat aktuelt har en sagsbehandlingstid på fire-otte måneder for udarbejdelse af en skattekvittance, da kvittancen ikke er afgørende for virksomhedsoverdragelsen.

Likvidation kan først træde i kraft fra det øjeblik driften ophører. Likvidator indtræder derfor først efter 1. april 2023. Derfor skal der i forbindelse med § 217-modellen ved generalforsamlingen den 20. december gennemføres en vedtægtsændring, således at den nuværende bestyrelse fratræder pr. 31. december 2022, og at en ny bestyrelse for overgangsperioden sammensættes i overensstemmelse med budgetaftalen den 10. oktober 2022, der medfører en besparelse på udgiften til bestyrelseshonorarer fra 2023.

Tidsmæssigt vil processen sættes i gang primo april 2023 og kan forventes afsluttet i efteråret 2023.

Virksomhedsoverdragelse

Når Slagelse Erhvervscenter lukkes ned overgår erhvervsserviceopgaven til Slagelse Kommune. Det betyder, at der igangsættes en virksomhedsoverdragelse af de opgaver, som Slagelse Kommune ønsker at videreføre efter hjemtagelse af opgaven.

Den 8. november 2022 godkendte Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget "Principper for erhvervsindsats" jf. bilag 2. Det er disse principper samt den økonomiske ramme, der danner grundlag for at vurdere, hvilke opgaver, der skal virksomhedsoverdrages og hvilke opgaver der bortfalder. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget havde nedenstående bemærkninger til den fremtidige prioritering af den økonomiske rammer, der vil indgå i den samlede vurdering af, hvilke opgaver der prioriteres i forbindelse med virksomhedsoverdragelse.

• Én indgang gentænkes og det afdækkes, hvad de eksisterende virksomheder lægger vægt på i forhold hertil.
• Fortsat prioritering af at levere koordinering og tilgængelighed i vores erhvervsservice.
• Koblingen mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervsområdet, herunder hvordan vi understøtter det gode match.
• At sikre at vi er klar til at understøtte de kommende års bæredygtighedsstrategier- og krav.
• Fremadrettet at sikre salg og udvikling af erhvervsarealer.

Tidsplan for virksomhedsoverdragelse er uændret og gennemføres som beskrevet i tidsplanen i bilag 2.

Retligt grundlag

§§ 216 og 217 i selskabsloven giver et aktieselskab mulighed for at opløse sig selv ved henholdsvis indsendelse af betalingserklæring og frivillig likvidation.

Efter § 5, stk. 3 i vedtægterne for Slagelse Erhvervscenter A/S kan der afholdes ekstraordinær generalforsamling ved begæring fra mindst fem procent af aktionærerne, og efter § 106 i selskabsloven kan vedtægterne ændres ved 2/3 flertal på en generalforsamling.

Efter §§ 1 og 2 i virksomhedsoverdragelsesloven omfattes en kommunes hjemtagelse af fx erhvervsservise fra sit eget aktieselskab af reglerne i denne lov. Det betyder, at Slagelse Kommune overtager de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet, i forhold til de overtagne ansatte og deres vilkår.    

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A.                Byrådet kan godkende at lukke Slagelse Erhvervscenter A/S ved likvidation efter selskabslovens § 217. Vælges denne mulighed, skal Byrådet beslutte afholdelse af generalforsamling ultimo april, hvor Slagelse Erhvervscenter A/S besluttes lukket ved likvidation og, hvor der udpeges en likvidator til at forestå processen i stedet for bestyrelse og direktør. Ved generalforsamling 20. december 2022 besluttes ændring af vedtægterne således, at bestyrelsen fremover udgøres af tre medlemmer af Byrådet. Efterfølgende gennemføres processen i samarbejde mellem direktøren for Slagelse Erhvervscenter A/S, bestyrelsen og kommunens administration.

B.                Byrådet kan godkende at lukke Slagelse Erhvervscenter A/S ved en betalingserklæring efter selskabslovens § 216. Vælges denne mulighed, skal Byrådet beslutte afholdelse af generalforsamling, hvor Slagelse Erhvervscenter A/S besluttes lukket og, hvor vedtægterne ændres således, at bestyrelsen fremover udgøres af tre medlemmer af Byrådet. Efterfølgende gennemføres processen i samarbejde mellem direktøren for Slagelse Erhvervscenter A/S, bestyrelsen og kommunens administration.

C.                Byrådet kan afvise at lukke Slagelse Erhvervscenter A/S og skal så finde alternativ finansiering af den frem indlagte besparelse på 1,5 mio. kr. i 2023 ved nedlukning af Slagelse Erhvervscenter A/S og hjemtagning af erhvervsservice.

Ved mulighederne A og B har Byrådet mulighed for at bemyndige borgmesteren til på Byrådets vegne at deltage på generalforsamlingen den 20. december 2022 og stemme i overensstemmelse med beslutningerne på nærværende møde.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har følgende handlemuligheder:

A. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan godkende, at virksomhedsoverdragelsen udmøntes på baggrund af allerede besluttede principper og tidsplan. jf. bilag x og x. Valg af model for nedlukning har ikke indflydelse på tidsplanen for virksomhedsoverdragelsen. Tidsplan for virksomhedsoverdragelse er derfor den samme i alle tidsplanerne og er ikke ændret siden godkendelse af første tidsplan på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde den 8. november 2022.

Administrationen vurderer ikke, at der er andre handlemuligheder i og med principper og tidsplan er besluttet.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at likvidationsløsningen er mere hensigtsmæssig end løsningen med afgivelsen af en betalingserklæring. Det skyldes dels, at processen er mere enkel, da en ekstern likvidator overtager alle opgaver vedrørende likvidation, og dels at der ved likvidation ikke efterfølgende kan gøres krav mod Slagelse Kommune fra ekesempelvis Skat eller medarbejdere.

Tidshorisonten for de to muligheder er i sagens natur usikre og afhænger af de konkrete omstændigheder, når processerne påbegyndes. 

Ved likvidation kan der indhentes en skattekvittance, mens regnskabet udarbejdes, mens der ved betalingserklæring skal medregnes tid til afhændelse af aktiver og indfrielse af gæld. Det kan således ikke udelukkes, at de to processer vil vare lige lang tid. Selv om likvidationen kan strække sig i længere tid, betyder skattekvittancen her, at Skat ikke efterfølgende kan gøre krav mod Slagelse Kommune i modsætning til den erklæring, Slagelse Erhvervscenter A/S indhenter i forbindelse med betalingserklæringen.

Økonomisk kan begge modeller indfri ønsket om at spare bestyrelseshonoraret i 2023, mens løn til direktør oppebæres frem til driften ophører 1. april 2023. Anvendes likvidation, skal likvidator honoreres.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Som en del af budgetaftalen er der indført en række besparelser på erhvervsservice, som skal implementeres frem imod 2026. Ved førstebehandlingen af budgetforliget den 5. september 2022 videresendte Byrådet bilag 14 - Budgetforlig - Nye prioriteringsforslag vedr. drift til andenbehandlingen den 10. oktober, hvor budgetforliget blev godkendt.

Af bilag 14 fremgår det, at der indføres en besparelse på erhvervsservice på 1.500.000 kr. i 2023 stigende til 2.000.000 kr. i 2024 og 2.500.000 kr. i 2025 og 2026. Budgettet til erhvervsservice er herefter:

• 2023: 6.200.000 kr.
• 2024: 5.700.000 kr.
• 2025: 5.200.000 kr.
• 2026: 5.200.000 kr.

En besparelse i denne størrelsesorden vil medføre en reduktion i antallet af årsværk svarende til et - to årsværk. Det betyder, at der i forbindelse med hjemtagelse skal tages stilling til, hvilke dele af erhvervsservice, der skal virksomhedsoverdrages, og hvilke opgaver og dermed medarbejdere, der skal opsiges. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 14. december 2022

Af hensyn til sagens oplysning er punktet vedhæftet bilag 3 "Forslag til vedtægtsændring til generalforsamling den 20. december".

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan efter indstilling fra Økonomiudvalget godkende Skema A vedrørende Infrastrukturprojektet for afdeling 15, 21 og 35 i BoligKorsør med en anskaffelsessum på henholdsvis 18,333 mio. kr., 15,667 mio. kr. og 35 mio. kr. eller i alt 69 mio. kr. finansieret af Landsbyggefonden.

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender Skema A for henholdsvis afdeling 15, 21 og 35 i BoligKorsør med en samlet anlægssum på 69 mio. kr. finansieret af Landsbyggefonden.

Sagens indhold

BDO søger på vegne af BoligKorsør om godkendelse af Skema A for Infrastrukturprojektet for Motalavej, Korsør. Der er tale om et projekt på tværs af 3 afdelinger - alle beliggende på Motalavej området i Korsør.

Infrastrukturprojektet er et led i den samlede Helhedsplan for Motalavej området, som er under udvikling med udspring i den godkendte udviklingsplan.

Afdelingerne er til tider præget af uro og kriminelle handlinger, der medfører utryghed for både beboere og det omkringliggende samfund. En medvirkende årsag til denne utryghed er, at den interne infrastruktur gør, at afdelingerne lukker sig om sig selv, fordi der mangler interne forbindelser indenfor området, men også til det omkringliggende samfund. Gennem de senere år er udviklingen i afd. 15 og 21 bevæget sig i en positiv retning, da der blandt andet, gennem nedrivning og omdannelse af udearealerne er skabt en større variation, der kan bygges videre på.

De fysiske rammer har betydning for den oplevede tryghed i området. Dårlig belysning, spredte stier, dominerende veje, få beskyttende øjne, manglende zonering, diverse afskærmninger med hegn, garager, sten og hække er nogle af de udfordringer, der skyldes arkitektoniske og infrastrukturelle udfordringer.

Planen for fremtiden er at sikre bedre og opdaterede boliger og nye udeområder. Det sker ved en sideløbende omfattende ændring af infrastrukturen i Motalavej området og den igangværende fysiske helhedsplan for hele området. De to planer kommer på mange måder til at understøtte hinanden.

Infrastrukturændringerne skal modvirke isolation og åbne det udsatte boligområde op mod nord til Korsør Station og mod syd til selve Korsør By.

Der vil i selve Motalavej området blive skabt et mere varieret landskab med parkområder og områder, som fremstår som motions- og oplevelsesstier samt nye beplantede områder til brug for fælles udnyttelse. Områderne deles op i mindre delområder, som resultere i en større variation af forskellige landskaber. Den nuværende parkdel i boligområdet skal tilpasses, således at den fremstår mere varieret i sin topografi med stierne, der slynger sig mellem små bakker.

Infrastrukturprojektet ønsker at udvikle:

• ændringer der åbner op og knytter boligområdet sammen med omverdenen
• tryghedsskabende foranstaltninger gennem superstier, belysning, opholdssteder samt sammensmeltning med naturen
• ændringer, der byder folk indenfor i boligområdet på og ved Motalavej og øger trygheden i hele området
• ændringer, der er en del af en større strategi for at omdanne det udsatte boligområde
• at sociale og fysiske initiativer går hånd i hånd
• at udviklingen vil - i videst muligt omfang - vil foregå udefra og ind og indefra og ud.
• at projektet er udarbejdet i tæt dialog mellem boligorganisation og Slagelse Kommune.

Infrastrukturprojektet er godkendt af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen med 100 % finansiering af Landsbyggefonden den 14. januar 2020.

Skema A er udarbejdet med udgangspunkt i styrelsens godkendelse, der angiver en samlet anskaffelsessum på 69 mio. kr. inkl. moms fordelt således:

• Skema A for afdeling 15 er opgjort til en samlet anskaffelsessum på 18,333 mio. kr. incl. moms
• Skema A for afdeling 21 er opgjort til en samlet anskaffelsessum på 15,667 mio. kr. incl. moms
• Skema A for afdeling 35 er opgjort til en samlet anskaffelsessum på 35 mio. kr. incl. moms

Infrastrukturprojektet er fra Landsbyggefondens side betinget af beboernes samtykke og projektet er forelagt på beboermøde/afstemningsmøde den 22. juni 2022, hvor der konstateres et stort flertal for gennemførsel af de forelagte planer og afd. 15,21 og 35.

Projektet forventes gennemført i perioden 2023 til 2029.

Afledte kommunale udgifter til offentlig infrastruktur

For at forbinde de enkelte boligafdelinger på tværs af Motalavej, for at øge trafiksikkerheden og for at skabe en større sammenhæng i og omkring Motalavej-området, skal der ske ændringer i områdets offentlige infrastruktur. Det betyder blandt andet, at der skal laves nye stier, og at der skal foretages ændringer på Motalavej, der gør den mere trafiksikker og mere indbydende som blød trafikant. De foreslåede tiltag, der fremgår af infrastrukturansøgning, som Slagelse Kommune undervejs har drøftet med BoligKorsør og deres rådgivere, vil medføre en kommunal udgift på 12 mio. kr. (2022). Udgifterne angår ændringer af den offentlige infrastruktur knyttet op til Motalavej-områdets Infrastrukturprojekt. Konkret arbejdes der med indsnævringer på Motalavej, hævede overgange flere steder på både Motalavej og Egernsundvej samt nye cykelstier på Motalavej.

Der er i Slagelse kommunes budget 2023-2026 afsat rådighedsbeløb til omlægning af infrastrukturen i Motalavej-området. Konkret er der afsat 4 mio. kr. i 2025 og 6 mio. kr. i 2026. En realisering af projektet vil forudsætte, at der afsættes yderligere 2 mio. kr.

Skema A for hver af de 3 afdelinger vedlægges tillige med billedillustrationer for projektet.

Retligt grundlag

Almenboliglovens § 61 a, stk. 1 og § 92.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende Skema A for de 3 afdelinger med en samlet anskaffelsessum på 69 mio. kr. Projektet er 100 % finansieret af Landsbyggefonden.

For at opnå det bevilgede tilskud, så skal Skema A godkendes i 2022.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Skema A for de 3 afdelinger godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Boligselskabets andel er 100 % finansieret af Landsbyggefonden.

Den kommunale andel udgør 12 mio. kr., hvor der er afsat et rådighedsbeløb på 4 mio. kr. i 2025 og 6 mio. kr. i 2026, eller i alt 10 mio. kr. De resterende 2 mio. kr. tages op i forbindelse med budget 2024, hvor der afsættes yderligere 2 mio. kr. i 2027.

Tværgående konsekvenser

Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget skal stå for, at den kommunale infrastruktur bliver realiseret. 

Sagens videre forløb

Skema B skal godkendes af Byrådet efter gennemført licitation og Skema C i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskab.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan efter indstilling fra Økonomiudvalget godkende Skema A vedrørende Infrastrukturprojektet for afdeling 23, 24, 26 og 32 med en anskaffelsessum på henholdsvis 30,042 mio. kr., 5,711 mio. kr., 16,29 mio. kr. og 22,046 mio. kr. eller i alt 74,089 mio. kr. finansieret af Landsbyggefonden.

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender Skema A for henholdsvis afd. 23, 24, 26 og 32 med en samlet anlægssum på 74,1 mio. kr. finansieret af Landsbyggefonden.

Sagens indhold

BDO søger på vegne af FOB om godkendelse af Skema A for Infrastrukturprojektet for Ringparken, Slagelse. Der er tale om et projekt på tværs af 4 afdelinger - alle beliggende i Ringparken i Slagelse.

Infrastrukturprojektet er et led i den samlede Helhedsplanen for Ringparken, som er under udvikling med udspring i den godkendte udviklingsplan. Tiltag i ansøgningen er baseret på visionsplanen for Ringparken, "Ny Ringby 2025 - vejen til et trygt og levende byområde". Udviklingsplanen er godkendt af Byrådet den 27. maj 2019 og Helhedsplanen Skema A er godkendt den 30. august 2021.

FOB har i 2020 søgt Landsbyggefonden om tilskud til infrastrukturændringer i Ringparken, idet fortidens intentioner var gode, men med uheldige resultater. Formålet med beslutningerne i 90´erne var, at skabe et roligt og hyggeligt område inde i Ringparken og slippe af med hurtigkørende motorkøretøjer. Ændringen i Ringparken medførte, at boligområdet blev helt frakoblet Slagelse bys normale trafikale flowmønstre og opleves trafikalt som en ø i byen. Vejstrukturen forstærker oplevelsen af, at Ringparken udgør en samlet identitet. Det er et område man tager ind i og ud af. Man ser og oplever, at der er en grænse mellem Ringparken og resten af byen.

Al erfaring viser, at gennemkørende trafik er en forudsætning for at slippe ud af et områdes status som socialt udsat. Forskning viser endvidere, at anlægges vejnet på måder, så der ikke kan køres ræs, men det er muligt, at komme frem til boligerne, kan et sammenhængende vejgrid styrke trygheden og overskueligheden og kan hjælpe med at øge et boligområdets sociale status.  

På baggrund af disse erfaringer ønsker Infrastrukturprojektet at udvikle:

• Pladsdannelser/byrum og aktivitetsområder i de krydspunkter, som de nye strukturer danner
• Nyt flow, overskuelighed og sammenhæng blandt andet med opbrydning af vejforløb og parkering
• Etablere to stærke nye hovedforbindelser - den øst-vest orienterede gennemgående Kierulffvej og den nye nord-sydgående cykelrute, der kobler på Slagelse kommunes cykelstrategi.
• Udvikle Ringparken som et attraktivt også for udefrakommende at komme igennem og gøre ophold i og ved Ringparken.

Visionsplanen rummer desuden ambitioner om at omdanne Ringparken til tre mindre kvarterer, der på forskellig vis bygger bro til og skaber sammenhæng med nabobebyggelser.

Landbyggefonden indstillede i 2020 Infrastrukturprojektet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse med 100 % finansiering fra Landsbyggefonden og 18. august 2020 gav styrelsen en godkendelse af projektet.

Skema A er udarbejdet med udgangspunkt i Trafik- Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse, der angiver en forventet samlet anskaffelsessum på 74,1 mio. kr. inkl. moms:

• Skema A for afdeling 23 er opgjort til en samlet anskaffelsessum på 30,042 mio. kr. incl. moms
• Skema A for afdeling 24 er opgjort til en samlet anskaffelsessum på 5,711 mio. kr. incl. moms
• Skema A for afdeling 26 er opgjort til en samlet anskaffelsessum på 16,290 mio. kr. incl. moms
• Skema A for afdeling 32 er opgjort til en samlet anskaffelsessum på 22,046 mio. kr. incl. moms

Infrastrukturprojektet er hermed 100 % finansieret af Landsbyggefonden.

Infrastrukturprojektet er forelagt på beboermøde, som led i den samlede behandling af udviklingsplanen og den af repræsentantskabet godkendte fysiske helhedsplan for Ringparken. 

Projektet forventes påbegyndt den 1. august 2024 og forventes færdiggjort ved udgangen af 2029.

Kommunal økonomi afledt af infrastrukturprojekt i Ringparken.

Projektet afholder omkostningerne ved den interne infrastruktur i Ringparken, men den infrastruktur,  der støder op til Ringparken skal afholdes af Slagelse kommune. Kommunens andel er i infrastrukturansøgningen opgjort til 13, 4 mio. kr. (2020). Blandet andet vil det medføre en kommunal omkostning på de dele af Kierulffsvej, der i dag er registreret som kommunevej (offentlig vej). Af oversigtstegningen på side 18 i projektbeskrivelsen "Ringparken Infrastrukturansøgning - vejen til et trygt og levende byområde" ses de fremtidige kommunale veje, som er udgangspunkt for kommunens medfinansiering. 

Det fremgår af helhedsplanen, som byrådet vedtog den 30. august 2021, at første etape af omdannelsen af infrastrukturen vil ske i 2024. Første etape omfatter den vestlige del af Ringparken, hvor der forventes at være en kommunal udgift på 6,4 mio. kr. 

Byrådet har endvidere den 31. oktober 2022 vedtaget Lokalplan. Det forventes, at der i 2027-2028 vil ske en omlægning af den resterende del af Kierulffsvej fra Jacob Dampesvej mod øst (mod Rosenkildevej) ud fra samme principper som etape 1, hvor der også vil være en kommunal medfinansiering på den del, der er registreret som kommunevej. I infrastrukturansøgningen regnes med en udgift på 7 mio. kr. 

Der er i Slagelse Kommunes budget for 2023 - 2026 afsat rådighedsbeløb til omlægning af 1. etape af infrastrukturen, som omfatter den vestlige del af Kierulffsvej (offentlig vej) i Ringparken. Konkret er der afsat 4 mio. kr. i 2025 og 6 mio. kr. i 2026. Alt efter projektets fremdrift kan det blive nødvendigt, at fremrykke hele eller dele af rådighedsbeløbene til 2024. I alt er afsat rådighedsbeløb for 10 mio. kr., der mangler således at blive afsat rådighedsbeløb for 3,4 mio. kr (2020-priser).

Fremsatte anlægsønsker til kommunal infrastruktur

Infrastrukturansøgningen omfatter også et nyt stisystem, der skal åbne Ringparken op mod den resterende by, herunder ny stiforbindelse til bymidten. Det har været ét af hovedgrebene i de omdannelsestanker, der er beskrevet i de respektive udviklings- og helhedsplaner. Hvis stierne skal bindes op på de tilstødende arealer og ikke bare slutte brat inden for Ringparken afgrænsning, vil det også forudsætte en kommunal medfinansiering. I denne sammenhæng er det særligt vigtigt at påpege cykel- og gangbroen mod syd hen over Ndr. Ringgade, der kan føres videre ind mod bymidten. Der har tidligere været fremsendt anlægsønske om dette. En cykel- og gangbro anslås at koste omkring 20 mio. kr., som alene er en kommunal udgift. Alternativt skal der laves en sti i terræn hen over Ndr. Ringgade. Men af hensynet til en god og trafiksikker sammenbinding af Ringparken med bymidten er anbefalingen, at forbindelsen krydser den trafikerede Ndr. Ringgade niveaufrit (der etableres en cykel- og gangbro). Som følge af terrænforholdene nord og syd for Ndr. Ringgade vil en stibro være en optimal løsning. En yderligere  videreførelse af stien frem mod bymidten vil være behæftet med endnu en kommunal udgift, alt afhængig af den valgte løsning.

Alternativet vil være, at stiforbindelserne kobles op på Valbyvej så fodgængeres og cyklisters krydsning af Ndr. Ringgade sker, i rundkørslen Ndr. Ringgade/Valbyvej, som forholdene er i dag. Denne alternative løsning vurderes ikke at give en merværdi til byen eller området.

Ovenstående er ikke en forudsætning for projektets gennemførsel. Et anlægsønske vil blive fremlagt til budget 2024 herom.

Skema A for hver af de 4 afdelinger vedlægges tillige med projektbeskrivelse i "Ringparken Infrastrukturansøgning - vejen til et trygt og levende byområde".

Retligt grundlag

Almenboliglovens  § 61 a, stk. 1 og § 92 b.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende skema A for de 4 afdelinger med en samlet anskaffelsessum på 74,089 mio. kr. Projektet er 100 % finansieret af Landsbyggefonden.

For at opnå det bevilgede tilskud, så skal Skema A godkendes i 2022.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at skema A for de 4 afdelinger godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Boligskabets andel af infrastrukturprojektet er 100 % finansieret af Landsbyggefonden.

Der er afsat rådighedsbeløb for 4 mio. kr. i 2025 og 6 mio. kr. i 2026. Det resterende rådighedsbeløb på 3,4 mio. kr. i 2027 tages op i forbindelse med budget 2024  

Tværgående konsekvenser

Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget er ansvarlig for den kommunale infrastruktur i projektet.

Sagens videre forløb

Skema B skal godkendes af Byrådet efter gennemført licitation og Skema C i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskab. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal efter indstilling fra Økonomiudvalget tage stilling til helhedsplan for afd. 35 i BoligKorsør, herunder nedrivning af 164 boliger. Godkendelse af Skema A for støttede lån med en samlet anskaffelsessum på 418.872.988 kr., Skema A for ustøttede lån med en samlet anskaffelsessum på 92.779.013 kr. med tilsvarende 100% kommunal garantistillelse for i alt 511.652.001 kr., kapitaltilførsel på 0,3 mio. kr. og ændringer til ABT18.

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender helhedsplan for Afd. 35 i BoligKorsør, herunder Skema A for støttede lån med en anskaffelsessum på 418.872.988 kr. og ustøttede lån på 127.779.013 kr. Den samlede anskaffelsessum udgør 511.652.001 kr.

2. at Byrådet godkender nedrivning af 164 boliger

3. at Byrådet godkender kommunal garantistillelse for i alt 511.652.001 kr. for de støttede og ustøttede lån.

4. at Byrådet godkender kommunal kapitaltilførsel med 0,3 mio. kr. finansieret af kassen.

5. at Byrådet godkender ændring til ABT18

Sagens indhold

BoligKorsør har indsendt projektide af helhedsplan for afdeling 35, Motalavej 29-127, Korsør. Boligselskabet søger om godkendelse af Skema A for det støttede byggeri med en samlet anskaffelsessum med 418.872.988 incl. moms og Skema A for det ustøttede byggeri med en samlet anskaffelsessum på 92.779.013 kr. incl. moms.

Den planlagte renovering/nedrivning i afdeling 35 er et led i realiseringen af den af Ministeriet, Slagelse Kommune og BoligKorsør godkendte Udviklingsplan for BoligKorsørs boligafdelinger i området ved Motalavej, som også omfatter afd. 15 og afd. 21.

Renovering/nedrivning indebærer, jf. godkendt Ghetto/Udviklingsplan en reduktion af det samlede antal boliger på 164 boliger fra nuværende 420 almene familie boliger til fremadrettet 256, svarende til en reduktion på ca. 40 %. Nedrivning af boligerne skal godkendes af kommunen og efterfølgende af Udlændige-, Integrations- og Boligministeriet. 

Projektbeskrivelse

Afdeling 35 består af 481 boliger fordelt med 61 ældreboliger og 420 almene familieboliger. Ældreboligerne er ikke en del af helhedsplanen, hverken fysisk eller økonomisk. De 420 almene familieboliger bliver reduceret til 256 boliger bestående af 76 sammenlagte boliger, 40 renoverede boliger og 140 tilgængelighedsboliger. Afdelingen består af 3 klynger med 4 blokke i hver, der ligger, så de danner et gårdrum og en enkelt klynge med 2 bygninger, der danner et L.

Principperne for omdannelse

Støj: Bygning 2 og 3 i alle gårde er forsøgt bibeholdt, da de danner ryg til motorvej og dermed dæmper støj herfra.

Sol: Bygning 1 i alle gårde nedrives til sokkel, og der opføres kun et-plan rækkehuse, således alle gårdrum åbnes op mod sydvest og solen.

Åbenhed: Der etableres gennemgange i bygning 4, således at der åbnes op mellem gårdrummene. I bygning 3 etableres desuden adgang gennem bygning fra trappeopgang til gårdrum, for adgang hertil fra lejligheder.

Op-/nedtrapning: Fra et-planbebyggelserne i bygning 1 trappes bygningerne gradvist op til fire etager, således at der dannes rolige overgange mellem de forskellige etagehøjder.

Variation: Alle gårdrum ombygges forskelligt, så der dannes en variation i bebyggelsen, og hvert gårdrum dermed får sit særkende ved sin egen bygningsstruktur.

Kontakt til terræn: Der etableres niveaufri adgange fra stuelejligheder ved jordregulering. Hermed skabes der bedre kontrakt mellem inde-ude liv og overgangen fra bygning til terræn får en overgangszone som terrasse m.v.

Altaner: ved altansider nedrives eksisterende lukkede karnapper samt lette vinduespartier, således kun de murede ydervægge står tilbage. Der etableres altaner der skiftevis er åbne og lukkede med glas for at skabe læ.

Nye tage: nye tage på nybyggeriet etableres med sadeltage for at nedskalere bebyggelsen visuelt til mindre enheder.

Gavle: Ved nedrivning af boliger vil de uisolerede gavle blive efterisoleret med trykfast isolering med teglskaller fra de nedrevne mure.

Adgangssider: Nye vindfang til trappeopgang etableres på adgangssiden, således at der skabes adgang for indvendig elevator.

Projektets økonomi

Projektets økonomi består af en støttet del og en ustøttet del opgjort således:

Anlægssummen er incl. moms, da et Boligselskab ikke er momsregistreret. Omkostningerne er yderligere specificeret i Skema A. 

Kapitaltilførsel

I forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanen oplyser Landsbyggefonden, at der er behov for kapitaltilførsel i form af 1/5-dels ordningen. Kapitaltilførsel er nødvendig, hvis der konstateres så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførsel.

Det samlede behov for kapitaltilførsel er af Landsbyggefonden opgjort til 1,5 mio. kr. Slagelse kommunes andel udgør 0,3 mio. kr.

Kapitaltilførslen ydes som et rente- og afdragsfrit lån til afdelingen, da afdelingens økonomi ikke umiddelbart efter renoveringen kan bære at tilbagebetalingen påbegyndes, uden lejeforhøjelser. Der skal løbende for hvert regnskabsår foretages en vurdering af, hvorvidt tilbagebetalingen kan påbegyndes det efterfølgende år.

Udviklingsplan

Boligselskabet har fået en bunden opgave fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, hvor Almene familieboliger skal være reduceret med 58% i Motalavej-området inden år 2030. Nærværende helhedsplan for afd. 35 indløser dette krav, tillige med helhedsplanerne for afd. 15 og 21.

Huslejeniveau

Udgangspunktet er en gennemsnitlig husleje på 737 kr. pr. m2 (2020). Landbyggefonden har ved projektets gennemførsel godkendt en huslejeforhøjelse på 10 kr. pr. m2 pr år. Eventuel huslejestøtte og driftslån tager Landsbyggefonden stilling til efter godkendelse af Skema C.

Beboerdemokrati

Helhedsplanen er godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde den 22. juni. Af de fremmødte stemte 90 for og 22 stemte imod. Forinden beboermøderne er der af flere omgange afholdt workshops og vandringer i området, hvor de deltagende beboere havde mulighed for at fremkomme med kommentarer og ønsker. Rigtigt mange beboerønsker er indarbejdet i såvel helhedsplan som i infrastrukturplanen.

Kommunal garantistillelse

Der søges om fuld kommunal garanti af lån optaget ved realkreditinstitut. Kommunen garanterer for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Omfang af garantikrav i forbindelse med lånoptagelse afventer en beregning fra långiver. Staten stiller regaranti for 50% af et eventuelt tab på de støttede lån. Der er ikke regaranti for de ustøttede lån.

Ændring til ABT18

Udbudsjurist i Indkøb og Forsikring har været i dialog med boligselskabets rådgivere og der er ingen af begrundelserne for ændring af ABT18-standard, der giver anledning til yderligere bemærkninger.

Ansøgning fra BoligKorsør, Skema A for det støttede og ustøttede byggeri vedhæftes, tillige med ændringer til ABT18 og projektbeskrivelse med illustrationer.

Retligt grundlag

Renovering af afdelingen sker i henhold til Almenlovens § 91

Garanti ydes i henhold til Almenboliglovens § 91, § 98 og § 127

Kommunal kapitaltilførsel ydes i henhold til Almenboliglovens § 97

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge ikke at godkende helhedsplanen, hvis det vurderes, at den forslåede helhedsplan ikke løser afdelingens udfordringer eller at det vurderes, at det er en økonomisk uforsvarlig disposition for afdelingen.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at projektet godkendes i den nuværende form, idet boligformerne bliver mere varierede, området åbner op og indbyder til nye typer af lejere. Derudover indløser helhedsplanen kravet i udviklingsplanen, om reduktion af almene familieboliger med 58 %. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Da antallet af boliger reduceres, må der forventes et fald i den kommunale medfinansiering af boligstøtte.  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Landsbyggefonden skal endelig godkende projektet. Skema B skal godkendes af Byrådet efter gennemført licitation og Skema C i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskab.

Nedrivning af 164 boliger skal tillige godkendes af Udlændige-, Integrations- og Boligministeriet.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender Beskæftigelsesplan 2023-2024. 

Sagens indhold

Beskæftigelsesplan 2023-2024 er bygget op om fire temaer, der tilsammen skaber synergi mellem beskæftigelsesministerens fem nationale mål, Slagelse Kommunes udviklingsstrategi, Kernefortællingen om Slagelse Kommune, den kommunale ungeindsats, Integrationspolitikken samt budgetforliget.

De fire temaer og deres primære fokus er:

1. Attraktive forbindelser – til erhverv, uddannelse og jobvækst: Fokus er på, at være en attraktiv samarbejdspartner for virksomhederne og samtidig understøtte de ledige og ansattes opkvalificering. 
2. Rummelige forbindelser – med plads til flere: For borgere længere væk fra arbejdsmarkedet med problemer ud over ledighed er der fokus på at forkorte forsørgelsesperioden og understøtte arbejdsmarkedstilknytningen bl.a. ved hjælp af lønnede timer.
3. Unge forbindelser – hvor de unge lykkes: I Ungeenheden er fokus på, at være det koordinerende omdrejningspunkt, der skal sikre, at alle unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse, der leder til uddannelse.
4. Kulturelle forbindelser – hvor nyankomne udlændinge lykkes: Her er  fokus på at opnå selvforsørgende medborgere gennem en god modtagelse, brede samarbejder og individuelle planer, der tager afsæt i den enkelte borgers kompetencer.

I det følgende præsenteres beskæftigelsesministerens fem nationale mål for 2023 og deres sammenhæng med de fire lokale temaer samt de enkelte temaers målsætninger for 2023. 

Sammenhæng med beskæftigelsesministerens nationale mål for 2023

De fem nationale mål som beskæftigelsesministeren har udpeget i 2023 er: 

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Sammenhængen mellem de lokale temaer og ministermålene fremgår af tabellen nedenfor. Ministerens værdighedsmål (nr. 1) går på tværs af alle fire temaer.

Mål for temaet Attraktive forbindelser – til erhverv, uddannelse og jobvækst: 

• Slagelses andel af forsikrede ledige er max 0,1 procentpoint højere end landsgennemsnittet samlet i 2023
•  Antal jobparate i uddannelsesordningerne skal minimum være på niveau med landsgennemsnittet, gerne højere
•  Andelen af sygemeldte borgere i Slagelse er under landsgennemsnittet, og andelen af borgere, der er delvist raskmeldte udgør minimum 20%
•  Mindst 120 borgere starter i voksenlærlingeforløb, heraf minimum 50 fra ledighed, forudsat at forsøgsbekendtgørelsen, der har udvidet målgruppen, forlænges til og med 2023.
•  Mindst 300 partnerskabsvirksomheder har aktiviteter i samarbejde med CARI

Mål for temaet Rummelige forbindelser – med plads til flere: 

• Mindst 15% af borgerne på kontanthjælp (aktivitetsparate) og 8% af borgerne i ressourceforløb skal til enhver tid være i lønnede timer.
• Antallet af helårspersoner på kontanthjælp (aktivitetsparate) skal max være 889 i 2023. Max 375 personer er i december 2023 på kontanthjælp i over 2 år. I dag er antallet 430.
• Antallet af helårspersoner på ledighedsydelse skal max være 194 i 2023. Max 50 personer er i december 2023 på ledighedsydelse i over 2 år. I dag er antallet 58.

Mål for temaet Unge forbindelser – hvor de unge lykkes: 

• Antallet af unge der går i gang med ungdomsuddannelse lige efter grundskolen skal øges fra de nuværende 72 % til 75% i 2023.
• Frafaldet på uddannelserne skal sænkes. Særligt på erhvervsuddannelserne vil vi have frafaldet sænket til det regionale gennemsnit på 25 %. I 2023 er målet, at frafaldet skal reduceres til 27%.
• Antallet af unge der får ydelse som 18-årige skal som minimum reduceres til regionens gennemsnit (7%). I dag er det på 10 % (2020 tal).
• Antallet af unge, der har grunduddannelse som højeste uddannelse efter 10 år, skal reduceres til regionalt gennemsnit (17%). I dag er det på 19 %.

Mål for temaet Kulturelle forbindelser – hvor nyankomne udlændinge lykkes:

• Minimum andel på 50% beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse efter tre år (undtaget uddannelse og ægtefælleforsørgede)
• 55% af de fordrevne personer fra Ukraine med ophold efter Særloven er i beskæftigelse, jf. jobindsats.dk

Beskæftigelsesplan 2023-24 arbejder med et toårigt perspektiv, hvor målambitionerne fastsættes årligt, ligesom udvalgte indsatser også vil kunne justeres, så det sikres, at planen er opdateret. Det bemærkes i forlængelse heraf, at SektorMED i Center for Arbejdsmarked og Integration anbefaler Beskæftigelsesplan 2023-24 som den her er forelagt. 

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget vil løbende blive orienteret om status på opfyldelse af Beskæftigelsesplanens mål, i forbindelse med udvalgets kvartalsvise behandling af 'Nøgletal for Beskæftigelses- og Ungeområdet'.

Retligt grundlag

Efter § 4 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. vedtager Byrådet inden årets udgang en beskæftigelsesplan for det kommende år.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende Beskæftigelsesplan 2023-2024.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at Beskæftigelsesplan 2023-2024 udgør en ambitiøs og realiserbar ramme for opfyldelse af de politiske mål for Slagelse Kommunes beskæftigelsesindsats i perioden.

Administrationen bemærker, at måltallene kun er realiserbare under de nuværende forudsætninger. Det betyder, at der vil være behov for en justering, såfremt forudsætningerne ændrer sig, herunder hvis udvalget skulle beslutte en anden udmøntning af første delaftale på beskæftigelsesområdet, end den, der er anbefalet af administrationen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget godkende Tilsynspolitik 2023-2026 for personlig og praktisk hjælp, madservice samt rehabilitering.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Byrådet godkender Tilsynspolitik 2023-2026 for personlig og praktisk hjælp, madservice samt rehabilitering med de indarbejdede ændringer efter høringsrunden.

Sagens indhold

Serviceloven siger, at Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for alle tilbud efter § 83 - personlig og praktisk hjælp samt madservice, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter servicelovens § 91.

Tilsynspolitikken skal godkendes for indeværende byrådsperiode 2023 – 2026.

På udvalgsmøde den 1. november punkt 7 principgodkendte Seniorudvalget at Tilsynspolitik 2023-2026 skulle sendes i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Social Udsatte.

Der er ikke indkommet høringssvar fra Handicaprådet. Ældrerådet og Rådet for Socialt Udsatte har afgivet høringssvar.

Hovedpunkter i Rådets for Socialt Udsattes høringssvar (vedlagt i bilag 1)

Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at kommunen ved visitation af de mest skrøbelige og udsatte borgere sikrer sig, at andre har kontakt til borgeren og at der arbejdes tværgående om indsatsen, med en kombination af anvendelse af Serviceloven § 85 og § 83. 

Rådet for Socialt Udsatte forslår opmærksomhed på ”den gode udskrivning” fra sygehus og til eget hjem jf. Sundhedsaftalen, med henblik på at borgers manglende sociale netværk i forhold til støtte, kan øge ricikoen for genindlæggelser.

Hovedpunkter i Ældrerådets høringssvar (vedlagt i bilag 2)

Ældrerådet anbefaler, at alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn.

Ældrerådet foreslår, at kvalitative interviews gennemføres af en visitator fremfor en medarbejder fra Sekretariatet.

Ældrerådet foreslår at forsiden Tilsynspolitikken ændres til en forside, der signalerer kvalitet, god opfølgning og borgertilfredshed i indsatsen.

Muligheden for uanmeldte tilsyn

På udvalgsmøde den 1. november punkt 7 bemærkede Seniorudvalget, at administrationen skulle undersøge muligheden for hyppigere uanmeldte tilsyn. 

Udover kommunens egen forpligtigelse til at føre tilsyn med tilbud efter §83, som er beskrevet i nærværende Tilsynspolitik 2023-26, gennemfører Styrelsen for Patientsikkerhed et Ældretilsyn.

Administrationen har forespurgt Styrelsen for Patientsikkerhed om muligheden for at modtage flere uvarslede Ældretilsyn. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at Styrelsen fører planlagte tilsyn og reaktive tilsyn. Planlagte tilsyn baseres på stikprøver. Reaktive tilsyn gennemføres på baggrund af en bekymringshenvendelse. Der er ikke en tredje mulighed, som går ud på at kunne bestille et tilsyn. Hvis der indgives en bekymringshenvendelse til Styrelsen skal den være konkret med beskrivelser af de forhold, som er årsag til bekymringen.

Af Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside fremgår det, at Ældretilsynet er et uvildigt tilsyn, der skal bidrage til læring og udvikling af de sociale- og plejefaglige indsatser på ældreområde. Ældretilsynet gennemføres med en varsling på minimum 6 uger. Varslingen muliggør, at ledelse og personale kan være tilstede under tilsynet  og med det samme kan gå i gang med et rette op på eventuelle utilfredsstillende forhold. Under besøget taler tilsynet også med borgere og pårørende. Styrelsen har udarbejdet informationsmateriale, der kan udleveres til borgere og pårørende på forhånd (vedlagt i bilag 3). Styrelsen kan, som en del af Ældretilsynet, derudover foretage uvarslede tilsynsbesøg, hvis Styrelsen vurderer at formålet med tilsynet vil være forspildt ved varsling. 

Anmeldte besøg i forbindelse med kommunens eget tilsyn jævnfør Tilsynspolitikken 2023-26

I forhold til kommunens eget tilsyn jævnfør Tilsynspolitikken er den nuværende praksis for gennemførelse af de kvalitative interviews følgende:

• Der udvælges tilfældigt 15 borgere til de kvalitative interviews fra omsorgssystemet.
• Hjemmeplejen kontaktes med henblik på at afklare om borgeren er kognitivt og fysisk i stand til at modtage besøg og besvare spørgsmål om den hjælp som leveres.
• Medarbejderen kontakter borgeren, og afklarer om borgeren ønsker at modtage besøg og deltage i interview.
• Interviewet gennemføres.

Det er medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund, erfaring med borgernær kontakt og kvalitetsstandardens område samt kompetencer i forhold kvalitative interviews, der gennemfører interviewene.

Administrationen har indarbejdet følgende ændringer i Tilsynspolitik 2023-26 (vedlagt i bilag 4) som følge af høringssvarene:

- Forsiden til Tilsynspolitikken er ændret til en forside, der signalerer kvalitet, god opfølgning og borgertilfredshed i indsatsen.

- Tilføjet: Tilsynet udføres af medarbejder med kompetencer til at gennemføre kvalitative interviews hos borgerne i forhold til kvalitetsstandardens område.

Retligt grundlag

Lov om social service § 151 c forpligter kommunen til at udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter § 91.

Stk. 2. Tilsynspolitikken skal indeholde kommunens procedurer for udførelse af tilsyn med disse
tilbud og for opfølgning på tilsynet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i tilslutning til beslutninger om serviceniveauet for tilbud efter §
83 og om udarbejdelse af kvalitetsstandarder efter § 139 mindst én gang årligt følge op på
tilsynspolitikken, herunder foretage de nødvendige justeringer.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A: Godkende Tilsynspolitik 2023-2026 for personlig og praktisk hjælp, madservice samt rehabilitering med de ændringer, som er indarbejdet som følge af høringssvarene. 

B: Ikke godkende Tilsynspolitik 2023-2026 for personlig og praktisk hjælp, madservice samt rehabilitering. Hvis Byrådet vælger denne mulighed, kan Byrådet sende sagen tilbage til Seniorudvalget med henblik på at komme med forslag til ændringer.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det kan give unødig utryghed hos borgeren, hvis kommunens opfølgning, som beskrevet i Tilsynspolitikken, gennemføres uanmeldt. Administrationens erfaring er, at både borgere og pårørende ofte er utrygge ved at sige ja til at besøg af en medarbejder, de ikke kender, på trods af at borgeren ringes op før besøget.

Administrationen vurderer, at høringssvaret for Rådet for Socialt Udsatte kan ses i relation til Kvalitetsstandard 2023-2026, og kan indgå i høringsrunden i forhold til denne.

Administrationen vurderer, at Tilsynspolitik 2023-2026 for personlig og praktisk hjælp, madservice samt rehabilitering lever op til lovens krav.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget godkende revideret Værdighedspolitik for ældreplejen i Slagelse Kommune gældende fra 1. januar 2023.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.     at Byrådet godkender revideret Værdighedspolitik for ældreplejen i Slagelse Kommune gældende fra 1. januar 2023.

2.     at Byrådet tager høringssvar til efterretning.

Sagens indhold

På mødet den 9. august 2022 besluttede Seniorudvalget, at administrationen udarbejder forslag til ændringer af nuværende Værdighedspolitik for ældreplejen i Slagelse Kommune, som sendes til høring hos de høringsrelevante foreninger. Administrationens forslag til Værdighedspolitikken lægges på kommunens hjemmeside til kommentering, inden Seniorudvalget får Værdighedspolitikken til beslutning.

Byrådet skal inden for det første år i hver valgperiode vedtage en Værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Byrådet skal således senest på mødet i december 2022 vedtage en Værdighedspolitik for kommunens ældrepleje gældende for indeværende valgperiode.

Formålet med Værdighedspolitikken er at styrke kommunernes arbejde med en endnu mere værdig ældrepleje. De kommunale Værdighedspolitikker skal udgøre den overordnede værdimæssige ramme for det enkelte Byråds prioriteringer i ældreplejen. Værdighedspolitikken skal som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen for den enkelte ældre:

1) Livskvalitet

2) Selvbestemmelse

3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen

4) Mad og ernæring

5) En værdig død

6) Pårørende

7) Ensomhed.

Administrationens forslag til revideret Værdighedspolitik, ses i bilag 1, har været i høring hos de høringsrelevante samt på kommunens hjemmeside til kommentering.

Der forligger nu høringssvar fra Ældrerådet, hvilket ses i bilag 2.  

Essensen af Ældrerådets høringssvar kan sammenfattes til: "at der er behov for en nærmere beskrivelse af, hvordan udmøntningen af de 7 politikker skal foretages, så politikken ikke blot risikerer at blive et skuffedokument, der kun kommer frem ved særlige lejligheder".

Ældrerådet skal derfor opfordre til, så snart Værdighedspolitikken for ældreplejen er færdigbearbejdet og vedtaget, at der udarbejdes handleplaner med målbare succeskriterier for hvornår og hvordan man lever op til de nye vedtagne politikker".

Derudover er modtaget en kommentering til Værdighedspolitikken på kommunens hjemmeside, denne ses i bilag 3.

I bilag 4 ses høringssvar indeholdende forslag til ændring af formulering vedrørende pårørendesamarbejde fra medarbejder i kommunen.

Fra Rådet for Social Udsatte er modtaget høringssvar, som ses i bilag 5, essensen er: "Rådet for Socialt Udsatte er positive i forhold til de tanker om mødet med borgeren, som er beskrevet i værdighedspolitikken. En politik der beskriver hvordan medarbejderen skal møde borgeren, er et vigtigt styringsredskab i samtalen medarbejdere og ledelse imellem, således fokus fastholdes på hvordan borgeren mødes af den kommunale medarbejder. Værdighedspolitikken kan være grundlag for den løbende vurdering af om kommunen lever op til egne tanker og forventninger til den leverede kerneydelse. Rådet for Socialt Udsatte finder det lige så logisk, at værdighedspolitikken kædes sammen med Medborgerpolitikken i den faglige samtale i centret".

Endeligt er modtaget høringssvar fra Ældresagen, hvilket ses i bilag 6.

Retligt grundlag

Servicelovens 81 a om værdighedspolitik med tilhørende bekendtgørelse nr. 70 af 21. januar 2019.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Godkende administrationens forslag til revideret Værdighedspolitik for ældreplejen i Slagelse Kommune 

2. Foretage justeringer i administrationens forslag til Værdighedspolitik for ældreplejen i Slagelse Kommune.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at udkast til revideret Værdighedspolitik for ældreplejen i Slagelse Kommune giver et realistisk fundament for ældreplejen og -omsorg fra 2023. Det betyder, at Værdighedspolitikken vil kunne understøtte i plejen tæt på borgerne i det fortsatte arbejde med at yde værdig ældrepleje.

Der er i forslag til Værdighedspolitik for ældreplejen taget højde for konsekvenser af budgetreduktioner i budget 2023-2026. 

I forhold til modtagne høringssvar er det administrationens vurdering, at der ikke er behov for yderligere beskrivelser og/eller handleplaner for at virkeliggøre Værdighedspolitikken. Der har de seneste år været arbejdet meget med at gøre Værdighedsbegreberne til den grundlæggende kultur og mindset hos medarbejderne. Kulturforandring tager tid - det er vigtigt at det sker i hverdagen i den praktiske opgaveudførsel blandt medarbejderne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet. 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget godkende beskrivelsen af serviceniveau på plejecentre i form af "Hvad kan du forvente, når du flytter på plejecenter" med virkning fra 1. januar 2023.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Byrådet godkender serviceniveau for plejecentre gældende fra 1. januar 2023 beskrevet i "Hvad kan du forvente, når du flytter på plejecenter".

Sagens indhold

"Hvad kan du forvente, når du flytter på plejecenter i Slagelse Kommune" beskriver den service, som beboerne på plejecentrene i Slagelse Kommune har mulighed for at modtage i form af pleje, omsorg, mad og praktiske opgaver som rengøring mm. I bilag 1 ses beskrivelsen.

Historik:

På Seniorudvalgets møde den 1. november 2022 besluttede Seniorudvalget at sende beskrivelsen "Hvad kan du forvente, når du flytter på plejecenter i Slagelse Kommune" i høring hos høringsberettigede samt en bemærkning om, at der skal stå, at borgerne kan kontakte Slagelse Kommune for at få afklaret muligheder for ledsagelse.

Der foreligger nu høringssvar fra Ældrerådet, hvilket ses i bilag 1. 

Historik:

Beskrivelsen blev første gang vedtaget den 10. maj 2017 af daværende Sundheds- og Seniorudvalg som erstatning af tidligere kvalitetsstandard og set i naturlig forlængelse af Værdighedspolitikken.

Indholdet i beskrivelsen er nu ajourført efter Byrådets vedtagelse af Budget 2023-2026 og definerer herefter den service, som beboerne på plejecentrene kan forvente fra 2023. Indholdet er ligeledes tilpasset udkast til justeret Værdighedspolitik fra 2023, som pt. er i høring. 

Udgangspunktet for beboerne på plejecentrene er fortsat størst mulig valgfrihed og dermed mulighed for fleksibilitet i hverdagen, ud fra den enkelte beboers ønsker og behov. Tilgangen til pleje og omsorg er den rehabiliterende tænkning, hvorefter borgeren støttes til at klare mest muligt i egen hverdag, for derved at bevare den enkeltes egen oplevelse af livskvalitet og selvbestemmelse. 

Derudover motiveres og støttes beboerne ud fra et aktiverende og forebyggende sigte, med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og inddragelse. Beboernes deltagelse i hverdagens gøremål tilstræbes i den udstrækning det er muligt, ligesom de pårørende opfordres til at være en aktiv del af hverdagen.

Retligt grundlag

Servicelovens § 138 om fastsættelse af generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Godkende serviceniveau på plejecentre med virkning fra 1. januar 2023 beskrevet i "Hvad kan du forvente, når du flytter på plejecenter"

2. Beslutte ændringer til beskrivelsen.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at "Hvad kan du forvente, når du flytter på plejecenter i Slagelse Kommune" på en let tilgængelig måde for nuværende beboere, fremtidige beboere og deres pårørende beskriver hvilket serviceniveau, man kan forvente på Slagelse Kommunes plejecentre. 

Da plejecentrenes budget er reduceret fra 2023, er der en del aktiviteter og anden service som plejecentrene ikke længere har ressourcer til at tilbyde; klippekort hvor beboerne havde mulighed for individuelle ekstra aktiviteter i hverdagen som højtlæsning, gåtur mm., værdighedsmidler til ekstra aktiviteter, ekstra medarbejdere for at medvirke til en værdig død, ledsagelse aften/nat ved beboeres indlæggelse på sygehus og lægebesøg, ekstra bemanding til boliger hvor der bor ægtepar, ernæringsteam, reduktion i aftenbemanding og på demensafdelinger. Derudover er plejecentrene reduceret, så der ikke er midler til velfærdsteknologi og kompetenceudvikling i forhold til demens. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Sundhedsudvalget skal beslutte, hvad frigjorte midler inden for udvalgets budgetramme skal anvendes til i 2023 og frem.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1. at Sundhedsudvalget godkender at 730.000 kr. årligt anvendes til delvis finansiering af WIPP-projektet fra 2023 og permanent i årene frem 

2. at Sundhedsudvalget beslutter at de resterende frigjorte midler på 362.500 kr. i 2023 reserveres til finansiering af eventuelle budgetudfordringer i 2023 og årene frem.

Sagens indhold

Historik:

I Byrådets Budgetaftale fra efteråret 2019 blev besluttet et årligt effektiviseringskrav på 0,7% af nettodriftsudgifterne i perioden 2020-2022 inkl.

Særligt for Forebyggelses- og Seniorudvalget indeholdte Budgetaftalen en klausul om tilbageførsel af effektiviseringen, således at udvalget fik mulighed for, at disponere over effektiviseringsbeløbet, altså mulighed for omprioritering inden for udvalgets samlede område.

Forebyggelses- og Seniorudvalget besluttede hvert af årene 2020-2022 effektiviseringer inden for udvalgets budgetramme samt anvendelse af de derved frigjorte budgetmidler. Ligeledes blev der hvert år udarbejdet evaluering af igangværende effektiviseringer og indsatser.

På Forebyggelses- og Seniorudvalgets sidste møde den 7. december 2021 blev besluttet, at igangværende effektiviseringer skal fortsætte som permanente reduktioner fra 2022 og frem.

I forhold til anvendelsen af de via effektiviseringerne frigjorte midler blev beslutningen på samme møde, at anvendelsen af de frigjorte midler fortsætter i 2022.

Aktuelt:

Ovenstående betyder at der på Sundhedsudvalgets område er foretaget effektiviseringer på følgende områder:

I alt årlig besparelse 1.092.500 kr. hvilke Sundhedsudvalget kan træffe beslutning om anvendelse af i 2023 og frem. 

I 2022 er en del af disse anvendt til delvis finansiering af Wipp-Projektet med 730.000 kr. De resterende 362.500 kr. er anvendt på områder der nu hører under Seniorudvalget.

Det betyder, at Sundhedsudvalget i 2023 og årene frem kan disponere over i alt 1.092.500 kr.

Retligt grundlag

Den Kommunale Styrelseslov, Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. samt Byrådets Budgetaftale for 2020 samt budgetoverslagsår.

Handlemuligheder

Sundhedsudvalget har følgende handlemuligheder:

A. Beslutte, at de frigjorte midler anvendes til permanent fortsættelse af Wipp-Projekt i 2023 og årene frem samt træffe beslutning om hvad de resterende 362.500 kr. skal anvendes til.

B. Beslutte, at de frigjorte midler på i alt 1.092.500 kr. anvendes til andre formål.

C. Beslutte, at de frigjorte midler på 1.092.500 kr. reserveres til imødegåelse af merforbrug i 2023, herunder eventuel manglende realisering af vedtagne reduktioner i budget 2022 og 2023.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at Wipp-Projektet fortsat har stor relevans, blandt andet i forhold til forebyggelse. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er tale om omprioriteringer inden for Sundhedsudvalgets egen budgetramme. Det betyder, at  forudsætningen for fortsættelse af igangværende indsatser eller igangsætning af nye skal kunne finansieres fuldt ud af de vedtagne effektiviseringer.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget beslutte nye skoledistrikter gældende fra skoleåret 2023/24 og frem.

Beslutningen er betinget af, at Byrådet 23. januar 2023 træffer beslutning om nedlæggelse af skoler.

Indstilling

Skolechefen og Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler nye skoledistrikter som beskrevet i sagen, i bilag 1 og illustreret i bilag 2.

Sagens indhold

I budgetforliget for Budget 2023-26 er det vedtaget, at der på almenskoleområdet skal indfris et besparelsespotentiale på 44 mio. kr. fuldt indfaset. Besparelsen skal hentes gennem en ændret skolestruktur og en øget styring af klassedannelserne i 0. klasse med henblik på at optimere driften, en ny ressourcetildelingsmodel samt et øget samspil mellem almen- og specialområderne. 

Strukturændringerne, med nedlæggelse af fem skoler, betyder, at der skal oprettes nye skoledistrikter, som minimum for de elever, der er tilknyttet et distrikt, hvor skolen bliver nedlagt. De nødvendige ændringer som følge af skolenedlæggelser samt styret klassedannelse i 0. klasse kommer til at have store konsekvenser for mange skoler. Der er derudover set på ændringer ift. at optimere klassedannelsen i de enkelte distrikter både ud fra klassekvotienter samt antal spor på den enkelte skole.

Beregningerne i forhold til antal elever på de enkelte skoler er foretaget i Demografix, kommunens skoleprognoseprogram, som tager udgangspunkt i den udarbejdede befolkningsprognose med dens antagelser i forhold til boligudbygning samt til- og fraflytning mv. Derudover er antallet af klasser beregnet ud fra, at der må være maksimalt 26 elever i 0. - 2 klasse og 28 elever i 3. - 9. klasse. 

Administrationen foreslår følgende ændringer i skoledistrikterne:

• Nuværende Boeslunde Skoles distrikt, Skælskør Skoles distrikt og Eggeslevmagle Skoles distrikt sammenlægges til Ny Skælskør Skoles distrikt. Dog flyttes et område omkring Tjæreby til kommende Kirkeskovsskolens distrikt og et område omkring Frankerup til kommende Dalmose Skoles distrikt.
• Nuværende Flakkebjerg Skoles distrikt sammenlægges med Dalmose Skoles distrikt til ny Dalmose distrikt pånær et område omkring Fårdrup, der sammenlægges med kommende Hashøjskolens distrikt samt et område omkring Oreby, der sammenlægges med kommende Kirkeskovsskolens distrikt.
• Nuværende Tårnborg Skoles distrikt opdeles, og den del, der ligger omkring Motalavej i Korsør by sammenlægges med kommende Broskolens distrikt, mens Svenstrup og Tjæreby samt landområdet deromkring sammenlægges med kommende Vemmelev Skoles distrikt. Fra nuværende Vemmelev Skoles distrikt flyttes den sydlige del til kommende Baggesenskolens distrikt.
• Fra nuværende Nymarkskolens distrikt flyttes et område i Slagelse midtby til kommende Marievangsskolens distrikt samtidig med at området omkring Skovbrynet og området syd for motorvejen flyttes til kommende Søndermarksskolens distrikt.

Alle skoler er 0. - 9.-klasses skoler undtagen Hashøjskolen, Hvilebjergskolen og Kirkeskovsskolen. I forslaget har Hashøjskolen og Hvilebjergskolen Antvorskov Skole som overbygningsskole, mens Kirkeskovsskolen har Dalmose Skole som overbygningsskole. Ændringerne er yderligere beskrevet i bilag 1 og illustreret i bilag 2.

Der er en række usikkerheder i forhold til de fremtidige forventede antal klasser samt klassekvotienter, da beregningerne i et vist omfang bygger på historiske mønstre, der med de store strukturforandringer må forventes at ændre sig. De fremtidige mønstre kendes dog ikke, hverken ift. elever på fri- og privatskoler samt søgning mellem folkeskolerne, og det vil have en betydning ift., hvordan det konkret kommer til at se ud fremover på den enkelte skole.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven §40 stk. 2 pkt. 3 vedrørende kommunens inddeling i skoledistrikter.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan beslutte de nye skoledistrikter som følge af skolenedlæggelser og optimering af driften som beskrevet.

2. Byrådet kan vælge at ændre i de nye skoledistrikter, hvilket dog vil få betydning ift. mulighederne for at optimere driften på området.

Vurdering

Administrationen vurderer, at de beskrevne nye skoledistrikter opfylder det politiske mål med at optimere driften via en strukturændring med nedlæggelse af fem skoler samt styret klassedannelse i 0-årgang.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Provenu for udarbejdelse af ny tildelingsmodel, inklusiv ny skolestruktur er fastlagt til 44 mio. kr. fuldt implementeret. De personalemæssige konsekvenser er således en del af den proces, der er fastlagt ifm. budgetudmøntningen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget beslutte, hvordan udgifterne forbundet med konvertering af fritidshjem til SFO skal finansieres.
Herudover kan Byrådet på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget beslutte, at de berørte SFO'er ikke skal vippeafregnes nedad i 1. halvår 2023.

Indstilling

Skolechefen og Dagtilbudschefen indstiller,

1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget beslutter, at udgifterne i forbindelse med konvertering af fritidshjem til SFO finansieres via kassen som en tillægsbevilling (handlemulighed A)

2. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget beslutter, at de berørte SFO'er ikke skal skal vippeafregnes nedad i 1. halvår 2023 (handlemulighed E).

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har på møde den 2. november 2022 (punkt nummer 11) taget sagen om udmøntning af beslutning om ændring af fritidshjem til SFO til efterretning.

Udmøntningen indebærer at der, pr. 1. januar 2023. etableres SFO'er, som erstatter de nuværende fritidshjem (0.-4. klasse) og SFO II for de nuværende klubbørn (5.-6. klasse).  

Udgifter til etablering - bygninger/lokaler og inventar
Administrationen har været i dialog med de fire skoler samt Center for Kommunale Ejendomme (KE), for at få udarbejdet et overslag over, de udgifter der er forbundet med at gøre lokaler klar til brug. KE har i deres gennemgang udelukkende forholdt sig til de tilpasninger/udbedringer, som vurderes nødvendige, for at SFO'erne er klar til ibrugtagning pr. 1. januar 2023. 
KE har i deres vurdering ikke forholdt sig til evt. tilpasninger af udearealerne.

Der er i overslagene fokuseret på udgifter til etablering af manglende køkkenfaciliteter, let malerarbejde, et skur til opbevaring (på Hvilebjergskolen) og diverse inventar. 

I forhold til inventar er der desuden dialog med Tårnborg Skole omkring overtagelse af brugbart materiel, som er blevet tilovers i takt med, at skolens elever melder sig ud – og forventningen om, at skolen nedlægges ved sommerferien 2023.

Flakkebjerg Skole og Hashøjskolen
Der er ingen etableringsomkostninger  i forbindelse med oprettelse af SFO I og II på de to skoler. Dette skyldes, at de lokaler, der fremadrettet skal rumme tilbuddene i dag danner rammerne for fritidshjem og klub. 

Hvilebjerg Skole:
Der er i dag fritidshjem i daginstitutionen, som ligger ved siden af skolen. SFO I og II skal flyttes ind på skolen:

SFO I etableres i tre eksisterende klasselokaler. SFO II etableres i skolens IT lokaler.

Der skal afsættes følgende midler:

SFO I: 

• Etablering af the-køkken: 50.000 kr.
• Malerarbejde: 22.365 kr. (KE varetager opgaven) 
• Uforudsete udgifter samt til intern rådgivning og styring ved Bygherrerådgivningen: 10.000 kr.

SFO II:

• Etablering af the-køkken: 50.000 kr.
• Etablering af skur til opbevaring af materiel: 140.000 kr. 
• Uforudsete udgifter samt intern rådgivning og styring ved Bygherrerådgivningen: 38.000 kr.

Ramme til tilpasning, indretning, inventar og lignende: 10.000 kr. (både SFO I og SFO II)

Hvilebjerg: Totalomkostninger for SFO I og SFO II - inkl. malerarbejdet: 320.365 kr.

Dalmose Skole:
Der er i dag fritidshjem placeret på Vemmeløsevej 40 sammen med Dalmose Daginstitution. SFO I og II skal flyttes ind på skolen:

SFO I etableres i de lokaler, der indtil nu har været brugt af dagplejen til heldagslegestue.
SFO II etableres i de lokaler, der indtil nu har været brugt som klub på skolen. 

Der skal afsættes følgende midler:

SFO I: 

• Etablering af knagerækker: 14.400 kr.
• Etablering af kogeø med komfur: 50.000 kr.
• Malerarbejde: 22.365 kr. (KE varetager opgaven) 
• Uforudsete udgifter samt intern rådgivning og styring ved Bygherrerådgivningen: 74.400 kr.

SFO II:

• Etablering af knagerækker: 14.400 kr.
• Malerarbejde: 15.000 kr. (KE varetager opgaven) 

Ramme til tilpasning, indretning, materialer og lignende: 50.000 kr. (både SFO I og SFO II)

Dalmose Skole: Totalomkostninger for SFO I og SFO II - inkl. malerarbejdet: 153.800 kr.

Samlede totalomkostninger for SFO I og SFO II på både Hvilebjergskolen og Dalmose Skole  - inkl. malerarbejde: 474.165 kr. 

Budget i SFO og SFO II pr. 1. januar 2023 - vippeafregning

I forhold til den nuværende proces med etablering af SFO’er, er der taget afsæt i gældende ressourcetildelinger.

SFO’erne vippeafregnes ved flere eller færre børn end budgetlagt. Det betyder, at hvis der er forældre, som vælger tilbuddet fra for deres børn, når de fire fritidshjem overgår til SFO, så får SFO'en færre budgetmidler.

i 2022 udgør forældrebetalingen til en fritidshjemsplads med morgenmodul 1.078 kr. (pr. måned i 11 måneder). Den forventede takst for en tilsvarende SFO-plads i 2023 er 1.938 kr. (pr. måned i 11 måneder). De berørte forældre vil således opleve en takststigning på 860 kr.

Taksten bliver endelig godkendt den 28. november 2022.

Der er pr. november 2022 indmeldt knap 500 børn i fritidshjem og klub i de fire daginstitutioner, der lige nu er ansvarlig for tilbuddene.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov §2 foreskriver, at kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser, som kan uddelegere til rette udvalg.

Handlemuligheder

I forhold til finansiering af de beskrevne etableringsomkostninger har Byrådet følgende handlemuligheder:

A. Tillægsbevilling - finansiering via kassen
B. De berørte skoler skal selv afholde udgifterne
C. Afdeling for Skole skal afholde udgifterne via centrale midler
D. En kombination af handlemulighed A-C

I forhold til vippeafregningen i 1. halvår 2023 har Byrådet følgende  handlemuligheder:

E. Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at de berørte SFO'er ikke skal vippeafregnes nedad i 1. halvår 2023.
F. Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at de berørte SFO'er forsat skal vippeafregnes nedad i  1. halvår 2023.

Vurdering

I forhold til handlemulighed A-D:
Uanset hvilke af fire ovenstående handlemuligheder, som Byrådet peger på, er der tale om en ikke på forhånd indregnet udgift, som der ikke er finansiering til - og som derfor vil medføre et merforbrug.

Det er administrationens vurdering at de anførte udgifter afspejler de tilpasninger, som er absolut nødvendige, og som derfor bør igangsættes hurtigst muligt. Der er i overslagene taget højde for at nedbringe etableringsomkostningerne mest muligt, særligt på SFO II. Dette på baggrund af den kommende tilpasning af strukturen på 10-18-års-området, som kan komme til at betyde, at behovet for at tilpasse rammerne vil ændre sig. Også i forhold til tilpasning og udbedring af udearealer og lignende, som ikke er medtaget i denne sammenhæng.

I forhold til handlemulighed E og F:
Det er administrationens vurdering, at det må formodes at nogle forældre vil vælge tilbuddet om en SFO-plads fra på grund af den højere takst/opkrævning. For ikke at risikere at udhule tilbuddet fra start, er det derfor også administrationens anbefaling at de fire berørte SFO'er ikke vippeafregnes nedad 1. halvår 2023 (handlemulighed E). 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Økonomiskemaet tager udgangspunkt i handlemulighed A, hvor bevillingen finansieres af kassen. Der gives en driftsbevilling, som placeres under Politikområde 1.6 Kommunale Ejendomme.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Sagen vil blive behandlet på møde i Økonomiudvalget den 12. december 2022 og siden på møde i Byrådet den 19. december 2022.

Børne- og Ungeudvalget vil på møde i januar 2023 få en status over antal indmeldte børn i de 4 SFO'er.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget beslutte ny ressourcetildelingsmodel for almenskolerne gældende for skoleåret 2023/24 og frem.

Beslutningen er betinget af, at Byrådet den 23. januar 2023 tager beslutning om nedlæggelse af skoler.

Indstilling

Skolechefen og Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, hvilken ressourcetildelingsmodel der skal gælde for almenskolerne fra skoleåret 2023/24 og frem.

Sagens indhold

I budgetforliget for Budget 2023-26 er det vedtaget, at der på almenskoleområdet skal indfris et besparelsespotentiale på 44 mio. kr. fuldt indfaset. Besparelsen skal hentes gennem en ændret skolestruktur og en øget styring af klassedannelserne i 0. klasse med henblik på at optimere driften, en ny ressourcetildelingsmodel samt et øget samspil mellem almen- og specialområderne. 

Oplægget til en ny ressourcetildelingsmodel, der præsenteres i denne sag, er dermed en model, hvor der tildeles færre midler end i den eksisterende ressourcetildelingsmodel. I sagen præsenteres tre modeller til en ny ressourcetildelingsmodel, og alle tre modeller har som udgangspunkt den samme økonomiske ramme. Det er ligeledes en forudsætning, at der styres på klassedannelsen i 0. klasse for at optimere ressourceudnyttelsen.

Uanset hvilken model der vælges, erstatter den nye ressourcetildelingsmodel i sin helhed den eksisterende ressourcemodel for almenskolerne og vil have gyldighed fra og med skoleåret 2023/24.

Indfasningen af den nye ressourcetildelingsmodel skal ses i sammenhæng med udarbejdelsen af de nye skoledistrikter, der behandles i selvstændig sag. De nye skoledistrikter sammenholdt med en øget styring af elevoptaget i 0. klasse skal medvirke til, at almenskolerne over en bred kam bliver mere økonomisk bæredygtige. Eftersom det kun er i 0. klasse, elevoptaget fremadrettet bliver styret, vil der dog i sidste ende gå 10 år, før den nye skolestruktur inklusive ny ressourcetildelingsmodel vil have fuld effekt. I overgangsperioden vil der være flere skoler, som har lave klassekvotienter på de årgange, hvor den øgede styring af klassedannelsen endnu ikke har fået effekt.

Præsentationen af modellerne udgør et her-og-nu-billede. Der er dermed elementer ved modellerne, som der er knyttet usikkerhed til. Et af disse er elevernes søgning mellem skolerne i årgangene over 0. klasse. Selv om der fremadrettet lægges et loft på oprettelsen af klasser på de enkelte skoler, vil der stadig være rum til søgning indenfor reglerne om det frie skolevalg.
Ligeledes er der usikkerhed omkring søgningen til kommunens fri- og privatskoler.

Omø Skole tildeles en fast tildeling i alle de modeller, der beskrives i denne sag. På den måde fastholder Omø Skole den særskilte tildeling, der også findes i nuværende model.

Der etableres en central pulje til at afholde udgifterne forbundet med modtageklasser, talentklasser samt EUD10-klasserne på Xclass.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §40, stk. 2, punkt 1 og 2 vedr. skolevæsnets økonomiske rammer og den overordnede skolestruktur.

Handlemuligheder

I budgetforliget vedr. Budget 2023-26 vedtages det at tage udgangspunkt i en elevtalsbaseret tildelingsmodel. Denne model præsenteres som handlemulighed 1 herunder. Derudover præsenteres to yderligere modeller som hhv. handlemulighed 2 og 3.

Handlemulighed 1: En elevtalsbaseret tildelingsmodel

I oplægget til en ny ressourcetildelingsmodel tages der udgangspunkt i tre tildelingselementer:

1. Et grundbeløb pr. skole, der dækker en fuldtids skoleleder samt en sekretær på 30 timer ugentligt.
2. Et tillæg pr. skole på baggrund af socioøkonomiske kriterier.
3. Et beløb pr. elev.

I modellen får alle skoler uanset størrelse det samme grundbeløb, der skal medvirke til at sikre, at alle skoler har en leder og administrativ støtte. 

Det socioøkonomiske tillæg erstatter nuværende tildelinger til inklusionstiltag, dansk som andetsprog-undervisningen samt særlige tildelinger til enkelte elever og -klasser. 
Indtil det vil være muligt at tilvejebringe en ny og mere præcis socioøkonomisk fordelingsnøgle, vil det socioøkonomiske tillæg blive fordelt på baggrund af den eksisterende fordelingsnøgle, der benyttes i nuværende ressourcetildelingsmodel.
Fra skoleåret 2024/25 forventes det, at den nye socioøkonomiske fordelingsnøgle vil være på plads i den nye ressourcetildelingsmodel.

Beløbet pr. elev (den variable tildeling) skal dække alle variable udgifter på skolerne. Vigtigst heraf er undervisning, men beløbet skal også dække materialer, kompetenceudvikling, IT samt de yderligere variable udgifter til ledelse og administration.

I denne model er beløbet pr. elev det samme uanset elevens alder eller klassetrin.
Da minimumstimetallet er højere i udskolingen end i indskolingen, vil det være forbundet med flere udgifter at have en udskolingselev end en indskolingselev. Dermed vil skoler, der ikke har skolegang til og med 9. klasse, alt andet lige have fordel af et ensartet beløb pr. elev.

Generelt er det sådan, at skoler med høje klassekvotienter vil have fordel af en elevtalsbaseret tildeling. Gennem dannelsen af nye skoledistrikter samt den øgede styring af elevoptaget i 0. klasse forsøges det at danne skoler med så bæredygtige klassekvotienter som muligt.
Men det ændrer ikke ved, at i en elevtalsbaseret tildelingsmodel vil nogle skoler kunne ende i en sårbar position, hvis klassekvotienten samlet set er lav. Der tildeles i denne model ikke - som i nuværende model - en garantitildeling, der skal sikre et minimum af midler til at drive de etablerede klasser.

En elevtalsbaseret tildelingsmodel vil alt andet lige skabe incitament til at have så høje klassekvotienter som muligt for den enkelte skole. Ligesom i den nuværende ressourcetildelingsmodel vil der derfor være et konkurrenceelement skolerne imellem. 

Handlemulighed 2: Større fokus på socioøkonomi

Handlemulighed 2 er en tildelingsmodel, hvor det socioøkonomiske tillæg pr. skole tildeles en større vægt end i handlemulighed 1. Konkret vil det betyde, at den variable tildeling sættes ned, mens det socioøkonomiske tillæg pr. skole sættes op. I alt vil den samlede ramme til almenskolerne være den samme.

De grundlæggende incitamenter og fordele/ulemper ved denne alternative model vil grundlæggende være de samme som i handlemulighed 1. Skoler med socioøkonomisk set svagere elevgrundlag vil dog i denne model i højere grad blive kompenseret for dette, hvilket kan bidrage til en højere grad af overensstemmelse mellem behov og ressourcer på disse skoler.
Skoler med relativt lave klassekvotienter og socioøkonomisk set stærke elevgrundlag kan – på samme vis som i handlemulighed 1 – ende i en sårbar position.

Som det var tilfældet i handlemulighed 1, vil det socioøkonomiske tillæg i skoleåret 2023/24 skulle tildeles efter den eksisterende socioøkonomiske fordelingsnøgle.

Handlemulighed 3: En klassebaseret tildelingsmodel

Handlemulighed 3 er en tildelingsmodel, hvor klassen er det basale tildelingselement i stedet for eleven. 

Grundbeløbet pr. skole samt det socioøkonomiske tillæg er identisk med udgangspunktet.
I stedet beregnes et beløb pr. klasse, som tildeles i stedet for beløbet pr. elev. Beløbet pr. klasse skal dække alle variable udgifter på skolen, herunder undervisning, materialer, IT, kompetenceudvikling samt den ekstra ledelse og administration.
Den samlede ramme til almenskolerne vil være den samme som i handlemulighed 1 og 2.

Den klassebaserede tildelingsmodel giver i princippet alle almenskoler ensartede forudsætninger for at drive skole, da skolens klassekvotient ikke på samme måde som i handlemulighed 1 og 2 er den afgørende faktor for, hvilke midler skolen har til rådighed.

I den klassebaserede tildelingsmodel er der ikke det samme incitament til at sikre en høj klassekvotient på den enkelte skole, da der tildeles det samme beløb til en klasse, uanset hvor mange elever der går i klassen. Gennem det styrede optag i 0. klasse og et loft over antallet af klasser, den enkelte skole må oprette, bliver denne effekt til en vis grad formindsket. Men den enkelte skole vil ikke opleve et ressourcetab, hvis der afgives elever til andre skoler, så længe antallet af klasser forbliver konstant.

Til gengæld kan den klassebaserede tildelingsmodel udfordre den samlede ramme til skoleområdet, hvis det samlede elevtal falder. På den måde sikrer den klassebaserede tildelingsmodel budgetsikkerhed på skolerne, men ikke i samme grad for den samlede økonomi.
Derfor vil man i denne model skulle åbne for muligheden for at justere på øvrige parametre i tildelingsmodellen, f.eks. grundtildelingen eller det socioøkonomiske tillæg, hvis skoleområdets samlede ramme bliver presset.

Vurdering

I budgetforliget vedr. Budget 2023/26 fremgår det, at der skal arbejdes videre med en elevbaseret ressourcetildelingsmodel. Det er administrationens vurdering, at der er fordele og ulemper forbundet med den elevbaserede ressourcetildelingsmodel, hvorfor der i denne sag er præsenteret tre modeller.

På flere måder er valget af type af ressourcemodel et valg af, hvilket skolevæsen vi i Slagelse Kommune vil understøtte, samt hvilke økonomiske hensyn, der skal vægtes højest.

I den elevbaserede tildelingsmodel vil der være et element af konkurrence skolerne imellem, hvor skoler, der evner at fastholde en høj klassekvotient, alt andet lige har bedre forudsætninger for at drive skole end skoler med lavere klassekvotient. I den klassebaserede tildelingsmodel vil der være en større ensartethed skolerne imellem i forhold til forudsætningerne for at drive skole.

Ligeledes er der mellem modellerne forskel på, hvem der bærer den økonomiske risiko. Den enkelte skole vil kunne have en høj grad af budgetsikkerhed, men det vil ske på bekostning af en højere usikkerhed omkring skoleområdets samlede ramme – og omvendt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det samlede besparelsespotentiale, der skal indfris, er 44 mio. kr. årligt. Dette vil have personalemæssige konsekvenser.  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

På baggrund af beslutningen i Byrådet den 19. december 2022 bliver der lavet en samlet beregning af almenskolernes fremtidige økonomi. Denne meldes ud inden juleferien, så der kan gennemføres personalepolitisk proces i januar.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget beslutte en grænse for optag af elever ved frit skolevalg på årgange, hvor klasseloftet forventes at bliver 26 elever jf. finansloven for 2022. Det skal også gælde ved skoleindskrivning i 0. klasse.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget beslutte, hvem der skal have kompetencen til i særlige tilfælde at tillade et højere elevtal, dog ikke over 28 på årgange, hvor klasseloftet forventes at blive 26 elever jf. finansloven for 2022.

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1. at Byrådet  godkender, jf. handlemulighed A, at grænsen for optag af elever ved frit skolevalg i gennemsnit bliver 24 elever i de etablerede klasser på årgange, hvor klasseloftet forventes at blive 26 elever jf. finansloven for 2022. Det vil også gælde ved skoleindskrivning i 0. klasse.

2. at Byrådet godkender jf. handlemulighed A, at administrationen får kompetence til i særlige tilfælde at tillade et højere elevtal, dog ikke over 28, på årgange, hvor klasseloftet forventes at blive 26 elever jf. finansloven for 2022. Det vil ske efter samme kriterier, som tidligere er politisk besluttet for de øvrige årgange jf. Styrelsesvedtægt for skoleområdet.

Sagens indhold

Vedr. klasseloft

Det følger af folkeskoleloven, at elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke må overstige 28 ved skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30. Det er delegeret til administrationen, jf. Slagelse Kommunes kompetenceplan.

I finansloven for 2022 blev det besluttet at sænke klasseloftet i 0.-2. klasse til 26 elever. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 28.

Aftalen gælder for nye årgange fra og med skoleåret 2023/24. Det betyder, at det skal være fuldt implementeret efter 3 år.

Først efter dannelsen af ny regering, kan der tages stilling til fremsættelse af lovforslag. Men for at kunne udvise rettidig omhu i forbindelse med den kommende skoleindskrivning, er der behov for en lokal stillingtagen til grænse for optag ved frit skolevalg.  

Vedr. distriktsskole samt frit skolevalg

Alle børn er i kraft af deres bopæl tilknyttet en bestemt distriktsskole. Som udgangspunkt har de derfor ubetinget ret til optagelse på den pågældende skole.

Hvis forældrene ikke ønsker, at deres barn skal gå på distriktsskolen, kan de søge om plads på en anden skole efter eget valg. Forældrenes ret til frit valg er alene begrænset af den enkelte skoles kapacitet, som fastlægges af Byrådet.

Frit skolevalg er, når en elev søger om optagelse på en skole, men bor i et andet skoledistrikt, en anden kommune eller tidligere har fravalgt distriktsskolen.

Den gældende styrelsesvedtægt

Det fremgår af Styrelsesvedtægt for skoleområdet, at skolelederen ikke må imødekomme ansøgninger om indskrivning af elever, der søger optagelse efter det frie skolevalg, hvis der gennemsnitligt er 25 eller flere elever i de etablerede klasser på det pågældende klassetrin.

Grænsen på 25 elever er fastsat med henblik på at bevare 3 pladser i de eksisterende klasser til elever, der måtte tilflytte skoledistriktet. Overskrides klasseloftet på 28, vil det som udgangspunkt udløse oprettelse af en ekstra klasse.

Den fastsatte grænse på 25 elever har ikke været gældende ved skoleindskrivningen i 0. klasse. Her har stort set alle, der har søgt om optagelse efter det frie skolevalg, fået deres ønske opfyldt, hvorefter søgningen har været styrende for antallet af oprettede 0. klasser på hver skole.

Det fremgår endvidere af Styrelsesvedtægt for skoleområdet, at administrationen i særlige tilfælde kan træffe beslutning om at fravige den fastsatte grænse for 25 elever ud fra følgende kriterier:

• Hvis administrationen i samarbejde med en elevs forældre og nuværende skole er enige om, at eleven har væsentlige behov for et miljøskifte, og der er 25 eller flere elever på det pågældende klassetrin på andre skoler, der ligger i rimelig nærhed af elevens bopæl.
• Hvis en elev kommer fra en privatskole eller en efterskole, og der er 25 eller flere elever på det pågældende klassetrin på andre skoler, der ligger i rimelig nærhed af elevens bopæl.
• Hvis det af pædagogiske årsager vurderes uhensigtsmæssigt at en elev, der udsluses fra et specialtilbud, skal tilbage på distriktsskolen.

Desuden fremgår det af Styrelsesvedtægt for skoleområdet, at i tilfælde, hvor det ikke er muligt at imødekomme samtidige ønsker om optagelse på en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter følgende kriterier i nævnte rækkefølge:

• Elever, der i forvejen har en eller flere søskende på skolen, optages før elever, der ikke har.
• Kommunens børn optages før børn fra andre kommuner.
• Elever, der har kortere afstand til skolen målt i kilometer fra folkeregisteradressen, optages før elever, der har længere afstand.

Skoleindskrivning af elever i 0. klasse til kommende skoleår

Både det forventede nye klasseloft på 26 elever for nye årgange fra og med næste skoleår og beslutninger om ændret skolestruktur i forbindelse med budget 2023-26 vil have betydning for den kommende skoleindskrivning. Derfor er Børne- og Ungeudvalget på deres møde den 2. november blevet præsenteret for en tids- og procesplan for den kommende skoleindskrivning.

I tids- og procesplanen indgår blandt andet, at Byrådet skal træffe beslutning om en grænse for optag efter frit skolevalg på årgange, hvor klasseloftet forventes at blive 26 elever. Det er afgørende for klassedannelse af de nye 0. klasser.

Beslutning om grænse ved frit skolevalg vil blive indskrevet i en ny udgave af Styrelsesvedtægt for skoleområdet, når lovgrundlaget er på plads, og alle beslutninger er endeligt vedtaget og afklaret i forhold til budget 2023-26.

Retligt grundlag

• Folkeskoleloven § 17 – Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30.
• Jf. finansloven for 2022 vil klasseloftet i 0.-2. klasse blive 26 elever gældende for nye årgange fra og med 2023/24. Først efter dannelse af ny regering vil der blive taget stilling til fremsættelse af lovforslag.
• Folkeskoleloven § 36, stk. 2 - Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig.
• Folkeskoleloven § 36, stk. 3 - Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse efter frit skolevalg, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af Kommunalbestyrelsen.
• Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt for skoleområdet.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder vedr. indstilling 1:

1. Beslutte, at grænsen for optag af elever ved frit skolevalg i gennemsnit er 24 elever i de etablerede klasser på årgange, hvor klasseloftet forventes at blive 26 elever jf. finansloven for 2022. Det vil også gælde ved skoleindskrivningen i 0. klasse.
2. Beslutte en anden grænse for optag af elever ved frit skolevalg på årgange, hvor klasseloftet forventes at blive 26 elever jf. finansloven for 2022. Det vil også gælde ved skoleindskrivningen i 0. klasse.

    

Byrådet har følgende handlemuligheder vedr. indstilling 2:

1. Administrationen har kompetencen til i særlige tilfælde at tillade et højere elevtal, dog ikke over 28, på årgange, hvor klasseloftet forventes at blive 26 elever jf. finansloven 2022. Det vil ske efter samme kriterier, som tidligere er politisk besluttet for de øvrige årgange. 
2. Børne- og Ungeudvalget har kompetencen til i særlige tilfælde at tillade et højere elevtal, dog ikke over 28, på årgange, hvor klasseloftet forventes at blive 26 elever jf. finansloven for 2022. Det vil ske efter samme kriterier, som tidligere er politisk besluttet for de øvrige årgange.

Vurdering

En grænse for optag ved frit skolevalg på gennemsnitligt 24 elever på årgange, hvor klasseloftet forventes at blive 26 elever jf. finansloven for 2022, vil i praksis betyde, at der er ’reserveret’ plads til 2 tilflyttere pr. klasse. At grænsen skal gælde allerede ved indskrivning af nye 0. klasser, vil give bedre mulighed for at tilrettelægge en optimal klassedannelse på tværs af alle skoledistrikter.

Hvis grænsen på 24 elever sættes op til fx 25 elever, vil der være større sandsynlighed for, at tilflyttere kan udløse en ekstra klasse. Det vil samtidig betyde, at vi kan imødekomme flere ønsker om optag efter frit skolevalg.

Hvis grænsen på 24 elever sættes ned til fx 23 elever, vil der være mindre sandsynlighed for, at tilflyttere kan udløse en ekstra klasse. Det vil samtidig betyde, at vi kan imødekomme færre ønsker om optag efter frit skolevalg.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Med finansloven for 2022 er der til initiativet med sænket klasseloft i de yngste klasser afsat en årlig varig ramme på 95 mio. kr. i 2023, 146 mio. kr. i 2024, 199 mio. kr. i 2025 og 154 mio. kr. i 2026 og frem.

Det er ikke afklaret, hvordan midlerne fordeles til kommunerne, og om der medfølger eventuelle bindinger på brugen af dem.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Det fremgår af budget-teksten, at Børne- og Ungeudvalget skal træffe beslutning om antallet af 0. klasser for skoleåret 2023-2024. Administrationen forventer, at det kan ske i marts, når der er overblik over, hvilke elever der har søgt henholdsvis distriktsskole, privatskole, skole efter frit skolevalg, samt antallet af skoleudsatte elever og elever henvist til specialundervisning.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget beslutte at godkende DK2020 klimaplanen.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender DK2020 klimaplanen.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 5. oktober 2020, at Slagelse Kommune skal deltage i DK2020-samarbejdet. DK2020 er et klimapartnerskab mellem KL, regionerne og Realdania.

Som en del af DK2020 skal vi udvikle en klimaplan, der viser, hvordan kommunen som geografisk område senest i 2050 vil opnå netto-nuludledning af CO₂, og hvilke tiltag kommunen vil tage for at tilpasse sig klimaforandringer. Klimaplanen skal udvikles efter en international standard og godkendes af det internationale netværk C40.

Klima- og Miljøudvalget vedtog den 27. juni 2022 fokusområder og målsætninger for arbejdet med at reducere CO₂-udledningen. Den 6. september 2022 vedtog udvalget mål og indsatser for klimatilpasningsarbejdet.

Med udgangspunkt i udvalgets beslutninger har vi udarbejdet en DK2020-klimaplan. Denne er vedlagt i bilag 1. Planen indeholder to dele;

• En klimaplan med kortlægning af CO₂-udledninger, mål, fokusområder og handlinger, der skal bidrage til at nå vores reduktionsmål inden for CO₂.
  
  
• En klimatilpasningsplan, med mål for klimatilpasningsindsats, kortlægning af risiko, fokusområder og handlinger, som skal sikre en klimarobust udvikling af Slagelse Kommune.

Fælles for arbejdet med både CO₂-reduktion og klimatilpasning er, at indsatserne skal bidrage til at skabe merværdi. Med planen foreslår vi, at dette sker med særligt fokus på: Bosætning, sundhed, erhverv, uddannelse og kompetenceopbygning og biodiversitet.

Klimaplanen – vejen mod CO₂-neutralitet

Udover målet om netto-nuludledning af CO₂ i 2050, har byrådet i regi af bæredygtighedsstrategien vedtaget et delmål om 70 % CO₂-reduktion i 2030.

Slagelse Kommune udleder i dag omkring 571.000 tons CO₂, hvoraf energisektoren udgør 34 %, landbrugssektoren 18 % og transportsektoren 45 %. De tre sektorer står dermed for 97 % af den samlede CO₂-udledning i kommunen. Jf. baselinenotat i bilag 2.  

For at vide hvor vi skal sætte ind, har vi lavet en fremskrivning af CO₂-udledningen, der medregner de allerede vedtagne nationale og lokale klimatiltag frem mod 2050. Dette kaldes et ”Business-as-usual” scenarie (BAU-scenarie), og er vedlagt i bilag 3. Ifølge BAU-scenariet mangler Slagelse Kommune at reducere CO₂-udledningen med ca. 167.000 tons for at opfylde målsætningen i 2030 og 260.000 tons i 2050.

På den baggrund har vi fastsat fokusområder og målsætninger for hver af sektorerne.

Energi:

• Fossilfri varmeforsyning: Udfasning af gas og olie til opvarmning i 2030
• Produktion af vedvarende energi: Øge mængden af lokalt produceret vedvarende energi i et omfang, der vil gøre Slagelse Kommune selvforsynende med vedvarende energi.
• Energibesparelser: Reducere energiforbruget med 10 % frem til 2030 og yderligere 10 % frem til 2050

Landbrug og arealanvendelse:

• Udtagning af lavbundsjord: Udtage 180 ha. opdyrket lavbundsjord inden 2030
• Skovrejsning: Rejse skov på 3200 ha. inden 2050
• Samarbejde og udvikling: Understøtte den grønne omstilling af landbruget gennem samarbejder med relevante aktører

Transport og mobilitet:

• Mere transport på el og bedre lademuligheder: CO₂-neutral persontransport i 2050, herunder CO₂-neutral kollektiv transport, alle de kommunale biler kører på el i 2030 og 25 % af bilbestanden i hele kommunen skal køre på el i 2030
• Miljøvenlig færgedrift: Bidrag til CO₂-neutral persontransport i 2050
• Fremme af cykling og fælles transport

Klimaplanen indeholder i alt 31 handlinger. Der foreslås handlinger inden for alle fokusområderne, men som følge af den nuværende energikrise, prioriteres energi- og varmeområdet særligt højt. En oversigt over målsætninger, fokusområder og handlinger incl. økonomi, tid mm. findes i bilag 4.

Den samlede effekt af handlingerne er estimeret og viser, at vi skal finde yderligere reduktioner, svarende til 45.000 tons CO₂ i 2030 og 104.000 tons CO₂ i 2050 for at nå vores klimamål. Derfor skal denne klimaplan suppleres med yderligere tiltag i de kommende år. En oversigt over effekter fremgår af bilag 3.

Klimatilpasningsplan

I Klimatilpasningsplanen har vi sat et overordnet mål om, at kommunen som helhed bliver klimarobust senest i 2050. Det betyder, at vi skal sikre os mod klimaforandringerne og skabe en fælles bevidsthed om, at vores klima vil forandre sig, og at det vil påvirke vores byer, boliger og natur.

Vi har foretaget en ny fare- og risikokortlægning af kommunens største klimaudfordringer. Risikokortlægningen beregner den gennemsnitlige årlige udgift til skader forbundet med oversvømmelse fra hav, vandløb og nedbør.

I Slagelse Kommune udgør stormflod ca. 67 % af den samlede årlige risiko forbundet med oversvømmelse. Nedbør udgør ca. 33 % af risikoen, mens vandløbsoversvømmelser udgør ca. 0,2 %. Risikokortlægningen findes i bilag 5.

Klima- og Miljøudvalget blev præsenteret for risikokortlægningen på mødet den 6. september 2022 og træf på den baggrund principbeslutning om, at vi prioriterer projekter, der reducerer risikoen for oversvømmelse mest muligt.

I Klimatilpasningsplanen har vi derfor to fokusområder, hvor de primære mål er at:

• højvandssikre by- og sommerhusområderne langs kysten

• sikre, at vores byer kan håndtere fremtidens nedbør

Ud over de to fokusområder har vi en lang række tiltag, der bidrager til den samlede klimatilpasning og opbygning af klimarobusthed. Det sker gennem risikoreduktion i f.eks. vores planlægning, hvor vi stiller krav om sikring af ny bebyggelse og tekniske anlæg i områder, der er i risiko for oversvømmelse. Endvidere er der en lang række tiltag, der relaterer sig til beredskabet før, under og efter en klimarelateret hændelse.

En oversigt over målsætninger, fokusområder og handlinger, incl. økonomi, tid mm findes i bilag 6.

Revision og monitorering

DK2020 klimaplanen vil blive revideret hvert 4. år i begyndelsen af byrådsperioden, så det kan koordineres med revision af kommuneplanen. Vi vil følge planens effekt for at sikre, at vi er på rette vej mod en klimaneutral og -robust kommune. Arbejdet vil blive afrapporteret til byrådet med faste intervaller.

Retligt grundlag

Ifølge kommunalfuldmagtsreglerne kan Slagelse Kommune udarbejde en klimaplan, der har fokus på at nedbringe energiforbruget og CO₂-udledningen og gennemføre klimatilpasningstiltag inden for kommunens geografi til almen nytte for borgere og erhvervsliv i kommunen.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan godkende planen uden bemærkninger.
2. Byrådet kan vælge at komme med ændringer til planen eller forkaste den og bede administrationen om at udarbejde et nyt forslag.

En konsekvens af handling B er, at vi ikke kan aflevere planen til ekstern godkendelse inden for tidsfristen. En senere aflevering vil kræve, at vi anmoder om udsættelse. Vi kan ikke garantere, at partnerne bag DK2020 imødekommer dette.

Vurdering

Det er vores vurdering, at DK2020 klimaplanen med de valgte fokusområder, målsætninger og handlinger er et rigtig godt skridt mod opfyldelsen af vores klimamål.

Fokusområderne og de konkrete handlinger er valgt ud fra en vurdering af, hvor der kan opnås størst effekt, kombineret med hvor kommunen har mulighed for at skabe en forandring. Dette kan enten være gennem egen drift, samarbejdsprojekter eller ved at facilitere borgerne og erhvervslivet. 

En væsentlig forudsætning for at nå i mål er, at klimadagsordenen bliver integreret bredt i kommunens opgaver. Derfor igangsætter vi en tværgående dialogproces i 2023 med henblik på at afklare, hvordan vi bedst sikre dette, både administrativt og politisk. Vi skal bl.a. sikre, at der er overensstemmelse mellem målene i klimaplanen og andre relevante planer, herunder kommuneplanen. Vi skal også sikre, at vi arbejder aktivt med merværdier.

Vi når ikke i mål med denne plan, og derfor skal den suppleres med yderligere tiltag over de kommende år. Da rammevilkår, finansieringsmuligheder, teknologier mv. ændres løbende, skal vi arbejde dynamisk og tilpasse planen til de nye udfordringer og muligheder, som vil opstå. For at sikre at vi er på sporet, laver vi årligt en afrapportering samt en gennemgribende revision hvert 4. år.

Det er vores vurdering, at planen opfylder kravene til en DK2020 plan, og vi forventer, at den kan godkendes af CONCITO og C40.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

DK2020 klimaplanen finansieres sammen med Bæredygtighedsstrategien af bæredygtighedsmidlerne, der omfatter drifts- og anlægsmidler. I tabellen nedenfor er en oversigt over de samlede bæredygtighedsmidler, de eksisterende driftsudgifter til arbejdet med bæredygtighedsstrategien og klimatilpasning samt de disponerede midler til implementering af DK 2020 klimaplanen.

Opfyldelsen af DK2020 klimaplanens målsætninger er afhængig af nuværende afsatte anlægsbevillinger og -budgetter til: Højvandssikringsprojekterne, Grundvandsskov, samarbejdsaftale med Forskningscentret Flakkebjerg og ombygningen af Agersøfærgen.

Indeholdt i de disponerede midler til DK2020 klimaplanen er 2 projektstillinger. Der er nærmere redegjort for økonomien for de enkelte handlinger i klimaplanen og klimatilpasningsplanen i hhv. bilag 4 og bilag 6. 

Der er afsat en ramme, som skal disponeres i forbindelse med revision af bæredygtighedsstrategien, herunder det videre arbejde med klima. 

Tværgående konsekvenser

Planen vedrører flere udvalg, herunder Økonomiudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget som de væsentligste.

Sagens videre forløb

Efter at planen er godkendt af byrådet, skal den godkendes af tænketanken CONCITO, der er projektsekretariat for DK2020-samarbejdet og det internationale netværk C40. Deadline for godkendelse hos CONCITO er den 20. december 2022.

Klimaplanen, der omhandler CO₂-reduktion, vil blive indarbejdet i bæredygtighedsstrategien i forbindelse med revision af bæredygtighedsstrategien i 2023.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget, træffe beslutning om at Slagelse Kommune er indstillet på at der igangsættes ekspropriation, i forbindelse med mindre arealerhvervelser til gang- og cykelsti på
begge sider af Valbyvej i Slagelse, såfremt det ikke er muligt at indgå frivillig aftale med de tre berørte lodsejere.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, 

1. at Byrådet beslutter, at træffe principiel beslutning om at Slagelse Kommune er indstillet på, at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder til etablering af gang- og cykelsti på begge sider af Valbyvej i Slagelse, såfremt det ikke er muligt at indgå frivillig aftale med de berørte lodsejere.

2. at Byrådet beslutter, at der blandt Byrådets medlemmer udpeges én repræsentant/suppleant, som deltager på åstedsforretningen i forbindelse med ekspropriationen, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med de berørte lodsejere.

Sagens indhold

For at realisere det politiske ønske om at skabe en mere sikker adgang for de bløde trafikanter langs en af de trafikerede veje i Slagelse By, blev det besluttet at anlægge delt gang- og cykelsti på begge sider af Valbyvej fra Nordre Ringgade til Nordre Stationsvej. Projektet er medfinansieret af statens cykelpulje med 50 % af anlægsudgifter jf. §11-13 i ”Bekendtgørelse om pulje til cykelprojekter” af d. 12. april 2021.

For at anlægge cykelstien kræver det, at kommunen eksproprierer areal fra tre tilstødende ejendomme til formålet. En sådan overtagelse kan ske ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ”ekspropriationslignende vilkår”. ”Ekspropriationslignende vilkår” sikrer de samme skattemæssige forhold, som hvis der foretages en egentlig ekspropriation, og kræver at kommunen er indstillet på at foretage en egentlig ekspropriation, hvis ikke der kan opnås enighed med lodsejerne.

Frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår kan være hensigtsmæssige i mindre ukomplicerede sager, hvor lodsejerne overvejende er positivt stemt omkring projektet. Til gengæld er det uhensigtsmæssigt i mere komplicerede sager med mange lodsejere.

Til det aktuelle projekt anbefaler administrationen, at der søges indgået frivillige aftaler på ”ekspropriationslignede vilkår” med de tre berørte lodsejere. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal kommunen være indstillet på at ekspropriere.

Projektet har været forlagt byrådet den 25. april 2022 i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling.

Det fremgår af vedlagte arealerhvervelsesplan hvilke matrikelejere som er berørte, og hvilke arealer der skal erhverves. 

Retligt grundlag

Vejlovens kapitel 10 § 96 - LOV nr. 1520 af 27/12/2014 giver kommunen hjemmel i Lov til at ekspropriere til offentlig vej eller sti, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet. Ekspropriationen gennemføres efter den procedure, som fremgår af Vejlovens kapitel 10, §§ 96 -101.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. At anbefale at der ikke igangsætte ekspropriation.
2. At der træffes en principiel beslutning om at Slagelse Kommune er indstillet på at foretage ekspropriation af de nødvendige arealer til etablering af delt sti langs Valbyvej, hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale med de tre berørte lodsejere.
3. At anbefale at igangsætte frivillige forlig på ”ekspropriationslignende vilkår”

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der i den aktuelle sag skal forsøges indgåelse af frivillig aftale med de berørte lodsejere, og at den aftale skal laves på ekspropriationslignende vilkår, således at lodsejer erstatningsmæssigt ikke tilbydes dårligere vilkår end velkommende ville blive hvis der blev gennemført en egentlig ekspropriation.

Følgende matrikler bliver berørt: 9aa, 9ab, 2ch Valbyvej, som vist på bilag 1- Arealerhvervelsesplan T_001.

Der er tale om nettoarealerhvervelse på ca. 17,5 m². Nettoarealet fremkommer ved, at der samlet erhverves ca. 6 m² fra en lodsejer. 

Med indgåelse af en frivillig aftale om arealerhvervelse er det forventningen, at anlægsarbejdet vedrørende etablering af gang- og cykelsti på begge sider af Valbyvej i Slagelse, kan igangsættes i marts/april 2023. Såfremt det ender med en traditionel ekspropriation, er åstedsforretningen planlagt til afholdelse i uge 4/2023.

Udbudsprojekt/detailprojekt er igangsat og pågår. Projektet planlægges udbudt til entreprenører ultimo januar 2023. Entreprisen forventes afsluttet i løbet af efterår 2023.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Omkostninger vedrørende ekspropriationen afholdes af den samlede anlægsramme.

Der vil være afledt drift ved omlægning fra fortov til delt sti.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis det bliver besluttet, at indgå et frivillige forlig på "ekspropriationslignende vilkår", vil der ikke være videre politisk proces.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte, om ét af de beskrevne scenarier for udbygningen af Skælskørvej skal danne grundlag for en anlægsbevilling. 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen og Ejendomschefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at scenarie 1 danner grundlag for en anlægsbevilling til udbygning af Skælskørvej i Slagelse på i alt 21,65 mio. kr.,

2. at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at der afsættes et rådighedsbeløb på i alt 21,65 mio. kr., heraf 1,55 mio. kr. i 2023, 14,90 mio. kr. i 2024 og 5,20 mio. kr. i 2025. Og at rådighedsbeløbet finansieres af kassen,

3. at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at der gives en anlægsbevilling på 1,55 mio. kr. til det afsatte rådighedsbeløb i 2023.

Sagens indhold

Etablering af en arrest og en erhvervspark på hver sin side af Skælskørvej i Slagelse medfører etablering af et nyt vejkryds og en del tilhørende ændringer på Skælskørvej. Byrådet skal, på baggrund af anbefalinger fra Økonomiudvalget, tage stilling til, om anlægsarbejdet skal sammentænkes.

Kriminalforsorgen ønsker at etablere en arrest øst for Skælskørvej i Slagelse. Lokalplanlægning er sat i gang, og byrådet har godkendt hensigtserklæring (bilag 1) om at arbejde for projektets realisering. En forudsætning for en realisering af arresten er, at der skabes en vejadgang fra Skælskørvej. Det fremgår af hensigtserklæringen, at udgifterne til etablering af vejadgangen skal afholdes af staten.

Kriminalforsorgen forventer at ibrugtage den nye arrest i 2027, hvorfor der skal være etableret en vejadgang fra Skælskørvej i foråret 2025. For at kunne nå det, skal rådgiverne sættes i gang senest januar 2023.

Området vest for Skælskørvej er omfattet af Lokalplan 1254 - Slagelse Erhvervspark, der giver mulighed for at realisere et erhvervsområde med en blanding af større pladskrævende butikker og erhverv. Området er kommunalt ejet. Der har tidligere været afsat 35,5 mio. kr. ekskl. moms til byggemodning af området. Byggemodningen er dog ikke medtaget i budget 2023 - 2026, ligesom der ikke er midler til udbygning af Skælskørvej.

Sweco har udarbejdet en trafikanalyse (bilag 2) som grundlag for et projektforslag på Skælskørvej (bilag 3), der tager højde for en fremtidig vejbetjening af både en fuldt udbygget Slagelse Erhvervspark og en arrest. I projektforslaget er det kun vejen ind til Slagelse Erhvervspark, der er tegnet op. Vejadgangen ind til arresten er markeret med to blå streger. Trafikanalysen og projektforslaget tager udgangspunkt i et firebenet, signalreguleret kryds samt cykelstier og fortove på begge sider af Skælskørvej. Endvidere omlægges Galgebakkevej, og eksisterende busstoppesteder flyttes.

For at anskueliggøre de mulige scenarier for en udbygning af infrastrukturen har Sweco udarbejdet et notat (bilag 4). Notatet beskriver tre scenarier i detaljer, inkl. økonomi, og berører et fjerde scenarie uden detaljeret økonomi. Alle beløb er ekskl. moms.

Scenarie 1
Der anlægges et 4-benet signalreguleret kryds i én arbejdsgang til servicering af Slagelse Erhvervspark (150 m af de 250 m stamvej) og arrest. Bruttobudgettet anslås at være 28,45 mio. kr., hvoraf Slagelse Kommunes andel udgør 21,65 mio. kr.

Scenarie 2
Der anlægges et 3-benet kryds med vejadgang til arresten og en fremtidssikret vejadgang til Slagelse Erhvervspark, der kan bygges på senere.

Første etape har et bruttobudget på 23,98 mio. kr., hvoraf Slagelse Kommunes andel udgør 17,10 mio. kr. En senere tilkobling af en vej ind til Slagelse Erhvervspark forventes at koste kommunen 8,48 mio. kr. 

Scenarie 3
Der anlægges et 3-benet kryds med vejadgang til arrest uden fremtidssikring for vejadgang til Slagelse Erhvervspark.

Første etape har et bruttobudget på 17,25 mio. kr., hvoraf Slagelse Kommunes andel udgør 6,15 mio. kr. En senere tilkobling af en vej ind til Slagelse Erhvervspark forventes at koste kommunen 16,53 mio. kr. 

Scenarie 4
Absolut minimumsløsning for tilslutning af arrest. Der etableres ikke adgang til Slagelse Erhvervspark. Det anslås at koste mellem 8 - 10 mio. kr., som Kriminalforsorgen skal bekoste. Krydset vil med sikkerhed skulle ombygges senere med signalregulering, svingbaner og cykelsti. Staten kan ikke pålægges medfinansiering. 

De skitserede scenarier med anslået økonomi og forslag til fordelingsnøgle er ikke blevet forelagt Kriminalforsorgen endnu. Det må forventes, at de ønsker at indgå i en forhandling alt afhængig hvilket scenarie, der vælges. 

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes kasse- og regnskabsregulativ. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan vælge, at scenarie 1 skal være grundlag for udbygningen af området. Dette vil medføre, at der i første omgang skal bevilliges 21,65 mio. kr. til udbygning af Skælskørvej og til etablering af vejadgang til Slagelse Erhvervspark vest for Skælskørvej.

2. Byrådet kan vælge, at scenarie 2 skal være grundlag for udbygningen af området. Dette vil medføre, at der i første omgang skal bevilliges 17,1 mio. kr. til udbygning af Skælskørvej.

3. Byrådet kan vælge, at scenarie 3 skal være grundlag for udbygningen af området. Dette vil medføre, at der i første omgang skal bevilliges 6,15 mio. kr. til udbygning af Skælskørvej.

3. Byrådet kan vælge, at scenarie 4 skal være grundlag for udbygningen af området. Dette vil medføre, at der i første omgang ikke skal bevilliges anlægsmidler.

Vurdering

Ud fra en helhedsbetragtning anbefaler administrationen, at scenarie 1 vælges. 

Lokalplanen for erhvervsområdet er vedtaget, der er vist interesse for området, og Kriminalforsorgen agter at placere en arrest på den anden side af vejen, hvorfor et samlet anlæg kan aktivere begge sider af Skælskørvej og sikre udvikling de næste mange år frem.

Hvis kommunen på et tidspunkt har en forventning om at byggemodne Slagelse Erhvervspark vil scenarie 1 være det økonomisk og miljømæssige mest fordelagtige som følge af, at projektet kan udføres som én samlet etape. 

Ved scenarie 2 bliver krydset etableret og vejadgangen til Slagelse Erhvervspark forberedt. Dette scenarie vurderes at være bedste alternativ, da der ikke skal brydes op eller ændres nævneværdigt i det, der udføres i forbindelse med adgangen til arresten.

Scenarie 3 og 4 bør kun blive aktuel, såfremt udviklingen af Slagelse Erhvervspark ikke længere er aktuel, da det økonomisk, logistisk og miljømæssigt er uhensigtsmæssigt efterfølgende at ændre på det anlæg, der etableres inden for de næste par år. Scenarie 3 og 4 forudsætter nemlig en del opbrydning og belægningsarbejder. Scenarie 3 og 4 vil næppe være attraktive for Kriminalforsorgen, da anlægget vil være væsentligt dyrere for dem og tilmed en logistisk udfordring ved ombygning af Skælskørvej, når først arresten er færdigetableret i 2027. 

Ved scenarie 4 må der ved en senere ombygning forventes en væsentlig udgift til ombygning af det etablerede anlæg. En fuld om- og udbygning må forventes at være en 100 % kommunal udgift.

Ved scenarie 4 vil der endvidere ikke ske omlægning af Galgebakkevej, hvilket kan medføre uhensigtsmæssige og usikre forhold for bilister og cyklister. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis scenarie 1 for udbygning af Skælskørvej tilvælges er der behov for at afsætte et samlet rådighedsbeløb på 21,65 mio. kr. i budgetår 2023-2025. Rådighedsbeløbet skal finansieres af kassen. Samt at der gives en anlægsbevilling på 1,55 mio. kr. til afsatte rådighedsbeløb i 2023 primært til finansiering af projekterings- og rådgiverydelser.

For en fuld byggemodning af Slagelse Erhvervspark skal der efterfølgende afsættes penge til arkæologiske udgravninger (2,9 mio. kr.), byggemodning af de sidste 100 m stamvej samt vendeplads i Slagelse Erhvervspark (7,7 mio. kr.) og tilslutningsbidrag (10,5 mio. kr.).  

Såfremt stamvejen inden for erhvervsområdet udlægges som offentlig vej, vil der være en anslået årlig driftsudgift for kommunen på 0,25 mio. kr. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget en gang årligt godkende anlægs- og driftsbidrag (takster) for private almene vandværker i Slagelse Kommune.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender taksterne for følgende vandværker: Bjergby Mark-, Boeslunde-, Ll. Ebberup-Næsbyskov-, Nordrup-Vester-, Omø-, Stigsnæs Vandindvinding-, Stillinge Strands-, Vemmelev Forlev-, Agersø-, Bisserup-, Dalmose-, Fårdrup-, Gimlinge-, Rosted og Omegns, Rude- og Sørby-Kirkerup Vandværk.
2. at Byrådet ikke godkender nye forhøjede takster for Eggeslevmagle- og Ørslev vandværker.

Sagens indhold

Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og økonomiudvalget.

Taksterne består af et anlægs- og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Ved godkendelsen skal kommunen foretage en legalitetskontrol, dvs. en kontrol af, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Byrådet skal sikre, at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper:

• at taksterne opfylder ”Hvile i sig selv princippet” – Pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og vandforsyningen må udelukkende opsamle formue, hvis det kan begrundes, hvad pengene skal bruges til.
• at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige. 

Alle private almene vandværker har fremsendt forslag til anlægs- og driftsbidrag for 2023. Der er søgt om takststigninger for 10 private almene vandværker. På de øvrige private almene vandværker er der søgt om godkendelse af uændrede takster.

Administrationen har gennemgået og vurderet årsregnskaber (2021), budgetter og investeringsplaner for vandværkerne.

De vandforsyninger, som har sendt ændrede takster til godkendelse for 2023, er markeret med gult i bilag 1. Bilaget viser også de vandforsyninger, som har sendt uændrede takster for 2023 til godkendelse. Der er for hver vandforsyning beregnet, hvor meget drikkevand koster for en husstand med et årligt forbrug på 100 m³ inkl. afgifter og moms.

For de vandværker, som har søgt om stigende driftsbidrag, er begrundelsen overvejende stigende energiomkostninger. Nordrup-Vester Vandværk og Eggeslevmagle Vandværk har søgt om stigning i anlægsbidraget. Ørslev Vandværk har søgt om stigning i kubikmeterpris og anlægsbidraget til deres vandværk.

Man kan ikke harmonisere taksterne, da de skal afspejle de nødvendige udgifter, som et alment vandværk kan indregne i taksterne for vandet, jf. Vandforsyningslovens § 52 a.

Stigsnæs Vandindvinding I/S er et privat alment vandforsyningsselskab, selvom det udelukkende sælger ubehandlet råvand. Derfor skal prisen for råvandet godkendes på lige fod med drikkevandet på de øvrige private almene vandværker. 

Taksterne for SK Vand (del af Envafors) for 2023 vil blive behandlet separat og vil blive indstillet til politisk behandling på et af de kommende Byrådsmøder. Det er ikke muligt at godkende SK Vands takster samtidig med taksterne for de private almene vandværker. De private vandværker har et ønske om at få udmeldt godkendte takster pr. 1. januar hvert år. SK Vand er omfattet af vandsektorloven og først får udmeldt indtægtsrammer, som danner grundlaget for taksterne, i oktober. Efter et bestyrelsesmøde fremsendes taksterne først til godkendelse i Slagelse Kommune meget sent på året. Derfor er det ikke muligt at få godkendt deres takster pr. 1. januar.

Retligt grundlag

Kommunens godkendelse af vandforsyningernes takster sker i henhold til vandforsyningslovens § 53. Taksterne skal godkendes hvert år.

Handlemuligheder

A. Byrådet kan vælge enten at godkende taksterne for anlægs- og driftsbidragene for 2023 eller

B. Byrådet kan vælge ikke at anlægs- og driftsbidragene for 2023.

Byrådet kan som hovedregel ikke fastsætte andre takster end dem, der er foreslået af vandforsyningerne.  

Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.

Vurdering

Administrationen vurderer, at vandforsyningerne overholder gældende lovgivning og tidligere nævnte principper, og anbefaler derfor, at taksterne godkendes for vandværker nævnt i indstillingens punkt 1. For Eggeslevmagle Vandværk har administrationen vurderet, at en forholdsvis stor stigning i anlægsbidraget ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, da der bl.a. ikke er taget højde for antal kommende nye tilslutninger. Derfor indstilles takststigningen ikke til godkendelse. Ørslev Vandværk har fremsendt takstblad, årsregnskab, budget og investeringsplan alt for sent og administrationen har derfor ikke haft mulighed for at gennemgå dokumentationen for den ønskede takststigningen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og
Økonomiudvalget, godkende en indkøbsaftale om en standardfærge drevet på el for Omøfærgen.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender den forelagte indkøbsaftale for en standardfærge for Omøfærgen til underskrivelse inden udgangen af 2022. 

Sagens indhold

I henhold til Byrådets beslutning den 31. oktober 2022 om at kommunen skulle arbejde videre med anskaffelse af en standardfærge for Omøfærgen, fremlægges en indkøbsaftale med Færgesekretariatet, Danmarks Standardfærger K/S, PensionDanmark, Odense Marine Technology A/S og OMT F4DK ApS (Bilag 1). 

I behandlingen af sagen stillede Byrådet som betingelse, at flere kommuner indgår en indkøbsaftale. Ifølge Færgesekretariatet arbejder Odder, Kalundborg (to færger), Aalborg, Svendborg og Faaborg Midtfyn kommuner parallelt med Slagelse om at indgå en indkøbsaftale om nye færger efter standardfærgekonceptet inden udgangen af 2022, mens Ærø og Lolland Kommuner arbejder for at indgå indkøbsaftaler på et senere tidspunkt.   

Indkøbsaftalen består af følgende faser (Bilag 2):

1. Designfase (december 2022-april 2023)
2. Opdatering af projektbudget
3. Konkurrenceudsættelse, udbudsproces og kontraktforhandlinger (maj 2023-januar 2024)
4. Udarbejdelse af endeligt projektbudget
5. Underskrift af værftskontrakt (februar 2024)
6. Bygning og levering af færge samt driftssupportsystem (marts 2024-2025)

Den første fase omhandler udarbejdelse af en overfartsanalyse med henblik på kvalificering af færgens størrelse, endelige udformning og indretning herunder vurdering af særlige behov i forhold til besejlingen af farvand, valg af energiteknologi og kapacitet.

Mulighed for udtræden af indkøbsaftale

Kommunen kan udtræde af indkøbsaftalen to gange i forløbet (Bilag 3). Første gang efter udarbejdelsen af designfasen og opdateringen af projektbudgettet, hvor kommunen kan udtræde imod betaling af ca. 4,1 mio. kr. til omkostninger til arbejde udført i forbindelse med tilpasningen af standardfærgens design. Anden gang efter konkurrenceudsættelsen, udbudsproces og kontraktlige forhandlinger, og udarbejdelse af endeligt projektbudget, hvilket vil kunne koste kommunen ca. 5 mio. kr. 

Inddragelse

Projektet har været drøftet med Ø-udvalget og Beboerforeningerne for Agersø og Omø den 19. maj og 21. juni 2022, og der er holdt borgermøde om projektet i Magleby Forsamlingshus den 2. november 2022. En medarbejder fra Odense Marine Technology har deltaget i alle møder, og der har været mulighed for at stille spørgsmål og fremsætte refleksioner over projektet. Den 8. november 2022 er der afholdt en workshop om færgens indretning med deltagelse af Ø-udvalget, repræsentanter for beboerforeningerne på Agersø og Omø samt Agersø Omø Færgen. På baggrund af inddragelsen har Ø-udvalget på møde den 15. november 2022 udarbejdet en udtalelse, hvor det tilkendegiver en generel opbakning til projektet under visse forudsætninger(Bilag 5).  

Retligt grundlag

Bekendtgørelse af Lov om færgefart
Lov om kommunernes styrelse § 40 stk. 2
Lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1 nr. 17 og 18 m.v.

Udbudsloven af 15. december 2015, med senere ændringer.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan godkende den forelagte indkøbsaftale om en standardfærge for Omø, hvormed kommunen lever op til Bæredygtighedsstrategien i forhold til målsætningen om grøn omstilling og reduktion af CO2. Ifølge indkøbsaftalen bærer leverandørkonsortiet risikoen ved den stigende inflation og leasingraten forrentes med 5,9 % om året over 20 år. 

2. Byrådet kan beslutte at udskyde godkendelsen af en indkøbsaftale om en standardfærge for Omøfærgen for at afvente implementeringen af standardfærgekonceptet i andre kommuner. Hermed må det forudses at driftsudgifterne til den eksisterende Omøfærge vil stige grundet slitage og den aktuelle inflation i samfundet. Derudover risikerer kommunen at de  økonomiske betingelser som eksempelvis forrentningen af leasingydelsen i den forelagte indkøbsaftale ændres/øges. 

3. Byrådet kan beslutte ikke at godkende den forelagte indkøbsaftale om en standardfærge for Omøfærgen. I stedet vedligeholdes Omøfærgen, mens alternative muligheder for anskaffelse af en færge undersøges. Som konsekvens heraf kan kommunen ikke efter de gældende regler udnytte tilsagnet fra statslig pulje om 28,7 mio. kr. til anskaffelse af en ny færge efter standardfærgekonceptet. 

Vurdering

Kommunens færger står for en stor andel af kommunes CO2-aftryk. En omstilling til el eller anden form for 'grønt' drivmiddel vil understøtte handling 14 i Bæredygtighedsstrategiens handleplan, hvoraf det fremgår, at kommunen skal arbejde for en mere miljøvenlig færgedrift. Anskaffelsen af en eldreven færge til Omø er således at betragte som en investering i grøn omstilling. 

Den eksisterende Omøfærge estimeres til at have en levetid på ca. 10 år. 

Det vurderes at leasingraten på 5,9 % vil stige, hvis kommunen venter med at indgå en indkøbsaftale til et senere tidspunkt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunen har opnået tilsagn fra en statslig pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger om 28,7 mio. kr. til køb af en ny Omøfærge efter standardfærgekonceptet. Tilskuddet kan kun anvendes ved indgåelse af nærværende indkøbsaftale.

Leasingaftalen er af 20 års varighed og omfatter en standardfærge og én el-ladestander. Udgiften til kabler og transformerstation m.m. der skal etableres i forbindelse med standardfærgens funktion samt endnu en ladestander eller opladningsmulighed på Omø indgår ikke i projektbudgettet for en standardfærge. Udgifter til dette skal undersøges nærmere.

Den årlige leasingrate udgør 7,2 mio. kr. Der tilbydes mulighed for en fleksibel ballonbetaling, hvilket betyder, at en del af betalingen kan udskydes til sidste leasingrate, som forfalder om 20 år. Et eksempel kunne være en årlig ydelse på 6,7 mio. kr., hvor sidste rate udgør 16,7 mio. kr. I den sidste rate kan modregnes kommunens andel af provenuet fra salg af færgen og reducering af udviklingsomkostninger, såfremt flere kommuner tilmelder sig konceptet, idet disse omkostninger fordeles mellem alle anskaffede standardfærger. Kommunen skal dog først tage stilling til denne mulighed på et senere tidspunkt. 

Tværgående konsekvenser

Af kommunens Ø-politik fremgår det at kommunen vil arbejde for at langtidssikre en stabil og hyppig færgedrift på øerne. 

Sagens videre forløb

Hvis der er politisk opbakning til det, skal indkøbsaftalen underskrives inden udgangen af 2022. Den første standardfærge forventes leveret i 2025 til en af de kommuner, som er med i projektet.  

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte at sende tillæg 2 til vandforsyningsplan 2010-2020 i minimum 4 ugers offentlig høring med henblik på endelig vedtagelse på byrådsmødet i februar 2023.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender, at tillæg 2 til vandforsyningsplan 2010-2020 sendes i minimum 4 ugers offentlig høring.

Sagens indhold

Administrationen har udarbejdet tillægget til vandforsyningsplanen, se bilag 1, for at etablere de planmæssige rammer for, dels at Kr. Stillinge Vandværk kan nedlægges og forsyningen overtages af SK Vand A/S (del af Envafors), dels at Rosted og Omegns Vandværk kan forsynes i fuldt omfang fra SK Vand A/S.

Kr. Stillinge Vandværk ønsker at nedlægge sig selv som selvstændig vandforsyning og i stedet blive en del af SK Vand A/S' forsyningsområde. Kr. Stillinge Vandværk tog i 2018 en af deres to boringer ud af drift pga. højt indhold af pesticidrester. Den anden boring indeholder også pesticidrester, dog under grænseværdien. Bestyrelsen finder det uforsvarligt at investere i en ny kildeplads uden sikkerhed for positivt resultat. Vandværket står desuden overfor øgede udgifter til drift, styring og grundvandsbeskyttelse, og bestyrelsen finder det tiltagende vanskeligt at varetage alle de opgaver, der er forbundet med at drive en almen vandforsyning. Nedlæggelse og tilslutning til SK Vand A/S er vedtaget på ekstraordinær og ordinær generalforsamling med mere end 2/3-deles flertal. SK Vand A/S kan vandforsyne Kr. Stillinge Vandværks forsyningsområde via eksisterende forbindelsesledning. For en privat bolig vil prisen for tilslutning til SK Vand A/S være ca. 12-13.000 kr. Beløbet kan afdrages over 3 år. 

Rosted og Omegns Vandværk konstaterede i 2017 indhold af pesticidrester i 3 ud af 4 boringer, i en boring væsentlig over grænseværdien for drikkevand. På baggrund af kommende udgifter til grundvandsbeskyttelse, udgifter til renovering af boringer samt øgede udgifter til vandanalyser besluttede vandværket i 2021 at ophøre med egen indvinding og pr. 1. december 2021 købe alt vand fra SK Vand A/S. Vandværket er videreført som et forsyningsselskab, der fortsat ejer rentvandstank, udpumpningsanlæg og ledningsnet.

Overdragelsen af forsyningspligten i Kr. Stillinge Vandværks forsyningsområde til SK Vand A/S forudsætter, at dette bliver indarbejdet i vandforsyningsplanen. SK Vand A/S' permanente forsyning af Rosted og Omegns Vandværk forudsætter ligeledes, at det kommer til at fremgå af vandforsyningsplanen, da forsyningen ellers vil være i konflikt med vilkår i SK Vand A/S' indvindingstilladelser.

Det fremlagte tillæg til vandforsyningsplanen giver mulighed for de beskrevne ændringer af forsyningsforholdene.

Retligt grundlag

Vandforsyningslovens § 14 og Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning § 3 stk. 5.

Det fremgår af lovgivningen, at nuværende og fremtidige forsyningsområder for almene vandforsyninger skal angives i vandforsyningsplanen. Ændring af forsyningsområderne kan ske ved tillæg til vandforsyningsplanen. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Vedtage at sende forslag til tillæg 2 til vandforsyningsplan 2010-2020 i offentlig høring med henblik på endelig vedtagelse af tillægget.

2. Forkaste det fremlagte forslag med henblik på, at der udarbejdes et alternativt forslag til plantillæg.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at tillægget til vandforsyningsplanen sendes i høring med henblik på endelig vedtagelse. Administrationen vurderer, at det er en udmærket løsning, at SK Vand A/S leverer vand til forbrugerne i Kr. Stillinge Vandværks og Rosted og Omegns Vandværks forsyningsområder, i det sidste tilfælde via forsyningsselskabet Rosted og Omegns Vandværk. Løsningen sikrer de berørte forbrugere en sikker og stabil vandforsyning. Løsningen er i overensstemmelse med vandværkernes ønsker, og for Rosted og Omegns Vandværks vedkommende i overensstemmelse med den allerede gennemførte løsning.

SK Vand A/S har kapacitet til at vandforsyne de to områder indenfor SK Vand A/S' gældende indvindingstilladelser og uden, at det vil have nogen væsentlig indflydelse på driften af SK Vand A/S. Det samlede vandbehov i de to vandværkers forsyningsområder udgør ca. 4 % af SK Vand A/S' indvinding i Slagelseområdet og ca. 2 % af SK Vand A/S' totale indvinding.

En almen vandforsyning, som ikke er omfattet af vandsektorloven, kan kræve sig overtaget af en lokal almen vandforsyning, som er omfattet af vandsektorloven. I Slagelse Kommune er det kun SK Vand A/S, som er omfattet af vandsektorloven. Det betyder dels, at kommunen ikke kan tvinge Kr. Stillinge og Rosted og Omegns vandværker til at fortsætte som selvstændige vandværker med egen indvinding, dels at det kun er SK Vand A/S, som kan blive pålagt at overtage vandforsyningen af vandværkernes forsyningsområder.  Hvis Byrådet undlader at vedtage tillægget, skal der udarbejdes en alternativ model for forsyningen af de to områder. Administrationen ser ikke nogen oplagte alternative modeller.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Forudsat, at tillægget til vandforsyningsplanen sendes i offentlig høring, skal tillægget efter endt høring vedtages endeligt af Byrådet.

____________________________________________________________________________

Administrative bemærkninger pr. 12. december 2022:

På baggrund af ønske fra Klima- og Miljøudvalget har Envafors udarbejdet notat om beregning af tilslutningsbidraget, vedlagt som bilag 2.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1255, Solcelleanlæg ved Tjæreby samt Forslag til tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2021 og miljøvurderingsrapport samt udkast til § 25 tilladelse vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

2. at Byrådet beslutter, at borgermøde afholdes på Skælskør bibliotek den 19. eller 24. januar 2023 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Sagens indhold

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget behandlede den 8. juni 2020 en lokalplananmodning for solcelleanlægget ved Tjæreby. Der blev afholdt en foroffentlighedsfase i foråret 2021, hvorefter Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget behandlede de indkommende høringssvar hhv. den 7. og den 22. juni 2021, hvor der blev truffet beslutning om projektafgrænsningen. Efterfølgende har der pågået en dialog med opstiller (Better Energy) om projektet som førte til at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøftede sagen på mødet den 28. marts 2022.

Med afsæt i den politisk godkendte afgrænsning af projektområdet, er der nu udarbejdet et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for solcelleprojektet som omfatter ca. 40 ha. Der er endvidere udarbejdet en samlet miljøvurderingsrapport som udgør dels miljøvurderingen af planerne og miljøkonsekvensvurderingen af projektet. Endelig er der udarbejdet et udkast til en § 25 tilladelse iht. miljøvurderingsloven, som ligeledes skal sendes i høring sammen planforslaget og miljøvurderingsrapporten.

Det forventes, at solcelleanlægget vil kunne producere ca. 38.500 MWh om året svarende til ca. 9.000 husstandes årlige forbrug.

Lokalplanen fastlægger byggefelter til placering af solpaneler og angiver hvor der kan placeres et teknikområde til placering af teknikbygninger. Langs lokalplanområdets afgrænsning etableres et 10 meter bredt afskærmende plantebælte bestående af naturligt hjemmehørende arter. Ved § 3 beskyttede naturområder sikres, at bebyggelse, beplantning og anlæg holder en minimumsafstand på 5 meter, dog 10 meter syd og øst for de beskyttede naturområder og 10 meter syd for den gamle banedæmning, som i dag udgør Fodsporet. Derved sikres en korridor langs Fodsporet som sikrer, at vildt kan pacere øst-vest igennem området. På den indvendige side af den afskærmende beplantning etableres et trådhegn som et bredmasket vildthegn.

Solpanelerne må maksimalt etableres i en højde af 3,5 meter over terræn og opstilles i lige, parallelle rækker med den samme indbyrdes afstand, således at rækkerne med solcellepaneler fremstår ensartet for hele lokalplanområdet. Teknikbygninger og stepup-transformeren må etableres med en højde på 6,5 meter. Tekniske installationer, såsom afbrydere, koblingsudstyr og lynafledere mv., kan etableres med en højde på op til 15 meter over terræn.

Lokalplanen anviser en midlertidig overkørsel via Spydagervej samt en adgangsvej parallelt med Spydagervej, som kun må benyttes under etablerings- og demonteringsfasen. Når anlægget er i drift vil området blive vejbetjent via den eksisterende overkørsel fra Sydagervej, som udgør den eksisterende servicevej til de eksisterende tre vindmøller centralt placeret i området. Der etableres en overkørsel over Fodsporet så der i driftfasen er adgang til området nord for Fodsporet. Krydsende færdsel henover Fodsporet har vigepligt.

Energinet er i gang med at planlægge en nedgravet 132 kV kabelledning mellem Hejninge og Stigsnæs som krydser den vestlig del af planområdet. Kablet erstatter den eksisterende højspændingsledning, der ligeledes krydser den vestlige del af området. Lokalplanen sikrer respektafstanden til jordkablet på 2 x 3,5 meter.

Der er udarbejdet en samlet miljøvurderingsrapport for planlægningen og projektet. I forbindelse med foroffentlighedsfasen blev der samtidig foretaget en høring af berørte myndigheder omkring afgrænsningen af miljørapportens fokus. Det har resulteret i, at miljøvurderingsrapporten har fokuseret på at undersøge indvirkningen på følgende miljøfaktorer: Landskab og visuelle konsekvenser, kulturarv, natur, dyreliv, bilag IV arter, Klima, luft og ressourcer, jord og grundvand.

Et overblik over solcelleprojektets forventede indvirkning på ovenstående miljøfaktorer fremgår af miljøvurderingsrapportens ikketekniske resumé.  

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes i henhold til planlovens § 23c.

Lokalplaner tilvejebringes i henhold til planlovens kapitel 5.

Miljøvurderingsrapporten og § 25 tilladelsen tilvejebringes og meddeles iht. Miljøvurderingsloven.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1255, Solcelleanlæg ved Tjæreby med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 18 til Slagelse Kommuneplan 2021 samt miljøvurderingsrapporten og udkast til § 25 tilladelse og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens og Miljøvurderingslovens formål om at skabe debat omkring planforslaget og miljøvurderingsrapporten samt  § 25 tilladelsen, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt og meddele § 25 tilladelsen.

2. Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget, Miljøvurderingsrapporten og udkast til § 25 tilladelsen. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, solcelleprojektet ikke vil kunne realiseres, og arealet vil fortsat henligge som landbrugsjord i drift.

3. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at solenergiprojektet ved Tjæreby, med tilvejebringelse af den nødvendige afskærmning med hjemmehørende træer og buske, og hensyntagen til beskyttede fortidsminder, sten- og jorddiger og beskyttet natur, vil kunne etableres uden at disse interesser tilsidesætte i væsentlig grad. Det er endvidere administrationens vurdering at projektet vil kunne gennemføres uden væsentlige konsekvenser for oplevelsen af Tjæreby Kirke og dens betydning som kulturelt landskabselement.

Solcelleprojektet vil bidrage til den grønne omstilling og er således i tråd med kommunens bæredygtighedsstrategi og Udviklingsstrategi 2022 samt kommunens indsats i relation til DK2020 samarbejdet om at nå en netto-nul-emission af drivhusgasser i 2050. Administrationen anbefaler på den baggrund handlemulighed A.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Såfremt Byrådet beslutter at sende planforslaget, miljøvurderingsrapporten og udkast til § 25 tilladelse i offentlig høring, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet, når høringen er afsluttet, få sagen til behandling igen med henblik på endelig vedtagelse af lokalplan 1255 og Kommuneplantillæg nr. 18 samt meddelelse af § 25 tilladelsen.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 1018A og kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2021 skal vedtages endeligt uden ændringer. 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, 

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1018A, Område til liberalt erhverv og småværksteder, Nykobbelvej – Slagelse Ø med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 15 vedtages endeligt uden ændringer. 

Sagens indhold

Den 26. september 2022 besluttede Byrådet at sende forslag til Lokalplan 1018A med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2021 i 4 ugers offentlig høring.

Lokalplan 1018A er en ændring af Lokalplan 1018. Ændringerne og tilføjelserne er i lokalplanen markeret med gul og vedrører primært kun matr.nr. 16o, Skovsø, Slagelse Jorder.

Lokalplanændringen og tilhørende kommuneplantillæg åbner op for nye anvendelsesmuligheder i eksisterende erhvervsområde ved Nykobbelvej, Slagelse Øst. Den ovennævnte matrikel er udpeget som et nyt delområde, hvor der blandt andet gives mulighed for at etablere engros- og lagervirksomheder.

Bebyggelsen i det nye delområde skal overholde de eksisterende bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering samt udseende.

Der anlægges én p-plads pr. 50 etagemeter erhvervsareal og én p-plads pr. 20 etagemeter kursusvirksomhed. For erhvervsareal, der alene har funktion som lager, skal der dog kun udlægges én p-plads pr. 100 etagemeter.

I det nye delområde skal parkering af lastbiler og større varevogne samt varelevering og -afhentning foregå på egen grund og bag bebyggelsen.

Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 30. september til den 28. oktober. Slagelse Kommune har modtaget et høringssvar fra Banedanmark, som gør kommunen opmærksom på Jernbanelovens § 24. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen.  

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1018A og Kommuneplantillæg nr. 15 uden ændringer. Derved skabes plangrundlaget for nye anvendelsesmuligheder i erhvervsområdets nye delområde 4.
2. Byrådet kan vælge at ikke at vedtage Lokalplan 1018A. De nuværende rammebestemmelser i Kommuneplan 2021 samt gældende Lokalplan 1018 vil fortsat danne plangrundlaget for området. Det vil betyde, at der ikke kan opføres engros- og lagervirksomheder i erhvervsområdet.
3. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse. 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Lokalplan 1018A og Kommuneplantillæg nr. 15 vedtages endeligt uden ændringer.

Det vurderes, at der er en manglende interesse i at opføre kontor- og serviceerhverv i området, idet en stor del af erhvervsområdet stadig står ubebygget den dag i dag. Den manglende interesse i at opføre kontor- og serviceerhverv kan blandt andet skyldes erhvervsområdets beliggenhed nær jernbanen i udkanten af Slagelse by.

Lokalplanen vil åbne op for flere anvendelsesmuligheder og muliggøre andre former for erhvervsaktiviteter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal overfor Byrådet anbefale, at Slagelse Kommune stiller egen finansiering til projektet Den Genskabte Borg, svarende til ca. 50% af den estimerede udgift, til gennemførelse af rekonstruktionsprojektet. Egen finansieringen stilles under forudsætning af at Nationalmuseet skaffer den resterende del af det nødvendige budget.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.     at Slagelse kommune stiller garanti om at finansiere 25.0 mio. kr. til rekonstruktionsprojektet Den Genskabte Borg – etablering af kvart ringborg (vold, palisade, voldgrav og tre langhuse), under forudsætning af at Nationalmuseet forpligtiger sig til projektet, ved at tilvejebringe den øvrige manglende finansiering.

2.     at Slagelse kommune stiller den opførte facilitet, Den Genskabte Borg, til rådighed for Nationalmuseet indenfor det allerede givne driftstilskud, driftstilskud øges ikke ved til førelsen af ny facilitet.

3.     at Slagelse kommune stiller Bygherrerådgiver til rådighed, til gennemførelse af rådgiverudbud, projektering og opførelse af Den Genskabte Borg. Øvrige nødvendige ressourcer til gennemførelse af projektet skal aftales med Nationalmuseet.

Sagens indhold

Byrådet godkendte 30. maj 2022 at projektet Den Genskabte Borg blev indstillet, og at der i den forbindelse blev igangsat dialoger med de fonde der har givet tilsagn om bevillinger til projektet. At Slagelse kommunes fundraiser skulle igangsætte supplerende fondssøgninger til at dække den manglende finansiering til det endelige projekt. Slutteligt blev der indgået aftale med projektets rådgivere om at pause projekteringen frem til udgangen af 1. kvartal 2023.

Følgende orientering blev sendt til Augustinus Fonden, Lokale- og Anlægsfonden, samt Trelleborg Fonden, som alle har givet tilsagn om fondsdonation til projektet:

Byrådet bevilligede 10. oktober 2011, 25 mio. kr. til udvikling og anlæg af projekt Ny Trelleborg. I 2012 blev Trelleborg sekretariatet oprettet, hvilket havde til formål at konkretisere projektet, udarbejde en projektkonkurrence, rejse kapital til gennemførelse af projektet, samt ikke mindst promovere Trelleborg som et kulturelt fyrtårn i Slagelse Kommune. Før 2013 lå besøgstallet på Trelleborg stabilt på 30.000 besøgende om året, nu er besøgstallet steget til omkring 80.000 besøgende om året, hvilket projektets kommunikation omkring Trelleborg har en del af æren for. Dog har besøgstallet de seneste to år, også været påvirket af Covid19. 

I 2017 ændredes projektet fra den vundne arkitektkonkurrence, museumsbygningen Skjoldet, da det stod klart at der ikke kunne rejses nødvendig kapital via fonde til det daværende projekt. Resten af 2017 og foråret 2018, blev der arbejdet på et grundlag for et nyt projekt – Den Genskabte Borg, hvor en del af Harald Blåtands oprindelige borg rekonstrueres 1:1.

I 2019 blev den nye parkeringsplads ved museet indviet og der blev i oktober 2019 skrevet kontrakt med projektets totalrådgiver, hvorefter de startede projekteringen af Den Genskabte Borg. Projekteringen har været udfordret undervejs, hvilket har betydet at projektet har ændret faser, hvilket også har forlænget projekteringstiden.

Der har i foråret og sensommeren 2020 været afholdt møde med Slots- og kulturstyrelsen, samt repræsentant for UNESCO med henblik på at sikre at projektet ikke spænder ben for en fremtidig placering på UNESCO´s verdensarvsliste. Dette har betydet en ændret placering af rekonstruktionen i landskabet, samt en reducering af projektet, herunder højde og længde af vold.

Projektering af servicebygningen, som skal erstatte nedslidte pavilloner, der nu ligger i vejen for opførelsen af rekonstruktionen, blev afsluttet i maj 2021. Resultatet af udbuddet af servicebygningen endte 1.5 mio. kr. over budget, hvilket desværre er en konsekvens af et overophedet byggemarked pga. Covid-19 og nu også krigen i Ukraine. Servicebygningen er under opførelse, og forventes indflytningsklar i november 2022. Fondsdonation på 2.0 mio. kr. fra Knud Højgaards fond er tilgået etablering af servicebygningen. Servicebygningen rummer opholdsarealer, omklædning og bad, køkken og opbevaringsmuligheder for de frivillige vikinger og Trelleborgs venner, der er med til at give en autentisk oplevelse af vikinger når man besøger Trelleborg.

På grund af de stigende anlægspriser m.v. er det ikke muligt at realisere det planlagte projekt: Den Genskabte Borg, indenfor den nuværende anlægsramme. Når projektet vedr. servicebygningen er færdigt, er der ikke flere penge tilbage af Slagelse kommunens oprindelige budgettildeling. Da Slagelse Kommune i forvejen er økonomisk udfordret, har Borgmester Knud Vincents forsigtigt tilkendegivet at projektet tidligst vil modtage en ny kommunal budgettildeling i 2026. Derfor har projektet sat aftalen med totalrådgiveren på pause, så færdigprojekteringen af Den Genskabte Borg, først genoptages, når der sikret finansiering til færdigprojektering, udbud og opførelse. Finansieringen ønskes fundet ved yderligere fondssøgninger, arbejdet med fondssøgningerne sættes først i gang når Slagelse Kommune, igen kan stille med en egenfinansiering.

Projektets spørgsmål til fonden er derfor:

Er det muligt for Slagelse Kommune at få udsat, fondens tildeling til projektet Den Genskabte Borg, til trods for at projektet for nuværende ikke har en dato for genoptagelse af projektering og endelig opførelse? Projektet har fuld forståelse for hvis fonden beslutter at frafalde donationen til projektet.

Vi har modtaget tilbagemelding fra Lokale- og Anlægsfonden, samt Trelleborg fonden, der begge trækker deres støtte til projektet tilbage. Augustinus Fonden har endnu ikke givet svar på vores forespørgsel.

Slagelse Kommunes fundraiser har opsagt sin stilling før der blev opstartet dialog med potentielle fonde der kunne være interesseret i at støtte projektet. Der er ikke, for nuværende, ressourcer i kommunen til at fortsætte arbejdet med at søge fonde til realisering af projektet.

Derudover vil der være brug for ressourcer til projektledelse, kommunikation, udviklingen af aktiviteter på området m.m. Disse ressourcer kan Slagelse Kommune for nuværende ikke stille til rådighed. Der tages derfor udgangspunkt i, at Nationalmuseet som driver Trelleborg vil tage ansvar herfor. Alternativt skal der gives selvstændig flerårig bevilling til projektet.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Udbudsloven. Da projektet er i en situation hvor genoptagelsen af projekteringen ikke kan ske med udgangen af 1. kvartal 2023, bortfalder aftalen med projektet tilknyttede totalrådgiver. Der skal derfor, hvis det lykkedes at få det samlede budgetgrundlag på plads, laves et nyt EU rådgiverudbud. Inden at projektering af Den Genskabte Borg kan genoptages.

Handlemuligheder

Der er ikke journaliseret hvilken orientering Fondene har modtaget fra Trelleborg sekretariatet i forhold til projektet. I sidste udarbejdede nyhedsbrev fra Trelleborg sekretariatet, er målet for projektet at opføre en rekonstruktion af en kvart ringborg, vold – palisade – voldgrav, samt 3 langhuse.

Det er dermed det, der danner grundlag for det økonomiske overslag.

Økonomiudvalget kan overfor Byrådet anbefale følgende handlemuligheder:

1. Slagelse Kommune stiller garanti om egenfinansiering på 25.0 mio. kr. til projektet.
2. Slagelse Kommune ikke for nuværende ønsker at tildele projektet yderligere budget end tidligere tildelt.

Vurdering

På grund af de stigende anlægspriser, inflation m.v. er det med en vis usikkerhed at Administrationen giver overslag på hvad der er brug for til finansiering af projektet, Den Genskabte Borg. Det vurderes at være nødvendigt for succes med yderligere fondssøgninger til projektet, at der stilles garanti for egenfinansiering af ca. 50% af den samlede udgift.

Augustinus Fonden er orienteret om at Lokale- og Anlægsfonden, samt Trelleborg Fonden har trukket deres støtte tilbage, der er derfor en sandsynlighed for at Augustinus Fonden gør det samme.

På projektets styregruppemøde, d. 03.02.2022, blev der givet opbakning til at søge forlængelse af allerede tilgåede fondsdonationer, samt at pause projekteringen til den endelige finansiering er på plads, idet en reduktion af projektet ud fra formidlings- og museale vurderinger ikke kunne anbefales. Projektets styregruppe består af repræsentanter fra Nationalmuseet og Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

For at sikre opførelsen af udsnittet af Den Genskabte Borg, skal der samlet være bevillinger på 50.4 mio. kr. Til dækning af ekstern og intern rådgivning, projektering og etableringsudgifter.

Overslaget er med baggrund i økonomien fra dispositionsforslaget til Den Genskabte Borg. Budgettet er udarbejdet tilbage i oktober 2021, administrationen har tillagt en usikkerhedsfaktor på 10% til dækning af prisstigninger mv.

Det kan dog vise sig, efter endt rådgiverudbud og opstart af projektering, at budgettet ser anderledes ud.  

Hvis Augustinus Fonden fastholder deres donation på 15 mio. kr. til projektet, skal der yderligere rejses ca. 10.4 mio. kr.

Tværgående konsekvenser

Hvis projektet fortsætter og skal gennemføres, bliver det forankret i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, hvor Museet for Trelleborg hører til.

Sagens videre forløb

Sagen forelægges igen politisk, når der er klarhed over projektets nærmere organisering, herunder aftaler med Nationalmuseet.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Christopher Trung Paulsen, Det Konservative Folkeparti, har den 12. december 2022 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om tilbagerulning af praksisændring i PPR.

Indstilling

Byrådsmedlem Christopher Trung Paulsen, Det Konservative Folkeparti, indstiller,

1. at Byrådet beslutter at tilbagerulle kommunens beslutning om at PPRs indstillinger til psykiatrien skal skyldes faglige usikkerheder, der knytter sig til at give en elev den rigtige specialpædagogiske ramme. Tilbagerulningen vil betyde at forældre, lægers eller andres ønske om en psykiatrisk udredning, i sig selv vil være nok til en begrundelse for at PPR laver en indstilling. På den måde vil det igen foregå som det er praksis i andre kommuner.

Sagens indhold

I Børne- og Ungeudvalgets mødereferat fra den 7. september 2022 under punkt 7, står der følgende under “Orientering fra administrationen”:

“For at nedbringe antallet af indstillinger til Børne- og Ungepsykiatrien har ledelsen i PUI/PPR indskærpet over for psykologerne, at skal-opgaven for PPR er rådgivning i forbindelse med skolernes undervisning. Det betyder, at PPRs indstillinger til psykiatrien skal skyldes faglige usikkerheder, der knytter sig til at kunne give en elev den rigtige specialpædagogiske ramme. Forældre, lægers eller andres ønske om en psykiatrisk udredning er således ikke i sig selv en begrundelse for at PPR laver en indstilling. Begrundelsen skal skyldes faglige usikkerheder i forbindelse med undervisningen.

I den forbindelse skal det nævnes, at en diagnose fra børne- og ungepsykiatrien ikke er nødvendig for at give en elev den rette specialpædagogiske bistand.

Hvis forældre eller andre ønsker et barn udredt i psykiatrien er der mulighed for at henvende sig hos egen læge. Lægen kan med samtykke bede PPR om at udlevere forhåndenværende materiale om barnet til brug for sin henvisning.”

Denne praksis mener forslagsstiller er en uhensigtsmæssig begrænsning, hvor formålet ikke synes at hænge sammen med effekten.
Der kommer ikke færre børn med handicap ved at man begrænser trafikken til udredning i psykiatrien. For hvis et barn har et handicap, så har barnet et handicap. Hvis der eksempelvis er et barn med kraftige træk på ADHD, i en grad hvor det forventes at barnet vil have brug for at blive udredt med henblik på medicinering, så er den nuværende praksis i Slagelse Kommune med til at forhindre at dette kan ske.

Til gengæld synes der at være nogle negative konsekvenser af den begrænsede indstilling til udredning, hvor det ikke bliver muligt for forældrene at afsøge relevante muligheder for hjælp, selv når hjælpen ligger uden for kommunens regi. Eksempelvis til udredning med henblik på at kunne blive medicineret.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Troels Christensen, Det Konservative Folkeparti, har den 12. december 2022 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om morgenåbning af svømmehallernes sauna. 

Indstilling

Byrådsmedlem Troels Christensen, Det Konservative Folkeparti, indstiller,

1. at saunaerne i kommunens 2 svømmehaller åbnes alle dage 2 1/2 time i forbindelse med morgensvømningen

2. at der tilbyder saunagus 2 gange ugentlig (4 timer)

3. at der indføres brugerbetaling

Sagens indhold

Forskere på Herlev hospital står bag nyt forskningsprojekt - forsøg med lungepatienter i saunaer. Får man varm luft i lungerne dør de bakterier der forårsager åndenød og slim i lungerne.

Det forventes at man kan få infektionerne væk ved at inhalere den varme saunaluft, så symptomerne kan reduceres.

Tillige: Patienter slipper for stærk medicin med bivirkninger og antallet af indlæggelser reduceres

Personalet i vores svømmehaller oplever hvordan morgensvømmere med kol og andre lungesygdomme bliver dårligere og dårligere da de ikke kan komme i sauna før og efter de har svømmet. Der er osse brugere der kun går i sauna.

Kultur og fritidsudvalget har via Kommunale ejendomme fået vurderet økonomien ved en delvis åbning.

Derfor foreslås det, at der tændes for saunaerne 17,5 timer om ugen hvilket Kommunale ejendomme har beregnet til en omkostning på 560 Kw x 2 kr = 1120 kr. om ugen.

Der tilbydes saunagus 2 dage a 4 timer i Slagelse - 128 kr. ugentlig

Omkostningerne betales af brugerne.

 Initiativet bakkes op af et enigt kultur og fritidsudvalg.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget beslutte at sende nye skoledistrikter til udtalelse i de berørte skolebestyrelser, inden endelig beslutning om distrikter kan træffes på Byrådets møde i januar. De nye skoledistrikter vil være gældende fra skoleåret 2023/24.

Beslutningen er betinget af, at Byrådet 23. januar 2023 træffer beslutning om nedlæggelse af skoler.

Indstilling

Skolechefen og Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet fastlægger udkast til nye skoledistrikter og indhenter udtalelse fra de berørte skolebestyrelser herom, inden Byrådet træffer endelig beslutning i januar 2023.

Sagens indhold

I budgetforliget for Budget 2023-26 er det vedtaget, at der på almenskoleområdet skal indfris et besparelsespotentiale på 44 mio. kr. fuldt indfaset. Besparelsen skal hentes gennem en ændret skolestruktur, med nedlæggelse af fem skoler, en øget styring af klassedannelserne i 0. klasse med henblik på at optimere driften, en ny ressourcetildelingsmodel samt et øget samspil mellem almen- og specialområderne. 

Børne- og Ungeudvalget behandlede 7. december 2022 sag vedr. nye skoledistrikter. 

Administrationen foreslog følgende ændringer i skoledistrikterne:

• Nuværende Boeslunde Skoles distrikt, Skælskør Skoles distrikt og Eggeslevmagle Skoles distrikt sammenlægges til Ny Skælskør Skoles distrikt. Dog flyttes et område omkring Tjæreby til kommende Kirkeskovsskolens distrikt og et område omkring Frankerup til kommende Dalmose Skoles distrikt.
• Nuværende Flakkebjerg Skoles distrikt sammenlægges med Dalmose Skoles distrikt til ny Dalmose distrikt med undtagelse af et område omkring Fårdrup, der sammenlægges med kommende Hashøjskolens distrikt samt et område omkring Oreby, der sammenlægges med kommende Kirkeskovsskolens distrikt.
• Nuværende Tårnborg Skoles distrikt opdeles, og den del, der ligger omkring Motalavej i Korsør by sammenlægges med kommende Broskolens distrikt, mens Svenstrup og Tjæreby samt landområdet deromkring sammenlægges med kommende Vemmelev Skoles distrikt. Fra nuværende Vemmelev Skoles distrikt flyttes den sydlige del til kommende Baggesenskolens distrikt.
• Fra nuværende Nymarkskolens distrikt flyttes et område i Slagelse midtby til kommende Marievangsskolens distrikt samtidig med at området omkring Skovbrynet og området syd for motorvejen flyttes til kommende Søndermarksskolens distrikt.

Børne- og Ungeudvalget anbefalede forslaget med den ændring, at grænsen mellem Kirkeskovskolen og Ny Skælskør Skole trækkes øst for Tjæreby, således at Vedskølle og Basnæs bliver en del af Kirkeskovskolens distrikt.

Spørgsmålet om Kirkeskovskolen skal være fødeskole til Dalmose Skole eller Ny Skælskør Skole drøftes på udvalgets møde i januar. Der indledes dialog med skolebestyrelsen på Kirkeskovskolen.

Sagen behandles dog nu allerede på dette ekstraordinære møde 19. december med henblik på efterfølgende behandling i Byrådet samme dag. Administrationen er således siden Børne- og Ungeudvalgets behandling blevet opmærksomme på, at det alene er Byrådet, som kan indhente udtalelser fra skolebestyrelserne omkring ændringer i skoledistrikter. Det skyldes, at det er fastlagt i Folkeskoleloven, at det er kommunalbestyrelsen, som skal godkende ændringer i distrikter. 

Retligt grundlag

Folkeskoleloven §40 stk. 2 pkt. 3 vedrørende kommunens inddeling i skoledistrikter.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan beslutte at indhente udtalelse fra de berørte skolebestyrelser vedr. de nye skoledistrikter som anbefalet af Børne- og Ungeudvalget.
2. Byrådet kan vælge at ændre i de nye skoledistrikter inden udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. Dette vil dog få betydning ift. mulighederne for at realisere den fastlagte budgetreduktion på området.

Vurdering

Administrationen vurderer, at de beskrevne nye skoledistrikter opfylder det politiske mål med at optimere driften via en strukturændring med nedlæggelse af fem skoler samt styret klassedannelse i 0-årgang.

Det administrative forslag omkring ændret distriktsgrænse mellem nuværende Eggeslevmagle Skoles distrikt og Kirkeskovskolens distrikt er udarbejdet for at styrke Kirkeskovskolens distrikt til en kommende ny ressourcetildeling baseret på elevtalstildeling, som det er lagt op til med budgetforliget. Den ændrede distriktsgrænse ville ved indskrivning i 0. klasse fra 2023 og frem betyde 4-8 børn flere på Kirkeskovskolen.

En ændret distriktsgrænse som foreslået af Børne- og Ungeudvalget den 7. december 2022 vil afhængig af børnenes bopæl betyde lidt færre elever på Kirkeskovskolen. Færre elever på Kirkeskovskolen vil ingen betydning have ift. klassedannelsen, men kan evt. styrke muligheden for sammenlæsning på tværs af årgange.

Ift. til klassedannelsen på Ny Skælskør Skole er der en risiko for, at det nogle år kan udløse en ekstra klasse i 0. årgang. Der er dog en vis usikkerhed knyttet til tallene, da beregningerne er foretaget ud fra en forventning om samme søgemønstre til folkeskole, som der er i dag. Strukturændringer kan give nye søgemønstre mod friskoler og andre folkeskoler, evt. også uden for kommunen. Ændringen af distriktsgrænsen vurderes derfor ikke at have væsentlig betydning for klassedannelsen.

Det administrative forslag omkring Dalmose Skole som overbygningsskole til Kirkeskovskolen er lavet med baggrund i, at kapaciteten på Ny Skælskør Skole forventes at blive væsentligt udfordret, når eleverne skal samles på en matrikel. Ved at gøre Dalmose Skole til overbygningsskole vil det samtidig samt styrke Dalmose Skole ved at give et bedre elevgrundlag for klassedannelsen.

Med en elevtalsbaseret tildeling vil de økonomiske driftsmæssige konsekvenser for kommunen som helhed være de samme, uanset overbygningsskole for eleverne fra Kirkeskovskolen. Der forventes dog at være anlægsudgifter forbundet med at vælge Ny Skælskør Skole som overbygningsskole for eleverne. Mens der kan komme yderligere udgifter til transport at elever, hvis Dalmose Skole vælges som overbygningsskole – alt afhængig af fremtidige skolebusruter.

Den politiske beslutning bliver en afvejning af ovenstående hensyn omkring volumen på den enkelte skole samt de økonomiske konsekvenser for kommunen som helhed - og en forventning til forældrenes ønsker kan også indgå. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I budgetforliget er der fastlagt en reduktion af udgifterne inden for det almene skoleområder på 44 mio. kr. fuldt implementeret.

De personalemæssige konsekvenser kan først endeligt afklares, når der ultimo februar er truffet endelige beslutning om omplaceringer og afskedigelser på tværs af skolevæsnet.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Skoledistrikter er grundlaget for ressourcetildelingsmodellen, som fastlægger skolernes økonomi for det kommende skoleår. Skolernes økonomi danner baggrund for den personalepolitiske proces, der er planlagt i januar. Disse er således afhængige af, at der bliver truffet en beslutning om skoledistrikterne.

Byrådet skal efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser træffe en endelig beslutning om skoledistrikter på Byrådets møde den 23. januar.