Byrådet – Referat – 25. september 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

 

 Beslutningstema

Byrådet skal godkende dagsordenen.

 

 Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at Byrådet godkender dagsordenen.

2. Vesthallen ansøgning om lånoptagelse og garantistillelse (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget godkende ansøgning fra Vesthallen om lånoptagelse og kommunal garantistillelse for op til 156.000 kr. 

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Byrådet godkender ansøgning fra Vesthallen om optagelse af lån for maksimalt 156.000 kr. i kommunekredit og

2. at Byrådet godkender kommunal garantistillelse for lånet.

 

Sagens indhold

Den selvejende hal Vesthallen i Slagelse har søgt om godkendelse af leasingaftale i forbindelse med finansiering af HVLS-ventilationsanlæg, der er et temperaturudlignende og indeklimaforbedrende anlæg gennem leverandøren Nordicco A/S. Ifølge leverandørens beregning vil Vesthallen kunne spare 30.758 kWh/år, hvorfor investeringen på få år vil være tjent hjem. Løsningen er uafhængig af varmekilde, hvorfor en senere udskiftning af gasfyr til fjernvarme/og eller anden varmekilde ikke forringer virkningen.

Leasingaftalen ville være afviklet på 3,57 år, men med forholdsvise store ydelser.

Da leasingydelsen belaster den samlede ramme for driftstilskud til de selvejende haller, så har administrationen foreslået, at investeringen afvikles over en længere periode med et lån i Kommunekredit og dermed en lavere ydelse.

Hvis Vesthallen skulle lease for en periode på 3,57, så ville den årlige ydelse være væsentlig højere og derfor påvirke det samlede driftstilskud til alle de selvejende haller.

Hvis man derimod, som anbefalet af administrationen, afbetaler over 10 år via Kommunekredit, så vil fortjeneste og afbetaling næsten gå lige op. Det samlede driftstilskud og de øvrige selvejende haller vil derfor ikke på samme måde blive påvirket af denne løsning.

Løsningen med et lån i Kommunekredit vil derfor komme både Vesthallen og de øvrige selvejende haller til gode.

Det opgjorte lånebeløb på 156.000 kr. er incl. moms, men da Vesthallen kan få afløftet en del af momsen, så skal lånebeløbet opgøres til den sum, der netto belaster Vesthallen. Ved projektets afslutning skal der aflægges regnskab overfor Slagelse kommune.

Lån til energibesparende foranstaltninger er omfattet af den automatiske låneadgang og kræver derfor ikke deponering. 

Udover den økonomiske fordel for Vesthallen på sigt, så har Nordicco beregnet en CO2-besparelse på 6.312 kg/år.

Retligt grundlag

Lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1 nr. 6 og § 3 stk. 1 nr. 3

Drifts- og samarbejdstale mellem Vesthallen og Slagelse kommune gældende fra 1. januar 2023.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlermulighed:

  1. Give Vesthallen tilsagn om lånoptagelse og kommunal garantistillelse eller
  2. Give Vesthallen afslag på det ansøgte.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Byrådet giver Vesthallen tilsagn om, at der kan optages lån på maksimalt 156.000 kr. og at kommunen stillet garanti for lånet. 

Lånet optages i Kommunekredit med en maksimal løbetid på 10 år uden afdragsfrihed. Et lån optaget i Kommunekredit forudsætter en kommunal garanti.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tilskud til ydelserne på lånet vil blive afholdt indenfor budgetrammen til de selvejende haller under Fritid.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Sagens forløb

07-09-2023 Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

 



18-09-2023 Økonomiudvalget
At 1-2 : Indstilles til Byrådets godkendelse.

3. Samlesag Anlægsregnskaber Økonomiudvalget (B)

Beslutning

At 1-5: Godkendt med den bemærkning, at mindreforbruget angivet i "at 3" er på 3,367 mio. kr.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende nedenstående anlægsregnskaber pkt. A til pkt. Z samt delanlægsregnskaber pkt. AA til Pkt. AC.

Byrådet kan beslutte at det samlede mindreforbrug på de afsluttende anlægsregnskaberne pkt. A til pkt. Z tilføres kassen. 

Byrådet kan godkende reduktion af anlægsbevillinger (frigivne rådighedsbeløb) på udvalgte anlægsprojekter grundet anlægsstop samt godkender anlægsbevilling på samtlige projekter hørende under køb og salg

Indstilling

Ejendomschefen og Teknik, Plan og Erhvervschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsregnskaberne pkt. A. til pkt. Z

2. at Byrådet godkender delanlægsregnskaberne pkt. AA til pkt. AC

3. at Byrådet godkender at det samlet mindreforbrug på 1,147 mio. kr. tilføres kassen

4. at Byrådet godkender at der foretages korrektion af anlægsbevillinger (frigivne rådighedsbeløb) på de anlægsprojekter, der har fået reduceret rådighedsbeløb i forbindelse med anlægsstop (anlægsprojekterne er markeret med * i tabel)

5. at Byrådet godkender anlægsbevilling (frigivne rådighedsbeløb) på samtlige anlægsprojekter som hører under Køb og Salg (Anlægsprojekterne er markeret med ** i tabel)

 

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbudgettets anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af over- eller underskud.

Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug. Merforbrug finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes et mindreforbrug.

I sagen behandles godkendelse af anlægsbevillinger på projekter hørende under Køb og Salg, da der har tidligere har været kutyme for ansøgning om anlægsbevilling i forbindelse med regnskabsaflæggelse på projekterne. Disse ses i nedenstående tabel markeret med **.

Samlet oversigt over anlægsregnskaber ses i nedenstående tabel.

Pkt.

Nr.

Anlægsnavn

Forbrug

Anlægs

budget

Resultat

Afsluttende anlægsprojekter

A.

242

M/F Broen

1.340

1.650

310

B.

296

Vejadgang for Parkeringsareal ved Campus*

188

151

-37

C.

33

Erhvervsarealer Håndværkervænget**

-372

-372

0

D.

31

Salg af Smidstrupvej 13 i Skælskør**

61

61

0

E.

274

Brandsikkerhed Quistgaarden

244

2.154

1.910

F.

121

Salg af areal ved Pilegårdsvej **

-156

-156

0

G.

174

Salg af areal Ørnumvej, Korsør**

8

8

0

H.

172

Salg af Heilmannsvej 31A**

17

13

-5

I.

251

Salg af ejendom Løvegade 7 Slagelse**

-2.911

-2.911

0

J.

226

Salg af areal ved Dalsvinget 3+4 Slagelse**

-45

-45

0

K.

266

Opkøb af bådehavnsvej 17 Toiletbygning**

8

8

0

L.

225

Køb af areal Kærbjergvej 2 Boeslunde **

3

3

0

M.

273

Døre-vinduer Vejsgårdalle 2-40

1.709

2.200

491

N.

195

Forsorgsmuseum

8

8

0

0.

41

Salg erhvervsareal Møllevangen 12, Korsør**

279

326

47

P.

252

Spuns Skælskør Amatørsejlklub*

2.346

2.831

485

Q.

79

Posthus

11.759

11.957

198

R.

40

Salg af erhvervsareal Slagelse Megacenter**

-19.060

-18.964

95

S.

268

Køb af 2d Landsgrav

5.562

5.553

-9

T.

249

Køb af arealer Skælskørvej matrnr. 1b

3.308

3.294

-14

U.

245

Køb af arealer Skælskørvej 42-46

10.240

10.240

0

V.

248

Køb af arealer Skælskørvej matr.nr. 6l

1.233

1.224

-9

X.

247

Køb af DSB areal i Dalmose**

211

0

-211

Y.

270

Køb arealer 14g og del af 5f Slots Bjergby by

11.523

11.639

116

Z.

218

Opkøb af areal til Megacenter Vest*

25

25

0

 

 

Samlet

27.528

30.897

1.147

Delanlægsprojekter

AA

44

Energipark Byggemodning/salg erhversar.**

-3.505

-5.159

-1.654

AB

310

Byggemodning Slagelse Erhvervsområde *

1.117

1.800

682

AC

32

Salg af erhvervsareal Industrivej, Dalmose**

-512

-516

-4

I 1.000 kr.

(*) Korrektion af anlægsbevilling

(**) Godkendelse af anlægsbevilling 

I bilagene 1- 28 ses uddybning af økonomien for hvert anlægsprojekt. 

 

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er byrådets. Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

 A. Byrådet kan godkende anlægsregnskab pkt. A. til pkt. Z på foreliggende grundlag eller bede om yderlige beskrivelse.

B. Byrådet kan godkende delanlægsregnskab pkt. AA til pkt. AC

C. Byrådet kan godkende at det samlede mindreforbrug tilføres kassen

D. Byrådet kan godkende korrektion af anlægsbevillinger (frigivne rådighedsbeløb) på de anlægsprojekter, der har fået reduceret rådighedsbeløb i forbindelse med anlægsstop.

E. Byrådet kan godkende anlægsbevillinger til projekter hørende under Køb og Salg

 

Vurdering

Administrationen anbefaler at anlægsregnskaberne og delanlægsregnskaberne godkendes og at mindreforbruget tilføres kassen.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

Anlæg (Samlet mindreforbrug på 

afsluttende anlægsregnskaber)

 

 

-1.147

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

1.147

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

_______________________________________________________________________________

 

Administrativ bemærkning den 18. september 2023:

Mindreforbrug vedr. afsluttende anlægsprojekter, som kan tilføres kassen, er på 3,367 mio. kr. og ikke 1,147 mio. kr. som anført i sagsfremstillingen og talskemaet. Der er alene tale om en sammentællingsfejl.

 

 

 

Sagens forløb

18-09-2023 Økonomiudvalget
At 1-5: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Bilag
Bilag 1 - Delanlægsregnskab 310 Byggemodning Slagelse Erhvervsområde
Bilag 2 - Delanlægsregnskab 44 Energipark Byggemodningsalg erhversar
Bilag 3 - Delanlægsregnskab 32 Industrivej Dalmose
Bilag 4 - Anlægsregnskab 274 Brandsikkerhed Quistgården
Bilag 5 - Anlægsregnskab 273 Vejsgård Alle 1-40 - Vinduer og døre
Bilag 6 - Anlægsregnskab 270 Køb arealer 14g, del af 5f Slots Bjergby by
Bilag 7 - Anlægsregnskab 268 Køb af 2d Landsgrav
Bilag 8 - Anlægsregnskab 252 Spuns Skælskørsejlklub
Bilag 9 - Anlægsregnskab 251 Salg af ejendom Løvegade 7 Slagelse
Bilag 10 - Anlægsregnskab 249 Køb af arealer Skælskærvej matrnr. 1b
Bilag 11 - Anlægsregnskab 248 Køb af arealer Skælskørvej matr.nr. 6l
Bilag 12 - Anlægsregnskab 247 Køb af DSB areal i Dalmose
Bilag 13 - Anlægsregnskab 245 Køb af arealer Skælskørvej 42-46
Bilag 14 - Anlægsregnskab 242 MF Broen
Bilag 15 - Anlægsregnskab 226 Salg af areal ved Dalsvinget 3+4 Slagelse
Bilag 16 - Anlægsregnskab 225 Køb af areal Kærbjergvej 2 Boeslund
Bilag 17 - Anlægsregnskab 218 Opkøb af areal til Megacenter Vest
Bilag 18 - Anlægsregnskab 195 Tag Forsorgsmuset
Bilag 19 - Anlægsregnskab 174 Salg af areal Ørnumvej Korsør
Bilag 20 - Anlægsregnskab 172 Salg af Heilmannsvej 31A
Bilag 21 - Anlægsregnskab 121 Salg af areal ved Pilegårdsvej
Bilag 22 - Anlægsregnskab 79 Posthus etape 2 anlægsregnskab
Bilag 23 - Anlægsregnskab 41 Salg erhvervsarealerne Møllevangen 12A+B Korsør
Bilag 24 - Anlægsregnskab 33 Erhvervsarealer Håndværket
Bilag 25 - Anlægsregnskab 266 Opkøb af Bådehavnsvej 17 Toiletbygning
Bilag 26 - Anlægsregnskab 296 Vejadgang Parkeringsareal ved CampusParkering
Bilag 27 - Anlægsegnskab 31 Salg af Smidstrupvej 13 i Skælskør
Bilag 28 - Anlægsregnskab 40 Salg af erhvervsareal Slagelse Megacenter

4. Samlesag Anlægsregnskaber Klima- og Miljøudvalget

Beslutning

At 1-4: Godkendt.

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkende nedenstående anlægsregnskab punkt A samt delanlægsregnskab punkt B.

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller:

1. at Byrådet godkender anlægsregnskab for Naturpark Skælskør.

2. at Byrådet beslutter, at anlægsbevillingen for Naturpark Skælskør tilpasses det afsatte rådighedsbeløb.

3. at Byrådet godkender, at delanlægsregnskab 81. Tudeå og 82. genslyngning af Tudeå, og de afsatte rådighedsbeløb samles på projekt Tude å.

4. at Byrådet godkender, at anlægsprojekt 82.Genslyngning af Tudeå og 81.Tudeå lægges sammen til ét projekt og rådighedsbeløbene og anlægsbevillinger samles på anlægsprojekt 81. Tudeå

 

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbevillingens anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af over- eller underskud.

Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug. Merforbrug finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes et mindreforbrug.

Samlet oversigt ses her:

Pkt.  Nr. Anlægsnavn Forbrug                  Anlægsbudget    Resultat              
 A. 80 Naturpark Skælskør 227227  0
      
   Delanlægsregnskab   
 B. 81 /82Tudeå / Genslyngning af Tudeå 4.5023.465 -1.037
      
     
       

Alle beløb er i 1.000 kr.

I det nedenstående er de enkelte anlægsregnskaber beskrevet.

Pkt. A. Naturpark Skælskør 

Området fra Omø, Agersø og fra Skælskør langs dobbeltkysten over Glænø og Bisserup blev i Kommuneplan 2017 udpeget med potentiale som naturpark.

Der er i alt afholdt 227.000 kr. i projektet. Størstedelen er anvendt til personalelønninger, mens en mindre del er brugt til afholdelse af borgermøder (leje af mødelokaler og mødeforplejning) og markedsføring.  

Der er oprindeligt i 2018 afsat 2,0 mio. kr. Budgettet er reduceret af flere gange og sidste gang i forbindelse med budgetaftalen for 2023 - 2026 og derefter balancerer anlægsbudgettet og de afholdte udgifter. 

Se bilag 1.

Pkt. B Genslyngning af Tudeå og Tudeå Projektet

Samlet for anlægsnummer 81 og 82. Aktivitet i perioden på 4,5 mio. kr. har været projektering, enkelte beløb til engangserstatninger, samt bidrag til Tjæreby ydre Vejle pumpelag. Anlægsprojekt 82 ønskes nedlægges og overføres til anlægsprojekt 81, mhp. sammenlægning af to anlægskonti på Tude Å Projektet, så der fremadrettet kun er én anlægskonto på projektet. Det gælder både for anlægsbudget i 2023 samt i overslagsårene.

Se bilag 2.

 

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er byrådets. Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

 

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende anlægsregnskab pkt. A på foreliggende grundlag eller bede om yderlige beskrivelse.

Byrådet kan godkende delanlægsregnskab pkt. B på foreliggende grundlag eller bede om yderlige beskrivelse.

Byrådet kan godkende en sammenlægning af anlægsprojekt 81 Tudeå projekt og anlægsprojekt 82 genslyngning af Tudeå samt godkende mindreforbrug og rådighedsbeløb i overslagsårene på anlægsprojekt 82 genslyngning overføres til anlægsprojekt 81 Tudeå projektet.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at anlægsregnskab pkt. A. og delanlægsregnskab pkt. B. godkendes.

Mindreforbrug i 2023 samt rådighedsbeløb i overslagsårene på anlægsprojekt 82. Genslyngning af Tudeå overføres til Anlæg 81. Tudeå Projektet

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Genslyngning af Tude å

 

-1.450

-3.450

 

 

Tude å

 

    1.450

3.450

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

06-09-2023 Klima- og Miljøudvalget
At 1-4: Indstilles til Byrådets godkendelse. 
18-09-2023 Økonomiudvalget
At 1-4: Indstilles til Byrådets godkendelse.

5. Kommuneplan 2022 - Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2022 (B)

Beslutning

(V, C, F, B) stillede følgende ændringsforslag til kommuneplanen. 

Ingemannsvej Slagelse 1.1.B11:

Parkering skal ske på grunden, og i overensstemmelse med kommunens parkeringsnormer. Trafikafvikling/overkørsler til offentlige veje skal tage hensyn til trafiksikkerheden og naboerne.

Afskærmning mod omkringliggende naboer indtænkes i kommende boligprojekt.

Stibjergvej, Korsør 2.4.B4:

I lokalplan for ubebygget matrikel 35 K Svenstrup by Tårnborg skal byggefelter indtænkes med udsigtskiler gennem området. Der kan planlægges for 3 stk. (åben lav) boliger på denne matrikel. Beplantning reguleres og grønne områder indtænkes.

Principper for boligudvikling i boligpolitik side 11, flere store boliger:

Afsnit 1 gennemsnitsstørrelse rettes til mindst 83 m2 (del af Slagelse jf. kort side 12).

Afsnit 3 gennemsnitsstørrelse rettes til mindst 83 m2 (del af Korsør som beskrevet).

 

For stemte 21: (V), (C), (F), (I), (D), (B) og Michael Gram (UFP)

I mod stemte 10: (A), (Ø) og (O)

At 1: Kommuneplan 2022 med ovenstående ændringsforslag blev godkendt.

(O) stemte imod med henvisning til bygningshøjden i Slagelse by.  

(A) takker for borgernes mange høringssvar og stemmer samlet imod kommuneplanen, idet (A) hverken ønsker Ingemannsvej bebygget med 5 etager eller byggerier på op til 16 etager m.fl. i Slagelse by. (A) mener, at kommuneplanen medfører parkeringsproblemer og fremkommelighedsproblemer i Slagelse for borgerne og for redningsberedskabet.

(A) ønsker, at arealudlægget på Stibjergvej tillige udgår af kommuneplanen. (A) kan tilslutte sig store dele af kommuneplanen, men (A) noterer sig, at flertallet ikke ønsker at samarbejde om ændringer af bygningshøjder og parkering i Slagelse by, hverken helt eller delvist. Derfor stemmer (A) imod.

 

(A) stillede følgende ændringsforslag:

"At arealudlægget på Stibjergvej udgår af kommuneplanen”

For stemte 10: (A), (Ø), og (O)

Imod stemte 21: (V), (C), (F), (B), (D), (I) og Michael Gram (UFP)

Ændringsforslaget blev ikke godkendt.

 

At 2: Godkendt.

For stemte 21: (V), (C), (F), (I), (D), og (B) Michael Gram (UFP)

I mod stemte 10: (A), (Ø) og (O)


Det bemærkes, at kommuneplanen har været i 8 ugers høring fra den 26. maj til den 21. juli 2023.

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om Kommuneplan 2022 skal vedtages endeligt med de ændringer der fremgår af de to hvidbøger fra hhv. den første offentlige høring (bilag 1) og den fornyede offentlige høring (bilag 2).

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan, og Erhverv indstiller, 

1. at Byrådet beslutter, at Kommuneplan 2022 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbøgerne fra de to offentlige høringer.

2. at Byrådet beslutter, at den sammenfattende redegørelse i forhold til miljøvurderingen vedtages.

 

Sagens indhold

Kommuneplanen er kommunens overordnede strategiske rettesnor med et 12-årigt sigte. Kommuneplan 2022 er udarbejdet med fokus på bæredygtig byudvikling i købstæderne og omfatter som noget nyt en boligpolitik (bilag 3), en arkitekturpolitik (bilag 4) og en arkitekturguide (bilag 5) samt tilpasninger af arealer til boligudvikling (bilag 6).

Byrådet vedtog Forslag til kommuneplan 2022 den 28. november 2022. Forslag til kommuneplan 2022 blev herefter sendt i offentlig høring i perioden fra den 2. december 2022 til den 24. februar 2023. Byrådet behandlede herefter hvidbogen for den offentlige høring den 22. maj 2023 og besluttede at vedtage de ændringsforslag som fremgår af hvidbogen (bilag 1). Det var administrationens vurdering at et af ændringsforslagene krævede fornyet offentlig høring (nyt boligudlæg ved Stigbjergvej). Byrådet besluttede efter administrationens indstilling, at sende Forslag til Kommuneplan 2022 i 8 ugers fornyet høring og at høringssvar fra den første høringsrunde overføres til den videre politiske behandling.

Kommuneplan 2022-2033 blev sendt i fornyet 8 ugers høring fra den 26. maj 2023 til den 21. juni 2023. Der blev afholdt borgermøde den 12. juni i Slagelse.

I forbindelse med den første offentlige høring er der modtaget 57 høringssvar som resulterede i en række ændringer i kommuneplanen, herunder ændringer på baggrund af dialog med Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Ændringerne fremgår under 'Vurdering'.

Alle høringssvarene fra den først høringsrunde er samlet i en hvidbog (bilag 1). Ved den fornyede offentlig høring er der modtaget 28 høringssvar som ligeledes er samlet i en hvidbog (bilag 2).

Høringssvarende fra den fornyede høring omhandler overodnet set de samme temaer som ved den første høringsrunde. De 28 høringssvar omhandler følgende overordnede temaer:

Arealudlæg og ændret anvendelse
Bemærkningerne omhandler ønske om et arealudlæg til boligformål i Eggeslevmagle i tilknytning til et grønt område ved gadekær og skov ved Orebyvej, ønske om arealudlæg til solcelleanlæg ved Rosted og ønske om at arealudlæg ved Stibjergvej tages ud af kommuneplanen.

Byfortætning i Slagelse
En del høringssvar vedrører modstand mod fortætning på den tidligere seminariegrund ved Ingemannsvej i Slagelse. Bemærkningerne omhandler særligt bygningshøjder, skyggegener, bekymringer om parkering i bymidten samt forskellige holdninger til at bygge højere i Slagelse.

Boligpolitik
Bemærkningerne vedrører ønsker til ændring af boligpolitikken, herunder at krav om gennemsnitsstørrelse på 90 m² for nyopførte etageboliger i de viste områder i Slagelse By, udgår. Alternativt at det reduceres til maksimalt 80 m². Bemærkningerne vedrører endvidere præcisering omkring studie- og ungdomsboliger, mindre tekstmæssig justering i forhold til princippet om omdannelse til større lejligheder, generelle forhold vedr. almene boliger, hvad der kan gøre boliger attraktive for boligpolitikkens målgruppe, forslag om at der tilføjes et princip, som stiller krav om 25% almene boliger i byudviklingsområder.

Detailhandel
Bemærkning om at ændre to erhvervsrammer i Korsør så der skabes mulighed for udvalgsvarebutikker.

Offentlige myndigheder
Bemærkningerne omhandler ledningsanlæg, veje og trafikanliggender, strategisk planlægning, Forsvarets arealer, klimatilpasning og aftalepunkter vedr. dialog med Miljøstyrelsen, Banedanmark samt Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Kulturhistorie/kulturmiljø/bevaring
Bemærkning om hvorfor Skørpinge ikke er med i Landsbyanalysen.

Kollektiv trafik og mobilitet
Bemærkning der omhandler ønske om at det strategiske net for den kollektive transport vises i retningslinje 10.2, at byudvikling anbefales at ske langs det strategiske busnet og at trafikselskabet Movia gerne deltager i fortsat samarbejde om at sikre sammenhængende, attraktiv mobilitet i såvel byer som landdistrikter.

Blandet
Bemærkningerne omhandler at man gerne havde set, at flere af de fremsendte ændringsforslag var imødekommet i forbindelse med den fornyede høring, ønsker til en mere ambitiøs kommuneplan, bekymringer omkring uhensigtsmæssig byspredning ved Slagelse, herunder bekymring om pladsmangel ved en evt. fremtidig rute 22.

Med udgangspunkt i miljøvurderingen af kommuneplanen (bilag 8) og de offentlige høringer er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse (bilag 7) iht. miljøvurderingsloven, der overordnet redegør for, hvordan miljøhensyn indgår i planen, hvordan høringssvar fra den offentlige høring er taget i betragtning, hvorfor planen er valgt på baggrund af andre rimelige alternativer, der også har været behandlet (0-alternativet), og hvordan planens indvirkning på miljøet overvåges.

Den endelige Kommuneplan 2022-2033 er digital og vil fremgå af: www.slagelsekp22.dk 

Retligt grundlag

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

Miljøvurderingslovens bestemmelser om miljøvurdering af planer og programmer.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Byrådet kan vælge at godkende de foreslåede ændringer til Kommuneplan 2022, der fremgår af hvidbøgerne for de to offentlige høringer, og dermed godkende Kommuneplan 2022 endeligt.

  2. Byrådet kan vælge at pege på andre ændringer til Kommuneplan 2022. Administrationen vil så vurdere, om ændringerne er så væsentlige, at de skal sendes i supplerende høring.

  3. Byrådet kan vælge ikke at godkende hvidbøgerne, hvormed Kommuneplan 2022 sendes tilbage til administrationen.

Vurdering

Første høringsrunde
Høringssvar fra den første offentlige høring gav anledning til nedenstående ændringer til Kommuneplan 2022, som blev indarbejdet i kommuneplanen og herefter sendt i fornyet offentlig høring (8 uger):

  • Ved Stibjergvej i Korsør udlægges et nyt areal til boligformål.
  • Centerrammen 1.1C9, som omfatter Vestsjællandscentret og som giver mulighed for op til 6 etager nord for Østerbro i Slagelse, ændres, så det bliver muligt at bygge dele af byggeriet i op til 7 etager, og bebyggelsesprocenten ændres fra 150 til 180
  • Ramme 1.2E15 til byomdannelse af Kalundborgvej i Slagelse ændrer afgrænsning, og etageantallet ændres fra 6 til 16 etager med en bemærkning om, at det kun er enkelte steder inden for området, at der kan planlægges for et byggeri i op til 16 etager
  • Ved Sverigesvej i Slagelse udvides boligramme 1.3B22, så rammen inddrager noget rekreativt areal, og bebyggelsesprocenten ændres fra 60 til 75 i overensstemmelse med igangværende lokalplanlægning
  • I boligrammen 1.4B21 ved Galgebakkevej i Slagelse gives mulighed for tæt-lav bebyggelse
  • I Slots Bjergby udvides boligramme 9.B7 en smule mod syd, og øst for boligrammen udlægges et areal til rekreativt formål, der kan indgå som rekreativt areal i forbindelse med lokalplanlægningen af området
  • Eggeslevmagles landsbyafgrænsning tilpasses i henhold til en del af lokalrådets ønske om at lade et areal i den sydlige del af Eggeslevmagle udgå af rammen

Igangværende planlægning og projekter under opstart, der ikke til fulde var afklaret, da Forslag til kommuneplan blev sendt i høring, blev indarbejdet i Kommuneplan 2022. Det drejer sig om nedenstående ændringer:

  • Ny boligramme 1.5B27 for ungdomsboliger på Løvegade i Slagelse i tråd med igangværende lokalplan 1277
  • Ny boligramme 1.5B28 for ungdomsboliger på Marievangsvej i Slagelse i tråd med igangværende lokalplan 1261
  • Ny boligramme 1.5B29 for boliger på Løvegade i Slagelse i tråd med igangsat lokalplan 1275
  • Ændring af erhvervsramme til offentlige formål ved Skælskørvej/Omfartsvejen i Slagelse i tråd med igangværende lokalplan 1283 for arresten
  • Ændring af rammen for Trelleborg Golfhotel fra rekreativt område til boligformål i tråd med igangværende revision af gældende lokalplan for området
  • Udlæg af ny erhvervsramme ved Stenrøjlervej øst for Slagelse i tråd med netop igangsat lokalplan for området
  • Ændring af maks. etageantal fra 1½ til 5 for Panzermuseum East i tråd med igangværende lokalplan 1285
  • Udvidelse af boligramme 2.3B3 ved Halsskov Færgehavn og reduktion af bolig- og erhvervsramme ved Halsskov Færgehavn i tråd med igangværende lokalplan 1268
  • Udvidelse af boligramme 1.2B15 for Tidselbjerget mod nordøst i tråd med tankerne om udarbejdelse af ny lokalplan
  • Udvidelse af centerramme 1.1C21 ved Klosterhaven i Slagelse og omplacering af rekreativ ramme 1.1R4 i Klosterhaven i tråd med tankerne om udarbejdelse af ny lokalplan
  • Udvidelse af ramme 2.1D5 til offentlige formål ved Helms Skole i Korsør i tråd med skolens ønske om at inddrage naboejendomme til skoleformål
  • Ny centerramme 1.1C30 for Smedegade 4 - 14 ved Rådhuspladsen i Slagelse, der muliggør, at "lægehuset" kan omdannes med enkelte bygninger i op til 7 etager

Endvidere blev der tilføjet rækkefølgebestemmelser for erhvervsudviklingen i Slagelse. Konkret betyder det, at erhvervsområdet syd for Omfartsvejen, der kan ses i naturlig forlængelse af lokalplanen for Slagelse Erhvervspark (Lokalplan 1254) og den nye arrest øst for Skælskørvej, prioriteres som næste område, der skal lokalplanlægges. Dernæst følger lokalplanlægning af Megacenter Vest. Med henvisning til erhvervsrummeligheden i kommunen, der fremgår af kommuneplanens hovedstruktur, er der ikke udlagt nye erhvervsarealer i Kommuneplan 2022.

Derudover gav høringssvarene fra den første offentlige høring anledning til følgende mindre ændringer til Kommuneplan 2022:

  • Mindre præciseringer af enkelte afsnit under kommuneplanens hovedstruktur, herunder afsnit om råstofplan og vandområdeplan
  • I boligpolitikken revideres enkelte af principperne for boligudvikling, hvilket blandt andet betyder, at udviklingen af Ringparken og Sverigesvej ikke underlægges kravet om en gennemsnitlig boligstørrelse på 90 m2. Principperne om omdannelse af ejendomme i Slagelse bymidte og forhold vedrørende etablering af flere ungdomsboliger i Slagelse omskrives
  • I arkitekturpolitikken foretages en mindre redaktionel ændring
  • I arkitekturguiden foretages redaktionelle ændringer, der tilføjes et afsnit om bevaringsværdige bygninger, kortbilag og skema med oversigt over områder, hvor der kan bygges højere, er revideret
  • Mindre tilretninger af retningslinjer og redegørelser vedrørende antennemaster, ledningsanlæg, vindmøller, stier, bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer, internationale beskyttelsesområder, landskab, Grønt Danmarkskort, større uforstyrrede landskaber og trafik og veje
  • Mindre tilretninger af kortbilag vedrørende ledningsanlæg, stier, særlig værdifulde landbrugsområder, landskab og skovrejsning
  • I boligområdet, Kløverbakken, ændres afgrænsningen af ramme 1.2B41, som udgør etape 1 af udviklingen af området, så et mindre areal mod nord tilføjes rammen
  • I enkelte rammer tilføjes bemærkninger om grundvands- og forsyningsinteresser
Fornyet høring
Høringssvar fra den fornyede offentlige høring har givet anledning til nedenstående ændringer i Kommuneplan 2023:
  • I boligpolitikken i afsnittet ”Principper for boligudvikling” under overskriften ”Flere større lejligheder” er der i punkt 2 foretaget en mindre tekstmæssig justering.
  • I kommuneplanramme L.E5 Stenrøjlervej under ”øvrige bestemmelser” indsættes følgende tekst: ”Der kan inden for rammen ikke etableres aktiviteter eller anlæg, der kan medføre en væsentlig fare for forurening af grundvandet.”
  • I kommuneplanrammerne 1.1BE5, Boliger på hjørnet af Ndr. Stationsvej/Jernbanegade, 1.1T1, Parkeringsareal ved Ndr. Stationsvej/Kalundborgvej, 1.1T2, Jernbaneterræn, 1.1C27, Stationspladsen, 1.1C28, Stationscentret og 17.BE3, Forlev indsættes tekst under ”øvrige bestemmelser” om at Banedanmark benytter områderne som arbejdsareal og at aktiviteten klassificeres som miljøklasse 6-7
  • I kommuneplanramme 1.4D8, Områdearrest ved Slots Bjergby ændres den maksimale bygningshøjde fra 12 til 14 meter og under ”øvrige bestemmelser tilføjes, at der må etableres gittermaster til alarmbelysning med den nødvendige højde

Det er administrationens vurdering, at ændringer til kommuneplanen på baggrund af den fornyede offentlige høring samt tekniske ændringer vil kunne indarbejdes i Kommuneplan 2022 uden fornyet høring.

Det er administrationens vurdering, at Kommuneplan 2022 er i overensstemmelse med Udviklingsstrategien og Bæredygtighedsstrategien. Kommuneplanen er således et godt grundlag for det videre arbejde med kommunens kernefortælling og fokus på at understøtte det gode liv ved at have attraktive rammer for blandt andet uddannelse, erhvervsudvikling og bosætning. Sidstnævnte ved at skabe attraktive boligtilbud til forskellige stadier i livet. Samtidig bidrager kommuneplanen til en bæredygtig udvikling af Slagelse Kommune og imødegår udfordringer i forhold til klimaforandringer, herunder oversvømmelser fra havet og øget nedbør. Med en boligpolitik,  arkitekturpolitik og en arkitekturguide som en del af kommuneplanen, er det administrationens vurdering, at kommuneplanen, gennem dialog med interessenter og udviklere, bidrager til at sikre attraktive by- og boligområder og kvalitet i de byggeprojekter der sættes i gang. Kommuneplanen fokuserer endvidere på at skabe mere natur og grøn vækst og derigennem øget biodiversitet.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

 

Sagens videre forløb

Hvis Byrådet vedtager Kommuneplan 2022 endeligt, skal sagen ikke behandles yderligere. 

Sagens forløb

04-09-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Afdelingsleder i Teknik, Plan og Erhverv Darrin Bayliss samt planlægger Carsten Sloth Møller deltog under oplysning af punktet. 

(V) stillede følgende ændringsforslag til kommuneplanen. 

Ingemannsvej Slagelse 1.1.B11:

Parkering skal ske på grunden, og i overensstemmelse med kommunens parkeringsnormer. Trafikafvikling/overkørsler til offentlige veje skal tage hensyn til trafiksikkerheden og naboerne.

Afskærmning mod omkringliggende naboer indtænkes i kommende boligprojekt.

Stibjergvej, Korsør 2.4.B4:

I lokalplan for ubebygget matrikel 35 K Svenstrup by Tårnborg skal byggefelter indtænkes med udsigtskiler gennem området. Der kan planlægges for 3 stk. (åben lav) boliger på denne matrikel. Beplantning reguleres og grønne områder indtænkes.

Principper for boligudvikling i boligpolitik

Side 11, flere store boliger:

Afsnit 1 gennemsnitsstørrelse rettes til mindst 83 m2 (del af Slagelse jf. kort side 12).

Afsnit 3 gennemsnitsstørrelse rettes til mindst 83 m2 (del af Korsør som beskrevet).

(V), (C) og (B) stemte for ændringsforslaget, i alt 4. 

(A) og (O) stemte imod, i alt 3. 

Kommuneplanen med ovenstående ændringsforslag blev vedtaget. 

(O) stemte imod med henvisning til bygningshøjden i Slagelse by.  

(A) takker for borgernes mange høringssvar og stemmer samlet imod kommuneplanen, idet A bl.a. ønsker Ingemannsvej bebygget med rækkehuse eller lignende, og A ønsker desuden ikke byggerier på 16 etager i Slagelse by. A mener, at kommuneplanen medfører yderligere parkeringsproblemer i Slagelse by. A kunne tilslutte sig store dele af kommuneplanen, men A noterer sig, at flertallet ikke ønsker ændringer af bygningshøjder og parkering i Slagelse by, hverken helt eller delvist. Derfor stemmer A imod.

At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

 


18-09-2023 Økonomiudvalget

(V) stillede følgende ændringsforslag til kommuneplanen. 

Ingemannsvej Slagelse 1.1.B11:

Parkering skal ske på grunden, og i overensstemmelse med kommunens parkeringsnormer. Trafikafvikling/overkørsler til offentlige veje skal tage hensyn til trafiksikkerheden og naboerne.

Afskærmning mod omkringliggende naboer indtænkes i kommende boligprojekt.

Stibjergvej, Korsør 2.4.B4:

I lokalplan for ubebygget matrikel 35 K Svenstrup by Tårnborg skal byggefelter indtænkes med udsigtskiler gennem området. Der kan planlægges for 3 stk. (åben lav) boliger på denne matrikel. Beplantning reguleres og grønne områder indtænkes.

Principper for boligudvikling i boligpolitik

Side 11, flere store boliger:

Afsnit 1 gennemsnitsstørrelse rettes til mindst 83 m2 (del af Slagelse jf. kort side 12).

Afsnit 3 gennemsnitsstørrelse rettes til mindst 83 m2 (del af Korsør som beskrevet).

For stemte 5: (V), (F), (I) og (B)  

Imod stemte 2: (A)  

At 1: Kommuneplan 2022 med ovenstående ændringsforslag indstilles til Byrådets godkendelse. 

(A) takker for borgernes mange høringssvar og stemmer samlet imod kommuneplanen, idet (A) bl.a. ønsker Ingemannsvej bebygget med rækkehuse eller lignende, og (A) ønsker desuden ikke byggerier på 16 etager i Slagelse by. (A) mener, at kommuneplanen medfører yderligere parkeringsproblemer i Slagelse by. (A) kunne tilslutte sig store dele af kommuneplanen, men (A) noterer sig, at flertallet ikke ønsker ændringer af bygningshøjder og parkering i Slagelse by, hverken helt eller delvist. Derfor stemmer (A) imod.

At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.


6. Godkendelse af afrapportering til Social- og Boligstyrelsen på to centrale udmeldinger om hhv. punktskrifts- og tegnsprogsindsatser(B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Børne- og Ungeudvalget godkende afrapporteringen til Social- og Boligstyrelsen på to centrale udmeldinger om hhv. punktskrifts- og tegnsprogsindsatser.

 

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget anbefaler Byrådet at godkende afrapportering til Social- og Boligstyrelsen på to centrale udmeldinger om hhv. punktskrifts- og tegnsprogsindsatser.

 

Sagens indhold

På baggrund af en forundersøgelse fandt Socialstyrelsen, at der var anledning til bekymring for hvorvidt kommuner og regioner i tilstrækkelig grad koordinerer med hinanden om at anvende og opretholde det fornødne udbud af højt specialiserede punktskriftindsatser og højt specialiserede tegnsprogsindsatser. Socialstyrelsen udsendte derfor to centrale udmeldinger i oktober 2022 for følgende målgrupper:

1) Børn og unge med varigt høretab

2) Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.

I forlængelse heraf er der gennemført følgende proces i regi af Rammeaftale Sjælland:

  • Spørgeskemaundersøgelse til kommunerne
  • Input fra udbydernetværket (kommunikationscentrene i regionen)
  • Input fra Synscenter Refsnæs.

Udkastet til afrapporteringen har efterfølgende været i høring hos kommunerne via Rammeaftale netværket Børn og Unge, udbydernetværket og Synscenter Refsnæs. 

Der er på baggrund heraf udarbejdet udkast til afrapportering for kommunerne i Region Sjælland.

Styregruppen for rammeaftalen, K17 og KKR Sjælland har godkendt afrapporteringen, og videresender nu til godkendelse i kommunerne. 

Sagen vedlægges følgende bilag:

  • Bilag 1 Centrale udmeldinger opsummering.
  • Bilag 2 Afrapportering på central udmelding vedr. punktskriftindsatser.
  • Bilag 4 Afrapportering på central udmelding vedr. tegnsprogsindsatser. 
 

Opsummering af konklusionerne i rapporterne

Rapporten vedrørende børn og unge med varigt høretab peger på:

  • Det er en meget lille målgruppe
  • En del af kommunerne har ikke nyere erfaringer med målgruppen
  • Børn med høretab kan via operation opnå at kunne høre
  • Målgruppen forventes at blive mindre.

Kommunerne peger på, at der er et godt samarbejde med udbyderne på området, evt. er der et potentiale i form af nationale registre over målgruppen, samt understøttelse af et landsdækkende vidensmiljø. 

Rapporten vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse peger på:

  • Det er en meget lille målgruppe
  • 9 børn og unge fordelt på 8 kommuner i regionen
  • Grundet det lille behov er det en udfordring at opretholde kompetencer på området
  • Samarbejdet med udbyderne på området inkl. Synscenter Refsnæs er godt.

Konkret peges der på, at der i regi af Rammeaftale netværket Børn og Unge afholdes en workshop med relevante aktører og fokus på indsatsen og evt. styrkelsen af indsatsen. 

 

Retligt grundlag

Lov om Social Service § 13b (National Koordination)

Social- og Boligstyrelsen har med lovgivningen vedrørende den nationale koordinationsstruktur fået kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser til kommunalbestyrelserne, hvis det vurderes, at der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommuner og regioner for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats.

Kommunalbestyrelserne afrapporterer på centrale udmelding via rammeaftalesamarbejdet i forbindelse med den årlige fastlæggelse af udviklingsstrategien for det kommende år.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemulighed:

  1. Byrådet kan godkende afrapporteringen

 

Vurdering

Administrationen vurderer, at afrapporteringen kan godkendes, idet den lever op til Social- og Boligstyrelsens udmeldinger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Efter Socialudvalgets og Børne- og Ungeudvalgets behandling af sagen forelægges sagen for Byrådet den 25. september 2023.

Sagens forløb

05-09-2023 Børne- og Ungeudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
06-09-2023 Socialudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse. 

7. Godkendelse af opdateret integrationspolitik 2023 for Slagelse Kommune (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

(O) undlod at stemme.




Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget samt Økonomiudvalget, godkende en opdateret integrationspolitik 2023 for Slagelse Kommune.

 

Indstilling

Chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

  1. at Byrådet godkender opdateret integrationspolitik 2023 for Slagelse Kommune.

 

Sagens indhold

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har i juli 2023 besluttet at sende en opdateret integrationspolitik (bilag 1) i høring, og derefter til endelig godkendelse hos Byrådet. Politikken skal erstatte Slagelse Kommunes nuværende integrationspolitik fra 2013 (bilag 2), som har fungeret hensigtsmæssigt og været rammesættende for integrationsarbejdet i ti år. Det blev derfor besluttet at opdatere politikken, frem for at udarbejde en helt ny politik.

Sagen her gennemgår

  1. Opdateringerne i integrationspolitikken
  2. Høringsbemærkninger
  3. Resultat fra høringsprocessen.


Hvad er opdateret i politikken?

Med opdateringen forenkles integrationspolitikken med henblik på at tilbyde et tidssvarende og visionært sigte for kommunens tværfaglige integrationsindsats, der taler op mod de justerede, statslige rammer.

Slagelse Kommunes Integrationspolitik 2023 er ændret på 5 væsentlige områder i forhold til den nuværende politik (2013-2016):

  1. Udvidet visionsgrundlag

    Den overordnede vision er foldet ud, så den omfavner alle aspekter af borgerens liv, og samtidig bibeholde budskabet fra den nuværende politik om aktiv deltagelse.

     

  2. Forenklet, men relevant politik Politikken er holdt enkel i forhold til antallet af og detaljegraden i målsætningerne, og relevant, idet de enkelte målsætninger vurderes at have en konkret effekt på integrationsmuligheder, samt afledte og positive effekter ind i øvrige aspekter af borgerens liv.

     

  3. Opdeling med de tematiserede fokusområder

    Politikken bibeholder fem tematiserede fokusområder, med en justeret opdeling, som lægger sig mere op ad, hvordan forvaltningerne i praksis arbejder sammen på tværs.

     

    Fokusområderne er:

    • Fællesskaber, Kultur og Fritid
    • Beskæftigelse og Uddannelse
    • Bolig
    • Familie og Børn
    • Sundhed og Trivsel

       

      Fokusområderne indeholder fortsat individuelle målsætninger, som er opdateret i forhold til 2013 politikken. Nogle er sammenskrevet, så vi opnår en mere enkel politik, andre er tilrettet i forhold til, hvorledes integrationsområdet har udviklet sig.

       

  4. Tre overordnede målsætninger for hele kommunen

    I den nuværende politik er der formuleret målsætninger for de enkelte fokusområder. For yderligere at styrke det tværfaglige fokus og den helhedsorienterede integrationsindsats formulerer den opdaterede politik nogle overordnede målsætninger, der gælder for hele kommunen og på tværs af fokusområderne.

     

  5. Statistik og øjebliks-data er taget ud
    Som en del af det løbende arbejde og opfølgning af politikken vil der forsat trækkes relevante data og statistikker som holdes op imod politikkens målsætninger, men konkrete øjebliksdata skal ikke stå i selve politikken, da de hurtigt vil være "gamle" data. 

Integrationsområdet er et stærkt lovreguleret område, som løbende ændrer sig. Statistik og data, som viser et øjebliksbillede, er taget ud, så vi fremtidssikrer politikken og dens relevans.

Politikken i høring

Den opdaterede integrationspolitik for Slagelse Kommune har i perioden 1. juli – 15. august 2023 været i høring hos relevante politiske fagudvalg, som havde mulighed for at indgive et høringssvar. Der har ligeledes været afholdt et åbent dialogmøde hvor borgere, samarbejdspartnere, repræsentanter fra civilsamfundet, ansatte i kommunen og byrådspolitikere deltog. Der var en engageret debat med mange input fra deltagerne, særligt i forhold til det videre samarbejde og implementering af politikken. Dialogmødet og høringsmuligheder har været annonceret i den lokale presse og på kommunens facebookside.

Der kan udledes følgende hovedpointer fra dialogmødet og de skriftlige høringssvar:

  • Generelt stort fokus på, hvordan politikken kan implementeres. Der blev fx udtrykt stor tilfredshed med muligheden for et dialogmøde, med ønske om yderligere dialogmøde og opfølgning. Ligeledes blev det foreslået, at der i implementeringsplanen bliver taget stilling til, hvordan man vil følge op.

     

  • En understregning af, at integration kan understøttes yderligere ved at styrke mulighederne for vidensdeling, det tværgående samarbejde, og relationen mellem nøglemedarbejdere i kommunen og med organisationerne. Udbyttet af den tætte relation muliggør et smidigere samarbejde, og sikrer kendskab til hvilke relevante tilbud for udlændinge.

     

  • Den gode koordination, der i dag finder sted i samarbejdet med interne og eksterne interessenter, skal vedblive i forhold til indholdet i den opdaterede integrationspolitik.

     

  • Pointer om, at tryghed for nyankomne udlændinge og flygtninge også handler om adgang til information (”hvor skal jeg gå hen, hvis…?”). Her spiller tydelighed, tilgængelighed, en samlet indgang, og kvalificeret tolkning en vigtig rolle.

     

  • Ældre med anden etnisk baggrund skal understøttes til i højere grad at anvende frivillige organisationer og foreningslivet for at undgå isolation.

     

  • Udlændinge spiller selv en vigtig rolle for integrationen, hvor man med fordel kan se mere på mentorordninger, understøtte private initiativer, ung i arbejde mv.

     

    Fra høringen i kommunens fagudvalg fremkom følgende hovedpointer:

     

  • Et ønske om, at politikken tydeliggør, at sundhedsindsatser både handler om indsatser via servicelov og sundhedslov, at fokus på sundhed nuanceres hvor både pleje og sundhed fremgår som mulige indsatser, og at socialt udsatte og mennesker med handicap nævnes.

     

  • Et ønske om, at der udarbejdes en plan for implementering, resultater, opfølgning og evaluering af målene i politikken.

     

  • Et forslag til, at der afholdes et opfølgningsmøde med inviterede fra dialogmødet.

Alle høringssvar er vedlagt i deres helhed (bilag 3).

 

Resultat af høringsprocessen

  1. Integrationspolitikken er blevet tilrettet, så den imødekommer de indkomne skriftlige høringsbemærkninger, samt de mundtlige høringsbemærkninger i det omfang det var muligt.

     

  2. Alle bemærkninger og input fra høringsprocessen vil blive integreret i det videre implementeringsarbejde.

     

  3. Der bliver udarbejdet en implementeringsplan, som skal beskrive konkrete tiltag og forholde sig til, hvilke opfølgningsmetoder som giver værdi ift. de opstillede mål i integrationspolitikken. Implementeringsplanen skal understøtte inddragelse af civilsamfundet, borgere, og den tværgående forvaltning - med opfølgning og dialog omkring målene vi har sat foran os. Udarbejdelsen af implementeringsplanen og bidrag hertil skal ses i sammenhæng med den politisk drøftelse der pågår i Slagelse Kommune i efteråret 2023, om muligheden for at nedsætte et § 17,4 integrationsudvalg.

     

  4. Der indkaldes til åbent dialogmøde igen i 1. kvartal 2024, hvor deltagere på det forrige møde den 9. august 2023, vil modtage en direkte invitation.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende muligheder:

  1. Byrådet kan godkende en opdateret integrationspolitik 2023 for Slagelse Kommune.

  2. Byrådet kan vælge ikke at godkende en opdateret integrationspolitik 2023 for Slagelse Kommune.

 

Vurdering

Administrationen vurderer, at integrationspolitikken repræsenterer et godt afsæt for den nuværende og fremtidige retning for det samlede integrationsområde i Slagelse Kommune. Et afsæt, der bygger videre på den hidtidige politik, men samtidig opdaterer og fremtidssikrer politikken.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Byrådet skal den 28. august 2023 tage stilling til, om der skal nedsættes et § 17,4 integrationsudvalg i Slagelse Kommune med virkning fra 2024, som bl.a. skal understøtte politikkens implementeringsopgave.

Sagens forløb

07-09-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse. 
18-09-2023 Økonomiudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

8. Privatisering af den selvejende institution "Børnehaven i Fredensgade" (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget beslutte at give den selvejende daginstitution med børnehave og vuggestue "Børnehaven i Fredensgade", en særlig økonomisk ordning ved overgangen til privat institution

 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet beslutter at give den selvejende, integrerede daginstitution "Børnehaven i Fredensgade" en særlig økonomisk ordning ved overgangen til privat institution

 

Sagens indhold

Slagelse Kommune har aktuelt en driftsoverenskomst med den selvejende institution "Børnehaven i Fredensgade". Bestyrelsen har over for Slagelse Kommune tilkendegivet at den ønsker at vuggestuen og børnehaven overgår til at være en privat børnehave og vuggestue fra den 1. januar 2024.

Det betyder at driftsoverenskomsten opsiges med virkning fra nævnte dato.

Administrationen har den 25. maj 2023 givet en betinget accept af privatiseringen i det der skal træffes aftale om det økonomiske mellemværende mellem den selvejende institution og kommunen.

Det vil sige indfrielse af gæld, som udgør kr. 110.800 til Slagelse Kommune og om betaling for det løsøre, som tilhører Slagelse Kommune. Normalt skal gælden indfries senest ved dato for privatisering, men bestyrelsen ønsker at indgå en aftale med Slagelse Kommune om at gælden betales i to rater i henholdsvis 2023 og 2024. Ligeledes har administrationen været i dialog med institutionen om værdien og beskaffenheden af løsøret. I den forbindelse er der talt om en symbolsk betaling på kr. 1000, da det må vurderes at være prisen på et loppemarked. Der forefindes ikke løsøre i institutionen, som mangler andre steder i de kommunale institutioner.

Hvis regnskabet for 2023 viser uforbrugte midler i forhold til budgettet sendes pengene retur til Slagelse Kommune. Hvis regnskabet viser underskud på driften, skal underskuddet ligeledes betales til Slagelse Kommune.

 

Retligt grundlag

Dagtilbudsloven og tilhørende vejledning nr. 9109

Driftsoverenskomsten mellem "Børnehaven i Fredensgade" og Slagelse Kommune

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. At beslutte, at der laves en aftale om det økonomiske mellemværende som beskrevet ovenfor i sagen

  2. At beslutte, at institutionen skal have en anden aftale end den ovenfor beskrevne

  3. At beslutte, at institutionen ikke skal have en særlig aftale

 

Vurdering

Administrationen anbefaler den foreslåede afdragsmodel af gælden, da den kan udgøre en relativ stor udgiftspost for en nyetableret privat institution. Det vurderes ligeledes at den foreslåede betaling for løsøret er rimelig set i forhold til markedsværdien af løsøret.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det vil have en likviditetsmæssig påvirkning for Slagelse Kommune hvis Børnehaven i Fredensgades restgæld til kommunen afdrages i to rater i 2023 og 2024. Kommunens tilgodehavende fra den selvejende institution nedskrives i takt med at restgælden indfries. 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

 

Sagens forløb

05-09-2023 Børne- og Ungeudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
18-09-2023 Økonomiudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

9. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1282, Dagligvarebutik ved Holbækvej, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2021(B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

(Ø) stemte imod.



Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 1282, Dagligvarebutik ved Holbækvej Slagelse og Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2021 skal vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af sagsfremstillingen. 

Samtidig skal Byrådet tage stilling til om indgåelse af den tilhørende udbygningsaftale skal vedtages.  

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1282, Dagligvarebutik ved Holbækvej, Slagelse, med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af sagsfremstillingen, og at Byrådet samtidig beslutter, at indgåelse af den tilhørende udbygningsaftale vedtages (handlemulighed A). 

 

Sagens indhold

Den 24. april 2023 besluttede Byrådet at sende forslag til Lokalplan 1282 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2021 i 8 ugers offentlig høring. 

Lokalplan 1282 omfatter del af matr.nr. 163, Slagelse Markjorder, der er beliggende på Holbækvej 20 i Slagelse ved lyskrydset Holbækvej/Ndr. Ringgade. 

Lokalplanen giver mulighed for at etablere en dagligvarebutik på 1.200 m², som placeres cirka i midten af lokalplanområdet. Dagligvarebutikken opføres i 1 etage med en facadehøjde på maks. 7 meter og bygningshøjde på maks. 8,5 meter.

Syd og vest for dagligvarebutikken etableres parkeringsarealer. Der anlægges som minimum 1 parkeringsplads pr. 25 m² bruttoetageareal til butiksformål. Nord og øst for dagligvarebutikken etableres plads til varelevering samt enkelte parkeringspladser. 

For at sikre at de eksisterende samt kommende boligejendomme ikke generes af støj fra dagligvarebutikken, herunder ved varelevering, etableres en beplantet støjafskærmning langs lokalplanafgrænsningens nordlige og østlige skel. 

Ubebyggede arealer, som ikke anvendes til torveareal, parkering og varelevering, anlægges som grønne arealer. Langs lokalplanafgrænsningen mod syd og vest etableres afskærmende beplantning i form af hække, således at parkeringsarealet bliver mindre fremtrædende. 

I den sydligste del af lokalplanområdet, tættest på lyskrydset, placeres en reklamepylon. 

Lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg, der udlægger lokalplanområdet til centerområde; lokalcenter. 

Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 28. april 2023 til den 23. juni 2023. Slagelse Kommune har modtaget 2 høringssvar. Det ene høringssvar er fra Museum Vestsjælland, som blot har genfremsendt deres udtalelse. Det andet høringssvar omhandler blandt andet placeringen af dagligvarebutikken og øget trafik, herunder støj. 

Høringssvarene er behandlet i hvidbogen vedlagt som bilag 3. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen. Der er dog foretaget følgende administrativ ændring i lokalplanen: 

- I § 9.2 er der tilføjet, at den afskærmende beplantning må brydes af åbninger. 

Dette er tilføjet for at styrke tilgængeligheden for de bløde trafikanter. Det fremgår af § 9.2 i lokalplanen, at den afskærmende beplantning må brydes af 2 åbninger mod Holbækvej og 2 åbninger mod Bakkevej/Ndr. Ringgade. Hver åbning må have en bredde på maks. 1,5 meter.  

Trafikanalysen, der blev udarbejdet i forbindelse med opstart af lokalplanlægningen, er vedlagt som bilag 4, da der refereres til denne i hvidbogen. 

 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. 

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c. 

Frivillige udbygningsaftaler tilvejebringes efter Planlovens § 21b. 

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1282, Dagligvarebutik ved Holbækvej, Slagelse og Kommuneplantillæg nr. 19 med de ændringer, som fremgår af sagsfremstillingen. Derved skabes plangrundlaget for en ny dagligvarebutik ved Holbækvej. Byrådet kan samtidig vælge at vedtage indgåelse af den tilhørende udbygningsaftale. 

  2. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1282 endeligt. Det vil betyde, at dagligvarebutikken ikke kan opføres. 

  3. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse.

 

Vurdering

En dagligvarebutik på Holbækvej 20 vil kunne betjene de omkringliggende boligområder. Inden for oplandsgrænsen bor ca. 873 borgere. Dette tal forventes at stige i takt med udviklingen af de omkringliggende boligområder som Tidselbjerget og Kløverbakken. Etableringen af en dagligvarebutik vurderes at bidrage positivt til området og hermed også til udviklingen af de kommende boligområder. 

Lokalplanområdet er velplaceret i forhold til det eksisterende vejnet, idet det er placeret ved Holbækvej, der er den primære indfaldsvej til den nordlige del af Slagelse, samt ved lyskrydset Holbækvej/Ndr. Ringgade. Placeringen ved indfaldsvejen gør området nemt tilgængeligt for bilister, og lyskrydset gør området nemt tilgængeligt for fodgængere. 

Trafiksikkerheden øges for både bløde og hårde trafikanter, da der etableres cykelsti og fortov langs lokalplanafgrænsningen mod vest samt en venstresvingsbane på Holbækvej, hvorfra der vil være indkørsel til dagligvarebutikken. 

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at lokalplanen vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af sagsfremstillingen.  

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Projektudvikleren skal betale alle vejudgifter til omlægning af den trafikale infrastruktur i forbindelse med realiseringen af lokalplanen, herunder etableringen af en venstresvingsbane samt særskilt cykelsti og fortov på Holbækvej.

Der er i forbindelse med ovenstående indgået en frivillig udbygningsaftale med projektudvikleren. Den frivillige udbygningsaftale er vedlagt som bilag 2. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Sagens forløb

04-09-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse. 

10. Tillæg til vandforsyningsplan 2010-2020 - Nyt vandværk (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte at vedtage Tillæg 3 til Vandforsyningsplan 2010-2020 (se bilag 1). 

 

Indstilling

Teknik-, Plan- og Erhvervschefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter handlemulighed A og beslutter Tillæg 3 til Vandforsyningsplan 2010-2020.

 

Sagens indhold

Byrådet vedtog den 22. maj 2023, at sende Tillæg 3 til Vandforsyningsplan 2010-2020 i offentlig høring. Tillægget etablerer de planmæssige rammer for at etablere et nyt vandværk til SK Vand A/S samt etablere nye råvands- og rentvandsledninger til og fra det nye vandværk.

SK Vand A/S ønsker at nedlægge Valbygård Vandværk og erstatte det med et nyt vandværk. Valbygård Vandværk er opført i 1934. Vandværket er baseret på datidige principper, som medfører en forhøjet forureningsrisiko i forhold til nutidig vandbehandling med lukkede systemer. Behandlingskapaciteten på Valbygård Vandværk er desuden ikke tilstrækkelig i forhold til den forventede udvikling i vandbehovet.

SK Vand A/S ønsker at erstatte Valbygård Vandværk med et nyt vandværk med en mere hensigtsmæssig placering og med en indretning og kapacitet, som lever op til nutidige og fremtidige krav. Det nye Antvorskov Vandværk ønskes etableret ved Trafikcenter Allé i den sydlige kant af Slagelse By. Placeringen er hensigtsmæssig i forhold til de vandledninger, der forbinder forsyningsområderne Slagelse, Korsør og Skælskør. I forhold til energioptimering er det en fordel, at vandværket kommer til at ligge højere i terrænet end det gamle Valbygård Vandværk, og på sigt gør placeringen ved siden af varmeværket det muligt at udnytte varmen fra grundvandet. Det nye vandværk ligger også gunstigt i forhold til en eventuel ny kildeplads øst for Slagelse.

For at føre råvandet fra de eksisterende boringer frem til det nye vandværk, er det nødvendigt at konvertere eksisterende rentvandsledninger til råvandsledninger samt etablere nye råvandsledninger. For at koble drikkevandet fra det nye vandværk på forsyningsnettet til drikkevand, er det nødvendigt at etablere nye rentvandsledninger. Nye råvands- og rentvandsledninger etableres i vejarealer, udyrket areal langs motorvejen samt eventuelt i eller parallelt med Fodsporet. Den endelige placering af ledningerne fastlægges først ved detailprojekteringen.

Byrådet har på møde den 27. februar 2023, pkt. 14 vedtaget lokalplan for Vandværk ved Trafikcenter Allé, Slagelse, lokalplan nr. 1280 med kommuneplantillæg nr. 17. Lokalplanen fastlægger bestemmelser for etablering af et vandværk i det eksisterende erhvervsområde ved Trafikcenter Allé.

Tillæg 3 til vandforsyningsplanen har været i offentlig høring fra den 23. maj 2023 til den 20. juni 2023. Tillægget er desuden sendt til udtalelse hos SK Vand A/S. Der er ikke kommet indsigelser eller ændringsforslag til tillægget.

Retligt grundlag

Vandforsyningslovens § 14 og Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning.

Det fremgår af vandforsyningslovens § 14a, stk. 2, at almene vandforsyninger ikke må anlægge vandledninger i strid med vandforsyningsplaner. Det fremgår af bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning § 3, stk. 7, at vandforsyningsplanen skal angive, om der skal etableres, nedlægges eller udbygges almene vandforsyninger for at sikre en tilstrækkelig og hensigtsmæssig forsyning i kommunen. Ved behov for at etablere nye almene behandlingsanlæg og ledningsanlæg, udarbejder kommunen tillæg til vandforsyningsplanen.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Vedtage Tillæg 3 til Vandforsyningsplan 2010-2020, som beskrevet i bilag 1. 

  2. Forkaster Tillæg 3 til Vandforsyningsplan 2010-2020 med henblik på, at der udarbejdes et alternativt forslag til plantillæg.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at tillægget til vandforsyningsplanen vedtages. Administrationen er enig i, at Valbygård Vandværk ikke er tidssvarende. Der skal enten foretages en gennemgribende renovering af vandværket eller etableres et nyt vandværk. Placering af et nyt vandværk ved Trafikcenter Allé har en række fordele, som ikke kan opnås på den nuværende placering ved Valbygård. Som konsekvens af vandværkets ændrede placering er det nødvendigt at etablere flere nye råvands- og rentvandsledninger. Administrationen vurderer, at både vandværkets og ledningernes placering er hensigtsmæssig, dog kan det ved detailprojekteringen vise sig nødvendigt at justere den skitserede placering af ledninger i Fodsporet til en alternativ placering.

Byrådet har allerede vedtaget en lokalplan, som giver mulighed for placering af et vandværk på Trafikcenter Allé. Dette taler også for, at Byrådet vedtager Tillæg 3 til Vandforsyningsplan 2010-2020.

Hvis Byrådet undlader at vedtage tillægget, vil etablering af det nye vandværk ikke være i overensstemmelse med vandforsyningsplanen, og anlæggelse af de nødvendige ledninger vil være i direkte strid med bestemmelsen i vandforsyningsloven.

Administrationen ser ikke nogen oplagte alternativer til det fremlagte plantillæg.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ved handlemulighed A - Byrådets endelige vedtagelse af planen annonceres.

Ved handlemulighed B - Administrationen optager forhandling med SK Vand A/S på grundlag af Byrådets ønsker med henblik på at udarbejde et alternativt forslag til plantillæg. Alternativt plantillæg forelægges efterfølgende til Byrådets behandling.

 

Sagens forløb

06-09-2023 Klima- og Miljøudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.


11. Funktionsbeskrivelse for stillingen som veterankoordinator (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med bemærkning om, at stillingen som veterankoordinator er en fuldtidsstilling.

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget godkende, at anbefalinger fra samarbejdspartnere på veteranområdet danner grundlag for udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for stillingen som veterankoordinator.

 

Indstilling

Chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

  1. at Byrådet godkender, at anbefalinger fra samarbejdspartnere på veteranområdet danner grundlag for udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for stillingen som veterankoordinator.

 

Sagens indhold

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøftede den 1. juni 2023 den fremtidige organisering af veterankoordinatorindsatsen. I den forbindelse blev udvalget orienteret om baggrunden for oprettelsen af veterankoordinatorfunktionen, veterankoordinatorens opgaveportefølje tidligere og i fremtiden, samspillet mellem veterankoordinatoren og andre aktører på veteranområdet samt økonomien for området.

Efter ønske fra udvalget blev der efterfølgende afholdt et møde mellem veterankoordinatoren og samarbejdspartnere og aktører på veteranområdet med det formål at konkretisere snitfladerne og ansvarsfordelingen i forhold til den fremtidige rolle som veterankoordinator i Slagelse kommune.  Sagens bilag 1 ”Funktionsområder for veterankoordinatoren” er en opsamling fra mødet.

Med afsæt heri gives der i det følgende en beskrivelse af opgaver og ansvarsfordeling i den fremtidige veterankoordinatorfunktion – med fokus på de særligt udsatte.

 

Den koordinerende rolle

Der var bred enighed om, at veterankoordinatorens koordinerende rolle på alle niveauer er afgørende. Det betyder, at veterankoordinatoren skal 1) forstå det politiske niveau i organisationen og kunne formidle hertil, 2) stå for videndeling på tværs af organisationen og kunne bidrage til opkvalificering af nøglemedarbejdere, 3) sikre inddragelse og koordinering på tværs af relevante ressourceområder samt 4) være bindeleddet udadtil på veteranområdet og sikre et godt tværgående samarbejde. 

Veterankoordinatoren samarbejder med en bred målgruppe:

  • Veteraner

    Veteraner i Slagelse Kommune: de tjenestegørende, ledige, sygemeldte og udsatte. For alle veteraner er der behov for et tæt samarbejde såvel internt som eksternt. For de mest udsatte veteraner, der ofte kæmper med psykiske problemer og nogle gange i kombination med forskellige former for afhængigheder, er der øget behov for et tæt samarbejde om internt på tværs i kommunen, men også med Veterancentret, sygehusvæsen og andre instanser.

    Veterankoordinatorens opgave er altid at vejlede og understøtte den enkelte veteran ved at oparbejde de nødvendige relationer. Veterankoordinatoren kan endvidere fungere som bisidder for såvel veteraner som pårørende, i møder med kommunen, Veterancenteret, Misbrugscentret etc.

  • Pårørende

    Veterankoordinatoren vejleder pårørende til veteraner i forhold til muligheder, herunder indsatser og tilbud. Konkret hjælper veterankoordinatoren de pårørende med at komme i kontakt med de relevante afdelinger i kommunen, i Veterancentret eller hos NGO’er. Veterankoordinatoren kan endvidere fungere som bisidder for såvel veteraner som pårørende.

  • Nøglepersoner

    Internt i kommunen har veterankoordinatoren en opgave i opkvalificering af de nøglepersoner, der skal have styrket deres viden om veteranernes kultur, identitet og udfordringer, for på den måde at være behjælpelige i videndelingen på de enkelte områder. Der er bl.a. udpeget nøglepersoner i Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, Rusmiddelcentret samt Børn og Unge. Ligesom fx Hjerneskadekoordinator, Borgerrådgiver og gadeteam betragtes som nøglepersoner og derfor inddrages i forbindelse med netværksmøder, kurser m.m.

  • Eksterne samarbejdspartnere/aktører
    Veterankoordinatoren samarbejder med en lang række eksterne parter, herunder Forsvaret og Veterancentret, Politi, Beredskab, Boligselskaber, Danmarks Idrætsforbund, Veteranstøtten m.fl. Dertil kommer frivillige organisationer og NGO’er, hvor veterankoordinatoren er opsøgende og sikrer samarbejdsmøder med fx Veteran Caféen, Pårørende Café, Røde Kors, Kirkens Korshær, Mandecenter, VeteranHaven, varmestuer, KFUM m.fl.

Med afsæt i tidsomfanget for ovenstående opgaver og de krav, det stiller til veterankoordinatorens relationelle kompetencer, blev samarbejdspartnere og aktører enige om at anbefale, at veterankoordinatorstillingen bør være en fuldtidsstilling.

 

Netværk som nøgleord

For at lykkes på veteranområdet, var mødedeltagerne enige om, at løsningen er ”samarbejde på tværs”, hvorfor veterankoordinatorfunktionen fremadrettet bør være mere netværksbaseret. Det anbefales derfor, at det i funktionsbeskrivelsen tydeliggøres, hvad det er der skal koordineres og faciliteres.

Aktuelt faciliterer veterankoordinatoren følgende netværksmøder:

  • Netværk for kommunale nøglepersoner, ca. hver anden måned
  • Besøg på Veterancentret og ved andre samarbejdspartnere sammen med kommunale nøglepersoner for at give kendskab og skabe relationer direkte mellem nøglepersonerne og de eksterne parter
  • Udviklingsgruppen for Flagdagen

Derudover deltager veterankoordinatoren i en række eksterne netværk:

  • Regimentets regionale dialogforum, to gange årligt
  • Veterancentrets netværksmøder for veterankoordinatorer i Danmark
  • Soldaterforeningsmøder

 

Den opsøgende indsats

Da arbejdet med de svært kontaktbare og hjemløse veteraner typisk er langvarig, ofte med en varighed over et år, er koordinationen af indsatsen mellem de involverede parter afgørende. Nedenstående figur illustrerer derfor hvem, der har hvilke funktioner i forhold til den opsøgende indsats samt hvor koordineringsopgaven er forankret.

*Forstander på Toften vurderer, at det ca. er en håndfuld hjemløse veteraner, som gademedarbejderne årligt møder.

Der er allerede i dag et veletableret samarbejde mellem veterankoordinatoren, Veterancentret og Toften, det gælder også, når det ud fra den enkelte veteran skal vurderes, om indsatsen skal gennemføres af én indsats eller i et kombineret samarbejde. Her tages der altid afsæt i den enkelte veteran og her har samarbejdet mellem indsatserne vist sig gunstigt i forhold til at kunne rumme og imødekomme alle veteraner. Her kan veterankoordinatoren og private aktører være det virksomme ”middel”, da nogle udsatte veteraner, vægrer sig mod det, der har med forsvaret at gøre. I nogle tilfælde er det også gældende for den kommunale indsats.

Veterancentret er den primære aktør i forhold til den opsøgende indsats omkring udsatte veteraner. Det betyder, at hvis Toften møder en veteran, henvender de sig til Veterancentret. Ønsker veteranen ikke det, kontaktes veterankoordinatoren. Veterancentret er en indsats uden myndighed. Hvis centret ikke længere har mulighed for at give veteranen den påkrævede støtte, overgår veteranen til kommunen, som fx kan yde § 85-støtte, dvs. hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Her er relationen mellem Veterancentret og veterankoordinatoren afgørende for den gode overgang mellem indsatserne.

For yderligere uddybning af Veterancentret og Toftens sammensætning og opgaveportefølje henvises til bilag 1.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. At godkende, at anbefalinger fra samarbejdspartnere på veteranområdet danner grundlag for udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for stillingen som veterankoordinator.
  2. At beslutte et andet grundlag for udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for stillingen som veterankoordinator.

 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at ved at udarbejde funktionsbeskrivelsen for stillingen som veterankoordinator med afsæt i anbefalinger fra – og dialog med - samarbejdspartnerne på veteranområdet, sikrer Slagelse Kommune, at veteranindsatsen:

  • Sikrer én indgang for veteraner, pårørende og samarbejdspartnere.
  • Sikrer løbende videndeling og opkvalificering af relevante nøglepersoner i kommunen.
  • Understøtter tæt personlig kontakt mellem veterankoordinatoren og veteranerne og pårørende.
  • Understøtter det relationelle arbejde i forhold til eksterne samarbejdspartnere og aktører, herunder samarbejdet omkring den opsøgende indsats overfor udsatte veteraner.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

Sagens forløb

07-09-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Udvalget vil med interesse følge området i den første tid med kvartalsvise opfølgninger.

Udvalget bemærker, at stillingen som veterankoordinator er en fuldtidsstilling. 


18-09-2023 Økonomiudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse med bemærkning om, at stillingen som veterankoordinator er en fuldtidsstilling.

12. Afrapportering af status på udviklingsplanen for Motalavej i Korsør (O)

Beslutning

At 1: Sagen taget til efterretning.

(Ø) tager sagen til orientering.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådets orienteres om afrapportering af status på udviklingsplanen for Motalavej i Korsør.

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet tager orienteringen om afrapporteringen af status på udviklingsplanen for Motalavej i Korsør til efterretning.

 

Sagens indhold

Som følge af ghettopakken fra 2018 er Motalavej i Korsør, den gang defineret som et hårdt ghettoområde, underlagt kravet om, at der maks. må være 58 % almene familieboliger på Motalavej i 2030. I den forbindelse er der lavet en udviklingsplan og efterfølgende en fysisk helhedsplan, som beboerne med et stort flertal har stemt igennem. Den fysiske helhedsplan tager udgangspunkt i udviklingsplanen og peger konkret på, hvilke tiltag, der skal gennemføres for at nå målet om de 58 % almene familieboliger i 2030.

Med udgangspunkt i udviklingsplanen udarbejdes der et infrastrukturprojekt for Motalavej. Landsbyggefonden har meddelt et tilsagn på i alt 69 mio. kr. til infrastrukturprojektet som skal anvendes indenfor BoligKorsørs ejendom. Infrastrukturprojektet indebærer ændringer af offentlig infrastruktur og forudsætter derfor kommunal medfinansiering.

Den kommunale andel er i 2022 vurderet til at udgøre 12 mio. kr. Der er i Slagelse Kommunes budget for 2023 - 2026 afsat 4 mio. kr. i 2025 og 6 mio. kr. i 2026 til ændringer af infrastrukturen ved Motalavej. Byrådet har godkendt Skema A for infrastrukturprojektet i december 2022.

Slagelse Kommunes forpligtigelse til at sikre nedbringelsen af andelen af almene familieboliger i området, er udmøntet i en politisk godkendt udviklingsplan og infrastrukturplan. Arbejdet med at understøtte realiseringen af disse bør således ses som en del af opfyldelsen af Slagelse Kommunes forpligtigelser i henhold til lovgivningen.  

Som følge af lovgivningen skal Slagelse Kommune og BoligKorsør aflevere en årlig afrapportering til Social- og Boligstyrelsen og redegøre for status på milepæle og tidsplan angivet i udviklingsplanen for Motalavej. Afrapporteringen skal sendes til Social- og Boligstyrelsen senest den 2. oktober 2023.

Siden sidste afrapportering i 2022 er der offentliggjort EU-udbud på opgaven med nedrivning. 1. etape af nedrivningen forventes opstartet i 2. kvartal 2024. I forhold til sidste afrapportering til styrelsen, er der sket en forskydelse af det forventede afslutningstidspunkt. Pt. forventes den fysiske afslutning at ske i 3. kvartal 2029. Tidligere er det oplyst at omdannelsen af Motalavej blev forventet afsluttet ved udgangen af 2028.

Social og Boligstyrelsen gennemgår den årlige afrapportering med henblik på at vurdere hvorvidt der sker tilfredsstillende fremskridt i forhold til udviklingsplan, milepæle og tidsplan. Styrelsen vil gå i dialog med kommune og boligorganisation hvis tidsplanen ikke overholdes.

Afrapporteringen til Social- og Boligstyrelsen kan ses af bilag1 og bilag 2.

 

Retligt grundlag

Lov om almene boliger. Lov om leje af almene boliger. Planloven. 

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

 

Vurdering

Afrapporteringen af status på udviklingsplanen for Motalavej er baseret på den tilgængelige viden og indsigt i september 2023.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Sagens forløb

18-09-2023 Økonomiudvalget
At 1: Sagen taget til efterretning.

13. Afrapportering af status på udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse (O)

Beslutning

At 1: Sagen taget til efterretning.

(Ø) tager sagen til orientering.

 

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådets orienteres om afrapportering af status på udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse. 

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet tager orienteringen om afrapporteringen af status på udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse til efterretning.

 

Sagens indhold

Som følge af ghettopakken fra 2018 er Ringparken i Slagelse, den gang defineret som et hårdt ghettoområde, underlagt kravet om, at der maks. må være 40 % almene familieboliger i Ringparken i 2030. I den forbindelse er der lavet en udviklingsplan og efterfølgende en fysisk helhedsplan, som byrådet godkendte i august 2021. Den fysiske helhedsplan tager udgangspunkt i udviklingsplanen og peger konkret på, hvilke tiltag, der skal gennemføres for at nå målet om de 40 % almene familieboliger i 2030.

Som en central del af udviklingsplanen udarbejdes der et infrastrukturprojekt for Ringparken. Landsbyggefonden har meddelt et tilsagn på i alt 74,1 mio. kr. til infrastrukturprojektet som skal anvendes indenfor FOBs ejendom. Infrastrukturprojektet indebærer ændringer af offentlig infrastruktur og forudsætter derfor kommunal medfinansiering. Af infrastrukturansøgningen fremsendt til landsbyggefonden i 2020 er den kommunale udgift opgjort til 13,4 mio. kr. Dette beløb bør korrigeres i forhold til den generelle prisudvikling. Der er i Slagelse Kommunes budget for 2023 - 2026 afsat 4 mio. kr. i 2025 og 6 mio. kr. i 2026 til ændringer af infrastrukturen i Ringparken. Byrådet har godkendt Skema A for infrastrukturprojektet i december 2022.

Slagelse Kommunes forpligtigelse til at sikre nedbringelsen af andelen af almene familieboliger i Ringparken, er udmøntet i politisk godkendte planer i form af udviklingsplanen, den fysiske helhedsplan og infrastrukturplanen. Arbejdet med at understøtte realiseringen af ovenstående planer bør således ses som en del af opfyldelsen af Slagelse Kommunes forpligtigelser i henhold til lovgivningen.  

Som følge af lovgivningen skal Slagelse Kommune og FOB aflevere en årlig afrapportering til Social- og Boligstyrelsen og redegøre for status på milepæle og tidsplan angivet i udviklingsplanen for Ringparken. Afrapporteringen skal sendes til Social- og Boligstyrelsen senest den 2. oktober 2022.

Siden sidste afrapportering i 2022 er der vedtaget en lokalplan for den vestligste del af Ringparken. Lokalplan 1269 muliggør omdannelsen af en del af Ringparken i henhold til udviklingsplanen og helhedsplanen. Byrådet godkendte i april 2023 Skema A for 114 almene ungdomsboliger der forventes færdige i 2025. I afrapporteringen indsendt til styrelsen i 2022, var det oplyst at man forventede 120 almene ungdomsboliger etableret i 2024. I sidste års afrapportering blev det også oplyst, at man forventede 130 private ungdomsboliger opført i 2023. Dette er ikke længere realistisk. Det forventes dog at den private udvikler vil opføre mere end 130 ungdomsboliger. I dette års afrapportering forventes derfor at 136 private ungdomsboliger opføres i 2024 og 114 almene ungdomsboliger opføres i 2025. Samlet set er forventningerne til antallet af ungdomsboliger således fastholdt i forhold til 2022.

Tidsplanen for opfyldelse af milepæle er desuden justeret hvad angår sammenlægning af boliger med henblik på at skabe tilgængelighedsboliger. Konkret betyder det, at de 12 boliger, der i den senest afrapporterede milepælsplan var forventet at bortfalde i 2024, bortfalder i 2025. Mens de 8 boliger, der tidligere var forventet at bortfalde i 2026, bortfalder i 2027.

Social og Boligstyrelsen gennemgår den årlige afrapportering med henblik på at vurdere hvorvidt der sker tilfredsstillende fremskridt i forhold til udviklingsplan, milepæle og tidsplan. Styrelsen vil gå i dialog med kommune og boligorganisation hvis tidsplanen ikke overholdes. Dialogen foretages med henblik på at aftale et fremtidigt forløb, som vurderes at sikre reduktionen i almene familieboliger inden 2030. Forsinkelsen af milepæle i forbindelse med omdannelsen af Ringparken medfører en forventning om kommende dialog med Social- og Boligstyrelsen og behov for aftale det fremadrettede forløb med styrelsen.

Afrapporteringen til Social- og Boligstyrelsen kan ses af bilag 1 og bilag 2. 

Retligt grundlag

Lov om almene boliger. Lov om leje af almene boliger. Planloven.

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

 

Vurdering

Afrapporteringen af status på udviklingsplanen for Ringparken er baseret på den tilgængelige viden og indsigt i september 2023. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Sagens forløb

18-09-2023 Økonomiudvalget
At 1: Sagen taget til efterretning.

14. Genoptaget - Mødekalender 2024 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet, Økonomiudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget, Seniorudvalget, Kultur-, Fritids-, og Turismeudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

 

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte den politiske mødestruktur for 2024. 

Økonomiudvalg og fagudvalg skal på baggrund af Byrådets beslutning træffe beslutning om egne møder i 2024. 

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, 

1. at Byrådet godkender oplægget til den politiske mødestruktur for 2024.

2. at Økonomiudvalg og fagudvalg på baggrund af Byrådets beslutning godkender oplægget til egne mødedatoer i mødestrukturen. 

 

Sagens indhold

Byrådet vedtog den 9. december 2021 en række principper for den politiske mødestruktur i 2022-2025. Den 26. september 2022 vedtog Byrådet en række ændringer til principperne. Herefter er de gældende principper for den politiske mødekalender i Slagelse Kommune således:

  • Møder i de stående udvalg afholdes som udgangspunkt hver måned med undtagelse af juli måned. 
  • Byrådsmøder og Økonomiudvalgsmøder afholdes hver måned med undtagelse af juli måned
  • Byrådsmøder lægges som udgangspunkt den sidste mandag i måneden. Mødet er sat til tidsrummet fra kl. 18-20. 
  • Økonomiudvalgsmøder lægges som udgangspunkt den næstsidste mandag i måneden.
  • Møderne i de stående udvalg lægges som udgangspunkt i den første uge i måneden
  • Der afholdes byrådstemamøder hver måned samme dag som Byrådsmødet. Som udgangspunkt i tidsrummet kl. 14-16.

Administrationen har udarbejdet et oplæg til en politisk mødestruktur 2024 for Byråd, Økonomiudvalg samt de stående udvalg. Oplægget til mødestruktur for 2024 fremgår af bilag 1. 

Mødestrukturen tager udgangspunkt i ovennævnte principper, og tager derudover hensyn til kendte kommunalpolitiske møder og konferencer i 2024, således der ikke er sammenfald, hvor dette kan undgås.

Mødestrukturen tager dertil hensyn til det politiske dagsordensflow i Slagelse Kommune. 

 

Retligt grundlag

Styrelseslovens §§ 2, 8 og 20 fastsætter regler og rammer for de politiske møder og mødestruktur.  

 

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte den politiske mødestruktur for Byråd, Økonomiudvalg samt stående udvalg for 2024 med eller uden ændringer. 

Økonomiudvalg og fagudvalg kan på baggrund af Byrådets beslutning om mødestruktur træffe beslutning om at godkende oplægget til egne møder i mødestrukturen med eller uden ændringer. 

 

Vurdering

Administrationen vurderer, at oplægget til den politiske mødestruktur lever op til besluttede principper, og sikrer et godt politisk flow for 2024.

Mødestrukturen tager hensyn til den gensidige afhængighed og koordineringsbehov, der eksisterer i forhold til udvalgsmedlemmernes deltagelse i flere politiske udvalg. Ændringer i et eller flere udvalgsmøder kan derfor medføre uoverensstemmelser i forhold til udvalgsmedlemmernes mulighed deltagelse i andre udvalgsmøder.   

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

__________________________________________________________________________________

Administrativ bemærkning 11. september 2024

Administrationen har revideret oplægget til politisk mødekalender for 2024 på baggrund af Byrådets behandling den 28. august 2023. Den reviderede udgave af mødekalenderen fremgår af bilag 2.

Udgangspunktet for den reviderede mødekalender for 2024 er, at alle dagsordner til fagudvalgsmøder frigives af administrationen samme dag hver måned – (juli undtaget). For at sikre dette er KFT og EBU´s møder i maj rykket til den 16. maj 2024, så dagsordnerne til disse to udvalgsmøder i maj måned kan frigives sammen med de andre udvalgs dagsordner. 

Jf. Byrådets beslutning den 28. august 2023 er der derudover tilføjet et møde i Økonomiudvalget den 26. august 2024 til Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet.

Afslutningsvist er der byttet om på BUU og KMU´s novembermøder, så begge udvalg nu har samme udvalgsmødedage, som udvalgene har i de andre måneder.

 

 

 

Sagens forløb

28-08-2023 Byrådet

Borgmesteren stillede følgende ændringsforslag:

”At der planlægges med et selvstændigt møde i Økonomiudvalget den 26. august 2024, hvor budget 2025-2028 1. behandles.”

For stemte 31: (V), (C), (F), (B), (D), (I), Michael Gram (UFP), (A), (Ø), (O), (D) og (I).

Ændringsforslaget blev godkendt og mødet føres ind i mødekalenderen.

At 1: Godkendt med tilføjelsen jf. afstemning samt med bemærkning om, at fagudvalgenes ordinære møder først besluttes på et kommende byrådsmøde. 

 



15. Udpegning til Slagelse Kulturråd (B)

Beslutning

At 1: Marie Mejer blev udpeget.

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet skal udpege 1 til Slagelse Kulturråd.

 

Indstilling

Det indstilles, at

1. at Byrådet udpeger 1 medlem til Slagelse Kulturråd.

 

Sagens indhold

Byrådet udpegede den 9/12 2021 Emil Lavsen til Slagelse Kulturråd. Emil Lavsen har meddelt, at det ikke længere er muligt for ham at være medlem af Slagelse Kulturråd, hvorfor der nu skal udpeges et nyt medlem.

Slagelse Kulturråds formål er at samle kulturelt interesserede foreninger, interessegrupper og enkelt personer under samme ”kulturelle paraply” og herunder at kunne forestå kulturelle arrangementer og inspirere til nye kulturelle tiltag i Slagelse Kommune.

Bestyrelsen består af 5-7 personer, samt 1 person udpeget af Slagelse kommune. Medlemmet behøver ikke at være byrådsmedlem.

 

Retligt grundlag

Vedtægterne for Slagelse Kulturråd fra 2016

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

 

16. Lukket: Salg af erhvervsareal i Slagelse (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

17. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende referatet.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at Byrådet godkender referatet.