Kompetence
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om relevante politiske aftaler, der for nyligt er indgået på beskæftigelsesområdet.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
- at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering.
Sagens indhold
I juni 2022 blev der indgået flere større politiske aftaler på beskæftigelsesområdet, som Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget her orienteres om.
Aftale om helhedsorienteret indsats, 7. juni 2022
Tilbage i oktober 2018 lancerede den daværende regering det politiske udspil ”Sammen med borgeren”, hvor ønsket om en helhedsorienteret indsats første gang blev præsenteret og den 11. december 2018 blev aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer indgået. Denne følges nu op af aftale om udmøntningen af rammerne for lov om helhedsorienteret indsats. Aftalen, der også kaldes HOI-loven og omtales som en ny hovedlov, går på tværs af social-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
HOI-loven bygger på i alt ti principper, der overordnet kan inddeles i tre kategorier: Borger, indsats og afgørelse samt administration.
Borger (princip 1, 2, 3, 4 og 6)
HOI-loven er rettet mod borgere med komplekse problemer, hvor der er risiko for flere kommunale planer og som kalder på en koordineret indsats med henblik på at borger realiserer potentialet for udvikling og progression i forhold til arbejdsmarkedet og øget livsmestring.
Hovedloven opererer med en afgrænset ”skal”-målgruppe for indsatsen og en større kan-målgruppe, som kommunen selv skal være med til at definere (princip 1). Fælles for begge målgrupper er, at borgerne skal give skriftligt samtykke til at blive omfattet af HOI-loven (princip 2). Loven sætter således borgeren for bordenden i egen sag og sigter samtidig mod at gøre op med en ukoordineret siloindsats på de forskellige velfærdsområder , da den forudsætter, at borgerne skal have én indgang i kommunen og ret til en koordineret sagsbehandling, hvor det sikres, at borgeren har kontakt med få myndighedspersoner.
HOI-loven forpligter kommunerne til at tilbyde borgerne en helhedsorienteret plan på tværs af forvaltningsområderne og med tydelighed på overblik, mål og indsatsernes varighed. Alt sammen baseret på et helhedssyn ud fra borgerens aktuelle livssituation og med afsæt i borgerens egne ønsker og eget syn på både ressourcer og barrierer (princip 3). Herudover forpligtes kommunen til for de relevante borgere at tilbyde en familieplan (princip 4).
For at sikre en enkel klageadgang for borgere, der samtykker til en helhedsorienteret indsats efter HOI-loven, skal klager behandles efter de samme grundlæggende principper som i dag (princip 6).
Indsats og afgørelse (princip 5)
Det er en central pointe, at HOI-loven understøtter en så bred tilbudsvifte for borgerne som muligt. HOI-loven indeholder indsatser fra både social-, beskæftigelses-, sundheds- og uddannelsesområdet og skelner mellem tre kategorier af indsatser:
- Nye indsatser i HOI-loven (Individuel støtte, befordring og mobilitet, øvrig hjælp og hjælpemidler) – men i øvrigt er det centralt i aftalen, at der henvises til kendte og fagligt kvalitetssikrede indsatser i sektorlovgivningen fremfor, at der udvikles nye indsatser.
- Indsatser i sektorlovgivning, som løsrives fra tilkendelseskriterierne og bevilges efter HOI-loven.
- Indsatser i sektorlovgivning, som bevilges efter sektorlovgivningens regler.
Når kommunen træffer afgørelser om indsatser efter HOI-loven, skal kommunen sikre, at der tages hensyn til borgerens samlede og aktuelle hjælpebehov på tværs af fagområder samt at der ikke er modstridende forhold mellem de igangsatte indsatser. Det betyder, at borgerne ikke vil modtage én samlet afgørelse men flere afgørelser, der træffes løbende i takt med kommunens opfølgning på borgerens udvikling og progression.
Særligt for beskæftigelsesområdet fremgår det af aftalen, at der vil blive defineret nogle hensyn til aktivitetsparate borgere, herunder rammer for kommunens anvendelse af sanktioner for målgruppen. Herudover fremgår det, at borgere som er omfattet af HOI-loven ikke vil blive medregnet i opgørelsen af fokusmål på beskæftigelsesområdet og dermed have indflydelse på, om en kommune omfattes af skærpet tilsyn.
Administration (princip 7, 8, 9 og 10)
HOI-loven giver kommunerne en række frihedsgrader i forhold til organisering og hvor langt de vil gå i helhedsindsatsen (princip 8). Fx skal kommunerne selv afgrænse målgruppen ud over den definerede skal-målgruppe, ligesom kommunerne selv beslutter, om en koordinerende sagsbehandler skal have myndighedsansvar på tværs af forvaltninger. Der forestår derfor en stor opgave for kommunerne i at omstille sig og kunne tilbyde en indsats efter HOI-loven. Kommunerne vil først være forpligtede hertil to år fra ikrafttrædelsesdatoen den 1. juli 2023 (princip 7).
Da den nye lov forudsætter væsentlige ændringer, herunder nye samarbejds- og organisationsformer i kommunerne, er der dels planlagt et ambitiøst implementeringsprogram (princip 9) ligesom der undervejs vil blive evalueret både fagligt og politisk (princip 10)
Aftale om et nyt kontanthjælpssystem, 14. juni 2022
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget blev via mail den 14. juni 2022 orienteret om aftalen om et nyt kontanthjælpssystem. Heraf fremgik det, at der i aftalen er fokus på at gavne børnene og fastholde, at der skal være en økonomisk gevinst ved at komme i arbejde.
Med aftalen afskaffes kontanthjælpsloftet og erstattes af en indkomsttrappe, så der fortsat er en økonomisk gevinst ved at komme i arbejde og forsikre sig i dagpengesystemet. Desuden får kontanthjælpsmodtagere blandt andet et ekstra månedligt fribeløb, så det bliver mere attraktivt at tage småjobs og arbejde i bare få timer om ugen, som kan være et vigtigt springbræt til et liv med arbejde. Herudover indføres en afklaringsret for aktivitetsparate borgere over 30 år, som har været i kontanthjælpssystemet i to år eller mere. Afklaringsretten vil bl.a. bestå af en løbende årlig genvurdering samt en ret til at søge om ressourceforløb og fleksjob på det foreliggende grundlag.
Aftalen løfter med ydelsesforbedringerne 9.200 børn i kontanthjælpssystemet op over lavindkomstgrænsen og mindsker indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten.
Anden delaftale om nytænkning på beskæftigelsesindsatsen, 24. juni 2022
Som led i Aftale om ret til tidlig pension (2020) (også kaldet Arne-pensionen) er det aftalt, at nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen samlet set skal tilvejebringe en besparelse på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. 2023 og en årlig besparelse på 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde. Den første delaftale (21. juni 2021) indfriede en besparelse på 344 mio. kr. i 2022 og 371 mio. kr. fra 2023 og frem, mens den anden delaftale indfrier den resterende del af besparelsen fra 2023 og frem.
Hvor den første delaftale primært var målrettet forenklinger på ungeområdet (se orientering), sætter anden delaftale overordnet fokus på samtale, tilbud og administration i jobcentret.
For samtaledelen gennemføres en forenkling på A-dagpengeområdet, hvor antallet af samtaler i de første seks måneders ledighed reduceres fra ni til seks. Fra 1. januar 2024 overgår ansvaret for kontaktforløbet til a-kasserne de første tre måneder af ledighedsperioden. Det er fortsat jobcentret, der har ansvaret for at bevilge tilbud igennem hele borgerens ledighedsperiode.
Aftalen gør det endvidere muligt at afholde digitale samtaler i den første del af ledighedsperioden. Dog er der krav om, at den første samtale afholdes fysisk. Der lægges endvidere op til at smidiggøre kravene til vejledning af borgerne, bl.a. via digitale værktøjer, med henblik på at frigøre tid, øge det jobrettede fokus i samtalerne og forbedre borgernes retssikkerhed.
I tilbudsdelen afskaffes vejledning og opkvalificeringstilbud pr. 1. januar 2023 som nulstillende tilbud med henblik på at øge kommunernes brug af de virksomhedsnære indsatser, herunder lønnede timer samt ordinær uddannelse. Grænsen for, hvornår lønnede timer kan træde i stedet for et aktivt tilbud inden for rammerne af det skærpede tilsyn reduceres fra 225 timer til 100 timer.
Når det gælder administrationsdelen rummer aftalen nogle forenklingstiltag, der skal medvirke til at mindske de administrative opgaver.
Kravene til registreringer i borgernes 'Min Plan' forenkles, så jobcentrene har bedre mulighed for at planlægge opfølgningen på igangsatte indsatser. Derudover lægges der op til at undlade kravet om indhentelse af egen læges vurdering i forbindelse med sager i rehabiliteringsteamet (LÆ265).
Opfølgningen forenkles over for kommuner, der kommer i skærpet tilsyn som følge af en mangelfuld beskæftigelsesindsats. Ligeledes sænkes grænsen for, hvornår kommunerne omfattes af et skærpet tilsyn, idet kravet for andelen af personer, der skal have modtaget mindst ét aktivt tilbud i løbet af de seneste 12 måneder sænkes fra 80 til 70 pc.t. Reduktionen skal ses i sammenhæng med skærpelsen af kravene for nulstillende tilbud, jf. ovenfor.
Øvrige aftaler
Økonomiaftalen for 2023 indgået den 8. juni 2022. Her åbnes der op for, at fire kommuner kan indgå en velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet. I alt 49 kommuner har vist interesse herfor, inkl. Slagelse, der har afgivet ønske herom med forbehold for politisk godkendelse i kommunalbestyrelsen. Den videre proces er endnu ikke offentliggjort, og det vides derfor ikke, hvornår udvælgelsen vil finde sted.
Retligt grundlag
Aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer, 7. juni 2022.
Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene, 14. juni 2022.
Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, 24. juni 2022.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at alle tre aftaler på hver deres område vil have væsentlig indflydelse på de arbejdsgange, der er i dag i jobcentret og øvrige centre. Særligt implementeringen af hovedloven stiller krav til, at kommunen bliver endnu bedre til at arbejde på tværs af organisatoriske skel. For at kommunen om to år skal kunne tilbyde en indsats efter hovedloven, er det derfor administrationens anbefaling, at der på det administrative niveau udarbejdes en tværgående tids- og procesplan.
Da der i både den anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen og aftale om nyt kontanthjælpssystem er elementer, der er forligsbelagt, forudsætter en udmøntning i lovgivningen, at forligspartierne bag de berørte reformer kan tilslutte sig.
Administrationen bemærker, at det ikke centralt er besluttet, hvordan ’Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’ skal udmøntes. Endvidere skal Administrationen bemærke, at besparelserne på beskæftigelsesområdet som følge af finansieringen af Arne-pensionen vil ramme kommuner med lave enhedspriser uligt hårdt, idet lave enhedspriser medfører en større andelsmæssig besparelse pr. capita. Som det fremgik af servicetjekket fra Mploy (nu BDO), er de samlede enhedsomkostninger i Slagelse 17 % lavere end gennemsnittet blandt 20 kommuner. Det vil derfor være en udfordring, når der i de kommende år skal findes en samlet kommunal besparelse på 1,1 mia. kr. på landsplan som følge af Arne-pensionen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Vi kender på nuværende tidspunkt ikke de økonomiske og personalemæssige konsekvenser, der vil være forbundet med udmøntning af aftalerne. Udvalget vil derfor blive orienteret igen, når det måtte være aktuelt.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres løbende om udviklingen inden for politiske aftaler på beskæftigelsesområdet. 
