Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget – Referat – 8. november 2022

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. 

Kompetence: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget  

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan godkende budgetopfølgning 4 og forventet regnskab 2022 for udvalgets økonomi, herunder skal udvalget beslutte nødvendige tiltag for at overholde udvalgets samlede budgetramme.  

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefale, at der søges om en tillægsbevilling på 34,8 mio. kr. til budgettilpasning af overførselsudgifterne (ekskl. Slagelse Sprogcenter). 

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender budgetopfølgning 4 og forventet regnskab 2022.
2. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender aktuelle handleplaner, som indarbejdes i den samlede budgetopfølgning, der godkendes af Byrådet.
3. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at der gives en kassefinansieret tillægsbevilling på 34,8 mio. kr. til budgettilpasning af overførselsudgifter (ekskl. Slagelse Sprogcenter).
4. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at budgetrammerne på overførselsudgifterne (ekskl. Slagelse Sprogcenter) bevillingstilpasses til forventet forbrug.
5. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager til orientering, at der er indstillet en budgettilpasning på -25,7 mio. kr. til Socialudvalget vedrørende overførselsudgifter.

Sagens indhold

Generelt

Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning 4 for 2022 med rapportering og godkendelse af forventet regnskab for 2022 på udvalgets område.

Budgetopfølgningen tager udgangspunkt i:

• det korrigerede budget pr. 30. september 2022
• i aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• forventninger til forbrugsudviklingen resten af året
• igangsatte eller planlagte handleplaner
• hvis handleplaner ikke er tilstrækkelige, så andre tiltag for at overholde udvalgets budgetramme, herunder administrationens forslag til kompenserende besparelser

I budgetopfølgningen er der fokus på budgetområder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, og som derfor kræver særlig handling eller forklaring. Der forelægges handleplaner for de områder, der kræver særlige indsatser i 2022 (se bilag 2).

Der er fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt. Det skærpede fokus skal ses i lyset af resultatet af budgetopfølgning 3, udviklingen i forbrugsprocenterne, den forventede overskridelse af servicerammen samt de stigende priser.

På den baggrund har udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tiltag, så udvalgets samlede budgetramme overholdes. Derudover skal det sikres, at besparelsesforslagene fra genåbningen af budgettet kan udmøntes som beskrevet, og at der udarbejdes yderligere handleplaner eller justeringer i nuværende serviceniveau, såfremt dette er nødvendigt for at overholde udvalgets samlede budgetramme.

Forventet resultat på drift og anlæg - Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 4 og forventet resultat ved sidste budgetopfølgning opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Drift

Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning et merforbrug for driftsudgifterne på 28,719 mio. kr. Siden budgetopfølgning 3 er der for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget sket en budgetforbedring på 4,9 mio. kr. (907,1 mio. kr. vs. 912 mio. kr., jf. tabellen ovenfor). Området er siden budgetopfølgning 3 blevet midtvejsreguleret med 91 mio. kr., hvilket i praksis gør det korrigerede budget mindre. Som konsekvens heraf er den forventede afvigelse gået fra et mindreforbrug på 58,2 mio. kr. ved budgetopfølgning 3 til et forventet merforbrug på 28,7 mio. kr. ved budgetopfølgning 4.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget forventer ved budgetopfølgning 4 et merforbrug på overførselsudgifterne svarende til 34 mio. kr. og et mindreforbrug på serviceudgifterne svarende til 5,2 mio. kr., jf. tabellen ovenfor. Nedenfor er det forventede resultat beskrevet på de forskellige politikområder:

Politikområde 2.1: Center for Arbejdsmarked og Integration

På politikområde 2.1 forventes et merforbrug på overførselsudgifter på 18,3 mio. kr. og et mindreforbrug på serviceudgifter på 0,5 mio. kr. Set i forhold til budgetopfølgning 3, er det en budgetforværring på overførselsudgifterne på 74,7 mio. kr., hvilket skyldes, at det korrigerede budget er nedskrevet med 91 mio. kr. grundet midtvejsreguleringen. For et samlet billede er det væsentligt også at skele til overførselsområdet under Socialudvalget, primært førtidspensionsområdet. Her forventes et mindreforbrug på 25,7 mio. kr. Det betyder, at der samlet forventes et mindreforbrug på overførselsområdet efter budgetnedskrivningen, der skyldes midtvejsreguleringen.

Ses isoleret på overførselsudgifterne under Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget er forventningen til regnskabet i forhold til budgetopfølgning 3 en forbedring på 1,44 mio. kr.   

Ses der på overførselsudgifter under politikområde 2.1, så er det forventede resultat 5,6 mio. kr. lavere ved denne budgetopfølgning end ved budgetopfølgning 3. Dette skyldes:

• Forventningen til antallet af fordrevne Ukrainere er yderligere faldet siden budgetopfølgning 3, og det har vist sig, at en større andel end forventet er i beskæftigelse, hvilket har nedskrevet forventningen til regnskabet på både integrationsprogrammet og integrationsydelsen.
• Forventet regnskab på dagpenge til forsikrede ledige er faldet 4,2 mio. kr. siden budgetopfølgning 3 som følge af en nedjustering i antal forventede helårspersoner på ydelsen fra 914 til 888.
• Forventet regnskab på sygedagpenge og jobafklaringsforløb er 8,5 mio. kr. højere end ved budgetopfølgning 3. På sygedagpenge skyldes det et højt antal refusionssager i forbindelse med Covid-19 i starten af året, som først blev afviklet i slutningen af foråret, og på jobafklaringsforløb skyldes det en større stigning i antal sager end forventet.

Politikområde 2.2: Erhverv

På politikområde 2.2 forventes et mindreforbrug på 0,691 mio. kr., fordelt på 0,449 mio. kr. på tilskud til kulturinstitutioner og 0,241 mio. kr. på Erhvervsservice.

Politikområde 2.3: Ungeenheden

På politikområde 2.3 forventes et merforbrug på overførselsudgifter på 15,7 mio. kr. og et mindreforbrug på serviceudgifter på 4,1 mio. kr.  

Det forventede resultat på overførselsudgifterne er 4,1 mio. kr. højere ved denne budgetopfølgning end ved budgetopfølgning 3. Dette skyldes især, at forventet regnskab på uddannelseshjælp er 3 mio. kr. højere end ved budgetopfølgning 3 som følge af en forventet stigning i antal helårspersoner. 

Det forventede resultat på serviceudgifter er 2,7 mio. kr. lavere end ved budgetopfølgning 3. Dette skyldes blandt andet en forventning om færre i småjobs grundet et stort arbejdsudbud til målgruppen. 

I forhold til servicerammen forventes et mindreforbrug på 5,2 mio. kr.

Anlæg

Byrådet tager, efter indstilling fra Økonomiudvalget den 31. oktober 2022 sideløbende med fagudvalgenes behandling af budgetopfølgning 4, budgetmæssigt stilling til overførelse af mindreforbrug til 2023 og anlægsbudgetter, som skal tilføres kassen.

Forskellen imellem korrigeret anlægsbudget og forventet forbrug vil således blive overført til 2023 eller tilført kassen i 2022. 

På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget forventer centrene, at anlægsudgifterne er lig budgetrammen. Da projektet forventes afsluttet inden for budgetrammen, vil der ikke være nogen budgetkorrektion på anlægget. 

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Retligt grundlag

I Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Kommunestyrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, der ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelsens bevilling. 

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan vælge at anbefale overfor Økonomiudvalget og Byrådet at give tillægsbevilling på 34,8 mio. kr. til budgettilpasning af overførselsudgifter (ekskl. Slagelse Sprogcenter).

Alternativt kan Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefale, at overførselsudgifterne ikke budgettilpasses. Dette vil dog betyde, at udvalget vil afslutte året med et merforbrug på overførselsudgifterne, hvilket skal kassefinansieres, da der ikke er overførselsadgang på overførselsudgifter.

Vurdering

Det er ved denne budgetopfølgning forventningen, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan overholde servicerammen efter genåbning af budget 2022. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tillægsbevillingen er fordelt mellem politikområde 2.1, Center for Arbejdsmarked og Integration, svarende til 19,1 mio. kr. og politikområde 2.3, Ungeenheden, svarende til 15,7 mio. kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes behandling af budgetopfølgning 4 for 2022 indgår i samlet sag til behandling i Økonomiudvalget den 21. november 2022 og Byrådet den 28. november 2022. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget, Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget samt Økonomiudvalget beslutte at iværksætte handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på eventuelle problemramte områder i serviceloven.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen, Socialchefen og Kommunaldirektøren indstiller,

1.     at Byrådet beslutter, om og i givet fald på hvilke områder i serviceloven, der skal udarbejdes handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

Sagens indhold

Baggrund

Social- og Ældreministeriet udarbejder hvert år inden 1. juli en oversigt over kommunernes omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens afgørelser af klagesager efter lov om social service (serviceloven). Det kaldes populært for Danmarkskortet.

Der offentliggøres en samlet omgørelsesprocent for alle kommunens klagesager på servicelovsområdet og konkrete procenter på 14 specifikke bestemmelser på børne- og voksenhandicapområdet.

En omgørelse er defineret som en ændret eller ophævet kommunal afgørelse samt en hjemvisning af en afgørelse til fornyet behandling i kommunen.

Omgørelsesprocenterne for den enkelte kommune skal behandles på et byrådsmøde inden årets udgang. På mødet skal Byrådet drøfte og tage stilling til, om der på baggrund af Danmarkskortet er behov for at iværksætte handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på et eller flere områder i serviceloven.

Der er ikke formkrav til indholdet af en handlingsplan eller krav til på hvilket niveau i kommunen, planen skal vedtages. Behovet for en handlingsplan kan imidlertid opstå på et specifikt område, såfremt omgørelsesprocenten sammenholdt med andre oplysninger tyder på problemer på området; problemer, der forventes at kunne løses ved en handlingsplan.

Såfremt Byrådet ikke finder behov for iværksættelse af en eller flere handlingsplaner, skal Ankestyrelsen orienteres om fravalget og begrundelsen herfor.

Afgørelser efter serviceloven hører under tre fagudvalg i Slagelse Kommune. Det drejer sig om Seniorudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Med denne sag forelægges således Danmarkskortet for 2021 for disse udvalg til Byrådets behandling.

Handicaprådet og Ældrerådet orienteres om Danmarkskortet.

Samlet overblik

Det fremgår af Danmarkskortet for 2021, at Ankestyrelsen har afgjort 108 sager på servicelovens område for hele Slagelse Kommune. I 35 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Dette giver en omgørelsesprocent på 32 % på det samlede sociale område. Landsgennemsnittet var i 2021 31,8 %. 

I forhold til de omkringliggende kommuner er omgørelsesprocenten således:

Seniorudvalget

Center for Sundhed og Ældre

Center for Sundhed og Ældre har truffet afgørelse i 37 ud af de 108 sager. Siden 2020 er der derved sket en stigning i antal sager, der er oversendt til Ankestyrelsen, da antallet af sager i 2020 udgjorde 27 sager.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor centrets område. Stadfæstede afgørelser er, hvor kommunen har truffet korrekt afgørelse.

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 37 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i Center for Sundhed og Ældre.

I den ændrede afgørelse efter § 113 om forbrugsgoder har kommunen i afgørelsen givet afslag på el-køretøj. Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse, således at borger har ret til et 3-hjulet el-køretøj som forbrugsgode med 50 procents støtte til køb af el-køretøjet.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen. Endvidere har Ankestyrelsen i en sag kritiseret kommunen for utilstrækkelig begrundelse og genvurdering.

Det er kommunens pligt at sørge for, at der forud for, at der træffes afgørelse i en sag, indhentes tilstrækkelige oplysninger. Dette er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, som ligeledes er indarbejdet i den sociale retssikkerhedslov.

Kommunen har endvidere pligt til at opfylde kravene i forvaltningsloven om, at afgørelsen skal indeholde en tilstrækkelig begrundelse og i genvurderingen tage stilling til relevante klagepunkter samt forklare, hvorfor disse ikke ændrer afgørelsens resultat.

Socialudvalget

Center for Handicap og Psykiatri

Center for Handicap og Psykiatri har truffet afgørelse i 18 ud af de 108 sager. Siden 2020 er der derved næsten sket en halvering af sager, der er oversendt til Ankestyrelsen, da antallet af sager i 2020 udgjorde 31 sager. Der var ca. 1900 aktive sager i Center for Handicap og Psykiatri i 2021.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor områderne voksen/handicap.

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 18 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Center for Handicap og Psykiatri.

I ovenstående afgørelse om ledsagerordning har kommunen i afgørelsen nedsat det månedlige antal ledsagertimer. Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse, således at borger har ret til 15 timers ledsagelse om måneden.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Center for Børn og Unge

Center for Børn og Unge har truffet afgørelse i 53 af de 108 sager, som Ankestyrelsen har afgjort. Der er således sendt 8 sager mere til Ankestyrelsen end i 2020, idet der i 2020 blev sendt 45 sager til afgørelse i Ankestyrelsen.

Der var i 2021 i alt 1.162 verserende sager, hvoraf ca. 211 sager var børnehandicapsager.

Der er i 2021 truffet samlet 3.193 afgørelser (inkluderet i dette antal er afgørelser udenfor nærværende emne, eksempelvis aktindsigter og afgørelser om anbringelser, beslutninger fra Det Særlige Børn- og Ungeudvalg mm.)

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor områderne i Center for Børn og Unge.

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 53 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Center for Børn og Unge.

Antallet af sager, der er ophævet/ændret er faldet fra 6,7 % i 2020 til 5,7 % i 2021; antallet af hjemviste sager er faldet fra 26,7 % i 2020 til 20,8 % i 2021; og antallet af sager, der er stadfæstet, er steget fra 66,6 % i 2020 til 73,6 % 2021. Der er således sket mærkbar forbedring på området.

27 af de 53 sager vedrører børnehandicapområdet. Ud af disse har Ankestyrelsen stadfæstet 20, ændret/ophævet 1 og hjemvist 6. En stor del af de omgjorte afgørelser er typisk sager vedrørende merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Ungeenheden

Ungeenheden varetager ydelser efter serviceloven for en afgrænset målgruppe af såvel de unge under 18 år som de unge over 18 år.

For så vidt angår de unge under 18 år ligger afgørelseskompetencen for servicelovens bestemmelser i afdeling Børn og Familie, da de udarbejder børnefaglige undersøgelser efter SEL § 50 samt handleplan og derefter oversender sagen til opfølgning i Ungeenheden.

For så vidt angår de unge over 18 år ligger afgørelseskompetencen for socialpædagogisk bistand efter SEL § 85 delvist i Ungeenheden.

Der er i 2021 ikke modtaget klager over afgørelser efter SEL § 85 i Ungeenheden.

Retligt grundlag

Efter den sociale retssikkerhedslovs § 84a udarbejder Social- og Ældreministeriet årligt en kommuneopdelt oversigt (Danmarkskortet) over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for klagesager på servicelovsområdet året forinden.

Det fremgår af § 79b i den sociale retssikkerhedslov, at Danmarkskortet skal behandles på et byrådsmøde, hvor Byrådet skal forholde sig til behovet for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på et eller flere servicelovsområder gennem handlingsplaner.

Ankestyrelsens afgørelser er vigtige for kommunerne med henblik på at tydeliggøre de overordnede rammer for, hvordan den enkelte kommune skal fortolke servicelovens bestemmelser, når kommunen skal træffe en afgørelse. Ankestyrelsens afgørelser er samtidig også vigtige med hensyn til at sikre ensartet sagsbehandling på tværs af kommunerne og retssikkerhed for borgerne.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte, at der skal udarbejdes handlingsplaner på et eller flere servicelovsområder, hvis det vurderes, at Danmarkskortet for 2021 for Slagelse Kommune sammenholdt med andre oplysninger i administrationen påviser behov herfor.

Vurdering

Samlet vurderes, at der fra 2020 til 2021 er sket et markant fald i omgørelsesprocenten fra 44 % i 2020 til 32 % i 2021, hvilket tilsvarer landsgennemsnittet og er under benchmark (de omkringliggende kommuner).

Center for Sundhed og Ældre

Der arbejdes på procedure og kompetenceudvikling i forhold til at sikre, at sagerne er korrekt oplyste forud for, at der træffes afgørelse. Dette stemmer også overens med nogle af Borgerrådgiverens anbefalinger i Årsberetning 2021.

Center for Handicap og Psykiatri

Det vurderes, at begrundelserne for de hjemviste sager udgør en retssikkerhedsmæssig udfordring, idet kommunen har truffet afgørelse på et utilstrækkeligt grundlag. Denne udfordring skal løses for at leve op til reglerne i den sociale retssikkerhedslov.

Der arbejdes i centret på procedure og kompetenceudvikling i forhold til at sikre, at sagerne er korrekt oplyste forud for, at der træffes afgørelse. Dette stemmer også overens med nogle af Borgerrådgiverens anbefalinger i dennes Årsberetning 2021.

Center for Børn og Unge

Center for Børn og Unge har i oktober 2022 igangsat processen ”Faglig Udvikling”, hvorefter målet er at udvikle afdelingens faglighed med henblik på at sikre det faglige niveau i afdelingen, styrke samarbejdet med familierne, følge op på forløbet med Task Forcen på området for udsatte børn og unge og påbegynde implementeringen af principperne i ”Barnets Lov”, således at centret er forberedt til ”Barnets Lov”s ikrafttræden. Forløbet vil forventeligt strække sig over resten af 2022 og hele 2023.

Centret forventer, at processen på sigt vil medføre yderligere fald i antallet af sager, der bliver hjemvist og ophævet/ændret.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Byrådet beslutter udarbejdelse af handlingsplaner, vil planerne blive forelagt til godkendelse i de respektive fagudvalg.

Kompetence

 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget præsenteres for et oplæg til, jf. budgetforliget, at tilvejebringe 3 mio. kr. på udvalgets eksisterende ramme til et øget fokus på uddannelse og
beskæftigelse i transport- og logistikbranchen.
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan baggrund af oplægget beslutte at godkende indstillingen.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,
1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender administrationens indstilling til
finansiering mellem politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering og aktivering; 2,13 mio. kr. og 2.3
Ungeenheden; 0,87 mio. kr.

Sagens indhold

Af budgettet vedtaget på Byrådets møde den 10. oktober 2022 fremgår beslutning om ”Samarbejde
om beskæftigelsesindsatsen”, hvor der skal findes 3 mio. kr. på eksisterende ramme til øget fokus på uddannelse og beskæftigelse i transport og logistikbranchen. Herunder er indsat tekst fra
budgetaftalen:

”Samarbejde om beskæftigelsesindsats”

”Vi ønsker et øget fokus på mulighederne for uddannelse og beskæftigelse i transport og
logistikbranchen (chauffør, lager og lignende) i forhold til at få borgere langt væk fra
arbejdsmarkedet i arbejde. I andre kommuner har der været stor succes med at indgå samarbejde med private aktører om denne opgave. Derfor skal der inden for de økonomiske rammer i beskæftigelsesindsatsen udvikles et sådant samarbejde. Der findes 3 millioner kroner til dette indenfor den eksisterende ramme.”

 
I tilsvarende aftaler i andre kommuner tager samarbejdet afsæt i gruppen af aktivitetsparate
borgere under og over 30 år. I Slagelse kommune er målgruppen fordelt således, at 71% er voksne
over 30, mens 29% er unge under 30 år. Den voksne målgruppe er omfattet af jobcentrets indsats,
politikområde 2.1, mens de unge er tilknyttet Ungeenheden – politikområde 2.3.

Hvis man fra politisk hold lægger op til at omfatte denne målgruppe af indsatsen med en ligelig
relativ andel voksne og unge, skal Center for Arbejdsmarked og Integration tilvejebringe 2,13 mio.
kr. på egen ramme til finansiering heraf, mens Ungeenheden vil skulle tilvejebringe 0,87 mio. kr.

Retligt grundlag

Budgetaftalen 2023-2026

Handlemuligheder

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har følgende handlemuligheder:
1. At godkende den indstillede fordeling
2. At beslutte en anden fordeling end indstillet

Vurdering

Administrationen vurderer det muligt at finde finansiering indenfor egen ramme hvis der er politisk
opbakning til at gøre op med andre tilbud til områdets målgrupper, som administrationen ikke
vurderer, har de ønskede resultater.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Beslutningen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, men der vil være konsekvenser for de
berørte områder. Da midlerne skal findes på egen ramme, vil det betyde, at der vil være andre tilbud til målgruppen, der ikke vil kunne ydes.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

For at finde finansiering til indsatsen med et fokus på uddannelse og beskæftigelse i transport og
logistikbranchen, samt arnepensionen vil Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
modtage en sag december 2022 med en oversigt over tilbud som administrationen vurderer
nødvendigt at opsige for at finde økonomi på eksisterende ramme.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget vil modtage orientering om budgetaftalens punkt om ”samarbejde om beskæftigelsesindsats” medio og ultimo 2023.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal drøfte udkast til aftaler med kulturinstitutionerne Guldagergaard, Kongegaarden og Trelleborg Museum. 

Indstilling

Kultur-, Idræts- og Fritidslederen indstiller, 

1.     at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøfter udkast til nye aftaler med kulturinstitutionerne Guldagergaard, Kongegaarden og Trelleborg Museum. 

Sagens indhold

Ved årsskiftet 2021/2022 blev de fire kulturinstitutioner Guldagergaard, Kongegaarden, Trelleborg og Musikhuset ført fra Kultur- og Fritidsudvalgets ressortområde til Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget. Guldagergaard, Kongegaarden og Trelleborg har alle aftaler, som udløber med udgangen af 2022. Derfor er der igangsat en proces med henblik på indgåelse af nye aftaler med disse tre.
Baggrunden for en fælles drøftelsessag for de tre kulturinstitutioner er, at der fra administrationens side er tilstræbt en større ensartethed i aftaleudformningen, men med fokus på den enkelte kulturinstitutions profil, juridiske status samt tidligere aftaler. Fx er der indsat seks måneders opsigelsesvarsel i hver aftale. Administrationen har haft stort fokus på at få vinklet aftaleindholdet og formål til EBU's øvrige ansvarsområder. Desuden er krav om et udspecificeret regnskab for det kommunale tilskud indskrevet i alle aftalerne. 

I forløbet op til denne drøftelsessag har kulturinstitutionerne fået tilsendt et udkast til en ny aftale. Da dette er sket i parallelt forløb med Slagelse Kommunes budgetproces for 2023-2026, har det været et udkast uden tilskudsstørrelse og tidsperiode og med de nødvendige forbehold for netop vedtagelse af endeligt budget og den politiske sagsgang. Dialogen er startet op for at kunne nå at få kulturinstitutionernes perspektiver og bemærkninger til udkastet til aftalen med i denne drøftelsessag.

I denne sag kan Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøfte forskellige perspektiver samt give input og tilbagemeldinger, der kan tages med i den endelige udformning af aftalerne inden de forhandles på plads med kulturinstitutionerne. 

I de nuværende aftaler har Trelleborg og Guldagergaard 2-årige aftaler og Kongegaarden har en 
1-årig aftale. Alle tre kulturinstitutioner ytrer ønsker om længerevarende aftaler på min. 2 år og gerne mere, da en længere tidshorisont har stor betydning for blandt andet fundraising, samarbejdspartnere og projekter, samt tid og mulighed for at arbejde med indsatser i aftalen og skabe den ønskede værdi i aftaleperioden.
Ift. opsigelsesvarslet på 6 måneder, som er indskrevet i alle aftaler, giver kulturinstitutionerne udtryk for, at det er relativt kort varsel. Trelleborg betoner, at det er for kort en periode ift. en større museumsdrift bl.a. ift. arbejds-, udviklings- og forretningsplaner, ansættelseskontrakter og hjemtagning af de udstillede museumsgenstande. I Trelleborgs nuværende aftale står, at den kan ændres helt eller delvist, hvis aftaleparterne er enige herom. 

Guldagergaard, Kongegaarden og Trelleborg understøtter direkte kernefortællingens fokus på det gode liv og forbindelsen til de mangeartede kulturelle oplevelser i både by og land. Kulturinstitutionerne bidrager med at tiltrække nye borgere, skabe oplevelser og fællesskaber og har allerede aktiviteter og indsatser, som peger ind i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesområdet. Herudover har de hver deres unikke perspektiv og fokus i det konkrete aftaleindhold. Se bilag 1, 2 og 3. 

På den baggrund skal Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget særligt drøfte:

• Varighed af aftalerne 
• Beskrivelse af samspillet med Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalgets ressortområde. 
• Ønsker til hvordan og med hvilke frekvens kulturinstitutionerne orienterer udvalget omkring fremdrift på de aftalte aktiviteter og fokusområder

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtens principper om adgang til at støtte kulturelle aktiviteter, som en kommune selv ville kunne varetage. 

Handlemuligheder

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan drøfte udkast til aftaler og perspektiver som skal indgå i det videre forhandlingsforløb med kulturinstitutionerne.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget med denne sag får mulighed for at drøfte de nye aftaler med de tre kulturinstitutioner og kan give vægtige perspektiver på aftalerne, der kan tages med videre til forhandlingerne med kulturinstitutionerne. Derfor danner denne drøftelsessag et vigtigt grundlag for beslutningssagen omkring aftalerne, som kommer efter, at aftalerne er forhandlet på plads med kulturinstitutionerne. 
Fra et administrativt perspektiv vil 2-årige aftaler ressourcemæssige være at foretrække samt give bedre mulighed for evaluering på et mere solidt grundlag på baggrund hen over en 2-årig periode.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tilskud til Guldagergaard: 1.4 mio. kr. (2022), der P/L reguleres.

Tilskud til Kongegaarden: 1.2 mio. kr. (2022), der P/L reguleres.

Tilskud til Trelleborg: 2.6 mio. kr. (2022), der P/L reguleres. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

De enkelte og endelige aftaler med Guldagergaard, Kongegaarden og Trelleborg bliver forelagt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 1. december 2022 og kan indstilles videre til Byrådets behandling af aftalerne 19. december 2022. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal drøfte Borgerrådgiverens årsrapport med henblik på evt. igangsættelse af indsatser, der kan tage hånd om de påpegede udfordringer.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøfter borgerrådgiverens årsrapport med henblik på igangsættelse af indsatser, der kan tage hånd om de påpegede udfordringer.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 30. maj 2022, at Borgerrådgiverens årsberetning for 2021 skal drøftes i alle relevante udvalg for at sikre implementering af de forslag og anbefalinger, som borgerrådgiveren har fremlagt i årsberetningen. Årsberetningen er vedlagt som bilag 1.

Borgerrådgiveren redegør i beretningen for antallet af henvendelser og klager.

I perioden fra 1. januar til 31. december 2021 har der været 391 henvendelser til Borgerrådgivningen. Til sammenligning var der 401 henvendelser i 2020 og 372 henvendelser i 2019. Antallet af klager over sagsbehandlingen i 2021 var 106. Til sammenligning var der 64 klager i 2020 og 90 i 2019.

Borgerrådgiveren konkluderer i årsberetningen, at kommunen på nogle specifikke områder ikke har levet op til god forvaltningsskik, lovgivningens krav og de vedtagne servicemål for borgerkontakt. Sagsbehandlingstiden er fortsat det område, som fører til flest klager, men borgerne klager også over, at de ikke er blevet tilstrækkeligt inddraget i sagsforløbet, og at vejledningen ikke har været tilstrækkelig.

På baggrund af rapportens konklusioner fremsatte borgerrådgiveren slutteligt tre overordnede anbefalinger, der hver følges op med konkrete forslag til indsatser og initiativer:

1 - At nye medarbejdere gennemgår et introduktionsforløb, hvor myndighedsrollen og grundlæggende forvaltningsretlige regler indgår.

Anbefalingen kan udmøntes i følgende forslag:

• At nye medarbejdere gennemgår et introduktionsforløb, f.eks. i form af online kurser, tilpasset de opgaver, som medarbejderne skal varetage.
• At det bliver et særligt indsatsområde at sikre tilstrækkelige forvaltningsretlige kompetencer overalt i kommunen – tilpasset det enkelte fagområde.
• At der løbende tilbydes målrettet uddannelse i forvaltningsretlige regler, så det sikres, at medarbejderne er opdateret om reglerne.

2 - At forvaltningen giver konkrete tilbagemeldinger til det politiske niveau om, hvilke initiativer borgerrådgiverens anbefalinger har givet anledning til.

Anbefalingen kan udmøntes i følgende forslag:

• At det ledelsesmæssigt sikres, at det enkelte fagområde inddrager borgerrådgiverens anbefalinger og borgernes henvendelser samt hjemvisninger og ændringer fra klageinstanser i vurderingen af behovet for læring.
• At det enkelte fagområdes iværksatte initiativer indgår i en samlet tilbagemelding fra forvaltningen til Byrådet.

3 - At forvaltningen styrker sin indsats vedrørende sagsbehandlingstiden og kommunikationen med borgerne på dette område.

Anbefalingen kan udmøntes i følgende forslag:

• At der sikres en hurtig ledelsesmæssig opfølgning, når en uventet stigning i antallet af sager fører til en generel lang sagsbehandlingstid.
• At der laves en forventningsafstemning ved første kontakt, så borgeren er klar over, hvad han eller hun kan forvente i forhold til svartider m.v.

   

• At der altid gives besked ved sagsbehandlerskift.
• At der gives ny mødedato samtidig med aflysning af møde.
• At der gives besked til borgeren, hvis sagsbehandlingstiden overskrides.

Særlige opmærksomhedspunkter for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Borgerrådgivningen modtog i 2021 50 henvendelser vedrørende Center for Arbejdsmarked og Integration og Ungeenheden (som var en del af centeret indtil efteråret 2021). Det er på samme niveau som i 2020 og et fald i sammenligning med 71 henvendelser i 2019.

Borgere henvender sig fx, fordi de ønsker hjælp til at finde ud af det kommunale system, hjælp til hvor de skal henvende sig for at få ønskede hjælp, vejledning om rettigheder, hjælp til at forstå breve eller hjælp til at klage over en afgørelse. En del henvendelser vedrører dog utilfredshed med sagsbehandlingen.

Ud af de 50 henvendelser er registreret 13 klager over sagsbehandlingen, hvilket er en stigning i forhold til 7 klager i 2020 og et fald i forhold til 2019, hvor der var 29 klager over sagsbehandlingen. 5 klager vedrører lang sagsbehandlingstid. 8 klager vedr. fx manglende inddragelse, utilstrækkelig sagsoplysning m.m.

I forbindelse med klagebesvarelser til borgere fremhæver borgerrådgiveren vigtigheden af, at vi ikke blot ”beklager, hvordan borgeren har oplevet forløbet”, men at vi tager ansvaret på os og, efter grundig gennemgang af forløbet, tager konkret stilling til, om borger har ret i, at fx sagsbehandlingstiden har været for lang, om borgeren burde have været inddraget mere i sagsforløbet m.m.

Borgere skal have et tydeligt svar på, om sagsbehandlingen har været tilfredsstillende eller ej. Har den ikke det, er det det, der undskyldes eller beklages.

Retligt grundlag

Kommunestyrelseslovens § 2, hvoraf det fremgår, at kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelsen.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

For at imødegå borgerrådgiverens konklusion om, at kommunen på nogle områder ikke lever op til god forvaltningsskik, lovgivningens krav og de vedtagne servicemål for borgerkontakt, har Center for Arbejdsmarked og Integration indgået en aftale med den nu tidligere borgerrådgiver om, at hun i samarbejde med centerets egne jurister fra foråret 2023 starter undervisning og sparring med alle nuværende og nye medarbejdere i centeret.

Undervisning og sparring tilpasses de opgaver, som de enkelte grupper af medarbejderne varetager, så vi samlet i centeret sikrer, at alle medarbejdere har tilstrækkelige forvaltningsretlige kompetencer, og at principperne bag god forvaltningsskik danner grundlaget for alle medarbejderes arbejde og kontakt med borgere.   

Der iværksættes et øget fokus på tydelige og faste retningslinjer for den vejledning og orientering borgere får ved mødet med Center for Arbejdsmarked og Integration og gennem sagsforløbet. Herunder at det indledende forløb indeholder en forventningsafstemning, da det er vores erfaring, at en del utilfredshed og frustration skyldes manglende overensstemmelse mellem lovgivningens krav og borgeres forventninger. At der altid gives besked ved sagsbehandlerskift. At der gives ny mødedato samtidig med aflysning af møde, uanset om borger eller centeret må aflyse. At der gives besked til borgeren, hvis sagsbehandlingstiden overskrides og årsagen til dette. At borgere sikres let tilgang til både mundtlige og skriftlige orienteringer om forløbet og svar på spørgsmål.

I dette arbejde inddrages ud over borgerrådgiverens observationer og anbefalinger også den indsigt og de erfaringer centeret opnår gennem Ankestyrelsen afgørelser i centerets sager – herunder særligt de ændrede og hjemviste afgørelser.

Jobcenterets arbejde med klagedreven innovation fortsætter, hvor borgere bl.a. tilbydes mundtlig dialog om utilfredsheden og løsningen. I den forbindelse vil vi, på baggrund af borgerrådgiverens beskrivelse, være særligt opmærksomme på, at de medarbejdere, der besvarer klager, sørger for at borgeren får en tydelig tilkendegivelse af vores vurdering af sagsbehandlingen i den enkelte sag samt hvordan situationen løses.

I Ungeenheden har borgerrådgiverens rapport ikke betydet deciderede nye særskilte tiltag.

Ungeenheden har siden etableringen af enheden haft meget fokus på kommunikationen med borgerne – både i den løbende kontakt og i klagesammenhænge.

Det i rapporten beskrevne eksempel fra den tidligere Ungeindsats, hvor en borgers oplevelse beklages uden der blev taget egentlig stilling til, om sagsbehandlingen havde været tilfredsstillende og dermed taget ansvar, har ligesom i jobcenteret været et fokuspunkt efter borgerrådgiveren i sin årsrapport beskrev borgernes opfattelse af klagesvarene.

Derudover har Ungeenheden store forventninger til den aktuelle proces vedrørende udviklingen af et reelt kompetenceforløb om udøvelse af myndighed og forvaltning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Medarbejderressourcer og betaling for eksternt bidrag findes inden for centrets samlede ramme.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.     at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøfter nøgletallene for 3. kvartal 2022 på beskæftigelsesområdet.

Sagens indhold

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget følger hvert kvartal op på de fremlagte nøgletal. Nøgletallene er tænkt som et værktøj til en indikation af, hvordan Slagelse Kommune ligger i forhold til sammenlignelige kommuner og landsplan.

Nøgletalsrapporten er inddelt i følgende 5 overordnede temaer.

1. Udvikling- alle målgrupper: Slagelse har de seneste 12 måneder oplevet et stort fald på ressourceforløb og uddannelseshjælp ift. landsplan og sammenlignelige klyngekommuner. I samme periode har fleksjob og jobafklaringsforløb set en stor stigning ift. landsplan og sammenlignelige klyngekommuner. 
2. Skærpet tilsyn: Slagelse Kommune er aktuelt ikke i risiko for at blive omfattet af skærpet tilsyn.
3. Ungeområdet: Andel unge ml. 16-29 år på uddannelseshjælp er faldende. Dette gælder unge der er vurderet aktivitetsparate, mens antallet af unge der er vurderet uddannelsesparate er steget.
4. Ministermål: Der afventes fortsat nye tal i Jobindsats ift. at flere ledige skal opkvalificeres. Slagelse Kommune er på rette kurs til at kunne indfri de andre ministermål ved årets udgang.
5. Lokale beskæftigelsesmål: Slagelse Kommunes lokale beskæftigelsesmål er for nuværende indfriet.

Retligt grundlag

Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

Handlemuligheder

Vurdering

Slagelse Kommunes udvikling i antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse ligner udviklingen på landsplan og i de sammenlignelige kommuner. Dog med betydelige udsving i de forskellige målgrupper.

Slagelse Kommune er aktuelt ikke i risiko for at blive omfattet af skærpet tilsyn og ligger til at indfri ministermålene ved årets udgang.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om ankestatistik fra Ankestyrelsen for første halvår af 2022.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

At Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager ankestatistikken fra første halvår af 2022 til orientering.

Sagens indhold

Ankestyrelsens statistik anvendes i Center for Arbejdsmarked og Integration på forskellige måder på flere niveauer: Statistikken anvendes til:

• at vurdere udviklingen i Center for Arbejdsmarked og Integration for at afdække, om nogle områder kræver en yderligere indsats fx pga. lov- eller praksisændringer på området. (Figur 2)
• at give indsigt i, hvordan Slagelse Kommune ligger på området i forhold til landets øvrige kommuner. (Figur 1). Sammenligningen giver mulighed for at vurdere, om et evt. behov for særlig opmærksomhed bedst iagttages lokalt eller i kommunalt samarbejde på landsplan.

Omgørelsesprocenten viser, hvor stor en andel af kommunernes antal påklagede afgørelser, Ankestyrelsen ikke støttede resultatet af. Omgørelser opdeles i ændringer og hjemvisninger. Ved ændring træffer ankestyrelsen en ny afgørelse, der ændrer kommunens. Ved hjemvisning skal kommunen behandle sagen igen og træffe en ny afgørelse. Om en afgørelse ændres eller hjemvises er afhængig af den konkrete sag. Hjemvisning kan fx både ske, hvis der er væsentlige sagsbehandlingsfejl eller der er kommet nye oplysninger i sagen, som kommunen skal inddrage.

- I Center for Arbejdsmarked og Integrations løbende opmærksomhed og arbejde, anvendes derudover Ankestyrelsens statistik fordelt på de enkelte paragraffer (fra Ankestyrelsens talportal).   

Herigennem opnås indsigt i, om der er enkelte bestemmelser i lovgivningen, der kræver øget fokus og opmærksomhed i vores arbejde og udvikling.

- I alle centrets afdelinger anvendes afgørelser fra Ankestyrelsen i vores sager - både dem vi har og ikke har fået medhold i – til fælles faglig læring mellem leder, fagkonsulent og sagsbehandlere.

Center for Arbejdsmarked og Integration konstaterer, at vi i første halvår af 2022 har en mindre andel omgørelser end landsgennemsnittet på alle centrets lovområder.

Center for Arbejdsmarked og Integration konstaterer en nedgang i omgørelsesprocent i forhold til 2021.

Retligt grundlag

Ankestyrelsens bemyndigelser og kompetencer i retssikkerhedsloven som klageinstans for afgørelser i klagesager vedrørende kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet.

Retssikkerhedslovens kap. 9-12, LBKG 2022-02-25 nr. 265.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Udvalget orienteres årligt om Ankestyrelsens statistik.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om anvendelse af sanktioner i Jobcentret samt en aktuel opgørelse over antallet af sanktioner foretaget af Jobcentret. 

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget blev ved deres møde den 2. juni 2022 orienteret om den første af Ankestyrelsens tre praksisundersøgelser, der udarbejdes som følge af nye regler på sanktionsområdet. I forlængelse heraf orienteres udvalget om Jobcentrets anvendelse og andel af sanktioner.

I Jobcentrets arbejdsgange for sanktionering er der fokus på at styrke borgernes retssikkerhed og gøre det gennemsigtigt, hvad reglerne og konsekvenserne af ikke at stå til rådighed er. På baggrund af konkrete afgørelser fra Ankestyrelsen er der en løbende tilpasning af praksis, med øget fokus på den orientering og vejledning borgerne modtager. Herigennem sikres en korrekt sanktionspraksis, hvor rådighedsreglerne følges og sårbare borgere ikke sanktioneres unødigt.

I nedenstående tabel ses Slagelse Kommunes brug af sanktioner overfor målgrupperne A-dagpenge, kontanthjælp aktivitetsparate, kontanthjælp jobparate, uddannelseshjælp samt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. De øvrige ydelsesgrupper, vi har mulighed for at sanktionere, kan vi desværre ikke trække komparative tal på i Jobindsats.

Der er ikke umiddelbart nogle forklaringer på divergensen mellem Slagelse Kommune og RAR Sjælland, men for Uddannelseshjælp kan det hænge sammen med, at Slagelse Kommunes andel af denne gruppe bredt set er udfordret på andre parametre end ledighed. Herudover skal det bemærkes at for A-dagpenge er det altid A-kassen, der partshører og sanktionerer - dvs. at Jobcentret for denne målgruppe indberetter til A-kassen når borger ikke møder op til samtale og tilbud eller Jobcentret er i tvivl, om borger står til rådighed. 

Retligt grundlag

Lov om Aktiv Socialpolitik §§ 13-13 a og 36-40 a - sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er Jobcentrets vurdering, at det fokus og de arbejdsgange, der i dag ligger til grund for sanktionspraksis, langt hen ad vejen betyder, at vi gør det, vi skal. Men det betyder ikke, at vi ikke kan blive bedre. Der er derfor løbende opmærksomhed på, at Jobcentrets praksis udvikler sig i takt med at Ankestyrelsen behandler vores sager. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres senest om sanktioner igen, når Ankestyrelsens anden praksisundersøgelse herom er gennemført (uvist hvornår).

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

  - Procedure ved afbud til udvalgsmøde. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender oversigten over punkter til behandling på udvalgets kommende møder.

Sagens indhold

Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på kommende møder i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Oversigten opdateres forud for hvert møde.

Kompetence 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender referatet. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan godkende tids- og handleplan for hjemtagelse af erhvervsservice fra Slagelse Erhvervscenter A/S.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen  indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender tids- og handleplan for hjemtagelse af erhvervsservice fra Slagelse Erhvervscenter A/S.

2. at  Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager orientering vedrørende modeller for nedlæggelse af Slagelse Erhvervscenter A/S til efterretning.

Sagens indhold

I budgetforlig af 4. september 2022 vedtaget på byrådsmødet den 10. oktober 2022 står der således:

"Et stærkt lokalt erhvervsliv er helt afgørende for den fortsatte udvikling af Slagelse kommune. Det er her, fremtidens arbejdspladser skal skabes, og det er her den fortsatte vækst skal sikres. Slagelse Erhvervscenter hjemtages og tænkes sammen med plan- og byggesagsbehandlingen, så erhvervslivet oplever én effektiv og stærk indgang til kommunen."

På denne baggrund igangsættes hjemtagelse af erhvervsservice og dermed likvidering (opløsning) af Slagelse Erhvervscenter A/S som kommunalt aktieselskab.

Processen omfatter tre vigtige milepæle:

1. Beskrivelse af erhvervsserviceopgaven efter hjemtagelse
2. Likvidering af selskab
3. Virksomhedsoverdragelse

I bilag 1 findes den overordnede tids- og handleplan.

Tidsplanens fire trin:

1. Den 8. november 2022 beslutter Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tids- og handleplan for hjemtagelse af erhvervsservice
2. Den 1. december 2022 beslutter Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget prioritering af økonomiske rammer samt anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byråd model for opløsning af Slagelse Erhvervscenter A/S.
3. Den 19. december 2022 godkender Byrådet nedlæggelse af Slagelse Erhvervscenter A/S ved valg af model.
4. Den 1. april 2023 forventes likvidering af Slagelse Erhvervscenter A/S og hjemtagelse af erhvervsservice at træde endeligt i kraft.

I følge selskabsloven er der to modeller, som er relevante ved opløsning af Slagelse Erhvervscenter A/S, hvor kommunen er ene-aktionær. Byrådet skal derfor træffe beslutning om, hvilken af de to modeller, man ønsker at godkende.

Model 1: Frivillig likvidation af selskabet efter selskabslovens § 217.

Model 2: Opløsning af selskabet ved ejers afgivelse af betalingserklæring, jf. § 216.

Der er bestilt en redegørelse af de to modeller, herunder fordele og ulemper, med henblik på at give en kvalificeret vurdering af, hvilken model, der er bedst egnet.

Valg af model vil influere på tidsplanen, men det vurderes, at endelig opløsning pr. 1. april 2023 i begge tilfælde kan implementeres.

Retligt grundlag

Erhvervsfremmeloven beskriver kommunernes rolle som lokal erhvervsfremmeaktør, herunder hvilke rammer der er for at udøve basal erhvervsservice.

Selskabslovens §§ 216 og 217 beskriver to modeller for likvidering af aktieselskab.

Handlemuligheder

Handlemuligheder i forhold til At 1: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan godkende tidsplanen med eller uden ændringer. Hvis ikke tidsplanen kan godkendes, kan det have betydning for administrationens mulighed for hurtigt at kunne hjemtage erhvervsserviceopgaven med effekt fra 1. april 2023.

Vurdering

Det er administrationens anbefaling, at man ikke fremskynder effektueringsdatoen således, at der bliver tid til inddragelse af relevante interessenter, og der samtidig kan tages hånd om overdragelse af opgaver og medarbejdere på en god måde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Som en del af budgetaftalen er der indført en række besparelser på erhvervsservice, som skal implementeres frem mod 2026. Ved førstebehandlingen af budgetforliget den 5. september 2022 videresendte Byrådet bilag 14 - Budgetforlig - Nye prioriteringsforslag vedr. drift til andenbehandlingen den 10. oktober, hvor budgetforliget blev godkendt.

Af bilag 14 fremgår det, at der indføres en besparelse på erhvervsservice på 1.500.000 kr. i 2023 stigende til 2.500.000 kr. i 2025 og 2026.

En besparelse i denne størrelsesorden vil medføre en reduktion i antallet af årsværk svarende til 1-2 årsværk. Det betyder, at der i forbindelse med hjemtagelse skal tages stilling til, hvilke dele af erhvervsservice, der skal virksomhedsoverdrages, og hvilke opgaver og dermed medarbejdere, der skal opsiges. Af tids- og handleplanen fremgår således også den personalepolitiske proces, som følger af den indførte besparelse med det vedtagne budget.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde den 1. december 2022 tages  beslutning om økonomisk prioritering for det samlede erhvervsområde herunder erhvervsforeningernes ramme og fordeling. På samme møde anbefales, overfor Økonomiudvalg og Byråd, model for opløsning af aktieselskab.

På Byrådets møde den 19. december besluttes model for opløsning af aktieselskab

Detaljer fremgår af tids- og handleplanen.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget skal tage stilling til de overordnede principper for erhvervsindsatsen i Slagelse Kommune efter hjemtagelse af erhvervsserviceopgaven samt drøfte den overordnede økonomiske prioritering for det samlede erhvervsområde inden beslutningssag til december. 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at  Erhvervs-, Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget godkender de overordnede principper for erhvervsindsatsen jf. bilag 1.

2. at Erhvervs-, Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget drøfter den overordnede prioritering på erhvervsområdet jf. bilag 3 med henblik på at give input til beslutningssag, vedrørende den økonomiske prioritering på erhvervsområdet, til december. 

Sagens indhold

I budgetforlig af 4. september 2022 vedtaget på byrådsmødet den 10. oktober 2022 står der således:

"Et stærkt lokalt erhvervsliv er helt afgørende for den fortsatte udvikling af Slagelse kommune. Det er her, fremtidens arbejdspladser skal skabes, og det er her den fortsatte vækst skal sikres. Slagelse Erhvervscenter hjemtages og tænkes sammen med plan- og byggesagsbehandlingen, så erhvervslivet oplever én effektiv og stærk indgang til kommunen."

I budgettet er indregnet en besparelse på erhvervsservice, som skal udmøntes i forbindelse med hjemtagelse af erhvervsserviceopgaven samt en besparelse på midler til Bykontor i Slagelse (I Slagelse er der ikke oprettet et Bykontor, men iværksat andre aktiviteter, som hidtil har været fokuseret på bedre vilkår for detailhandlen og koordinering på tværs af de tre købstæder.). Det betyder, at der fra 2023 kun er fastholdt budget til de to bykontorer i Skælskør og Korsør.

Budgetforliget har to konsekvenser for erhvervsområdet:

1. Med hjemtagelse af erhvervsservice skal der ske en væsentlig omstrukturering af erhvervsområdet.
2. På baggrund af de store besparelser skal der prioriteres i opgaver og serviceniveau.

Erhvervsområdet vil fremadrettet bestå af både de aktiviteter, der før blev håndteret af Slagelse Erhvervscenter og de opgaver som Slagelse Kommune selv har løst. Det samlede erhvervsområde i Slagelse Kommune skal fremadrettet derfor både omfatte erhvervsserviceopgaverne (tidligere Slagelse Erhvervscenter ansvar), de erhvervsfremmeopgaver Slagelse Kommune har stået for samt erhvervsudviklingsaktiviteter, som i nogen udstrækning har været et fælles anliggende. Se overblik i bilag 2.

I bilag 3 ses overblik over det forventede budget for hele erhvervsområdet, efter effektuering af budgetforliget for 2023-2026, med udgangspunkt i opgaveoversigt i bilag 2.

Ved etablering af den nye erhvervsstruktur i Slagelse Kommune, kan der peges på tre vigtige udfordringer, som en ny struktur bør forholde sig til:

1. Hvordan håndterer vi bedst den arbejdskraftmangel, som bliver den absolut største udfordring for vores erhvervsliv, i et styrket samarbejde imellem erhvervsservice og arbejdsmarkedsområdet?
2. Hvordan skaber vi de bedste rammer for den lokale erhvervsudvikling, i vores tre købstæder samt landområderne, med udgangspunkt i virksomhedernes behov, med de ressourcer, der er til rådighed?
3. Hvordan sikrer vi en god dialog og nærhed imellem vores offentlige og private virksomheder og den kommunale erhvervsservice herunder også myndighedsopgaverne i vores plan-, byggeri- og miljøafdelinger. 

I forbindelse med hjemtagelse af erhvervsservice fra Slagelse Erhvervscenter A/S, skal der tages stilling til, hvilke opgaver og dermed medarbejdere, der vil blive virksomhedsoverdraget i forbindelse med opløsning af Slagelse Erhvervscenter A/S. Administrationen har udarbejdet et forslag til "Principper for Slagelse Kommunes Erhvervsindsats" (bilag 1), der kan danne grundlag for implementering af en ny erhvervsstruktur, såfremt de kan godkendes af fagudvalget.

Med hjemtagelsen af erhvervsservice og de forholdsvist store besparelser, som er vedtaget med budgetforliget, er der brug for, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager stilling til, om den overordnede prioritering af erhvervsmidlerne understøtter de handlinger og intentioner om udvikling af erhvervsområdet udvalget ønsker for den kommende budgetperiode. Derfor bedes udvalget drøfte om der ønskes en tilpasning af budgettet, som fremgår af bilag 2 med henblik på, at der træffes beslutning om prioritering af erhvervsbudgettet på udvalgsmødet i december.

Retligt grundlag

Erhvervsfremmeloven beskriver kommunernes rolle som lokal erhvervsfremmeaktør, herunder hvilke rammer, der er for at udøve basal erhvervsservice.

Handlemuligheder

I forhold til godkendelse af principper for erhvervsindsatsen (1. at) kan udvalget godkende principperne med eller uden kommentarer. 

I forhold til drøftelse af rammerne for erhvervsområdet, med henblik på input til den kommende prioriteringssag, (2. at) kan udvalget tilkendegive, om der ønskes en anden prioritering eller vægtning af de forskellige indsatser på baggrund af oversigten over opgaver samt det økonomiske overblik jf. bilag 2 og 3.

Vurdering

Administrationen anbefaler at udvalget godkender principperne i bilag 1 og eventuelt tilføjer prioriteringer af de forskellige indsatser, som kan medtages i den videre proces. Principperne indeholder ingen vurdering af serviceniveau eller prioritering af vigtighed og ressourcer, men skal udelukkende bruges til at sætte retning for det videre arbejde med hjemtagelse af erhvervsservice.

Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter prioriteringerne, som fremgår af bilag 2 og 3 og overfor administrationen tilkendegiver om prioriteringerne afspejler det fokus og udviklingsønsker, som udvalget har for erhvervsområdet. Særligt i forhold til en afklaring af Erhvervsforeningernes budget og interne fordeling er der brug for en politisk tilkendegivelse af både samlet ramme og den interne fordeling imellem erhvervsforeningerne. På baggrund af de politiske drøftelser fremlægges prioritering af økonomisk ramme til beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget den 1. december.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Som en del af budgetaftalen er der indført en række besparelser på erhvervsservice, som skal implementeres frem imod 2026. Ved førstebehandlingen af budgetforliget den 5. september 2022 videresendte Byrådet bilag 14 - Budgetforlig - Nye prioriteringsforslag vedr. drift til andenbehandlingen den 10. oktober, hvor budgetforliget blev godkendt.

Af bilag 14 fremgår det, at der indføres en besparelse på erhvervsservice på 1.500.000 kr. i 2023 stigende til 2.000.000 kr. i 2024 og 2.500.000 kr. i 2025 og 2026. Budgettet til erhvervsservice er her efter:

• 2023: 6.200.000 kr.
• 2024: 5.700.000 kr.
• 2025: 5.200.000 kr.
• 2026: 5.200.000 kr.

En besparelse i denne størrelsesorden vil medføre en reduktion i antallet af årsværk svarende til 1-2 årsværk. Det betyder, at der i forbindelse med hjemtagelse skal tages stilling til, hvilke dele af erhvervsservice, der skal virksomhedsoverdrages, og hvilke opgaver og dermed medarbejdere, der skal opsiges. 

Ud over en besparelse på antal årsværk vil det også blive aktuelt at prioritere imellem opgaver/indsatser eller justere i serviceniveau.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde den 1. december 2022 tages  beslutning om økonomisk prioritering for det samlede erhvervsområde herunder erhvervsforeningernes ramme og fordeling. På samme møde anbefales, overfor Økonomiudvalgt og Byråd, model for opløsning af aktieselskab.

På Byrådets møde den 19. december besluttes model for opløsning af aktieselskab

Detaljer fremgår af tids- og handleplanen.