Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget – Referat – 1. juni 2023

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal drøfte input til den kommende sundhedspolitik med udgangspunkt i deres respektive fagområder.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter input til den kommende sundhedspolitik med udgangspunkt i deres respektive fagområder.

Sagens indhold

Efter indstilling fra Sundhedsudvalget, besluttede Byrådet i september 2022 at igangsætte en proces for udarbejdelse af en ny sundhedspolitik. Byrådet besluttede, at processen skulle tage afsæt i en arbejdsgruppe på tværs af fagområder med bred involvering af medarbejdere fra relevante fagcentre, udvalg, råd og interesseorganisationer.

Den nedsatte arbejdsgruppe har på nuværende tidspunkt givet input til den nye sundhedspolitik på to arbejdsgruppemøder, som blev afholdt i april og maj måned jævnfør den godkendte tids- og procesplan (vedlagt i bilag 1). Det sidste arbejdsgruppemøde afholdes d. 1. juni 2023.

I følge tids- og procesplanen skal alle fagudvalg drøfte input til den kommende sundhedspolitik med udgangspunkt i deres respektive fagområde i maj og juni 2023. 

Sundhed på tværs af fagområder

De rammer og betingelser, der er med til at skabe sundhed, fordeler sig på forskellige kommunale forvaltningsområder. Sundhedspolitikken skal sætte en overordnet ramme for, hvordan man arbejder med sundhed indenfor alle fagområder. De seneste data på borgernes sundhedstilstand fra sundhedsprofilen 2021 kan ses i bilag 2. 

At integrere sundhed og sundhedsfremme på de forskellige forvaltningsområder er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at der iværksættes nye og omfattende indsatser, men at de enkelte områder forholder sig aktivt til, hvordan de kan indarbejde sundhed i den indsats, de allerede laver. Sundhed skabes i et tæt samarbejde mellem mange aktører, herunder kommunens forskellige fagområder.

Sundhedsfremmende aktiviteter kan være et mål i sig selv, men det kan også være et middel, der kan bidrage til at opnå mål for fagområdernes kerneopgave.

Det kan fx være at opnå bedre indlæringsevne og trivsel i dagtilbud og folkeskole gennem bevægelsesindsatser og/eller etablering af morgenmad og frokostordning. Med disse tiltag, der både inkluderer bevægelse og sund kost samt trivsel, øges koncentrationen og derved læringsparatheden hos børnene.

I foreningslivet kan der arbejdes med særlige tilbud til fx udsatte børn og unge, og hold til borgere med kronisk sygdom eller psykiatriske lidelser. I disse tilbud kan den mentale sundhed og trivsel understøttes ved at fokusere på inkluderende fællesskaber og den gode velkomst.   

Der kan arbejdes på at etablere oplevelses- og sundhedstier med overnatningssteder, legepladser og aktivitetsområder for hele familien. Det kan også være at omdanne grønne arealer så biodiversiteten fremmes og muligheden for trivsel og bevægelse øges. Samtidig kan der sikres let tilgængelighed til og sammenhæng mellem grønne rekreative områder samt integreres grønne kiler i byerne. På denne måde kan borgerne bevæge sig rundt i byen via grønne udendørsarealer. 

På beskæftigelsesområdet kan man fx højne arbejdsmarkedsparatheden for ledige ved at tilbyde dem relevante sundheds- og forebyggelsestilbud fx et livsstilsforløb eller et kursus i håndtering af langvarig stressbelastning, angst og depression. Sådanne indsatser kan bl.a. bidrage til at afkorte sygedagpengeperioden samt give mulighed for at fastholde positive livsstilsændringer hos borgerne.

På socialområdet kan man arbejde med at styrke den sociale trivsel for udsatte borgere ved at brobygge til og integrere dem i frivillige fællesskaber.

På ældreområdet kan man arbejde med tidlig opsporing og henvisning til sundhedsfremmende indsatser fx bolignær motion, man kan arbejde med rehabilitering i eksisterende ydelser eller for eksempel tænke demensvenlig motion ind i aflastningstilbud.

Sundhedsvinklen bidrager i ovenstående tilfælde til at styrke opgavevaretagelsen inden for de forskellige fagområder, også selvom kerneopgaven er en anden.  

Drøftelse af input til den kommende sundhedspolitik

Som inspiration kan den politiske drøftelse i fagudvalgene om den kommende sundhedspolitik tage afsæt i følgende tre spørgsmål:

• Hvilke sundhedsperspektiver skal prioriteres indenfor fagudvalgenes politikområde?
• Hvordan kan fagudvalgene sikre integration af den nye sundhedspolitik i fagudvalgenes nuværende og fremtidige prioriteringer på politikområdet?
• Hvordan sikrer fagudvalgene, at der arbejdes med sundhed på tværs af de politiske fagudvalg?

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 119 stk. 1, som beskriver, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis og stk. 2, som beskriver, at kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at drøftelser i fagudvalgene kan bidrage med vigtige input og prioriteringer i den kommende sundhedspolitik.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Sundhedspolitikken skal fungere som løftestang til at arbejde med sundhed på tværs af hele kommunen.

Sagens videre forløb

Sundhedsudvalget vil på deres møde i oktober 2023 1. behandle den nye sundhedspolitik, hvorefter politikken sendes i høring.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan godkende endeligt udkast til en opdateret integrationspolitik for Slagelse Kommune, før politikken kommer i høring og dernæst til godkendelse hos Byrådet.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller

1.  at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender endeligt udkast til en opdateret integrationspolitik for Slagelse Kommune, før politikken kommer i høring og dernæst til godkendelse hos Byrådet.

Sagens indhold

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget (EBU) har besluttet, at Slagelse Kommunes integrationspolitik fra 2013 skal opdateres.

Arbejdet med at opdatere integrationspolitikken er forankret i Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration (ARI), som i foråret 2023 har afholdt workshops med deltagere fra Kultur, Fritid og Borgerservice, Handicap og Psykiatri, Børn og Unge samt Sundhed og Ældre, med det formål at opdatere politikkens fokusområder og målsætninger. Politikken har været i administrativ høring hos de relevante centerchefer og er i processen drøftet på flere udvalgsmøder i EBU. Endvidere har politikken været i pre-høring hos henholdsvis Sundhedsudvalget, og Kultur, Fritid og Turismeudvalget. Næste skridt er godkendelse af det endelige udkast i EBU forud for en høringsfase og en endelig godkendelse i Byrådet.

Resultatet af de politiske drøftelser
Fælles for de politiske drøftelser i de tre udvalg var ønsket om, at eksterne samarbejdspartnere inkluderes i den kommende høringsrunde. Det er indarbejdet i planen for den videre proces.

Der er i udvalgene generelt udtrykt enighed om, at politikkens ambition om at holde sig i et ”helikopter”-perspektiv er hensigtsmæssigt og opnået med udkastet. Ligeledes støttes valget om, at Sundhed har fået sit eget fokusområde i integrationspolitikken, og at integrationspolitikken trækker tråde til nogle af kommunens øvrige politikker.

Der var i de politiske drøftelser også en opmærksomhed på, at politikken kommer ud og leve, og hvorledes den kan bidrage til at understøtte dialog og samarbejdet med relevante borgere, civilsamfundet og netværksorganisationer. I den sammenhæng blev der udtrykt ønske om at undersøge muligheden for etableringen af et integrationsudvalg. Administrationen bemærker, at der er en drøftelsessag på EBU-dagsorden den 1. juni 2023 med forslag til etablering af et §17,4 integrationsudvalg, hvis formål bl.a. er at understøtte implementeringen af politikken, sikre relevans og opfølgning, samt være med til at kvalificere beslutningsprocesser og inddrage civilsamfundet i relevante integrationstiltag. 

Implementering, kommunikation og opfølgning
Når politikken er endeligt godkendt, færdiggør forvaltningen en konkret kommunikations- og implementeringsplan, som også indeholder opfølgning på integrationspolitikken målsætninger. Her er allerede indkommet forslag fra de forskellige fagområder, som bl.a. ønsker et erfaringsudvekslingsforum (ERFA netværk) med deltagelse af de medarbejdere, som i praksis arbejder med integrationstiltag med henblik på at sikre en mere systematisk vidensdeling, der kan bidrage til at binde fagområdernes integrationsarbejde tættere sammen. Ligeledes rummer planen forslag til, hvordan forvaltningen løbende kan følge udviklingen på politikkens målsætninger, som et potentielt fremtidigt integrationsudvalg skal være med til at understøtte. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har følgende handlemuligheder

A. kan godkende endeligt udkast til en opdateret integrationspolitik for Slagelse Kommune og at politikken sendes i høring.

B. kan vælge ikke at godkende endeligt udkast til opdateret integrationspolitik for Slagelse Kommune, og bede administrationen udarbejde nyt oplæg.

Vurdering

Administrationen vurderer, at integrationspolitikken repræsenterer et solidt afsæt for den nuværende og fremtidige retning for det samlede integrationsområde i Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Under forudsætning af at Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget på dagens møde godkender høringsmaterialet (bilag 1), er den videre proces:

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelse - og Uddannelsesudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelse - og Uddannelsesudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan drøfte nedsættelse af et §17 stk.4 integrationsudvalg.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelse - og Uddannelsesudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfter nedsættelse af et §17 stk.4, integrationsudvalg.

Sagens indhold

Der er fra politisk side udtrykt ønske om etableringen af et integrationsudvalg. Slagelse Kommune har i valgperioderne 2005-2009, 2009-2013, og igen i 2014-2017 tidligere haft et integrationsudvalg efter styrelseslovens § 17, stk. 4-bestemmelser.

Udkast til kommissorium til et integrationsudvalg fremgår af bilag 1.

Et §17,4-udvalg kan bidrage til at udføre forbedrende eller rådgivende funktioner for Byrådet, Økonomiudvalget eller de stående udvalg. Formålet kan være at udvide dialogen med borgerne, styrke mangfoldigheden, pulje kræfter fra flere områder med inddragelse af kultur- og netværksorganisationer, og bidrage med faglig viden og indsigt til at kvalificere politiske beslutningsprocesser. Udvalget kan ligeledes særligt få til opgave at understøtte implementeringen af kommunens tværgående integrationspolitik, og bidrage til at skabe sammenhæng mellem integrationspolitikken, forvaltningen, politikerne, civilsamfundet og samarbejdspartnere.

Byrådet har beslutningskompetencen til at nedsætte et integrationsudvalg. Der er ikke nogen lovbestemmelser for udvalgssammensætning og regler for udvalgets virksomhed, så det er op til Slagelse Kommune selv at definere det. Medlemssammensætningen kan derfor bestå af politikere, forvaltningsmedlemmer fra for eksempel arbejdsmarked og integrationsområdet, og kultur- og fritidsområdet, samt repræsentanter fra civilsamfundet. Sidstnævnte vil i så fald skulle rekrutteres gennem annonceringer og/eller direkte henvendelser.

Forankringen kan placeres hos Økonomiudvalget med sekretariatsbetjening af byrådssekretariatet. Forankringen kan også placeres i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget (EBU) med sekretariatsbetjening i Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, - eller i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget (KFT) med sekretariatsbetjening af Kultur, Fritid og Borgerservice.

For at kvalificere en eventuel indstillingssag til Økonomiudvalget om etablering af et § 17, stk. 4 udvalg, bedes Erhvervs, - Beskæftigelse, - og Uddannelsesudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfte

• nedsættelse, formål og opgave for et §17,4-integrationsudvalg
• politisk forankring af integrationsudvalget
• medlemssammensætning
• finansiering af et integrationsudvalg

Retligt grundlag

Et integrationsudvalg kan nedsættes efter Lov om kommunernes styrelse §17, stk. 4. Udvalget vil være et midlertidigt udvalg, og rummer en vis handlefrihed for kommunen til at definere yderligere formål, sammensætning, og opgavebeskrivelse, i forhold til det, som bedst understøtter Slagelse Kommunes politiske kompetencefordeling på integrationsområdet jf. Styrelsesvedtægt 2022.

§ 17.

Stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Såfremt der ønskes, at der nedsættes et særligt udvalg til at arbejde med integrationsområdet på tværs af kommune og civilsamfund, anbefaler administrationen, at det bliver et §17 stk. 4-udvalg efter styrelseslovens bestemmelser. I modsætning til et integrationsråd (som er omfattet af en række formelle krav til bl.a. medlemsophav, fastsat forretningsorden, inddragelse af Udlændinge- og integrationsministeriet, og tæt tilknytning til myndighedsopgaven efter integrationsloven), så er et særligt udvalg efter styrelseslovens § 17, stk. 4. ikke underlagt samme regelsæt. Et §17, stk. 4 udvalg er midlertidigt, har større handlefrihed, kan målrettes de specifikke og tværgående politiske ambitioner og har til formål at udføre forbedrende eller rådgivende funktioner for Byrådet, Økonomiudvalget eller de stående udvalg.

Administrationen anbefaler at udvalget forankres i Økonomiudvalget, med fokus på at integration foregår i alle aspekter af borgerens liv og arbejdes med på tværs af forvaltningsområder i Slagelse Kommune.

Administrationen anbefaler en medlemssammensætning på 7 medlemmer, hvor 2 medlemmer er politikere, 1 medlem fra Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, 1 medlem Kultur, Fritid og Borgerservice, og 3 medlemmer fra civilsamfundet.

Administrationen anbefaler, at der afsættes midler til etableringen af integrationsudvalget fra 1. januar 2024.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Finansieringen af integrationsudvalget kan være som en bevillingssag, eller som del af budgetforhandlingerne for 2024. Med afsæt i de tidligere erfaringer med betjening af de forrige integrationsudvalg anslås det, at udgifter til et kommende integrationsudvalg beløber sig til 275.000 kr. årligt.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

På baggrund af drøftelser i Erhvervs, - Beskæftigelse, - og Uddannelsesudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, vil der skulle indstilles en godkendelsessag hos Byrådet i august 2023, som har beslutningskompetencen til at nedsætte et §17,4, integrationsudvalg.

Byrådet kan med indstillingssagen godkende, at der nedsættes et udvalg, opgave, medlemssammensætning, og finansiering. Administrationen vil derefter igangsætte en rekruttering af medlemmer fra civilsamfundet, hvor Byrådet endeligt skal godkende kandidaterne. Integrationsudvalget skal herefter konstitueret sig, og selv udarbejde en forretningsorden, som skal godkendes af Byrådet.

Det forventes, at integrationsudvalget kan afholde deres første møde i 2024.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte den fremtidige organisering af veteranindsatsen.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender administrationens anbefaling om, at den fremtidige organisering af veteranindsatsen tilpasses den nye opgavefordeling mellem kommunen, Forsvaret og Veterancentret.

Sagens indhold

Baggrund

I Slagelse Kommune bor der ca. 900 veteraner fra Forsvaret og Redningsberedskabet, der har været udsendt til krigszoner. De fleste vender styrkede hjem fra udsendelse med kompetencer, som er efterspurgt mange steder i samfundet. Nogle har dog brug for særlig støtte til at håndtere fx svære depressions- eller PTSD-symptomer. 

Der har gennem årene været et politisk ønske i Slagelse Kommune om aktivt at understøtte den lokale udmøntning af den Nationale Politik For Veteraner (2016). Slagelse kommunens Veteranstrategi (2017) er det politiske signal om, hvordan man vil understøtte veteranerne i samarbejde med lokale og nationale veteranaktører og deres indsatser.

Slagelse Kommune var i 2011 den første kommune i Danmark, som ansatte en Veterankoordinator. Veterankoordinatoren har gjort en afgørende forskel, ikke kun for veteraner og pårørende i Slagelse Kommune, men også for udviklingen af Veterankoordinatorbegrebet i hele landet og samarbejdet om hele indsatsen. Det var også i Slagelse Kommune, der oprindeligt blev etableret et Veterandialogforum. Fra 2022 har Forsvaret etableret et tværgående dialogforum, tilpasset de regionale militærregioner, som regimentschefen fremadrettet vil stå i spidsen for, hvorfor Slagelses dialogforum nu er nedlagt.

Slagelse Kommunes Veterankoordinator

Veteranindsatsen er organiseret i Center for Arbejdsmarked og Integration, men dækker bredt over beskæftigelse, sundhed, familie og støtte til udsatte veteraner. Kommunen ønsker at understøtte veteranerne og deres pårørende efter udsendelse i internationale missioner, og indsatsen tager afsæt i veteranstrategien, der har følgende 5 strategispor:

• Anerkendelse (af veteranernes indsats)
• Information (og viden om veteranindsatsens centrale elementer)
• Pårørende
• Koordinering (hvor veterankoordinatoren agerer bindeled og tovholder for veteranerne) 
• Udvikling af indsatser og samarbejder

Opgaver i veteranindsatsen

Veteranindsatsen varetages af flere medarbejdere på tværs af Center for Arbejdsmarked og Integration og Slagelse Kommune.

Veterankoordinatoren er en central funktion og fungerer som vidensperson, tillidsskaber, koordinator og bindeled mellem såvel veteraner, pårørende, interesseorganisationer, behandlere, kommunale og private aktører. Hermed udgør veterankoordinatoren en central aktør i kommunens samlede indsats overfor tidligere udsendte fra forsvar, politi, beredskab, osv., uanset om de er i beskæftigelse, er sygemeldt, på førtidspension eller andet. 

Veterankoordinatoren kan vejlede og bringe viden i spil i forhold til de særlige forhold, som berører tidligere udsendte og deres pårørende.

Myndigheds- og beslutningskompetencen og arbejdet heromkring ligger ude i de enkelte kommunale enheder, eller hos samarbejdspartnere i region eller stat. Derfor er en del af jobbet at binde indsatsen sammen og at sikre, at nøglepersonerne i Kommunen er opdateret på relevant viden bl.a. via afholdelse af workshops og dialogmøder m.m.

Veterancentrets rolle skal styrkes

Forsvarsministeriet og Veterancentret gennemførte i 2019-2020 en omfattende evaluering af veteranindsatsen for at kunne løfte indsatsen. På baggrund af evalueringens resultater og anbefalinger indgik forligspartierne i november 2020 en aftale om en styrket veteranindsats og afsatte 50 mio. kr. til 15 konkrete initiativer, primært rettet mod de hårdest ramte veteraner og deres familier, til udmøntning i perioden 2021-2023.

Der er etableret et Veterancenter i Ringsted med filial i Slagelse, og det er herigennem kommunerne og de enkelte veteraner og pårørende fortsat skal understøttes.

Samspil mellem kommune, Forsvaret og Veterancentret

Efter dialog med forsvaret, vurderes det, at veterankoordinatorens rolle ændres fra at være opsøgende på særlige tilbud og etablering af tilbud til veteraner og pårørende i forhold til de meget sårbare soldater, til at være mere koordinerende og understøttende omkring synliggørelsen af Veterancentrets tilbud til veteraner og pårørende.

Hermed bliver kommunens Veterankoordinator indgang for Veterancentret i forhold til de af kommunens medarbejdere, som skal have viden om veteraner og pårørende, herunder viften af tilbud hertil. Konkret betyder det, at kommunen ikke længere selv behøver at etablere tilbud.

Da det ikke er alle veteraner, der ønsker at tage imod Forsvarets tilbud, er det afgørende, at Veterankoordinatoren fortsat kender til og kan vejlede veteranerne om kommunens og relevante eksterne aktørers tilbud til veteraner.

Samlet set betyder den styrkede statslige veteranindsats, at kommunen får et endnu tættere samarbejde med Veterancentret. For den fremadrettede varetagelse af rollen som veterankoordinator vil nøgleordene derfor være koordinering, understøtning, sammenhæng, struktur og overblik, så kommunen fortsat har en fagligt velfunderet veteranindsats.

Fremtidig veterankoordinatorfunktion i Slagelse kommune

Siden Slagelse Kommunes Veterankoordinator stoppede i november 2022 har fokus været på at se på den samlede varetagelse af veteranindsatsen i kommunen, herunder veterankoordinatorens rolle, for at sikre den videre drift og service i relation til opgavefordelingen mellem kommunen og Veterancentret. Af sagens bilag fremgår det, hvilke opgaver der er blevet varetaget i perioden fra november 2022 til nu.

I perioden har der været tæt dialog med Forsvaret og Veterancentret om deres ønsker for det fremtidige samarbejde med Veterankoordinator og kommunens veteranindsats. På den baggrund kan den fremtidige veterankoordinatorfunktion med afsæt i Slagelse Kommunes Veteranstrategi defineres i tre hovedtemaer:

• Veterankoordinatoren er fortsat én indgang for veteraner, pårørende og samarbejdspartnere.

Der er et team omkring veterankoordinatoren, der er med til at understøtte veterankoordinatorens muligheder for at prioritere den direkte kontakt med veteranerne, i det fx mailhenvendelser o. lign. kan håndteres af flere medarbejdere.

• Veterankoordinatoren fokuserer på den interne opkvalificering i kommunen

Der er et øget fokus på koordinering af viden og opkvalificering af interne nøglepersoner i kommunen. I forbindelse hermed vil der være et særskilt fokus på veteraner i beskæftigelsesindsatsen.

• Veterankoordinatoren medvirker til at etablere fællesskaber

Fokus i forhold til indsatser og aktiviteter vil være på de aktiviteter, der er med til at etablere fællesskaber for veteranerne, fx Safe Zone, dykning, veteran- og pårørendecafe. Generelt fokuseres der på de allerede eksisterende kommunale tilbud og en øgning i anvendelsen af veterancentrets tilbud.

Veterankoordinatoren arrangerer som hidtil flagdag i samarbejde med interessenterne, og deltager ved før- og efterudsendelsesarrangementer mm.

Økonomi til indsatsen

I 2023 er der samlet afsat 1.100.000 kr. til veteranindsatsen, heraf 450.000 kr. til indsatser og aktiviteter.

I forbindelse med tilpasningen af den kommunale organisering af veteranindsatsen, herunder opgavebortfald som følge af veterancentrets styrkede rolle, vil administrationen i 2023 vurdere den samlede økonomi på området med henblik på at afdække mulighederne for at tilpasse udgiftsniveauet.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. At godkende administrationens anbefaling om, at den fremtidige organisering af veteranindsatsen tilpasses den nye opgavefordeling mellem kommunen, Forsvaret og Veterancentret. Dette gøres ved at den fremtidige organisering bygges op omkring de erfaringer, der er oparbejdet i perioden efter veterankoordinatorens ophør fra november 2022 til i dag.
2. At Veteranindsatsen organiseres på anden vis.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der i forbindelse med den midlertidige håndtering af veterankoordinatorfunktionen fra november 2022 og frem til nu, er oparbejdet gode erfaringer i forhold til den fremtidige organisering af veterankoordinatorfunktionen i Slagelse Kommune.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at Byrådet beslutter at følge handlemulighed A, hvormed det sikres, at veteranindsatsen fortsat bygger på et fundament, der:

• Fastholder én indgang for veteraner, pårørende, Forsvaret og øvrige samarbejdspartnere.
• Sikrer løbende videndeling og opkvalificering af relevante nøglepersoner i kommunen.
• Understøtter tæt personlig kontakt mellem veterankoordinatoren og veteranerne og pårørende.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 9. maj 2023

Jf. beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget den 9. marts 2023, er der i perioden 13.-27. april 2023 gennemført en høring vedr. den fremtidige veteranindsats i Slagelse Kommune. Høringsmaterialet blev sendt ud til i alt 18 aktører, herunder forsvar, politi, beredskab, faglig organisation m.fl. I alt er der indkommet 9 høringssvar (se bilag 3).

De fleste høringssvar udtrykker tilfredshed med Slagelse Kommunes veteranindsats og samarbejdet hermed. Flere tilkendegiver, at de forstår og bakker op om den beskrevne udvikling af veteranindsatsen i Slagelse Kommune.

Enkelte høringssvar stiller spørgsmålstegn ved, at kommunen ikke fremadrettet vil oprette egne tilbud til veteranerne. Administrationen skal derfor præcisere, at der ikke er krav om, at kommunen skal udvikle egne tilbud til målgruppen. Med afsæt i konkrete behov vil kommunen derfor fortsat kunne etablere nye tilbud. Generelt vil fokus være på de allerede eksisterende kommunale tilbud i kombination med en øget anvendelse af veterancentres tilbud. Aktuelt arbejdes der med udviklingen af fællesskabsskabende tilbud som fx Safe Zone, understøttelse af veteran- og pårørendecafé samt målrettede tilbud rettet mod job.

Enkelte høringssvar udtrykker bekymring for, om den kommunale veteranindsats fremadrettet vil kunne yde en tilstrækkelig relationel forbindelse til veteranerne, særligt de mest udsatte. Administrationen bemærker hertil, at veterankoordinatoren fortsat vil være én indgang for veteraner, pårørende og samarbejdspartnere. Veterankoordinatoren vil desuden være suppleret af et team, der kan bistå med fx mailhenvendelser o.lign., hvormed veterankoordinatoren får bedre muligheder for at prioritere den direkte kontakt med veteranerne og dermed fokusere på det relationelle arbejde.

På baggrund af ovenstående er det administrationens vurdering, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til at ændre i den anbefalede handlemulighed A.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om indsatser og strategier for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. 

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering. 

Sagens indhold

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget behandlede den 9. marts 2023 en initiativsag fra Thomas Clausen, Enhedslisten, vedr. afklaring af langvarige socialsager (sag nr. 8). Idet administrationen har gjort opmærksom på, at det systemteknisk ikke er muligt at identificere sager med mere end 15 års varighed, (se nedenstående boks), har udvalget bedt om et notat, der skal belyse konkrete indsatser og strategier, samt [giver] et overblik over varigheden af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb på ydelse.

Status og udfordringer

Af notatet fremgår det, at en betasærkørsel fra udbyderen af jobcentrets fagsystem – Schultz – viser, at 134 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, svarende til 15,8 %, aktuelt har en varighed over ti år i Slagelse Kommune. Til sammenligning har de øvrige kommuner, der bruger Schultz Fasit fagsystemet (undtagen København og Odense) 10,7%.

Via jobindsats.dk er det samtidig muligt at se, at Slagelse Kommune siden 2005 har haft flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere sammenlignet med hele landet og de 17 sjællandske kommuner i RAR Sjælland.

Problematikken omkring antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og afledt heraf varigheden på ydelsen er ikke ny. Den 30. marts 2023 blev Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget via notat vedr. slutstatus på strateginotat for beskæftigelsesområdet orienteret om, at antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere var faldet med 9,7% i Slagelse siden januar 2021, mens antallet i RAR Sjælland faldt med 14,8%.  Og der blev peget på, at årsagerne til den mindre gunstige udvikling kan hænge sammen med målgruppens sammensætning, herunder at en større andel af målgruppen har været på kontanthjælp i tre år eller mere sammenlignet med RAR Sjælland (58% i Slagelse mod 53% i RAR Sjælland).

Samtidig har det aktivitetsparate område ikke været et opprioriteret indsatsområde i Slagelse. Iflg. en analyse fra Mploy (2020) var der afsat 39 pct. færre ressourcer til målgruppen sammenlignet med et benchmark blandt 19 øvrige kommuner. Analysen er blevet opdateret i 2023 af BDO efter samme metode, men med et andet sammenligningsgrundlag bestående af ni kommuner. Her viser analysen, at Slagelse Kommune fortsat anvender færre ressourcer på de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – 24 pct. mindre pr. fuldtidsperson end gennemsnittet blandt de ni øvrige kommuner.

Indsatser og strategier

Af notatet fremgår det, at der i løbet af de sidste halvandet år er allokeret flere midler til området dels ved en omprioritering inden for centrets samlede økonomiske ramme, dels ved, at Slagelse Kommune deltager i det nationale initiativ Flere skal med III. Samtidig er der tilvejebragt et fagligt og indsatsmæssigt løft til afdelingen i form af stærkere faglig ledelse og en skærpet indsatsstrategi, der bl.a. sætter mere fokus på virksomhedsrettede forløb og ordinære timer. Konkret er der arbejdet med følgende tiltag:

• Formulering og implementering af en ny indsatsstrategi.
• Faglig opkvalificering med ny leder og faglig koordinator, der begge har socialfaglig viden samt stor driftskompetence og erfaring.
• Intensiveret kontaktstrategi.
• Administrativ opstramning på korrekt registrering af fravær samt stillingtagen hertil.
• Ugentligt fokus på driftsunderstøttende tal i afdelingen.
• Administrativ opstramning af visitationen

Samtidig er der formuleret konkrete ambitioner på området i den vedtagne beskæftigelsesplan for 2023-2024 om at flere i målgruppen skal i lønnede timer og at antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere end to år på ydelsen skal nedbringes. Generelt sætter beskæftigelsesplanen fokus på brug af de virksomhedsrettede indsatser, herunder ikke mindst ordinære løntimer, hvilket også har været et hovedtema i det nyligt afsluttede udbud, hvor de valgte leverandører har budt ind med:

• At kunne tænke i ordinære timer.
• At komme hurtigt i gang med virksomhedsrettede indsatser.
• At understøtte borgerne ude på arbejdspladsen (en ”place first, then train” tilgang).

Med afsæt i ovenstående kan de strategier, der arbejdes med på området, samles i tre spor:

• Spor 1 – Drift: Strammere styring, herunder intensiveret kontaktstrategi, skærpet fraværsregistrering og administrativ opstramning af visitationsproceduren.
• Spor 2 – Indsatsstrategi: Der er udarbejdet borgerprofiler for målgruppen, som sikrer et flow og en tydelighed omkring medarbejderens rolle og opgave, samarbejdet mellem borger og medarbejder samt hvilke indsatser og tilbud der passer til hver borgerprofil.
• Spor 3 – Indsatser: Med et essentielt mål om ordinære timer, anvendes de evidensbaserede indsatser, der understøtter dette, bl.a. virksomhedsrettet jobmatch, lønnede timer og virksomhedskontaktperson (mentor).

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

Vurdering

Beskæftigelsesområdet i Slagelse er fortsat udfordret af et højt antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har komplekse problemstillinger ud over ledighed og som kræver en bred vifte af indsatser, ofte over en længerevarende periode. Det er administrationens vurdering, at de igangsatte tiltag vil have en positiv effekt på områdets resultater, men at de positive resultater vil kunne fremskyndes ved en politisk investering på området.

Administrationen bemærker i den forbindelse, at gevinstpotentialet ved at investere på såvel kontanthjælpsområdet (aktivitetsparate) som det samlede beskæftigelsesområde generelt er betydeligt og vil kunne bidrage med væsentlige nettokommunale udgiftsreduktioner.

Potentialet ved at vælge at investere i beskæftigelsesområdet kan illustreres ved sygedagpengeområdet, hvor Slagelse Kommune bl.a. som følge af byrådets investering på området i dag leverer de tredje bedste resultater i landet, når der tages højde for kommunernes forskellige rammevilkår. Forskellen mellem Slagelses faktiske ydelsesomfang og forventede ydelsesomfang udgør 170 fuldtidspersoner, svarende til en årlig nettokommunal mindreudgift på i alt 24,6 mio. kr.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget (O)

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om Slagelse Kommunes anvendelse af straksaktivering, herunder andre kommuners løsninger på området.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om Slagelse Kommunes anvendelse af straksaktivering, herunder andre kommuners løsninger på området.

Sagens indhold

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har til udvalgsmøde den 1. december 2022 besluttet, at udvalget skal orienteres om Slagelse Kommunes anvendelse af straksaktivering, og hvordan andre kommuner anvender straksaktivering.

Vedhæftet sagen (bilag 1) er et notat, som præsenterer de forskellige muligheder for straksaktivering og Slagelse Kommunes brug her af, dernæst overvejelser kommuner bør gøre sig ved brug af straksaktivering, samt andre kommuners erfaringer.

Pointer fra notatet:

Hvad er straksaktivering?

• Straksaktivering er ikke defineret i lovgivningen, men anvendes i daglig tale om den praksis, hvor kommuner visiterer borgere (uagtet om borgeren selv ønsker at deltage) i et aktivt tilbud i umiddelbar forlængelse af, at borgeren bevilliges fx kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Et aktivt tilbud kan bestå af virksomhedspraktik, nytteindsats, samt øvrig vejledning og opkvalificering.
• Nytteindsatsen har nogle begrænsninger ift. anvendelse: Indsatsen er først og fremmest målrettet ledige, som umiddelbart kan påbegynde job eller uddannelse, indsatsen må maksimalt vare 13 uger og opgaverne må ikke erstatte ordinære arbejdsopgaver i den almindelige drift.

Slagelse Kommunes brug af straksaktivering

• Hvis vi tolker straksaktivering som igangsat aktivitet inden for de første seks uger af bevillingsperioden for jobparate kontanthjælpsmodtagere, deltog 30 ledige i målgruppen i straksaktivering i Slagelse Kommune (1. januar 2022 – 15. maj 2023). Det svarer til 11 % af i alt 275 jobparate kontanthjælpsmodtagere der har haft tilgang til målgruppen, enten som nye ledige, eller fra en anden målgruppe.
• Slagelse Kommune benytter sig også nytteindsatsen som redskab, ikke kun som straksaktivering, men også som et rådighedsafklarende forløb til forsikrede ledige.
• Slagelse Kommune har tidligere anvendt nytteindsatser i højere grad (gennemsnitlig 385 borgere årligt i årene 2014-2019), men antallet faldt i 2020, hvilket skyldes COVID-19 og kommunens begrænsede muligheder for at sende borgere i fysiske aktiveringstilbud.
• Seneste tal fra april 2023 viser, at Slagelse Kommune aktuelt har 10 borgere i nytteindsatsaktivering, som varetager vedligeholdelse af Nordskoven fx med lugning af stier, kombineret med jobsøgningsaktiviteter.

Hvilke overvejelser bør kommuner gøre sig ved brug af straksaktivering?

Fagligt skelner man generelt mellem forskellige effekter i beskæftigelsesindsatsen. De tre klassiske effekter, der typisk sondres mellem er:

1. Motivationseffekten som viser sig ved, at udsigten til at aktivering motiverer ledige til at finde arbejde hurtigere, hvis de ikke ønsker at deltage i et aktiveringstilbud.
2. Fastholdelseseffekten opstår, fordi ledige er mindre jobsøgende under aktivering og dermed kan fastholdes i ledighed.
3. Opkvalificering-, eller programeffekten består i, at aktiveringen kan forøge lediges kvalifikationer og dermed forbedre deres chancer for at komme i beskæftigelse.

Det er derfor ud fra en faglig tilgang væsentligt, at aktiveringen er målrettet på en måde,

• så ledige, der hurtigt finder beskæftigelse, ikke omfattes af aktiveringstiltag, der risikerer at forlænge ledighedslængden
• så indsatser, der lægges i starten af et ledighedsforløb – hvor sandsynligheden for hurtig genindtræden på arbejdsmarkedet er højest – har betydelige positive effekter, der overstiger fastholdelseseffekten, fx ved at forøge den lediges kvalifikationer.
• hvor motivationseffekten er signifikant med henblik på, at afgangen fra ledighed forud for aktiveringen er signifikant højere end alternativsituationen.

Eksempler hvor straksaktivering ud fra en beskæftigelsesfaglig vurdering kan være et effektivt værktøj.

• Når at der er lille sandsynlighed for, at borgeren kan genvinde fodfæstet i et tilsvarende job, og en snusepraktik tidligt i ledighedsforløb kan afklare fremtidige muligheder, herunder brancheskift.
• Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal i videst muligt omfang forsørge sig selv, indtil de skal begynde på en uddannelse. Hvis de ikke selv finder et job i denne periode, kan nytteindsatsen være et værktøj til at de skal arbejde for deres ydelse, fx i form af nytteindsats, og understøtte at de har en struktureret hverdag.
• Hvis Jobcentret er i tvivl om borgeren samarbejder om beskæftigelsesindsatsen, eller borgeren ikke er motiveret for job, og har brug for at afklare eller udvikle sine faglige, sociale eller sproglige kompetencer, fx ved at indgå i et arbejdsfællesskab.
• Når aktivering kan styrke eller give den ledige nye kompetencer.

STAR anbefaler, at hvis nytteindsatser skal opnå den ønskede effekt, bør kommunerne (uagtet om det er som straksaktivering eller senere i ledighedsperioden), udarbejde en konkret strategi for nytteindsatsen. Et ph.d.-studie fra Aarhus Universitet fra 2021 peger bl.a. på, at nogle nytteindsatser kan føles som meningsløse, mangler dialog med de ledige, og indeholder en åbenlys udstilling af borgere uden arbejde.

Erfaringer fra andre kommuner

Der findes ikke tilgængelige data af andre kommuners anvendelse af straksaktivering, men der er data om bruges af nytteindsatser. Af kommuner som har haft flest borgere i nytteindsats i 2022 er:

• Gulborgsund Kommune med aktuelt 75 nytteindsatspladser til ledige borgere, som ryder op i parker, vasker vejskilte, renser strande på turistattraktioner mv.
• Faxe Kommune med aktuelt 30 nytteindsatspladser til ledige borgere, som hjælper til på plejehjem med bl.a. afvaskning af havemøbler, lægger tøj sammen, og ledsager beboere til tandlægen.

Tabeller og målinger

• Det er svært at måle effekterne, da der ikke er en lovbestemt definition af straksaktivering. Det er ligeledes begrænset hvad vi har af nyere undersøgelser om effekten af nytteindsatser.
• Undersøgelser fra 2015 fra Beskæftigelsesministeriet samt fra analyseinstituttet DAMVAD viste, at både motivationseffekten samt opkvalificering- og programeffekten var positiv.
• Sammenlignes Slagelse Kommunes evne til at få de jobparate kontakthjælpsmodtagere ud af ledighed, med kommuner som i højere grad anvender nyttejob, får de øvrige kommuner flere ledige hurtigere ud, men Slagelse Kommune har den bedste langsigtede effekt af indsatsen. Det kan dog ikke på den baggrund alene konkluderes, om Guldborgsund, Faxe og Greve Kommunes resultater skyldes en større brug af nytteindsatser som straksaktivering, men det tyder på, at Slagelse Kommunes overordnede tilrettelæggelse af den aktive indsats målrettet jobparate kontanthjælpsmodtagere fint kan måle sig med andre kommuners indsatser.

Spørgsmål som er relevante at overveje

I overvejelserne om hvorvidt straksaktivering skal være et centralt redskab i indsatsen, er der nogle overvejelser, man bør gøre sig i den sammenhæng.

• Hvilke formål skal straksaktiveringen have? Skal aktiveringen overvejende handle om at motivere borgere til selv at finde arbejde/starte uddannelse, og derved undgå en aktivering, eller skal der lægges større vægt på programeffekten hvor borgeren tilegner sig kompetencer?
• Skal kommunen i større grad anvende nytteindsatser, og skal det være som straksaktivering eller kan det være hele ledighedsperioden?
• Vel vidende at nogle aktive indsatser er omkostningstunge, skal der med visiteringen være en betydelig forventning om at borgeren vil være i stand til at blive selvforsørgende/komme i uddannelse som følge af aktiveringen?
• Hvordan kan kommunen undgå, at hvor borgernes føler sig udstillet, og oplever opgaverne i nytteindsatser som meningsløse?

Retligt grundlag

Reglerne om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i en ret og pligt periode når man modtager en forsørgelsesydelse, er beskrevet i bestemmelserne i beskæftigelsesindsatslovens kapitel 15 og 16, og rådighedsforpligtelserne i lov om aktiv social politik § 13 med dertilhørende rådighedsbekendtgørelser.

Efter beskæftigelsesindsatslovens §§ 100 og 102, skal personer, der modtager kontanthjælp eller overgangsydelse stå til rådighed for passende tilbud i hele perioden, dvs. som udgangspunkt fra første dag – men har først ret og pligt til det efter 6 måneder. (Dette gælder ikke personer, der er undtaget efter § 106 (på vej i arbejde m.m.))

Selvom der først er ret og pligt efter 6 måneder, er der efter § 101 krav om, at jobcenteret løbende skal vurdere og give tilbud til personer, som har behov herfor. Jobcenteret skal således løbende give de tilbud, der skal til, for at personen hurtigst muligt opnår arbejdsmarkedstilknytning – dette gælder både før og efter 6 måneders fristen.

Efter § 5 i rådighedsbekendtgørelsen for aktivitetsparate, skal ansøgere om eller modtagere selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp kunne overtage rimeligt arbejde, møde i tilbud m.m. med dags varsel.

Efter § 7 i rådighedsbekendtgørelsen for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, åbenlyst uddannelsesparate, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate kunne overtage rimeligt arbejde, møde i tilbud m.m. med dags varsel.

Reglerne om nytteindsatser findes i bekendtgørelse nr. 2636 af 28/12/2021 om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12, og LBK nr. 701 af 22/05/2022 om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 13.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal drøfte planlægning af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets mødeaktiviteter (dialogmøder, temamøder, konferencer, studieture) for 2024.

Indstilling

Chefteamet der betjener Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøfter og prioriterer Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets mødeaktivitet for 2024 med hensyntagen til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets afsatte midler til mødeaktivitet generelt.

Sagens indhold

Som forberedelse til det politiske arbejde i 2024 skal alle fagudvalg drøfte udvalgets mødeaktivitet ud over de ordinære udvalgsmøder, deltagelse i konferencer og planlægning af eventuel studietur.

Politisk mødekalender for 2024 bliver politisk behandlet efter sommerferien, men som udgangspunkt for planlægningen af øvrige mødeaktiviteter, forventes mødestrukturen med fagudvalgsmøder i første uge, økonomiudvalgsmøde i tredje uge og byrådsmøde i fjerde uge at videreføres i 2024.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal drøfte følgende:

• Ønsker til dialogmøder med hvilke interessenter, hvor ofte, med hvilket indhold.
• Ønsker til temamøder
• Ønsker til deltagelse på konferencer (Bilag 1: oversigt over KL-konferencer)
• Ønsker til studietur

I forlængelse af denne drøftelse skal Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøfte prioriteringen af de midler, der er afsat til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets deltagelse i konferencer, studieture, generel mødeforplejning og lignende.

Den økonomiske ramme for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets mødeaktivitet er beskrevet herunder. Rammen dækker al mødeaktivitet i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget dog ikke kørselsgodtgørelse i forbindelse med udvalgsmøder, temamøder og dialogmøder.

Erhvervs-Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets egen pulje:

Udgifter til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drift er forplejning til udvalgsmøder, dialogmøder og temamøder.

• Gennemsnitligt er der i 2022 brugt ca. 1.500 kr. til forplejning pr. møde inkl. dialogmøder. og temamøder.

• Deltagelse i KL-konference med 2 overnatninger forventes at koste ca. 10.000 kr. pr deltager (deltagergebyr, 2 middage, transport). 

• Deltagelse i KL konference af 1 dags varighed forventes at koste ca. 2.500 kr. pr. deltager. 

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

På baggrund af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets drøftelser fremlægges en sag på mødet i september med henblik på konkret beslutning om aktiviteter.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag 1 findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender referatet.