Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget – Referat – 7. september 2023

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget samt Økonomiudvalget, godkende en opdateret integrationspolitik 2023 for Slagelse Kommune.

Indstilling

Chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Byrådet godkender opdateret integrationspolitik 2023 for Slagelse Kommune.

Sagens indhold

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har i juli 2023 besluttet at sende en opdateret integrationspolitik (bilag 1) i høring, og derefter til endelig godkendelse hos Byrådet. Politikken skal erstatte Slagelse Kommunes nuværende integrationspolitik fra 2013 (bilag 2), som har fungeret hensigtsmæssigt og været rammesættende for integrationsarbejdet i ti år. Det blev derfor besluttet at opdatere politikken, frem for at udarbejde en helt ny politik.

Sagen her gennemgår

1. Opdateringerne i integrationspolitikken
2. Høringsbemærkninger
3. Resultat fra høringsprocessen.

Hvad er opdateret i politikken?

Med opdateringen forenkles integrationspolitikken med henblik på at tilbyde et tidssvarende og visionært sigte for kommunens tværfaglige integrationsindsats, der taler op mod de justerede, statslige rammer.

Slagelse Kommunes Integrationspolitik 2023 er ændret på 5 væsentlige områder i forhold til den nuværende politik (2013-2016):

1. Udvidet visionsgrundlag

   Den overordnede vision er foldet ud, så den omfavner alle aspekter af borgerens liv, og samtidig bibeholde budskabet fra den nuværende politik om aktiv deltagelse.

    

2. Forenklet, men relevant politik Politikken er holdt enkel i forhold til antallet af og detaljegraden i målsætningerne, og relevant, idet de enkelte målsætninger vurderes at have en konkret effekt på integrationsmuligheder, samt afledte og positive effekter ind i øvrige aspekter af borgerens liv.

    

3. Opdeling med de tematiserede fokusområder

   Politikken bibeholder fem tematiserede fokusområder, med en justeret opdeling, som lægger sig mere op ad, hvordan forvaltningerne i praksis arbejder sammen på tværs.

    

   Fokusområderne er:

   • Fællesskaber, Kultur og Fritid
   • Beskæftigelse og Uddannelse
   • Bolig
   • Familie og Børn
   • Sundhed og Trivsel

      

     Fokusområderne indeholder fortsat individuelle målsætninger, som er opdateret i forhold til 2013 politikken. Nogle er sammenskrevet, så vi opnår en mere enkel politik, andre er tilrettet i forhold til, hvorledes integrationsområdet har udviklet sig.

      

4. Tre overordnede målsætninger for hele kommunen

   I den nuværende politik er der formuleret målsætninger for de enkelte fokusområder. For yderligere at styrke det tværfaglige fokus og den helhedsorienterede integrationsindsats formulerer den opdaterede politik nogle overordnede målsætninger, der gælder for hele kommunen og på tværs af fokusområderne.

    

5. Statistik og øjebliks-data er taget ud
   Som en del af det løbende arbejde og opfølgning af politikken vil der forsat trækkes relevante data og statistikker som holdes op imod politikkens målsætninger, men konkrete øjebliksdata skal ikke stå i selve politikken, da de hurtigt vil være "gamle" data. 

Integrationsområdet er et stærkt lovreguleret område, som løbende ændrer sig. Statistik og data, som viser et øjebliksbillede, er taget ud, så vi fremtidssikrer politikken og dens relevans.

Politikken i høring

Den opdaterede integrationspolitik for Slagelse Kommune har i perioden 1. juli – 15. august 2023 været i høring hos relevante politiske fagudvalg, som havde mulighed for at indgive et høringssvar. Der har ligeledes været afholdt et åbent dialogmøde hvor borgere, samarbejdspartnere, repræsentanter fra civilsamfundet, ansatte i kommunen og byrådspolitikere deltog. Der var en engageret debat med mange input fra deltagerne, særligt i forhold til det videre samarbejde og implementering af politikken. Dialogmødet og høringsmuligheder har været annonceret i den lokale presse og på kommunens facebookside.

Der kan udledes følgende hovedpointer fra dialogmødet og de skriftlige høringssvar:

• Generelt stort fokus på, hvordan politikken kan implementeres. Der blev fx udtrykt stor tilfredshed med muligheden for et dialogmøde, med ønske om yderligere dialogmøde og opfølgning. Ligeledes blev det foreslået, at der i implementeringsplanen bliver taget stilling til, hvordan man vil følge op.

   

• En understregning af, at integration kan understøttes yderligere ved at styrke mulighederne for vidensdeling, det tværgående samarbejde, og relationen mellem nøglemedarbejdere i kommunen og med organisationerne. Udbyttet af den tætte relation muliggør et smidigere samarbejde, og sikrer kendskab til hvilke relevante tilbud for udlændinge.

   

• Den gode koordination, der i dag finder sted i samarbejdet med interne og eksterne interessenter, skal vedblive i forhold til indholdet i den opdaterede integrationspolitik.

   

• Pointer om, at tryghed for nyankomne udlændinge og flygtninge også handler om adgang til information (”hvor skal jeg gå hen, hvis…?”). Her spiller tydelighed, tilgængelighed, en samlet indgang, og kvalificeret tolkning en vigtig rolle.

   

• Ældre med anden etnisk baggrund skal understøttes til i højere grad at anvende frivillige organisationer og foreningslivet for at undgå isolation.

   

• Udlændinge spiller selv en vigtig rolle for integrationen, hvor man med fordel kan se mere på mentorordninger, understøtte private initiativer, ung i arbejde mv.

   

  Fra høringen i kommunens fagudvalg fremkom følgende hovedpointer:

   

• Et ønske om, at politikken tydeliggør, at sundhedsindsatser både handler om indsatser via servicelov og sundhedslov, at fokus på sundhed nuanceres hvor både pleje og sundhed fremgår som mulige indsatser, og at socialt udsatte og mennesker med handicap nævnes.

   

• Et ønske om, at der udarbejdes en plan for implementering, resultater, opfølgning og evaluering af målene i politikken.

   

• Et forslag til, at der afholdes et opfølgningsmøde med inviterede fra dialogmødet.

Alle høringssvar er vedlagt i deres helhed (bilag 3).

Resultat af høringsprocessen

1. Integrationspolitikken er blevet tilrettet, så den imødekommer de indkomne skriftlige høringsbemærkninger, samt de mundtlige høringsbemærkninger i det omfang det var muligt.

    

2. Alle bemærkninger og input fra høringsprocessen vil blive integreret i det videre implementeringsarbejde.

    

3. Der bliver udarbejdet en implementeringsplan, som skal beskrive konkrete tiltag og forholde sig til, hvilke opfølgningsmetoder som giver værdi ift. de opstillede mål i integrationspolitikken. Implementeringsplanen skal understøtte inddragelse af civilsamfundet, borgere, og den tværgående forvaltning - med opfølgning og dialog omkring målene vi har sat foran os. Udarbejdelsen af implementeringsplanen og bidrag hertil skal ses i sammenhæng med den politisk drøftelse der pågår i Slagelse Kommune i efteråret 2023, om muligheden for at nedsætte et § 17,4 integrationsudvalg.

    

4. Der indkaldes til åbent dialogmøde igen i 1. kvartal 2024, hvor deltagere på det forrige møde den 9. august 2023, vil modtage en direkte invitation.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende muligheder:

1. Byrådet kan godkende en opdateret integrationspolitik 2023 for Slagelse Kommune.
   
   
2. Byrådet kan vælge ikke at godkende en opdateret integrationspolitik 2023 for Slagelse Kommune.

Vurdering

Administrationen vurderer, at integrationspolitikken repræsenterer et godt afsæt for den nuværende og fremtidige retning for det samlede integrationsområde i Slagelse Kommune. Et afsæt, der bygger videre på den hidtidige politik, men samtidig opdaterer og fremtidssikrer politikken.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Byrådet skal den 28. august 2023 tage stilling til, om der skal nedsættes et § 17,4 integrationsudvalg i Slagelse Kommune med virkning fra 2024, som bl.a. skal understøtte politikkens implementeringsopgave.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget godkende, at anbefalinger fra samarbejdspartnere på veteranområdet danner grundlag for udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for stillingen som veterankoordinator.

Indstilling

Chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Byrådet godkender, at anbefalinger fra samarbejdspartnere på veteranområdet danner grundlag for udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for stillingen som veterankoordinator.

Sagens indhold

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøftede den 1. juni 2023 den fremtidige organisering af veterankoordinatorindsatsen. I den forbindelse blev udvalget orienteret om baggrunden for oprettelsen af veterankoordinatorfunktionen, veterankoordinatorens opgaveportefølje tidligere og i fremtiden, samspillet mellem veterankoordinatoren og andre aktører på veteranområdet samt økonomien for området.

Efter ønske fra udvalget blev der efterfølgende afholdt et møde mellem veterankoordinatoren og samarbejdspartnere og aktører på veteranområdet med det formål at konkretisere snitfladerne og ansvarsfordelingen i forhold til den fremtidige rolle som veterankoordinator i Slagelse kommune.  Sagens bilag 1 ”Funktionsområder for veterankoordinatoren” er en opsamling fra mødet.

Med afsæt heri gives der i det følgende en beskrivelse af opgaver og ansvarsfordeling i den fremtidige veterankoordinatorfunktion – med fokus på de særligt udsatte.

Den koordinerende rolle

Der var bred enighed om, at veterankoordinatorens koordinerende rolle på alle niveauer er afgørende. Det betyder, at veterankoordinatoren skal 1) forstå det politiske niveau i organisationen og kunne formidle hertil, 2) stå for videndeling på tværs af organisationen og kunne bidrage til opkvalificering af nøglemedarbejdere, 3) sikre inddragelse og koordinering på tværs af relevante ressourceområder samt 4) være bindeleddet udadtil på veteranområdet og sikre et godt tværgående samarbejde. 

Veterankoordinatoren samarbejder med en bred målgruppe:

• Veteraner

  Veteraner i Slagelse Kommune: de tjenestegørende, ledige, sygemeldte og udsatte. For alle veteraner er der behov for et tæt samarbejde såvel internt som eksternt. For de mest udsatte veteraner, der ofte kæmper med psykiske problemer og nogle gange i kombination med forskellige former for afhængigheder, er der øget behov for et tæt samarbejde om internt på tværs i kommunen, men også med Veterancentret, sygehusvæsen og andre instanser.

  Veterankoordinatorens opgave er altid at vejlede og understøtte den enkelte veteran ved at oparbejde de nødvendige relationer. Veterankoordinatoren kan endvidere fungere som bisidder for såvel veteraner som pårørende, i møder med kommunen, Veterancenteret, Misbrugscentret etc.

• Pårørende

  Veterankoordinatoren vejleder pårørende til veteraner i forhold til muligheder, herunder indsatser og tilbud. Konkret hjælper veterankoordinatoren de pårørende med at komme i kontakt med de relevante afdelinger i kommunen, i Veterancentret eller hos NGO’er. Veterankoordinatoren kan endvidere fungere som bisidder for såvel veteraner som pårørende.

• Nøglepersoner

  Internt i kommunen har veterankoordinatoren en opgave i opkvalificering af de nøglepersoner, der skal have styrket deres viden om veteranernes kultur, identitet og udfordringer, for på den måde at være behjælpelige i videndelingen på de enkelte områder. Der er bl.a. udpeget nøglepersoner i Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, Rusmiddelcentret samt Børn og Unge. Ligesom fx Hjerneskadekoordinator, Borgerrådgiver og gadeteam betragtes som nøglepersoner og derfor inddrages i forbindelse med netværksmøder, kurser m.m.

• Eksterne samarbejdspartnere/aktører
  Veterankoordinatoren samarbejder med en lang række eksterne parter, herunder Forsvaret og Veterancentret, Politi, Beredskab, Boligselskaber, Danmarks Idrætsforbund, Veteranstøtten m.fl. Dertil kommer frivillige organisationer og NGO’er, hvor veterankoordinatoren er opsøgende og sikrer samarbejdsmøder med fx Veteran Caféen, Pårørende Café, Røde Kors, Kirkens Korshær, Mandecenter, VeteranHaven, varmestuer, KFUM m.fl.

Med afsæt i tidsomfanget for ovenstående opgaver og de krav, det stiller til veterankoordinatorens relationelle kompetencer, blev samarbejdspartnere og aktører enige om at anbefale, at veterankoordinatorstillingen bør være en fuldtidsstilling.

Netværk som nøgleord

For at lykkes på veteranområdet, var mødedeltagerne enige om, at løsningen er ”samarbejde på tværs”, hvorfor veterankoordinatorfunktionen fremadrettet bør være mere netværksbaseret. Det anbefales derfor, at det i funktionsbeskrivelsen tydeliggøres, hvad det er der skal koordineres og faciliteres.

Aktuelt faciliterer veterankoordinatoren følgende netværksmøder:

• Netværk for kommunale nøglepersoner, ca. hver anden måned
• Besøg på Veterancentret og ved andre samarbejdspartnere sammen med kommunale nøglepersoner for at give kendskab og skabe relationer direkte mellem nøglepersonerne og de eksterne parter
• Udviklingsgruppen for Flagdagen

Derudover deltager veterankoordinatoren i en række eksterne netværk:

• Regimentets regionale dialogforum, to gange årligt
• Veterancentrets netværksmøder for veterankoordinatorer i Danmark
• Soldaterforeningsmøder

Den opsøgende indsats

Da arbejdet med de svært kontaktbare og hjemløse veteraner typisk er langvarig, ofte med en varighed over et år, er koordinationen af indsatsen mellem de involverede parter afgørende. Nedenstående figur illustrerer derfor hvem, der har hvilke funktioner i forhold til den opsøgende indsats samt hvor koordineringsopgaven er forankret.

*Forstander på Toften vurderer, at det ca. er en håndfuld hjemløse veteraner, som gademedarbejderne årligt møder.

Der er allerede i dag et veletableret samarbejde mellem veterankoordinatoren, Veterancentret og Toften, det gælder også, når det ud fra den enkelte veteran skal vurderes, om indsatsen skal gennemføres af én indsats eller i et kombineret samarbejde. Her tages der altid afsæt i den enkelte veteran og her har samarbejdet mellem indsatserne vist sig gunstigt i forhold til at kunne rumme og imødekomme alle veteraner. Her kan veterankoordinatoren og private aktører være det virksomme ”middel”, da nogle udsatte veteraner, vægrer sig mod det, der har med forsvaret at gøre. I nogle tilfælde er det også gældende for den kommunale indsats.

Veterancentret er den primære aktør i forhold til den opsøgende indsats omkring udsatte veteraner. Det betyder, at hvis Toften møder en veteran, henvender de sig til Veterancentret. Ønsker veteranen ikke det, kontaktes veterankoordinatoren. Veterancentret er en indsats uden myndighed. Hvis centret ikke længere har mulighed for at give veteranen den påkrævede støtte, overgår veteranen til kommunen, som fx kan yde § 85-støtte, dvs. hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Her er relationen mellem Veterancentret og veterankoordinatoren afgørende for den gode overgang mellem indsatserne.

For yderligere uddybning af Veterancentret og Toftens sammensætning og opgaveportefølje henvises til bilag 1.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. At godkende, at anbefalinger fra samarbejdspartnere på veteranområdet danner grundlag for udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for stillingen som veterankoordinator.
2. At beslutte et andet grundlag for udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for stillingen som veterankoordinator.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at ved at udarbejde funktionsbeskrivelsen for stillingen som veterankoordinator med afsæt i anbefalinger fra – og dialog med - samarbejdspartnerne på veteranområdet, sikrer Slagelse Kommune, at veteranindsatsen:

• Sikrer én indgang for veteraner, pårørende og samarbejdspartnere.
• Sikrer løbende videndeling og opkvalificering af relevante nøglepersoner i kommunen.
• Understøtter tæt personlig kontakt mellem veterankoordinatoren og veteranerne og pårørende.
• Understøtter det relationelle arbejde i forhold til eksterne samarbejdspartnere og aktører, herunder samarbejdet omkring den opsøgende indsats overfor udsatte veteraner.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte at indgå et samarbejde med Flere Faglærte-netværket.

Indstilling

Chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller, 

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter at indgå et samarbejde med Flere Faglærte-netværket, herunder afholdelse af et årligt dialogmøde (handlemulighed A).

Sagens indhold

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøftede ved deres møde den 4. maj 2023 en eventuel etablering af et § 17 stk. 4 udvalg i form af et Lokalt Arbejdsmarkedsråd. Det blev i den sammenhæng drøftet, om et relevant alternativ hertil kunne være at indgå i en mere formaliseret dialog og samarbejde mellem udvalget og det allerede etablerede Flere Faglærte-Netværket.

Kort om netværket

Flere Faglærte-netværket er et forpligtende fællesskab bestående af repræsentanter fra erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet, der med afsæt i virksomhedernes behov har til formål at sikre den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft som virksomhederne skal bruge nu og i fremtiden. Netværket ønsker bl.a. at:

• Bidrage til at identificere problemstillinger og komme med løsningsforslag.
• Være talerør for det politiske niveau og andre interessenter omkring erhverv, beskæftigelse og uddannelse.
• Udvikle, udveksle og dele viden målrettet relevante målgrupper.

Flere Faglærte-netværket er skabt på baggrund af de gode relationer mellem Virksomheds- og Uddannelsesservice, grundskoler, lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer m.fl. Netværkets nuværende form er fra en revitalisering i foråret 2022.

Der kan læses mere om netværket her.

Flere Faglærte-netværket som samarbejdspartner til det politiske niveau

Flere Faglærte-netværket har allerede som en del af deres formålsbeskrivelse et ønske om at være talerør for det politiske niveau, og netværket er positivt stemt over for at indgå i et mere formaliseret samarbejde med Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Flere Faglærte-netværkets arbejde er for nuværende centreret om tre temaer: 1) Fremtidens arbejdskraft, 2) Udvikling af kompetencestrategien ”et trin op” og 3) Samarbejde mellem uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet. De tre temaer optager også Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og indgår fx i Beskæftigelsesplanen 2023-2024.

I dag består netværket af uddannelsesledere, skoleledere fra grundskolen samt ledere og nøglepersoner fra lokale virksomheder og faciliteres af Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration (ARI). Netværket arbejder endvidere på en udvidelse, hvor Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) indgår som samarbejdspartner i netværket. Derudover vil relevante faglige organisationer indgå som en naturlig part i de handlinger, der iværksættes under de enkelte temaer, som netværket arbejder med. Fx vil parter fra Danmarks Lærerforening (DLF) og Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) blive inviteret ind i forhold til udvikling af skole-virksomhedssamarbejdet. På samme måde vil Dansk Metal og 3F samt andre relevante faglige organisationer blive involveret i forhold til konkrete tiltage omkring temaet vedr. et trin op og handlinger rettet mod konkrete brancher.

Rammerne for et formaliseret samarbejde

Et formaliseret samarbejde mellem Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Flere Faglærte-netværket kan med fordel bestå i et årligt dialogmøde kombineret med, at udvalget kan anmode netværket om at forholde sig til konkrete spørgsmål og dilemmaer, som udvalget modtager svar på enten skriftligt eller mundtligt.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Handlemuligheder

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har følgende handlemuligheder:

A. Beslutte at indgå et formaliseret samarbejde med Flere Faglærte-netværket, hvor der afholdes et årligt dialogmøde kombineret med, at udvalget kan anmode netværket om at forholde sig til konkrete spørgsmål og dilemmaer.

B. Beslutte at foreslå en anden ramme for et formaliseret samarbejde med Flere Faglærte-netværket. Dette vil Flere Faglærte-netværket efterfølgende skulle forholde sig til.

C.  Beslutte ikke at indgå et formaliseret samarbejde med Flere Faglærte-netværket.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at et samarbejde mellem Flere Faglærte-netværket og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget vil kunne bidrage med meget af det samme, som nedsættelse af et § 17 stk. 4-udvalg (Lokalt Arbejdsmarkedsråd eller lignende), ville kunne, idet samarbejdet vil medvirke til:

• At udvalget får et rådgivende organ der kan give relevant sparring og understøttelse.
• At der dannes grundlag for inddragelse af arbejdsmarkedets parter.
• At udvalget får en samarbejdspartner, der kan være med til at kvalificere politiske beslutninger og målsætninger inden for en faglig relevant og agil ramme.

En central forskel mellem dette samarbejde og nedsættelse af et § 17 stk. 4-udvalg, er, at Byrådet bestemmer sammensætning og fastsætter regler for § 17 stk.4-udvalgenes virksomhed. Et sådant udvalg vil i udgangspunktet bygge på et kommissorium og have til formål at fremkomme med konkrete anbefalinger omkring et givent område/emne.

Ved nedsættelse af et § 17 stk. 4-udvalg inden for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets område, er det administrationens vurdering, at en række af Flere Faglærte-netværkets medlemmer vil være naturlige deltagere. Der vil hermed være en risiko for, at de samme mennesker skal indgå i flere fora med kommunen. Samtidig er det administrationens vurdering, at arbejdsgiverne er bedre og bredere repræsenteret i dette netværk end i det tidligere §17 stk. 4 udvalg. På den baggrund er det administrationens vurdering, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget opnår en mere repræsentativ rådgivning ved et samarbejde med Flere Faglærte-netværket.

For Flere Faglærte-netværket vil samarbejdet betyde, at de får mulighed for at være talerør til det politiske niveau, hvilket kommer tæt på en del af netværkets formålsbeskrivelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Socialudvalget og Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan godkende, at Slagelse Kommune indgår i et samarbejde med Social- og Boligstyrelsen omkring taskforce-forløb på hjemløseområdet.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri og Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender, at Slagelse Kommune indgår i et samarbejde med Social- og Boligstyrelsen omkring taskforce-forløb på hjemløseområdet. 

Sagens indhold

Den daværende regering formulerede i oktober 2021 et mål om at nedbringe hjemløshed og iværksatte i den forbindelse en national hjemløsestrategi. På baggrund af hjemløsestrategien vedtog Folketinget i maj 2023 en række lovændringer i serviceloven omkring omlægning af hjemløseindsatsen, som træder i kraft den 1. oktober 2023.

Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget berøres af implementeringen af lovændringerne, idet der sættes et stærk fokus på Housing First tilgangen. Housing First er en helhedsorienteret tilgang, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig og samtidig modtager et individuelt tilrettelagt forløb.

Lovændringerne betyder, at kommunen skal omlægge sine arbejdsgange, indsatser og tilbud i forhold til at hjælpe hjemløse for at kunne opnå statslig refusion. Ligeledes skal kommunen sikre, at der er boliger at tilbyde de hjemløse, således at Housing First metoderne kan bringes i spil. En sådan omlægning kræver både udvikling af kommunens interne administration samt et stærkt boligstrategisk samarbejde med boligudbyderne i Slagelse Kommune.

Kerneelementerne i lovændringerne if. omlægning af hjemløseindsatsen

Formålet med lovændringerne er at bidrage til en omstilling af indsatsen mod hjemløshed ud fra en målsætning om at udbrede Housing First-tilgangen, reducere antallet af borgere i hjemløshed markant og gøre op med langvarig hjemløshed.

Lovændringerne berører i særlig grad kommunerne i relation til servicelovens § 110. Jf. denne skal Kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Kerneelementerne i lovændringerne er:

• Øget incitament til handling fra kommunens side: Omlægning af refusion fra herbergophold til bostøtte i egen bolig eller midlertidigt botilbud. Pr. 1. oktober 2023 kan kommunen kun få 50 % refusion i 120 dage på herbergophold, og fra 1. oktober 2026 kun i 90 dage. I stedet gives refusion på bostøtte efter Housing First-metoderne i 2 år eller midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107 i et ½ år.
• Præcisering af målgruppen for - og formålet med - et herbergophold efter servicelovens § 110.
• Krav om udarbejdelse af handleplaner for borgere på § 110-boformer – så udfordringer beskrives og indsatser kan igangsættes.
• Kommunal udskrivningskompetence fra § 110-boformer under en række betingelser
• Ny bostøtteparagraf efter Housing First-metoderne - servicelovens 85 a - som får følgende ordlyd: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde hjælp, omsorg eller støtte til udvikling af færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra Housing first-tilgangen til personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, som har behov for hjælp, omsorg eller støtte på grund af særlige sociale problemer
• Fast Track i Ankestyrelsen til klager over bostøtten

Indholdet i taskforce-forløbet

Center for Handicap og Psykiatri samt Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration havde den 26. juni 2023 et afklaringsmøde med Social- og Boligstyrelsen omkring indholdet i et taskforce-forløb. Taskforce-forløbet sigter mod at bidrage til kvalitetsudvikling og omlægning af praksis. Taskforcens omdrejningspunkt er nedenstående fire temaer:

1. En systematisk tilgang til at skaffe boliger til indsatsen.
2. En systematisk praksis for at tilbyde borgere i hjemløshed, der flytter i egen bolig social støtte efter de specialiserede støttemetoder.
3. En organisering og et samarbejde mellem relevante aktører, som understøtter udførelsen af indsatsen.
4. En juridisk og socialfaglig kvalitet i sagsbehandlingen for målgruppen.

Krav til kommunen

Social- og Boligstyrelsen understreger, at det er en forudsætning for taskforce-forløbets resultater, at kommunen stiller sig til rådighed for aktiviteterne på tværs af Center for Handicap og Psykiatri og Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration. Det understreges endvidere, at den systematiske tilgang til at skaffe billige boliger kræver, at Slagelse Kommune udvikler samarbejdet med både den almene og den private boligsektor i forhold til de behov som følger af omlægningen af hjemløseindsatsen. 

Et taskforce-forløb har en varighed på to år og består overordnet af en forberedelsesfase, en analysefase, en udviklingsfase og en forankringsfase.

Retligt grundlag

Lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Handlemuligheder

Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har følgende handlemuligheder:

1. Godkende, at Slagelse Kommune indgår i et taskforce-forløb på hjemløseområdet.

2. Ikke godkende, at Slagelse Kommune indgår i et taskforce-forløb på hjemløseområdet.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Slagelse Kommune vil drage fordel af at modtage implementeringsstøtte til omlægningen af hjemløseindsatsen i form af et taskforce-forløb fra Social- og Boligstyrelsen. Denne vurdering bygger på:

• At der er tale om en betydelig omlægning af indsatsen på tværs af Slagelse Kommune - primært hos Center for Handicap og Psykiatri og Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration. Omlægningen kræver tilpasning af organisationen og samarbejdet mellem centrene, som sikrer en hurtig reaktion og indsats.
• At den ændrede refusionsmodel har en økonomisk konsekvens, som kan minimeres, hvis kommunen får håndteret ændringerne hensigtsmæssigt og effektivt.  
• At Slagelse Kommune igennem en årrække har været udfordret på hjemløseområdet - både i form i form antallet af hjemløse og i form af mangel på billige boliger til hjemløse. Ved de seneste hjemløsetælling i 2022 havde Slagelse Kommune - trods et fald - forsat det største antal hjemløse i Region Sjælland. I 2022 havde Slagelse Kommune registreret 149 personer i hjemløshed mod 170 personer i 2019 - et fald på 12%. En effekt af omlægningen i form af færre hjemløse kræver, at der er billige boliger at tilbyde de hjemløse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det er gratis at indgå i et taskforce-forløb. Rådgivning og aktiviteter varetages af Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen.

Social- og Boligstyrelsen forudsætter, at kommunen stiller op til forløbets aktiviteter og stiller de nødvendige mødefaciliteter og forplejning til rådighed ved fysisk afholdelse af møder samt mulighed for virtuel afholdelse af udvalgte møder. Dette betyder, at deltagelsen i taskforce-forløbet vil fordre, at Center for Handicap og Psykiatri samt Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration prioriterer en del personaleressourcer til taskforce-forløbet i den 2 årige periode. 

Tværgående konsekvenser

Omlægningen af hjemløseindsatsen berører primært Center for Handicap og Psykiatri samt Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, men kan have effekt på øvrige velfærdsområder.

Sagens videre forløb

Sagen behandles parallelt i henholdsvis Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Kompetence

Børn- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget og Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Børn- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget og Sundhedsudvalget orienteres om de justeringsforslag til ændringer i serviceniveauet for kommunens bustrafik som Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har sendt i offentlig høring med mulighed for at fremkomme med kommentarer til justeringsforslagene. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Børn- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget og Sundhedsudvalget tager sagen til orientering. 

Sagens indhold

Administrationen har bedt Movia om at udarbejde forslag til reduktioner i serviceniveauet for den kommunale bustrafik svarende til ca. 12. mio. kr. 

På den baggrund besluttede Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget 7. august 2023, at sende forslagene i offentlig høring, samt til orientering og mulighed for at fremkomme med kommentarer til justeringsforslagene i de respektive fagudvalg.  

På mødet vil administrationen redegøre nærmere for forslagene. 

Retligt grundlag

Lovbekendtgørelse 2023-03-01 nr. 215 om trafikselskaber (Trafikselskabsloven) Loven fastlægger rammerne for den offentlige bustrafik i Danmark, dvs. trafikselskabernes opgaver, takster, rutetilladelser, passagerrettigheder, trafikinformation mv. Loven fastlægger ligeledes rammerne for kommunernes opgaver.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Movias sparekatalog for Slagelse indeholder 12 justeringsforslag, hvor det er vurderet, at der med justeringsforslagene 1 til 9 kan tilvejebringes driftsbesparelser på ca. 10,4 mio. kr. Justeringsforslagene 10 til 12 kan ikke direkte sammenlægges med justeringsforslagene 1 til 9. Samlet set er det Movias vurdering, at der ud fra indholdet af sparekataloget kan findes justeringer for 12 mio. kr. 

Tværgående konsekvenser

Reduktioner i serviceniveauet for den kollektive trafik, vil medføre reduktioner i den velfærd der stilles til rådighed for kommunens borgere og virksomheder.

Sagens videre forløb

Eventuelle kommentarer vil sammen med høringssvarene fra den offentlige høring behandles efterfølgende af Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget den 2. oktober 2023. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget orienteres om Kulturafdelingens godkendelse af regnskaber for kulturinstitutioner, der har fået tilskud på over 500.000 kr. i 2022.

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Kommunalfuldmagtens principper for økonomisk ansvarlig forvaltning angiver, at kommunen skal føre tilsyn med institutionernes anvendelse af kommunal støtte.

På kulturområdet, hvor der udbetales tilskud til diverse kulturaktiviteter ledsages bevillingen af tilskud med krav om, at tilskudsmodtagere skal indsende regnskab med dokumentation for anvendelsen af tilskuddet.

I denne sag orienteres Erhvervs-, Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget om godkendelse af regnskab for Fonden Guldagergaard, Vikingeborgen Trelleborg, Fonden Slagelse Musikhus og Kongegaardsfonden, der alle har modtaget tilskud over 500.000 kr. i 2022. 

Tilskuddene udgjorde i 2022:

Fonden Guldagergaard 1.400.000 kr.

Vikingeborgen Trelleborg 2.609.055 kr. 

Fonden Slagelse Musikhus 3.718.896 kr.

Kongegaardsfonden 1.203.159 kr. 

Bilag 1-7 indeholder årsrapport og årsberetninger for Fonden Guldagergaard, Vikingeborgen Trelleborg, Fonden Slagelse Musikhus og Kongegaardsfonden.

Retligt grundlag

Slagelse kommunes regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn beskriver, at fagudvalget skal orienteres om administrations godkendelse af regnskab fra selvejende institutioner, der årligt får tilskud over 500.000 kr.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen har gennemgået regnskaberne for kulturinstitutionerne. Regnskaberne giver ikke anledning til bemærkninger.

Guldagergaard

Fondens regnskab inkl. afskrivninger og finansielle omkostninger viser et overskud på 25.000.

Fonden har pr. 31. december 2022 en likvid beholdning på 6.000 kr., og 1.300.000 kr. i kortfristede gældsforpligtelser. Fonden har en egenkapitalen på 647.000 kr. inkl. bunden fondskapital på 300.000 kr. Samlet aktiver i Fonden er pr. 31. december 2022 2.100.000 kr.

Regnskabet giver ikke anledning til bemærkninger fra administrationen.

Vikingeborgen Trelleborg

Ud over det kommunale tilskud har museet en tilsvarende indtægt fra arrangementer, museumsbutik, forpagtningsindtægt og eksterne tilskud.

Indtægter og udgifter er steget siden 2021. Regnskabet viser et overskud på 11.000 kr. ud af en omsætning på 5,8 mio. kr.

Regnskabet er en del af Nationalmuseets regnskab.

Regnskabet giver ikke anledning til bemærkninger fra administrationen.

Fonden Slagelse Musikhus

Regnskabet inkl. afskrivninger og finansielle omkostninger viser et underskud på 651.000 kr.

Underskuddet i 2022 skyldes flere ting bl.a. eftervirkningerne efter nedlukningen, den økonomiske krise og at flere koncerter med solgte billetter i 2021 er blevet afviklet i 2022.

Pr. 31. december 2022 en den likvide beholdning på 3,3 mio. kr., og 2,3 mio. kr. i kortfristede gældsforpligtelser. Fonden har en egenkapitalen på 1,1 mio. kr. inkl. bunden fondskapital på 300.000 kr.

Samlet aktiver i Fonden er pr. 31. december 2022 3,8 mio. kr.

Regnskabet giver ikke anledning til bemærkninger fra administrationen.

Kongegaardsfonden

Fondens regnskab inkl. afskrivninger og finansielle omkostninger viser et overskud på 177.000 kr.

Fonden har pr. 31. december 2022 en likvid beholdning på 744.000 kr., og 208.000 kr. i kortfristede gældsforpligtelser. Fonden har en egenkapital på 3,8 mio. kr. inkl. bunden fondskapital på 200.000 kr.

Regnskabet giver ikke anledning til bemærkninger fra administrationen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra april 2023 om kommuners anvendelse af reglerne om skærpet rådighedssanktion samt status herpå i Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af reglerne om skærpet rådighedssanktion er den anden ud af tre praksisundersøgelser om kommuners anvendelse af reglerne om sanktioner.

Undersøgelserne er lavet for at give Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viden om, hvordan kommunerne bruger reglerne om sanktioner efter lovændringerne, som trådte i kraft 1. januar 2020 på baggrund af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om Ankestyrelsens første praksisundersøgelse på møde 2. juni 2022, pkt. 8.

Baggrund for Ankestyrelsens praksisundersøgelser

Formålet med lovændringerne var at skærpe reglerne overfor borgerne for at understøtte, at modtagere af offentlig forsørgelse står til rådighed for arbejdsmarkedet eller en indsats, der kan bringe dem tættere herpå.

Med hensigten om, at det skal have konsekvenser, hvis borgere ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, blev det besluttet, at også aktivitetsparate borgere skulle kunne pålægges skærpet rådighedssanktion. Det blev dog gjort med fokus på at bibeholde de særlige hensyn til aktivitetsparate, fordi nogle kan have begrænsninger, der gør det særligt vanskeligt at opfylde rådighedskravene.

Denne anden praksisundersøgelse belyser udvalgte kommuners praksis i sager, hvor aktivitetsparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere er pålagt en skærpet rådighedssanktion. Undersøgelsen har fokus på, om kommunerne tager de særlige hensyn til aktivitetsparate borgere, der skal iagttages, når en aktivitetsparat borger pålægges en skærpet rådighedssanktion.

De særlige hensyn fastslår bl.a., at det er en betingelse for at kunne give en aktivitetsparat person en skærpet rådighedssanktion, at kommunen har vurderet, om der er andre forhold end de (almindelige) rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal stå til rådighed, herunder vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådighed. Det er også en betingelse, at kommunen forud for en sanktion over for aktivitetsparate borgere har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren med henblik på en vurdering af, om den aktivitetsparate borger havde en rimelig grund.

Skærpet rådighedssanktion

Skærpet rådighedssanktion er en sanktion, kommunen kan give en borger, hvis borgeren ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse, og borgeren samtidig med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud eller aktiviteter, der kan bringe borgeren tættere på arbejde mm.

Hvis en borger har fået en skærpet rådighedssanktion, vil borgeren i en periode på op til tre måneder alene få udbetalt hjælp for de dage, hvor borgeren opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i en aktivitet. Hvis borgeren ikke møder op i aktiviteten i en hel kalendermåned, vil kommunen kunne lukke borgerens ydelsessag.

Samtidig med at kommunen træffer afgørelse om den skærpede rådighedssanktion, skal kommunen give borgeren en aktivitet, som borgeren skal møde i på alle hverdage.

Aktiviteten kan være fremmøde i et tilbud, daglige samtaler eller dagligt fremmøde i jobcenteret. Hvilken aktivitet borgeren skal tilbydes, beror på en konkret vurdering.

Praksisundersøgelsens resultater

I undersøgelsen indgik 61 sager fra 14 kommuner. Slagelse Kommune har ikke været omfattet af undersøgelsen.

Undersøgelsens hovedresultater viste, at ud af de 61 gennemgåede sager:

• Er 15% (9 afgørelser) i overensstemmelse med lovgivning og praksis.
• Ville 85% (52 afgørelser) blive ændret.
• Ville 100% (26 afgørelser) overfor aktivitetsparate være blevet ændret.

.

Selvom de undersøgte sager og den høje fejlprocent kun omfatter afgørelser fra 14 ud af 98 kommuner, har Ankestyrelsen udtrykt formodning for, at tilsvarende fejl vil forekomme i andre kommuner.

De påviste fejl er typisk:

• Utilstrækkelig begrundelse for, at borgeren med sin adfærd har udvist manglende vilje til rådighed.
• At sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyst, eller kommunen ikke har forholdt sig til, om der var andre forhold end de rimelige grunde til, at en aktivitetsparat borger ikke skulle opfylde sin rådighedsforpligtelse
• Om den skærpede sanktion ville fremme borgerens rådighed.
• Utilstrækkelig vejledning.

Slagelse Kommune

I Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration blev arbejdsgange og retningslinjer for sanktioner tilpasset efter ændringen i 2020.

I 2022 i anledning af Ankestyrelsens 1. praksisundersøgelse iværksatte jobcentret systematisk opfølgning på alle Ankestyrelsens afgørelser i kommunens sanktionssager samt Ankestyrelsens principafgørelser. På den baggrund er centrets arbejdsgange og praksis løbende tilpasset Ankestyrelsens vejledninger og praksis.

Centeret har haft særlig opmærksomhed på vejledning af borgerne, så det er tydeligt, hvad reglerne og konsekvenserne af ikke at stå til rådighed er. Derudover har der været øget fokus på tilstrækkelig oplysning af borgeres situation ved udeblivelser og kontakt med borgerne, for at sikre rette vurdering af årsagerne til udeblivelser.

Da fejlandelen i Ankestyrelsens 2. praksisundersøgelse i de undersøgte kommuner imidlertid er så markant, har Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration alligevel valgt at se på kommunens tidligere afgørelser om skærpet sanktion overfor aktivitetsparate borgere og omfanget.

Skærpet rådighedssanktion har været anvendt begrænset – særligt overfor aktivitetsparate. 

Fra lovændringen 1. januar 2020 frem til nu er der i kommunen truffet 11 afgørelser om skærpet sanktion over for aktivitetsparate borgere over 30 år og 2 for aktivitetsparate under 30 år.

Ingen af afgørelserne har været påklaget til Ankestyrelsen. En borger har klaget over det tilbud, der skulle mødes ind i for at få udbetalt kontanthjælp - her fik kommunen medhold.

Det er væsentligt at bemærke, at det ikke har haft en ydelsesmæssig konsekvens for alle borgerne, der har fået skærpet sanktion. Flere er mødt fast i tilbuddene efter sanktionen og har således modtaget fuld ydelse under sanktionen. 

Ved gennemgangen har Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration fundet fejl i to af sagerne. Disse sager er genoptaget af egen drift og borgerne kontaktet.

Efter 1. praksisundersøgelse og nu effektueret efter 2. praksisundersøgelse har centret etableret en fast gruppe på fire medarbejdere, der behandler alle sanktionssager. Herigennem sikres, at disse medarbejdere løbende er opdateret på lovgivning og rette anvendelse, bl.a. gennem deltagelse i onlinekurser og Ankestyrelsens undervisning i rette anvendelse af sanktionsreglerne.

For borgere under 30 år har Ungehuset haft denne organisering og arbejdsfordeling i hele perioden.

Retligt grundlag

Lov om aktiv socialpolitik § 40 a om skærpet rådighedssanktion og § 35 om vejledning og vurdering.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at et så stort omfang væsentlige fejl i deltagende kommuners sanktionssagsbehandling, nødvendiggør øget fokus på afgørelser om skærpede rådighedssanktioner i alle kommuner, uanset at resultatet er baseret på en mindre del af landets kommuner.

Arbejdsmarked, Rådgivning og Integrations mener, at Slagelse Kommune gennem den etablerede sanktionsgruppe bedst sikrer korrekt anvendelse af reglerne og dermed borgernes retssikkerhed.

Aktuelt gennemgår gruppen sammen med de faglige koordinatorer på området centrets praksis og arbejdsgange ud fra Ankestyrelsens observationer og anbefalinger i praksisundersøgelsen.

Ledelsen evaluerer i den første periode med den nye gruppe løbende arbejdet og sikrer, at medarbejderne tilbydes tilstrækkelig læring.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelse og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelse og Uddannelsesudvalget orienteres om status på arbejdet med udskrivningsmentor og IPS.

Indstilling

Chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelse og Uddannelsesudvalget modtager orienteringen om status på arbejdet med udskrivningsmentor og IPS.

Sagens indhold

Udskrivningsmentorer og IPS-konsulenter (Individuelt Planlagt job eller uddannelse med Støtte) er begge funktioner i den kommunale beskæftigelsesindsats, der bygger bro til og samarbejder med psykiatrien i regionen. Udskrivningsmentor er en betegnelse for varetagelsen af den lovbestemte mentoropgave, der knytter sig til, når en borger udskrives fra psykiatrisk indlæggelse. Her har alle målgrupper, der er omfattet af Lov om Aktiv Beskæftigelse - og dermed alle borgere tilknyttet Jobcentret - ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og i en periode på mindst 6 måneder i alt.

IPS er en evidensbaseret indsats, der hjælper mennesker med alvorligt psykiske sygdomme med at kunne arbejde indenfor de jobs, de ønsker. Det er et krav, at borgeren ved opstart af et IPS-forløb skal være i behandling i psykiatrien. Så hvor udskrivningsmentor tager sit afsæt i at bygge bro mellem psykiatrisk indlæggelse og udskrivning tager IPS indsatsen sit afsæt i, at borger er tilknyttet psykiatrien og er i psykiatrisk behandling.

I dag er de to områder forankret forskellige steder i Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration. Men for at styrke begge indsatser, vil ARI i efteråret 2023 samle funktionerne under én leder. I den forbindelse orienteres Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget om status på de to områder. 

Udskrivningsmentor

Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration løser aktuelt koordineringen af udskrivningsmentor med psykiatrien via to fora, hvor også socialområdet er tilknyttet:

• Fremskudt sagsbehandling:
  Er et fora mellem faste repræsentanter fra psykiatrien (både ambulant og sengeafsnit), Handicap og Psykiatri, Ungeenheden samt ARI. Mødes ugentligt for at drøfte og tage stilling til udskrivningsmentor.
  
  Er borger i målgruppen for udskrivningsmentor og peges der på en beskæftigelsesrettet vej, vil medarbejderen fra ARItage sagen "med hjem", hvor der i samarbejde med borgers primære sagsbehandler og den respektive afdeling, kobles en udskrivningsmentor på.
  
  Er der allerede en IPS-konsulent eller personlig jobformidler knyttet til borgeren, vil det ofte være nærliggende, at den pågældende også varetager opgaven som udskrivningsmentor.

• Koordineret visitation:
  Er et tværgående samarbejde mellem Sundhed og Ældre, Handicap og Psykiatri, Ungeenheden og ARI, hvor der kigges på tværs af Lov om Aktiv Beskæftigelse og serviceloven i forhold til muligheder for støtte og hjælp for den enkelte borger samt understøttelse af det gode samarbejde omkring borgerne.
  
  Er borger i målgruppen for udskrivningsmentor, men peges der ikke på et beskæftigelsesrettet sigte, vil ARI bære sagen videre til koordineret visitation.
  
  I det tilfælde, hvor borger ikke er i målgruppen for at modtage nogle af kommunens indsatser og tilbud, vil der blive givet begrundet afslag. Desuden sikrer kommunens vejledningsforpligtelse, at borger vil blive guidet mod fx civilsamfund/frivillighed eller andet.

Konkret viser erfaringerne, at der oftere skal findes indsatser til borgere, der har haft en psykiatrisk indlæggelse i servicelovens bestemmelser, og sjældnere en udskrivningsmentor efter Lov om Aktiv Beskæftigelse.

IPS

Formålet med IPS er at borgeren finder fodfæste i et lønnet arbejde, hvor borger kan reducere eller mestre sine psykiske vanskeligheder med målet om en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, enten i ordinær eller beskyttet beskæftigelse eller uddannelse. IPS-indsatsen er frivillig for borgerne og bygger derfor på, at de skal have et reelt ønske om at arbejde. 

I flere år har Den AP Møllerske Støttefond bidraget til at få IPS udbredt i region Sjælland. I perioden 2017-2020 støttede fonden Slagelse, Kalundborg og Holbæk Kommuners samarbejde med Psykiatrien Vest om projekt ’IPS – individuelt planlagt job og uddannelse med støtte’. Se evt. mere om det projekt her. Derudover har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) - med etableringen af et IPS Ambassadørkorps - sikret, at IPS-indsatsen kan fortsætte i Region Sjælland. 

Slagelse Kommune har i en årrække gennemført fidelity-målinger med det formål at vurdere kvaliteten af implementeringen af IPS. Heraf fremgår det, at Slagelse Kommune i høj grad er lykkedes med sin IPS-indsats, idet Slagelse placerer sig i top tre blandt 14 sjællandske kommuner. Et resultat som også er blevet anerkendt af IPS Sjælland.

IPS-indsatsen i Slagelse er baseret på nedenstående syv principper:

1. Udgangspunkt i borgerens ønsker: Der er størst chance for at komme i job eller uddannelse og fastholde det, er, hvis det er et område, borgeren er interesseret i.
2. Hurtig jobsøgning eller uddannelsesstart: Opstart umiddelbart efter inklusion i IPS-indsatsen. Der arbejdes sideløbende på at afhjælpe evt. forhindringer.
3. Ordinær ansættelse eller uddannelse: Der arbejdes hen mod ordinær ansættelse eller uddannelse.
4. Ingen eksklusion: Hvis borgeren er motiveret for at arbejde eller uddanne dig, tror IPS-konsulenterne på, at det kan lade sig gøre.
5. Integreret beskæftigelses- og behandlingsindsats: IPS-konsulenten samarbejder tæt med behandlerteamet i psykiatrien.
6. Vejledning om tilskud: IPS-konsulenterne informerer borgerne om, hvordan offentlige ydelser eller tilskud påvirker, når borgeren starter i job eller uddannelse.
7. Individualiseret støtte: Ved ansættelse udarbejdes en individuel plan, og IPS-støtten fortsætter i op til et år.

Aktuelt løftets den beskæftigelsesrettede IPS-opgave i Slagelse Kommune af tre medarbejdere i ARI (placeret i hver sin afdeling) og to i Ungeenheden. De fem IPS-konsulenter mødes hver uge og har derudover en tæt dialog med regionen, hvor de ugentligt mødes med distriktspsykiatrien og hver fjortende dag med psykiatrisk klinik. Derudover har IPS-konsulenterne generelt en hyppig kontakt med borgerne i indsatsen.

IPS-konsulenternes møde med og understøttelse af borgerne i IPS-forløb, tager altid afsæt i borgerens ønsker. Det betyder, at de mødes der, hvor borgeren gerne vil – i jobcentret, hjemme, på en walk’n’talk eller andet. Borgere der er i praktik eller lønnede timer, vil også kunne mødes med IPS-konsulenten ude på virksomheden. Ligeså er det borgerens egne jobpræferencer, som den konkrete jobsøgning tager udgangspunkt i.

IPS – det viser undersøgelser om indsatsen

Der findes en del undersøgelser og viden om, hvad der virker i forhold til, at personer med psykiske lidelser kan opnå en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Helt overordnet peger undersøgelserne på, at arbejde generelt set er godt for helbredelsen, men under forudsætning af, at der iværksættes en koordineret og samtidig sundhedsmæssig og beskæftigelsesmæssig indsats.

IPS-indsatsen, hvor personer med svære psykiske lidelser kommer i et ordinært job eller i uddannelse, samtidig med at personen får behandling og får støtte til at beholde jobbet, er netop en koordineret indsats mellem psykiatrien og jobcenteret.

Både danske og internationale undersøgelser har vist, at IPS-metoden øger jobsandsynligheden signifikant mere end andre indsatser, uden at indsatsen fører til øget stress, opblussen af symptomer eller andre negative følger. Et nyere dansk forskningsprojekt om IPS fra 2012-2017 viser højere effekt af IPS-indsatsen i Danmark sammenlignet med standardindsatsen, dvs. flere kommer i arbejde, flere er markant tilfredse med deres forløb med en IPS-indsats og der er tale om en billigere indsats end de øvrige indsatser, og det til trods for at sagsantallet pr IPS-konsulent er væsentligt mindre.

Sammenlægning af opgaverne vedr. IPS og udskrivningsmentor

Administrationen vurderer, at det vil styrke IPS- og udskrivningsmentorindsatsen i jobcentret, at de sammentænkes og organiseres under én leder i afdelingen Job og Ressourcer. Udskrivningsmentorfunktionen kan hermed nemmere koble sig på en IPS-indsats, hvor relevant og sikre en løbende dialog, så længe borgeren er i et forløb i psykiatrien. For borgere der tilknyttes udskrivningsmentor, men ikke ønsker IPS-indsatsen, vil udskrivningsmentoren fungere som brobygger mellem psykiatrien og jobcentret.

En sammenlægning af opgaverne og dermed medarbejderne på tværs af områderne, vurderes at understøtte metodefideliteten i IPS-arbejdet samtidig med, at det bidrager til at skabe et IPS-fagligt miljø, som forventes at afspejle sig positivt i områdets fremtidige resultater. Der vil samtidig blive rakt ud mod Ungeenheden ift. også at understøtte deres metodiske fidelitet i opgaveløsningen, og der vil kunne etableres en faglig sparring med ledelsesmæssigt ophæng hos afdelingslederen i Job og Ressource på tværs af de to områder.

IPS-konsulenter og udskrivningsmentorer vil fortsat arbejde på tværs af jobcentrets målgrupper, men samlingen af opgaveløsningen vil betyde, at metoden og den nære kontakt til psykiatrien og borgerne vil være et fælles defineret omdrejningspunkt, hvormed der sikres en høj grad af ensartethed i opgaveløsningen.

Økonomi

Det er en central pointe, at hvis vi skal lykkes med de borgere, der er tilknyttet IPS eller udskrivningsmentor, så skal medarbejdernes sagsstammer have en passende størrelse og ikke rumme over 25 borgere.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at en sammenlægning af opgaverne vedr. IPS og udskrivningsmentor under én leder vil styrke indsatserne og sikre flowet i opgaveløsningen. Vurderingen er, at det vil understøtte den metodiske tilgang og dermed de opnåede resultater.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Socialudvalget, Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Introduktion til Barnets Lov, de væsentligste ændringer og de forventede økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller, 

1. at Socialudvalget, Børne- og Ungeudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

I maj 2021 indgik den daværende regering en bred aftale om reformen Børnene Først, herunder Barnets lov, som erstatter de dele i Serviceloven, som vedrører børn og unge. Med Børnene Først ønsker aftaleparterne at hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag. Barnets Lov blev endeligt vedtaget i juni 2023 og træder i kraft 1. januar 2024.

Den politiske aftale løfter området med to milliarder kr. i årene 2022-2025 og varigt fuldt indfaset med 734 millioner kroner om året. Aftalen indeholder initiativer inden for temaerne:

1. Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier
2. Færre skift og mere stabilitet
3. Flere rettigheder til børnene
4. Bedre kvalitet i anbringelser
5. Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed
6. Godt ind i voksenlivet
7. Fra aftale til virkelighed

Denne orientering omhandler de væsentligste ændringer som Barnets Lov afstedkommer. Orienteringen indeholder et særligt fokus på de elementer i loven, som omhandler inddragelsen af barnet samt barnets retssikkerhed og perspektiv i anbringelsessager.

Væsentligste ændringer

Barnets lov omhandler alle børn og unge - også børn og unge med funktionsnedsættelser. Barnets lov har til hensigt at understøtte, at børn og unge, der har behov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder som deres jævnaldrende, at hjælp og støtte ydes med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov og at indsatsen sker så tidligt som muligt.

Af væsentligste nye tiltag kan bl.a. nævnes:

• Krav om styrket flow i sagsbehandlingen ved brug af screening, hurtig igangsættelse af indsats og fastsættelse opfølgning ud fra barnets individuelle behov.
• Krav om løbende inddragelse af barnet/den unge.
• Krav om undersøgelse af et barn eller ung med afbrudt ophold på krisecenter og herunder flere støttende indsatser.
• Krav om to børne- og ungerådgivere på flere sager.
• Krav om risikovurdering ved bekymring for æresrelaterede konflikter.
• Krav om obligatorisk børnefaglig undersøgelse for søskende til børn og unge anbragt pga. omsorgssvigt.
• Krav om underretningspligt til Ankestyrelsen i sager om anbringelse uden samtykke.
• Krav om at Børne- og ungeplan (tidl. handleplan) skal laves sammen med barnet eller den unge.
• Krav om obligatorisk forældrehandleplan til forældre i særlige anbringelsessager.
• Krav om at sagsbehandlingen i sager med børn og unge med funktionsnedsættelser sidestilles sager af socialkarakter, herunder inddragelse af barnet, screening mv.
• Krav om inddragelse af civilsamfundet.
• Krav om øget dokumentation, journalisering og skriftlige afgørelser.

Barnets retssikkerhed og perspektiv

Det har været essentielt for lovgiver at prioritere børnenes retssikkerhed, og at de oplever et børnevenligt system. Fokus har ligeledes været, at regler ikke må stå i vejen for at børn og unge får den rette indsats tidligt og at der sikres en kortere vej fra bekymring til indsats. I nedenstående beskrives, hvordan barnets retssikkerhed og perspektiv får indflydelse på inddragelsen af barnet i hele sagsforløbet, særligt udfoldet ift. anbringelsessager.

Inddragelsen af barnet sker i dag ved lovmæssige prioriterede nedslag i sagsbehandlingen, dvs. ved udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse, inden der træffes afgørelse om indsats og når der sker opfølgning. Barnets lov stiller krav om løbende og kontinuerlig inddragelse af barnet igennem hele sagsprocessen, hvilket er forsøgt illustreret i nedenstående figur.

Styrkelsen af barnets retssikkerhed og perspektiv i sagsbehandlingen betyder konkret, at barnet får selvstændig partsstatus fra 10 år, hvorved barnet får mulighed for at klage og blive partshørt over afgørelser om anbringelse, hjemgivelse, valg af anbringelsessted m.m. I den forbindelse skal barnet tilbydes advokatbistand, mulighed for aktindsigt og ret til at udtale sig i sagen. Herudover får barnet ret til at bede om anbringelse og til at anmode om permanent anbringelse. Der gives desuden ret til at børn under 10 år får en second opinion, hvor Ankestyrelsen skal tage stilling til afgørelsen, når anbringelsesstedet ændres eller ved hjemgivelse. 

Det ligger også i de nye tiltag, at barnet har ret til samvær, til at sige nej til samvær og til at bede om, at samvær skal være støttet. Der indføres også forøgede rettigheder i forhold til tildeling af støtteperson og venskabsfamilie for anbragte børn og unge.

Af øvrige tiltag, der ligger i lovpakken omhandlende anbringelse, kan nævnes kommunens pligt til at overveje permanent anbringelse ved genbehandling af anbringelse uden samtykke, kommunernes mulighed for afgørelse om anbringelse inden fødslen, kommunernes pligt til at overveje adoption af nyfødte til søskende, der anbringes på grund af omsorgssvigt, øget beredskab ift. negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter mf.

Barnets ændrede retsstatus og løbende inddragelse i alle dele af sagsbehandlingen stiller nye krav til børne- og ungerådgivernes praksis og kompetencer, så inddragelsen ikke bliver et overgreb på barnet, og at barnet ikke tillægges ansvaret for de beslutninger der træffes.

Retligt grundlag

Barnets Lov.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Som følge af forhandlinger mellem Finansministeriet og KL er der via lov- og cirkulæreprogrammet afsat 4,6 mio. i 2024 stigende til 5,5 mio. kr. i 2027 til Slagelse Kommune. Lov- og cirkulæremidlerne tildeles som en del af kommunes bloktilskud fra staten. Barnets Lov vil betyde større afledte proceskrav til sagsbehandlingen og til de indsatser som tilbydes, hvorfor lov- og cirkulæremidlerne er indarbejdet som en del af prioriteringskataloget for Budget 2024-27 med henblik på, at midlerne tildeles Børne- og ungeområdet.

Tværgående konsekvenser

Barnets Lov stiller krav om en ændret praksis, hvor barnets perspektiv skal være styrende for sagsbehandlingen og for de indsatser som iværksættes. Som led i den strategiske retning og de igangsatte initiativer på børne- og ungeområdet, arbejdes der målrettet på at styrke og formalisere samarbejdet med almenområdet, kultur og fritid samt civilsamfundet. Der er ligeledes fokus på at styrke og skabe sammenhæng til ungdomsuddannelserne, Ungeenheden, Handicap og Psykiatri og det samlede beskæftigelsesområdet.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

- Opfølgning på fejl i bilaget vedr. BO1 fra på sidste møde d. 10. august 2023.

- Opfølgning på spørgsmål fra sidste møde vedr. :

  - Ungeforklaring, bilag 1, pkt. 4.3

  - Jobparate, bilag 1, pkt. 1.2, 

  - Fald i aktivitetsparate, bilag 2, side 3

  - FGU frafald og uddannelse generelt. Årsager til frafald og hvor går de unge hen?

- STU: data omkring frafald på STU.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag 1 findes en oversigt over kommende punkter til behandling. 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender referatet.