Kompetence
Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget kan beslutte den fremtidige retning for beskæftigelsesområdet, herunder hvilke områder, det er særligt vigtigt at beskæftigelsesområdet lykkes med, og beslutte hvilke indsatsområder, der bør indgå i en eventuel kommende budgetsag.
Indstilling
Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration samt Chefen for Børn og Unge indstiller,
- at Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget godkender den beskrevne politiske retning for, hvad det er særligt vigtigt at beskæftigelsesområdet lykkes med i 2024-2025.
- at Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget peger på hvilke indsatsområder, der ønskes yderligere belyst i forhold til de beskrevne konsekvenser af medfinanseringen af Arne-pensionen.
Sagens indhold
Slagelse Kommunes budgetforlig 2024-2027 er ambitiøs på den fremtidige beskæftigelsesindsats samtidig med, at beskæftigelsesindsatsen er underlagt en stor besparelse som følge af medfinansieringen af Arne-pensionen. På Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalgets møde den 15. januar 2024 orienterede administrationen om, at besparelserne som følge af medfinansieringen af Arne-pensionen, ikke er forenelig med bortfaldet af opgaver og de administrative forenklinger, som staten har udpeget i de to delaftaler om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
På samme udvalgsmøde, gav udvalget input til, hvad der særligt optager dem. Det skete med afsæt i administrationens præsentation af, hvilke fokusområder der arbejdes på ud fra budgetforligets oplæg til gentænkning af beskæftigelsesindsatsen. Udvalget besluttede på mødet, at administrationen frem mod Budgetopfølgning 1 skal vurdere ”i hvilket omfang, det er nødvendigt at kompensere beskæftigelsesindsatsen, så indfasningen af finansiering [Arne-besparelserne] sker med øje for de fremadrettede politiske mål og påkrævede indsatser”.
Denne sag vil derfor opsummere de politiske input og prioriteringer samt administrationens vurdering af, hvad der konkret kan gøres, med afsæt i de fem hovedtemaer, som præsentationen på mødet tog afsæt i (Erhverv, uddannelse og jobvækst, Borgere langt fra arbejdsmarkedet, Hvor de unge lykkes, En styrket integrationsindsats samt Digitalisering).
Sagens opbygning
De fem hovedtemaer er hver især disponeret som følger:
- POLITISK FOKUS – vi har hørt: Den politiske retning for, hvad der er særligt vigtigt, at beskæftigelsesområdet lykkes med i løbet af 2024-2025., og som vi nu beder udvalget godkende.
- GREB OG KONSEKVENSER – hvad kan der gøres?: Hvordan administrationen arbejder på at udmønte det politiske fokus inden for den givne ramme.
For hvert tema er de politiske fokus opstillet i punktform (A, B, C). Derefter følger greb og konsekvenser i tilsvarende punktform (nummereret a, b, c). På fire områder gør administrationen opmærksom på, hvor der kunne overvejes en langsommere indfasning af budgettilpasningen som følge af medfinansieringen af Arne-pensionen. På baggrund heraf kan udvalget pege på, om der er elementer, der kan indgå i en kommende beslutningssag
TEMA 1: ERHVERV, UDDANNELSE OG JOBVÆKST
Virksomhederne sikres den fornødne og kvalificerede arbejdskraft – nu og i fremtiden
POLITISK RETNING – vi har hørt:
- Slagelse Kommune skal bistå virksomhederne med deres rekrutteringsudfordringer, så de får den arbejdskraft de har behov for.
- Beskæftigelsesområdet skal støtte op om den nye erhvervsstrategi, blandt andet ved at sikre en enkel, fokuseret og sammenhængende service.
GREB OG KONSEKVENSER – hvad kan der gøres:
a.
For borgere, der som udgangspunkt kan varetage et arbejde eller påbegynde uddannelse, fokuserer Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration (ARI) på at opkvalificere ufaglærte til faglærte, forebygge langtidsledigheden hos særligt dagpengemodtagere og bevare sygemeldte medarbejderes tilknytning til deres job og få dem hurtigt tilbage i arbejde.
Vi skal både sikre virksomhederne kvalificeret og nødvendig arbejdskraft. Arbejdet med at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne sker bl.a. ved at opkvalificere ufaglærte til faglærte via voksenlærlingeindsatsen, hvor vi i 2023 startede 130 forløb op, men også via en forankring af uddannelsesambassadørprojektet. Her har en medarbejder som hovedopgave at arbejde på at få flere ufaglærte ledige og ledige med forældet uddannelse til at tage en erhvervsuddannelse. Det er administrationens vurdering, at denne indsats er velfungerende og kan fortsætte inden for den nuværende ramme.
Ift. at sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft, er vi med projekt Jobformidling Først blandt 14 sjællandske kommuner lykkedes med et mere systematisk samarbejde om at dele jobordrer mellem kommunerne, så vi bedre kommer i mål med at formidle kandidater på tværs af kommunegrænserne. Fra 1. kvartal 2022 til 2. kvartal 2023 er antallet af delte jobordrer steget med 140%. Ambitionen er at fortsætte og forankre projekterfaringerne, og der foregår aktuelt en dialog mellem kommunerne om, hvorledes vi sammen kan understøtte en forankring. Det er administrationens vurdering, at dette kan fortsætte inden for den nuværende ramme.
Rekrutteringssamarbejdet med virksomhederne er forankret i virksomhedsservice. Her behandles virksomhedernes rekrutteringsanmodninger, hvor vi screener og finder de bedst egnede kandidater. Har virksomheden brug for flere medarbejdere, arrangerer vi Jobmeeting, hvor vi screener de ledige forud for de møder virksomheden. Den generelt lave ledighed og kortere ledighedslængde blandt de ledige indebærer, at jobcentret bruger væsentligt flere ressourcer på at finde det gode match pr. rekrutteringsanmodning. Koblet med de besparelser, der er lagt ind i budget 2024, og som rammer bredt i centret, er det derfor administrationens vurdering, at vi ikke kan nå i mål med lige så mange rekrutteringsanmodninger som i 2023.
- En længere indfasning af budgettilpasningen på området vil kunne dæmme op for nedgangen i antallet af besvarede rekrutteringsanmodninger og de efterfølgende ansættelser i virksomhederne [1].
A-kasseforsøget, hvor A-kasserne overtog ansvaret for de forsikrede ledige de første tre måneder, viste, at A-kasserne er væsentligt dårligere til at få de ledige i job sammenlignet med jobcentrene. Fra 1. januar 2024 er forsøget imidlertid gjort permanent. Det udfordrer vores muligheder for at støtte målrettet op om, at virksomhederne sikres den fornødne arbejdskraft. Det er administrationens vurdering, at den lediges overgang fra A-kassen til jobcentret, kalder på en intensiv, jobrettet indsats, så vi forebygger langtidsledighed og får den ledige hurtigt i job.
- En længere indfasning af budgettilpasningen på området vil kunne sikre hyppigere jobrettede samtaler med den ledige og en mere målrettet virksomhedsrettet indsats over for de ledige, der efter tre måneder i A-kassen overgår til jobcentret [2].
Der er flere sygedagpengemodtagere end jobparate ledige - både på landsplan og i Slagelse Kommune. Hovedparten af disse har en arbejdsgiver, som mangler deres arbejdskraft. Derfor udgør nedbringelsen af sygedagpengemodtagere en væsentlig nøgle i at sikre virksomhederne den fornødne arbejdskraft. ARI er i 2023 lykkedes med at hæve raskmeldingsprocenten med 5% til i alt 86% Vi har organiseret os op mod de forskellige typer af arbejdsgivere (offentlige, private mv.), med henblik på, at samarbejdet, herunder vores forebyggende arbejde, bliver så effektivt og meningsfuldt som muligt. Herved understøtter vi borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet og forebygger, at de mister deres arbejdsgiver. Med implementeringen af budget 2024 er sagsantallet pr. medarbejder steget med 20%, hvilket udfordrer vores muligheder for fortsat at være landets tredje bedste kommune på sygedagpengeområdet, jf. Beskæftigelsesministerens Benchmark af kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet
- En længere indfasning af budgettilpasningen på området vil kunne nedbringe sagsantallet og bidrage til at Slagelse Kommune fastholder vores resultater på området [3].
b.
Beskæftigelsesområdet bidrager til ambitionerne i Slagelse Kommunes nye erhvervsstrategi om at gøre kommunen til en af de mest dynamiske målt på fremgang i erhvervsvenlighed og privat jobskabelse ved at understøtte en tæt koordinering og løbende opfølgning mellem beskæftigelsesområdet, Slagelse Erhverv, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. For at styrke oplevelsen af én samlet og hurtigere service, vil ARI og Ungeenheden dyrke og udbygge de gode synergier i det virksomhedsrettede arbejde mellem beskæftigelses- og erhvervsområdet og arbejde mod et mere koordineret, forpligtende og samskabende samarbejde for derigennem at bidrage til at støtte op om en enkel, fokuseret og sammenhængende service til virksomhederne på tværs af kommunens arbejdsområder. Dette samarbejde vil også udgøre et væsentligt fundamentet i at opfylde erhvervsstrategiens målsætning om etablering af flere strategiske partnerskabsaftaler mellem virksomheder og kommunen. Arbejdsmarked, Rådgivning og Integrations mange års samarbejde med virksomhederne bliver her bragt i spil sammen med det koordinerede virksomhedssamarbejde, der er blevet styrket som led i udmøntningen af strateginotatet på beskæftigelsesområdet.
Det er administrationens vurdering, at ovenstående kan ske inden for den nuværende ramme.
TEMA 2: BORGERE LANGT FRA ARBEJDSMARKEDET
Tidlig helhedsorienterede indsatser som forebyggende til førtidspension
POLITISK RETNING – vi har hørt:
- Udviklingen af borgere der ender på en førtidspension skal bremses, og for borgere der kan, skal der arbejdes med muligheden for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
- For borgere som er langt fra arbejdsmarkedet og med sager i forskellige centre, skal kommunen møde dem med tidlige og individuelle forløb, som samler indsatserne på tværs og koordinere en meningsgivende samlet plan for borgeren.
- Virksomhederne der gerne vil ansætte borgere med skånebehov, skal understøttes og mødes af smidigere processer i kommunen.
- Borgere skal få fodfæste på arbejdsmarkedet gennem lønnede timer i private virksomheder eller ved offentlige arbejdsgivere.
GREB OG KONSEKVENSER – hvad kan der gøres:
a.
Slagelse Kommune har med budgetforliget 2024-27 investeret i en intensiv indsats for at forebygge førtidspension hos kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Som orienteret om på seneste EBU møde vil der fra 1. februar 2024 igangsættes en social effektinvestering med et tilsvarende formål, om at flere borgere får fodfæste på arbejdsmarkedet. Investeringen omfatter ligeledes kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Det er derfor administrationens vurdering, at der iværksættes en række initiativer, der understøtter de politiske ambitionerer for borgere på kontanthjælp med andre problemer end ledighed.
Borgere i ressourceforløb, som er kendetegnet ved at have komplekse problemer, og hvor arbejdsevnen er så begrænset, at der er behov for en særlig tværfaglig indsats samt ledighedsydelsesmodtagere (personer, der er visiteret til et fleksjob, og som er ledige) er også i risiko for at ende på førtidspension, hvis ikke der sættes ind med en helhedsorienteret og forebyggende indsats. For de mest udsatte borgere i ressourceforløb har samarbejdet med de socialøkonomiske virksomheder vist sig at være en styrke og har bidraget til lønnede timer. Administrationen vil i 2024 finde midlerne inden for egen ramme ved at overføre indsatsmidler fra de målgrupper, som omfattes af den sociale effektinvestering, der påbegyndes i februar 2024. Det giver lidt mere tid til at afdække mulighederne for at finde midlerne inden for egen ramme fra 2025 og frem.
Med den svagt stigende ledighed har vi set en stor vækst i borgere, der mister deres fleksjob. Vi kan også se, at efterværn (opfølgning efter indsatsen er afsluttet og borger er påbegyndt fleksjob) kan være en afgørende faktor for, at borgere i fleksjob fastholder deres job. Med budgettilpasningen er fleksjobområdet under et tredobbelt pres: i) Det er ikke muligt at følge op på fleksjob hyppigere end hver 30. måned, som lovgivningen foreskriver (efterværn), ii) der er flere der mister deres job og derfor et behov for at medvirke til at skabe flere fleksjob, iii) det er ikke længere muligt at ressourceforløbsteamet i ARI aflaster fleksjobteamet med konkrete opgaver grundet den snævrere budgetramme.
- En længere indfasning af budgettilpasningen på fleksjobområdet vil kunne understøtte en efterværnsindsats med 2-3 besøg de første år. En sådan efterværnsindsats vil samtidig kunne åbne dialogen med virksomhederne om yderligere pladser og muligheder. Bredt set vil indsatsen forebygge udviklingen af borgere, der ender på førtidspension [4].
Borgere, som har fået tilkendt førtidspension, har mulighed for at tjene op til 87.000 kr., inden der sker modregning i pensionen. Derefter modregnes med 30%. ARI understøtter at førtidspensionister genindtræder på arbejdsmarkedet via samarbejde med KLAP-job, via det sociale frikort og målrettede jobmesser til målgruppen. Hvis førtidspensionister via de lønnede timer opnår så fast og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, at borgeren vedvarende kan forsørge sig selv, kan førtidspensionen frakendes. Der kan dog ikke ske frakendelse i en treårig periode fra 2023-25, da regeringen som en del af aftalen fra 2022 ”Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked” giver førtidspensionisterne mulighed for at tage supplerende arbejde uanset omfang, uden risiko for at miste førtidspensionen. Administrationen vurderer, at det økonomiske potentiale i at Slagelse Kommune investerer førtidspensionisters tilbagevenden til arbejdsmarkedet, er usikkert. Området er ikke en del af jobcentrets kerneopgave og kommunen har generelt begrænsede handlemuligheder. Derfor vil administrationen anbefale, at ARI primært fokuserer på tidlige, forebyggende indsatser, og at en eventuel investering målrettet førtidspensionisters tilbagevenden til arbejdsmarkedet, løftes som et budgetønske for budget 2025-28.
b.
Helhedsorienterede indsatser (HOI) er vejen til en bedre, mere effektiv, og økonomisk rentabel indsats til glæde for borgerne. Det er også den indsats som kræver størst koordinering og dedikation. ARI har i flere år arbejdet med HOI via forskellige tværfaglige forums på velfærdsområdet, herunder Fremskudt sagsbehandling og visiteret Koordination (på EBU 7.9.2023), Step up-indsatsen (på EBU 8.2.2024) på tværs af fagcentrene samt IPS-indsatsen, der også involverer samarbejde med psykiatrien. Der er administrativt søsat et helhedsorienteret udviklingsprojekt mellem rusmiddelcentret, jobcentret, og Børn og Unge, som vil finde sin metodiske og organisatoriske form primo 2024 og kan rummes inden for den budgetmæssige ramme.
c.
Virksomheder, der får borgere i praktik eller småjobs, og på længere sigt et fleksjob, skal klædes på i forhold til hvilke krav det sætter, og hvordan virksomheden kan få mest mulig gavn af de kompetencer, som borgere med skånebehov kommer med. Og kommunen skal gøre sig umage for at understøtte samarbejdet med smidigere processer. ARI forventer at indgå et toårig investeringsforløb med organisationen Code of Care, som skal bidrage til at metodeudvikle på området via et taskforce forløb, som involverer op til 35 virksomheder.
d.
Lønnede timer er en af de vigtigste hovedveje til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Regeringen har i 2023 ændret sat større krav til kommunerne om flere virksomhedsrettede tilbud såsom praktikker, løntilskud og de lønnede timer, frem for opkvalificering og vejledningstilbud. ARI har derfor prioriteret de lønnede timer og holder løbende øje med, at vi opfylder regeringens målkrav
TEMA 3: HVOR DE UNGE LYKKES
En styrket ungeindsats (Unge forbindelser)
På Ungeområdet arbejdes der målrettet med at indfri de politiske målsætninger i beskæftigelsesplanen, de potentialer der er beskrevet i Ungeanalysen fra 2023, og de politiske prioriteringer i budget 2024-27.
POLITISK FOKUS – vi har hørt:
- Slagelse Kommune skal styrke de tidlige og forebyggende indsatser med fokus på de unges vedholdenhed, så de unges chancer for at gennemføre uddannelse øges.
- Kommunen skal styrke brobygningen mellem grundskoler og ungdomsuddannelser, særligt med fokus på brugen af erhvervsrettede samarbejder og praktikforløb for de unge som kan profitere heraf.
- Sikre helhedsorienterede og effektfulde indsatser med tilbud til de mest udsatte og sårbare unge, så de hjælpes tættere på eller får fodfæste i uddannelse eller på arbejdsmarkedet.
- Kommunen skal, også på beskæftigelses- og uddannelsesområdet, understøtte overgangen fra ungeområdet til voksenområdet (overgangen mellem 29 -30 år), med et særligt fokus på de unge, som eksempelvis overgår til indsats i jobcenteret når de fylder 30 år.
GREB OG KONSEKVENSER – hvad kan der gøres:
a.
Sikre et mere formaliseret samarbejde mellem almenområdet og Ungeenhedens uddannelsesvejledere, med blik for tidlig forebyggelse såvel som fleksible skole og praktikforløb, samtidig med at overgangsarbejdet styrkes.
b.
Ved at øge fokusset på de virksomhedsrettede indsatser helt ned i almenskolen, med tilbud om fritidsjobs, praktikker mv., kan Ungeenheden understøtte de unges gennemførsel af grundskolen, nedbring fravær og styrke de unges uddannelsesvalg og overgang hertil.
c.
Løbende tilpasning af hvilke indsatser som passer bedst til den individuelle unge, så der både sikres fokus på de unges livsmestring og tilknytning til meningsfulde fællesskaber, men også færdigheder i relation til uddannelse og beskæftigelse.
d.
Styrke samarbejdet ift. den ældste ungemålgruppe, eksempelvis ved at inddrag erfaringer fra KUI-samarbejdet, samt sikre et mere formaliseret samarbejde i overgang og overlevering mellem Ungeenheden og Jobcenteret.
Politisk fokus på indsatser til særligt udsatte unge og forskellige veje at gå for målgrupperne
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har i protokolleringen udtrykt ønske om en særlig opmærksomhed på indsatser til de mest udsatte ungegrupper;
”Udvalget er enige om at udtrykke et politisk ønske om, at der fortsat gives tilbud til de mest udsatte grupper som kan flytte dem i retning af uddannelse og arbejdsmarked. Derfor ønsker udvalget at få præsenteret en eller flere modeller for, hvordan viden og erfaringer fra bl.a. projektet 180 grader, kan indtænkes i Ungeenhedens praksis, så der tages hensyn til de udfordringer som målgruppen har".
I foråret 2023 udarbejdede Ungeenheden en indsatsstrategi ud fra et ønske om at skærpe fokus på kvalitet, effekt og økonomisk bæredygtighed i tilbuddene. Strategien indeholder bl.a. fokusering og anbefalinger som knytter an til Ungeanalysen, samt den viden og erfaring der er fra forskellige indsatser til målgruppen, herunder 180 grader (evaluering af tilbuddet vedlagt i bilag 2). Helt centralt står bl.a. udfordringerne med fastholdelse og gennemførsel af uddannelse på ungeområdet. Indsatsstrategien beskriver således nogle principper for iværksættelse af indsatser, og hvad de enkelte indsatser skal imødekomme, herunder fokus på den unges ressourcer og egne perspektiver, samarbejde med ungdomsuddannelserne og fokus på fastholdelse. Eksempler på tilbud og indsatser der indgår i Ungeenhedens tilbudsvifte:
Connect er et 16 ugers gruppeforløb målrettet unge i alderen 18-30 år, som har massive udfordringer, fx diagnoser, angst, depression.
Ungeguides leverer både gruppebasserede og individuel støtte og koordination til de unge i KUI-målgruppen (14-25 år).
Bevægelse mod nye mål støtter unge mod uddannelse og beskæftigelse via motion, bevægelser og etablering af netværk og relationer.
Falck Healthcare og Ramsdal leverer individuelt tilrettelagte indsatser for de aktivitetsparate unge (de unge der er mest udfordret). Tilbuddene understøtter derudover Ungeenheden med beskrivelser af de unge, der har behov for at få afdækket fremtidigt forsørgelsesgrundlag, fx førtidspension, ressourceydelse, flexjob mv.
Psykologsamtale kan tilbydes unge med forskellige former for udfordringer, herunder manglende motivation og retning, sociale og personlige udfordringer, udfordringer med forståelsen af sig selv og i relation til andre.
Model for inddragelse af viden og erfaringer
Ud fra indsatsstrategien søger Ungeenheden løbende at vurdere og evaluere de enkelte tilbud, inddrage viden og erfaringer samt skærpe fokusset på de unges egne oplevelser og perspektiver. Indsatserne skal ses i en sammenhæng og kan sammensættes indenfor rammerne af Ungeenheden med udgangspunkt i den enkelte unges behov.
Det er administrationens vurdering, at den model der er for evaluering af indsatser og dialog med de unge, understøtter at viden og erfaringer indarbejdes i det løbende arbejde der foregår med at udvikle og styrke tilbudsviften i Ungeenheden. Samtidig er det administrationen vurdering, at modellen med fordel kan udvikles og blive mere datadreven, så der mere systematisk følges op på f.eks. de unges fremmøde, frafald og gennemførsel af uddannelse og/eller beskæftigelse.
I bilag 1 fremgår den omtalte indsatsstrategi samt en udfoldelse af de beskrevne tilbud og indsatser målrettet udsatte unge. Bilag 2 indeholder en evaluering af 180 grader ”Menneskene bag tallene” fra 2021.
TEMA 4: KULTURELLE FORBINDELSER
En styrket integrationsindsats
POLITISK RETNING – vi har hørt:
- Nyankomne og herboende udlændinge skal aktivt deltage og bidrage i det danske samfund. Slagelse Kommune har vedtaget en integrationspolitik, som danner rammerne for hvordan kommunen arbejder helhedsorienteret på tværs af fagområderne, og hvor civilsamfundet har en vigtig rolle i §17,4 integrationsudvalget.
- En af de store opgaver for kommunen er implementeringen af 37-timers arbejdspligten for borgere med integrationsbehov, hvor særligt nyttejobs udgør en betydelig del. Det kræver en tværfaglig indsats i samarbejde med relevante aktører såsom fagbevægelsen, uddannelsesinstitutioner, og lokale virksomheder. Kommunen skal udforske de synergier der lægger i at samtænke arbejdspligten med rekrutteringsudfordringer.
GREB OG KONSEKVENSER – hvad kan der gøres:
a.
Slagelse Kommune har i 2023 opdateret integrationspolitikken, som har haft til formål at samle fagcentrene omkring opgaven og inddrage civilsamfundet, virksomheder og borgere. Et kernelement i implementering af politikken er etableringen af et §17,4 integrationsudvalg, som vil mødes 4-5 gange årligt og komme med konkrete anbefalinger til kommunen i forhold til sundhed og inddragelse af civilsamfund i indsatsen.
b.
Kommunen vil få en væsentlig opgave i at få skabt nok tilbud for de cirka 300 borgere i kommunen, som forventes at blive omfattet. Nyttejobs vil udgøre en betydelig del, hvor kommunen skal etablere nyttejobbene og sikre medarbejdere til at drifte indsatsen. 37-timers arbejdspligten vil blive særskilt behandlet på EBU i 2024, idet vi afventer et lovudkastet, hvorefter vi vil kende krav og handlemulighederne bedre.
TEMA 5: DIGITALISERING
POLITISK RETNING – vi har hørt:
- Digitale muligheder skal udnyttes optimalt, så det supplerer og understøtter kerneopgaven mest muligt. Formålet er at øge borgeren selvstændige handlemuligheder, gøre det nemmere at skabe direkte kontakt mellem virksomheder og borgere, og så skal det frigøre tid for sagsbehandlerne så de kan fokusere borgere der ikke er selvhjulpne.
GREB OG KONSEKVENSER – hvad kan der gøres:
a.
Den politiske retning vil godt kunne indfries inden for eksisterende budgetrammer, idet ARI og ungeenheden allerede godt på vej, hvor flere initiativer og projekter er søsat. Vi er for eksempel foregangskommune for udbredelse af digitale samtaler [link til nyhed i pressen] og implementering af fremskudt e-vejledning, som vi har søsat i pilotprojektet ”Jobformidling Først” i samarbejde med 13 andre sjællandske kommuner. ARI og ungeenheden har investeret i it-platformen ”det virtuelle jobunivers”, hvor borgere får individuel jobstøtte og bliver mere selvhjulpne ift. at få vejledning, og indgår i et fælles udbud af it- fagsystemet på beskæftigelsesområdet, så vi får stordriftsfordele og samtidig styrker de digitale ambitioner på tværs af kommunerne. Udnyttelse af kommunernes erfaringer på tværs er essentielt for at udvikle os, hvor ARI deltager i KL projektet ”Digitale Veje til Job” sammen med 16 kommuner, og selv afholder 1:1 sparringsmøder med nærliggende kommuner, fx Næstved.
[1] Administrationen vurderer, at budgetbehovet initialt vil svare til et årsværk.
[2] Administrationen vurderer, at budgetbehovet initialt vil svare til et årsværk.
[3] Administrationen vurderer, at budgetbehovet initialt vil svare til to årsværk.
[4] Administrationen vurderer, at budgetbehovet initialt vil svare til et årsværk.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
På baggrund af drøftelserne og beslutningerne på mødet vil Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget i forbindelse med Budgetopfølgning 1 få fremlagt administrationens vurdering af, hvor det kan være nødvendigt at kompensere beskæftigelsesindsatsen, så indfasningen af finansieringen af Arne-pensionen sker med øje for de fremadrettede politiske mål og påkrævede indsatser.
