6. Fremtidig drift af naturfitnesspladsen ved Bildsø Strand (B)
6. Fremtidig drift af naturfitnesspladsen ved Bildsø Strand (B)
Sagsnr.: 330-2019-13144 Dok.nr.: 330-2019-327376 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, om kommunen
fremadrettet skal forestå og finansiere dele af driften af naturfitnesspladsen
ved Bildsø Strand.
Baggrund
Foreningen Aktiv Natur Velvære Bildsø Skov og Strand har
henvendt sig til Fritidsafdelingen for at få naturfitnesspladsen godkendt som
en ”offentlig drevet plads”, hvor Aktiv Natur Velvære fortsat påtager sig
pasningen af redskaberne, men hvor kommunen påtager sig ”vedligeholdelse af
faldunderlaget”.
Hvad angår faldunderlaget, som jævnligt bliver vurderet af
et eksternt legepladstilsyn, vil dette i fremtiden koste mellem 20.000 og
30.000 kr. for foreningen at indkøbe og fordele på pladsen. Tidligere har
Entreprenørservice stået for levering af flis fra egen produktion.
Entreprenørservice kan ikke længere levere gratis eller næsten gratis flis, da
flisen nu bliver solgt til anden side og dermed er en del af indtægtsgrundlaget
i Entreprenørservice.
Den fremtidige udgift til flis og udkørsel af 25-30 m3 flis
på pladsen ønskes dækket af kommunen. Såfremt Entreprenørservice skal forestå
denne opgave med indkøb, levering og fordeling af flisen vil dette årligt koste
omkring 40.000 kr.
Entreprenørservice oplyser, at forskellen på foreningens
motionsplads og de øvrige motionspladser i kommunen er, at de andre er politisk
besluttede, mens motionspladsen i Bildsø Skov er en plads, som foreningen selv
har ønsket at opføre. Det var således en forudsætning for tilladelsen til
opførelsen i sin tid, at foreningen selv skulle varetage driften af pladsen
efterfølgende, hvilket stadig er gældende.
Foreningen fremfører, at når deres motionsplads bliver
offentligt beskrevet på kommunens hjemmeside, må det være at betragte som en
offentlig plads. Til dette svarer Entreprenørservice, at pladsen er etableret
på ovennævnte vilkår og ligger i en skov ejet af Slagelse Kommune. En del af
aftalegrundlaget var, at alle skulle have lov til at benytte faciliteterne.
Prisoverslag på nyt underlag
Administrationen har undersøgt alternative former for
faldunderlag. Fitnesspladsen er på ca. 750 kvm. og ligger inde i et skovområde
i nærheden af Bildsø Kolonien. Unisport anbefaler et af følgende materialer:
·
EPDM Gummiunderlag pr. kvm. 1.150 kr.
·
Saltex Activ kunstgræs med Powerplayground faldunderlag pr. kvm.
375 kr.
Priserne er excl. moms.
, | EPDM
Gummiunderlag 1.150 kr. pr. kvm | Saltex Activ kunstgræs m.
powerplayground faldunderlag 375 kr. pr. kvm |
Jordarbejde og opbygning af bund | 125.000 | 125.000 |
Fitnessplads 750 kvm | 862.500 | 281.250 |
| | |
I alt | 987.500 | 406.250 |
Prisen på kantafgrænsning af pladsen er uafklaret, alt
afhængigt af valg af belægning.
Derudover skal kommunen sørge for etablering af
adgangsforhold og evt. køreplader. Eksisterende flisunderlag skal bortskaffes
eller fordeles i området.
Unisport tager i deres overslagspris forbehold for
uforudsete emner/rødder i jordbunden, der vanskeliggør rydning af skovbunden.
Unisport oplyser endvidere, at hverken gummibelægning eller kunstgræs er
vedligeholdelsesfrie løsninger. Gummibelægning skal renses med jævne mellemrum,
specielt i områder med stort løvfald, og kunstgræs skal forsynes og fejes med
sand med jævne mellemrum og her også fejes ved løvfald.
Ifølge Folkeoplysningsloven er kommunen ikke forpligtet til
at vedligeholde eller yde tilskud til vedligeholdelse af foreningernes egne
udendørs faciliteter. Kun til lokaler, der anvendes til folkeoplysende
aktiviteter. Foreningen har hidtil fået tilskud fra diverse puljer til dækning
af udgifter i forbindelse med renovering af motionsredskaber m.v.
Aktiv Natur Velvære Bildsø Skov og Strands regnskab for 2018
viser et overskud på 10.386 kr. Foreningen har en egenkapital på 32.887 kr.,
hvor de likvide beholdninger andrager 32.287 kr. Foreningen har oplyst, at den
har 62 medlemmer over 25 år.
Retligt
grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
A) Beslutte at finansiere
opgaven med indkøb, levering og fordeling af flis fra midler på
facilitetsområdet på 40.000 kr. (Entreprenørservice udfører opgaven).
B) Beslutte at yde
tilskud til foreningen, der dækker køb af flis, på 20.000-30.000 kr. fra
Idræts- og Fritidspuljen i 2019, og hvor foreningen selv står for udlægningen
(faktiske afholdte udgifter).
C) Beslutte at etablere
Saltex Actic kunstgræs til en pris af 406.250 kr. Dertil kommer udgifter til kantafgrænsning,
bortkørsel af nuværende flis samt sikre adgangsforhold.
D) Beslutte at fremsende
sagen til afgørelse i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, hvor sager, der
vedr. grønne områder, normalt bliver behandlet.
E) Afvise at yde
tilskud til opgaven.
Vurdering
Administrationen vurderer, at løsningen med det alternative
faldunderlag har for store økonomiske omkostninger, både i anskaffelse og
efterfølgende vedligeholdelse. Endvidere passer flisen bedre ind i miljøet
omkring fitnesspladsen og skoven omkring den. Administrationen vurderer derfor,
at den eksisterende løsning, hvor foreningen selv står for faldunderlaget,
fastholdes jfr. tidligere indgået aftale. Det er ikke muligt at finansiere
udgiften fra midlerne på facilitetsområdet, da disse allerede er disponeret til
andre opgaver. Foreningen henvises til at ansøge Idræts- og Fritidspuljen om
tilskud til dækning af faktiske afholdte udgifter i forbindelse med indkøb af
flis.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Beslutter Kultur- og Fritidsudvalget at udføre opgaven
omkring indkøb, levering og udlægning af flis, vil dette medføre en fast udgift
på Idræts- og Fritidspuljen eller fra Fritids driftsbudget, hvilket vil betyde
færre midler til andre foreninger/omprioritering af midler.
Konsekvenser
for andre udvalg
Hvis Entreprenørservice skal udføre opgaven indenfor eget
budget og på samme niveau som med de opgaver, der er på de kommunale
motionsoaser m.v., vil dette bevirke en omprioritering af midlerne på området
for tilsyn og vedligehold af eksisterende motionsoaser m.v.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at yde tilskud til foreningen fra
Idræts- og Fritidspuljen i 2019 til dækning af foreningens faktiske afholdte
udgifter til indkøb og udlægning af flis.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:
Anne Bjergvang (A), Stén Knuth (V)
At 1: Godkendt.
Sagen oversendes til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
i forhold til fremtidig vedligeholdelse af de grønne områder.
Administrative bemærkninger:
Sagen skal behandles i Erhvervs- og Teknikudvalget, og er
derfor blevet flyttet fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.
Beslutning i Erhvervs- og
Teknikudvalget den 12. august 2019:
Fraværende:
Udvalget har ikke mulighed for at afsætte midler til
fremtidig udlægning af flis.