Erhvervs- og Teknikudvalget (2018-2021) – Referat – 1. marts 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2021-54131                                  Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal godkende dagsordenen.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget godkender Dagsordenen.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Foreløbigt regnskabsresultat for 2020 og overførsel til 2021 (B)

2.     Foreløbigt regnskabsresultat for 2020 og overførsel til 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2021-13255               Dok.nr.: 330-2021-58042                                  Åbent
Kompetence: Erhvervs og Teknikudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2020. Derudover skal udvalget indstille overførsel af mindre-/merforbrug på drift og anlæg til 2021. 
Sagens indhold
Der foreligger foreløbigt regnskabsresultat 2020 for drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af pkt. A. opdelt på udgiftstyper. Resultat pr. enhed/virksomhed på drift fremgår af bilag 1. og resultat på anlæg fremgår af bilag 2 fordelt på de enkelte projekter.
Overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2020 til 2021 tager udgangspunkt i nedenstående opdeling på ”Budgetrammer”:
·        For Budgetramme 1 (serviceudgifter og særligt dyre enkeltsager) overføres mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene. For merforbrug over 5% (eller 1. mio.kr.)  udarbejdes handleplan til den efterfølgende budgetopfølgning, der viser plan for afvikling af merforbruget inden for 2 år. (Godkendt af ØU 7. december 2020)
·        For Budgetramme 2 (overførselsudgifter, forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering) overføres mer-/mindreforbrug ikke mellem regnskabsårene.
·        For Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og Centre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, idet uforbrugte anlægsbudgetter overføres fuldt ud.
·        For det brugerfinansierede område og ældreboliger overføres over-/underskud via status og derfor sker der ikke overførsel af drifts- og anlægsbevillinger
Afvigelse fra disse hovedprincipper skal godkendes i Økonomiudvalget og Byråd.
Økonomiudvalget behandler på møde d. 15. marts 2021 de enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til Byrådet den 22. marts 2021.
Det skal bemærkes at der pågår en dialog om behovet for overførsler af uforbrugte midler fra 2020 til 2021, primært på de centrale områder.
A.   Regnskabsresultat, drift
Regnskabsresultatet for 2020 viser for drift et samlet forbrug på 343,4 mio. kr.
Ved Budgetopfølgning 4 for 2020, som blev godkendt i november 2020, var det forventede regnskab anslået til 354,6 mio. kr.
Resultatet fordeler sig således:
Regnskabsresultat, drift

Erhvervs- og Teknikudvalget

Mio. kr.
Korrigeret budget
2020
Regnskab 2020
Afvigelse
(- = mer-
forbrug)
6.1 Havne
 
 
 
Serviceudgifter
2,5
1,0
1,4
6.2 Drift og Teknik
 
 
 
Serviceudgifter
142,6
140,0
2,6
6.3 Kommunale Ejendomme
 
 
 
Serviceudgifter
194,3
207,7
-13,4
Overførselsudgifter
2,5
2,7
-0,2
Ældreboliger
-23,9
-28,2
4,2
6.4 Erhverv og Turisme
 
 
 
Serviceudgifter
21,5
17,7
3,8
Total
339,6
341,1
-1,5
B.    Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift (bilag 1)
Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder.
Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift

Erhvervs- og Teknikudvalget

Mio. kr.
Overført
fra 2019
til 2020
Overføres
fra 2020
til 2021
Tilføres
kassen
6.1 Havne
1,1
1,4
0,0
6.2 Drift og Teknik
2,2
2,6
0,0
6.3 Kommunale Ejendomme
5,4
-13,4
0,0
6.4 Erhverv og Turisme
6,6
3,8
0,0
Total
15,3
-5,6
0,0
Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.
6.1 Havne
Mindreforbrug på serviceudgifter på 1,4 mio. kr. skyldes primært disponerede midler til vedligeholdelse af havneanlæg og bassiner, herunder katodisk beskyttelsesanlæg.
6.2 Drift og Teknik
Et samlet mindreforbrug på serviceudgifter på 2,6 mio. kr. som primært skyldes.
At Veje og Trafik har et merforbrug på 0,9 mio. kr. At Entreprenørservice har et samlet mindreforbrug på 3,6 mio. kr. heraf vedrørende 1,8 mio. kr. vintervedligeholdelsen. Det skal bemærkes at udvalget den 1. februar har godkendt at mindreforbrug vedr. vintervedligeholdelse omdisponeres til renholdelse og øget serviceniveau vedrørende offentlige toiletfaciliteter.
6.3 Kommunale Ejendomme
Et samlet merforbrug på serviceudgifter på 13,4 mio. kr. som primært skyldes merforbrug på Ejendomsservice. Ejendomsservice havde i 2020 et merforbrug på 15,7 mio kr. som følge af beslutningen i foråret om at fremrykke planlagte vedligeholdelsesopgaver fra 2021 til 2020. Hertil kommer en yderligere udgift i 2021 på 1 mio. kr., som er opgaver der ikke nåede at blive færdige i 2020 og derfor skubber udgiften til 2021.
Merforbruget forventes at blive indhentet i løbet af 2021, hvor mængden af planlagte vedligeholdelsesopgaver på kommunens ejendomme er på et absolut minimum.
6.4 Erhverv og Turisme
Et samlet mindreforbrug på serviceudgifter på 3,8 mio. kr. som primært skyldes nedsat aktivitet blandt andet som følge af Corona. Midlerne forventes overført til 2021 af hensyn til planlagte aktiviteter jævnfør orienteringssag til udvalget i november 2020. Begge områder er afhængige af overførsel af det fulde beløb for at sikre finansiering til besluttede aktiviteter i 2021 og 2022.
For turisme er følgende gældende:
1.   Turistforeningernes uforbrugte midler i 2020 overføres til 2021 jf. beslutning 1. februar 2021 blive overført til 2021.
2.   Der tildeles et øget tilskud til Skælskør turistforening jf. beslutning 1. februar 2021
3.   Der er bevilget midler til Fodsporet jf. beslutning 4. november 2020
4.   Der er bevilget midler til rengøring af toiletfaciliteter besluttet den 1. februar 2021.
5.   Resterende uforbrugte midler fastholdes til udvikling af Kyst- og naturturisme i 2021 i henhold til drøftelse den 1. februar 2021 til udvikling af kyst- og naturturisme
For erhverv er følgende gældende:
1.   Bosætning vil fra 2021 budgetmæssig høre under Økonomiudvalget, derfor vil de uforbrugte midler for bosætning svarende til 265.000 kr. blive overført til finansiering af bosætningskampagne jf. beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2021 og jf. Orientering til Erhvervs- og Teknikudvalget den 4. november 2020.
2.   Udbetaling af tilskud til Slagelse Erhvervscenter for 4. kvartal 2020 udgør 1.942.500 kr. af de uforbrugte midler. Dette skyldes en forsinket udbetaling, der gør at udgiften figurerer på regnskabet for 2021.
3.   Resterende midler overføres til finansiering af: KIT, Bykontorer, Uddannelsernes fællescase jf. orienteringssag den 4. november 2020.
Uafklaret er projekterne:
·      Stigsnæs med et restbudget på 98.168 kr.
·      Korsør energipark med et restbudget på 680.500 kr.
For begge indsatser gælder, at pengene er givet til aktiviteter som ikke længere er aktuelle. Derfor kan budgettet enten gives tilbage til kassen og altså ikke ønskes overført. Alternativt kan Erhvervs- og Teknikudvalget med overførselssagen ønske at prioritere midlerne til finansiering af de erhvervsklynger, som forventes at komme til beslutning i foråret (Beslutning i KKR Sjælland) og dermed fastholde overførsel af disse midler til 2021.
C.   Overførsel anlæg (bilag 2)
Regnskabsresultatet for 2020 viser for anlæg samlet uforbrugte anlægsbudgetter på 34,6 mio. kr.
Ved Budgetopfølgning 4 for 2020 forventedes uforbrugt anlægsbudget på 23,1 mio. kr.
Nedenstående tabel viser hvordan overførsler på anlæg overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder. En mere detaljeret oversigt kan ses i bilag 2.
Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb, anlæg

Erhvervs- og Teknikudvalget

Mio. kr.
Overføres
fra 2020
til 2021
6.1 Havne
2,0
6.2 Drift og Teknik
29,9
6.3 Kommunale Ejendomme
0,7
6.4 Erhverv og Turisme
2,0
Total
34,6
Et samlet mindreforbrug under Kommunale Ejendomme på 0,7 mio. kr., som primært skyldes uafsluttede anlæg, fx CTS-software energistyring, samt projekter, som er blevet billigere end forventet, fx Investering i solceller, hvor de resterende midler øremærkes lignende projekter i 2021.
Retligt grundlag
”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn” for Slagelse Kommune afsnit 1.3, som er godkendt af Byrådet den 29. marts 2016 med ændring vedr. overførsel af mindreforbrug.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for drift og anlæg eller udvalget kan for specifikke områder anbefale Økonomiudvalg og Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte hovedprincipper.
Vurdering
Administrationen anbefaler at kommunens styringsregler følges, og der overføres uforbrugte budgetrammer fra 2020 til 2021 som angivet i bilag 1 (drift) og bilag 2 (anlæg).
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indstilling fra administrationen indebærer, at der vedr. drift skal overføres merforbrug på netto 5,6 mio. kr. fra 2020 til 2021.
Tilsvarende betyder indstillingen, at der samlet overføres uforbrugte anlægsbudgetter på anlægsprojekter for samlet 34,6 mio. kr.
Overførslerne finansieres over kassen.
I hele 1.000 kr.
Politik-område
2021
2022
2023
2024
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift – Havne
6.1
1.437
 
 
 
Drift – Drift og Teknik
6.2
2.630
 
 
 
Drift -  Kommunale Ejendomme
6.3
-13.417
 
 
 
Drift – Erhverv og Turisme
6.4
3.794
 
 
 
Anlæg – Havne
6.1
1.999
 
 
 
Anlæg – Drift og Teknik
6.2
29.854
 
 
 
Anlæg - Kommunale Ejendomme
6.3
681
 
 
 
Anlæg – Erhverv og Turisme
6.4
2.031
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Kassen
1.4
29.009
 
 
 
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefer indstiller,
1.    at Orientering om foreløbigt regnskabsresultat for 2020 tages til efterretning
2.    at Erhvervs- og Teknikudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der på drift på de respektive politikområder og enheder jf. bilag 1 overføres et samlet merforbrug på i alt 5,6 mio. kr.
3.    at  Erhvervs- og Teknikudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der overføres et samlet uforbrugt anlægsbudget jf. bilag 2. til anlæg på i alt 34,6 mio.kr.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
At 1: Taget til efterretning.
At 2-3: Anbefales.

3. Godkendelse af samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde om etablering af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften (B), (E)

3.     Godkendelse af samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde om etablering af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften (B), (E)

Sagsnr.: 330-2021-6902                 Dok.nr.: 330-2021-56000                                  Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget kan tage sagen om indgåelse af samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde omkring etablering og efterfølgende drift af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften til efterretning.
Sagens indhold
I budgetaftalen for 2021-2024 indgår anlægsprojekt vedr. etablering af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften på Holbækvej 16 i Slagelse.
Grund og eksisterende bygninger på Holbækvej 16 er kommunalt ejet. Det forudsættes, at grunden stilles vederlagsfrit til rådighed for projektet.
Der skal udarbejdes lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for grunden forud for etablering af boligerne.
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser er ansvarlig for anlægsprojektet og skal indstille til Økonomiudvalget, hvem der skal søges at indgå et samarbejde med omkring etablering og drift af de 6-8 skæve boliger.
Både Slagelse Kommune selv, boligorganisationer, selvejende institutioner, privatpersoner, private organisationer, selskaber, fonde og foreninger kan ansøge om tilskud til at etablere skæve boliger.
Kommunens udpegningen af en samarbejdspart til etablering og drift af de skæve boliger er ikke omfattet af udbudsregler.
Boligerne skal senest samtidig med færdiggørelsen af byggeriet, overdrages til en afdeling af en almen boligorganisation, en almen selvejende institution eller en kommune.
Boligerne drives efterfølgende efter almenlejelovens bestemmelser.
Forsorgscenter Toften drives af KFUMs Sociale Arbejde efter driftsoverenskomst med Slagelse Kommune. Efter opførelse af de skæve boliger på grunden, hvor på forsorgscentret er beliggende, vil driften af støtten til borgerne i boligerne blive organisatorisk tilknyttet Forsorgscenter Toften.
På denne baggrund har Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. februar 2021 haft KFUMs Sociale Arbejdes Hovedadministration på besøg i udvalget for at orientere om deres erfaringer med etablering og drift af skæve boliger. Udvalget besluttede efterfølgende at anmode administrationen om at arbejde videre med KFUM om et nærmere forslag om skæve boliger på Holbækvej 16. KFUMs Sociale Arbejde har også efterfølgende bekræftet deres ønske om at indgå et samarbejde med Slagelse Kommune derom.
Tids- og procesplan
Sideløbende med denne sag behandler Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget anmodning om lokalplanlægning for Holbækvej 16. Planafdelingen oplyser, at denne proces forventes at tage 11 måneder frem til ca. den 1. februar 2022.
Sideløbende med planprocessen påbegyndes designprocessen med henblik på at kunne forelægge projektbeskrivelse med skitseprojekt samt projektøkonomi. Dette materiale forelægges til Byrådets godkendelse sammen med ansøgning til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om tilskud til etablering af boligerne.
Med en godkendelse fra Byrådet samt fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil bygherre kunne iværksætte den tekniske udførelse af byggeriet. Byggeriet kan tidligst fysisk igangsættes, når Byrådet har godkendt en lokalplan for området.
KFUMs Sociale Arbejde er i gang med at udarbejde en overordnet tids- og procesplan.
Retligt grundlag
·       Bekendtgørelsen om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt socialt udsatte grupper (skæve boliger).
·       Garantistillelse sker jf. bekendtgørelsen og påvirker ikke kommunens låneramme jf. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. § 3, stk. 2 nr. 1.
Ifølge Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn skal Byrådet give anlægsbevilling før arbejdet kan igangsættes.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser vælge:
A.    At godkende, at Slagelse Kommune søger at indgå samarbejde med KFUM Sociale Arbejde om etablering og drift.
B.    At tilbagesende sagen til Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser med henblik på yderligere belysning af sagen.
Erhvervs- og Teknikudvalget kan tage sagen til efterretning.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der søges at indgå samarbejde med KFUM Sociale Arbejde omkring etablering og drift af de 6-8 skæve boliger ved Toften.
Vurderingen sker på baggrund af:
·        At Slagelse Kommune i forvejen har driftsoverenskomst med KFUMs Sociale Arbejde omkring driften af Forsorgscenter Toften samt omkring støtte til borgere i eksisterende skæve boliger i Slagelse Kommune.
·        At tæthed mellem driften af både forsorgshjem og de skæve boliger på den kommunale grund bedst kan optimeres ved at indgå samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde.
·        At KFUMs Sociale Arbejde har stor erfaring med målgruppe samt erfaring med byggeri og drift af skæve boliger.
Administrationen vurderer, at placeringen tæt ved forsorgshjemmet gør det muligt i tæt samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde at målrette boligerne til særlige grupper af særligt socialt udsatte i form af:
§  Kronisk hjemløse med psykiske lidelser, misbrugsproblemer og meget komplekse støttebehov.
§  Socialt udsatte borgere, der har levet et hårdt liv med misbrug og har misbrugeradfærd, og ikke kan rummes i almindelig opgangsbyggeri eller på almindeligt plejehjem.
Begge overnævnte grupper har følgende fælles kendetegn:
§  Stigende somatiske støttebehov (Alternativt plejehjem)
§  I særlig grad profiterer af tæthed til den rummelighed og faglige tilgang som de mødes med i forsorgshjemsmiljøet på Toften
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indgås der samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde omkring etablering og drift af boligerne, så vil KFUMs Sociale Arbejde være bygherre. Det forudsættes, at Slagelse Kommune stiller grunden vederlagsfrit til rådighed. KFUMs Sociale Arbejde varetager efterfølgende driften.
Sideløbende med planprocessen opstartes, vil KFUMs Sociale Arbejde ansøge Byrådet om godkendelse af en almen selvejende institution til boligafdelingen.
Endelig projektbeskrivelse og projektøkonomi forelægges, når ansøgning til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om tilskud til etablering af boligerne forelægges til Byrådets godkendelse.
Tværgående konsekvenser
Erhvervs- og Teknikudvalget har sagen til efterretning.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget behandler anmodning om lokalplanlægning.
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at Slagelse Kommune søger at indgå KFUMs Sociale Arbejde omkring etablering og efterfølgende drift af 6-8 skæve boliger ved Forsorgshjemmet Toften på Holbækvej 16 i Slagelse.
2.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser oversender sagen til behandling i Økonomiudvalget.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Sagen taget til efterretning.

4. Renovering af spunsvæg, Skælskør Amatør Sejlklub (B)

4.     Renovering af spunsvæg, Skælskør Amatør Sejlklub (B)

Sagsnr.: 330-2021-16275               Dok.nr.: 330-2021-72796                                  Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget skal anbefale overfor Økonomiudvalg og Byråd, hvorvidt renovering af spunsvæggene ved Skælskør Amatør Sejlklub, skal iværksættes snarest muligt.
Sagens indhold
Spunsvæggene ved Skælskør Amatør-Sejlklub er udtjente og har begyndende udskridning. Dette har været undersøgt og der blev ved Budget 2021 fremsat anlægsønske, med henblik på en udskiftning til metal-spuns med en lang levetid. Dette ønske fandt imidlertid ikke finansiering og det har af sikkerhedshensyn, været nødvendigt at afspærre bolværkskanten.
Afspærringen har imidlertid konsekvenser for sejlklubbens aktiviteter i den kommende sæson, da den begrænser brugen af mastepladsen, udearealerne ved klubhuset og årets arrangementer, såsom Harboe Cup. Dette vil igen have konsekvenser for klubbens økonomi, såvel som medlemmernes og gæstesejleres oplevelse af sejlklubben i den kommende sæson.
Derfor har følgende muligheder været drøftet med sejlklubbens bestyrelse:
1)     At kommunen finder finansiering til at udskifte til et bolværk i metal med opstart hurtigst muligt. (estimeret opstart 1. oktober 2021). Afspærring af de yderste 1,5 meter af bolværket vil bestå indtil da.
2)    At Erhvervs- og Teknikudvalget finder finansiering til at lave en midlertidig foranstaltning (nedramning af stålpæle), der sikrer imod nedskridning de næste 2-3 år. Den permanente løsning kan planlægges med hensyn til klubbens aktiviteter.
3)    At udskyde drøftelsen til Budget 2022, hvorved en løsning tidligst kan etableres i foråret 2022.
Konklusionen på denne drøftelser er, at klubben ønsker helst sikkerhed for en god og langvarig løsning og anbefaler derfor scenarie 1. En midlertidig foranstaltning er kun ønskelig, hvis man kan sikre sig at den langvarige løsning også etableres efterfølgende.
Se foreningens fulde svar i bilag 1.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge et af følgende scenarier:
1)     At det overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefales, at der findes finansiering (2,44 mio. kr.) til at udskifte til et bolværk i metal med opstart hurtigst muligt. (estimeret opstart 1. oktober 2021). Afspærring af de yderste 1,5 meter af bolværket vil bestå indtil da.
2)     At Erhvervs- og Teknikudvalget finder finansiering (0,2 mio. kr.) til at lave en midlertidig foranstaltning (nedramning af stålpæle), der sikrer imod nedskridning de næste 2-3 år. Den permanente løsning behandles til Budget 2022 og kan planlægges med hensyn til klubbens aktiviteter.
3)     At udskyde drøftelsen til Budget 2022, hvorved en løsning tidligst kan etableres i foråret 2022. Afspærring af de yderste 1,5 meter af bolværket vil bestå indtil da.
Vurdering
Administrationen anbefaler at problematikken håndteres hurtigst muligt af hensyn til sikkerheden og klubbens drift og at der derfor vælges enten scenarie 1 eller 2.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Finansiering af Scenarie 1 kan ske via Kassen, mens scenarie 2 finansieres indenfor Erhvervs- og Teknikudvalgets ramme og efterfølgende behandles ved Budget 2022.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Ejendomschefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutter,
1.    at Udvalget træffer beslutning om scenarie 1 eller 2.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Udvalget beslutter scenarie 1, og anbefaler at projektet finansieres af kassen og medtages i de kommende budgetforhandlinger.

5. Nedrivning af Spættehuset, Korsør (B)

5.     Nedrivning af Spættehuset, Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2013-61797               Dok.nr.: 330-2021-72808                                  Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til hvorvidt Spættehuset, Skolegade 1, Korsør skal nedrives.
Sagens indhold
Spættehuset er en pavillonbygning, der tidligere har fungeret som SFO for Halsskovskolen og de seneste år har huset en række foreninger, bl.a. Ældresagen og Dansk Metal Seniorklub. Disse foreninger er nu flyttet til lokaler på Kulturhuset.
Selve bygningen fremstår nedslidt og grundet aktuelle problemer med hærværk, er mange vinduer erstattet af plader.
Såfremt bygningen nedrives, vil det muliggøre bedre udnyttelse af parkeringspladsen ved Kulturhuset.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at lade bygningen nedrive eller at fastholde bygningen til renovering og fremtidig kommunal anvendelse.
Vurdering
Bygningen er nedslidt indvendigt og udvendigt og står desuden overfor tagudskiftning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Ejendomschefen indstiller,
1.    at Spættehuset, Skolevej 1, Korsør nedrives.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Godkendt.
Forventet omkostning ca. 100.000 kr.

6. Ansøgning om anlægsbevilling M/F Broen (B)

6.     Ansøgning om anlægsbevilling M/F Broen (B)

Sagsnr.: 330-2020-162385             Dok.nr.: 330-2021-39398                                  Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Fagudvalg og Økonomiudvalg skal overfor Byrådet anbefale, hvorvidt der skal gives anlægsbevilling til anlægsprojekt M/F Broen.
Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget samt godkendt en anlægsbevilling.
Anlægsbudgettet er det afsatte rådighedsbeløb, og er ikke i sig selv en bevilling.
Anlægsbevillingen er det beløb som må bruges af det afsatte anlægsbudget. Anlægsudgifter og anlægsindtægter bevilliges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.
Sagens indhold
Der søges om anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. svarende til det afsatte anlægsbudget i 2021 til renovering af M/F Broen.
I forbindelse med at Slagelse kommune har købt den gamle storebæltsfærge Broen, som nu er placeret i færgelejet i Halsskov Færgehavn, er der behov for en indledende klargøring og etablering af tekniske forsyninger m.m.
M/F Broen kræver en større renovering (primært indvendigt), som skal tilpasses de fremtidige planer, men også udvendigt, hvor specielt øverste dæk er utæt. Derfor er det vigtigt, at understrege at det er kun de mest nødvendige tiltag, der kan gennemføres indenfor det afsatte anlægsbudget.
Følgende tiltag er prioriteret i forbindelse med istandsættelse/klargøring af M/F Broen indenfor afsatte anlægsbudget 2021:
1. Tætning af taget og lukning af vindueshuller samt diverse utætheder.
2. Etablering af midlertidig belysning.
3. Etablering af videoovervågning.
4. Etablering af en acceptabel adgangsforhold.
5. Låsesystem.
6. Tømning af sort vand i bundtanken.
7. Genetablering/gennemgang af tagbrønd og nedløb.
Der søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekt.
Pkt.
Nr.
Anlæg
Anlægsbevilling
A
242
M/F Broen
1.500
Beløb i 1.000 kr.
I sagens bilag kan ses en nærmere beskrivelse ift. anlægsbevillingen
Retligt grundlag
Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have givet en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.
Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.
Handlemuligheder
A. Udvalget kan vælge at videresende den ansøgte anlægsbevilling på det foreliggende grundlag til Økonomiudvalget og Byrådet,
B. Udvalget kan bede om yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget sender den ansøgte anlægsbevilling til Økonomiudvalget og Byrådet, så arbejdet kan sættes i gang.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den ansøgte anlægsbevilling fremgår af tabellen ovenfor, og er finansieret af det afsatte anlægsbudget.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2021
2022
2023
2024
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Anlæg 242: M/F Broen
6.3
1.500
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat anlægsbudget
 
1.500
 
 
 
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Ejendomschefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutter,
1.    at anlægsbevilling godkendes – finansieret af det afsatte anlægsbudget i 2021 på anlæg 242 M/F Broen.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Anbefales.
Udvalget efterlyser den politiske følgegruppe og projektets indhold.
Udvalget efterlyser yderligere et overblik over økonomien på M/F Broen indtil nu, samt samlede investering i Halsskov Færgehavn.

7. Slagelse Kommune - Hjemtagelse af parkeringskontrollen (B)

7.     Slagelse Kommune - Hjemtagelse af parkeringskontrollen (B)

Sagsnr.: 330-2013-11532               Dok.nr.: 330-2021-50604                                  Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af Erhvervs- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets indstilling beslutte, at indføre kommunale parkeringsvagter i Slagelse Kommune, samt at der indgås samarbejde med Ålborg Kommune om varetagelse af opgaven med parkeringskontrol og administration af ordningen.
Sagens indhold
Sagen om indførelse af kommunale parkeringsvagter har været diskuteret på udvalgets møder den 30. november 2020 pkt. 11 og 1. februar 2021. pkt. 15.
På seneste behandling blev det aftalt, at Business Slagelse og Slagelse Bymidtegruppe skulle høres i sagen forud for en endelig beslutning.
Der er modtaget i alt syv tilbagemeldinger. De 5 forholder sig positivt til en kontrol. Et høringssvar mener, at problemet skal løses med pullerter. Et høringssvar er neutral ift. parkeringskontrol, der betragtes som en indtægt for kommunen, og at det reelle problem er manglen på P-pladser. Høringssvarene ses i sin fulde længde i bilag 1.
I sagen er det forudsat, at parkeringskontrollen gennemføres af Parkeringskontrol Nord under Ålborg Kommunes vejmyndighed. Med Parkeringskontrol Nord har Ålborg Kommune etableret en organisation, som varetager opgaven med kommunal parkeringskontrol for ca. 25 kommuner i Danmark. Samarbejdet med Parkeringskontrol Nord kan gennemføres, så opgaven er stort set udgiftsneutral for Vejmyndigheden i Slagelse Kommune. Aftalen vil i første omgang være 3-årig med mulighed for en forlængelse. Et eksempel på aftale med Ålborg Kommune kan ses i bilag 2.
Hvis det besluttes at indføre kommunal parkeringskontrol i Slagelse Kommune, skal der forinden indhentes en tilladelse fra Vejdirektoratet, og en driftsaftale med Ålborg Kommune.
Det kan også vælges, at Slagelse Kommune opbygger sin egen organisering af opgaven som vurderes at omfatte minimum 3 årsværk.
En kommunal hjemtagelse af parkeringskontrollen, skal koordineres af Vejdirektoratet, Rigspolitiet og Slagelse Kommunes vejmyndighed. Herefter kan der indgås en eventuel aftale med Parkeringskontrol Nord (Ålborg Kommune).
Det forventes, at de praktiske forberedelser kan afsluttes, så en kommunal parkeringskontrol kan være en realitet efter sommerferien 2021.
Retligt grundlag
Færdselsloven § 122a og Bekendtgørelse 2018-06-25 nr. 877 om vejmyndighedernes parkeringskontrol.
Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering.
Bekendtgørelse om opgørelse af parkeringsafgifter.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at:
·        indføre parkeringskontrol i samarbejde med Ålborg Kommune.
·        Slagelse Kommune skal opbygge sin egen organisering af opgaven med parkeringskontrol
·        fravælge indførelse af kommunale parkeringsvagter.
Vurdering
Det vil utvivlsomt bidrage til en bedre parkeringskultur i Slagelse Kommune, hvis der indføres regelmæssig parkeringskontrol.
Hvis det besluttes at indføre kommunal parkeringskontrol vil et samarbejde med Ålborg Kommune være den mest smidige model. Det vil kræve ulige store resurser at opbygge en egen organisation til denne relativt lille opgave.
Et samarbejde med Ålborg Kommune kan trække på de erfaringer og stordriftsfordele der ligger i den organisation, som Ålborg Kommune har opbygget gennem mange år.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Opgaven forventes at være udgiftsneutral for vejmyndigheden, da driftsomkostningerne bliver dækket af parkeringsafgifter. 50% af bruttoindtægten skal overføres til Rigspolitiet, mens resten går til administration af ordningen. En aftale med Ålborg Kommune vil efterlade en indtægt på ca. 15 kr./opkrævet afgift til Slagelse Kommunens vejmyndighed, som vurderes at kunne dække Slagelse Kommunes administrative omkostninger til parkeringsordningen.
Tværgående konsekvenser
Ingen.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutter
1.    at Der indføres kommunale parkeringsvagter i Slagelse Kommune.
2.    at Der indgås en driftsaftale med Ålborg Kommune om varetagelse af parkeringskontrol og administration af ordningen.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Anbefales.
Udvalget ønsker, at aftalen skal kunne opsiges efter 2 år, og noterer at aftalen om kontrol primært skal gælde for Slagelse by.
Anbefalingen er med baggrund i de foreliggende høringssvar.
Henrik Brodersen (O) kan ikke anbefale at parkeringskontrol indføres, på det foreliggende grundlag.

8. Parkeringsnormer i Slagelse By (B)

8.     Parkeringsnormer i Slagelse By (B)

Sagsnr.: 330-2020-162587             Dok.nr.: 330-2021-60934                                  Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til retningslinjer for parkeringsnormer i Slagelse by.
Sagens indhold
Byrådet besluttede på mødet den 14.12.2020, at fastsætte nye parkeringsnormer for Slagelse by. Ø stemte imod. O undlod at stemme.
Det blev besluttet, at fastsætte nye parkeringsnormer jævnfør beslutning i ETU-udvalget den 10.8.2020, dog med 3 ændringer. Der skal ikke skelnes mellem almennyttigt og ikke-almennyttigt byggeri. Parkeringsnormen for etagebyggeri fastsættes til 1,2 parkeringsplads pr. boligenhed med mulighed for at henlægge de 0,4 heraf som grønne områder i etableringsfasen. Parkeringsnormen for ungdomsboliger fastsættes til 0,7 parkeringsplads pr. boligenhed med mulighed for at henlægge 0,3 heraf som grønne områder i etableringsfasen. For etagebyggeri og ungdomsboliger gælder, at den del af normen, der henlægges til grønne områder efter anvisning fra Slagelse Kommune relativt hurtigt skal kunne omlægges til parkeringspladser på ejers regning, idet det alene er Slagelse Kommune, der afgør, om der er behov for de ekstra parkeringspladser i tilknytning til bebyggelsen. Bilag 1 oplister de parkeringsnormer, der fremover gælder i Slagelse by.
Som følge af beslutningen skulle Administrationen udarbejde retningslinjer for normreguleringen, herunder med angivelse af praktiske tiltag til sikre, af at normerne overholdes, og aftalegrundlag for at kunne kræve muligheden for de ekstra parkeringspladser udnyttet.
Administrationen forstår de nye parkeringsnormer således, at der i projekter for etagebyggeri og ungdomsboliger skal kunne anvises til henholdsvis 1,2 og 0,7 p-pladser per bolig. Med afsæt i disse normer skal projekter byde på tilstrækkelige p-pladser såvel som attraktive og brugbare arealer til ophold og rekreative aktiviteter. Bygherre skal i første omgang kun anlægge en andel p-pladser (0,8 og 0,4). De øvrige arealer reserveret til parkering skal indrettes som supplerende rekreative-/opholdsarealer, med mulighed for at omlægge dem til parkering efter behov.
Administrationen arbejder i en vis grad med differentieret udlæg/anlæg af parkeringspladser i forbindelse med bolig- og erhvervsprojekter. Parkeringsbehovet opgøres ved enhver byggeansøgning, og det indskrives som vilkår i byggetilladelsen, hvor mange parkeringspladser der henholdsvis skal anlægges og udlægges. De anlagte og udlagte parkeringspladser skal endvidere tydeligt fremgå af en oversigtstegning. Hvis der senere søges om at bygge på det areal, som er udlagt til parkering, vil ansøgeren blive bedt om at anvise et andet areal på ejendommen til den udlagte parkering. 
Der føres som sådan ikke kontrol med om de anlagte parkeringspladser er tilstrækkelige, men en senere øget parkering på den offentlige vej ud for en virksomhed eller bebyggelse, kan være tegn på overbelastning af et parkeringsareal og vil kunne give anledning til at kommunen pålægger den pågældende virksomhed/bebyggelse at etablere de udlagte parkeringspladser. 
Hvis et byggearbejde, som er omfattet af parkeringsnormen, udløser flere parkeringspladser end det er muligt at etablere på ejendommen, kan ejeren søge dispensation og indbetale til parkeringsfonden for de manglende parkeringspladser. Eller ejeren kan søge dispensation til at etablere de manglende parkeringspladser på en anden ejendom i nærheden, som skal sikres i overensstemmelse med en særskilt bekendtgørelse herom.
Der udarbejdes et særskilt sag til de to fagudvalg om en samlet parkeringsplan for Slagelse by.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende eksisterende administrationspraksis. Administrationen vil fremover arbejde med de nye parkeringsnormer.
Byrådet kan vælge ikke at godkende administrationspraksis.
Vurdering
Administration anbefaler, at Administrationens eksisterende praksis i forbindelse med differentieret udlæg/anlæg af parkeringspladser godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Punktet skal behandles af Erhvervs- og Teknikudvalget samt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,
1.    at administrationspraksis godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Anbefales.
Pernille Ivalo Frandsen (V) og Knud Vincents (V) ønsker, at der arbejdes for yderligere tilpasning i form af lavere parkeringsnormer.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende:  Flemming Erichsen (A)
Godkendt.
Anders Koefoed (V) stemmer for, men så gerne at de var endnu lavere.
Henrik Brodersen (O) stemmer for, men så gerne at de var højere.

9. Priotering af midler til stier - 2021 til 2024 (B)

9.     Priotering af midler til stier - 2021 til 2024 (B)

Sagsnr.: 330-2021-15142               Dok.nr.: 330-2021-66020                                  Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
På anlægsbudgettet er der i perioden 2021 til 2024 afsat årligt 2.5 mio. kr. til kommunens stier.
Udvalget skal tage stilling til principper for disponering af midlerne og disponering af midlerne for 2021.
Sagens indhold
Udvalget har på møde d. 1. februar 2021 anbefalet overfor byrådet, at der frigives 2.5 mio. kr. 2021 til stisystemer, idet der vil blive udarbejdet et oplæg til anvendelsen af anlægsrammen.
I budgetaftalen 21 fremgår det i pkt. 27.
”Parterne er enige om, at tage fat på opgradering af kommunens stier, herunder mht. belysning i byområderne og informations- og opholdsmuligheder ved relevante steder. Ambitionen er, at udbygge et sammenhængende stisystem i Slagelse Kommune for gående og cyklister, der skaber forbindelse til spændende opholdsrum og med relevant adskillelse af forskellige brugere. Fx indtænkes der nogle steder separate ridestier, mountainbike-stier o.lign. Det undersøges, om der kan laves aktivitetsstier, herunder fx mountainbikestier på støjvoldene ved motorvejen. Stisystemet skal have sammenhæng til kommunens strande”
Således er der på anlægsbudgettet i perioden 2021 til 2024 årligt afsat 2.5 mio. kr.
Administrationen har udarbejdet et forslag til principper for udmøntning ad midlerne.
 
2021
2022
2023
2024
 
 
 
 
 
Ad 1 Renovering af stier
0,7
0,7
0,7
0,7
Ad 2 Skiltning, faciliteter, belysning mv
0,5
0,5
0,5
0,5
Ad 3 Trailerbane – Byskovvolden
0,5
0,5
0,5
0,5
Ad 4 Lagunestien og andre borgerprojekter
0,2
0,2
0,2
0,2
Ad 5 Medarbejder til stier
0,6
0,6
0,6
0,6
 
 
 
 
 
I alt
2,5
2,5
2,5
2,5
Ad 1: Renovering af stier.
Der foreslås afsat 0.7 mio. kr. årligt til formålet.
Kommunen er kendetegnet ved et væld af rekreative stier. Stierne går gennem boligkvarterer, parker, grønne strøg og i det åbne land. Der ligges en stor indsats i at passe og pleje stierne. Desværre er en række stier etableret på en måde og en opbygning der gør dem svære at vedligeholde. Flere stier været forsømt og kræver større renovering og istandsættelse. En kontinuerlig renoveringsindsats over en årrække vil betragteligt forbedre oplevelse af at færdes på stierne. Konkret kan nævnes stier på Naturrastepladsen og ud i/til færgehavnen, stierne på naturområdet på den Gl. fyldplads ved Rødhøjlund (Svenstrup), grusstier v/Dalmose og ud i/mod Ravnebækskoven, stier fra Lodshusbroen og ind til Skælskør Mv. Der er tidligere i forbindelse med budgetforhandlinger været fremsendt budgetønsker om ekstramidler til renovering af stier.
Ad 2: Skiltning, faciliteter, belysning mv.
Der foreslås afsat 0.5 mio. kr. årligt til formålet.
Kommunen får løbende ønsker ind om stibelysning, skiltning og forbedring af outdoorfaciliteter som f.eks. etablering af bænke, sheltere og bålpladser og skiltning.
Ad 3: Trailerbane – Byskovvolden.
Som opfølgning på budgetaftalen pågår der forhandlinger mellem Slagelse Kommune og Slagelse Mountainbikeklub om etablering og drift af bane og etablering af faciliteter på Byskovolden. Det økonomiske udgangspunkt er, at Slagelse Kommune finansierer etableringen af stifaciliteter til mountainbike, gang og løb i forbindelse med støjvolden ved motorvejen indenfor en anlægsramme op til 2,0 mio. kr. ud af et samlet behov for anslået til ca. 3 mio. kr. Parallelt pågår der en myndighedsbehandling og drøftelser med entreprenøren, som pt. etablerer støjvolden.
Ad 4: Der foreslås afsat 0.2 mio. kr. årligt til borgerdrevne stiprojekter.
Konkret arbejder Skælskør Bykontor -  gennem et to-årigt projekt – at opgradere skiltning, turismefaciliteterne og oplevelserne på lagunestien, som går fra Næstved til Korsør. Det samlede budget er på ca. 1 mio. kr. LAG har støttet med 490.000 kr. til en projektansat medarbejder, som skal involvere de lokale til et samarbejde om overnatning, spisemuligheder, lokale råvarer og lokal kulturformidling. Skælskør Bykontor afsøger pt muligheder for fondsmidler og er i positiv dialog med NordeaFonden til medfinansiering, da LAG midler kun kan udbetales, hvis alle midlerne er ”i hus”.  På baggrund af tidligere tilkendegivelser i udvalget har kommunen meddelt forhåndstilsagn om i alt 200.000 kr. til projektet. Projektet støtter fint op om kommunens ambitioner om at fremme borgernes mulighed for natur- og friluftsoplevelser og skabe vækst i landdistrikter mv. ligesom at stien har god synergi til kommunens naturparkprojekt.
Ad 5: Der foreslås afsat 0.6 mio. kr. årligt til en ressourceperson til stiområdet.
I administrationen og entreprenørservice er der et ønske og behov for en person som kan være myndighed, indgå i samarbejder og lave aftaler med lodsejere, borgere og andre interessenter i forhold etablering at nye og drift af eksisterende stier.
Med udgangspunkt i principperne vil udvalget ved årets begyndelse blive forelagt en plan for udmøntning af midler til orientering samt en afrapportering for udmøntningen året før.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at godkende administrationens forslag principper eller komme med forslag til udmøntning efter andre principper.
Vurdering
Administrationen har med udgangspunkt i budgetaftalen forsøgt at lægge nogle principper, som både tilgodeser den daglige drift og behovet for renovering af stierne, etablering af faciliteter og muligheden for borgerdrevne projekter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Sagen skal ses i sammenhæng med bl.a. landdistriktsudvikling, turisme- og fritidsområdet.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at De foreslåede principper godkendes.
2.    at Midler i 2021 benyttes i henhold til ovenstående, idet der til orientering fremsendes plan for 2021 for Ad 1 Renovering af stier og Ad 2 Skiltning, faciliteter, belysning mv.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende:  Flemming Erichsen (A)
At 1-2: Godkendt.
Udvalget prioriterer i øvrigt renovering af stier højt, og ønsker en status på økonomien til august.
Anders Koefoed (V) ønsker, at der tilføres flere midler til Trailerbanen, udover det afsatte beløb.

10. Ansøgning om lyskunst festival i Slagelse Lystanlæg (D)

10.   Ansøgning om lyskunst festival i Slagelse Lystanlæg (D)

Sagsnr.: 330-2021-16080               Dok.nr.: 330-2021-71432                                  Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget kan drøfte en kommerciel ansøgning om afholdelse af en Lyskunst Festival i Slagelse Lystanlæg.
Sagens indhold
Firmaet MK Event ApS søger om tilladelse til at opbygge en Lyskunst Festival i Slagelse Lystanlæg over tre år. Arrangementet tænkes hvert år afholdt over 3 uger i oktober, samt 2 uger før og efter arrangementet til opsætning og nedtagning - I alt 7 uger.
I hele perioden afspærres Lystanlægget med festivalhegn, og virksomheden forventer et besøgstal mellem 40.000 – 55.000 personer. Hele ansøgningen fremgår af bilag 1.
Business Slagelse har i bilag 2 kommenteret muligheden for en Lyskunst Festival i Lystanlægget. Business Slagelse er meget positive over for den aktivitet en Lyskunst Festival vil medføre, om end man forestiller sig en kortere varighed end den af MK Event ApS oplyste.
Entreprenørservice - Center for Miljø, Plan og Teknik har gennemgået ansøgningen.
Lyskunst Festivalen vurderes til at være et stort aktiv for Slagelse Kommune. Men der opstår en række bekymringer i forhold til en sådan benyttelse af Lystanlægget.
Bekymringerne er oplistet herunder:
-      Lystanlægget er ikke indrettet til at kunne tåle det slid, en så stor og langvarig event vil føre med sig. Flere af arealerne er meget vandlidende – særligt om efteråret.
-      Det forudses at stier og plænearealer efterfølgende vil være helt ødelagte, hvilket også vil det gå ud over oplevelsen af selve lyskunst festivalen.
-      Lystanlægget er det primære og helt centrale åndehul i Slagelse by. Det vil være et meget stort afsavn for byens borgere ikke at kunne komme der frit i henved 7 uger. Der forudses store protester mod en lukning og kommercialisering af Lystanlægget.
-      De to seneste somre har Entreprenørservice bl.a. sammen med borgmesteren været i dialog med utilfredse naboer til Lystanlægget. Naboerne klager generelt over larm og uro fra Lystanlægget.
-      Der er parkeringsmuligheder i området, men kapaciteten er ikke til større events.
-      I Lystanlægget ligger en legeplads og en offentlig toiletbygning. Disse bør under alle omstændigheder ikke indhegnes.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
A.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan som alternativ tilbyde MK Event ApS at benytte Byparken i Korsør til formålet. Byparken er netop indrettet til at kunne rumme arrangementer som en lyskunst festival. Området tåler bedre den megen færdsel og har en central cirkusplads, der tåler tung belastning, ligesom der er adgang til både el og vand. Infrastrukturen er på plads i forhold til beliggenheden nær motorvejen, og der er allerede en parkeringsplads. Der vil desuden kunne indrette et rimeligt antal yderligere parkeringspladser i området. På det vedhæftede kort (bilag 3) ses det område i Byparken som kan rumme en event af denne størrelse.
Det blå areal viser, hvor lysfestivalen kunne indrettes.
B.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan foreslå MK Event ApS at gå i dialog med Jernbjerggård i Slagelse, som hvert andet år etablerer Skandinaviens største fagudstilling for den grønne sektor, Have og Landskab. Her er både pladsen og erfaringen til at sætte de optimale rammer op for en lyskunst festival.
C.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan acceptere ansøgningen fra MK Event ApS, men stille krav om kompensation for ødelagte belægninger, græsflader m.m. Endvidere bør der fremsættes krav om åbning af visse dele af Lystanlægget i perioden, samt dialog og åben indstilling for at indgå i en aftale med naboer til Lystanlægget.
Vurdering
Entreprenørservice - Center for Miljø, Plan og Teknik vurderer på baggrund af ovennævnte bekymringer ikke, at der bør afholdes lyskunst festival i Lystanlægget. I stedet henvises til oplistede alternativer, hvorved Lystkunst Festivalen stadig kan blive et aktiv for kommunen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Sagen kan have interesse for Kultur- og Fritidsudvalget, i forhold til fremme af kulturelle oplevelser i kommunen.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget drøfter sagen.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Sagen drøftet.
Udvalget ønsker løsning B, i det øvrige alternativer undersøges.
Udvalget begrunder afslaget med at offentlige parker ikke skal lukkes for offentligheden i en længere periode.
Udvalget ønsker en tilbagemelding snarest muligt.

11. Godkendelse af visionsplan for forskønnelse og trafiksanering af Tårnborgvej (B)

11.   Godkendelse af visionsplan for forskønnelse og trafiksanering af Tårnborgvej (B)

Sagsnr.: 330-2020-115049             Dok.nr.: 330-2021-56947                                  Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal godkende de overordnede principper for Visionsplanen for forskønnelse og trafiksanering af Tårnborgvej.
Sagens indhold
På udvalgsmødet den 3. februar 2020 afsatte Erhvervs- og Teknikudvalget 200.000 kr. til et idéprojekt for forskønnelse af Tårnborgvej på baggrund af et ønske fra Korsør Erhvervsforening. Den 31. august 2020 behandlede Erhvervs- og Teknikudvalget et ønske om trafiksanering af Tårnborgvej, men besluttede først at genoptage sagen når forskønnelsesprojektet foreligger. Visionsplan er udarbejdet af rådgiverne By og Landskab med Celis Consult ApS som underrådgiver inden for trafiksikkerhed.
Visionsplanens hovedgreb:
Projektet samtænker løsninger til forskønnelse og trafiksanering af Tårnborgvej, målet er at skabe et venligere og skønnere vejmiljø og derigennem give et bedre indtryk af byen og samtidig påvirke trafikanternes adfærd positivt.
Tårnborgvej skifter karakter mange gange fra stationen og ind til bymidten. Derfor er projektet inddelt i fire del strækninger med forskellige udfordringer og dermed også forskellige løsningsforslag. Som en rød tråd gennem projektet anvendes en ny belægningen på cykelstierne i form af en lys brun stenlagsbelægning, der sammenlignet med farvet asfalt både er billig at anlægge og vedligeholde. Rundkørslerne foreslås beplantet med træer og buske, som både har en sikkerhedsmæssig effekt og giver et roligt udtryk.
Delstrækningerne:
1.    Livlinen mellem station og by
Strækningen går fra stationen og ind til motorvejsbroen – her etableres en allé af lindetræer for at skabe sammenhæng mellem stationen og byen.

2.    Porten til Korsør
Strækningen fra motorvejsbroen til Byparken – her skal motorvejsbroen have et løft med ny udsmykning og belysning, derudover findes mange bare restarealer omkring erhvervsbyggerierne, hvor det foreslås at plante fuglekirsebærtræer i dialog med de erhvervsdrivende.
3.    Boligkvarteret
Fra Byparken til Kongebroen – her er vejmiljøet trist og uinteressant, hvilket påvirker mange af de ejendomme, som ligger ud til vejen, hvis facader og forarealer lider af et vedligeholdelsesefterslæb. For at løfte vej- og boligmiljøet foreslås det i tillæg til de nye farvede cykelstier, at fortovene udføres som rødbrune klinkebelægninger og at vejen gives en støjdæmpende asfalt. Yderligere forbedringer af boligmiljøet kan opnås igennem samarbejde med boligejerne. Rådgivers erfaring fra lignende projekter viser af forskønnelsen af vejmiljøet smitter positivt af på ejendomspriserne omkring vejen. Derfor kan der være en økonomisk gevinst for de private ejdomsejere, men det kræver at kommunen går forrest.
4.    Havn og by
Fra Kongebroen til broen ved havnen - her møder Tårnborgvej vandet, og det foreslås at plante træer på enkelte ledige arealer samt etablere små udkigsplatforme med udsigt over noret og havnen.

Trafiksikkerhed
En af hovedindsatserne indenfor trafiksanering går på at reducere hastigheden på Tårnborgvej. Dette opnås tildeles ved fysisk at indsnævre kørebanen og gennem tiltag støtteheller og hævede flader før rundkørslerne. Derudover anvendes visuelle virkemidler (farvede belægninger, beplantning mm.), som skal være med til at understøtte vejens særlige funktioner både som boliggade og trafikvej. Støttehellerne skal skabe sikre overgange for de bløde trafikanter, da det i dag er vanskelig at krydse Tårnborgvej, og derudover vil de minimere muligheden for at overhale ved at adskillelse de 2 kørebaner på udvalgte dele af strækningerne. Derudover er der skitseret specifikke løsninger på steder, hvor farlige situationer kan opstå, fx etableres en busperron ved stoppestedet nord for Ørnumsvej, og cykelstien føres gennem overkørslen ved Grunversvej, hvor den i dag brydes.
Projektets faser
Projektet er inddelt i to etaper. Fase 1 - 2021-2022 omfatter de delprojekter, som vurderes at være presserende af sikkerhedsmæssige årsager, samt de delprojekter, som vil være realiserbare inden for en kort tidshorisont og have størst effekt, når Tour de France kommer til byen. Fase 2 – 2023-2024 omfatter de større anlægsprojekter, som vil være mere tidskrævende at detailplanlægge og anskaffe økonomi til. Erhvervs- og Teknikudvalget vil løbende skulle godkende de enkelte delprojekter og deres økonomi.
Retligt grundlag
Det følger af Kommunalfuldmagten, at byrådet kan beslutte at investere i projekter, der skal gavne kommunens samlede udvikling.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan tage orientering til efterretning.
Administrationen vil arbejde videre med en konkretisering/tilpasning af projektet. Yderligere vil administrationen igangsætte dialog med fonde og statslige puljer om økonomisk støtte samt inddragelse af borgere og erhvervsdrivende langs Tårnborgvej såvel som det lokale foreningsliv.
Vurdering
Tårnborgvej er Korsørs primær indfaldsvej og derfor rigtig mange menneskers førstehåndsindtryk af byen, som med vejmiljøets udtryk i dag ikke er noget indbydende indtryk og næppe gør besøgende mere nysgerrige på at lære byen at kende. En realisering af projektet har derfor potentiale til at skabe rigtig mange positive effekter for hele Korsør ved at styrke byens ansigt udadtil – og skabe en økonomisk gevinst i form af øget bosætning og cykelturisme med øget branding af national cykelrute 8. Yderligere vurderes der at være en sikkerheds- og sundhedsgevinst i at forbedre Tårnborgvej. Potentialet i at styrke forholdene for de blødetrafikanter er særligt stort pga. vejens centrale rolle som byens primær trafikkorridor, da det kan styrke folkesundheden, hvis flere borgere vælger at gå eller cykle. For beboere og erhvervsdrivende langs Tårnborgvej, kan forbedringerne have en gavnlig effekt både sundhedsmæssigt i form af færre støjgener og øget tryghed samt økonomisk, da det skønnere og venligere vejmiljø formentlig påvirker ejendomspriserne positivt.
Derfor anbefaler administrationen, at der arbejdes videre med projektet. Dette indbefatter at starte en dialog op med borgere og foreningsliv i Korsør, der kan have mange gode inputs. Særligt skal der fokuseres på at skabe en god dialog med beboere og erhvervsdrivende langs Tårnborgvej, da projektet bør udformes med fokus på deres behov og ønsker til det fremtidige vejmiljø. Inddragelsen skal give mulighed for at justere projektets delelementer i et mindre omfang, som ikke vil ændre økonomien væsentligt. Eksempelvis skal inddragelsen sikre at løsningerne udformes således, at de ikke skaber udfordringer for erhvervslivet (eksempelvis at støttehellerne placeres hensigtsmæssigt og at beplantning ikke skygger for skiltning) og at borgerne får mulighed for at påvirke eksempelvis beplantningen i rundkørslerne eller cykelstiens farvetone.
Det anbefales at undersøge muligheder for at ansøge Transportministeriets Cykelpulje i foråret 2021, hvor der i forlængelse af transportforlig fra december 2020 skal udmøntes 150 mio. kr. til cykelprojekter på det kommunale vejnet. Tårnborgvej skønnes at have gode odds henset til at vejen er en del af den nationale cykelrute 8, har et trafiksikkerhedsudfordring for cyklister og er Korsørs vigtigste cykelrute, der forbinder byen og stationen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det samlede anlægsbudget er på ca. 17,1 mio. kr. til at realisere den samlede vision, som er beskrevet i skitseforslaget. Den første fase omfatter 2,3 mio. kr. og omfatter de nødvendige trafiksikkerhedsarbejder og en række arkitektoniske forbedringer, som skal stå klar til tour de France. Dette inkluderer etableringen af støtteheller og justeringer af vejgeometrien omkring disse, allébeplantningen fra stationen til motorvejsbroen med blomster under træerne samt midler til den indledende dialog med fonde, beboerer og erhvervsliv.
Det er muligt at ansøge Transportministeriets Cykelpulje, som fra december 2020 vil udmønte 150 mio. kr. til cykelprojekter på det kommunale vejnet. Cykelpuljen kan give tilskud på op til 50% af de samlede omkostninger, yderligere medfinansiering kan søges hos andre fonde og puljer.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.      at Erhvervs- og Teknikudvalget godkender de overordnede principper for forskønnelse og trafiksanering af Tårnborgvej beskrevet i visionsplanen.

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende:  Flemming Erichsen (A)
Godkendt.

12. Gensidig orientering (O)

12.   Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2021-54147                                  Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.
Sagens indhold
1.    Orientering fra udvalgsformand
2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer
3.    Orientering fra administrationen:
a.    Gravetilladelser
b.    Flakkebjerg
c.    Lastbilkørsel Skælskør
d.    Orientering fra Trafiksikkerhedsudvalget
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen og Ejendomschefen indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget orienteres.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende:  Anders Koefoed (V), Flemming Erichsen (A)
Orientering taget til efterretning.
Udvalget drøftede skiltning fsva. lasbiltkørsel Skælskør.
Udvalget ønsker, at der laves tiltag på Flakkebjerg Hovedgade så hurtigt så muligt.
13. Lukket: Forespørgsel om opkøb af areal i Tjæreby (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
14. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.