Erhvervs- og Teknikudvalget (2018-2021) – Referat – 7. juni 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2021-128273                                          Åbent

Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget godkender dagsordenen.

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende: 

Godkendt.

2. Skitse til Trafikbestilling 2022 for lokale buslinjer (D)

2.     Skitse til Trafikbestilling 2022 for lokale buslinjer (D)

Sagsnr.: 330-2021-14691               Dok.nr.: 330-2021-151068                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal drøfte skitse til Trafikbestilling 2022 for de lokale buslinjer i Slagelse Kommune, herunder tage stilling til, om skitseforslaget skal sendes i høring før der træffes endelig beslutning i sagen på Erhvervs- og Teknikudvalgets møde ultimo august 2021.

Sagens indhold

Slagelse Kommune skal én gang årligt beslutte om gældende køreplaner for de lokale buslinjer skal ændres. Kommunen skal senest ultimo oktober hvert år oplyse Trafikselskabet Movia om der ønskes ændringer til ikrafttræden ved førstkommende køreplanskifte.

Administrationen har som udgangspunkt vurderet, at der ikke bør ske større ændringer af den lokale kollektive trafik ved Trafikbestilling 2022. Det skyldes især disse forhold:

-      Buslinjerne 901 og 902 fik nye køreplaner den 28. marts 2021

-      Fribus 1.0 (Stillinge-bussen) trådte i kraft den 10. august 2020

-      Fribus 2.0 (Dalmose mv.) træder i kraft primo/medio august 2021

Det er relativt store ændringer, som nødvendiggør en vis stabilitet på det øvrige busnet i de næste par år. Derfor har administrationen ikke efterlyst yderligere forslag fra borgere og skoler, der kunne indgå i den igangværende trafikbestillingsproces.

Administrationen arbejder dog p.t. med tre forslag til mindre ændringer. Forslagene blev drøftet med Busborgergruppen på møde den 8. april 2021.

Forslag 1 – Linje 901 Skovsø – Slagelse st. – Korsør st.

Forslag om at forlænge buslinjen på alle ture fra Skovsø-rundkørslen til det nye boligområde ved Elmesvinget i den østlige ende af Nordre Ringgade. Det foreslås at linjen føres frem til den vestlige vejadgang og op ad Elmesvinget frem til �toppen� af Elmesvinget. Her foreslås anlagt en vendeplads og stoppested i vejens sydside. Argumentet for en vendeplads er, at ingen passagerer vil skulle sidde i bussen under endestationsopholdet.

Movia er kommet med disse tilbagemeldinger om forslaget:

·         Den foreslåede linjeføring formodes ikke at give anledning til problemer, og det forudsættes at linjens fremtidige endestation bliver et stoppested på �toppen� af Elmesvinget, hvor bussen kan holde uden at være til gene for øvrig trafik, og hvor der kan etableres de fornødne faciliteter.

·         Forlængelsen og etablering af en vendeplads vil medføre en ankomsttid til endestationen, der er ca. 4min senere end i gældende køreplan for linje 901 henholdsvis en afgangstid fra endestationen, der er ca. 4min tidligere end i gældende køreplan for linje 901.

·         Under forudsætning af at forlængelsen medfører yderligere ca. 25.000 påstigere pr. år (godt 1 pr. tur), kan den estimeres til et øget tilskudsbehov på 250.000kr. i 2022 og 500.000kr. pr år i efterfølgende år.

Forslag 2 – Linje 904 Slagelse st. – Rådyrvænget – Slagelse st.
Sammen med Marievangsskolen og Trafikselskabet Movia ses på muligheden for eventuel minuttalsjustering af køreplanen om eftermiddagen for at tilgodese skolens ønske om, at bussen passerer skolen i minuttal �00�.

Movia er kommet med disse tilbagemeldinger om forslaget:

·         Til driften af linjerne 904 og 905 rådes der over en bus. Begge linjer kører én gang i timen. Afgangstiderne i nugældende køreplanerne for begge linjer er tilrettelagt sådan, at der på Slagelse station er korrespondance til henholdsvis fra tog i relation København. Marievangsskolen betjenes af to stoppesteder, dels Sigurdsvej, der passeres i minuttal 40, dels Bagervej, der passeres i minuttal 45.

·         Skal Marievangsskolen passeres i minuttal 00 fra omkring kl. 13:30, vil det betyde en udskydelse af afgangstiderne på såvel linje 904 som 905 med 15-20 minutter. Ændringen er mulig, men konsekvensen vil blive, at der ikke længere er korrespondance til/fra tog. Og selv om det blot er 2-3 afgange der ønskes ændret, vil det ikke være muligt at komme tilbage til afgangstider der giver korrespondance til/fra tog.

Administrationen vil opfordre Marievangsskolens ledelse og bestyrelse om at genoverveje ringetidernes placering, så eleverne kan nå frem til busafgang ved Bagervej kl. 13:45 og 14:45. Det vil sikre, at øvrige buspassagerer, herunder pendlere, som nu vil have forbindelse til/fra tog i relation til København.

Forslag 3 – Linje 908 Korsør st. – Udsigten

På baggrund af borgerhenvendelser foreslår administrationen at omlægge buslinjen på strækningen mellem stoppestedet Flådestationen og stoppestedet Nankes Plads.

Movia er kommet med denne tilbagemelding om forslaget:

Den foreslåede linjeføring formodes ikke at give anledning til udfordringer i forhold til køregeometri. Stoppestedet Fladsken ved Korsør Lystbådehavn vil miste betjening, men ved etablering af nyt stoppested et passende sted ved krydset Grevsensgade/Nygade vil gangafstanden til lystbådehavnen være 3-400 m. Endvidere vil omlægningen betyde, at stoppested Sygehuset, der er beliggende vest for Nygade, vil skulle flyttes.

Bilag 1 indeholder Skitse til Trafikbestilling 2022.

Busborgergruppens synspunkter om de tre forslag:

Forslag 1 – Linje 901
Busborgergruppen bakker op om forslaget.

Forslag 2 – Linje 904
Busborgergruppen bakker op om princippet for bybuslinjer om faste minuttal og forbindelser til og fra tog på Slagelse st. Det gælder bl.a. i dag for 904.

Forslag 3 – Linje 908 Busborgergruppen bakker op om forslaget. Det giver god mening.

Enkelte af busborgergruppens medlemmer kom med disse supplerende forslag:

Forslag 4

Der bør også ses på busbetjening ad Fælledvej som en del af den samlede sygehus-busbetjening. Betjening af Fælledvej udgik, da linje 902 blev nedlagt på strækningen mellem Slagelse st. og Skovsø.

Forslag 5

Der savnes en generel plan for, hvordan nye byområder skal betjenes med lokal kollektiv bustrafik.

Retligt grundlag

Lov om trafikselskaber (Bekendtgørelse nr. 323 af 20/03/2015)

Loven fastlægger rammerne for den offentlige bustrafik i Danmark, dvs. trafikselskabernes opgaver, takster, rutetilladelser, passagerrettigheder, trafikinformation mv. Loven fastlægger ligeledes rammerne for kommunernes opgaver.

Handlemuligheder

Erhvervs- og Teknikudvalget har flere muligheder ved behandling af sagen.

A.    Hvert enkelt af de tre forslag kan behandles individuelt. Der er ingen indbyrdes afhængighed mellem dem. Udvalget kan også beslutte, at andre forslag skal belyses frem mod endelig beslutning i sagen ultimo august 2021.

B.    Endelig kan Erhvervs- og Teknikudvalget beslutte om sagen skal sendes i offentlig høring, så borgerne har mulighed for at komme med synspunkter om udvalgets beslutning om skitsen til Trafikbestilling 2022. Det gælder særligt for forslag 3, hvor nogle borgere/passagerer måske vil opleve forslaget dårligt for dem. Den viden bør være kendt, når den endelige beslutning træffes.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der bør arbejdes videre med forslagene i �Skitse til Trafikbestilling 2022�, så de er fuldt belyst forud for endelig behandling den 30. august 2021.

For hvert af de tre forslag har administrationen disse supplerende vurderinger:

Forslag 1

Forslaget vil medføre, at en del af det nuværende endestationsophold for linje 901 med fordel vil kunne benyttes til at give det nye boligområde ved Elmesvinget en højklasset busforbindelse til såvel Slagelse st. som til Slagelse C. Forslaget vil have økonomiske konsekvenser.

Forslag 2

Bybussers køreplaner, herunder linje 904’s, bør have faste minuttal hele dagen, så borgerne altid ved, hvornår bussen kører. Hertil kommer, at der bør være den bedst mulige forbindelse med tog på DSB’s stationer til gavn for pendlere. Møllevangsskolens ledelse og bestyrelse opfordres derfor til at genoverveje ringetidernes placering, så såvel elever som pendlere kan benytte busserne også fremadrettet. Forslaget vil kunne gennemføres uden økonomiske konsekvenser for den samlede ramme for kollektiv trafik i Kommunen.

Forslag 3

Gennemføres forslaget, så vil stoppestedet Fladsken ikke blive betjent. Administrationen er enig med Movia om, at det vil kunne lade sig gøre at etablere nyt stoppested på Nygade, så gangafstanden til/fra Fladsken bliver mindst mulig. Forslaget vil kunne gennemføres uden økonomiske konsekvenser for den samlede ramme for kollektiv trafik i Kommunen.

De efterfølgende supplerende forslag, som enkeltmedlemmer af Busborgergruppen er fremkommet med, vil ikke blive belyst yderligere i denne sag:

Forslag 4 vil kræve detaljerede undersøgelser af fordele, ulemper og økonomi. Eventuelle økonomiske konsekvenser kan ikke nå at blive medtaget i budget 2022. Det vil tidligst kunne medtages i Trafikbestilling 2023.

Forslag 5 er ikke en del af trafikbestillingsprocessen. Center for Miljø, Plan og Teknik vil i første omgang tage en dialog internt i centret om konkrete lokalplaner. Forslag til Kommuneplan 2021-2033 forventes at tage højde for det, der blev efterlyst af Busborgergruppen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Forslag 1 vil medføre et øget årligt tilskudsbehov og anlæg af en busvendeplads på Elmesvinget. Movia estimerer, at forslag 1 vil medføre et øget årligt tilskudsbehov på ca. 500.000 kr. For 2022 vil forslaget kun have halv effekt, da køreplanskiftet finder sted ultimo juni.

Hertil kommer anlæg af en busvendeplads på et passende sted langs Elmesvinget.

Det vurderes, at den vil kunne etableres for ca. 500.000 kr.

Forslag 2 og 3 har som udgangspunkt ikke nogen bevillingsmæssige konsekvenser. Bemærk dog, at forslag 2 vil medføre andre konsekvenser, som beskrevet under �Sagens indhold� og �Vurdering�.

Tværgående konsekvenser

Forslag 2 vil have konsekvenser for Marievangsskolen. Derfor bør Børne- og Ungeudvalget udtale sig om forslaget inden Erhvervs- og Teknikudvalget tager endelig stilling til sagen på mødet den 30. august 2021.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget drøfter Skitse til Trafikbestilling 2022.

Bilag

330-2021-153121

Bilag 1 - Skitse til Trafikbestilling 2022

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende: 

Skitse til Trafikbestilling drøftet. Udvalget ønsker at der arbejdes videre med forslagene, idet der ønskes en anden løsning omkring vendepladsen i forslag 1, og om Fælledvej igen kan busbetjenes. Udvalget ønsker derudover, at der også ses på langsigtet plan for bybusserne, eks. via ringruter.

3. Fribus Stillinge - Udbudsovervejelser (B)

3.     Fribus Stillinge - Udbudsovervejelser (B)

Sagsnr.: 330-2021-28769               Dok.nr.: 330-2021-183570                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til hvordan udbuddet skal sammensættes i forhold til bæredygtighed og i forhold til at give lokale muligheder for at byde.

Sagens indhold

Udvalget vedtog den 6. april at Fribussen i Stillinge skulle fortsætte som fast rute, og i konsekvens heraf, at opgaven skulle sendes i udbud.

I forbindelse med udbudsarbejdet har der bl.a. været drøftelser omkring bæredygtighed, jf. Slagelse Kommunes indkøbspolitik, Slagelse Kommunes bæredygtighedsstrategi samt Slagelse Kommunes medlemskab af POGI (Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb), og drøftelser omkring Indkøbspolitikkens målsætning om at give mulighed for lokale at byde på vores udbud.

Administrationen har vurderet, at netop disse to elementer (især bæredygtighed, men også muligheden for at lokale kan byde), er af en sådan principiel karakter, at det giver anledning til at forelægge sagen, inden offentliggørelse af udbuddet.

Det er teknisk og juridisk muligt at gennemføre et udbud hvor tilbudsgiverne skal byde både på en basispakke med fossilfri busser og en option med fossile busser. Dvs. udbuddet finder en vinder, men vinderen får først senere at vide, om der skal køres fossilfrit eller i fossile busser. Vilkåret for et sådant udbud er, at begge dele skal indgå med en vægt i evalueringen. En sådan udbudssammensætning dækkes af handlemulighed C nedenfor.

En fossilfri bus drives af enten biogas, HVO, el eller brint. En fossilfri bus er således ikke nødvendigvis en el-drevent bus, men kan være drevet på en af de nævnte. Men ved at vælge fossilfri busser er det administrationens vurdering, at dette vil give mulighed for at flere kan byde ind på opgaven, end hvis der alene blev valgt el-busser.

Administrationen skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på udvalgets behandling af trafikbestillingen i Movia i 2020. Her fik udvalget – efter at Movia havde udbudt opgaven - mulighed for at vælge mellem to løsninger, nemlig el-busser på nogle linjer eller dieselbusser på alle linjer. El-busser var en dyrere løsning, men udvalget valgte el-busserne på de linjer det var muligt. Til orientering var Movias udbud baseret på, at løsningen med el-busser på nogle linjer vægtede 60% og løsningen med dieselbusser på alle linjer vægtede 40%.

Retligt grundlag

Udbudsloven

EU’s Forsyningsdirektiv

Folkeskoleloven §26

Handlemuligheder

A.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at udbyde kørslen med fossile busser.

B.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at udbyde kørslen med fossilfrie busser.

C.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at udbyde kørslen med en basispakke og en optionspakke.

D.   Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at udbyde kørslen med emissionsfri busser, dvs. el eller brint.

Hvis handlemulighed A, B eller D, vælges gennemføres udbuddet uden videre inddragelse af udvalget.

Hvis handlemulighed C vælges skal udvalget fastsætte en vægtning mellem basispakken og optionspakken, hvor basispakken er fossilfrie busser og optionspakken er fossile busser.

Der er alle alternativer mellem 1 og 99. Det anbefales dog, at der ikke bliver for stor afstand mellem vægtningen. Anbefalingen er derfor en vægtning på eksempelvis 60/40, 50/50 eller 40/60.

Vægtningen har betydning for hvilket fokus der ønskes prioriteret højest. En vægtning på 60/40 har eksempelvis mest fokus på miljøet, dvs. de fossilfrie busser.

Og endelig vil udvalget efter gennemført udbud skulle vælge mellem fossilfri busser eller fossile busser (formentlig i september måned).

Vurdering

En generel vurdering er:

Handlemulighed A, vil opnå den laveste pris, og den tilbudsgiver der har budt den bedste pris vinder kontrakten. Der vil formentlig være en del tilbudsgivere idet flere lokale har mulighed for at byde. Handlemuligheden støtter op om indkøbspolitikkens ønsker om at give lokale, herunder mindre virksomheder, mulighed for at byde på vores opgaver. Men handlemuligheden indeholder ikke en ekstra miljøgevinst.

Handlemulighed B, vil være en dyrere løsning end A, men det vil på samme måde som i A, være den der byder den bedste pris der vinder kontrakten. Ved at kræve fossiltfri, gives der en bredere adgang for tilbudsgiverne, i det der kan bydes ind med biogas, HVO, el eller brint, og dermed øges antallet af tilbudsgivere, herunder lokale, i forhold til krav om alene at kunne byde ind med el. Der vil formentlig være lidt færre tilbudsgivere end A, men der vil til gengæld opnås en miljøgevinst, hvorfor dette spiller fint op til målsætningen i indkøbspolitikken.

Handlemulighed C, vil i udgangspunktet være en løsning, hvor vi prisen vil være højere end A eller B, altså en dyrere løsning, men vil i udbudssituationen støtte op om indkøbspolitikkens to formål om bæredygtighed og lokal handel. Der vil formentlig være et antal tilbudsgivere svarende til gennemsnittet ved valg af A eller B. Handlemuligheden vil efterfølgende indeholde en politisk stillingtagen til fossilfri eller fossil. Dvs. at man ved handlemulighed C kan se prisforskellen mellem fossilfri og fossil. Udvalget har således mulighed for, på fuldstændigt oplyst grundlag, at træffe en beslutning baseret på om der ønskes økonomi eller bæredygtighed. Ulempen ved en sådan udbudsform, altså at give politisk valgmulighed er, at prisen på løsningen bliver højere end prisen ved valg af handlemulighed A eller B.

Handlemulighed D, vil umiddelbart medføre en højere pris end A og B og måske også C. Løsningen vil derimod være bæredygtig, idet løsningen i udgangspunktet sikre nulemission. Dog vil det være sådan, at vi vil være nødt til at acceptere fossil drift af aircondition anlæg til varme/kulde/luft, da et sådant anlæg, hvis det skal drives af bussens eldrift, vil belaste det i en sådan grad, at driften (antal km på el) vil blive nedsat. Total nulemission er således ikke en mulighed pt. Det er vurderingen, at antal tilbudsgivere vil være få og formentlig større virksomheder.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De økonomiske konsekvenser kendes ikke før udbuddet er afsluttet. Og i fald udvalget vælger handlemulighed C. kendes de økonomiske konsekvenser først ved valg af basispakke eller optionspakke.

Tværgående konsekvenser

Fribussen i Stillinge indgår som en væsentlig del af skolebuskørslen, hvorfor afgangstider mv. afstemmes med skolens ringetider. I forhold til at give mulighed for at udbyde og efterfølgende vælge en mere eller mindre bæredygtig løsning vil dette have afledte effekter til klima/miljø indsatsen.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter at vælge handlemulighed B. Dvs. udbud af fossilfri busser.

2.    at Såfremt Erhvervs- og Teknikudvalget vælger handlemulighed C, samtidigt fastsætter vægtningen mellem basispakken fossilfrie busser og optionspakken fossile busser

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende: 

Udvalget beslutter handlemulighed B.

4. Budget 2022-2025 Opsamling på budgetprocessen (D)

4.     Budget 2022-2025 Opsamling på budgetprocessen (D)

Sagsnr.: 330-2021-24201               Dok.nr.: 330-2021-181371                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal drøfte resultatet af budgetprocessen hen over foråret, og beslutte om der er   anlægsforslag og aktivitets- og investeringsforslag, som skal indgå i de videre budgetdrøftelser. 

Endvidere kan udvalget drøfte om gennemgangen af budgetrammer giver anledning til omprioriteringer inden for egen budgetramme.

Sagens indhold

Erhvervs- og Teknikudvalget har på møde i januar 2021 tilrettelagt egen budgetproces frem mod sommerferien.

Formålet med budgetprocessen har blandt andet været, at udvalget i løbet af foråret får indsigt i udvalgets budgetrammer og mulighed for omprioritering af udvalgets budget, herunder:

ü  Status på området og på budgetaftalen for 2021

ü  De underliggende budgetforudsætninger

ü  Udvalgets bidrag til arbejdet med de tværgående indsatser

ü  Udvalgets handlemuligheder i forhold til kan/skal opgaver på området

ü  Eventuelle forslag til omprioriteringer samt status på områdets investeringsplan, forslag til omprioriteringer og nye anlæg

ü  Dialogmøder med borgere og andre interessenter

I den videre proces frem mod budgetseminaret 3.-4. september 2021 er der i budgetprocessen mulighed for, at udvalgene kan fremsende forslag vedrørende nye anlæg og aktiviteter/investeringer. 

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 37-40 omkring kommuners budgetlægning, samt vedtaget politiks budgetproces for budget 2022-2025. 

Handlemuligheder

Erhvervs- og Teknikudvalget har følgende muligheder:  

A.    Anlægsforslag jf. Bilag 1a og 1b (oversigt over anlægsforslag) drøftes med henblik på hvilke forslag, som skal indgå i den videre budgetproces. 

B.    Aktivitetsforslag jf. Bilag 2 drøftes med henblik på hvilke forslag, som skal indgå i den videre budgetproces. 

C.    Det drøftes, om der i forbindelse med dialogmøder og gennemgang af kan/skal opgaver m.m. er forhold, som skal ændres eller prioriteres.

D.   Der fremsendes ikke forslag eller ændres i nuværende prioriteringer.  

Vurdering

Ingen bemærkninger

 Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.   at  Erhvervs- og Teknikudvalget drøfter og beslutter om der er Anlægsforslag og Aktivitets-/ investeringsforslag, som skal sendes videre i budgetprocessen.

2.   at  Erhvervs- og Teknikudvalget drøfter og beslutter om der i budgetprocessen er forhold, som skal prioriteres og indarbejdes i udvalgets eget budget.   

Bilag

330-2021-192090

Bilag 1a - Oversigt over anlægsforslag

330-2021-192093

Bilag 1b - Oversigt over anlægsforslag

330-2021-193871

Bilag 2 - Oversigt over aktivitets og investeringsforslag

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende: 

Drøftet.

Udvalget ønsker at videresende alle forslag, men at der skabes et overblik over Need to have og nice to have, og hvilke projekter er nye og hvilke er med i tidligere budgetter. Prioriteringen udsendes til udvalget hurtigst muligt.

5. Skælskør bymidte midler (B)

5.     Skælskør bymidte midler (B)

Sagsnr.: 330-2021-36488               Dok.nr.: 330-2021-175797                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til, hvordan de i budgettet øremærkede midler til Skælskør bymidte skal disponeres.

Sagens indhold

I budget 2020 blev der afsat i alt 8 mio. til bymidteudvikling til fordeling mellem de tre købstæder, heraf blev 1 mio. efterfølgende afsat til Skælskør i 2021 efter dialog med Erhvervsforeningerne i de 3 byer.

Pengene blev oprindeligt forslået anvendt til delvis udmøntning af helhedsplan for havnen. Helhedsplanen er dog forsinket, da den afventer en afklaring om højvandssikringsmodel af byen, derfor forslås pengene i stedet anvendt på realiserbar projekter fra den nye masterplan.

Masterplanen rummer fire hovedtemaer: Byliv, Kunst- og kulturby, Naturrigdom, Boligudbud samt Arbejdsliv og erhvervsliv.

Forud for udvalgsmødet har administrationen udarbejdet et oplæg til hvilke projekter i masterplanen, der kan realiseres indenfor den økonomiske ramme. Her anses særligt 3 projekter at være oplagte: Bedre skiltning til byens attraktioner, mere ophold i byrummene samt bedre forbindelser i bymidten. Projekterne er både overkommelige økonomisk og skaber synergi på tværs af flere af temaer ved at stimulere byliv og turisme og dermed også kunst-, kultur- og erhvervsliv i Skælskør. Oplægget er drøftet med bymidtegruppen, som har givet deres anbefalinger.

Oplægget bestod af 3 punkter:

·         Bedre skiltning til byens attraktioner i form af nye fingerpostskilte i bymidten - estimeret 250.000 kr.

·         Et midlertidigt byrum på havnepladsen, som skal skabe mere ophold og byliv omkring havnen. Projektet skal teste, hvordan havnepladsen kan indrettes bedre til byliv, leg og ophold med multifunktionelle og flytbar byrumsmøbler samt test af mulige parkeringsløsninger - estimeret til 500.000-750.000 kr. 

·         Styrkelse af forbindelserne i bymidten. Projektet omfatter en ny trappe over Fordgrunden og evt. udsmykning af passager mellem dagligvaretorvet og Algade - estimeret til 500.000-750.000 kr.

På baggrund af oplægget ønskede bymidtegruppen følgende:

·         at skiltning i bymidten får første prioritet, og at rammen udvides til 500.000 kr. for kunne omfatte flere typer af skiltning.

·         at de resterende 500.000 kr. anvendes til et midlertidigt byrum på havnepladsen.

Bymidtegruppen bakker også op om en forbindelse over Fordgrunden og ønsker, at der afsættes penge til projektet i 2022. Da projektet kræver større planlægning og aftaler med den private grundejer, vil det være vanskeligt at realisere projektet i 2021.

Retligt grundlag            

Det følger af Kommunalfuldmagten, at byrådet kan beslutte at investere i projekter, der skal gavne kommunens samlede udvikling.

Handlemuligheder

A.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at disponere midlerne, som forslået evt. med mindre justeringer.

B.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at disponere midlerne til andre projekter i Skælskør. Det vil betyde, at administrationen skal udarbejde nye oplæg på baggrund af Erhvervs- og Teknikudvalgets ønsker. Denne forsinkelse vil formentlig betyde at projekterne ikke kan realiseres i 2021.

C.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge ikke at disponere midlerne, der i dette tilfælde ikke vil finde anvendelse i 2021.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at pengene til byudvikling i Skælskør disponeres som forslået. Projekterne er udpeget som vigtige fokuspunkter i masterplanen, og vurderes at være lavt hængende frugter, som vil give en stor positiv gevinst i bymidten for en relativt lille økonomi.

Skiltningen er i dag utilstrækkelig og mange midlertidige løsninger anvendes for at vise byens turister på rette vej. Projektet vil være gavnligt for både kulturinstitutioner, attraktioner, butikker og andre erhvervsdrivende, som lever af indtægter fra turismen.

Ophold og byliv er et centralt tema i masterplanen. Et midlertidigt byrum på havnepladsen skal bruges til at undersøge, hvordan pladsen indrettes bedst muligt i dialog med borgerne, - heriblandt hvordan der skal prioriteres mellem forskellige ønsker, behov og funktionelle krav forud for en mere permanent byrumsfornyelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der anvendes 500.000 kr. til bedre skiltning i Skælskør bymidte.

Der anvendes 500.000 kr. til en et midlertidigt byrum på havnepladsen med fokus på ophold, byliv og parkeringsløsninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter, at midlerne til Skælskør bymidte afsættes som følger: 500.000 kr. til bedre skiltning i Skælskør bymidte og de resterende 500.000 kr. anvendes til et midlertidigt byrum på havnepladsen.

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende: 

Godkendt.

6. Slagelse Landevej 30 4200 - Nyt vejnavn i lokalplan 1163 - Genbrugsplads ved Slagelse Landevej, Korsør (B)

6.     Slagelse Landevej 30 4200 - Nyt vejnavn i lokalplan 1163 - Genbrugsplads ved Slagelse Landevej, Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2021-33280               Dok.nr.: 330-2021-174942                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til oprettelse af nyt vejnavn.

Sagens indhold

Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til ændring af en del af Slagelse Landevej og tildele nyt vejnavn. Der skal ændres vejnavn for nuværende indkørsel til Slagelse Landevej 30, der er omfattet af lokalplan 1163 – Genbrugsplads ved Slagelse Landevej, Korsør.

Adgang til lokalplanområdet sker via kommunevejen – Slagelse Landevej 30, 4220 Korsør.

Bygherren har forslået vejnavnet Hulby Norvej. Administrationen forslår Genbrugsvej, da de to virksomheder på vejen er SK Forsyning og Affald Pluds.

Der forefindes i dag ikke en vej i Slagelse Kommune eller inden for en radius af 15 km fra lokalplanområdet, som er tildelt vejnavnet: Hulby Norvej eller Genbrugsvej.

Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde, herunder ved brug af navigationssystemer, kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.

Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har som formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.

Retligt grundlag

De overordnede regler for vejnavne og adresser findes i Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (BBR) §3. De mere præcise regler for vejnavne og adresser findes i §§ 3-4 i Adresseloven og i Bekendtgørelse om vejnavne og adresser (Adressebekendtgørelsen) §§ 3-10.

Handlemuligheder

Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om den nye vej skal tildeles vejnavnet Hulby Norvej, Genbrugsvej eller at vejen navngives med et andet navn, eller bare bibeholde navnet Slagelse Landevej.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget træffer beslutning om nyt vejnavn for udstykningen.

Bilag

330-2021-175085

Bilag 1 - Lokalplansområde

330-2021-175087

Bilag 2 - Luftfoto

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende: 

Udvalget beslutter Genbrugsvej.

7. Nørregade 13 4200 - to nye vejnavne i lokalplan 1245 (B)

7.     Nørregade 13 4200 - to nye vejnavne i lokalplan 1245 (B)

Sagsnr.: 330-2021-28452               Dok.nr.: 330-2021-133282                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til oprettelse af nyt vejnavn.

Sagens indhold

Der skal tildeles to vejnavne til udstykningen, der er omfattet af lokalplan 1145 – Boligområdet Slagelse Bypark, Slagelse.

Adgang til lokalplanområdet sker via kommunevejen – Kvægtorvsvej.

Bygherren ønsker at nordlige adgangsvej 1, gives navnet �Danas Have�, og at den sydlige Adgangsvej 2, gives navnet �Frejas Vænge�.

Alternativt kunne være, at adgangsvej 1 gives navnet �Danas Vænge� eller �Danas

Park�, og at adgangsvej 2, gives navnet �Frejas Have� eller �Frejas Park�

Der forefindes i dag ikke en vej i Slagelse Kommune eller inden for en radius af 15 km fra lokalplanområdet, som er tildelt vejnavnet: Danas Have, Frejas Vænge, Danas Vænge, Danas Park, Frejas Have eller Frejas Park.

Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde, herunder ved brug af navigationssystemer, kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.

Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har som formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.

Retligt grundlag

De overordnede regler for vejnavne og adresser findes i Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (BBR) §3. De mere præcise regler for vejnavne og adresser findes i §§ 3-4 i Adresseloven og i Bekendtgørelse om vejnavne og adresser (Adressebekendtgørelsen) §§ 3-10.

Handlemuligheder

Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om de nye vej skal tildeles vejnavnet Danas Have og Danicas Vænge eller Danicas Have og Danas Vænge eller vejene navngives med et andet navn.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget, træffer beslutning om nye vejnavne for udstykningen.

Bilag

330-2021-133281

Bilag 1: Luftfoto

330-2021-133544

Bilag 2: Ilustrationsplan

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende: 

Udvalget beslutter Danas Have og Frejas Vænge.

8. Skovstrategi (B)

8.     Skovstrategi (B)

Sagsnr.: 330-2021-28622               Dok.nr.: 330-2021-139310                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget kan træffe beslutning om de overordnede forvaltningsprincipper, som skal udgøre retningen for en skovstrategi for Slagelse Kommunes skove.

Sagens indhold

Tidligere behandlinger og beslutninger

Med Budgetaftale 2019-2022 vedtog Byrådet, at der med udgangspunkt i FN’s Verdensmål nr. 15 ’Livet på landet’ skulle udtages skovarealer til urørt skov for at fremme vildere naturområder med højere biologisk mangfoldighed og stærkere naturoplevelser (Budgetaftale 2019-2022, pkt. 26d).

Dette understøttes af den af Byrådet vedtagne Bæredygtighedsstrategi og tilhørende handlingsplan (byrådsmøde 22.03.2021, dagsordenspunkt 10). I bæredygtighedsstrategien og den tilhørende handlingsplan står endvidere, at de kommunale skove skal bidrage til at indfri målsætningen om en 70 procents CO2-reduktion inden 2030 bl.a. ved at rejse ny skov.

Sagens gennemgang

Der er mange hensyn at tage med forvaltningen af Slagelse Kommunes skove: Kulturhistoriske hensyn, biologiske hensyn og rekreative hensyn er alle værdier og interesser, der skal varetages, værnes om, fremmes, formidles og beskyttes gennem bæredygtig skovforvaltning.

Administrationen har til hensigt at udarbejde en skovstrategi, der skal være retningsangivende i forhold til de eksisterende og fremtidige kommunale skoves udvikling og forvaltning herunder prioriteringen mellem de førnævnte hensyn. Strategien vil bl.a. tage afsæt i to rapporter, som HabitatVision har udarbejdet, hvor naturkvaliteter og mængden af dødt ved er kortlagt for hver af de kommunale skove. Administrationen foreslår, at ’naturrig skov’ udgør den overordnede retning for forvaltningen af skovene, og at der som et led i strategien udpeges lommer af skovarealer til at henligge som urørt skov. Skovstrategien forventes at blive lagt op til vedtagelse i løbet af efteråret. 

Fordi de kommunale skove alle er forskellige, er deres naturkvalitet også varierende. Derfor vil der med arbejdet med skovstrategien ses ind i, hvilke skove der i dag rummer de største potentialer, så disse kan styrkes, og de biologiske gevinster blive størst mulige. Som en del af strategien vil nogle skove med fordel kunne tematiseres for at fremme og formidle det helt særlige potentiale, den enkelte skov måtte rumme (f.eks. skovgræsning i Skalsbjerg Skov, sommerfugleskoven i Bildsø Skov eller lignende). Disse tematiseringer vil blive implementeret gennem udviklingsplaner efter vedtagelsen af skovstrategien.

Naturrig skov som gennemgående forvaltningsformål

Administrationen foreslår, at naturrig skov vil være det gennemgående formål med forvaltningen af de kommunale skove. I dette ligger, at der sikres plads til både vildskab og rekreativ udfoldelse samtidig med, at vi gennem bæredygtig skovdrift med plukhugst bidrager til at lagre CO2. Gennem forvaltningstiltag kan der sikres særlige levesteder arter og biotoper, der ikke kan forventes at være til stede i skovlommerne udlagt til urørt skov. Derudover vil der være mulighed for at indplante træer og buske for at styrke og fremme skovenes robusthed og sikre deres arts- og aldersmæssige variation. Derudover vil det være muligt at gøre brug af forskellige tiltag, som fremmer natur- og biodiversitet såsom ringning af træer (afskrælning af et smalt bælte af barken, hvorved træet langsomt dør), sprængning af træer, skovgræsning, ændret hydrologi m.m.

Udlægning af skovarealer til urørt skov

Under det gennemgående formål, ’naturrig skov’, vil et øget skovareal blive udlagt til urørt skov og blive forvaltet efter samme principper som Naturstyrelsen forvalter sine arealer med urørt skov jf. Overordnede retningslinjer for forvaltning af skov til biodiversitetsformål (bilag 1). Med urørt skov menes der skovarealer, hvor der ikke finder træproduktion sted, og hvor der ikke fjernes træ og ved fra arealet.

Administrationen forudser et mismatch mellem borgernes forventninger til, hvad de tror, de bliver stillet i udsigt med udlægningen af arealer til urørt skov, og det som vil udfolde sig i praksis. For det første antyder begrebet urørt skov i bogstavelig forstand, at der ikke gennemføres nogen drift, indsatser eller tiltag i skovene. For det andet italesættes emnet i den offentlige debat ofte på en sådan måde, at man foranlediges til at tro, at man indenfor en relativt kort tidsperiode får vilde, varierede, biodiversitetsrige skove, hvor naturlige dynamikker råder, og behovet for menneskelig indgriben og påvirkning er minimal, hvis blot al drift indstilles. Ingen af de to forhold kan dog stå mål med virkeligheden.

Det vil som minimum stadig være nødvendigt at sikre offentlighedens adgang (jf. Naturbeskyttelsesloven § 23) og bekæmpe invasive arter og andre problemarter, der ellers vil udkonkurrere den naturlige, hjemmehørende vegetation. Derudover vil skovene helt naturligt udvikle sig til at blive domineret af skyggearter, som fortrænger og bortskygger underopvækst. Hvis al forvaltning og drift blot ophører uden en overgangsfase, vil skovene opleves homogene med begrænset alders- og artsmæssig variation, hvilket ikke stemmer overens med den gængse forventning til billedet af urørt skov.

Derfor foreslår administrationen, at de udpegede skovarealer til urørt skov gennemgår en overgangsperiode på 50 år for at klargøre dem til at henligge urørte. Efter overgangsperioden overgår de til at blive forvaltet efter førnævnte principper i tråd med Naturstyrelsens forvaltning af urørt skov, hvor der ikke fjernes ved fra arealerne. I løbet af overgangsperioden bruges plukhugst som værktøj til at fremskynde og evt. bidrage til finansieringen af processen frem mod varierede, urørte skovarealer. Hugsten skal styrke de biodiversitetsmæssigt positive processer og begrænse de negative ved bl.a. at sikre strukturel variation og dødt ved i forskellige nedbrydningsstadier. Dette vil ske gennem tiltag som fx ringning, sprængning, topkapning og fældning. Det vil blive undersøgt, hvorvidt tiltagene i overgangsperioden vil kunne blive finansieret inden for den eksisterende ramme, eller om der evt. skal anmodes om en ekstrabevilling.

For de naturrige skove – og herunder også de lommer af skov, der skal henligge urørte – gælder det, at invasive arter fortsat vil blive bekæmpet til fordel for den naturligt forekommende vegetation, ligesom beskyttede arealer samt kulturspor og fortidsminder også fortsat plejes og beskyttes. For at sikre offentlighedens adgang vil der være drift og udgifter forbundet med vedligeholdelsen af de anlagte stier, om end omfanget af tilgængeligheden vil være reduceret i de urørte skovarealer sammenlignet med de øvrige, naturrige skovarealer.

Retligt grundlag

Naturbeskyttelsesloven § 23: Offentlige skove er generelt åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, og den offentlige adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.

Skovloven § 1 og § 2: Opbygning af robuste skove skal fremmes gennem bæredygtig drift, og særligt for offentligt ejede skove gælder det, at den biologiske mangfoldighed skal bevares og øges, og hensynet til friluftsliv samt natur- og kulturhistorie skal sikres.

Handlemuligheder

Erhverv- og Teknikudvalget kan beslutte:

A.    At igangsætte udarbejdelsen af skovstrategien og godkende forslaget til forvaltningsgrundlaget af de kommunale skove med formålet ’naturrige skove’

B.    At udskyde igangsættelsen af udarbejdelsen af skovstrategien og forkaste forslaget til forvaltningsgrundlaget af de kommunale skove samt bede administrationen om at udarbejde et nyt

C.    At igangsætte udarbejdelsen af skovstrategien og vedtage justeringer af forvaltningsgrundlaget af de kommunale skove

Vurdering

Administrationen vurderer, at naturrig skov med et større indhold af urørt skov er den retning, som bedst fremmer biodiversitet, robuste skove, tilgodeser rekreativ anvendelse og samtidig bidrager til CO2-lagring.

Urørte skove opnår først deres klimaks og potentiale efter 150-400 år, og de optager mindre CO2 end skove, der stadig befinder sig i udviklingsfasen på vej mod at blive voksne og modne bevoksninger. Ved at tage træ ud af skoven til eksempelvis møbel- og byggeindustrien i Danmark opretholder træet sit CO2-lager samtidig med, at det giver plads til ny CO2-binding i skoven. Overgangsperioden med de nævnte tiltag vurderes at være mest hensigtsmæssig for hurtigere at opnå varierede strukturer i de urørte skovarealer og ikke mindst forøge andelen af dødt ved.

Ved skovrejsninger plantes der langt flere træer, end der står tilbage som det færdige skovbillede, når skoven når sin modne voksenfase. Derfor vurderes det at være muligt både at tage træ ud af skoven gennem plukhugst for at lagre CO2 og forøge mængden af træ til naturligt henfald uden nødvendigvis at skulle vælge mellem klima- og biodiversitetsmæssige hensyn.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det vil medføre begrænset og stærkt reduceret indtjening fra skovene at overgå til naturrige skove og især til urørt skov. Der lægges op til en ramme, hvor plukhugst forbliver en del af strategien for bl.a. at fremme biodiversiteten og bidrage til CO2-lagring. Desuden kan plukhugsten muliggøres i et omfang, der kan give overskud og dermed bidrage til at finansiere de nævnte tiltag, der skal fremme udviklingen mod de naturrige skove og de urørte skovarealer. Hvis ikke plukhugsten muliggøres i et sådan omfang, vil mulighederne for ekstern finansiering blive undersøgt.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter at igangsætte udarbejdelsen af skovstrategien og godkender forslaget til forvaltningsgrundlaget for de kommunale skove med formålet ’naturrige skove’.

Bilag

330-2021-140456

Bilag 1 - Overordnede-retningslinjer-for-skov-til-biodiversitetsformaal

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende: 

Godkendt.

Udvalget imødeser forslag fra Naturforum.

9. Saltlager i byudviklingsområde (Gasværksgrunden) (B)

9.     Saltlager i byudviklingsområde (Gasværksgrunden) (B)

Sagsnr.: 330-2020-134867             Dok.nr.: 330-2021-181522                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om saltlagerets fremtid på Gasværksgrunden nord for Slagelse Station.

Sagens indhold

Der er igangsat en byudvikling nord for Slagelse station (se kortbilag). I området ved Kvægtorvsvej forventes op mod 850 nye boliger. Der er allerede i 2021 og fremadrettet et behov for flere midlertidige og permanente parkeringspladser i området, og på Gasværksgrunden skal der etableres en offentlig parkeringsplads.

På Gasværksgrunden har Slagelse Kommune saltlager/vintertjeneste i en gammel udslidt lagerbygning. Ved at fjerne aktiviteterne frigøres der øget plads til parkering, og endvidere fjernes aktiviteter med lastbiler/entreprenørmaskiner m.v. fra et område, der udvikles til blandt andet boligformål.

Foruden et saltlager på Gasværksgrunden disponerer Entreprenørservice over 2 andre, men væsentligt mindre salthaller placeret ved materielgården i henholdsvis Slagelse (Dalsvinget 13) og Svenstrup (Teglværksvej 4).

Det er vigtigt at fastholde den primære saltlagerkapacitet i Slagelse by eller i umiddelbar nærhed hertil, da det er her langt hovedparten af ruter har sit afsæt.

Salthallen på Dalsvinget 13 har i de seneste år stået overfor et større renoveringsbehov, hvor porte, plader m.v. er gennemtæret. Hallen på Dalsvinget kan med fordel rives ned og erstattes af en ny og større salthal, som vil frigøre behovet for salthallen på Gasværksgrunden.

Retligt grundlag

Der skal indhentes de nødvendige tilladelser i.f.t. byggeri og nedrivning.

Handlemuligheder

Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge;

A.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan overfor Byrådet anbefale, at der afsættes anlægsøkonomi til nedrivning af 2 salthaller og opførelse af en ny større salthal på Dalsvinget i Slagelse. Løsningen vil betyde, at �vintertrafik og støj� fjernes fra byudviklingsområdet og skabe et væsentligt større areal, der kan disponeres til parkeringsbehovet.

B.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at fastholde nuværende lagerkapacitet og fordeling, hvorved vedligehold af nuværende haller vil blive iværksat snarest muligt. Løsningen vil betyde en fortsat væsentlig disponering af arealet på Gasværksgrunden.

Vurdering

Det anbefales, at løsning A anbefales overfor Byrådet. Det vil være en fordel for vintertjenesten at aktiviteterne samles, hvor der i forvejen er bemanding m.v. Ligeledes fjernes støjende aktiviteter som ikke er forenelige med det kommende nye boligområde ved Kvægtorvet.

Der er fremsat anlægsønske på 3.75 mio. kr. til budgetprocessen på indfrielse af løsning 2 med nedrivning af 2 haller og opførelse af 1 ny større salthal.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det vurderes, at opgaven kan løftes for 3.75 mio. kr., som skal anvises af udvalget eller tages med ind i de kommende budgetforhandlinger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter, at der arbejdes videre med løsning B og at der tages stilling til finansiering.

Bilag

330-2021-181937

Bilag 1 - Parkering_Gasværksgrunden

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende: 

Udvalget beslutter handlemulighed A.

10. Initiativsag - Handicapvenlig badebro ved Kongsmark Strand (B)

10.   Initiativsag - Handicapvenlig badebro ved Kongsmark Strand (B)

Sagsnr.: 330-2021-37465               Dok.nr.: 330-2021-181363                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Palle Kristiansen, Dansk Folkeparti, har den 24. maj 2021 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til forslag i forbindelse med en handicapvenlig badebro ved Kongsmark Strand.

Sagens indhold

Projektet med en badebro for handicappede er vedtaget på budgetforlig 2021. Men udover badebroen er der også behov for at etablere et handicap toilet enten ved at lave et af de to eksisterende toiletter om eller ved bygge nyt i forlængelse af de eksisterende toiletter.

Etablering af et handicaptoilet vil kræve, at der afsættes midler afhængig af løsning

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Palle Kristiansen, Dansk Folkeparti, indstiller,

1.    at der afsættes ekstra midler til et handicaptoilet.

Beslutning i Byrådet den 31. maj 2021:

Fraværende:  Ebbe Jens Ahlgren (V), Morten Hass Augustsen (V), Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Sagen sendes til Erhvervs- og Teknikudvalget, idet Byrådet er positiv i forhold til forslaget.

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende: 

Udvalget ønsker en sammenhængende beskrivelse af bro/handicaptoilet, men mulige placeringer ved Kongsmark, Næsby og Stillinge. Herudover ønskes en udtalelse fra Handicaprådet.

11. Gensidig orientering (O)

11.   Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2021-128277                                          Åbent

Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Sagens indhold

1.    Orientering fra udvalgsformand

a.    Status Partnerskabsforum

2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer

3.    Orientering fra administrationen:

a.    Tung trafik Næstvedvej / Skælskør

b.    Status projekter inden trafiksikkerhed, skolevej og stier

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen og Ejendomschefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget orienteres.

Bilag

330-2021-193944

Bilag 1 - Masterplan juni 2021

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende: 

Villum Christensen (I) orienterede om at Partnerskabsforum er nedlagt, og at opgaverne i stedet varetages af Erhvervscentret.

Udvalget efterspørger en orientering omkring etableringen af hundestranden ved Frølunde.

Udvalget beder om et notat over økonomien på trafikprojektet på Sorøvej i Skælskør.

Udvalget ønsker at der følges op på reglerne for oversigtsforhold mv. ifbm rabatslåning.

Henrik Brodersen (O) efterspørger en status efter beslutningen om at ændre asfaltkontrakterne.

Anne Bjergvang (A) ønsker at materielpladsen v/Frederikshøj nedlægges, så anvendelsen af arealet bliver i overensstemmelse med lokalplanen, og ønsker oplysning om, hvornår pladsen er frigjort.

12. Lukket: Rosenkildevej / Valmuevej 4200 - Vejudvidelse - Ekspropriation (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
13. Lukket: Stillingtagen til nedlæggelse af offentlig vejareal og efterfølgende salg (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
14. Lukket: Udvikling af Bildsø Koloni (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
15. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.