Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (2014-2017) – Referat – 1. februar 2016

Godkendelse af dagsorden.

Centerchef for Vækst og Plan samt Teknik og Miljø indstiller,

1.    at dagsordenen godkendes.

Godkendt.

Orientering fra centercheferne om

· Særlige sager/mails udsendt til udvalget

· Årshjul for den kommende tids aktiviteter

· Status lokalplaner

· Afgørelser fra andre instanser

Centerchef for Teknik og Miljø giver orientering om:

Centerchef for Vækst og Plan giver orientering om:

· Status på bosætningsaktiviteter i 2015 (se bilag)

· Status på tiltrækning af medarbejdere fra Psykiatrisygehuset (se bilag)

Centerchef for Vækst og Plan samt Teknik og Miljø indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Orientering taget til efterretning.

Der udsendes pressemeddelse i forhold til 575 nye områder, der af Naturstyrelsen er registreret som beskyttet natur.

Steen Olsen (A) spurgte til status for Skælskør Højskole og bro: Administrationen har taget mundtlig kontakt til Kystdirekoratet ift. politianmeldelse. Administratioen følger op med en skriftlig henvendelse.

Flemming Erichsen (A) udbad sig en status om Storebælt udstillingscenter. Der udarbejdes sagsfremstilling til næste udvalgsmøde.

Flemming Erichsen (A) efterlyste  dokumenter i EU-projekt om brintbusser.

Udvalget ønsker en mere progressiv og aktiv bosætningsindsats.

Der blev givet en status om tidsplan for Afkørsel 41 Tjæreby, anlæg af østvendte ramper.

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan nr. 1145 og Kommuneplantillæg nr. 28 for boligområdet Slagelse Bypark skal vedtages endeligt.

Byrådet besluttede på mødet den 24. august 2015, at forslag til Lokalplan nr. 1145 og Kommuneplantillæg nr. 28 samt miljøvurdering skulle vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Lokalplanforslaget skaber grundlag for opførelse af en ny bydel nord for stationen, der hedder ’Slagelse Bypark’. Mod Ndr. Ringgade bygges der i 4 til 7 etager. Bygningshøjde trappes ned til 2 etager tættere på stationen. Der er planlagt 27.000 m² bebyggelse, hvilket svarer til ca. 300 boliger. Parkeringsbehov er delvist dækket af p-pladser ved husene, men projektet forudsætter, at Gasværksgrunden, som kommunen ejer, fortsat anvendes til parkeringsformål.

Forslag til Lokalplan nr. 1145 og Kommuneplantillæg nr. 28 samt miljøvurdering har været fremlagt i offentlig høring i perioden den 4. september 2015 til den 2. november 2015.

I høringsperioden kom der 17 bemærkninger/indsigelser, herunder 1 underskriftindsamling med 33 underskrifter.

Bemærkningerne og indsigelserne drejer sig om:

· Manglende behov for nye boliger i Slagelse by.

· Højt og tæt byggeri, der ikke er i harmoni med resten af byen.

· Byggeriets kote-forhold.

· Afgrænsning mod Ndr. Ringgade.

· Afgrænsning mod syd.

· Støjgener i området.

· Vej-, trafik- og parkeringsforhold.

· Potentiel vindturbulens.

· Potentielle sociale problemer.

· Skygge- og indbliksgener.

· Værdiforringelse af naboejendom.

· Ønske om at være omfattet af lokalplanen.

· Ønske om ikke at være omfattet af lokalplanen.

· Regnvandshåndtering.

· Ejerforhold.

De indkomne bemærkninger/indsigelser til forslagene er behandlet i vedlagte hvidbog. Kommentarerne giver anledning til følgende ændringer:

· Matr. nr. 44 be fjernes fra lokalplanen. Alt kortmateriale rettes til.

I høringsperioden er der ligeledes fra kommunens side blevet rettet i planmaterialet:

· Bestemmelse 7.2 Bygningsfremspring rettes til – ”Mindre bygningsdele som karnapper, altaner og lignende må tilbage-/fremrykkes op til 1,8 m fra facadebyggelinjen.

· Bestemmelse 9.14 Opstilling af boder rettes til – ”Der må lejlighedsvist opstilles boder og lignende i lokalplanområdet.

Ændringerne giver ikke anledning til ny høring.

Lokalplanlægning reguleres gennem Planlovens kapitel 5.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har nu mulighed for at anbefale Byrådet, at Lokalplan 1145 og Kommuneplantillæg nr. 28 vedtages endeligt.

Udvalget har også mulighed for at forkaste forslagene. I så fald vil Lokalplan 1009, der giver mulighed for boligudvikling i op til 2 etager, fortsat gælde for området.

Center for Vækst og Plan anbefaler, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender hvidbogen og indstiller Lokalplan nr. 1145 og Kommuneplantillæg nr. 28 til endelig godkendelse i Byrådet.

Ingen ved selve vedtagelsen af lokalplanen.

§17, 4 Helhedsplanudvalg vedrørende Campus bør orienteres om status for Slagelse Bypark.

Centerchef for Vækst og Plan indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at hvidbogen til Lokalplan nr. 1145 og Kommuneplantillæg nr. 28 godkendes,

2.    at Lokalplan nr. 1145 og Kommuneplantillæg nr. 28 vedtages med de foreslåede ændringer.

3.    at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen sendes tilbage til Administrationen med ønske om at bygningerne højest opføres i 4-5 etager, og at der tages hensyn til boliger på Nordre Stationsvej, samt at der er sikkerhed for at p-forhold kan imødekommes.

Udvalget behandlede sagen på mødet den 11. januar 2016.

Udvalget besluttede at sende sagen tilbage til Administrationen med ønske om at bygningerne højest opføres i 4-5 etager, og at der tages hensyn til boliger på Nordre Stationsvej, samt at der er sikkerhed for at p-forhold kan imødekommes.

Rådgiveren på projektet, Lars Holten, ønsker at få foretræde for udvalget med henblik på at få en mere præcis forståelse af de problemstillinger, man ser i lokalplanforslaget. Rådgiveren har brug for dette af hensyn til styringen af forbrug af ressourcer i et videre forløb, men ikke mindst også for at kunne værne om de helt afgørende bymæssige kvaliteter, der skal være bærende for projektet.

Centerchef for Vækst og Plan indstiller,

1.    at Udvalget drøfter sagen med rådgiveren med henblik på at afklare lokalplanlægningens videre forløb.

Genoptages.

Udvalget ønsker, at der arbejdes videre med etager og arealer.

Det nye forslag sendes i supplerende nabohøring.

Udvalget skal drøfte opdateret aftalestyringsmodel og processen for implementering af modellen.

Slagelse Kommune har i perioden 2010 til 2015 arbejdet med et aftalestyringskoncept med henblik på, dels at fagudvalgene indgår udviklingsaftaler for de enkelte politikområder, dels at centrene inden for rammerne af udviklingsaftalerne indgår virksomhedsaftaler med virksomhederne på det enkelte område.

Dette koncept er nu blevet opdateret med henblik på at lægge større vægt på aftaleprocessen med målformulering samt at øge fokusset på effekt.

Formål med aftalestyringen er at skabe et politisk forankret styringsinstrument, som kan understøtte Slagelse Kommunes øgede fokus på mål og effekt.

Aftalestyringsmodellen skal sikre, at:

· der arbejdes med udgangspunkt i politiske ønsker til fokusområder og mål

· der er fokus og koordinering på tværs af organisationen og politikområderne

· målene er mere effektorienterede – frem for procesorienterede

Tidsplanen for 2016 er en undtagelse. Her vil der ske en drøftelse af temaer/overordnede mål på udvalgsmøder i februar med henblik på at godkende de endelige effektmål i marts.

Fremadrettet vil processen med drøftelse og godkendelse af udviklingsaftalerne foreligge på udvalgsmøder i henholdsvis november og december. Dvs. at processen for drøftelse og godkendelse af udviklingsaftalerne for 2017 foregår på udvalgsmøderne i november og december 2016.

Udover at understøtte forankring i Byrådet og kobling til den politiske budgetaftale, så sikrer tidsplanen en komprimeret aftaleproces i fagudvalgene, umiddelbart inden aftalernes ikrafttræden. Derved understøtter processen også det politiske ønske om, at aftalerne er relevante (forstået som nutidige).

Ingen bemærkninger.

Temaer og overordnede mål drøftes.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Udviklingsdirektør og centerchefer indstiller,

1.    at temaer og overordnede mål drøftes.

Drøftet.

Udvalget ønsker at Økonomiudvalget revurderer konceptet i forhold til tid og ressourcer.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om lokalplananmodningen for et nyt boligområde på Møllebakken 15 i Skælskør skal imødekommes.

Slagelse Kommune ejer et større areal mellem Julemærkehjemmet og den tidligere højskole i Skælskør. Området er i kommuneplanen udlagt til boliger, men er ikke lokalplanlagt. Lokalplanområdet ligger i byzone inden for et område, der i masterplanen for Skælskør nævnes som særligt vigtigt, da der er mulighed for at planlægge et boligområde, der drager nytte af landskabet og udsigten ud over Skælskør Fjord. Lokalplanområdet udgør et areal på omkring 26.000 m², hvoraf der kan bygges på de 16.000 m², der er udenfor strandbeskyttelseslinjen.

På Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgsmødet den 6. oktober 2014 blev udvalget præsenteret for en kortlægning og analyse af kommunens ledige boligarealer i købstæderne og byerne. I kortlægningen fremgår det, at der i Skælskør er mange udlagte boligområder, der ikke er lokalplanlagte, hvilket betyder, at der ikke kan bygges boliger. De ledige byggegrunde, der er, findes i Guldborgvænget, i den sydøstlige del af Skælskør. Her er omkring 55 ledige byggegrunde, der er omfattet af lokalplan. Da der de seneste år ikke er solgt mange byggegrunde i Guldborgvænget, er der for at sætte gang i ny udvikling i området et lokalplanforslag for Guldborgvænget i høring, der muliggør opførelse af nye boligtyper. Lokalplanen forventes administrativt vedtaget i februar 2016. 

Sideløbende med denne lokalplan arbejdes der på en lokalplan for blandede boligformål på den tidligere højskolegrund, som er naboejendom til Møllebakken 15. Lokalplanerne udarbejdes enkeltvis, men kan understøtte hinanden ved at tilbyde forskellige boligtyper.

Hvad angår boligtyper, har Center for Vækst og Plan bestilt en potentialeanalyse, der for købstæderne og udvalgte byer skal pege på, hvilke boligtyper, der efterspørges de enkelte steder. Analysen er færdig i uge 5 og vil kunne indgå i planprocessen.

Lov om planlægning – Planloven, § 5.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Dermed kan det forventes, at der kan vedtages en lokalplan for et boligområde på Møllebakken 15 i 2016.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. I så fald vil et nyt boligområde ikke kunne realiseres.

En udvikling af området til boligformål vil kræve, at der afsættes midler til byggemodning samt til udvidelse af vejanlægget på Møllebakken.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Vækst og Plan indstiller,

1.    at lokalplananmodningen imødekommes,

2.    at type, størrelse og placering af boliger afklares under lokalplanlægningen,

3.    at lokalplanlægningen tager særligt hensyn til naboer, områdets placering samt områdets rekreative værdier.

Godkendt.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til om lokalplananmodningen, der giver mulighed for etablering af en butik til særlig pladskrævende varegrupper på matr. nr. 7c, Jernbjerg i Slagelse, skal imødekommes.

Rådgiver Torben Wissing anmoder, på vegne af WJ-Ejendomme, om en ny lokalplan for matr. nr. 7c, Jernbjerg i Slagelse med henblik på at åbne mulighed for at opføre en erhvervsbygning til særlig pladskrævende varegrupper på 2500 m2 i tilknytning til tank og café.

Området udgør den nordvestligste spids af Slagelse by og ligger, hvor Kalundborgvej og omfartsvejen mødes (kortbilag 1).

Området er beliggende i byzone og landzone. Den del af området, der er beliggende i landzone, er en del af den rekreative grønne ring, der afgrænser byen. Den del af området, der er beliggende i byzone, er udlagt til lettere industri.

Området er desuden omfattet af lokalplan nr. 1116, der præciserer, at arealet beliggende i byzone må anvendes til café og tankanlæg. Lokalplan nr. 1116 er vedtaget marts 2014.

I det oprindelige forslag til lokalplan nr. 1116 havde Byrådet i april 2013 godkendt, at der kunne opføres en dagligvarebutik i tilknytning til tank og café. I forbindelse med den endelige godkendelse af lokalplanen blev dagligvarebutikken trukket ud af planen efter indsigelse fra Naturstyrelsen. Dette var reelt et veto mod endelig vedtagelse af lokalplanen, såfremt indsigelsen ikke blev imødekommet.

Rådgiveren foreslår i den nye plan, at disponeringen af erhvervsbygningen i princippet kan tage udgangspunkt i det byggefelt, der i lokalplanforslaget var udlagt til dagligvarebutik (kortbilag 2).

Rådgiveren gør opmærksom på, at grundejeren allerede har fået en række henvendelser om udnyttelse af erhvervsarealet, herunder en automobilforretning.

Rådgiveren tilbyder at stå for udarbejdelse af et nyt forslag til lokalplan i samarbejde med Planafdelingen.

Lokalplanlægning reguleres efter Planlovens kapitel 5. Ændringer af kommuneplanen (dvs. kommuneplantillæg) reguleres efter Planlovens kapitel 6.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at planlægningen sættes i gang. Sagen kan derefter køres administrativt.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. I dette tilfælde vil den nye erhvervsbygning ikke kunne realiseres. Lokalplan nr. 1116, der giver mulighed for café og tank, vil fortsat gælde.

Center for Vækst og Plan vurderer, at etablering af en butik til særlig pladskrævende varegrupper er en planlægningsmæssig mulighed. Området ses som et mindre restareal, der er opstået i forbindelse med etablering af omfartsvejen. Der ses ikke at være alternative potentielle anvendelser. En ny lokalplan forudsætter dog et kommuneplantillæg, der godtgør behovet for nyt udlæg til butiksformål.

Det er ikke afklaret om området kan rumme en bygning på 2500 m2 med tilknyttet parkering. Den medsendte illustration viser bygning/byggefelt på 2000 m2. Den påtænkte bygnings endelige størrelse og placering skal derfor afklares under lokalplanlægningen.

Lokalplanlægning skal desuden sikre særlige hensyn og værdier i området:

· Der skal tages hensyn til naboer. Naboejendomme mod syd er udlagt enten til bolig eller institutionsformål (børnehave). Af hensyn til potentielle støj- og lugtgener er det vigtigt, at der er minimum 50 m mellem erhvervsbygninger og boliger/institutioner.

· Rent visuelt er det vigtigt, at der i lokalplanlægning for dette område arbejdes med de visuelle elementer, idet det en vigtig indgang til Slagelse by.

· Det er vigtigt, at den del af området beliggende i landzone skal fastholdes som en del af den rekreative grønne ring om Slagelse. Området skal sikres som rekreativt område og mod fremtidig bebyggelse. Området skal gøres attraktivt at færdes og opholde sig i.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Vækst og Plan indstiller,

2.    at den præcise størrelse og placering af erhvervsbygningen afklares under lokalplanlægningen,

3.    at lokalplanlægningen tager særlig hensyn til naboer, områdets placering som en vigtig indgang til byen, den grønne ring om Slagelse samt områdets rekreative værdier.

Godkendt.

Det skal besluttes, om spildevandsplantillæg 1 for Halseby kan vedtages. Tillægget har

efter behandling i Byrådet d. 31. august 2015 været i offentlig høring i 12 uger.

Byrådet skal samtidig beslutte om et kommunalt areal skal reserveres til håndtering af regnvand og et fremtidig rekreativt område.

Den 31. august 2015 besluttede Byrådet at sende tillæg 1 for Halseby i offentlig høring. Tillægget har været i offentlig høring fra den 2. september 2015 til den 25. november 2015. Der er ikke indkommet indsigelser til tillægget i høringsperioden. Ændringerne i tillægget er baseret på dialogen med borgerne.

Status i dag er at spildevand og regnvand fra Halseby (Nordøst for Korsør) ledes til fælleskloak og herfra videre til Korsør Renseanlæg. I Halseby er der et behov for at renovere de eksisterende kloakker.

Tillægget omfatter 16 ejendomme, hvor der skal separatkloakeres. Grundejerne er blevet tilbudt at udtræde for regnvandsdelen og dermed holde regnvandet på egen grund. Der er ingen, der har ønsket at holde regnvand på egen grund. En ejer har oplyst, at deres ejendom kun er spildevandskloakeret.  2 ejendomme er blevet tilbudt at blive spildevandskloakeret, de har begge takket nej. De 2 ejendomme er taget ud af tillægget. Derudover omfatter tillægget 4 matrikler, som udelukkende skal lægge jord til kloakledningernes beliggenhed.

I høringsperioden har borgere fremsat et ønske om at seperatkloakeringen gerne må forbedre Halseby gadekær. Dette er undersøgt nærmere i samarbejde med Tårnborg Lokalråd og lokale borgere og virksomheder. I bilag 1 er der tegnet en ideskitse, der kan tilgodese borgernes og virksomhedernes ønske om at skabe et rekreativt område i forbindelse med lokal afledning af regnvand (LAR).

Tårnborg Lokalråd har holdt et møde med lokale aktører om den mulig LAR løsning. Lokalrådet har sendt bemærkninger fra mødet – herunder, at der i forbindelse med kloakeringen af Halseby, ”anlægges et rekreativt område fx med stier, bakker til kælkning og mountainbikekørsel, borde og bænke, træer og buske samt et vådområde til afledningen af regnvandet”. De håber på, at det ”kan gøre lokalområdet mere attraktivt for både de nuværende som for de forhåbentlig kommende beboere i alle aldre.” (Se bilag 2).

Der er tale om et kommunalt areal matrikel 5g Halseby By, Tårnborg på ca. 13.500 m². Arealet er for lille til at blive forpagtet ud, derfor ligger arealet brak i dag. Der er nogle jordbunker på arealet fra byggeriet af Halsebyvænget, der er umiddelbart ingen planer med området. Hvis arealet skal bebygges skal der udarbejdes en lokalplan.

Lokalrådets ønsker kan i nogen grad efterkommes i forbindelse med SK Forsyning’s kloakeringsarbejde uden merudgifter. Det skyldes bl.a. at den rene overskudsjord kan håndteres på stedet frem for at køre det væk, samt at regnvandet kan skabe et rekreativt element i stedet for at lede det hele i Halseby sø. Det kræver dog, at Byrådet beslutter, at benytte det kommunale areal matrikel 5g Halseby By, Tårnborg helt eller delvis til rekreative formål og håndteringen af regnvand. Derudover skal der afsættes 60.000 – 80.000 kr. af det eksisterende driftsbudget til etablering af en ny sø og renovering af Halseby gadekær.   

Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.

Spildevandsplantillæg 1 for Halseby kan vedtages eller sendes tilbage til fornyet behandling.

Udvalget kan beslutte, om de vil imødekomme lokalrådets ønsker, ved at reservere hele matriklen på 13.500 m² til håndteringen af regnvand og rekreative formål som bekrevet i Tårnborg Lokalråds ønsker. Eller ved at reservere et areal på 9.000 m² til håndtering af spildevand og rekreative formål, svarende til ideskitsen (Bilag 1).

Såfremt det kommunale areal ikke ønskes benyttet til rekreative formål og håndtering af regnvand, så kan regnvandet ledes til Halseby Sø. 

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at spildevandsplantillæg 1 godkendes, da det vil forbedre kloakforholdene væsentligt i området.

Administrationen anbefaler at hele det kommunal areal matrikel 5g Halseby By, Tårnborg på ca. 13.500 m² benyttes til rekreative formål og håndteringen af regnvand. Slagelse Kommune vurderer, at arealet i dag ikke har en særlig høj grundværdi, da det ikke kan forpagtes ud og ikke er lokalplanlagt.

Det betyder, at der i forbindelse med kloakeringen af Halseby gennemføres de ønsker, der er mulige. Vurderingen er, at det vil binde lokalområdet bedre sammen, skabe nyt natur og rekreativt område til glæde for beboerne i området. SK Forsynings omkostninger bliver ikke dyrere end et traditionelt separatkloakeringsprojekt.

Alle udgifter i forbindelse med kloakeringen og jordflytningen afholdes af SK Forsyning.

Der er ikke foretaget en endelig projektering, før der tages politisk stilling til den fremtidige håndtering af regnvandet. Derfor kendes de præcise omkostninger for projekterne ikke. For Halseby er der budgetteret med 3 mio. kr.

Af det eksisterende driftsbudget for natur afsættes 60.000 – 80.000 kr. til etablering af en ny sø og renovering af Halseby gadekær, såfremt det besluttes at det kommunale areal helt eller delvist reserveres til rekreative formål og håndteringen af regnvand.

Afhængig af projektets udformning kan der fremkomme nogle afledte driftsudgifter.

Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales overfor Byrådet, 

1.    at Tillæg 1 for Halseby vedtages

2.    at det kommunale areal matrikel 5g Halseby By, Tårnborg benyttes til rekreative formål

Anbefales.

For anlægsprojekter, hvor bruttoudgift er større end 2 mio. kr., skal der udfærdiges særskilt anlægsregnskab. Anlægsregnskabet ledsages af en regnskabsforklaring og forelægges Byrådet.

Center for Teknik og Miljø har udarbejdet anlægsregnskab for:

Netto-bevilling                                                                      1.500.000 kr.

Afholdt udgift                                            9.893.457 kr.

Bogført indtægt                                          8.393.457 kr.        1.500.000 kr.

Afvigelse                                                                                        0 kr.

Med henblik på at sikre mod oversvømmelser, er der etableret dige på Omø. Diget er finansieret dels af Slagelse kommune, som har bidraget med 1,5 mio. kr. og dels af staten, hvis bidrag udgør 5 mio. kr. Herudover er der modtaget LAG-midler på 1,8 mio. kr., mens lodsejerne bidrager med resterende 1,6 mio. kr.

Slagelse kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ foreskriver, at der skal aflægges anlægsregnskab.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Jf. Slagelse kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ skal overskridelse af en anlægsbevilling finansieres inden for fagudvalgets egen budgetramme 1 (løn samt øvrige driftsudgifter/-indtægter). Mindreudgift tilføres kassen.

Der er ingen afvigelse i dette regnskab, da merudgiften opkræves hos lodsejerne.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales over for Byrådet

1.    at anlægsregnskabet godkendes.

Anbefales.

For anlægsprojekter, hvor bruttoudgift er under 2 mio. kr., skal der udfærdiges anlægsregnskab til fagudvalgets godkendelse. Regnskabet indgår herefter i en samlet anlægsoversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Center for Teknik og Miljø har udarbejdet anlægsregnskab for:

Bevilling udgift                                       1.465.000 kr.

Bevilling indtægt                                     1.200.000 kr.               265.000 kr.

Afholdt udgift                                         1.438.224 kr.

Modtaget indtægt                                    1.174.936 kr.               263.288 kr.

Nettoafvigelse (mindreudgift)                                                       1.712 kr.

Slagelse kommune har sammen med andre kommuner deltaget i et Renergy-projekt, hvor 75% er finansieret af EU-midler.

Slagelse Kommune har som partner deltaget i EU projektet ”RENERGY- strategier for energibevidste kommuner/regioner”.

Midlerne blev brugt til løn, rejser, udgifter til materialer til forskellige events (bl.a. afholdelse af solcelle arrangement til børn på Vand – og Energimesse i 2011), ekskursioner og arrangementer med bl.a. de energiansvarlige medarbejdere i Center for Kommunale Ejendomme.

Deltagelse i projektet har øget medarbejdernes kompetencer ift. rammebetingelser, gennemførelse og effekter af forskellige energiprojekter i andre lande. Denne viden vil i fremtiden blive inddraget i design af egne energi- og klimatiltag.

Projektet er nu afsluttet.

Slagelse kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ foreskriver, at der skal aflægges anlægsregnskaber.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Jf. Slagelse kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ skal overskridelse af en anlægsbevilling finansieres inden for fagudvalgets egen budgetramme 1 (løn samt øvrige driftsudgifter/ -indtægter). Mindreudgift tilføres kassen.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1.    at anlægsregnskabet godkendes.

Godkendt.

Det skal besluttes, om tillæg 3 til spildevandsplan 2015-2018 vedr. separatkloakering i området afgrænset af vejene Bjergbygade, Antvorskov Allé og Frederikshøjvej kan vedtages.

Tillægget har efter behandling i Erhvervs-, Plan-, og Miljøudvalget d. 5. oktober 2015 været sendt i offentlig høring i 8 uger.

I Slagelse Kommunes rammespildevandsplan 2015 – 2018, som er vedtaget af Byrådet d. 29. juni 2015, er det planlagt, at området skal separatkloakeres. Spildevandsplanen følger statens vandplan og Slagelse kommunes kommuneplan. I tillæg til kommuneplanen vedtog Byrådet d. 25. august 2013 klimatilpasningsplanen. I handleplanen til klimatilpasningsplanen er det bl.a. foreslået, at der bør separatkloakeres i området.

På grund af store problemer med håndtering af regnvand i fælleskloakkerne ved skybrud i Slagelse by er det nødvendigt at separatkloakere. Ved skybrud kan fælleskloakkerne ikke håndtere de store mængder vand, hvilket betyder, at vandet står op af kloakdækslerne og oversvømmer området samt fylder kældre med spildevand. Dette giver bl.a. hygiejniske problemer, da spildevand er fyldt med bakterier og vira, som er sygdomsfremkaldende.

Projektet, som er et naturligt led i en generel kloakseparering af byen, vil også medvirke til at reducerer overbelastning af kloakkerne nedstrøms i midtbyen og overløb fra fælleskloakkerne til vandløbet Skidenrenden, som har udløb i Tude Å. Dette vil forbedre miljøtilstanden i vandløbene, og medvirke til at opfylde kravene i statens vandplan.

Da det er planlagt, at etablere fjernvarme i samme område, vil der opnås synergieffekt ved at udføre gravearbejder for begge projekter samtidig.

I forbindelse med separatkloakeringsprojektet vil fællesledningen blive renoveret/udskiftet i nødvendigt omfang og fremadrettet alene fungere som spildevandsledning.

SK Forsyning og Slagelse kommune har afholdt borgermøde om projektet i september 2015.  Mødet var primært et orienteringsmøde og omfattede også etablering af fjernvarme. Det var meget velbesøgt med mere end 250 borgere.

Efterfølgende er høringsbrev sammen med forslag til tillæg til spildevandsplanen sendt ud til ca. 400 grundejere.

Center for Teknik og Miljø har modtaget 8 høringssvar. 2 af høringssvarene omhandler ændringer i kortbilag og 6 høringssvar omhandler indsigelser om blandt andet økonomi, nødvendigheden af projektet og forslag til alternative løsninger. Bl.a. foreslås det at foretage en delvis separatkloakering, hvor kun de offentlige arealer separatkloakeres. Alle høringssvar, Center for Teknik og Miljø samt SK Forsynings bemærkninger kan ses i hvidbogen, der er bilagt sagen.

Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.

Der skal træffes beslutning, da separatkloakeringsprojektet ikke kan udskydes, hvis man vil udnytte synergieffekten ved at separatkloakere samtidig med anlæggelsen af fjernvarme i området.

Der er umiddelbart 4 handlemuligheder:

1. Separatkloakeringen gennemføres som planlagt

2. Separatkloakering gennemføres ikke

3. Der fortages delvis separatkloakering af kun offentlige arealer

4. Borgerne håndterer separatkloakering på egen grund

Ved at gennemføre separatkloakeringen følger man den planlagte strategi om en generel separatkloakering i Slagelse Kommunes kloakerede områder. Ved at gennemfører projektet samtidig med anlæggelsen af fjernvarmen sparer forsyningen ca. 15. mio. kr.

I nedenstående skema er oplistet fordele og ulemper ved beslutningen.

Ved ikke at gennemføre separatkloakeringen følger man ikke den planlagte strategi om en generel separatkloakering i Slagelse Kommunes kloakerede områder. Ovennævnte fordele opnås ikke, men SK Forsyning og borgerne sparer penge.

Under alle omstændigheder skal eksisterende fællesledninger renoveres, hvilket vil blive foretaget i forbindelse med fjernvarmeprojektet. Så synergi opnås fortsat med projekterne.

Center for Teknik og Miljø har foretaget en GIS-analyse, som viser, at kun 40 % af de befæstede arealer er offentligt ejet (veje, fortove m.m.).

Ved delvis separatkloakering, vil fordelene i ovennævnte skema, enten forsvinde eller være begrænset. Hvis det i fremtiden besluttes, at grundejerne skal separatkloakeres, skal gravearbejde m.m. genoptages.

SK Forsyning har til forslaget om delvis separatkloakering udtalt, at såfremt Slagelse kommune alene vælger at separere regnvand fra de offentlige veje, er sagen ikke længere i regi af SK Forsyning. Et vejafvandingsprojekt er et vejanliggende, som ligger hos Slagelse kommune såvel projektmæssigt som økonomisk.

Dette betyder, at Slagelse kommune selv skal forestå finansieringen af projektet. Det skønnes, at en delvis separatkloakering vil koste kommunen ca. 30 mio. kr.

Det er i høringssvarene endvidere foreslået, at grundejernes separatkloakering kan ske ved at separerer på egen grund ved anvendelse af Lokal Afledning af Regnvand (LAR). Dette er en god tanke, men grundet høj grundvandsstand i Slagelse by har det i mange år ikke været tilladt at nedsive regnvand, da det kan give problemer for ejendomme, som har kældre eller ligger lavt i terrænet.

Center for Teknik og Miljø har i et års tid gennemført pejlinger af det terrænnære grundvand.

Målingerne bekræfter, at grundvandet i Slagelse By står højt, især i vinterhalvåret.

Desuden skal man være opmærksom på, at kloakkerne i området er i dårlig stand og derfor har en drænende effekt. Dette kan betyde, at grundejere med kældre i dag har tørre kældre. Ved renovering af kloakkerne er det SK Forsynings erfaring, at grundejere oplever, at kældrene bliver fugtige. Dette problem vil forværres ved tilladelse til nedsivning.

Høringssvarene har medført enkelte rettelser i kortgrundlaget, som er uddybet i hvidbogen, men ingen af høringssvarene resulterer i så væsentlige ændringer, at spildevandsplantillægget bør sendes ud i en fornyet høring.

Det er Center for Teknik og Miljø’s vurdering, at separatkloakeringsprojektet bør gennemføres som en del af den overordnede spildevandsplanlægning. Hvis der træffes beslutning om at separatkloakere, vil det være muligt, at minimere de hygiejniske oversvømmelsesproblemer i området, samt reducere overløbene fra fælleskloakkerne til vandløbene. Desuden mistes muligheden for synergieffekten ved at sammentænke fjernvarmeprojektet med kloakeringsprojektet.

Alle udgifter afholdes af SK Forsyning.

SK Forsyning A/S oplyser, at der er budgetteret med 60 mil. kr. for separatkloakeringen af området. Dette er indenfor de beløb, som er afsat til separatkloakering i spildevandsplanens planperiode.

Der opkræves ikke tilslutningsbidrag fra allerede kloakerede ejendomme, dog skal lodsejeren selv afholde udgifter til ledningsarbejdet på egen grund. Der skal fortsat betales vandafledningsbidrag efter SK Forsynings takster.

Prisen for separering for den enkelte grundejer afhænger bl.a. af husets placering på grunden, den nuværende rørføring på grunden og antallet af nedløbsrør. Prisen afhænger også af, hvor meget arbejde man selv kan og må gøre i forhold til projektet. Det er SK Forsynings erfaring, at de fleste borgere vil kunne separere deres ejendom for et beløb imellem 10.000 og 40.000 kr. Der vil være undtagelser, hvor det kan blive dyrere. F.eks. hvor kloakken ligger særlig ufordelagtigt, men de er atypiske.

Center for Teknik og Miljø er indstillet på, at det åbnes en mulighed for, at dispensere fra nedsivningsforbuddet i Slagelse By i situationer, der er særlig besværlige eller dyre.

Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2015-2018 vedtages

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Anbefales.

Der skal dispenseres i særlige tekniske besværlige eller uforholdsmæssige dyre løsninger.

Anbefales.

Fraværende:  Johnny Persson (V)

Byrådet besluttede, at sende sagen tilbage til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

Byrådet har 25. januar 2016 sendt sagen tilbage til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

Center for Teknik og Miljø udarbejder et notat i forbindelse med mødet med Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget 1. februar 2016.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2015-2018 vedtages

Anbefales.

Der udarbejdes et forslag til tillæg til administrationsgrundlag, med en mulighed for en øvre beløbsgrænse for etablering af anlæg på egen grund, som godkendes af udvalget. Ligeledes udarbejdes notat om konsekvenser og muligheder.

Udvalget skal tage stilling til, om ”Forslag til regulativ for Hesselbyrenden” skal sendes i 8 ugers offentlig høring.

Den 2. marts 2015 blev udvalget orienteret om, at Center for Teknik og Miljø ville igangsætte arbejdet med at få revideret kommunens vandløbsregulativer. Den 4. maj 2015 besluttede udvalget en række overordnede principper for revisionen.

Hesselbyrenden er det første vandløb, hvor der er udarbejdet et forslag til regulativ. Forslag til regulativ for Hesselbyrenden er vedlagt som bilag 1. Redegørelse, længde- og tværprofiler, samt vandspejlsberegninger er tilknyttet regulativet som bilag.

Forud for udarbejdelsen af forslaget, blev der den 17. september afholdt lodsejermøde. På dette møde blev lodsejeren orienteret om processen og de overordnede principper for revisionen. Mødet gav mulighed for en generel drøftelse omkring vandløbet og de udfordringer, der er konkret for Hesselbyrenden.

Udover lodsejermødet har der været afholdt møder i Vandsynsrådet, hvor både overordnede principper for regulativrevisionen og de enkelte bestemmelser har været drøftet. Drøftelserne i Vandsynsrådet har løbende givet anledning til justeringer af principper og bestemmelser.

De væsentligste ændringer i ”Forslag til regulativ for Hesselbyrenden” i forhold til det gældende regulativ er, at;

· Hele vandløbet får fastsat en teoretisk skikkelse og skal vedligeholdes efter denne,

· Metoden til kontrolberegning af den teoretiske skikkelse justeres,

· Grøde- og brinkskæringsbestemmelserne ændres, således at der indføres brinkskæring og hårdere bekæmpelse af stivstænglet vegetation, men strømrendeskæringen i vandløbets bund ophører.

Der er foretaget andre mindre ændringer og justering i vandløbets stationering og oplande, samt fastlagt nye afstrømningsværdier. Derudover har mange bestemmelser fået ændret ordlyd, uden væsentlig indholdsmæssig ændring.

I redegørelsen til regulativet er ændringerne nærmere beskrevet og der er redegjort for konsekvenserne af ændringerne.

Forslag til regulativ med tilhørende bilag skal sendes i 8 ugers offentlig høring. Derefter skal eventuelle bemærkninger og indsigelser behandles og der skal udarbejdes et endeligt regulativ. Herefter skal udvalget vedtage regulativet. Regulativet offentliggøres med 4 ugers klagefrist. Regulativet træder derefter i kraft, hvis det ikke er blevet påklaget.

Vandløbslovens § 12, samt bekendtgørelse nr. 1830 af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb.

Udvalget kan vælge at sende Forslag til regulativ for Hesselbyrenden i 8 ugers offentlig høring.

Alternativt kan udvalget vælge, at Center for Teknik og Miljø skal udarbejde et nyt forslag til regulativ for Hesselbyrenden.

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at sende Forslag til regulativ for Hesselbyrenden i 8 ugers offentlig høring. Det fremlagte forslag bygger på de vedtagede principper for revisionen, et godt møde med lodsejeren og et konstruktivt samarbejde med Vandsynsrådet. Center for Teknik og Miljø vurderer, at det fremlagte forslag er et afbalanceret regulativ, der tilgodeser de interesser, der knytter sig til vandløbet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Center for Teknik og Miljø indstiller,

1.    at Forslag til regulativ for Hesselbyrenden sendes i 8 ugers offentlig høring.

Godkendt.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal drøfte hvorvidt gener som følge afspærring af parkeringsarealet på Rådhuspladsen i Slagelse kan give anledning til at det berørte handelsliv kan søge Slagelse Kommune om kompensation for tabt indtjening.

Intet at bemærke

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge:

· at afvise at der som følge af afspærring af parkeringsarealet på Rådhuspladsen i Slagelse er grundlag for at berørte parter kan søge Slagelse Kommune om kompensation for tabt indtjening

· at bifalde at der kan være grundlag for at der kan søges kompensation og opfordre berørte parter til at ansøge på baggrund af dokumenteret indtjeningstab

Administrationen vurderer at parkeringsmulighederne omkring Rådhuspladsen i Slagelse i udgangspunktet har været tilgængelige, trods en forringelse i forhold til de vanlige muligheder, og at kommunen har gjort tilstrækkeligt for at afbøde de negative konsekvenser af at parkeringsarealet midlertidigt er afspærret.

Det vurderes endvidere at afspærring af parkeringsarealet ikke er en så direkte hindring for muligheden for at drive forretning i området, at det giver anledning til at berørte parter kan søge kommunen om kompensation for tabt indtjening.

Intet at bemærke, det skal dog bemærkes at der i udgangspunktet ikke er afsat midler til at dække omkostninger til kompensation for tabt indtjening såfremt udvalget ønsker at åbne op for muligheden.

Intet at bemærke

Chef for Center for Vækst og Plan indstiller,

1.    at Sagen drøftes

Udvalget mener ikke, at der er grundlag for erstatning.

Udvalget orienteres om, at Økonomiudvalget den 7. december 2015 har besluttet, at der etableres udvalgsstyrede puljer, således at det enkelte stående udvalg og Økonomiudvalget selv har mulighed for at prioritere midlerne til egne interne aktiviteter.

Økonomiudvalget er tillagt opgaven med tilrettelæggelse af den økonomiske forvaltning inden for de af byrådet fastsatte rammer. Der er tale om fastlæggelse af økonomisk praksis.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger - der disponeres inden for konto 0120.

Ingen bemærkninger

Økonomi- og vicekommunaldirektøren indstiller,

1.    at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

Til efterretning.

Fraværende:  ingen

Til efterretning.

Til orientering.

Taget til efterretning.

Fraværende:  Ali Yavuz (A)

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Der orienteres om effekterne af indsatsen på naturområdet i perioden 2007-2015 (eksklusivt vandløbsområdet).

Center for Teknik og Miljø har siden kommunesammenlægningen gennemført en lang række naturprojekter. Formålet har været at forbedre vilkårene for beskyttelseskrævende planter og dyr, samt at forbedre oplevelsesmuligheder i naturen. Indsatsen har taget udgangspunkt i Slagelse Kommunes Naturkvalitetsplan 2009-2013, samt i Natura 2000-handleplan 2010-2015. Naturkvalitetsplanen udpeger en række værdifulde men truede naturområder i kommunen, hvor en indsats vurderes at være påkrævet. Natura 2000-handleplanen redegør for den indsats, som frem til og med 2015 skal standse tilbagegangen for en række særlige arter og naturtyper, der statsligt er udpegede for Natura 2000-område nr. 162. Området dækker Agersø, Omø, Glænø og dobbeltkysten. Handleplanen er tiltrådt af Byrådet den 26. november 2012. Slagelse Kommune er forpligtet via Miljømålsloven til at arbejde for en realisering af handleplanen.

Desuden er der foretaget løbende pleje af ca. 30 fortidsminder på privat ejendom for at sikre kulturværdierne her.

Projekterne har været finansieret via Natur-driftskonto, Natura 2000-anlægskonto og via statstilskud og EU-midler.

Alle indsatser er baseret på frivillighed fra lodsejere.

Generelt foretages intensiv overvågning af naturen ikke af kommunerne. Det skyldes især, at

detaljeret og systematisk overvågning af enkelte arter og naturtyper, er meget ressourcekrævende. Center for Teknik og Miljø følger den overordnede udvikling i projektområderne, men har hidtil prioriteret, at anvende ressourcer på projektudførsel fremfor detaljeret overvågning. Kun for enkelte arter har vi data fra statens intensive overvågningsprogram (NOVANA, DEVANO), f.eks. for klokkefrø.

En stor del af indsatsen på naturområdet, har handlet om at genetablere kreaturgræsning på enge, strandenge og overdrev, hvor tidligere græsning eller høslæt har været opgivet. Områderne er typisk tilgroet i tagrør, høje græsser og pilekrat. I andre tilfælde er intensiv agerjord omlagt til græsning. I alt har Center for Teknik og Miljø sikret græsning eller slæt på ca. 300 ha fordelt på 19 små og store projekter i perioden 2007-15.

De lysåbne naturtyper er leve- og voksesteder for mange af de dyr og planter, som er allermest beskyttelseskrævende. Det er veldokumenteret, at den biologiske mangfoldighed på netop disse naturtyper er særlig stor.

Center for Teknik og Miljø følger den generelle udvikling på projektarealerne ved besigtigelse typisk med 1-3 års mellemrum. Ved besigtigelserne vurderes det, om naturplejen sikrer den ønskede lave vegetation, som er afgørende for udviklingen af et varieret plante- og dyresamfund. På mange af de græssede arealer ser vi tydeligt nu forbedring i strukturen, f.eks. at tagrør og andre høje græsser/urter viger for de lave lyskrævende planter.

En stor del af indsatsen i Natura 2000-området har haft til formål, at forbedre levevilkårene for klokkefrøen. Ved kommunesammenlægningen blev klokkefrøen af miljøministeren tildelt Slagelse Kommune som særlig ansvarsart. Den er en af de særlige habitatarter, som kommunen er forpligtet til at gøre en indsats for i Natura 2000-planen.

I 2007 fandtes der i kommunen (på Agersø) kun en enkelt tilbageværende bestand af klokkefrø. Bestanden var tæt på at uddø. I perioden 2008-2015 har Center for Teknik og Miljø i samarbejde med lokale lodsejere foretaget: 1) genudsætning af klokkefrøer på Agersø, Glænø og ved Stigsnæs, 2) anlæggelse og oprensning af ca. 50 vandhuller, 3) udlægning af ca. 148 ha til kreaturgræsning, 4) udlægning af 10 større stensætninger.

Som følge af indsatsen var der i foråret 2015 yngelaktivitet (kvækkende hanner) i 9 vandhuller på Agersø, det største antal i årtier. Bestanden er således i markant fremgang.

Status for indsatsen for klokkefrøen kan ses af bilag 1.

Center for Teknik og Miljø har i perioden 2008-15 anlagt eller oprenset ca. 70 vandhuller i kommunen. Som ovenfor nævnt har det betydet fremgang for klokkefrøen, men også andre sjældne arter som grønbroget tudse og løvfrø yngler i flere af vandhullerne. Fugle som gråstrubet lappedykker, andefugle og engfugle er set i og ved flere af søerne. På Agersø forsøgte ca. 10 par klyder at yngle allerede det første år efter anlæggelse af et nyt vådområde.

Det er vores oplevelse, at nye adgange til naturområder tiltrækker mange besøgende. Det drejer sig f.eks. om det ca. 40 ha nye naturområde ved Halsskov, det 12 ha store engområde ved Skovsø og fugletårnet ved Kobæk Sø. Der er ikke foretaget optælling af besøgende, men vi får jævnligt tilbagemeldinger, der indikerer hyppigt brug af områderne.

Center for Teknik og Miljø informerer løbende om udførte projekter og oplevelsesmuligheder på kommunens hjemmeside, på sociale medier, via foldere og info-skilte i naturen.

Af ressourcemæssige hensyn har detaljeret effektovervågning af udførte projekter hidtil været prioriteret lavt.  Den hidtidige opfølgning på det mere generelle niveau, viser tydelige effekter af indsatsen, og Center for Teknik og Miljø planlægger i 2016, at udvikle en procedure for en mere målrettet og systematisk opfølgning på projekterne.

Beskrivelse af udførte naturprojekter har løbende været afrapporteret til det politiske udvalg, senest med orientering den 7. april 2015. Center for Teknik og Miljø påregner primo 2016 at afrapportere for udførte projekter i 2015.

Natura 2000-handleplanen, som kommunen er pligtig til at søge realiseret, er forankret i Miljømålsloven.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at effekterne af naturindsatsen er tydelige, men kun dokumenteret i mindre omfang. En fremadrettet systematiseret overvågning vil i højere grad dokumentere effekterne.

Naturindsatsen forventes som hidtil at blive finansieret via Natur-driftskonto, Natura 2000-anlægskonto og via statstilskud og EU-midler.

Ingen.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Udsat.

Sagen blev udsat på mødet i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget 11. januar 2016.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Der ønskes en økonomisk redegørelse.

Der orienteres om udførte naturprojekter i 2015, eksklusiv vandløbsområdet.

Center for Teknik og Miljø udfører årligt en række naturprojekter med udgangspunkt i Slagelse Kommunes Kommuneplan (Naturnetværk), Naturkvalitetsplanlægning og Natura 2000-handleplan.

Status for naturprojekterne, der ligger indenfor Natur driftskonto og Natura 2000 konto, har årligt været afrapporteret senest for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. april 2015.

Projekter udført i 2015 er beskrevet i bilag 1. Projekternes beliggenhed fremgår at bilag 2 (kortbilag).

Slagelse Kommunes indsats på naturområdet i 2015 har primært taget afsæt i:

· Naturkvalitetsplanen 2009-2013 med opfølgende registreringer for markfirben og tillæg for spredningskorridor for padder.

· Natura 2000-handleplan

· Natur- og Miljøprojektet for Omø og Natura 2000.

Flere af projekterne er løftet via store økonomiske tilskud fra staten og EU.

Naturkvalitetsplan, Natura 2000 handleplan, Natur- og Miljøprojektet for Omø og Natura 2000 området samt indsatsen for markfirben kan ses på kommunens hjemmeside slagelse.dk

De fleste indsatser i 2015 har været udført i samarbejde med private lodsejere. Dog er Indsats for markfirben udført i samarbejde med Entreprenørservice og dele af Spredningskorridor for Padder er udført sammen med Hulby Møllegård, Jobcenteret, og Naturstyrelsen (Slagelse Nordskov).

I 2015 har der være afholdt 4 Blå Flag arrangementer knyttet til naturprojekter ved Stigsnæs Skanse, Borreby Mose, Halsskov Overdrev og på Glænø.

Naturkvalitetsplan: Slagelse Kommunes Naturkvalitetsplan er en foreløbig kortlægning af eksisterende værdifuld natur. Planen udpeger en række områder, hvor en indsats kan sikre vilkårene for værdifuld flora og fauna. Planen omfattede fra starten padder, fugle og planter. Planen er dynamisk og udbygges løbende efterhånden som datagrundlaget forbedres. Senest er der i tillæg til planen kommet data omring markfirben og dagsommerfugle.

Flere af projekterne er beskrevet på kommunens hjemmeside som jævnligt opdateres med nye projekter.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at den omfattende indsats på naturområdet i 2015 markant vil bidrage til realiseringen af Natura 2000-handleplanen og i væsentlig grad vil forbedre levevilkårene for den flora og fauna, der søges fremmet i forbindelse med kommunens naturkvalitetsplanlægning og kommuneplanlægning. Vurderingen er, at naturforbedringerne også vil bidrage til forbedrede oplevelsesmuligheder for såvel kommunens borgere som turister.

Den fremadrettede naturindsats forventes som hidtil at blive finansieret via Natur-driftskonto, Natura 2000-driftskonto og via statstilskud og EU-midler.

Ingen

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning

Taget til efterretning.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget ønsker, at følgende offentliggøres ved udarbejdelse af pressemeddelelse.

Der udarbejdes pressemeddelelse om nye områder, der er registreret som bekyttet natur.

Intet.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvor et halmvarmeværk kan placeres i Korsør.

Byrådet behandlede den 25. januar 2016 (pkt. 19) en lokalplananmodningssag oversendt fra Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget. Lokalplanen ville åbne mulighed for etablering af bl.a. et halmvarmeværk i Korsør Erhvervspark, mellem Storebæltsvej og motorvejen. Et flertal i byrådet besluttede at sende sagen tilbage til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget med henblik på at undersøge en alternativ placering ved henholdsvis Storebælts Erhvervspark og Tårnborg Erhvervspark (Reskavej/Ørnumvej).

SK Forsyning har udtrykt interesse for at etablere halmvarmeværket (ca. 20.000 m² grundareal) i Korsør Erhvervspark, hvor det ville kunne placeres sammen med et anlæg til brintproduktion (ca. 5.000 m² grundareal) og et brintanlæg til optankning af busser (ca. 5.000 m² grundareal). Ved en samplacering opnås en væsentlig synergi i mellem produktionerne, hvor spildvarme fra brintproduktionen kan udnyttes til fjernvarme, via halmvarmeværket, og en del af brintproduktionen kan ledes direkte til brinttankstationen. Hvis udvalget ønsker at understøtte denne synergi, skal der således kunne tilvejebringes et sammenhængende grundareal på ca. 30.000 m². Hvis udvalget i stedet ønsker at se bort fra samlokaliseringen, skal der i stedet kunne tilvejebringes ca. 20.000 m² til varmeværket alene.

Scenarie 1: Storebælts Erhvervspark
Området er i Kommuneplan 2013 udlagt til erhverv, rammeområde 2.4E2. Rammen gør det muligt at placere serviceerhverv og kontorbyggeri på arealet med en bebyggelsesprocent på 50 og en maksimal bygningshøjde på 20 m. Området er delvist udbygget i en veldefineret bebyggelsesplan. Ny bebyggelse i området reguleres af lokalplan nr. 72. Arealet udgør brutto 41.390 m², der ejes af Slagelse Kommune (se kortbilag).

Planfaglige bemærkninger, scenarie 1: Det skønnes, at arealet er stort nok til at kunne rumme de 30.000 m² et samlet anlæg vil kræve. Beliggenheden tæt på motorvejsafkørslen gør vejbetjeningen af området enkel – også for lastvogne – og det skønnes umiddelbart, at vejforholdene er tilstrækkelige til at kunne betjene virksomhederne i området. Det er dog vigtigt for området som helhed, at områdets arkitektoniske hovedprincip fastholdes, og at den nuværende bebyggelsesplan derfor respekteres i videst muligt omfang. Det foreslås derfor, at der etableres administration/domicil i cirkelslaget (i forlængelse af Skat), mens mere industribetonede bygningselementer trækkes tilbage på grunden. Bebyggelsen vil være synlig fra motorvejen. Da det ønskede anlæg strider mod lokalplanens hovedformål (og andre bestemmelser), skal der udarbejdes og vedtages en ny lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, før byggeriet kan begynde.

Området er i Kommuneplan 2013 udlagt til erhverv, rammeområde 2.3E2. Rammen gør det muligt at etablere erhverv i bredere forstand. Området er omfattet af lokalplan nr. 15. Heraf fremgår det, at området kan anvendes til bl.a. industri men også offentlig servicevirksomhed. Arealet, der her synes bedst egnet, udgør brutto 20.830 m², er i privat eje (se kortbilag).

Planfaglige bemærkninger, scenarie 2: Det skønnes, at arealets størrelse gør det umuligt at etablere en samlet løsning med de tre ønskede funktioner. Der vil kunne skabes plads til halmvarmeværket alene, hvorfor den tidligere omtalte fordel ved at samle funktionerne bortfalder. Nyt byggeri vil kræve, at der meddeles dispensation fra lokalplan nr. 15, først og fremmest i forhold til bygningshøjden. Vejbetjening af området skønnes muligt, men Ørnumvej og rundkørslen på Tårnborgvej vil blive belastet. Bebyggelsen vil være synlig fra motorvejen.

Sagen har hjemmel i planloven, der gør det muligt for byrådet at tilvejebringe arealer til udvikling af kommunen.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan beslutte, om de ønsker at fremme etablering af et halmvarmeværk i enten Storebælts Erhvervspark eller Tårnborg Erhvervspark. Udvalget kan også beslutte at fastholde muligheden for at udnytte et areal i Korsør Erhvervspark, som SK Forsyning tidligere har udtrykt ønske om, og endelig kan udvalget vælge at sende sagen tilbage til Center for Vækst og Plan med henblik på en grundigere undersøgelse af mulighederne.

Center for Vækst og Plan vurderer, at perspektivet i en placering i Tårnborg Erhvervspark er begrænset – dels fordi arealet ikke gør det muligt eventuelt at samlokalisere brint- og fjernvarmeproduktion, og dels fordi det må forventes at medføre en trafikal belastning af især rundkørsel på Tårnborgvej og selve Ørnumvej, hvor der er mange ind- og udkørsler. Arealerne i både Storebælts Erhvervspark og Korsør Erhvervspark skønnes bedre egnede. I begge tilfælde skal der dog påregnes en ny lokalplan, før byggeri kan igangsættes. I Korsør Erhvervspark skal der desuden gennemføres et byggemodningsprojekt (vejanlæg og forsyningsledninger). Center for Vækst og Plan skal bemærke, at sagsbehandlingstiden for udpegning af den alternative placering har været så kort, at det ikke har været muligt at belyse alle aspekter i sagen, herunder de miljømæssige forhold, afstandskrav, trafikale konsekvenser mv.

En beslutning om placering af halmvarmeværket medfører i sig selv ikke nogen omkostninger. Men den forventede afledte effekt af beslutningen, altså at der skal igangsættes planlægning og efterfølgende byggemodning i større eller mindre omfang, vil betyde, at der skal afsættes midler hertil. Hvis enten Storebælts Erhvervspark eller Korsør Erhvervspark udpeges, vil den beregnede værdi ved salg af et grundareal på 30.000 m² kunne opgøres til i omegnen af 4,2 mio kr. I Korsør Erhvervspark er byggemodningsomkostningerne forsigtigt opgjort til 3-4 mio. kr.

17.4-udvalget, Korsørudvalget, kan have interesse i sagens udfald i forhold til den udviklingsplan for Korsør, som de arbejder med.

Centerchefen for Center for Vækst og Plan indstiller,

1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget tager stilling til, om man ønsker at fremme etablering af halmvarmeværk og eventuelt brintanlæg ved at igangsætte den fornødne lokalplanlægning i enten
a) Storebælts Erhvervspark (ny lokalplan),
b) Tårnborg Erhvervspark (Reskavej) (dispensation fra gældende lokalplan),
c) Korsør Erhvervspark (som tidligere fremlagt, ny lokalplan), eller

2.    at sagen sendes tilbage til Center for Vækst og Plan for yderligere behandling og vurdering.

Udvalget ønsker at fremme etablering af halmvarmeværk og eventuelt brintanlæg ved at igangsætte den fornødne lokalplan i Storebælt erhvervspark.

Der ønskes en drøftelse af mulighederne i Korsør Erhvervspark til næste udvalgsmøde.

På baggrund af tidligere drøftelser i fagudvalget Erhvervs, Plan og Miljøudvalget, et temamøde sammen med Økonomiudvalget d 20. oktober 2015 og senest endnu en behandling i fagudvalget i december 2015 er udarbejdet et forslag til hvordan Slagelse Kommunes nye Plan og Agenda 21-strategi kan se ud. Forslaget indstilles til vedtagelse i fagudvalg og Byråd med henblik på efterfølgende 8 ugers offentlighedsfase.

Planstrategien for Slagelse Kommune er første skridt mod den kommende revision af Kommuneplanen og har været i gang over længere tid. Erhvervs, Plan og Miljøudvalget har drøftet indhold og temaer flere gange, særligt i forlængelse af Vækst og Strategiudvalgets arbejde. Desuden har Erhvervs, Plan og Miljøudvalget og Økonomiudvalget afholdt et temamøde d. 20. oktober 2015. Temamødets formål var, at drøfte indholdet i Planstrategien.

På temamødet drøftedes de seks tidligere udvalgte temaer:

· Verdenen omkring os

· Oplevelser

· Uddannelse

· Erhvervsfremme

· Bymønster / byroller

· Bosætning

Drøftelserne om emnerne kom langt omkring og gav gode inputs til indholdet i Planstrategien. Nogle af de overordnede udsagn var:

· Det er vigtigt at vi prioriterer – alt kan ikke ske alle steder

· Vi skal være parate til at tage de muligheder der byder sig, være hurtige og flexible

· Der skal være smidighed for at ting kan lykkes

Udvalgene lagde vægt på, at der ikke nødvendigvis kan ses én vej for vækst, men at vi i Slagelse Kommune skal være parate til, at byde ind og tage ansvar og de muligheder der gives og bydes. Desuden er det vigtigt, at holde den økonomiske situation for øje og helt overordnet generelt sikre vækst inden for særligt de prioriterede temaer.

På baggrund af dels udvalgenes drøftelser, dels det øvrige materiale der skal ligge til grundlag for arbejdet, blev der til Erhvervs, Plan og Miljøudvalgets møde i december 2015 udarbejdet et første oplæg til strategien som blev drøftet.

På baggrund af denne drøftelse er der udarbejdet et fornyet forslag til Planstrategi. Følgende er ændret:

· Dele af teksten, hvor udvalget havde konkrete kommentarer er ændret

· En del af indledningen er fjernet

· Information om baggrundsmateriale og ”fundament” er udtaget af materialet.

· Titlen er ændret

Materialet er desuden blevet layoutet, hvorfor der gerne skulle være en større helhed i materialet.

Endeligt er principperne:

· Samskabelse

· Ny teknologi

· Samarbejde

· Innovation

· Bæredygtighed

· Parathed

-Behandlet på en mere konkret måde hvor de forholdt til temaerne giver konkrete eksempler på den måde Slagelse Kommune anvender sine principper. Det først foreslåede princip ”Bevægelse” er desuden udtaget efter politisk ønske om ensartethed i typen af principper.

Materialet er også en Agenda 21-strategi hvorfor der er indarbejdet kravene her til.

Såvel Planstrategi som Agenda 21 strategi skal jf. Planlovens forelægges i 8 ugers offentlig høring.

Byrådet kan vælge:

1. At godkende Bilag 1 som Plan og Agenda 21-strategi for Slagelse Kommune og sende det i offentlig høring

2. At godkende Bilag 1 som Plan og Agenda 21-strategi for Slagelse Kommune med bemærkninger og tilføjelser fra den politisk behandling og sende det i offentlig høring

3. Ikke, at godkende Bilag 1 og tilbagesende materialet til Center for Vækst og Plan med henblik på videre bearbejdning og genfremsendelse til politisk behandling.

Vi foreslår at titlen bliver: ”Klædt på og parat til Fremtiden”.

Ordet ”klædt på” henviser til at vi er godt forberedte, ”parat” henviser til flere centrale drøftelser under temamødet og fordi det er en nødvendighed for Slagelse Kommune at være parat. ”Fremtiden” fordi strategien peger fremad. Desuden illustrerer forsidefotoet fremtiden i form af børn, der i sagens natur er parate og nysgerrige – og de er godt klædt på. Med Storebæltsbroen i baggrunden er vi heller ikke i tvivl om hvor vi er i landet.

-Begrænsede hvis ovenstående proces følges. Hvis andre initiativer tages vil det i sagens natur have andre konsekvenser.

Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget er fagudvalg for Planstrategien. Økonomiudvalget er Planudvalg og indstillingsberettiget til Byrådets endelig vedtagelse. Herudover vil de fleste andre udvalg have faglige forhold, der kan relatere sig til dele af Planstrategien.

Borger og Udviklingsdirektøren indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at bilag 1 vedtages som Slagelse Kommunes Planstrategi og Agenda 21 strategi

2.    at titlen på strategien bliver Klædt på og parat til Fremtiden

3.    at der i offentlighedsfasen udover almindelig annoncering inviteres til bilaterale møder omkring strategien

Anbefales med udvalgets fremlagte/tilsendte bemærkninger, som indgår i den videre behandling i Økonomiudvalget/Byrådet. Bilag eftersendes til Økonomiudvalget.

At 1 til 3 anbefales.

Afvigende mening, (A): A kan ikke tilslutte sig forslaget i den nuværende form, og har derfor ændringer klar til byrådsmødet.

Fraværende:  Johnny Persson (V)

Byrådet besluttede, at sende planstrategien tilbage til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

Byrådet behandlede d. 25. januar 2016 et forslag til Planstrategi som Erhvervs, Plan og Miljøudvalget og ØK havde indstillet til vedtagelse.

Byrådet valgte ikke at vedtage forslag til Planstrategi og sendte sagen tilbage til EPM.

Vedlagt som Bilag 1 er den udgave af Forslag til Planstrategi som Økonomiudvalget og Byrådet drøftede (markeret med gul markering i øverste højre hjørne)

Som supplement til drøftelsen skal oplyses:

De foreslåede ændringsforslag der var fremsendt af A efter Erhvervs, Plan og Miljøudvalget behandlede på mødet 11. januar 2016, var for størstedelens vedkommende indarbejdet i den version såvel Økonomiudvalget som Byrådet drøftede.

På byrådets møde blev der efterspurgt sammenhæng til øvrige politikker og strategier.

Som forarbejde til Planstrategien er udarbejdet en Beretning (jf. Planloven) i form af Publikationen ”Sådan ligger landet”, samt de to tilhørende appendices Politisk Retning (som omfatter samtlige relevante strategier og politikker i Slagelse Kommune) samt Trends og Tendenser (som er en oversigt og sammenskrivning af de trends og retninger udviklingen trækker). Dvs. at forslag til Planstrategi er forholdt de politikker og strategier der er vedtaget i Slagelse Kommune allerede, og kan reelt ses som en overligger der netop prioriterer retning. Alle tre dokumenter har været politisk behandlet i fagudvalget i hhv. september 2014 og august 2015 og tiltrådt. De to appendicits ligeledes i Økonomiudvalget i august 2015.

På baggrund af Byrådets diskussion har Administrationen set på hvor der kan foreslås ændringer således at forslag til Planstrategi kan vedtages og sendes i offentlig høring:

Opbygningen af forslag til Planstrategi foreslås ændret så Bosætning kan trækkes længere frem i materialet og derved gives en tydeligere prioritering og betydning.

Mindre rettelser og mindre redaktionelle ændringer indarbejdes og ændres, eks hvor det fremgår at Skælskør er ”lille” eller ”mindste købstad”.

I forlængelse af Byrådets drøftelse bedes der tages stilling til følgende:

Landdistrikterne, og særligt ”byerne”, var centrum for en stor del af drøftelsen af forslag til Planstrategi på Byrådsmødet d. 25. januar 2016.

I Kapitlet omkring byernes rollefordeling bør der derfor tages stilling til om ”byerne” skal fremgå med følgende markering/prioritering:

· De byer der oplever en vækst og har umiddelbart vækstpotentiale prioriteres. Denne prioritering har eksempelvis betydning, når udvalget skal beslutte arealudlæg til boliger. Dvs at Stillinge, Vemmelev, Slots Bjergby, Sørbymagle og Bisserup fremgår som ”byer med vækstpotentiale”. Øvrige byer Rude, Boeslunde og Dalmose fremgår som ”byer”. *Som foreslået i oplæg til forslag til Planstrategi fra januar 2016.

· Alle byer fremgår med samme prioritering og fremgår alle som ”byer”.

· ”Byer med vækstpotentiale” jf. ad 1) fremgår som dette. Rude, Boeslunde og Dalmose fremgår som ”Byer der skal udvikles” – hvilket kan følges af en tekst om at der her skal igangsætte særlige initiativer for at understøtte udviklingen af byen.

På Byrådsmødet d. 25. januar 2016 blev drøftet det afsnit på s. 30 der omhandler en uhensigtsmæssig tilflytning som kan give anledning til at visse boliger skal nedrives med henblik på en tilpasning af boligmassen, der matcher Bosætningspolitikken.

Der bør tages stilling til om dette afsnit skal bevares eller fjernes.

Borger og Udviklingsdirektøren indstiller til Erhvervs, Plan og Miljøudvalget:

1.   at    der tages stilling til en ændring af kortet s. 26 med udgangspunkt i et af forslagene nummereret 1, 2 og 3

2.   at    der tages stilling til om afsnittet om almene boliger skal medtages eller fjernes

3.   at   orienteringen om øvrige redaktionelle ændringer og sammenhæng med øvrige politikker og strategier godkendes.

4.   at   der træffes beslutning om der på baggrund af ovenstående drøftelser og beslutninger sendes et tilrettet forslag til Planstrategi videre til behandling og endelig vedtagelse i Økonomiudvalget og Byrådet

Der tages udgangspunkt i 3. dot.

Afsnit om nedrivning af boliger medtages, men omformuleres.

Orientering om redaktionelle ændringer godkendes.

Planen sendes til Økonomiudvalg og Byråd med udvalgets bemærkninger, som fremsendes senest mandag d. 8 februar.