Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (2014-2017) – Referat – 6. februar 2017



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-41713                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Dagsordenen godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Orientering fra centerchef for Teknik og Miljø samt Erhvervs- & Arbejdsmarkedsdirektør (O)

2.     Orientering fra centerchef for Teknik og Miljø samt Erhvervs- & Arbejdsmarkedsdirektør (O)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-41726                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Orientering fra centerchef for Teknik og Miljø samt Erhvervs- & Arbejdsmarkedsdirektør.
· Særlige sager/mails udsendt til udvalget
· Årshjul for den kommende tids aktiviteter
· Status lokalplaner
· Afgørelser fra andre instanser
Baggrund
Centerchef for Teknik og Miljø giver orientering om:
Erhvervs- & Arbejdsmarkedsdirektøren giver orientering om:
· Tilbagemelding fra DTU
· Status Storebælt Udstillingscenter
Indstilling
Erhvervs- & Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterede om status;  Storebælt udstillingscenter.
Der vil foreligge en konkret sag på næste udvalgsmøde.
Erhvervs- og Arbejdsdirektøren orienterede om mail fra DTU-  Institut fra Vindenergi om Venturi møllen. Udvalget ønsker en konkret sag på næste udvalgsmøde.
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterede om erstatning for Aftalestyring jf. Økonomiudvalgets beslutning.
Centerchef for Teknik og Miljø orienterede om Løvegade (Sericolgrunden).  Der vil foreligge en konkret sag på et af de kommende udvalgsmøder.
Centerchef for Teknik og Miljø orienterede om kommunikationsplan for den nye affaldsordning. Der vil foreligge en konkret sag på næste udvalgsmøde.
Centerchef for Teknik og Miljø orienterede om at anlægsarbejde går i gang ved Harrested å.
Der blev orienteret om borgermødet lokalplan Slots Bjergby.
Der blev orienteret om erhverv-/bolig planlægning i Slagelse øst.
Knud Vincents (V) fandt det uheldigt, at administrationen |afviste| vådområdeprojekter fra landbruget.
Steen Olsen (A) spurgte ind til arealudviklingsstrategien og forventede at udvalgets bemærkninger bliver medtaget i den endelige version.
Udvalget ønskede en bedre opfølgning fra administrationens side ift. aftalte udvalgsmøder.
Flemming Erichsen (A) ønskede en sag op om lokalplan 20, Korsør.
Bilag
Mails_til_udvalget_06022017
EPM Mødeplan 2017 - feb
Lokalplanoversigt februar 17 politisk

3. Energiklyngeprojektet, status og fokus (B)

3.     Energiklyngeprojektet, status og fokus (B)

Sagsnr.: 330-2016-92322               Dok.nr.: 330-2017-63274                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget orienteres om status for væksttiltaget. Udvalget kan pege på aktiviteter, som administrationen bør prioritere primo 2017.
Baggrund
I energiklyngeprojektet arbejder vi med følgende indsatsområder:
· Facilitering af Energiklynge Storebælt
· Fysisk tiltrækning af virksomheder, herunder understøttelse af det kombinerede brintbus/brinttankstations projekt
· EMKC - etablering af et energi- og miljøkompetencecenter i EnergiPark Korsør
Hvor de ovenstående indsatsområder direkte handler om understøttelse af det politisk besluttede kommunale fokus på grøn omstilling, nye teknologier og brint.
Og endvidere nedenstående indsatsområder med henblik på at få det for Slagelse Kommune maksimalt mulige udbytte ud af ressourceinvesteringerne i energiklyngeprojektet som helhed:
· Markedsføring af Slagelse Kommune som erhvervsparat, herunder parat til at modtage og understøtte nyetablerede virksomheder og arbejdet med nye teknologier
· Samtænkning / koordinering af andre kommunale aktiviteter med aktiviteterne i projektet med henblik på værdiskabelse for både energiklyngeprojektet og de øvrige kommunale aktiviteter
Der arbejdes i første halvår 2017 ud fra følgende mål i forhold til projektrammen:
· Gennemsigtigheden i forhold til projektets indhold og organisering skal på plads
For at sikre dette, arbejdes der pt. med overvejelser omkring, hvordan fremdriften i klyngesamarbejdet kan sikres efter projektets afslutning, herunder på sigt ophør af den kommunale understøttelse. Det skal endvidere afklares, hvilken rolle § 17, stk. 4 udvalget Grøn Fornuft fremover skal have i forhold til projektet, og hvordan videreformidlingen af informationer sikres.
Styring og ledelse af væksttiltaget
Kommissoriet for Væksttiltaget ”Energiklynge” blev godkendt af Økonomiudvalget ultimo 2015. Økonomiudvalget besluttede at væksttiltaget er forankret i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget. Det indgår i kommissoriet at projektledelsen varetages af Slagelse Erhvervscenter A/S.
Det samlede projekt udvikler sig løbende, og der er aktuelt en stor fremdrift i enkeltaktiviteterne. Der er endvidere en tæt sammenhæng med de indsatser, der er besluttet i Grøn Fornuft udvalget. På baggrund af bredden i projektet og sammenhængen med de øvrige kommunale aktiviteter, vurderes det, at der skal etableres en reel programlederfunktion, der er forankret i Slagelse Kommune. Slagelse Erhvervscenter A/S vil uændret have en væsentlig rolle i projektet såvel i styre– som i projektgruppe.
Den overordnede italesættelse af projektet
Med henblik på at kunne arbejde målrettet med markedsføringen af projektet, herunder færdiggøre kommunikationsstrategien, anbefaler kommunens kommunikationsfolk, at der fokuseres entydigt på, hvad projektet handler om, og hvad vi gerne vil opnå.
Administrationen anbefaler derfor, at følgende italesættes:
Energiklyngeprojektet handler om at sikre fortsat udvikling af Slagelse Kommune ved direkte at arbejde med erhvervsfremme og kompetenceudvikling. Fokus er på grøn omstilling og nye teknologier. Aktiviteterne baseres på videndeling og netværk. Det gør projektet unikt ikke kun i et nationalt men også i et internationalt perspektiv.
Som led i projektet har Slagelse Kommune og Slagelse Erhvervscenter A/S sammen etableret Energiklynge Storebælt, et erhvervssamarbejde målrettet cleantech-branchen.
Erhvervsområdet EnergiPark Korsør skal sikre muligheden for fortsat fysisk trækning af cleantech virksomheder til Energiklynge Storebælt og Slagelse Kommune. EnergiPark Korsør er det fysiske forankringspunkt for Energiklynge Storebælt.
Investeringerne i EnergiPark Korsør skal sikre det lokale fællesskab umiddelbar og ikke kun langsigtet værdi. Erhvervsområdet udformes derfor som et oplevelsesområde, som indgår i sammenhæng med de øvrige udviklingstiltag i Korsør.
Energiklynge Storebælt
Energiklyngesamarbejdet omfatter i dag ca. 10 - 12 virksomheder i og ved Slagelse Kommune samt 22 – 25 regionale og nationale virksomheder.
Ressourcenetværket omkring energiklyngen omfatter de lokale relevante uddannelsesinsti­tu­tioner, Slagelse Erhvervscenter A/S og en lang række nationale og internationale samarbejdspartnere, her­under bl.a. Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Teknologisk Institut (DTI), Copenhagen Capacity (COPCAP), 3 brancheforeninger samt 8 – 10 internationale virksomheder og organisationer.
Slagelse Kommune understøtter i dag faciliteringen af Energiklynge Storebælt. I opbygningsfasen bør kommunen fortsætte med dette og samtidigt løbende arbejde med at afdække muligheden for exit med henblik på over tid at kunne frigøre de kommunale ressourcer.
Med hensyn til klyngefaciliteringen bør der i 1. halvår 2017 arbejdes på at etablere en samarbejdsplatform, herunder grundlaget for egentlige forpligtende samarbejder omkring viden og ressourcer, samt at aktivere netværket i relation til den fysiske tiltrækning af virksomheder. Ligesom der bør arbejdes med at afdække markedsmuligheder, udarbejdelse af strategi for ovenstående interne samt eksterne samarbejder samt den fælles markedsføring.
EnergiPark Korsør
Der arbejdes med etablering af grundlaget for senere salg af arealer, herunder vedtagelse af lokalplan for området. Pt. arbejdes der med at forberede informations- og borgermødet om lokalplansforslaget den 8. februar 2017 i kantinen på Dahlsvej (annonceres medio januar 2017).
Der arbejdes med etablering af en markedsføringsplatform for salg af arealer. For at sikre dynamikken i markedsføringen, vil platformen som udgangspunkt være webbaseret. Den primære markedsføringsindsats, i hvert fald på nuværende tidspunkt, forventes at ske gennem netværket omkring Energiklynge Storebælt. Markedsføringsplatformen vil være på plads senest ved udgangen af februar 2017.
Som led i klyngesamarbejdet har Slagelse Kommune fået mulighed for den 19. – 20. januar 2017 sammen med Selandia, Teknologisk Institut, EUE ApS og SK Forsyning A/S at afholde Innovations Camp 2017, hvor 100 studerende fra Selandia bl.a. vil arbejde med EnergiPark Korsør og lokalplansforslaget. Slagelse Kommune vil modtage en afrapportering, som forventes at kunne indgå i lokalplansprocessen. Der arbejdes med at sikre udnyttelse af markedsføringspotentialet.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har på sit møde den 3. oktober 2016 stillet spørgsmål i forhold til opstillingen af en Invelox vindturbine fra Sheerwind i EnergiPark Korsør. Svaret fra den ansvarlige virksomhed, EUE ApS, tilgår udvalget senest på mødet den 9. januar 2017.
Brintbusprojektet
Der er forhåndstilsagn til EU-støtten til projektet, og der arbejdes på at få den nødvendige medfinansiering på 47 mio.kr. på plads. Denne opgave er varetaget af virksomheden EUE ApS. Sidste leverance i dette aftaleforhold var mødet den 20. december 2016 med Transport-, Bygge- og Boligministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Tilbagemeldingerne fra ministerierne går på, at ministerierne bakker op omkring projektet, men kun kan frigøre den fornødne likviditet, hvis der kan skaffes politisk flertal for det i regeringen. Administrationen anbefaler derfor, at der arbejdes videre med dette, såfremt partnerne i JIVE-konsortiet vil lade Slagelse Kommune forblive i projektet med henblik på at finde den fornødne medfinansiering.
For at kunne sikre dette, arbejdes der med den fortsatte bearbejdning af ministerierne, idet den statslige støtte vil være afgørende for projektet. Herunder arbejdes der med at dokumentere kommunens eget bidrag (betaling af EUE ApS og medgået arbejdstid). Der arbejdes endvidere med fastholdelse af interessen hos Region Sjælland og Movia.
Det bør overvejes, om det skabte momentum skal udnyttes til at pege på muligheden for Slagelse Kommune som forankringspunkt for Danmarks nationale brintsatsning. Satsningen på brintbusser, og måske også brinttog kan sammen med netværket af interessenter omkring EMKC bruges som afsæt for dette. Det fremgik på mødet med Transport-, Bygge- og Boligministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, at der nationalt er fokus på at finde løsninger i forhold til grøn omstilling og tung offentlig transport, herunder at brint synes at være et billigere alternativ til el, når det kommer til togdrift.
Retligt grundlag
Energiklyngeprojektet er et tiltag under vækststrategien ”Vækst i Balance” og er som sådan af Økonomiudvalget den 19. oktober 2015 kompetencemæssigt placeret i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
Erhvervsfremmeloven giver mulighed for, at kommunen støtter erhvervsfremme i form af generel brancherettet indsats.
Kommunalfuldmagtsprincipperne giver mulighed for, at kommunen anvender ressourcer med henblik på fortsat udvikling af kommunen, herunder markedsføring med henblik på tiltrækning af erhverv og nye borgere.
Handlemuligheder
Er indarbejdet ovenfor.
Vurdering
Er indarbejdet ovenfor.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Såfremt Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget beslutter at iværksætte aktiviteter ud over de i sagsfremstillingen angivne forslag, skal finansieringen af disse i givet fald også besluttes.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget drøfter status, herunder prioritering af projektets fremdrift.
2.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender dem ændrede styring og ledelse af projektet.
3.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget beslutter, at der til udvalgets møde i april 2017 udarbejdes et oplæg omkring tidshorisonten og mulighederne for at realisere EMKC.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 9. januar 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Udsat.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Knud Vincents (V) ønskede at liste over de konkrete virksomheder jf. sagsfremstillingen tilsendes udvalget, og at udtalelse fra Grøn Fornuft om Energipark Korsør tilknyttes udvalgsreferat.
Flemming Erichsen (A), Steen Olsen (A) og Ali Yavuz(A) kunne ikke tilslutte sig indstillingen.
Et mindretal bestående af Flemming Erichsen (A), Steen Olsen (A) og Ali Yavuz (A) ønskede, at der afholdes et ekstraordinært udvalgsmøde efter fællesmøde mellem EPM og økonomiudvalget d. 10. februar.
Flemming Erichsen (A) ønskede at bilag "Notat vedr. Sheerwind Invelox" vedlægges referat uden anonymiseringer, alternativ at bilaget udgår i referatet.
Udvalget ønskede tilsendt referat af møde d. 20 dec. med ministerierne og administrationen.
Bilag
Notat vedr. Sheerwind Invelox, anonymiseret
Logopræsentation, EnergiPark Korsør, EPM
Energipark Korsør.udtalelse

4. Orientering om EU ansøgning, brintbusser (O)

4.     Orientering om EU ansøgning, brintbusser (O)

Sagsnr.: 330-2016-79517               Dok.nr.: 330-2017-67988                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget orienteres om status for JIVE-samarbejdet og EU-ansøgningen.
Baggrund
Slagelse Kommune er såkaldt tredje partner (favored third party) i en EU ansøgning, hvor det overordnede mål er idriftsættelse af i alt 142 brintbusser i 5 EU-lande, 9 byer, hvoraf i alt 10 brintbusser idriftsættes i Slagelse Kommune i en periode fra 1. juni 2018.
Formålet med væksttiltaget, brintbusserne, er grøn omstilling af kollektiv trafik og erhvervsfremme gennem dette. Ved at forankre de 10 brintbusser i EnergiPark Korsør er intentionen at tiltrække en række virksomheder med henblik på leverancer til busserne – forsyning af brint og service. Endvidere etableres der mulighed for at indgå i synergisamarbejder med de lokale uddannelsesinstitutioner omkring de nye teknologier f.eks. i forhold til brintteknikken i busserne.
Der er tale om et kombineret brintbus- og brinttankstationsprojekt, hvor EUE ApS er partner i JIVE-samarbejdet, og Slagelse Kommune er ”favored third party” på brintbusdelen.
Finansieringen af brintbusdelen handler om dækning af merudgifter ved skiftet fra fossilt brændstof til brint. Det er operatørens merudgifter til indkøb og drift af brintbus samt f.eks. trafikselskabets merudgifter i forbindelse med idriftsættelsen af busserne f.eks. udarbejdelse af kravsspecifikation og udbudsmateriale.
Fase 1 ansøgningen blev godkendt i februar 2016.
Fase 2 ansøgningen blev afleveret ultimo 2016.
Der udestår fortsat at skaffe medfinansieringen, hvor der pågår møder med/korrespondance med hhv. Region Sjælland og Transport-, Bygge- og Boligministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Der er den 9. januar 2017 indhentet accept fra JIVE-konsortiet for udskydelse af fristen for fremskaffelse af medfinansieringen til en endnu ikke fastsat frist senere i 2017.
Den endelige tilslutning til JIVE-samarbejdet skal være underskrevet af partnerne, senest den 15. februar 2017, hvis partnerskabet i konsortiet skal kunne opretholdes.
Tilbagemeldingen fra Region Sjælland er fortsat, at de bakker op omkring projektet.
Tilbagemeldingen fra Movia er også uændret opbakning til projektet. Der har været afholdt møde omkring tilrettelæggelsen af idriftsættelsen af busserne.
Der arbejdes videre med opfølgningen på mødet med Transport-, Bygge- og Boligministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet den 20. december 2016 i forhold til at etablere grundlag for en regeringsbeslutning om at støtte satsningen. Konkret arbejdes der med at få tilskud svarende til medfinansieringsbehovet samt dispensation fra el-afgifterne, for så vidt angår den flukturerende VE-strøm fra Storebælt (overskydende strøm fra havvindmøllerne) til forsøg med grøn omstilling, herunder brintproduktion, i EnergiPark Korsør.
Retligt grundlag
Det følger af lov om trafikselskaber, at forsyning med kollektiv trafik er en kommunal opgave. Det samme gælder håndteringen af behovet for grøn omstilling i forhold til denne opgave.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget har kompetencen i forhold til den kollektive trafik, når brintbussatsningen er så langt, at der snarere er tale om konkret driftstilrettelæggelse end væksttiltag, bør Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget derfor overgive opgaven til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Der fremsendes en sag til udvalget såfremt projektet når driftsfasen.

5. Genoptaget - Beslutning om godkendelse af strukturplan for Tidselbjerget i Slagelse (B)

5.     Genoptaget - Beslutning om godkendelse af strukturplan for Tidselbjerget i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2016-90323               Dok.nr.: 330-2017-66284                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til hvorvidt strukturplanen (bilag 330-2017-8), med bilag (bilag 330-2017-11 og 12) for at Tidselbjerget i Slagelse kan godkendes, og dermed danne grundlag for principperne for den fremtidige byggemodning af Tidselbjerget.
Baggrund
Byrådet vedtog d. 26. maj 2015 rammelokalplan 1111 for Tidselbjerget i Slagelses nordlige udkant, der giver mulighed for at opføre 400-500 boliger i området.
Den 30. maj 2016 vedtog byrådet projekttidsplan (bilag 330-2017-12) og at der gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til udarbejdelse af strukturplan for Tidselbjerget, med tilhørende nødvendige forundersøgelser. Strukturplanen forelægges hermed til godkendelse således, at den kan danne grundlag for principperne for den fremtidige byggemodning af Tidselbjerget.
For at udarbejde strukturplan har det været nødvendigt, at administrationen opstillede en række forudsætninger. De vigtigste af disse er:
· Slagelse Kommune udstykker og sælger sin egen jord som ”råjordsklumper” (en storparcel, der yderligere skal byggemodnes og efterfølgende udstykkes af køberen og sælges som fx parcehus grunde eller rækkehuse). Bebyggelsesformen for ”råjordsklumpen” fastlægges i en lokalplan eller i salgsaftalen.
· Slagelse Kommune udfører den overordnede byggemodning af området, veje, stier og LAR-løsningen (Lokal Afvanding af Regnvand).
· Driften af boligveje, stier, LAR og grønne områder pålægges grundejerforeningerne i fælleskab.
· Valmuevej og Rosenkildevej opgraderes.
· Området forsynes af SK Forsyning med hensyn til Fjernvarme, Vand, Spildevand og El. Det er aftalt med SK Forsyning, at forsyning af området udelukkende betales som tilslutningsbidrag/-udgifter.
· At der iht. Lov om planlægning, indgås ”udbygningsaftaler”, med samtlige grundejere i området, der pålægger disse at indbetale 100 kr. (2016 kr.) pr. m2. jord, de ønsker at udstykke, til at betale for Slagelse Kommunes byggemodning af området. En udbygningsaftale skal være indgået, før lokalplan for området kan godkendes og før midlertidig udkørselstilladelse til offentlig vej kan gives. På denne måde sikres det, at private grundejere i området bidrager til byggemodningen.
Det er endvidere forudsat, at Slagelse Kommune ikke ønsker at opkøbe jord i området for at byggemodne og udstykke disse områder.
Økonomiudvalget besluttede d. 23. november 2015 at forhåndsgodkende, at den kommunale grund (Kaldet ”Engdraget” som er en del af Tidselbjergudstykningen), kan sælges til Slagelse Boligselskab.
Byrådet vedtog d. 27. juni 2016 skema A for Slagelse Boligselskabs bebyggelse Engdraget og dermed også salget og salgsprisen på den kommunale grund Engdraget.
En udbygningsaftale (der sikrer bidrag til offentligveje, stier, grønne områder og samlet Lar-løsning) indgår ikke i det godkendte skema A, og Engdraget/Slagelse Boligselskab er derfor ikke pålagt denne udgift.
Retligt grundlag
Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1351 af 23. november 2015.
Handlemuligheder
· Strukturplanen (bilag 330-2017-8) med bilag (330-2017-11 og 12) godkendes.
Byggemodningen kan igangsættes. Der kræves dog også en anlægsbevilling. Ansøgningen om en sådan følger i separat dagsordenspunkt.
· Strukturplanen (bilag 330-2017-8) med bilag (330-2017-11 og 12)) delvis godkendes. Evt. ændringer/afvisninger bør oplistes i ”Beslutningen”.
Strukturplanen revideres og forelægges på ny for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Dette vil betyde at projekttidsplan (bilag 330-2017-12) ikke længere er gældende og at tidsplanen for bygge modning af Tidselbjerget derfor ikke er kendt. Det vil være vanskeligt for Slagelse Boligselskab at bygge og ikke mindst at udleje de kommende boliger i Engdraget, da der ikke vil være infrastruktur som fx veje og afvanding i området. Slagelse Kommune vil ikke kunne tilbyde byggegrunde i Tidsbjerget i 2018.
· Strukturplanen (bilag 330-2017-8) med bilag (330-2017-11 og 12) ikke godkendes.
Der udarbejdes en ny Strukturplan som forelægges på ny for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Dette vil betyde, at projekttidsplan (bilag 330-2017-12) ikke længere er gældende og at tidsplan for byggemodning af Tidselbjerget derfor ikke er kendt. Det vil være vanskeligt for Slagelse Boligselskab at bygge og ikke mindst at udleje de kommende boliger i Engdraget, da der ikke vil være infrastruktur som fx veje og afvanding i området. Slagelse Kommune vil ikke kunne tilbyde byggegrunde i Tidsbjerget i 2018.
Vurdering
Det anbefales, at Strukturplanen (bilag 330-2017-8) med bilag (330-2017-11 og 12) godkendes.
Strukturplanen vil danne rygraden i hele processen fra disponering, planlægning, udbud til udførelse samtidig med, at den beskriver økonomien i projektet.
Såfremt Strukturplanen ikke godkendes vil det betyde, at projekttidsplanen (bilag 3330-2017-12) ikke længere er gældende og der skal udarbejdes en helt ny strategi for byggemodningen af Tidselbjerget. Det vil være vanskeligt for Slagelse Boligselskab at bygge og ikke mindst at udleje de kommende boliger i Engdraget, da der ikke vil være infrastruktur som fx veje og afvanding i området. Slagelse Kommune vil ikke kunne tilbyde byggegrunde i Tidsbjerget før tidligst i 2019.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Såfremt Strukturplanen ikke godkendes vil der ikke være nogen plan for udbygningen af Tidselbjerget. Det vil dog ikke umiddelbart påvirke Slagelse Kommunes økonomi. En manglende godkendelse vil medføre, at der senere, i en ny sag, vil blive ansøgt om en anlægsbevilling til udarbejdelse af ny Strukturplan for Tidselbjerget.
Konsekvenser for andre udvalg
Udbygningen af Tidselbjerget med varieret bebyggelse i et naturskønt område, og med bæredygtighed som grundtanke, understøtter tiltrækningen af de målgrupper, der er beskrevet i hhv. Slagelse Kommunes Boligpolitik 20112-2020 og Bosætningsstrategi 2016.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 9. januar 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Udvalget var positiv over for projektet.
Sagen udskudt til næste udvalgsmøde i februar, idet der ønskes forslag til alternativ finansiering ift. det foreslåede.
Sagen genoptaget
Der henvises til sag 330-2016-90323, vedr. ”Genoptaget - Beslutning om afsættelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling for 1. etape af byggemodning Tidselbjerget i Slagelse”, hvor reviderede investerings og indtægtsoversigt er vedlagt.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet.
1.    at strukturplanen for Tidselbjerget, med bilag, godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Anbefales.

6. Genoptaget - Beslutning om afsættelse af rådighedsbeløbog anlægsbevilling for 1. etape af byggemodning af Tidselbjerget i Slagelse (B)

6.     Genoptaget - Beslutning om afsættelse af rådighedsbeløbog anlægsbevilling for 1. etape af byggemodning af Tidselbjerget i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2016-90323               Dok.nr.: 330-2017-66264                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der søges om afsættelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling i 2017 på baggrund af den udarbejdede Struktur-, Investerings- og Indtægtsplan for udstykningen Tidselbjerget i Slagelse.
Anlægsbevillingen vil blive tilbagebetalt i takt med salg af ”råjordsklumper” (en storparcel der yderligere skal byggemodnes og efterfølgende udstykkes og sælges som fx parcelhusgrunde eller rækkehuse). Den forventede tilbagebetalingstid for den kommunal ejede del vil være 10 år og for den privatejede del 20 år.
Baggrund
Byrådet vedtog d. 26 maj 2015 rammelokalplan 1111 for Tidselbjerget i Slagelses nordlige udkant. Det giver mulighed for at opføre 400-500 boliger i området.
Den 30 maj 2016 vedtog byrådet projekttidsplan, og der gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til indkøb af rådgiverydelser til udarbejdelse af strukturplan for Tidselbjerget med tilhørende nødvendige undersøgelser. Strukturplanen er nu udarbejdet iht. projekttidsplanen og er fremlagt til godkendelse således, at den kan danne grundlag for principperne om den fremtidige byggemodning af Tidselbjerget.
Økonomiudvalget besluttede d. 23 november 2015 at forhåndsgodkende, at den kommunale grund (Kaldet ”Engdraget” som er en del af Tidselbjergudstykningen) kan sælges til Slagelse Boligselskab.
Byrådet vedtog d. 27 juni 2016 skema A for Slagelse Boligselskabs bebyggelse Engdraget og dermed også salget og salgsprisen på den kommunale grund Engdraget. Med ansøgningen om skema A var vedlagt ”Projektbeskrivelse september 2015” fra Slagelse Boligselskab, hvoraf det fremgår, at de forventer at starte deres byggeri foråret 2018 og området på dette tidspunkt er byggemodnet. Det er derfor nu nødvendigt at træffe beslutning om anlægsbevilling.
Strukturplanen og den tilhørende Investerings- og Indtægtsplan med bilag danner baggrund for størrelsen på den ønskede anlægsbevilling i 2017.
Retligt grundlag
Lov nr. 1564 af 15/12/2015, Udbudsloven, vil være gældende for indkøb af rådgiverydelser og entreprenørydelser.
Handlemuligheder
· Der afsættes et rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 20.568.000 kr. til udførsel af byggemodning af Tidselbjerget, etape Ia og Ib i 2017-2018.
Dette sikrer, at Slagelse Kommune kan gennemføre den overordnede byggemodning for Engdraget og yderligere 3 kommunale udstykninger, så salget af ”råjordsklumper” kan ske i foråret 2018.
Det vurderes, at handlemuligheden vil give besparelser på entreprenøromkostningerne.
Der er i budget 2017 ikke afsat midler til byggemodning af Tidselbjerget.
· Der afsættes et rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 7.784.000 kr. til udførsel af byggemodning af Tidselbjerget, første del af etape Ia i 2017.
Dette sikrer, at Slagelse Kommune kan gennemføre den overordnede byggemodning for Engdraget og yderligere en kommunal ”råjordsklump”, så infrastrukturen for disse er klar i foråret 2018.
Det vurderes, at det samlet set vil give en fordyrelse på entreprenøromkostningerne, hvis ikke Ia og Ib gennemføres samlet.
Der er i budget 2017 ikke afsat midler til byggemodning af Tidselbjerget.
· At afvise eller udskyde, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling til udførsel af byggemodning af Tidselbjerget.
Dette vil medføre, at det vil være vanskeligt for Slagelse Boligselskab at bygge og ikke mindst at udleje de kommende boliger i Engdraget, da der ikke vil være infrastruktur som fx veje og afvanding i området. Slagelse kommune vil ikke kunne tilbyde byggegrunde i Tidsbjerget i 2018.
Vurdering
Det anbefales, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 7.784.000 kr. til udførsel af byggemodning af Tidselbjerget, første del af etape Ia i 2017.
Dette er minimumsløsningen for at opfylde aftalen med Slagelse Boligselskab (salg af grunden Engdraget) og sikre at byggemodningen af Tidselbjerget påbegyndes.
Det anbefales desuden at byggemodningsudgifter (færdiggørelse etape Ia) og driftsudgift, i 2019, medtages til budgetproces 2018-21.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er i budget 2017 eller fremadrettet ikke afsat midler til byggemodning af Tidselbjerget.
Udgifterne til byggemodning vil på et senere tidspunkt blive modsvaret af indtægter i forbindelse med udbygningsbidrag og salg af råjordsklumper. Byggemodning vil derfor medføre et likviditetsudlæg, som belaster kassen i en periode.
Til byggemodningsudgifterne i 2017, der kun i mindre omfang vil blive modsvaret af kommende indtægter, anbefaler administrationen, at der skabes et råderum i 2017 som modpost til kassetrækket. Forslag forelægges byrådet i marts 2017.
Kommende udgifter til byggemodning i 2019 – færdiggørelse etape Ia - medtages til budgetproces 2018-21.
Der kan allerede nu påregnes driftsudgifter til vedligeholdelse af kommende vej i området på ca. 0,5 mio. kr. årligt fra 2019. Det anbefales, at nærmere beslutningsgrundlag for disse driftsudgifterne medtages til budgetproces 2018-21.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
01.05
7.784
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
7.784
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Udbygningen af Tidselbjerget med varieret bebyggelse i et naturskønt område, og med bæredygtighed som grundtanke, understøtter tiltrækningen af de målgrupper, der er beskrevet i hhv. Slagelse Kommunes Boligpolitik 20112-2020 og Bosætningsstrategi 2016.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 9. januar 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Udvalget var positiv over for projektet.
Sagen udskudt til næste udvalgsmøde i februar, idet der ønskes forslag til alternativ finansiering ift. det foreslåede.
Sagen genoptaget
Revideret likviditetsoversigt (investeringer og forventede indtægter) vedlagt sagen. Der er endvidere undersøgt alternative finansieringsmuligheder. Det vurderes, at finansieringen kan findes via uforbrugte midler i 2016 på tværgående puljer under konto 06 (økonomiudvalget). Finansieringsforslaget er således afhængig af, at Byrådet i marts godkender overførsel af mindreforbrug i 2016 på konto 06 til 2017.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,
1.    at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 7.784.000 kr. til udførsel af byggemodning af Tidselbjerget, første del af etape Ia i 2017,
2.    at udgiften, 7.784.000 kr. finansieres inden for politikområde 1.03, Økonomiudvalgets ramme ved uforbrugte midler i 2016, (tværgående under Økonomiudvalget).
3.    at kommende udgifter til byggemodning og afledt drift på vejanlæg samt indtægter ved pålæg om udbygningsbidrag og salg af ”råjordklumper” medregnes i budgetproces 2018-21.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Anbefales.
Bilag
Genoptaget - Skema 1A Byggemodning Tidslbjerget
indtægts- udgiftsskema til udstykning af tidselbjerg
Kasseflow i forbindelse med udstykning af Tidselbjerg
Projekttidsplan etape 1A

7. Endelig vedtagelse af lokalplan 1160, Kirkehavn på Omø (B)

7.     Endelig vedtagelse af lokalplan 1160, Kirkehavn på Omø (B)

Sagsnr.: 330-2016-7190                 Dok.nr.: 330-2017-28075                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1160, Kirkehavn, Omø, skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget blev på mødet den 11. januar 2016 orienteret om, at forvaltningen ville igangsætte en lokalplan for Kirkehavn på Omø for at give mulighed for flexboliger. Lokalplan 1160 er udarbejdet som en administrativ lokalplan, da formålet alene er at give mulighed for flexboliger i et allerede lokalplanlagt område. Lokalplanforslaget blev vedtaget administrativt den 26. oktober 2016.
I Kirkehavn kan der i dag ikke gives tilladelse til flexboliger, da de eksisterende lokalplaner fastlægger, at boliger skal anvendes som helårsboliger. Tilladelse kan ikke opnås ved dispensation, da kravet om helårsboliger indgår i formålsbestemmelserne. For at realisere ønsket om at give mulighed for flexboliger generelt i Slagelse Kommune, er det derfor nødvendigt med en ny lokalplan. Lokalplan 1160 erstatter de to eksisterende lokalplaner for Kirkehavn – lokalplan 47, Kirkehavn lokalcenter, og lokalplan 47A, Boligområde i Kirkehavn på Omø. De hensyn, som varetages af disse, er videreført uændret i den nye lokalplan. Tekst og kort er dog revideret og opdateret til en mere tidssvarende version.
Lokalplanen har været i offentlig høring i perioden 4. november – 30. december 2016. Slagelse Kommune har modtaget 2 høringssvar, begge fra borgere bosiddende på Omø. Afsenderen af det første høringssvar ønsker ikke, at der gives mulighed for flexboliger, og stiller en række spørgsmål til beslutningen om at indføre flexboligordningen. Afsenderen har også bemærkninger til andre forhold i lokalplanen, bl.a. betegnelsen ”lokalcenter” og bevaringshensyn. Det andet høringssvar hilser muligheden for flexboliger velkommen og bemærker, at der er behov for flere overnatningstilbud, hvis turismen på Omø skal fastholdes og udvikles. Høringssvarene er behandlet i vedlagte hvidbog og giver anledning til følgende ændringer i lokalplanen:
- I redegørelsens afsnit om eksisterende forhold indsættes et kort, der viser de bevaringsværdige bygninger, der er optaget i Kommuneplan 2013.
- Redegørelsens afsnit om lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning tilføjes/præciseres med angivelse af tilgrænsende lokalplaner.
- Redegørelsens afsnit om teknisk forsyning præciseres med hensyn til kloakplanlægning.
- Fejl på kortbilag 3 rettes (vejnavn).
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes i henhold til planlovens kap. 5.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har mulighed for at foretage mindre justeringer af lokalplanen som en del af den endelige vedtagelse.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at vedtage lokalplan 1160 med de foreslåede ændringer. Derved vil det blive muligt at give tilladelse til flexboliger i Kirkehavn på Omø.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1160. Derved vil det fortsat ikke være muligt at give tilladelse til flexboliger i Kirkehavn.
Vurdering
Lokalplan 1160 understøtter Slagelse Kommunes ønske om at indføre flexboligordningen i hele kommunen. Der er tidligere vedtaget lokalplaner for Bisserup, Agersø by og Omø by med samme formål, og Kirkehavn må betragtes som et ”restområde” i denne sammenhæng.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at lokalplan 1160 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen,
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Lokalplan 1160, Kirkehavn, Omø ENDELIG - Januar 2017
Hvidbog for lokalplan 1160, Kirkehavn, Omø

8. Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet KULTURHISTORIE (B)

8.     Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet KULTURHISTORIE (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2017-29258                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”kulturhistorie” kan godkendes.
Baggrund
Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017. Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i juni 2017.
Den nye planlov giver nye muligheder i forhold til planlægning i bl.a. landdistrikterne, i kystnærhedszonen, inden for detailhandel og nye udlæg til bolig og erhverv. Loven forventes vedtaget mellem april - juni 2017. Med de ændringer, der foretages i Kommuneplan 2017, kan Kommuneplan 2017 kun vedtages endeligt, når den nye planlov er trådt i kraft.
Under temaet ”kulturhistorie” hører retningslinjer for:
- Bevaringsværdige bygninger
- Kirkeomgivelser
- Kulturmiljøer
Den nye planlov giver ikke anledning til nye muligheder inden for retningslinjetemaet ”kulturhistorie”.
Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:
Bevaringsværdige bygninger
Retningslinjer og redegørelse er blevet rettet til, og listen over bevaringsværdige bygninger er blevet revideret og opdateret. Af listen fremgår alle bygninger i købstæderne med en registreret bevaringsværdi på 1-4.
Bygninger, der er optaget som bevaringsværdige i kommuneplanen, er jf. Lov om bygningsfredning beskyttet mod nedrivning på samme måde som bevaringsværdige bygninger, der er sikret med lokalplan.
Kirkeomgivelser
For at kunne planlægge hensigtsmæssigt i det åbne land i forhold til placering af ny bebyggelse eller skovrejsning, der respekterer udsyn til landsbykirkerne, er der foretaget en opdatering af kirkeomgivelser. De nye udpegninger er vedhæftet som bilag 2. I langt de fleste tilfælde er kirkeomgivelsernes omfang blevet reduceret. Forslag til de nye kirkeomgivelser har været i høring i de respektive sogne. Inden for de nye kirkeomgivelser gælder de samme retningslinjer som tidligere. De nye kirkeomgivelser vedtages som del af retningslinjetemaet.
Kulturmiljøer
Indledning og redegørelse er skrevet om, så der skabes en bedre forståelse af, hvad et kulturmiljø er, og hvordan Slagelse Kommune arbejder med disse. Retningslinjerne er gjort mere præcise, og i redegørelsen beskrives det, hvilke overordnede tiltag, der arbejdes med i kommende planperiode. Et væsentligt tiltag vil være at opdatere de eksisterende beskrivelser af udpegede kulturmiljøer, bl.a. med tydelig formidling af det enkelte miljøs bærende kvaliteter og sårbarheder. Målet er at gøre beskrivelserne mere anvendelige i den fysiske planlægning, f.eks. i udarbejdelsen af lokalplaner inden for eller nær et udpeget kulturmiljø, hvor det vil blive lettere at vurdere, om den ønskede udvikling kan forenes med bevaringsinteresserne. De opdaterede beskrivelser vil samtidigt kunne indgå som baggrundsmateriale i en styrket formidling og evt. tværgående indsatser omkring oplevelsen af kulturhistorie og kulturarv i kommunen.
De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1. 
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”kulturhistorie”.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”kulturhistorie”.
Vurdering
Slagelse Kommune vil i kommende planperiode fortsat have fokus på kulturhistorie i arbejdet med at skabe attraktive muligheder for blandt andet bosætning, erhvervsudvikling og turisme i hele kommunen. Det er væsentligt, at arbejdet med bevaring af bygninger og helheder ses i et udviklingsperspektiv og som et bidrag til at styrke lokale sammenhænge og identiteten for både byer og landområder. I den forbindelse er der brug for at fastholde og udvide kendskabet til og forståelsen for de eksisterende forhold, hvilket understøttes af både gennemførte og planlagte tiltag.
Gennemførte tiltag omfatter opdatering af oversigten over bevaringsværdige bygninger samt revidering af kirkeomgivelserne med tilpassede beskrivelser. Fremadrettet vil der desuden blive gjort en indsats for at opdatere beskrivelser af de eksisterende kulturmiljøer.
Revideringen af kirkeomgivelserne er hensigtsmæssig i den forstand, at den er tidssvarende. De oprindelige udpegninger af kirkeomgivelserne omfatter nogle områder, hvorfra kirkerne i realiteten ikke er synlige. Det betyder, at der er områder, som egentlig ikke er indsigtsområder til kirkerne, men hvor udvikling er vanskeliggjort af en udpegning af kirkeomgivelser. Desuden er det i retningslinjerne og redegørelsen uddybet, at kirkeomgivelserne ikke er forbudszoner for udvikling. Omfanget og placeringen af hvert enkelt projekt inden for kirkeomgivelserne skal dog vurderes, så kirkens betydning i landskabet ikke tilsidesættes.
Center for Teknik og Miljø har vurderet, at revisionen af retningslinjerne for ”5.2 kirkeomgivelser” er så stor, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2017.
På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”kulturhistorie”.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”kulturhistorie” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Sagen genoptages
Der er afholdt temamøder i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og Byrådet i januar 2017. Temamøderne har ikke medført ændringer til retningslinjetemaet ”kulturhistorie”. I forhold til udvalgsmødet den 7. november 2016 er der tilføjet et ekstra bilag (bilag 3).
Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i august 2017.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”kulturhistorie” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Steen Olsen (A) ønskede, at der nedsættes et kulturmiljøråd.
Steen Olsen (A) fremsender ønsket med henblik på evt. særskilt udvalgssag.
Bilag
Bilag 1 - KULTURHISTORIE
Bilag 2 - Forslag til nye udpegninger af kirkeomgivelser
Bilag 3 - Eksempel på beskrivelse af kirke

9. Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet TURISME (B)

9.     Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet TURISME (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2017-29423                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”turisme” samt forslag til ”Turistpolitiske overvejelser” kan godkendes.
Baggrund
Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017. Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i juni 2017.
Den nye planlov giver nye muligheder i forhold til planlægning i bl.a. landdistrikterne, i kystnærhedszonen, inden for detailhandel og nye udlæg til bolig og erhverv. Loven forventes vedtaget mellem april - juni 2017. Med de ændringer, der foretages i Kommuneplan 2017, kan Kommuneplan 2017 kun vedtages endeligt, når den nye planlov er trådt i kraft.
Retningslinjerne for turisme er blevet revideret med udgangspunkt i disse nye forhold.
Som udmøntning af ”Vækst i Balance”, hvor en af vækstpakkerne er ”Erhverv, Turisme og Kultur”, arbejder Center for Kultur, Fritid og Borgerservice i samarbejde med Visit Vestsjælland på en turismestrategi, som fremadrettet skal være Slagelse Kommunes rettesnor i udviklingen af turismen i Slagelse Kommune.
Under temaet ”turisme” hører retningslinjer for:
- Generelle retningslinjer
- Det åbne land
- Kysten
- Købstæderne
- Øerne
Endvidere indeholder retningslinjetemaet dokumentet ”Turistpolitiske overvejelser”, som skal fremgå som en del af kommuneplanen, idet ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Dokumentet er vedhæftet som bilag 2 til sagsfremstillingen. Det giver et overblik over muligheder for overnatninger og oplevelser i det åbne land, i købstæderne, ved kysten og på øerne ud fra et turistmæssigt perspektiv. For hver af de geografiske afgrænsninger er der kort beskrevet, hvad fokus er i kommende planperiode. Endvidere er de største igangværende og kommende projekter kort beskrevet.
Den nye planlov giver flere nye muligheder i forhold til kommunens turismepolitik. Der gives mulighed for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen til turisme- eller boliganlæg, mulighed for udlægning af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen samt nye muligheder for nedlagte bygninger i landzone, uden tilknytning til landbruget, at blive aktiveret og ibrugtaget. Kommuneplan 2017’s retningslinjer for 9.3 Kystnærhedszonen, 7.2 Sommerhusområder samt 7.3 Åbent land tager højde for disse nye muligheder.
Ny planlov lægger desuden op til:
- at tomme bygninger på havne uden dispensation kan indrettes til nye formål, f.eks. kiosker, souvenirbutikker, caféer, overnatningsmuligheder mv.
- at eksisterende turismevirksomheder inden for strandbeskyttelseslinjen kan søge om dispensation til at opføre mindre anlæg på deres ejendom i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, f.eks. en pavillon, en tennisbane eller en petanquebane.
- en tilpasning af reglerne i campingreglementet til nye ferieønsker, herunder mulighed for større hytter og omdannelse af campingpladser.
- at der kan etableres ferieboliger i overflødiggjorte ejendomme i landzone.
Center for Teknik og Miljø foreslår, at retningslinjer for Turisme revideres i tråd med disse nye muligheder.
Center for Teknik og Miljø foreslår desuden følgende øvrige ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:
Generelle retningslinjer
Indsatsområder inden for turisme er blevet opdateret. Retningslinjerne består.
Det åbne land
Panzermuseum East er tilføjet som forlystelse.
Kysten
Redegørelsen er blevet opdateret og uddybet, bl.a. med afsnit omkring naturpark og udlæg af nye sommerhusområder.
Købstæderne
Retningslinje angående etablering af turismeuddannelser i Slagelse udgår, da det ikke længere er aktuelt. Nye udviklingsmuligheder på Hunsballe-grunden i Slagelse er rettet til i en retningslinje. Indledningen er omskrevet, og redegørelsen er opdateret og uddybet med de projekter, der er aktuelle i købstæderne.
Øerne
Indledningen er omskrevet, og redegørelsen er opdateret og uddybet, bl.a. med afsnit om flexboliger, naturpark og Agersø Naturcenter.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”turisme”.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”turisme”.
Vurdering
Turisme nævnes som en vigtig parameter i Slagelse Kommunes vækstdagsorden. Kommuneplanen kan være med til at skabe grundlaget for, at indhold i en kommende turismestrategi kan realiseres. Den nye planlov rummer mulighed for, at der kan tænkes nyt i forhold til at understøtte turismen – både internt i kommunen og eksternt blandt de lokale interessenter. De nye muligheder, der blandt andet vedrører udpegning af udviklingsområder, udlæg af nye sommerhusområder, nye formål til tomme havnebygninger og overflødiggjorte bygninger i landzone, opførelse af mindre anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen for eksisterende turismevirksomheder samt en mulig ændring af campingreglementet, er derfor blevet tilføjet Kommuneplan 2017.
Endvidere er dokumentet ”Turistpolitiske overvejelser” blevet revideret, så dokumentet er tidssvarende i forhold til nuværende og kommende udvikling inden for turisme.
Center for Teknik og Miljø vurderer, at revisionen af de enkelte retningslinjer ikke er så væsentlige, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2017.
På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”turisme”.  
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”turisme” godkendes.
2.    at forslag til ”Turistpolitiske overvejelser” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Sagen Genoptages
Der er afholdt temamøder i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og Byrådet i januar 2017. Temamøderne har ikke medført ændringer til retningslinjetemaet ”turisme”. I forhold til udvalgsmødet den 7. november 2016 har bilag 2 ”Turistpolitiske overvejelser” fået nyt layout.
Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i august 2017.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”turisme” godkendes.
2.    at forslag til ”Turistpolitiske overvejelser” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Udvalget kom med en række bemærkninger vedr. sejlads og fiskeri, som indarbejdes i retningslinjer.
Bilag
Bilag 1 - TURISME
Bilag 2 - Turistpolitiske overvejelser

10. Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet VVM ANLÆG (B)

10.   Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet VVM ANLÆG (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2017-29303                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg” kan godkendes.
Baggrund
Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017. Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i juni 2017.
Den nye planlov giver nye muligheder i forhold til planlægning i bl.a. landdistrikterne, i kystnærhedszonen, inden for detailhandel og nye udlæg til bolig og erhverv. Loven forventes vedtaget mellem april - juni 2017. Med de ændringer, der foretages i Kommuneplan 2017, kan Kommuneplan 2017 kun vedtages endeligt, når den nye planlov er trådt i kraft.
Denne sagsfremstilling behandler temaet ”VVM anlæg”, der omhandler vurdering af en række større anlæg og projekter i forhold til deres mulige konsekvenser for miljøet. I så fald skal der udarbejdes en såkaldt VVM-redegørelse, en Vurdering af Virkning på Miljøet. Nogle anlæg og projekter er VVM-pligtige, andre er det, hvis de påvirker det lokale miljø væsentligt.
Der er ikke vedtaget interne strategier eller planer, der vil påvirke retningslinjerne. Den nye planlov giver ikke anledning til nye muligheder inden for retningslinjerne.
Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:
Der er foretaget sproglige tilretninger i indledningen, retningslinjerne og redegørelsen.
De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinje kan ses i bilag 1. 
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg”.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg”.
Vurdering
Retningslinjetemaet ”VVM anlæg” i Kommuneplan 2017 sikrer, at der foretages en vurdering af anlægsprojekters påvirkning af miljøet, inden der gives tilladelse til anlægsprojektet. Det er også i dette tema, at samtlige anlægsprojekter, der har gennemført en VVM-proces med VVM- redegørelse og kommuneplantillæg, bliver indarbejdet og opretholdt, så længe anlægsprojektet er aktuelt. Således er der fortsat retningslinjer for Miljøcenter Enggården og Kulterminal Stigsnæs ved Stigsnæs Havn.
Center for Teknik og Miljø vurderer, at revisionen af den enkelte retningslinje ikke er så væsentlig, at den skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2017.
På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg”.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at  forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Sagen genoptages
Der er afholdt temamøder i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og Byrådet i januar 2017. Temamøderne har ikke medført ændringer til retningslinjetemaet ”VVM anlæg”.
Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i august 2017.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at  forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Bilag 1 - VVM ANLÆG

11. Placering af ny genbrugsplads ved Korsør Renseanlæg (B)

11.   Placering af ny genbrugsplads ved Korsør Renseanlæg (B)

Sagsnr.: 330-2016-16680               Dok.nr.: 330-2017-31602                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om placering af en ny genbrugsplads ved Korsør Renseanlæg.
Baggrund
I forbindelse med AffaldPlus’ strukturtilpasning, er der truffet beslutning om at nedlægge eksisterende genbrugspladser i Korsør og Vemmelev og etablere en ny fælles genbrugsplads for Korsør-Vemmelev. Tidsplanen for ibrugtagningen af den nye genbrugsplads er fastlagt til inden udgangen af 2017.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede den 11. januar 2016, at en ny fælles genbrugsplads for Korsør og Vemmelev skal placeres ved Korsør Renseanlæg. Analysen er vedlagt som bilag 1. På baggrund af beslutningen blev udarbejdelsen af forslag til lokalplan 1163 – Genbrugsplads ved Slagelse Landevej, Korsør igangsat.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget behandlede forslag til lokalplan 1163 på sit møde den 9. januar 2017. Her besluttede udvalget ikke at tilslutte sig lokalplanforslaget, idet udvalget ønsker en placering i forlængelse af renseanlægget i retning mod Vemmelev.
Beslutningen betyder, at AffaldPlus’ tidsplan om ibrugtagning af den nye genbrugsplads inden udgangen af 2017 ikke længere kan overholdes, da planprocessen, inklusiv 4 ugers klagefrist, tidligst vil være afsluttet til oktober 2017.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget bedes træffe beslutning om genbrugspladsens konkrete placering. Der er udarbejdet en analyse af fire forskellige placeringsmuligheder (placering 1-4). Med afsæt i en række fælles kriterier, er placeringsmulighederne vægtet på en skala fra 1-3, hvor 1 er ”ikke mulig” og 3 er ”optimal”. Analysen og bemærkningerne fremgår af bilag 2. De 5 fælleskriterier som analysen er baseret på, er ”areal og arrondering (afrunding) af landbrugsejendom”, ”landskabelig indpasning og visuel påvirkning”, ”støj”, ”vejbetjening” og ”øvrige forhold”.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og miljøudvalget kan vælge, at der skal arbejdes videre med en af de fire skitserede placeringsmuligheder.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at den bedst egnede alternative placering af en ny genbrugsplads ved Korsør Renseanlæg er nordøst for renseanlægget i retning mod Vemmelev (placering 1).
Denne placering vurderes umiddelbart at kunne overholde gældende støjgrænser, når de nødvendige støjdæmpende foranstaltninger etableres. En ny adgangsvej til Slagelse Landevej samt svingbaner på Slagelse Landevej vurderes umiddelbart at kunne etableres uden væsentlige trafikale gener. Alternativt kan den eksisterende adgangsvej benyttes, dog kan det ikke udelukkes at denne løsning vil medføre væsentligt øgede udgifter til vejanlæg.
En placering i forlængelse af renseanlægget betyder, at renseanlæggets særlige arkitektoniske udtryk forbliver synlig fra Slagelse Landevej. Denne placering betyder også, at det samlede tekniske anlæg (renseanlæg og genbrugsplads) får en mere langstrakt udstrækning. Dette får særligt betydning for de nærmeste naboer ud til Slagelse Landevej og afrundingen af den landbrugsejendom hvis jord inddrages til den nye genbrugsplads.
Såfremt Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget vælger at arbejde videre med placering 1 nordøst for renseanlægget, vil en lokalplan tidligst kunne vedtages endeligt af Byrådet til august 2017.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Der arbejdes videre med en placering nordøst for renseanlægget (placering 1).
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Der blev vedtaget en model 5, hvor genbrugstation og havepladsen adskilles.
Udvalget henstiller til, at der er fokus på den synsmæssige sammenhæng mellem renseanlæg og affaldsanlæg.
Bilag
Bilag 1 screening_af_ny_Korsør_Vemmelev_genbrugsplads.pdf
Bilag 2 Lokaliseringsanalyse for genbrugsplads ved Korsør Renseanlæg
Model 5

12. Orebyvej 80, 4230 Skælskør - terrænregulering og hegn (B)

12.   Orebyvej 80, 4230 Skælskør - terrænregulering og hegn (B)

Sagsnr.: 330-2016-32694               Dok.nr.: 330-2017-34369                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Der er søgt om lovliggørelse af en terrænregulering og om tilladelse til opsætning af et 6 m højt hegn på ejendommen Orebyvej 80, 4230 Skælskør.
Baggrund
Denne sag kræver politisk behandling, da der foreslås en afvigelse fra administrationsgrundlaget i forhold til terrænregulering. Samtidig er hegn ikke omfattet af administrationsgrundlaget.
Der er søgt om lovliggørelse af en terrænregulering foretaget i forbindelse med byggeri af drivhuse og plastoverdækninger i 2008-2009 på ejendommen Orebyvej 80, 4230 Skælskør. Området lå før terrænreguleringen ca. i kote 15,5-20,5, mens bygningen ligger i kote 18,8. Regnvandet fra drivhustagene opsamles i et regnvandsbassin og bruges til vanding af jordbær. Drænvandet fra jordbærrene ledes videre til et andet bassin og vandet bruges til afgrøder på markerne. For at dette kan lade sig gøre, var det nødvendigt at planere området for at kunne styre hældningen på taget, så vandet kan opsamles.
Der er samtidig søgt om tilladelse til at opstille et 6 m højt fast hegn vest og syd for drivhusene på i alt 190 meters længde. Hegnet ønskes etableret med 50 % luftgennemgang og skal skærme for vinden fra syd og vest og vil være 130 m langt langs det sydlige skel og 60 m langt langs det vestlige skel. Hegnet skal skærme for vinden fra syd og vest og beskytte drivhusene på ejendommen.
Hegnet vil blive placeret 5 m fra skel og der vil blive placeret et plantebælte 1 m fra skel bestående af syrener og stilkeg. Hegnet ønskes for at beskytte plastoverdækningerne på ejendommen, der anvendes til frugtavl. Ejer har oplyst at til dels kunne et plantet læhegn godt bruges i stedet, men at det ikke kommer op lige så hurtigt som det faste hegn.
Ejendommen ligger i et område, der er udpeget som landbrugsflade med det strategiske mål vedligeholde. På landbrugsflade kan beplantes, etableres nødvendig bebyggelse og anlæg under hensyntagen til det omgivende landskab samt landbrugets udviklingsmuligheder. Der er et beskyttet sten- og jorddige, der ikke må påvirkes i det sydlige skel.
Sagen har været sendt i naboorientering og der er kommet 3 svar, hvoraf en enkelt ikke havde nogen indvendinger. De to andre naboer har bl.a. bemærket;
· De omtalte drivhuse er meget store - (højere end vores hus) -, bygget i plastik og, set fra vores side, hævet ca. 2 m. over det omliggende terræn. Dette gør dem meget dominerende, i et ellers idyllisk landskab. I orienteringen omtales et hegn, vendt mod vores side. Kunne dette hegn erstattes, evt. suppleres, med en beplantning, der tog det værste af dette landskabs-skæmmende syn?
· Hvis det bliver som beskrevet med beplantning af et levende hegn en meter fra skel med syrener og stilkeg, er jeg godt tilfreds. Jeg forventer dog at det bliver passet til det kan klare sig selv, så det har en chance for at komme hurtigt op.
Sagen har været sendt i udtalelse hos NaturErhvervstyrelsen, der har bemærket, at frugtplantager typisk har særlig brug for læhegning mod syd og vest. Læhegning ved frugtplantager sker typisk med levende hegn og i henhold til hegnslovens § 2 kan frugtplantagers egne levende hegn mod syd og vest have en væsentlig større højde end 5 m. Det er NaturErhvervstyrelsens vurdering, at et fast hegn godt kan være nødvendigt i forbindelse med ejendommens frugtavl/plantagedrift.
Retligt grundlag
Byggeri, anlæg og terrænreguleringer kræver landzonetilladelser i henhold til planlovens § 35, stk. 1. Mindre faste hegn og mure kræver ikke landzonetilladelse, men et fast hegn af denne størrelse kræver både landzonetilladelse og byggetilladelse.
Handlemuligheder
Der kan gives tilladelse til at lovliggøre terrænreguleringen og der vil dermed ikke skulle ske ændringer i forhold til det nuværende terræn og driften vil kunne fortsætte upåvirket.
Der kan gives afslag på landzonetilladelse til terrænreguleringen. Det vil betyde, at de opsatte plastoverdækninger vil skulle fjernes, terrænet reetableres, hvorefter plastoverdækningerne vil skulle sættes op igen. Det vil medføre, at drænvandet ikke kan genbruges til vanding.
Der kan gives tilladelse til at opsætte et 6 m fast hegn. Hegnet vil være meget synligt i landskabet, men til gengæld vil overdækningerne være beskyttede. Hvis der skal gives tilladelse, vil der skulle stilles vilkår, der mindsker den landskabelige påvirkning. Det kan fx være krav om at der skal etableres og bevares afskærmende beplantning foran det faste hegn.
Der kan gives afslag på landzonetilladelse til det faste hegn og der kan i stedet etableres et levende hegn til at beskytte plastoverdækningerne og afgrøder som hidtil.
Vurdering
I henhold til administrationsgrundlaget gives der som udgangspunkt afslag til terrænregulering af mere end 0,5 m i forhold til naturligt terræn. Dette kan kun fraviges, hvis specielle forhold gør sig gældende og hvis der er tale om et helt enestående tilfælde, der ikke vil skabe præcedens.
Ansøger har oplyst, at terrænreguleringen er sket fordi drænvandet opsamles i et bassin og bruges til vanding. Terrænreguleringen er dermed nødvendig for at vandet kan opsamles og anvendes til afgrøderne.
I det konkrete tilfælde er der tale om en større terrænregulering, der er sket i forbindelse med byggeri og der vil være en del omkostninger forbundet med at føre terrænet tilbage til naturligt terræn. Det er administrationens vurdering, at omkostningerne ved at skulle ændre på byggeriet ikke er proportionelt med den landskabelige påvirkning. Der er derfor administrationens indstilling, at der undtagelsesvis kan gives tilladelse til landzonetilladelse til terrænregulering.
Der er ikke kendskab til, at der tidligere er søgt om et hegn af denne størrelse og der findes ingen praksis på området. Hegnet er et meget stort og skæmmende anlæg i landzone og vil være synligt langt væk fra. Samtidig vil en tilladelse kunne medføre en præcedens, der vil gøre at andre frugtavlere også har ret til faste hegn i stedet for læhegn, hvilket særligt i beskyttede landskaber og tæt ved naboer vil være et problem.
Det er administrationens vurdering, at det vil være i modstrid med de landskabelige hensyn, kommunen skal varetage i landzone, at etablere et 6 m højt fast hegn, når et levende hegn vil kunne give læ og beskytte plastoverdækningerne. Ejer har selv foreslået at plante afskærmende beplantning foran hegnet, bestående af bl.a. syrener, da disse er hurtigvoksende. Et levende hegn vil ligeledes skærme for indsynet af drivhusene og dermed gøre dem mindre synlige i landskabet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Erhvervs- & Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at der gives landzonetilladelse til lovliggørelse af terrænreguleringen
2.    at der gives afslag til opstilling af 6 m hegn
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Ad 1 Godkendt.
Ad 2 Udvalget tillader opstilling af hegn under hensyn til omgivelserne.
Der eftersendes skitse af hegnet til udvalget.
Bilag
Ansøgning om terrænregulering
Ansøgning om læhegn

13. Budgetopfølgning 2017 (1) - Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (B)

13.   Budgetopfølgning 2017 (1) - Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2017-497                   Dok.nr.: 330-2017-8285                                              Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget
Beslutningstema
Alle fagudvalg vurderer i 1. budgetopfølgning 2017, hvorvidt der frem til ultimo januar 2017 er sket væsentlige forskydninger i budgetgrundlaget i forhold til budgetvedtagelsen i oktober 2016. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender budgetopfølgningen, som derefter indgår i samlet budgetopfølgning for alle udvalg til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I årets første fælles budgetopfølgning gennemgår alle fagudvalg, om der siden budgetvedtagelsen er sket væsentlige forskydninger i de forudsætninger, som budget 2017 bygger på. Det kan bl.a. være:
· Tillægsbevillinger, der er bevilget siden budgetvedtagelsen
· Forventet regnskab 2016, herunder overførsel af mer- og mindreforbrug
· Ændringer i forudsætninger vedr. mængder og priser
· Konsekvenser af finanslov og anden ny lovgivning
· Befolkningsudvikling
· Udmøntning af budgetaftalen
I modsætning til de traditionelle budgetopfølgninger indeholder Budgetopfølgning 2017 (1) ikke en gennemgang af de enkelte virksomheders budgetoverholdelse, men har alene fokus på de nævnte forudsætningsændringer. For virksomhederne forudsættes derfor, at budgettet er i balance medmindre andet er kendt og af væsentlig betydning.
Ved 1. budgetopfølgning 2017 forventes der ingen budgetafvigelser for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets områder.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det skal bemærkes at det foreløbige regnskab 2016 peger på et forventet et mindreforbrug i 2016 på 6,7 mio. kr. for den skattefinansierede drift. Mindreforbruget fordeler sig med 2,2 mio. kr. for Erhvervsservice, 1,6 mio. kr. for Plan og Byggesager og 2,9 mio. kr. for Miljø og Natur.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektør samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Budgetopfølgningen 2017 (1) godkendes og videresendes til Økonomiudvalget
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Godkendt.

14. Udmøntning af Affaldsplan 2014-2024 i ordning for haveaffald (B)

14.   Udmøntning af Affaldsplan 2014-2024 i ordning for haveaffald (B)

Sagsnr.: 330-2016-79330               Dok.nr.: 330-2016-692921                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Der skal tages stilling til om der skal etableres en henteordning for haveaffald – herunder serviceniveau for ordningen samt placering af driftsopgaven.
Baggrund
Byrådet godkendte den 28. november 2016, at der arbejdes videre med en billig fællesløsning for større haveaffald og at udformningen af ordningen, der er nødvendig for udarbejdelse af regulativer, besluttes af Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget. Med fællesløsning menes en løsning, som alle husstande kan benytte og som alle husstande betaler til.
I dag kan haveaffald afleveres på genbrugspladsen eller havepladsen. Herudover kan borgerne bruge restkapaciteten i beholderen til bioaffald til blødt haveaffald/grene, da affaldet komposteres. Fremover skal bioaffald energiudnyttes, og derfor er grene ikke egnet.
Der lægges der op til en ordning, hvor haveaffald skal tilmeldes i alle områder. Haveaffaldet hentes hver 4. uge i 8 måneder fra april til november. Der vil typisk blive tilbudt at hente større grenaffald i bundter eller sække.
Små mængder blødt haveaffald vil fortsat kunne håndteres i beholderen til bioaffald. Jf. notat af 13. september 2016 om blødt haveaffald i bio-beholder – miljø, økonomi og service.
Driftsopgaven kan enten placeres hos AffaldPlus som genbrugspladsernes henteordning eller hos kommunen som kommunens egen haveaffaldsordning.
Agersø og Omø kan omfattes af henteordningen.
”Genbrugspladsernes henteordning” betyder, at AffaldPlus varetager indsamlingen af haveaffaldet med genbrugspladsernes mandskab, materiel og fjerntransport. AffaldPlus vurderer selv at kunne udføre opgaven uden udbud, idet opgaven betragtes som in-house-opgave.
AffaldPlus har fremsendt oplæg af 10. december 2016 til fælles haveaffaldsordning udformet som genbrugspladsernes henteordning. Oplægget er bilag til sagen.
Kommunens egen haveaffaldsordning betyder, at kommunen udbyder indsamlingsopgaven til en vognmand. Det indsamlede haveaffald afleveres til behandling i AffaldPlus-regi.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse nr. 1309 af 18/12/2012 om affald.
Handlemuligheder
Udvalget kan for hvert af punkterne vælge mellem enten a. eller b.:
1. Overordnet serviceniveau for fællesløsning
a. Aflevering af haveaffald henvises til genbrugspladsen/havepladsen.
b. En henteordning, hvor haveaffald indsamles ved husstanden.

Fordelen ved en henteordning er borgerne fortsat kan få hentet den del af haveaffaldet, der ikke længere må hentes i den almindelige husstandsindsamling af bioaffald, fx større grene.
Ulempen ved en henteordning er, at affaldet bliver synligt ved vejkanten, samt at nogle grundejerforeninger har regler imod at placere haveaffald.

2. Placering af driftsopgaven for henteordningen for haveaffald
a. I AffaldPlus-regi udformet som genbrugspladsernes henteordning.
b. I kommunens eget regi udformet som kommunens haveaffaldsindsamling.

Fordelen ved at placere driftsopgaven i AffaldPlus-regi frem for i kommunens eget regi er at al håndtering af haveaffald bliver samlet på genbrugspladserne/havepladserne.
Ulempen er, at indsamlingsopgaven for vognmænd ikke bliver udbudt særskilt.

3. Øerne
a. Med øerne Agersø og Omø
b. Uden øerne Agersø og Omø.

Fordelen ved at lade henteordningen for haveaffald omfatte øerne er at alle tilbydes samme service. Ulempen er at ordningen bliver relativt dyrere.
Som alternativ til fællesløsning kan der peges på en tilkøbsordning med egenbetaling ud fra tilbudspriser. En tilkøbsløsning er en væsentligt dyrere løsning for den enkelte, da ordningen finansieres af brugerne. Ukendt antal brugere kan betyde øgede tilbudspriser.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der etableres en henteordning for haveaffald, der også omfatter øerne. Henteordningen for haveaffald vil sikre at borgerne forsat kan få hentet det haveaffald der ikke længere må hentes i den almindelige husstandsindsamling af bioaffald, fx større grene.
Administrationen vurderer, at driftsopgaven kan løses lige godt i AffaldPlus-regi og i kommunens eget regi. Uanset hvor driftsopgaven placeres vil der være flere indgange til affaldsområdet.
Genbrugspladsernes henteordning vurderes at være et naturligt supplement til genbrugspladserne/havepladserne, hvor borgerne allerede i dag afleverer store mængder haveaffald.
Administrationen vurderer at Agersø og Omø bør omfattes af en eventuel henteordning. Alternativt kan der arbejdes på en ordning hvor haveaffaldet bliver på øerne eller døgnåbne havepladser. Genbrugspladserne på øerne er allerede en udvidet service, hvor der også modtages haveaffald.
Henteordningen kan udformes som en tilkøbsløsning (altså ikke en fællesløsning, som Byrådet har peget på), idet færre borgere vil finde en haveaffaldsordning lige så attraktiv som en storskraldsordning.
Tendensen er at andre kommuner lægger op til krav om tilkøb og tilmelding, såfremt de overvejer at indføre en henteordning for haveaffald. Eksempelvis kan man i Vejle Kommune få tømt en 240 liters beholder 13 gange årligt for 248 kr. inkl. moms. Hvis man har tilkøbt ordningen medtages også bundter med haveaffald.
Det vurderes, at en del af de nuværende affaldsbeholdere med fordel vil kunne tilbydes, som beholder til haveaffald. I så fald skal dette indarbejdes i den endelige henteordning. I henteordningen for større samlede bebyggelser kan der med fordel indsamles i større containere der tømmes efter et fast skema og frekvens.
Generelt taler det imod en henteordning for haveaffald, at flere af fokusgrupperne i vores tidligere undersøgelse mener at tilkøb/tilmelding nok vil blive brugt, men at mange vil være afskrækket hvis det betyder en ekstra beholder. Nogle større boligselskaber foretrækker at holde haveaffaldsløsningen internt og aflevere på genbrugspladsen/havepladsen.
Henteordningerne for haveaffald bør tidligst sættes i drift i 2018 i forbindelse med udrulning af de øvrige henteordninger for husholdningsaffald.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ved en fællesløsning betaler alle husstande til henteordningen for haveaffald som en del af grundgebyret – i lighed med betaling til genbrugspladserne/havepladserne.
Ud fra AffaldPlus’ oplæg vurderes det, at den årlige udgift til en henteordning vil blive ca. 37 kr. inkl. moms per boligenhed. Den årlige udgift reduceres ca. 4 kr. per boligenhed hvis øerne ikke omfattes af henteordningen. I AffaldPlus’ oplæg er den årlige pris for en tilkøbsløsning beregnet til ca. 290 kr. inkl. moms per boligenhed - ved afhentning hver 4. uge og 6 enheder per gang. Udgifterne er med administration, men uden IT og information
Udgiftsmæssigt vurderes kommunens egen ordning at ligge på niveau med genbrugspladsernes henteordning, idet vi ikke kender prisen ved udbud. Personalemæssigt vurderes kommunens egen ordning at kunne administreres uden tilførsel af ekstra ressourcer ud over opstartsperioden.
Indførelse af henteordningen for haveaffald kan indeholdes i budget 2018 og i øvrigt finansieres af renovationens mellemværende med kommunekassen, der pr. 31.12.2015 udgør ca. 34,5 mio. kr. Vi forventer at fastholde det nuværende gebyrniveau, selvom vi skal bruge ca. 1,5 mio. kr. årligt til en henteordning for haveaffald (ca. 1,4 mio. kr. uden øerne).
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- & Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at der etableres en fælles henteordning, hvor haveaffald indsamles ved husstanden.
2.    at driftsopgaven for henteordningen for haveaffald placeres enten i AffaldPlus-regi udformet som genbrugspladsernes henteordning eller i kommunens eget regi, som kommunens haveaffaldsindsamling.
3.    at henteordningen for haveaffald etableres som en fællesløsning, hvor brugerne tilmelder haveaffald efter behov.
4.    at Omø og Agersø omfattes af henteordningen for haveaffald.
5.    at hvis driftsopgaven placeres i AffaldPlus-regi, så opfordres de til at fremsende konkret tilbud på genbrugspladsernes henteordning for haveaffald.
6.    at Center for Teknik og Miljø udformer den endelige henteordning for haveaffald, der er nødvendig for udarbejdelse af regulativer.
7.    at henteordning for haveaffald sættes i drift i 2018 i sammenhæng med at øvrige henteordninger for bio/rest/genbrug hos husholdninger iværksættes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Et flertal bestående af Villum Christensen (I), Flemming Erichsen (A), Steen Olsen (A), Ali Yavuz(A) og Frederik Pedersen (O) ønskede at ordningen placeres i AffaldPlus.
Udvalget ønskede at der ved implementering af ordningen tages hensyn til særlige vej-/ adresseforhold.
Der foretages en evaluering af ordningen.
Bilag
Notat af 13. september 2016 om blødt haveaffald i bio-beholder - miljø, økonomi og service
Oplæg af 10. december 2016 til genbrugspladsernes henteordning for haveaffald

15. Udmøntning af Affaldsplan 2014-2024 i ordning for storskrald (B)

15.   Udmøntning af Affaldsplan 2014-2024 i ordning for storskrald (B)

Sagsnr.: 330-2016-79334               Dok.nr.: 330-2016-684642                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
I dag henvises storskrald til aflevering på genbrugspladserne. Der skal tages stilling til om den nuværende ordning skal suppleres med en henteordning for storskrald – herunder serviceniveauet for ordningen samt placering af driftsopgaven.
Baggrund
Byrådet godkendte den 28. november 2016, at der arbejdes videre med en billig fællesløsning for storskrald og at udformningen af ordningen, der er nødvendig for udarbejdelse af regulativer, besluttes af Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget. Med fællesløsning menes en løsning, som alle husstande kan benytte og som alle husstande betaler til.
En henteordning for storskrald med indsamling ved husstanden øger serviceniveauet og er et supplement til de nye henteordninger for papir, pap, metal, glas og papir. Henteordningen kan samtidigt understøtte den statslige ressourcestrategi og mål i Affaldsplan 2014-2024 om 50 % genanvendelse af husholdningsaffald inden 2022.
Henteordningen kan udformes enten hvor storskrald skal tilmeldes i alle områder, før vi henter affaldet, eller hvor storskrald hentes ved gennemkørsel af alle veje i byområder og hvor storskrald skal tilmeldes i øvrige områder. Med byområder menes som udgangspunkt
Slagelse, Korsør og Skælskør.
Agersø og Omø kan omfattes af henteordningen.
Der lægges op til opdeling i følgende bebyggelser med i alt ca. 41.800 boligenheder:
· Samlede bebyggelser i byområder f.eks. etagebebyggelser
· Haveboliger i byområder
· Bebyggelser i landområder
· Bebyggelser i sommerhusområder
Der indsamles hver 14. dag i samlede bebyggelser i byområder og hver 4. uge i de øvrige delområder.
Der vil typisk blive tilbudt at hente større effekter og materialer der ikke umiddelbart kan håndteres i henteordningerne for bio/rest og genbrug. Det forudsættes, at småt brændbart ikke indgår i ordningen.
Driftsopgaven kan enten placeres hos AffaldPlus som genbrugspladsernes henteordning eller hos kommunen som kommunens egen storskraldsordning.
”Genbrugspladsernes henteordning” betyder, at AffaldPlus varetager indsamlingen af storskraldet med genbrugspladsernes mandskab, materiel og fjerntransport. AffaldPlus vurderer selv at kunne udføre opgaven uden udbud, idet opgaven betragtes som in-house-opgave.
AffaldPlus har fremsendt oplæg af 10. december 2016 til fælles storskraldsordning udformet som genbrugspladsernes henteordning. Oplægget er bilag til sagen.
Kommunens egen storskraldsordning betyder, at kommunen udbyder indsamlingsopgaven til en vognmand, som afleverer det indsamlede storskrald på genbrugspladsen.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse nr. 1309 af 18/12/2012 om affald.
Handlemuligheder
Udvalget kan for hvert af punkterne vælge mellem enten a. eller b.:
1. Overordnet serviceniveau.
a. Nuværende ordning hvor aflevering af storskrald henvises til genbrugspladsen.
b. Etablering af henteordning, hvor storskrald indsamles ved husstanden.

Fordelen ved en henteordning er det øgede serviceniveau.
Ulempen ved en henteordning er at storskraldet bliver synligt ved vejkanten, frygt for klunsere samt at nogle grundejerforeninger har regler imod at placere storskrald.

2. Placering af driftsopgaven for henteordningen for storskrald.
a. I AffaldPlus-regi udformet som genbrugspladsernes henteordning.
b. I kommunens eget regi udformet som kommunens storskraldsindsamling.

Fordelen ved at placere driftsopgaven i AffaldPlus-regi frem for i kommunens eget regi er at al håndtering af storskrald bliver samlet på genbrugspladserne.
Ulempen er, at indsamlingsopgaven for vognmænd ikke bliver udbudt særskilt.

3. Borgernes tilgang til henteordningen for storskrald.
a. Storskrald skal tilmeldes i alle områder.
b. Storskrald hentes ved gennemkørsel af alle byområder i Slagelse, Korsør og Skælskør og storskrald skal tilmeldes i øvrige områder.

Fordelen ved at storskrald skal tilmeldes i alle områder er at trafikken begrænses, idet kun veje med tilmeldt storskrald besøges og at henteordningen er billigere. Desuden tilbydes alle samme service.
Ulempen er, at borgerne i byområderne skal huske at tilmelde storskrald og ikke bare kan stille frem, når de ser at naboen har stillet storskrald frem til vejen.

4. Øerne
a. Med øerne Agersø og Omø
b. Uden øerne Agersø og Omø.

Fordelen ved at lade henteordningen for storskrald omfatte øerne er at alle tilbydes samme service. Ulempen er at ordningen bliver relativt dyrere.

Som alternativ til fællesløsning kan der peges på en tilkøbsløsning med egenbetaling ud fra tilbudspriser. En tilkøbsordning er en væsentligt dyrere løsning for den enkelte, da ordningen finansieres af brugerne. Ukendt antal brugere kan betyde øgede tilbudspriser.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der etableres en henteordning for storskrald, der også omfatter øerne. Henteordningerne for genbrug og storskrald vurderes at reducere borgernes behov for at besøge genbrugspladsen, hvilket på sigt vil kunne betyde besparelser på genbrugspladsområdet.
Administrationen vurderer at driftsopgaven kan løses lige godt i AffaldPlus-regi og i kommunens eget regi. Uanset hvor driftsopgaven placeres vil der være flere indgange til affaldsområdet.
Genbrugspladsernes henteordning vurderes at være et naturligt supplement til genbrugspladserne, hvor borgerne allerede afleverer storskrald i dag.
I Herning Kommune har de mange års erfaring med en henteordning med tilmelding af storskrald med 14- dagsafhentning og max 4 afhentninger per husstand per år. Ca. 5 % af private brugere vurderes at benytte ordningen og antal afhentninger har ligget stabilt over en femårig periode. Ordningen fungerer som et samarbejde mellem affaldsselskabet og kommunen, der ejer og drifter genbrugspladsen. Tendensen er at andre kommuner lægger op til krav om tilmelding, såfremt de overvejer at indføre en henteordning for storskrald.
Administrationen vurderer, at Agersø og Omø bør omfattes af en eventuel henteordning for storskrald, fordi der så tilbydes samme service for alle. Imod taler at øerne er et begrænset geografisk område, der allerede i dag har særlig service ved at have egne genbrugspladser, der modtager storskrald.
Generelt taler det imod en henteordning for storskrald, at flere af fokusgrupperne i vores tidligere forelagte undersøgelse mener at tilkøb kunne være en god idé. Ved fællesløsningen vil mange borgere komme til at betale for et servicetilbud, der ikke har eksisteret i 10 år og som ikke har været specielt efterspurgt/savnet, og som måske kun et fåtal vil benytte sig af. Nogle større boligselskaber foretrækker at holde storskraldsløsningen internt og selv aflevere på genbrugspladsen.
Henteordningen for storskrald bør tidligst igangsættes samtidigt med de øvrige henteordninger for bio/rest/genbrug, så der også efter 1. maj 2018 sikres kontinuitet og forståelse for hvilke fraktioner der hentes i hvilken ordning, fx stort pap og plastfolier.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ved en fællesløsning betaler alle husstande til henteordningen for storskrald som en del af grundgebyret - i lighed med betaling til genbrugspladserne.
Ud fra AffaldPlus’ oplæg vurderes det, at den årlige udgift til en henteordning vil blive ca. 100 kr. inkl. moms per boligenhed. Hvis storskrald hentes ved gennemkørsel af alle byområder og storskrald skal tilmeldes i øvrige områder vurderes udgiften til ca. 110 kr. Den årlige udgift reduceres ca. 5 kr. per boligenhed hvis øerne ikke omfattes af henteordningen. Udgiften er med administration, men uden IT og information.
Udgiftsmæssigt vurderes kommunens egen ordning at ligge på niveau med genbrugspladsernes henteordning, idet vi ikke kender prisen ved udbud. Personalemæssigt vurderes kommunens egen ordning at kunne administreres uden tilførsel af ekstra ressourcer ud over opstartsperioden.
Indførelse af henteordningen for storskrald kan indeholdes i budget 2018 og i øvrigt finansieres af renovationens mellemværende med kommunekassen, der pr. 31.12.2015 udgør ca. 34,5 mio. kr. Vi forventer at fastholde det nuværende gebyrniveau, selvom vi skal bruge ca. 4 mio. kr. årligt til en henteordning for storskrald (ca. 3,8 mio. kr. uden øerne).
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- & Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at der etableres en henteordning, hvor storskrald indsamles ved husstanden,
2.    at driftsopgaven for henteordningen for storskrald enten placeres i AffaldPlus-regi udformet som genbrugspladsernes henteordning eller i kommunens eget regi, som kommunens storskraldsindsamling,
3.    at henteordningen for storskrald etableres så brugerne tilmelder storskrald efter behov,
4.    at  Omø og Agersø omfattes af henteordningen for storskrald,
5.    at  hvis driftsopgaven placeres i AffaldPlus-regi, så opfordres de til at fremsende konkret tilbud på genbrugspladsernes henteordning for storskrald,
6.    at Center for Teknik og Miljø i samarbejde med AffaldPlus udformer den endelige henteordning for storskrald, der er nødvendig for udarbejdelse af regulativer,
7.    at henteordning for storskrald sættes i drift i 2018 i sammenhæng med at øvrige henteordninger for bio/rest/genbrug hos husholdninger iværksættes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Et flertal bestående af Villum Christensen (I), Flemming Erichsen (A), Steen Olsen (A), Ali Yavuz(A) og Frederik Pedersen (O) ønskede at ordningen placeres i AffaldPlus.
Udvalget ønskede at der ved implementering af ordningen tages hensyn til særlige vej-/ adresseforhold.
Der foretages en evaluering af ordningen.
Bilag
Oplæg af 10. december 2016 til genbrugspladsernes henteordning for storskrald

16. Kystbeskyttelsessager (D)

16.   Kystbeskyttelsessager (D)

Sagsnr.: 330-2012-18507               Dok.nr.: 330-2017-68443                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Steen Olsen (A) har den 29. januar 2017 ønsket, at udvalget drøfter muligheden for at kommunen -  parallelt med de igangsætte projekter -  understøtter kystbeskyttelsessager i Kobæk og Skælskør.
Baggrund
I forbindelse med Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets godkendelse af den videre proces for højvandssikringen af Korsør by på udvalgsmødet den 9. januar 2017, ønskede udvalget en status på samtlige digeprojekter. Der er blevet sendt et statusnotat til udvalget den 28. januar 2017. Notatet er vedlagt som bilag 1.
Steen Olsen (A) har i mail den 29. januar 2017 ønsket, at udvalget drøfter muligheden for at kommunen – parallelt med de igangsætte projekter – også understøtter kystbeskyttelsessager i Kobæk og Skælskør.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Vurdering
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Indstilling
Steen Olsen (A) indstiller,
1.    at prioriteringen af kystbeskyttelsessagerne drøftes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Administrationen indkalder til møder med kontaktpersoner i Skælskør og de 5 formænd for grundejerforeningerne i Kobæk.
Udvalgsmedlemmer inviteres med til møderne.
Der tages efterfølgende stilling til det videre forløb.
Bilag
330_2017_63316_Status_og_prioritering_af_kystbeskyttelsessager

17. Pressemeddelelser (B)

17.   Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-41752                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget ønsker, at følgende offentliggøres ved udarbejdelse af pressemeddelelse.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Der ønskes pressemeddelelse på pkt. 14 haveaffald og pkt. 15 storskrald.

18. Eventuelt (D)

18.   Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-41759                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Johnny Persson (V) ønsker en status på etablering af rev.
Administrationen fremsender notat.
Der gives en orientering på næste møde.
19. Lukket: Behandling af sag vedr. ejendom beliggende på Algade, Korsør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
Radikale Venstre

Christopher Trung er medlem af Slagelse Byråd for Radikale Venstre

E-mail: trung@slagelse.dk
Telefon: 21 40 80 28  (Skriv gerne SMS først) 

Følg med i det politiske arbejde
Åbenhed og transparens
Selvbetjening - Slagelse.dk

Hjemmesiden drives af kampagneholdet bag Christopher Trung – Webmaster: Mads Johannes Carlsen. Trung.dk er dækket af copyright. Siden er programmeret og betalt af Christopher Trung.