Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget – Referat – 13. april 2026

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender dagsordenen.

Kompetence

Byrådet og Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget skal godkende "Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2026" for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet samt godkende handleplaner for 2026-2027.

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget skal godkende status på implementering af budgetforlig 2026-2029.

Endeligt orienteres udvalget om budgetomplaceringer fra andre udvalg til politikområder under Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller tillægsbevillinger og omplaceringer vedrørende udvalgets politikområder.

Indstilling

Cheferne for Skole & Dagtilbud og Børn & Unge indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender "Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2026", som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

2. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2026-2029

3. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender aktuelle handleplaner, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

4. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om at der anmodes om budgetomplacering af midler fra Økonomiudvalget til frisættelse af Nordskolen og Storebæltsskolen.

5. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender omplacering af forventet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. under politikområde Sundhedspleje til politikområde Skole for at reducere forventet merforbrug.

6. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet at de godkender bevillingsansøgninger uden samlet kassevirkning jf. bilag 3.

7. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådets at de godkender tillægsbevilling svarende til 20,5 mio. kr. til minimumsnormeringer og forældrebetaling til senere endelig udmøntning.

8. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådets at de godkender tillægsbevilling svarende til 1,5 mio. kr. til oprettelse af to ekstra modtagerklasser.

9. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet at de godkender manglende teknisk nulstilling af nulbudgetter på i alt 0,3 mio. kr. finansieret af Kassen. 

10. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet at de godkender at de i 2025 uforbrugte midler fra puljen ”Flere hænder i PPR” overføres til 2026 som en indtægts- og udgiftsbevilling på i alt 14,2 mio. kr.

11. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet at de godkender at forhøje budgettet med 1,2 mio. kr. til klubberne ud fra de faktiske børnetal.

12. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet at de godkender at budgetomplacere 0,6 mio. kr. fra Rosenkilde Skole til Kommunale Ejendomme fra 2026-2029 vedrørende rengøring.

13. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet at de godkender at budgetomplacere 1,0 mio. kr. vedrørende Ordblindeindsats til Social- og Beskæftigelsesudvalget 2026-2029.

Sagens indhold

Med afsæt i kommunens målsætning om god økonomisk styring er der fortsat skærpet fokus på, at budgetopfølgningen giver et så præcist og retvisende billede af den forventede økonomiske udvikling.

Et korrekt beslutningsgrundlag gør det muligt for udvalget at træffe de nødvendige økonomiske beslutninger – herunder at justere for eventuelle merforbrug, så budgetrammen overholdes, og at tilføre eventuelle mindreforbrug til kassen.

Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

• Økonomisk målbillede og de 3 økonomiske formål
• Korrigerede budget pr. ultimo februar 2026 (inkl. godkendte overførsler fra 2025)
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt handleplaner
• Resultatet af regnskab 2025
• Budgetgrundlaget for 2026
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Centre og virksomheder tilknyttet Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget forventer ved denne budgetopfølgning at afholde driftsudgifter for i alt 1.677,1 mio. kr.

Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget for udvalget er der et forventet merforbrug på ca. 14,5 mio. kr. Resultatet afhænger af at handleplanerne godkendes. Hvis handleplanerne ikke godkendes, er forventet merforbrug på ca. 33,4 mio. kr.

I bilag 1 er forbruget på drift specificeret nærmere.  

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2026 og forventet resultat ved forrige budgetopfølgning, opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Politikområder:

8.1 Skole

For politikområde Skole forventer Myndighed og virksomheder ved denne budgetopfølgning at afholde driftsudgifter for i alt 858,6 mio. kr.

Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget er der et merforbrug på 9,2 mio. kr. Der indstilles i denne budgetopfølgning om omplacering af 1,0 mio. kr. vedrørende Ordblindeindsatsen til Social- og Beskæftigelsesudvalget jævnfør sag fra Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. juni 2025 pkt. 17. Hvis dette godkendes forøges merforbruget til 10,2 mio. kr. Dette skyldes at forventet forbrug skal afspejle det faktiske forventede forbrug og budgettet vil derfor inden budgetomplacering være 1,0 mio. kr. for højt. For at reducere det forventede merforbrug henvises til den igangsatte handleplan vedlagt bilag 4 samt nedenstående afsnit, som uddyber handleplanen på politikområde 8.1 Skole. Såfremt handleplanen ikke godkendes vil politikområdet Skole se ind i et forventet merforbrug på 24,5 mio. kr. Der henvises endvidere til Bilag 1 for uddybende forklaringer om budgetudfordringerne på politikområdet.  

Almen myndighed

Sammenholdes korrigeret budget med forventet forbrug har almen myndighed forventet budgetbalance såfremt vedlagte handleplan godkendes. Såfremt handleplanen ikke godkendes, forventer området et merforbrug på 2,9 mio. kr. Nødvendigheden af en handleplan skyldes blandt andet:

• Mellemkommunale elever til Almen skoler
• Mellemkommunale elever til SFO 
• Øgede udgifter til økonomisk friplads og søskendetilskud i SFO

De strukturelle merforbrug der ses under de 3 punkter, er ca. 10,5 mio. kr. i 2026. Det medfører et stort behov for tilbageholdenhed under myndighed om igangsætning af flere indsatser for at nedbringe merforbruget til 2,9 mio. kr. Som eksempel kan nævnes, at der ikke udmøntes noget i udviklingspuljen, for at reducere merforbruget. 

Børne- og Ungeudvalget besluttede i november 2025, at puljen fra Special til Almen udmøntes med 13,4 mio. kr. til almenskolerne og 20 mio. kr. til Special Myndighed i 2026. Administrationen foreslår at anvende 8,0 mio. kr. til finansiering af heltidsundervisningen (Eventen), 3,2 mio. kr. til finansiering af tre nye specialklasser på Solskinsskolen, samt at den resterende pulje på 2,3 mio. kr. ikke udlægges til almen skolerne, for at nedbringe merforbruget på området.

I handleplanen er der beskrevet at udvalget kan beslutte at omprioritere for i alt 4,2 mio. kr. under almen myndighed, for at nedbringe ellers forventet merforbrug på 2,9 mio. kr. Indsatserne vedrører tilbagetrækning af beslutning fra Børne- og Ungeudvalgets sag den 02.09.2025 pkt. 4 vedrørende anvendelse af incitamentspuljen (se en beskrivelse af Incitamentspuljen i bilag nr. 1) samt at anvende resterende overført mindreforbrug fra 2025. Såfremt handleplanen godkendes nedbringes forventet merforbrug til budgetbalance som indmeldt. Der vil derudover restere 1,3 mio. kr. som er indarbejdet i denne budgetopfølgning til at nedbringe forventet merforbrug under specialundervisning myndighed. 

Specialundervisning myndighed merforbrug 10,1 mio. kr.

Sammenholdes korrigeret budget med forventet forbrug har specialundervisning myndighed et forventet merforbrug på 10,1 mio. kr. såfremt handleplanen vedlagt sagen godkendes. Hvis ikke handleplanen godkendes, ser specialundervisning myndighed ind i et merforbrug på 21,6 mio. kr. Specialundervisningens budget er reduceret med ca. 20,8 mio. kr. i 2026 sammenlignet med 2025 budgettet, hvilket giver budgetudfordringer på området. Årsagen er, at antallet af segregerede elever ikke følger den takt, som budgettet er reduceret. 

I handleplanen er der to indsatser som vedrører suspendering af vippe til specialskoler på +/- 10% samt en nedsættelse af Rosenkilde Skole og Storebæltskolens takster på 4%. Samlet set vurderes dette at kunne reducere merforbruget med 10,2 mio. kr. Derudover er der indstillet til udvalgets godkendelse at 0,4 mio. kr. kan omplaceres fra politikområde Sundhedspleje til politikområde Skole for at nedbringe merforbruget. 

Andre handlemuligheder

Det er administrationens vurdering, at specialundervisning myndighed ikke kan indhente det resterende merforbrug på 10,1 mio. kr. kan der eksempelvis arbejdes med reducering af rygsækken på almen skolerne.

Der anmodes i denne sagsfremstilling om tillægsbevilling på 20,5 mio. kr. vedrørende minimumsnormeringer og nedsat forældrebetaling. Udmøntningen af midlerne er på særskilt sag den 14.03.2026 pkt. 3, med flere scenarier. Et af scenarierne viser, at det er muligt at nedsætte forældrebetalingen pr. 01. maj 2026 og samtidigt frigøre 9,8 mio. kr. Disse midler kan Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstille til Byrådets godkendelse at nedbringe merforbruget der forventes samlet set under Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.  

Oprettelse af to modtagerklasser

Der søges en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. til oprettelse af to ekstra modtagerklasser som følge af et markant stigende antal flygtninge og familiesammenførte børn, især fra Ukraine. Der er tale om en ny aktivitet og tillægsbevillingen vil derfor ikke reducere det forventede merforbrug på området. Den kraftige tilgang presser både dagtilbud, skoler og modtageklasser, og boligplaceringerne skaber geografiske koncentrationer, der kræver mere fleksibel kapacitetsstyring. Modtageområdet er allerede overbelastet, særligt i Slagelse og blandt de ældre elever, og flere sent ankomne unge øger behovet for at udvide M-Ung, som er et modtager tilbud under UngSlagelse for de 15-18 årige. Samtidig er udgifterne steget betydeligt siden 2023, og selv med tidligere budgettilførsler overstiger omkostningerne fortsat det afsatte budget. Udviklingen peger samlet på en vedvarende økonomisk udfordring drevet af et uforudsigeligt og stigende behov for modtagekapacitet.

Forhøjelse af klubbudget

Der er i denne budgetopfølgning ansøgt om tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. til klubbernes budget. Årsagen skal findes i en manglende teknisk justering af klubbudgettet, da der i budgettet for 2026 er indarbejdet et for lavt antal indmeldte børn pr. 5/9 tal. Tillægsbevillingen er med til at nedbringe det samlede merforbrug på politikområdet Skole i 2026 med 1,2 mio. kr.  

Frisættelse af Nordskolen og Storebæltsskolen

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om frisættelse af Nordskolen og Storebæltskolen. Der gennemføres forsøg med frisættelse af lokale enheder i Ejendomsservice for at styrke sammenhæng og kvalitet i opgaveløsningen gennem øget lokalt ansvar. Storebæltsskolen og Nordskolen deltager, og der søges derfor om omplacering af budget fra Ejendomsservice til de to enheder.

2027 budgetudfordringer

Administrationen har udarbejdet nedenstående som en uddybning af handleplanen som er strukturelle budgetudfordringer for området i 2027. Der henvises til Bilag for yderligere uddybning af de strukturelle budgetudfordringer udvalgets økonomi står over for i 2026 og frem.

Mellemkommunale elever

Budgettet til mellemkommunale elever fremkommer i 2026 med et merforbrug, da budgettet kun er fremskrevet med pris- og lønregulering og ikke efter faktiske elevtal. I modsætning til dagtilbudsområdet reguleres disse udgifter ikke udenfor overførselsadgangen, hvilket betyder, at merudgifter skal finansieres inden for Skole Myndigheds ramme. Administrationen udarbejder sagsfremstilling i forbindelse med budgetlægningen om, at området fritages for overførselsadgang. Der skal udarbejdes opgørelse over udviklingen i antallet af mellemkommunale elever og dermed metode for budgetlægningen og eventuelle finansieringsmuligheder i fremtiden. 

Budget til SFO/Klub

SFO-området demografireguleres ikke og udgifter til søskendetilskud, økonomisk og socialpædagogisk friplads fremskrives alene med Pris og lønregulering og følger ikke udviklingen i antal indmeldte eller ændringer i forældres indkomstgrundlag. Administrationen anbefaler derfor, at der undersøges ind i model for at regulere området i det tekniske budget for 2027 og frem. 

Samtidig reguleres forældrebetalingen efter forventet børnetal, hvilket skaber en ubalance mellem indtægter og udgifter. Betalinger til og fra andre kommuner for grænsegængere og anbragte børn følger heller ikke faktiske tal. SFO-områdets merforbrug udgjorde 4 mio. kr. i 2025, som Almen Myndighed ikke har mulighed for at påvirke. Administrationen anbefaler derfor, at der frem mod Budgetopfølgning 2 og budgetlægningen undersøges ind i model for at regulere området og at mellemkommunale forhold og anbragte børn undtages fra overførselsadgang, som det allerede sker på dagtilbudsområdet.

Specialundervisning

Slagelse Kommune betaler i dag for ca. 700 elever i vidtgående specialtilbud heraf 52 elever anbragt i andre kommuner. Der forventes et fald i elevtal på egne specialskoler frem mod 2027, hvilket vil reducere udgifterne med ca. 13,5 mio. kr.

Samtidig skal puljen fra Special til Almen overføres fuldt ud i 2027, og en tillægsbevilling på 5 mio. kr. bortfalder. I 2026 ville der uden budgetomplacering af de 20 mio. kr. fra puljen, været et forventet merforbrug på specialundervisningen på ca. 41 mio. kr. Det skal beskrives, hvor mange elever der skal flyttes fra specialskoler til mellemformer. Da der er et retskrav om at tilbyde specialundervisning, er det ikke muligt blot at flytte midler og eleverne. Det skal derfor afdækkes, hvordan specialtilbuddene kan finansieres i fremtiden.

Specialundervisning myndigheds budget er i 2027 ca. 49,4 mio. kr. lavere end i 2025. Med de tidligere politiske beslutninger skal der flyttes omkring 25% af eleverne i i vidtgående specialtilbud til almenområdet for at opnå budgetbalance i 2027 og frem. Center for Skole har ikke mulighed for at påvirke udgifter til anbragte børn, da bopælskommunen er handlekommune. 

Det er administrationens vurdering at udfordringerne fortsætter ind i 2027 og dermed er der behov for at afdække, hvordan der kan skabes budgetbalance ud i årene.

Analyse af takster og organisering af specialundervisning

Som det fremgår af handleplanen, ønsker administrationen at der igangsættes analyse af takster og organiseringen på politikområde Skole, herunder støttetimer, specialklasser og specialskoler.

Øvrige analyser

Der skal gennemføres analyser af vippe og demografi, anbragte børn, udviklingen i grænsegængere 2022-2026, udviklingen i elevtal på Special Myndighed samt en analyse af 10. klasse for specialelever og mulige alternativer. 

Vurdering/konklusion

Det er administrationens vurdering at med iværksættelse af handleplanen i bilag 4 kan merforbruget nedbringes til 10,1 mio. kr. samt hvis indstilling om omplacering af 0,4 mio. kr. fra Sundhedspleje til Skole, vil merforbruget reduceres til 9,7 mio. kr. Der arbejdes videre på at antallet af segregeringen for at opnå det politisk besluttede inklusionsniveau på almenskolerne, men det er administrationens vurdering at det ikke opnås inden for den tidshorisont, der er politisk besluttet for 2026. Det strukturelle merforbrug som der ses på mellemkommunale på almen og SFO, samt søskendetilskud mv. og specialundervisningen vil der frem mod Budgetopfølgning 2, arbejdes på handlemuligheder for, hvordan det kan nedbringes senest inden udgangen af 2027. 

8.2 Dagtilbud

Myndighed og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning at afholde udgifter for i alt 390,1 mio. kr. Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget er der et forventet merforbrug på driftsudgifterne på 2,1 mio. kr.

Der anmodes i denne sag om tillægsbevilling på 20,5 mio. kr. vedrørende minimumsnormeringer og nedsat forældrebetalinger. Tillægsbevillingen skal ses i sammenhæng med udvalgssagen "Udmøntning af statslige midler til reduceret forældrebetaling og ny beregningsgrundlag for minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet pkt. 3 den 13.04.2026, som beskriver selve udmøntningsmulighederne, såfremt Byrådet godkender tillægsbevillingen. I udmøntningssagen har udvalget endvidere mulighed for at indstille til Byrådets godkendelse, at anvende midlerne eller dele af midlerne til nedbringelse af budgetudfordringerne på udvalgets samlede økonomi. Såfremt udvalget godkender indstillingen i den sag, vil det frigøre 9,8 mio. kr., som eventuelt kan anvendes til at nedbringe udvalgets samlede merforbrug. 

Myndighed forventer samlet set et regnskabsresultat på 1,4 mio. kr. i mindreforbrug, som skyldes flere modsatrettede bevægelser. Der forventes færre udgifter til forældrebetaling og søskende fripladstilskud samt kompetenceudvikling modsat forventes merforbrug på blandt andet søskendetilskud og fripladstilskud i privatinstitutioner.

Virksomhederne forventer samlet set et regnskabsresultat på 3,5 mio. kr. i merforbrug. På de integrerede institutioner er der et forventet merforbrug på 4,0 mio. kr. fordel på over 30 institutioner. Der er ved denne budgetopfølgning 4 institutioner i handleplan, som samlet set udgør 2,6 mio. kr. af merforbruget. Virksomhedernes handleplaner er indstillet godkendt i denne sag og er vedlagt som bilag 5. Dagplejen forventer et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. og øvrige virksomheder forventer et merforbrug på 0,4 mio. kr. 

Vurdering/konklusion

Det er administrationens vurdering, at der fortsat skal arbejdes på handleplanerne frem mod Budgetopfølgning 2 for at nedbringe merforbruget mest muligt. De gennemgående handlinger på de 4 integrerede institutioner i handleplan er, at personalet må rykke tættere sammen og i højere grad dække hinanden ind ved sygdom og anden fravær. Institutionerne følges tæt frem mod Budgetopfølgning 2. 

8.3 Sundhedspleje

Vurdering/konklusion

Politikområdet Sundhedspleje forventes at fremkomme med mindreforbrug på 0,4 mio. kr., som skyldes overførsel af mindreforbrug fra 2025. Der indstilles i denne sag at omplacere mindreforbruget til politikområde 8.1 Skole for at nedbringe forventet merforbrug. Sundhedspleje vil ved godkendelse af omplaceringen forventes at balancere. 

8.4 Børn og Familie

For Politikområde 8.4 Børn og Familie er forventningen ved denne budgetopfølgning et merforbrug for driftsudgifterne på 4,1 mio. kr. Det fordeler sig med 3,2 mio. kr. på myndighedsområdet og 0,9 mio. kr. på virksomhederne. 

Sammenhængen mellem budget og indsatsniveauet følges fortsat tæt, da der nationalt opleves stigning i børn og unges mistrivsel samt stigning i udgiftsniveauet på landsplan.

Status for Børn og Familie gennemgås kort nedenfor og uddybes i bilag 1.

Det samlede merforbrug på myndighedsområdet fordeler sig med mindreforbrug på 1,5 mio. kr. på forebyggende indsatser og merforbrug på 1,8 mio. kr. på anbringelsesområdet. På øvrige foranstaltninger forventes mindreforbrug på 1,0 som følge af handleplansinitiativer, mens der forventes mindreindtægter på 3,8 mio. kr. vedr. særligt dyre enkeltsager (SDE)

På forebyggende foranstaltninger forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr.

Mindreforbruget forklares med iværksatte handleplaner i 2025 i forhold til at nedbringe antallet af støttende indsatser i en familie samt vedtaget besparelse ved seneste budgetforlig omkring antal bevilgede timer. Derudover forventes et mindreforbrug til andelen af børn og unge, som tilbydes et dagbehandlingstilbud, der ses et markant fald i antallet af børn og udgifterne til området.

På anbringelser forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr.

Budgettet udfordres bl.a. af at prisstigningerne på nogle af de private leverandører har i 2026 været højere end den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivningsprocent på 3,1%, som der er budgetteret med. Desuden har der i de seneste år været en stabil stigning i udgifterne til sager, som er behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Der er ofte tale om unge, som har sociale og psykiske problemer kombineret med misbrug og kriminalitet. Det medfører ofte dyre indsatser og anbringelse i specialiserede tilbud. Det er Ungdomskriminalitetsnævnet som fastsætter omfanget og hvilken støtte den unge skal have. Slagelse Kommune har fra 2024 nedbragt udgifterne til eksterne børne- og ungehjem med næsten 13 mio. kr. Det skyldes et øget fokus på mindre indgribende indsatser som plejefamilier og netværksplejefamilier, samt brug af kommunens interne børne- og ungehjem.  

På Særligt Dyre Enkeltsager (SDE) forventes mindreindtægter på 3,8 mio. kr. 

Den målrettede indsats omkring andelen af særligt dyre enkelt foranstaltninger ses i effekt i de samlede udgifter til området, og har en negativ betydning for statsrefusion. Der er i budgetforventninger indarbejdet forventet mindre statsrefusion ud fra seneste års udgifter.

I bilag 6 er vedlagt en handleplan for Børn og Familie, myndighed.

Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg står over for et forventet merforbrug i 2026 på 1,0 mio. kr. Merforbruget skyldes fortsat primært øgede vikarudgifter, som følge af længerevarende sygemeldinger og ubesatte stillinger. Økonomien har i tidligere år været udfordret pga. manglende belægning. På nuværende tidspunkt er der en belægning på 9 borgere, som er det nødvendige antal for at økonomien kan "løbe rundt". Et evt. fald i belægningen i en kortere eller længere perioder vil få konsekvenser for økonomien.

Der udarbejdet en handleplan, der er vedlagt som Bilag 7.

Vurdering/konklusion

På Politikområde 4.2 Børn og Familie forventes et samlet merforbrug på 4,1 mio. kr.

På forebyggelsesområdet opleves fortsat stigende antal helårspersoner. Der ses dog ikke samme stejle stigning som sidste år. Dette skyldes bl.a. fokus på antallet af bevilgede timer, faldende antal børn og unge på dagbehandlingsindsatser samt øget opmærksomhed på bevillingen af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

På anbringelsesområdet arbejdes der fortsat målrettet på, at Slagelse Kommunes anbringelsestilbud bliver bæredygtige og imødekommer de behandlingsbehov som efterspørges. Dette sker bl.a. ved tættere samarbejde mellem myndighed og virksomhederne.

8.5 Forberedende Grunduddannelse (FGU)

Der forventes samlet set et mindreforbrug på FGU på 0,5 mio. kr. Det fordeler sig med et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på serviceudgifterne og et merforbrug på 0,5 mio. kr. på overførselsudgifterne.

Mindreforbruget hænger i høj grad sammen med et overført mindreforbrug fra 2025 på 1,0 mio. kr. Der arbejdes dog på at øge antallet af henvisninger til FGU og EGU, hvilket vil øge forbruget på FGU, men forventes at kunne nedbringe forbruget til andre ydelsesområder herunder STU. 

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme. 

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelsen bevilling.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 st. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres tre årlige budgetopfølgninger pr. ultimo februar, juni og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Indtægts- og udgiftsbevillinger

Der søges om flere indtægts- og udgiftsbevillinger i denne sag, som er uddybet i Bilag 3. Der ansøges for i alt 22.934.000 kr. i indtægts- og udgiftsbevillinger. 

Tillægsbevilling vedrørende finanslovsmidler til minimumsnormeringer og nedsættelse af forældrebetalinger m.m.

Der ansøges om tillægsbevilling svarende til 20..000 kr. til minimumsnormeringer og nedsat forældrebetaling til udmøntning på udvalgsmøde den 13.04.2026 pkt. 3. Som beskrevet i sagens indhold kan tillægsbevillingen eller dele af tillægsbevillingen i udmøntningssagen også besluttes anvendt til at nedbringe udvalgets forventede merforbrug i 2026.

Tillægsbevilling vedrørende oprettelse af to modtagerklasser

Der er fortsat en markant stigning i antallet af flygtninge og familiesammenførte, hvilket lægger et betydeligt pres på dagtilbud, skoler og især modtageklasser. Der er øget behov for fleksibel kapacitetsstyring i skoleområdet og øget behov for modtagerklasser. Der ansøges i denne  budgetopfølgning om en kassefinansieret Tillægsbevilling på 1.500.000 kr., til oprettelse af to nye modtagerklasser.

Teknisk Nulstilling af puljer med nulbudgetter

Der søges om en kassefinansieret nulstilling af puljer der har nulbudgetter på i alt 295.541 kr. To af puljerne vedrørende ”Løft af fritidspædagogik” og ”Projekt Børnene først” havde udløb d. 31.12.2025 og skal derfor lukkes. Den tredje pulje vedrørende Makerspace fortsætter. Makerspace bliver teknisk nulstillet i forslagsåret og overslagsårene i forbindelse med vedtagelsen af det tekniske budget for 2027-2030.

Flere hænder i PPR
Det har ikke været muligt at anvende midlerne til Puljen "Flere hænder i PPR" i 2025. Der ansøges derfor om at overføre 14,2 mio. kr. i uforbrugte midler fra 2025 til 2026 som indtægts- og udgiftsbevilling. Midlerne kan ikke anvendes til andre formål og vil i tilfælde af at indstillingen ikke godkendes tilbageføres til staten. 

Tillægsbevilling vedrørende højere børnetal

Administrationen blev i forbindelse med takstberegningen af klubbernes budgetter opmærksomme på, at det tekniske budget ikke blev korrigeret for det indmeldte børnetal for 2025. Dette blev justeret i takstberegningen, hvilket medfører at der mangler en teknisk indberetning af budgetforøgelse til håndtering af det højere børnetal. Budgettet for 2026 har dermed været beregnet ud fra 1.293 indmeldte børn fra 2024, som skulle være justeret til 1.441 indmeldte børn i 2025. Der ansøges om tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. fra kassen til justering af det korrekte antal indmeldte børnetal.

Rengøring på Rosenkilde Skole, budgetomplacering til Kommunale Ejendomme

Rosenkilde Skole er ad flere omgange flyttet fra deres lokaler på Rosenkildevej til Tårnborg Skole på Tjærebyvej 1. I april 2026 er hele skolen samlet på Tjærebyvej, og dermed flyttet fuldt ud af Rosenkildevej. Skolen har tidligere selv betalt for rengøring på Rosenkildevej (1,081 mio. kr. i 2026-priser), mens Kommunale Ejendomme i 2024 og 2025 har betalt for rengøring på Tjærebyvej (0,245 mio. kr. i 2024 og 0,385 mio. kr. i 2025). Da Ejendomsservice ikke har budgettet til rengøring på Rosenkilde Skole, fik Ejendomsservice udgiften finansieret i de to år via handleplan med tilførsel af budget fra Økonomiudvalgets øvrige områder.

Når skolen har taget Tjærebyvej helt i brug (og helt fraflyttet Rosenkildevej) vil udgiften til rengøring være 1,108 mio. kr. Denne pris er beregnet ud fra et ønsket rengøringsniveau fra skolens side. Skolens ønskede rengøringsniveau er 30% lavere end det politisk besluttede serviceniveau, som Ejendomsservice normalt anvender (1,604 mio. kr. i 2026), men rengøringsteamet har vurderet at man godt kan stå inde for skolens ønskede rengøringsniveau. Hvis skolen på et senere tidspunkt ønsker et højere serviceniveau end det aftalte, skal Kommunale Ejendomme have tilført budget hertil. Der søges om budgetomplacering fra Rosenkilde Skole til Kommunale Ejendomme på 0,647 mio. kr. i 2026 og 0,647 mio. kr. fra 2027 og frem.

Ordblindeindsats

Skole og Dagtilbud fik til budget 2025 - 2028 tilført et årligt beløb på 1,0 mio. kr. til ordblindeindsatsen. Opgaven varetages af SUB (Specialundervisning og Beskæftigelse), som derfor skal have tilført budgettet i 2026-2028.

Overførsel af mindreforbrug til kassen fra Sundhedspleje

Sundhedsplejen fik i forbindelse med overførselssagen for 2025 til 2026 overført et mindreforbrug på 473.000 kr. Sundhedsplejen forventer ved denne budgetopfølgning et mindreforbrug på 400.000, som indstilles tilbageført til kassen.

*Ansøgninger til Økonomiudvalget og Byrådet om tillægsbevillinger indarbejdes i samlesagen til Økonomiudvalget og Byrådet.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget kan indstille til Økonomiudvalget og Byrådet, at forældrebetalingen på dagtilbudsområdet nedsættes, og at der tages stilling til udmøntningen af de resterende statslige midler.

Slagelse Kommune har samlet modtaget ca. 20,5 mio. kr. i 2026 som led i finanslovens initiativer på dagtilbudsområdet. De konkrete beregninger i denne sag vedrører de to største elementer i finansloven – flere pædagogiske medarbejdere og nedsættelse af forældrebetalingen – svarende til ca. 18,3 mio. kr. De resterende ca. 2,2 mio. kr. vedrører øvrige finanslovselementer og foreslås håndteret i forbindelse med Budgetopfølgning 2.

Såfremt sagens indstilling følges, og forældrebetalingen nedsættes med virkning fra 1. maj 2026, vil der efter de foreløbige beregninger kunne disponeres over ca. 12,0 mio. kr. i forbindelse med Budgetopfølgning 2.

Det bemærkes, at der fortsat er usikkerhed om den endelige udmøntning af initiativerne, idet lovforslaget om nedsættelse af forældrebetalingen og ændringer i opgørelsen af minimumsnormeringer endnu ikke er endeligt vedtaget. Sagen er derfor udarbejdet på baggrund af det aktuelt kendte finanslovsgrundlag og administrationens foreløbige beregninger.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at forældrebetalingen på dagtilbudsområdet nedsættes til 21,3 pct. i overensstemmelse med scenarie 1, jf. sagens indhold.

2. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at takstnedsættelsen træder i kraft fra 1. maj 2026.

3. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, at stillingtagen til udmøntningen af de resterende statslige midler udskydes med henblik på behandling i forbindelse med Budgetopfølgning 2.

Sagens indhold

Finansloven for 2026 indeholder statslige midler til bedre og billigere dagtilbud. Midlerne vedrører blandt andet flere pædagogiske medarbejdere, lavere forældrebetaling, ændringer i tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner samt øvrige kvalitetsinitiativer.

Slagelse Kommune har samlet modtaget ca. 20,5 mio. kr. i 2026. I denne sag indgår alene de to største elementer i finansloven: 13,4 mio. kr. til mere ledelse og mere pædagogisk personale i daginstitutioner og 4,9 mio. kr. til yderligere nedsættelse af forældrebetalingen. Det svarer samlet til ca. 18,3 mio. kr.

De resterende ca. 2,2 mio. kr. vedrører øvrige finanslovselementer, herunder fripladstilskud til private pasningsordninger, forhøjelse af søskendetilskud, ændringer i tilskud til privatinstitutioner, opkvalificeringspuljer og øvrige kvalitetsinitiativer. Disse midler indgår ikke i de konkrete scenarier i denne sag og foreslås håndteret i forbindelse med Budgetopfølgning 2.

Beregningerne tager udgangspunkt i ressourcetildelingsmodellen for 2026, indarbejdede forudsætninger fra dagtilbudsområdet og kommunens normeringsopgørelse pr. ultimo februar 2026. Det nærmere beregningsgrundlag fremgår af bilag 1.

Ændret beregningsgrundlag for minimumsnormeringer

Et centralt element i finanslovens initiativer er, at pædagogiske ledere fremover ikke længere skal indgå i opgørelsen af minimumsnormeringer. Efter den nuværende beregningsmetode indgår pædagogiske ledere med 85 pct. af deres arbejdstid.

Slagelse Kommune har aktuelt 35 pædagogiske ledere, som i dag indgår i normeringsberegningen med 85 pct., svarende til ca. 30 årsværk.

Efter administrationens foreløbige beregninger pr. ultimo februar 2026 opfylder Slagelse Kommune fortsat lovkravet om minimumsnormeringer efter den forventede kommende beregningsmetode, der ligger til grund for finansloven, opgjort som gennemsnit over de seneste 12 måneder og eksklusive ledere. De foreløbige beregninger viser en normering på 2,97 for 0-2-årige og omkring 5,94 for 3-5-årige. Der er således efter de foreløbige beregninger ikke behov for yderligere ansættelser for at være lovmedholdelig. En eventuel tilførsel af personale vil derfor bero på en politisk prioritering af serviceniveauet.

Når lederne ikke længere indgår i opgørelsen, reduceres antallet af pædagogiske årsværk i normeringsberegningen fra 711 til 681.

Nedenstående oversigt viser forskellen mellem den nuværende og den mulige kommende beregningsmetode:

Reduceret forældrebetaling

Det er samtidig en del af finanslovens initiativer, at den maksimale forældrebetalingsandel på dagtilbudsområdet foreslås nedsat fra 25 pct. til 21,3 pct. Formålet er at sikre, at forældrenes betaling ikke stiger som følge af de tilførte ressourcer på dagtilbudsområdet.

De foreløbige beregninger viser, at en reduktion af forældrebetalingen til 21,3 pct. i et scenarie uden yderligere personaletilførsel vil medføre en samlet merudgift/mindreindtægt på ca. 12,7 mio. kr. på årsbasis. Beløbet omfatter både lavere forældrebetaling og afledte konsekvenser for blandt andet friplads, søskendetilskud, privat pasning og mellemkommunale betalinger.

Administrationen anbefaler, at en eventuel takstnedsættelse træder i kraft fra 1. maj 2026.

Herved opnås en mærkbar reduktion af forældrebetalingen i 2026 samtidig med, at der i løbet af året kan opnås større sikkerhed om lovgrundlag, afledte økonomiske konsekvenser og den samlede budgetmæssige håndtering. Ved ikrafttræden fra 1. maj 2026 udgør udgiften efter de foreløbige beregninger ca. 8,5 mio. kr. i 2026. Der vil herefter samlet kunne disponeres over ca. 12,0 mio. kr. i forbindelse med Budgetopfølgning 2.

Dette skal ses i lyset af, at der efter det foreliggende grundlag ikke er fastsat krav om, at midlerne skal udmøntes på et bestemt tidspunkt i 2026, men at der samtidig må forventes en betydelig bevågenhed på, at forældrebetalingen nedsættes i 2026.

Som illustration af takstniveauet viser de vedlagte takstblade, at scenarie 1 – hvor forældrebetalingen nedsættes til 21,3 pct. uden yderligere personaletilførsel – blandt andet indebærer, at månedstaksten for dagpleje (41,5 timer) reduceres fra 3.572 kr. til 3.044 kr., integreret dagtilbud 0-2 år (41,5 timer) fra 4.335 kr. til 3.688 kr. og integreret dagtilbud 3-5 år (41,5 timer) fra 2.168 kr. til 1.844 kr. De konkrete takster fremgår af bilag 2.

Gennemførelse af en eventuel takstnedsættelse og øvrige dispositioner efter sagen forudsætter Byrådets godkendelse af den nødvendige tillægsbevilling i forbindelse med budgetopfølgningen. Hvis tillægsbevillingen ikke godkendes, bortfalder sagen.

Beregningsgrundlag og scenarier 

Administrationen har belyst de økonomiske konsekvenser af forskellige prioriteringer mellem lavere forældrebetaling, personaletilførsel og kommunens samlede økonomiske råderum i 2026. Alle scenarierne er beregnet med helårseffekt.

Der er udarbejdet fem scenarier:

Scenarie 1

Der tilføres ikke yderligere personale, og forældrebetalingen nedsættes til 21,3 pct. Den samlede merudgift/mindreindtægt udgør ca. 12,7 mio. kr. på årsbasis. Sammenholdt med bloktilskudsandelen på ca. 18,3 mio. kr. giver det et råderum på ca. 5,6 mio. kr. på årsbasis. Scenariet indebærer fuld takstnedsættelse inden for den foreløbigt beregnede økonomiske ramme og er administrationens anbefaling.

Ved ikrafttræden fra 1. maj 2026 udgør udgiften i 2026 efter de foreløbige beregninger ca. 8,5 mio. kr. Der vil herefter samlet kunne disponeres over ca. 12,0 mio. kr. i forbindelse med Budgetopfølgning 2.

Scenarie 2

Bloktilskudsandelen anvendes til nedsættelse af forældrebetalingen samt yderligere personaletilførsel. Beregningerne viser, at dette svarer til ca. 12 ekstra årsværk. Den samlede merudgift/mindreindtægt udgør ca. 18,3 mio. kr. og er dermed tæt på balance med bloktilskudsandelen.

Scenarie 3

Der tilføres personale i et omfang, som kompenserer for, at lederne udgår af normeringsberegningen. Det svarer til ca. 30 ekstra årsværk, så den tidligere beregnede normering kan opretholdes. Den samlede merudgift/mindreindtægt udgør ca. 26,1 mio. kr. Scenariet indebærer dermed et finansieringsbehov på ca. 7,8-7,9 mio. kr. ud over bloktilskudsandelen.

Scenarie 4

Der tilføres personale i samme omfang som i scenarie 3. I dette scenarie nedsættes forældrebetalingen i 2026 alene i det omfang, det kan rummes inden for bloktilskudsandelen. Beregningen viser, at forældrebetalingen i dette scenarie kan nedsættes til ca. 23,5 pct. i 2026. Den samlede merudgift/mindreindtægt udgør ca. 18,3 mio. kr. og er dermed tæt på balance i 2026. Fra 2027 vil scenariet imidlertid medføre et finansieringsbehov svarende til scenarie 3, hvis forældrebetalingen skal nedsættes til 21,3 pct. 

Scenarie 5

Der træffes på nuværende tidspunkt ikke beslutning om anvendelsen af de statslige midler til reduceret forældrebetaling og yderligere personaletilførsel, idet det nationale lovgrundlag endnu ikke er endeligt vedtaget. Sagen kan i stedet genforelægges, når lovgrundlaget foreligger, og de økonomiske og retlige konsekvenser kan belyses endeligt. Scenariet indebærer, at der ikke iværksættes takstændringer eller øvrige dispositioner på nuværende tidspunkt, og at midlerne i stedet vil kunne indgå i den samlede budgetopfølgning.

På baggrund af beregningerne anbefaler administrationen scenarie 1. Scenariet indebærer, at forældrebetalingen nedsættes til 21,3 pct. med virkning fra 1. maj 2026, samtidig med at kommunen efter de foreløbige beregninger fortsat overholder minimumsnormeringerne uden yderligere ansættelser. Scenariet giver desuden et økonomisk råderum i 2026, som kan indgå i Budgetopfølgning 2 og danne grundlag for en senere politisk prioritering.

Sagen handler således ikke om, hvorvidt Slagelse Kommune efter de foreløbige beregninger kan overholde lovkravet om minimumsnormeringer, men om hvordan de statslige midler i 2026 skal prioriteres mellem lavere forældrebetaling, eventuel personaletilførsel og kommunens samlede økonomiske råderum.

Retligt grundlag

Dagtilbudsområdet reguleres af dagtilbudsloven, herunder regler om minimumsnormeringer og forældrebetaling.

De beskrevne ændringer vedrørende nedsættelse af forældrebetalingen og ændringer i opgørelsen af minimumsnormeringer forudsætter lov- og bekendtgørelsesændringer på nationalt niveau, som endnu ikke er endeligt vedtaget. Sagen forelægges derfor på baggrund af det aktuelt kendte finanslovsgrundlag og administrationens foreløbige beregninger.

Takster for dagtilbud fastsættes af Byrådet. Anvendelsen af de øvrige statslige midler i 2026 behandles i denne sag inden for Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalgets kompetence.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Sagens økonomiske konsekvenser afhænger af beslutningen om nedsættelse af forældrebetalingen og af tidspunktet for ikrafttræden.

Slagelse Kommune har samlet modtaget ca. 20,5 mio. kr. i 2026 som led i finanslovens initiativer på dagtilbudsområdet. De konkrete beregninger i denne sag omfatter dog alene ca. 18,3 mio. kr. De resterende ca. 2,2 mio. kr. er endnu ikke indregnet i scenarierne.

En nedsættelse af forældrebetalingen til 21,3 pct. medfører efter de foreløbige beregninger en samlet merudgift/mindreindtægt på ca. 12,7 mio. kr. på årsbasis. Ved ikrafttræden fra 1. maj 2026 udgør udgiften i 2026 efter de foreløbige beregninger ca. 8,5 mio. kr. Der vil herefter samlet være ca. 12,0 mio. kr., som kan indgå i Budgetopfølgning 2.

Der er fortsat usikkerhed om de samlede afledte økonomiske konsekvenser, særligt i forhold til private tilbud, tilskudsmodeller, fripladser, søskendetilskud og mellemkommunale betalinger. Administrationen vil derfor foretage en yderligere gennemgang af ressourcetildelingsmodellen, herunder de elementer som ikke er fuldt indregnet i scenarierne på nuværende tidspunkt.

Sagen forelægges med tilhørende takstberegninger og økonomibilag, således at en eventuel takstnedsættelse kan godkendes samtidig med den politiske beslutning.

Hvis Byrådet ikke godkender den nødvendige tillægsbevilling i forbindelse med budgetopfølgningen, bortfalder sagen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis indstillingen tiltrædes, forelægges sagen for Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på godkendelse af nedsættelsen af forældrebetalingen til 21,3 pct. med virkning fra 1. maj 2026.

Ved Byrådets godkendelse iværksætter administrationen de nødvendige administrative tilpasninger på dagtilbudsområdet, herunder implementering af de godkendte takster, tilpasning af opkrævningsgrundlaget samt information til forældre og øvrige berørte parter.

Såfremt sagens indstilling følges, vil der efter de foreløbige beregninger kunne disponeres over ca. 12,0 mio. kr. i forbindelse med Budgetopfølgning 2.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Administrationen har på baggrund af Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalgets drøftelse den 2. marts 2026 udarbejdet et forslag til program og oplægsholder for dialogmødet den 18/5-26.

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget kan beslutte at godkende forslaget

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender forslaget til program og oplægsholder

Sagens indhold

Familie, Børne- og Uddannelsesudvalget mødes med interessenter på dagtilbuds-, klub- og skoleområdet den 18. maj 2026 kl. 16.30 - 18.30. Mødet holdes i kantinen på Antvorskov Skole.

Mødet organiseres som en fælles workshop med et oplæg og efterfølgende drøftelser, hvor deltagerne blandes på tværs af skole, dagtilbud og klub.

Administrationen foreslår dette program: 

Om det faglige oplæg

Overskriften for dialogmødet skal ses i forlængelse af de 15 anbefalinger fra §17,4 udvalget om et "Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder".

Trivselskommissionen fik til opgave at forstå den paradoksale udvikling, vi i Danmark og andre vestlige samfund står midt i, hvor en stadigt voksende rigdom og en accelereret frigørelse tilsyneladende ikke slår om i større livstilfredshed og trivsel blandt børn og unge.

Der ses en tendens til, at en generation af børn og unges almindelige og eksistentielle følelser, adfærd og oplevelser bliver beskrevet og forstået ud fra et diagnostisk og biologisk sprogbrug. Hvad ville der sker, hvis pædagogikken, der har fokus på karakterdannelse, myndiggørelse, livsoplysning og fællesskabsorientering fik de voksnes fokus i stedet? 

Hvad er på spil, og hvad stiller vi op?

Det var i kort form spørgsmålene, der guidede kommissionens arbejde og som Rasmus Meyer, forstander på Krogeurp Højskole og tidligere formand for Trivselskommissionen taler om.

Dialogmødets deltagere

Deltagere vil være øverste ledere fra skoler, klubber og dagtilbud, ledere fra Center for Børn og Unge, Familie, Børne- og Uddannelsesudvalget, repræsentanter fra faglige organisationer, Slagelse Kommunes Elevråd samt formand eller næstformand i skolebestyrelser og bestyrelser i dagtilbud. Alle vil få en formel indkaldelse til temamødet efter den politiske behandling af indeværende sag

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Mødets tema går på tværs af hele børne- og ungeområdet

Sagens videre forløb

Efter dialogmødet vil der komme en opfølgning på Familie-, Børne og Uddannelsesudvalgets møde den 1. juni 2026.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Udvalget orienteres om det gældende lovgrundlag for frokostordning i daginstitutioner samt de praktiske, økonomiske og bygningsmæssige forudsætninger, der gør sig gældende i Slagelse Kommune. Orienteringen omfatter reglerne om til- og fravalg, kommunalbestyrelsens kompetence til at fastsætte takst for forældrebetaling, principperne for beregning af frokosttaksten samt status for institutionernes køkkenfaciliteter.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om det gældende lovgrundlag for frokostordning i daginstitutioner samt de praktiske, økonomiske og bygningsmæssige forudsætninger i Slagelse Kommune.

Sagens indhold

Efter dagtilbudslovens § 16a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner. Ordningen gælder institutioner omfattet af dagtilbudslovens § 19 og finansieres via en særskilt forældrebetaling.

Frokostordningen vedrører ét dagligt sundt frokostmåltid. Ordningen omfatter således ikke morgenmad, formiddagsmad eller eftermiddagsmåltider. Kommunen eller den enkelte institution kan lokalt vælge at tilbyde yderligere måltider, men disse er ikke en del af den lovregulerede frokostordning og indgår ikke i den særskilte frokosttakst.

Efter dagtilbudslovens § 16b kan forældrene i den enkelte daginstitution hvert andet år beslutte at fravælge frokostordningen. Beslutningen træffes for en toårig periode. Hvis ordningen ikke fravælges, indgår den som en del af dagtilbuddet i perioden.

Efter § 16c kan et barn fritages fra ordningen, hvis institutionen konkret vurderer, at den ikke forsvarligt kan tilbyde et frokostmåltid, der imødekommer barnets dokumenterede behov for specialkost.

Taksten for frokostordningen fastsættes af kommunalbestyrelsen i medfør af dagtilbudslovens § 16 a og reglerne om forældrebetaling i kapitel 5. Taksten beregnes på baggrund af en kalkuleret udgift til ordningen og reguleres løbende via den almindelige indeksering. Det er den kalkulerede og indekserede takst, som forældrebestyrelserne præsenteres for i forbindelse med stillingtagen til, om ordningen skal fravælges eller ej. Hvis frokostordningen ikke fravælges, skal Byrådet efterfølgende godkende den endelige takst.

Historik i Slagelse Kommune
Som følge af lovændringen i 2010 blev kommunerne forpligtet til at kunne tilbyde frokostordning fra 1. august 2011. For at sikre, at Slagelse Kommune praktisk og bygningsmæssigt kunne leve op til denne forpligtelse, traf Byrådet beslutning om at opgradere køkkenfaciliteterne i kommunens daginstitutioner.

Alle kommunale daginstitutioner fik i den forbindelse etableret anretterkøkkener. Formålet var at skabe en ensartet minimumsstandard, der muliggjorde modtagelse, opbevaring og anretning af frokostmåltider i overensstemmelse med fødevarelovgivningens krav.

Køkkenerne blev generelt etableret til kold anretning og begrænset opvarmning. Der blev ikke som udgangspunkt etableret produktionskøkkener til fuld madlavning fra bunden.

Aktuel status for anretterkøkkener
Det oprindelige etableringsprojekt omfattede alle kommunale daginstitutioner. Kommunale Ejendomme har imidlertid oplyst, at der siden etableringen kan være sket ombygninger eller ændringer i enkelte institutioner, som kan have betydning for køkkenets funktionalitet.

Der arbejdes derfor administrativt med henblik på at tilvejebringe et opdateret overblik over, hvor mange institutioner der aktuelt har fuldt funktionelle anretterkøkkener, og om kapaciteten fortsat svarer til den oprindelige forudsætning.

Betydning ved manglende fravalg af frokostordning
Hvis en institution ikke fravælger ordningen, forudsættes den gennemført inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer, medmindre der efterfølgende træffes særskilt beslutning om tekniske eller kapacitetsmæssige tilpasninger.

I Slagelse Kommune vil ordningen som udgangspunkt skulle baseres på den etablerede model med anretterkøkken og delvis tilberedning. Ønske om fuld produktion fra bunden vil kræve en særskilt teknisk vurdering af køkkenets indretning, installationer og kapacitet samt eventuelle bygningsmæssige tilpasninger.

Hvis en institution ikke fravælger ordningen, vil Byrådet efterfølgende skulle fastsætte en endelig takst for forældrebetaling på frokostdelen, og institutionen tildeles budget svarende til ordningens udgifter.

Eksempel fra Slagelse Kommune
Daginstitutionen Slots Bjergby har aktuelt frokostordning. Her er det i samarbejde med en ekstern leverandør lykkedes at tilrettelægge en løsning, hvor der inden for den samlede økonomiske ramme også tilbydes morgenmad og eftermiddagsfrugt. Det bemærkes, at morgenmad og eftermiddagsfrugt ikke er en del af den lovregulerede frokostordning, men at eksemplet illustrerer, at der lokalt kan etableres løsninger, som rækker ud over det lovpligtige frokostmåltid, hvis det kan rummes inden for institutionens samlede økonomi og organisering.

Økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud
Efter dagtilbudslovens kapitel 5 er kommunen forpligtet til at yde økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud som reduktion i forældrebetalingen for dagtilbudspladsen.

Frokostordningen finansieres i medfør af dagtilbudslovens § 16 a via en særskilt forældrebetaling, som fastsættes af kommunalbestyrelsen. Betalingen for frokostordningen indgår i den samlede forældrebetaling for pladsen. Det indebærer, at reglerne om økonomisk friplads og søskendetilskud også finder anvendelse på frokosttaksten, idet tilskuddene beregnes på baggrund af den samlede betaling.

Det betyder, at børn med hel økonomisk friplads ikke betaler for frokostordningen, mens børn med delvis friplads betaler reduceret takst. Tilsvarende beregnes søskendetilskud med udgangspunkt i den samlede betaling og omfatter dermed også frokosttaksten. Den del af betalingen, der bortfalder som følge af friplads og søskendetilskud, finansieres af kommunen.

I Slagelse Kommune er der ca. 3.300 indmeldte børn i dagtilbud. Ved en nuværende frokosttakst på 788 kr. pr. måned vil den årlige merudgift til økonomisk fripladstilskud udgøre ca. 7.260.000 kr., mens den årlige merudgift til søskendetilskud vil udgøre ca. 3.190.000 kr.

Det bemærkes, at den kommunale medfinansiering ved indførelse eller udbredelse af frokostordning vil variere afhængigt af, i hvilket omfang ordningen ikke fravælges, samt af institutionernes sociale sammensætning.

Retligt grundlag

Dagtilbudsloven §§ 16 a–16 c om sundt frokostmåltid samt kapitel 5 (§§ 43–52) om forældrebetaling, økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud. Fødevarelovgivningen om registrering og egenkontrol.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om, at den midlertidige pavillonløsning ved Børnehuset Lilleskov ophører pr. 31. juli 2026, idet lejeaftalen er opsagt med gældende varsel, og at kapacitetsbehovet fremadrettet kan dækkes inden for institutionens eksisterende rammer og den samlede dagtilbudskapacitet i Distrikt Baggesenskolen.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om, at den midlertidige pavillonløsning ved Børnehuset Lilleskov ophører pr. 31. juli 2026, og at kapacitetsbehovet fremadrettet kan dækkes inden for institutionens eksisterende rammer og den samlede dagtilbudskapacitet i Distrikt Baggesenskolen.

Sagens indhold

Sagen om etablering af vuggestuepladser i Børnehuset Lilleskov blev behandlet som lukket punkt i Børne- og Ungeudvalget den 1. juni 2022 og i Byrådet den 20. juni 2022. Byrådets behandling skete på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget. Baggrunden for beslutningen var et forventet midlertidigt stigende behov for daginstitutionspladser i området, og løsningen blev etableret som et midlertidigt modulbyggeri med en treårig lejeperiode.

Den nuværende opsigelse skal ses som et naturligt udløb af den beslutning, Byrådet traf den 20. juni 2022 om en tidsbegrænset, midlertidig kapacitetsudvidelse ved Børnehuset Lilleskov. Lejeaftalen var baseret på en midlertidig løsning, og pavillonen ophører derfor i overensstemmelse med den oprindelige politiske forudsætning. Det er oplyst administrativt, at lejemålet er opsagt med gældende varsel og ophører pr. 31. juli 2026.

Finansiering til leje og afledt drift har været afsat i den midlertidige periode og ophører ved lejemålets udløb. Administrationen har i den forbindelse været i dialog med Kommunale Ejendomme om ophør af lejemålet og de tilknyttede driftsforhold.

Kapacitet i Børnehuset Lilleskov
Børnehuset Lilleskov har uden modulbyggeriet en normeret kapacitet på 96 børn.

Pr. 1. august 2026 forventes der at være 73 børn indskrevet i vuggestue og børnehave.

Institutionen kan dermed rumme det forventede børnetal inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer. Ophøret af modulbyggeriet medfører ikke behov for overflytning af børn til andre institutioner.

Pladsanvisningen er i løbende dialog med ledelsen i Børnehuset Lilleskov om kapacitet, indskrivning og forventet belægning. På den baggrund er det administrationens vurdering, at kapacitetsbehovet fremadrettet kan håndteres inden for institutionens eksisterende rammer.

Ledelsen i Børnehuset Lilleskov og forældrebestyrelsen er orienteret om, at modulbyggeriet er opsagt og vil blive fjernet ved lejemålets ophør.

Kapacitetstilpasning i Distrikt Baggesenskolen
Børnehuset Lilleskov er beliggende i Distrikt Baggesenskolen.

Af kapacitetsanalysen af dagtilbudsområdet, udarbejdet i 2024, fremgår det, at der i Distrikt Baggesenskolen samlet set er et kapacitetsoverskud.

I det år, hvor pasningsbehovet forventes at være højest, viser analysen:

• maksimalt pasningsbehov (0-2 år): 137 børn
• vurderet kapacitet: 192 pladser
• overkapacitet: 55 pladser
• maksimalt pasningsbehov (3-5 år): 250 børn
• vurderet kapacitet: 341 pladser
• overkapacitet: 91 pladser

Der er således samlet set en overkapacitet på 146 pladser i distriktet.

Kapacitetsanalysen viser desuden, at der på tværs af kommunen er en strukturel overkapacitet, og at behovet også ved en robusthedsvurdering kan dækkes inden for eksisterende rammer.

Ophøret af det midlertidige modul ved Lilleskov skal ses som led i en løbende kapacitetstilpasning, hvor midlertidige løsninger afvikles i takt med udviklingen i børnetallet. Formålet er at sikre en bæredygtig kapacitetsstruktur med hensyn til økonomi, bygningsmæssig kvalitet og faglig robusthed i institutionerne.

Den midlertidige kapacitetsudvidelse ved Lilleskov blev etableret på baggrund af et forventet midlertidigt kapacitetspres. De aktuelle prognoser og den samlede kapacitetsanalyse viser, at behovet fremadrettet kan håndteres inden for institutionens eksisterende rammer og den samlede kapacitet i Distrikt Baggesenskolen.

Retligt grundlag

Dagtilbudslovens § 4 om kommunalbestyrelsens ansvar for at sikre det nødvendige antal pladser i dagtilbud (pasningsgaranti).

Privatretlig lejeaftale indgået af Kommunale Ejendomme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Lejeaftalen ophører pr. 31. juli 2026.

Fra 1. august 2026 vil der ikke længere være udgifter til leje og afledt drift af modulbyggeriet.

Eventuelle udgifter til nedtagning afholdes inden for den eksisterende ramme.

Der er ingen personalemæssige konsekvenser.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget vil på et senere tidspunkt blive præsenteret for forslag til yderligere optimering af kapaciteten på dagtilbudsområdet med udgangspunkt i kapacitetsanalysen.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på kommunens inkluderende indsatser, specialtilbud og udviklingen i segregeringsgraden på skoleområdet.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Status på udviklingen af tilbudsviften 2025/2026

Administrationen har i 2025 revideret og samlet kommunens tilbudsvifte for inkluderende indsatser, mellemformer og specialpædagogiske tilbud efter Folkeskolelovens §20, stk. 2 (bilag 1).

Tilbudsviften synliggør en sammenhængende struktur, hvor indsatserne spænder fra forebyggende og inkluderende tiltag i almenområdet over fleksible mellemformer til specialundervisning i specialklasser og specialskoler. Forskellen mellem tilbuddene vedrører graden af indgriben, specialisering og ressourceintensitet.

Der er samtidig skabt større gennemsigtighed i forhold til:

• Målgrupper
• Pædagogiske tilgange
• Normering og organisering
• Forventning om progression og potentiale for udslusning

Den samlede tilbudsvifte skal understøtte en mere fleksibel anvendelse af kommunens tilbud og en tydeligere sammenhæng mellem indsatserne.

Inklusionsindsatsen og segregeringsgraden

Slagelse Kommunes segregeringsgrad til specialundervisning ligger fortsat over forventet niveau på 7,3%, men udviklingen viser en begyndende nedgang. Segregeringsgraden er faldet fra 9,3 % i skoleåret 2023/2024 til 8,7 % i 2024/2025 og udgør pr. oktober 2025 8,4 %. Opgørelsen omfatter alle elever med bopæl i kommunen, inkl. privat-, fri- og efterskoler.

Udviklingen indikerer en gradvis bevægelse i retning af færre segregerede forløb, men niveauet er fortsat højt, og der er behov for en vedvarende strategisk indsats. Samtidig opleves fortsat stigende udgifter til specialpædagogisk bistand, hvilket understreger behovet for en bæredygtig tilgang, der både understøtter faglig kvalitet og økonomisk balance.

Oversigt over segregeringsprocent ved Slagelse Kommunes opgørelsesmetode (inkl. privat- og friskoler).

Inklusionsgrad

Ifølge VIVEs kommunetal (i denne opgørelsesmetode indgår efterskoler, privat- og friskoler ikke ) for skoleåret 2024/2025 har Slagelse Kommune haft en markant positiv udvikling i inklusionsgraden. Kommunen er blandt de kommuner i landet, der har haft den største stigning i inklusionsgrad fra 2023/2024 til 2024/2025 med en stigning på 0,7 procentpoint. I VIVEs opgørelsesmetode er Slagelse Kommune gået fra 87,9 i 2023/2024 til 88,6 i 2024/2025.

Udviklingen viser, at flere elever i stigende grad deltager i undervisning i almenmiljøet. På landsplan ligger inklusionsgraden i skoleåret 2024/2025 på 92,7 %.

Den positive udvikling i Slagelse Kommune skal blandt andet ses i sammenhæng med den styrkede indsats for inkluderende læringsmiljøer, udviklingen af mellemformer samt øget fokus på progression og udslusning fra specialtilbud til mindre indgribende tilbud.

Tallene fra VIVEs opgørelse omfatter alene elever i folkeskolen. I kommunens egne opgørelser anvendes normalt data, der også inkluderer privatskoleelever, da det giver et mere retvisende billede og mulighed for sammenligning med det forventede segregeringsniveau. 

Strategisk retning 2026

Arbejdet med inkluderende indsatser tager afsæt i kommunens inklusionsstrategi “Sammen om inklusion”, som angiver den fælles retning for udviklingen af stærke almene fællesskaber (Bilag 2). Strategien understøtter særligt fokus på forebyggelse i almenmiljøet, tværfagligt samarbejde, databaserede beslutninger samt en fælles økonomisk ansvarlighed i opgaveløsningen.

Arbejdet med inkluderende indsatser hviler fortsat på følgende principper:

1. Almenområdet som udgangspunkt
   Elever skal som udgangspunkt forblive i eller tæt på almenmiljøet.
2. Mellemformer som dynamisk greb
   Mellemformer anvendes fleksibelt og med tydelig kobling til stamklasse. Formålet er forebyggelse af visitation samt understøttelse af tilbagevenden.
3. Specialtilbud med tydeligt udviklingsperspektiv
   Specialundervisning efter §20, stk. 2 betragtes som en målrettet indsats med løbende opfølgning på progression og potentiale for udslusning.

Udviklingstendenser

Den opdaterede tilbudsvifte viser:

• Øget systematik i arbejdet med NEST, Low Arousal og co-teaching i almenområdet
• Styrket fokus på social læring som mellemform
• Tydeligere beskrivelse af normeringer og målgrupper i specialtilbud
• Øget opmærksomhed på overgangsarbejde, brobygning og udslusning.

Der er samtidig iværksat flere nye initiativer, herunder etablering af en onlineskole, ansættelse af konsulenter til håndtering af komplekse fraværssager samt co-teaching- og udslusningskonsulenter finansieret via puljen Flere hænder.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §20 stk. 2 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.  

Bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014: ”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.”

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Administrationen følger løbende udviklingen i inklusionsindsatsen og segregeringsgraden på skoleområdet. Der gives én årlig status på udviklingen i tilbudsviften, inklusionsindsatsen og segregeringsgraden. Status forelægges Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget i oktober.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Ledelsestilsynet blev etableret og igangsat primo 2025, som et centralt element i både fastholdelsen og styrkelsen af den gode kvalitet i sagsbehandlingen, et intensiveret fokus på lovmedholdelighed og systematik i sagsbehandlingen. Tilsynet viser et solidt fagligt fundament og stærke indsatser på en række centrale områder, samtidig med tydelige tværgående forbedringsbehov, herunder mere konsekvent inddragelse af barnet, stærkere netværksorientering og bedre systematik i arbejdet med beskyttelsesfaktorer. Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om resultaterne af det socialfaglige ledelsestilsyn for 2025.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om resultaterne af det socialfaglige ledelsestilsyn for Børn og Familie i 2025.

Sagens indhold

Afdeling for Børn og Familie har siden 2024 arbejdet målrettet med at styrke kvalitet, lovmedholdelighed og systematik i sagsbehandlingen gennem et omfattende og struktureret ledelsestilsyn.

Ledelsestilsynet blev etableret og igangsat primo 2025, som et centralt element i både fastholdelsen og styrkelsen af den gode kvalitet i sagsbehandlingen og et intensiveret fokus på lovmedholdelighed og systematik i sagsbehandlingen. Tilsynet er også en del af den lærings- og kompetenceudviklingsindsats, der foregår i Børn og Unge, med fokus på tværprofessionel samskabelse, styrkelse af risiko- og beskyttelsesfaktorer samt retssikkerhed i sagsbehandlingen.

Tilsynet udføres kvartalsvist via systematiske stikprøver på både det udsatte børne- og ungeområde og på børnehandicapområdet. Sagerne udtrækkes tilfældigt indenfor de valgte temaer og gennemgås i samarbejde mellem teamledere og faglige koordinatorer, så tilsynet danner grundlag for både individuel tilbagemelding til børne- og ungerådgiverne og kollektiv læring på team-niveau.

Tilsynet er udviklet med inspiration fra Ankestyrelsens Børnesagsbarometer og Social- og Boligstyrelsens anbefalinger og kombinerer både tematiske og overordnede tilsynsmetoder for at give et fyldestgørende og nuanceret billede af sagsbehandlingen.

Tilsyn 2025 – hovedresultater

Det socialfaglige ledelsestilsyn for 2025 viser en samlet set solid faglig praksis med styrker på centrale områder som anbringelser, særlig dyrere enkeltsager og arbejdet med Barnets Plan og Ungeplanen. Samtidig peger tilsynet på tværgående udfordringer i forhold til barnets inddragelse, netværksorientering og arbejdet med beskyttelsesfaktorer. Flere områder har behov for styrket systematik og lovmedholdelighed – særligt der, hvor risikoen for fejl og retssikkerhedsmæssige konsekvenser er størst.

Det tværprofessionelle samarbejde vurderes som stærkt, og skole- og uddannelsesunderstøttelse indgår gennemgående i de faglige vurderinger.

Anbringelser og særligt dyre enkeltsager

• Høj grad af lovmedholdelighed, herunder gennemførte personrettede tilsyn og opdaterede børnefaglige undersøgelser.
• Stærk understøttelse af skolegang og sammenhæng i indsatserne.
• Kontinuitet sikres gennem rettidig opfølgning og relevante afgørelser i langt de fleste sager.

Anbringelse på eget værelse

• Lovpligtig afgørelse på anbringelse eller ændret anbringelsessted foreligger i de fleste af sagerne.
• Manglende lovpligtig skriftlig godkendelse i samtlige sager.
• Ingen gennemførte personrettede tilsyn på selve anbringelsesstedet.

Der er iværksat strakstiltag i procedurer og dokumentation, for at øge lovmedholdelighed og sikre borgerens retssikkerhed i forhold til anbringelser på eget værelse.

Handicapkompenserende ydelser

• Faglig sammenhæng mellem behov og ydelse i mange sager.
• Dokumentation for faktisk tabt indtægt og rettidig opfølgning er ofte mangelfuld.
• Barnets perspektiv indgår for sjældent i vurderingerne – behov for både proces- og kulturforbedringer.

Underretninger, screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser

• Overordnet tilfredsstillende faglig kvalitet og relevante vurderinger.
• Barnets synspunkter indhentes, men reelt samarbejde og løbende orientering mangler.
• Netværksinddragelse er begrænset, og beskyttelsesfaktorer beskrives ujævnt på tværs af sager.

Barnets Plan og Ungeplanen

• Planerne indeholder tydelige faglige vurderinger og målbare mål.
• Fokus på uddannelse og overgang til voksenlivet er stærkt i ungeplaner.
• Netværk inddrages sjældent, og arbejdet med beskyttelsesfaktorer skal styrkes.

Valg af indsats og opfølgning

• God sammenhæng mellem faglig vurdering og valg af indsats.
• Mange indsatser iværksættes rettidigt og understøtter skolegang.
• Inddragelsen af det private netværk er gennemgående begrænset, mens det tværprofessionelle samarbejde står stærkere.

Tilsynet viser et solidt fagligt fundament og stærke indsatser på en række centrale områder. Samtidig er der tydelige tværgående forbedringsbehov: mere konsekvent inddragelse af barnet, stærkere netværksorientering, bedre systematik i arbejdet med beskyttelsesfaktorer og højere kvalitet i opfølgninger. En målrettet indsats på disse områder vil styrke retssikkerheden og den samlede kvalitet i indsatserne for børn og unge.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at der er et stærkt fagligt udgangspunkt, men også et klart behov for:

• styrket lovmedholdelighed, særligt i anbringelse på eget værelse,
• styrket og mere konsistent inddragelse af barnet og netværket,
• skærpet opmærksomhed på indsats der styrker beskyttelsesfaktorer,
• forbedret rettidighed og dokumentation på handicapkompenserende ydelser,
• en mere ensartet og effektorienteret praksis i opfølgninger.

Der er et vedvarende fokus på at styrke lovmedholdelighed og systematisere arbejdsgange, blandt andet gennem arbejdsgangsbeskrivelser, der medvirker til at forbedre både skriftlig og relationel praksis. Tilsynet er ligeledes en del af en systematisk indsats, hvor teamledere giver en faglig tilbagemelding til de enkelte medarbejdere, hvis sager der indgår i tilsynet. Derudover formidles generelle tilbagemeldinger til hele medarbejdergruppen med henblik på at fremme fælles læring og faglig udvikling. Der ydes tæt faglig sparring til den enkelte medarbejder i dagligdagen og de faglige koordinatorer har kvartalsvise sagsgennemgange hvor der er fokus på opmærksomhedspunkter der er fundet i tilsynet.

Samskabelse, inddragelse af barn/familien og fokus på risiko- og beskyttelsesfaktorer

Center for Børn og Unge har de seneste to år gennemgået et udviklings- og læringsforløb med fokus på at styrke de faglige kompetencer inden for samskabelse, reel forebyggelse og et øget arbejde med risiko- og beskyttelsesfaktorer. Særligt styrkelsen af beskyttelsesfaktorerne er central i det forebyggende arbejde, og derfor er der indført nye spørgsmål i rammen for ledelsestilsynet, der netop undersøger, hvordan disse faktorer vægtes i de faglige vurderinger.

I forlængelse af intentionerne i Barnets Lov ønsker Børn og Familie desuden at styrke inddragelsen af barnets og familiens private netværk, da støtte fra nære relationer kan udgøre en væsentlig beskyttende faktor og bidrage positivt til indsatsen. Samtidig er inddragelsen af barnet selv helt central i Barnets Lov, som tydeligt placerer barnet i centrum med en styrket ret til at blive hørt og få medbestemmelse i sager om særlig støtte. Barnets synspunkter skal løbende inddrages og tillægges vægt efter alder og modenhed, og fra 10-årsalderen opnår barnet partsstatus, hvilket sikrer direkte indflydelse. Inddragelse er et selvstændigt krav og et personligt ansvar for kommunen gennem hele sagsforløbet, både i samtaler og i den løbende kontakt, og er derfor blevet et naturligt fokusområde i tilsynet.

Tilsynet anvendes systematisk i den videre faglige udvikling i Børn og Unge.

Retligt grundlag

Det socialfaglige ledelsestilsyn vedrører flere bestemmelser i Barnets Lov, herunder:

• § 18 (screening),
• § 32 (støttende indsatser),
• § 43, stk. 1, nr. 5 (anbringelse på eget værelse),
• § 52 (valg af anbringelsessted),
• § 65 (konkret godkendelse af anbringelsessted),
• §§ 86–90 (handicapkompenserende ydelser),
• § 95 (opfølgning),
• § 156 (personrettede tilsyn).

Forvaltningslovens § 19 om partshøring indgår også i kvalitetssikringen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen yderligere bemærkninger end dem nævnt i sagen.

Sagens videre forløb

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres igen, i marts 2027, i forbindelse med afrapporteringen for 2026.

Kompetence

Social- og Beskæftigelsesudvalget, Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

I efteråret 2025 har et nedsat Opgaveudvalg efter reglerne i §17,4 leveret 15 anbefalinger til Byrådet til at styrke samarbejdet om unges trivsel og uddannelsesmuligheder. Anbefalingerne blev godkendt af Byrådet den 15. december 2025. Social- og Beskæftigelsesudvalget og Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres her om anbefalingerne og igangværende arbejde i den videre proces.   

Indstilling

Chefen for Børn og Unge og chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Social- og Beskæftigelsesudvalget og Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om anbefalingerne fra Opgaveudvalget §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder og igangværende arbejde i den videre proces.  

Sagens indhold

Den 24. juni 2025 besluttede Byrådet at nedsætte et Opgaveudvalg efter reglerne om §17,4. Opdraget til Opgaveudvalget var at levere en række anbefalinger til kommende Byråd pr. 1. januar 2026 til at styrke samarbejdet om unges trivsel og uddannelsesmuligheder. 

I forbindelse med nedsættelse af Opgaveudvalget §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder var det ønsket, at anbefalingerne blev udarbejdet gennem nærmere kortlægning af målgruppen, indsatser, lovgivning og inspirationsmateriale samt inddragelse af relevante interne og eksterne aktører. Dette er sket og har resulteret i tre delrapporter og fire møder i Opgaveudvalget. 

Delrapport I indeholder en kortlægning af målgruppen og oversigt over lovgivning på området. Delrapport II indeholder en kortlægning af kommunens eksisterende indsatser til børn og unge. Delrapport III opsamler viden fra forskning, nationale initiativer og lokale rammer. Ligeledes præsenteres i delrapport III 9 strategiske spor med i alt 15 anbefalinger til at styrke samarbejdet om unges trivsel og uddannelsesmuligheder. De tre delrapporter er vedlagt som bilag.  

De strategiske spor og anbefalingerne blev godkendt af Byrådet den 15. december 2025.

Anbefalinger fra Opgaveudvalget §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder
De strategiske spor og anbefalingerne er:  

1. Strategiske spor: Fælles retning i tilrettelæggelsen af indsatser 
   • Anbefaling 1: Udarbejd en fælles børne- og ungestrategi 
   • Anbefaling 2: Lav en kommunal organisering, der understøtter samarbejde på tværs

    

2. Strategiske spor: Stærke børnemiljøer 
   • Anbefaling 3: De fysiske rammer i dagtilbud og skole skal understøtte stærke børnemiljøer
   • Anbefaling 4: Styrk viden og kompetencer

    

3. Strategiske spor: Styrkede faglige færdigheder i dansk og matematik 
   • Anbefaling 5: Sæt fokus på tidlig indsats med matematisk opmærksomhed og sprogstimulering
   • Anbefaling 6: Elevers faglige færdigheder skal styrkes gennem faglig trivsel og faglig mestring 

    

4. Strategiske spor: Tidlig og hurtig hjælp 
   • Anbefaling 7: Øg viden og redskaber til tidligt at opspore og handle på mistrivsel 
   • Anbefaling 8: Tilbyd indsatser med udgangspunkt i børn og unges adfærd og behov - ikke deres eventuelle diagnoser.
      
5. Strategiske spor: Omlægning fra det specialiserede til det almene 
   • Anbefaling 9: Undersøg alternative fordeling(er) af midler til helholdsvis almenområdet og specialområdet

    

6. Strategiske spor: Styrket fokus på at hjælpe unge i beskæftigelse
   • Anbefaling 10: Indfør en ungegaranti 

    

7. Strategiske spor: Styrket fokus på unge, der falder fra en ungdomsuddannelse
   • Anbefaling 11: Styrk samarbejdet med ungdomsuddannelser for at fastholde unge, der er i risiko for at falde fra 

    

8. Strategiske spor: Styrket fokus på tilflyttere i alderen 15-30 år 
   • Anbefaling 12: Skab en ny systematik for opsporing og handlemuligheder for unge, der falder fra en ungdomsuddannelse 
   • Anbefaling 13: Skab en ny systematik for opsporing og handlemuligheder for unge, der flytter til kommunen
   • Anbefaling 14: Sæt fokus på at skabe ændringer i strukturelle forhold
      
9. Strategiske spor: Forankring og realisering af anbefalingerne 
   • Anbefaling 15: Skab en organisering, der sætter den strategiske ramme

Proces for nærmere udmøntning af anbefalinger fra Opgaveudvalget §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder
Der er igangsat et arbejde med at beskrive en implementeringsplan for anbefalingerne. Det arbejde består først og fremmest i at få skabt den rette organisering med en tværgående styregruppe og tværgående ansvarlige, der kan bidrage til at sikre sammenhæng og koordination på tværs af arbejdet med anbefalingerne. Dernæst skal dette konkretiseres med ansvarlige og bemanding i udmøntning af hver af anbefalingerne. 

Dertil arbejdes der med at faseopdele og prioritere anbefalingerne. Dette gøres blandt andet med tæt koordination til arbejdet med anbefalingerne i førtidspensionsanalysen. Førtidspensionsanalysen blev fremlagt på Byrådets budgettemamøde den 25. august 2025, og er efterfølgende blevet omsat til 12 spor, der skal bidrage til at nedbringe antallet af borgere på førtidspension. Flere af sporene fra førtidspensionsanalysen har sammenfald med anbefalingerne fra Opgaveudvalget §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder, og derfor skal faseopdelingen og prioriteringen i implementeringsplanen afspejle den gensidige afhængighed, der er.   

Samtidig er der en proces med at konkretisere indholdet i arbejdet med hver af anbefalingerne. Dette først og fremmest via kommissorier, der sætter rammen for det videre arbejde samt behovet for yderligere inddragelse af fx børn og unge, forældrebestyrelser, faglige organisationer mv. Det arbejde bidrager både til at kvalificere bemandingen og tidshorisonten. Heri skal også indgå de forslag til realisering af hver af anbefalingerne, som fremgår af Delrapport III. 

Opsummeret set arbejdes der således med organisering, bemanding med tværgående deltagelse, faseopdeling og prioritering af anbefalingerne. 

Det arbejde der er igangsat nu, er med til at realisere det strategiske spor 9 med forankring og realisering af anbefalingerne. Heri blev det anbefalet (nr. 15), at der skulle skabes en organisering, der sætter den strategiske ramme. Den igangværende proces er således med til at sætte den administrative organisering. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen yderligere bemærkninger end den nævnte kobling til førtidspensionsanalysen. 

Sagens videre forløb

Der fremlægges en sag til Byrådsmødet den 26. maj 2026, hvor Byrådet kan godkende en faseopdeling og prioritering af anbefalingerne med tidshorisonter samt delegere ansvaret for implementeringen til hhv. Social- og Beskæftigelsesudvalget og Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget jf. Styrelsesvedtægten. Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget får sagen til orientering hhv. den 4. maj 2026 og 5. maj 2026 det vil sige inden den behandles i Byrådet.  

Kompetence

Sundhedsudvalget og Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

I Budgetaftale 2025-28 er der beskrevet et ønske om fokus på børn og unges digitale vaner. I efteråret 2025 blev et modningsprojekt vedrørende sunde digitale vaner for børn og unge gennemført i Vemmelev. Dette som forberedelse til en fondsansøgning om at udbrede indsatsen på tværs af dagtilbud, skole og klub i hele Slagelse Kommune. 

Sundhedsudvalget og Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om evalueringen af modningsprojektet. 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre og Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Sundhedsudvalget og Familie- Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om evalueringen af modningsprojektet.

Sagens indhold

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 119 stk. 1, som beskriver, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis og stk. 3, som beskriver, at kommunen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende indsatser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Sundhedsudvalget afsatte i 2025 400.000 kr. til modningsprojektet fra Sundhedspolitikkens Fundraisingpulje.

Der søges hel eller delvis finansiering til udbredelse af projektet gennem private fonde og/eller relevante puljer. Når det endelige projekt har taget form, kan Sundhedspolitikkens Fundraisingpulje komme i spil i forbindelse med medfinansiering. Medfinansieringen vil afhænge af det endelige projekts størrelse samt fondenes krav til medfinansiering. 

Tværgående konsekvenser

Indsatsen understøtter ambitionerne i Sundhedspolitikken 2024-2034 samt Børne og Ungepolitikken.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Familie-, Børn- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Familie-, Børn- og Uddannelsesudvalget orienteres om evalueringen af Åben Skole Idrætspartnerskaber 2025.

Evalueringen belyser skolernes interesse for indsatsen, det styrkede fokus på kommunikation, som der har været i 2025, samt lanceringen af den nye platform på Skoletjenesten.dk. Desuden rummer evalueringen også uddybning af den administrative overførsel af 40.000 kr. fra Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaber til skoleområdet som følge af den store efterspørgsel.

Indstilling

Den konstituerede chef for Kultur, Fritid og Borgerservice samt chefen for Dagtilbud og Skole indstiller,

Sagens indhold

Baggrund for indsatsen
Slagelse Kommune har siden 2010 arbejdet med Åben Skole Idrætspartnerskaber i et samarbejde mellem Dagtilbud og Skole og Fritidsafdelingen. Formålet er at skabe motiverende læringsmiljøer gennem samarbejder mellem skoler og idrætsforeninger. Indsatsen styrker elevernes bevægelsesglæde, trivsel og kendskab til foreningslivet og ligger i tråd med de politiske målsætninger for bevægelse og læring.

Retligt grundlag

Ifølge Folkeskolelovens §3, stk. 4 skal skolerne indgå i samarbejder med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der var i 2025 afsat 200.000 kr. fra Dagtilbud og Skole til samarbejdsaftaler, hvortil Fritidsafdelingen bidrager med 136.489 kr. Den samlede ramme udgør dermed 336.489 kr.

Tværgående konsekvenser

Sagen går på tværs af Familie-, Børn- og Uddannelsesudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, da indsatsen både vedrører undervisningen og samarbejdet med det lokale idræts- og foreningsliv. Indsatsen understøtter kommunens tværgående mål om trivsel, bevægelse og stærke fællesskaber for børn og unge.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Familie-, Børn- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Familie-, Børn- og Uddannelsesudvalget orienteres om status for Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaber 2025.

Sagen belyser udviklingen i indsatsen, herunder dagtilbuddenes efterspørgsel, foreningernes deltagelse og de centrale udfordringer, der påvirker samarbejdet – bl.a. manglende foreningstilbud til målgruppen 3-6 år, tidsmæssige barrierer og begrænset adgang til egnede lokaler.

Der gives desuden en orientering om overførslen af midler til Åben Skole Idrætspartnerskaber samt afholdelsen af et arbejdsmøde i november, hvor partnerskabsforeningerne udviklede brobygningsmateriale til brug i deres dagtilbudsforløb.

Indstilling

Den konstituerede chef for Kultur, Fritid og Borgerservice samt chefen for Dagtilbud og Skole indstiller,

Sagens indhold

Baggrund for indsatsen
Slagelse Kommune har siden 2015 arbejdet med Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaber med afsæt i samarbejdet mellem Dagtilbud og Skole og Fritidsafdelingen. Formålet er at styrke de yngste børns bevægelsesglæde, trivsel og nysgerrighed på foreningslivet gennem samarbejde mellem lokale idrætsforeninger og kommunens dagtilbud.

Indsatsen understøtter de politiske mål om mere bevægelse i børns hverdagsliv.

Retligt grundlag

Indsatsen bygger på Folkeoplysningslovens formål om at styrke borgernes deltagelse i forpligtende fællesskaber samt dagtilbuddenes pædagogiske læreplanstema ”Krop, sanser og bevægelse”.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der var i 2025 afsat 200.000 kr. fra Dagtilbud og Skole til Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaber.

Tværgående konsekvenser

Sagen går på tværs af Familie-, Børn- og Uddannelsesudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, da indsatsen både vedrører det pædagogiske arbejde i dagtilbud og styrkelsen af samarbejdet med det lokale foreningsliv.

Indsatsen bidrager til kommunens tværgående mål om større trivsel, mere bevægelse og stærkere fællesskaber blandt børn i alderen 3-6 år.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Familie- Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Familie- Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres, jf. den vedtagne kompetenceplan, om revideret bilag til styrelsesvedtægt for skoleområdet.

Indstilling

Skole- og Dagtilbudschefen indstiller,

1. at Familie- Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om revideret bilag til styrelsesvedtægt for skoleområdet.

Sagens indhold

Det følger af folkeskoleloven, at Byrådet skal fastsætte en styrelsesvedtægt for skoleområdet. Den indeholder bl.a. bestemmelser om skolebestyrelsers sammensætning og tildelte beføjelser.

Den seneste godkendte styrelsesvedtægt for skoleområdet er fra den 24. april 2023.

Som et bilag til styrelsesvedtægten skal som minimum medtages bilag om regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen og bilag om skolestrukturen. Som øvrige bilag kan optages andre relevante beslutninger truffet af Byrådet, Familie, Børne- og Uddannelsesudvalget og administrationen, samt væsentlige lovbestemmelser.

Styrelsesvedtægtens bilag justeres løbende på baggrund af lokale politiske eller administrative beslutninger, afhængig af kompetenceplanen, samt ændringer i lovgivningen uden høring. Der ikke er nogle proceskrav i forhold til styrelsesvedtægtens samlede bilagsdel.

Det er beskrevet i den gældende kompetenceplan, at administrationen har kompetencen til at revidere bilagene.

Børne- og Ungeudvalget blev den 2. december 2025 orienteret:

”Administrationen er opmærksom på, at der skal revideres i bilag til styrelsesvedtægten for Slagelse Kommunes folkeskoler i forhold til beslutningen om, at der i Slagelse Kommune benyttes betegnelsen ”børnehaveklasse” om det første skoleår.

Administrationen er i gang med dette arbejde og er her opmærksom på, at der ligeledes er et behov for revidering af bilaget, så det det sikres, at det er i overensstemmelse med de seneste ændringer i folkeskoleloven i forbindelse med kvalitetsprogrammet.

Det er forventningen, at det nye Børne- og Ungeudvalg kan orienteres om revidering af bilaget i foråret 2026.”

Revidering af bilagene er nu gennemført og Familie- Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres herom.

Der er sket følgende ændringer:

• Afsnit 2.1: 0.kl. er ændret til bh.kl.

• Afsnit 2.2: 0.kl. er ændret til bh.kl.

• Afsnit 3.1: Formulering tilpasset til gældende regler og lovgivning.

• Afsnit 4.1: Formulering tilpasset til gældende regler og lovgivning for så vidt angår bh.kl. og 1.-3.kl.

• Afsnit 4.2: Formulering tilpasset til gældende regler og lovgivning.

• Afsnit 4.3: Formulering tilpasset til gældende regler og lovgivning.

• Afsnit 4.4: Formulering tilpasset til gældende regler og lovgivning – således handler afsnittet nu om timebank i stedet for understøttende undervisning.

• Afsnit 4.5: Formulering tilpasset til gældende regler og lovgivning – kravet om at der som en del af undervisningen og aktiviteterne skal indgå bevægelse er fjernet.

• Afsnit 4.6: Formulering tilpasset til gældende regler og lovgivning - kravet om lektiehjælp og faglig fordybelse er fjernet.

• Afsnit 4.10: Inklusion – der er henvist til inklusionsstrategi vedtaget i december 2025.

• Afsnit 5.3: Seneste aftaledato er ændret.

• Afsnit 5.6: Juniormesterlære – tilføjet afsnit med angivelse af frister for tilmelding og framelding.

• Afsnit 6: Afsnittet er tilpasset. Eneste ændring er følgende om specialskoler, hvor der nu står: ”Specialklasser mv., hvor ressourcerne tildeles til skoler, hvor der er oprettet specialtilbud. Nogle specialklasser tildeles dels efter et fastprisprincip pr. klasse og andre efter en elevtalsmodel”

Vurdering

Administrationen vurderer, at de reviderede bilag til styrelsesvedtægt for skoleområdet nu igen kan leve fuldt op til sit formål om at fungere som et grundlæggende styrings- og arbejdsredskab for administrationen, skolerne og skolebestyrelserne, som supplement til styrelsesvedtægten for folkeskolen, folkeskoleloven og relevante bekendtgørelser.

Bilagene skal samtidig tjene som information til andre interessenter, der har brug for at orientere sig om gældende regler og bestemmelser på skoleområdet i Slagelse Kommune.

De reviderede bilag til styrelsesvedtægt for skoleområdet er vedlagt til orientering.

Sagen handler om revidering af bilagene til styrelsesvedtægt, men selve styrelsesvedtægten er også lagt på sagen som bilag, så koblingen fremgår.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven § 41, stk.3: Her fremgår det, at der i et bilag til styrelsesvedtægten optages de beslutninger, som Byrådet har truffet vedrørende skolestrukturen mv.

Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen mv. § 1, stk. 2: Her fremgår, at reglerne for valg til skolebestyrelsen fastsættes i et bilag til styrelsesvedtægten for skoleområdet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Eventuelle ændringer i lovgivning samt politiske og administrative beslutninger, der vedrører bilag til styrelsesvedtægten, vil blive optaget i bilagene via en administrativ opdatering.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Chef for Børn og Unge, samt chef for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

3. Orientering fra administrationen

CEPOS' undersøgelse om kommunernes evne til at løfte elevernes faglige standpunkt

CEPOS (Center for Politiske Studier) offentliggjorde sin undersøgelse om kommunernes evne til at løfte elevernes faglige standpunkt den 3. februar 2026. Slagelse Kommune er blandt de kommuner, der klarer sig bedst i undersøgelsen.

Artiklen undersøger, hvilke kommuner der er bedst til at løfte elever til at bestå folkeskolens afgangsprøver, når man tager højde for elevernes baggrund. Dvs. man kigger ikke blot på karakterer, men indarbejder også elevernes socioøkonomiske baggrund.

Metoden indebærer, at resultaterne justeres for sociale og økonomiske faktorer (fx forældres uddannelse, indkomst mv.). Herved måles kommunes reelle ”effekt” på elevernes resultater. Derved får man et forventet niveau og man ser herefter på om kommunen ligger over eller under det forventede. Slagelse Kommune ligger markant over det forventede niveau.

Slagelse er den 16. bedste kommune til at løfte eleverne. Det er samtidig værd at notere, at Slagelse Kommune i denne sammenhæng socioøkonomisk vurderes til at være den fjerde lavest placeret kommune i Danmark. 

Brøndby, Køge, Billund, Tønder og Albertslund ligger i top i forhold til beståelsesløftevne i 2024. Odsherred, Morsø, Lolland, Herlev og Viborg kommuner havde i 2024 den laveste beståelsesløfteevne.

Link til analysen: https://cepos.dk/wp-content/uploads/2026/03/Bestaelseslofteevne_2024_endelig-1.pdf?_ck=91c3e75ef00198

Slagelse Læringsmesse

Slagelse Læringsmesse afholdes for første gang den 16. april kl. 14–17 på Slagelse Bibliotek som en del af Kultur- og Natursekretariatets indsats for at synliggøre de mange kultur-, natur- og læringstilbud for kommunens dagtilbud og skoler. Messen henvender sig især til grundskolernes ledere, lærere og pædagoger, som kan møde lokale aktører, få faglige oplæg og hente hands-on inspiration og gratis materialer. Der bliver også mulighed for at møde forlag, melde sig ind i faglige netværk og få rådgivning om transportmuligheder, fondsansøgninger o.a.. Tilmelding er gratis, og alle tilmeldte modtager programmet senest en uge før messen.

Sprogfitness

Den 5. maj afholdes årets Sprogfitness-eftermiddag for pædagogisk personale i SFO’er og dagtilbud som led i en ny fælles indsats mellem Kultur- og Natursekretariatet, Fritidsafdelingen, Center for Skole og Dagtilbud, PPR og Slagelse Bibliotekerne. Fokus er på sprogstimulering gennem leg og bevægelse, og dagen byder på faglige oplæg samt tre praksisnære lege, deltagerne kan tage direkte med hjem. Alle får materialer, legeinstruktioner og et Sprogfitness-ambassadørdiplom. Sprogfitness videreudvikles samtidig i et nyt årshjul med aktiviteter i maj, august, november og motionsuge 41. Indsatsen styrker den fælles tværgående retning for bevægelse, læring og sprog i kommunens dagtilbud og skoler.

Sag om brug af Google chromebooks og software i skolerne

Chromebooksagen vedrører 51 kommuners anvendelse af Google Chromebooks og Workspace for Education i folkeskolen. I en endelig afgørelse af 29. januar 2026 har Datatilsynet udtalt alvorlig kritik af kommunerne, idet de ikke i tilstrækkelig grad har sikret kontrol med, hvordan Google behandler elevers personoplysninger.

Baggrunden for sagen var blandt andet en afgørelse vedrørende Helsingør Kommune, hvor Datatilsynet konstaterede, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig risikovurdering af anvendelsen af Googles tjenester i undervisningen. Tilsynet pegede på usikkerhed vedrørende mulig overførsel af personoplysninger til tredjelande, herunder USA, samt manglende dokumentation for, at sådanne overførsler i givet fald skete på et lovligt grundlag.

Desuden blev der udtrykt betænkelighed vedrørende kommunens indsigt i og kontrol med leverandørens behandling af data, herunder risikoen for anvendelse til Googles egne formål. Det blev i den forbindelse lagt til grund, at de konstaterede problemstillinger ikke relaterede sig til et konkret datalæk eller sikkerhedsbrud, men derimod til manglende gennemsigtighed, dokumentation og kontrol.

I Slagelse Kommune anvendte Antvorskov Skole Workspace for Education, mens Skælskør Skole og Dalmose Skole anvendte både Google Chromebooks og Workspace for Education. Slagelse Kommune er dermed en af de 51 kommuner, der har modtaget alvorlig kritik.

Efter at Datatilsynet i august 2022 nedlagde et behandlingsforbud i Helsingør Kommune, blev det i Slagelse Kommune besluttet at kassere skolernes 262 Chromebooks samt nedlægge alle elevbrugere på Workspace for Education. Beslutningen blev meddelt Datatilsynet, og pr. 24. november 2022 var behandlingerne ophørt.

Chromebooksagen har medført et øget fokus på databeskyttelse og anvendelsen af cloudtjenester i folkeskolen. Datatilsynet lægger vægt på vidtgående forpligtelser til at dokumentere og kontrollere systemers opsætning samt behandling af personoplysninger hos underdatabehandlere. Disse forpligtelser er ikke begrænset til Googles systemer, men gælder på tværs af systemer, herunder eksempelvis Microsofts systemer.

På baggrund af sagen må der forventes øgede administrative og økonomiske omkostninger til juridisk bistand, tekniske tilpasninger og implementering af skærpede sikkerhedsforanstaltninger.

Endelig peger sagen på et generelt behov for fælles nationale løsninger eller klarere retningslinjer, så kommunerne ikke hver især skal løfte de komplekse databeskyttelsesretlige vurderinger.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling

Indstilling

Chef for Børn og Unge, samt chef for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Chef for Børn og Unge, samt chef for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender referatet.