Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget – Referat – 4. maj 2026

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender dagsordenen.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Sagen forelægges, fordi kapacitetsanalysen på dagtilbudsområdet, det opdaterede prognosegrundlag og de aktuelle kapacitetsdata peger på, at der samlet set fortsat er betydelig ledig kapacitet på dagtilbudsområdet.

Den ledige kapacitet betyder, at der flere steder er institutioner med lav belægning, hvilket kan have betydning for kvaliteten i børnemiljøerne og for udnyttelsen af medarbejderressourcerne.

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget kan derfor beslutte, om administrationen skal opdatere data- og prognosegrundlaget i kapacitetsanalysen og udarbejde handlingsscenarier for justering af ledig kapacitet på dagtilbudsområdet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, at administrationen opdaterer data- og prognosegrundlaget i kapacitetsanalysen på dagtilbudsområdet.

2. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, at administrationen udarbejder handlingsscenarier på baggrund af analysen med henblik på justering af ledig kapacitet. 

Sagens indhold

På baggrund af Budget 2024 blev der i 2024 igangsat en ekstern kapacitetsanalyse af dagtilbudsområdet. Formålet var at skabe et fagligt og politisk grundlag for at vurdere, hvordan Slagelse Kommune kan sikre en bæredygtig og fremadrettet udnyttelse af kapacitet, bygninger og ressourcer på dagtilbudsområdet. Ved den indledende politiske behandling den 6. februar 2024 ønskede Børne- og Ungeudvalget desuden, at analysen også belyste udearealer, bygningernes overordnede stand og – i det omfang data forelå – indeklima. Kapacitetsanalysen blev forelagt Børne- og Ungeudvalget den 9. april 2024 til gennemgang og drøftelse.

Analysen viste, at der samlet set var overkapacitet på dagtilbudsområdet, og at der i langt de fleste distrikter var kapacitetsoverskud eller balance mellem kapacitet og pasningsbehov. Analysen pegede samtidig på lokale forskelle og på behovet for at arbejde mere aktivt med kapacitetsanvendelsen på tværs af kommunen.

Der foreligger nu et opdateret prognosegrundlag i form af befolkningsprognosen 2026. Prognosen viser, at antallet af 0-5-årige samlet set forventes at falde fra 4.442 børn i 2026 til 4.332 børn i 2036, svarende til et fald på 110 børn eller 2,5 pct. Udviklingen er samtidig ikke ens på tværs af kommunen.

De aktuelle kapacitetstal viser, at der fortsat er et samlet kapacitetsoverskud på dagtilbudsområdet. Opgørelserne viser samlet for 2023-2025 en vuggestuekapacitet omkring 986-1.015 pladser, mens det samlede antal indmeldte børn i samme periode ligger omkring 911-958. På børnehaveområdet ligger kapaciteten omkring 2.841-2.864 pladser, mens det samlede antal indmeldte børn i perioden ligger omkring 2.020-2.393. Det peger på, at der fortsat er betydelig ledig kapacitet, særligt på børnehaveområdet også når man tager højde for sæsonudsving i antal indmeldte børn. Se Bilag 3.

Tallene dækker samtidig over væsentlige lokale forskelle. På vuggestueområdet er der distrikter, hvor kapaciteten i perioder er under pres, herunder blandt andet Marievang og Vemmelev, mens andre distrikter har ledig kapacitet. På børnehaveområdet er der flere distrikter og institutioner med betydelig ledig kapacitet. Det understreger, at udfordringen ikke alene handler om det samlede antal pladser, men om hvordan kapaciteten er fordelt, anvendt og opleves lokalt.

Når institutioner eller afdelinger over tid har lav belægning, kan det have betydning for den pædagogiske kvalitet, robustheden i den daglige drift og muligheden for at anvende medarbejderressourcerne hensigtsmæssigt.

Udviklingen i indmeldte og kapacitet

De supplerende data viser, at der ikke alene er tale om en øjebliksstatus, men om et mere vedvarende mønster. De kvartalsvise opgørelser for 2023-2025 viser, at det samlede antal indmeldte vuggestuebørn falder fra 958,1 i 1. kvartal 2023 til 914,6 i 4. kvartal 2025, mens børnehavetallet i samme periode svinger, men samlet ligger væsentligt under den samlede kapacitet gennem hele perioden. Samtidig viser de institutionsvise opgørelser, at der er månedlige udsving i indmeldte børn, men også at flere institutioner over længere perioder ligger markant under deres maksimale kapacitet.

Materiale fra 2016 peger desuden på, at udfordringen med ledig kapacitet ikke er ny. Materialet viser, at der allerede dengang var et betydeligt arealmæssigt kapacitetsoverskud på dagtilbudsområdet, herunder uudnyttede m², som i den daværende beregningsmodel svarede til en betydelig overkapacitet. Det understøtter, at der er behov for at vurdere ikke kun det aktuelle børnetal, men også den mere langsigtede sammenhæng mellem udviklingen i indmeldte børn, institutionsstruktur og bygningsmæssig kapacitet.

Administrationen vurderer på den baggrund, at der er behov for at justere den ledige kapacitet, da lav belægning over tid kan svække kvaliteten i børnemiljøerne og mindske muligheden for en hensigtsmæssig udnyttelse af medarbejderressourcerne.

For at skabe et mere retvisende og handlingsorienteret grundlag foreslås det, at kapacitetsanalysen opdateres med supplerende data. Det gælder særligt:

• Opdaterede prognosedata
• Udviklingen i børnetallet over de seneste 10 år
• Udviklingen i kommunens institutionskapacitet over de seneste 10 år, herunder nybyggede, ombyggede og lukkede institutioner
• Månedlige udsving i børnetal på institutionsniveau
• Sammenstillinger af faktisk belægning og maksimal kapacitet, så det tydeliggøres, hvor der fortsat er ledig kapacitet også ved høj udnyttelse.

På baggrund af det opdaterede datagrundlag foreslås det, at administrationen udarbejder handlingsscenarier. Scenarierne skal belyse, hvordan ledig kapacitet kan justeres, så der skabes mere bæredygtige børnemiljøer og en bedre udnyttelse af medarbejderressourcerne. Scenarierne skal samtidig vise, hvor der er varig overkapacitet, hvor kapaciteten er under pres, og hvor der kan være behov for lokale tilpasninger mellem enheder eller aldersgrupper.

Scenarierne skal desuden belyse, om dele af den ledige kapacitet helt eller delvist vil kunne anvendes til andre formål inden for Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalgets område, f.eks. klubtilbud eller andre beslægtede aktiviteter, hvis dette er fagligt, driftsmæssigt og bygningsmæssigt relevant.

Konkrete forslag bør belyse driftsøkonomi, personalemæssige forhold, geografisk nærhed, forældreperspektiv, kvalitet i børnemiljøerne, arbejdsmiljø, bygningsmæssige forhold og eventuelle fremtidige anlægsbehov. Et næste skridt med opdateret datagrundlag og handlingsscenarier vil derfor give udvalget et bedre grundlag for senere at tage stilling til konkrete ændringer.

Retligt grundlag

Bygningsreglementets bestemmelser om areal og rumindhold for opholdsrum i daginstitutioner indgår som relevant ramme i vurderingen af den fysiske kapacitet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Eventuelle økonomiske og personalemæssige konsekvenser vil afhænge af de konkrete handlingsscenarier, som administrationen efterfølgende udarbejder og forelægger til politisk behandling.

Tværgående konsekvenser

Sagen har betydning for den fremtidige planlægning på dagtilbudsområdet og for samspillet mellem pasningsbehov, bygningsanvendelse, kvalitet i børnemiljøerne og udnyttelse af medarbejderressourcer. Sagen kan desuden have betydning for andre tilbud inden for udvalgets område, hvis ledig kapacitet i relevante tilfælde kan anvendes til andre formål. Eventuelle tværgående konsekvenser belyses nærmere i handlingsscenarierne.

Sagens videre forløb

På baggrund af udvalgets beslutning opdaterer administrationen data- og prognosegrundlaget i kapacitetsanalysen og udarbejder handlingsscenarier for justering af ledig kapacitet på dagtilbudsområdet til efterfølgende politisk behandling.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Sagen forelægges, fordi den nuværende praksis med gæsteplacering af dagplejebørn i daginstitutioner ikke vurderes at kunne videreføres inden for dagtilbudslovens rammer.

Baggrunden er, at Børne- og Undervisningsministeriet i svar af 4. februar 2026 til KL og FOA har oplyst, at dagtilbudsloven ikke giver hjemmel til, at børn optaget i dagpleje midlertidigt kan passes i kommunale eller selvejende daginstitutioner ved dagplejerens fravær. Ministeriet vurderer samtidig, at dagpleje og daginstitution skal være organisatorisk adskilt, også i forbindelse med gæstedagpleje.

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget skal derfor tage stilling til valg af model for gæsteplejen, så ordningen fremadrettet tilrettelægges på en lovmedholdelig måde.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at den generelle ordning med gæsteplacering af dagplejebørn i daginstitutioner ophører.

2. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter model A som den fremadrettede organisering af gæsteplejen. 

Sagens indhold

Den nuværende praksis med placering af gæstebørn i daginstitutioner skal ses i sammenhæng med arbejdet med organiseringen af dagplejen efter KL-analysen fra 2014 om kapacitet og belægningsgrad på dagplejeområdet i Slagelse Kommune. Analysen beskrev blandt andet en model, hvor børn fra 2-årsalderen kunne tilbydes gæstepleje i den daginstitution, hvor de senere skulle indskrives. Formålet var at understøtte brobygningen mellem dagpleje og daginstitution og samtidig skabe en mere hensigtsmæssig organisering af gæsteplejen. Se Bilag 4.

På den baggrund blev ordningen iværksat som en 4-måneders prøveordning efter Byrådets beslutning om nedlæggelse af gæstehuse i Korsør og Skælskør i 2015. På baggrund af de positive erfaringer fra prøveperioden, herunder evalueringer fra dagplejepædagoger, forældre og daginstitutioner, besluttede Uddannelsesudvalget den 6. oktober 2015, at gæsteordningen skulle gøres permanent.

Sagen forelægges nu på ny, fordi Børne- og Undervisningsministeriet i svar af 4. februar 2026 til KL og FOA har oplyst, at dagtilbudsloven ikke giver hjemmel til, at børn optaget i dagpleje midlertidigt kan passes i kommunale eller selvejende daginstitutioner ved dagplejerens fravær. Ministeriet oplyser samtidig, at dagpleje og daginstitution er to forskellige tilbudstyper med forskellige regler, blandt andet om organisering, økonomi, kost og normering, og at disse tilbud derfor skal være organisatorisk adskilt fra hinanden. Se Bilag 3.

Ministeriet oplyser dog også, at kommunerne inden for dagtilbudslovens rammer kan organisere gæstedagpleje i tilknytning til en daginstitution, fx i samme bygning eller i et lokale i en daginstitution, hvis gæstedagplejen organiseres som dagpleje og efterlever reglerne for dagpleje, herunder at der maksimalt passes 10 børn, at tilbuddene er organisatorisk adskilt, og at dagplejebørnene får kost som en del af dagplejeydelsen.

De hensyn, der oprindeligt lå bag ordningen, herunder at skabe trygge overgange for børnene og en fleksibel løsning for familierne, er fortsat relevante. Ministeriets vurdering betyder imidlertid, at ordningen ikke kan fortsætte i sin nuværende form, og at gæsteplejen derfor fremadrettet skal organiseres på en anden måde inden for lovens rammer..

Slagelse Kommune har aktuelt 67 dagplejere og 218 børn indskrevet i dagplejen pr. 1. april 2026. Udviklingen i antallet af dagplejere har betydning for mulighederne for at organisere gæsteplejen. I marts 2025 var der 83 dagplejere. Det aktuelt lavere antal dagplejere reducerer fleksibiliteten i ordningen og betyder, at det ikke er muligt blot at vende tilbage til en tidligere organisering, hvor gæsteplejen alene blev håndteret inden for dagplejens egen kapacitet, uden at det samtidig får konsekvenser for serviceniveauet. Se kort over placering af dagplejere i Bilag 1.

I 2025 var der 1.536 gæsteplejeforløb i daginstitutioner. Dagplejen brugte i 2025 533.000 kr. på gæsteplaceringer i institutioner. Når ordningen med gæsteplacering i daginstitutioner ophører, kan den frigivne ramme anvendes til en ny organisering af gæsteplejen inden for dagplejen.

Sagen vedrører ikke hele gæsteplejen, men den del af ordningen, der har været knyttet til brobygning og midlertidig pasning i daginstitution, altså børn fra de fylder 2 år og frem til overgang til børnehave. Børn under 2 år gæsteplaceres fortsat inden for dagplejens nuværende ramme hos andre dagplejere.

Løsningsmuligheder

Model A – Ansættelse af gæstedagplejer og restbeløb benyttes til vederlag for 5. barn.
Den frigivne ramme på ca. 533.000 kr. anvendes delvist til ansættelse af én gæstedagplejer i eget hjem, anslået til ca. 445.000 kr., mens den resterende del anvendes til vederlag for 5. barn, dvs. den betaling dagplejeren modtager, når vedkommende midlertidigt har et ekstra barn i gæstepleje ud over sin almindelige børnegruppe.

Fordele
Modellen kan gennemføres inden for den nuværende økonomiske ramme. En del af kapaciteten reserveres til gæstepleje, hvilket giver større robusthed og bedre forudsigelighed for børn og familier. Modellen kan samtidig aflaste den øvrige dagplejekapacitet.

Ulemper
Modellen løser ikke hele behovet for gæstepleje og vil fortsat være afhængig af den øvrige kapacitet i dagplejen. Løsningen er mindre fleksibel økonomisk end model B, fordi en større del af rammen bindes til en fast funktion.

Model B – Frigjorte midler anvendes til vederlag for 5. barn
Den frigivne ramme på ca. 533.000 kr. anvendes fuldt ud til vederlag for 5. barn ved gæsteplacering hos dagplejere.

Fordele
Modellen kan gennemføres inden for den nuværende økonomiske ramme og uden etablering af en ny organisering. Modellen er administrativt enkel og giver størst økonomisk fleksibilitet i den eksisterende drift.

Ulemper
Gæsteplejen skal fortsat bæres af den samlede dagplejekapacitet. I en geografisk stor kommune som Slagelse kan det i praksis betyde længere afstand til gæstepleje, mindre geografisk nærhed og mindre forudsigelighed for nogle familier. Modellen vurderes derfor at være den mindst robuste løsning.

Øvrige perspektiver

Det kan på længere sigt overvejes at arbejde med andre organiseringsformer for gæsteplejen, fx flere gæstedagplejere i fast lokation, flyverfunktioner eller andre modeller, der understøtter stabil drift og kvalitet. FOA/KL’s inspirationsmateriale om fremtidens dagpleje peger på, at organisering af gæstedagpleje kan tilrettelægges på flere måder afhængigt af lokale forhold, geografi og kapacitet. Se Bilag 2.

Administrationens vurdering

Administrationens vurdering er, at den generelle ordning med gæsteplacering af dagplejebørn i daginstitutioner skal ophøre af hensyn til lovmedholdeligheden.

Administrationen vurderer samtidig, at der fagligt og servicemæssigt er argumenter for en mere robust gæsteplejeløsning end den nuværende, fordi børn og familier har behov for nærhed, kontinuitet og forudsigelighed, og fordi det reducerede antal dagplejere, gør ordningen mere sårbar.

Inden for den eksisterende økonomiske ramme vurderes model A og model B som de umiddelbart realiserbare og lovmedholdelige løsninger. Administrationen anbefaler model A, fordi den kombinerer en gæsteplejekapacitet med fortsat mulighed for vederlag ved 5. barn og dermed vurderes at være den mest robuste løsning inden for den nuværende økonomiske ramme. Model B er den mest enkle løsning, men også den løsning, hvor presset på den eksisterende dagplejekapacitet vil være størst.

Sagen skal samtidig ses i sammenhæng med den kommende tilpasning af dagplejens tildelingsmodel og med det videre arbejde med Fremtidens dagpleje i Slagelse Kommune. I den sammenhæng skal der arbejdes med de mere langsigtede spørgsmål om dagplejens struktur, geografiske dækning, gæsteplejeformer, udviklingsspor og tilsynsramme. Nærværende sag skal derfor først og fremmest sikre en lovmedholdelig løsning her og nu, mens de mere langsigtede valg om dagplejens udvikling behandles i anden sammenhæng.

Administrationen gør samtidig opmærksom på, at tildelingsmodellen for dagplejen vil blive revideret i løbet af 2026. Revisionen gennemføres uafhængigt af valg af model i denne sag.

Retligt grundlag

Dagtilbudslovens § 21, stk. 1 fastslår, at dagpleje kan etableres i private hjem eller i andre velegnede lokaler i børnenes hjemlige miljø. Dagtilbudslovens § 21, stk. 2 fastslår, at der ved dagpleje varetaget af flere personer kan modtages op til 10 børn.

Børne- og Undervisningsministeriet har i svar af 4. februar 2026 til KL og FOA oplyst, at dagtilbudsloven ikke giver hjemmel til, at børn optaget i dagpleje kan passes midlertidigt i kommunale og selvejende daginstitutioner i forbindelse med dagplejerens fravær. Ministeriet vurderer samtidig, at kommunerne kan organisere gæstedagpleje i tilknytning til en daginstitution, hvis gæstedagplejen organiseres som dagpleje og efterlever reglerne for dagpleje, herunder krav om organisatorisk adskillelse og maksimalt 10 børn.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når ordningen med gæsteplacering af dagplejebørn i daginstitutioner ophører, frigives en ramme på ca. 533.000 kr., som hidtil har været anvendt til gæsteplaceringer i institutioner.

Ved valg af model A anvendes ca. 445.000 kr. til ansættelse af én gæstedagplejer i eget hjem, mens restbeløbet anvendes til vederlag for 5. barn.

Ved valg af model B anvendes hele rammen til vederlag for 5. barn.

Øvrige perspektiver forudsætter enten yderligere finansiering eller kan ikke stå alene.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

På baggrund af udvalgets beslutning tilpasses organiseringen af gæsteplejen administrativt. Den nuværende praksis med gæsteplacering af dagplejebørn i daginstitutioner ophører, og ny model implementeres snarest muligt efter udvalgets beslutning. Tildelingsmodellen for dagplejen revideres i løbet af 2026.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Kommunens anlægsprojekter er blevet gennemgået for at sikre, at anlægsbudgetterne for 2026 er fordelt korrekt.

Byrådet skal - efter anbefaling fra Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget - tage stilling til ansøgning om tillægsbevilling på 2,405 mio. kr. til projekt: 158 - Ny daginstitution Skovsøbakken samt anlægsbevilling på 3,25 mio. kr. samme projekt.

Fagudvalgets indstillinger indgår i en samlesag til Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme samt Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Byrådet godkender, at der gives kassefinansieret tillægsbevilling på 2,405 mio. kr. til projekt: 158 - Ny daginstitution Skovsøbakken samt anlægsbevilling på 3,25 mio. kr. samme projekt (jf. bilag 1).

Sagens indhold

Der er foretaget gennemgang af anlægsrammen med henblik på en vurdering af, om der er rådighedsbeløb, som skal omplaceres mellem årene 2026-2029.

I budgetforhandlinger for 2026-2029 blev der godkendt en samlet anlægsramme på 228 mio. kr. for 2026. Siden er der overført regnskabsresultat for 2025 samt øvrige tillægsbevillinger, som gør at den samlede anlægsramme i 2026 udgør 306 mio.kr.

Anlægsrammen under Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget udgør i 2026 i alt 0,843 mio. kr.

Det er vurderet, at der ikke bør omplaceres rådighedsbeløb mellem årene under Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget. Derimod er der enkelte anlæg med merforbrug, som der skal tages stilling til.

Kassefinansieret tillægsbevilling

158 - Ny daginstitution Skovsøbakken (2,405 mio. kr.)

Projektet har et samlet merforbrug på 2,5 mio. kr., som kan henføres til en række nødvendige tilpasninger og efterreguleringer i forbindelse med både projektering og ibrugtagning.

I 2023 har der været forhøjet finansiering af bygherrerådgivning på 1 mio. kr. Projektet blev belastet af ekstra udgifter til bygherrerådgivning i opstartsfasen, som ikke var budgetlagt

Derudover har tilpasning af legepladsen medført et merforbrug på 0,8 mio. kr. Oprindeligt var legepladsen planlagt som en naturlegeplads med naturlig skygge, vandleg, krat og skov tiltænkt op til 200 børn. Selvom denne løsning fortsat er målet på længere sigt, vil det tage 5–10 år, før beplantningen er vokset tilstrækkeligt til at understøtte formålet. Efter ibrugtagning har det derfor været nødvendigt at gentænke den ca. 10.000 m² store legeplads og etablere alternative aktivitetsmuligheder. Der er anlagt ca. 2.000 m² rullegræs nærmest bygningen, indkøbt yderligere legepladsinventar og flyttet eksisterende inventar tættere på bygningen for at sikre funktionelle og trygge uderum i den første driftsperiode.

Etablering af en LAR-løsning (Lokal Afledning af Regnvandsløsning) har medført et merforbrug på 0,5 mio. kr. Institutionen håndterer regnvand på egen matrikel, men lokalplan 1227 udlægger et fælles LAR-område for hele udstykningsområdet. For at forebygge risikoen for ukontrolleret udledning til Skovsø å, er  der etableret en lokal løsning med tæt regnvandsbassin og vold mod §3-sø.

Endelig har der efter ibrugtagning været behov for indkøb af solafskærmning for 0,2 mio. kr. Institutionens grupperum er orienteret mod sydvest og har store glasfacader. På trods af overdækkede terrasser har det vist sig nødvendigt at supplere med solafskærmning for at sikre et acceptabelt indeklima og gode opholdsforhold.

Samlet set afspejler merforbruget nødvendige funktionelle, miljømæssige og driftsmæssige tilpasninger, der er opstået som følge af erfaringerne efter ibrugtagning af institutionen.

I 2026 gennemføres de sidste 2 ændringer på legepladsarealet: Tilpasning af cykelbane, samt etablering af bro over et vandløb. 

Administrativ note, tilføjet efter møde i Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget den 4. maj 2025:

Retligt grundlag

Kommunens Kasse- og regnskabsregulativ.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tillægsbevilling på 2,405 mio. kr. til anlægsprojekt med forventet merforbrug søges finansieret af kassen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

I løbet af 2025 har der fra de tidligere politiske udvalg Børne- og Ungeudvalget samt Erhvervs,- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget været opmærksomhed på den strategiske retning for det kriminalpræventive område. Årsagen har været et ønske om at styrke sammenhængen mellem strategisk retning, mål og indsatser og et ønske om at styrke forebyggelsesdelen. På Børne- og Ungeudvalgets samt Erhvervs,- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde henholdsvis den 2. og 4. december 2025 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en strategi for det kriminalpræventive område for at skabe en fælles strategisk retning. I denne sag præsenteres en strategi for det kriminalpræventive område.  
 

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender, at strategien for det kriminalpræventive område "Fælles om forebyggelse - strategi for tidlig opsporing af mistrivsel og risikoadfærd samt forebyggelse af ungdomskriminalitet" sendes i høring.

2. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender, at den tidligere politiske strategiske retning med fokus på at styrke forebyggelsesdelen fortsat vil være styrende for arbejdet med det kriminalpræventive område.

3. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender, at administrationen arbejder efter strategien for det kriminalpræventive område, som den er fremlagt i sagen, indtil den endelige version forelægger. 

Sagens indhold

På udvalgsmøder i Børne- og Ungeudvalget samt Erhvervs,- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget henholdsvis den 7. og 9. januar 2025, blev udvalgsmedlemmerne præsenteret for en intern analyse af det kriminalpræventive arbejde i kommunen. Den interne analyse blev udarbejdet, fordi der både ledelsesmæssigt og politisk var et ønske om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser og sikre helhedsorienterede og effektfulde indsatser - dette indebar også et blik på de kriminalpræventive indsatser.   

I analysen blev der peget på en række anbefalinger til det fremadrettede arbejde på det kriminalpræventive område. Børne- og Ungeudvalget havde en række bemærkninger under punktet, som de gerne så indarbejdet i den videre proces med at omsætte anbefalingerne i praksis. Der blev blandt andet ønsket et fokus på, at medarbejderne er tæt på de unge, og at der arbejdes forebyggende i samarbejde med skolerne og klubberne. Som strategisk retning ønskede Børne- og Ungeudvalget således, at der var et fokus rettet mod en særlig vægt på forebyggelse i det kriminalpræventive arbejde i Slagelse Kommune. Analysen er vedlagt som bilag 1.  

Derudover blev Børne- og Ungeudvalget samt Erhvervs,- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget henholdsvis den 30. september 2025 og 2. oktober 2025 præsenteret for en uddybning af det økonomiske grundlag for det kriminalpræventive arbejde, medarbejderressourcer samt aktiviteter.

Senest blev Børne- og Ungeudvalget samt Erhvervs,- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget henholdsvis den 2. december 2025 og 4. december 2025 præsenteret for en status på arbejdet med anbefalingerne fra den interne analyse. Ligeledes blev der givet uddybende beskrivelser af opgaver og nyansættelser i den kriminalpræventive enhed (KPE). Det kriminalitetsforebyggende arbejde er i Slagelse Kommune forankret i KPE. Ligeledes blev det på de pågældende udvalgsmøder besluttet, at der skulle udarbejdes en strategi for det kriminalpræventive område. En strategi der har til formål at skabe et samlet overblik over retningen for arbejdet med den kriminalpræventive indsats og som kan blive styrende for indsatser på området.  

Hvis Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender, at strategien for det kriminalpræventive område sendes i høring hos følgende parter: Slagelse Kommunes Elevråd (SKE); Slagelse Kommunes 4 klubledere; politiets lokalråd; Slagelse Kommunes boligselskaber; Rådet for Socialt Udsatte. Høringen tilrettelægges som en dialogbaseret høring, hvor alle parter sammen med Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indkaldes til et fælles møde, hvor strategien kan gennemgås og der kan komme inputs og bemærkninger til strategien. 
  

Kriminalpræventiv Enhed (KPE)
KPE koordinerer det lokale samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi (SSP) og arbejder med indsatser for unge, der har udfordringer i relation til kriminalitet. KPE består af 12 medarbejdere, tællende 8,62 årsværk. Dertil er der 3 vikarer med varierende timetal. Organisatorisk er KPE forankret i Ungeenheden under Center Børn og Unge. 

Nedenfor beskrives overordnet nogle af de opgaver, KPE varetager. En mere fyldestgørende beskrivelse af indhold og omfang i opgaver kan læses af de føromtalte sager, der politisk har været fremlagt i løbet af 2025. Typer af opgaver:   

• Præventiv undervisning i grundskoler og på uddannelsesinstitutioner.
  
  
• Aktiv i tværfaglige §115-møder. Et §115-møde er et tværfagligt møde, hvor politi, skole, klub og forvaltning kan dele oplysninger om konkrete børn eller grupper, hvor der er en kriminalitetsbekymring. Formålet er hurtigt at kunne iværksætte forebyggende tiltag. 
  
  
• Dialog med familier og den unge. Dette kan fx være en opfølgning efter er §115-møde, hvor man har drøftet en ung, hvor der er en kriminalitetsbekymring. 
   
• Opsøgende gadeplansarbejde via Gadeplansteam. Formålet er via dialog med unge på gaden at skabe en relation og brobygge til etablerede tilbud og sunde fællesskaber i kommunen.  Indsatsen har til hensigt at forebygge kriminalitet og sigter at nå unge med risikoadfærd samt unge uden tilknytning til uddannelse, beskæftigelse eller fritidstilbud. Gadeplansteamet kan både være opsøgende på lokationer, hvor unge generelt opholder sig, lige så vel som de kan være særligt til stede på områder, hvor der fx gentagne gange har været begået kriminalitet. Sidstnævnte kan være en indsats, der er igangsat på baggrund af et §115 møde. 
   
• Udførende på støtteopgaver til børn Jf. Barnets Lov §30 (tidlig forebyggende indsats) og til voksne jf. Serviceloven §85 (socialpædagogisk bistand).
   
• Aktiviteter i værestederne Rosen og Basen med workshops, turneringer og hjælp til unge i hverdagen. Værestedet Rosen har lokation i Slagelse, mens værestedet Basen har lokation i Korsør.   

Strategi for det kriminalpræventive område
Strategien er gældende fra 2026-2030 og er bygget op om tre spor, der udgør fundamentet og danner den styrende ramme for de strategiske mål, som der arbejdes efter i den kriminalpræventive indsats. Nedenfor er strategiens indhold opsummeret, og kan læses i sin fulde længde i bilag 2.
De tre spor er: 

1.  KPE skal arbejde netværksdrevet
   Der er fokus på at opbygge og vedligeholde stærke, bæredygtige netværk med aktører som lokalpoliti, skoler, klubber, kommunale myndighedsafdelinger og udfører, boligselskaber og civilsamfund. Det gøres blandt andet via følgende tiltag:  
   
   
   • Synlig og kendt tilstedeværelse hos centrale samarbejdspartnere:
     KPE skal være tilstede, hvor opgaven berettiger det og i et passende omfang. Det gælder blandt andet undervisning på skoler, uddannelsesinstitutioner og på gadeplan. 
      
   • Samarbejdsaftaler med aktører, der har berøring med KPEs målgruppe:
     Der er indgået samarbejdsaftaler med blandt andet klubberne og foreningen Natteravnene, hvor målet er at forebygge kriminalitet. Aftalerne binder netværket sammen og gør samarbejdet tydeligt og forpligtende. 
     
     
   • Samlokation med Ungeenheden:
     1. marts 2026 flyttede KPE fysisk til Ungeenheden, som var en af anbefalingerne fra den interne analyse. Indtil da var der tale om at KPE organisatorisk var forankret under Ungeenheden, men ikke fysisk. Den fysiske nærhed skaber gode muligheder for løbende dialog, koordinering og relationsopbygning.  
     
     
     
2. KPE skal arbejde værdibaseret 
   Der er fokus på at børn og voksne mødes af voksne, der ser dem, lytter til dem og tager deres perspektiver alvorligt gennem et ressourceorienteret ungesyn. Det gøres blandt andet via følgende tiltag:  
   
   
   • Oprettelse af Fælles Forebyggelse på de enkelte skoler:
     Fælles Forebyggelse er et koncept for SSP-samarbejdet, hvor skole, klub, forebyggende rådgivere og KPE træder sammen for at drøfte konkrete hændelser under §115-samarbejdet.  
      
   • Programvirksomhed:
     KPE skal facilitere, at indsatser for kriminalitetstruede unge koordineres og ses i samlet helhed. Programvirksomhed skal sikre et fælles blik og et fælles sprog, når der arbejdes med unge i risiko for at begå kriminalitet.  
     
     
   • Samskabende og BESKYT-modellen:
     Der arbejdes med udgangspunkt i de unges perspektiver og erfaringer og indsatsen tilpasses de unges hverdag og livssituation. Løsninger udvikles i dialog og samskabelse med unge med BESKYT-modellen som fælles fagligt tiltag. BESKYT-modellen tager afsæt i, at der fokuseres på de beskyttende faktorer rundt om en ung (familie, netværk, styrker hos den unge mm.), og hvor et fokus på at styrke de faktorer, kan være med til blandt andet at forebygge kriminalitet. 
      
3. KPE skal arbejde databaseret 
   Det kriminalpræventive arbejde skal baseres på data. Det gøres blandt andet via følgende tiltag: 

• Systematisering og indhentning af data:
  KPE skal løbende optimere sin indhentning af data, så der findes det bedst mulige ledelsesgrundlag at træffe beslutninger ud fra. Det kræver fortsat udvikling af egne databaser med god datadisciplin.   

• Understøttelse af indhentning af data:
  Der arbejdes allerede med værktøjer til at understøtte dataindhentning, og disse skal fortsat videreudvikles, så data kan indsamles og håndteres både sikkert og ukompliceret.   

• Formidling af data:
  Der udarbejdes en årsrapport, som indeholder en status på KPEs aktiviteter og indsatser, på kriminalitet i kommunen og på den lokale og nationale udvikling på området.    

Opfølgning og evaluering 
I strategiperioden vil der ske en systematisk og løbende opfølgning på strategiens spor og indsatsområder, så både retning og praksis løbende kan justeres i takt med nye tendenser, udfordringer og behov. Der sikres opfølgning på følgende måde: 

• Årlig årsrapport til politisk orientering. 
• Løbende tilfredsheds- og feedbackmålinger fra samarbejdspartnere og øvrige aktører, der henvender sig til KPE.
• Midtvejsevaluering i 2028 af KPEs samlede virke.
   

Retligt grundlag

Retsplejeloven §114, politidirektøren skal virke for at etablere et kriminalitetsforebygge samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen og hver kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler og sociale myndigheder. 

Barnets lov §14, Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Byrådet har den 15. december 2025 godkendt 15 anbefalinger fra et nedsat Opgaveudvalg §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder. Den 25. maj 2026 præsenteres en opfølgende sag til Byrådet, hvor Byrådet kan besluttet det arbejde med anbefalingerne, herunder politisk ophæng og tidsplan. En af anbefalingerne retter sig mod at udarbejde en børne- og ungestrategi. I arbejdet med en kommende børne- og ungestrategi er det vigtigt, at der skabes sammenhæng på tværs i de strategier, der er udarbejdet på børne- og ungeområdet - det indebærer således også denne strategi for det kriminalpræventive område.   

Sagens videre forløb

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget vil få præsenteret en sag efter høring med henblik på endelig godkendelse af strategien.   

Kompetence

Byrådet. 

Beslutningstema

Byrådet godkendte den 15. december 2025 15 anbefalinger under 9 strategiske spor leveret af et nedsat Opgaveudvalg §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder. Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutte den politiske organisering og godkende en faseinddeling med en prioriteret rækkefølge og tidshorisont for udmøntning af anbefalingerne.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Byrådet godkender scenarie 2, som fremlagt i sagen, i forhold til den politiske organisering i det videre arbejde med implementering af anbefalingerne. 

2. at Byrådet godkender faseinddelingen med en prioriteret rækkefølge og tidshorisont på 2 år, som den er fremlagt i sagen.  

Sagens indhold

Den 24. juni 2025 besluttede Byrådet at nedsætte et Opgaveudvalg §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder. Opdraget var at levere en række anbefalinger til det kommende Byråd pr. 1. januar 2026 til en styrkelse af samarbejdet om unges trivsel og uddannelsesmuligheder.

Det var ligeledes ønsket fra Byrådet, at anbefalingerne blev udarbejdet gennem nærmere kortlægning af målgruppen, indsatser, lovgivning og inspirationsmateriale samt inddragelse af relevante interne og eksterne aktører. Dette er sket og har resulteret sig i tre delrapporter og fire møder i Opgaveudvalget §17.4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder. 

Delrapport I indeholder en kortlægning af målgruppen (børn og unge i Slagelse Kommune) og oversigt over lovgivning på området. Delrapport II indeholder en kortlægning af kommunens eksisterende indsatser til børn og unge. Delrapport III opsamler viden fra forskning, nationale initiativer og lokale rammer. Ligeledes præsenteres i delrapport III 9 strategiske spor med i alt 15 anbefalinger til at styrke samarbejdet om unges trivsel og uddannelsesmuligheder. Delrapporterne er vedlagt som bilag. 

Sporene og anbefalingerne blev godkendt af Byrådet den 15. december 2025. Sporene og anbefalingerne kan læses i de vedlagte bilag og i skemaet nedenfor.  

Det videre arbejde med anbefalingerne fordrer en implementeringsplan, der indeholder de nærmere rammer for administrativ og politisk organisering samt en prioritering af rækkefølge og tidshorisont for udmøntning af anbefalingerne. Den administrative organisering er fastlagt i direktionen.

Politisk organisering

Der lægges op til, at Byrådet kan beslutte nedenstående scenarie 1 eller scenarie 2 for den politiske organisering i det videre arbejde med implementering af anbefalingerne. 

Scenarie 1
I dette scenarie udgør Byrådet den politiske organisering og bliver ansvarlig for det videre arbejde med implementering af anbefalingerne. 
 

Scenarie 2
I dette scenarie lægges der op til, at Byrådet uddelegerer ansvaret for implementeringen af anbefalingerne mellem Familie,- Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget på baggrund af principperne i Styrelsesvedtægten 2026. Styrelsesvedtægten 2026 er godkendt på Byrådsmødet den 5. december 2025. Dette med undtagelse af anbefaling 14-15 som fortsat foreslås forankret i Byrådet. 

Det betyder helt konkret, at der lægges op til følgende fordeling: 

• Anbefaling 1-9 forankres i Familie,- Børne- og Uddannelsesudvalget.
• Anbefaling 10-13 forankres i Social- og Beskæftigelsesudvalget.
• Anbefaling 14-15 forankres i Byrådet.  

Nedenfor gives et overblik over de forskellige spor/anbefalinger samt forslag til politisk ophæng begrundet i koblingen til Styrelsesvedtægten.  

Faseinddeling og tidshorisont (kan besluttes i Byrådet)
Nedenfor præsenteres et forslag til en faseinddeling. Der er her taget afsæt i, at anbefalingerne behandles via de strategiske spor.

Fase 0 i skemaet med opstart 1. april 2026 indikerer, at der er opstartet et arbejde med FØP-spor 1 (Udvikling af screeningsmodeller) og FØP-spor 5 (Etablering af kiggeadgang på tværs af fagområder), som har et direkte overlap til flere af sporene i Opgaveudvalget §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder (se skema nedenfor for konkret angivelse). Opgaven bliver at sikre, at de spor i Opgaveudvalget §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder, der har overlap til FØP-sporerne, enten indarbejdes eller på anden vis kobles med sporene i FØP. I nogle tilfælde vil der være tale om, at sporene kan indarbejdes direkte i hinanden og således køre som én proces. I andre tilfælde vil arbejdet med sporene i højere grad skulle kobles, så man kan bruge viden fra et spor til det videre arbejde i et andet spor.

Den foreslåede faseinddeling tager højde for: 

• En samlet tidsramme på 2 år i perioden 1. juni 2026 - 1. juni 2028.  
• At det strategiske spor 9 "Forankring og realisering af anbefalingerne" udmøntes via denne sag, hvor Byrådet kan skabe en organisering, der sætter den strategiske ramme.
• Rækkefølgen og tidshorisonten for de spor i FØP, som har overlap med anbefalinger fra Opgaveudvalgets §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder, så de kører samtidigt eller i forlængelse af hinanden. De spor der har overlap, er markeret med samme farve.  
• At flere medarbejdere går igen på tværs af sporene. For at sikre balance mellem drift og udvikling, tager rækkefølgen højde for, at de samme medarbejdere ikke indgår i flere arbejdsgrupper på samme tid.  

Den foreslåede faseinddeling tager ikke højde for: 

• At realisering af nogle af sporene vil kræve tilførelse af ekstra ressourcer, som en forudsætning for at tidshorisonten kan overholdes. Omfanget af ressourcer vides ikke på forhånd, men afklares undervejs i arbejdet med de enkelte spor og vil indgå i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger.  

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Realiseringen af nogle af sporene kan betyde en politisk omprioritering af ressourcer og vil derfor kunne indgå i de årlige budgetforhandlinger.  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger andet end den nævnte kobling til Førtidspensionsanalysen. 

Sagens videre forløb

Ved igangsættelse af hvert spor, vil der være en politisk involvering af de respektive udvalg.  

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

Det tidligere Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalg besluttede den 6. juni 2013 at bevilge årligt kr. 230.000 til driftsstøtte af Værftet, Korsør, til at bygge og reparere skibe og både til den daværende produktionsskole i Korsør. I forbindelse med Slagelse Kommunes opfølgning på det nuværende aftalegrundlag vedrørende tilskud til FGU Værftet er kommunen blevet opmærksom på, at der ved indførelsen af lov om forberedende grunduddannelse (FGU-loven) i juni 2018 ikke længere er hjemmel til at yde kommunalt tilskud direkte til driften af FGU-institutioner, og derfor skal tilskuddet ophøre.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge 

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om sagen. 

Sagens indhold

Det tidligere Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalg besluttede den 6. juni 2013 at bevilge årligt 230.000 kr. til driftsstøtte af et værft til at bygge og reparere skibe og både til den daværende produktionsskole i Korsør. En produktionsskole var et praktisk orienteret uddannelsestilbud for unge under 25 år, som ikke var klar til at starte på en ungdomsuddannelse. Produktionsskoler blev i 2019 en del af Forberedende Grunduddannelse (FGU). 

Korsør Produktionsskole havde i årene op til den politiske beslutning i 2013 udviklet en maritim linje til understøttelse af skolens aktiviteter. I den forbindelse havde skolen mulighed for at flytte en række af disse aktiviteter til Korsør Havn, der havde tilbudt at opføre og udleje en hal til værft. 

Den 13. august 2013 besluttede Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget på deres udvalgsmøde, at driftsstøtten skulle finansieres fra udviklingspuljen på folkeskolernes fællesområde under Center Skole og Dagtilbud. På daværende tidspunkt var budgettet til produktionsskoler placeret under Center Skole og Dagtilbud. Udviklingspuljen var etableret med henblik på at understøtte generelle og ekstraordinære udviklingsopgaver på skoleområdet. Driftsstøtten skulle opstarte fra 2014. 

Etablering af FGU
Den 1. august 2019 blev FGU etableret. FGU samlede en række eksisterende forberedende tilbud i én institutionstype. Dette omfattede også produktionsskoletilbud. 

FGU består i dag af tre uddannelsesspor og henvender sig til unge i alderen 15-25 år, som ikke er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. De tre uddannelsesspor er Almen Grunduddannelse (AGU), Produktionsgrunduddannelsen (PGU) og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU). AGU er bogligt orienteret. PGU er praktisk orienteret. EGU er et tilbud, hvor størstedelen foregår i en virksomhed, og så er der skoleophold undervejs.  

Som en del af FGU-institutionen Syd- og Vestsjælland foregår der fortsat en række aktiviteter på værftet i Korsør Havn. FGU-institutionen opkræver derfor årligt Slagelse Kommune for driftsudgifter forbundet med at drive værftet. Med prisfremskrivninger var beløbet i januar 2026 på 287.500 kr. 

I budgetaftalen for 2021-2024 blev det aftalt at etablere en samlet Ungeenhed med det formål at sikre en strategisk, sammenhængende og koordineret indsats fra 7. klasse til det 30. år. Dermed blev også FGU forandret i denne enhed, således også budgetmidlerne hertil.

Kommunal udgift til FGU ifølge FGU-loven
Børne- og Undervisningsministeriet har fastsat en FGU-tilskudsinstruks. I 2026 angiver instruksen, at kommuner skal betale 45 % af udgiften pr. elev, der går på en FGU. Resten betales via statstilskud. Det sker ved, at kommunerne modtager en opkrævning årligt fra Børne- og Undervisningsministeriet. Herefter udbetaler Børne- og Undervisningsministeriet det samlede beløb til FGU-institutionerne. 

Derudover betaler kommuner også de merudgifter, der opstår, når en elev er på nedsat tid. Det skyldes, at nedsat tid medfører lavere statstilskud til FGU-institutionen. Det påhviler derfor elevens hjemstedskommune at dække det tabte statstilskud. Dette indgår også i beregningen i den årlige opkrævning fra Børne- og Undervisningsministeriet. 

Ifølge FGU-institutionsloven (se også Retligt grundlag nedenfor), må kommuner kun yde yderligere tilskud til FGU-institutioner, hvis der er tale om anlægsudgifter. Kommuner må derfor ikke ifølge lovgivningen yde tilskud til driften. Det betyder, at der siden etablering af FGU i 2019 ikke har været lovhjemmel til, at Slagelse Kommune årligt yder et tilskud direkte til FGU Syd- og Vestsjælland til drift af værftet i Korsør Havn.

Slagelse Kommune er forpligtet, jf. principperne om økonomisk ansvarlighed og forbuddet mod begunstigelse af virksomheder, at søge at få tilbagebetalt det udbetalte tilskud for de seneste tre år (der er en almindelig forældelsesfrist på tre år). 

Retligt grundlag

FGU-institutionsloven § 31, stk.1. Her fremgår, at "Kommunalbestyrelserne i kommunerne inden for institutionernes dækningsområde kan yde tilskud til institutionen ud over deres andel af tilskud, jf. § 26, jf. § 42, til anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning. Kommuner kan ikke yde tilskud til institutionens driftsudgifter eller lån til driftsudgifter og anlægsudgifter". 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En beslutning om ikke længere at skulle betale støtte til FGU Syd- og Vestsjællands drift af FGU Værftet i Korsør Havn medfører en årlig besparelse i Ungeenheden på 287.500 kr. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

FGU Syd- og Vestsjælland er orienteret om, at der ikke længere er lovhjemmel til at udbetale tilskud til FGU Værftet. Administrationen vil i dialog med FGU Syd- og Vestsjælland søge at opnå aftale om tilbagebetaling af udbetalt tilskud. 

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Med henblik på at belyse tematikker og opmærksomhedspunkter til budgetforhandlingerne skal Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget drøfte status, udfordringer og handlemuligheder på udvalgets område. 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1.  at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter tematikker og opmærksomhedspunkter til budgetforhandlingerne

Sagens indhold

Byrådet besluttede på deres møde i februar, at de stående udvalg skal inddrages mere aktivt i de politiske drøftelser forud for budgetforhandlingerne om budget 2027-2030. Derfor er der i tidsplanen for budgetprocessen indlagt budgetmøder i udvalgene i maj og juni.

Drøftelserne tager afsæt i forårets intromøder i udvalgene, forventet regnskab 2026 behandlet på møde i april, samt præsentationerne fra budgetseminaret den 23. og 24. april.

I præsentationen på budgetseminaret blev der præsenteret en samlet opsamling på udfordringer, behov for analyser, nye politiker/strategier samt temaer og handlemuligheder.
Præsentationen og opfølgning herpå kan ses i bilag 1 og bilag 2 til sagen.

Udvalget skal drøfte og prioritere hvilke temaer, der skal indgå i de kommende budgetforhandlinger, herunder eventuelle prioriterings- og handlemuligheder, der skal analyseres nærmere. Analyserne gennemføres med henblik på at indgå i arbejdet med budget 2028-2031. 

Temaer og opmærksomhedspunkter, der ønskes belyst i forbindelse med budgetforhandlingerne, skal omhandle væsentlige udfordringer eller udviklingstendenser, som aktuelt eller på sigt forventes at lægge pres på det nuværende serviceniveau eller de gældende økonomiske rammer.

Fremsættes nye budgetforslag til budgetforhandlingerne, er det en forudsætning at der samtidig kan peges på et råderum som sikre balance i økonomien.    

Retligt grundlag

Godkendt tids- og procesplan for budget 2027-2030

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser
 Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb
På mødet i juni forelægges udvalget opsamling på drøftelserne i maj, herunder administrationen forslag til temaer og anbefalinger til budgetforhandlingerne. 

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget kan drøfte input til dagsordenen til dialogmødet med Handicaprådet den 10. august 2026

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter input til dagsordenen til dialogmøde med Handicaprådet den 10. august 2026.

Sagens indhold

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede den 2. februar 2026 at fortsætte det tidlige stående udvalgs tradition med et årligt dialogmøde med Handicaprådet. Det blev ligeledes besluttet at afholde mødet i forbindelse med det ordinære udvalgsmøde den 10. august 2026.

Udarbejdelse af dagsorden sker i fællesskab med Handicaprådet. I dette dagsordenpunkt kan Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget komme med input til dagsordenen for dialogmødet.

På tidligere dialogmøder med Handicaprådet har der været drøftet:

• Hvad betyder Børne- og Ungepolitikken for arbejdet med børn med særlige behov på almenområdet?
• Hvordan arbejdes der med at skabe bedre muligheder for børn med særlige behov tæt på almenområdet?
• Status og udviklingstendenser vedr. inklusion af børn med særlige behov.
• Hvordan måles udvikling i inklusion? Hvilke parametre bruges når man vil måle om inklusion bevæger sig i den rigtige retning?
• Indtryk fra inklusionskonferencen i Slagelse Kommune

Mødet er berammet til en time.

Handicaprådet drøfter ønsker til dagsordenpunkter på dets møde den 28. maj. Disse medbringes til beslutningssagen i Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget den 1. juni 2026.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Sundhedsudvalget og Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Sundhedsudvalget besluttede i maj 2025 at igangsætte to indsatser til forbedring af seksuel sundhed i grundskolen. Herunder pubertetsundervisning i 5. klasse på gruppe-/klasseniveau og seksualundervisning i 8. klasse på gruppe-/klasseniveau.

Sundhedsudvalget og Familie-, Børne- og Uddannlesesudvalget orienteres om resultaterne af midtvejsevalueringen af de to indsatser til forbedring af seksuel sundhed i grundskolen.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre og Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,,  

1. at Sundhedsudvalget og Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om resultaterne af midtvejsevalueringen af de to indsatser til forbedring af seksuel sundhed i grundskolen.

Sagens indhold

Sundhedsudvalget drøftede status og anbefalinger til forbedring af seksuel sundhed blandt børn og unge på deres møde d. 3. marts 2025 pkt. 2. På baggrund af denne drøftelse, besluttede Sundhedsudvalget d. 5. maj 2025 pkt. 2, at igangsatte to indsatser til forbedring af seksuel sundhed. Herunder pubertetsundervisning i 5. klasse på gruppe-/klasseniveau og seksualundervisning i 8. klasse på gruppe-/klasseniveau. 

I forbindelse med igangsættelse af indsatserne, er alle sundhedsplejersker blevet opkvalificeret i faget 'Sundhed, Seksualundervisning og Familiekundskab' (SSF), for at sikre at både pubertetsundervisningen og seksualundervisningen understøtter det obligatoriske SSF-fag i grundskolen. Alle skoler har ligeledes fået uddannet en nøgleperson i SSF-faget, som sammen med Sundhedstjenesten, har skullet sikre gennemførsel og relevans af undervisningen på gruppe-/klasse niveau i både 5. og 8. klasse. 

I det følgende orienteres udvalgene om resultaterne af den midtvejsevaluering, som Folkesundhed har lavet af henholdsvis pubertetsundervisning i 5. klasse på gruppe-/klasseniveau og seksualundervisning i 8. klasse på gruppe-/klasseniveau. 

Midtvejsevalueringen fremgår i sin fulde form af bilag 1. 

Metode og indsamling af data

I forbindelse med evalueringen har alle elever i 5. klasse og 8. klasse på alle skoler besvaret et elektronisk spørgeskema efter endt pubertetsundervisning og seksualundervisning. Det drejer sig om i alt 35 5. klasser og 35 8. klasser

For at indsamle yderligere viden om elevernes oplevelser af undervisningen, blev der på 3 udvalgte skoler fulgt op med fokusgruppeinterviews med 3-4 elever efter endt undervisning.

Evalueringens resultater

Både pubertetsundervisningen i 5. klasse og seksualundervisningen i 8. klasse opleves af eleverne som relevante og giver udbytte inden for centrale temaer iht. seksuel sundhed.

De centrale fund i midtvejsevalueringen viser at:

• Undervisningsformen generelt vurderes positivt i både 5. og 8. klasse (65 % og 76 % tilfredshed)
• Tryghedsniveauet stiger fra 5. til 8. klasse (fra 58 % til 70 %), hvilket tyder på bedre forudsætninger for dialog om seksuel sundhed i udskolingen
• Der er behov for at styrke undervisningen i enkelte temaer på begge klassetrin bl.a. hygiejne i 5. klasse og seksuelle identiteter i 8. klasse
• En relativt stor andel af 5. klasses eleverne føler sig ikke helt trygge eller er i tvivl om deres tryghed (43 %), hvilket kan influere på elevernes deltagelse og læringsudbytte

Anbefalinger til fremtidig undervisning

På baggrund af midtvejsevalueringens fund anbefaler administrationen følgende for indsatsen til forbedring af seksuel sundhed:

• Styrkelse af de tryghedsskabende rammer i undervisningen, særligt på 5. klassetrin
• Styrkelse af undervisningen i hygiejne på 5. klassetrin
• Styrkelse af undervisningen i seksuelle identiteter på 8. klassetrin

Sundhedstjenesten vil sammen med Folkesundhed justere det fremtidige undervisningsindhold i henholdsvis hygiejne og seksuelle identiteter mhp. at øge elevernes udbytte af disse emner. Der vil ligeledes, med afsæt i de fokusgruppeinterviews der er foretaget med elever i 5. og 8. klasse, arbejdes på at styrke de tryghedsskabende rammer i undervisningen. Her har eleverne bl.a. peget på forskellige undervisningsgreb og virkemidler, som har fungeret særlig godt og ligeledes ting der fungerede mindre godt. 

Pubertetsundervisnigen og Seksualundervisningen vil med afsæt i ovenstående, blive justeret forud for undervisning af de kommende 5. og 8. klasser i efteråret 2026. Herefter udarbejdes en slutevaluering, som forventes færdig primo 2027.

Administrationens vurdering

På baggrund af midtvejsevalueringen af indsatserne til forbedring af seksuel sundhed, er det administrationens vurdering, at begge indsatser indfrier deres formål dvs. at styrke elevernes viden om og handlekompetencer ift. seksuel sundhed og trivsel - både målrettet pubertet (5. klasse) og seksualitet (8. klasse).

Administrationen forventer, at justeringen af pubertetsundervisningen i 5. klasse og seksualitetsundervisningen i 8. klasse, fremadrettet vil øge elevernes tryghed og udbytte af undervisningen. 

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 119, stk. 1 og 2, som foreskriver at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis, herunder etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Sundhedsloven § 121, stk. 1, som foreskriver at kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle børn og unge to vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser, sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse ved en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør.

Folkeskoleloven § 7, stk. 2, som foreskriver at emnerne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal indgå i undervisningen som et obligatorisk emne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Indsatserne er finansieret i 2025 og 2026 af afprøvningspuljen under Sundhedspolitikken med 196.000 kr. per år.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

SUU og FBU vil modtage en slutevaluering af indsatserne til forbedring af seksuel sundhed i grundskolen, når den to-årige afprøvningsperiode er slut ultimo 2026. Slutevalueringen forventes færdig primo 2027. 

FBU kan på et kommende udvalgsmøde beslutte om indsatserne til forbedring af seksuel sundhed i grundskolen skal fortsætte i 2027 og årene frem.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Konsulent firmaet Riedl og Co. har udarbejdet en analyse (2024) af driften og styringen af børne- og ungeområdet i forbindelse med indkøb af sociale ydelser fra interne og eksterne tilbud. Baggrunden for analysen er, at der i Center for Børn og Unge ses et behov for at skabe mere gennemsigtighed i anvendelsen af ressourcer, så der er bedre mulighed for at sammenligne indkøb af ydelser, forhandle pris og indgå kontrakter med fokus på effekt og målopfyldelse. Målet er også, at det skal bidrage til at optimere kapaciteten, så der skabes bæredygtige interne tilbud, bedre flow i sagerne og at indsatser kan iværksættes hurtigt i tråd med Barnets lov. Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på dette arbejde.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på arbejdet med at optimere indkøb og styringen af ydelser og indsatser på børne- og ungeområdet.

Sagens indhold

I Center for Børn og Unge er der et stærkt vedvarende fokus på at sikre høj kvalitet og bæredygtighed i indsatserne for børn, unge og deres familier. Det indebærer hurtig iværksættelse af indsatser i tråd med Barnets lov samt en effektiv anvendelse af ressourcerne. Der har derfor været behov for større gennemsigtighed i ressourceforbruget og mulighed for at sammenligne interne og eksterne tilbud med henblik på at sikre sammenhæng mellem kvalitet, pris og effekt.

Riedl&Co har i perioden fra december 2023 til maj 2024 gennemført en analyse af praksis i Børn og Unge, herunder driften og styringen på børne- og ungeområdet. Den afsluttende rapport er vedlagt som bilag til sagen. Analysen har haft sit særlige fokus på interaktionen mellem afdeling Trivsel og Udvikling (udfører) og afdeling Børn og Familie (myndighed), med fokus på interne tilbud og samarbejdet med eksterne leverandører. Analysen indeholder således en afdækning af, hvilke procedurer og ledelsesmæssige redskaber der primært anvendes, ligesom der gives anbefalinger til, hvordan området kan optimeres, driftes og styres både ift. den faglige kvalitet af tilbuddene, indkøb, kontrakt- og økonomistyring. Det daværende Socialudvalg er præsenteret for analysen ved udvalgsmøde den 15. maj 2025.

Interne tilbud
Slagelse Kommune driver fire familiehuse. Familiehusene er lokaliseret i henholdsvis Slagelse, Skælskør og Korsør og et småbørnshus for 0-3-årige og deres familier i Slagelse. Derudover har kommunen Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg, i Havrebjerg nord for Slagelse. Tilbuddene er forankret i Trivsel og Udvikling og visitation til interne tilbud sker gennem myndighedsområdet i Børn og Familie.

Eksterne tilbud
Eksterne leverandører anvendes, når børne- og ungerådgiveren, ansat i Børn og Familie, vurderer behov for indsatser, der ikke kan leveres internt, fx ved specialiserede kompetencer til komplekse problemstillinger eller manglende intern kapacitet.

Analysens fund og anbefalinger

Interne tilbud

• Samarbejdsaftale og styrket samarbejdsmodel
  Der vurderes behov for tydeligere forventningsafstemning mellem myndighed og interne tilbud gennem en samarbejdsaftale der beskriver fælles procedurer for bl.a. samarbejde, visitation mv.

• Ydelsesbeskrivelser
  Det anbefales at der udarbejdes konkrete ydelsesbeskrivelser, da der mangler klarhed om indholdet i interne ydelser har medført eksterne køb.

• Kapacitetsstyring
  Den tidligere enhedsmodel skabte ikke gennemsigtighed. Det anbefales at der udvikles et nyt kapacitetsstyringsredskab baseret på reelt tidsforbrug.

• Registreringspraksis og controlling
  Der er konstateret fejlregistreringer i fagsystemet DUBU (Digitalisering - Udsatte Børn og Unge), som påvirker det økonomiske overblik. Det anbefales at optimere registreringspraksis og øge controlling.

Eksterne tilbud

• Kontraktskabeloner og leverandørliste
  Kontrakter har hidtil været vanskelige at sammenligne. Det anbefales at benytte standard kontraktskabeloner baseret på KL’s standarder og rammeaftalen i Region Sjælland. 

• Prisstruktur
  Der mangler gennemsigtighed i leverandørernes tidsforbrug. Det anbefales at kræve prisoplysninger baseret på ATA-tid (den reelle tid som borgerne får ansigt-til-ansigt med fx deres familiebehandler eller kontaktperson).

Status på optimering af drift og styring

Interne tilbud

• Samarbejdsaftale og styrket samarbejdsmodel
  Der er udarbejdet en samarbejdsaftale, i marts 2025, mellem Trivsel og Udvikling og Børn og Familie. Samarbejdsaftalen beskriver fælles procedurer for bl.a. samarbejde, visitation, opstart, levering, opgørelse af tid, afslutning, budgetopfølgning mv. Samarbejdsaftalen har nu eksisteret i et års tid og der skal tages stilling til om aftalen skal revideres i fællesskab mellem Børn og Familie og Trivsel og Udvikling.
  

• Ydelsesbeskrivelser
  I marts 2025 er der udarbejdet en samlet tilbudsvifte, der grundigt beskriver alle støttende indsatser som tilbydes i familiehusene. Tilbudsviften er tilgængelig på Slagelse Kommunes intranet for alle ansatte Trivsel og Udvikling. Ydermere er tilbudsviften sendt ud til alle medarbejdere i Børn og Familie. Der arbejdes på at tilbudsviften også lægges tilgængeligt på intranettet for alle ansatte i Børn og Familie.
  
  Der er blevet bygget en hjemmeside til Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg (havrebjerg.slagelse.dk), der giver et detaljeret overblik over og indblik i hvad Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg er og kan tilbyde. Beskrivelserne på hjemmesiden er målrettet børn og unge og er derfor skrevet i et letforståeligt sprog.
  Der vil blive igangsat en proces med udarbejdelse af en kort- og en langsigtet strategiplan for Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg. Strategiplanen skal både indeholde nærmere detaljerede beskrivelser af pædagogiske og psykologiske tilgange, arbejdsgange, værdigrundlag og en økonomisk strategi med henblik på bæredygtig ressourceanvendelse. 

  
  

• Kapacitetsstyring
  Der er udarbejdet et kapacitetsstyringsredskab (herefter kapacitetsark), der er sat i anvendelse fra januar 2025. Kapacitetsarket baseres på en udregning af reelt tidsforbrug. Kapacitetsarket tydeliggør et detaljeret timeforbrug, der giver et bedre ledelsesoverblik og dermed også en bedre styring af kapacitet og ressourceanvendelse på området. Kapacitetsarket bidrager til at synliggøre ressourceanvendelse med henblik på at øge den interne kapacitet og samtidig muliggør mere præcise prisberegninger.
  Kapacitetsarket anvendes som styringsværktøj i det daglige ledelsesrum og giver et overordnet blik for mere detaljeret ressourceanvendelse fordelt på de 4 familiehuse. Kapacitetsarket har sine styrker i form af overblik og beregning af ressourcer, men også sine svagheder i form af, at det er et stort og komplekst ark, hvor selv den mindste fejltastning får betydning for den samlede beregning. Det skal vurderes om kapacitetsarket skal revideres og forsøges forsimplet en smule for bedre og mere brugervenlig anvendelse.

• Registreringspraksis og controlling
  Der er foregået en proces med forenkling af ydelseskataloget (udvalget af indsatser der kan oprettes i fagsystemet DUBU) på Børn og Familie-området i perioden 3. kvartal 2024 til 1. kvartal 2026. Ydelseskataloget er betegnelsen for det udvalg af tekniske indsatser i fagsystemet, som børne- og ungerådgiverne har mulighed for at oprette på den konkrete borgersag.
  Forenklingen af Ydelseskataloget har haft til formål at optimere og forsimple arbejdsgange med hensyn til oprettelse og registrering af indsatser i fagsystemet samt at skabe mere valid ledelsesinformation på området. Processen er i sin afsluttende fase og forventes afsluttet 1. april 2026. Der foretages kontrol i 2. kvartal for at sikre korrekt anvendelse af det slankede Ydelseskatalog. 
  Som led i kvartalsvise sagsgennemgange foretager de faglige koordinatorer, der er tilknyttet hvert team under Børn og Familie den løbende controlling afregistreringspraksis. Derudover udføres der løbende stikprøvekontroller i fagsystemet af superbruger/dataansvarlig fra Børne- og Ungesekretariatet.
  
  Alle henvisninger/sager til opstart af indsats i Familiehusene via DUBU, registreres også i fagsystemet Sofus (Socialfaglige Udviklingssystemer), som er det fagsystem der anvendes i Trivsel og Udvikling. Sofus giver et overblik over aktive/lukkede sager samt et overblik over sagslængde. Der sker ligeledes løbende faglig og økonomisk ledelsesmæssig controlling i Sofus.
  
  På grund af uoverensstemmelser i data imellem DUBU og Sofus ønsker Børn og Familie og Trivsel og Udvikling mere fokus på sammenligning af data på tværs af de to fagsystemer for sikre bedre overensstemmelser i data.

Eksterne tilbud

• Kontraktskabeloner, leverandørliste og prisstruktur 
  

  Arbejdet med udarbejdelse og implementering af standardkontrakter, baseret på KL’s standarder og rammeaftalen i Region Sjælland, i forhold til støttende indsatser, er endnu ikke igangsat i Børn og Familie.
  På anbringelsesområdet bruger Børn og Familie udelukkende KL's standardkonktrakter i forbindelse med kontrakter vedrørende anbringelser på Børne- og Ungehjem.
  
  Der er endnu ikke etableret en systematik for eksternkøb. Der er en ambition om at anvende standardkontrakter på alle områder, men det kræver ekstra ressourcer.
  I løbet af 2026 vil Børn og Familie udarbejde kontraktskabeloner der baserer sig på KL’s standarder og rammeaftalen i Region Sjælland. Der skal etableres en systematik for indkøb af eksterne indsatser og der er en ambition om at anvende standardkontrakter på alle områder. I de nye standardkonktrakter vil der være krav om prisoplysninger baseret på ATA-tid (ansigt-til-ansigt), så kontrakterne også kan bruges til sammenligning med interne tilbud i kommunen.

Retligt grundlag

Barnets Lov §§ 28-32 samt §§ 104-105 hvori det fremgår, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning samt tidligt forebyggende indsatser og støttende indsatser til børn, unge og familier.

I Social- og Boligstyrelsens håndbog om barnets lov fremgår det yderligere, at det er et centralt element i barnets lov, at barnet/den unge og familien tilbydes den rette hjælp så hurtigt som muligt. Af samme årsag er der ændret på flere proceskrav, blandt andet at støttende indsatser kan iværksættes allerede på baggrund af en afdækning og ikke nødvendigvis kræver en børnefaglig undersøgelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Sagen har en sammenhæng til kommunens indkøbspolitik, som blandt andet har fokus på at sætte indkøb ind i en mere bæredygtig retning, at tænke indkøb ind i kerneforretningen som et fælles ansvar og dermed skabe mere værdi for pengene.

Sagens videre forløb

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget vil blive orienteret igen, om arbejdet med at optimere driften og styringen på børne- og ungeområdet, i foråret 2027.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

Som led i den politiske aftale "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden" i 2018 blev det aftalt, at alle kommuner skal have en sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatser. Planen skal beskrive indsatser, der hjælper elever med at opnå viden om videre uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. I 2024 blev kravene til indholdet i planen skærpet. Det har givet anledning til at gentænke opgaveløsningen på området. Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på implementering og fokus for skoleåret 2026/2027. 

Indstilling

Chefen for børn og unge indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om status og fokus for implementering af den sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatser. 

Sagens indhold

I 2018 blev det med den politiske aftale "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden" vedtaget, at alle kommuner i 2022 skulle have én sammenhængende fælleskommunal plan for skole- og vejledningsindsatser i kommunen i 8. og 9. klasse (herefter omtalt som den sammenhængende plan). Den sammenhængende plan har til formål at sikre, at alle elever opnår en bred viden om muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse.

I 2024 blev kravene til den sammenhængende plan udvidet til også at gælde 7. og 10. klasse. Samtidig blev det skærpet, at der skal være et tættere og mere tværfagligt samarbejde om de unge, der har brug for en særlig vejledningsindsats i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. 

Slagelse Kommunes sammenhængende plan for skoleåret 2025/2026 er vedlagt som bilag 1. Den sammenhængende plan revideres årligt og er gældende for ét skoleår ad gangen.

Den enkelte folkeskole udarbejder i samarbejde med en grundskolevejleder fra uddannelsesvejledningen lokale planer for implementering af den sammenhængende plan. Uddannelsesvejledningen i Slagelse Kommune er en del af Den Kommunale Ungeindsats (KUI), der er forankret i Ungeenheden. 

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om status på implementering af den sammenhængende plan henholdsvis den 6. maj 2025, den 14. maj 2025 og den 15. maj 2025. Af sagen fremgik det, at der i 2026 ville blive fremlagt en sag igen med status på implementeringen af den sammenhængende plan.

Indhold i den sammenhængende plan
I den sammenhængende plan fremgår den overordnede ramme for vejledningsaktiviteter, herunder:

• Minimum 5 vejlednings- og læringsforløb i grundskolerne
  Lærere og grundskolevejledere samarbejder om minimum 5 vejlednings- og læringsforløb i løbet af et skoleår på hvert af de 4 klassetrin 7.-10. klasse. Det kan blandt andet ske via det obligatoriske fag i folkeskolen "Uddannelse og Job", via erhvervspraktik og via åben skole, hvor lokalsamfundet inddrages som en del af undervisningen. 3 forløb tilrettelægges af uddannelsesvejledningen og 2 samskabes mellem folkeskole og uddannelsesvejledningen. 
  Forløbene skal indgå i skolens lokale plan og lægges frem på skolens hjemmeside. 
  
  Målet er at sikre et styrket samarbejde mellem skole, KUI, fritidsliv og erhvervsliv for at hjælpe unge med at kvalificere deres valg og styrke deres kompetencer i relation til uddannelse og job. Det indebærer også, at den unge føler sig tryg i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og job. 

• Fælles grundlag: Fokus på karrierelæring 
  Det indebærer, at vejledning sker med fokus på læring frem for selve valget. Der lægges vægt på, at de unge indgår i aktiviteter, hvor de erfarer forskellige typer af uddannelse og arbejde. Ligeledes er der fokus på aktiviteter, hvor den unge reflekterer over og forholder sig til sine erfaringer. 

• Identifikation af elever med behov for særlig vejledningsindsats
  Der er tilrettelagt en ny proces for at kunne identificere elever med behov for en særlig skole- og vejledningsindsats. Processen tager udgangspunkt i lærer/elevsamtaler, hvor der er udviklet et forberedelsesskema, som eleven har udfyldt forinden. Med skemaet kan eleven forberede sig på, hvad eleven gerne vil tale om, og hvad der eventuelt ønskes støtte til. Dialogen kan følges op af en skole-hjemsamtale og der er mulighed for at igangsætte mulig hjælp og støtte i overgangen til ungdomsuddannelse eller job. 

Administrationens status på arbejdet med sammenhængende plan og fokus for kommende skoleår 2026/2027

• Minimum 5 vejlednings- og læringsforløb i grundskolerne
  Der arbejdes fortsat med stukturer og understøttelse i at alle folkeskoler kan og får udarbejdet 5 vejlednings- og læringsforløb for hvert af de 4 klassetrin 7.-10. klasse. I det kommende skoleår 2026/2027 vil der være fokus på at etablere en fælles platform, som skal gøre det mere tilgængeligt for folkeskolerne at hente inspirationsmateriale til forløb. Derudover skal dialogen mellem uddannelsesvejledningen og folkeskolerne intensiveres for at sætte fokus på i fællesskab at samskabe flere forløb og følge op på, at alle folkeskoler når i mål med at gennemføre 5 vejlednings- og læringsforløb for de 4 klassetrin.   

• Fokus på karrierelæring i alle vejledningsaktiviteter
  Karrierelæring tænkes i højere grad ind i eksisterende vejledningsfora. Det ses blandt andet ved, at der er tilrettelagt konkrete vejlednings- og læringsaktiviteter før, under og efter Slagelse Uddannelses- og Karrierefestival (SUK), der er Vestsjællands største uddannelsesevent. Aktiviteterne bidrager til at øge de unges refleksion af valg af uddannelse og job undervejs i festivalen. Flere folkeskoler tilkendegiver at have taget godt imod metoden og folkeskolerne fortæller, at eleverne melder, at karrierelæringsforløb giver dem ny viden.   
  
  
• Identifikation af elever med behov for særlig indsats  
  Den nye dialogbaserede proces med lærer/elevsamtaler og det nye forberedelsesskema er behandlet i Slagelse Kommunale Elevråd (SKE). SKE udtrykker tilfredshed med at eleven først selv via et forberedelsesskema skal formulere det, der er svært. SKE understreger også vigtigheden af, at forberedelsen foregår i forbindelse med en samtale med lærer og herefter eventuelt samles op via en skole-hjemsamtale. Status er, at der ses en forskel i forhold til i hvor høj grad værktøjet anvendes på folkeskolerne. I skoleåret 2026/2027 vil der derfor være fokus på at udbrede viden og vejledning på folkeskolerne om, hvordan værktøjet bruges. 

• Overgange 
  Der er i løbet af skoleåret 2025/2026 etableret en glidende overgang for unge med særlige behov, hvor en grundskolevejleder følger den unge ind i ungdomsskoleforløbet. I uddannelsesvejledningen fremhæves det, at det opleves som gavnligt i de tilfælde, hvor der er opbygget en god relation og det kan bidrage til at den unge oplever sig tryg til at indgå i en dialog med vejlederen. Initiativet sikrer desuden, at væsentlige oplysninger om elevens eventuelle særlige behov overdrages til den modtagende uddannelsesinstitution. I det kommende skoleår 2026/2027 vil der fortsat være fokus på at evaluere den nye praksis med glidende overgang.
  I uddannelsesvejledningen er der også ungevejledere, der overtager vejledningsopgaven, når de unge overgår til ungdomsuddannelse. 

I det kommende skoleår 2026/2027 vil der yderligere blive etableret en evalueringspraksis mellem Uddannelsesvejledningen og folkeskolernes udskoling (7.-10. klasse), hvor implementeringen af den sammenhængende plan kan følges tæt. 

Inddragelse af forskningsbaseret viden
Aarhus Universitet, Via University College, Kommunernes Landsforening (KL), Danmarks Lærerforening og ledere, lærere og uddannelsesvejledere på skoler fra hele Danmark igangsatte i 2023 forskningsprojektet "SamVej". Her er det undersøgt, hvad der skal til for at lykkes med dels karrierelæring og dels et tværsektorielt samarbejde om vejledningsaktiviteter i folkeskolen.

Forskningsprojektet er udgivet i en rapport i 2025 ved navn "Virkeligheden gør en forskel". Den kan læses i bilag 2. I projektet peges der blandt andet på, at lærere og vejledere kan styrke karrierelæring og uddannelsesvejledning ved i højere grad at tilrettelægge aktiviteter i et tættere samarbejde. I løbet af skoleåret 2026/2027 vil der være fokus på at styrke samarbejdet mellem folkeskolerne og uddannelsesvejledningen med forskningsprojektet som et særligt afsæt.   

Retligt grundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som bidrager til, at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Heri fremgår blandt andet, at Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25, som har til formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Dertil står der, at Kommunalbestyrelsen udarbejder til brug for vejledning i 7.-10. klasse en sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen relateret til elevernes valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Ligesom det fremgår, at Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for elever i 8.-10. klasse, der har behov herfor, tilrettelægges en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, med henblik på at eleverne kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Der er sammenhæng med Børne- og Ungepolitikken med et særligt fokus på at hjælpe og støtte børn og unge i udsatte positioner. 

Der er også en kobling til arbejdet i Opgaveudvalget §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder, som i efteråret 2025 har udarbejdet 15 anbefalinger til, hvordan Slagelse Kommune kan styrke samarbejdet om unges trivsel og uddannelsesmuligheder. Anbefalingerne blev godkendt i Byrådet den 15. december 2025.
Her handler anbefaling 11 om at styrke samarbejdet med ungdomsuddannelserne for at sikre at fastholde unge, der er i risiko for at falde fra. Anbefaling 12 handler om at skabe en ny systematik for opsporing og handlemuligheder for unge, der falder fra en ungdomsuddannelse. 

Sagens videre forløb

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om arbejdet med implementeringen af den sammenhængende plan i første halvår 2027. 

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om udviklingen i antallet af magtanvendelser i 2025 overfor børn og unge på det specialiserede socialområde.

Årsrapportering om magtanvendelser forelægges ligeledes til orientering i Handicaprådet.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller, 

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om årsrapportering om magtanvendelser på børne- og ungeområdet i 2025.

Sagens indhold

På børne- og ungeområdet må personale, der arbejder med den pædagogiske praksis på
opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge, anvende magt eller foretage andre indgreb i anbragte børns selvbestemmelsesret. En magtanvendelse sker som led i varetagelsen af den daglige omsorg, når pædagogisk støtte og hjælp ikke er tilstrækkelig og hvor der er risiko eller fare for barnet/den unge eller dennes omgivelser. Den 1. juli 2024 kom der nye regler der blandt andet betød, at personalet må foretage en rumundersøgelse og anvende magt i forbindelse med at fratage et barn eller en ung euforiserende stoffer, alkohol og mobiltelefoner, hvis det er for at sikre barnets/ den unges trivsel.

Hvert år gives der en årsrapportering på antallet af magtanvendelser. Tidligere har afrapporteringer været samlet for både børn, unge og voksne og har senest været til orientering i Socialudvalget den 2. april 2025. I år er afrapporteringen opdelt, da ansvaret for socialområdet 0-18 år er placeret i Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget og ansvaret for socialområdet for voksne er placeret i Social- og Beskæftigelsesudvalget, jævnfør Slagelse Kommunes Styrelsesvedtægter.

Der har i 2025 været tekniske udfordringer med at trække korrekte data fra databasen. Det har betydet, at der er foretaget en manuel gennemgang af magtanvendelserne. Dette for at tage højde for denne usikkerhed i videst mulige omfang. 

Årsrapportering om magtanvendelser i 2025
Antallet af indrapporterede magtanvendelser for anbragte børn og unge i Slagelse Kommune, er faldet fra 149 i 2024 til 93 i 2025 - dvs. 56 færre magtanvendelser end året før. Antallet af ikke tilladte magtanvendelser er faldet fra 12 i 2024 til ingen i 2025. 

Fordeling i antallet af magtanvendelser på børne- og ungeområdet i Slagelse Kommune:

Fordelingen af de 93 magtanvendelser på børne- og ungeområdet 2025:

• § 8 Afværgehjælp – 1 
• § 9 Magtanvendelse –69
• § 10 Tilbageførsel ved rømning– 1
• § 12 Tilbageholdelse –2
• § 16 Rumundersøgelse/personundersøgelse -20

Se bilag 1 for uddybende forklaring på ovenstående typer af magtanvendelser. Det samlede antal indberettede magtanvendelser på 93 fordeler sig på i alt 14 forskellige børn og unge, og fordeler sig sådan, at der er indberettet: 

• 22 magtanvendelser på et barn, 18 magtanvendelser på et barn, 16 magtanvendelser på et barn, 10 magtanvendelser på et barn, 6 magtanvendelser på tre børn, 2 magtanvendelser på to børn samt 1 magtanvendelse på fem børn. 

Alle indberettede magtanvendelser på børn og unge anbragt af Slagelse Kommune, vurderes af Afdeling Børn og Families to anbringelseskonsulenter. De indberettede magtanvendelser indkommet i 2025, er det anbringelseskonsulenternes vurdering, at de generelt har været velbeskrevet og med høj faglighed. Dokumentationspraksis på anbringelsesstederne er af god kvalitet, og det vurderes, at der er et udpræget fokus på, at alle episoder indberettes. 

Faldet i antallet af indberettede magtanvendelsen i 2025 sker primært fordi der har været et fald i fysisk magtanvendelse (§9), fra 116 i 2024 til 69 i 2025. Der er samtidig også et fald i antal børn der oplever magtanvendelse. I 2024 var det 21 børn, i 2025 var det 14 børn.  Det store fald i fysisk magtanvendelse, skyldes blandt andet, at der er blevet iværksat en mere omfattende, støttende og skærmende pædagogisk indsats, som har haft en god og positiv effekt for de unge.

I de øvrige sager, hvor der er indberettet mange magtanvendelser på enkelte børn, er der tale om børn, der er præget af komplekse og indgribende vanskeligheder, der kræver langsigtet døgnbehandling. 

I 2025 har der ikke være ulovlige magtanvendelser og dette tilskrives, at der er iværksat pædagogiske indsatser som har haft positiv effekt. Samtidig har der fra anbringelseskonsulenterne i Slagelse Kommune været et særligt stort fokus på magtanvendelsernes lovlighed og dialog og tilbagemeldinger til anbringelsesstederne.

Generelt er Slagelse Kommunes anbringelseskonsulenter i tæt dialog med ledelsen på anbringelsesstederne og anbringende myndighed i de tilfælde, hvor der indberettes mange magtanvendelser på samme barn, samt ved indberetning af ikke tilladte magtanvendelser. Dette for at iværksætte tiltag for at nedbringe antallet af magtanvendelser. Der iværksættes som oftest ekstra pædagogisk støtte i en afgrænset periode.

Fordeling af magtanvendelser på Slagelse Kommunes tilbud samt på private eller udenbys tilbud:

Der ses et fald af antallet af magtanvendelser på kommunens egne tilbud i 2025. En stadig større andel af de anbragte på eksterne tilbud, ses at have udfordringer der i nogle tilfælde udtrykkes i en udadreagerende adfærd.

Børn og Familie vil fortsat arbejde på at forebygge og nedbringe andelen af magtanvendelser – dette ud fra et samlet hensyn til barnet/ den unge, da magtanvendelse kan være et voldsomt indgreb. Der vil ligeledes være fokus på systematisk kompetenceudvikling og opfølgning, således at det pædagogiske personale har de bedste forudsætninger for at støtte barnet/ den unge og undgå, at situationer udvikler sig i en sådan grad, at en magtanvendelse vurderes nødvendig.

Retligt grundlag

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget får næste afrapportering om et år.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Center for Skole og Dagtilbud og afdeling Børn og Familie i Center Børn og Unge har i henholdsvis 2024 og 2025 modtaget puljemidler til styrkelse af undervisning for anbragte og udsatte børn og unge. Midlerne er anvendt til at sikre implementering af en række lovændringer på området og tværfaglig koordinering, styrket myndighedsansvar og bedre sammenhæng mellem social- og skoleområdet. I denne sag gives der afsluttende status på anvendelsen af midlerne og implementering af lovændringerne.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur og Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om afsluttende status på øget tilskud til at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge.

Sagens indhold

Den 1. januar 2024 trådte en ny lovgivning i kraft, som led i reformen Børnene Først, med fokus på at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge. Lovgivningen stiller krav om, at børn på anbringelsessteder eller i dagbehandlingstilbud skal sikres den undervisning de har krav på, gennem interne skoler. Interne skoler er betegnelsen for undervisningstilbud til børn og unge på anbringelsessteder eller i dagbehandlingstilbud.

Til implementeringen modtog Slagelse Kommune to puljebevillinger fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Puljemidlerne er fordelt sådan:

• Skole og Dagtilbud modtog 650.000 kr. til udarbejdelse af kvalitetsaftaler og en styrket tilsynspraksis.
• Børn og Familie modtog 200.000 kr. til at sikre bedre skoleovergange og korrekt match mellem barn/ung og skoletilbud i forbindelse med anbringelsessager.

De samlede 850.000 kr. er anvendt i 2025. Det daværende Socialudvalg er senest orienteret om status på øget tilskud til at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge i juni 2025.

Der er aflagt afsluttende statusrapport til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) i marts 2026. Den afsluttende statusrapport fremlægges til orientering for Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Afsluttende status på implementering

Skole og Dagtilbud
Slagelse Kommune har i puljeperioden gennemført en række aktiviteter, der har understøttet implementeringen af styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og unge. Med puljemidlerne er der sikret projektledelse, udarbejdet kvalitetsaftaler, styrket tilsynspraksis og etableret et tydeligere samarbejde mellem interne skoler, PPR og Socialtilsynet.

Aktiviteterne har imødekommet kommunens implementeringsbehov ved at styrke den tværfaglige koordinering, kvalitetssikring samt tydeliggøre roller og ansvar på tværs af områderne.

Arbejdet har blandt andet omfattet udvikling og kvalificering af kommunens tilsynspraksis, herunder udarbejdelse af nyt tilsynsskema og gennemførelse af tilsyn på interne skoler, ligesom der har været et tæt og løbende samarbejde med Socialtilsynet om rolleafklaring, metodevalg og koordinering af tilsynsaktiviteter.

Kvalitetsaftalerne blev udarbejdet i sidste projekt år, og der har i indeværende år været fokus på systematisk opfølgning i forbindelse med tilsynsbesøg. Dette har omfattet dialog om målopfyldelse, dokumentation af undervisningskvalitet samt identificering af opmærksomhedspunkter og udviklingsbehov. Erfaringen er, at aftalerne understøtter et fælles fagligt udgangspunkt og bidrager til en mere struktureret og kvalificeret dialog med de interne skoler.

Tilsynet er samtidig intensiveret med fokus på både socialfaglige, undervisningsmæssige og økonomiske dimensioner, og samarbejdet med Socialtilsynet har bidraget til en mere helhedsorienteret tilgang.

Der er desuden gennemført møder med relevante aktører med henblik på at afklare roller, opgaver og samarbejdsflader i samarbejdet med PPR. Dette har øget klarheden og skabt en fælles forståelse, samtidig med at der er identificeret behov for fortsat kapacitetsopbygning i almenområdet.

Børn og Familie
Puljen har understøttet implementeringen af den nye lovgivning om styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og unge, med særligt fokus på tværfaglig koordinering, styrket myndighedsansvar og bedre sammenhæng mellem social- og skoleområdet. I projektperioden (nov. 2024 – dec. 2025) blev der etableret en fuldtids skolekonsulentstilling i Anbringelses- og familieplejeteamet, fordelt på to medarbejdere. Skolekonsulenterne har haft ansvar for tværfaglig koordinering, processtyring og opfølgning på trivsel og fravær.

Indsatsen havde til formål at sikre hurtigere og mere kvalificerede skolematch, reducere ventetid ved anbringelser, forebygge skolevægring og systematisere dataindsamling. Målgruppen omfattede nye anbringelser, børn i mistrivsel i dagbehandlingstilbud og børn i mistrivsel i både interne og almene skoletilbud.

• Projektet gennemførte 31 skolematch, hvoraf hovedparten vedrørte dagbehandling og specialklasser, hvilket afspejler målgruppens kompleksitet. Den gennemsnitlige ventetid fra anbringelse til skolestart var 18 dage.
• Der er udviklet faste procedurer og skabeloner for visitation, match og tværfaglige møder, hvilket har øget kvaliteten og sikret bedre sammenhæng i indsatserne. Erfaringerne viser dog, at uklar ansvarsplacering mellem PPR og rådgivere tidligere medførte ventetid og uens praksis. En mere systematisk og tidlig inddragelse af de pågældende kommuner hvor barnet er anbragt, viste sig at reducere ventetid og styrke matchkvaliteten.

Projektet peger på behovet for skærpet opmærksomhed på anbragte børn i skoleregi, herunder organisatoriske modeller, der sikrer kontinuitet og opfølgning. Slagelse Kommune vil fremadrettet videreudvikle procedurer, tydeliggøre snitflader og igangsætte skolematch tidligere i anbringelsesprocessen. Derudover vil ledelsen prioritere fokus på skolegang i anbringelsesforløbene og styrke samarbejdet med PPR gennem løbende tværfaglige møder. 

De nyudviklede sagsgange for visitation og skolematch forankres som en fast del af den daglige praksis og anvendes fremadrettet systematisk i alle nyanbringelser. Herunder at visitering til skole igangsættes langt tidligere i anbringelsesprocessen for at sikre skoletilbud ved anbringelsesstart.
Familieplejeteamet, hvor skolekonsulenterne i projektperioden var forankret, vil den kommende periode være tovholdere på, at procedurer og arbejdsgange benyttes og følges.
En tovholder fra familieplejeteamet og tilsvarende fra PPR vil afholde halvårlige tværfaglige opfølgningsmøder for at dele erfaringer og justere arbejdsgange efter behov.  

Retligt grundlag

Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.

Lov om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelsen af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge mv.)

Bekendtgørelse om specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand og kvalitetsaftaler m.v. i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem (Kvalitetsaftalebekendtgørelsen).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Den samlede bevilling på tværs af Skole og Dagtilbud og Børn og Familie giver kommunen en fleksibel ramme for anvendelsen af de bevilgede midler. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Afdeling Trivsel og Udvikling i Børn og Unge søger pulje til udbredelse af familiehuse i hele landet 

Social- og Boligstyrelsen har udmeldt en tredje ansøgningspulje til udbredelse af familiehuse i hele landet med frist den 6. juni 2026. Slagelse Kommune har ikke tidligere modtaget midler fra puljen. Ansøgningspuljens formål er at yde tilskud til at støtte og vejlede sårbare småbørnsfamilier og kommende forældre gennem udbredelse af familiehuse som en samlet indgang til kommunens tilbud på småbørnsområdet. Der kan søges om midler til etablering eller udvidelse af et eksisterende familiehus, med det formål at udbrede tidlige, forebyggende tilbud og indsatser til målgruppen. Slagelse Kommune har i dag 4 familiehuse, hvoraf et er et småbørshus for kommende forældre og forældre med børn op til 3 år. Familiehusene er forankret under afdeling Trivsel og Udvikling i Center Børn og Unge. Et eksternt konsulentbureau "Konsulenthuset Horslund" bistår med at varetage projektledelsen ved tilsagn. Dette finansieret af puljemidlerne. 

Samarbejdsaftale mellem FGU Syd- og Vestsjælland og tre sjællandske kommuner 

 Der pågår en proces omkring en ny samarbejdsaftale med FGU Syd- og Vestsjælland og tre af de sjællandske kommuner, Næstved, Vordingborg og Slagelse Kommune. Der har været nedsat en tværkommunal arbejdsgruppe i forhold til at revidere den eksisterende samarbejdsaftale, som blev indgået i sommeren 2024. Den nye aftale behandles på FGU's bestyrelsesmøde ultimo maj 2026, og herefter afholdes en fælles møde mellem FGU Syd- og Vestsjælland og de tre kommuner, hvor samarbejdsaftalen underskrives. Herefter vil udvalget blive orienteret om samarbejdsaftalen

Invitation til temamøde om socialområdet

Denne invitation til temamøde om socialområdet bedes videresendt til medlemmer af udvalg med ansvar for socialområdet samt økonomiudvalget.

Kære kommunalpolitiker

KL afholder i august temamøder for kommunalbestyrelsesmedlemmer i udvalg med politisk ansvar for socialområdet samt økonomiudvalg. På temamøderne introducerer vi til nogle af de fortsat nye reformer, der har betydning for børne-, familie- og voksenområdet i kommunerne. Samtidig giver møderne mulighed for sparring med ligesindede fra andre kommuner om den vigtige rolle, I har taget på jer.

Temamødet afholdes tre forskellige steder i landet med samme program kl. 16.00 - 19.00:

• –Den 17. august, Comwell i Horsens 
• –Den 18. august, Comwell i Odense
• –Den 19. august, Comwell i Roskilde.

Mange har allerede tilmeldt sig, og der er fortsat mulighed for at komme med. Se programmet for mødet og tilmeld jer her. Tilmeldingsfrist er den 15. maj 2026.

Temamøderne er udelukkende for kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Lokalt Skole OL svømmestævne i Slagelse Kommune

Tirsdag den 21. april og torsdag den 23. april deltog ca. 400 elever fra 4. og 5. klasse i et lokalt Skole OL svømmestævne i Slagelse Kommune. I alt 19 klasser fra 7 skoler deltog i stævnet, som blev afviklet i Korsør Svømmehal og Slagelse Svømmehal.

Formålet med Skole OL-stævnet var at give eleverne positive idrætsoplevelser med fokus på fællesskab, bevægelsesglæde, færdigheder og fairplay. Eleverne deltog klassevis i forskellige vandaktiviteter i varierende sværhedsgrader, så alle kunne være med og blive udfordret uanset svømmeniveau.

De klasser, der opnåede den bedste samlede score i henholdsvis 4. og 5. klasse, kvalificerede sig til den nationale Skole OL-finale.

SVØM Slagelse Korsør stod for den praktiske afvikling af stævnet, mens Fritidsafdelingen i Slagelse Kommune understøttede og bidrog til koordineringen.

Skolefødselsdage

Stillinge Skole har 70 års fødselsdag mandag d. 27.april. Det fejres med udvidet morgensang fra 8.15-8.45, lidt åbent hus i tidsrummet 9-10 (kaffe og kage for evt. besøgende), samt plantning af et træ, som start på skolens lille naturfagshave ca. 11.00. Udvalgsformanden deltager i arrangementet.

Kirkeskovsskolen fejrer 70 års fødselsdag torsdag den 28. maj fra kl. 16:30-18:30. Det bliver markeret med åbent hus for alle, nuværende som tidligere elever/forældre. En ”tidsrejse” fra 1956 til 2026. Præmiere på skolens 5.-6. klasses egenproducerede video om skolens historie. Lege og andre aktiviteter i skolegården.
Kirkeskovens Børnehave er en naturlig del af dette arrangement og den lokale idrætsforening Ørslev Bjerge deltager også. Udvalgsformanden deltager i arrangementet.

Borgerhenvendelser vedrørende udmøntning af statslige midler på dagtilbudsområdet

Administrationen har modtaget to borgerhenvendelser, som er sendt til udvalgsformanden og borgmesteren, med spørgsmål til, om Slagelse Kommune i forbindelse med Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af sagen om udmøntning af statslige midler på dagtilbudsområdet. Henvendelserne har handlet om hvorvidt Slagelse Kommune handler i overensstemmelse med gældende regler, herunder om kommunen er forpligtet til at anvende alle midlerne på dagtilbudsområdet, herunder til ansættelse af pædagogisk personale ud over det, der følger af gældende lovkrav.

De statslige midler på dagtilbudsområdet er tilført kommunerne som en del af bloktilskuddet. Det politiske forlig i folketinget blev indgået i forbindelse med finanslovsforhandlingerne hvilket er baggrunden for udmøntningen. Den lovgivning, der efterfølgende skulle vedtages for at beskrive ændrede krav og opgørelsesmetoder blev ikke vedtaget inden folketingsvalget, hvorfor vi endnu ikke kender den endelige lovtekst. Hensigten i loven er at midlerne skal understøtte nedsættelse af forældrebetalingen samt en mere retvisende opgørelse af minimumsnormeringer, hvor pædagogiske ledere fremadrettet ikke skal indgå i beregningen. Formålet er, at minimumsnormeringerne i højere grad skal afspejle de medarbejderressourcer, der er tæt på børnene.

Efter de gældende regler opgøres minimumsnormeringer som et årligt gennemsnit på kommuneniveau og ikke som et krav, der til enhver tid skal være opfyldt i den enkelte institution eller på den enkelte stue. Slagelse Kommunes foreløbige beregninger viser, at kommunen fortsat forventer at overholde minimumsnormeringerne. Det skyldes, at opgørelsen beror på samlede årlige data, og at den endelige opgørelse derfor først kan foretages, når hele perioden foreligger. Beregningerne viser desuden, at kommunen også forventer at kunne overholde minimumsnormeringerne i en opgørelse, hvor pædagogiske ledere ikke medregnes.

Det er på den baggrund administrationens vurdering, at de centrale hensyn bag den politiske og aftalemæssige forståelse mellem regeringen og KL i vidt omfang allerede realiseres i Slagelse Kommune i 2026, idet forældrebetalingen nedsættes, og kommunen fortsat forventer at kunne overholde minimumsnormeringerne, hvis pædagogiske ledere ikke længere medregnes.

Baggrunden for de konkrete borgerhenvendelser er de borgmesterbreve som KL har udsendt i forbindelse med implementeringen, bloktilskud og manglende lovgivning. Her opfordrer KL til at udmønte pengene på dagtilbudsområdet. Da Slagelse Kommune allerede har prioriteret området så kommunen kan leve op til de nye krav stiller kommunen frit i forhold til en yderligere opnormering.

Spørgsmålet om en eventuel yderligere prioritering af midlerne beror herefter i udgangspunktet på en kommunalpolitisk vurdering og ikke på en retlig pligt.

Administrationen har desuden været i kontakt med KL om forståelsen af rammerne for udmøntningen af midlerne. KL er kommunernes interesse- og medlemsorganisation og ikke en statslig myndighed. Dialogen har efter administrationens vurdering ikke givet anledning til at ændre denne vurdering.

Administrationen vil inddrage den videre nationale regulering samt kommende lokale politiske beslutninger i den videre håndtering af området.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender referatet.