Handicap- og Psykiatriudvalget (2014-2018) – Referat – 6. november 2017



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2014-92115               Dok.nr.: 330-2017-345990                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 6. november 2017:
Fraværende: 
Udvalget besluttede i forbindelse med godkendelse af dagsordenen, at punkt 7 blev et lukket dagsordenspunkt.

2. 4. Budgetopfølgning pr. 30. september 2017 - Handicap - og Psykiatri (B)

2.     4. Budgetopfølgning pr. 30. september 2017 - Handicap - og Psykiatri (B)

Sagsnr.: 330-2017-66785               Dok.nr.: 330-2017-601804                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget
Beslutningstema
Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af september 2017.
Handicap- og Psykiatriudvalget godkender budgetopfølgningen, som indgår i en samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2017 at have et merforbrug for driftsudgifterne på 40,633 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 1,521 mio. kr.
Det forventede merforbrug for driftsudgifterne på 40,633 mio. kr. fordeler sig således:
Myndighed for Handicap og Psykiatri                            -25,499 mio. kr.
Myndighed for Rusmiddel                                              0,109 mio. kr.
Virksomheder                                                          -16,500 mio. kr.
Øvrige områder                                                          1,258 mio. kr.
Bilag 1 og bilag 1A angiver nærmere specifikation af forbruget på drifts- og anlægsudgifterne.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Der er 5 områder, som forventer merforbrug i 2017. Specialcenter Slagelse, VASAC Slagelse, Autisme Center Slagelse, Center for Psykosocial Udvikling Slagelse og Myndighed for Handicap og Psykiatri. Der er udarbejdet handleplaner på det forventede merforbrug for alle 5 områder. Se bilag 2, 3, 4, 5 og 6. Det forventede merbrug på Center for Psykosocial Udvikling Slagelse, drejer sig primært om den nedlukkede afdeling på Århusvej. Der er indledt særskilt proces for denne nedlukning, som er nærmere beskrevet i bilag 1.
Merforbruget i 2017 på Myndighed for Handicap og Psykiatri forventes ikke at kunne hentes ved yderligere initiativer/handleplaner i 2018/2019. Baggrunden for denne vurdering er, at der vedr. budget 2018 er foretaget en genberegning på baggrund af indeværende års aktiviteter fremskrevet til niveau 2018 samt forventede overgange fra Børn til Voksen. Genberegningen viser, at der i sammenhæng til budgettilførslen for 2018 kun lige er balance i budget 2018, og at den nuværende handleplan (bilag 5) skal være med til at understøtte denne balance i 2018. Det anbefales derfor, at merforbruget i 2017 på 25,499 mio. kr. finansieres af en kassefinansieret tillægsbevilling.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at Budgetopfølgningen ultimo september 2017 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet.
2.    at Merforbruget på Myndighed for Handicap og Psykiatri på 25,499 mio. kr. finansieres af en kassefinansieret tillægsbevilling.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 6. november 2017:
Fraværende: 
at 1: Godkendt. Udvalget ønsker fremadrettet at følge handleplaner månedsvist og ikke kvartalsvist.
at 2: Godkendt.

3. Anlægsregnskab 3 pavilloner ved Forsorgshjemmet Toften (B)

3.     Anlægsregnskab 3 pavilloner ved Forsorgshjemmet Toften (B)

Sagsnr.: 330-2016-58222               Dok.nr.: 330-2017-538388                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der fremlægges anlægsregnskab for reetablering af 3 pavilloner ved Forsorgshjemmet Toften i Slagelse
Baggrund
Byrådet godkendte den 19. september 2016 anlægsbevilling på 2,320 mio. kr. til genopførsel af 2 nedbrændte pavillonboliger samt genopførsel af 1 nedslidt pavillon, således de i alt 3 pavilloner genopføres som permanente boliger.
Pavillonerne blev genopført således, at de 2 sidst opførte boliger kunne tages i brug den 17. februar 2017.
Anlægsregnskabet viser:
Anlægsbevilling                                                          kr. 2.320.000
Afholdte anlægsudgifter                                             kr. 2.335.473
Merforbrug                                                                kr.     15.473
Merforbruget skyldes ekstraudgifter til opretning af terræn omkring de 3 pavilloner.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse kommune
Handlemuligheder
Med baggrund i regnskabet kan Byrådet beslutte at godkende regnskabet. Byrådet kan også beslutte at bede om supplerende oplysninger til regnskaberne.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at det fremlagte anlægsregnskab er retvisende og kan godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Merforbruget på kr. 15.473 foreslås finansieret af Ejendomsservice ved Kommunale Ejendomme
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
6.03/022300
-15
 
 
 
Anlæg
4.01/542500
 15
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at anlægsregnskabet for genetablering af 3 pavilloner ved Forsorgshjemmet Toften godkendes.
2.    at merforbruget kr. 15.473 finansieres af Ejendomsservice sted 022300
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 6. november 2017:
Fraværende: 
Godkendt.

4. Anlægsregnskab og skema C vedrørende 18 almene boliger med serviceareal - Kastanievej i Slagelse(B)

4.     Anlægsregnskab og skema C vedrørende 18 almene boliger med serviceareal - Kastanievej i Slagelse(B)

Sagsnr.: 330-2013-26673               Dok.nr.: 330-2017-635005                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der fremlægges anlægsregnskaber og skema C ved etablering af 18 almene handicapboliger og serviceareal på Kastanievej i Slagelse.
Baggrund
Byrådet godkendte 31. maj 2010 placeringen af 18 almene boliger ved Kastanievej på det tidligere kaserne areal, der ejes af Slagelse Kommune.
Byrådet godkendte 26. august 2013 tilsagn for støtte (skema A) og den 28. april 2014 anskaffelsessum (skema B) vedr. 18 almene boliger og serviceareal på Kastanievej, Slagelse.
August 2014 blev konstateret forurening/blød bud på byggegrunden. Byrådet godkendte den 24. november 2014 en særskilt anlægsbevilling vedr. forurening/blød bund på Kastanievej 12A-D i Slagelse og finansieringen sket via ejendomsstrategien, hvorfor disse grundforhold ikke påvirker dette anlægsregnskab.
Byrådet godkendte den 19. september 2016 at der blev disponeret 282.000 kr. af bevillingen til servicearealerne på Kastanievej til anlægsbevilling til genopførelse af Pavilloner på Toften.
Boliger og servicearealet blev taget i brug den 1. august 2015 hvor beboerne flyttede fra hhv. botilbud i Rosenkildeparken og hjemmefra.
Der kan nu fremlægges anlægsregnskab for boliger og serviceareal.
Regnskab for 18 ældre-/handicapboliger inkl. boligernes fællesarealer.
Det udarbejdede regnskab for de 18 boliger viser:
· En endelig anskaffelsessum for boligerne på 30.481.848 kr. inkl. moms svarende til et mindreforbrug på 444.600 kr. Mindreforbruget er beregnet ud fra den politisk godkendte anskaffelsessum efter licitationsresultatet på kr. 30.926.448 inkl. moms
· Der vedlægges regnskab for boligerne som bilag 1
· Der vedlægges skema C for boligerne som bilag 2
Regnskab for servicearealerne for personale
Det udarbejdede regnskab for servicearealerne:
· En endelig anskaffelsessum for servicearealerne på netto 1.714.252 kr. excl. moms efter modtagelse af servicearealtilskud fra staten på 720.000 kr. Sammenholdt med nettobevillingen på 2.007.736 kr. excl. moms viser regnskabet et mindreforbrug på 293.484 kr. før disponering af 282.000 til anlægsbevilling til genopførelse af Pavilloner på Toften. Efter disponeringen af 282.000 kr. er det tilbageværende mindreforbrug på 11.484 kr. excl. moms
· Der vedlægges regnskab for serviceareal som bilag 1
· Der vedlægges skema C for serviceareal som bilag 3
Der vedlægges samtidigt revisorerklæringer fra BDO for anlægsregnskaber og skema C for boliger og servicearealer som bilag 4A-C.
Retligt grundlag
Lov om almene boliger §§ 91, 98 og 127 vedrørende garanti og §§ 105, 115 og 115a vedrørende etablering samt Slagelse Kommunes regler for økonomistyring vedr. anlægsregnskaber over 2,0 mio. kr.
Handlemuligheder
De fremlagte regnskaber belyser ud fra gældende regler og praksis resultaterne af anlægsprojekterne for henholdsvis boligerne og servicearealer med en sammenholdning af de givne bevillinger og de afholdte udgifter. Hertil kommer den udarbejdede, vedlagte revisionsrapport.
Med baggrund i regnskaberne og revisionsrapporterne kan Byrådet beslutte at godkende regnskaberne med tilhørende skema C. Byrådet kan også beslutte at bede om supplerende oplysninger til regnskaberne.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at de fremlagte anlægsregnskaber med tilhørende revisionsrapport kan godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Mindreforbruget vedr. boligerne indgår i den endelige finansiering af boligerne og skal derfor ikke tilføres kassen.
Det samlede mindreforbrug vedr. servicearealet på i alt 11.484 kr. foreslås tilført kassen
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
4.01
 
-11
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
11
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Borgere, der anvises en bolig i en af de 18 boliger vil afhængig af indtægtsgrundlag i form af kontanthjælp, førtidspension eller alderspension være berettiget til boligsikring eller boligydelse efter en individuel beregning
Indstilling
Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at anskaffelsessummen for de 18 boliger på 30.481.848 incl. moms godkendes.
2.    at Skema C for de 18 almene boliger godkendes
3.    at anskaffelsessummen for serviceareal på 1.714.252 kr. excl. moms godkendes.
4.    at Skema C for servicearealet godkendes
5.    at mindreforbruget vedr. servicearealet på 11.484 kr. excl. moms tilføres kassen.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 6. november 2017:
Fraværende: 
Godkendt.

5. Henvendelse fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. Cafe Backstage (D)

5.     Henvendelse fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. Cafe Backstage (D)

Sagsnr.: 330-2017-77382               Dok.nr.: 330-2017-673516                                          Åbent
Kompetence: Handicap og Psykiatriudvalget
Beslutningstema
Rådet for Socialt Udsatte I Slagelse har i brev af 12. oktober 2017 rettet henvendelse til Handicap og Psykiatriudvalget vedr. det fremtidige grundlag for driften af Cafe Backstage i Skælskør
Baggrund
Rådet for Socialt Udsatte oplyser, at budgetvedtagelsen for 2018 betyder, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget – Jobcenteret, stopper med køb af forløb hos Cafe Backstage i Skælskør. Rådet ønsker i den forbindelse at blive hørt om Handicap og Psykiatriudvalgets overvejelser om Cafe Backstage’s fremtid.
Brev af 12. oktober 2017 fra Rådet for Socialt Udsatte vedlægges som bilag 1
Retligt grundlag
Af vedtægter for Rådet for Socialt Udsatte fremgår (§ 1, stk. 2) Rådet er høringspart og talerør for målgruppen i relevante spørgsmål, samt medvirkende til at styrke det fælles ansvar for socialt udsatte borgere i Slagelse Kommune samt (§ 2 nr. 2) Rådet skal høres om, initiativer, som har betydning for borgere der er socialt udsatte
Handlemuligheder
Lederen af Rusmiddelcenteret Lena Andersen deltager i orienteringen.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Jobcenteret har indgået aftale med Cafe Backstage om løbende at råde over 20 pladser i Cafe Backstage. Betaling for de 20 pladser udgør kr. 999.500 i 2017
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at henvendelsen fra Rådet for Socialt Udsatte drøftes
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 6. november 2017:
Fraværende: 
Lena Andersen, leder af Rusmiddelcenteret orienterede om tilbuddet Cafe Backstages konstruktion og funktion. Udvalget drøftede, at der er behov for en dialog med jobcenteret omkring i en periode eventuelt at arbejde med tilbuddet takstbaseret, så tilbuddet drives videre som virksomhed for beskæftigelse. Udvalget ønsker en sag på det næste udvalgsmøde, som beskriver denne konstruktion. Et enigt udvalg ønsker, at Cafe Backstage fortsætter som tilbud.

6. Takstanalyse til sikring af retvisende takster i 2018 (D)

6.     Takstanalyse til sikring af retvisende takster i 2018 (D)

Sagsnr.: 330-2017-62592               Dok.nr.: 330-2017-656844                                          Åbent
Kompetence: Handicap og Psykiatriudvalget
Beslutningstema
Med baggrund i den udarbejdede - Redegørelse for forventede budgetoverskridelser i CHP i 2017 – besluttede Handicap og Psykiatriudvalget den 10. oktober 2017 at udvalget snarest muligt skal præsenteres for en takst analyse der skal belyse de forhold der har betydet budgetoverskridelser i 2017 til sikring af retvisende takster i 2018.
Der er nu udarbejdet en analyse, der på en række forhold kan danne grundlag for at udvalget kan drøfte og beslutte hvilke forudsætninger administrationen skal indarbejde i de endelige takster for 2018. De beregnede takster vil blive kvalificeret yderligere frem mod den endelige godkendelse i udvalgets møde den 4. december 2018.
Baggrund
En gennemgang af de konstaterede budgetoverskridelser i virksomhederne peger på 3 forhold der er hovedårsagerne til konstaterede budgetoverskridelser:
1. Merudgifter vedr. enkeltborgere
2. Mindre indtægter som følge af ledige pladser
3. Økonomisk balance mellem serviceniveau og budgetgrundlag
4. Belysning af virkninger for Myndigheden/køberen af de foreslåede takstændringer.
Administrationen har til fremlæggelse af denne takst analyse fokuseret på, at de 2 økonomisk tungestvejende årsager vedr. 1) merudgifter til enkeltborgere og 2) mindre indtægter som følge af ledige pladser er analyseret først. Forholdet vedr. 3) økonomisk balance mellem serviceniveau og budgetgrundlag vil blive belyst i forbindelse med fremlæggelse af de endelige takster for 2018 til udvalgets møde den 4. december 2017
I den efterfølgende gennemgang af afsnit 1, 2 og 4 herunder samt i de tilhørende bilag er de økonomiske beregninger vist i 2017 niveau.
Alle de omhandlede tilbud til borgere, der belyses er omfattet af Rammeaftale mellem kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland med den tilhørende takstaftale, der fastlægger vilkårene for beregning af takster.
1.Merudgifter vedr. enkeltborgere.
Ved Autisme Center Vestsjælland (ACV) ydes bo- og dagtilbud til borgere hvor de direkte tilknyttede personaleudgifter i 2017 ikke har kunnet dækkes af den højeste godkendte takst i 2017. Den højest godkendte takst udgør i 2017 vedr.:
Tilbudstype
Takst kr. døgn/dag
Aktivitets og samværstilbud Stor støtte
577,-
Botilbud i almen bolig § 105 – takst 4
3.561,-
Botilbud § 108 – takst 4
3.777,-
Der er aktuelt tale om 9 borgere. I løbet af 2017 har der været tale om 12 borgere hvor af 3 borgere ikke mere modtager tilbud ved ACV
Personaleudgifterne har ikke kunnet dækkes som følge af 2 forhold:
· Skærpede krav vedr. personaledækning og tilrettelæggelse af tilbuddet fra Social Tilsyn Øst omkring beboere med adfærdsmæssige problemer herunder i forhold til medbeboerne.
· Krav vedr. personaledækning fra Arbejdstilsynet omkring beboere med udadrettet adfærdsproblemer i forhold til sikkerhed for personalet.
For at kunne prisfastsætte en takst i de beskrevne situationer, inden for de tilbud ACV udbyder stilles forslag om, at der fra 1.1.2018 fastsættes en takst 5 og 6 for begge typer botilbud ved ACV og to tilsvarende højere takster end stor støtte vedr. aktivitets- og samværstilbud.
For botilbud foreslås indarbejdet 5 pladser efter servicelovens § 108 og 5 pladser efter almen bolig lovens § 105. De i alt 10 takstpladser konverteres fra takst 4 til henholdsvis takst 5 og 6, således det samlede pladstal ved ACV forbliver uændret.
En foreløbig beregning af de i alt 6 nye takster sammenholdt med de gældende højeste takster vises herunder:
Botilbud
Gældende
Takst 4 pr. døgn
Ny
Takst 5 pr. døgn
Ny
Takst 6 pr. døgn
Servicelovens § 108
3.777
5.044
10.779
Almen bolig § 105
3.561
4.962
10.636
Aktivitets- og Samværstilbud
Stor
støtte
Ekstra
Stor støtte
Ekstra
Stor støtte +
§ 104
577
824
1.557
En nærmere beskrivelse af tilbuddene og tilhørende takster fremgår:
· Vedr. beskrivelser af tilbuddene i bilag 1
· Vedr. 4 nye takster for botilbud i bilag 2
· Vedr. 2 nye takster for aktivitets og samværstilbud i bilag 2
De ovenfor viste nye bruttotakster indeholder overheadudgifter efter den gældende takstaftale og er derfor højere end de i bilag 2 viste nettotakster.
2. Mindreindtægter som følge af ledige pladser
Ved Specialcenter Slagelse var der 1. januar 2017 i alt 10 ledige botilbud. Aktuelt pr. 23. oktober 2017 er der 13 ledige pladser i botilbud. Siden 1 januar 2017 er der sket i alt 14 fraflytninger, dødsfald m.v. Tilsvarende er siden 1. januar 2017 sket 11 indflytninger af nye borgere.
Efter sammenlægning af Specialcenter Øst og Vest fra 1. januar 2017 har nu Specialcenter Slagelse i alt 240 botilbud. I samtlige 240 botilbud anvendes en såkaldt belægningsprocent på 98% ved beregning af takster. Den anvendte belægningsprocent på 98% betyder, at der i takstberegningerne senest for 2017 er taget højde for op til 4,8 ledige boliger inden for de 240 botilbud i løbet af et kalenderår.
Med henblik på en revurdering af belægningsprocenten, der skal anvendes i taksterne for 2018 er udarbejdet en analyse af belægningen i 2017, samt af den aktuelle alderssammensætning af beboerne i Specialcenter Slagelse m.m. Analysen fremgår af bilag 3.
På baggrund af analysen stilles forslag om at belægningsprocenterne:
· I botilbud efter § 108 i Specialcenter Slagelse i 2018 fastsættes til 95%
· I botilbud efter § 105 i Specialcenter Slagelse i 2018 fastsættes til 95%
Belægningssituationen ved Specialcenter Slagelse’s i alt 165 pladser med aktivitets og samværstilbud efter § 104 er ikke udfordret, idet der i disse pladser også indgår borgere der har dagtilbud ved Specialcenter Slagelse, men ikke bor i et af de 240 botilbud, men f.eks. bor i egen bolig uden for et botilbud.
3.Økonomisk balance mellem serviceniveau og budgetgrundlag
Sikring af økonomisk balance mellem det gældende budgetgrundlag og det serviceniveau, der tilbydes og leveres i de enkelte tilbud analyser frem til fremlæggelse af de endelige takster for 2018 til udvalgets møde den 4. december 2017.
I denne analyse vil bl.a. indgå belysning af:
a) Transportudgifter - sammenhæng mellem serviceniveau og budget herunder bortfald af beboeres betaling for transport siden 1. september 2016.
b) Mulighed for nedsættelse af enhedsomkostninger.
4.Virkning af de foreslåede takster for Myndigheden/køber
Med udgangspunkt i de foreslåede tilpasninger af taksterne i afsnit 2 og 3 er foretaget beregning af virkningerne af takstændringerne i 2018 ud fra de aktuelt visiterede borgere til SPS.
Der er i alt 118 borgere ved SPS berørt af takst forslaget i afsnit 3 med Slagelse Kommune som betalings kommune.
Merudgifterne vedr. de 118 borgere ved SPS vil i 2017 pris udgøre        kr. 2.600.000
Retligt grundlag
Takstaftalen i Rammeaftale mellem kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland.
Reglerne for økonomistyring og ledelsestilsyn i Slagelse Kommune.
De berørte virksomheder skal indgå nye aftaler med Myndigheden i handlekommunerne i form af sagsopfølgning i forhold til hvert enkelt individuelle borger for at kunne indgå aftaler om anvendelse af helt nye takster. Når der alene er tale om en regulering af allerede aftalte takster herunder regulering af belægningsprocenter kan driftsherren – Slagelse Kommune – beslutte takststigningen, som der efterfølgende kan ske orientering om til køberkommunerne.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at godkende, at de belyste årsager og de foreslåede løsninger indarbejdes i taksterne som grundlag for fremlæggelse af de endelige takster for 2018 til behandling i mødet den 2. december 2018. Udvalget kan bede administrationen belyse og beregne yderligere forhold til brug for fastlæggelse af taksterne for 2018.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at de 2 foreslåede ændringer vedr. takster:
· Anvendelse af en takst 5 og 6 for botilbud og aktivitetstilbud ved ACV og
· Anvendelse af en belægningsprocent i botilbud ved SPS på 95% i 2018
vil imødegå de 2 hovedårsager til budgetoverskridelser der er i 2017, for året 2018 og fremover.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den foreslåede takstændring ved nedsættelse af belægningsprocenten fra 98% til 95% betyder, at takstindtægterne i 2018 ved Specialcenter Slagelse forøges med 5,1 mio. kr.
Konsekvenser for andre udvalg
Der sker alene ændringer i takster vedr. tilbud til voksne borgere, som ikke købes af andre udvalg i Slagelse Kommune
Indstilling
Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at der indarbejdes en takst 5 og 6 for botilbud, samt 2 højere takster for aktivitets- og samværstilbud ved ACV i forslag til takster for 2018
2.    at belægningsprocenten i 240 pladser i botilbud ved SPS indarbejdes med 95% i forslag til takster for 2018.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 6. november 2017:
Fraværende: 
at 1 Udvalget støtter, at der indarbejdes de foreslåede takster,
at 2 Udvalget støtter, at belægningsprocent indarbejdes 95 %.
Udvalget ønsker, at udfordringerne med at være sælgerkommune, hvor taksten kun kan genforhandles en gang om året, skal diskuteres i regi i rammeaftalen.

7. Meddelelser (O)

7.     Meddelelser (O)

Sagsnr.: 330-2017-6656                 Dok.nr.: 330-2017-346285                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget
1)Trafikforhold på Rosenkildevej og Valmuevej
2)Afslag Nødovernatningspuljen
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 6. november 2017:
Fraværende: 
1) Ønsker en sag på udvalgsmødet i december.
2) Afslag på nødovernatningspuljen. Udvalget ønsker, at der kommer en sag på udvalgsmødet i december, som beskriver muligheden for at få en permanent løsning/køb af egen overnatningsvogn. Endvidere ønsker udvalget at få en sag på, om de nye hjemløsetal.
3)Magleby - indsat meddelelse:
Udvalget blev orienteret af administrationen om, hvilke borgeraktiviteter der aktuelt er på Magleby. Udvalget ønsker en sag på det kommende udvalgsmøde i december, som beskriver forløbet i sagen, samt en analyse af Slagelse Kommunes aftaler med Magleby. Sagen på december udvalgsmødet skal være gennemgående for alle tre udvalg.

8. Eventuelt (O)

8.     Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2017-6670                 Dok.nr.: 330-2017-346488                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 6. november 2017:
Fraværende: 
Det næste udvalgsmøde afholdes på Cafe Backstage i Skælskør.
9. Lukket: Status på botilbud på Århusvej (D)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.