3. Årsrapportering Magtanvendelse 2017(O)
3. Årsrapportering Magtanvendelse 2017(O)
Sagsnr.: 330-2018-5393 Dok.nr.: 330-2018-313884 Åbent
Kompetence: Handicaprådet
Beslutningstema
Handicaprådet orienteres om årsrapportering Magtanvendelse
2017 samt Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser samt Børne- og
Ungeudvalget behandling heraf.
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser samt Børne- og
Ungeudvalget er hhv. 9. maj og 4. juni 2018 blevet orienteret om antal og
udvikling af magtanvendelser i år 2017 på botilbud for børn & unge og
voksne, som drives af Slagelse Kommune, samt for Slagelse Kommunes borgere med
ophold i private og udenbys botilbud.
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har der ud over
truffet beslutning om hvorvidt der skulle udarbejdes en handleplan version 3
for nedbringelse af magtanvendelser gældende for 2018-2019.
Udvalgenes beslutninger fremgår nedenfor.
Jonna Andersen deltager under punktet og præsenterer sagen.
Baggrund
Magtanvendelse er et indgreb i selvbestemmelsesretten og kan
kun benyttes overfor borgere med betydelig og varig nedsat psykisk
funktionsevne i situationer, hvor der er akut fare for alvorlig personskade.
Alle former for magtanvendelse kræver et lovgrundlag, fordi
den personlige frihed indskrænkes.
Lovgrundlaget for anvendelse af magtanvendelse på
voksenområdet reguleres af servicelovens §§ 126-129. Magtanvendelse på
børneområdet reguleres af Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Formålet med lovgrundlaget er at styrke retssikkerheden både for modtageren af
offentlig omsorg og for personalet.
Magtanvendelse skal altid være undtagelsen og må aldrig
erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk støtte.
Magtanvendelse skal registreres på særlige skemaer og
indberettes til Socialfagligt Team, der afgør om magtanvendelsen har været
lovlig og følger op på magtanvendelserne.
Forskellige former for magtanvendelse
Reglerne omkring magtanvendelse giver hjemmel for visse
former for magtanvendelse i den offentlige omsorgsudøvelse i forskelligt og
begrænset omfang. Som eksempler kan nævnes:
Akut fastholdelse eller føren (§126), i situationer,
hvor kommunalbestyrelsen (personalet) kan træffe afgørelse om at anvende fysisk
magt i form af at fastholde eller føre en person til et andet opholdsrum, når
der er nærliggende risiko for at personen udsætter sig selv eller andre for at
lide alvorlig personskade eller forholdene i det enkelte tilfælde gør det
påkrævet. Langt størstedelen af de indberetninger om magtanvendelser som
behandles i Socialfagligt Team er akut fastholdelse eller føren.
Alarmsystemer (§ 125), for eksempel pejlesystem, der
kan anvendes til at lokalisere bortkommen person, eller døralarm, der
orienterer personalet om, at en given person forlader boligen.
Fastholdelse (§ 126a) m.v. for eksempel, hvis der er
nærliggende risiko for at personen udsætter sig selv eller andre for at lide
alvorlig personskade, eller hvis det må anses for en absolut nødvendighed for
at udøve omsorgspligten i personlige hygiejnesituationer.
Tilbageholdelse i bolig (§127) for eksempel, hvis der
er nærliggende risiko for at personen ved at forlade boligen/tilbuddet udsætter
sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade.
Anvendelse af beskyttelsesmidler (§128) for eksempel
at fastspænde en person med stofseler for at hindre fald når forholdene gør
det absolut påkrævet. Der er ikke meddelt tilladelser hertil i 2010.
Optagelse i særlige botilbud uden samtykke for
eksempel hvis det er absolut påkrævet for, at personen kan få den nødvendige
hjælp, og hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig.
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har tidligere
besluttet, at antallet af magtanvendelser på kommunens virksomheder samlet set
skal nedbringes, og har i den forbindelse iværksat en politisk handleplan
(version 1 i 2014 og version 2 i 2016). I henhold hertil orienteres
udvalget om udviklingen af magtanvendelser gennem hele år 2017.
Antallet af magtanvendelse i 2017
Voksenområdet
Der identificeres et fortsat fald i antallet af
magtanvendelser:
· I
2017 har der været 205 magtanvendelser på voksenområdet.
1.
at I 2016 er der i alt 300 magtanvendelser. Der er således sket et fald i
magtanvendelser på 31,7% fra 2016 – 2017.
2.
at I 2015 var der i alt 546 magtanvendelser på voksenområdet på Slagelses
tilbud.
3.
at Samlet set er der i perioden med politisk handleplan sket et fald i
antallet magtanvendelserne fra 2015-2017 på 62,5%.
Ikke tilladte magtanvendelser
Magtanvendelser vurderes i henhold til servicelovens kapitel
24. En magtanvendelse er ikke tilladt, hvis den udøves i en situation, hvor der
enten
· ikke
er fare for personskade
· alle
pædagogiske metoder ikke er afprøvet
· hvor
personalets håndtering er konfliktoptrappende
· hvor
der ikke er tale om mindsteindgreb
· handling
på formodning
· tilsidesættelse
af borgerens selvbestemmelse
Udviklingen i de ikke tilladte magtanvendelser viser, at der
har været 25 ikke tilladte magtanvendelser i 2017. Det svarer til, at 12,2 % af
magtanvendelserne er ikke tilladte. I 2016 udgjorde de ikke tilladte
magtanvendelser 13,67%.
De ikke tilladte magtanvendelser i 2017 er typisk, hvor der
ikke er fare for personskade, der skal personalet løse situationen uden
anvendelse af magt, eller hvor personalet anvender magt uden, at alle
pædagogiske muligheder er afprøvet.
Fordeling af magtanvendelserne
ACV
På voksenområdet henhører de fleste magtanvendelser under
ACV. Der har i alt været 145 magtanvendelser i 2017 mod 241 magtanvendelser i
2016.
Særligt tre borgere tegner sig for størstedelen af det
samlede antal magtanvendelser på ACV i 2017.
· Borger
x (blå) med 32 magtanvendelser. Borgeren havde i 2016 83 magtanvendelser. Denne
borger er en udenbys borger, der i 3. kvartal 2017 flytter til andet mere egnet
botilbud i anden kommune.
· Borger
Y (rød) med 27 magtanvendelser i 2017 mod 49 magtanvendelser i 2016
· Borger
Z (grøn) med 12 magtanvendelser i 2017 mod 25 magtanvendelser i 2016
På Specialcenter Slagelse har der været 28 magtanvendelser i
2017 mod 21 i 2016.
På CPUS har der været en stigning til 19 magtanvendelser i
2017 mod 6 magtanvendelser i 2016. Magtanvendelserne fordeler sig på 7 borgere.
Antallet af magtanvendelser på Slagelse borgere på udenbys
tilbud er faldet i 2017 til 13 mod til 28 magtanvendelser i 2016.
Magtanvendelserne fordeler sig på 5 borgere.
Godkendte magtanvendelser
Der er i 2017 givet tilladelse til godkendt magtanvendelse
efter § 129 – flytning uden samtykke:
· 3
flytninger efter § 129 udenbys tilbud.
· 6
flytninger til nybygget tilbud i Slagelse Kommune
· 1
flytning til matchende tilbud inden for samme virksomhed
Børneområdet
Magtanvendelser de seneste over de seneste 3 år fordeler sig
således:
· I
2017 har der været 57 magtanvendelser
· I
2016 var der 79 magtanvendelser (31 af disse henhører under skole, så antallet
af magtanvendelser efter serviceloven udgør 48)
· I
2015 var der 172 magtanvendelser (56 af disse henhører under skole, så antallet
af magtanvendelser efter serviceloven udgør 116 magtanvendelser
· Samlet
set er der i perioden med politisk handleplan sket et fald i antallet af magtanvendelser
indenfor servicelovens område på 50,9 % (fraregnet magtanvendelser i skoleregi)
Der har således samlet været et fald i antallet fra 2015 og
til 2017, mens der ses en stigning i antallet af magtanvendelser fra 2016-2017
på 9 magtanvendelser.
Det er særligt et barn N (udenbys borger), som har 17
magtanvendelser i 2017. Socialfagligt Team er i tæt dialog med handlekommune
samt botilbud for at finde løsninger, der skal reducere antallet af
magtanvendelser.
Ikke tilladte magtanvendelser
1. januar 2017 trådte voksenansvarsloven i kraft. Det har
blandt andet den betydning, at der ikke må anvendes magt overfor børn, som ikke
er døgnanbragt på institution, men som er i aflastningstilbud. Med loven skal
magtanvendelse i institutionens interne skole ligeledes indberettes som
magtanvendelse for de børn, som er døgnanbragt.
I 2017 var der 11 ikke tilladte. 5 af disse er for
Slagelsebørn i udenbys eller private tilbud. 6 af disse magtanvendelser er i
Slagelse Kommunes tilbud.
· I
2016 var der samlet 7 ikke tilladte magtanvendelser.
· I
2015 var der 22 ikke tilladte magtanvendelser på børneområdet.
Fordeling af magtanvendelserne
ACV
På børneområdet har der været 36 magtanvendelser. 4 af disse
er ikke tilladt. 2 af de ikke tilladte er på døgntilbud (2 børn), og 2 af disse
er i aflastningstilbud (2 børn), hvor der ikke er hjemmel til at anvende magt.
På Specialcenter Slagelse har der været 2 magtanvendelser i
2017. Begge disse er ikke tilladte, da der er pågået i aflastningstilbud (1
barn). I 2016 var der ingen magtanvendelser på Specialcenter Slagelse.
Antallet af magtanvendelser på de udenbys tilbud er 5 i
2017, så uændret i forhold til 2016.
2 af disse er pågået i et aflastningstilbud (1 barn), mens
de øvrige 3 er ikke tilladte magtanvendelser overfor 3 børn.
Retligt
grundlag
· Lovgrundlaget
på voksenområdet reguleres af Lov om social service (SEL) § 126 samt § 126a-§
129 LBK nr. 102 af 29. januar 2018 og vejledning om magtanvendelse VEJ nr. 9043
af 29. januar 2018.
· Lovgrundlaget
på børneområdet er Bekendtgørelse af lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge LBK nr. 507 af 2. maj 2015 samt vejledning om voksenansvar for anbragte
børn og unge VEJ nr. 10370 af 21. december 2016.
Handlemuligheder
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan vælge at
tage årsrapporteringen til efterretning uden at iværksætte en handleplan
version 3 for nedbringelse af magtanvendelser for 2018-2019. Eller udvalget kan
beslutte at iværksætte en ny handleplan version 3 på baggrund af
årsrapporteringen.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at den politiske
handleplan version 1 (2014-2015) og version 2 (2016-2017) har spillet en
tydelig og effektiv rolle i nedbringelsen af antallet af magtanvendelser.
Handlingsplanernes fokus med nedbringelse af magtanvendelser er indarbejdet i
virksomhedernes daglige praksis med et stort fokus på forebyggelse. Virksomhederne
introducerer nyansat personale til lovgivning og praksis, og personalet har
deltaget i temadage og kurser i blandt andet etik, konfliktløsning.
Administrationen vil styrke fortsat nedbringelse af
magtanvendelser ved at:
· Styrke
dialogen med andre kommuner, hvor borgeren har mange magtanvendelser for at
sikre borgeren den rette indsats.
· Håndholdt
opfølgning på de ikke tilladte magtanvendelser med direkte dialog med borgerens
tilbud.
· Fortsat
dialog og sparring med virksomhederne om lovgrundlaget.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Børne- og Ungeudvalget orienteres om udviklingen af
magtanvendelser i år 2017.
Årsrapporteringen forelægges ligeledes til orientering i
Handicaprådet.
Indstilling
Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
4.
at Udvalget tager orienteringen til
efterretning.
2. at Udvalget tager stilling til,
om der skal iværksættes ny handleplan
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 9. maj 2018:
Fraværende: Jimmi Jørgensen (A)
Udvalget besluttede, at der ikke iværksættes en politisk
handleplan version 3, men at indsatserne i handleplan version 2 forsættes. Der
opstilles en målsætning med fortsat reduktion af magtanvendelserne, som også
indeholder en målsætning om reduktion af de ikke tilladte magtanvendelser.
Udvalget orienteres årligt om udviklingen i antallet af
magtanvendelser.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. juni 2018:
Fraværende:
Orienteringen blev taget til efterretning.
Udvalget orienteres om anvendelse af magtanvendelse i
dagtilbud og skoler.
Indstilling
Formanden indstiller,
1.
at Handicaprådet tager orientering til efterretning
Beslutning i Handicaprådet
den 19. juni 2018:
Fraværende:
Morten Bach Gaardboe
Rådet roste den positive udvikling samt beslutningen om at
forsætte indsatserne for at nedbringe antallet af magtanvendelser. Rådet tog
herefter orienteringen til efterretning.