Klima- og Miljøudvalget (2022-2025) – Referat – 4. december 2024

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Der foreligger nu et ideoplæg til en landbaseret kystsikring af Skælskør By udarbejdet på baggrund af en grundig inddragelse af borgerne i Skælskør. Der er stor interesse for projektet, som blev præsenteret for byens borgere og de respektive grundejere på møder hhv. d. 21. oktober og d. 31. oktober, på møderne deltog henholdsvis ca. 130 og 90. 

• På den baggrund skal Klima- og Miljøudvalget beslutte om der skal arbejdes videre med den landbaserede løsning foreslået i Idéoplægget og opstarte et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelsesloven.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan, og Erhverv indstiller, 

1. at Klima- og Miljøudvalget med udgangspunkt i idéoplægget godkender opstart af et kommunalt fællesprojekt for kystsikring af Skælskør By.

Sagens indhold

Der har generelt været stor opbakning til arbejdet og deltagerne har været meget aktive og konstruktive. Der er på nuværende tidspunkt afholdt følgende:

• Åbent borgermøde, d. 29. februar. Deltagere: ca. 200 (Bilag 1: Opsamling borgermøde)
• Grundejermøde, d. 3. april. Deltagere: ca. 60 (Bilag 2: Opsamling grundejermøde)
• Workshop 1 – d. 14. april. Prioritering af pladsen. Deltagere: ca. 20 (Bilag 3 Opsamling Workshop 1)
• Workshop 2 – d. 29. maj. Mulige løsninger. Deltagere: 32 (Bilag 4 Opsamling Workshop 2)
• Åbent borgermøde – d. 21. okt. Præsentation af idéoplæg. Deltagere: ca. 130 (Bilag 5 Notat fra præsentation af Idéoplæg)
• Grundejermøde – d. 31. okt. Idéoplæg og partsfordeling, Deltagere: ca. 90 (Bilag 6 Notat fra grundejermøde den 31. oktober)

Deltagerne er kommet med mange gode og konkrete ideer og pointer om alt fra materialevalg, linjeføring, kunstneriske greb, trafikdæmpning, finansiering og partsfordeling. Borgernes input er indgået i rådgiverens videre arbejde med et oplæg til en kystsikringsløsning.

Arkitektfirmaet Schønherr, som er rådgiver på projektet, har udarbejdet et idéoplæg med et løsningsforslag og et indledende økonomisk overslag. Idéoplægget viser, hvordan Skælskør kan sikres ved en kombination af terrænløft, landskabsbearbejdninger og mursektioner indpasset i det eksisterende miljø vha. materialevalg og indarbejdelse af kunst. Der har desuden været fokus på, at løsningen skal bidrage til byrummet og sikre plads til både den aktive havn og afholdelse af store arrangementer. Idéoplægget findes i bilag 7.

Der var generelt positive tilbagemeldinger på idéoplægget og de foreslåede løsninger langs Skælskør havn. Se opsamlingen fra Borgermøde d. 21. og grundejermøde d. 31. oktober i Bilag 5 og 6. Det er administrationens vurdering, at idéoplægget afspejler borgernes ønsker og prioriteringer.

Der er fortsat en række borgere der, selvom de synes idéoplægget viser gode byrumsløsninger, ikke mener at det er den rigtige løsning på oversvømmelsesudfordringen. De efterspørger en sluse-løsning med et højere sikringsniveau i yderfjorden ved estakaderne. En sådan sluseløsning vil, udover at sikre Skælskør, også skulle sikre Kobæk og andre oversvømmelsestruede områder med forbindelse til Skælskør Fjord.

Der er ikke kommet nye muligheder ift. at gennemføre denne type projekter i Natura2000-områder siden Klima- og Miljøudvalget i maj 2023 behandlede sagen og vedtog at der skulle arbejdes for en landbaseret løsning. Klima- og Miljøudvalgets beslutning hvilede på et arbejde i administrationen og politisk, hvor mulighederne er blevet afsøgt grundigt. Beslutningen er hængt op på EU-reglerne for projekter, der påvirker Natura 2000-områder. I dette tilfælde er det ikke muligt at gennemføre en sluseløsning, da der findes en eller flere alternative mulige løsninger.  

Bidragsfordeling

Løbende i processen er der blevet udvist stor interesse for finansiering og bidragsfordeling. På det første grundejermøde blev der med udgangspunkt i partsfordelingen fra Korsør præsenteret et estimat af udgifterne i Skælskør. I Skælskør er der dog langt færre grundejere til at dække udgifterne, og det vil derfor med modellen fra Korsør blive væsentligt dyrere at få sikret sit hus i Skælskør, se Notat om Bidragsfordeling i Skælskør i Bilag 8.

På det seneste grundejermøde afholdt d. 31. oktober, blev deltagerne bedt om at forholde sig til hvad der var vigtigt for dem i forhold til idéoplæggets løsning, finansiering og partsfordeling.

Drøftelsen skete på baggrund af en gennemgang af de forskellige partsfordelinger, som foreligger i Slagelse Kommune, herunder Korsør-modellen overført til Skælskør. I Bilag 3 er borgernes inputs og efterfølgende tilbagemeldinger noteret. Det skal bemærkes, at det er en kompleks problemstilling at forholde sig til, og der var desværre ikke afsat den nødvendige tid på mødet. Materialet skal derfor ses som en helt indledende tilkendegivelse.

Tilbagemeldinger som gik igen:

• Generelt var der mange, der udtrykker at det er vigtigt at få højvandssikret, og at projektet er godt. Det er vigtigt at få tilpasningerne med, så det bliver integreret i omgivelserne.
• Med det nuværende forhold mellem udgifter og antal grundejere bliver det for dyrt for den enkelte.
• Højvandssikringen af Skælskør bør finansieres gennem solidariske fordeling af udgifterne, hvor hele Skælskør er med til at finansiere højvandssikring.
• Kommunen bør øge sin andel i projektet og dermed nedbringe grundejernes udgifter.
• Fokus på hvem der reelt har nytte og hvornår man skal betale, her er der særligt fokus på hvad ens nytte reelt er, hvis det kun er et lille stykke af ens grund der sikres mod oversvømmelse.
• Brug principperne fra Korsør-modellen, som er fornuftig som udgangspunkt, men det er vigtigt at sænke kvm-prisen, så den svarer til den der er estimeret for Korsør. Se i øvrigt bilag 8.

På udvalgsmødet vil administrationen redegøre for sagen.

Retligt grundlag

Kystbeskyttelsesloven

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Byrådet vedtog den 23. maj 2023, at kommunen vil beholde ejerskabet over kystbeskyttelsesanlæg i by- og havnemiljøer, hvor kommunen har valgt at være bygherre. Ved kommunens fortsatte ejerskab vil projekterne skulle finansieres indenfor kommunens anlægsramme. Samtidigt opnås der fuld momsrefusion. I Skælskør er det indledende anlægsoverslag på 36 mio. kr., hvoraf 16 mio. kr. dækker kunst og byrumselementer. 

I det nuværende budget er der afsat 19,7 mio. kr. fordelt på 3,28 mio. kr. i 2026, 1 mio. kr. i 2027 og 15,5 mio. kr. i 2028.

Der tages udgangspunkt i budgetforligets bemærkning:

"Alle landets kommuner oplever klimaet forandre sig og have konsekvenser. I Korsør og Skælskør er der aktuelt to højvandssikringsprojekter i gang. Begge projekter skal være inddragende i deres processer, men de fysiske løsninger skal også være et aktiv i det gode byliv. De skal bidrage til at byerne er et godt sted at være. Derfor er der i budgettet afsat både de nødvendige midler til opførelsen af sikringerne, men også til, at der i processen kan arbejdes med gode snitflader mellem klimasikring og godt byliv."

Tværgående konsekvenser

Drift og vedligehold samt beredskab ved varsling om stormflod bliver en kommunal opgave og ligge hos Entreprenørservice. Desuden vil der være mulige snitflader til den kommende udviklingsplan for Skælskør.

Sagens videre forløb

I 2025 skal der, hvis der opstartes et kommunalt fællesprojekt, arbejdes med principper for partsfordeling, der tager højde for færre bidragsydere. Der foreslås en proces, hvor der i marts afholdes endnu et grundejermøde, hvor der er bedre tid til at grundejerne forholder sig til partsfordelingen. Der nedsættes en følgegruppe, med det formål at gøre samarbejdet med grundejerne mere smidigt. Efterfølgende afholdes der i maj et temamøde for Klima- og Miljøudvalget om partsfordeling.

Sideløbende udarbejdes der et total rådgiverudbud, som forventes afsluttet ultimo 2025. 

Kompetence

Klima-, Plan og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte om kystbeskyttelsesprojektet for Halskov Område 1, samt vedtægt og partsfordeling for ”Digelaget Halsskov Nord” kan sendes i høring

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender, at kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov, sendes i høring.

2. at Klima- og Miljøudvalget godkender, at vedtægt og partsfordeling for Digelaget Halsskov Nord sendes i høring.

Sagens indhold

Denne sag handler om et af tre kystbeskyttelsesprojekter i Halsskov, hvor grundejerne har et ønske om at få sikret deres boliger. De tre områder ses af oversigtskortet i bilag 1.

Sagen er tidligere behandlet i Miljø-, Plan- og Erhvervsudvalget, som i juni 2018 sendte projektet for område 1 i høring. Administrationen sendte desuden vedtægt og partsfordeling for det fremtidige digelag i høring i april 2019.

Dengang kom der 20 høringssvar primært om partsfordelingen og afgrænsning af området. Se hvidbog i bilag 2. 

Siden høringen i 2018 er der ændret en del i projektet og grundlaget for partsfordelingen, så sagen sendes nu i en fornyet høring.

Projektet
Kystbeskyttelsesprojektet for Område 1 beskytter et areal på 49 ha med ca. 280 private ejendomme samt kommunale arealer og en række installationer ejet af forsyningsselskaber. Kystbeskyttelsesanlægget er ca. 750 meter langt og er beskrevet i bilag 4.

Særligt fordi anlægget ville påvirke beskyttes strandeng og beskyttede bilag IV arter (markfirben) har projektet gennemgået en miljøkonsekvensvurdering (VVM).

I forhold til det oprindelige projekt er der sket ændring i linjeføringen. På en delstrækning er topkoten ændret fra +2,55 til +3 meter, og der etableres en pumpestation. Som resultat af miljøkonsekvensvurderingen anlægger projektet erstatningsnatur for markfirben, og der udarbejdes en bekæmpelsesplan for rynket rose på strandengsarealet foran kystbeskyttelsesanlægget, som digelaget fremadrettet skal følge. 

Det forventes, at digelaget kan anlægge kystbeskyttelsesanlægget i 2026 – 2027.

Projektøkonomien
Budgettet er opdateret til 2019 priser og med ændringerne i projektet er anlægsbudgettet steget fra kr. 7 mio. til kr. 13,230 mio. kr. inkl. moms.
Projektet har modtaget kr. 2,3 mio. kr. fra statens puljemidler til kystbeskyttelsesprojekter. Anlægsudgiften, som skal fordeles mellem de bidragspligtige, er herefter kr. 10,930 mio. kr.

Partsfordeling
Udgifterne til kystbeskyttelsesprojektet fordeles efter en partsfordeling mellem ejerne af fast ejendom, som opnår beskyttelse af diget.

Spørgsmålet om partsfordeling har især handlet om, hvilken andel forsyningsselskaberne skal bidrage med. Det blev fastlagt på Klima- og Miljøudvalgets møde i marts 2023. Forsyningsselskaber tildeles herefter én part pr. 120 installationer.

Kommunen bidrager med 18,5 % af anlægsudgiften, som afspejler kommunens interesser i området i form af offentlige veje og ejendomme.

Grundejere tildeles en part pr. ejendom.

Fordelingen af udgifterne på hhv. anlægsudgift og den årlig drift- og vedligeholdelsesudgift er vist i nedenstående skema. Beløbene er anslået og vist i hele kr. inkl. moms i 2019 tal.

For den enkelte grundejer betyder det, at de skal betale 30.612 kr. i anlægsudgift og 812 kr. per år til drift.

En mere detaljeret partsfordeling ses af vedtægten, bilag 3, side 11.

Vedtægten
Forslag til digelagets navn er ”Digelaget Halsskov Nord”. Til forskel fra den første udgave af vedtægten tinglyses vedtægten ikke på ejendommene. Det tinglyses derimod, at grundejerne har medlemspligt i digelaget. Det skyldes en lovændring på området. 

Yderligere, men mindre ændringer i vedtægten ses i bilag 3, side 7.

Vurdering
Administrationen vurderer, at den fastsatte partsfordeling sikrer en retfærdig fordeling af udgifterne mellem grundejere, kommune og forsyningsenheder svarende til den nytte, som parterne har af det kommende kystbeskyttelsesanlæg.

Projektet anses for så gennemarbejdet, at det kan sendes i høring og efterfølgende danne grundlag for en tilladelse og senere gennemførelse af udbud og anlæg af projektet.

Retligt grundlag

LBK nr. 73 af 18/01/2024.

Kystbeskyttelsesprojektet er et såkaldt Kap. 1a projekt, hvormed kommunen løfter og facilitere opgaven.

Kystbeskyttelseslovens §§ 9 og 9a giver kommunen mulighed for at pålægge grundejere, der opnår nytte af diget, en bidragspligt.

Kystbeskyttelseslovens § 7 giver kommunen mulighed for at oprette et digelag og pålægge grundejere, der opnår nytte af diget, en medlemspligt.

I henhold til kystbeskyttelseslovens § 3 kan kommune give digelaget tilladelse til kystbeskyttelsesprojektet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunens andel på kr. 1.519.000 kr. er afsat i kommunens budget. Med den seneste opdatering af projektet er kommunens andel steget til 2.024.000 kr. (2019 tal). Merudgiften kan indgå som teknisk korrektion til budgetlægningen for 2026-2029.

Tværgående konsekvenser

Digelaget bliver bygherre på projektet og kan på et senere tidspunkt ansøge Byrådet om byggekredit, som efter anlægsarbejdet kan konverteres til et kommunalt garanteret lån.

Bidrag for den enkelte ejendom og ledningsejere opkræves via det kommunale ejendomsbidrag.

Slagelse Kommune skal følge digelagets indsats med bekæmpelse af rynket rose.

Sagens videre forløb

Forslag til partsfordelingen og vedtægt for Digelaget Halsskov Nord og kystbeskyttelsesprojektet sendes i fornyet høring i 4 uger. Efter høring bliver sagen forelagt Klima- og Miljøudvalget til endelig godkendelse.

På baggrund af Klima- og Miljøudvalgets beslutning udarbejder administrationen et udkast til en afgørelse, som sendes i høring sammen med det samlede projekt.

Sagen vil forventeligt blive fremlagt i foråret 2025, hvor Klima- og Miljøudvalget også skal beslutte, om der skal oprettes et digelag, som de bidragsydende skal være medlem af.

Medio 2025 forventes det, at der kan træffes en endelig afgørelse om kystbeskyttelsesprojektet. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden for 4 uger fra afgørelsen.

Tilladelse til kystbeskyttelsesprojektet gives til digelaget, som bliver bygherre. Diget forventes anlagt i 2026 - 2027.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende, om miljøkonsekvensrapporten for højvandssikring af bydel i Halsskov  kan fremlægges i offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet sender miljøkonsekvensrapport for højvandssikring af Halsskov område 1 i 8 ugers offentlig høring i perioden 20. december 2024 - 14. februar 2025

Sagens indhold

Den 17. april 2024 udarbejdede miljømyndigheden et afgrænsningsnotat som definerede, hvilke emner der som minimum skulle behandles i en miljøkonsekvensrapport om kystbeskyttelsesprojektet for Halskov område 1. Afgrænsningsnotatet ses i bilag 1. Afgrænsningsnotatet er udarbejdet på baggrund af projektet som ses af bilag 2-9.
Miljøkonsekvensrapporten som sendes i høring ses i bilag 10.

Særligt fordi det ikke kunne afvises, at projektet ville påvirke bilag IV arter efter habitatbekendtgørelsen (her markfirben), har det været nødvendigt at udarbejde en miljøkonsekvensrapport jf. bilag 2. En hurtig indgang til det gennemførte arbejde kan fås ved at læse det ikke tekniske resumé på side 5-9.

Miljøkonsekvensrapporten skal fremlægges for offentligheden i mindst 8 uger, hvor der gives mulighed for at komme med bemærkninger til rapporten, og herunder om der er mangler, som yderligere bør undersøges forud for en endelig godkendelse af en miljøkonsekvensrapport og en tilladelse til projektet.

I miljøkonsekvensrapporten er det særligt vurderet om problematikkerne ift. bilag IV-arter (markfirben) og kystbeskyttelsesanlæggets placering på et §3 beskyttet strandengsareal er håndteret uden væsentlige konsekvenser for miljøet.

§3 beskyttelsen af strandeng

Kystbeskyttelsesanlægget vil medføre, at der forsvinder 260 m² beskyttet strandeng eller 9% af det samlede strandengsareal.
Det skyldtes, at Kystbeskyttelsesanlægget lægges på det §3 beskyttede strandeng, der ligger op til haverne til de boliger der beskyttes, samt at der etableres en række overgange for biler og gående, som også omfatter en lille del af den beskyttede strandeng.
I miljøkonsekvensrapporten vurderes tabet af strandeng ikke at stå mål med det alternative tab som lodsejerne ville have med et dige inde i deres haver. Yderligere er der ikke ynglelokaliteter for markfirben på den pågældende strandengs-strækning modsat de områder, der ligger på de private grundarealer. Diget lægges desuden på en meget ringe del af strandengen, hvor der i dag er en trampesti.
Overgangene erstatter adgange, der allerede er på stedet i dag, så der ændre ikke væsentligt på den eksisterende tilstand i forhold til veje over strandengsarealet. 

En væsentlig trussel for strandengsarealet er, at den invasive art rynket rose breder sig.

I miljøkonsekvensrapporten lægges derfor op til en kompenserende indsats i forhold til tabet af strandeng, ved at digelauget, i digets levetid, skal bekæmpe den invasive art rynket rose, på det strandengsareal der er tilbage i området. Indsatsen skal overvåges og evalueres. Problematikken omkring beskyttet strandeng beskrives i rapportens afsnit 9.1 side 68-71.

Bilag IV arter (markfirben)

Der etableres et nyt habitat for markfirben på det rekreative areal midt i området, så den økologiske funktionalitet for markfirben kan opretholdes. Indsatsen beskrives nærmere i MKV afsnit 8.3.3 på side 59-64.

Øvrige emner

Øvrige emner er forholdet til støj, vandområdeplaner, havstrategidirektivet, natura 2000, kumulative påvirkninger samt fravalgte alternativer. Ingen af disse emner vurderes at ændre på den tænkte projektrealisering eller have væsentlige virkninger på miljøet.

Vurdering

Kommunens miljømyndighed vurderer samlet, at den fremlagte rapport er dækkende, og inden for den afgrænsning som miljømyndigheden havde defineret for opgaven. Herunder angiver miljøkonsekvensrapporten også de nødvendige afværgetiltag i projektet.
Praksis på området gør det usikkert om en kompenserende løsning med bekæmpelse af rynket rose som beskrevet, ville kunne holde i en klageinstans. 

Miljøkonsekvensrapporten kan anbefales til offentlig høring.

Retligt grundlag

LBKG 2023-01-03 nr. 4 Miljøvurderingsloven
LBKG 2024-01-18 nr. 73 Kystbeskyttelsesloven

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Slagelse Kommune vil være tilsynsmyndighed på indsats og evaluering af bekæmpelse af Rynket Rose samt etablering af ynglelokaliteter til markfirben, som der lægges op til i miljøkonsekvensvurderingen.

Sagens videre forløb

Den offentlige høring billægges et udkast til tilladelse til kystbeskyttelsesprojektet jf. §3 i lov om kystbeskyttelse og jf. §35 stk. 4 nr. 4 i lov om miljøvurdering.

Når den offentlige høring er gennemført vil eventuelle høringssvar blive gennemgået, og der vil blive udarbejdet en hvidbog, som kan indgå i den videre behandling af sagen.

Hvis sagen forløber planmæssigt offentliggøres den endelige tilladelse i foråret 2025 med en klagefrist på 4 uger.

Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet der tager stilling til, om en eventuel klage over miljøkonsekvensrapporten har opsættende virkning om kommunens vurdering af sagen er korrekt.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget en gang årligt godkende eller afvise anlægs- og driftsbidrag (drikkevandstakster) for private almene vandværker i Slagelse Kommune.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægs- og driftsbidrag for Agersø-, Bjergby Mark-, Bisserup-, Boeslunde-, Dalmose-Flakkebjerg, Fårdrup-, Gimlinge-, Ll. Ebberup-Næsbyskov-, Nordrup- Vester-, Omø-, Rude-, Stigsnæs Vandindvindings-, Stillinge Strands-, Sørby-Kirkerup-, Vemmelev-Forlev-, Rosted og Omegns- og Ørslev vandværker. 

    

2. at Byrådet ikke godkender forhøjet anlægs- og driftsbidrag for Eggeslevmagle Vandværk.

Sagens indhold

Almene vandværker skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

De private vandværker har et ønske om at få udmeldt godkendte takster pr. 1. januar hvert år.

Taksterne består af et anlægs- og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Ved godkendelsen skal kommunen foretage en legalitetskontrol, dvs. en kontrol af, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Byrådet skal sikre, at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper:

• at taksterne opfylder ”Hvile i sig selv princippet” – Pengene skal bruges til lovlige formål

  i henhold til lovgivningen, og vandforsyningen må udelukkende opsamle formue, hvis det kan begrundes, hvad pengene skal bruges til.

   

• at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at borgere behandles lige.

Alle 18 private almene vandværker har fremsendt forslag til anlægs- og driftsbidrag for 2025. 12 private almene vandværker har søgt om takststigninger. De øvrige 6 private almene vandværker har søgt om godkendelse af uændrede takster.

De vandværker, som har sendt ændrede takster til godkendelse for 2025, er markeret med gult i bilag 1. Bilaget viser også de vandværker, som har sendt uændrede takster for 2025 til godkendelse. Der er for hver vandforsyning beregnet, hvor meget 80 m³ drikkevand koster, inkl. afgifter og moms. 80 m³/år svarer til vandforbruget i en gennemsnitlig husstand.

For de vandværker, som har søgt om stigende takster, er begrundelsen overvejende udgifter til grundvandsbeskyttelse. For Nordrup-Vester Vandværk er indregnet en målerleje i den faste afgift, som ikke tidligere er indregnet.

Vandværkerne er meget forskellige med hensyn til antal forbrugere, hvor samlet eller spredt forbrugerne bor, størrelse og alder af ledningsnet, alder på boringer og behandlingsanlæg mv. Derfor er det ikke muligt at harmonisere taksterne vandværkerne imellem.

Taksterne for Envafors-SK Vand for 2025 vil blive behandlet separat og vil blive indstillet til politisk behandling på et af de kommende Byrådsmøder. Envafors-SK Vand kan pga. interne procedurer først fremsende takster til godkendelse i Slagelse Kommune meget sent på året. Derfor er det ikke muligt at få godkendt deres takster pr. 1. januar. På baggrund af dette er det ikke muligt at godkende Envafors-SK Vands takster samtidig med taksterne for de private almene vandværker.

Byrådet kan vælge enten at godkende taksterne for anlægs- og driftsbidragene for 2025 eller vælge ikke at godkende dem. Byrådet kan som hovedregel ikke fastsætte andre takster end dem, der er foreslået af vandværkerne.

Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.

Administrationen har gennemgået og vurderet årsregnskaber (2023), budgetter og investeringsplaner for vandværkerne.

Administrationen vurderer, at vandværkerne overholder gældende lovgivning og tidligere nævnte principper, og anbefaler derfor, at taksterne godkendes for de private almene vandværker med undtagelse af forhøjede takster for Eggeslevmagle Vandværk, som må opkræve de tidligere godkendte takster. 

De ansøgte takster for Eggeslevmagle Vandværk indstilles ikke til godkendelse, da vandværket allerede har opsparet en stor formue til kommende projekter, som endnu ikke er igangsat. Begrundelsen for takststigningen er desuden ikke tilstrækkeligt dokumenteret. De opsparede midler kan anvendes til de foreløbigt planlagte projekter.

Retligt grundlag

Kommunens godkendelse af vandforsyningernes takster sker i henhold til vandforsyningslovens § 53. Taksterne skal godkendes hvert år.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Når Byrådet har behandlet sagen, orienterer administrationen vandværkerne om Byrådets beslutning.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

I 2024 var der Blå Flag på følgende 9 strande: Bildsø, Stillinge, Svenstrup, Musholm, Revkrogen, Færgehavnen, Granskoven, Ceresengen og Kobæk.

Der gives orientering om aktiviteterne på kommunens Blå Flag strande i 2024.

Klima- og Miljøudvalget beslutter om der i 2025 skal ansøges om de samme ni Blå Flag strande, samt beslutter antallet af aktiviteter.

Herudover skal Klima- og Miljøudvalget beslutte om det over for Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget anbefales at der i 2025 ansøges om Blå flag på Omø, Agersø og Skælskør havn.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter, at ansøge friluftsrådet om 9 Blå Flag strande.

2. at Klima- og Miljøudvalget beslutter, at tilrettelægge et aktivitetssprogram med 22 aktiviteter.

4. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at det overfor Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget anbefales, at der ansøges om Blå Flag på Omø, Agersø og Skælskør havn i 2025.

5. at engangsudgifterne på 245.000 kr. til etablering af Blå Flag i havnene, dækkes af forventet mindreforbrug på Klima- og Miljøudvalgets driftsområde (Klimaområdet). 

Sagens indhold

Blå Flag strande

Blå flag er et internationalt brand, som handler om god badevandskvalitet, adgangsfaciliteter og derudover, formidling af miljø og natur langs kysten. Kommunen har i 2024 haft blå flag ved 9 strande: Bildsø, Stillinge, Svenstrup, Musholm, Revkrogen, Færgehavnen, Granskoven, Ceresengen og Kobæk. For at kunne opnå blå flag, stilles der bl.a. krav om, at der uanset antallet af Blå Flag i en kommune, skal gennemføres mindst 5 miljøaktiviteter pr. badesæson.

Der har i 2024 været 22 miljøaktiviteter på Blå Flag strandene, med 547 deltagere.

Det gennemsnitlige deltagerantal i 2024 lå på 25, hvor det i 2023 lå på 23. Til trods for at juli har været præget af dårligt vejr, har dette ikke haft en negativ indflydelse på deltagerantallet. Mange deltagere har givet positiv feedback og Slagelse Naturskole, som afholder arrangementerne, melder om både lokale, inden- samt udenlandske deltagere i alle aldre. Derudover melder Naturskolen tilbage, at særligt turisterne er positivt overraskede over, at det er gratis at deltage.

Administrationen vurderer, at Blå Flag og de tilhørende 22 aktiviteter, er et aktiv for kommunen til at promovere kyststrækningen, både lokalt og internationalt. Administrationen anbefaler derfor, at der i 2025 søges om Blå Flag til ni strande og at de 22 aktiviteter opretholdes.

Blå Flag Havne

Udvalget har på udvalgsmøde d. 14. november 2024 ønsket, at der blev søgt om etablering af Blå Flag havne på Agersø, Omø og Skælskør.

For at kunne blive tildelt Blå flag i en havn, er der i alt 37 kriterier som havnen skal leve op til, heraf er de 21 obligatoriske og derfor minimumskrav. Kriterierne har til formål at beskytte havnens miljø, omgivelser og højne havnens standard til fordel for brugerne. Kriterierne indeholder derfor krav til havnens miljø, sikkerhed, faciliteter og information.

Det har ikke været muligt at søge om Blå Flag på havnene Agersø, Omø og Skælskør i sæson 2024, idet der var en række obligatoriske kriterier, som havnene ikke levede op til (se kriterierne for Blå Flag havn 2024 i bilag 1 - Blå Flag for Havne 2024).

Slagelse kommune har indgået aftale med en fond, der driver dele af Agersø havn. Fonden for Agersø lystbådehavn har tilkendegivet, at de er positive over for, at der søges om Blå Flag til Agersø havn.

Retligt grundlag

Ingen

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er til Blå Flag strande afsat et årligt driftsbudget på 300.000 kr. under Klima- og Miljøudvalget (klimaområdet). Disse udgifter dækker bl.a. medlemskab og diverse udgifter til Entreprenørservice og miljøaktiviteterne.

Den øvrige drift: F.eks. drift af toiletter, tømning af skraldespande og oprydning, finansieres af Entreprenørservice under Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

For at imødekomme de obligatoriske krav fra Friluftsrådet og derved opnå Blå Flag i 2025 i havnene, skal der afsættes et engangsbeløb på 245.000 kr. fordelt på 97.000 kr. til Agersø, 35.000 kr. til Omø og 113.000 kr. til Skælskør. Dette beløb forventes at kunne finansieres gennem mindreforbrug i 2024 på udvalgets driftskonto. 

De årlige driftsudgifter til havnene forventes at kunne indeholdes i de afsatte midler til Blå Flag strandene (300.000 kr.)

Tværgående konsekvenser

Entreprenørservice står for driften af alle kommunale strande, inkl. Blå Flag strande.

Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat midler til at Entreprenørservice kan varetage de opgaver, der ligger i at få godkendt Omø, Agersø og Skælskør havne i henhold til de kriterier som Friluftsrådet har.

Sagens videre forløb

På baggrund af Klima- og Miljøudvalgets beslutning, vil administrationen gå videre med selve ansøgningsarbejdet inden for fristen mod sæson 2025.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Den nuværende ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S, marts 2019” skal revideres inden for en ny byrådsperiode.

Byrådet kan på baggrund af Klima- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget beslutte, at godkende ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning- 2024 til 2028”.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Byrådet godkender vedlagte ejerstrategi ” Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S - 2024 til 2028”.

Sagens indhold

SK Forsyning er Slagelse Kommunes forsyningsvirksomhed og ejes 100 % af kommunen.

Den nuværende ejerstrategi er fra marts 2019 og skal revurderes mindst en gang inden for hver byrådsperiode. Ejerstrategi ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S, marts 2019” er vedlagt som bilag 1.

I ejerstrategien udtrykker byrådet sine forventninger til SK Forsyning. Heri fastlægges også retning og overordnede rammer for, hvordan det løbende samarbejde og opfølgningen på ejernes forventninger skal finde sted.

Samtidig skal ejestrategien give SK Forsyning det bedst mulige grundlag for at være en succesfuld virksomhed inden for de rammerne af strategien.

Strategien skal betragtes som et dynamisk redskab til udvikling af selskabet og skal derfor løbende vurderes og tilpasses den aktuelle udvikling i kommunen og i selskabet.

Siden vedtagelse af den nuværende ejerstrategi har kommunen bl.a. fået vedtaget en ny kernefortælling, udviklingsstrategi, erhvervsstrategi, bæredygtighedsstrategi og kommuneplan.

Herudover er Envafors blevet stiftet i maj 2022. Envafors er et serviceselskab, som ejes ligeligt af SK Forsyning, Sorø Forsyning og NK-Forsyning. Det vil sige, at Envafors løser administrative opgaver som IT, økonomi, HR og kundeservice. Driften håndteres af moderselskabet SK Forsyning.

Fokuspunkter i opdateringen

Med afsæt i den nuværende ejerstrategi og ovenstående er ejerstrategien redigeret, så den strukturmæssigt følger Næstveds Kommunes ejerstrategi.

Udgangspunktet er at SK Forsyning bidrager til at sikre en bæredygtig fremtid såvel miljømæssigt som socialt og økonomisk. Det betyder også at SK Forsyning skal understøtte kommunens politikker, strategier og planer

Strategien sætter rammerne for samarbejdet for bestyrelsens arbejde og samarbejdet mellem SK Forsyning og Slagelse kommune

I strategien skal SK Forsyning

• vægte forsyningssikkerhed højt og sikre kunderne et højt serviceniveau.
• have et stærkt fokus på økonomisk ansvarlighed.
• sikre at takstudviklingen afspejler kommunens visioner og mål inden for miljø- og klimaområdet og sikrer selskabet værdier, således at taksterne så vidt muligt er stabile uden for store udsving fra år til år.
• have fokus og rapporterer på ESG (Environmental, Social, Governance = Miljø-, social- og virksomhedsledelse).
• inddrage virksomheder og borgere i udformning og udførelse af planer og større projekter, der har væsentlig indflydelse på deres økonomi og hverdag.
• have fokus på at levere høj kundeservice igennem anvendelse af nye teknologier med fokus på øget digitalisering.
• skabe en samlet arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø uanset medarbejdernes faglige baggrund.
• aktivt arbejde for relevante samarbejder, partnerskaber, konsolidering og fusioner herunder et endnu tættere driftssamarbejde med NK Forsyning, og Sorø Forsyning i regi af Envafors.
  Ejerstrategien ”

Ejerstrategien ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S, 2024 til 2028” er vedlagt som bilag 2.

Retligt grundlag

Der er ingen lovgivningsmæssige krav til udarbejdelse af en ejerstrategi.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

 Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Strategien skal efter byrådets vedtagelse godkendes på generalforsamlingen i SK Forsyning.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte rammerne for udvalgets temamøder i 2025 og udvalgets konferencedeltagelse i 2025.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender forslag til datoer og ramme for temamøder i 2025.

2. at Klima- og Miljøudvalget beslutter deltagelse i konferencer 2025. 

Sagens indhold

På udvalgsmødet den 2. oktober drøftede udvalget ønskerne til temamøder samt deltagelse i konferencer i 2025. På baggrund af udvalgets drøftelser har administrationen udarbejdet oplæg til rammer for temamøder og deltagelse i konferencer i 2025.

Omkostninger til konferencer, studietur, forplejning mm. afholdes af udvalgets eget budget. Hertil indgår forplejning til udvalgsmøder, dialogmøder og temamøder. Udvalget kan selv disponere over de til udvalget afsatte midler.

Klima- og Miljøudvalget egen pulje:

Udgifter til Klima- og Miljøudvalgets drift er forplejning til udvalgsmøder og temamøder.

Konferencedeltagelse

• KL´s Klima- og Miljø topmøde 24. og 25. april 2025.
• Naturmødet i Hirtshals 22.-24. maj 2025

Temamøder

• I sammenhæng med udvalgsmøde planlægges der et temamøde om kystsikring 7. maj 2025.

  Temamødet kan evt. suppleres med en inspirationstur sammen med Klima- og

  Miljøudvalgets deltagelse i Naturmøde i Hirtshals d. 22. - 24. maj 2025.

   

   

• Sammen med Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget planlægges der d. 8. maj 2025 - i

  kombination med studietur om VE anlæg - et temamøde om energi- og varmplanlægning.

De foreslåede datoer er lagt i den politiske mødekalender (bilag 1)

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget orienteres om udvalgets endelige budget 2025-2028 samt status på implementering af budgetforliget.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres om udvalgets endelige budget 2025-2028 samt status på implementering af budgetforligets forskellige forslag.

Sagens indhold

Af tids- og procesplan for det politiske arbejde med budget 2025-2028 fremgår det, at fagudvalget skal orienteres om budgetrammer og udmøntning af det vedtagne Budget 2025-2028.

Byrådet vedtog i oktober budgettet for 2025-2028. Budgetaftalen er et 2-årig budgetforlig, der fastholder den langsigtede kurs for Slagelse Kommune. Budgetlægningen står på de seneste års budgettilpasninger, som har været præget af særdeles vanskelige prioriteringer. Disse prioriteringer har sikret et økonomisk råderum til at investere og styrke indsatsen på en række områder til gavn for borgere og virksomheder.

I udvalgets endelige budget for 2025-2028 er der indarbejdet prioriterings-, drifts- og anlægsforslag fra budgetforliget. Et overblik over udvalgets budget findes i bilag 1, som er budgetgrundlaget.

Som udgangspunkt skal forslagene være implementeret fra og med 1. januar 2025. Der kan dog være forhold, som gør, at forslagene først får virkning i løbet af 2025, ikke kan implementeres som forudsat, eller at der er forslag, som kræver yderligere politisk behandling.

Status på de enkelte forslag og tiltag i budgetforliget på udvalgets område findes i bilag 2 (såkaldt styringsark). Status på implementeringen af budgetforliget vil også indgå i budgetopfølgningerne i 2025

Retligt grundlag

Godkendt politisk tids-og procesplan for budget 2025-2028.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget 

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget besluttede d. 9. august 2023 at igangsætte forebyggende miljøundersøgelser i 9 af kommunens vandløb. Undersøgelserne skulle gennemføres i tre faser, hvor de to første var sporing af stoffer samt koncentrationer. Den sidste fase skulle fokusere på kildeopsporing. Der orienteres om en status for arbejdet, og plan for det videre forløb.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima og Miljøudvalget orienteres om status for arbejdet med de forebyggende miljøundersøgelser i vandløb. 

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget godkendte d. 9. august 2023 administrationens oplæg til forebyggende miljøundersøgelser i Slagelse kommunes vandløb.

Administrationen havde udpeget syv vandløb, der skulle undersøges. På mødet ønskede udvalget, at der blev tilføjet to vandløb (Spegerborgrenden og Maderenden). Eurofins har derudover modtaget en spildevands- og drikkevandsprøve fra Slagelse Kommune (Stigsnæs og Valbygård), der også blev ønsket undersøgt. 

Den samlede opgave blev opdelt i tre faser. En indledende fase med non-target analyser, hvor der screenes bredt for et bredt udsnit af miljøfremmede stoffer, der kan findes i vandløbene. En anden fase, hvor der på baggrund af screeningen gennemføres target-analyser, der fastslår koncentrationen af de udvalgte stoffer. Endelig er der en sidste fase, hvor der gennemføres kildeopsporing på baggrund af de identificerede stoffer og deres koncentrationer.

Eurofins besøgte d. 27. august 2024 administrationen for at præsenterer de foreløbige resultater for første og anden fase.

Resultaterne blev inddelt i fem dele: En bred screening, der skal identificere ukendte stoffer på tværs af prøverne (1), et forsøg på at identificere ukendte stoffer i forholdsvis Spegerborgrenden (2) og Maderenden (3) samt prøverne bestående af henholdsvis spildevand fra Stignæs (4) og drikkevand fra Valbygård (5).

Del 1 – Resultater af bred screening på tværs af alle prøver

På tværs af de 10 prøver var det primært lægemidler og nedbrudte stoffer heraf, der blev identificeret. På baggrund af den screening synes de fleste prøver at være påvirket af byspildevand. Der blev derudover fundet 16 pesticider blandt prøverne. Der skal foretages target-analyser før stoffernes identifikation kan bekræftes. Prøverne kan bære præg af, at de blev taget i en tør sommerperiode.  

Del 2 – Resultater fra screening af Spegerborgrenden 34

Spegerborgrenden viste det højeste antal unikke stoffer fundet (2211), dvs. stoffer der ikke blev fundet i andre prøver end Spegerborgrendens prøve. Der blev også fundet den højeste koncentration af de respektive miljøfremmede stoffer i Spegerborgrendens prøve. Efter nærmere screening af prøven viste det sig, at en stor del at disse stoffer kunne identificeres som fedtsyrer eller en potentiel blanding af fedtsyrer. Spegerborgrenden er også påvirket af et stort antal uidentificeret stoffer, der potentielt kunne være organiske syre-forbindelser (når alkohol nedbrydes danner det organiske syrer).  

Del 3 – Resultater fra screening af Maderenden

I denne screening var der specielt fokus på at identificere miljøfremmede stoffer forbundet med olieproduktion. Der blev ikke fundet nogle stoffer, der har en direkte sammenhæng med råolieproduktion. Der blev derimod rapporteret om høje koncentrationer af PFAS-forbindelser i denne prøve. Samlet blev 11 potentielle PFAS-forbindelser identificeret i prøven. Denne identifikation er lavet ud fra de mest intense signaler, og der kan foreligge flere PFAS-forbindelser, end dem afrapporteret.

Del 4 – Resultater af non-target analyser fra Stigsnæs

Stignæs prøven adskilte sig fra de resterende prøver, blandt andet ved at indeholde færre forskellige lægemidler end mange af de andre ferskvandsprøver. Der blev ved screening fundet 4 stoffer, blandt andet markant højere koncentrationer af Citalopram (antidepressiv).

Del 5 – Resultater af non-target analyser af drikkevandsprøven fra Vålbygård

Der blev ved analyse af Vålbygård prøven fundet et lavt indhold af stoffer. Der forekommer ikke stoffer i høje nok koncentrationer til at kunne identificere nogle miljøfremmede stoffer.

På et møde i november 2024 vil Eurofins og administrationen afholde et møde, der skal koordinere det videre forløb med tredje fase - kildeopsporing.

Kildeopsporingens formål er at vise om der er aktuelle punktkilder, der bidrager til koncentrationer over det normale niveau for byspildevand. 

Retligt grundlag

Frivilligt tiltag.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er afsat midler til i indeværende års budget til gennemførelse af undersøgelserne. Det forventes at kildeopsporingen vil vare henover årsskiftet. Der lægges derfor op til at uforbrugte midler til undersøgelsernes fase 3 overføres til budgetåret 2025.

Tværgående konsekvenser

Der samarbejdes i fase 3 med Envafors, der i det indledende arbejde med den kommende implementering af 4. rensetrin på Slagelse Renseanlæg, har behov for viden om kilder i oplandet.

Sagens videre forløb

Når kildeopsporingen er gennemført af Eurofins, vil sagen blive forelagt Klima- og Miljøudvalget igen. Dette forventes gennemført i løbet af 1. kvartal i 2025. 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Den 18. november 2024 blev der indgået en politisk rammeaftale om implementering af Grønt Danmark. Aftalen omhandler indsatserne, der blev aftalt mellem regeringen og parterne i den grønne trepart.

Aftalen indebærer, at 10 procent af Danmarks samlede areal skal omlægges til natur og skov frem mod 2045. Der gives en orientering om aftalens nærmere indhold og status med hensyn til organisering og tidsplan. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres om status og kommende organisering for implementering af Grønt Danmark.

Sagens indhold

Den 18. november 2024 blev der indgået en politisk rammeaftale om implementering af Grønt Danmark. Aftalen er indgået mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre (se bilag 1). Aftalen omhandler indsatserne, der blev aftalt mellem regeringen og parterne i den grønne trepart (Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening).

Aftalen indebærer, at 10 procent af Danmarks samlede areal skal omlægges til natur og skov frem mod 2045.

Arealomlægningen omfatter bl.a. udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde, 250.000 hektar ny skov samt støtte til øvrig arealomlægning, herunder vådområder og ekstensivering samt 100.000 hektar urørt skov.

Lokal forankring

Det fremgår aftalen, at der skal nedsættes en ny lokal organisering kaldet den "lokale trepart". Den skal bestå af landbrugs- og naturorganisationer med kommunen for bordenden. Den lokale trepart for ansvaret for for planlægning og implementering. Den første opgave bliver at udarbejde en lokal omlægningsplan, der skal ligge klar ultimo 2025. Planen skal være fuldt dækkende for indfrielse af indsatsbehovet.

Der skal således nedsættes 23 lokale treparter som forankres i 10 sekretariater, der hver repræsenterer henholdsvis hovedvandoplande og vandområder.

Slagelse kommune ligger i vandoplandet Smålandsfarvandet (lokal trepart) og forankres dermed i sekretariatet for vandområdet Smålandsfarvandet, Østersøen og Bornholm.

Det betyder, at Slagelse Kommune skal indgå i den lokale trepart sammen med Sorø, Ringsted, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund, Lolland og Kalundborg Kommuner.

Derudover kan det overvejes om der i Slagelse Kommune skal etableres en helt lokal følgegruppe, som enten forankres selvstændigt eller i regi af en eksisterende relevant dialoggruppe.

KL har oprettet en enhed for Grøn Trepart, der skal fungere som vidensbank, sparringspartner og livline i opgaveløsningen.

Tidsplan

Første skridt i den kommende proces er, at der skal udpeges en lokal repræsentant til den lokale trepart. Det skal ske ved en beslutning i Byrådet i januar 2025. Derefter skal den lokale trepart den nævnte omlægningsplan, der danner grundlaget for det videre arbejde med genopretningen af natur. 

På mødet gives en orientering om hovedelementerne i aftalen.

Retligt grundlag

Ikke relevant

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ifølge aftalen er der afsat yderligere 40 mio. kr. i perioden 2025-2028, som er i tillæg til de i alt 448 mio. kr. i perioden 2025-2032.

Den konkrete udmøntning afventer de forestående forhandlinger mellem regeringen og KL.

Der gøres opmærksom på, at implementeringen af aftalen vil betyde et yderligere ressourcetræk i forhold til eksisterende vandplansindsatser, skovrejsningsprojekter og klimalavbundsindsatser mv.

Det endelige omfang kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Tværgående konsekvenser

Der må forventes at være behov for tværgående indsatser i relation til øvrig kommunal planlægning i forbindelse med implementeringen.

Sagens videre forløb

Efter orienteringssagen fremlægges en sag for Byrådet i januar 2025 om udpegning af en lokal repræsentant til den lokale trepart.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

 Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik  indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.