Klima- og Miljøudvalget (2022-2025) – Referat – 8. januar 2025

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget og Byrådet.

Beslutningstema

Der er nu udarbejdet en endelig spildevandsplan 2024, der fastsætter rammerne for spildevandshåndteringen i Slagelse Kommune. Spildevandsplanen er udarbejdet i samarbejde med Envafors og indeholder investeringer for 900 mio. kr. i de kommende 8 år.

Planen har været i offentlig høring i 8 uger, og der er udarbejdet en hvidbog, der samler høringsvarende og oplæg til ændringer på den baggrund.

Byrådet kan nu beslutte om den nye spildevandsplan 2024 skal vedtages.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter vedtagelse af ny spildevandsplan 2024.

Sagens indhold

Generelt om spildevandsplaner:

Spildevandsplanen er en lovpligtig sektorplan, der sætter de overordnede rammer for den samlede spildevandshåndtering i kommunen. Sammen med kommunens ejerstrategi for Envafors danner den, den ramme, som forsyningsselskabet arbejder indenfor. Planen beskriver, hvordan spildevand håndteres, renses og bortskaffes i kommunen, og hvori man kan orientere sig om de kommende års tiltag og initiativer på spildevandsområdet i den fastsatte planperiode.

Spildevandsplanen ajourføres i takt med anden udvikling i kommunen, der eksempelvis opstår via kommuneplantillæg og lokalplaner. De nye kommuneplansrammer er indarbejdet i udkastet til den nye spildevandsplan. Efter behov udarbejdes der konkrete spildevandsplantillæg, der optager nye planområder i spildevandsplanen. Det samme gør sig gældende med ændringer i eksisterende planområder. 

Den nye spildevandsplan 2024 med tilhørende bilag (se de vedhæftede bilag) afløser den gældende spildevandsplan 2019 - 2023.

Den nye plan indeholder blandt andet planer for investeringer i renseanlæggene, herunder etablering af en forbedret rensning på Slagelse renseanlæg i form af et fjerde rensetrin, et slamforbrændingsanlæg til bedre håndtering af spildevandsslam samt diverse renovering og ombygning af øvrige renseanlæg. Derudover skal der arbejdes med renovering af ledningsnettet i en række områder. Der arbejdes videre med kloakering af landsbyerne og sommerhusområderne og endelig planlægges der for investeringer i forbindelse med udstykninger og byudvikling.

Den indledende proces

Spildevandsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Klima- og Miljøudvalgets drøftelse af sagen d. 14. november 2023 og temamøde d. 6. marts 2024. Klima- og Miljøudvalget drøftede det første udkast til forslaget d. 12. juni 2024. Udvalgets bemærkninger er indarbejdet i det forslag, der nu fremlægges. Administrationen har haft forslaget i 8 ugers offentlig høring, bemærkninger og tilpasninger er anført i vedhæftet hvidbog og spildevandsplanens øvrige bilag.

Klima- og Miljøudvalgets drøftelser

Udvalget drøftede på møde d. 12. juni 2024 udkastets indhold. Det gav anledning til en række ændringer, der er indarbejdet i den endelige spildevandsplan.

• Slambehandlingsanlæg - Det er nu planlagt etableret i første planperiode. Der er taget udgangspunkt i en placering på Slagelse Renseanlæg. Sagen er blevet behandlet på byrådsmødet d. 25. november 2024, med beslutning om at slambehandlingsanlægget placeres på Slagelse Renseanlæg, og at der arbejdes videre med den forbrændingsmodel, som Envafors har planlagt efter.
• Udbygning af Slagelse Renseanlæg (fjerde rensetrin) - Etableringen af fjerde rensetrin på Slagelse Renseanlæg er fremrykket, så det planlægges og etableres i første planperiode. Tidsplanen for den samlede proces betyder, at anlægget forventes endeligt færdigt i starten af anden planperiode.
• Klimahåndtering - Det er præciseret i spildevandsplanen og der planlægges med at renovere det tilhørende administrationsgrundlag. Der er fokus på, at der i forbindelse med byudvikling og renovering af kloaksystemer tages højde for fremtidens øgede regnmængder.

Miljøvurdering

Der er udarbejde en miljøvurdering af spildevandsplanen. Der er tale om en rammeplan, der ikke i sig selv medfører negative påvirkninger på miljøet. Miljøvurderingen viser derimod, at spildevandsplanens rammer overordnet set vil medføre væsentlige positive effekter på miljøet.

Offentlig høring og ændringer

Spildevandsplanen har været i offentlig høring i perioden 3. september - 31. oktober 2024.

Der er indkommet 4 høringssvar i perioden. Høringssvarende har ikke givet anledning til ændringer i spildevandsplanen. De er imidlertid nærmere behandlet i den vedlagte hvidbog.

I forbindelse med dialogen med Envafors er der foretaget redaktionelle rettelser i form af tekst og data. Det fremgår af bilag om ændringer til planen.

Retligt grundlag

Spildevandsplanen udarbejdes I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 32, hvor der forelægger krav om at udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen.

Endvidere skal Spildevandsplanen opbygges i henhold til Spildevandsbekendtgørelsens §§ 5 og 6 (krav til spildevandsplanens indhold, form og serviceniveauer), hvor det nævnes hvilke oplysninger og kortbilag Spildevandsplanen skal indeholde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den samlede investeringssum i spildevandsplanens første to planperioder 2024 - 2031 udgør ca. 900 millioner kr. Se vedhæftet bilag 8 – Envafors investeringsplan.

Der har i processen frem mod forslaget til ny spildevandsplan været arbejdet med forskellige scenarier, der har betydning for investeringsplanen.

Der arbejdes videre med et scenarie hvor fjerde rensetrin og slamforbrændingsanlæg implementeres sideløbende i første planperiode.

Det fremgår af investeringsplanen, at selve etableringen af slamforbrændingsanlægget gennemføres i 2025 - 2026, mens etableringen af fjerde rensetrin gennemføres i 2027-2028. Det skyldes at Envafors er nået langt i processen med planlægningen af slamforbrændingsanlægget. Planlægningen af det fjerde rensetrin er endnu ikke påbegyndt, og der må forventes en længere periode med dette arbejde, inden selve etableringen kan foretages.

Envafors gør opmærksom på, at der ved det valgte scenarie vil være udfordringer med at sikre de nødvendige personalemæssige ressourcer til at prioritere alle opgaver, som Envafors er ansvarlige for. Det gælder udover slamforbrændingsanlæg og fjerde rensetrin også igangværende projekter som kloakprojekter, lednings- og renseanlægsrenovering, vedligeholdelse m.m.

Takststigningsdifferencen

Det er estimeret, at det valgte scenarie med de forventede investeringer vil give en forhøjet takststigning fra 38 kr./m3 til 50 kr./m3 over planperioden.

Tværgående konsekvenser

Spildevandsplanen har en sammenhæng med den generelle by- og erhvervsudvikling. Plangrundlaget og kravene til kloaksystemerne, herunder blandt andet regnvandshåndtering har betydning for udvikling af boliger og erhvervsområder.

Sagens videre forløb

Såfremt ny spildevandsplan 2024 vedtages med endelig godkendelse af Klima- og Miljøudvalget og Byrådet i januar 2025, vil den blive offentliggjort med de indarbejdede svar til bemærkninger i hvidbogen.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til om administrationen skal gå videre med omklassificeringen af Rokkemoserenden, så bredejerne fremadrettet kommer til at stå for vedligeholdelsen.
Omklassificeringen af kommunens vandløb gennemføres for at ensrette service-niveauet i kommunen, så bredejerne til sammenlignelige vandløb får samme service i forhold til vandløbsvedligeholdelse.

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte at sende udkast til afgørelse om omklassificering af Rokkemoserenden i partshøring hos bredejerne.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at sende udkast til afgørelse om omklassificering af Rokkemoserenden i partshøring.

Sagens indhold

Slagelse Kommune ønsker at vandløbene i kommunen har en mere ensartet baggrund for opdelingen i offentlige og private vandløb. En gennemgang af regulativerne for de offentlige vandløb har vist, at der i de tidligere kommuner lå forskellige kriterier til grund for, hvorvidt et vandløb har været offentligt eller privat. Udgangspunktet bør være, at bredejerne langs vandløbene behandles efter et ensartet sæt regler i kommunen.

Slagelse Kommunes vandsynsråd har interesse for kommunens arbejde med ensretning af klassificeringen af vandløbenes i Slagelse Kommune og holdes orienteret.

I følge §1 i bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb skal kommunen ved afgørelse om ændret klassifikation af vandløb tilstræbe, at sammenlignelige vandløb inden for kommunens grænser i videst muligt omfang er ensartet klassificeret.

Slagelse Kommune har valgt at tage udgangspunkt i KL’s kriterier for klassificering af vandløb (Bilag 3). Disse kriterier er dog ikke særlig konkrete, så det kommer an på en vurdering fra sag til sag, i forhold til andre sammenlignelige vandløb i kommunen.

På denne baggrund foreslår administrationen at Rokkemoserenden overgår fra offentligt til privat vandløb, da det vurderes at vandløbet hovedsageligt benyttes til afledning af drænvand fra private arealer.

Om Rokkemoserenden
Rokkemoserenden er 1301 meter langt, hvoraf 582 m er rørlagt.

Forslaget om omklassificering af vandløbet har været i forhøring hos bredejerne. I den forbindelse har der været afholdt et lodsejermøde, hvor bredejerne har kunne give deres mening til kende, og komme med relevante oplysninger. 

Flere lodsejere tilkendegav at mængden af vand fra offentlige arealer (hovedsagligt vejvand) burde betyde, at vedligeholdelsen af vandløbet fortsat skal ligge hos kommunen.

Ifølge administrationens beregninger stammer op til 14 % af vandet i vandløbet fra offentlige arealer (offentlige veje, togbane, sportsplads og kirkearealer).
Ifølge en afgørelse fra Skov- og Naturstyrelsen er det først, når den tilledte mængde vejvand udgør mere end 25 % af den samlede maksimale vandmængde i et vandløb, at vedligeholdelsen vil blive forøget, og da kun i mindre grad.
Derfor vurderer administrationen ikke at vandløbet modtager væsentlige mængder vejvand, som retfærdiggør at vandløbet skal være offentligt.

Handlemuligheder

Udvalget kan beslutte ikke at omklassificere Rokkemoserenden på baggrund af det kriterie der hedder: ”Vandløbet modtager væsentlige mængder spildevand fra renseanlæg, offentlige vejsystemer eller andre offentlige spildevandsanlæg.”, hvis man mener at 14 % offentligt vand er for meget til et privat vandløb. Dette vil danne præcedens for fremtidige afgørelser om omklassificeringer.

Retligt grundlag

Afgørelse om omklassificering har hjemmel § 10 i vandløbsloven (LBK nr. 1217 af 25. november 2019) samt § 3 i bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb (BEK nr. 838 af 27. juni 2016).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis Rokkemoserenden omklassificeres vil Slagelse Kommune ikke længere skulle betale for vedligeholdelsen af vandløbet.
Det skal dog bemærkes at i forbindelse med omklassificeringen af vandløb, vil der også være private vandløb som vil blive omklassificeret til offentlige, og i forbindelse med regulativ-revisionen vil vedligeholdelsen af visse målsatte vandløb også blive dyrere, så samlet set vurderer administrationen ikke, at udgifterne til vandløbsvedligeholdelsen vil falde væsentligt.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Hvis udvalget beslutter at sende udkast til afgørelse om omklassificering af Rokkemoserenden i partshøring hos bredejerne vil disse blive hørt. Hvis der indkommer høringssvar, vil administrationen besvare disse høringssvar i en hvidbog, hvorefter udvalget vil få forelagt sagen på ny til endelig vedtagelse.
Hvis der ikke indkommer nogen høringssvar, vil administrationen træffe afgørelse i sagen uden yderligere politisk behandling.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til om administrationen skal gå videre med omklassificeringen af den øvre del af Bøstruprenden, så bredejerne fremadrettet kommer til at stå for vedligeholdelsen.
Omklassificeringen af kommunens vandløb gennemføres for at ensrette service-niveauet i
kommunen, så bredejerne til sammenlignelige vandløb får samme service i forhold til
vandløbsvedligeholdelse.

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte at sende udkast til afgørelse om omklassificering af den øvre del af Bøstruprenden i partshøring hos bredejerne.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at sende udkast til afgørelse om omklassificering af den øvre del af Bøstruprenden i partshøring.

Sagens indhold

Slagelse Kommune ønsker at vandløbene i kommunen har en mere ensartet baggrund for opdelingen i offentlige og private vandløb. En gennemgang af regulativerne for de offentlige vandløb har vist, at der i de tidligere kommuner lå forskellige kriterier til grund for, hvorvidt et vandløb har været offentligt eller privat. Udgangspunktet bør være, at bredejerne langs vandløbene behandles efter et ensartet sæt regler i kommunen.

Slagelse Kommunes vandsynsråd har interesse for kommunens arbejde med ensretning af
klassificeringen af vandløbenes i Slagelse Kommune og holdes orienteret.

I følge §1 i bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb skal kommunen ved afgørelse om ændret klassifikation af vandløb tilstræbe, at sammenlignelige vandløb inden for kommunens grænser i videst muligt omfang er ensartet klassificeret.

Slagelse Kommune har valgt at tage udgangspunkt i KL’s kriterier for klassificering af vandløb (Bilag
4). Disse kriterier er dog ikke særlig konkrete, så det kommer an på en vurdering fra sag til sag, i
forhold til andre sammenlignelige vandløb i kommunen.

På denne baggrund foreslår administrationen at den øvre del af Bøstruprenden overgår fra offentligt til privat vandløb, da det vurderes at vandløbet hovedsageligt benyttes til afledning af drænvand fra private arealer.

Om den øvre del af Bøstruprenden
Bøstruprenden består af ét hovedløb og 5 tilløb. De første 1624 meter af Bøstruprenden, samt de 4 øverste tilløb foreslåes omklassificeret, hvilket svarer til 2927 meter vandløb hvor de 254 meter er rørlagt.

Forslaget om omklassificering af vandløbet har været i forhøring hos bredejerne. I forbindelse med denne forhøring indkom der 2 høringssvar på vegne af i alt 6 interessenter. Parterne der har indgivet høringssvar ønsker ikke vandløbsstrækningen omklassificeret til privat vandløb, da de bl.a. mener at vandløbet og oplandet er så stort, og berører så mange interessenter, at vandløbet ikke skal vedligeholdes af private. Høringssvarene er gengivet og kommenteret i vedlagte bilag 1. Ankepunkterne i høringssvarene er undersøgt nærmere, men dette har ikke givet anledning til ændringer i afgørelsen.

Den øvre del af Bøstruprenden har et opland på ca. 400 ha. 
I Slagelse Kommune er der sammenlignelige private vandløb i kommunen, som har et større oplandsareal end den Øvre del af Bøstruprenden, hvor lodsejerne selv står for vedligeholdelsen (f.eks. Boeslundevandløbet og vandløb ”13-19” som er tilløb til Vestermose å ved Næsbyskov). 
Da klassificeringen af vandløb ifølge lovgivningen skal være ensartet i kommunen, mener administrationen ikke at et vandløb med et oplandsareal på 400 ha, er for stort til at kunne klassificeres som privat. 
På baggrund af administrationens gennemgang af private vandløb foreslås det, at man sætter grænsen omkring 600 ha opland.

I oplandet til den øvre del af Bøstruprenden er der 97 matrikler fordelt på 44 adresser med 102 ejere og 30 CVR-enheder. 11 af disse matrikler er placeret i den østligste del af Sørbymagle by, som er fælleskloakeret, hvilket vil sige at de ikke i væsentlig grad er afhængig af vandløbet til afledning af drænvand.
I Slagelse Kommune er der sammenlignelige private vandløb i kommunen, som har flere lodsejere i oplandet end den Øvre del af Bøstruprenden, hvor lodsejerne selv står for vedligeholdelsen (f.eks. Boeslundevandløbet og vandløb ”13-19” som er tilløb til Vestermose å ved Næsbyskov). 
Da klassificeringen af vandløb ifølge lovgivningen skal være ensartet i kommunen, mener administrationen ikke at der i den øvre del af Bøstruprenden er så mange interessenter i oplandet, så vandløbet skal klassificeres som offentligt.

Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte ikke at omklassificere den øvre del af Bøstruprenden på baggrund af det kriterie der hedder: ”Vandløbets størrelse f.eks. med en bundbredde på over 1,5 m.”, hvis man mener at vandløb med et oplandsareal på omkring 400 ha er for stort til at være privat.

Udvalget kan beslutte ikke at omklassificere den øvre del af Bøstruprenden på baggrund af det kriterie der hedder: ”Mange interessenter, som er afhængige af vandløbet som afleder for drænvand m.m.”, Hvis man mener at der er for mange interessenter i oplandet til den øvre del af Bøstruprenden til at den skal være privat.

Dette vil danne præcedens for fremtidige afgørelser om omklassificeringer.

Retligt grundlag

Afgørelse om omklassificering har hjemmel § 10 i vandløbsloven (LBK nr. 1217 af 25. november 2019) samt § 3 i bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb (BEK nr. 838 af 27. juni 2016).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis den øvre del af Bøstruprenden bliver omklassificeret vil Slagelse Kommune ikke længere skulle betale for vedligeholdelsen af vandløbet.
Det skal dog bemærkes at i forbindelsen med omklassificeringen af vandløb, vil der også være private vandløb som vil blive omklassificeret til offentlige, og i forbindelse med regulativ-revisionen vil vedligeholdelsen af visse målsatte vandløb også blive dyrere, så samlet set vurderer administrationen ikke at udgifterne til vandløbsvedligeholdelsen vil falde væsentligt.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Hvis Klima- og Miljøudvalget beslutter at sende udkast til afgørelse om omklassificering af Den øvre del af Bøstruprenden i partshøring hos bredejerne vil disse blive hørt. Hvis der indkommer høringssvar, vil administrationen besvare disse høringssvar i en hvidbog, hvorefter udvalget vil få forelagt sagen på ny til endelig vedtagelse.
Hvis der ikke indkommer nogen høringssvar, vil administrationen træffe afgørelse i sagen uden yderligere politisk behandling.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til om vedligeholdelsen af det private vandløb Mejerirenden, Stillinge skal overgå til bredejerne. 

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte at ophæve landvæsensnævnets kendelse fra 8. august fra 1966 vedr. vedligeholdelse af Mejerirenden, Stillinge, hvormed den fremtidige vandløbsvedligeholdelse overgår til bredejerne.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender afgørelsen om at ophæve landvæsensnævnets kendelse fra 8. august fra 1966 vedr. vedligeholdelse af Mejerirenden, Stillinge

Sagens indhold

Mejerirenden, Stillinge er et privat vandløb som pt. vedligeholdes af Slagelse Kommune, på baggrund af en gammel kendelse af det daværende Landvæsensnævn.

I forbindelse med at klassificeringen af kommunens vandløb ensrettes, har administrationen også gennemgået de private vandløb, som Slagelse Kommune af forskellige årsager vedligeholder.

I forbindelse med denne gennemgang er administrationen kommet frem til at baggrunden for Landvæsensnævnets kendelse af 8. august vedr. Mejerirenden, Stillinge ikke længere er gældende, da der ikke længere ledes spildevand fra Kirke Stillinge by til vandløbet.

Derfor foreslår administrationen, at man ophæver Landvæsensnævnets kendelse, så vandløbet fremadrettet skal vedligeholdes af vandløbets bredejere.

Vandløbets bredejere vil fremadrettet skulle vedligeholde vandløbet efter vandløbsloven, på lige fod med andre sammenlignelige vandløb i kommunen.

Høring

Afgørelsen har været i partshøring hos berørte bredejere d. 10. november 2023 - 8. december 2023.

I forbindelse med partshøringen er der indkommet ét høringssvar med følgende bemærkninger:

• Bredejer mener, at de har en berettiget forventning om, at kendelsen og den offentlige vedligeholdelse fortsætter.
• Bredejer mener at der burde være et længere varsel før overdragelse af vedligeholdelsespligten.
• Bredejer ønsker at kommunen indkalder til et møde, hvor fremtidige vedligeholdelsesopgaver kan aftales nærmere mellem lodsejerne.

Kommunen har svaret på høringssvaret i vedhæftede hvidbog.

Af svaret fremgår det at kommunen ikke ser grund til at fastholde landvæsensnævnets kendelse når baggrunden for kendelsen ikke længere er gældende.
Derudover giver kommunen bredejerne 1 år til at aftale den fremtidige vedligeholdelse.
Til sidst oplyses det at kommunen vil indkalde til et bredejermøde omkring september 2025, hvor vil der være mulighed for at se kommunens grødeskæring, og stille spørgsmål til kommunens vandløbsmedarbejder omkring den fremtidige vedligeholdelse. 

Retligt grundlag

Afgørelsen om ophævelse af landvæsensnævnets kendelse er truffet efter §62 i vandløbsloven (LBK nr. 1217 af 25/11/2019). 

Klassificering af vandløbene sker efter bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb (BEK nr. 838 af 27/06/2016).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Hvis Udvalget vælger at godkende afgørelsen om at ophæve landvæsensnævnets kendelse fra 8. august fra 1966 om Mejerirendens vedligeholdelse, betyder det, at bredejerne fremadrettet selv skal stå for vandløbets vedligeholdelse.
Vedligeholdelsespligten vil først overgå til bredejerne i 2026, så bredejerne har tid til at finde ud af hvordan de vil håndtere den nye opgave.
Kommunen vil indkalde til et informationsmøde i forbindelse med den sidste offentlige grødeskæring (omklring september måned 2025), hvor lodsejerne kan se grødeskæringen og stille spørgsmål til kommunens vandløbsmedarbejder og åmænd.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tage stilling til, om taksterne for drikkevand for 2025 for SK Vand A/S kan godkendes eller ej.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender taksterne for drikkevand for 2025 for SK Vand A/S.

Sagens indhold

SK Vand A/S (del af Envafors) har d. 28. november 2024 fremsendt forslag til drikkevandstakster for 2025 til godkendelse af Byrådet. Se bilag 1-5. 

Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne består af et anlægsbidrag og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift (abonnement) samt en variabel udgift (kubikmeterpris). Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Byrådet skal ved vurderingen sikre overholdelsen af følgende principper:

• at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og der må ikke opsamles uproportionelle store formuer
• at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at borgere behandles ens
• at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder at SK Vand A/S overholder det prisloft, der er fastsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udmeldinger om økonomiske rammer.

For 2025 udgør den variable del af driftsbidraget 15,07 kr. pr. kubikmeter og er en stigning på 1,2 kr. pr. kubikmeter i forhold til 2024. Den faste afgift af driftsbidraget (det årlige abonnement) er på 1200 kr. i 2025, hvilket er en stigning på 300 kr. i forhold til taksten for 2024. Priserne gælder laveste forbrugskategori, som er pr. boligenhed. Der betales efter en trappemodel, hvor det årlige abonnement afhænger af den indkøbte mængde vand, mens prisen pr. kubikmeter er ens. Anlægsbidraget, dvs. prisen for tilslutningen til vandværket, udgør 33.748,99 kr. pr. boligenhed. Prisen er uændret i forhold til 2024 og er udelukkende indeksreguleret. Anlægsbidraget består af et hovedanlægsbidrag, et forsyningsledningsbidrag og et stikledningsbidrag. Alle nævnte priser er eksklusive moms.

Taksterne er fastsat på baggrund af driftsbudgettet, de kommende investeringer (bl.a. nyt vandværk og grundvandsbeskyttelse) og for at overholde den udmeldte indtægtsramme for SK Vand A/S. Takstfastsættelsen hos SK Vand A/S er i overensstemmelse med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udmelding om økonomiske rammer, jf. Vandsektorloven.  

Den nuværende vandsektorlov tager udgangspunkt i en totaløkonomisk regulering. Vandsektorlovens muligheder for udjævning af taksterne inden for en reguleringsperiode er udnyttet til at sikre stabile takster. 

Byrådet kan vælge at godkende eller ikke godkende taksterne for 2025. Hvis taksterne ikke godkendes, skal det begrundes, og kommune og forsyning må herefter indgå i en forhandling, så der kan blive godkendt et takstblad.

Byrådet kan ikke selv fastsætte andre takster end de, der er foreslået af SK Vand A/S.

Administrationen vurderer, at SK Vand A/S overholder gældende lovgivning og ovenstående principper og anbefaler, at taksterne kan godkendes.

Retligt grundlag

Vandforsyningslovens § 53.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Takstændringer har betydning for kommunens udgifter til drikkevand.

Tværgående konsekvenser

Sagens videre forløb

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tage stilling
til, om taksterne for 2025 for SK Spildevand A/S kan godkendes.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender taksterne for spildevand og tømningsordningen for 2025 for SK Spildevand A/S.

Sagens indhold

Den 26. november 2024 godkendte bestyrelsen i SK Spildevand A/S taksterne for 2025, som herefter er sendt til godkendelse af Byrådet i Slagelse Kommune. Se bilag 1. Desuden er vedlagt den budgetpræsentation som blev forelagt bestyrelsen i SK Spildevand A/S. Se bilag 2.

Byrådet skal i vurderingen sikre overholdelsen af følgende principper:

• at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene skal bruges til lovlige formål, og at der ikke opsamles store formuer
• at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” dvs. at ens borgere behandles lige
• at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder at SK Spildevand overholder det prisloft (indtægtsrammen), der er fastsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Takster

Takstbladet for spildevand ses i bilag 3. Taksterne stiger med 8,75 % på basistaksten, 7% på næste trin og 3,5 % på sidste trin. For den almindelige forbruger med et forbrug på 100 m3 vand betyder det en samlet meromkostning til vandforbrug og spildevandsafledning på 1652 kr. svarende til 19,3% i forhold til 2024.

Særbidrag (opkræves for særligt forurenet spildevand) opkræves a conto og fastsættes ud fra

realiserede omkostninger i 2025.

Koncentrationsgrænser for, hvornår der skal betales særbidrag, samt taksten i kr./kg for de enkelte

stoffer ses i bilag 3.

Vejbidraget for kommune- og statsveje opkræves iht. betalingsvedtægten. Den forventede

omsætning afhænger her af de realiserede anlæg. Vejbidraget for Slagelse Kommune er på i alt 2.000.000 kr. for 2025.

Takster for Tømningsordningen

Taksbladet for tømningsordningen ses i bilag 4. Tømningsordningen har i 2023 været i udbud, og der er udarbejdet et nyt fælles regulativ for tømning af bundfældningstanke i Næstved og Slagelse Kommune, som trådte i kraft 1. januar 2024 sammen med aftalen, der fortsat er gældende.

Tømningsordningen omhandler udelukkende bundfældningstanke.

Prisen på en ordinær årlig tømning, som påvirker flertallet af kunderne, stiger fra 920 kr. til 1010 kr. (ekskl. moms).

Tømningsordningen skal ”hvile i sig selv”. Et evt. overskud / underskud vil blive reguleret i efterfølgende år. Det er i budgettet forudsat at ordningen ved udgangen af 2025 er i balance.

Retligt grundlag

Den 1. juli 2009 trådte Vandsektorloven i kraft (Lov nr. 469 af 12. juni 2009). Med loven blev Forsyningssekretariat under Konkurrencestyrelsen oprettet. Forsyningssekretariatet fastsætter hvert år en indtægtsramme for, hvor mange penge SK Spildevand A/S må opkræve fra forbrugerne.

Kommunens godkendelse af kubikmetertakst og faste bidrag for spildevand sker efter betalingslovens § 3 (LBK nr. 1775 af 2. september 2021). Kubikmetertakster og faste bidrag skal godkendes hvert år.

Takstregulering af tilslutningsbidragene er omfattet af betalingslovens § 2 stk. 9. Bidraget reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Takst- og bidragsændringer har betydning for kommunens udgifter til afledning af spildevand. I forhold til vejbidrag i 2025 budgetterer SK Spildevand A/S med en indtægt fra Slagelse Kommune på ca. 2 mio. kr. Vejbidraget afholdes over vejmyndighedens driftsbudget.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Slagelse Kommune ejerstrategi for SK Forsyning A/S - 2024 til 2028 (B)

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Den nuværende ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S , marts 2019” skal revideres inden for en ny byrådsperiode.

Udkast til ejerstrategi ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning 2024 til 2028” er blevet forelagt på møder i december i Klima- og miljøudvalget den 4. december, Økonomiudvalget den 9. december og Byrådet den 16. december 2024.

Byrådet besluttede den 16. december, at udkast til ejerstrategi skulle drøftes på fællesmøde den 18. december mellem Økonomiudvalget og SK Forsynings bestyrelse med særlig fokus på bl.a. samarbejde, åbenhed og de nationale dagsordener. Bemærkninger skulle herefter indarbejdes i nyt udkast til ejerstrategi og forelægges Klima- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet i januar 2025.

På den baggrund er udarbejdet et nyt tilrettet udkast.

Byrådet kan, på baggrund af Klima- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget beslutte, at godkende ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning- 2024 til 2028”

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Byrådet godkender vedlagte ejerstrategi ” Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S - 2024 til 2028”

Sagens indhold

SK Forsyning er Slagelse Kommunes forsyningsvirksomhed og ejes 100 % af kommunen.

Den nuværende ejerstrategi er fra marts 2019 og skal revurderes mindst en gang inden for hver byrådsperiode. Ejerstrategien ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S, marts 2019” er vedlagt som bilag 1.

I ejerstrategien udtrykker byrådet sine forventninger til SK Forsyning. Heri fastlægges også retning og overordnede rammer for, hvordan det løbende samarbejde og opfølgningen på ejernes forventninger skal finde sted.

Samtidig skal ejestrategien give SK Forsyning det bedst mulige grundlag for at være en succesfuld virksomhed inden for rammerne af strategien.

Strategien skal betragtes som et dynamisk redskab til udvikling af selskabet og skal løbende vurderes og tilpasses den aktuelle udvikling i kommunen og i selskabet.

Siden vedtagelse af den nuværende ejerstrategi har kommunen bl.a. fået vedtaget en ny kernefortælling, udviklingsstrategi, erhvervsstrategi, bæredygtighedsstrategi og kommuneplan.

Herudover er Envafors blevet stiftet i maj 2022. Envafors er et serviceselskab, som ejes af SK Forsyning, Sorø Forsyning og NK-Forsyning. Det vil sige, at Envafors løser administrative opgaver som IT, økonomi, HR og kundeservice. Driften håndteres af moderselskabet SK Forsyning.

Udkast til ejerstrategi ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning 2024 til 2028 fremlagt på decembermøder”, vedlagt som bilag 2 er blevet forelagt på møder i december i Klima- og miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Desuden er strategien den 18. december blevet drøftet på fællesmøde mellem Økonomiudvalget og SK Forsynings bestyrelse.

SK Forsyning har fremsendt ”Bestyrelsens bemærkninger til ejerstrategi”, som er vedlagt som bilag 3. Bemærkninger angår følgende temaer:

• Ambitionsniveau og visioner
• Åbenhed og kommunikation
• Samarbejde mellem ejer og forsyning
• Takster og Økonomi
• Governance og risikostyring

På baggrund af drøftelserne på fællesmødet den 18. december og indkomne bemærkninger er der blevet udarbejdet et nyt tilrettet udkast ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning 2024 til 2028”, vedlagt som bilag 4.

I forhold til oplæg fremlagt på møder i december, er der sket en præcisering og uddybning af afsnittet om overordnede målsætninger, kommunikation og samarbejde, økonomi og takstfastsættelser samt en række mindre tilretninger, ligesom ovenstående tematikker fremgår som løbende temaer der drøftes mellem Slagelse Kommune og SK Forsyning på de etablerede mødefora/samarbejder. Ændringer er markeret med rødt.

Generelt om opdateringen i forhold til den nuværende ejerstrategi fra 2019.

Med afsæt i den nuværende ejerstrategi og ovenstående er ejerstrategien redigeret.

Udgangspunktet er at SK Forsyning bidrager til at sikre en bæredygtig fremtid såvel miljømæssigt som socialt og økonomisk. Det betyder også at SK Forsyning skal understøtte kommunens politikker, strategier og planer og i øvrigt de landspolitiske aftaler, f.eks. ” den grønne trepartsaftale”

Strategien sætter rammerne for samarbejdet for bestyrelsens arbejde og samarbejdet mellem SK Forsyning og Slagelse kommune.

I strategien skal SK Forsyning:

• ·vægte forsyningssikkerhed højt og sikre kunderne et højt serviceniveau.
• have et stærkt fokus på økonomisk ansvarlighed.
• sikre at takstudviklingen afspejler kommunens visioner og mål inden for miljø- og klimaområdet og sikrer selskabet værdier,således at taksterne så vidt muligt er stabile uden for store udsving fra år til år.
• have fokus og rapporterer på ESG (Environmental, Social, Governance = Miljø-, social- og virksomhedsledelse).
• aktivt og klart kommunikation til kunder, virksomheder og andre interessenter omkring selskabernes virke, herunder om sammenhæng om økonomi og takster.inddrage virksomheder og borgere i udformning og udførelse af planer og større projekter, der har væsentlig indflydelse på deres økonomi og hverdag
• have fokus på at levere høj kundeservice igennem anvendelse af nye teknologier med fokus på øget digitalisering og cybersikkerhed.
• skabe en samlet arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø uanset medarbejdernes faglige baggrund.
• aktivt arbejde for relevante samarbejder, partnerskaber, konsolidering og fusioner herunder et endnu tættere driftssamarbejde med NK Forsyning, og Sorø Forsyning i regi af Envafors.

Retligt grundlag

Der er ingen lovgivningsmæssige krav til udarbejdelse af en ejerstrategi

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

-

Tværgående konsekvenser

-

Sagens videre forløb  

Strategien skal efter byrådets vedtagelse godkendes på generalforsamlingen i SK Forsyning.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Der er foretaget en række lovændringer på affaldsområdet, hvilket betyder at Regulativ for erhvervsaffald skal ændres, så det ikke er i strid med lovgivningen. Ændringerne i Affaldsbekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2025, og indebærer bl.a. at det fremadrettet er Miljøstyrelsen der træffer afgørelse, om et stof eller en genstand er affald.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender at sende Udkast til Regulativ for erhvervsaffald i offentlig høring i 4 uger.

Sagens indhold

Miljøministeriet har haft Affaldsbekendtgørelsen i høring, fordi der er lavet flere ændringer. Ændringerne sker som følge af de tre folketingspolitiske aftaler, Aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra den 16. juni 2020, Opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra den 30. august 2022 samt Aftale om Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter fra den 30. august 2022. 

Ændringerne i bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2025, og medfører et behov for ændringer af Regulativ for erhvervsaffald. Ændringerne i Affaldsbekendtgørelsen er følgende:

Ændringer af klassificeringskompetencen:

Fremadrettet er det Miljøstyrelsen i stedet for kommunerne, der træffer afgørelse, om et stof eller genstand er affald.

Skærpelse af modtagekontrol på forbrændingsanlæg:

Der indføres en skærpelse af modtagekontrollen på forbrændingsanlæg, hvilket medfører et krav til emballering af affald i klare sække, for at muliggøre visuel modtagekontrol.

Ændrede sorteringskrav for bygge- og anlægsaffald:

Det bliver ikke længere muligt at eftersortere gips., stenuld-, glas og plastik, der ikke er affald, på et eftersorteringsanlæg. Det skal fremadrettet udsorteres, hvilket har til hensigt at fremme genanvendelse.

Diverse konsekvensrettelser:

Emballagebekendtgørelse medfører konsekvensrettelser i affaldsbekendtgørelsen, fordi ansvaret for at sikre høj reel genanvendelse af visse typer af affald, flyttes fra kommunalbestyrelsen til emballageproducenterne.

Det er desuden skrevet ud af regulativet, at Slagelse Kommune henviser til et specifikt forbrændingsanlæg, da vi ikke længere kan anvise til et specifikt anlæg.

Udkast til Regulativ for erhvervsaffald uden synlige ændringer er vedlagt som bilag 1. Udkast til Regulativ for erhvervsaffald, med synlige ændringer er vedlagt som bilag 2.

Retligt grundlag

Affaldsaktørbekendtgørelsen nr. 539 af 28. maj 2024, kapitel 3 om kommunale affaldsregulativer, kapitel 4 om kommunale affaldsordninger og bilag 1.

Affaldsbekendtgørelsen nr. XX af 1. januar 2024 (nr. kendes ikke endnu da bekendtgørelsen først træder i kraft 1. januar 2025).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Renovationen er et brugerfinansieret område, efter "hvile i sig selv-princippet". Genbrugspladsernes henteordning for asbestaffald brugerfinansieres ved et gebyr, som godkendes årligt. Gebyret dækker transporten af affaldet, samt indkøb af big bag. Behandlingen af asbestaffaldet, betales over genbrugspladsgebyret, som betales årligt over grundgebyret.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Efter høringsperioden på fire uger, vil der igen være en sagsfremstilling, hvor Klima- og Miljøudvalget, samt Økonomiudvalget, vil skulle sende Regulativ for erhvervsaffald til endelig vedtagelse i Byrådet. Sagsfremstillingen forventes på april-møderækkerne i 2025.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan på baggrund af indstilling fra chefen for Teknik, Plan og Erhverv beslutte, om der er sket et vedtægtsbrud i forbindelse med Digelaget Strandvej Halsskovs bestyrelses konstituering.

Indstilling

Chefen Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima-og Miljøudvalget godkender, at der ikke er sket et vedtægtsbrud i forbindelse med Digelaget Strandvej Halsskovs bestyrelses konstituering.

Sagens indhold

Digelaget Strandvej Halsskov er et kommunalt oprettet digelag. Kommunalbestyrelsen har dermed tilsynspligten. Den 28. oktober 2024 modtog Slagelse Kommune en klage fra en af digelagets bestyrelsessuppleanter. Jf. digelagets vedtægter (bilag 1), er det kommunalbestyrelsen, der har kompetence at træffe afgørelser om tvister omhandlende vedtægtsbrud. Kompetencen er jf. Slagelse Kommunes kompetenceplan uddelegeret til Klima- og Miljøudvalget.

Sagens forløb:

Den 14. august 2024 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Digelaget Strandvej Halsskov. Det fremgår af referatet (bilag 5), at der blev valgt fem medlemmer til bestyrelsen samt to suppleanter. Slagelse Kommune havde faciliteret en dirigent til generalforsamlingen. Denne var advokat, Jens Grunnet-Nilsson.

Den 10. september 2024 afholdt bestyrelsen et konstituerende bestyrelsesmøde, i henhold til lagets vedtægter (bilag 1). Det fremgår af mødets referat (bilag 6), at et af de nyligt valgte bestyrelsesmedlemmer havde meddelt formanden, at han ønskede at udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsen valgte derefter enstemmigt, at den ene af de to suppleanter skulle indtræde i bestyrelsen. Ingen af suppleanterne var ifølge referatet indkaldt til mødet.

Klagen fra suppleanten

Den 28. oktober og 11. november 2024 modtog Slagelse Kommune en klage, og herefter supplerende informationer fra den suppleant, som ikke blev valgt til bestyrelsen. (Herefter klager).

Det fremgår af klagen, at klager er af den opfattelse, at den suppleant, som blev valgt til bestyrelsen, var indkaldt til det konstituerende bestyrelsesmøde.

Klager fremsætter følgende påstande:

1. At der er er foretaget en bevidst handling i ond tro med henblik på, at klager ikke skulle have mulighed for at blive optaget i bestyrelsen. Klager meddeler, at klagers navn står først på listen over suppleanter, i referatet fra den ekstraordinære generalforsamling.
2. At det kun var den anden suppleant, der blev indkaldt til det konstituerende bestyrelsesmøde, så klager ikke kunne gøre gældende ret gældende.
3. At dirigenten på den ekstraordinære generalforsamling ikke iagttog, at valg af suppleanter skulle være foretaget i prioriteret rækkeorden. Vedtægterne tager ifølge klager ikke stilling til problematikken, derfor skulle dirigenten have taget højde dette.
4. At når der er handlet i ond tro, så skal formanden nedlægge sit hverv som formand eller han skal helt udtræde af bestyrelsen.

   Hvis formanden udtræder af bestyrelsen, mener klager at den anden suppleant og klager begge kan indtræde i bestyrelsen.

   Klager kræver,

5. at suppleanten anerkender, at hans indtræden i bestyrelsen er ugyldig.
6. at hele bestyrelsen træder tilbage, og at der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med det ene punkt på dagsordenen, valg af ny bestyrelse og suppleanter.

Klagen kan læses i sin helhed i bilag 2.

I forbindelse med klagen er bestyrelsen blevet partshørt.

Bestyrelsens bemærkninger til klagen:

I september afholdes første bestyrelsesmøde i Digelaget. Dette møde er også det konstituerende møde.

I overensstemmelse med vedtægterne indkaldes alle lovligt valgte medlemmer af digelagets bestyrelse:

Et af medlemmerne meddeler bestyrelsen, at denne ønsker at udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsen vedtager enstemmigt, hvilken suppleant, der fremover indtræder som bestyrelsesmedlem. På mødet i september deltog altså alene de fire tilbageværende bestyrelsesmedlemmer.

Partshøringen kan læses i sin helhed i bilag 3.

Det fremgår således, at bestyrelsen benægter, at den ene suppleant var indkaldt til det konstituerende bestyrelsesmøde.

Yderligere er advokat, Jens Grunnet-Nilsson, som var dirigent på den ekstraordinære generalforsamling afholdt 14. august 2024, blevet forholdt klagers påstande, for at sikre en tilstrækkelig oplysning af sagens omstændigheder, og et bredt juridisk grundlag for vurderingen.

Dirigenten er fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:

1. Der er intet, der bekræfter, at rækkefølgen af de oplistede suppleanter i referatet fra den ekstraordinære generalforsamling måtte bestemme, hvilken suppleant der har forrang ift. den anden.

    

2. Udgangspunktet er at medlemmer, der ikke er valgt til bestyrelsen, kun kan kræve at være til stede under bestyrelsesmøder, hvis der er særlig hjemmel til dette i vedtægten og det er der ikke.

    

3. I mangel af en vedtægtsbestemmelse, der fastsætter en prioritetsrækkefølge, er udgangspunktet, at det står bestyrelsen frit for, hvem af de to suppleanter, der skal træde til. Dette skyldes at bestyrelsen som beskrevet ovenfor konstituerer sig selv.

    

4. Klager kan ikke kræve, at formanden eller den anden suppleant nedlægger deres poster, da det – som tidligere nævnt – er bestyrelsens prærogativ at konstituere sig selv, jf. vedtægtens § 7, stk. 5.

    

5. Klager kan ikke som konsekvens af, at formanden eller den anden suppleant ikke udtræder, kræve, at der afholdes en ekstraordinær generalforsamling.

Bemærkningerne kan læses i sin helhed i bilag 4.

Det er på baggrund af ovenstående administrationens samlede vurdering, at der ikke er sket et brud på digelagets vedtægter, idet ingen af suppleanterne var indkaldt til det konstituerende bestyrelsesmøde, og at det, når andet ikke er særligt hjemlet, står bestyrelsen frit for at vælge mellem de to suppleanter, idet der ikke er fastsat en prioritetsrækkefølge.

Retligt grundlag

Kystbeskyttelseslovens § 7 giver kommunen mulighed for at oprette et digelag og pålægge grundejere, der opnår nytte af diget, en medlemspligt. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med digelaget.

Kystbeskyttelseslovens § 12 giver et medlem af digelaget mulighed for at forelægge kommunalbestyrelsen spørgsmål om fortolkning af lagets vedtægt eller spørgsmål om den måde, hvorpå laget forvaltes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Med indgåelsen af forliget om den Grønne Trepart er der lagt op til store og delvis nye opgaver for kommunerne. Der er vedtaget en meget stram tidsplan for arbejdet, og selv om rammerne for arbejdet ikke ligger helt fast, opfordrer Kommunernes Landsforening (KL) alle kommuner til snarest at udpege politiske repræsentanter til de lokale grønne treparter, som skal nedsættes for hvert hovedvandopland.

Med denne sag ønsker administrationen også at orientere om de lokale treparters rolle, og det samarbejde som Slagelse Kommune forventes at indgå i. Der lægges op til, at de tre hovedvandoplande: Smålandsfarvandet, Østersøen og Bornholm skal have et tæt samarbejde på alle niveauer.

Byrådet kan således beslutte hvem, der skal udpeges som politisk repræsentant for Slagelse Kommune i den lokale grønne trepart.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet udpeger én eller to forskellige byrådsmedlemmer til at repræsentere kommunen i det to lokale treparter, som Slagelse Kommune er repræsenteret i.

2. at Byrådet udpeger et byrådsmedlem til at repræsentere kommunen i den lokale trepart for hhv. hovedvandopland hovedvandopland Smålandsfarvandet og hovedvandopland Kalundborg samt en suppleant for repræsentanten.

Sagens indhold

Den 18. november 2024 indgik regeringen en aftale med SF, LA, K og RV om implementering af Aftale om Grønt Danmark. Aftalen udgør et langsigtet grundlag for en omlægning af op til 15% af landets landbrugsarealer. Arealomlægningen skal bidrage til at mindske klimabelastningen, sikre et godt vandmiljø og skabe meget mere plads til naturen med bedre vilkår for biodiversiteten.

Kommunerne får gennem lokale treparter en helt central rolle i gennemførelsen af arealomlægningen. En af de første opgaver for de lokale treparter bliver at udarbejde dynamiske omlægningsplaner. Planerne skal være færdige i 2025. 

Hidtidig organisering

Der har siden 2010 været et samarbejde mellem kommunerne inden for hvert af landets i alt 23 hovedvandoplande. Der har været nedsat vandoplandsstyregrupper (VOS’er) for at sikre, at kommunerne i fællesskab nåede de reduktionsmål for kvælstof og fosfor, som var fastsat med statens vandplaner. Hvert hovedvandopland har haft en sekretariatskommune. For Smålandsfarvandet og Østersøen har det været hhv. Næstved Kommune og Vordingborg Kommune. Da der er et stort sammenfald af kommuner i de to hovedvandoplande (se bilag 1), har det været praktisk for de deltagende kommuner, at sekretariatsopgaven blevet løst i et tæt samarbejde mellem de to kommuner.   

Fremtidig organisering

Vandoplandsstyregrupperne (VOS’erne) skal med aftalen om et Grønt Danmark styrkes og organiseres på en ny måde. Fremadrettet skal VOS’erne (som nu kaldes ’Lokale Treparter’) bestå af nøgleaktører med kommunerne for bordenden.

De lokale treparter forventes foruden repræsentanter fra kommunerne også at skulle omfatte 1-2 lokale landbrugsrepræsentanter, 1-2 repræsentanter for lokale naturorganisationer og en repræsentant fra Naturstyrelsen. Repræsentanterne i de lokale treparter skal løbende samle input fra deres lokale netværk og dermed sikre en bred forankring i deres bagland. Repræsentanterne fra natur- og landbrugsorganisationerne udpeges centralt af hhv. Danmarks Naturfredningsforenings og Landbrug & Fødevarers hovedorganisationer.

Sekretariatskommunerne for hovedvandoplandene: Smålandsfarvandet, Østersøen og Østersøen ved Bornholm (dvs. Næstved, Vordingborg og Bornholm) har i partnerskab søgt og fået midler til, at oprette et fællessekretariat for de tre hovedoplande.

Fællessekretariatet dækker 12 kommuner og er forankret i Næstved Kommune. Fællessekretariatet skal understøtte de lokale treparter samt kommunernes administration i deres arbejde med den lokale arealomlægning. Den geografiske udbredelse af de tre hovedvandoplande kan ses på bilag 1.

Smålandsfarvandet og Østersøen har i flere år haft et tæt administrativt samarbejde på medarbejder- og chefniveau, et samarbejde, som Bornholm nu også er inddraget i. Selvom der nu nedsættes en politisk styregruppe (den lokale trepart) for hvert hovedvandopland, vil det stadig være relevant med et tæt samarbejde. Fra administrationernes side lægges der derfor op til, at møder i de lokale treparter, i det omfang det er relevant og praktisk, afholdes som fællesmøder. 

Slagelse Kommune har en lille andel af kommunen, der ligger i hovedvandopland Kalundborg. Der er derfor lagt op til, at byrådet også formelt udpeger en repræsentant til at indgå i denne lokale trepart. 

De tre niveauer i den fremtidige organisering

Arbejdet med at implementere et Grønt Danmark vil foregå i et samarbejde mellem kommunerne på tre niveauer:

• Et politisk niveau (politisk styregruppe – den lokale trepart).
• Et chefniveau (administrativ implementeringsgruppe).
• Et medarbejderniveau (teknikergruppe).

Den politisk styregruppe - lokal trepart

Gruppen består af én politiker fra hver kommune valgt af byrådet efter indstilling fra det relevante fagudvalg, 1-2 medlemsvalgte foreningspolitikkere fra en lokal landbrugsorganisation samt fra lokale naturorganisationer og én repræsentant fra Naturstyrelsen per lokal trepart. Den politiske repræsentant ledsages af chefrepræsentanten fra den administrative implementeringsgruppe.

Den lokale trepart skal på baggrund af oplæg komme med anbefalinger til kriterier for screening af oplandene og drøfte udkast til omlægningsplanerne. Den lokale trepart skal sikre samarbejde og fremdrift i udtagningsindsatsen indenfor de tre hovedvandoplande og i den enkelte kommune. Den lokale trepart tager de nødvendige tværkommunale beslutninger, hvis der opstår udfordringer eller tvivlsspørgsmål med politisk indhold. Sekretariatskommunens politiske repræsentant er formand for den lokale trepart. Der planlægges 3-4 møder i 2025. I de følgende år forventes en lavere mødefrekvens.

Den administrativ implementeringsgruppe

Gruppen består af én fagchef fra hver kommune samt repræsentanter fra Naturstyrelsen og muligvis udtagningskonsulenterne.

Implementeringsgruppens formål er at følge realiseringen af projekterne og efterlevelsen af omlægningsplanerne. Implementeringsgruppen afrapporterer om fremdrift og resultater til den politiske lokale trepart på baggrund af indrapporteringer fra teknikkergruppen. Der planlægges 2-4 møder årligt efter behov.

Teknikergruppen

Gruppen består af én eller flere projektmedarbejdere fra hver kommune, naturstyrelsens enheder samt landbrugets udtagningskonsulenterne Teknikergruppens formål er at gennemføre udtagningsprojekter indenfor de tre hovedvandoplande, der tilsammen opfylder statens indsatsmål. Teknikergruppen stiller forslag til hvilke projekter, der skal indgå i omlægningsplanerne. Teknikergruppen afrapporterer løbende om fremdrift, resultater og afvigelser til den administrative implementeringsgruppe og opdaterer løbende omlægningsplanerne i samarbejde med sekretariatet. Gruppen mødes efter behov. 

Strukturen af den fælles lokale trepart kan ses på bilag 2.

Retligt grundlag

Aftale om implementering af et grønt Danmark (ikke udmøntet i lovgivning endnu).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ifølge aftalen er der afsat yderligere 40 mio. kr. i perioden 2025-2028, som er i tillæg til de i alt 448 mio. kr. i perioden 2025-2032.

Den konkrete udmøntning afventer de forestående forhandlinger mellem regeringen og KL.

Der gøres opmærksom på, at implementeringen af aftalen vil betyde et yderligere ressourcetræk i forhold til eksisterende vandplansindsatser, skovrejsningsprojekter og klimalavbundsindsatser mv.

Det endelige omfang kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Forvaltningen kan oplyse, at Miljøstyrelsen har givet tilsagn om et tilskud på 4 mio. kr. fra ordningen Faciliterende lavbundsindsatser til projekt "Sjælland Syd, Øerne og Bornholm" til at oprettelse af et fællessekretariat for de 3 hovedoplande. 

Tværgående konsekvenser

Der må forventes at være behov for tværgående indsatser i relation til øvrig kommunal planlægning i forbindelse med implementeringen.

Sagens videre forløb

Når den politiske repræsentant er udpeget meldes det ind til fællessekretariatet for Østersøen, Smålandsfarvandet og Bornholm. Derefter starter arbejdet med udarbejdelse af omlægningsplanerne.

Efter udpegning af repræsentant til de lokale treparter nedsættes der en lokal følgegruppe i Slagelse Kommune bestående af repræsentanter for de lokale interessenter for landbrug og natur. Følgegruppen skal fungere som dialogforum lokalt omkring indsatserne i den grønne trepart (se bilag 3). 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget orienteres om kommende initiativer som følge af det igangværende forarbejde på marin naturgenopretning.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Bæredygtighedsstrategien for Slagelse Kommune 2024-25 fokuserer under temaet biodiversitet, på fremme af et bedre havmiljø gennem bl.a. marine naturgenopretningsprojekter.

Herunder præsenteres de tre primære initiativer, som i 2025 vil sætte genopretning af havnaturen på dagsordenen.

Marin naturgenopretning

Over de kommende fem år er det ambitionen, at iværksætte en genopretning af havnaturen i Skælskør Fjord samt et afgrænset område i Storebælt.

Arbejdet tager udgangspunkt i et forskningsprojekt, der skal undersøge og demonstrere, hvordan man kan foretage en miljøforbedrende og omkostningseffektiv genopretning af havnatur.

Erfaringerne skal bidrage med vigtig viden til eftertidens marine naturgenopretningsprojekter i Slagelse Kommune, såvel som andre marine områder i Danmark. 

Projektet er formuleret i et partnerskab mellem Dansk Hydraulisk Institut (DHI) og Dalgas, og vil involvere førende danske forskere på området. Desuden involveres lokale og landsdækkende interessegrupper, organisationer, foreninger m.m.

Projektet skal overvejende finansieres af fondsmidler, midler fra bæredygtighedsstrategien og eventuelt en delvis fremrykning af de i budget 2025-28 afsatte midler til stenrev (overslagsårene 2027 og 2028).

Snorkelrev og samarbejde med Sund & Bælt

Gennem en dialog med Sund & Bælt, er der opnået enighed om at etablere en række stenrev i Storebælt - herunder et muligt kystnært snorkelrev ud for Ceres Stranden.

På Halsskov Færgehavn har Slagelse Kommune i 2024 oparbejdet et større lager af marksten doneret fra landmænd. Sund & Bælt vil finansiere udlægning af stenene, og i samarbejde med Korsør Frømandsklub og Slagelse Sportsdykkerklub planlægges udvalgte placeringer af stenrevene.

Der udføres forundersøgelser, og indhentes nødvendige tilladelser forud for etableringen, og der vil blive lagt vægt på at formidle om projektet og dets muligheder til turister, foreninger m.v. 

Samarbejde og vidensdeling på tværs af Storebælt

Slagelse Kommune har på administrativt plan, taget initiativ til at invitere kommunerne omkring Storebælt ind i et samarbejdsforum. Det stiftende møde fandt sted på Sprogø i oktober 2024, hvor Sund & Bælt foruden at lægge faciliteter til også deltog i mødet.

Der er blandt Storebæltskommunerne, et spirende engagement i at værne om det unikke bælt, vi sammen deler. Samarbejdet vil forhåbentlig kaste flere gode idéer og projekter af sig i de kommende år.

Samarbejdspartnerne mødes igen i begyndelsen af 2025, hvor bl.a. Fjord & Bælt, Kerteminde, vil komme omkring potentialerne i formidling og naturdannelse med udgangspunkt i Storebælt. 

Retligt grundlag

Når Slagelse Kommune påbegynder et arbejde med genopretning af havnatur, vil det ikke blot være gavnligt for havmiljøet, men også være til glæde og gavn for lokalbefolkningen, turismen og friluftslivet samt de afledte erhverv.

Arbejdet vil bidrage til at markedsføre kommunen som en grøn foregangskommune, og størstedelen af de midler der vil blive anvendt til genopretning af havnatur, vil komme fra fonde.

På den baggrund vurderer vi derfor, som en række andre kommuner, at dette tiltag er inden for rammerne af kommunalfuldmagten.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udover at være en del af bæredygtighedsstrategien understøtter indsatsen vedr. marin naturgenopretning, som er beskrevet i denne sag, også Budget 2025 – 2028. Her står blandt andet, at marin naturgenopretning udgør en vigtig miljøindsats for iltforholdene i havet, da tang vokser op af sten og producerer ilt. Derfor forbedrer kunstige stenrev marin biodiversitet til fordel for både planter og fisk, eks. i området omkring Kruusesminde.

Det vil derfor blive anbefalet i en kommende redisponeringssag, for den samlede kommunale anlægsramme, at der sker en fremrykning af en mindre andel af de i budget 2025-28 afsatte midler til stenrev (overslagsårene 2027 og 2028).

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

 Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik  indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.