Klima- og Miljøudvalget (2022-2025) – Referat – 7. maj 2025

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget orienteres om status for arbejdet med Bæredygtighedsstrategien og Handleplanen i perioden 2024 – april 2025.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager status for arbejdet med Bæredygtighedsstrategien og Handleplanen for perioden 2024 – april 2025 til orientering.

Sagens indhold

Byrådet godkendte i februar 2024 en revision af Bæredygtighedsstrategien fra 2021 og en ny handleplan for 2024-2025. Det blev samtidig vedtaget, at administrationen en gang årligt orienterer om arbejdet med strategien og planen. I forbindelse med revisionen blev der lavet en status for perioden 2021-2023. Denne er vedlagt sagen i februar 2024.

Strategien indeholder følgende fire temaer: 1. Tværgående forankring og udbredelse, 2. Klima (reduktion af drivhusgasser), 3. Biodiversitet og 4. Ressourceforbrug. I tilknytning til temaerne er der en række indsatsområder og konkrete handlinger, som er udfoldet i en handleplan. Handleplanen indeholder i alt 47 handlinger.  

Status for perioden 2024 – april 2025

Administrationen har lavet en ny status på alle handlinger i handleplanen for perioden 2024 - april 2025. Status er vedlagt i bilag 1.

Der arbejdes på næsten alle handlinger. Det er administrationens overordnede vurdering, at arbejdet med bæredygtighed i stadig stigende grad finder fodfæste bredt i organisationen.

Nedenfor præsenteres eksempler på indsatser, der er arbejdet med inden for hvert tema i statusperioden.

Tema 1: Tværgående forankring og udbredelse

Temaet ”Tværgående forankring og udbredelse” skal fremme bæredygtighed bredt i organisationen og skabe gode betingelser for, at borgere, virksomheder m.fl. kan bidrage til en bæredygtig udvikling af kommunen. Temaet rummer 4 handlinger.

Der er etableret en administrativ styregruppe for klima- og bæredygtighed. Styregruppen er i gang med at udarbejde et forslag til, hvordan bæredygtighed bliver en integreret del af Slagelse Kommunes organisation.

Derudover er der arbejdet med at understøtte det lokale erhvervsliv omkring ESG-rapportering og generel vejledning om bæredygtighed og grøn omstilling med afsæt i virksomhedernes nuværende udgangspunkt og fremtidige muligheder. Der er ydermere påbegyndt et tættere samarbejde med Erhvervshus Sjælland om nye tilbud til virksomhederne.

Tema 2: Klima

Temaet ”Klima” har til formål at skabe CO₂-reduktioner og understøtte kommunens ambition om at opnå klimaneutralitet i 2050 samt en 70 procent reduktion af CO₂-udledningerne inden 2030. Temaet indeholder i alt 19 handlinger inden for energiplanlægning, transport samt landbrug og arealanvendelse.

Konkret kan fremhæves, at der i perioden 2024 til april 2025 er udrullet fjernvarme til i alt 1073 husstande i Slagelse kommune, ligesom en række godkendte projektforslag afventer yderligere udrulning. Desuden har der været fokus på rådgivning og inspiration af private, landsbyer og ved forskellige andre arrangementer. Udarbejdelse af en strategisk energi- og varmeplan for hele Slagelse kommune er igangsat.

Inden for transport og mobilitet har der været arbejdet på at omstille kommunens egen flåde til el. Udbuddet på leasingbiler til hjemmeplejen er udsat, grundet mangel på biler, der imødekommer hjemmeplejens krav. Udbuddet bliver forventeligt sendt ud i løbet af 2025. Der er i perioden indkøbt 18 elbiler til kommunens institutioner. Derudover er der arbejdet på at fremme samkørsel og på at styrke borgernes adgang til ladepunkter.  

Inden for landbrug og arealanvendelse er der igangsat forundersøgelser af tre lavbundsområder, 59 ha nye arealer i Nordskoven er blevet tilplantet med 230.000 træer og arbejdet med Grøn Trepart er igangsat.

I forbindelse med den kommende recertificering af Slagelse Kommunes DK2020 Klimaplan, vil Klima- og Miljøudvalget modtage et samlet CO₂-regnskab for Slagelse Kommunes geografi, hvor forbruget for Slagelse Kommune som virksomhed også vil fremgå.

Tema 3: Biodiversitet

Teamet ’Biodiversitet’ har til hensigt at skabe grundlag for en mere mangfoldig natur i kommunen. Temaet indeholder 12 handlinger inden for bl.a. mere natur i egen drift og i planlægningen, udvikling og pleje af den beskyttede natur samt genopretning af det kystnære havmiljø.

Der arbejdes med alle 12 handlinger og særligt to nyere og større tiltag giver mulighed for at realisere strategiens mål om at skabe bedre forhold for naturen og biodiversiteten. Tiltag der samtidig bidrager til målet om at skabe CO₂-reduktioner. Det gælder opkøbet af Kruusesminde, som skal udvikles til et ca. 260 ha. stort naturområde. Det gælder også arbejdet med Grøn Trepart, hvor der er nedsat en lokal grøn trepart og følgegruppe. Arbejdet med en omlægningsplan for de involverede lodsejeres arealer er igangsat.

Der har i højere grad end tidligere været fokus på at øge naturværdien på arealer ved vores ejendomme og i vores skove.

Slagelse Kommune har som noget nyt rettet fokus mod tiltag i havet, der forbedrer det kystnære havmiljø. Der er f.eks. udplantet ålegræs og ansøgt om tilladelse til at etablere to stenrev ved Korsør i samarbejde med Sund og Bælt. Desuden er arbejdet med at søge funding til et ambitiøst marint naturgenopretningsprojekt igangsat. Formålet med projektet er både at forbedre forholdene for Slagelse kommunes kystnære havmiljø og at udvikle en model/fremgangsmåde for dansk marin naturgenopretning.

Tema 4: Ressourceforbrug

Temaet ”Ressourceforbrug” skal medvirke til at vores forbrug af ressourcer bliver mere bæredygtigt. Temaet består af 5 handlinger inden for bl.a. indkøb, bæredygtigt byggeri og fødevarer.

Slagelse Kommunes indkøb udvikler sig i en mere bæredygtig retning, idet andelen af indkøb på indkøbsaftaler øges. Klimabelastningen på det samlede indkøb er alligevel stort set uforandret siden 2023. Det skyldes bl.a. enkeltstående større indkøb, og at der er sket en vækst i de samlede indkøb med omkring 300 mio. kr. Målet er at reducere den samlede belastning fra indkøb, samtidig med at Slagelse Kommune vokser.

Arbejdet med at videreudvikle bæredygtigt nybyggeri, renoveringer og nedrivninger er højt prioriteret og sker gennem mange forskellige aktiviteter. Derfor er der etableret en koordinations-gruppe, der skal koordinere og strukturere de tiltag, der er i gang. Energiforbruget i kommunens bygninger sænkes løbende gennem udskiftninger og forbedringer af varmeanlæg, mens der på Antvorskov Skole er investeret i batteriprojekt, som skal lagre strømmen fra solcelleanlæg.

Der et stigende fokus på bæredygtigt fødevareforbrug i relation til sundhed. I den forbindelse er der afholdt et forløb med workshops og kompetenceudvikling for en række kommunale kantiner og køkkener på ældreområdet med i alt ca. 170 medarbejdere. I 2025 er projektet ”Smag dig frem – gør Danmark grønnere” startet op. Et treårigt projekt som styrker indsatsen for en grønnere og sundere madkultur. 

Indsatser i 2025

Arbejdet med handlingerne i Handleplanen fortsætter i 2025, idet følgende områder forventes at fylde særlig meget i 2025:   

• Tværgående forankring, udvikling af model for arbejdet med bæredygtighed i Slagelse Kommune
• Strategisk energiplanlægning
• Udvikling af ny natur på land og i havet, bl.a. i regi af Grøn Trepart, udvikling af Kruusesminde og marin naturgenopretning
• Kommunen som bæredygtig virksomhed, med fokus på indkøb, byggeri, transport, fødevarer og biodiversitet på kommunale arealer.

Derudover vil arbejdet med recertificering af DK2020 Klimaplanen og udarbejdelse af ny Bæredygtighedsstrategi blive igangsat med henblik på politisk godkendelse i 2026.

På mødet uddybes status på arbejdet med Handleplan til bæredygtighedsstrategien 2024-25.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Da samarbejdsaftalen mellem Slagelse Kommune og Envafors A/S ophører pr. 31. maj 2025, og Envafors A/S ønsker at udtræde af samarbejdet, skal Klima- og Miljøudvalget tage stilling til en evt. fremtidig indsats på området energirådgivning til private.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget ikke fornyr samarbejdsaftalen om Energitjek Slagelse, hvorefter ordningen udfases i løbet af sommeren 2025
2. at Klima- og Miljøudvalget iværksætter en undersøgelse af, hvilke erfaringer Helsingør Kommune o.a. har med en tilskudsordning med henblik på evt. at etablere en fortsat energi-indsats over for boligejere i Slagelse Kommune.

Sagens indhold

Energitjek-ordningen blev etableret i 2013. Siden har Klima- og Miljøudvalget forlænget samarbejdsaftalen flere gange, senest 6. april 2024. Ordningen tilbyder en gratis energigennemgang af boligen, sommerhuset og af bygninger, der huser mindre, liberale erhverv.

Der er i perioden fra maj 2024 til april 2025 blevet foretaget ca. 140 energitjek. Forventningen er, Energitjek Slagelse kommer i mål med 150 tjek inden samarbejdsaftalens udløb den 30. maj 2025.

Klima- og Miljøudvalget ønskede ved den 1-årige forlængelse i 2024 at ”styrke markedsføringen og videreudvikle indsatsen over for andre målgrupper”.

Det er sket ved at Slagelse Kommune har udsendt en række e-boksbreve, der tilbyder energitjek og ved at invitere alle sommerhusejere i kommunen til en energi-inspirationsaften specifikt for sommerhusejere. Der har været tiltag til at række ud til de mindre erhverv, men dette har i praksis ikke haft den store gennemslagskraft, formodentligt pga. manglende interesse.

Potentialet er fortsat til stede

Administrationen har primo 2025 fået kortlagt potentialet for energieffektivisering i Slagelse kommune. Konklusionen er, at der fortsat kan indhentes væsentlige energibesparelser for bygninger, navnlig for parcelhuse. Denne kortlægning viser bl.a., at potentialet i Slagelse kommune - målt i tons CO2 - er 9.275 tons for parcelhuse, 2.117 tons for erhvervsbygninger, 705 tons for rækkehuse, 585 tons for etageboliger og 425 tons for offentlige bygninger. 

Slagelse Kommune har fortsat et mål om at reducere energiforbruget med 10% frem mod år 2030, og Energitjek Slagelse har været et vigtigt virkemiddel for at nå dette mål. 

Envafors' exit og mulighed for en fortsat indsats

Udgiften til ordningen på 1,2 mio. kr. årligt har været ligeligt fordelt i et partnerskab mellem Slagelse Kommune og Envafors A/S. Sidstnævnte har meddelt, at selskabet ikke længere har mulighed for at medfinansiere ordningen. Indtil nu har Envafors fundet pengene til deres andel i en energispare-ordning i Energistyrelsen, som nu er nedlagt.

Slagelse Kommune har ikke mulighed for at hjemtage arbejdet med individuel energirådgivning af borgerne.

En mindre antal kommuner yder tilskud til energitjek og boligen. Det gælder fx. Helsingør Kommune (500 kr. i tilskud), Lyngby-Taarbæk Kommune (75% tilskud) og Herlev Kommune (kun til mindre virksomheder). En ren tilskudsordning sikrer, at brugerne har en stærk motivation for en energirenovering, da de selv vil skulle betale for størstedelen af et energitjek.  

Administrationen anbefaler, at det undersøges, hvilke erfaringer Helsingør Kommune o.a. har med en tilskudsordning med henblik på at bruge disse erfaringer til en indsats i Slagelse Kommune. 

En anden mulighed kunne være at indføre en egenbetaling for energitjek på fx 1.000 kr. Dette har Lyngby-Taarbæk Kommune som en fast del af sin energitjek-ordning, som er lagt ud til en privat rådgiver. Med 150 årlige energitjek i Slagelse Kommune vil dette give en indtægt på 150.000 kr. til ordningen.

Hvis Energitjek Slagelse ophører uden at andet sættes i stedet, vil alternativet for kommunens boligejerne herefter være SparEnergi, som er Energistyrelsens rådgivning. SparEnergis rådgivning består af en hjemmeside om sparetips og tilskudsordninger. Den tilbyder dog ikke gennemgang af boligen og drøftelse med ejeren på stedet.

Ud over SparEnergi er der mulighed for privat energirådgivning, som betales på markedsvilkår.

Slagelse Kommune vil fortsat gennemføre en informationsindsats over for borgerne om mulighederne for energibesparelse, herunder tilskudsmuligheder.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Slagelse Kommune kan efter kommunalfuldmagten inden for kommunens geografi lovligt yde almen vejledning til kommunens borgere og erhvervsliv vedrørende energiforbrug. Kommunen har dog ikke hjemmel til at yde specifik rådgivning til den enkelte borger. Envafors A/S kan i henhold til el- og varmeforsyningsloven påtage sig denne opgave.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis ordningen ophører, vil Slagelse Kommune i 2025 kun skulle bidrage for de første fem måneders aktivitet - nedreguleret i forhold til, at ordningen nu kun er bemandet med én medarbejder.

Med et ophør af ordningen vil begge stillinger blive nedlagt. Kun den ene af de to stillinger er pt. besat. Personalemæssigt betyder en lukning af projektet, at den sidste medarbejder må siges op. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Resultatet af en undersøgelse om mulige alternative ordninger for privat energibesparelse forelægges Klima- og Miljøudvalget, når den er tilendebragt.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, beslutte om udkast til Regulativ for erhvervsaffald kan godkendes eller om der skal ændres i regulativet efter høringsperioden er afsluttet.

Indstilling

Chefen for Teknik-, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at udkast til Regulativ for erhvervsaffald godkendes.

Sagens indhold

Byrådet besluttede 27. januar 2025, at sende udkast til Regulativ for erhvervsaffald i offentlig høring i perioden 28. januar 2025 til 25. februar 2025.

Ved høringsperiodens udløb 25. februar 2025 var der ikke modtaget nogen høringssvar.

Regulativet for erhvervsaffald - Udkast efter høring, er bilag 1 til sagen. Efter vedtagelse, vil regulativet vil gælde fra 1. juli 2024, med følgende rettelser:

Ændringer af klassificeringskompetencen:

Fremadrettet er det Miljøstyrelsen i stedet for kommunerne, der træffer afgørelse, om et stof eller genstand er affald.

Skærpelse af modtagekontrol på forbrændingsanlæg:

Der indføres en skærpelse af modtagekontrollen på forbrændingsanlæg, hvilket medfører et krav til emballering af affald i klare sække, for at muliggøre visuel modtagekontrol.

Ændrede sorteringskrav for bygge- og anlægsaffald:

Det bliver ikke længere muligt at eftersortere gips, stenuld-, glas og plastik, der ikke er affald, på et eftersorteringsanlæg. Det skal fremadrettet udsorteres, hvilket har til hensigt at fremme genanvendelse.

Diverse konsekvensrettelser:

Emballagebekendtgørelse medfører konsekvensrettelser i affaldsbekendtgørelsen, fordi ansvaret for at sikre høj reel genanvendelse af visse typer af affald, flyttes fra kommunalbestyrelsen til emballageproducenterne.

Det er desuden skrevet ud af regulativet, at Slagelse Kommune henviser til et specifikt forbrændingsanlæg, da vi ikke længere kan anvise til et specifikt anlæg.

Der er foretaget enkelte administrative rettelser, for at sikre at regulativets tekst stemmer overens med Affaldsaktørbekendtgørelsen. 

Retligt grundlag

Affaldsaktørbekendtgørelsen nr. 1743 af 30. december 2024, kapitel 3 om kommunale affaldsregulativer, kapitel 4 om kommunale affaldsordninger og bilag 1.

Affaldsbekendtgørelsen nr. 1749 af 30. december 2024.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte at mødekomme Envafors' ønske om at ophæve selskabets oprindelige projektforslag om fjernvarme i Skælskør. Envafors har i oktober 2024 udarbejdet en revideret projektansøgning (bilag 1), som nu udviser en negativ selskabsøkonomi. 

En evt. ophævning af det oprindelige projektforslag vil betyde, at Envafors hermed ikke længere er forpligtet til at forsyne området med fjernvarme inden for 5 år. Det vil også betyde, at det centrale Skælskør føres tilbage til sin tidligere status som varmeplansområde, dvs. et område, der på sigt forventes at blive fjernvarmeforsynet. Boligejere i området vil hermed igen vil have mulighed for at søge om tilskud til at anskaffe en individuel varmepumpe.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller

1. at Byrådet ophæver SK Varmes A/S' projektforslag om fjernvarme i Skælskør  

2. at varmestatus for området føres tilbage til status som varmeplansområde

Sagens indhold

Projektforslag fra SK Varme A/S om fjernvarme Skælskør ophæves.

Som markedet ser ud for fjernvarme er det mest hensigtsmæssigt at afvente situationen til de økonomiske forudsætninger er blevet mere gunstige.

Med en ophævning af projektforslaget fra SK Varme A/S vil evt. andre aktører have mulighed for at indsende projektforslag til behandling og evt. godkendelse. Godkendes et nyt projektforslag, vil det centrale Skælskør i givet fald igen blive udlagt som fjernvarmeprojektområde. 

Slagelse Kommune inviterede interesserede aktører til fire dialogmøder, hvor muligheder for fjernvarme i Skælskør blev diskuteret. Resultaterne af de fire dialogmøder blev fremlagt for Klima- og Miljøudvalget den 5. marts 2025, pkt. 7 (lukket punkt). Alle interessenter ved dialogmøderne vurderede, at der kan laves fjernvarme i Skælskør med en god økonomi. Med en ophævelse af SK Varme A/S' projektforslag, har disse nu mulighed for at indsende et alternativt projektforslag.

SK Varme A/S vurderer, at selskabet muligvis på sigt kan komme på banen igen, hvis de økonomiske forudsætninger har ændret sig - fx. til 2030. Dette er dog meget vanskeligt at sige noget sikkert om, hvorfor det ikke vil være rimeligt at binde boligejerne til en fremtidig måske-varmeløsning.

Med en ophævelse af projektforslaget for det central Skælskør vil boligejerne kunne søge om tilskud til at anskaffe en varmepumpe (dog med de lokalplanbegrænsninger, der her er).

En endelig afklaring er det ikke muligt at give boligejerne, selvom mange efterspørger et svar. Markedet for fjernvarme er vanskeligt lige nu. De store prisstigninger for at udrulle fjernvarme - og fjernvarmesagen fra Odsherred - betyder, at der kan være udfordringer med at nå en tilfredsstillelse procent af tilslutninger.

Skælskør Boligselskab er en potentiel stor aftager af fjernvarme i byen og er dermed en afgørende faktor for økonomien i et evt. projekt. Boligselskabet er fortsat meget interesseret i en afklaring med hensyn til fjernvarmen, og har i øjeblikket en konsulent til at undersøge, om der kunne være alternative muligheder. Men forholder sig ellers afventende.

Ophæves godkendelsen af SK Varme A/S' projektforslag betyder det, at det centrale Skælskør igen udlægges til varmeplansområde. 

Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 5. marts 2025 at nedsætte en arbejdsgruppe. Med en åben mulighed for at indsende projektforslag til godkendelse, vil der ikke længere være behov for en sådan arbejdsgruppe, som opstiller kriterier. Der vil alene blive taget stilling til, om et indsendt projektforslag opfylder de gældende kriterier, herunder udviser en positiv samfundsøkonomi.

Aflyses det oprindelige projektforslag og går projektområdet tilbage til sin hidtidige status som varmeplansområde, forventes de fleste boliger som nu fortsat at blive opvarmet med gas.

Kommunikation

Der gives besked til de fire aktører, der deltog i dialogmøderne, om at det nu står dem frit for at indgive en projektansøgning. Slagelse Kommune har dog ikke mulighed for at dække de udgifter, der er forbundet med at udarbejde et projektforslag. 

Der udsendes et brev til boligejere i projektområdet i det centrale Skælskør om, at varmestatus for deres område nu er ændret tilbage til varmeplansområde, og de hermed har mulighed for at søge tilskud til en individuel varmepumpe (med de begrænsninger, der ligger i den bevarende lokalplan). 

Evida har en såkaldt afledt leveringspligt i alle de områder, hvor der er etableret gasinfrastruktur. Det er tilfældet i det centrale Skælskør. Dermed betyder godkendelse af et fjernvarmeprojekt eller et projektforslag for ændring af områdeafgrænsningen og indberetningen i Plandata.dk ikke, at der lukkes for gassen.

Retligt grundlag

Varmeforsyningsloven

Bekendtgørelse 2023-06-06 nr. 697 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen).

Almindelige forvaltningsretlige principper.

Vejledende beskrivelse til ændring af varmeforsyningsstatus, hvor et godkendt projekt for fjernvarmedistribution ikke kan eller ønskes gennemført. Energistyrelsen, J nr. 2024 - 12332.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Skælskørs fremtidige varmestatus behandles i den kommende Strategiske Energi- og Varmeplan.

Sagens videre forløb

Der fremlægges en ny sag for Klima- og Miljøudvalget, hvis Slagelse Kommune modtager og behandler nyt projektforslag med positiv samfundsøkonomi.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Der er udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen 2024, det fastsætter rammerne for separat kloakeringen af Skørpinge og Flakkebjerg Stationsby. Planen har været i offentlig høring i 8 uger, der er modtaget 10 høringssvar, der er udarbejdet og kommenteret i en hvidbog.

Byrådet skal beslutte om Forslag til Tillæg 2 til Spildevandplanen 2024, separat kloakeringen af Skørpinge og Flakkebjerg Stationsby, kan vedtages.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Tillæg 2 til Spildevandsplanen 2024 vedtages uden ændringer.

Sagens indhold

Tillæg 2 til spildevandsplanen 2024 omhandler separat kloakeringen af Skørpinge og Flakkebjerg Stationsby, med afsæt i spildevandsplanens fokusområde, Kloakering af landsbyer. Landbyerne er beliggende syd for Slagelse By. Sammen med Spildevandsplan 2024 er tillæg nr. 2 planlægningsgrundlaget for meddelelse af tilladelser til gennemførsel af projektet. Tillægget giver det juridiske grundlag til at foretage eventuelle nødvendige arealerhvervelser i forbindelse med etablering af kloakledninger.

Spildevandskloakeringen af Skørpinge og Flakkebjerg Stationsby forventes at få en positiv effekt på Halkevad Å, da der fremadrettet ikke ledes kun mekanisk renset spildevand til vandløbet. Men derimod ledes til Dalmose Renseanlæg. 

Spildevandet fra Skørpinge og Flakkebjerg Stationsby bliver sendt til Dalmose Renseanlæg frem for at etablere et lokalt renseanlæg. Valget bunder sig i spildevandsplanens strategi om at sende spildevand til eksisterende renseanlæg, i stedet for at etablere nye. Spildevandet sendes til Dalmose Renseanlæg fordi det har bedre rensning af spildevandet end et evt. lokalt renseanlæg. Et lokalt renseanlæg med en lavere kapacitet, har ikke samme renseevne. Derudover er der også økonomiske fordele ved at samle serviceudgifter på færre anlæg.

Tillæg 2 til spildevandsplan 2024 blev den 28. oktober 2024, fremlagt for byrådet, hvor det blev besluttet at sende tillægget i offentlig høring i perioden fra 14. januar 2025 til den 11. marts 2025.

Der blev sendt høringsbreve ud til samtlige berørte ejendomme, og tillægget blev ligeledes offentliggjort på kommunens hjemmeside. Endvidere er der inden høringsperioden afholdt et borgermøde, hvor berørte grundejere var inviteret.

Efter endt høring er der modtaget 10 høringssvar. Alle borgeres høringssvar er behandlet i en hvidbog, som fremgår i Bilag 4. 

Der var udbredt bekymringer om placering af kloakledningerne, og de tilhørende skelbrønde, samt den tilhørende økonomi for dette. Et høringssvar udviste bekymring for et nærtliggende § 3 naturbeskyttet område. 

Tillæg 2 træder i kraft efter Byrådets vedtagelse og planen kan ikke påklages.

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1093 af 11. oktober 2024), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 532 af 27. maj 2024), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljø vurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kloakeringen med tilhørende skelbrønde anlægges af Forsyningen.

Der skal betales et tilslutningsbidrag pr. boligenhed på 81.120,24 kr. inklusive moms (2025-priser), dette bidrag gælder for både tilslutning af spildevand og regnvand.

Tilslutningsbidraget opkræves når skelbrønd er etableret. Ud over tilslutningsbidraget kommer udgifter ledningsarbejder på hver ejendom.

Når tilslutningen er foretaget, skal grundejer fremadrettet betale vandafledningsbidrag mv. efter forsyningens gældende takster.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til om administrationen skal træffe afgørelse om omklassificeringen af Ellebæk/Pibergrøft st. 0-3375, så bredejerne fremadrettet kommer til at stå for vedligeholdelsen af strækningen.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter, at der træffes afgørelse om omklassificering af Ellebæk/Pibergrøft st. 0-3375.

Sagens indhold

Slagelse Kommune er i gang med at ensrette klassificeringen af vandløbene i kommunen, så bredejerne langs vandløbene behandles efter et ensartet sæt regler i kommunen.

Omklassificeringen har også til formål at sikre at kommunen kun afholder udgifter til vandløbsvedligeholdelsen i de vandløb, hvor der er offentlige interesser forbundet med vandløbet, og samtidig overtager kommunen vedligeholdelsen af de vandløb, hvor der er behov for et øget hensyn til miljøforholdene i vandløbene. 

Slagelse Kommune har derfor udarbejdet en plan for omklassificering af vandløb i kommunen.

Til klassificering af vandløbene tager Slagelse Kommune udgangspunkt i en vejledning udarbejdet af Kommunernes Landsforening (KL), hvor der opstilles 7 kriterier for om et vandløb kan være offentligt (se bilag 4). Der vil løbende blive taget stilling til alle offentlige vandløb i kommunen i den rækkefølge som er skitseret i den vedhæftede rækkefølgeplan (Se bilag 5).

Ovenstående blev også beskrevet på KMU's dagsordenspunkt "Status for omklassificering af vandløb" d. 4. april 2024. 

Vandløbene klassificeres enten som offentlige eller private, hvilket angiver om det er kommunen eller bredejerne, der står for vedligeholdelsen af vandløbet.

Udvalget har ikke tidligere taget stilling til omklassificering af Ellebæk/Pibergrøft st. 0-3375.

Om Ellebæk/Pibergrøft

Ellebæk/Pibergrøft er 5629 meter langt, hvoraf 1889 meter er rørlagt fra st. 0-1889.

Slagelse Kommune vurderer, at der først er offentlige interesser forbundet med vandløbet fra tilløbet af Mejerirenden ved st. 3375. Mejeirenden modtager vand fra Gimlinge by, hvilket er grunden til at vandløbet er offentligt, og hvilket også er begrundelsen for at Ellebæk/Pibergrøft skal være offentligt fra s. 3375 og nedstrøms.
Opstrøms st. 3375 benyttes vandløbet hovedsageligt til afledning af drænvand fra private arealer. De offentlige veje i oplandet bidrager kun med maksimalt 3 % af vandføringen i vandløbet.

Ellebæk/Pibergrøft st. 0-3375 har et opland på 440 ha, hvilket siger noget om vandløbets størrelse. Med et opland på 440 ha er det i den høje ende af skalaen for private vandløb, men der er andre private vandløb i kommunen, der har samme eller større opland end Ellebæk/Pibergrøft st. 0-3375. Her kan nævnes Boeslundevandløbet (ca. 550 ha), Tilløb til Vestermose å "13-19" (ved Næsbyskov) (ca. 625 ha) og Vejrbæk (ca. 490 ha).

I følge Slagelse Kommunes beregning stammer ca. 4 % af den samlede afstrømning i vandløbet fra offentlige arealer, hvilket er et godt stykke under de 25 % som Skov- og Naturstyrelsen har afgjort er grænsen for hvornår et vandløb bør være offentligt.

Partshøring

Udkast til afgørelse (Se bilag 1) om omklassificering af Ellebæk/Pibergrøft st. 0-3375 har været i partshøring hos lodsejerne fra d. 20. februar 2025 til d. 24. marts 2025.

I forbindelse med partshøringen er der indkommet to høringssvar fra to forskellige bredejere. Høringssvarene kan ses i deres fulde længde i bilag 2, hvor høringssvarene også er opsummeret med kommunens svar.

Det ene høringssvar stiller en række uddybende spørgsmål til afgørelsen, uden at stille sig positivt eller negativt overfor omklassificeringen.

Det andet høringssvar stiller sig negativt overfor omklassificeringen, og mener at afgørelsen pålægger bredejerne en urimelig byrde, og at man risikerer at skade både landbrugsdrift 
og naturbeskyttelse i området ved afgørelsen.

Høringssvarene har ikke frembragt oplysninger, der ændrer på administrationens vurdering af at Ellebæk/Pibergrøft st. 0-3375 hovedsageligt benyttes til afledning af drænvand fra private arealer.

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget kan vælge ikke at træffe afgørelse om omklassificering af Ellebæk/Pibergrøft st. 0-3375, hvis man mener at afgørelsen pålægger bredejerne en urimelig byrde, og man mener at vandløbet fortsat skal vedligeholdes af kommunen.
Dette vil skabe præcedens for fremtidige klassificeringer.

Retligt grundlag

Afgørelse om omklassificering har hjemmel § 10 i vandløbsloven (LBK nr. 1217 af 25. november 2019) samt § 3 i bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb (BEK nr. 838 af 27. juni 2016).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis Ellebæk/Pibergrøft st. 0-3375 omklassificeres vil Slagelse Kommune ikke længere skulle betale for vedligeholdelsen af vandløbet.
Det skal dog bemærkes at i forbindelsen med omklassificeringen af vandløb, vil der også være private vandløb som vil blive omklassificeret til offentlige, og i forbindelse med regulativ-revisionen vil vedligeholdelsen af visse målsatte vandløb også blive dyrere, så overordnet set vurderer administrationen at udgifterne til vandløbsvedligeholdelsen vil være uændret i forhold til omklassificeringer og regulativ-revision.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Hvis Klima- og Miljøudvalget vælger at der skal træffes afgørelse om omklassificering af Ellebæk/Pibergrøft st. 0-3375, vil administrationen træffe afgørelsen umiddelbart efter udvalgets beslutning. Bredejerne har 4 ugers klagefrist efter afgørelsen er truffet. Afgørelsen vil først træde i kraft d. 1. januar 2026, så bredejerne har tid til at finde ud af, hvordan de vil foretage vedligeholdelsen af vandløbet fremadrettet.

Efter omklassificeringen vil kommunen behandle vandløbet efter de samme regler, som de øvrige private vandløb i kommunen.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til om administrationen skal træffe afgørelse om
omklassificeringen af den øvre del af Bøstruprenden, så bredejerne fremadrettet kommer til at stå for vedligeholdelsen af strækningen.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at der træffes afgørelse om omklassificering af
den øvre del af Bøstruprenden.

Sagens indhold

Slagelse Kommune er i gang med at ensrette klassificeringen af vandløbene i kommunen, så bredejerne langs vandløbene behandles efter et ensartet sæt regler i kommunen.

Omklassificeringen har også til formål at sikre at kommunen kun afholder udgifter til vandløbsvedligeholdelsen i de vandløb, hvor der er offentlige interesser forbundet med vandløbet, og samtidig overtager kommunen vedligeholdelsen af de vandløb, hvor der er behov for et øget hensyn til miljøforholdene i vandløbene. 

Slagelse Kommune har derfor udarbejdet en plan for omklassificering af vandløb i kommunen.

Til klassificering af vandløbene tager Slagelse Kommune udgangspunkt i en vejledning udarbejdet af Kommunernes Landsforening (KL), hvor der opstilles 7 kriterier for om et vandløb kan være offentligt (se bilag 5). Der vil løbende blive taget stilling til alle offentlige vandløb i kommunen i den rækkefølge som er skitseret i den vedhæftede rækkefølgeplan (Se bilag 6).

Ovenstående blev også beskrevet på KMU's dagsordenspunkt "Status for omklassificering af vandløb" d. 4. april 2024. 

Vandløbene klassificeres enten som offentlige eller private, hvilket angiver om det er kommunen eller bredejerne, der står for vedligeholdelsen af vandløbet.

Klima- og Miljøudvalget havde sagen om Bøstruprenden oppe på mødet d. 8. januar 2024, hvor udvalget valgte at sende Udkast til afgørelse om omklassificering i partshøring hos bredejerne.
Siden udvalgets behandling er der foretaget ændringer i længden og opdelingen af den strækning der foreslås omklassificeret. Strækningen er blevet kortere, for at tage ekstra hensyn til den målsatte del af vandløbet nedstrøms, og så er omklassificeringen delt op i to seperate afgørelser, hvilket er nærmere beskrevet i Udkast til afgørelserne (Bilag 1 og 2).

Om den øvre del af Bøstruprenden

Bøstruprenden består af ét hovedløb og 5 tilløb. 

Slagelse Kommune vurderer at der ikke er offentlige interesser forbundet med de første 973 meter af hovedløbet 5B, og de 4 sideløb 5BI, 5BII, 5BIII og 5BIIIa.

Ved st. 973 i hovedløb 5B løber sideløb 5BIII og 5BIIIa til, hvormed vandløbet vokser lidt i størrelse pga. den øgede vandføring. Herfra løber vandløbet videre gennem et lille eng-areal, inden det løber videre med marker på begge sider. 650 meter nedstrøms er vandløbet målsat i statens vandplaner.

Administrationen vurderer at nedstrøms st. 973 vil man bibeholde den offentlige vedligeholdelse, fordi vandløbet her vokser lidt i størrelse, og fordi vandløbet er målsat 650 meter nedstrøms.

Opstrøms st. 973 til hovedløb 5B benyttes vandløbene hovedsageligt til afledning af drænvand fra private arealer, hvilket er begrundelsen for omklassificeringen. De offentlige veje i oplandet bidrager kun med maksimalt 5 % af vandføringen i vandløbet, hvilket er et godt stykke under de 25 % som Skov- og Naturstyrelsen har afgjort er grænsen for hvornår et vandløb bør være offentligt.

Bøstruprendens hovedløb 5B samt Sideløb 5BI og 5BII har et opland på 244 ha, hvilket er i den høje ende af skalaen for private vandløb, men der er andre private vandløb i kommunen, der har samme eller større opland end den øvre del af Bøstruprendens hovedløbsamt Sideløb 5BI og 5BII. Her kan nævnes Boeslundevandløbet (ca. 550 ha), Tilløb til Vestermose å "13-19" (ved Næsbyskov) (ca. 625 ha) og Vejrbæk (ca. 490 ha).

Partshøring

Udkast til de to afgørelser om omklassificering var i partshøring fra d. 7. februar 2025 til d. 7. marts 2025.

I forbindelse med partshøringen er der indkommet ét fælles høringssvar fra fem forskellige bredejere.
Høringssvaret kan ses i dets fulde længde i bilag 3, hvor høringssvaret også er opsummeret med kommunens svar.

Parterne der har indgivet høringssvar ønsker ikke vandløbsstrækningerne omklassificeret til privat vandløb, da de bl.a. mener at vandløbet og oplandet er så stort, og berører så mange interessenter, og at vandløbet har så stor naturværdi, at vandløbet burde vedligeholdes af kommunen.
Administrationen finder ikke at høringssvaret kommer med oplysninger, der ændrer på vurderingen af, at vandløbsstrækningens primære formål er afvanding af private arealer, hvorfor det fortsat foreslås at strækningerne omklassificeres. 

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget kan vælge ikke at træffe afgørelser om omklassificering af den øvre del af Bøstruprenden, hvis man mener at afgørelserne pålægger bredejerne en urimelig byrde, og man mener at vandløbet fortsat skal vedligeholdes af kommunen.
Dette vil skabe præcedens for fremtidige klassificeringer.

Retligt grundlag

Afgørelse om omklassificering har hjemmel § 10 i vandløbsloven (LBK nr. 1217 af 25. november 2019) samt § 3 i bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb (BEK nr. 838 af 27. juni 2016).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis den øvre del af Bøstruprenden omklassificeres vil Slagelse Kommune ikke længere skulle betale for vedligeholdelsen af den del af vandløbet.
Det skal dog bemærkes, at i forbindelsen med omklassificeringen af vandløb, vil der også være private vandløb, som vil blive omklassificeret til offentlige, og i forbindelse med regulativ-revisionen vil vedligeholdelsen af visse målsatte vandløb også blive dyrere, så overordnet set vurderer administrationen at udgifterne til vandløbsvedligeholdelsen vil være uændret i forhold til omklassificeringer og regulativ-revision.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Hvis Klima- og Miljøudvalget vælger at der skal træffes afgørelse om omklassificering af den øvre del af Bøstruprenden, vil administrationen træffe afgørelserne umiddelbart efter udvalgets beslutning. Bredejerne har 4 ugers klagefrist efter afgørelserne er truffet. Afgørelserne vil først træde i kraft d. 1. januar 2026, så bredejerne har tid til at finde ud af, hvordan de vil foretage vedligeholdelsen af vandløbet fremadrettet.

Efter omklassificeringen vil kommunen behandle vandløbet efter de samme regler, som de øvrige private vandløb i kommunen.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Miljøaktivitetsbekendtgørelsen (BEK nr. 844 af 23/06/2017) giver kommuner mulighed for at vedtage lokale forskrifter. Derfor har forvaltningen udarbejdet en forskrift for håndtering og opbevaring af olie, kemikalier og miljøfarlige væsker, med henblik på at forebygge spilde og minimere risiko for forurening hos de virksomheder og landbrug forskriften er gælden for.

Klima- og Miljøudvalget kan godkende forskrift for håndtering og opbevaring olie, kemikalier og miljøfarlige væsker.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender forskriften, med ikrafttrædelse 1. maj 2025.

Sagens indhold

Denne forskrift med hjemmel i Miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 20, den fastsætter retningslinjer for sikker håndtering, opbevaring og bortskaffelse af olie, kemikalier og miljøfarlige væsker. Formålet med forskriften er at forebygge forurening, minimere risici for mennesker og miljø samt sikre overholdelse af gældende lovgivning og regler.

Forskriften gælder for alle virksomheder, institutioner og enkeltpersoner, der opbevarer eller anvender olie, kemikalier og miljøfarlige væsker, der ikke er omfattet regler om godkendelse af listevirksomheder. Den beskriver krav til korrekt emballering, mærkning, lagring samt nødprocedurer ved spild og uheld.

Ved at følge den forskrift sikres en forsvarlig håndtering af potentielt miljøskadelige olie, kemikalier og farligt affald, hvilket bidrager til mindre forurening af miljøet.

Forskriften gør det muligt for miljømyndigheden at håndhæve kravene med det samme. Der vil kunne henvises til forskriften på tilsyn, i forbindelsen med tilsynskampanger samt ved henvendelser vedrørende opbevaring og håndtering af olie, kemikalier og miljøfarlige væsker.

Retligt grundlag

Denne forskrift er udarbejdet med hjemmel i § 20 bekendtgørelsen om miljøregulering af visse aktiviteter (BEK nr. 844 af 23/06/2017)

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkning.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkning.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkning

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Der skal træffes en principbeslutning om en takstmodel for fælles affaldsløsninger hos enkelthusstande, i forbindelse med arbejdet med fælles affaldsløsninger i bymidter. Den takstmodel der vedtages, forventes at kunne bruges på fremtidige enkelthusstande som får en fælles affaldsløsning, men ikke har en fælles juridisk enhed. Der er to mulige modeller for gebyropkrævning. Model 1 er at der opkræves samme gebyr som en lignende husstand. Model 2 er at der opkræves gebyr baseret på de konkrete omkostninger.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender Model 1 for fælles affaldsløsninger for enkelthusstande, hvor der opkræves samme gebyr som en lignende husstandstype.

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget blev 6. november 2024, orienteret om arbejdet med fælles affaldsløsninger i de gamle bydele. Denne orientering fandt sted, da borgerne flere steder i de gamle bydele har vanskeligt ved at finde plads til deres affaldsbeholdere. Siden orienteringen er der løbende arbejdet med at udfase sækkeløsninger, der hvor der er brugbare alternativer.

I forbindelse med det videre arbejde er der behov for at der tages en principbeslutning om en takstmodel for de fremtidige fælles affaldsløsninger. Princippet for takstmodellen forventes at kunne anvendes både i arbejdet med fælles affaldsløsninger i bymidter, og fælles løsninger andre steder, hvor der ikke er en fælles juridisk enhed, til fælles opkrævning. Boligselskaber og ejerforeninger, der har en fælles juridisk enhed, tilbydes allerede fælles affaldsløsninger.

Miljøstyrelsen lavede i 2019 en undersøgelse om fælles affaldsløsninger, herunder gebyrmodeller. Baseret på Miljøstyrelsens undersøgelse, har administrationen fundet to mulige takstmodeller. Model 1 er at man kan opkræve gebyr som en lignende husstandstype, og Model 2 er at man kan opkræve gebyr baseret på de konkrete udgifter til den fælles affaldsløsning.

Model 1: Gebyr som lignende husstandstype

Man fastholder betaling som man ville have haft hvis man kunne have beholdere ved sin husstand. Man vil derfor opkræves samme gebyr som en 240 l mad/rest beholder og grundgebyr tilsvarende husstandstypen. 

Fordele kan være, at der kan være offentlig adgang til beholderne, da alle er med til at betale. Der kan let løbende tilføjes eller fjernes husstande fra den fælles affaldsløsning, uden det påvirker prisen for de øvrige. Der kan henvises til de fælles løsninger ved f.eks. driftsudfordringer. 

Ulemper kan være, at alle er med til at finansiere en fælles affaldsløsning, som primært benyttes af en mindre del af husstandene. 

Model 2: Gebyr baseret på konkrete omkostninger

Man beregner de konkrete omkostninger på etablering af fælles affaldsløsning, inkl. etableringsomkostninger (evt. nedgravning og indkøb af beholdere), tømning, vedligehold og renholdelse omkring beholderne. Dem der benytter beholderne vil opkræves den konkrete udgift til den pågældende fælles affaldsløsning.

Fordele kan være, at dem der benytter beholderne betaler for dem.

Ulemper kan være, at det er ufleksibelt at fjerne eller tilføje husstande til løsningerne, da gebyret så skal omregnes. Det kan derfor kun gøres én gang årligt. Der kan være behov for lås på beholderne, så man sikrer det kun er dem der betaler der har adgang. Det forventes at blive mindst dobbelt så dyrt for den enkelte husstand ved Model 2, sammenlignet med Model 1. Borgerne der skal benytte ordningen skal desuden gå længere med deres affald end borgere der kan have beholdere ved husstanden. Slagelse Kommune har allerede fælles affaldsøer til enkelte fraktioner, som betales af fællesskabet. Det kan blive forvirrende, hvis der er offentligt adgang til nogen og ikke til andre.

Miljøstyrelsens undersøgelse fra 2019 viste, at ingen af de kommuner der var med i undersøgelsen, benyttede den foreslåede Model 2 til gebyrberegning.

Det videre arbejde med fælles affaldsløsninger fortsætter i 2025. Planen for det videre arbejde er vedhæftet sagen som bilag 1.

Retligt grundlag

BEK nr. 1743 af 30. december 2024, Affaldsaktørbekendtgørelsen, kapitel 5.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er etableringsomkostninger ved nye fælles affaldsløsninger. Renovationsområdet er takstfinansieret, og etablering samt drift af nye fælles affaldsløsninger, vil skulle indarbejdes i fremtidige takster. Det forventes, at finansieringen kan holdes indenfor affaldsområdets eget budget. Fordelingen af omkostninger til fælles affaldsløsninger, udarbejdes på baggrund af den vedtagne principbeslutning. 

Tværgående konsekvenser

Da fælles affaldsordninger vedrører ændringer af byrum, inddrages vej- og planmyndighederne i udarbejdelsen af nye affaldsløsninger. Desuden skal der tages hensyn til udviklingsplaner og lokalplaner. 

Sagens videre forløb

Taksterne for fælles beholderløsninger for enkeltpersoner godkendes i efteråret 2025, samtidig med de øvrige takster. Derefter forventes det at Klima- og Miljøudvalget skal godkende endelige placeringer og valg af affaldsløsninger, i efteråret 2025, på baggrund af forslag fra administrationen. 

Kompetence

Miljø- og Klimaudvalget.

Beslutningstema

Kystbeskyttelsesprojekterne for Område 2 og 3, Halsskov, er planlagt til at blive anlagt i sommeren 2025. Miljø- og Klimaudvalget orienteres om, at der gennemføres frivillige aftaler frem for ekspropriationer på to lokaliteter. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagens indhold

I efteråret 2024 overtog Digelaget Værftet og Digelaget Strandvej Halsskov kystbeskyttelsesprojekterne for Område 2 og 3. Projekterne er planlagt til at blive anlagt i sommeren 2025. 

På to lokaliteter skal anlægget ligge på privat ejendom og planen var at gennemføre en ekspropriation. 

På den ene ejendom bygges en ca. 6,5m lav betonvæg langs skellet på matriklen. Anlægget kommer til at ligge ca. i terræn med opfyld.

På den anden ejendom bygges ca. 80m betonmur og der strandfodres med sand. Muren er 30 cm bred og ca. 60 cm meter over terræn. Der etableres adgang til stranden med en 1,5 m bred simpel trætrappe over højvandsmuren.

Kort over ejendommene og anlæg ses af bilag 1 og 2.

Da ejerne har nytte af diget og en mindre gene, er det besluttet at gennemføre frivillige aftaler med grundejerne.

I lignende sager har ejerne ikke fået erstatning, da praksis er, at den nytte de opnår, opvejer den gene de får.

Det er derfor besluttet at gennemføre frivillige erstatningsfrie aftaler med ejerne, se aftalerne bilag 3 og 4.

Retligt grundlag

Beslutning om ekspropriation kan træffes med hjemmel i kystbeskyttelsesloven, Kapitel 1d § 6 (LBK nr. 245 af 28/02/2025).

Frivillige aftaler kan indgås, når parterne er enige.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Kystbeskyttelsesprojekterne forventes gennemført i sommeren 2025. 

Kystbeskyttelsesanlæggene sikres ved tinglysning af servitut på de to ejendomme.

Alle omkostninger i forbindelse med tinglysning af servitut afholdes af Digelaget Værftet og Digelaget Strandvej Halsskov.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Administrationen forventes at orientere om:

  - Gasledning fra Hashøj Biogas til Buske

  - Blå Flag 2025

  - Grøn Trepart

- Spildevandtillæg/ Mælkevejen

  - Tudeå - økonomi og status

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

 Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik  indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.