Klima- og Miljøudvalget – Referat – 6. marts 2024

Kompetence

Byrådet og Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende ”Budgetopfølgning 01 - forventet regnskab 2024” for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet samt status på implementering af budgetforliget.

Indstilling

Chefen Teknik-, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender Budgetopfølgning 01 - forventet regnskab 2024, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet 

2. at Klima- og Miljøudvalget godkender status på implementering af budgetforlig 2024.

Sagens indhold

Formålet med at gennemføre budgetopfølgning 01 - forventet regnskab 2024 er at vurdere det forventede regnskab for 2024.  For at fastholde kommunens positive økonomiske udvikling er der fortsat skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.
Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, så udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen.

I budgetopfølgning 1 er der fokus på implementering af budgetforlig for 2024 (bilag 2), og om de budgetforudsætninger som ligger til grund for budget 2024 holder på de forskellige budgetområder.

Overførelser af mer- og mindreforbrug fra 2023 til 2024 på drift og anlæg behandles i særskilt sag og besluttes endeligt på Byrådsmøde d. 18. marts 2024. Derfor indgår evt. overførelser fra 2023 ikke i forventet resultat for 2024. Når overførelserne fra 2023 kendes, kan det blive nødvendigt at korrigere handleplaner og forventninger til resultatet for 2024. 

Budgetopfølgning 01 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i: Det korrigerede budget 2024, herunder budgetforudsætninger, aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt forventninger til forbrugsudviklingen resten af året.

Forventet resultat på drift og anlæg

For klima- og Miljøudvalget forventes ved budgetopfølgning 01, at stort set alle driftsområder vil overholde det vedtagne budget 2024. Der forventes dog et lille mindreforbrug på miljøområdet på 0,6 mio. kr., som skyldes færre udgifter til deponering af jord fra kolonihaver og oppumpning af grundvand  fra engen.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 01 - forventet regnskab 2024 opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter. Bilag 1 giver et mere detaljeret overblik samt en uddybende forklaring på hvad budgetterne forventes anvendt til i 2024 for Miljø-, Natur- og Klimaområdet.

Anlæg  

Det forventede regnskab 2024 for anlæg og eventuel forslag til redisponeringer behandles i en særskilt sag gældende for alle udvalg til Økonomiudvalg og Byråd.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.
Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes forventninger til regnskab 2024 og behandling af budgetopfølgning 1 indgår i samlet sag til behandling i Økonomiudvalget den 11. marts 2024 og Byrådet den 18. marts 2024. 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2023 på udvalget område. Klima- og Miljøudvalget orienteres om resultatet på budgetenheder og anlægsprojekter omfattet overførelsesadgang.      

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager foreløbigt regnskabsresultat for 2023 til orientering.

Sagens indhold

Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat 2023 på drift og anlæg – herunder enheder som i henhold til overførelsesreglerne i kommunens Kasse- og regnskabsregulativ er omfattet af mulighed for overførelse af mer-og mindreforbrug til 2024.

Orienteringen skal bidrage til indsigt i anvendelse af udvalgets budgetrammer, budgetoverholdelse, samt hvorvidt resultatet kan give budgetudfordringer, eller behov for budgetjusteringer inden for udvalgets rammer for 2024 og ved budgetlægningen af 2025-2028.

Byrådet besluttede i forbindelse med behandling af budgetopfølgning 3 for 2023, at direktionen har mandat til dispensere fra 3 % reglen for overførelse af mindreforbrug. Økonomiudvalget indstiller på baggrund af direktionens anbefalinger overførelserne på drift og anlæg over for Byrådet. Det betyder også at Byrådets beslutning om overførelser til 2024 kan påvirke forventet resultat for 2024 og omfanget af handleplaner m.m.

Resultat på drift er opdelt på de udgiftstyper budgettet er lagt på. Opdeling på udgiftstyper skal ses i sammenhæng med den overordnede budgetstyring og finansiering af kommunernes økonomi, herunder fastsættelse af service- og anlægsramme og mulighed for sanktion.

Resultat pr. budgetenhed på drift fremgår af bilag 1 og resultat på anlægsprojekter fremgår af bilag 2 fordelt på de enkelte projekter.

Regnskabsresultat, drift

Regnskabsresultatet for 2023 viser for drift et samlet forbrug på 19,4 mio. kr. Ved Budgetopfølgning 3 for 2023, som blev godkendt i november 2023, var det forventede regnskab anslået til 18,4 mio. kr.

Resultatet fordeler sig således:

3.1 Klima og Miljø
Et samlet mindreforbrug for serviceudgifter på 12,2 mio. kr.

Miljøområdet.
Mindreforbrug på 7,9 mio. kr. skyldes primært et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. til forebyggende miljøundersøgelser, som forsætter i 2024 samt et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. til  oprensning af kolonihaver i Rundingen / Korsør, hvor de samlede  udgifterne er blevet væsentlig mindre og hvor arbejdet forsætter 2024.

Naturområdet
Mindreforbrug på 3,3 mio. kr. skyldes primært at der ikke er gennemført konkrete vandløbsprojekter for ca. 2,3 mio. kr. (overførte midler fra  2022 til 2023) samt 1,0 mio. kr. på ikke igangsatte eller færdiggjorte Natura 2000 og naturprojekter.

Klimaområdet
Mindreforbrug på 1,1 mio. kr. skyldes primært, at opgaver på hhv. Kobæk og område 1 Halsskov ikke er færdiggjorte. 

Regnskabsresultat, anlæg

Regnskabsresultatet for 2023 viser for anlæg et samlet forbrug på 2,9 mio. kr. 

Mindreforbrug skyldes primært mindreforbrug 1,1 mio. kr. til højvandsikring - Korsør, som følge af at det har været nødvendigt at opsige aftale med nuværende rådgiver (idet der er igangsat et nyt rådgiverudbud) samt med mindreforbrug 2,0 mio. kr. til  PFAS på Engen, idet entreprenørudgifter er blevet væsentlig mindre end først antaget.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

”Kasse- og regnskabsregulativet” for Slagelse Kommune afsnit om budgetrammer og overførelsesadgang, som er opdateret med Byrådet godkendelse af de nye overførelsesregler d. 22. maj 2023.    

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Overførelse af mer-og mindreforbrug på drift og anlæg kan påvirke forventet resultat for 2024 og de forventninger som ligger til grund for forventet resultat 2024 i sagen om Budgetopfølgning 1 for 2024, som behandles på samme dagsorden. Det kan også blive nødvendigt at udvalget efterfølgende godkender budgetpasninger imellem budgetenheder med henblik på at sikre en hensigtsmæssigt drift i 2024 og samtidig minimere omfanget af handleplaner m.m.         

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Økonomiudvalget indstiller på møde d. 11. marts 2024 til Byrådet d. 18. marts 2024 overførsel af mer-og mindreforbrug på drift og anlæg til 2024.

Kompetence

Byrådet. 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkende, at restrådighedsbeløb på anlægsprojekt PFAS renseanlæg (KMU) skal indgå som finansiering af forventet udgift vedr. anlægsprojekt udskiftning af tunnellerne (TPL).

Anlægsprojekt vedr. PFAS renseanlæg er færdigt, og der udarbejdes anlægsregnskab, som fremlægges til politisk godkendelse snarest muligt. De afholdte udgifter til anlægsprojektet vedr. PFAS har vist sig lavere ift. det afsatte rådighedsbeløb. 

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender, at der omplaceres 2,039 mio.kr. fra anlægsprojekt PFAS Renseanlæg (301) Klima og Miljøudvalget til anlægsprojekt Udskiftning af stitunneller under Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Sagens indhold

Slagelse Kommune får hvert år gennemført genereleftersyn på ca. 1/5-del af kommunens 134 broer og bygværker. Dette i henhold til anbefaling og praksis ud fra Vejdirektoratets paradigme på området. Et generaleftersyn er en systematisk visuel gennemgang af en bro/bygværk. Generaleftersynet giver Slagelse Kommune en mulighed for at planlægge vedligeholdelses- og udbedringstiltag det/de kommende år.

Når der ved et generaleftersyn opdages skader eller forhold som kan have betydning for levetid, bæreevne eller andre væsentlige parametre kan der iværksættes et særeftersyn. Ved et særeftersyn bliver forholdene undersøgt grundigere eks. ved at tage prøver, foretage scanning, undersøge godstykkelse eller lignende.

Ved generaleftersynene i 2023 blev blandt andet ståltunnellen, der fører en sti under Søndermarksvej efterset. Her konstateres der væsentlig rust og enkelte steder helt igennem. Generelt konkluderes, at levetiden er brugt op og der bør iværksættes midlertidig afstivning m.v. frem til en udskiftning er gennemført.

Som følge af udviklingen på ståltunnellen under Søndermarksvej vælges det at fremrykke eftersynet af de 5 øvrige ståltunneller med nogenlunde tilsvarende alder (alle i Slagelse by), for at vurdere om der er sket tilsvarende skadesudvikling over de seneste 5-7 år.

Ståltunnellen, der fører en sti under Byskovvej, viser sig at være i tilsvarende ringe forfatning, med rust, bobler i overfladebeskyttelsen samt begyndende deformation i flere samlinger.

Supplerende undersøgelser på de 4 øvrige ståltunneller har bekræftet, at der er begrænset levetid tilbage, men ikke med en akut tilstand.

Tunnellerne under Søndermarksvej og Byskovvej bliver afstivet i november 2023 og der etableres efterfølgende et midlertidigt trædæk over afstivningen. En løsning, som etableres for at forbedre trafiksikkerheden for de mange som dagligt benytter stierne. Tunnelerne har herefter kunne passeres med en reduceret frihøjde til fods.

Af hensyn til budgetprocesser m.v. er der i januar/februar 2024 blevet indhentet en vurdering af, om der med den aktuelle afstivning kan opnås sikkerhed for at en udskiftning kan udskydes til eksempelvis 2025. Alternativt at der suppleres med yderligere tiltag, som vil nødvendiggøre en fuld afspærring, men udskyde udskiftningen med minimum 1 år.

Rådgivningsvirksomheden WSP, som har varetaget generel- og særeftersyn samt vurderet på den midlertidige afstivningsløsning, vil ikke tage ansvar for, at den udførte tværafstivning vil sikre at en udskiftning kan udskydes til eksempelvis 2025. Den nuværende afstivning bevirker, at sandsynligheden for et pludseligt kollaps er afværget, men at et brud i stål m.v. kan give sætning i vej m.v. og heraf nødvendiggøre en afspærring af både vej og sti. Det vurderes derimod, at nuværende afstivning kan suppleres med en vertikalafstivning og det vil betyde mulighed for at udskyde udskiftningen til 2025. Det vil imidlertid betyde en fuldstændig lukning for færdsel gennem begge tunneller og herved lede de mange brugere, børn m.v. til krydsning af henholdsvis Byskovvej og Søndermarksvej frem til foråret 2025.

Efterårets og vinterperiodens massive nedbørsmængder har ikke gavnet på forholdende omkring tunnellerne og en udskiftning anbefales snarest muligt.

Løsningsmuligheder:

Der er indhentet vurdering og anlægsoverslag på 4 løsninger:

1. Lukning af begge tunneller frem til foråret 2025 ved udførsel af supplerende vertikal afstivning. Herefter skal løsning 2, 3 eller 4 gennemføres. Det vurderes at supplerende afstivning, aflukning af tunnel samt løbende tilsyn m.v. kan foretages for 150.000 kr. for begge tunneller tilsammen.
2. Ny bund (delvis relining). Bunden skiftes i begge tunneller og vil afværge nuværende situation, men ikke forlænge levetiden på den øvrige del af ståltunnellernes konstruktion. Løsningen forventes at koste 4,5 mio. kr. for begge tunneller tilsammen.
3. Ny ståltunnel. Vejene lukkes helt i en periode på op til 7 dage pr. tunnel. Vejene graves op, nuværende konstruktion nedbrydes og fjernes. Nye tunneller sættes ind og der bygges op med ny vej inkl. kantbjælke og autoværn. Løsningen forventes at koste 4,65 mio. kr. for begge tunneller tilsammen. 
4. Ny betontunnel. Vejene lukkes helt i en periode på op til 7 dage pr. tunnel. Vejene graves op, nuværende konstruktioner nedbrydes og fjernes. Nye tunneller sættes ind og der bygges op med ny vej inkl. kantbjælke og autoværn. Løsningen forventes at koste 5,75 mio. kr. for begge tunneller tilsammen.

Vurdering:

Administrativt vurderes det at være givet bedst ud med en fuld udskiftning af begge tunneller, da der herved opnås en ny lang levetid dvs. løsning 3 eller 4.

Løsning 1 kan købe tid i forhold til den budgetmæssige disponering, men vil betyde et år med en væsentligt forringet trafiksikkerhed og ulempe for brugerne som helhed idet tunnellerne spærres af for færdsel gennem.

Løsning 2 vurderes ikke at give tilstrækkelig værdi i forhold til projektets kompleksitet og omkostning idet den resterende stålkonstruktion har et begrænset antal års levetid (8-10 år). Løsningen er undersøgt, men anbefales ikke.

Løsning 3 vil medføre en udgift på 4,65 mio. kr., hvor hver af tunnellerne kan skiftes med en afspærring på 4-7 dage (muligvis lidt hurtigere) inkl. ny kantbjælke og autoværn, hvor vejene føres over. Nye ståltunneller vil betyde flere løbende driftsudgifter end ved en betonløsning samt en kortere levetid (forventet 60-80 år).  

Løsning 4 vil medføre en udgift på 5,75 mio. kr., hvor hver af tunnellerne kan skiftes med en afspærring på 4-7 dage inkl. ny kantbjælke og autoværn, hvor vejene føres over. En ny betonløsning vil medføre færrest driftsudgifter i levetiden og samtidig betyde en væsentlig længere levetid (100-120 år) sammenlignet med en ny ståltunnel (løsning 3). Løsning 4 er på den baggrund den anbefalede løsning.

Anbefaling:

På ovenstående baggrund anbefales det at iværksætte en udskiftning af begge ståltunneller i 2024 til betonløsning (løsning 4) med et samlet anlægsoverslag på 5,75 mio. kr.

”Det fremgår af kommens Kasse- og Regnskabsregulativ at fagudvalget ved ansøgning om tillægsbevillinger med kassevirkning skal fremsende alternative forslag til imødegåelse af opståede merforbrug – derfor er der udarbejdet følgende handlemuligheder”.

Handlemulighed:

1. Byrådet kan vælge, at følge anbefalingen med udskiftning (løsning 4) med udførsel i 2024 og finansiere det delvis ved en omprioritering og heraf omplacering af rådighedsbeløb fra andre anlæg både indenfor TPL men også på tværs af andre fagudvalg samt en kassefinansieret tillægsbevilling og samtidig give anlægsbevillingen, så arbejdet kan sættes i gang.
2. Byrådet kan vælge at iværksætte løsning 1 eller 3 og finansiere det delvis ved en omprioritering og heraf omplacering af rådighedsbeløb fra andre anlæg både indenfor TPL men også på tværs af andre fagudvalg fra andre anlæg samt en kassefinansieret tillægsbevilling og samtidig give anlægsbevillingen, så arbejdet kan sættes i gang.

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet jf. Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Som hovedregel finansieres et merforbrug på et anlægsprojekt af øvrige budgetter inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller af andre anlægsprojekter, hvor der forventes mindreforbrug. Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller kan overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug. Omplacering af rådighedsbeløb mellem anlægsprojekter skal godkendes af Økonomiudvalget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Administrationen indstiller at der foretages omplaceringer af rådighedsbeløb fra andre anlægsprojekter på 4,066 mio. kr. til anlægsprojekt udskiftning af stitunneller (TPL). 

Administrationen indstiller, at afsat rådighedsbeløb på 0,4 mio. kr. i 2024 på anlægsprojekt Vedvarende energi (ØU) indgå som finansiering af anlægsprojekt vedr. udskiftning af stitunneller.

Administrationen indstiller, at der gives kassefinansieret tillægsbevilling på 1,284 mio. kr. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget træffer afgørelse om at give tilladelse til højvandssikring af Halsskov – Område 2, jf. myndighedsprojekt af 25. oktober 2023 samt vedtægter "Digelaget værftet".

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at give tilladelse til højvandssikring af Halsskov – Område 2.

2. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at godkende vedtægt ”Digelaget Værftet”.

Sagens indhold

Korsør By og Halsskov Bydel er jf. EU’s oversvømmelsesdirektiv udpeget som særligt risikoområde i forhold til oversvømmelse. Seks oversvømmelsestruede områder er identificeret, herunder Halsskov Område 2. Der er derfor behov for at sikre området mod oversvømmelse fra havet.

Denne sag omhandler højvandssikringen af Halsskov Område 2, som hovedsagelig omfatter en fodring af stranden med ca. 14.000 m³ sand således, at kystlinjen rykker ca. 15-20 meter søværts, samtidig med der etableres et dige og en mur på land med en topkote på +2,60 meter DVR90. I den østlige del af området udføres diget som et 175 m langt lerjordsdige med en topkote på +2,6 m DVR90, mens det i den vestlige del opbygges som en 80 m lang betonmur ligeledes med topkote i +2,6 m DVR90. Strand og dige placeres således, at den nuværende adgang langs stranden bevares.

Projektet beskytter 49 ha stort byområde med i alt 727 ejendomme, kommunale arealer og en række installationer ejet af forsyningsselskaber.

Tilladelsen til højvandssikring af Halsskov – Område 2, består af en række delafgørelser. Afgørelse om, at give tilladelse til højvandssikring af Halsskov Område 2, herunder afgørelse om at der oprettes et digelag, som de bidragsydende skal være medlem af, afgørelse om at pålægge ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, en bidragspligt. Afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000. Afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering (VVM).

Administrationen har den 31. januar 2022 - på baggrund af tidligere beslutninger i fagudvalg truffet afgørelse om at give tilladelse til højvandssikring af Halsskov – Område 3.

Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af tre forsyningsselskaber, over bidragsfordelingen.

Administrationen valgte at afvente en afgørelse fra klagenævnet for Halsskov Område 3, før man gik videre med sagsbehandlingen af Halsskov Område 2.

Tilladelse til Halskov Område 3 blev sendt tilbage til fornyet behandling i Slagelse Kommune. Klagenævnet mente ikke at den anvendte model til fordeling af bidrag lå inden for rammerne af kystbeskyttelsesloven og hjemviste derfor kommunens afgørelse til fornyet behandling.

Administrationen udarbejdede på baggrund af klagenævnets afgørelse nye principper for partfordeling af forsyningsselskaber, som blev politisk godkendt den 8. marts 2023.

Myndighedsprojekt som er tilrettet med den nye bidragsfordeling, udkast til tilladelse til højvandssikring Halsskov – Område 2 samt vedtægt ”Digelaget værftet”, har været i offentlig høring i perioden fra den 28. november 2023 til den 19. januar 2024. 

I forbindelse med høringen er der kommet 6 høringssvar. På baggrund af høringssvarene er der udarbejdet en hvidbog (se bilag 4).

Høringssvarene fra TDC går i hovedtræk på, at TDC ikke mener, at der er lovhjemmel til at pålægge TDC NET bidrag fordi de ikke ejer fast ejendom og at de derfor ikke de opnår en beskyttelse.

Klagenævnet har i klagesagen vedr. Halsskov Område 3, forholdt sig til, om forsyningsselskaber kan henføres til ejere af fast ejendom, som er dem, der kan pålægges at bidrage til et kystbeskyttelsesprojekt. Nævnet fandt, at ledninger, fordelerskabe, småinstallationer mv. er at betragte som fast ejendom, og at forsyninger kan pålægges at bidrage. Det konkluderes derfor, at TDC har fast ejendom og forsyningsselskabet kan pålægges at bidrage. Høringssvaret medfører derfor ingen ændring af bidragsfordelingen.

I høringssvarene fra Evida, har Evida redegjort for, at der er sket ændringer i forhold til installationer mm. Da der i området er ved at blive etableret fjernvarme, vil en del tidligere gaskunder overgå til fjernvarme og det vil medføre en mindre justering i den bidragsfordeling som Evida og Envafors/SK Forsyning skal betale.

I høringssvarene fra Danmarks Sportsfiskerforbind udtrykkes der bekymring for, at eksisterende stenrev vil tilsande i forbindelse med sandfordringen. Det er dog vurderet at sandfordringen vil give en midlertidig påvirkning med sand, men at den ikke er større end den kan sammenlignes med hvad der opslemmes under stormvejr. Stenene fra de høfder som fjernes, blive brugt til etablering af nye stenrev, så der samlet set vil ske en forøgelse af stenrev i forbindelse med projektet.

Kystdirektoratet, Museum Vestsjælland og Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Kystbeskyttelsesloven, LBK nr. 73 af 18.januar 2024.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Grundejernes og forsyningsselskabers del af finansieringen af kystbeskyttelsen sker ved ejernes egenfinansiering.

Kommunen kan efter ansøgning stille garanti for lån til anlægsudgifterne ved etablering af beskyttelsen. Typisk vil det ske ved optagelse af byggekredit, der efter beskyttelsens færdiggørelse konverteres til et lån uden afdragsfrihed, til fast rente og med en løbetid på maksimalt 25 år.

Slagelse Kommune bidragsfordeles med 20 %, hvilket svarer til Kommunens procentuelle andel af det samlede areal, og svarer til ca. 2.140 kr., inkl. moms.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Projektet kan gennemføres, når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om projektet.

Hvis der indgives klager over kommunalbestyrelsens afgørelse, har det opsættende virkning på projektets udførelse, hvilket kan forsinke projektet.

Digelaget bliver bygherre på projektet. De står derfor for at indgå aftale med rådgiver, som kan være behjælpelig med at, udarbejde detail- og udbudsprojektudarbejde, indgå enterpriseaftale med entreprenør og føre tilsyn med arbejdets udførelse. Digelaget står også for at afholde afleveringsforretning samt 1 og 5 års-eftersyn, samt den fremtidige drift af anlægget.

Arbejdet forventes udført 2025-2026.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte at træffe afgørelse om at give tilladelse til højvandssikring af Halsskov Område 3 jf. myndighedsprojekt af 25. oktober 2023 samt godkende vedtægter "Digelaget Strandvej Halsskov".

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at give tilladelse til højvandssikring af Halsskov Område 3.

2. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at godkende vedtægt "Digelaget Strandvej Halsskov".

Sagens indhold

Korsør og Halsskov er jf. EU’s oversvømmelsesdirektiv udpeget som særligt risikoområde i forhold til oversvømmelse. Der er derfor behov for at sikre byen mod oversvømmelse fra havet.

Denne sag omhandler højvandssikringen af Halsskov Område 3, som består af et 165 meter langs og ca. 0,5 meter højt jorddige opbygget i ler og placeret langs rabatten på Strandvej ned mod havet. Anlægget sikrer Halsskov Område 3 mod oversvømmelse på op til +2,06 meter over DVR90, svarende til en 100-årshændelse inklusiv bølgetillæg. fremskrevet til 2050.

Projektet beskytter et 11,7 ha stort byområde mod oversvømmelse fra havet. I området er der ca. 150 kommunale og private ejendomme og en række installationer, ejet af forsyningsselskaber.

Tilladelsen til højvandssikring af Halsskov – Område 3, består af en række delafgørelser. Afgørelse om, at give tilladelse til højvandssikring af Halsskov Område 3, herunder afgørelse om at der oprettes et digelag, som de bidragsydende skal være medlem af, afgørelse om at pålægge ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, en bidragspligt. Afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000. Afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering (VVM).

Administrationen har den 31. januar 2022 - på baggrund af tidligere beslutninger i fagudvalg truffet afgørelse om at give tilladelse til højvandssikring af Halsskov – Område 3.

Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af tre forsyningsselskaber hvad angår bidragsfordelingen.

Tilladelse blev sendt tilbage til fornyet behandling. Klagenævnet mente ikke at den anvendte model til fordeling af bidrag lå inden for rammerne af kystbeskyttelsesloven og hjemviste derfor kommunens afgørelse til fornyet behandling.

Administrationen udarbejdede på baggrund af klagenævnets afgørelse nye principper for partfordeling af forsyningsselskaber, som blev godkendt af udvalget den 8. marts 2023.

Myndighedsprojektet med den tilrettede bidragsfordeling, udkast til tilladelse til højvandssikring Halsskov – Område 3 samt vedtægt ”Digelaget Strandvej Halsskov”, har været i offentlig høring i perioden fra den 21. november 2023 til den 12. januar 2024.

I forbindelse med høringen er der kommet 5 høringssvar. På baggrund af høringssvarene er der udarbejdet en hvidbog (se bilag 4).

Høringssvarene fra TDC går i hovedtræk på, at TDC ikke mener, at der er lovhjemmel til at pålægge TDC NET bidrag fordi de ikke ejer fast ejendom og at de derfor ikke de opnår en beskyttelse. 

Klagenævnet har i klagesagen vedr. Halsskov Område 3, forholdt sig til, om forsyningsselskaber kan henføres til ejere af fast ejendom, som er dem, der kan pålægges at bidrage til et kystbeskyttelsesprojekt. Nævnet fandt, at ledninger, fordelerskabe, småinstallationer mv. er at betragte som fast ejendom, og at forsyninger kan pålægges at bidrage. Det konkluderes derfor, at TDC har fast ejendom og forsyningsselskabet kan pålægges at bidrage. Høringssvaret medfører derfor ingen ændring af bidragsfordelingen.

I høringssvarene fra Evida, har de redegjort for, at der er sket ændringer i forhold til installationer mm. da der i området er ved at blive etableret fjernvarme, vil en del tidligere gaskunder overgå til fjernevarme og det vil medføre en mindre justering i den bidragsfordeling som Evida og Envafors/SK Forsyning skal betale.

Endelig har en grundejer en præcisering som tages med i detailprojekteringen.

Kystdirektoratet, Museum Vestsjælland og Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger

Retligt grundlag

Kystbeskyttelsesloven, LBK nr. 73 af 18. januar 2024.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Grundejernes og forsyningsselskabers del af finansieringen af kystbeskyttelsen sker ved ejernes egenfinansiering.

Kommunen kan efter ansøgning stille garanti for lån til anlægsudgifterne ved etablering af beskyttelsen. Typisk vil det ske ved optagelse af byggekredit, der efter beskyttelsens færdiggørelse konverteres til et lån uden afdragsfrihed, til fast rente og med en løbetid på maksimalt 25 år.

Slagelse Kommune bidragsfordeles med 30%, som vej-ejer mm. hvilket svarer til 270.000 kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Projektet kan gennemføres, når udvalget har truffet afgørelse om projektet.

Hvis der indgives klager over udvalgets afgørelse, har det opsættende virkning på projektets udførelse, hvilket kan forsinke projektet.

Digelaget bliver bygherre på projektet. De står derfor for at indgå aftale med rådgiver, som udarbejder detail- og udbudsprojektudarbejde, indgå enterpriseaftale med entreprenør, føre tilsyn med arbejdets udførelse. Digelaget står også for at afholde afleveringsforretning samt 1 og 5 års-eftersyn, samt den fremtidige drift af anlægget.

Arbejdet forventes udført 2024-2025.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalg.

Beslutningstema

Slagelse Kommune har modtaget et projektforslag for etablering af et fjernvarmeanlæg i Vemmelev og Forlev. Klima- og Miljøudvalget kan beslutte en betinget godkendelse af projektet.

Indstilling

Chefen for Teknik, Miljø og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at godkende projektforslag for et fjernvarmeanlæg i Vemmelev og Forlev med vilkår om:

• at der opnås en forpligtende starttilslutning i form af bindende kontrakter/aftaler med fjernvarmekunderne på min. 70% af varmegrundlaget inden etablering af projektet påbegyndes og
• at den samlede investeringspris ikke overstiger 181,5 mio. kr.

Dokumentation for opfyldelse af disse vilkår skal forelægges Slagelse Kommune. Hvis vilkårene ikke er opfyldt senest 2 år efter meddelelsen af nærværende projektgodkendelse, bortfalder godkendelsen.

Sagens indhold

Sagen er en opfølgning på byrådets beslutning den 28. november 2022 (punkt 8) om Fremskyndet varmeplanlægning - udlægning til borgerne.

Envafors har oplyst, at de ikke kan etablere fjernvarme i området inden 2030. Skulle der på det tidspunkt være etableret et fjernvarmenet i byen, vil det være muligt at tilkoble denne ledning til bynettet. Således er etablering af et varmeværk i Vemmelev ikke et tiltag, som umuliggør en fjernvarmeledning til Slagelse eller Korsør på et senere tidspunkt.

Lokalrådet har afholdt flere borgermøder, og borgerne har sommeren 2023 etableret et fjernvarmeselskab, Vemmelev Forlev Byvarme a.m.b.a. (VF Byvarme). Selskabet ledes af en bestyrelse, som får rådgiverbistand fra energi-rådgivningsvirksomheden E.ON.

Vemmelev Forlev Byvarme a.m.b.a. har fremsendt et projektforslag om etablering af fjernvarme i Vemmelev og Forlev. Projektforslaget blev revideret i december 2023 (bilag 1).

Projektforslaget har været sendt i høring hos forsyningsselskabet Envafors og gasselskabet Evida. Ingen af de to selskaber har bemærkninger.

Om projektet

Fjernvarmecentralen består af en 2,8 MW luft-til-vand varmepumpe, en 7 MW elkedel og en varmeakkumuleringstank på 1.500 m3, der vil få en højde på max. 20 meter. Derudover etableres et naturgasfyr som backup, der også kan brænde biogas.

I projektområdet er der ca. 1.045 varmekunder, og projektet tager udgangspunkt i, at kunder svarende til 70% af varmegrundlaget er tilsluttet projektet efter 4 år (bilag 2 - ledningstracé).

Det svarer til 552 interessetilkendegivelser fra private og 27 interessetilkendegivelser fra virksomheder. Der var pr. 12. februar 2024 indhentet tilsagn fra 560 private (svarende til 53,58%) og 2 virksomheder.

Der er på nuværende tidspunkt tale om ikke-forpligtende interessetilkendegivelser.

I projektsceneriet etableres en fjernvarmecentral på matrikel 8q. (Vemmelev by, Vemmelev 8q) lige syd for Vestmotorvejen. Grunden ejes i dag af Slagelse Kommune og er primært beliggende i landzone, delvist i byzone. Den skal købes og prisen er indregnet i projektforslaget. Da byggeriet på grunden er forholdsvis omfattende, vil det kunne udløse lokalplanpligt. Administrationen vurderer dog, at det formodentlig vil kunne klares med en landzonetilladelse. Det er dog først muligt at foretage en endelig vurdering, når der kommer en konkret ansøgning om landzonetilladelse, der viser størrelse, udformning, placering osv.

Der er blevet foretaget en teknisk-økonomisk gennemgang af projektforslaget af rådgivningsvirksomheden Niras (bilag 3) samt en økonomisk vurdering af projektøkonomi samt garantistillelse af revisionsfirmaet BDO (bilag 4).

Inden et projekt kan godkendes, skal der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.

Samfundsøkonomi

I projektforslagets samfundsøkonomiske analyse sammenlignes projektet med et alternativt scenarie, hvor alle forbrugere i Vemmelev og Forlev anskaffer sig individuelle varmepumper.

Dette alternativ bliver samfundsøkonomisk 22,36 mio. kr. dyrere end projektscenariet, hovedsageligt fordi der er en stor andel af mellemstore og store varmeforbrugere, som kræver større varmepumper. Disse er dyrere i anskaffelse og kun holder i ca. 15 år, hvorefter forbrugeren skal købe en ny varmepumpe.

Administrationen vurderer, at der er usikkerhed om størrelsen af de nødvendige anlægsinvesteringer (fjernvarmerør etc.), tilslutningsbidrag til elnettet, indtægter m.v.

Der eksisterer en risikofaktor i form af en høj anlægsinvestering på 181,5 mio. kr. ift. et årligt lille varmesalg på ca. 17.500 MWh. Det betyder, at samfundsøkonomien er ret følsom over for evt. øgede anlægsomkostninger. Her medfører fx en stigning på 20% (dvs. projektet bliver ca. 36 mio. dyrere end anslået), at samfundsøkonomien bliver negativ, og projektet derfor ikke kan godkendes politisk.

Grundlæggende understøtter projektforslaget kommunens klimamål om at alle gas- og oliefyr i kommunen skal være udfaset inden 2030. 

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen er myndighed ift. Varmeforsyningsloven (LBK nr. 124 af 2. februar 2024 om varmeforsyning) og skal jf. lovens §4 godkende projekter, herunder etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg, herunder også projekter hvor områdeafgrænsninger mellem gas og fjernvarme skal ændres.

Kommunalbestyrelsen kan jf. projektbekendtgørelsen 16, stk. 5 beslutte, at scenarier hvor der anvendes naturgas, ikke anses som relevante scenarier.  

Da projektforslaget er modtaget den 19. september 2023, skal den behandles ift. Projektbekendtgørelsen (BEK nr. 697 af 06. juni 2023 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg).

Det følger af projektbekendtgørelsens § 19, at kommunalbestyrelsen forinden den kan meddele godkendelse, skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

Der kan efter projektbekendtgørelsens § 20, stk. 2 knyttes vilkår til en godkendelse vedrørende anlæggets etablering, ændring eller drift, f.eks. om tidsfrist for påbegyndelse af anlægsarbejder og tidsbegrænsning af godkendelsen, forelæggelse inden for fastsatte frister af aftaler med anlægget om energileverancer og om salg af de ydelser (opvarmet vand, damp, gas eller el), som anlægget vil producere, opnåelse af et nærmere afgrænset varmegrundlag og lavtemperaturdrift.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Administrationen vurderer, at der er tale om et projekt med en meget høj risiko. Der henvises til principiel sag på Økonomiudvalgets møde den 19. februar 2024 (punkt 2). 

Godkendes projektforslaget af Klima- og Miljøudvalget, vil Vemmelev Forlev Byvarme a.m.b.a. søge om kommunegaranti for lån i Kommunekredit. Hvis ansøgning om kommunal garantistillelse modtages, vil den blive fremlagt til politisk behandling i Byrådet.

I tilfælde af en evt. rekonstruktion/konkurs, både under byggeriet og driften, vil Slagelse Kommune juridisk set ikke stå med forpligtelse til at forsyne forbrugerne i Vemmelev-Forlev med varme.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Hvis projektforslaget vedtages, og Slagelse Kommune herefter modtager en ansøgning om garantistillelse i Kommunekredit, vil en sag blive forelagt Byrådet.

Godkendes projektforslaget, vil selskabet kunne gå videre med et udbud for projektet, og priserne for både investeringer og driftsøkonomi vil kunne fastlægges.  

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte at igangsætte proces for kvalitetssikring af kommunens processer for miljøgodkendelser m.m., samt anvise og beslutte, at der bevilges 475.000 kr. til finansiering af processen som foretages i samarbejde med ekstern konsulentvirksomhed. Finansieringen foreslås afholdt indenfor udvalgets ramme, ved brug af mindreforbrug fra 2023, som søges overført til 2024.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at igangsætte proces for kvalitetssikring af kommunens processer for miljøgodkendelser m.m.

2. at Klima- og Miljøudvalget godkender, at der bevilges 475.000 kr. til processen i samarbejde med ekstern konsulentvirksomhed. De økonomiske midler til udgiften forventes at kunne finansieres ved brug af udvalgets mindreforbrug i 2023 på miljøområdet, hvor der er ansøgt om dispensation til at få overført 0,75 mill.kr til 2024 til denne opgave. Midlerne er anmodet overført med beslutning i Økonomiudvalget den 11. marts 2024 og i Byrådet den 18 marts 2024. 

Sagens indhold

Slagelse Kommune giver miljøgodkendelser og fører tilsyn med, at virksomheder og landbrug overholder miljølove og regler. Kommunens godkendelses- og tilsynsindsats skal medvirke til at værne om naturen og miljøet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet.

Slagelse Kommune er miljømyndighed for omkring 500 virksomheder og landbrug, hvoraf omkring 65 virksomheder og 35 landbrug har en egentlig miljøgodkendelse.

En miljøgodkendelse gives med hjemmel i godkendelsesbekendtgørelsen, og giver en virksomhed eller landbrug ret til at foretage en aktivitet som medfører forurening ud over det, som ellers er lovligt i medfør af almindeligt gældende lovgivning. En miljøgodkendelse er en tilladelse til at forurene og indeholder en række vilkår, hvor nogle indeholder krav, som virksomheden skal overholde for at begrænse påvirkningen af.

Ifølge miljøtilsynsbekendtgørelsen skal kommunen hvert 4. år udarbejde en tilsynsplan. 

1. En afgrænsning af det geografiske område, hvor kommunen fører miljøtilsyn
2. En beskrivelse af tilsynsindsatsen med tilrettelæggelse og gennemførelse af tilsyn
3. Generel vurdering af de relevante og væsentlige miljøproblemer på området
4. Samarbejdsrelationer med andre myndigheder
5. Liste med navn, adresse, CVR-nummer og listepunkt på IED-virksomheder

Tilsynsplanen udarbejdes for at give borgere, virksomheder, landbrug og andre interesserede et indblik i kommunens prioriteringer og tilsynsindsats. Tilsynsplanen blev godkendt på Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets møde den 31. august 2020 (bilag 1). 

I miljøtilsynsbekendtgørelsen er der fastsat minimumsfrekvenser for tilsyn. Kommunen skal udføre basistilsyn med store godkendelsespligtige virksomheder og landbrug mindst hver 3. år og øvrige virksomheder og landbrug mindst hvert 6. år. Et basistilsyn er et samlet miljøtilsyn, som omfatter en gennemgang af virksomhedens eller landbrugets samlede miljøforhold. Et samlet miljøtilsyn består af et fysiske tilsynsbesøg, evt. med gennemgang af vilkår i miljøgodkendelsen, virksomhedens eller landbrugets egenkontrol og evt. fremsendte analyser, rapporter og kontroller.

Endvidere er der i miljøtilsynsbekendtgørelsen fastsat mål for tilsynsaktiviteten. Det betyder, at mindst 40 % af de store godkendelsespligtige virksomheder og landbrug og 25 % af de øvrige virksomheder og landbrug skal have et fysisk tilsyn hver år. De tilsyn, som supplerer basistilsynene, er de prioriterede tilsyn. Et prioriteret tilsyn er et målrettet tilsyn, der fastlægges ud fra en miljørisikovurdering, og som har fokus på de særlige miljøforhold eller aktiviteter, som ligger til grund for scoren i risikovurderingen.

Slagelse Kommune har således:

1. Ca. 140 listevirksomheder og andre godkendelsespligtige virksomheder og landbrug med tilsynsfrekvens på 40% pr. år.
2. Ca. 350 øvrige tilsynspligtige virksomheder og landbrug med tilsynsfrekvens på mindst 25% pr. år.

Af de omkring 500 tilsynspligtige virksomheder og landbrug, skal der gennemføres mindst 144 tilsyn pr. år, heraf mindst 25% uden forvarsel.

Der er forskellige lovgivninger, bestemmelser og vejledninger for de respektive virksomheder og landbrug. Hertil er der klagesager og uheld, som medfører akutte tilsyn. Efter hvert tilsyn udarbejdes en tilsynsrapport, som offentliggøres efter høring hos virksomheden/landbruget på Miljøstyrelsens digitale miljøadministration senest efter 4 måneder.

Miljøgodkendelser, tilsyn m.m. er således en omfattende og kompleks opgave, som over tid løbede kræver ledelsesmæssig og organisatorisk opmærksomhed; for såvel den del som angår indholdet i miljøtilsynsplanen som for den del som angår allokering af ressourcer, sikringen af kompetencer, en god dokumentationspraksis m.m.

Med nærværende sag lægges op til at igangsætte en proces for kvalitetssikring af kommunens processer for Miljøgodkendelser m.m. hvad angår godkendelsespligtige industrivirksomheder. Formålet er at få en generel vurdering af gældende praksis og faglig kvalitet, samt anbefalinger til generel forbedret praksis. Processen vil bl.a. indeholde følgende elementer:

1. Afdelingen for Miljø- og Natur udarbejder en redegørelse om aktiviteter i forhold til Miljøtilsynsplan 2020-2024 herunder miljøgodkendelser og miljøtilsyn, som ekstern konsulentvirksomhed gennemgår med udvalgte medarbejdere, leder, centerchef og direktør.  
2. Der gennemføres en stikprøve-gennemgang af sager/virksomheder for perioden efter 2020. For hver virksomhed gennemgås grundlag for godkendelser og tilsynsrapporter samt opfølgende handlinger.
3. Der gennemføres interview med udvalgte sagsbehandlere om gældende praksis, vejledninger, introduktion af nye medarbejdere, sagsfordeling m.v.
4. Journaliseringspraksis og dokumentationer gennemgås generelt i henhold til lovgivning og god forvaltningsskik, ligesom medarbejdere/ledere interviewes.
5. Afdelingens normering, bemanding og kompetence sammensætning (til og afgang samt uddannelsesniveau) i perioden kortlægges.

Kvalitetssikringen – som gennemføres i samarbejde med ekstern konsulentvirksomhed – og processens fokus, er på de 65 godkendelsespligtige virksomheder.

Kvalitetssikringen starter efter påske med rapportudkast leveret i juli, og gennemgang/tilretning i august. Klima- og Miljøudvalget kan forvente at få præsenteret resultatet på møde i september/oktober 2024.

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelsesloven som generelt regulerer miljøområdet. 

Godkendelsesbekendtgørelsen som angiver de forurenende virksomheder / brancher, som er omfattet af godkendelsespligt og som skal have en miljøgodkendelse og som fastsætter regler om godkendelsesordningen i Miljøbeskyttelsesloven.

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, som fastsætter regler for miljøtilsyn i henhold til Miljøbeskyttelsesloven.

Der tages udgangspunkt i Miljøtilsynsplanen 2020–2024, herunder den lovgivning der ligger til grund for Miljøtilsynsplanen og udmøntningen af den.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udgiften til ekstern konsulentvirksomhed udgør 475.000 kr.

Ressourceomfanget er afhængig af antallet af virksomheder i stikprøven og spredningen på sagstyper, der samlet skal være stor nok til at dække variationer og give nødvendig kvalitetsindsigt. Den nærmere proces og metode i kvalitetssikringen af processen bag godkendelse, tilsyn og opfølgning aftales med konsulentvirksomheden. 

I forbindelse med kvalitetssikringen vil være et betydeligt ressourcetræk på de medarbejdere, der skal bidrage til processen. Ledelsen vil understøtte prioritering ift. opgaveløsningen, herunder om der er brug for supplerende ressourcer. 

De økonomiske midler til udgiften forventes at kunne finansieres ved brug af udvalgets mindreforbrug i 2023 på miljøområdet, hvor der er ansøgt dispensation til at få overført 0,75 mill.kr til 2024 til denne opgave. Midlerne er anmodet overført med beslutning i Økonomiudvalget den 11. marts 2024 og i Byrådet den 18. marts 2024. 

Når afrapporteringen foreligger og tiltag skal implementeres, vurderes det, om der er brug for ressourcer hertil.

Tværgående konsekvenser

I forbindelse med kommunens tilsyn samarbejder kommunen internt med mange afdelinger, herunder særligt Plan, Byggeri, Beredskabet, Vej og Mobilitet. I forhold til eksterne samarbejdspartnere Envafors med spildevand- og kloakforhold, Politiet ved grovere overtrædelser af miljøreglerne, Miljøstyrelsen ved vejledning og bidrag til arbejdsgrupper ol. Ved tilsyn og inspektion på risikovirksomheder samarbejdes med Arbejdstilsynet. Kvalitetssikringen kan få betydning i den forstand, at processer eller andet eventuelt skal justeres eller et samarbejde skal gøres endnu bedre.

Sagens videre forløb

Afrapportering forventes at kunne præsenteres for Klima- og Miljøudvalget på møde i september/oktober 2024.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget orienteres om tilsagn til tilskud i klima-lavbundsprojekter.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget blev den 4. oktober 2023 orienteret om administrationens indledende arbejde på klima-lavbundsområdet. Ud fra en kortlægning af kommunens egnede lavbundsområder, har administrationen været i kontakt med relevante lodsejere og afholdt informationsmøder i samarbejde med en udtagningskonsulent fra VKST. Udgangspunktet for dialogen og møderne har været, at det er frivilligt for lodsejerne at være med og at vi sammen skulle se, om et eventuelt projekt kunne skabe værdi for deres område.   

Dialogen med lodsejerne har afstedkommet flere positive tilkendegivelser om at indgå i de indledende undersøgelser af lavbundsjordene. 

 Slagelse Kommune har derfor ansøgt om tilskud til at tage kulstofrige lavbundsjorde ud af drift via Miljøstyrelsens tilskudsordning. Vi har ansøgt, og fået tilsagn, om tilskud til 8 områder. Projektområderne udgør til sammen knap 150 ha, og kan ses på bilag 1. 

Første trin i klima-lavbundsprojekterne er en forundersøgelse af, om et konkret projekt er omkostningseffektivt, opfylder kriterierne og fortsat har lodsejeropbakning. Den endelige etablering af et klima-lavbundsområde er frivillig, selvom man som lodsejer har givet lov til at kommunen laver en forundersøgelse. 

Slagelse Kommune har 2 år til at udføre forundersøgelser, og fristen for forundersøgelser af de 8 projekter er i december 2025.  

Retligt grundlag

Bekendtgørelse nr. 1205 af 26/09/2023 om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter). 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser. Alle nødvendige udgifter, der er relateret til klima-lavbundsprojekterne er tilskudsberettigede og bliver dækket af tilskuddet fra Miljøstyrelsens tilskudsordning. Slagelse Kommune skal dog lægge ud for udgifterne.

Tværgående konsekvenser

Sagen er relevant for Slagelse Kommunes overordnede klimaindsats. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

-  Digebyggeri ved Kobæk Strand

- Tude Å - reguleringstilladelse efter vandløbsloven

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

 Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.