Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget (2014-2017) – Referat – 5. september 2016

Godkendelse af dagsorden.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at  Dagsordenen godkendes

Fraværende:  ingen

Godkendt.

Dog udsættes punkt nr. 12.

Orientering fra formanden og udvalgets øvrige medlemmer samt inspirationsopsamling fra deltagelse i konferencer mv.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at  Orienteringen tages til efterretning

Fraværende:  ingen

Frederik Pedersen har været til Kulturmøde Mors.

Troels Christensen orienterede udvalget om, at han har drøftet seniorbadminton i Vemmelev med forvaltningen.

Lis Tribler spurgte ind til forvaltningens opfølgning på sag vedr. Slagelse Skytteforening. Forvaltningen har indkaldt foreningen til møde.

Udvalget informeres hermed om alle puljer på kultur-, fritids- og turismeområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.

*Heraf skal eksterne midler, der er modtaget forud, tilbagebetales – ca. 70.000 kr.

På udvalgsmødet i oktober fremlægges sag om takster for atletikstadion og Slagelse Stadion.

Øvrige takster på kultur- og fritidsområdet for 2017 fremlægges på det kommende budgetseminar. Hvad angår disse takster, er der hovedsageligt tale om fremskrivning af tallene for 2016, redaktionelle ændringer samt følgende konkrete ændringer:

Slagelse Bibliotekerne og Slagelse Arkiverne – taksten for farvekopi er sat ned.

Korsør Kulturhus - Det er præciseret, at lån er gratis for foreninger m.fl. Derudover er prisen ændret fra 7-times takst til 1-times takst. Beskrivelserne er forenklet og nogle steder præciseret på baggrund af erfaringerne med de eksisterende takster og beskrivelser.

I forhold til Slagelse Musikhus og Badeanstalten kan det være nødvendigt at justere taksterne for 2017 i forlængelse af beslutning om ændring til selvejende virksomhed.

Kulturområdet:

Kongens Togt - Kulturfestival om "Knud den Store" 15. juli - 30. juli 2016

Fredag den 15. juli 2016 startede Kongens Togt i Korsør, hvor Fæstningen dannede rammer for dagens begivenhed. Kulturminister, Bertel Haarder, åbnede togtet på Fæstningen. Herefter bød Slagelses borgmester, Stén Knuth, velkommen, og historiker Kaare Johannesen fremførte speak ved skibenes indsejling. Pladsen dannede rammer for salgsboder, oplevelsessteder samt aktiviteter for børn og voksne arrangeret af Gerlev Legepark og Brorfelde Observatorium, og Magasinbygningen blev benyttet til historisk modeshow fra vikingetiden.

Vikingeskibene Nidhug og Havhingsten ankom til Fæstningen, og der var mulighed for rundvisning på skibene. Det vurderes, at ca. 7.000 personer deltog i begivenheden.

Renoveringen af de to skulpturer forløber planmæssigt. Vandbæreren indvies den 26. august kl. 16.00 i forbindelse med Maritime Kulturdage, og Skt. Michael og Dragen indvies den 30. september kl. 17.15 i forbindelse med åbningen af Skt. Michaels Nat.

Betonkarrene er under istandsættelse og bliver efterfølgende beklædt med de gamle bronzeplader. Bronzefigurerne i skulpturerne er blevet afrenset, patineret og voksbehandlet. Efterhånden som figurerne igen udsættes for vandet fra springvandene, vil der dannes ir på bronzen. Vandet i springvandene køres igennem et blødgøringsanlæg fyldt med salt. Det hindrer dannelsen af kalk på figurerne, men forcerer udviklingen af ir. Derfor vil man opleve, at bronzeskulpturerne ret hurtigt bliver grønne igen, hvilket er helt normalt og uundgåeligt.

Ved Skt. Michael og Dragen er der konstrueret et nyt teknikrum til blødgøringsanlæg og pumper bag selve vandskulpturen. Dette fordi den nye og mere avancerede teknik fylder en del mere end den gamle, og fordi arbejdsmiljøforholdene inde under skulpturen ikke var acceptable.

Slagelse Kultur- og Handelsby præsenterer for første gang i 2016 en helt ny hårrejsende, gysende og skræmmende event med navnet ”De Dødes Nat”.

De Dødes Nat er en markering af både Halloween og Allehelgensaften, som ifølge dansk og vestlig tradition er natten hvor, ifølge folketroen, hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.

Koncept:

Den 28. oktober står porten på klem til dødsriget, hvor mørkets magter huserer, og forskellige væsener med inspiration fra den vestlige folketro vil slippe igennem og vandre rundt på gader og stræder i Slagelse midtby.

Konceptet er udviklet af Slagelse Bibliotekerne, Slagelse Museum og Slagelse Musikhus. Samarbejdet har lynhurtigt udviklet sig til også at omfatte Vestsjællandscentret, lokale butikker og restauranter og uddannelsesinstitutioner m.v. Alle deltager aktivt med forskellige mindre aktiviteter med udgangspunkt i det overordnede tema. I 2016 vil aktiviteterne udfolde sig i tidsrummet kl. 17–22.

Der er søgt om tilskud til eventen via Slagelse Turistforening.

Udvalget besluttede på udvalgsmødet d. 8. august 2016 at godkende et årligt tilskud i 2017 og 2018 på 75.000 kr. til Vestsjællands Teaterkreds’ ungdomsrabatordning. Godkendelsen var under forudsætning af, at Teaterpolitisk Forum var enig i udvalgets beslutning.

Teaterpolitisk Forum drøftede sagen på forummets møde d. 17. august, og et enigt forum bakkede op om ungdomsrabatordningen. Forummets medlemmer er glade for, at Teaterkredsen arbejder for, at flere unge oplever professionelt teater, og at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget støtter indsatsen.

Der er etableret lysanlæg på kunstgræsbaner de seneste år uden medfølgende økonomi til driften af disse. Hvis standarden på lysanlæg på kunstgræsbaner skal opretholdes, og pengene til driften af disse skal findes i eksisterende driftsramme, vil det betyde serviceforringelser på eksempelvis andre anlæg med lys på.

Tilstanden på de mange øvrige lysanlæg i kommunen kendes for nuværende ikke på et tilstrækkeligt detaljeret niveau i forhold til at vurdere på deres levetid eller behov for nært forestående istandsættelser. Uden en gennemgang af anlæggene er det heller ikke muligt at komme med et oplæg til, hvilke anlæg der kan tages ud af drift, og hvad det vil frigive af økonomi.

På den baggrund igangsættes en gennemgang af alle lysanlæg med registrering af placering og tilstand. Resultatet vil blive forelagt udvalget med henblik på en beslutning omkring finansiering af den afledte drift på lysanlæg på kunstgræsbaner, og hvilke eksisterende lysanlæg der kan nedlægges eller opjusteres.

Byggeriet er i sin afsluttende fase. Som det ser ud nu, overholdes tidsplanen, og Slagelse Kommune overtager de offentlige m2 i stueplan pr. 21. september 2016. Åbningsfesten er den 30. september fra kl. 14-16 som opvarmning til Skt. Michaels Nat.

Et tydeligt mål i idrætspolitikken er, at Slagelse Kommune skal være Team Danmark Kommune. Den 30. september indgås derfor en 4-årig samarbejdsaftale med Team Danmark om at blive Elitekommune. De prioriterede idrætter i aftalen er fodbold, svømning, badminton, volleyball, golf og cykling. Aftaleudkastet er vedhæftet som bilag. Aftalen er ikke færdigforhandlet endnu.

48 atleter fra forskellige idrætter er startet på deres ungdomsuddannelse. ca. 25 er startet morgentræning i AK Atlas, indtil Sportscollege står klar. 3 erhvervssponsorer (Harboe, JN Meat og Peugeot Slagelse) er gået sammen om at give atleterne en tøjpakke, så de fremstår ens. Første sæson af kommunens store talentsatsning blev skudt i gang onsdag den 17. august på Frederikshøj til en hyggelig ”mød hinanden aften”.

Lige inden OL blev skudt i gang, indgik Slagelse Kommune en markedsføringsaftale med cykeltalentet Niklas Larsen fra Slagelse. Det viste sig at være en god forretning, idet Niklas, sammen med banelandsholdet, vandt OL-bronze i 4000 m. holdforfølgelsesløb. Med aftalen er der nu 242 kr. tilbage i Markedsføringspuljen.

13. august åbnede kommunens anden officielle disc golf bane (i Skælskør Lystskov). De to baner indgår i idrætspolitikkens handleplan og er altså nu åbnet. Flere skoler har fået udleveret skolesæt og har taget banen i brug. Som en del af natur- og kystturisme-projektet planlægges der i samarbejde med Eggeslevmagle S.G. & I.F. disc golf via Visit Vestsjællands hjemmeside, ligesom disc golf også er på programmet til kommunens motions- og sundheds-uge i uge 41.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at  Orienteringen tages til efterretning.

Fraværende:  ingen

Centerchefen orienterede udvalget om status på sag vedr. stadionanlæggets bane 3 og 4.

Udvalget fik udleveret udkast til Team Danmark-aftale i papirform. Bilaget er tilføjet elektronisk efterfølgende.

Udvalget skal drøfte og komme med input til udkast til ”Ejendomsstrategisk Udviklingsplan 2016-18”.

I forlængelse af Slagelse Kommunes Ejendomsstrategi, der blev vedtaget i maj 2014, har Center for Kommunale Ejendomme udarbejdet et udkast til en ”Ejendomsstrategisk Udviklingsplan 2016-18”.

Forslaget til ”Ejendomsstrategisk Udviklingsplan 2016-18” er opdelt i 3 indsatsområder hhv. Slagelse, Korsør/Skælskør og Landdistrikterne. Planen omfatter både afvikling af eksisterende ejendomme samt udvikling og modernisering af ejendomme.

Forslaget til Slagelse og Landdistrikterne omfatter konkrete ejendomme, mens forslaget til Korsør/Skælskør omfatter en proces til udvikling af 3 lokale skoler som basisbygninger.

Forslaget kan udmønte en årlig driftsbesparelse på 4,7 mio. kr. ved en samlet nettoinvestering på 13,4 mio. kr.

Centerchefen for Kommunale Ejendomme vil præsentere forslaget på mødet, hvorefter udvalget kan drøfte forslaget mhp. input til den endelige udviklingsplan.

Efterfølgende vil Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget udarbejde et endeligt forslag, der skal behandles i Byrådet.

Ingen bemærkninger.

Udvalget præsenteres i første omgang for et udkast til en ”Ejendomsstrategisk Udviklingsplan 2016-18”, og der vil være mulighed for at komme med input, kommentarer og ønsker til den endelige plan.

Udviklingsplanen giver gode muligheder for at prioritere og udvikle de enkelte udvalgs bygninger, ud fra en samlet plan.

Forslaget kan udmønte en årlig driftsbesparelse på 4,7 mio. kr. ved en samlet nettoinvestering på 13,4 mio. kr.

Stort set alle udvalg vil på forskellig vis blive påvirket af udviklingsplanen. Derfor vil udkastet blive behandlet i alle fagudvalg, før Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget behandler den endelig udviklingsplan.

Ejendomschefen indstiller,

1.    at Udvalget drøfter udkast til ”Ejendomsstrategisk Udviklingsplan 2016-18” mhp. input og konkrete ønsker til den endelige udviklingsplan.

Drøftet. Udvalget følger sagen og afventer yderligere oplysninger.

Drøftet

Fraværende:  ingen

Udvalget ønsker en generel idræts- og kulturpolitisk drøftelse af lokaleudnyttelse i forbindelse med ejendomschefens tilbagemelding på, hvad der kommer ud af høringsrunden om ejendomsstrategien.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal beslutte, hvordan man ønsker at anvende de resterende midler, som bliver frigivet i forbindelse med afslutningen af forprojektet ”På Toppen af Østersøen”. I samarbejde med A/S Storebælt kan det konkluderes, at forprojektet i sin nuværende form ikke kan gennemføres. Der er ikke basis for at udvikle turismeaktiviteter på selve broen, hvilket var et afgørende element i projektet. Samarbejdet med A/S Storebælt vil fortsætte i regi af væksttiltaget Kyst- og Naturturisme. Her arbejdes på andre turismeaktiviteter omkring broen og Sprogø.

På toppen af Østersøen var et forprojekt, der skulle undersøge, hvorvidt det var muligt at gøre Storebæltsbroen til en turistattraktion. Forprojektet blev delvist finansieret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Landdistriktspulje. Man fik tilsagn på 175.000 kr.

Som første led i forprojektet indledtes dialog med A/S Storebælt, og der blev udarbejdet et projektforslag af arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard. Projektet forudsætter et stærkt partnerskab mellem Slagelse Kommune og A/S Storebælt, men dialogen har vist, at projektforslaget af mange årsager ikke kan realiseres. I stedet drøftes mindre turismeinitiativer, som vil blive afsøgt under væksttiltaget Kyst- og Naturturisme. Men da forprojektet ”På Toppen af Østersøen” ikke kan gennemføres i den form, det blev ansøgt, er det nødvendigt at afslutte projektet og give afkald på finansieringen fra Landdistriktspuljen.

Dette medfører, at der frigives nogle af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets midler, som kan finde en anden anvendelse. Hvis man skal fastholde en anvendelse, som tilgodeser samme formål, som midlerne oprindeligt blev givet til, er der to oplagte muligheder. Man kan tildele alle eller nogle af midlerne til væksttiltaget Kyst- og Naturturisme, som vil arbejde videre med turismetiltag i forbindelse med Storebæltsbroen. Alternativt er der behov for finansiering af en udstilling til Storebælt Udstillingscenter, hvor der i øjeblikket kun er meget få midler.

Den resterende økonomi udgør 409.920 kr., som skal finde en anden anvendelse.

Kommunalfuldmagten.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte, hvordan man ønsker at anvende de resterende midler, som bliver frigivet i forbindelse med afslutning af projektet.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte at tildele midlerne til de to formål foreslået af administrationen: Udstillingscenter eller Kyst- og Naturturisme. Alternativt kan Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutte ikke at pege på en anvendelse her og nu og dermed tilbageføre budgettet til puljen af uforbrugte midler.

Der er tre handlemuligheder:

a) Storebælt Udstillingscenter tildeles 409.920 kr. til etablering af udstilling.

b) Væksttiltaget Kyst- og Naturturisme tildeles 409.920 kr.

c) De resterende midler på 409.920 kr. tilbageføres til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets pulje af uforbrugte midler.

Administrationen anbefaler, at Storebælt Udstillingscenter tildeles midlerne, og at de gives specifikt til etablering af udstilling.

Projektet har fået tilsagn om 175.000 kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Landdistriktspulje, mens Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har afsat 500.000 kr. til projektet.

Den eneste udgift er til projektforslag udarbejdet af arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard samt tilbagebetaling af allerede udbetalte midler. Dette efterlader en rest på 409.920 kr. Det er denne rest, som frigives til andre formål.

I og med at projektet ikke kunne gennemføres, tilbageføres de udbetalte midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Landdistriktspulje svarende til 70.000 kr.

Der er ingen konsekvenser for andre udvalg.

Borger- og udviklingsdirektøren indstiller,

1.    at Storebælt Udstillingscenter tildeles 409.920 kr. til etablering af udstilling.

Fraværende:  ingen

Udvalget ønsker en samlet sag over indsatser, der kan tildeles midler, inden beslutning om tildeling træffes.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal træffe beslutning om ændret organisering af Slagelse Arkiverne og deraf følgende budgetomplacering af løn- og driftsmidler. Sagen er en opfølgning på den sag der fremlagdes for udvalget i august 2016.

I forlængelse af 360 graders analysen på kultur- og fritidsområdet ønsker administrationen at ændre organiseringen af Slagelse Arkiverne.

Slagelse Arkiverne består af et stadsarkiv i Slagelse samt de kommunale lokalarkiver i Korsør, Skælskør og Slagelse. Derudover råder arkivet over et fjernmagasin, der pt. ligger i Skælskør, men flyttes til Dalmose.

Der er to fuldtidsansatte på Slagelse Arkiverne; Stadsarkivaren og lokalarkivaren. Herudover er der enkelte ansatte i senior- og fleksjob. Lokalarkiverne har ca. 37 frivillige, som varetager hovedparten af opgaverne i forhold til registrering, formidling m.m.

Stadsarkivaren er leder af Slagelse Arkiverne og refererer til centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice. Politisk refererer arkiverne til Økonomiudvalget, når det gælder alle stadsarkivets funktioner og til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, når det handler om lokalarkiverne.

Stadsarkivet håndterer den lovpligtige arkivering fra den kommunale sagsbehandling på baggrund af den løbende journalisering.

I 2015 afviklede Rigsarkivet tilsyn med kommunernes arkivering. Slagelse Kommune fik påbud om at tage hånd om de mange dokumenter, der ikke er journaliseret i edb-systemet KMD Sag EDH, men ligger på åbne fællesdrev. Fællesdrevene opfylder bl.a. ikke kravene i forhold til borgernes retssikkerhed, da der ikke foretages logning af, hvem der åbner eller læser dokumenterne.

Der er tale om et alvorligt påbud i forhold til både sikkerhed, dokumentation af sagsbehandling samt opfyldelse af anmodning om aktindsigt.

Lokalarkiverne modtager arkivalier fra både privatpersoner, erhvervsdrivende og private foreninger.

Der er mange forskellige brugere af lokalarkivernes arkivalier – private samt ansatte i kommunen, der har brug for dokumentation i forhold til fx spørgsmål om kunst i gademiljøet eller anden viden på et bestemt område. En del brugere søger gamle aviser eller registreringer. Nogle gange supplerer lokalarkiverne Stadsarkivets undersøgelser om ejendomme og lignende.

Slagelse Kommunes kompetenceplan angiver, at administrationen har kompetencen i forhold til tilpasninger/ændringer i den administrative organisation. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har kompetencen, når det gælder omplaceringer af budget inden for kulturområdets enheder.

Der forestår en stor opgave med at kvalitetssikre kommunens arbejde med arkivering ift. Arkivloven. Der skal konkret foretages en arkivering af data i 2017. Hertil skal der udarbejdes en omfattende beskrivelse af arbejdsgange og rutiner i den daglige journalisering i de foregående år. Herudover er der behov for supplerende undervisning af medarbejderne i god journalisering for at sikre ensartet og gode rutiner inden for journalisering.

For at stadsarkivaren kan løse denne opgave, opfylde Arkivlovens bestemmelser samt imødegå yderligere påbud fra Rigsarkivet, er der behov for at kunne fokusere på opgaven og reducere arbejdsopgaverne i forhold til lokalarkiverne. Det foreslås derfor, at stadsarkivaren trækkes ud af de ledelsesmæssige opgaver på lokalarkiverne og tilknyttes Kulturafdelingen. Ud over opgaverne med arkivering skal stadsarkivaren bidrage til afdelingens arbejde med at kvalitetssikre formidlingen af kulturarven.

Stadsarkivaren skal fortsat varetage samarbejdet med Det administrative arkivudvalg. Desuden er stadsarkivaren en vigtig sparringspartner for lokalarkiverne. Ændringen skal have virkning pr. 1. oktober 2016

Lokalarkiverne drives herefter som en del af Slagelse Bibliotekerne under bibliotekschefens ledelse. Biblioteket varetager således også samarbejdet med Arkivsamvirket og de frivillige. Ændringen får virkning fra 1. oktober 2016.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:

a) Vælge at godkende forslag til ændring af organiseringen af Slagelse Arkiverne.

b) Vælge at afvise forslag til ændring af organiseringen af Slagelse Arkiverne. Det vil have den konsekvens, at det ikke vil være muligt for stadsarkivaren at have det nødvendige fokus på kommunens arbejde ift. Arkivloven.

Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at organisationsændringen vil styrke udførelsen af stadsarkivarens opgaver og samtidig give en positiv effekt for lokalarkiverne i samarbejdet med Slagelse Bibliotekerne i forhold til daglige opgaver og formidling.

Hvis den nuværende organisering fastholdes, vil det være nødvendigt at reducere stadsarkivarens opgaver i forhold til lokalarkiverne på anden måde for at skabe mulighed for fokus på arkiveringsopgaverne. Dette kan ske ved fx at lægge lokalarkiver sammen eller nedlægge nogle af de udvalg, der er knyttet til lokalarkiverne. Dette harmonerer ikke med anbefalingerne i 360 graders analysen af Slagelse Arkiverne eller med de frivilliges ønsker til lokal forankring og opgavefordeling.

Centret anbefaler følgende omplacering inden for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets driftsbudget:

at budgettet på 1.439.282 kr. for Slagelse Arkiverne for 2016 omplaceres således (beløbet indeholder overført overskud fra 2015):

· 144.204 kr. til udgifter til lederløn inkl. relaterede lønudgifter i perioden 1. oktober – 31. december 2016 til Kulturafdelingen.

· 1.295.078 kr. omplaceres til Slagelse Bibliotekerne.

at budgettet på 1.382.933 kr. for Slagelse Arkiverne for 2017-19 (Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget) omplaceres således:

· 571.832 kr. til udgifter til lederløn inkl. relaterede lønudgifter til Kulturafdelingen.

· 811.101 kr. omplaceres til Slagelse Bibliotekerne.

Ændringen i organiseringen af Slagelse Arkiverne medfører omplacering af midler inden for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets driftsbudget.

Stadsarkivarens arbejdsopgaver vil blive ændret, således at stillingen ikke mere indeholder ledelsesansvar over for de frivillige hos lokalarkiverne.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at organiseringen af Slagelse Arkiverne ændres, så stadsarkivaren tilknyttes Kulturafdelingen, og lokalarkiverne drives som en del af Slagelse Bibliotekerne under bibliotekschefens ledelse fra 1. oktober 2016.

2.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter budgetomplacering af løn- og driftsmidler inden for udvalgets driftsbudget i forlængelse af den ændrede organisering.

Fraværende:  ingen

Udvalget godkender forslaget med den bemærkning, at lokalarkiverne ikke omorganiseres, samt at ingen udvalg nedlægges.

I overensstemmelse med budgetforlig 2016 – 2017 overgår Slagelse Musikhus og Badeanstalten til selveje. Byrådet har på mødet den 20. juni 2016 besluttet, at den kommunale medfinansiering af Musikhuset og Badeanstalten skal ske ved driftstilskud, som senere erstattes af aktivitetstilskud.

Byrådet skal nu beslutte, hvilken juridisk organisationsform selvejet skal drives i.

Det er nødvendigt at beslutte den juridiske organisationsform for at kunne komme videre i arbejdet med at udskille Musikhuset og Badeanstalten fra Slagelse Kommune. Spørgsmålet er, hvor langt denne udskillelse skal gå?

Ud fra de forventede aktiviteter kan Musikhuset og Badeanstalten organiseres på to måder: Som en selvstændig virksomhed eller som en kommunal virksomhed – overblik over de væsentligste forskelle fremgår af skemaet nedenfor.

Målet er, som tidligere besluttet, at Musikhuset hen over 3 år drives på markedsvilkår med kommunalt aktivitetstilskud. Modellen ”selvstændig juridisk enhed” giver Musikhuset mulighed for at agere på markedsvilkår fra 2017, herunder selv at drive caféen, som er en vigtig indtægtskilde.

Modellen ”selvstændig juridisk enhed” giver mulighed for en egentlig professionalisering af Musikhuset, herunder gennem udpegning af en professionel bestyrelse med kulturfaglige og virksomhedsdriftsfaglige kompetencer.

Modellen ”kommunal enhed” giver større økonomisk sikkerhed for Musikhuset, da kommunen fortsat sørger for underskudsgaranti.

I forhold til drift og vedligehold af bygningerne åbner begge modeller mulighed for, at bygningerne bliver på kommunale hænder, men står til rådighed for Musikhuset – værdien heraf indgår i Musikhusets økonomi som et kommunalt tilskud. 

Musikhuset vil fra 2017 få et tilskud, der reduceres med 400.000 kr. i forhold til tilskuddet i 2016 uanset juridisk organisering, så driften af huset er sikret i 2017.

Såfremt modellen ”selvstændig juridisk enhed” besluttes, vil der blive udarbejdet et virksomhedsgrundlag, ligesom varsling af personale efter reglerne for virksomhedsoverdragelse vil blive iværksat.

Kommunalfuldmagtens principper giver kommuner mulighed for at give tilskud til kultur- og musikhuse.

Uanset valg af model har Byrådet mulighed for at fastsætte en kortere overgangsperiode til skiftet til markedsvilkår og aktivitetstilskud end de allerede besluttede tre år.

Hvis Byrådet vælger modellen ”kommunal enhed”, er der brug for stillingtagen til, om overgang til markedsvilkår og aktivitetstilskud betyder valg af modellen ”selvstændig juridisk enhed” efter udløbet af overgangsperioden med henblik på iværksættelse af den nødvendige omdannelsesproces så tidligt som muligt.

Herudover skal Byrådet tage stilling til, om bygningerne skal forblive på kommunale hænder og stilles til rådighed for Musikhuset.

Såfremt Byrådet ønsker et Musikhus, der drives mest optimalt på markedsvilkår, anbefales det, at Musikhuset juridisk organiseres som en selvejende virksomhed. Budgetforliget angiver, at Byrådet ønsker en mere selvstændig økonomisk virksomhed, som kan klare sig på markedsvilkår. En selvstændig juridisk enhed kan nedsætte en professionel bestyrelse, som kan drive Musikhuset som en forretning med fokus på indtjening.

Ved en kommunal enhed med driftstilskud vil det fortsat være kommunen, der hæfter for et underskud. Derfor vil der heller ikke kunne nedsættes en bestyrelse med fuld kompetence til at drive Musikhuset som forretning. Der vil nærmere være tale om en brugergruppe, der kan være medbestemmende for Musikhusets udbud af aktiviteter.

Center for Kommunale Ejendomme anbefaler, at Slagelse Kommune fortsat ejer bygningerne og som hidtil afholder udgifter til klimaskærm og tekniske installationer. Øvrige driftsudgifter til eksempelvis indvendigt vedligehold, inventar og driftsudgifter til el, vand og varme afholder Musikhuset på samme vilkår som ved et alm. erhvervslejemål.

Afhængigt af valg af model skal de medarbejdere, der i dag er ansat i Musikhuset, virksomhedsoverdrages til en ny virksomhed eller internt flyttes til ny enhed.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at Byrådet træffer beslutning om fremtidig juridisk organisering af Slagelse Musikhus og Badeanstalten

2.    at Byrådet træffer beslutning om, at Slagelse Kommune fortsat er ejer af bygningerne, der huser Slagelse Musikhus og Badeanstalten og afholder udgifterne til klimaskærm samt tekniske installationer.

Fraværende:  ingen

Ad 1: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler overfor Byrådet, at Musikhuset organiseres som en selvstændig juridisk enhed.

Ad 2: Anbefales overfor Byrådet.

Endvidere anbefaler Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget overfor Byrådet, at Musikhusets organisering som selvejende institution evalueres efter 3 år.

Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal beslutte, hvilken model der skal danne grundlag for en fremtidig driftsaftale mellem de selvejende haller og Slagelse Kommune. Udvalget skal desuden beslutte, om Slagelse Kommune skal hjemtage driften af de grønne arealer i Dalmose og Sørby.

Der er i foråret udarbejdet en 360 graders analyse på kultur- og fritidsområdet. Et af temaerne i analysen var de selvejende haller. Den nuværende aftale for køb af haltimer udløber med udgangen af 2016, og en ny aftale skal træde i kraft senest 1.1.2017. En ny aftale skal desuden udmønte en allerede besluttet besparelse på 0,8 mio. kr.

Udvalget behandlede sag vedr. principper for ny driftsaftale med de selvejende haller den 2. maj 2016, men ønskede konkrete modeller inden fortsat drøftelse. Den 6. juni 2016 drøftede udvalget udkast til modeller for ny driftsaftale mellem de selvejende haller og Slagelse Kommune.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget sendte Udkast til modeller for ny driftsaftale mellem Slagelse Kommune og de selvejende haller samt sammenligning af kommunale og selvejende haller i høring blandt de selvejende haller. Høringsperioden er afsluttet den 11. august 2016.

Det blev desuden besluttet, at forvaltningen går i dialog med de selvejende haller, samt at det skal undersøges, hvordan modellerne kan understøtte, at de selvejende haller bliver kulturbærere i lokalsamfundet.

Der har været telefonisk kontakt med alle haller, og der er efterfølgende inden høringsfristen afholdt møde med to haller, der ønskede yderligere drøftelser af materialet.

Der er i høringsmaterialet opstillet 3 modeller, og udvalget skal beslutte, hvilken model der skal være grundlag for en fremtidig aftale mellem de selvejende haller og Slagelse Kommune. Hver model har en række fordele og ulemper.

Fordelen for hallerne er, at der er et fast budget, hvor minimumsudgifterne er dækket. Det er også en fordel for kommunen, at der er budgetsikkerhed. Det kan være en ulempe, at der ikke er økonomisk incitament til øget aktivitet. En ulempe for kommunen kan være, at denne model er prismæssigt bundet i aftaleperioden, men det er omvendt en fordel for den selvejende hal, som ved eventuelle effektiviseringer kan skabe et råderum, som tilfalder hallen. Administrationen af modellen er forholdsvis lille, dog er der administration forbundet med tilbagekøb.

Fordelen for hallerne i denne model er, at de i højere grad kan påvirke, hvem der anvender hallen. Denne model er dog også den, der giver den største budgetusikkerhed, hvilket klart er en ulempe. Modellen har et økonomisk incitament til øget aktivitet, men hallerne har ikke samme rammevilkår i forhold til befolkningsgrundlag mv. Fordelen for kommunen er, at der i denne model kun bliver betalt for de timer, der bliver brugt i de enkelte haller. Modellen er den mest administrativt tunge for såvel hallerne som kommunen.

Fordelen for hallerne ved denne model er, at der er budgetsikkerhed samt en stor frihed til at finde lokale løsninger. Budgetsikkerheden er dog kun i det enkelte år, da rammen skal fastlægges hvert år ved budgetforhandlingerne. Det kan være en fordel for Slagelse Kommune, der får mulighed for at hæve/sænke rammen. Der vurderes at være en lille administration af en sådan model.

Der er i forlængelse af høringsmaterialet undersøgt, hvorvidt der er alternativer vedr. driften af de grønne arealer ved Dalmosehallen og Sørbyhallen. Entreprenørservice har vurderet opgaven og har givet tilbud om at løse denne med en besparelse på knap 155.000 kr. pr. år.  Entreprenørservice har specialmaskiner til opgaver indenfor græspleje, og en flytning af opgaven vil desuden medføre en ensretning af servicegraden i forhold til øvrige anlæg i kommunen.

Administrationen anbefaler på baggrund af de indkomne høringssvar, at der arbejdes videre med model 1. Det skal undersøges og indarbejdes, hvordan modellen kan understøtte, at de selvejende haller bliver kulturbærere i lokalsamfundet. Det anbefales endvidere at undersøge muligheden for at lette administrationen af modellen ved at se på den del, der vedrører tilbagekøb.

Det anbefales desuden, at driften af de grønne arealer ved Dalmosehallen og Sørbyhallen overgår til kommunal drift, således at der sker en ensretning af serviceniveauet i kommunen samt bliver frigivet budgetbeløb, der kan anvendes til driften af lysanlæggene på nyetablerede kunst- og græsbaner, hvor der ikke er fulgt ressourcer til drift med.

Der er indkommet 5 høringssvar, og disse kan ses i Samlede høringssvar selvejende haller, der indgår som bilag til sagen.

Fire haller anbefaler, at der arbejdes videre i forhold til model 1, mens en hal peger på model 3 for det videre arbejde.

En hal er meget kritisk i forhold til det udsendte høringsmateriale. Den mener bl.a., at sammenligningen af udgifter i de selvejende og kommunale haller skal tages med et gran salt, da centrale funktioner som forvaltningens arbejde ikke indgår i tallene.

Flere haller anerkender udvalgets intentioner om, at de selvejende haller skal være kulturbærere i lokalsamfundene, hvilket de også ser sig selv som værende.

Der er en vis bekymring i høringssvarene i forhold til, om en fremtidig model sikrer hallerne tilstrækkelige midler i forhold til deres drift og vedligeholdelse.

Enkelte haller har ønske om, at en ny driftsaftale indeholder en præcisering af åbningstider, så det er muligt at planlægge driften samt regler i forhold til samarbejde med eksempelvis skolerne.

Flere kommenterer på ordningen med tilbagekøbspris. En hal ønsker den afskaffet, mens andre haller finder den ok. Dog synes de, at den kan blive mere fair, da prisen på tilbagekøbstimer er forskellig mellem hallerne, hvilket hænger sammen med forskellig pris for køb af timer.

Dalmosehallen og Sørbyhallen ønsker begge at beholde driften af de grønne områder, da det giver hallerne en samdriftsfordel og en fleksibel personaleudnyttelse. De er desuden tvivlende i forhold til, om det kan gøres billigere og bedre.

Flere haller giver udtryk for, at de ønsker at indgå i det afsluttende arbejde i forhold til fremtidig driftsaftale.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, hvilken model der skal danne grundlag for den fremtidige driftsaftale mellem de selvejende haller og Slagelse Kommune.

2.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget træffer beslutning om placering af opgaven vedr. drift af de grønne arealer i Dalmose og Sørby.

Fraværende:  ingen

Ad 1: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget besluttede model 3.

Ad 2: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget besluttede, at der fortsat skal være frit valg ift. drift af de grønne områder.

Folkeoplysningsudvalget skal godkende aflæggelse af regnskab for tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning for 2015.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal træffe beslutning om, hvordan de tilbagebetalte uforbrugte midler skal anvendes.

Aftenskolerne har aflagt regnskab for tilskud til undervisning, som de har modtaget i 2015.

Tilskuddet ydes til aftenskolerne til aflønning af lærere og ledere inden for den folkeoplysende voksenundervisning. Af det samlede tilskud skal der afsættes 10% til debatskabende aktiviteter, der kan afregnes på andre udgiftstyper end leder- og lærerløn.

Ved aflæggelse af regnskab for tilskuddet skal der ske en tilbagebetaling af ikke forbrugte midler.

Af de udarbejdede bilag fremgår det, at der skal ske en tilbagebetaling på 156.113,40 kr. af ikke forbrugte tilskud til aflønning af lærere og ledere samt 11.806,10 kr. af ikke forbrugte tilskud til debatskabende aktiviteter (10%-puljen).

Folkeoplysningsudvalget skal alene sikre, at pengene er anvendt efter lovens bestemmelser, mens Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal træffe beslutning om, hvordan de tilbagebetalte midler skal anvendes.

Folkeoplysningslovens § 8.

Center for Kultur, Fritid og Borgerservice ser følgende muligheder:

A. Folkeoplysningsudvalget godkender aflæggelsen af modtagne regnskaber fra aftenskolerne for 2015.

B. Folkeoplysningsudvalget videresender sagen til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, som træffer beslutning om, hvorledes de uforbrugte midler for 2015 skal anvendes.

C. Folkeoplysningsudvalget indstiller til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, at FOU træffer beslutning om, hvorledes mindreforbruget skal anvendes.

D. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte, at tilbagebetalingen for 2015 på 167.919,50 kr. tilføres det folkeoplysende område. Folkeoplysningsudvalget får kompetencen til at beslutte, hvordan pengene skal anvendes.

E. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte, at tilbagebetalingen anvendes til f.eks.

· Evt. merforbrug på lokaletilskudskontoen.

· Som en del af finansieringen af opgradering af lyset i Antvorskovhallen, der skal gøre det muligt at tiltrække store og internationale begivenheder.

· Medfinansiering af nøglefri løsninger i kommunens haller.

Administrationen vurderer, at de uforbrugte midler vil kunne anvendes inden for hele fritidsområdet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at  Folkeoplysningsudvalget godkender aflæggelsen af modtagne regnskaber for 2015.

2.    at  Folkeoplysningsudvalget videresender sagen til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, som træffer beslutning om, hvorledes de uforbrugte beløb for 2015 skal anvendes.

Fraværende:  Jørgen Andersen (A)

ad. Pkt. 1. Godkender de modtagne regnskaber for 2015

ad. Pkt. 2. Folkeoplysningsudvalget indstiller løsning C til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget om at beløbet anvendes således:

120.000 kr til Udviklingspuljen

47.919,50 kr til lokaletilskud til særlige lokaler på aftenskoleområdet

Fraværende:  ingen

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkendte Folkeoplysningsudvalgets indstilling.

Udvalget skal tage stilling til en ansøgning fra DCH Slagelse om tilskud på i alt 61.125 kr. fra Idræts- og Fritidspuljen til etablering af lysanlæg på klubbens bane i Langøre.

Administrationen har modtaget en ansøgning fra DCH Slagelse om tilskud til etablering af lysanlæg på klubbens bane i Langøre.

DCH Slagelse er en hundeklub, der har eksisteret i 32 år. Den har medlemmer i alle aldre og rummer både bredde og elite. Klubben afholder konkurrencer med deltagere fra hele landet, deltager i events som Dyrenes Dag og leverer vederlagsfrit hunde og hundeførere til eftersøgningstjenester og humanitære eftersøgninger.

DCH Slagelse havde i mange år faciliteter (egen bane og klubhus) på Grønningen. I forbindelse med opførelsen af det nye psykiatrihospital var klubben i foråret 2013 nødt til at flytte fra Grønningen til Langøre, hvor klubben af kommunen fik anvist ny træningsbane med hegn (klubben monterede selv hegnet) samt indendørs faciliteter (stort opholdsrum med køkken, et pulterrum samt adgang til toiletfaciliteter) i et nærliggende klubhus.

DCH Slagelse er meget glade for deres nye faciliteter i Langøre og har hvert år siden flytningen oplevet medlemsfremgang. Klubben har dog længe haft et stort ønske om at få banelys. Allerede i Grønningen havde klubben store logistiske udfordringer med at få alle dens hold til at køre uden lys på banen. Og da DCH Slagelse efter flytningen er blevet næsten dobbelt så mange medlemmer, er disse udfordringer ikke blevet mindre.

Klubben kan i vinterhalvåret kun have træninger i weekenden, hvilket giver store og uløselige logistiske udfordringer, da klubben har ca. 100 medlemmer fordelt på otte hold, og maksimalt 1-2 hold kan træne på banen ad gangen. Klubben har selv opstillet to mindre master, men det har vist sig, at disse ikke giver lys nok til, at hold kan træne på banen, når det er mørkt. 

DCH Slagelse har derfor indhentet tilbud på indkøb og etablering af et lysanlæg bestående af fire master á fire meters højde med to lamper på hver inklusiv traverser samt det nødvendige grave- og monteringsarbejde. Den ønskede løsning koster i alt 82.375 kr. inklusiv moms.

DCH Slagelse vil selv stå for gravearbejdet, der ellers ville have kostet 21.250 kr. inkl. moms. Klubben søger derfor om et tilskud på 61.125 kr. Klubben vil desuden stå for al vedligehold af både master og lyskilder. Kommunen vil skulle dække omkostninger til forbrug. Men da der er tale om LED-pærer, som maksimalt vil være tændt 3 timer om dagen på hverdage i vinterperioden, vil anlægget ifølge klub og tilbudsgiver højst koste 600-800 kr. om året i forbrug.

Hvis lysanlægget etableres, vil det ifølge klubben øge antallet af mulige træningstimer i vinterperioden væsentligt. Medlemmerne vil kunne træne flere gange om ugen og i længere tid ad gangen, da lysanlægget giver mulighed for træning på hverdagsaftener hele året. Dermed bliver det også lettere for klubben at fordele træningstider, oprette nye hold og fastholde medlemmer. Klubben mister medlemmer i vinterperioden, når den kun kan tilbyde træning i weekenden, for nogle medlemmer kan på grund af job ikke træne i weekenden. Lysanlægget vil ifølge klubben også bidrage til at fordele belastningen i området bedre, end det er tilfældet nu, hvor alle fire klubber i Langøre primært træner i weekenden i vinterhalvåret, hvilket betyder, at der ofte er mangel på parkeringspladser i området i weekender.

Etablering af lysanlæg vil kræve tilladelse fra Byggeri. Klubben har i forbindelse med indhentelse af tilbud taget udgangspunkt i kravene i gældende lokalplan, ligesom den, både hvad angår placering og brug af lysmaster, vil tage hensyn til banens nabo.

DCH Slagelse kom ud af 2015 med et underskud på 1.182 kr. Omsætningsformuen var 54.558 kr. Heraf udgjorde de likvide midler 33.807 kr.

Fire klubber (3 hundeklubber og 1 bueskytteklub) har egen bane i Langøre, men kun en klub har banelys. Administrationen har afsøgt muligheden for, at DCH Slagelse kunne dele bane med denne klub i vinterhalvåret. Det vil dog ifølge begge klubber give store praktiske udfordringer. Dels fordi de træner efter vidt forskellige mål, regler, programmer og træningsmetoder og dermed også har meget forskellige og modsatrettede krav til banens udstyr og udformning. Det vil i praksis betyde, at både banens udformning og udstyr vil skulle ændres/flyttes, hver gang en af klubberne ”overtager” banen fra den anden, hvilket vil være meget tidskrævende, da der er tale om tungt udstyr, der er besværligt at flytte. 

Derudover har begge klubber ca. 100 medlemmer og mange hold, og banearealet med lys er ikke stort nok til, at to hold træner samtidigt. Derfor vil det ifølge klubberne være så godt som umuligt at få logistikken til at gå op, hvis de skal dele bane. Og det kan føre til frafald af medlemmer, hvis medlemmerne af klubben med lys på banen får mindre træningstid, fordi alle DCH Slagelses hold og medlemmer også skal anvende banen i vinterperioden.  

Retningslinjerne for Idræts- og Fritidspuljen.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:

a. Bevilge det fulde ansøgte beløb (61.125 kr.) i tilskud til DCH Slagelse fra Idræts- og Fritidspuljen til etablering af lysanlæg på hundebanen.

b. Bevilge et mindre beløb, fx 50.000 kr., i tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen.

c. Afvise at yde tilskud til projektet.

Administrationen vurderer, at DCH Slagelse vil kunne opnå tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen, da denne pulje bl.a. støtter etablering af faciliteter.

Administrationen vurderer, at etablering af lysanlæg på banen er i god tråd med idrætspolitikkens mål om optimering af faciliteter, og at så mange som muligt skal være fysisk aktive. Et lysanlæg vil give alle klubbens medlemmer (også børn og unge) mulighed for at træne i flere timer i vinterhalvåret, ligesom det vil gøre det lettere for klubben at fortsætte medlemsfremgangen, oprette nye hold og fastholde både nye og gamle medlemmer.

Derudover vurderer administrationen, at etablering af lys vil kunne bidrage til at mindske parkeringsudfordringen i Langøre i weekender, da DCH Slagelse med banelys vil kunne sprede deres træninger ud på alle ugens dage i vinterhalvåret.

DCH Slagelses ansøgning lever efter administrationens opfattelse også op til det bærende princip Medfinansiering, da klubben både vil stå for alt gravearbejde i forbindelse med etableringen af anlægget (ville ellers koste 21.250 kr.) samt al vedligehold af master og lyskilder. 

Administrationen anbefaler derfor, at der bevilges i alt 50.000 kr. fra Idræts- og Fritidspuljen til etablering af lysanlægget. At der ikke indstilles det fulde beløb, skal ses i lyset af, hvad der er tilbage i årets Idræts- og Fritidspulje, samt at kommunen skal afholde udgifter til forbrug. Administrationen anbefaler, at der tages stilling til ansøgningen på nærværende møde, så et evt. lysanlæg vil kunne nå at blive etableret, inden vintersæsonen starter.

Der er på nuværende tidspunkt 84.924 kr. tilbage i Idræts- og Fritidspuljen for 2016. Udover DCH Slagelse har også Slagelse American Football Club søgt om midler fra puljen. Ansøgningen fra SAFC behandles i dagsordenspunktet, der efterfølger nærværende punkt. Administrationen har i sag vedr. SAFC indstillet, at sagen udsættes til første kvartal 2017.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at Udvalget bevilger 50.000 kr. i tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen til DCH Slagelse til etablering af nyt lysanlæg på klubbens bane i Langøre.

2.    at Tilskuddet ydes under forudsætning af, at DCH selv rejser det resterende beløb til etablering af anlægget (11.125 kr.) gennem egenbetaling, sponsorer, fonde e.l.

Fraværende:  ingen

Ad 1: Godkendt

Ad 2: Godkendt

Ad 3: Godkendt

Udvalget skal beslutte, om det vil bevilge 67.493,83 kr. i tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen til SAFC til dækning af tilslutningsafgiften ifm. indlæggelse af vand og kloak i klubbens pavillon.

SAFC ønsker at få indlagt vand og kloak i deres pavillon. Klubben har fået sponsoreret kloakarbejdet (har ikke været muligt at få oplyst værdien af dette). Derudover er der udgifter til tilslutningsafgift til SK Forsyning (67.493,83 kr.), som SAFC søger kommunen om tilskud til.   

Som baggrund for ansøgningen nævner SAFC især det nye låsesystem i Nordhallen. Ifølge SAFC skal de fremover booke cafeteriet i hallen, hver gang de skal have adgang til toiletter ifm. træning og kamp samt udlevere nøglebrikker, hver gang en tilskuer skal benytte toilettet.

Derudover nævner SAFC, at de kommer til at blokere for andre klubbers brug af fællesfaciliteter i hallen (omklædningsrum, toiletter mv.). Hvis kommunen giver alle adgang til disse, er der ifølge SAFC ingen, der har ansvar for dem. Når SAFC har booket faciliteterne og dermed har ansvaret for disse, ønsker klubben derfor ikke, at andre klubber også har adgang til dem.

Ifølge SAFC vil andre nærliggende klubber (især kroket) også få glæde af indlæggelsen af vand og kloak i pavillonen, da de dermed får kortere afstand til toiletter. Kroketklubben har dog allerede et tørkloset, men det er der ifølge SAFC begået hærværk mod flere gange.

Fritidsafdelingen og Ejendomsservice har fundet tekniske løsninger på de udfordringer ved booking- og låsesystemet, som SAFC nævner. Dels kan toilettet ved dommerrum kobles på booking af omklædningsrum til udeidræt, så det automatisk er åbent, når SAFC har booket tider til træning og kamp. Dermed behøver SAFC ikke at booke cafeteriet, og der vil ikke være behov for at udlevere nøglebrikker til tilskuere, da de kan benytte toilettet ved dommerrum.

Derudover kan faste klubber få udleveret en nøglebrik og en kode til hovedindgangen, som de kan bruge, når handicappede tilskuere skal benytte handicaptoilettet ved cafeteriet. Klubben kan på den måde selv styre, hvem der kommer ind i hallen ad denne vej. Administrationen vurderer dog, at langt de fleste tilskuere kan benytte det åbne toilet ved dommerrum.

Generelt oplever administrationen ikke, at deling af toiletter i haller giver anledning til udfordringer. Men administrationen anerkender, at der til tider kan være pres på toilet- og omklædningsfaciliteter i Nordhallen, når flere klubber har kampe/stævner på samme tid. 

SAFC er blevet forelagt ovennævnte løsninger, men klubben har ønsket at fastholde ansøgningen. Det skyldes bl.a., ønsket om at få toilet- og køkkenfaciliteter tættere på egen bane.

Ifølge SAFC er det akut, at de får disse faciliteter. Dels pga. afstanden fra banen til Nordhallen. Spillerne er ifm. kampe ofte nødt til at bruge buske, når de skal tisse, da tilskuerne optager de få toiletter, der er (gælder også dem i omklædningsrum). Derudover havde SAFC efter eget udsagn det bedste klubhus, man kan have (havde både køkken og toilet) inden flytningen, og ifølge SAFC er man fra politisk side blevet lovet samme faciliteter ved Nordhallen. Administrationen har opfordret SAFC til at fremsende dokumentation for, hvad der er blevet lovet politisk, hvilket SAFC dog ikke har gjort. Endelig peger SAFC på, at der er for få toiletter i Nordhallen. SAFC anbefaler derfor, at der bygges flere omklædningsrum og toiletter i hallen.

Retningslinjerne for Idræts- og Fritidspuljen.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:

a. Bevilge det fulde ansøgte beløb i tilskud til SAFC fra Idræts- og Fritidspuljen.

b. Bevilge et mindre beløb i tilskud til SAFC fra puljen.

c. Beslutte, at sagen tages op i 1. kvartal 2017, når det nye låsesystem, herunder administrationens løsninger, er afprøvet og evalueret, og behovet for udvidelse af toilet- og omklædningsfaciliteter i Nordhallen evt. er afdækket.

d. Afvise at yde tilskud til dækning af tilslutningsafgiften. 

Administrationen vurderer, at SAFC ville kunne opnå tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen, da denne pulje bl.a. støtter etablering af faciliteter. Derudover lever ansøgningen op til det bærende princip Medfinansiering, idet klubben har fået sponsoreret kloakarbejdet.

Administrationen vurderer dog, at de to ovennævnte løsninger (kobling af toilet ved dommerrum til booking af omklædningsrum samt udlevering af nøglebrik og adgangskode til faste brugere) vil kunne imødegå de udfordringer, som SAFC mener, det nye låsesystem vil give.

Med de to løsninger undgår SAFC fx at skulle booke cafeteriet for at få adgang til toiletter samt at skulle udlevere nøglebrikker til mange tilskuere/udøvere. Derudover gør administrationen opmærksom på, at forsøget med det nye låsesystem i Nordhallen først lige er startet op, og at ingen derfor allerede nu ved, om det giver udfordringer.

Administrationen forstår SAFCs ønske om at få egne toilet- og køkkenfaciliteter tættere på egen bane. Det er et ønske, som mange af kommunens øvrige foreninger også har. Administrationen vurderer dog, at det vil være i bedre tråd med idrætspolitikkens mål om at optimere brugen af faciliteter og understøtte samlede idrætsanlæg, hvis man i stedet udvikler og evt. på sigt udvider toilet- og omklædningsfaciliteter i Nordhallen, da det vil være til gavn for alle brugere af hallen frem for en specifik klub/få klubber.

Presset på toiletfaciliteterne er størst, når SAFC spiller kampe. Turneringen spilles jf. forbundets hjemmeside og SAFCs Facebookside i april-oktober. Bortset fra finalen (spilles på Slagelse Stadion den 1/10) spilles alle resterende kampe i september. Derfor vurderer administrationen, at sagen godt kan udsættes til fx første kvartal 2017, da SAFC alligevel ikke vil kunne nå at få gavn af indlæggelse af vand og kloak til kampe i den igangværende sæson. 

Administrationen anbefaler derfor, at udvalget tager sagen op igen i første kvartal 2017, når det nye låsesystem i Nordhallen, herunder administrationens løsningsforslag, er blevet testet og evalueret, og når behovet for en udvidelse af toilet- og omklædningsfaciliteter i Nordhallen, som SAFC anbefaler, at der foretages, evt. er afdækket.

Der er pt. kun 84.924 kr. tilbage i Idræts- og Fritidspuljen for 2016. Hvad der er tilbage i puljen, afhænger dog af udvalgets beslutning i forudgående sag vedr. DCH Slagelse.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at  Udvalget beslutter, at sagen tages op i første kvartal 2017, når det nye låsesystem i Nordhallen, herunder administrationens løsninger, er afprøvet og evalueret, og når behovet for udvidelse af toilet- og omklædningsfaciliteter i Nordhallen evt. er afdækket.

Fraværende:  ingen

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget er positivt stemt overfor ansøgningen, men vil gerne se en helhedsorienteret løsning på behovet for udvidelse af toilet- og omklædningsfaciliteter i området i indeværende år, inden der kan træffes beslutning.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal beslutte, om de overfor Økonomiudvalget og Byrådet vil anbefale, at kommunen stiller kommunegaranti på 2,4 mio. kr. i forbindelse med Sørbyhallens optagelse af lån til 160 m2 tilbygning.

Sørbyhallen ønsker at udvide hallen med en tilbygning på 160 m2. Denne tilbygning til hallen skal imødekomme et stort ønske fra Sørbymagle IF om at etablere foreningsfitness. Der er ikke aktuelt mulige rum i og omkring Sørbyhallen, hvori der kan etableres foreningsfitness.

Rådgivende ingeniørfirma MOE A/S har udarbejdet anlægsbudget på grundlag af plan og facedetegninger fra Tegnestuen Design-Plan. MOE A/S vurderer, at de samlede omkostninger ved etableringen af tilbygningen vil koste 2,365 mio.

Nykredit har bekræftet, at de kan stille finansiering til rådighed på 2,4 mio. kr. i forbindelse med udbygning af Sørbyhallen, under forudsætning af at der stilles kommunegaranti. De tager endvidere forbehold for deres vurdering af ejendommen. Er der ikke plads til et realkreditlån på 2,4 mio. kr., er de dog villige til at stille bankfinansiering til rådighed.

Sørbyhallen ser tilbygningen som et af de næste step i ”Sund Sørby Light”, idet der allerede er etableret udendørsfaciliteter i form af krolf- og parkourbane.

Sørbymagle IF har kontaktet DGI for råd og vejledning i forbindelse med opstart af foreningsfitness. DGI anfører i deres skrivelse omkring tiltaget, at det:

· Er en af tidens trends

· Fornemmer ønske om fitness i lokalsamfundet

· Er med til at fastholde/tiltrække borgere til lokalområdet

· Udvikler idrætsforeningen

· Stort medlemspotentiale

· Kan være med til at modne Sund Sørby-projektet

DGI oplyser endvidere, at det er muligt at ansøge DGI Foreningsfitness om et lån til indkøb af træningsmaskiner og andre rekvisitter til brug i foreningsfitness-lokalet. Der kan lånes op til 400.000 kr. af DGI, og lånet er rentefrit. Sørbymagle IF forventer at optage et lån på mellem 200-300.000 kr. til indkøb af fitness-maskiner mv.

Sørbymagle IF har foretaget en brugerundersøgelse for at få belyst, om der er interesse for, at der opstartes foreningsfitness i Sørby. I vedhæftede bilag fremgår resultatet af undersøgelsen, samt hvilke spørgsmål der blev stillet.

Sørbyhallens regnskab for 2015 udviser et overskud på 79.969 kr. Balancen udviser aktiver for 2.565.594 kr., hvoraf ejendommen repræsenterer en værdi på 423.239 kr.

Sørbymagle IF’s regnskab for 2015 udviser et overskud på 52.630 kr. Balancen udviser aktiver for 553.409 kr. og en egenkapital pr. 31.12.2015 på 542.048 kr.

Kommunerne kan efter Folkeoplysningsloven yde tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge under 25 år. Denne støtte kan også gives til Foreningsfitness og består typisk i aktivitets- og lokaletilskud eller anvisning af gratis lokaler.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anfører i en skrivelse modtaget i november 2015, at det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på at skabe de bedste rammer for konkurrencen, så de ikke kommer til at forvride konkurrencen mellem foreningerne og de private fitnesscentre.

Styrelsen har udarbejdet en vejledning omkring uddeling af støtte til folkeoplysende foreninger, hvor de to vigtigste budskaber er

· Inddrag hensynet til konkurrencen ved uddeling af støtte til folkeoplysende foreningsarbejde

· Undersøg markedet før støtten uddeles, så der kan tages hensyn til konkurrencen og de private virksomheder

Styrelsen har offentliggjort en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics, som omhandler den offentlige støttes effekter på konkurrencen på fitness- og danseområdet.

Styrelsen oplyser, at de på baggrund af rapportens konklusioner ikke vil undersøge området yderligere på nuværende tidspunkt. Styrelsen vil dog til hver en tid kunne genoptage sagen, hvis styrelsen på baggrund af nye klager eller på anden vis erfarer, at der er grundlag herfor.

I Slagelse Kommune er der 2 foreninger, der tilbyder foreningsfitness/motionsklub. Disse er geografisk placeret i henholdsvis Dalmose og Vemmelev, hvor der pt. ikke er nogen kommercielle fitnesscentre. De to foreningsfitnesscentre får anvist lokaler til deres aktiviteter.

I forbindelse med kommunal garantistillelse skal kommunen deponere et beløb svarende til lånets hovedstol, når kommunen ikke har ledig låneramme. En garanti på 2,4 mio. kr. vil betyde, at Slagelse Kommune derfor skal deponere et tilsvarende beløb. Beløbet skal finansieres af kassen.

Det deponerede beløb vil blive frigivet med 1/25-del pr. år – eller 96.000 kr. pr. år over 25 år.

Et lån med kommunal garanti må ikke have en længere løbetid end 25 år, og den årlige ydelse udgør 162.000 kr.

Øvrige betingelser for en kommunal garanti:

At lånet ikke er afdragsfrit

At lånet kan optages som et serie- eller annuitetslån

At tilbygningen til hallen kun anvendes til aktiviteter, Slagelse Kommune lovligt kan støtte

At Slagelse Kommune har en forkøbsret ved ophør af aktiviteter, Slagelse Kommune lovligt kan støtte, eller såfremt den selvejende hal ikke kan overholde sine forpligtigelser.

At lånets renteprofil er fast rente.

At Sørbyhallen forpligter sig til løbende at sende budgetter og regnskaber til Slagelse Kommune.

At der aflægges anlægsregnskab overfor Slagelse Kommune – lånet må alene anvendes til anlægsprojektet, og evt. overskydende beløb skal anvendes til enten at nedbringe lånet eller nedbringe kommunens deponeringsforpligtigelse.

FOL § 5, stk. 3, FOB § 2, stk. 3, FOL § 25 og Kommunalfuldmagten.

Den kommunale deponeringsforpligtigelse er reguleret i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.  nr. 1580 af 17. december 2013.

Konkurrenceloven

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har følgende muligheder:

A. Anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at kommunen stiller en garanti på 2,4 mio. kr.

B. Meddele afslag på ansøgningen om garantistillelse

C. KFT-udvalget indstiller, at Sørby Hallen selv afholder samtlige driftsudgifter, set i lyset af hallens høje egenkapital, indtil hallens tilbygning også har 3 års drift at foretage beregninger på i forhold til driftstilskud til øvrige selvejende haller i kommunen

D. KFT-udvalget yder driftstilskud på lige fod med tilskud til øvrige selvejende haller, fra det tidspunkt af hvor tilbygningen står færdig

E. KFT-udvalget yder tilskud til driftsudgifter excl. ydelse til lån (52.000 kr.). Ydelsen til lånet på 162.000 kr. finansierer hallen selv.

Administrationen anbefaler, at garantien ydes ud fra den synsvinkel, at det vil styrke det lokale foreningsmiljø og -tilbud. Det vurderes ikke at have konkurrenceforvridende effekt, da foreningens fitnesstilbud geografisk ligger et stykke væk fra nærmeste kommercielle fitnesscenter.

Hvad angår kommunens leje af faciliteten og anvisning til Sørbymagle IF, vil dette betyde et yderligere driftstilskud årligt til Sørbyhallen.

Det vil være i god tråd med de bærende principper, såfremt hallen selv forestår en vis medfinansiering, både hvad angår lånet, men også den daglige drift.

I Slagelse Kommunes idrætspolitik anføres det, at kommunen fortsat vil udvikle og pleje rammer, der understøtter og indbyder til fysisk aktivitet samt prioritere at samle idrætsanlæg i Korsør, Skælskør og Slagelse.

Økonomiske konsekvenser ved et tilsagn:

Afslag har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Såfremt der gives tilsagn om garantistillelse, så er risikoen for tab ene og alene Slagelse Kommunes. Risikoen vurderes til at være 3-4 eller middel til stor jf. principperne om kommunal garantistillelse.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at  der tages stilling til, om Slagelse Kommune skal give tilsagn om en garanti på 2,4 mio. kr. på nævnte vilkår, og

2.    at  såfremt der gives tilsagn om garanti, indstiller mulighed C, hvor hallen selv finansierer driften, indtil denne har 3 år at beregne driftstilskud på, på lige fod med øvrige selvejende haller i kommunen

3.    at  deponeringsforpligtigelsen på 2,4 mio. kr. ved et tilsagn finansieres af kassen

Fraværende:  ingen

Sagen udsættes.

Udvalget skal beslutte, om det vil yde tilskud på i alt 32.000 kr. fra Puljen til Selvorganiserede til etablering af et nyt stisystem i Korsør Lystskov. Parterne i projektet indbefatter Center for Teknik og Miljø samt en repræsentant fra Korsør Atletik og Motion.

I samarbejde med Teknik og Miljø og en repræsentant fra Korsør Atletik og Motion er ønsket at skabe et nyt afmærket stisystem på i alt tre ruter af varierende længde i Korsør Lystskov. Formålet er hermed at skabe bedre gå-, løbe- og cykelforhold i skoven til gavn for en bred gruppe brugere.

En repræsentant fra Korsør Atletik og Motion, som har bredt kendskab til kommunens skovområder, har i samarbejde med Center for Teknik og Miljø designet stisystemet på tre ruter med det formål at gøre ruterne rimeligt fremkommelige, lave dem af varierende længde samt gøre dem interessante for de fleste skovgæster, hvad enten de går, løber eller cykler. Potentielle målgrupper vurderes at være:

Korsør Lystskov mangler i dag både tydeligt afmærkede samt istandsatte løbe/gå/cykelruter, som kan benyttes af selvorganiserede – dem, der har været, er efterhånden forsvundet. Flere af de gamle stisystemer er ydermere sumpede og svære at færdes på. Ønsket om at etablere nye brugbare ruter har derfor været der længe, hvorfor både Center for Teknik og Miljø og Korsør Atletik og Motion længe har arbejdet på gennemførsel af dette projekt, dog har der ikke endnu været mulighed for realisering.

Retningslinjerne for Puljen til Selvorganiserede.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:

a) Yde fuldt tilskud på 32.000 kr. til projektet gennem Puljen til Selvorganiserede

b) Yde delvist tilskud, fx 20.000 kr., fra Puljen til Selvorganiserede til projektets gennemførsel. Center for Teknik og Miljø og Korsør Atletik og Motion må dermed selv rejse de resterende midler til gennemførsel af projektet.

c) Give afslag. Et afslag vil betyde, at projektet sættes i bero, indtil midlerne kan findes andetsteds.

I tråd med retningslinjerne for Puljen til Selvorganiserede vil en facilitetsforbedring som et nyt stisystem i Korsør Lystskov kunne skabe de nødvendige rammer til forøgelse og udvikling af det selvorganiserede aktivitetsniveau samt igangsættelse af aktiviteter i skoven.

Center for Teknik og Miljø har i samarbejde med Korsør Atletik og Motion allerede gjort et stort forudgående arbejde ift. udviklingen af et nyt og mere optimalt stisystem i skoven, eftersom begge parter har vurderet, at der er et stort behov for forbedring på området. Dette forarbejde betyder, at projektet vil kunne igangsættes meget hurtigt, hvis der gives tilskud.

Ydermere vurderer administrationen, at projektet understøtter Slagelse Kommunes idrætspolitik, som betoner vigtigheden i at udvikle rammer/faciliteter, der understøtter og indbyder til sundhed, bevægelse og fysisk aktivitet - der er her fokus på kommunens udendørs faciliteter og friluftsmuligheder. Netop at udvikle opmærkede stier, der kan byde på spændende ruter til både løb, vandring, cykling, ridning mm. indgår som mål i idrætspolitikken – det er et ønske at have fokus på naturformidling og friluftsaktiviteter, som gør det spændende at bevæge sig i naturen, hvilket et nyt stisystem i Korsør Lystskov ville kunne bidrage til.

Et nyt stisystem i Korsør Lystskov vil derudover kunne bruges af en meget bred målgruppe og vil således komme mange grupper til gavn, inklusiv børn og unge. Yderligere vil stisystemet kunne benyttes i alle døgnets lyse timer, hvorfor man som bruger vil kunne få omfangsrigt glæde af projektet. Administrationen vurderer derfor, at projektet også er i god tråd med de bærende principper Børn og unge og Omfang.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at udvalget yder fuldt tilskud til gennemførsel af projektet, og at det finansieres gennem midler fra Puljen til Selvorganiserede.

For en fuld gennemførsel af projektet kræves yderligere midler (udover de 32.000 kr.), bl.a. til drift og arbejdskraft til grafisk design og opsætning af kort til infostandere – midler, som Center for Teknik og Miljø vil kunne dække administrativt. 

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at Udvalget yder fuldt tilskud til projektet (32.000 kr.) gennem Puljen til Selvorganiserede.

Fraværende:  ingen

Godkendt.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om arbejdet med udvikling af området ved Slagelse Stadion.

På mødet den 1. februar 2016 vedtog Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget præmisser, proces og tidsplan for fremtidig udnyttelse af stadionanlægget i Slagelse. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget tog orienteringen om præmisser, proces og tidsplan til efterretning på mødet den 1. februar 2016. Den 7. marts 2016 blev begge udvalg orienteret om de indkomne forslag til fremtidig anvendelse af stadionanlægget.

På mødet den 2. maj 2016 tog Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget stilling til modeller for fremtidig anvendelse af Slagelse Stadion, som administrationen havde opstillet.

På baggrund af ovenstående samt temamøde den 2. maj, hvor professor Billy Adamsen holdt oplæg, skitseres følgende procesplan for arbejdet med udvikling af stadionområdet:

Kommunalfuldmagten.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan vælge at tage sagen til efterretning.

Administrationen vurderer, at det er afgørende at der afsættes tid til at udarbejde et grundigt arbejdsgrundlag samt en grundig interessenthåndtering, da opgaven med at få offentlige- og private aktører til at agere på samme bane kræver indsigt og væsentligt kendskab til offentlige, private samarbejdsformer. Der skal desuden bruges meget tid til at afsøge muligheder for at tiltrække investorer.

Administrationen anbefaler, at udvalget tager sagen til efterretning.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at Udvalget tager sagen til efterretning.

Fraværende:  ingen

Til efterretning.

Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Udvalget orienteres om administrationens plan om, i samarbejde med DGI og lokale håndboldklubber, at opstarte to tværsamarbejdende Street Håndbold-miljøer i hhv. Slagelse og Korsør. Projektet støttes med 25.000 kr. fra Puljen til Selvorganiserede. 

Administrationen ønsker, i samarbejde med lokale håndboldklubber og DGI, at opstarte to Street Håndbold communities – et i Slagelse by med udgangspunkt i Slagelse Håndboldklub og et i Korsør by med udgangspunkt i Korsør/Tårnborg Håndboldklub. Et Street Håndbold community skal forstås som et fællesskab, altså en form for underafdeling i foreningerne, eller en selvstændig enhed der laver Street Håndbold-aktiviteter på gaden i lokalområdet. 

Som en del af projektet vil minimum 3-5 U15-U18-spillere eller ungseniorer fra de to forskellige håndboldklubber blive uddannet Goulcha Street Håndbold instruktører. De unge får en stor rolle ift. at opstarte Street Håndbold communities i lokalområderne (DGI vil især være til hjælp i denne proces).

De uddannede instruktører skal arbejde med at skabe interesse for Street Håndbold på gaden og herigennem lære andre unge mennesker om håndbold som gadeidræt. Det unikke ved gadehåndbolden er, at denne udspiller sig langt fra hallen, trægulvet og den klistrede harpiks på hænderne – der er højt til loftet og plads til at lege med bolden på en ny og sjov måde. Ydermere er bolden ikke hård, men derimod blød og let at gribe og kontrollere, hvorfor man absolut ikke behøver at være en ferm håndboldspiller for at være med – Street Håndbold er altså om noget en sport for alle uanset alder, køn og idrætserfaring.

Årsagen til konceptets gennemførsel i to forskellige byer er et stort behov for at få samlet gadeidrætten på tværs af kommunen. Tanken er, at to sådanne Street Håndbold-miljøer både vil kunne udvide lysten til foreningssamarbejde på tværs og ikke mindst få selvorganiserede gadeidrætsudøvere på tværs af kommunen til at mødes.

Ved at kickstarte dette Street Håndbold-projekt er ønsket at så et frø ift. udviklingen af en ny form for gadeidræt i Slagelse Kommune, som ikke er set før. Gadeidrætsmiljøerne i Slagelse rummer i høj grad de såkaldte ”rullende” aktører, og de få steder, hvor boldspil entrerer gaden, er det oftest i form af fodbold, volley eller basketball. Street Håndbold er en af de nyere udsprungne former for gadeidræt, som i høj grad er i fremgang på landsplan, hvorfor Slagelse Kommune ved et engagement ift. denne sportsgren vil kunne blive frontløber og ikke mindst ”det gode eksempel” for andre kommuner på området.

Som led i projektet vil DGI Street Håndbold sende Goalcha Street Håndbold DM-touren til Slagelse Kommune i sommeren 2017. Et arrangement som dette forventes at samle minimum 100 børn og unge (talt ud fra tidligere års erfaringer).

Kr. 10.000 pr. ekstra community i kommunen.

Retningslinjerne for Puljen til Selvorganiserede.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:

a) Tage orienteringen til efterretning.

I tråd med idrætspolitikken rammer projektet først og fremmest en meget bred målgruppe af de unge borgere i kommunen – både idrætsvante og idrætsuvante. Et mål for kommunen er at inspirere til idrætsdeltagelse både i foreninger og på egen hånd, dvs. organiseret og uorganiseret – noget som dette projekt efter administrationens opfattelse formår at kombinere.

Yderligere vil håndboldklubberne gennem Street Håndbolden kunne få skabt synlighed omkring sig selv, hvilket højest sandsynligt vil give flere medlemmer i foreningerne. Samtidigt foregår Street Håndbolden på gaden med en uorganiseret mentalitet, der vil henvende sig til børn og unge, der drages af mere ”frie” idrætsgrene med færre regelsæt og rammer.

At der i projektet ligger uddannelse af unge håndboldspillere/trænere understøtter videre idrætspolitikkens mål om, at trænerudvikling og videreuddannelse skal prioriteres og støttes.

Slutteligt vil projektet med et DM i Goulcha Street Håndbold i sommeren 2017 kunne sætte Slagelse Kommune på landkortet ift. at være en kommune, der satser stort på gadeidrætten.

Projektets etablering dækkes af Puljen til Selvorganiserede - Street Håndbolden forventes først og fremmest at kunne nå ud til de mere selvorganiserede idrætsaktører på gaden, som ofte drages af mere frie idrætter med højere til loftet og færre regler. Disse er derfor den primære målgruppe i projektet.

Med udgangspunkt i ovenstående anbefaler administrationen, at udvalget tager ovenstående projekt til efterretning, eftersom dette i høj grad understøtter kommunens idrætspolitik og samtidig er i tråd med Slagelse Kommunes ønske om at understøtte DGI og DIF’s fælles 25-50-75-vision.

De involverede håndboldklubber vil skulle stille ressourcer til rådighed ift. projektets afvikling og udvikling på den lange bane. Der formodes bl.a. at skulle ligges mange frivillige arbejdstimer i projektet fra de nyuddannede instruktørers side ift. at få etableret nye selvorganiserede streetmiljøer i lokalområderne.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Fraværende:  ingen

Til efterretning.

Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Udvalget orienteres om planen om etablering af en 1000 m lang intervalbane på den let tilgængelige sti Fodsporet.

Projektet bygger på anlæggelsen af en 1000 m lang intervalbane på Fodsporet med startpunkt fra omkring krydset ml. Søndre Ringgade og Bjergbygade og ud af byen. Fodsporet er anlagt for at give borgere i Slagelse Kommune en god gå-, løbe- og cykelsti i nærområdet, som løber gennem smukke afvekslende sydvestsjællandske landskaber. Fodsporet ses som et oplagt sted til at anlægge en offentlig intervalbane på baggrund af nedenstående:

I Slagelse findes der ingen egentlige intervalbaner i det offentlige byrum, som står til rådighed for løbere, som ønsker at dyrke intervalløb uorganiseret. Dog er Slagelse Kommune i besiddelse af to atletikstadioner, et i Korsør og et i Slagelse, som rummer belagte kunststofløbebaner. Disse baner står i princippet til fri afbenyttelse, men er i flere eftermiddags- og aftentimer booket ud til skoler og foreningsliv. En intervalbane på Fodsporet tæt på Slagelse bymidte vil både kunne give lettere adgang og vil i højere grad ramme bredden af selvorganiserede løbere, som i forvejen benytter Fodsporet som løberute. 

Intervalløb dyrkes i mange forskellige afskygninger og indenfor mange forskellige idrætsgrene, hvorfor en offentlig tilgængelig intervalbane i byrummet vil kunne anvendes af en meget bred målgruppe, herunder eksempelvis triatleter, maratonløbere, atletikudøvere og almindelige motionsløbere. Udover en primær målgruppe af uorganiserede idrætsaktører vil de organiserede brugere altså også kunne få stor glæde af projektet. 

Etableringen af en intervalbane på Fodsporet koster 15.000 kr. Beløbet dækkes af Puljen til Selvorganiserede.

Ingen bemærkninger.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:

a) Tage orienteringen til efterretning.

Projektet tager afsæt i Slagelse Kommunes idrætspolitik, som betoner vigtigheden i at udvikle rammer, der understøtter og indbyder til fysisk aktivitet, der hvor borgerne opholder sig i løbet af dagen. Yderligere understøtter projektet idrætspolitikken ift. at indrette byens rum, så det motiverer til bevægelse, og idrætslivet bliver en naturlig del af byrummet – her et projekt med især selvorganiserede brugere som målgruppe.

Med udgangspunkt i ovenstående anbefaler administrationen, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Fraværende:  ingen

Til efterretning.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal beslutte hvilket/hvilke af mødets punkter, der skal laves presseomtale på.

Fraværende:  ingen

Drøftet.