1. Godkendelse af dagsorden (B)
1. Godkendelse af dagsorden (B)
Sagsnr.: 330-2017-89787 Dok.nr.: 330-2018-43723 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at Dagsordenen godkendes
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Godkendt.
2. Orientering fra udvalget samt inspirationsopsamling fra konferencer mv. (O)
2. Orientering fra udvalget samt inspirationsopsamling fra konferencer mv. (O)
Sagsnr.: 330-2017-89794 Dok.nr.: 330-2018-43744 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Orientering fra formanden og udvalgets øvrige medlemmer samt
inspirationsopsamling fra deltagelse i konferencer mv.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Taget til efterretning.
Dialogmøder med diverse aktører ligges fremover efter
udvalgsmøderne.
Der planlægges møde med Guldagergaards bestyrelse i maj
eller juni for at høre om bestyrelsens strategi.
3. Centerets orientering til Udvalget (O)
3. Centerets orientering til Udvalget (O)
Sagsnr.: 330-2017-89818 Dok.nr.: 330-2018-43767 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Udvalget informeres hermed om
alle puljer på kultur- og fritidsområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete
puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.
KULTUR: | Pulje | Forbrug | Restbudget |
Puljen til kulturelle formål | 2.317.056 | 1.878.733 | 438.323 |
FRITID: | |||
Idræts- og Fritidspuljen | 682.684 | 104.750 | 577.934 |
Markedsføringspuljen | 1.022.065 | 1.020.000 | 2.065 |
Puljen til selvorganiserede | 154.385 | 6.000
(reserveret) | 148.385 |
Gadeidrætspuljen | 74.278 | 603 (forbrug) og
6.000 (reserveret) | 67.675 |
Udviklingspuljen (FOU) | 102.324 | 0 | 102.324 |
Kulturområdet:
Spil Dansk
Styregruppen bag Spil Dansk i
Slagelse Kommune, der har Kulturafdelingen som tovholder, mødes i marts måned
for at begynde planlægningen af årets aktiviteter.
Spil Dansk afvikles i uge 44, og
som tidligere år støtter Slagelse Kommune op om aktiviteterne. I 2017 blev et
nyt format med pop-up-koncerter i butikker og byrum afprøvet med god succes, og
det gentages i år, hvor styregruppen arbejder på at udvide aktiviteterne med
samarbejde med diverse kor om sangaftener samt flere aktiviteter for unge.
Henvendelse fra
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Landdistrikts-, Teknik- og
Ejendomsudvalget har på mødet i februar drøftet forslag til ændringer i den
kollektive trafik i Slagelse Kommune for 2019 og i den forbindelse drøftet
forslag til udvidet/ny busrute til Vikingeborgen Trelleborg. Udvalget har bedt
Kultur- og Fritidsudvalget om finansiering af den foreslåede rute.
Busruter ligger uden for Kultur-
og Fritidsudvalgets kompetence og økonomi, og sagen sendes derfor tilbage til
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget til fortsat behandling.
Slagelse Kulturråd
Kulturafdelingen og Slagelse
Kulturråd har holdt dialogmøde den 26. februar. På dagsordenen var bl.a. det
kommende kulturtopmøde, der er under planlægning og forventes afholdt ultimo
maj.
Fritidsområdet:
Netværksmøde for gadeidrætsaktører og selvorganiserede
I uge 12 i marts afholder Fritidsafdelingen et netværksmøde
for gadeidrætsaktører og selvorganiserede idrætsaktører på det gamle posthus i
Slagelse. Det overordnede formål med mødet er at få
skabt et netværk på tværs af aktører inden for gadeidræt og selvorganiseret
idræt. Netværksmødet har derudover til hensigt at præsentere gadeidræt og selvorganiseret
idræt som et prioriteret område i Slagelse Kommune samt at give information om
mulighederne for at søge Gadeidrætspuljen og Puljen til selvorganiserede. De
fremmødte aktører får endvidere mulighed for at byde ind med interessante idéer
og perspektiver på udviklingen af gadeidræt og selvorganiseret idræt samt for
at vinde et beløb på 5.000 kr. fra hver af puljerne til at realisere en idé
inden for området.
Workshop med fokus på udvikling af ”Bevægelsesåren” ved
campusområdet omkring SDU
Torsdag den 1. marts fra kl. 17.00-19.30 afholder to
idrætsstuderende fra SDU i samarbejde med Campusteamet og Fritidsafdelingen en
workshop på Posthuset i Slagelse med fokus på udvikling af ”Bevægelsesåren”.
Workshoppen har til formål at inddrage borgerne i udviklingsprocessen, herunder
at indsamle viden om ønsker og behov i forhold til udviklingen af området
omkring SDU Campus.
Partnerskabspuljen yder tilskud til afvikling af en
streetevent i Hashøj
Åben Skole Partnerskabspuljen på i alt 30.000 kr. yder
tilskud på 3.000 kr. til Hashøj IF Håndbold. Foreningen afvikler i samarbejde
med Hashøjskolen og DGI en streetevent med fokus på street soccer, street
handball og street basket i maj/juni 2018. Puljen yder tilskud til eventen, da
denne understøtter fokus på udvikling af gadeidræt i forbindelse med Åben
Skole.
Bordtennisindsats for ældre med demens
Bordtennisklubben Slagelse starter op med
bordtennisaktiviteter for borgere med demens i aktivitetshusene Midgård og
Teglværksparken. Bordtennis har flere fordele i forhold til demens, da det at
spille bordtennis bl.a. bidrager til at træne hjernens planlægning og udøvelse
af bevægelse, har en god men skånsom virkning på hjerte og kar og samtidig er
hæmmende for fedme, aldersdiabetes og demens.
Firmaidræt Slagelse iværksætter ”Rigtige mænd
træningsholdet” og ”Rigtige mænd løbet”
Firmaidræt Slagelse afvikler igen i år ”Rigtige mænd løbet”
på Fars dag den 5. juni, og der er ligeledes mulighed for at være en del af et
”Rigtige mænd træningshold”, som træner sammen en gang ugentligt.
Samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole om et projekt med
fokus på kamp og leg
Center for Skole, Center for Børn og Familie samt Center for
Kultur, Fritid og Borgerservice ansøger sammen med Gerlev Idrætshøjskole FFD’s
Folkeoplysningspulje om midler til et samarbejdsprojekt om kampkunst og leg i
forbindelse med Åben Skole og Åben Dagtilbud. Såfremt det bliver muligt at
realisere projektet, vil Gerlev Idrætshøjskole i perioden fra august 2018 til
august 2019 arbejde med kampkunst og leg i skoler og dagtilbud, hvor der både
fokuseres på børn, lærere, pædagoger og forældre.
Korsør Aqtive-Park – en gruppe, der arbejder med idé- og
aktivitetsudvikling
En gruppe bestående af repræsentanter fra bl.a. forskellige
idrætsforeninger, lokale borgergrupper og Korsør Bykontor arbejder målrettet på
at skabe og styrke aktiviteten i Korsør Aqtive-Park (det gamle Halsskov
Færgehavn). Gruppen arbejder bl.a. på at stable en sportsevent på benene i
weekenden fra den 22. til den 23. juni 2018.
Markedsføringspuljen:
Administrationen har administrativt behandlet et indkommet
tilbud fra Naturmaraton og har indgået aftale med dem til en værdi af 20.000
kr. svarende til restpuljen.
Viktor Hald Thorup:
Ambassadør for Slagelse Talent & Elite, Viktor Hald
Thorup, der også har en markedsføringsaftale med Slagelse Kommune, vandt en
fornem 5. plads til Vinter OL lørdag den 24. februar. Viktor skal videre til
VM, men når han kommer hjem, arrangerer afdelingen en lille velkomstreception
på Sportscollege. Datoen vil blive meldt ud til udvalget via Outlook, så snart
den er klar.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Taget til efterretning.
4. Regnskabsresultat for 2017 og overførsel til 2018 (B)
4. Regnskabsresultat for 2017 og overførsel til 2018 (B)
Sagsnr.: 330-2017-92827 Dok.nr.: 330-2018-88958 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for
2017. Desuden skal udvalget indstille til Økonomiudvalget og Byrådet vedr.
overførsel af mindre-/merforbrug på drift og anlæg til 2018.
Baggrund
Der foreligger foreløbigt regnskabsresultat
for 2017 for drift og anlæg. Resultatet på drift fremgår af bilag 1 og er
fordelt på udgiftstyper samt resultat pr. enhed/virksomhed. Resultatet på anlæg
fremgår af bilag 2 og er fordelt på de enkelte projekter. Bilag er vist med
udgiftsområder i henhold til den ny udvalgsstruktur.
Overførsel af mer-/mindreforbrug
fra 2017 til 2018 tager udgangspunkt i ”Regler for Økonomistyring og
Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”, som er godkendt af Byrådet den 29. marts
2016 med ændring vedr. overførsel af mindreforbrug. Heraf fremgår, at:
· For Budgetramme 1 (serviceudgifter, særligt dyre
enkeltsager og ældreboliger) overføres mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene.
For merforbrug over 100.000 kr. udarbejdes handleplan til den efterfølgende
budgetopfølgning, der viser plan for afvikling af merforbruget inden for 2 år.
· For Budgetramme 2 (overførselsudgifter, forsikrede ledige
og aktivitetsbestemt medfinansiering) overføres mer-/mindreforbrug ikke
mellem regnskabsårene.
· For Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og centre
mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, idet uforbrugte rådighedsbeløb
overføres fuldt ud.
· For det brugerfinansierede område overføres
over-/underskud via status og derfor sker der ikke overførsel af drifts- og
anlægsbevillinger
På Kultur- og
Fritidsudvalgets område er budgettet fordelt på budgetramme 1 og 3.
Afvigelse fra disse
hovedprincipper skal godkendes i Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget behandler på mødet d. 19. marts 2018 de
enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til
Byrådet den 26. marts 2018.
A. Regnskabsresultat, drift
Regnskabsresultatet
for 2017 for drift viser et samlet forbrug på 92,6 mio. kr.
Ved
budgetopfølgningen ultimo september 2017 var det forventede regnskab anslået til
95,6 mio. kr.
Resultatet fordeler sig således:
Regnskabsresultat,
drift Kultur- og Fritidsudvalget Mio. kr. | Korrigeret budget 2017 | Regnskab 2017 | Afvigelse (- = mer- forbrug) | |
5.1 Kultur,
Fritid og Borgerservice | ||||
Serviceudgifter | 96,6 | 92,6 | 4,0 |
B. Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift (bilag 1)
Nedenstående tabel viser, hvordan
overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets
politikområder.
Overførsel af
mer-/mindreforbrug, drift Kultur- og Fritidsudvalget Mio. kr. | Overført fra 2016 til 2017 | Overføres fra 2017 til 2018 | Tilføres kassen | |
5.1 Kultur,
Fritid og Borgerservice | 4,9 | 4,0 | 0,0 |
Bilag 1 viser, for hver virksomhed
og center, overførsler i henhold til ”Regler for Økonomistyring og
Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.
Mindreforbruget
skyldes hovedsageligt, at udvalget på Kulturområdet har en række projekter, som
løber over en årrække, men hvor det fulde budget var tildelt i 2017. Det drejer
sig om:
· Scenefaciliteter på Korsør Fæstning: 100.000 kr.
· Ungedreven Udvikling: 185.000 kr.
· Kunst- og skulpturprojektet Min Kunst: 170.000 kr.
· Formidling af Antvorskov Klosterruin: 500.000 kr.
· Udskudte investeringer i forhold til Stadsarkivet: 70.000 kr.
· Uforbrugte midler i Puljen til kulturelle formål: 105.000 kr.
samt
· Udgifter til refusionsopg. ved Musikhusets overgang til selveje:
ca. 800.000 kr.
På
fritidsområdet skal Kultur- og Fritidsudvalget disponere ca. 1,2 mio. kr. fra
provenu vedr. Slagelse Stadion i løbet af foråret efter indstilling fra § 17,4-udvalget.
Udgift i 2019 på ca. 200.000 kr. vedrørende det oprindelige anlæg af bane 3 og
4 på Slagelse Stadion foreslås endvidere finansieret herfra.
Udvalget
behandler i separat sag på dette møde forslag om disponering af øvrigt
mindreforbrug (550.000 kr.) på Fritidsområdet til ny bookingportal.
Herudover
overføres 60.000 kr. vedrørende svømmehallerne til inventar samt ca. 130.000
kr. vedrørende Begravelseshjælp og kørsel til speciallæge på
Borgerserviceområdet.
C. Overførsel anlæg (bilag 2)
Regnskabsresultatet for 2017 viser for anlæg samlet uforbrugte
rådighedsbeløb på 1,9 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september 2017 var det
forventede uforbrugte rådighedsbeløb anslået til 0,5 mio. kr.
Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på anlæg
overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder. En mere detaljeret
oversigt kan ses i bilag 2.
Overførsel af
uforbrugte rådighedsbeløb, anlæg Kultur- og Fritidsudvalget Mio. kr. | Overføres fra 2017 til 2018 | |
5.1 Kultur,
Fritid og Borgerservice | 1,9 |
Mindreforbruget
vedrører projekter, der er udskudt fra 2017 og udføres i 2018.
Retligt
grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf.
styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens
kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Reglerne for overførselsadgang
af drift og anlæg fremgår af ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for
Slagelse Kommune” afsnit 1.3.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende
indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for drift
og anlæg, eller udvalget kan for specifikke områder anbefale Økonomiudvalget og
Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte hovedprincipper.
Vurdering
Administrationen anbefaler at
kommunens styringsregler følges, og at der overføres uforbrugte budgetrammer
fra 2017 til 2018 som angivet i bilag 1.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Indstilling
fra administrationen indebærer, at der vedr. drift skal overføres
mindreforbrug på netto 4,0 mio. kr. fra 2017 til 2018.
Tilsvarende
betyder indstillingen, at der samlet overføres uforbrugte rådighedsbeløb
på anlægsprojekter for samlet 1,9 mio. kr.
Rent teknisk finansieres
overførslerne over kassen.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1. at orientering om
foreløbigt regnskabsresultat for 2017 tages til efterretning
2. at fagudvalget
anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på Kultur- og Fritidsudvalgets
område til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet mindreforbrug
på i alt 4,0 mio. kr.
3. at fagudvalget
anbefaler Økonomiudvalget, at der på Kultur- og Fritidsudvalgets område
overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 1,9 mio.kr.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Ad 1: Taget til efterretning.
Ad 2: Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at der til drift på Kultur- og Fritidsudvalgets område til fordeling på de
respektive enheder overføres et samlet mindreforbrug på i alt 4,0 mio. kr.
Ad 3: Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at der på Kultur- og Fritidsudvalgets område overføres et samlet uforbrugt
rådighedsbeløb til anlæg på i alt 1,9 mio.kr.
5. Kompetenceplan 2018 (D)
5. Kompetenceplan 2018 (D)
Sagsnr.: 330-2017-62614 Dok.nr.: 330-2018-9512 Åbent
Kompetence: Fagudvalgene
Beslutningstema
Fagudvalgene skal drøfte kompetenceplanen, hvor kommunens
opgaver er uddelegeret.
Baggrund
Da der er kommet ny styrelsesvedtægt skal kompetenceplanen
opdateres, således at den svarer til den nye udvalgsstruktur. Administrationen
har derfor gennemgået kompetenceplanen fra tidligere byrådsperiode, således at
opgaverne bliver flyttet ud på de nye udvalg. Denne flytning skal godkendes af
Byrådet.
Principperne bag kompetenceplanen er vedhæftet som bilag.
Bilaget beskriver blandt andet forholdet mellem Styrelsesloven, Styrelsesvedtægten
og kompetenceplanen.
Ajourføringen
Økonomiudvalget og Byrådet besluttede på møder henholdsvis
den 11. og 18. september 2016, at der, i forbindelse med opdatering af kompetenceplanen,
skulle ske en ajourføring med afsæt i en administrativ ajourføring af de
gældende kompetenceforhold, herunder forslag til kompetenceændringer. Dette
gøres blandt andet fordi der hele tiden sker ændringer, glidninger af opgaver
og ændrede ønsker til opgavefordelingen.
Der er taget udgangspunkt i den senest godkendte
kompetenceplan fra 2016, og den er så løbende blevet administrativt ajourført
med de konkrete politiske beslutninger om kompetenceændringer, der er truffet
siden. Det handler kun om et par stykker. Disse er ikke markeret i den
vedhæftede kompetenceplan.
Administrationens forslag til ændringer er vedhæftet som
bilag.
Alle ændringer, der er foreslået af administrationen, er i
den vedhæftede kompetenceplan markeret med rødt. Det er den foreslåede tekst,
der er indsat i dokumentet.
Følgende principper er dog grundlæggende for
kompetenceplanen:
Tværgående politikker er Byrådets kompetence. Det samme
gælder overordnede serviceniveauer omfattende alle kommunens borgere.
Politikker og serviceniveauer på de enkelte fagområder er udvalgenes
kompetence. Det samme gælder udmøntningen af de tværgående politikker i
strategier inden for de enkelte fagområder. Opdatering af serviceniveauerne med
baggrund f.eks. i ændret lovgivning, hvor der ikke ændres væsentligt på serviceniveauet,
er administrationens kompetence, eventuelt med efterfølgende orientering af det
relevante fagudvalg.
Indgreb (eller håndhævelse af en fastsat pligt f.eks.
tilslutningspligt) er administrationens kompetence med efterfølgende
orientering af udvalget i de generelle typer af sager, hvor udvalget måtte
ønske det (fordi der er tale om enkeltsagsbehandling med baggrund i en allerede
fastlagt ramme).
Støtte fra midler under udvalgets område er udvalgets
kompetence (meddelelsen af støtten beror på et skøn), denne kompetence kan
eventuelt udøves gennem fastsættelse af retningslinjer, som administrationen
forvalter i forhold til enkeltansøgninger.
Fagudvalgenes drøftelser i nærværende sag, vil blive
indskrevet i en ny sag, som igen forelægges fagudvalgene i april, inden
beslutning i Byrådet.
Retligt grundlag
Beslutning om kompetenceændringer er Byrådets kompetence.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Det anbefales, at de foreslåede
ændringer drøftes.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,
1.
at Fagudvalgene skal drøfte kompetenceplanen
Beslutning i Erhvervs- og
Turismeudvalget den 5. marts 2018:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
Godkendt. Evt. afskedigelser eller indgriben i forhold til
handleplaner, der ikke overholdes eller af direktionen vurderes ikke at kunne
overholdes, skal orienteringen til udvalget ske før der tages konkrete skridt i
forhold til handleplanerne.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. marts 2018:
Fraværende:
Anne Bjergvang (A), Ole Drost (V)
Drøftet.
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget
den 5. marts 2018:
Fraværende:
Udvalget forventer, at formuleringerne på side 3
"Ændringer i serviceniveau eller indledning af afskedigelsesprocedurer ved
store regnskabs- og budgetmæssige afvigelser" og "Afskedigelser
og/eller ændringer i serviceniveau, som sker pga. økonomiske handlingsplaner"
betyder at udvalget i sådanne sager orienteres inden administrationen træffer
beslutning herom.
Udvalget ønsker endvidere at blive inddraget, når der
drøftes afskedigelsessager i regi af Sektor MED.
Helle Blak (F) henholder sig den beslutning der blev truffet
på byrådsmødet 28. august 2017.
Beslutning i Miljø-,
Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget den 5. marts 2018:
Fraværende:
Anne Bjergvang (A)
Drøftet.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 5. marts 2018:
Fraværende:
Drøftet med følgende bemærkninger:
Udvalget ønsker, at der sker ændring i forslaget til
|Kompetenceplan| af 26. marts 2018.
Side 8: vedrørende "ændringer i serviceniveau.."
og "afskedigelser og /eller ændringer.." rettes i forhold til |Evt.
Afskedigelser eller indgriben i forhold til handleplaner, der ikke overholdes
eller af direktonen vurderes ikke at kunne overholdes, så skal orienteringen
til udvalget ske før, der tages konkrete skridt i forhold til handleplanerne.
Side 5: Udvalget ønsker til udvalgsmødet i april at få
forelagt en beskrivelse af konsekvenser ved at ændre kompetencen i forhold til
"Rammer for tilsyn, § 5" og "Evaluere pædagogiske læreplaner §
10, stk. 2".
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Der indarbejdes ændring vedrørende punkt 7 og 8 under øvrige
forhold, således at udvalget orienteres, inden beslutninger træffes.
6. Forsamlingshuse - Tilskud til vedligehold 2018-20 (B)
6. Forsamlingshuse - Tilskud til vedligehold 2018-20 (B)
Sagsnr.: 330-2017-60200 Dok.nr.: 330-2018-69305 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende bevilling af
tilskud til vedligehold til forsamlingshuse i perioden 2018-20. Tilskud i 2019
og 2020 bevilges under forudsætning af uændret budget i de to år.
Baggrund
Forsamlingshuse i Slagelse Kommune søger om tilskud til vedligehold.
Der er 23 forsamlingshuse, der er privat ejet og benyttes både som ramme om
kulturelle aktiviteter og som selskabslokaler.
Model for tilskud i 2018-20
Det tidligere Kultur-, Fritids- og Turismeudvalg besluttede
i november 2017 at fortsætte den hidtidige model med en treårig periode for
tilskud til vedligehold af forsamlingshuse.
En længere, sammenhængende periode giver mulighed for et
godt overblik over vedligeholdelsesopgaverne samt bedre mulighed for at
imødekomme større ansøgninger. Der disponeres samlet set over et større beløb
over flere år, og der kan gives tilsagn om tilskud til større reparationer.
Projekter som fx renovering af tag forudsætter ofte anden
ekstern støtte end forsamlingshusets egenfinansiering og kommunalt tilskud, og et
tilsagn om tilskud i fx 2020 vil give et forsamlingshus tid til at arbejde på
at få den samlede finansiering af projektet på plads.
Udvalget har afsat 460.000 kr. i budget 2018 i lighed med
tidligere år. Beløbsrammen for 2019 og 2020 fastsættes endeligt i forbindelse
med budget 2019 og 2020.
Indstilling til bevilling af tilskud
Det tidligere Kultur-, Fritids- og Turismeudvalg har givet
Kontaktudvalget for Forsamlingshusene i Slagelse Kommune indstillingsret vedr.
fordeling af tilskud til forsamlingshusene. Kontaktudvalget har holdt flere
møder med administrationen samt møde med udvalgets formand og næstformand.
Administrationen har udarbejdet et forslag til bevilling af
tilskud – på baggrund af Kontaktudvalgets første forslag til fordeling af
tilskud. Kontaktudvalgets oprindelige forslag indeholdt tilskud udbetalt i
rater, som ikke lever op til kommunens retningslinjer for udbetaling af
tilskud. Kontaktudvalget har efterfølgende udarbejdet nyt forslag til
bevilling af tilskud. Begge forslag er vedhæftet som bilag.
Kommunegaranti
Kontaktudvalget har et ønske om, at der ud over tilskuddene til
forsamlingshusene kan bevilges tilskud i form af kommunegaranti for
realkreditlån.
Byrådet skal på mødet ultimo marts behandle revision af
principperne for kommunal garantistillelse, og udvalget kan på dette møde tage
en forudgående drøftelse.
Vedligehold og/eller drift
Midlerne til forsamlingshusene er oprindeligt afsat til
”vedligehold”, som ikke er nærmere defineret. Administrationen vil i løbet af
2018 - i dialog med Kontaktudvalget samt Center for Kommunale Ejendomme -
udarbejde retningslinjer for, hvilke vedligeholdelsesopgaver der kan bevilges
tilskud til, så retningslinjerne er klar til den kommende ansøgningsrunde.
Retligt
grundlag
Kommunalfuldmagtens
principper giver kommunen mulighed for at give tilskud til vedligehold til den
del af bygningen, der anvendes til de kulturelle aktiviteter. Kommunen kan ikke
støtte den del af driften, der vedrører fx kommerciel virksomhed ved private
fester i husene.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a. bevilge tilskud
til forsamlingshusene som fremlagt i administrationens forslag,
b. bevilge tilskud
til forsamlingshusene som fremlagt i Kontaktudvalgets forslag eller
c. bevilge tilskud
til forsamlingshusene på et andet grundlag.
Vurdering
Administrationen vurderer, at tilskuddene er med til
at sikre en løbende vedligeholdelse af forsamlingshusene, der spiller en vigtig
rolle som samlingssteder og ramme om kulturelle aktiviteter. Derudover er en
stor del af aktiviteterne i forsamlingshusene knyttet op på husenes funktion
som selskabslokaler, der efter administrationens vurdering er kommerciel virksomhed,
som kommunen ikke må støtte.
Administrationen indstiller derfor, at der bevilges tilskud
til renovering af forsamlingshusene med tilskud på ca. 50 % af den samlede
udgift til en opgave, således at forsamlingshuset selv finansierer en
resterende del af opgaven i forhold til driften med private selskaber.
I administrationens forslag er
der fokuseret på energiforbedring, vedligehold af tag o. lign. samt tilskud til
at komme i gang med større projekter. Enkelte tilskud bevilges derfor under
forudsætning af, at forsamlingshuset fremsender en plan for udførelse og samlet
finansiering af projektet. Kommunen kan ikke yde tilskud ”på forhånd”, således
at tilskud udbetales et eller flere år, før selve arbejdet udføres.
Kontaktudvalgets forslag
til fordeling af tilskud tager udgangspunkt i, at tilskuddet som hovedregel
skal dække hele udgiften til renoveringsopgaven, dog således at enkelte huse
med opsparede midler kan dække en del af udgiften selv. Kontaktudvalget
forudser, at flere af de større tilskud ønskes suppleret med tilskud i form af
kommunegaranti.
Øvrige forhold
Center for Kommunale Ejendomme har hjulpet med gennemgang af
ansøgningerne og har besigtiget flere af forsamlingshusene. Centret har ingen
særlige kommentarer ift. projekterne.
Tilskud bevilges under forudsætning af, at forsamlingshusets
vedtægter beskriver, at evt. overskud ved forsamlingshusets ophør skal anvendes
til kulturelle formål, samt at vedtægterne generelt er tidssvarende. Enkelte
forsamlingshuse har et hængeparti her eller vedrørende godkendelse af regnskab,
og tilskud udbetales, når disse forhold er på plads.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger tilskud til forsamlingshusene som
fremlagt i administrationens forslag.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Godkendt.
Kultur- og Fritidsudvalget forventer at drøfte
kommunegaranti på Byrådets møde i marts. Kultur- og Fritidsudvalget ønsker en yderligere
dialog med kontaktudvalget om at fremme livet i forsamlingshusene.
7. Aktivitetstilskud 2018: Korsør Bio's Venner (B)
7. Aktivitetstilskud 2018: Korsør Bio's Venner (B)
Sagsnr.: 330-2018-7410 Dok.nr.: 330-2018-100332 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Korsør Bio’s Venner søger om aktivitetstilskud på 125.000
kr. i 2018 til aktiviteter i Korsør Biograf Teater.
Baggrund
Korsør Biograf Teater er en foreningsdrevet biograf, der
drives frivilligt af Korsør Bio’s Venner, der består af ca. 35 medlemmer. Der
vises flere film dagligt, minimum 4 eftermiddagsforestillinger og 3 aftenforestillinger
i weekenden.
Korsør Biograf har fokus på dels at bidrage til et alsidigt
kulturliv i Korsør med arrangementer, hvor film er omdrejningspunktet, gerne
suppleret med relevant formidling. Derudover mener Korsør Biograf, at gode
biografvaner skal etableres så tidligt som muligt. Derfor forsøger biografen at
sikre et spændende og alsidigt tilbud til børn, både i samarbejde med skolen og
biblioteket og gennem et generelt stort fokus på børnefilm i weekenden og
skoleferierne.
Forventede aktiviteter i 2018, som foreningen søger
aktivitetstilskud til:
· Lørdagsklassikeren: 1 månedlig forestilling af ældre danske og
internationale film. Filmleverandøren betinger sig, at visningen er gratis.
· Cinematekets filmperler: 8 gange om året i samarbejde med Det
Danske Filminstitut vises en dansk eller international filmperle kombineret med
et oplæg. Oplægsholder kommer fra lokalområdet, f.eks. biblioteket, Borreby
Teater eller lokale ildsjæle.
· Filmmusik: 4 gange om året. Film og foredrag med inspiration fra
musikkens verden.
· Operabio: 15 gange om året fra hovedsageligt The Metropolitan
Opera. Der vil også blive vist oplæg og/eller interview med stykkets aktører.
· Ønskebrønden: 25 gange om året kan biografens brugere ønske film,
der skal vises i biografen.
· DOXBIO: 8 gange om året vises dokumentarfilm udviklet af DOXBIO.
Filmene vil som regel kombineres med debat, kunstnerinterview, musikevents
eller lignende.
· Senior: ca. 10 gange årligt. For seniorerne vises der ca. en
månedlig formiddagsforestilling, så de ældre, der ikke er trygge ved at færdes
ude efter mørkets frembrud, også kan komme i biografen.
· Baby Bio: ca. 10 gange årligt. For nybagte forældre vises ca. en
månedlig formiddagsforestilling, hvor baby kan komme med ind i biografen.
· Tøseaften: 4 gange om året. En filmoplevelse kombineres med mad
fra en lokalleverandør og en aktivitet, der lægger op til aftenens film. Det
kan f.eks. være et modeshow eller livsstilsforedrag.
Lørdagsklassikeren, Cinematekets
filmperler (kombinationen med oplæg) og Filmmusik er nye aktiviteter.
Korsør Bio’s Venners budget for de ansøgte aktiviteter er
vedlagt som bilag. Der budgetteres med et underskud på 23.860 kr., hvis det
ansøgte aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål bevilges.
Korsør Bio’s Venner modtog 75.000 kr. i tilskud i 2017.
Korsør Bio’s Venners regnskab for 2016 viser et underskud på 5.438 kr. og en
likvid beholdning på 118.929 kr.
Retligt
grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2018, der
bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a) bevilge de
ansøgte 125.000 kr. i aktivitetstilskud for 2018.
b) bevilge et andet
beløb i aktivitetstilskud for 2018.
c) give afslag på
ansøgningen.
Vurdering
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at
udvalgte dele af Korsør Bio’s Venners aktiviteter i 2018 lever op til
retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål ift. principperne om støtte
til aktiviteter, der kobler professionelle og frivillige.
Centret vurderer, at der kan ydes støtte til følgende tre
aktiviteter:
· Cinematekets filmperler – 8 filmfremvisninger i 2018.
Aktiviteten skaber en kobling mellem
lokale aktører og filmen. Aktiviteten lever derved op til princippet om støtte
til frivillighed og professionalisme. Aktivitetens kobling med oplæg er
derudover et nyt initiativ.
· Operabio – 15 filmfremvisninger i 2018.
Aktiviteten er medvirkende til at
sikre et smalt, professionelt kulturtilbud til en målgruppe, der ellers ikke
ville have mulighed for at få denne oplevelse. Aktiviteten lever derved op til
princippet om støtte til frivillighed og professionalisme.
· DOXBIO – 8 filmfremvisninger i 2018.
Aktiviteten er medvirkende til at
sikre et smalt, professionelt kulturtilbud til en målgruppe, der ellers ikke
ville have mulighed for at få denne oplevelse. Aktiviteten kan kun opnå
tilskud, hvis foreningen sikrer, at den kombineres med debat,
kunstnerinterview, musikevents eller lignende. Aktiviteten lever derved op til
princippet om støtte til frivillighed og professionalisme.
Derudover vurderer centret, at der kan ydes støtte til
foreningens to nye initiativer – Lørdagsklassikeren, 12 filmfremvisninger i
2018, og Filmmusik, med 4 filmfremvisninger i 2018, da foreningen med disse
initiativer afprøver nye former for aktiviteter. Budgettet for aktiviteten
Filmmusik løber dog rundt i sig selv og behøver derfor ikke tilskud for at
kunne gennemføres.
I alt kan der ydes støtte til 47 filmfremvisninger i 2018.
På baggrund af det indsendte budget vurderer Center for
Kultur, Fritid og Borgerservice, at der kan ydes aktivitetstilskud på 78.600
kr. i 2018 til udvalgte aktiviteter.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget bevilger 78.600 kr. i
aktivitetstilskud til Korsør Bio’s Venner i 2018 fra Puljen til kulturelle
formål.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Godkendt.
8. Lokaletilskud - Orientering om beslutningspunkter og analyse (E)
8. Lokaletilskud - Orientering om beslutningspunkter og analyse (E)
Sagsnr.: 330-2017-73517 Dok.nr.: 330-2018-97195 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om pågået arbejde mhp.
at øge budgetsikkerheden på lokaletilskudsområdet. KF-udvalget skal i
efterfølgende sagsfremstillinger beslutte tiltag mhp. overholdelse af budgettet
til lokaletilskud samt fremadrettede handlinger for at opnå bedst mulig
udnyttelse af kommunale, lejede og ejede faciliteter i relation til
lokaletilskudsområdet.
Baggrund
På baggrund af et merforbrug på budgetrammen til
lokaletilskud indstillede Folkeoplysningsudvalget til Kultur-, Fritids- og
Turismeudvalget på mødet den 26. januar 2016, at retningslinjerne for
lokaletilskudskontoen/området blev gennemgået, sådan at der ikke fremover kom
overskridelser. Det blev foreslået, at såfremt der blev fremsat ønsker til
vedligeholdelse, skulle det på forhånd godkendes af Center for Kultur, Fritid
og Borgerservice og kunne indeholdes i budgetrammen. I forbindelse med at
Folkeoplysningsudvalget indstiller budgettet til KFT-udvalget, forholder
udvalget sig også til, om især vedligeholdelse kan indeholdes i budgettet.
Slagelse Kommune ønsker at sikre
en god og effektiv udnyttelse af lokaletilskud til foreninger, der tilbyder
idræt og andre fritidsaktiviteter til kommunens borgere. Gennem enkelthed,
gennemskuelighed og oplevet retfærdighed ønsker kommunen at ensrette eller
ligestille tildelingskriterierne samt gøre det overskueligt og forståeligt for
alle, hvorfor tildelingen er, som den er.
I samarbejde med BDO er der
foretaget en analyse af lokaletilskudsområdet med det overordnede mål at få
mest mulig aktivitet for de afsatte midler til lokaletilskud samt at udarbejde
anbefalinger til fremadrettet håndtering af området, så budgetoverholdelse
opnås. I den forbindelse er der foretaget en vurdering af
tildelingskriterierne, en vurdering af hensigtsmæssigheden af
lokaletilskudsydelse samt timekøb.
Der har i regnskabsårene 2015 og
2016 været et betragteligt merforbrug på lokaletilskudskontoen, som efter
politisk beslutning skal dækkes indenfor FOU’s samlede budget. I 2017 vurderes
det, at merforbruget på kontoen er minimalt.
I de efterfølgende
sagsfremstillinger skal KF-udvalget tage stilling til følgende områder:
· Udskillelse af budget til timekøb – herunder udspil fra Gerlev
Idrætshøjskole.
· Tilskudsmodel til rideklubber – politisk besluttet sats med max.
beløb pr. tilskudsberettiget medlem.
· Fremadrettede tiltag vedr. facilitetsudnyttelse.
Retligt
grundlag
Folkeoplysningsloven.
Handlemuligheder
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice ser følgende
muligheder:
A) Kultur- og
Fritidsudvalget tager sagen til efterretning.
Vurdering
Administrationen vurderer, at
der nu er udviklet et administrativt værktøj af BDO til registrering af data,
som desuden er relevant i afrapporteringen til udvalgsniveauet, og som med
tiden vil skabe historik og overblik samt lette administrationen i det daglige.
Værktøjet kan fremadrettet udbygges med områder som f.eks. aktivitetstimer, som
kan gøre beslutningsgrundlaget stærkere.
Yderligere vurderinger fremgår
af efterfølgende beslutningssager.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Beskrives i de efterfølgende
beslutningssager.
Konsekvenser
for andre udvalg
Et nyvalgt Folkeoplysningsudvalg
kan med fordel tage en drøftelse af:
- Lighedsprincipper.
- Hvor meget lokaletilskud ydes der til sammenlignelige
foreninger.
- Aktivitetslokaler contra klublokaler.
Referat af Folkeoplysningsudvalgsmødet den 11. januar er
vedlagt som bilag.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at sagen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. februar 2018:
Fraværende:
Sagen udsættes. Kultur- og Fritidsudvalget afventer dialog
med det nuværende Folkeoplysningsudvalg. Administrationen udsender en skrivelse
til foreningerne med begrundelse for, at sagen udsættes.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Taget til efterretning.
9. Lokaletilskud - Timekøb hos private udbydere (B)
9. Lokaletilskud - Timekøb hos private udbydere (B)
Sagsnr.: 330-2017-73517 Dok.nr.: 330-2018-97196 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, om der skal
udskilles et budget fra lokaletilskudsområdet til timekøb – herunder
budgetstørrelse - hos private udbydere. Desuden skal udvalget tage stilling til
loft for køb af timer i relation til udskilt budget eller loft for køb af timer
ved ingen budgetudskillelse.
Baggrund
Slagelse Kommunen lejer på timebasis eller i aftalte
perioder faciliteter hos private udlejere.
På Gerlev IH køber kommunen de til rådighed værende timer og
stiller dem til rådighed for frivillige, folkeoplysende foreninger. Timerne
betales fuldt ud af kommunen, svarende til at kommunen stiller lokalerne
vederlagsfrit til rådighed for foreningerne. Timekøbet udgør en væsentlig del
af budgettet til timekøb.
De foreninger som benytter bl.a. Gerlev IH og Slagelse
Produktionsskole bliver således ikke ligestillet med øvrige foreninger, hvad
angår egenbetaling ift. politisk bestemt lokaletilskudsprocent, ligesom de ikke
er ligestillet med de foreninger, der dyrker en idrætsform, hvor kommunen
stiller kommunale faciliteter gratis til rådighed, og de øvrige foreninger i
mere begrænset omfang får opfyldt deres lokalebehov i forbindelse med fordeling
af haltid.
I 2017 har der været timekøb på Gerlev IH, Slagelse
Produktionsskole, Dyhrs Skole, Forlev Friskole og Eggeslevmagle Forsamlingshus.
I 2018 vil der ikke forekomme timekøb på Dyhrs Skole og
Forlev Friskole, da de foreninger, der tidligere har benyttet lokaler her, er
anvist kommunale lokaler andetsteds.
Timekøb eller foreningernes egenbetaling
Der foreligger ikke et aftalegrundlag for timekøb på Gerlev
IH. Administrationen afholdte den 4. januar 2018 et møde med ledelsen på Gerlev
IH med henblik på udarbejdelse af aftale vedr. timekøb eller fremtidigt
lokaletilskud til foreningerne, der benytter skolens faciliteter. Gerlev IH’s
ledelse tilkendegav i den forbindelse, at den ville se positivt på en
nedjustering af timepriserne og fremskrivningsprocenten i fremtiden og er
efterfølgende kommet med et forslag, der samlet set nedbringer Slagelse
Kommunes udgifter med ca. 100.000 kr. samt nedbringer fremskrivningsprocenten
af priserne fremadrettet, da oplægget er at følge KL’s takster.
Hvis foreningerne selv skal forestå timekøbet med
efterfølgende lokaletilskudsmulighed, vil foreningernes egenbetaling se således
ud (med udgangspunkt i seneste opgivne medlemstal):
Slagelse Kommunes udgift til timekøb | Lokaletilskud i 2018 - 80% | Fradrag for medlemmer over 25 år | Lokaletilskud (nettobeløb) | Foreningens egenbetaling | |
Hashøj IF,
timekøb på Gerlev IH | 832.340 | 665.872 | -192.703 | 473.169 | 359.171 |
Slagelse
Svømmeklub, timekøb på Gerlev IH | 506.520 | 405.216 | -53.853 | 351.363 | 155.157 |
Vestermose IF,
timekøb hos Slagelse Produktionsskole | 114.000 | 91.200 | -53.652 | 37.548 | 76.452 |
Eggeslevmagle
SG&IF, køb af omklædningsfaciliteter | 41.310 | 33.048 | -25.791 | 7.257 | 34.053 |
Såfremt Slagelse Kommune vælger at udbetale lokaletilskud
til foreningerne i stedet for at foretage timekøb, vil der være et
mindreforbrug svarende til foreningernes egenbetaling.
Retligt
grundlag
Folkeoplysningsloven
Handlemuligheder
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice ser følgende
muligheder:
A) Ensrette måden at
udbetale lokaletilskud på ved direkte lokaletilskudsudbetaling til foreningerne
ud fra vedtaget procentsats med forventet provenu. Foreningerne vil derved få
en egenbetaling som vist i ovenstående skema.
B) Indgåelse af formel
aftale med udbydere af timekøb, herunder godkendelse af Gerlev IH’s udspil.
C) Beslutte at udskille
budget til timekøb fra lokaletilskudsområdet til Fritids driftsbudget samt et
loft for timekøb svarende til udskilt budget.
D) Beslutte ikke at
udskille budget til timekøb, men loft for køb af timer.
Vurdering
I det følgende vurderes de fire ovenstående
handlemuligheder:
A) Lokaletilskud i stedet for
timekøb.
Administrationen vurderer, at en
ensartet metode, hvor alle foreninger stilles lige, således at timekøb
foretages af foreningerne med efterfølgende mulighed for at søge om
lokaletilskud efter gældende regler, vil betyde, at foreningerne principielt
ligestilles. En sådan overgang fra anvisning til en vis størrelse af
egenbetaling kræver et passende varsel for de implicerede foreninger.
Aktuelle budgetudfordringer kan
på sigt tilvejebringes ift. aktuelle timekøb hos især Gerlev IH og Slagelse
Produktionsskole, hvis foreningerne selv står for timekøb, og kommunen yder
lokaletilskud ud fra vedtagne procentsatser. Det vil dog få store økonomiske
konsekvenser for de berørte foreningers økonomi og dermed deres aktiviteter
jfr. ovenstående skema og kan ikke anbefales. Foreninger hjemmehørende på
Gerlev IH vil skulle være medfinansierende og selv indkøbe timer, såfremt
nuværende aktivitetsniveau ønskes opretholdt.
B) Godkendelse af Gerlev
Idrætshøjskoles udspil om prisniveau og fremskrivningsprocent.
Det vurderes, at Gerlev IH’s
udspil med en tilbagerulning af prisniveau til 2015-priser samt en fremadrettet
fremskrivning af priser, der følger KL’s anbefalede niveau vil afstedkomme en
besparelse på ca. 100.000 kr. på timekøb.
C) Udskillelse af budget fra
lokaletilskudsområdet til Fritids driftsbudget.
Hvis beløbet til timekøb
udskilles fra lokaletilskudskontoen og placeres på andet kontoområde i Fritids
driftsbudget, kan det få forskellige konsekvenser afhængig af placeringen og
beløbets størrelse.
Såfremt beløbet til fremadrettet
timekøb på ca. 1,5 mio. bliver overført til andet kontoområde, vil det ud fra
foreningernes budgetønsker bevirke et manglende budget på lokaletilskudskontoen
på ca. 400.000 kr. (eks. Forbedringer, som i stedet kan ansøges i Idræts- og
Fritidspuljen), hvilket kræver yderligere tiltag for på sigt at opnå
budgetoverholdelse:
· Igangsætning af proces med Center for Kommunale Ejendomme og
foreningerne mhp. optimering af facilitetsudnyttelse.
· Igangsætning af proces for de enkelte aktivitetsområder (f.eks.
rideklubber, spejdere mv.) mhp. tilpasning.
· Øget dialog med foreningerne mhp. spredning af udgifter til
vedligehold.
Administrationen anbefaler at
indbygge et loft for timekøb svarende til udskilt budget, da der dermed vil være
en grænse, der sikrer budgetsikkerhed til timekøb.
D) Ingen udskillelse af budget til timekøb.
Såfremt der ikke udskilles
budget til timekøb anbefaler administrationen, at der indarbejdes et loft til
timekøb svarende til den foreslåede budgetudskillelse i punkt C på 1.5 mio. kr.
Det vil afstedkomme en grænse der har positiv effekt på budgettet til
lokaletilskud.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Konsekvensen ved at omplacere et
for lavt sat budget til timekøb til et andet kontoområde vil eksempelvis have
følgende konsekvenser:
1) Nedlukning af
udendørs idrætsanlæg
2) Nedjusteringer i
driften af udearealer generelt
3) Lavere
medlemstilskud
4) Lavere tilskud
til leder- og instruktøruddannelse
5) Foreningerne
skal selv indkøbe løsøre (mål, net, scoreboards mv.)
Konsekvenser
for andre udvalg
Folkeoplysningsudvalget
anbefaler, at timekøb overgår til andet budgetområde inden for Kultur- og
Fritidsudvalgets område, og at det administreres af forvaltningen.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at Kultur- og Fritidsudvalget udskiller 1.5 mio. kr. fra
Folkeoplysningsudvalgets budget til lokaletilskud til Fritids driftsbudget.
2.
at Der besluttes loft for timekøb svarende til udskilt budget.
3.
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender Gerlev IH’s udspil vedr.
fremskrivning af takster fremadrettet samt tilbagerulning af timepriser til
2015-niveau.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. februar 2018:
Fraværende:
Sagen udsættes. Kultur- og Fritidsudvalget afventer dialog
med det nuværende Folkeoplysningsudvalg. Administrationen udsender en skrivelse
til foreningerne med begrundelse for, at sagen udsættes.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Ad 1: Kultur- og Fritidsudvalget godkender at udskille 1.5
mio. kr. fra Folkeoplysningsudvalgets budget til lokaletilskud til Fritids budget.
Udvalget ønsker, at administrationen fremlægger et oplæg, som beskriver,
hvordan man over en flerårig periode kan reducere udgifterne til timekøb på
niveau med det øvrige lokaletilskudsniveau.
Ad 2: Kultur- og Fritidsudvalget godkender loft for timekøb
svarende til udskilt budget, jf. Ad 1.
Ad 3: Godkendt for 2018.
10. Lokaletilskud - Tilskudsmodel for rideklubber (B)
10. Lokaletilskud - Tilskudsmodel for rideklubber (B)
Sagsnr.: 330-2017-73517 Dok.nr.: 330-2018-97197 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte en tilskudsmodel på
enten 1.650 kr. eller 2.000 kr. pr. medlem under 25 år, dog max. det tilskud
som den generelle tilskudsordning kan imødekomme, eller fastholde lokaletilskud
efter den tilskudsordning, der pt. er gældende for øvrige foreninger i
kommunen.
Baggrund
KFT-udvalget behandlede på mødet den 7. august og siden den
6. november 2017 spørgsmålet om lokaletilskudsfordeling til rideklubber.
Rideklubber, ridecentre samt Folkeoplysningsudvalget havde forud for det første
møde haft mulighed for at komme med høringssvar, hvad angår
lokaletilskudsanalysen, og i den forbindelse også satsen for lokaletilskud pr.
medlem under 25 år.
BDO forestod udarbejdelsen af analysen vedr. lokaletilskud
til rideklubber og kom med 4 muligheder for tilskudsordninger. Anbefalingen
blev en lokaletilskudsordning, der skulle baseres på en takst pr. medlem under
25 år, dog max. det beløb som den ordinære tilskudsordning ville kunne udløse.
BDO havde estimeret en gennemsnitssats på 1.650 kr. og en besparelse på ca.
105.000 kr
Folkeoplysningsudvalget indstillede et beløb på 2.000
kr./pr. medlem under 25 år i lokaletilskud til rideklubber overfor Kultur-,
Fritids- og Turismeudvalget. Det tidligere KFT-udvalg ønskede, at der blev
taget stilling til ovenstående vedr. rideklubber på mødet i februar 2018 i det
nedsatte Kultur- og Fritidsudvalg.
I forbindelse med budgetforhandlingerne blev det besluttet,
at lokaletilskuddet generelt til foreningerne skulle falde med 5%-point årligt
i en periode på 4 år for i 2021 at være på 65%, som er folkeoplysningslovens
minimumssats for lokaletilskud.
I nedenstående skema under ”Økonomiske konsekvenser” ses
udviklingen for lokaletilskud for de 4 rideklubber over de kommende 4 år.
Tallene er beregnet på grundlag af uændrede lokaleudgifter og
medlemssammensætning.
BDO anførte i rapporten vedr. lokaletilskud til rideklubber,
at en model med tilskud pr. medlem under 25 år i den givne situation er let at
forklare og kan opleves som en retfærdig model. Det var endvidere BDO’s
vurdering, at lokaletilskud pr. medlem under 25 år ville være den enkleste måde
at administrere lokaletilskuddet på for såvel Slagelse Kommune som for
rideklubberne. En model med lokaletilskud pr. medlem under 25 år kan med fordel
suppleres med et loft, der fx kan være 85% af driftsudgifterne, men som i
princippet kan være 100% af de tilskudsberettigede driftsudgifter.
Retligt
grundlag
Folkeoplysningsloven.
Handlemuligheder
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice ser følgende
muligheder:
A) BDO’s indstillede sats
på 1.650 kr. pr. medlem under 25 år, dog max. det tilskud som den generelle
tilskudsordning kan imødekomme.
B) FOU’s indstillede sats
på 2.000 kr. pr. medlem under 25 år, dog max. det tilskud som den generelle
tilskudsordning kan imødekomme.
C) Den generelle
tilskudsordning fastholdes med faldet på 5% point på lige fod med øvrige
foreninger.
Vurdering
Administrationen vurderer, at såfremt der ikke besluttes et
loft for rideklubbernes lokaletilskud, vil dette, ikke uvæsentlige øgede behov
for budget, få indflydelse på det restbudget, der er til de øvrige foreninger.
Den af folkeoplysningsudvalget
indstillede sats på max. 2.000 kr. pr. medlem under 25 år vil ikke virke
regulerende, da foreninger, der pt. modtager en lavere sats end 2.000 kr. pr.
medlem under 25 år, vil have mulighed for at øge deres lokaleudgifter, uden at
dette får en konsekvens eller et incitament til at forsøge at spare på
udgifterne.
Dette vil endvidere bevirke, at
BDO’s estimerede besparelse på 105.000 kr. ikke vil kunne opnås og dermed have
indflydelse på, hvilket budget der skal udskilles til timekøb på Gerlev IH og
lignende steder. Den estimerede besparelse er reduceret, da
lokaletilskudsprocenter er faldet jf. Byrådets beslutning ifm. budget 2018 og
overslagsår.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Lokaletilskudsbudgettet for 2018 er 4.9 mio.
I nedenstående skemaer ses det enkelte års budgetbehov set i
lyset af, hvilken ordning der besluttes.
Såfremt satsen på 1.650 kr.
vælges, er der følgende budgetbehov: | ||||
2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
80% | 75% | 70% | 65% | |
1.650 kr | 1.650 kr | 1650% | 1.650 kr | |
Møllebakkens Rideklub | 222.579 | 208.668 | 194.757 | 180.845 |
Vemmelev Rideklub | 145.200 | 141.192 | 131.779 | 122.366 |
Slagelse Rideklub | 282.150 | 282.150 | 273.981 | 254.411 |
Hashøj Rideklub | 66.164 | 62.029 | 57.894 | 53.758 |
Budgetbehov | 716.093 | 694.039 | 658.411 | 611.380 |
Budgetbehov v. %-sats | 752.469 | 705.440 | 658.411 | 611.380 |
Såfremt satsen på 2.000 kr.
vælges, er der følgende budgetbehov: | ||||
2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
80% | 75% | 70% | 65% | |
2.000 kr | 2.000 kr | 2.000 kr | 2.000 kr | |
Møllebakkens Rideklub | 222.579 | 208.668 | 194.757 | 180.845 |
Vemmelev Rideklub | 150.605 | 141.192 | 131.779 | 122.366 |
Slagelse Rideklub | 313.121 | 293.551 | 273.981 | 254.411 |
Hashøj Rideklub | 66.164 | 62.029 | 57.894 | 53.758 |
Budgetbehov | 752.469 | 705.440 | 658.411 | 611.380 |
Vælges handlemulighed A) vil der være en mindre besparelse i
2018 og 2019, hvorimod handlemulighed B) ikke vil generere en besparelse.
Med baggrund i Byrådets beslutning om nedsættelse af
tilskuddet med 5%-point årligt fra 2018-2021 vil BDO’s anbefaling om en sats på
1.650 kr. og en estimeret besparelse på ca. 105.000 kr., og FOU’s sats på 2.000
kr., i mindre grad give en besparelse.
Derimod vil en evt. væsentlig stigning i foreningernes
udgifter afstedkomme et øget budgetbehov, og her vil en minimumssats på 1.650
kr. lægge en dæmper på behovet.
Som eksempel kunne være Vemmelev Rideklub. Hvis
driftsudgifterne til år 2019 stiger, så lokaletilskuddet kommer op på f.eks.
160.000 kr., vil loftet være 145.200 kr. med en sats på 1.650 kr.
BDO’s rapport tænkes som den ”Rygsækmodel”, der findes på
skoleområdet, hvor der ydes den samme sats/tilskud pr. elev/medlem til
aktiviteter. I dette tilfælde med rideklubberne er der dog et max. beløb, som
den generelle tilskudsordning kan generere, så det samlede lokaletilskud ikke
udløser et beløb, der er højere end foreningens lokaleomkostninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at handlemulighed A) med en sats på 1.650 kr. besluttes, da
lokaletilskuddet til rideklubberne i højere grad kan forudsiges, og det
økonomiske budgetbehov justeres.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. februar 2018:
Fraværende:
Sagen udsættes. Kultur- og Fritidsudvalget afventer dialog
med det nuværende Folkeoplysningsudvalg. Administrationen udsender en skrivelse
til foreningerne med begrundelse for, at sagen udsættes.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Godkendt.
11. Lokaletilskud - Fremadrettede tiltag mhp. øget budgetsikkerhed på lokaletilskudsområdet (B)
11. Lokaletilskud - Fremadrettede tiltag mhp. øget budgetsikkerhed på lokaletilskudsområdet (B)
Sagsnr.: 330-2017-73517 Dok.nr.: 330-2018-97199 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget, Landdistrikts-, Teknik- og
Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget (KF) og Landdistrikts-, Teknik-
og Ejendomsudvalget (LTE) skal beslutte fremadrettede tiltag med henblik på at
øge budgetsikkerheden på lokaletilskudsområdet og opnå bedst mulig udnyttelse
af kommunale, lejede og ejede faciliteter.
Baggrund
Slagelse Kommune ønsker at sikre
en god og effektiv udnyttelse af lokaletilskud til foreninger, der tilbyder
idræt og andre fritidsaktiviteter til kommunens borgere. Gennem enkelthed,
gennemskuelighed og oplevet retfærdighed ønsker kommunen at gøre
tildelingskriterierne mere lige samt gøre det overskueligt og forståeligt for
alle, hvorfor tildelingen er, som den er.
I samarbejde med BDO er der
foretaget en analyse af lokaletilskudsområdet med det overordnede mål at få
mest mulig aktivitet for de afsatte midler til lokaletilskud samt at udarbejde
anbefalinger til fremadrettet håndtering af området, så budgetoverholdelse
opnås. I den forbindelse er der foretaget en vurdering af
tildelingskriterierne, en vurdering af hensigtsmæssigheden af
lokaletilskudsydelse samt timekøb.
Der har i regnskabsårene 2015 og
2016 været et betragteligt merforbrug på lokaletilskudskontoen, som efter
politisk beslutning skal dækkes inden for Folkeoplysningsudvalgets samlede
budget. Området forventes at balancere i 2017, bl.a. fordi foreningernes
ansøgninger om tilskud til forbedringer ikke er imødekommet (er ej
lovpligtigt).
Retligt
grundlag
Folkeoplysningsloven
Handlemuligheder
Center for Kultur, Fritid og
Borgerservice ser følgende muligheder:
a) Igangsætning af
projekt om optimering af facilitetsudnyttelse i relation til udfordringerne på
lokaletilskudsområdet.
b) Vurdering af
foreningernes lejeaftaler mhp. rådgivning om eventuel opsigelse og/eller
genforhandling af vilkår med udlejere.
c) Gennemgang af
foreningernes driftsomkostninger i relation til lokaletilskudsområdet mhp. en
vurdering af eventuelle større udsving.
d) Øgning af
dialogen med foreningerne med henblik på en spredning af udgifter til
vedligehold over flere år.
e) Vurdering af
hele aktivitetsområdet mhp. en vurdering af graden af udbetaling af
lokaletilskud til aktivitetsområderne.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt,
at kommunen generelt indtræder som lejer på vegne af de enkelte foreninger.
Dette vil medføre, at hele lokaleudgiften påføres kommunen, og at kommunen står
med huslejeudgifterne i opsigelsesperioden ved lukning af en forening. Desuden
vil der være en væsentlig administrativ opgave forbundet med kommunal
varetagelse af lejemål. Fordelen ved kommunal varetagelse af foreningernes
lejemål er primært, at der kan ryddes op i lejevilkår og kontraktforhold.
Enkelte foreninger ser selv muligheden for at dele deres
lokaler. Det anbefales, at der indledes en dialog målrettet denne gruppe af foreninger,
da deling af lokaler kan medføre en huslejebesparelse for foreningerne og færre
kommunale udgifter til lokaletilskud. Denne dialog bredes ud til at omfatte
alle foreninger, der modtager lokaletilskud. Der kan indhentes besparelser på
dette område, der dog primært er relevant for mindre foreninger.
Generelt bør mulighederne for at få anvist kommunale
klublokaler afdækkes sammen med foreningerne, både når foreningerne stiftes og
ved stigende/aftagende medlemsantal, for en maksimering af anvendelsen. Dette
vil også kunne medvirke til at sænke udgifterne til lokaletilskud på den lange
bane.
Det anbefales, at administrationen i Center for Kommunale
Ejendomme og Fritidsafdelingen sammen udarbejder en plan for igangsætning af
tiltag.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Igangsættelse af projekter mhp. at øge budgetsikkerheden på
lokaletilskudsområdet forventes at have en positiv effekt på budgettet til
lokaletilskud. Det må dog forventes at være fremtidige effekter, da arbejdet
vil strække sig over en længerevarende periode.
Igangsætning af alle handlemuligheder må forventes dels at
kræve betydelige personalemæssige resurser, dels at strække sig over en længere
periode.
Konsekvenser
for andre udvalg
Folkeoplysningsudvalget anbefaler, at der udarbejdes en
oversigt over foreningernes driftsudgifter, da bagudrettede tal er vigtige i
forhold til den reelle udvikling.
Det vil være et særdeles omfangsrigt arbejde, der ikke kan
anbefales grundet det store resursetræk.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice og
centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.
at Kultur- og Fritidsudvalget samt Landdistrikts-, Teknik- og
Ejendomsudvalget beslutter igangsætning af projekt om optimering af
facilitetsudnyttelse i relation til udfordringerne på lokaletilskudsområdet.
2.
at Kultur- og Fritidsudvalget samt Landdistrikts-, Teknik- og
Ejendomsudvalget beslutter, at der foretages vurdering af foreningernes
lejeaftaler mhp. rådgivning om eventuel opsigelse og/eller genforhandling af
vilkår med udlejere.
3. at Kultur-
og Fritidsudvalget beslutter, at dialogen med foreningerne øges med henblik på
en spredning af udgifter til vedligehold over flere år.
4.
at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at der fremadrettet igangsættes en
vurdering af hele aktivitetsområdet mhp. vurdering af graden af udbetaling af
lokaletilskud til aktivitetsområderne.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. februar 2018:
Fraværende:
Godkendt fsva. Pkt. 1 og 2.
Udvalget forventer at opgaven kan udføres inden for
nuværende budgetramme.
Udvalget ønsker en orientering om den bagvedliggende
kalkulation for prissætning af lokaleleje.
Der orienteres om priser for lokaleleje.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. februar 2018:
Fraværende:
Sagen udsættes. Kultur- og Fritidsudvalget afventer dialog
med det nuværende Folkeoplysningsudvalg. Administrationen udsender en skrivelse
til foreningerne med begrundelse for, at sagen udsættes.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Ad 1: Godkendt.
Ad 2: Godkendt.
Ad 3: Godkendt og herudover også en dialog med foreninger om
aktivitetsfællesskaber.
Ad 4: Godkendt.
12. Fremtidens Folkeoplysningsudvalg/-råd (B)
12. Fremtidens Folkeoplysningsudvalg/-råd (B)
Sagsnr.: 330-2017-92815 Dok.nr.: 330-2018-97200 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage beslutning om, hvilken type af samarbejde
der i denne Byrådsperiode skal repræsentere det folkeoplysende område i et §
35, stk. 2 udvalg eller benævnt Folkeoplysningsudvalg/-råd.
Kultur- og Fritidsudvalget skal indstille til Byrådet,
hvilken form det fremtidige samarbejde med de folkeoplysende foreninger skal
have.
Baggrund
Ifølge Folkeoplysningsloven skal Byrådet sikre, at dem der
tilbyder folkeoplysende aktiviteter i kommunen bliver inddraget, og får
indflydelse på det folkeoplysende område.
Inddragelsen skal som minimum ske i forbindelse med:
· Udfærdigelse eller ændring af Folkeoplysningspolitikken
· Kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed
· Kommunens regler for tilskud til de folkeoplysende aktiviteter
Det nuværende folkeoplysningsudvalg består p.t. af 15
medlemmer, der er valgt som repræsentanter for henholdsvis aftenskoler,
idrætsforeninger, børne- og ungdomskorps, lokale handicapforeninger, øvrige
ikke-idrætslige foreninger, Ungerådet, Udvalget for Aktivt Medborgerskab samt 2
Byrådsmedlemmer.
I bemærkningerne til loven står der, at Byrådet i større
eller mindre grad kan delegere opgaver inden for folkeoplysningsområdet til
Folkeoplysningsudvalget/-rådet.
I den seneste regulering af loven er det blevet muligt at
delegere til et eller flere udvalg inden for det folkeoplysende område. En
meddelt delegation vil når som helst kunne ændres eller helt tilbagekaldes til
Byrådet/Kultur- og Fritidsudvalget.
Det bemærkes endvidere, at en delegation til et udvalg med
brugerrepræsentation skal finde sted under skyldig hensyntagen til kommunens
budget.
Byrådet beslutter, udover samarbejdets form, også vedtægter
og kompetenceplan.
Retligt
grundlag
Det fremgår af § 35 i Folkeoplysningsloven, at Byrådet skal
beslutte formen på det fremtidige samarbejde for perioden 2018-2021.
Handlemuligheder
I det følgende beskrives 3
forskellige handlemuligheder. Der er dels et forslag om fortsættelse af
nuværende praksis (C), dels et forslag (A), der bygger på Byrådets samarbejdsaftale
for valgperioden 2018 – 2021, i forhold til at decentralisering er et bærende
princip for organisering:
A) Et decentraliseret
samarbejde med hver segment (Aftenskolesamrådet, Slagelse Idræts Råd, Børne- og
Ungdomsorganisationernes Samråd samt de uorganiserede foreninger) Dialogen
vedrører høringer og udvikling, der relaterer sig til segmentet herunder evt.
flere segmenter sammen. Der vil også være mulighed for at tage dialogen med
enkelte foreninger. Herudover har Byrådet mulighed for at sende politikker m.v.
indenfor området i høring hos f.eks. Slagelse Ungeråd, Handicaprådet og
Udvalget for Aktivt Medborgerskab (Integration).
B) Folkeoplysningsråd med
9 medlemmer og med 2 årlige møder. Loven har ikke noget minimumskrav til
medlemmer i et udvalg, blot områdets interesser er repræsenteret.
C) Folkeoplysningsudvalg
i sin nuværende form, hvor aftenskoler, idrætsforeninger, børne- og
ungdomskorps, lokale handicapforeninger, øvrige ikke-idrætslige foreninger,
ungerådet, Udvalget for Aktivt medborgerskab og 2 byrådsmedlemmer er
repræsenteret.
Vurdering
I det følgende vurderes de tre ovenstående handlemuligheder:
A) Et decentraliseret
samarbejde
Denne samarbejdsform giver mulighed for, at hvert enkelt
segment (aftenskoler, spejdere (BUS), idrætsforeninger (SIR) i dialog med det
politiske udvalg og forvaltningen får fokus på netop deres specifikke
interesser med henblik på at udvikle de bedste løsninger for segmentet og for
det folkeoplysende område som helhed.
Der vil være tale om en anden udnyttelse af de
administrative ressourcer, som i dag bruges til sekretariatsbetjening, men som
med denne løsning vil blive brugt i den direkte dialog med foreningerne.
Administrationen vurderer, at de 3 eksisterende råd (SIR,
BUS, Aftenskolesamrådet) på samme vis som det nuværende folkeoplysningsudvalg
kan varetage foreningernes interesser, da administrationen oplever en
velfungerende kontakt mellem rådene og deres medlemmer (foreningerne).
B) Folkeoplysningsråd med
10 medlemmer og med 2 årlige møder
I denne form nedsættes der et råd med repræsentanter fra det
folkeoplysende område. Rådets arbejde fokuseres således, at rådet er
høringsorgan på området, fx ift. budget, politikker, retningslinjer osv. Dialogen
kan foregå på et mere overordnet niveau mellem flere segmenter. Det kan på den
ene side give en mere helhedsorienteret dialog, på den anden side kan nogle af
de mindre segmenter have sværere ved at komme igennem med deres dagsordner.
De administrative ressourcer vil i nogen omfang blive brugt
til rådsbetjening.
C) Folkeoplysningsudvalg
i sin nuværende form
Denne handlemulighed betyder fortsat 15 medlemmer i
udvalget. Som med ovenstående mulighed er der rammer for den tværgående
overordnede dialog, men i endnu højere omfang kan de mindre segmenter have
svært ved at komme til orde.
De administrative ressourcer kommer i høj grad til at blive
brugt til sekretariatsbetjening med formandsmøder, møder, materialeudarbejdelse
osv.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Det nuværende Folkeoplysningsudvalg, beskrevet som løsning
C, betyder udgifter til honorering af udvalgsmedlemmer, forplejning,
kursusudgifter m.v. på ca. 100.000 kr. Disse udgifter vil ikke være omfangsrige
ved løsning A og B, da mødevirksomheden vil være minimal, og udgiften til
honorar til udvalgsformand og medlemmer kan bortfalde helt (A) eller delvist
(B).
Udover de direkte omkostninger ved at nedsætte udvalget
bruger administrationen forholdsmæssigt mange ressourcer på udvalget i sin nuværende
form. Dette skal ses i lyset af de besparelser, der har været på det
administrative område de seneste år.
Konsekvenser
for andre udvalg
Såfremt Byrådet vælger et § 35-udvalg (handlemulighed A og
B), vil en del af de opgaver, der hidtil har været varetaget af
Folkeoplysningsudvalget, skulle behandles i Kultur- og Fritidsudvalget og i
administrationen.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter sagen og beslutter en fremtidig
samarbejdsform for det folkeoplysende område og indstiller denne til Byrådets
godkendelse.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. februar 2018:
Fraværende:
Sagen udsættes. Kultur- og Fritidsudvalget afventer dialog
med det nuværende Folkeoplysningsudvalg. Administrationen udsender en skrivelse
til foreningerne med begrundelse for, at sagen udsættes.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Sagen udsættes.
13. Folkeoplysningsudvalget 2018-2021 - Vedtægter og kompetenceplan (B)
13. Folkeoplysningsudvalget 2018-2021 - Vedtægter og kompetenceplan (B)
Sagsnr.: 330-2017-58325 Dok.nr.: 330-2018-97201 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal indstille til Byrådet,
hvilke vedtægter og hvilken kompetenceplan der skal være gældende for
Folkeoplysningsudvalget for perioden 2018-2021.
Denne sag er kun relevant, såfremt Kultur- og
Fritidsudvalget/Byrådet beslutter handlemulighed B) og C) i den foregående sag
omkring ”Fremtidens Folkeoplysningsudvalg/-råd”, hvor handlemulighed B) giver
minimumskompetence og C) fastholder den nuværende form, vedtægt og kompetence.
Baggrund
Folkeoplysningsloven foreskriver, at der skal nedsættes et
udvalg/råd/nævn, hvor foreningerne har mulighed for som minimum at blive
inddraget forud for vedtagelse/ændring af folkeoplysningspolitik, fordeling af
budget og tilskudsregler.
Omfanget og karakteren af den brugerinddragelse, der skal
gælde på folkeoplysningsområdet, skal nedfældes i folkeoplysningspolitikken. I
Slagelse Kommune er disse ting beskrevet nærmere i ”Vedtægter for
Folkeoplysningsudvalget” og kompetenceplanen for Folkeoplysningsudvalget, der
er besluttet i Byrådet.
Det er i loven ikke beskrevet, hvor stort et antal medlemmer
der skal sidde i udvalget/rådet. Der er i dag 15 medlemmer af
Folkeoplysningsudvalget i Slagelse Kommune, hvilket er et stort antal i forhold
til andre kommuner.
Der sidder pt. 2 medlemmer fra Byrådet, 2 fra aftenskolerne,
4 fra idrætsforeningerne, 1 fra børne- og ungdomskorps, 1 fra
handicapforeningerne, 1 fra øvrige foreninger samt 1 medlem fra henholdsvis
Ungerådet og Udvalget for Aktivt Medborgerskab. Derudover er der valgt 2
tilforordnede.
Såfremt Byrådet beslutter, at der fremadrettet skal
nedsættes et råd med minimumskompetence, der kan varetage foreningernes
interesser, finder administrationen det relevant at reducere medlemsantallet i
rådet til 2 byrådspolitikere, 2 fra idrætsforeningerne samt 1 fra de resterende
områder, i alt 10 medlemmer. Dette set i lyset af reduceret kompetence og antal
møder i rådet.
Vedtægter
Vedtægterne beskriver udvalgets størrelse og sammensætning,
valg af medlemmer til udvalget, møder og dagsordner, økonomi m.v.
Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen (foreningerne)
skal jfr. kommentarerne til FOL nedfælges i folkeoplysningspolitikken.
Folkeoplysningsudvalget drøftede på deres møde den 21.
august 2017 de eksisterende vedtægter og kom med forslag til ændringer af indholdet.
Disse ændringer kan ses i vedhæftede udkast til vedtægter.
Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget / Byrådet i den
foregående sag besluttede at nedsætte et Folkeoplysningsråd med
minimumskompetence afstedkommer dette et nyt sæt vedtægter. Udkast til disse er
vedhæftet denne sag.
Kompetenceplan
Kompetenceplanen beskriver, hvilke kompetencer
Folkeoplysningsudvalget/rådet har fået uddelegeret til sig foruden lovens
bestemmelser omkring høring, når det gælder folkeoplysningspolitik, budget og
tilskudsregler. Jfr. loven skal disse fremgå af folkeoplysningspolitikken.
Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget / Byrådet i den
foregående sag besluttede at nedsætte et Folkeoplysningsråd med
minimumskompetence, vil rådets kompetence være at skulle høres i forbindelse med
ændringer til folkeoplysningspolitikken, budget og
tilskudsregler.
Den hidtidige kompetenceplan er meget omfattende, da der er
en stor grad af delegation fra Byrådet/KF-udvalget til Folkeoplysningsudvalget.
Den hidtidige kompetenceplan er bilagt sagen.
Retligt
grundlag
Folkeoplysningsloven
I henhold til loven (LBK nr. 854 af 11/7 2011 og ændringer
til loven Lov nr. 1553 af 13/12 2016) er det Byrådet, der fastsætter de nærmere
regler for udøvelsen af folkeoplysningslovens virke.
Handlemuligheder
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice ser følgende
muligheder:
A) Beslutter godkendelse
af administrationens udkast til vedtægter, såfremt der vælges et
Folkeoplysningsråd med minimumskompetence.
B) Beslutter godkendelse
af Folkeoplysningsudvalgets udkast til vedtægter, såfremt der vælges et
folkeoplysningsudvalg med udvidede kompetencer som det nuværende udvalg.
C) Beslutter godkendelse
af den hidtidige kompetenceplan for Folkeoplysningsudvalget
D) Beslutter
minimumskompetence jfr. Folkeoplysningsloven, hvor rådet som minimum høres
omkring folkeoplysningspolitik, budget og tilskudsregler.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at vedtægter og
kompetenceplan indeholder de elementer, der er nødvendige for at leve op til
lovens minimum.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at KF-udvalget indstiller, at Byrådet godkender administrationens udkast
til vedtægter, såfremt der vælges et Folkeoplysningsråd med minimumskompetence.
2.
at KF-udvalget indstiller, at Byrådet beslutter minimumskompetence jfr.
Folkeoplysningsloven, hvor rådet som minimum høres omkring
folkeoplysningspolitik, budget og tilskudsregler.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. februar 2018:
Fraværende:
Sagen udsættes. Kultur- og Fritidsudvalget afventer dialog
med det nuværende Folkeoplysningsudvalg. Administrationen udsender en skrivelse
til foreningerne med begrundelse for, at sagen udsættes.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Sagen udsættes.
14. Renovering/udvikling af svømmehallerne (D)
14. Renovering/udvikling af svømmehallerne (D)
Sagsnr.: 330-2017-91412 Dok.nr.: 330-2017-779157 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte fremtidig renovering og udvikling af
svømmehallerne med henblik på at give anbefaling til prioritering af de afsatte
anlægsmidler i Budget 2018-2021.
Baggrund
Kommunen driver 2 offentlige svømmehaller (1 i Korsør og 1 i
Slagelse) og 2 varmtvandsbassiner (Bragesvej og Byskovgård). Alle bassiner er
mellem 30 og 40 år gamle.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget blev i februar 2017
orienteret om drift og vedligehold af svømmehallerne (se bilag 1). I nærværende
sag gives en opdateret orientering, hvor svømmehallernes udviklingsønsker også
fremgår.
Svømmehaller generelt
Svømmehaller kræver generelt meget vedligeholdelse grundet
det aggressive miljø og mange årlige driftstimer. Det er således uundgåeligt,
at der af og til er driftsudfordringer.
Driftsudfordringer søges løst i tæt dialog med foreninger og
brugere, og der informeres på svømmehallernes infoskærme samt via sociale
medier og e-mails, hvis der er ændringer i fx åbningstider. Det er sjældent
nødvendigt helt at lukke de enkelte bassiner.
For at sikre nødvendig forebyggende vedligeholdelse bør man
på skift lukke svømmehallerne 1-2 uger om sommeren, fx Slagelse i lige og
Korsør i ulige år. Center for Kommunale Ejendomme vil så afsætte ekstra
ressourcer til at lave forebyggende vedligehold og dermed minimere risikoen for
utilsigtede lukninger i årets løb.
Korsør Svømmehal:
Korsør Svømmehal havde et besøgstal på ca. 100.000
personer i 2017, der fordeler sig på følgende måde: Skoler/institutioner:
ca. 12.000, Foreninger: ca. 64.800, offentlig svømmetid: 19.998.
Korsør Svømmehal er stort set opgraderet på klimaskærmen,
men der forestår større vedligeholdelsesarbejder med beton og
vandbehandlingsteknik indvendigt. På baggrund af 10-års planen for kommunens
svømmehaller skal man senest i 2022 foretage en totalrenovering af dækket og
øverste del af bassinerne. Derudover skal der foretages renovering af
vandbehandling mv. Beløb hertil 27,5 mio. kr. Denne renovering vil være
påkrævet, og man må forvente en lukkeperiode på 9-12 måneder.
Se bilag 2 for flere detaljer om 10-års plan og bilag 3-4
for rapporter om Korsør Svømmehal.
Hvad angår varmtvandsbassinet på Bragesvej, er teknik og
bassin opgraderet, men omklædningsfaciliteter er ikke bygget til nuværende
anvendelse.
Med den store foreningsbelægning på tid i svømmehallen er
det vigtigt at gøre den offentlige svømmetid så attraktiv som mulig i de to
svømmehaller for at kunne øge besøgstal og indtjening. Derfor har teamlederen i
Korsør Svømmehal følgende ønsker til udvikling/opgradering af svømmehallen i
Korsør:
· Ny, stor udvendig fællessauna – forventes at koste
1.250.000-1.500.000 kr.
· Varmtvandsbassin – forventes at koste ca. 11 mio. kr.
· Crossfitbane til vand – forventes at koste 250.000-500.000 kr.
· Klatrevæg – forventes at koste 150.000-200.000 kr.
Slagelse Svømmehal
Estimeret besøgstal er ca. 175.000
om året, der fordeler sig på: Skoler: ca. 29.000, Foreninger, herunder
Slagelse Svømmeklub: ca. 73.500, offentlig svømmetid: ca. 70.000.
I Slagelse Svømmehal bør klimaskærmen og indvendig
vedligeholdelse inden for kort tid opgraderes. I 2013/14 blev der anvendt 1
mio. kr. på facader og i 2016/17 yderligere ca. 0,6 mio. kr. til furearbejde
mv. Senest i 2019 skal de nordvendte skrå vinduesbånd udskiftes, forventet udgift:
8,5 mio. kr. Derudover må man forvente et større renoveringsarbejde omkring
tagkonstruktionen senest i 2028. Forventet udgift: ca. 21,5 mio. kr.
Der er i øvrigt konstateret skader på de elektriske
installationer efter klorgas-udslip 2017. Vi forsøger at få det dækket via
forsikringen, men skal forvente at skulle lukke 1-2 uger i sommerferien for at
udbedre skaderne. Forventet udgift: 0,2 mio. kr. I øvrigt henvises til
10-årsplaner for begge svømmehaller. Se bilag 2.
For at gøre den offentlige svømmetid så attraktiv som muligt
og dermed kunne øge besøgstal og indtægter har teamlederen i Slagelse Svømmehal
følgende ønsker til udvikling/opgradering af svømmehallen:
· Opdatering af billetsystem
· Opgradering af omklædningsrum til brugere/besøgende (opdatere nøglesystem,
etablere plads til pusleborde, gøre rengøring lettere ved hjælp af støbte bænke
+ sokkel og hældning på skabe + løsning af udfordringer med farver på fliser
· Renovering af brusesystem i baderum, så problem med lavt vandtryk
løses
· Opgradering af personalets omklædningsrum (nye skabe og bænke)
· Etablering af forhindringsbane og/eller klatrevæg, som kan
erstatte den nedlagte rutsjebane, eller etablering af helt ny rutsjebane
Retligt
grundlag
Kommunalfuldmagten giver hjemmel til drift og vedligehold af
idrætsfaciliteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a) Drøfte fremtidig
renovering af og udviklingsønsker for svømmehallerne.
Vurdering
Administrationen vurderer, at der i fremtiden skal afsættes
betydelige midler for fortsat at have imødekommende, tidssvarende og
vedligeholdte svømmehaller i ordentlig stand. Administrationen vurderer
endvidere, at der skal afsættes midler til udvikling af svømmehallerne, hvis
besøgstal og dermed også svømmehallernes indtægter skal stige.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at Udvalget drøfter anbefalinger til renovering og udvikling af
svømmehallerne.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Drøftet.
Kultur- og Fritidsudvalget afventer dialog på Byrådsseminar
den 21. marts vedr. større investeringer. Sagen genoptages.
15. Selvejende haller - udmøntning af vedtaget besparelse på rengøring (B)
15. Selvejende haller - udmøntning af vedtaget besparelse på rengøring (B)
Sagsnr.: 330-2018-5485 Dok.nr.: 330-2018-45811 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal udmønte den i Budget 2015
vedtagne fase 2-reduktion på rengøring.
Baggrund
I forbindelse med Budget 2015
vedtog Byrådet en optimering af hele rengøringsområdet, således at hele
kommunen blev omfattet af samme rengøringsmodel.
Optimeringen var bl.a. baseret
på den erfaring, der var opbygget med de første års drift i virksomheden
Rengøring og Kantiner, herunder afdækning og optimering af den del af
bygningsdriften, der ikke var med i Rambøll-rapporten fra 2010, som dannede
grundlag for rengøringsmodellen. Blandt disse bygningsenheder var selvejende
institutioner.
Reduktionen på rengøring er
allerede fra 2015 foretaget på de kommunale haller, og her viser tal fra
Kommunale Ejendomme, at besparelsen på hallerne i Korsør har været 36 kr. pr.
m2, mens den har været 41 kr. pr. m2, hvis man medregner Nordhallen. På grund
af ændret praksis ift. data findes der ikke valide tal på besparelsen i
hallerne i Slagelse.
Direktionen har med indstilling
fra nedsat styregruppe på området besluttet, at den vedtagne fase 2-reduktion
på rengøring skal udmøntes på de selvejende haller. Reduktionen skal først
udmøntes fuldt ud i 2019 (ca. 800.000 kr.). I 2018 er reduktionen blevet
udmøntet halvt, men her har Kommunale Ejendomme helt ekstraordinært holdt for.
Reduktionen på rengøring i de
selvejende haller vil udgøre 49,6 kr. pr. m2, hvis hele reduktionen udmøntes på
de selvejende haller. Det vil forventeligt have følgende konsekvenser for
hallerne driftstilskud, hvis man fordeler reduktionen forholdsmæssigt efter
hallernes areal:
m2 | Reduktion vedr. rengøring | |
2019-priser* | ||
Agersøhallen | 531 | -29.608 |
Dalmosehallen | 3381 | -188.522 |
Skælskørhallen | 2361 | -131.648 |
Slagelsehallen | 2067 | -115.254 |
Stillingehallen | 1536 | -85.646 |
Sørbyhallen | 1996 | -111.296 |
Vesthallen | 2386 | -133.042 |
I alt | 14258 | -795.016 |
*Med forbehold for ændring af
beløbene jf. prisfremskrivningsprocenten for beregning af 2019-priser.
De selvejende haller har til
brug for behandlingen af sagen indgivet et fælles høringssvar. Dette er vedlagt
som bilag.
Retligt
grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a) Godkende, at den
fulde fase 2-reduktion udmøntes på de selvejende haller som besluttet af
direktionen.
b) Beslutte, at en
del af fase 2-reduktionen udmøntes på de selvejende haller og anvise, hvor den
resterende reduktion skal udmøntes. Det kunne fx være på det folkeoplysende
område.
c) Afvise at fase
2-reduktionen skal udmøntes på de selvejende haller og i stedet anvise en anden
udmøntning.
Vurdering
Administrationen finder det rimeligt, at den vedtagne fase
2-reduktion på rengøring udmøntes på de selvejende haller. Dermed undgås en
skævvridning ift. de økonomiske forudsætninger for drift af henholdsvis
kommunale haller og selvejende haller samt det af brugerne oplevede
serviceniveau. De kommunale haller har som nævnt allerede været igennem en
lignende rengøringsreduktion, og det samme har andre kommunale enheder,
selvejende børnehaver osv.
Den af de selvejende haller nævnte tidligere reduktion på
800.000 kr., som er udmøntet i den nuværende driftsaftale, var en politisk
besluttet rammereduktion, der ikke var udmøntet på konkrete poster.
Administrationen vurderer ikke, at der kan reduceres på
rengøringen i kommunens svømmehaller. Det skyldes dels hensynet til at kunne
sikre forsvarlig rengøring i svømmehallerne, og dels at budgettet til rengøring
her i forvejen er meget begrænset.
Administrationen anbefaler, at de selvejende haller går i
dialog med Rengøringsservice for at få indblik i, hvad der er gjort i de
kommunale haller for at optimere på rengøringen. De selvejende børnehaver i
kommunen har haft gavn af at få besøg af Rengøringsservice.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Fase 2-reduktionen vil kunne få personalemæssige
konsekvenser i de selvejende haller.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at den fulde fase 2-reduktion
udmøntes på de selvejende haller som besluttet af direktionen.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Godkendt.
16. Havrebjerg G&IF - Tilskud til nyt køkken (B)
16. Havrebjerg G&IF - Tilskud til nyt køkken (B)
Sagsnr.: 330-2018-7969 Dok.nr.: 330-2018-69825 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til en
ansøgning fra Havrebjerg Gymnastik & Idrætsforening om tilskud på 50.000 kr.
fra Idræts- og Fritidspuljen til nyt køkken.
Baggrund
Havrebjerg Gymnastik og Idrætsforening har oplevet en medlemstilgang
i deres krolfafdeling, så de ikke længere kan være i deres klubhus. Tanken var
at etablere et nyt (brugt) køkken i det gamle omklædningsrum og derefter fjerne
det eksisterende køkken i klubhuset, som er fra 1980.
Foreningen anfører i deres ansøgning, at de har Sjællands
største krolf-forening, hvor de aktiverer en masse, hovedsageligt ældre og
enlige medlemmer. I foreningen er der ca. 90 medlemmer, der alle er over 25 år.
Medlemmerne har i foreningen mulighed for at møde andre ligesindede, hvad angår
interesser og alder.
Foreningen søger hovedsageligt penge til materialer, da
foreningen har en del medlemmer, der gerne vil gøre det meste af det praktiske
arbejde i forbindelse med udskiftningen. Foreningen vurderer, at udskiftningen
af køkkenet og nedtagningen af det gamle vil kræve ca. 200 timers arbejde.
Havrebjerg Gymnastik og Idrætsforenings regnskab for 2016
udviser et overskud på 1.831 kr., hvor de 29.123 kr. er indtægter, og de 27.292
kr. er udgifter. Balancen udviser pr. 31.12.2016 en egenkapital på 41.981 kr.
Retligt
grundlag
Retningslinjerne for Idræts- og Fritidspuljen.
Handlemuligheder
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice ser følgende
muligheder:
A) Bevilge de ansøgte
50.000 kr. i tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen til nyt køkken til Havrebjerg
G&IF.
B) Bevilge et mindre
beløb i tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen, fx 25.000 kr.
C) Beslutte ikke at
imødekomme ansøgningen om tilskud til nyt køkken.
Vurdering
Administrationen vurderer, at Havrebjerg G&IF lever op
til betingelserne i retningslinjerne for puljen, da denne bl.a. støtter
etablering eller tilskud til renovering af eksisterende baner eller andre
faciliteter.
Administrationen vurderer, at Havrebjerg G&IF i en vis
udstrækning selv skal finansiere det nye køkken, da foreningen har en
egenkapital af en vis størrelse.
Bærende principper
Det er centerets vurdering, at Havrebjerg G&IF kan
modtage tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen, idet renoveringen af køkkenet er
i overensstemmelse med følgende bærende principper for ansøgninger til puljen:
· Inddragelse af borgere: Foreningens medlemmer skal forestå det
praktiske arbejde i forbindelse med udskiftningen af køkkenet i klubhuset.
· Medfinansiering: Foreningens medlemmer stiller deres arbejdskraft
til rådighed for projektet. Foreningen har egenkapital til en vis
medfinansiering.
· Idrætspolitik: Idræt for alle aldre og niveauer.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at Udvalget bevilger et mindre beløb i tilskud fra Idræts- og
Fritidspuljen, fx 25.000 kr., så foreningen selv skal præstere en vis
egenfinansiering.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Godkendt.
17. Fællesrådet for Sct. Georgs Gilderne i Slagelse by - Tilskud til separering af kloak (B)
17. Fællesrådet for Sct. Georgs Gilderne i Slagelse by - Tilskud til separering af kloak (B)
Sagsnr.: 330-2017-92279 Dok.nr.: 330-2018-66614 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til en
ansøgning fra Fællesrådet for Sct. Georgs Gilderne i Slagelse by om tilskud på
57.000 kr. fra Idræts- og Fritidspuljen til separering af kloak.
Baggrund
Fællesrådet for Sct. Georgs Gilderne i Slagelse by har af
Slagelse Kommune fået påbud om at separere kloakken. Kløverhuset er et
spejderhus, ejet af Det Danske Spejderkorps, og har været lejet af fællesrådet
siden marts 2011.
Formålet med separeringen er at adskille regn- og spildevandet,
så rensningsanlægget ikke overbelastes. Separeringen er udført – idet det var
et krav, at det skulle være udført inden 1. oktober 2017. Projektet er en
nødvendighed for, at huset og især toiletterne kan fungere optimalt.
Fællesrådet oplyser i deres ansøgning, at det er bevist, at
aktive folk – her gildebrødre i alderen fra 35–90 år, hvor de fleste er
tidligere spejdere, der stadig ønsker at leve et aktivt liv, ikke er dem, der
ligger systemet til last.
Mange gildebrødre er også aktive som frivillige i andre
foreninger som Røde Kors, Kirkens Korshær, Stedet m.fl.
Fællesrådet for Sct. Georgs Gilderne i Slagelse by er ikke
godkendt som frivillig folkeoplysende forening, da deres formål og aktiviteter
ikke umiddelbart kan give dem status af folkeoplysende forening. Foreningen har
snarere karakter af interesseorganisation/arrangementsforening/støtteforening.
Fællesrådet for Sct. Georgs Gilderne i Slagelse by har 90
medlemmer over 25 år (35-90 år).
Fællesrådets formål er at:
· Administrere fælles lejemål og økonomi,
· Koordinere samarbejdet mellem de enkelte gilder,
· Udgive fælles blad og mødekalender,
· Repræsentere gilderne over for offentligheden.
De 90 gildebrødre mødes jævnligt i Kløverhuset (deres lejede
lokaler) for deltagelse i møder, foredrag og socialt samvær. Her planlægges
spejderløb og udarbejdes poster til spejderløbene. Fællesrådet afholder
spejderløb for ca. 100 spejdere i alderen 7-13 år med Kløverhuset som base
hvert år. Endvidere benytter spejderne også Kløverhuset for afholdelse af
fælles møder, bl.a. i forbindelse med sommerlejr. Kløverhuset stiller også
lokaler til rådighed for Dansk Flygtningehjælps landsindsamling.
Kløverhusets nærmeste nabo er Frederikshøj, og når der er
fælles friluftsgudstjenester får præsterne adgang til huset, så der er mulighed
for omklædning m.m.
Fællesrådets regnskab for 2016 viser et overskud på 16.773
kr., hvor de 142.745 kr. er indtægter, og 125.971 kr. er udgifter. Balancen
udviser pr 31.12.2016 en egenkapital på 117.689 kr.
Retligt
grundlag
Retningslinjerne for Idræts- og Fritidspuljen.
Handlemuligheder
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice ser følgende
muligheder:
A) Bevilge de ansøgte
57.000 kr. i tilskud til Fællesrådet fra Idræts- og Fritidspuljen til
separering af kloak.
B) Bevilge 56.273 kr. i
tilskud til Fællesrådet fra Idræts- og Fritidspuljen til de faktiske afholdte
udgifter til separering af kloak.
C) Bevilge et mindre
beløb i tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen, fx 15.000 kr., da foreningen ikke
er en godkendt frivillig folkeoplysende forening og selv skal præstere en vis
egenfinansiering.
D) Beslutte ikke at
imødekomme ansøgningen om tilskud til separering af kloak.
Vurdering
Administrationen vurderer, at Fællesrådet vil kunne opnå
tilskud fra Idræts- og fritidspuljen, da denne bl.a. støtter etablering eller
tilskud til renovering af eksisterende baner eller andre faciliteter.
Administrationen vurderer, at Fællesrådet i en vis
udstrækning selv skal finansiere separationen, da de indtægter, foreningen
ellers har, bliver doneret til andre foreninger, som i forvejen er omfattet af
tilskudsordninger under folkeoplysningsområdet, hvorfor Fællesrådet kan
betragtes som en støtteforening, hvor kommunen ikke har indflydelse på, hvem
donationerne tilfalder.
Bærende principper
Det er centerets vurdering, at Fællesrådet for Sct. Georgs
Gilderne i Slagelse by kan modtage tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen, idet
separering af kloakken er i overensstemmelse med følgende bærende principper
for ansøgninger til puljen:
- Børn
og unge: Fællesrådet arbejder for sunde interesser og bidrager til
spejderarbejdet – både med donationer og praktisk hjælp.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at Udvalget bevilger et mindre beløb i tilskud fra Idræts- og
Fritidspuljen, fx 15.000 kr., da foreningen ikke er en godkendt frivillig
folkeoplysende forening og selv skal præstere en vis egenfinansiering.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Godkendt.
18. Indkøb af bookingsystem til Fritidsafdelingen (B)
18. Indkøb af bookingsystem til Fritidsafdelingen (B)
Sagsnr.: 330-2017-60218 Dok.nr.: 330-2017-537748 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til
finansieringen af indkøb og drift af nyt booking- og tilskudssystem.
Baggrund
Med baggrund i Lov nr. 552 af
2/6 2014 § 3 om krav om en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning for
udlån/udleje af lokaler (bølge 2) og en platform, hvor der kan søges om diverse
tilskud (bølge 3), hvor løsningen skal opfylde krav om fx brugervenlighed,
tilgængelighed, NemLogin, mobil NemLogin, betalingsløsninger og integration til
virk.dk, finder Fritidsafdelingen det nødvendigt at investere i en ny
selvbetjeningsløsning, der kan leve op til disse krav.
Fritidsafdelingen har hidtil
anvendt en selvbetjeningsløsning fra Kommunebook. Denne har dog ikke været
tilstrækkelig i forhold til integration af nye systemer/krav om
selvbetjeningsløsninger og brugervenlighed/tilgængelighed.
Fritidsafdelingen og Center for
Teknologi og Digitalisering har undersøgt markedet for selvbetjeningsløsninger
på området, herunder løsninger, der er nemme for borgere og foreninger at
bruge, og som understøtter en effektiv administration. Der findes mange
it-løsninger, som i større eller mindre grad lever op til kravene i
udviklingsvejledningen vedr. brugervenlighed og tilgængelighed. Her tænkes
bl.a. på adgang fra mobil og tablet. Derudover lægger administrationen vægt på,
at løsningen skal være it-sikret, hvad angår implementering af nye systemer
samt udvikling af kommende behov.
Administrationen har et stort
ønske om, at den nye platform skal være så brugervenlig som mulig og også give
mulighed for, at borgere kan dyrke selvorganiseret idræt. Løsningen skal på en
og samme tid kunne være foreningsportal, hal- og lokalebookingsystem, tilskud-
og administrationssystem samt være integrationsportal for andre systemer såsom
skoleintra, låsesystemer, infotavler m.v.
Administrationen ønsker
endvidere, at det nye system skal give foreningerne mulighed for udarbejdelse
af foreningsregnskab, medlemsstyring, kontingentopkrævning, oprette egen
hjemmeside, medlemskort, sms-service, booke faciliteter og søge om diverse
tilskud på en platform, der er brugervenlig og overskuelig.
Udbuddet er stort og varieret.
Fritidsafdelingen og Center for Teknologi og Digitalisering vil derfor gå
sammen om at udarbejde et udbudsmateriale, der klart definerer behov og
fremtidsvisioner for en sådan it-løsning. Et sådant udbudsmateriale vil også
stille krav til ydelser som licens, drift, support for superbrugere og
foreninger, vedligeholdelse og videreudvikling af løsningen.
Retligt
grundlag
Lov nr. 552, Lov om ændring af forskellige bestemmelser om
ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til
offentlige myndigheder. Bølge 2 og 3, hvor der skal ske en overgang til
obligatorisk digital selvbetjening for borgere.
Handlemuligheder
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice ser følgende
muligheder:
A. Indkøb af portal
finansieres af overførte midler (550.000 kr)
B. Drift af portal
finansieres af Fritidsafdelingens eksisterende driftsbudget (300.000 kr)
C. Anden
finansiering besluttes
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at det for at kunne leve
op til de gældende digitaliseringskrav er nødvendigt at investere i en ny
digital platform. En platform, der vil gøre det mere tilgængeligt og nemt for
foreninger og enkeltpersoner at finde lokaler, der er ledige, og som samtidig
opfylder brugernes behov. Platformen skal fremstå som ”En indgang” for brugerne,
hvad enten brugerne ønsker en kommunal ydelse eller ønsker et
administrationssystem til foreningens eget virke. Et område, der er fremført i
Idrætspolitikken som et særligt fokuspunkt.
Administrationen anbefaler, at platformen skal være
gennemtestet og veletableret i andre kommuner. Det er endvidere vigtigt, at
platformen har en grafisk veludført løsning samt er fremtidssikret i forhold
til kommende digitaliseringsløsninger.
Administrationen vurderer, at et system med en god
administrationsløsning vil lette ikke kun foreningernes arbejde, men også gøre
administrationens arbejde mere effektivt og tidssvarende. Derudover kan
Entreprenørservice, Ejendomsservice og andre af Fritidsafdelingens
interessenter have stor gavn af en mere brugervenlig platform til brug for
arbejdstilrettelæggelse og lignende opgaver.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Indkøbet af portalen finansieres af de overførte midler
(550.000 kr.) og driften (i alt 300.000 kr.) findes i Fritids driftsbudget
(100.000 kr på eksisterende budget til foreningsportalen, 100.000 kr. på
aktiviteter og 100.000 kr. fra kulturområdets kommunikationsmidler.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at den skitserede finansiering til indkøb og drift af nyt bookingsystem
godkendes
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Godkendt.
Bookingsystemets brugerflade bliver et tema på dialogmødet
med SIR den 4. april 2018.
19. Emner til pressen (B)
19. Emner til pressen (B)
Sagsnr.: 330-2017-89840 Dok.nr.: 330-2018-43683 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte hvilket/hvilke af
mødets punkter, der skal laves presseomtale på.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 6. marts 2018:
Fraværende:
Ebbe Jens Ahlgren (V), Helle Jacobsen (V)
Drøftet.