Kultur- og Fritidsudvalget (2018-2021) – Referat – 6. oktober 2020



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-89787               Dok.nr.: 330-2019-508241                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.    at  Dagsordenen godkendes
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 6. oktober 2020:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Godkendt.

2. Slagelse Musikhus - evaluering af driftsaftale for 2018-20 (B)

2.     Slagelse Musikhus - evaluering af driftsaftale for 2018-20 (B)

Sagsnr.: 330-2020-111421             Dok.nr.: 330-2020-329770                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet, at evaluering af driftsaftale med Slagelse Musikhus og Badeanstalten tages til efterretning.
Baggrund
1. januar 2018 overgik Slagelse Musikhus og Badeanstalten fra at være en kommunal institution til at være selvejende og drevet som erhvervsdrivende fond.
Overgangen udsprang af beslutning fra Budget 2016, hvor Byrådet ønskede, at der skulle ske en professionalisering af Musikhuset, herunder udpegning af en professionel bestyrelse med kulturfaglige og virksomhedsdriftsfaglige kompetencer.
Slagelse Kommune indgik en treårig aftale om tilskud til Musikhuset for perioden 2018-2020. Medio 2020 skal aftalen om driftstilskud og de foregående års aktiviteter evalueres af Slagelse Kommune. Evalueringen skal forelægges for Slagelse Byråd og bestyrelsen for fonden for Musikhuset. Evalueringen er vedlagt sagen som bilag.
Den treårige aftale (vedlagt) med Musikhuset beskriver de aktiviteter, der er grundlag for aftalen. Aktiviteterne spænder fra konkrete mål om min. 50 koncerter og arrangementer om året, arrangementer målrettet børn og unge, samarbejder med Musikskolen og øvrige kommunale og regionale kulturaktører. Alle aktiviteter understøtter Musikhusets rolle som musikalsk kraftcenter, der medvirker til at markedsføre Slagelse Kommune.
Evalueringen tager udgangspunkt i årsberetningerne for 2018 og 2019 fra Slagelse Musikhus (vedlagt).
Inden aftalens udløb skal der indgås ny aftale for 2021 og frem. Udkast hertil behandles i Kultur- og Fritidsudvalget i løbet af efteråret 2020.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens principper for tilskud til kulturinstitutioner. Kompetenceplanen for Slagelse Kommune angiver, at det relevante fagudvalg har kompetencen for indgåelse af driftsaftaler med selvejende institutioner.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    indstille til Byrådet, at evaluering af driftsaftale med Slagelse Musikhus og Badeanstalten tages til efterretning
b)    bede administrationen uddybe evalueringen.
Vurdering
Aktiviteter:
Det er administrationens vurdering, at aktiviteterne i Musikhuset, som fremgår af de to årsberetninger, fuldt ud opfylder aftalens mål og krav. Musikhuset er en aktiv og markant kulturaktør, der - i kraft af et stort og varieret udbud af koncerter, shows m.m. - bidrager til at opfylde kommunens vision om oplevelser, der gør kommunen attraktiv at bo i og bidrager til øget bosætning.
Som professionel kulturinstitution understøtter Musikhuset det lokale musikliv, hvor især unge talenter og lokale bands kan prøve kræfter med det professionelle miljø.
Administrationen vurderer, at Musikhuset er et kulturelt fyrtårn for kommunen, hvor et engageret samarbejde med aktører i hele landet bidrager til at sætte kommunen ”på landkortet”. I forlængelse af overgangen til selveje har Fonden Slagelse Musikhus udviklet den kommercielle del af driften og udvidet samarbejdet med en række erhvervsaktører. Lukkede arrangementer falder uden for driftsaftalen med Slagelse Kommune, men bidrager positivt til driften og udviklingen af Musikhuset.
Musikhuset har løbende arbejdet på at blive regionalt spillested; en titel, der yderligere vil styrke Musikhusets position som betydningsfuld aktør såvel i regionen som i hele landet. Musikhusets ansøgning for perioden 2021-2024 blev ikke imødekommet, og institutionen har mulighed for at søge igen for perioden fra og med 2025.
Derudover bidrager Slagelse Musikhus til udviklingen af kulturlivet generelt i kommunen gennem bl.a. deltagelse i kulturlederforum, gennemførelse af arrangementer som De Dødes Nat og Skt. Michaels Nat, og samarbejde med bl.a. Slagelse Musikskole, SDU og EASJ.
Økonomi:
Musikhuset opnåede et overskud i 2018 på ca. 200.000 kr. og i 2019 var overskuddet ca. 145.000 kr.
Årets resultat i 2020 er vanskeligt at estimere pga. lukkeperioden som følge af Covid19.
Musikhuset er stærkt udfordret af usikkerheden om mulighederne for afvikling af efterårets koncerter og arrangementer samt de betingelser, der vil gælde for det. Musikhuset har foreløbig refunderet over 24 % af billetsalget på de arrangementer, der er aflyst eller flyttet. Alt øvrigt billetsalg gik stort set i stå 11. marts, og Musikhuset vurderer, at gæsterne afventer udmelding om nye betingelser for forsamlinger, koncertsale og spillesteder.
Flere koncerter er flyttet frem til foråret 2021; derfor vil konsekvenserne for billetsalget og eventuelle kapacitetsrestriktioner også kunne mærkes i 2021.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Tilskuddet udgjorde i 2018 3.760.000 kr. Beløbet reduceres med 50.000 kr. årligt.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet, at evaluering af driftsaftale med Slagelse Musikhus og Badeanstalten tages til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 11. august 2020:
Fraværende: 
Sagen udsat med henblik på indhentning af yderligere oplysninger, herunder regnskaber for 2018-19.
Genoptaget
Regnskab for 2018 og 2019 samt overblik over takster for både Slagelse Musikhus, Badeanstalten og Slagelse Teater for 2020 er vedhæftet som yderligere bilag.
Jf. vedtægterne for Fonden Slagelse Musikhus består bestyrelsen af 6 medlemmer, det ene medlem er den til enhver tid værende kulturchef, eller tilsvarende stillingsbeskrivelse i Slagelse Kommune. Den tidligere chef for Kultur, Fritid og Borgerservice Mette Mandrup har siden januar fungeret som kommunens repræsentant i bestyrelsen, efter godkendelse af borgmesteren, da der pga. pågående organisations-udviklingsprojekt ikke er udpeget en afløser for Mette Mandrup. Slagelse Musikhus er som erhvervsdrivende fond ikke forpligtet til at have kommunal repræsentation i bestyrelsen, men kan vælge dette i kraft af det store kommunale tilskud. Ligeledes kan Slagelse Kommune stille som vilkår for et kommunalt tilskud, at kommunen er repræsenteret i bestyrelsen ved enten byrådspolitiker eller medarbejder.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
2.    at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet, at evaluering af driftsaftale med Slagelse Musikhus og Badeanstalten tages til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 1. september 2020:
Fraværende: 
At 2: Udsat til næste møde | udvalget ønsker sagen behandlet først på dagsordenen.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 6. oktober 2020:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Udvalget besluttede at udsætte sagen mhp at få besvaret konkrete spørgsmål samt at få mulighed for dialog med repræsentanter fra Musikhusets bestyrelse om de fremtidige driftsvilkår.

3. Forslag til udviklingsprojekter 2020-2021 (B)

3.     Forslag til udviklingsprojekter 2020-2021 (B)

Sagsnr.: 330-2020-138743             Dok.nr.: 330-2020-376246                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, om det ønsker at igangsætte de foreslåede udviklingsprojekter.
Baggrund
Isenstein Samlingen
I 1987 fik det tidligere Korsør Kommune overdraget kunstneren Harald Isensteins efterladte værker af hans enke. Samlingen, som rummer over 7000 værker, overgik til Slagelse Kommune med kommunesammenlægningen. I 2017 besluttede Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, at Kongegaarden, hvor samlingen har til huse, skulle varetage samlingen for kommunen.
Kongegaarden foreslår at igangsætte et større udviklingsprojekt omkring Isenstein Samlingen. Der er dels behov for en registrering, opdatering og professionalisering af samlingen og dels mulighed for en reaktivering, formidling og udstilling af samlingen. Forslag til udviklingsprojekt, indeholdende budget, er vedlagt sagen som bilag.
Registrering, opdatering og professionalisering af samlingen omfatter en registrering af de 2000 værker, som mangler en opdatering af tekster og andet skriftligt materiale om samlingen, samt at de væsentligste værker fotograferes. 
Et sådant arbejde vil sikre, at samlingen kan præsenteres ordentligt på Kongegaardens hjemmeside og overfor både nationale og internationale aktører med interesse i Isenstein. Dette er grundlaget for, at samlingen i højere grad kan komme i spil formidlingsmæssigt, både på Kongegaarden, men også som udlån til andre udstillinger og i kunsthistoriske sammenhænge.
Reaktivering, formidling og udstilling af samlingen har som målsætning at formidle samlingen professionelt, både lokalt, nationalt og internationalt. For at reaktivere samlingen og gøre den aktuel og vedkommende for dagens borger foreslår Kongegaarden at bringe den i samspil med aktuelle kunstnere, der udvikler nye udstillinger med Isensteins værker og kunstnerens egne nye værker.
Tidslommen – Antvorskov Klosterruin og Fæstningen i Korsør
I 2018 udgav Slagelse Kommune og Museum Vestsjælland formidlingsappen Tidslommen, der gennem augmented og virtual reality, spilforløb, video og audio walks levendegør historien på det sted, hvor den rent faktisk fandt sted. I Slagelse Kommune er der lavet indhold på Antvorskov Klosterruin og Fæstningen i Korsør. En lang række nye lokationer er siden kommet til på appen – museer, naturparker, nationalparker o.l.
Siden indholdet om Antvorskov Klosterruin og Fæstningen i Korsør blev udviklet, er der udviklet et nyt system til appen. Museum Vestsjælland foreslår at flytte det nuværende indhold over i dette system, da det vil lette det fremtidige vedligehold af indholdet og dermed gøre dette billigere. Derudover er det nye system en bedre designløsning, hvilket vil kunne tiltrække flere brugere, og det nye system indeholder et dynamisk hjælpesystem, der vil sikre, at appen er tilgængelig for en bredere målgruppe.
Samarbejde mellem Museum Vestsjælland og Korsør By- og Overfartsmuseum
Museum Vestsjælland og By- og Overfartsmuseet har igennem en årrække været i dialog om et muligt samarbejde omkring registrering af By- og Overfartsmuseets omfangsrige samling. Senest mødtes de to museer med Kulturafdelingen og formanden for Kultur- og Fritidsudvalget den 10. august 2020. På baggrund af dialogen foreslår Museum Vestsjælland to mulige modeller for samarbejde om registrering og søger om midler til dette samarbejde. Forslag til samarbejde er vedlagt sagen som bilag.
Model 1 for samarbejde beskriver, hvordan Museum Vestsjælland bistår By- og Overfartsmuseet med registrering. Det kan f.eks. være i form af kurser for museets frivillige og hjælp til organisering af registreringen. De to museer skal være i yderligere dialog for at afklare det præcise indhold, men der ønskes afsat en økonomisk ramme til samarbejdet.
Model 2 indbefatter, at Museum Vestsjælland foretager registreringen.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtsreglerne om kommunal støtte til kulturområdet.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    Beslutte, om udvalget ønsker at igangsætte forslag om udvikling af Isenstein Samlingen.
b)    Beslutte, om udvalget ønsker at igangsætte forslag om udvikling af Tidslommen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at Kongegaardens forslag til registrering, opdatering og professionalisering af samlingen er en nødvendig indsats, hvis Slagelse Kommune ønsker, at samlingen i fremtiden i højere grad skal formidles og fungere som et aktiv for kommunen.
Forslaget om reaktivering, formidling og udstilling af samlingen vil netop være en indsats, der professionelt og på en nyskabende måde arbejder med formidlingen af samlingen.
Kulturafdelingen vurderer, at en opdatering af indholdet i Tidslommen vil betyde, at appen i højere grad benyttes, og i fremtiden vil være lettere at udvikle eventuelt yderligere indhold til.
Kulturafdelingen vurderer, at et samarbejde mellem By- og Overfartsmuseet og Museum Vestsjælland vil styrke By- og Overfartsmuseets formidling af Korsørs spændende historie som overfartsby. Kulturafdelingen vurderer, at det for nuværende vil give bedst mening at afsætte en økonomisk ramme for samarbejdet som beskrevet i model 1, hvilket vil opstarte et samarbejde mellem de to museer og hjælpe By- og Overfartsmuseets frivillige til selv at gennemføre registreringen på bedste vis.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Foreslås finansieret af udvalgets udviklingsmidler. På nuværende tidspunkt er der 750.000 kr. ikke-disponerede udviklingsmidler i 2020.
Isenstein Samlingen – Kongegaarden:
Registrering, opdatering og professionalisering = 275.000 kr.
Reaktivering, formidling og udstilling = 225.000 kr.
Tidslommen – Museum Vestsjælland:
Projektledelse, trailere m.v. = 105.000 kr.
Samarbejde mellem Museum Vestsjælland og Korsør By- og Overfartsmuseum:
Model 1 = 65.000 kr.
Model 2 = endnu uafklaret, da den indledende gennemgang af samlingen vil give et bud på omfanget, men minimum 5 årsværk.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter hvilke at de foreslåede udviklingsprojekter udvalget ønsker at igangsætte.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 6. oktober 2020:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Udvalget godkendte
* at bevilge 275.000 kr. til registrering, opdatering og professionalisering af Isenstein-samlingen, Kongegaarden,
* at bevilge 105.000 kr. til Tidslommen, Museum Vestsjælland og
* at bevilge 65.000 kr. til samarbejde mellem Museum Vestsjælland og Korsør By og Overfartsmuseum.
Ansøgningen om reaktivering, formidling og udstilling af Isenstein-samlingen tages op på møde i februar 2021.

4. Sjællands Teater - godkendelse af endelig egnsteateraftale (B)

4.     Sjællands Teater - godkendelse af endelig egnsteateraftale (B)

Sagsnr.: 330-2018-39693               Dok.nr.: 330-2020-376822                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til den endelige egnsteateraftale 2021-2024 for Sjællands Teater.
Baggrund
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på udvalgsmødet d. 14. januar udkast til egnsteateraftale, og på udvalgsmødet d. 5. maj bakkede udvalget op om, at dette udkast blev indarbejdet i en fælles egnsteater-ansøgning med Holbæk Kommune.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg har nu godkendt aftaleudkast til egnsteateraftale for Sjællands Teater 2021-2024 med Holbæk og Slagelse Kommune som tilskudskommuner, under forudsætning af at der foretages enkelte justeringer i aftaledokumentet. Derudover bifalder Projektstøtteudvalget ambitionen om at skabe et scenekunstnerisk kraftcenter på Sjælland ved fusionen mellem de to eksisterende egnsteatre i Holbæk og ved samarbejdet mellem Holbæk og Slagelse Kommune.
På den baggrund foreligger nu en endelig aftale, som skal godkendes politisk af Kultur- og Fritidsudvalget i Slagelse Kommune. Den endelige aftale er vedlagt sagen som bilag.
En tilsvarende sag bliver behandlet i Holbæk Kommunes Udvalg for Kultur og Fritid den 7. oktober 2020.
Projektstøtteudvalgets bemærkninger, som er indarbejdet i den endelige aftale
Konkret har Projektstøtteudvalget ønsket nedenstående indarbejdet som mål for teatret i egnsteateraftalen. Dette er indarbejdet i den aftale, som er vedlagt sagen:
-      i forbindelse med de seneste evalueringer af de to egnsteatre blev det blandt andet anbefalet, at der blev sat fokus på en tydeligere kunstnerisk identitet, øget metodebevidsthed samt sikring af et højere kunstnerisk niveau. Dette ønskes indskrevet som mål i egnsteateraftalen.
-      at teatrets faglige og kunstneriske udvikling samt den øvrige målopfyldelse løbende følges, vurderes og evalueres af ekstern evaluator. Der skal sikres en årlig dialog mellem teatrets daglige ledelse, bestyrelsen og tilskudsydende kommuner vedrørende teatrets faglige og kunstneriske udvikling.
Videre proces
Når aftalen er godkendt i både Holbæk Kommune, Slagelse Kommune og teatrenes bestyrelser, vil den blive sendt til Kulturministeriet.
Herefter vil aftalen være gældende fra 1. januar 2021 til og med 31. december 2024. I denne periode vil staten yde et statsligt tilskud til Sjællands Teater jf. aftalen.
Retligt grundlag
Lov om scenekunst - LBK 30 af 14/01/2014.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    beslutte at godkende den endelige egnsteateraftale 2021-2024 for Sjællands Teater.
b)    beslutte ikke at godkende den endelige egnsteateraftale 2021-2024 for Sjællands Teater.
Vurdering
Med indgåelse af en egnsteateraftale med Sjællands Teater styrker Slagelse Kommune det professionelle kulturliv i kommunen, hvilket er et af fokusområderne i kommunens kulturstrategi.
Kulturafdelingen vurderer, at Sjællands Teater som ny, større teateraktør i Slagelse Kommune vil bidrage positivt til kulturlivet i kommunen. Ikke kun i form af forestillinger på Slagelse Teater, men som et teaterfagligt supplement, der kan indgå samarbejder med andre dele af kulturlivet, men også med f.eks. skole-, daginstitutions- eller ældreområdet. Derved kan Sjællands Teater også medvirke til at styrke fokusområderne Børn og Unge i kommunens kulturstrategi.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på udvalgsmødet 14. januar at afsætte et nettobeløb på 1.000.000 kr. årligt i tilskud til en egnsteateraftale for 2021-2024.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget godkender den endelige egnsteateraftale 2021-2024 for Sjællands Teater.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 6. oktober 2020:
Fraværende:  Ebbe Jens Ahlgren (V), Jørgen Andersen (A)
Godkendt, under forudsætning af tilsvarende politisk godkendelse i Holbæk Kommune.

5. Sjællands Teater 2021 - principdrøftelse (D)

5.     Sjællands Teater 2021 - principdrøftelse (D)

Sagsnr.: 330-2018-39693               Dok.nr.: 330-2020-387420                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte principper for Sjællands Teaters leje af Slagelse Teater i 2021.
Baggrund
Kultur– og Fritidsudvalget har igennem 2019 og 2020 arbejdet med udviklingen af et egnsteater i Slagelse Kommune hjemmehørende på Slagelse Teater for herigennem at skabe mere liv på teatret og udvikle kommunens samlede kulturliv og –tilbud til borgerne.
Statens Kunstfond har godkendt samarbejdet mellem Holbæk og Slagelse Kommune om Sjællands Teater som egnsteater med få ændringer til aftalen. Den tilrettede egnsteateraftale fremlægges til Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse på nærværende udvalgsmøde.
Sjællands Teaters faste årlige egenproducerede forestilling på Slagelse Teater vil være en familieforestilling, som også henvender sig til kommunens skoler. Teatrets erfaringer fra mange års lignende program i Holbæk Kommune er, at skolerne i højere grad har plads i deres skemaer til eksempelvis at benytte teatertilbud i 1. halvår. Sjællands Teater har derfor planlagt forestilling på Slagelse Teater i slutningen af vinteren 2021, hvor der var ledige pladser i bookingkalenderen. Teatret ønsker at benytte teatret til forestilling i marts 2022. Der vil både være tale om øve- og spilledage.
Sjællands Teater ønsker derudover at benytte Slagelse Teater til 4-5 årlige stand-up shows samt fem seniorsaloner og fire champagnesaloner. Teatret er fleksible med planlægningen af disse arrangementer ift. andre aktørers planlægning.
De nuværende takster for Slagelse Teater afhænger af, om lejeren er kommerciel/erhverv eller en af de faste lokale lejere af teatret – Oplysningsforbundet/VUC, kommunens institutioner/skoler, Musikskolen, Vestsjællands Teaterkreds og Musicalscenen – som også har forskellige lejesatser afhængig af, hvilke behov der er til lejen, og som alle har benyttet teatret gennem en længere årrække. Taksterne er vedlagt sagen som bilag.
Forpagteren benytter teatret gratis.
Takster på Slagelse Teater er siden indgåelsen af forpagtningsaftalen med Slagelse Musikhus i 2018 fastsat i samråd mellem Kulturafdelingen og forpagteren af Slagelse Teater. De nuværende takster har udgangspunkt i de politisk godkendte takster for 2017 for Slagelse Teater for de ovenover nævnte lejere.
Den nuværende forpagtningsaftale udløber ved udgangen af 2021, og da egnsteatret er nye aktører på Slagelse Teater allerede fra 2021, ønsker Kulturafdelingen at involvere udvalget i lejefastsættelsen for 2021. Denne sag giver udvalget mulighed for at drøfte forskellige principper for lejevilkår forud for en senere beslutningssag.
Følgende principper kunne ligge til grund for lejevilkår:
-      Sjællands Teater lejer til samme takst som kommercielle aktører.
-      Sjællands Teater lejer til samme takst som kommunale aktører, herunder Musikskolen.
-      Sjællands Teater lejer til samme takst som Vestsjællands Teaterkreds, der kun har spilledage på teatret, og som selv har scenemester.
-      Sjællands Teater lejer til samme takst som Musicalscenen, der kun betaler for forestillingsdage og ikke øvedage.
-      Sjællands Teater betaler ikke leje for brug af Slagelse Teater.
-      Sjællands Teaters lejevilkår afhænger af typen af arrangement – forskel ift., om det er teatrets egne produktioner, saloner eller stand-up.
Forpagterens, i 2021 er dette Slagelse Musikhus, indtjening på udlejning vil afhænge af de valgte lejevilkår.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan beslutte at,
-      Takster for kommercielle aktører skal ligge til grund for forslag til Sjællands Teaters leje.
-      Takster for kommunale aktører, herunder Musikskolen, skal ligge til grund for forslag til Sjællands Teaters leje.
-      Takster for Vestsjællands Teaterkreds skal ligge til grund for forslag til Sjællands Teaters leje.
-      Takster for Musicalscenen skal ligge til grund for forslag til Sjællands Teaters leje.
-      Sjællands Teater ikke skal betale leje for brug af Slagelse Teater.
-      Typen af arrangement skal ligge til grund for forslag til Sjællands Teaters leje.
-      At andre vilkår skal ligge til grund for forslag til Sjællands Teaters leje.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at Slagelse Kommune med indgåelse af en egnsteateraftale med Sjællands Teater styrker det professionelle kulturliv i kommunen, hvilket er et af fokusområderne i kommunens kulturstrategi. Derudover kan Sjællands Teater også medvirke til at styrke fokusområderne Børn og Unge i kommunens kulturstrategi ved at indgå samarbejder med andre dele af kulturlivet, men også med f.eks. skoler og daginstitutioner.
Men teatret er også en ny aktør blandt kommunens kulturliv, der, på udvalgets ønske, skal etablere sig fra bunden i Slagelse Kommune. Dette bliver en spændende proces, hvor mange nye muligheder vil opstå i løbet af den første 4-årige aftaleperiode, og hvor nye samarbejder skal opdyrkes, men hvor også erfaringer, både gode og dårlige, vil gøres.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter vilkår for Sjællands Teaters leje af Slagelse Teater i 2021 og peger på en eller flere handlemuligheder, som udvalget ønsker belyst nærmere.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 6. oktober 2020:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Udvalget besluttede at bede administrationen udarbejde beslutningsoplæg, der bygger på, at typen af arrangementer skal ligge til grund for forslag til leje for Sjællands Teater.

6. Proces Slagelse Teater (B)

6.     Proces Slagelse Teater (B)

Sagsnr.: 330-2020-35012               Dok.nr.: 330-2020-377783                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte proces for ny forpagtningsaftale for Slagelse Teater 2022-2024.
Baggrund
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på udvalgets møde d. 11. august 2020 at forlænge den nuværende forpagtningsaftale på Slagelse Teater med Slagelse Musikhus i et år. Forud for denne beslutning var gået en evaluering af den nuværende forpagtning af teatret. Udvalget ønskede derudover et forslag til proces omkring bortforpagtning efter forlængelsen.
Denne sag fremlægger forslag til proces.
Kulturafdelingen foreslår, at der etableres en arbejdsgruppe, der har til opgave at drøfte følgende:
·         Model for samarbejde mellem aktørerne på teatret og fremtidig forpagter.
·         Profil for Slagelse Teater.
·         Behov ift. fremtidig forpagters rolle.
Arbejdsgruppen får efterfølgende mulighed for at fremlægge resultatet af drøftelserne for Kultur- og Fritidsudvalget. Arbejdet faciliteres af Kulturafdelingen.
Forslag til proces er vedlagt sagen som bilag.
Arbejdsgruppen kan enten sammensættes af alle de aktører, der i dag benytter teatret (arbejdsgruppe 1), eller fokusere på de aktører, der i fremtiden har sin daglige gang på teatret (arbejdsgruppe 2).
Arbejdsgruppe 1 ville bestå af:
-      Slagelse Musikhus
-      Vestsjællands Teaterkreds
-      Sjællands Teater
-      Musicalscenen
-      VUC
-      Eksterne lejere (muligvis repræsenteret af Slagelse Musikhus, da de som forpagtere har tæt dialog med disse)
Arbejdsgruppe 2 ville bestå af:
-      Slagelse Musikhus
-      Vestsjællands Teaterkreds
-      Sjællands Teater
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan vælge at
a)    Godkende forslag til proces.
b)    Beslutte en anden proces.
c)    Beslutte sammensætningen af arbejdsgruppen.
Vurdering
Forpagtningen af Slagelse Teater indbefatter en lang række opgaver, som rækker ud over blot at administrere udlejningen af teatret. Der er løbende dialog med (potentielle) lejere, tilstedeværelse i huset ved arrangementer, teknisk support, dialog med kommunen omkring drift og udvikling af huset, drift af café og garderobe og meget andet.
Den gennemførte evaluering pegede på styrker og svagheder ved den nuværende ordning. En arbejdsgruppe, der drøfter de foreslåede spørgsmål, vil bidrage med input til den fremtidige ordning.
Fordelen ved arbejdsgruppe 1 vil være, at gruppen kan komme bredt rundt om de mange aspekter ved teatrets drift. Arbejdsgruppe 2 vil kunne give et mere fokuseret bud på de daglige aktørers samspil omkring teatret.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslag til proces.
2.    at Kultur- og Fritidsudvalget vælger, hvilken sammensætning af arbejdsgruppe udvalget ønsker.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 6. oktober 2020:
Fraværende:  Ebbe Jens Ahlgren (V), Jørgen Andersen (A)
At 1: Godkendt.
At 2: Udvalget godkendte Model 1 suppleret med deltagelse af de interessenter, der kunne være interesseret i at bruge teateret.
Udvalget holdes løbende orienteret i processens forløb.

7. Atletikanlæg - udskiftning af overflader (O)

7.     Atletikanlæg - udskiftning af overflader (O)

Sagsnr.: 330-2020-21717               Dok.nr.: 330-2020-377724                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om, hvornår overfladerne på kommunens to atletikanlæg påregnes udskiftet samt om den forventede økonomi i den forbindelse.
Baggrund
Orienteringen skal ses i sammenhæng med sag om kunstgræsbaner, som var på i august 2020, hvor Kultur- og Fritidsudvalget også ønskede at få et overblik over atletikanlæggene.
På den baggrund orienteres Kultur- og Fritidsudvalget om forventninger til udskiftning af banernes overflade på atletikanlæggene.
Slagelse Kommune har 2 atletikanlæg. Et i Korsør med 6 baner og et i Slagelse med 4 baner.
Slagelse er nyetableret i 2013, og Korsør er reetableret i 2009.
Generelt set er det vanskeligt at påføre et præcist antal år for holdbarhed og behov for udskiftning, idet det afhænger af brug, vejr og driftstiltag. Førhen kunne banerne holde op til 10 år som følge af den maling, der blev brugt til at vedligeholde med, men i dag forventes kun op til 5 år, da malingen indeholder færre kemikalier og skal være miljøvenlig, jfr. lovkrav, og derfor ikke er så slidstærk.
Korsør Atletikanlæg (6 baner)
Overfladen på atletikanlægget er slidt og trænger til udskiftning, hvilket burde være sket i 2020, så aktiviteterne på området fortsat kan have gode rammer. En ny belægning og opstregning vil tilgodese foreningslivet og de aktive skoleliv, herunder idrætsundervisningen i området.
Korsør Atletikanlæg er på som særskilt punkt til anlægsønsker for 2021 med ny belægning estimeret til 935.000 kr.
Slagelse Atletikanlæg (4 baner)
Overfladen trænger til udskiftning. Der er løbende udbedret for lunker og malet for at forbedre vandgennemtrængning. En ny belægning vil, som for Korsør, også her tilgodese foreningslivet og de aktive skoleliv, herunder idrætsundervisningen i området.
Overfladen på Slagelse Atletikanlæg bør også udskiftes i 2021 og er med 2 baner mindre end Korsør Atletikanlæg estimeret til 650.000 kr.
Årstal og økonomi på de 2 atletikanlæg er vejledende. Dog anbefales det, at renoveringerne gennemføres som anbefalet, idet der vil være mulighed for et stort efterslæb og merudgifter, hvis renoveringerne udskydes.
Den påførte økonomi indeholder omkostninger til udskiftning af toplaget (optagning og indlevering til deponi), afretning og forberedelse af bund, sprøjtning samt udlægning af nyt toplag og certificering. Det vil sige udskiftning til en tilsvarende løsning som den eksisterende. Ønskes udskiftning til anden løsning, kræver det naturligvis en konkretisering og prissætning heraf.
Retligt grundlag
Kommunen kan jf. kommunalfuldmagten etablere og drive idrætsfaciliteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan vælge at tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Administrationen vurderer, at der løbende er behov for at se på udskiftningstidspunktet for toplaget samt økonomien i den forbindelse. Det forventes, at begge toplag bør udskiftes i 2021. Kultur- og Fritidsudvalget er tidligere blevet orienteret om kunstgræsbaner og om atletikstadion i Korsør jfr. anlægsønsker som nævnt ovenfor.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Anslået økonomi 1.585.000 kr.
Såfremt midlerne ikke indgår i budgetforliget, kan en del af finansieringen evt. tænkes ind, når Budget 2018 pkt. 36 skal udmøntes for 2021. Dette sker på udvalgsmødet i november.
Der er ingen personalemæssige konsekvenser.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 6. oktober 2020:
Fraværende:  Ebbe Jens Ahlgren (V), Jørgen Andersen (A)
Taget til efterretning.

8. Kunstgræsbane B73 (B)

8.     Kunstgræsbane B73 (B)

Sagsnr.: 330-2020-1664                 Dok.nr.: 330-2020-365583                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte toplaget med infill (SBR (gummigranulat) eller kork), og hvilke optioner der skal etableres på den nye kunstgræsbane ved B73.
Baggrund
Med udgangspunkt i Budget 2020 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget på udvalgsmødet den 5. maj 2020 at godkende dispositionsforslaget for en ny kunstgræsbane ved fodboldklubben B73.
Den nye kunstgræsbane vil bestå af en 11-mands kunstgræsbane med fuldt opmærkede 5-mands- og 8-mandsbaner, der vil tilgodese klubbens mere end 600 medlemmer. Klubbens ønske er, udover muligheden for flere timer på græs i vinterperioden, mest muligt græsareal generelt. Dette indebærer, at projektforslaget viser en kunstgræsbane, som er placeret således, at der udover kunstgræsbanen vil være så meget græsareal som muligt.
I nedenstående er der opstillet fire løsningsmodeller:
Beskrivelse
Økonomi
Model a): Giver den nødvendige træningsfacilitet, men har ulemper for brugerne og ift. den praktiske drift.
Bane med træningsbelysning (125 lux) og kun nødvendigt sikkerhedsareal.
Ved brug af hele banen lagres ekstramål udenfor kunstgræsbanen, og ved sne lagres på en del af banearealet.
4.950.000
Model b): Giver den nødvendige træningsfacilitet og har stordriftsfordele ift. drift af anlægget.
Bane med træningsbelysning (125 lux) og med ekstraareal til mål mm. og sne (2 meter på begge langsider)
5.050.000
Model c): Løsningen bygger ovenpå fordelene i model b samt giver bedre betingelser for brugerne og for drift og miljøhensyn.
Bane med træningsbelysning (125 lux), ekstraareal, adgangs- og driftsvej og granulatsluse.
5.390.000
Model d): Bygger ovenpå model c, men sikrer derudover fuld kampfacilitet fra start ift. lys og scoretavle.
Bane som model c, men med mere lys (250 lux) og scoretavle.
5.500.000
Yderligere beskrivelse af modellerne kan ses i bilag 330-2020-385400. Herudover er det miljømæssige perspektiv på de forskellige toplag med infill beskrevet i bilag 330-2020-384437.
Tilvalgsmodel: I stedet for gummigranulat i model a – d kan der vælges at anvende kork-granulat i alle modellerne. Dette vil betyde en ekstraudgift både ift. anlæg (ca. 530.000 kr.) og drift (100.000 kr.).
Efter anbefaling fra rådgiver, og for at opnå den bedst mulige pris, er den nye kunstgræsbane delt i to udbud, anlægsarbejder og kunstgræs. I tillæg indeholder kunstgræsentreprisen pris på to forskellige systemløsninger, SBR (gummigranulat) og kork for at få belyst økonomien knyttet til de to løsninger.
Fire entreprenører er forespurgt om pris på anlægsarbejderne, og tre entreprenører er forespurgt på kunstgræsarbejderne. Samtlige entreprenører har budt på opgaven, og alle bud er uden forbehold. Der er i udbuddene også bedt om en række optionspriser, som gør det muligt at skalere projektet.
Projektet udskydes til 2021 pga. tilpasninger af udbuddet, hvilket har haft konsekvenser for fremdriften, da det ikke er muligt at lave toplag på kunstgræsbaner i vinterhalvåret.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens principper, der giver kommunen hjemmel til drift, vedligehold og udvikling af idrætsfaciliteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
1.    Beslutte model a: etablering af et SBR toplag og træningsbelysning (125 lux).
2.    Beslutte model b: etablering af et SBR toplag, træningsbelysning (125 lux) og ekstraareal.
3.    Beslutte model c: etablering af et SBR toplag, træningsbelysning (125 lux), ekstraareal, adgangs- og driftsvej og granulatsluse.
4.    Beslutte model d: etablering af et SBR toplag, ekstraareal, adgangs- og driftsvej og granulatsluse samt mere lys (250 lux) og scoretavle.
5.    Beslutte etablering af ovenstående modeller med tilføjelse om ændring af toplaget til et infill med kork.
Vurdering
Administrationen anbefaler model c, da den giver den nødvendige trænings- og kampfacilitet samtidig med, at der er bedre betingelser for brugerne, og der kan udnyttes stordriftsfordele ift. drift og vedligeholdelse af anlægget. Der kan evt. på et senere tidspunkt udvides med lys og scoretavle, så der kan sikres fuld kampfacilitet som i model d, hvis det ønskes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Skema er udarbejdet ud fra administrationens anbefaling om valg af model c:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2020
2021
2022
2023
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift – Fritid
5.1
-500
 
 
 
Anlæg – B73 (Banefaciliteter)
5.1
-4.438
5.390
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Kassen
 
4.938
-5.390
 
 
Vælges model C, vil det jf. ovenstående skema give en kassefinansiering på 452.000 kr.
Kassefinansieringen i model A, B, og D vil være hhv. 12.000 kr., 112.000 kr. og 562.000 kr.
Tilvalgsmodellen kan anvendes i kombination med de øvrige modeller og vil udover ovenstående beløb koste yderligere 530.000 kr. i anlægsudgift, der også skal finansieres af kassen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter handlemulighed 3: model C, etablering af et SBR toplag, træningsbelysning (125 lux), ekstraareal, adgangs- og driftsvej og granulatsluse.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 6. oktober 2020:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Udsat til næste møde.

9. Udbygning og renovering af svømmehaller - godkendelse af organisering og faseopdeling (B)

9.     Udbygning og renovering af svømmehaller - godkendelse af organisering og faseopdeling (B)

Sagsnr.: 330-2020-7685                 Dok.nr.: 330-2020-251809                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om det vil godkende administrationens forslag til faseopdeling af anlægsprojekterne, organisationsdiagram, grundlæggende principper samt foreløbig tidsplan for den kommende fase af projektet.
Baggrund
På Byrådsmødet den 25. maj 2020 behandlede udvalget sagen om udbygning og renovering af svømmehaller, hvor de skulle vælge en samlet løsning og prioritering af tiltag.
Byrådet godkendte:
·         Renovering af Korsør Svømmehal "Skal - akutte renoveringsbehov" - 17,7 mio. kr.
·         Renovering af Slagelse Svømmehal "Skal - akutte renoveringsbehov" - 39 mio. kr.
·         Nyt 20 x 50 meters bassin alternativ A med de udvidelser, så vandpolomål imødekommes - 77,6 mio. kr. + 9,5 mio. kr. (tages fra afsat rammebeløb på 10 mio. kr. til uforudsete udgifter.
·         Wellness-aktiviteter i Korsør Svømmehal, vamtvandsbassin og wellness-område - 5,3 mio. kr.
·         Rammebeløb grundet usikkerhed - 0,5 mio. kr.
·         Restbeløb - 0,045 mio. kr.
·         Wellness i Slagelse Svømmehal - 8 mio.kr.
·         Udvidelse af Slagelse Svømmehal - 7 mio. kr.
På Byrådsmødet i august 2020 nedsatte Byrådet en politisk følgegruppe, som på første møde den 25. september 2020 blev præsenteret for faser og organisering. Disse blev også præsenteret for en følgegruppe bestående af svømmehallernes brugerråd, relevante samråd og andre relevante interessenter. Både denne følgegruppe og den politiske følgegruppe var positive overfor både organisering, faseopdeling og tidsplan.
Grundlæggende principper:
Svømmehalsprojekterne gennemføres på baggrund af følgende grundlæggende principper, som dermed også bliver retningsgivende for tilrettelæggelse og gennemførelse af udbuddene i projekterne:
-      Arbejdsgruppen skal inddrage interessenter, herunder politisk følgegruppe og brugere i relevante dele af projektet.
-      Arbejdsgruppen benytter sig af udbudslovens muligheder for at tilrettelægge udbudsprocesserne, som tilgodeser små- og mellemstore virksomheder (Dvs. eksempelvis lokale virksomheder) i videst muligt omfang.
-      Arbejdsgruppen ser på muligheder for at aktiverer entreprenøren i endelige løsningsvalg
-      Arbejdsgruppen skal gennem deres arbejde være med til at underbygge de to svømmehallers forskellige profiler.
-      Arbejdsgruppen skal have fokus på tilgængelighed for alle, herunder sikre de bedst mulige handicapfaciliteter.
Derudover gennemføres processen med iagttagelse af byrådets indkøbspolitik og bæredygtighedsstrategien. Indkøbsafdelingen udbyder kontrakterne, og der nedsættes en arbejdsgruppe med relevante fagligheder til at gennemføre opgaven under iagttagelse af ovenstående hensyn.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Byrådet kan
a)    Godkende administrationens forslag til:
a.    Organisationsdiagram
b.    Faseopdeling
c.    Tidsplan
d.    Grundlæggende principper for projekterne
b)    Beslutte noget andet
Vurdering
Som en del af svømmehalsprojektet er der udarbejdet et forslag til organisationsdiagram for anlægssagerne. Heri fremgår både en resursegruppe, hvor interne og eksterne eksperter, som har særlig viden om svømmehalsbyggerier, samles. Desuden etableres en følgegruppe af brugerne bredt samt andre relevante interessenter – herunder blandt andre Handicaprådet. Dermed inddrages bredt i forskellige faser af byggeriet.
Den politiske følgegruppe skal sikre koblingen til borgerne via følgegruppen og dermed også sikre, at relevante input fra brugerne indarbejdes i projektet på de områder, hvor der er frie midler til wellness / udvikling af faciliteterne.
Første inddragelse starter medio november 2020, hvor der samles op på den inddragelsesproces, der foregik under Aqua Park-projektet. Dette skal danne baggrund for de faciliteter, der skal etableres udover 50 meters bassin og renovering af det eksisterende bassin i Slagelse i foråret 2021.
Det betyder, at prioritering og valg af wellness-aktiviteter udvikles og afklares i tæt samarbejde med brugerne af hallerne og efterfølgende behandles i den politiske følgegruppe.
Samme anbefaling gælder bevillingen til udvidelse af Slagelse Svømmehal, nyt 50 meters bassin. Dette bakkes op af de principper, der er fastsat for byggerierne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Udvalget beslutter handlemulighed A.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 6. oktober 2020:
Fraværende:  Ebbe Jens Ahlgren (V), Jørgen Andersen (A)
Udsat til næste møde, idet udvalget ønsker beslutningsgrundlaget suppleret med bl.a. referat af bruger- og følgegruppemøde samt oplæg om Aqua Park-projektet.

10. Orientering fra udvalget samt inspirationsopsamling fra konferencer mv. (O)

10.   Orientering fra udvalget samt inspirationsopsamling fra konferencer mv. (O)

Sagsnr.: 330-2017-89794               Dok.nr.: 330-2019-508268                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Orientering fra formanden og udvalgets øvrige medlemmer samt inspirationsopsamling fra deltagelse i konferencer mv.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 6. oktober 2020:
Fraværende:  Ebbe Jens Ahlgren (V), Jørgen Andersen (A)
Troels Brandt (B) orienterede om møde vedrørende etablering af Folkeuniversitet, herunder at der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med udkast til program.

11. Centerets orientering til Udvalget (O)

11.   Centerets orientering til Udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2017-89818               Dok.nr.: 330-2019-508165                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Udvalget informeres hermed om alle puljer på kultur- og fritidsområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.
KULTUR:
Pulje
Forbrug
Restbudget
Puljen til kulturelle formål
2.450.064
2.443.432
6.632
FRITID:
 
 
 
Idræts- og Fritidspuljen
708.516
670.018
38.498
Markedsføringspuljen
1.063.297
1.019.500
20.031
Puljen til selvorganiseret idræt og bevægelse
237.506
237.506
0
Udviklingspuljen (FOU)
158.789
48.000
110.789
Fritidsområdet:
Skolesvømning udskydes
På grund af forlængelse af renoveringen af Slagelse Svømmehal udskydes også opstart af skolesvømning for skolerne i Slagelse til d. 1. januar 2021. Skolerne i Slagelse og omegn er orienteret.
Samarbejde med Slagelse Sygehus om overgangen fra genoptræning til idræts- og motionstilbud i kommunen
Fritidsafdelingen har siden starten af 2020 været i dialog med Slagelse Sygehus om overgangen fra genoptræning, til at borgeren selv skal holde sig fysisk aktiv fx i foreningslivet eller på egen hånd. Fysioterapien på Slagelse Sygehus oplever et behov for at styrke denne overgang. Sammen med sygehuset er administrationen kommet frem til at afprøve en oversigt over idræts- og motionstilbud i Slagelse Kommune, hvor fysioterapeuterne sammen med patienterne, primært de patienter, der er bosiddende i Slagelse Kommune, kan få inspiration til, hvor og hvordan de kan være fysisk aktive. Prøveperioden med oversigten blev igangsat i starten af september og løber de næste par måneder. Herefter evalueres borgernes oplevelse med oversigten, herunder om det var en hjælp, og om flere er blevet aktive på den baggrund.
Oversigten er vejledende, og de foreningstilbud, aftenskoletilbud og øvrige motionstilbud, der i første omgang er med i oversigten, er forskellige motions- og idrætstilbud for ældre og yngre voksne, som vurderes, kan give mening at begynde på efter et genoptræningsforløb (se oversigten i bilag).
Hvis oversigten viser sig at være et brugbart værktøj i overgangen (brobygningen), så er planen at fortsætte med oversigten og inspirere nabokommuner, hvis borgere også er tilknyttet Slagelse Sygehus, til at udarbejde en lignende oversigt. 
Slagelse Kommune deltager i landsdækkende undersøgelse Danmark i Bevægelse
Fritidsafdelingen har tilbage i starten af 2020 takket ja til, at kommunen deltager i den landsdækkende undersøgelse Danmark i Bevægelse, som Syddansk Universitet udfører i 2020. Undersøgelsen skal afdække borgernes bevægelsesvaner både i fritiden, i hjemmet, til/fra arbejde/studie og ifm. transport i øvrige sammenhænge. Undersøgelsen udsendes til en række borgere i oktober, og kommunen kommunikerer ud om deltagelse i undersøgelsen for at sikre en høj svarprocent. Resultaterne af undersøgelsen giver både på landsplan og for de enkelte kommuner et nuanceret indblik i borgernes bevægelsesvaner. Læs mere om undersøgelsen: https://www.sdu.dk/da/forskning/danmark_i_bevaegelse
Brug Bolden fodboldfællesskab i Korsør er udskudt på grund af Covid-19
Det nye fodboldfællesskab for udsatte unge i Korsør, der skulle være startet op efter sommerferien, er blevet udskudt på grund af udviklingen i Covid-19. Brug Bolden har planlagt at starte fodboldfællesskabet op efter efterårsferien.
Event om indgåelse af ny Team Danmark-aftale
Udarbejdelsen af en ny Team Danmark-aftale er i fuld gang. Sagen om en ny Team Danmark- aftale vil komme på dagsordenen hos Kultur- og Fritidsudvalget til november. Ved indgåelse af en ny aftale vil der blive afholdt en seance med underskrivelse af den nye aftale i januar 2021.
VIFO- og IDAN-undersøgelse om potentialet i lokale foreningssamråd
Slagelse Kommune er indbudt til at være case-kommune i undersøgelsen, som gennemføres i vinteren 2020 og foråret 2021. Undersøgelsen er i samarbejde med landsorganisationerne inden for DIF, DUF, Oplysningsforbundets Fællesråd og Kulturelle Samråd i Danmark. Undersøgelsen er både kvantitativ og kvalitativ og vil både undersøge foreningerne og vores foreningssamråd, såfremt de ønsker at deltage. Dette vil give os værdifuld viden om, hvordan vi kan bruge potentialerne i fremtiden. Resultaterne bliver offentliggjort i sommeren 2021.
Åben Skole Partnerskab med Korsør Atletik & Motion og Volleyklubben Vestsjælland for 2021
Der er indgået en aftale med Korsør Atletik & Motion om, at de i løbet af 2021 afvikler mellem 30-45 forløb med fokus på atletik i kommunens folkeskoler. Derudover er der også etableret en ny partnerskabsaftale med Volleyklubben Vestsjælland, som i løbet af 2021 vil afvikle 350 lektioner med volleyball i kommunens folkeskoler.
Partnerskabspuljen støtter Slagelse Fægteklub med 30.000 kr.
Slagelse Fægteklub har modtaget støtte til indkøb af udstyr til fægtning, som fremadrettet kan understøtte foreningen i forhold til at udbrede fægtning blandt børn og unge i kommunens folkeskoler. Udstyret muliggør yderligere, at foreningen kan afvikle deres aktivitet og stadig overholde restriktionerne jf. Corona. Slagelse Fægteklub søger også støtte til projektet i andre puljer.
Gadeidrættens Dag blev med stor succes afviklet den 12. september
Der var godt gang i aktiviteterne til Gadeidrættens Dag på Solens Plads, hvor der i løbet af dagen var omkring 200 besøgende børn, unge og voksne fordelt ud over dagen, så Corona- restriktionerne blev overholdt. Arrangementet bar præg af stærkt lokalt samarbejde og engagement, da mange lokale aktører som fx Korsør Holder Sammen, Fitness Fokus og Føtex Korsør var involveret i at invitere flere til at være aktive i gadeidrætten.
Igangsættelse af BiDS – Bevægelse i dagtilbud og skoler
Efter at procesplanen for BiDS blev taget til efterretning og godkendt i august 2020, er administrationen nu klar til at igangsætte indsatsen med henblik på at understøtte dagtilbud og skoler i forhold til implementeringen af bevægelse.
For først og fremmest at møde dagtilbud og skoler, hvor de er, inviteres de til dialog, hvor formålet dels er at få viden om status på bevægelse i det enkelte dagtilbud/skole og dels at sparre med samt understøtte dagtilbud/skoler i forhold til den videre kulturudvikling på bevægelsesområdet. Derudover er der også blevet oprettet en pulje til prøvehandlinger med fokus på bevægelse, som kan søges til forskellige afprøvninger.
For at skabe et kvalificeret grundlag for de fremadrettede politiske beslutninger vedr. understøttelse og opfølgning på bevægelse i dagtilbud og skoler bliver der i forbindelse med dialogen med dagtilbud og skoler foretaget en baselineundersøgelse. I undersøgelsen er der fokus på dagtilbud og skolers strategiske arbejde med krop, sanser og bevægelse samt kompetenceudvikling/uddannelse af medarbejdere. Yderligere vil der blive skabt et overblik over, hvilke konkrete bevægelsesaktiviteter og –indsatser der foregår, samt hvilke udfordringer dagtilbud og skoler oplever i forhold til implementeringen af bevægelse.
Kulturområdet:
Biblioteks-inspirationstur
Udvalget drøftede på udvalgsmødet d. 11. august muligheden for en biblioteks-inspirationstur. Udvalget ønskede konkrete forslag. På udvalgsmødet d. 1. november besluttede udvalget, at det var på biblioteksområdet, at 0,7% effektiviseringen for 2021 og 2022 skulle udmøntes. Administrationen afventer beslutning om konkret udmøntning af 0,7% effektiviseringen, hvorefter plan for en evt. biblioteks-inspirationstur udarbejdes med hensyntagen til disse beslutninger.
Kulturregion Midt- og Vestsjælland
I Kulturregion Midt- og Vestsjælland arbejdes der lige nu på ny 4-årig kulturaftale med Kulturministeriet. Kulturgruppen mødtes d. 17. september og drøftede udkast til ny aftale. Kulturgruppen besluttede at fortsætte med de to initiativer Børnenes og de unges kulturregion og Litteraturregion – Læselyst for alle, som den nuværende etårige kulturaftale har haft som indsatsområder.
Planen er, at et udkast til ny aftale kommer til politisk godkendelse i de deltagende kommuner i slutningen af året.
I løbet af vinteren og foråret 2021 vil der i de enkelte kommuner skulle tages stilling til det lokale omfang af indsatsområdet Børnenes og de unges kulturregion, og herunder omfanget af en evt. lokal medfinansiering fra 2022.
Status for ”Liv i forsamlingshusene”
Tiltaget ”Liv i forsamlingshusene” startede i 2019 og er efter tidligere beslutning i KFU (marts 2020) forlænget til og med 2021. Som mange andre kulturelle tiltag blev projektet ramt af Corona-nedlukningen. Forårets planlagte kulturarrangementer blev aflyst, ligesom forsamlingshusenes almindelige virke også blev ramt hårdt.
Konsekvensen af dette har over sommeren og det tidlige efterår været, at bestyrelserne rundt om i forsamlingshusene har måttet prioritere udlejninger frem for andre ressourcekrævende aktiviteter. En rundspørge til en række af forsamlingshusene viser, at de, hvis smittesituationen tillader det, forventer at være klar til at genoptage Liv i Forsamlingshusene-arrangementerne fra begyndelsen af 2021.
Der udarbejdes derfor et nyt katalog på baggrund af forsamlingshusenes ønsker. Det vil blive udsendt i december 2020, og der planlægges fællesmøde til afholdelse i begyndelsen af 2021. Booking fra det nye katalog bliver med løbende frist.
Selvbetjent bibliotek i Slagelse – 1. skridt
Fra torsdag den 13. oktober vil der dagligt være åbent for selvbetjent brug af Slagelse Bibliotek fra kl. 9 om morgenen. Der vil som hidtil være bemandet åbent fra kl. 10. Hermed stilles biblioteket til rådighed for borgerne i yderligere 6 timer ugentligt.
Formålet er dels den øgede tilgængelighed for borgerne i sin egen ret og dels at skabe mulighed for læring, som biblioteket kan drage nytte af, når der indenfor overskuelig fremtid skal åbnes endnu mere op, både morgen, aften og weekend.
Slægten familien Schou vender tilbage til Slagelse (Arkiverne)
Fonden Familien Schous Bolig Gammel Antvorskov har i september 2020 afleveret et omfattende materiale til Slagelse Arkiverne. Stadsarkivaren hentede afleveringen i København, bl.a. 4 meter arkivæsker, 100 indrammede familieportrætter og flere hundrede lokalhistoriske fotos. Alt er på vej i www.arkiv.dk, hvor alle har mulighed for at kigge med.
Det Schouske arkiv er en sand guldgrube for enhver, der interesserer sig for Slagelses historie, en markant lokal slægt og/eller mere specifikke forhold om fx udgravningen omkring Antvorskov og teglværksdrift.
På vej mod en nyt Folkeuniversitet i Slagelse Kommune?
Torsdag den 17. september afholdtes afledt af Kultur- og Fritidsudvalgets tidligere drøftelser et åbent møde på Slagelse Bibliotek om perspektiverne for et nyt Folkeuniversitet i Slagelse Kommune.
Mødet var annonceret i lokale og sociale medier, hvor det blev betonet, at såvel private interesserede som interessenter fra kultur- og uddannelsesinstitutioner var velkomne.
34 personer deltog i mødet efter et formodentligt corona-betinget frafald af yderligere 6 tilmeldte. Blandt deltagerne var Jørgen Andersen og Troels Brandt som repræsentanter for KFU.
På mødet gav Simon Møberg Torp, formand for Folkeuniversitetet i Syddanmark, et inspirerende oplæg om Folkeuniversitetet i et både historisk og nutidigt perspektiv for dermed at besvare spørgsmålet Hvad kan vi vinde med et Folkeuniversitet i Slagelse Kommune?
Herefter drøftede forsamlingen de fremadrettede muligheder samt læringen fra det Folkeuniversitet, der fandtes i Slagelse i årene 2013 – 2017, men som slutteligt kørte fast og blev nedlagt.
Vurderingen på mødet var, at der er grundlag for at gøre et nyt forsøg med en bred forankring, nyt indhold, nye formater m.v. og derfor nedsattes en gruppe, der i de kommende måneder har taget på sig at udforme et konkret forslag til et nyt Folkeuniversitet i Slagelse Kommune.
Svømmehallerne:
Poletter:
Svømmehallen arbejder på at blive så kontaktløs som mulig, og som led i dette indføres poletter, som passer til skabene, og som gæsterne fremover kan købe.
Fribillet og tegnekonkurrence for børn i efterårsferien
Med inspiration fra sommerferien tilbydes alle skolebørn mellem 6-12 år en fribillet til brug i efterårsferien. Hallen afholder desuden en tegnekonkurrence, hvor vindertegningerne skal være med til at pryde den grafiske linje fremover.
Fordeling af haltider i efteråret i Korsør grundet lukning i Slagelse
På brugerrådsmødet d. 21.09.2020 godkendte foreningerne forlængelsen af de særlige aftaler for vandtidsfordeling i Korsør Svømmehal, til Slagelse Svømmehal igen åbner.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 6. oktober 2020:
Fraværende:  Anders Nielsen (A), Anne Bjergvang (A), Ebbe Jens Ahlgren (V), Jørgen Andersen (A)
Taget til efterretning.

12. Emner til pressen (B)

12.   Emner til pressen (B)

Sagsnr.: 330-2017-89840               Dok.nr.: 330-2019-512841                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte hvilket/hvilke af mødets punkter, der skal laves presseomtale på.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 6. oktober 2020:
Fraværende:  Anders Nielsen (A), Anne Bjergvang (A), Ebbe Jens Ahlgren (V), Jørgen Andersen (A)
Drøftet.
13. Lukket: Driftsaftale med kulturinstitution (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.